Spring til indhold

Hvad tilbyder vi?

Specialiseret arbejdsrettet rehabilitering til henviste borgere

  • 6 måneders intensivt forløb. Derefter opfølgningssamtaler efter behov.

  • Tværfaglig udredning med individelle undersøgelser af kognitiv, fysisk, praktisk, følelsesmæssig og social funktion. Undersøgelserne anvendes til at klarlægge følgerne efter hjerneskaden og dermed vanskeligheder, ressourcer og muligheder.
  • Helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i en neurologisk, neuropsykologisk og neuropædagogisk forståelsesbaggrund. 

  • Inddragelse af nærmeste pårørende til relevante møder og tilbud for pårørende. Sidstnævnte efter behov.

  • Opfølgende sparring og koordinering med kommunal sagsbehandler.

Forløbet

Der indledes med individuelle undersøgelser og udarbejdelse af handleplan. Derefter følger en periode med undervisning, samtaler, praktisk afprøvning mm.

 

I den sidste del er der praktikforløb på en relevant arbejdsplads. Er man i et ansættelsesforhold, etableres et forløb, som tilpasses / muliggør fastholdelse af ansættelsen. Der lægges vægt på at skabe en sammenhæng mellem indsatsen på centeret og på arbejdspladsen.

 

Forløbet kan foregå både individuelt og i grupper, og der vil som udgangspunkt være fremmøde 3 – 4 dage om ugen. Man tilknyttes et fast team af fagpersoner.

 

Ved behov for en anden indsats end beskrevet, er man velkommen til at kontakte os på tlf. 63752222