Next Move
Next Move tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, behov og tempo. Vi arbejder med både trivsel og udvikling og kombinerer støtte, struktur og virkelighedsnære erfaringer, så den unge kan tage næste skridt videre i livet.
Next Move henvender sig til uddannelses- og aktivitetsparate unge, som har behov for at styrke deres faglige, personlige, sociale eller sproglige kompetencer.
Hvor holder Next Move til?
Forløbet foregår i CSV's lokaler på Døckerslundsvej 186, 5000 Odense C.
Formålet med Next Move
Formålet med forløbet er:
- at afdække den unges interesser og muligheder i forhold til job og uddannelse
- at styrke arbejdsevne, motivation og mestring
- at forberede den unge på næste skridt mod job, praktik eller uddannelse
- at give konkrete kompetencer gennem undervisning, praktik, CV-arbejde og personlig udvikling
To spor – ét fælles mål: Fremdrift
Next Move består af to overordnede forløb. Valget af spor og indhold tilpasses altid den enkelte unge.
1. Afklarende og erhvervsrettet forløb - med job som slutmål
Dette forløb er for unge, der har brug for at afprøve kompetencer, få erfaringer og blive klar til arbejdsmarkedet.
Forløbet kan blandt andet indeholde:
- Arbejdskultur: mødestabilitet, aftaler, kommunikation og telefonetikette
- Mestring og trivsel: succesoplevelser, personlige strategier og styrkelse af selvstændighed
- Intern læring: oplæring og afklaring inden for fx butik, lager og service
- Praktiske opgaver: produktion og pakning, fx LEGO-sorteringsprojekt
- Virksomhedsbesøg: indsigt i forskellige brancher og møder med unge i praktik
- Jobtræning: individuel eller gruppebaseret praktik hos lokale virksomheder
- Mentor og netværk: faste samtaler og tæt samarbejde med den unges øvrige netværk
- Afklaring af støttebehov: både under forløbet og i forhold til fremtidig beskæftigelse
- Supplerende tilbud: fx REFLEX-kursus samt FVU-dansk og matematik
2. Støtte til start eller tilbagevenden til uddannelse
Dette forløb er for unge, der skal i gang med en uddannelse – eller har brug for støtte til at finde motivationen og fastholde deres uddannelsesvalg.
Forløbet kan blandt andet indeholde:
- Undervisning: FVU-dansk og matematik, DSA samt mulighed for online opstart
- Mentorindsats: støtte til struktur, fastholdelse og studiekultur
- Studiehverdagen: hjælp til døgnrytme, planlægning og fremmøde
- Social indslusning: støtte til deltagelse i skolens fællesskaber og aktiviteter
- Samarbejde med UU: tæt kobling til vejledning og uddannelsesplaner
- Personlige strategier: mestring, selvtransport og refleksion
- Afklaring af støttebehov: fx SPS, ordblindetest og IT-hjælpemidler
Sådan arbejder vi
- Mål og delmål fastsættes i samarbejde med den unge
- CV’et udvikles, så både formelle og personlige kompetencer synliggøres
- For unge mellem 18–25 år arbejdes der ud fra Min Plan
- For unge mellem 15–18 år arbejdes der med individuelle mål
- Forløbet består af en kombination af holdforløb, individuelle samtaler, praktik, undervisning og social træning
Varighed og afslutning
- Varigheden tilpasses den enkelte unge
- Mødetid på første dag aftales inden opstart
- Alle unge afslutter forløbet med en skriftlig opsamling, der beskriver mål, udvikling og resultater
- Den unge modtager et afslutningsbevis og eventuelt et opdateret CV
Fællesskab og trygge rammer
Uanset forløb tilbyder Next Move:
- Et trygt ungdomsmiljø
- Fokus på trivsel, progression og deltagelse i fællesskaber
- Sociale aktiviteter og kulturelle oplevelser
Vil du gerne vide mere om NExt move?
afdelingsleder på stu Døckerslundsvej
📞 23 80 65 06
✉️ clsch@odense.dk
Kontakt os
Stu Døckerslundsvej
Døckerslundsvej 186
5000 Odense