Spring til indhold

Pårørendegrupper

Pårørendegruppe - et tilbud om deltagelse i et gruppeforløb med andre pårørende.

Pårørendegruppe

Alle pårørende tilbydes også at deltage i et gruppeforløb med andre pårørende over 12 gange. To medarbejdere er gruppeledere. Indholdet i gruppeforløbende består dels af undervisning i emner som sygdom, afhængighed og behandlingsmuligheder, og dels konkret hjælp til de daglige udfordringer, såsom ”hvad kan jeg sige til min psykotiske og misbrugende pårørende”. Samtidig er der også lejlighed til at tale om de mange dilemmaer, man som pårørende lander i. På den måde sker der en erfarings udveksling, som mange pårørende sætter stor pris på.

 

En spørgeskema-undersøgelse om effekten af Vista Balboas pårørendegruppe viser, at 78 % af deltagerne i pårørendegrupper har fået nemmere ved, at være i kontakt med den pårørende, der er tilknyttet Vista Balboa. 

En mor svarer: ”Det har givet mig større indsigt og forståelse – og dermed et rigere og nemmere samvær”. At familien/netværket trækkes ind som samarbejdspartnere og deltager i gruppeforløb, har flere positive anslag. 

I huset høres ofte udsagn fra borgeren som: ”Mine forældre lærer meget nede hos jer” eller ”nu er de begyndt at snakke til mig på en anden – og bedre - måde.”

 

Der er i 2011 skrevet en artikel I STOF-bladet om Vista Balboas pårørendearbejde: ”Pårørende til mennesker med dobbelt diagnose er også dobbelt belastede”.