Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 4. juni 2019 kl. 08:30
i Slottet, Rosen, Indgang C

Forvaltningsudvalget deltog vedr. dagsordenens punkt 19 fra kl. 8.30 - kl. 9.00

 

Tjørk Bødker og Kenneth Minck havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 4.

 

Niels Chr. Larsen havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 4.

 

Driftsleder Karsten Østergaard Jensen og Karsten Buchhave havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 4.

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir forlod mødet kl. 13.15 og deltog ikke i behandlingen af dagsordenens punkt 20, 21, 22 og 23.

 

 

Mødet hævet kl. 13.45.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Effekt- og økonomiopfølgning 1. halvår 2019
2 Anlægsopfølgning 1 halvår 2019
3 Revideret budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder (jordforsyning)
4 Kommuneplantillæg nr. 52 Fangel Bioenergi og lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi til endelig vedtagelse
5 Fangel Bioenergi, VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til endelig vedtagelse
6 Vintertjeneste
7 Nye takster for kommunale indsamlingsordninger for farligt affald fra virksomheder
8 Udviklingsplan for Nørrebro
9 Sdr. Boulevard. Salg af areal
10 Markhaven, nyt boligområde. Køb og byggemodning
24 Røgfrie udendørsarealer
B. Sager til afgørelse i udvalget
11 Kommuneplan 2020 - 2032. Ambitionsniveau for klimatilpasning
12 Odense Nord Miljøcenter - kommuneplantillæg nr. 73 og lokalplan nr. 11-884 til endelig vedtagelse
13 Udvidelse af skole ved Blåbærvej/Solbærvej i Hjallese. Kommuneplantillæg nr. 85 og lokalplan nr. 5-895 til endelig vedtagelse
14 Møllers Villaby, boligerne ved Sprogøvej, Taasingevej og Windelsvej i Skibhuskvarteret. Forslag til lokalplan nr. 1-902 til offentlig høring
15 Varmegenvinding af overskudsvarme fra Ejby Mølle
16 Stadionvej, cykelstier imellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej
17 Flerårige aftaler på kulturområdet
18 Hjallesegade 13 A - Nedrivning
C. Sager til drøftelse/forberedelse
19 Udvalgets budgetforslag 2020 - herunder omprioritering af 200 mio. kr.
20 Placering af erstatningsboliger Vollsmose - drøftelse af mulig placering af erstatningsboliger
D. Orientering
21 Kulturpuljen 2019 - administrative afgørelser
22 Udvikling af park for unge ved Roesskovsvej, 5200 Bolbro
23 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Effekt- og økonomiopfølgning 1. halvår 2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-Ø00-17-19
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen fremsender Effekt- og Økonomiopfølgning for 1. halvår 2019 for de områder, der hører under By- og Kulturudvalget.

 

By- og Kulturudvalgets effektopfølgning for 1. halvår 2019

Effektopfølgningen for 1. halvår præsenterer en status på udviklingen i effektmålene under By- og Kulturudvalget – med udgangspunkt i de seneste to målinger.

 

By- og Kulturforvaltningen forventer at komme i mål med ambitionerne for 5 af udvalgets 6 effektmål for 2019. For byrådsperioden forventes alle udvalgets ambitioner at blive indfriet – dog med opmærksomhed på hovedindikatoren for effektmålet Iværksættere og virksomheder vækster i Odense, som omhandler ”Virksomhedernes service og rammevilkår”, hvor to ud af tre delmål for 2019 ikke er indfriet. Derudover bør særligt fokus i denne opfølgning rettes mod effektmålet Kunst- og kulturlivet som storbygenerator, hvor der også er udfordringer. De enkelte effektmål gennemgås på udvalgsmødet.

 

Der er i vurderingen af effektmålene forudsat nuværende rammer, hvorfor der ikke er taget hensyn til eventuelle konsekvenser af omprioriteringen til velfærd, hvad angår ambitionsniveauer og effektmål.

 

By- og Kulturudvalgets økonomiopfølgning for 1. halvår 2019

Samlet udviser opfølgningen et forventet mindreforbrug på 5,8 mio. kr. på driften eksklusive projekter med ekstern finansiering. Fraregnes Vintertjenesten og Kirkegårdsområdet, som er midler, der ikke kan anvendes til andre formål, udviser det forventede regnskab et merforbrug på 15,4 mio. kr. Af dette udgør Vores Bygninger og Energy Lean ca. 12 mio. kr. Herefter udgør det forventede merforbrug 3,4 mio. kr. Dette er en forbedring på 15,6 mio. kr. i forhold til det signalerede i orienteringssagen af 7/5 2019. Forbedringen bidrager med økonomisk effekt i 2019. Forvaltningen har iværksat yderligere tiltag, som forventes at give en økonomisk effekt på 12 mio. kr. generelt i forvaltningen. Dette betyder, at effekten af den strukturelle ubalance på løn i 2019 bliver håndteret i 2019.

 

I forhold til effektiviseringsstrategierne Vores Bygninger og Energy Lean vil forvaltningen, på sidste udvalgsmøde inden sommerferien, fremlægge status omkring, hvilke redskaber der er tilbage, herunder om redskaberne er udtømte.

 

Symfoniorkestret og Kollektiv trafik udviser et forventet merforbrug på 8,6 mio. kr. Som signaleret i 1/4 sagen er der lagt en plan for balance af områderne med udgangen af 2021. Den lagte økonomiske plan bliver i øjeblikket fulgt.

 

På nuværende tidspunkt er der stor usikkerhed omkring udgifterne til forbrugsafgifter, el, vand, varme og renovation, og det forventes, at det under ugunstige forhold, kan medføre merudgifter i størrelsesordenen 5,5 mio. kr., dette er ikke indregnet i det forventede regnskabsresultat.

 

Eksternt finansierede projekter udviser samlet et forventet merforbrug på 1,9 mio. kr., som kan henføres til Symfoniorkestret, der forsat arbejder på at hente fondsindtægter. Øvrige projekter har en periodisering, der indeholder balance mellem årene.

 

Der søges i denne sag om en række budgetændringer som følge af lokalerokader, flytning af pensionsudgift vedrørende tjenestemænd samt vejbelysningsanlæg, hvor opnået indtægt modsvares af deponering. Ændringer fremgår af tabel i sagsfremstillingen.

 

Effekt

Nærværende opfølgning på de otte Odensemål skaber synlighed om udviklingen i Odense, og skaber et afsæt for politiske drøftelser vedr. prioriteringen af indsatser og ressourcer fremadrettet, der på sigt kan skabe effekter for Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Effekt- og Økonomiopfølgning for 1. halvår 2019.
  2. Ændret ambitionsniveau for effektindikatoren for antal ansøgninger til kulturpuljen og musikpuljen jf. opfølgningsredegørelsen.
  3. Der på service flyttes 3,5 mio. kr. i 2019 og frem fra By- og Kulturudvalget til Økonomiudvalget vedrørende tjenestemandspensioner, IT- og telefoniordningen og VIVI.
  4. Der på Service flyttes 0,4 mio. kr. i 2019 og 1,0 mio. kr. i 2020 og frem fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende afledt drift på Bjergegade.
  5. Der på Service flyttes 1,4 mio. kr. i 2019 fra Ældre- og handicapudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende Bjergegade/Havebæk
  6. Der på Service flyttes 0,7 mio. kr. i 2019 og 0,7 mio. kr. i 2020 og frem fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende værditransport, teknisk servicemedarbejder og rengøring Slotsgade.
  7. Der på Service flyttes 0,2 mio. kr. i 2019 fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende Bjergegade Residensen.
  8. Der på Service flyttes 0,1 mio. kr. i 2019 og 0,1 mio. kr. i 2020 og frem fra Børn- og Ungeudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende Smedebakken 26.
  9. Der på Service flyttes 1,0 mio. kr. i 2019 fra Børn- og Ungeudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende køkkener i daginstitutioner.
  10. At overførslerne i indstillingspunkterne 5, 7 og 9 konverteres til anlæg og frigives til forbrug under By- og Kulturudvalget i henhold til sagsfremstillingen.
  11. Der på Service flyttes 3,5 mio. kr. fra By- og Kulturudvalget til styringsområdet Finansposter til afholdelse af udgift til deponering vedrørende salg af vejbelysningsanlæg. 

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Dette er årets første afrapportering på effekt og økonomi. Parallelt med denne sag vil udvalgene behandle en opfølgning på anlægsprojekter.

 

Effekt- og økonomiopfølgningen for 1. halvår 2019 giver et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer samt en opfølgning på effektmålene for både byråd og udvalg. By- og Kulturforvaltningen fremsender effekt- og økonomiopfølgning for 1. halvår 2019 for de områder, der hører under By- og Kulturudvalget.

 

Opfølgning på By- og Kulturudvalgets effektmål

I dette afsnit præsenteres status på udviklingen i By- og Kulturudvalgets effektmål for 1. halvår 2019. Effektopfølgningen er en opfølgning på indikatorerne for effektmålene.

