Ansøg om hjælpemidler

Spring til indhold

Ansøg om hjælpemidler

Hvis du har en varig nedsat funktionsevne, kan du søge om hjælpemidler eller tilskud til forbrugsgoder.  Målet er, at du får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres hjælp i dagligdagen.

Selvbetjening

Når du ansøger om hjælpemidler så vil vi vurdere, om du er berettiget til det, du søger om. For at være berettiget, skal du have en varigt nedsat funktionsevne og være færdigudredt og alle behandlingsmuligheder skal være afprøvet.

Du kan låne et hjælpemiddel eller få støtte til et forbrugsgode, hvis produktet i væsentlig grad:

  • kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv

I mange tilfælde bliver du tilbudt træning, før du får et hjælpemiddel, så du kan klare dig bedre selv og måske endda helt undvære hjælpemidlet.

Sådan ansøger du

  • Du kan udfylde en digital ansøgning ved at trykke på den grønne boks, her på siden.
  • Har du har brug for hjælp til ansøgningen, kan du ringe til Indgangen. 

    Når du ringer, skal du trykke 3.

Du skal bruge dit MitID for at ansøge digitalt. 

 

Har du et varigt behov for et hjælpemiddel, og er sagen ukompliceret, så søg hjælp hos Indgangen. Her er sagsbehandler klar til at rådgive dig og afgøre om du kan få hjælp. 

Eksempler på hjælpemidler som kan bevilges: Albuestokke, transportkørestol, toiletstol, rollator og andre små hjælpemidler. Har vi dem på lager kan du få dem med hjem med det samme, eller kan de afhente hos Hjælpemiddel Service.

De oplysninger, du angiver i din ansøgning, vil blive brugt af Odense Kommune til at afgøre din sag.

Reparation af det bevilgede hjælpemiddel

Hvis hjælpemidlet går i stykker, ydes der hjælp til reparation ved at kontakte Hjælpemiddelservice. Der ydes som udgangspunkt ikke hjælp til dækning af udgifter til drift, almindelig rengøring og vedligeholdelse.

Returnering

Hvis du ikke længere bruger hjælpemidlet, vil vi meget gerne have det tilbage.
Vi opfordrer til du selv aflevere det på Hjælpemiddel Service på Landbrugsvej 12, ellers kontakt dem for afhentning.

Læs mere om Hjælpemiddelservice på denne side.

Midlertidigt behov

Hvis dit behov for hjælpemidler er midlertidigt, kan du, hvis det er i forbindelse med behandling eller indlæggelse kontakte Sygehuset. Det kan fx være efter udskrivning, eller mens man venter på behandling.


Du kan se mange forskellige hjælpemidler og forbrugsgoder i Det Hjælpsomme hjem

 
Læs mere om hjælpemidler

Læs mere om forbrugsgoder


Ansøg om nødvendig boligindretning
Ansøg om hjælpemidler til brug på arbejdet
Ansøg om hjælpemidler til børn eller unge under 18 år