Spring til indhold

Whistleblower

Whistleblowerordning på STU

På baggrund af en opfordring fra børne- og undervisningsministeriet har Odense Kommunes byråd besluttet, at der indføres en whistleblowerordning for elever, pårørende og værger på stu.

En whistleblowerordning er et sted, hvor man trygt kan henvende sig med sin bekymring vedrørende overtrædelser af lovgivning, god skik eller brud på interne retningslinjer.

 

Whistleblowerordningen tilgås via en portal, hvor du som elev, pårørende eller værge kan indberette bekymringer på en sikker måde. Disse bekymringer kunne for eksempel være diskriminering, chikane, upassende adfærd eller grov mobning, som du har oplevet eller overværet på STU. 

Når du indberetter en bekymring til whistleblowerordningen, kan du vælge om du ønsker at være anonym. Hvis du ønsker at være anonym, kan dine personoplysninger ikke ses. Alle indberetninger behandles under alle omstændigheder fortroligt, og din identitet bliver ikke offentliggjort, medmindre du har samtykket til dette, eller hvis det er nødvendigt at videregive oplysningerne i forbindelse med en anmeldelse til myndigheder eller en retssag.

Alle indberetninger screenes og behandles uvildigt af Lund Elmer Sandager Advokater.

Gå til Odense Kommunes Whistlerblower-portal

Har du spørgsmål til whistleblower-portalen?

Kontakt os på: whistleblower@les.dk