 

Nedenfor er udvalgseffektmålene under By- og Kulturudvalget listet under det Odensemål, som de understøtter opnåelsen af. Ved hvert udvalgsmål gives en status på udviklingen i målets indikator med udgangspunkt i de seneste to målinger, der hver angives med en tidsmarkering.  

 

By- og Kulturforvaltningen forventer at komme i mål med ambitionerne for 5 af udvalgets 6 effektmål for 2019.

 

Særlig opmærksomhed i denne status bør rettes mod effektmålene "Iværksættere og virksomheder vækster i Odense" samt "Kunst- og kulturlivet som storbygenerator", hvor der er udfordringer.

 

Der er i vurderingen af effektmålene forudsat nuværende rammer, hvorfor der ikke er taget hensyn til eventuelle konsekvenser af omprioriteringen til velfærd, hvad angår ambitionsniveauer og effektmål.

 

På effektmålet ”Iværksættere og virksomheder vækster i Odense” viser den årlige måling fra servicekulturanalysen, at andelen af virksomheder i Odense, som er tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed, er faldet fra 78 til 66 %. Samtidig er andelen af virksomheder, som har været tilfredse med sagsbehandlingen hos kommunen faldet fra 78 til 72 %. For begge mål var ambitionen at fastholde den høje tilfredshed på 78 %. En stor del af faldet kan tilskrives lange sagsbehandlingstider på byggesager. I forbindelse med de kommende omprioriteringer fra 2020 kan et yderligere pres på sagsbehandlingstiderne forringe tilfredsheden.

 

For den sidste erhvervsindikator ”Tilfredshed med iværksættervejledning” fastholdes et højt niveau på over 85 % (målingen er gået fra 94 til 93 %). Iværksætterindsatsen blev benyttet 2200 gange i 2018. Økonomien for Iværksætterindsatsen bevilges for 4 år ad gangen. Den aktuelle bevillingsperiode udløber med udgangen af 2020, hvorefter Økonomiudvalget igen skal forholde sig til indsatsen.

 

De supplerende indikatorer er lagt ud fra et fagligt forvaltningsperspektiv. Det betyder, at tallene ofte kommer fra fagsystemer og eksterne undersøgelser. Her er en ud af to målinger om "Erhvervslivets vækst" i forventet positiv udvikling. Det drejer sig om antallet af arbejdsgivervirksomheder (virksomheder med mindst 1 ansat), som er steget med 30 siden sidste måling. Der ses mange enkeltmandsvirksomheder i Odense. Der er valgt ikke at måle på denne gruppe, da det er vanskeligt at adskille deltids- og fuldtidsbeskæftigelse, samt inaktive cvr-numre.

 

Målingen på iværksætteri er derimod faldet 2,9 %, hvilket betyder, at der de seneste 12 måneder er foretaget 2,9 % færre CVR-registreringer i Odense end i den 12-måneders periode, der gik forud for baseline i august 2018. Det er et mønster, der følger med god beskæftigelse – nemlig at gode beskæftigelsesmuligheder har en tendens til at give lidt mindre lyst til at starte egen virksomhed.

 

For effektmålet ”Kunst- og kulturlivet som storbygenerator” er hovedindikatoren, ligesom de andre fire indikatorer baseret på svar fra borgerne i Odense – fordi der endnu kun findes en måling. På den supplerende indikator med det faglige forvaltningsperspektiv er to af de tre målinger ("Antal udstillingseventdage" samt "Antal ansøgninger til kulturpuljen og musikpuljen") dårligere end forventet. Forventningen til 2019 er usikker, hvorfor den afrapporteres med en gul lampe. Forventningen er, at målet for byrådsperioden kan indfries.

 

I bilag findes beskrivelser af udvalgets effektmål samt opfølgningsredegørelser for hvert effektmåls faglige indikatorer. Her kan man læse om, hvilke udfordringer forvaltningen ser i forhold til opnåelse af ambitionsniveauet og de effektmål, indikatorerne hører til samt, hvordan forvaltningen imødekommer disse udfordringer.

 

Symbolforklaring

Statusprikkerne i halvårsopfølgningerne vedrører det forventede resultat i forhold til henholdsvis ambitionsniveauet for indeværende år og ambitionsniveauet for 2021: En grøn statusprik () viser, at ambitionsniveauet forventes indfriet. En gul statusprik () viser, at det skønnes at være ligeså sandsynligt ambitionsniveauet vil blive indfriet, som at det ikke vil blive indfriet. En rød statusprik () viser, at det skønnes, at ambitionsniveauet ikke kan nå at blive indfriet.

 

Udvalgsmål

 Understøtter Odensemålet "Flere borgere er sunde og trives".

 

 Understøtter Odensemålet "Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber".

 

 Understøtter Odensemålet "Borgernes indkomst skal stige".

 

 Understøtter Odensemålet "Flere indbyggere i Odense".

 

 Understøtter Odensemålet "Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser".

 

 Understøtter Odensemålet "Flere indbyggere i Odense".

 

Opfølgning på driftsområder

 

 

Styringsområde Service

 

Fællesadministration

Afvigelsen skyldes primært fortsatte udfordringer på området "Vores Bygninger", hvor der på nuværende tidspunkt imødeses netto mindreindtægter i størrelsesordenen 7,1 mio. kr. i 2019.

 

Drift og anlæg

Drift og anlæg udviser samlet et mindreforbrug på 20,6 mio. kr. Ekskl. vintertjeneste og kirkegårdsområdet. Vintertjenesten, hvor der er en budgetmodel, har et mindreforbrug på 16,2 mio. kr. Kirkegårdsområdet, der er et hvile i sig selv område, har et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. Begge områder er kendetegnet ved, at overskydende midler ikke kan bringes i anvendelse på andre områder. Fraregnes disse områder balancerer de øvrige driftsområder i Drift og Anlæg.

 

Rammen til Drift og Anlæg nedskrives med 3.453.363 kr., svarende til den opnåede indtægt fra Energy Fyn i forbindelse med salg af vejbelysningsanlæg. Nedskrivningen finansierer deponering fra kassen af samme beløb.

 

Fritid og Kultur

Afvigelsen på Fritid og Kultur udgør et forventet merforbrug på 1,1 mio. kr. Den væsentligste afvigelse kan henføres til Odense Symfoniorkester, hvor der forventes merudgifter på 6,7 mio. kr., der skyldes overførslen fra 2018 på 7,5 mio. kr., primært som følge af øgede udgifter til projekt Wagners Ringen. Der er udarbejdet plan for Odense Symfoniorkester, således at der er balance ultimo 2021.

 

Byudvikling

Afvigelsen består af modsatrettede bevægelser i form af merforbrug på løn, som der er igangsat tiltag for at udligne samt merforbrug på Kollektiv trafik, hvortil der er igangsat plan, der sikrer balance i 2022 under forudsætning af, at de nuværende forventninger holder. 

 

Erhverv og Bæredygtighed 

Merforbruget kan henføres til ubalance på løn. Der er igangsat tiltag for at skabe økonomisk balance.

Det forventede resultat indeholder ikke en eventuel DUT-kompensation for bortfald af erhvervsaffaldsgebyret. I fald denne falder ud til gunst for forvaltningen vil resultatet blive forbedret hermed. Dette afventer DUT-reguleringen i august måned. 

 

Det finansielle område (ældreboliger)  

 

Budgetændring

 

Budgetændringer fra drift til drift

 

Odense Kommune har en forpligtigelse for tidligere ansatte tjenestemænd, der er virksomhedsoverdraget til FynBus. Indtil nu har By- og Kulturudvalget betalt for dette i forbindelse med, disse tidligere medarbejdere var i arbejde. Nu er disse pensioneret, og forpligtigelsen for tjenestemænd er under Økonomiudvalget. Derfor flyttes et budget på 3,1 mio. kr.

 

Budgetændringer fra drift i øvrige udvalg til drift under By- og Kulturudvalget samt efterfølgende konvertering til anlæg.

 

Budgetændringer fra drift under By- og Kulturudvalget til finansposter

Der søges en budgetneutral tillægsbevilling mellem styringsområde Service under By- og Kulturudvalget til styringsområdet finansposter til afholdelse af udgift til deponering vedrørende den opnåede indtægt fra salg af vejbelysningsanlæg.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning, men servicerammen reduceres med 3.453.363 kr. som følge af deponering af indtægt fra vejbelysning.

 

 

2. Anlægsopfølgning 1 halvår 2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-Ø00-18-19
RESUMÉ

Byrådet vil i 2019 få to anlægsopfølgninger - en på baggrund af 1. halvår 2019 og en på baggrund af 2. halvår i 2019.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer for anlægsprojekterne; 1) Økonomi, 2) Fremdrift og 3) Periodisering.

 

Økonomi er et udtryk for, om projektet forventes at holde det samlede budget. Der er tale om et flerårigt perspektiv.

 

Fremdrift beskriver, om det enkelte anlægsprojekt har den ønskede fremdrift.

 

Periodisering viser, om det enkelte projekt har udfordringer i forhold til at få udgifterne til at følge den budgetlagte periodisering. Her er der tale om ét-årige perspektiver.

