Spring til indhold

Erfaringer fra tidligere kursister

Kursisterne har forskellige baggrunde og får hver deres udbytte af undervisningen. Læs her hvad nogle af kursisterne siger om at deltage i undervisningen.

Bål

Kursist – Uddannet korrespondent

”Det er helt fantastisk at komme til undervisning, fordi jeg glemmer sygdommen imens. Når jeg kommer på CSV, er det undervisningen, der er i centrum. Det er lidt et fristed.

Jeg har fået meget mere selvværd og kan nu klare at deltage i tre fag. Samtidig betyder det sociale samvær rigtig meget. Jeg har knyttet bånd med flere af de andre kursister, og vi er gode til at drage omsorg for hinanden.

 

Og har jeg en dårlig dag, kan jeg altid sige det til læreren. På den måde kan jeg komme alligevel. Lærerne udviser meget empati og tager hånd om én samtidig med, de giver én et kærligt skub.

Undervisningen på CSV giver mig noget at stå op til og er med til at udfylde et tomrum i mit liv. Det har helt sikkert været med til at ændre min hverdag at gå her.

Udbuddet af fag er så bredt, at uanset, hvilken baggrund man kommer med, så vil der være undervisning, der tilgodeser ens ønsker."


Kursist – Tidligere socialrådgiver

”For mig har det været frygteligt at have en uddannelse og så ikke være i stand til at bruge den. Men på CSV føler jeg, at der er brug for mig. Det er derfor blevet en vigtig del af min helbredelse. Jeg kommer videre med at dykke ned i de interesser, jeg har haft og har på den måde fundet ud af, at jeg kan være andet end mit tidligere job. Faktisk er det her jo ligesom at have et arbejde.

Jeg har opdaget, at der jo er muligheder for udvikling hele livet, og det er spændende at lære om helt andre dele af verden.

 

Stemningen her er rigtig god, og så er der ingen konkurrence. Jeg synes, det er godt, det ikke handler om at skulle til en prøve. Alle kan komme her, sådan som de nu er.

 

Hvis jeg har en dårlig dag får jeg brudt den onde cirkel ved blot at skulle op på cyklen og af sted herind. På den måde får jeg noget godt ud af min dag. Jeg føler også et ansvar over for de andre, så det er vigtigt, at jeg kommer”.

 

Gå tilbage til forrige side