 

I hver anlægsopfølgning gives et overblik over anlægsprojekter med en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2019 samt de øvrige projekter med de største udfordringer. Dertil laves en samlet opfølgning på projekterne på jordforsyning samt salg af beboelsesejendomme.

 

I bilag 1 er der endvidere en oversigt over samtlige anlægsprojekter i 2019.

 

Det samlede overblik 2019

Note: ”Grøn” signalerer, at området forventes at være i balance ved regnskabsaflæggelse, ”Gul” signalerer, at der er udfordringer på området, og ”Rød” signalerer, at der er store udfordringer på området. De præcise definitioner for trafiklysene er beskrevet i bilaget: "Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen".

 

Effekt

Sagen er en opfølgning på kommunens anlægsportefølje, og har derfor ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

  1. Den samlede anlægsopfølgning for projekter under By- og Kulturudvalget 1. halvår 2019.
  2. Der overføres 17,0 mio. kr. i forventet mindreforbrug i 2019 med 18,8 mio. kr. til forbrug i 2020 og -1,8 mio. kr. i 2021 i henhold til tabellerne i sagsfremstillingen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Samlet udviser anlægsopfølgningen positive takter på tværs af indikatorerne. Periodiseringen udviser dog udfordringer, idet den er gul, men det bemærkes, at der er tale om en afvigelse på ca. 6 % af et nettobudget på ca. 340. mio. kr. Halvdelen af denne afvigelse kan henføres til et enkelt anlægsprojekt Øvrige projekter i kvarterplanen, hvor der er udfordringer med bl.a. arealerhvervelse omkring Langesøstiens forlængelse.

 

Nedenfor gives et overblik over de anlægsprojekter, som har en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2019.

 

 

Økonomi: Der forventes ikke udfordringer på anlægsprojekter med budget over 15 mio. kr.

 

Fremdrift: Anlægsprojekterne over 15 mio. kr. har alle den ønskede fremdrift.

 

Periodisering: Der forventes på nuværende tidspunkt kun udfordringer på bevillingen til sundt indeklima i fremtidens skolen, idet processen med udbud og projektering ikke er tilendebragt på nuværende tidspunkt, og det derfor ikke vil være muligt at gennemføre alle arbejder i indeværende regnskabsår.

 

Anlægsprojekter under 15 mio. kr.

Nedenfor gives en oversigt over projekter med de største udfordringer i 2019 blandt de øvrige anlægsprojekter.

 

 

Økonomi: Der forventes ikke udfordringer på anlægsprojekterne. Det skal dog anføres, at der stadig er usikkerhed omkring bevillingerne til Cykel- og Atletikarena og Stibro over jernbanen grundet voldgiftssager. Projektet Grønnegade afventer retssag, og Munkebjergvejs forlængelse afventer endelig afslutning af projektet.

 

Fremdrift: Det er primært projektet Øvrige projekter i kvarterplanen, hvor der imødeses udfordringer med fremdriften. Forskydningen kan henføres til projektet Langesøstiens forlængelse, som følge af udfordringer med arealerhvervelse samt i forhold til Banedanmark. Der forventes udbud og licitation i november og december.

 

Periodisering: For projekter under 15 mio. kr. søges der samlet set om overførsler på i alt 13,0 mio. kr., hvoraf 9,4 mio. kr. vedrører Øvrige projekter i kvarterplanen som beskrevet under Fremdrift.

 

Der er endvidere mindre periodiseringer på nogle projekter, som det fremgår af tabellen.

 

Årsagerne til forskydningerne er:

  • Etablering af Plads Nord ved OBC - projektet er blevet redefineret, hvilket har betydet en forskydning i opstart.
  • Udfasning af pavilloner samt Legepladser - projektering og udbud er blevet igangsat senere end planlagt som følge af dialog om indholdet.
  • Cykelhandlingsplan - som følge af udfordringer med gennemførelse af arbejder på stinet ved Hjallesegade.
  • Ombygning/renovering SFO - udvælgelsesprocessen har taget længere tid end planlagt.
  • Flytning af Toppen - afventer Letbanearbejdet.
  • Dalumvej 95 - fremrykning af anlægsarbejdet, idet bygningen skal lovliggøres allerede nu, hvilket er tidligere end hidtil planlagt.

 

Jordforsyning samt køb og salg af ejendomme

Der forventes væsentlige netto merindtægter på jordforsyningsområdet i 2019 på salg af jord og arealerhvervelse i forhold til det korrigerede budget. Dette behandles under punktet Revideret budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder (jordforsyning).

 

Udgifterne til byggemodning af de enkelte udstykninger forventes på nuværende tidspunkt at balancere med budgettet.

 

Der forventes ligeledes balance på området for køb og salg af ejendomme.

 

ØKONOMI

Kassebeholdningen i 1.000 kr.

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

 

3. Revideret budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder (jordforsyning)
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-S00-9-19
RESUMÉ

Som led i årshjulet for jordforsyningsområdet reviderer By- og Kulturforvaltningen hvert år produktionsplanen for dette område. Dette er en del af udvalgets samlede budgetbidrag for 2020, som vedtages endeligt 25/6 2019.

 

Økonomiudvalget drøfter budgetbidraget på de konjunkturfølsomme anlægsområder den 19/6 2019 som forberedelse til Økonomiudvalgets budgetforslag i august.

 

De konjunkturfølsomme anlægsområder består overordnet af jordforsyningsområdet og de bebyggede ejendomme. Indeværende sag skal fastlægge planen for budgetperioden 2020 til 2023 med udgangspunkt i status i 2019. Samlet set skal området balancere, det vil sige økonomisk skal indtægter og udgifter gå i nul på tværs af årene.

 

Strategisk skal produktionsplanen understøtte Bystrategien, Kommuneplanen og endelige den Økonomiske strategi.

 

Der indstilles med denne sag en revideret produktionsplan, og som følge deraf et revideret budget for perioden 2019 til 2023 for det samlede jordforsyningsområde.

 

Udbygningen i produktionsplanen sker på arealer, der allerede er udlagt i den nuværende kommuneplan.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Revurderingen af budgettet har ikke i sig selv en påvirkning på effektmålet, men produktionsplanen og hele det konjunkturfølsomme anlægsområde arbejder for at sikre gode bosætningsmuligheder og understøtter i den sammenhæng effektmålet.

  

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at By- og Kulturudvalgets budgetbidrag vedrørende den reviderede produktionsplan, herunder budget for 2019 til 2023 på de konjunkturfølsomme områder, fremsendes til Økonomiudvalget.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Revideret budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder

De konjunkturfølsomme anlægsområder består overordnet af jordforsyningsområdet og de bebyggede ejendomme, det vil sige køb, byggemodning og salg af bolig- og erhvervsjord samt køb og salg af ejendomme. Områderne gennemgås i det følgende.

 

Jordforsyning

Som et led i årshjulet for jordforsyningsområdet reviderer By- og Kulturforvaltningen hvert år produktionsplanen.

 

Jordforsyningen i Odense Kommune skal understøtte:

  • Den økonomiske strategi med krav om mindstebeholdninger af parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsjord.
  • Bystrategien.
  • Kommuneplanen.

 

Jordforsyningens budget for køb, byggemodning og salg af bolig- og erhvervsjord for de kommende år skal så vidt muligt understøtte de to ønsker for byudviklingen i Odense Kommune.

 

Bystrategien 2019 er besluttet, og har fastlagt retning for dels den kommende kommuneplan og dels retningen for de konjunkturfølsomme områder. Kommuneplanen for de kommende år er under udarbejdelse.

 

Den nedenfor præsenterede produktionsplan for budget 2020 til 2023 understøtter den økonomiske strategi tilnærmelsesvis, når det private marked for parcelhuse medregnes. Fastholdelse af produktionsmålene, jf. den økonomiske strategi kan eventuelt efter 2023 blive udfordret, hvorefter der i kommuneplanen eventuelt skal udlægges nye og anvendelige arealer til formålet.

 

Produktionsplanen

Produktionsplanen er et samlet budget for omfanget af køb, byggemodning og salg af kommunal bolig- og erhvervsjord i det kommende budgetår og overslagsårene.

 

Planlægningen og styringen af produktionsplanen sker på baggrund af et differentieret udbud af grunde og samtidig med reference til de fastsatte mindstebeholdninger af bolig- og erhvervsjord i Odense Kommunes økonomiske strategi.

 

Det vil sige: 

Parcelhusgrunde: 100 grunde.

Storparceller til boligformål: 200 boliger.

Erhvervsjord: 100 ha.

 

Samtidig monitoreres det private udbud af parcelhusgrunde løbende således, at der samlet set er fokus på at tilbyde et afpasset og balanceret samlet årligt udbud af parcelhusgrunde og storparceller til rækkehuse i de selvstændige forstæder.

 

I en opgørelse foretaget af By- og Kulturforvaltningen i januar 2019 var der ca. 40 private parcelhusgrunde til salg og 7 kommunale parcelhusgrunde til salg. 47 parcelhusgrunde i alt er således lavt i forhold til at indfri den økonomiske strategi. Det forventes dog med den reviderede produktionsplan, at lagerbeholdningen af de kommunale grunde primo 2020 er på 19 grunde med en stigende profil i budgetperioden.

 

Der er således en række nye parcelhusgrunde på vej. Det forventes, at der i løbet af i år og de kommende år samlet produceres ca. 300 kommunale parcelhusgrunde. Hertil kommer det private udbud af parcelhusgrunde på ca. 250. Udlæggene vil primært ske i områderne Bellinge, Korup, Stige og Bullerup (Markhaven). Det giver samlet en gennemsnitlig produktion på tværs af kommunale og private grunde på ca. 110 grunde i år og de kommende 4 år.

 

På grund af det forventede store private udlæg af parcelhusgrunde vil kommunen i den kommende produktionsplan afpasse det kommunale udlæg og dermed reducere udbuddet af kommunale parcelhusgrunde, så der dels holdes hus med lagerbeholdningen og dels, at markedet ikke blive mødt af et massivt overudbud af parcelhusgrunde. 

 

Med udgangspunkt i den aktuelle efterspørgselssituation og den reviderede produktionsplan er der således udarbejdet et nyt revideret budget for jordforsyningsområdet i 2020 til 2022. Samtidig er der givet et bud på budgettet for 2023 og et revideret budget for 2019.

 

Nyt revideret budget for jordforsyningsområdet, 2020-2023:

 

Produktionsplanen udviser samlet set balance. Men der er væsentlige forskydninger imellem årene på grund af dræning af de kommunale lagerbeholdninger, som først i løbet af budgetperioden tilpasses til et højere niveau, der kan understøtte efterspørgslen.

 

I 2018 blev der solgt ca. 5,5 ha erhvervsjord, hvilket fortrinsvis er sket i Tietgen Byen.

 

Til tæt/lav boligbyggeri blev der i 2018 solgt arealer svarende til ca. 118 boliger i Bellinge Fælled og Seden.

 

I 2018 blev der solgt 16 parcelhusgrunde, hvilket var en del mindre end i de foregående år og markant mindre end den gældende efterspørgsel. Omfanget er dog som forventet i budgettet, da lagerbeholdningen af parcelhusgrunde er yderst begrænset.

 

I den kommende produktionsplan planlægges en udbygning af Bellinge Fælled 4. etape og Markhaven i Bullerup med parcelhusgrunde svarende til 190 grunde og tæt/lav boligbebyggelse svarende til ca. 280 boliger.

 

I forhold til erhvervsjord planlægges en fortsat udbygning af den resterende del af Tietgenbyen på ca. 29 ha og det nye erhvervsareal i den sydlige del af Tietgenbyen Nord svarende til et areal på ca. 40 ha.

 

Der er vedlagt et bilag til sagen, der nærmere beskriver afvigelsen og det reviderede budget for produktionsplanen. 

  

Bebyggede ejendomme

Salg af bebyggede ejendomme sker ved fortsat salg af kommunens forpagtningsboliger, 1- og 2-families ejendomme samt kommunens øvrige ejendomme. Forpagtningsboliger er historisk i Odense Kommune afgrænset til kommunalt ejede selvstændige én-families ejendomme i rækkehusbebyggelser, som i henhold til politisk beslutning sælges ved ledighed i Hinderuplund, Ørbækhave, Mølleløkken og Saxoparken.

 

Salget følger samme kadence som hidtil. Således forventes der en fraflytningsfrekvens årligt på ca. 10 boliger. Det betyder, at den samlede beholdning af boliger må påregnes udtømt frem mod 2027.

 

I tabellen fremgår det reviderede budget for bebyggede ejendomme.

 

  

Den samlede beholdning af forpagtningsboliger er på 86 boliger, og 1- og 2-families ejendomme er på 10 boliger.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. Sagen indgår i de videre drøftelser om Økonomiudvalgets budgetforslag.

 

 

4. Kommuneplantillæg nr. 52 Fangel Bioenergi og lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-268-17
RESUMÉ

Byrådet besluttede den 6/2 2019 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 52 og forslag til lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi i offentlig høring fra den 8/2 til 8/4 2019 sammen med VVM-tilladelse og miljøgodkendelse for den ansøgte udvidelse.

 

Der er i perioden indkommet 99 høringssvar fordelt på 58 husstande og virksomheder. Høringssvarene, som relaterer sig til såvel lokalplan, kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, VVM-tilladelse såvel som miljøgodkendelsen, er samlet i én hvidbog, hvor der er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet høringssvarene, som primært omhandler miljømæssige spørgsmål til VVM-tilladelse og Miljøgodkendelse, og foreslår på den baggrund, at høringen kun giver anledning til mindre redaktionelle ændringer af lokalplanen.

 

De indkomne høringssvar omhandler primært følgende planmæssige forhold:

  • Hvorvidt Fangel Bioenergi skulle have været placeret et andet sted.
  • Indpasning i landskabet.

 

Emner som lugt-og støjgener, trafikforhold, anlægskapacitet, miljømæssig gevinst, grund- og overfladevand med videre går igen i en stor andel af høringssvarene. Disse er beskrevet nærmere i særskilt sag "Fangel Bioenergi, VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til endelig vedtagelse".

 

I høringsperioden har været afholdt et borgermøde den 21/2 2019 på Fangel Kro og Hotel. Der var 112 tilmeldte til borgermødet.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Planforslagene muliggør VVM-tilladelse og tilknyttet VVM-redegørelse, som under hensyntagen til dette mål bidrager til, at projektet kan gennemføres. Projektet resulterer i en mere bæredygtig ressourceudnyttelse og mere grøn energi.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Kommuneplantillæg nr. 52 vedtages endeligt uden ændringer.  
  3. Lokalplan nr. 5-806, Fangel Bioenergi vedtages med de anførte ændringer.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget udsætter sagen med henblik på yderligere belysning af sagen. Sagen behandles på ny på udvalgsmødet den 20/8 2019. I tilknytning til udvalgsmødet foretages en besigtigelse af Fangel Bioenergi.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Fangel Bioenergi søger om udvidelse af deres nuværende godkendelse på 132.000 tons biomasse årligt til fremtidigt at kunne modtage 250.000 tons biomasse årligt. Denne udvidelse kræver miljøgodkendelse og VVM-tilladelse. Udvidelsen af de eksisterende anlæg kræver endvidere lokalplan og et tillæg til kommuneplanen.

 

Tillæg til kommuneplanen er udarbejdet for at udlægge arealet til erhvervsområde.

 

Forslag til lokalplan for Fangel Bioenergi udlægger det eksisterende landbrugsareal til erhvervsområde i landzone, samt udlægger areal til en adgangsvej imellem erhvervsområdet og Stenløsevej.

 

Lokalplanforslaget har til formål at fastlægge bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering og udformning, at sikre vejadgang fra erhvervsområdet til Stenløsevej og sikre, at der inden for lokalplanområdet etableres afskærmende foranstaltninger i form af beplantning og randvold - under hensyntagen til det omkringliggende landskab og de sten- og jorddiger, som er beliggende i området.

 

Lokalplanen fastsætter rammer for bygningshøjder, materialer og farver, skiltning, belysning, placering og udformning af randvolde og beplantning, vejadgang med videre.

 

Lokalplanen skal muliggøre, at der kan ske en udvidelse af biogasanlægget. Som forudsætning for ibrugtagen stilles der i lokalplanen krav om, at regnvandsbassin, randvold, beplantning, adgangsvej og afløb fra såkaldt plansilo er etableret inden ibrugtagning af de nye anlæg.

Høringssvar

De indkomne høringssvar omhandler primært følgende:

  • Lugt-, støv- og støjgener.
  • Trafikforhold – herunder trafiksikkerhed og øvrige gener fra kørsel.
  • Hvorvidt Fangel Bioenergi skulle have været placeret på en anden lokalitet.
  • Anlægskapacitet.
  • Miljømæssig gevinst.
  • Grund- og overfladevand.
  • Erfaringer fra andre anlæg og VVM-processer.

 

Det er hovedsageligt emner som støj, lugt, transporter, køretider og generel miljømæssig betydning, der går igen i en stor andel af høringssvarene. Der er især høringssvar, som er imod udvidelsen af Fangel Bioenergi, men der er også indkommet høringssvar, hvor det gives tilkende, at borger eller virksomhed er for udvidelsen.

 

Følgende to emner er vurderet som relateret til planforslagene:

  • Hvorvidt Fangel Bioenergi skulle have været placeret et andet sted.
  • Indpasning i landskabet.

 

For øvrige emner henvises til den særskilte sag "Fangel Bioenergi, VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til endelig vedtagelse".

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at der ikke laves ændringer i tillæg til kommuneplanen, og at der laves følgende redaktionelle ændringer i forslag til lokalplan:

  • I lokalplanens bestemmelser for bonusvirkning er det angivet, at den lille af- og pålæssehal på 15x40 meter har en højde på 9 meter. Denne vil dog være 11 meter til kip jævnfør ansøgningsmateriale, hvorfor højden på denne bygning foreslås rettet.
  • Skorstenen på 35 meter i byggefelt 1 er ikke angivet under bonusvirkning. Denne foreslås også tilføjet tilsvarende øvrige anlæg, således at der ikke skal udarbejdes landzonetilladelse for denne separat.

 

En del af høringssvarene går på, om Fangel Bioenergi skulle have været placeret et andet sted. Det er forvaltningens vurdering, at en virksomhed ikke kan tvinges til at flytte i forbindelse med en udvidelse. Såfremt de forelagte planforslag ikke kan vedtages, så vil Fangel Bioenergi kunne fortsætte deres nuværende produktion, da VVM-tilladelse og Miljøgodkendelse kun kan gives under forudsætning af vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

 

Indpasning af landskabet er bearbejdet i lokalplanen igennem krav til farve- og materialevalg samt i forhold til beplantning, hvor der dels stilles krav om, at beplantning fastholdes, og dels stilles der krav om etablering af ny beplantning. Der er prioriteret mørke farver og ikke-reflekterende materialer for at opnå, at anlægget syner af mindst muligt i landskabet. Forvaltningen har vurderet, at det ikke vil være muligt at kræve af virksomheden, at den etablerer skov på et større areal omkring virksomheden eller, at den graver anlægget ned i jorden.

 

Skovrejsning vil kræve at større arealer opkøbes af virksomheden for at kunne beplantes. Det vurderes ikke som værende proportionalt at kræve dette af landskabelige hensyn. Der er ingen baggrund for et sådant krav under hensyn til lugt- eller støjgener, da disse, ifølge sag om VVM-tilladelse og Miljøgodkendelse, vurderes at kunne overholde vejledende krav. Det vurderes ikke som værende proportionalt at nedgrave de nye dele af anlægget af landskabelige hensyn, da det eksisterende byggeri allerede er etableret i væsentlige højder, og da skorstene af miljømæssige årsager skal have en vis højde for at have den nødvendige effekt. Det er ikke undersøgt nærmere, om nedgravning af anlægget kan medføre risiko for grundvandsinteresser i området.

 

Konklusion for sammenfattende redegørelse er, at høringssvar ikke bør give anledning til ændring af miljørapporten. Miljørapporten er indarbejdet i VVM-redegørelsen, som er fremlagt særskilt i sag.

 

Lovgrundlag

  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.

 

Handlemuligheder

  • Kommuneplantillæg nr. 52, Fangel Bioenergi vedtages endeligt.
  • Lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi vedtages endeligt med de anførte rettelser.
  • By- og Kulturudvalget kan foreslå ændringer til planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Odense Byråd igen.
  • Planerne vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

5. Fangel Bioenergi, VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 09.01.00-A26-1-16
RESUMÉ

Byrådet godkendte den 6/2 2019, at forslag til VVM-redegørelse og VVM-tilladelse skulle sendes i 8 ugers offentlig høring, samtidigt med forslag til kommuneplantillæg nr. 52 og forslag til lokalplan nr. 5-806 for udvidelsen af Fangel Bioenergi. På trods af, at der ikke er egentligt krav om høring af miljøgodkendelsen, blev den lagt på høringsportalen i samme periode.

 

VVM-redegørelsen, VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen har således været i offentlig høring fra den 8/2 til 8/4 2019 samtidig med planforslagene. Der er i høringsperioden indkommet 99 høringssvar fordelt på 58 husstande og virksomheder. Fire høringssvar indeholder underskriftsindsamlinger. To underskriftsindsamlinger for projektet og to imod projektet.

 

Høringssvarene, som relaterer sig til såvel lokalplan, kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, VVM-tilladelse som miljøgodkendelsen, er samlet i én hvidbog, hvor der er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar. Hvidbogen forholder sig også til høringssvarenes påvirkning af VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet høringssvarene og mener ikke, at høringen giver anledning til vilkårsændringer i VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen.

 

De indkomne høringssvar omhandler primært følgende:

  • Lugt-, støv- og støjgener.
  • Trafikforhold – herunder trafiksikkerhed og øvrige gener fra kørslen.
  • Hvorvidt Fangel Bioenergi skulle have været placeret på en anden lokalitet.
  • Anlægskapacitet.
  • Miljømæssig gevinst.
  • Grund- og overfladevand.
  • Erfaringer fra andre anlæg og VVM-processer.

 

Ovenstående emner går igen i en stor andel af høringssvarene.

 

I høringsperioden har der været afholdt et borgermøde den 21/2 2019 på Fangel Kro og Hotel. Der var 112 tilmeldte til borgermødet.

 

Forudsætningen for vedtagelse af VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse, som behandles i nærværende sag, er vedtagelse af lokalplan nr. 5-806 og kommuneplantillæg nr. 52, som behandles under punktet: Kommuneplantillæg nr. 52 Fangel Bioenergi og lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi til endelig vedtagelse.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

Flere borgere er sunde og trives

Under hensyntagen til dette mål, bidrager VVM-redegørelsen til at projektet kan gennemføres. Projektet resulterer generelt i en mere bæredygtig ressourceudnyttelse og mere grøn energi.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. VVM-redegørelse og VVM-tilladelse for Fangel Bioenergi.
  3. Miljøgodkendelsen for Fangel Bioenergi. 

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget udsætter sagen med henblik på yderligere belysning af sagen. Sagen behandles på ny på udvalgsmødet den 20/8 2019. I tilknytning til udvalgsmødet foretages en besigtigelse af Fangel Bioenergi.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Fangel Bioenergi har søgt om udvidelse af deres nuværende godkendelse på 132.000 tons biomasse årligt til fremtidigt at kunne modtage 250.000 tons biomasse årligt. Denne udvidelse kræver miljøgodkendelse, VVM-redegørelse og VVM-tilladelse, og udvidelsen af de eksisterende anlæg kræver endvidere lokalplan og et tillæg til kommuneplanen. Lokalplan og kommuneplantillæg behandles på samme møde under dagsordenspunktet: Kommuneplantillæg nr. 52 Fangel Bioenergi og lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi til endelig vedtagelse.

 

Fangel Bioenergi har længe ønsket en alternativ tilkørselsvej til anlægget på Østermarksvej 70 med henblik på at begrænse gener fra tunge transporter på de eksisterende små tilkørselsveje. Med i ansøgningen om udvidelsen af kapaciteten på anlægget er der derfor en alternativ tilkørselsvej fra Stenløsevej og ned til anlægget nordfra. Denne vej etableres kun, såfremt anlægget får lov til at udvide, da udvidelsen ifølge ejeren er med til at skabe grundlaget for finansiering af vejen, der alene betales af virksomheden.

 

Med udvidelsen følger flere transporter og dermed en naturlig frygt hos de omkringboende for øgede gener i form af blandt andet lugt, støj, støv og trafik, idet en udvidelse naturligvis vil kunne betyde øget påvirkning nogen steder, ligesom der vil kunne ske en faldende belastning andre steder. Dette gælder især i forhold til den trafikale påvirkning.

 

Det er vigtigt at have for øje, at myndighedsbehandlingen af den ansøgte udvidelse sker som en vurdering af, om virksomheden på den givne placering efter udvidelsen vil kunne overholde de vilkår, forvaltningen som myndighed har hjemmel til at stille, og om den øgede miljømæssige påvirkning er indenfor en acceptabel grænse. En myndighedsbehandling tager således ikke udgangspunkt i, om den miljømæssige belastning fra virksomheden øges, så længe udvidelsen kan rummes inden for den ramme, som lovgivningen opstiller ud fra givne vilkår.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet ud fra den fremsendte dokumentation fra Fangel Bioenergi, at virksomheden efter udvidelsen vil kunne overholde alle de vilkår, forvaltningen har stillet i VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen, og at den øgede påvirkning er acceptabel i forhold til omgivelserne, f.eks. i forhold til ammoniak koncentrationer i omgivelserne, det visuelle og påvirkninger af naturen.

 

Høringssvar

De indkomne høringssvar omhandler primært følgende:

  • Lugt-, støv- og støjgener.
  • Trafikforhold – herunder trafiksikkerhed og øvrige gener fra kørslen.
  • Hvorvidt Fangel Bioenergi skulle have været placeret på en anden lokalitet.
  • Anlægskapacitet.
  • Miljømæssig gevinst.
  • Grund- og overfladevand.
  • Erfaringer fra andre anlæg og VVM-processer.

 

Det er hovedsageligt emner som støj, lugt, transporter, køretider og generel miljømæssig betydning, der går igen i en stor andel af høringssvarene. Der er både høringssvar, som er for udvidelsen og høringssvar, som er imod udvidelsen af Fangel Bioenergi.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

Med baggrund i de indkomne høringssvar finder By- og Kulturforvaltningen ikke, at der er grundlag for at foretage ændringer i vilkårene i VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen. Dette begrundes med følgende betragtninger:

 

  • Udvidelsen bevirker ikke, at der ændres i de allerede gældende vilkår for virksomheden, vedrørende lugt, støv og støj. Den lovgivningsmæssige ramme for virksomheden er den samme, og så længe det dokumenteres, at rammen overholdes, kan virksomheden udvide. Der er ved vurderingen af den ansøgte udvidelse bl.a. lagt vægt på, at der med udvidelsen vil blive flyttet lugtende aktiviteter indendørs og forbedret filterkvalitet.

  

  • På trods af den øgede trafik i forbindelse med udvidelse forventes trafikbelastningen på de mindre veje at falde, især i dagtimerne. Virksomheden forventer for eksempel ikke, at deres transporter, modsat i dag, vil køre forbi Skt. Klemensskolen i dagtimerne (7-18), og ligeledes forventes der et fald på for eksempel Østermarksvej og Damhavevej (eksisterende adgangsveje). Der vil komme en mindre forøgelse af den samlede trafik på Stenløsevej, som dog betragtes som en mere egnet vej til de tunge transporter.

 

  • Vedrørende placeringen af anlægget er der tale om et anlæg i privat eje, hvor forvaltningen ikke har indflydelse på placeringen, så længe udvidelsen af anlægget lever op til den ramme, som lovgivningen opstiller ud fra givne vilkår.

 

  • Med hensyn til eventuel senere udvidelse af kapacitet og erfaringer fra andre biogasanlæg, som ikke nødvendigvis er sammenlignelige, forholder forvaltningen sig alene til det konkrete projekt, der er ansøgt om, herunder kapaciteten. Hvad der måtte komme af fremtidige ønsker om udvidelse, vil skulle behandles på ny, hvis der måtte indkomme en ansøgning herom.

 

  • Spørgsmål om håndtering af grund- og overfladevand er behandlet i VVM-redegørelsen, og sikrer med de i VVM-tilladelsen og godkendelsen fastsatte vilkår mod utilsigtet påvirkning af grund- og overfladevand.

 

  • Den samlede miljømæssige gevinst ved anlægget efter udvidelsen er behandlet i VVM-redegørelsen, og viser et positivt resultat, hvilket hele konkret betyder, at man fortrænger mere CO2, end man anvender.  

 

  • Afslag til den ansøgte udvidelse af anlægget vil betyde, at produktionen fortsætter på nuværende niveau, hvilket bl.a. bevirker, at al transporten fremadrettet vil fortsætte med at komme ind af de eksisterende adgangsveje, herunder særligt Østermarksvej. Dermed vil de forbedringer, som vejen og udvidelsen kunne bevirke, ikke blive gennemført, men der vil selvfølgelig heller ikke ske en forøgelse af transporterne i forhold til nuværende.

 

  • Der er fra nogle landbrug gjort opmærksom på, at de har behov for afsætningsmulighed for deres gylle, og at den afgassede gylle fra biogasanlægget skaber mindre gener ved udbringning og af kortere varighed. Næringsstofferne fra det organiske affald, som vil skulle behandles på anlægget, vil, med mindre det anvendes andre steder, gå tabt.

 

  • Der er desuden fremsendt andre høringssvar i forhold til punkter, der er behandlet i VVM-redegørelsen, og disse giver ikke anledning til, at der ændres i materialet eller beslutningerne.

 

Handlemuligheder

Forudsætningen for vedtagelse af VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse, som behandles i nærværende sag, er en vedtagelse af lokalplan nr. 5-806 og kommuneplantillæg nr. 52, som behandles på samme møde under dagsordenspunktet: Kommuneplantillæg nr. 52 Fangel Bioenergi og lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi til endelig vedtagelse.

 

Med baggrund i en politisk godkendelse af lokalplan og kommuneplantillæg, vil udvalget i nærværende sag have følgende handlemuligheder:

  • VVM-redegørelse for Fangel Bioenergi vedtages endeligt.
  • VVM-tilladelse for Fangel Bioenergi vedtages endeligt.
  • Miljøgodkendelsen for Fangel Bioenergi vedtages endeligt.
  • Der udmeldes ændringer til ovenstående dokumenter, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan dokumenterne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og byrådet igen.
  • VVM-redegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse vedtages ikke (eneste handlemulighed, hvis lokalplan og kommuneplantillæg ikke godkendes).

 

Bilag

Bilag, der ikke er indeholdt i redegørelsen, kan rekvireres efter anmodning. Hvidbogen og de samlede høringssvar kan findes under dagsordenspunktet: Kommuneplantillæg nr. 52 Fangel Bioenergi og lokalplan nr. 5-806 Fangel Bioenergi til endelig vedtagelse.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

Samtlige ændringer og vejtilslutninger finansieres af ansøger, og benyttelsen af de eksisterende tilkørselsveje mindskes, hvorved vedligeholdelsesudgifterne til eksisterende tilkørselsvej formodes at ville falde.

 

 

6. Vintertjeneste
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.07.02-P24-1-17
RESUMÉ

I forbindelse med budget 2017 blev der vedtaget en budgetreduktion af vintertjenesten på 4 mio. kr., som skal udmøntes ved reduktion i serviceniveauet. Vintertjeneste omhandler glatførebekæmpelse og snerydning på offentlige veje, stier/fortove og pladser.

 

Indeværende sag redegør for, hvordan By- og Kulturforvaltningen foreslår, at reduktionen i serviceniveauet realiseres, dels ved ændring af Odense Kommunes vinterregulativ, dels ved supplerende forslag.

 

Vinterregulativet, som skal høres ved politiet og politisk godkendes, er grundlaget for Odense Kommunes udførelse af vintertjeneste. Der gøres opmærksom på, at regulativet også indeholder regler omkring grundejerforpligtelse for øvrig renholdelse, såsom ukrudtsbekæmpelse og fejning på gangarealer. Der lægges ikke op til ændringer på dette område.

 

Af hensyn til trafiksikkerheden har det ikke været muligt at udarbejde et regulativ og øvrige forslag, som alene opfylder besparelsen. De indstillede reduktioner af serviceniveauet, samt supplerende forslag skønnes at give en besparelse på 1,9 mio. kr. Der er dog tidligere effektiviseret for 1 mio. kr., som følge af udbud i vinteren 2014/2015, hvorfor den samlede besparelse der udmøntes i budgettet i forbindelse med denne sag, er på 2,9 mio. kr. Der vil være en tidsmæssig forskydning i forhold til implementering af initiativer, hvorfor det skønnes at besparelsen først får fuld effekt fra 2021.

 

Det foreslås, at By- og Kulturudvalget drøfter udmøntning af de ikke udmøntede besparelser på øvrige områder i By- og Kulturudvalgets budgetramme. By- og Kulturforvaltningen foreslår, at udmønte besparelserne ved servicereduktion på veje, broer og grønne områder.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Punktet vurderes at have negative konsekvenser for effektmålet, da reduktionen i serviceniveauet vil reducere fremkommeligheden og trafiksikkerheden, hvilket vil skabe vanskeligere rammevilkår for virksomhederne i Odense Kommune.   

 

Borgernes indkomst skal stige

Punktet vurderes til at have negative konsekvenser for effektmålet, da reduktionen i serviceniveauet forventes at øge antallet af uheld, som vil kunne resultere i, at mennesker kommer til skade, og konsekvensen heraf kan være sygemeldinger. Skader og sygemeldinger kan have negative konsekvenser for borgernes deltagelse i arbejdsmarkedet, hvilket påvirker deres indkomst negativt.  

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Vedlagte reviderede vinter- og renholdelsesregulativ godkendes med ikrafttrædelse 1/8 2020.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Følgende supplerende tiltag gennemføres, se sagsfremstillingen:

2.1 Spredning af tørsalt/befugtet salt i stedet for lagespredning på cykelstier. Investering på 2,1 mio. kr. finansieres af vintertjeneste-opsparingen.

2.2 Igangsætning af proces med at se på ligestilling af grundejerne i centrum i forhold til vinter- og gaderenholdelse.

2.3 Den kommunale udførelse af grundejerforpligtelser ved busstoppesteder pålægges fremover grundejere.

2.4 De 21 offentlige gruskasser med gratis grus om vinteren nedlægges.

 

  1. De ikke udmøntede besparelser på henholdsvis 3 mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. i 2020 og 1,1 mio. kr. i 2021 og fremefter indhentes ved følgende service reduktioner, se sagsfremstillingen:

3.1 Slukning af springvand og vandkunst med undtagelse af Skovsøen.

3.2 Reducering af blomsterkummer i gågade og Hollufgård.

3.3 Reduktion i vedligeholdelse af veje og broer.

3.4 Reduceret renholdelse af veje, gader og pladser.

3.5 Reduceret renovering af fortove, kørebaner og vejafvanding.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og godkender indstillingens punkt 2 samt punkterne 3.3, 3.4 og 3.5.

 

By- og Kulturudvalget kan ikke godkende indstillingens punkt 3.1 og 3.2., men anbefaler, at byrådet godkender, at de ikke udmøntede besparelser på i alt 1,1 mio. kr. i 2019 indhentes inden for rammen af løbende anlægsbevilling til vedligeholdelse af kommunale bygninger.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen tager forbehold for hele indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

På mødet i By- og Kulturudvalget den 10/1 2017 anbefalede udvalget over for byrådet, i forbindelse med udmøntning af velfærdsværnet, at der skulle findes besparelser på årligt 4 mio. kr. på vintertjenesten fra 2018 og fremefter.

 

By- og Kulturudvalget besluttede den 16/5 2017 at igangsætte udarbejdelse af et nyt vinterregulativ, som kunne godkendes til ikrafttræden for vinteren 2019/2020.

 

Der har i det efterfølgende arbejde været afklaringspunkter, der har gjort at regulativet først kan træde i kraft for vinteren 2020/2021. Processen med at få alle parter og scenarier inddraget har været tidskrævende. Her kan bl.a. nævnes indarbejdelse af letbane, vurdering af trafiksikkerhed og økonomiske konsekvenser.

 

Regulativet ligger nu til vedtagelse og danner grundlag for et kommende udbud for udførelse af vintertjeneste i minimum fire år. Udbudsprocessen vil først kunne være gennemført, så de nye entreprenører er klar for vinteren 2020/2021.

 

Med henblik på at realisere de ønskede besparelser har By- og Kulturforvaltningen udarbejdet reduktioner i serviceniveauet i et revideret vinterregulativ. Det har dog ikke været muligt at udarbejde et regulativ, der kan anbefales, som opfylder besparelsen under hensyntagen til trafiksikkerheden. Dette skyldes blandt andet, at Odense i forvejen har et relativt lavt serviceniveau blandt andet som følge af seneste revidering af vinterregulativet og efterfølgende udbud i 2015.

 

Det har derfor været vanskeligt at finde yderligere serviceforringelser i et nyt oplæg til regulativ uden væsentlige gener og risici for trafiksikkerhed, fremkommelighed og Odense Kommune, som cyklisternes by.

 

I det efterfølgende vil der blive redegjort for oplæg til nyt regulativ samt supplerende forslag. Derudover, skal det bemærkes, at det ikke vil være muligt at udføre et nyt udbud med baggrund i et vedtaget nyt regulativ før vinteren 2020/2021. Derfor lægges der op til, at regulativet skal være gældende fra 1/8 2020.

 

Nyt vinterregulativ

Byrådet vedtog den 27/1 2016 nuværende regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. Regulativet indeholder retningslinjer for grundejernes forpligtelser ved fodgængerarealer, ved private fællesveje og private veje samt retningslinjer for kommunens udførelse af vintertjeneste.

 

Nuværende regulativ kan læses her: https://www.odense.dk/borger/trafik-og-veje/veje/snerydning-og-grusning/vinterregulativ

 

Som grundlag for udarbejdelse af et nyt vinterregulativ i Odense Kommune er anvendt et nyt landsdækkende paradigme. Det er vejdirektoratet og kommuner, der i fællesskab har defineret vejledning til minimumskrav til udførelse af vintertjeneste på veje og stier. Udkastet til nyt vinterregulativ i Odense Kommune er vedlagt som bilag 1, dertil kortbilag 2 og 3.

 

I det nye landsdækkende paradigme er der en ny betegnelse for de forskellige typer af veje- og stier. I stedet for den tidligere anvendte betegnelse A-, B-, C- og D-veje og stier anvendes nu klasse 1, 2, 3 og 4. Som udgangspunkt er nuværende A-veje blevet til klasse 1-veje, B-veje til klasse 2-veje og så videre.

 

Det anbefalede serviceniveau fremadrettet

Der er i det nye vinterregulativ lavet tilpasning til de aktuelle forhold ud fra det nye paradigme, som er anvendt som minimumskrav, med henblik på at finde besparelse ved servicereduktioner.

 

Helt konkret betyder det nye vinterregulativ:

  • Klasse 2-veje vil ikke blive glatførebekæmpet og sneryddet i tidsrummet 22.00-03.00, hvilket er ud over minimumskravet (22.00-05.00) for denne type veje. I dag bliver disse typer veje kørt hele døgnet. Klasse 2-veje er såkaldte fordelingsveje som f.eks. Vollsmose Allé eller Nørregade. Se de blå veje på kortbilag 2.
  • Klasse 3-veje vil ikke blive glatførebekæmpet og sneryddet i tidsrummet 16.00-07.00 samt weekenderne. I dag bliver disse typer veje kørt i tidsrummet 05.00-22.00 alle ugens dage. Klasse 3-veje er såkaldte lokalveje som f.eks. Sandhusvej eller Odinsgade. Se de grønne veje på kortbilag 2.

 

For stierne er der ingen servicereduktion i det ny vinterregulativ.

 

En reducering af vintertjenesten har konsekvenser for trafiksikkerheden, fremkommeligheden, mobiliteten og de politiske visioner, der er indenfor bæredygtig mobilitet (handlingsplanen for byrum og mobilitet).

 

Der er ikke anvendt minimumskrav for klasse 2-vejene idet der ved et tidsrum fra 05.00-22.00 ikke vil kunne være gennemført vintertjeneste, inden myldretrafikken opstår om morgenen. Der ville derfor forventeligt være en længere gennemkørselstid og en længere periode, hvor der kunne være glat.

 

Der findes ingen tiltag, som kan erstatte vintertjenesten.

 

Det skal dog bemærkes, at By- og Kulturforvaltningen foretager løbende konkrete vurderinger og justerer serviceniveauet, såfremt dette vurderes nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden eller lignende.

Forvaltningen foretager løbende konkrete vurderinger i henhold til gældende regulativ og udfører ændringer i bilaget/kortmaterialet til regulativet, såfremt veje og stier ændrer klasse, således at der ikke er et højere serviceniveau end regulativet foreskriver.

 

Politiet har haft det ny vinterregulativ og kortbilag 2 og 3 til gennemgang, og kunne ikke give deres samtykke under hensyntagen til trafiksikkerheden og trafikafviklingen.

 

Politiet henleder til, at de som udgangspunkt kun kan give samtykke til et uændret serviceniveau, idet der henvises til, at det jf. Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er pålagt vejmyndigheden at tage initiativ til at reducere antallet af færdselsulykker på vejene.

 

Dette er til en vis grad imødekommet ved at udvide minimumskravet for klasse 2-veje med 2 timer af hensyn til myldretrafikken. Det forventes, at der vil kunne udføres en mere smidig og hurtigere gennemkørsel, inden myldretrafikken starter. Til gengæld må det forventes, at der opstår flere gennemkørsler på både klasse 2- og 3-vejene.

 

Efter tilpasningen har politiet fremsendt deres skriftlige samtykke til det vedlagte regulativ.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at det nye vinterregulativ godkendes.

 

Det nye regulativ med reduceret serviceniveau skønnes at give en besparelse på 0,5 mio. kr. om året.

 

Supplerende forslag

Med henblik på at finde yderligere besparelse har By- og Kulturforvaltningen gennemgået øvrige områder, der ligger udenfor vinterregulativet, og som kan gennemføres som supplement til effektiviseringer eller servicereduktions bidrag til den besluttede besparelse på 4 mio. kr. Disse supplerende forslag har et besparelsespotentiale på 1,4 mio. kr.

 

De omhandler følgende:

  • 2.1
    Det anbefales at indkøbe nyt materiel til spredning af tørsalt/befugtet salt i stedet for lagespredning på cykelstier. Den metode betyder, at dobbeltkørsel af de brede cykelstier undgås, hvilket giver en effektivisering på 0,5 mio. kr. Det vil kræve en investering på omkring 2,1 mio. kr., som foreslås finansieret ved anvendelsen af vintertjenestens opsparing i 2020. Det skal bemærkes, at da der ikke vil blive anvendt kost ved hver gennemkørsel som i dag, så vil cykelstierne ikke fremstå i samme rene tilstand som i dag.
  • 2.2
    Det anbefales at igangsætte en proces med at se på ligestilling af grundejerne i centrum, herunder H.C. Andersen-kvarteret. Kvarteret ligger inden for området, hvor Odense Kommune udfører vintertjeneste, renholdelse og ukrudtsbekæmpelse for at der er et ensartet serviceniveau.

    I modsætning til øvrige grundejere i centrum af Odense, betaler grundejerne i kvarteret ikke for vintertjeneste, gadefejning og ukrudtsbekæmpelse. Dette skyldes blandt andet den store mængde turister i området. Nu hvor kvarteret ikke længere er en gennemgående vej samt, at TBT-området gennemgår store forandringer kan beslutningen omkring grundejerne i H.C. Andersen-kvarteret genovervejes, således at de fremover skal betale pr. løbende meter facadelængde som de øvrige grundejere.

    Forslaget vil kræve en selvstændig sag og sagsbehandling, og vurderes at kunne give besparelse på 0,3 mio. kr. om året (indeholder både gadefejning, ukrudtsbekæmpelse og vintertjeneste).
  • 2.3
    Det anbefales, at den kommunale udførelse af grundejerforpligtelser ved busstoppesteder fremover pålægges grundejerne. Det er tidligere besluttet at udføre vintertjeneste ved alle stoppesteder også de, der ligger, hvor det egentlig er en grundejerforpligtelse med henblik på et ensartet serviceniveau ved byens stoppesteder.

    Dette vurderes at kunne give en besparelse på 0,4 mio. kr. om året. Det skal bemærkes, at dette vil kræve øget administrative ressourcer på at verificere og udsende breve til hver enkelt grundejer, der skal håndtere deres forpligtigelse.
  • 2.4
    Det anbefales at nedlægge de offentlige gruskasser med gratis grus om vinteren. Der er i dag opstillet 21 gruskasser rundt omkring i kommunen, som bliver fyldt op henover vinteren, og borgerne kan her hente gratis grus til deres fortove.

    Nedlæggelse af gruskasserne vurderes at kunne give en besparelse på 0,2 mio. kr. om året.

 

Derudover er der som følge af udbud af vintertjeneste ved vinteren 2014/2015 realiseret effektiviseringer på 1 mio. kr., som endnu ikke er blevet afspejlet i budgetterne. Dette vedrører blandt andet besparelse på indkøb af salt samt en reduktion i serviceniveau i forhold til tidligere.

 

Skøn over besparelse af samlet oplæg

Der er således muligt at reducere budgettet til vintertjeneste med 2,9 mio. kr. (delsum 1), hvorfor de ikke udmøntede besparelser foreslås realiseret ved øvrige servicereduktioner på veje, broer og de grønne områder. Der vil ligeledes være en tidsmæssig forskydning i forhold til implementering af initiativer, hvorfor det skønnes at besparelsen først kan få fuld effekt fra 2021.

 

 

De ikke udmøntede besparelser på henholdsvis 3 mio. kr. i 2019, 1,7 mio. kr. i 2020 og 1,1 mio. kr. i 2021 og fremefter indhentes ved servicereduktioner i henhold til nedenstående samlede skema, delsum 2.

 

Disse forslag omhandler samme områder, som berøres i budget 2020 ”omprioritering til velfærd”. Der vil være tale om fra 2020 og frem om opskalering af besparelsesforslag, det vil sige ud over det, der måtte besluttes i forbindelse med budget 2020.

 

 

ØKONOMI

I denne sag udmøntes en vedtaget besparelse på vintertjenesten fra budget 2017, gældende for budgetåret 2018 og frem. De økonomiske konsekvenser, herunder de ikke udmøntede besparelser, håndteres inden for udvalgets egen ramme.  

 

 

7. Nye takster for kommunale indsamlingsordninger for farligt affald fra virksomheder
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.13.00-P00-1-19
RESUMÉ

Odense Renovation A/S varetager på nuværende tidspunkt Odense Kommunes to indsamlingsordninger for farligt affald fra virksomheder. Det drejer sig om ordning for klinisk risikoaffald og medicinaffald samt ordning for affald fra olie- og benzinudskillere. Ordningerne er udbudt til eksterne operatører, som varetager og håndterer det indsamlede affald i ordningerne.

 

Med vedtagelsen af ny miljøbeskyttelseslov i 2018 blev kommunernes mulighed for at opkræve det generelle erhvervsaffaldsgebyr for virksomheder ophævet med virkning fra pr. 1/1 2019. En del af erhvervsaffaldsgebyret medgik til finansieringen af indsamlingsordningerne for farligt affald.

 

Med bortfald af finansieringen via erhvervsaffaldsgebyret er der underskud på ordningerne for farligt affald fra virksomheder på nuværende tidspunkt, idet de øvrige takster, som opkræves på ordningerne, ikke dækker udgifterne, som er fastsat med udgangspunkt i erhvervsaffaldsgebyrets medfinansiering.

 

På den baggrund har Odense Renovation udarbejdet et forslag til nye takster således, at indsamlingsordningerne for farligt affald kan balancere økonomisk under de nye vilkår.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Odense Renovation A/S’ forslag til nye takster for Odense Kommunes indsamlingsordninger for farligt affald fra virksomheder – ordning for klinisk risikoaffald og medicinaffald samt ordning for affald fra olie- og benzinudskillere.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Denne indstilling drejer sig om indsamlingsordningerne for Klinisk Risikoaffald og Medicinaffald (KR) samt for affald fra Olie- og Benzinudskillere (OBU) for virksomheder.  

 

Formål med ordningerne

Kommuner kan, jf. Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen, vælge, om de vil etablere indsamlingsordninger for farligt affald. Odense Kommune har - ligesom mange andre kommuner - besluttet at have indsamlingsordninger for særlige typer af farligt affald med det formål at sikre miljømæssig forsvarlig håndtering af dette affald.

 

By- og Kulturforvaltningen har særligt fokus på de mange olie- og benzinudskillere, der er etableret rundt om i kommunen, hvor mange er over 20 år gamle, og det er derfor væsentligt, at de løbende bliver tilset for mulige utætheder, så jord- og grundvandsforureninger kan begrænses eller undgås. Dette er indsamlingsordningen for affald fra Olie- og Benzinudskillere med til at sikre med løbende inspektioner og tømninger.

 

Odense Renovation A/S har siden 1/1 2013 varetaget opgaven med indsamlingsordninger for farligt affald fra virksomheder i Odense Kommune. Fra 2007 til 2012 blev opgaven varetaget af Modtagestation Syddanmark I/S, og før oktober 2007 var det Modtagestation Fyn I/S, som varetog opgaven. 

 

Nationale regler om gebyrer ændret med kort varsel

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har med lov nr. 1713 af 27/12 2018 ændret Miljøbeskyttelsesloven således, at kommunerne med virkning fra 1/1 2019 ikke længere må opkræve administrationsgebyret for virksomheder (erhvervsaffaldsgebyret).

 

Lovforslaget kom i høring 30/11 2018. Odense Renovation havde på dette tidspunkt allerede udarbejdet budget for 2019 og beregnet renovationstakster, som blev godkendt af byrådet 12/12 2018.

By– og Kulturforvaltningen havde tilsvarende beregnet erhvervsaffaldsgebyret, her inkluderet et kapacitetsgebyr for farligt affald, som blev godkendt af byrådet 28/11 2018.

 

Finansiering af indsamlingsordninger for farligt affald

Indsamlingsordningerne for farligt affald har indtil de nye regler trådte i kraft 1/1 2019 været finansieret delvis af brugerne (virksomhederne) af ordningerne og delvis via en andel af erhvervsaffaldsgebyret (kapacitetsgebyr), som har været betalt af alle virksomheder i kommunen, uanset om de har været en del af indsamlingsordningerne af farligt affald.

 

Betalingen for brugen af indsamlingsordningerne er sammensat af et grundgebyr samt et administrationsgebyr for de forskellige ydelser i ordningerne efter konkret behov. For eksempel bundtømning af olieudskiller og afhentning af kanyleboks samt behandling af det farlige affald. Prisen på disse faktiske ydelser fastsættes i henhold til vindende udbud fra den eksterne operatør og fremgår derfor ikke af kommunens takstblad.

 

Af takstbladet, som vedtages af byrådet, fremgår de to gebyrer, som relaterer sig til virksomhederne omfattet af indsamlingsordningen for farligt affald: Det årlige fast grundgebyr for alle brugere samt administrationsgebyr pr. kg. affald for brugerne af indsamlingsordningerne for farligt affald. Det er disse administrationsgebyrer som med denne indstilling anmodes ændret, og som er vist i nedenstående tabel 1.

 

Forslag til nye takster

Odense Renovation foreslår følgende ændringer af gebyrerne (takster) for indsamlingsordningerne for farligt affald:

Tabel 1 

 

OBU-ordningen

KR-ordningen

Eksisterende takster

Nye takster

Eksisterende takster

Nye takster

Grundgebyr

428 kr. pr. år (erhvervsaffaldsgebyr)

121 kr. pr. dæksel pr. år

428 kr. pr. år (erhvervsaffaldsgebyr)

1.095 kr. pr. år

Administrationsgebyr

0,29 kr. pr. kg

0,90 kr. pr. kg

0,29 kr. pr. kg

4,52 kr. pr. kg

 

De angivne eksisterende takster er de vedtagne takster for 2019, jf. byrådsbeslutning af 12/12 2018.

 

For begge ordninger gælder, at grundgebyret, som hidtil er udgjort af erhvervsaffaldsgebyret, og som nu er bortfaldet, erstattes med et nyt grundgebyr.

 

Konkret for klinisk risikoaffald og medicinaffald (KR) betyder det, at det nye grundgebyr sættes til 1.095 kr. pr. år (mod tidligere fastsat til 428 kr. pr. år i 2019), og at administrationsgebyret hæves fra 0,29 kr. pr. kg til 4,52 kr. pr. kg affald som indsamles – dermed en betydelig stigning i begge gebyrer.

 

Odense Renovation har valgt en anden model for opkrævning af grundgebyret for Olie- og Benzinudskillere (OBU), således grundgebyret bedst muligt afspejler den faktiske administration pr. bruger på ordningen. Grundgebyret foreslås fastlagt pr. antal dæksler. Brugeren afregnes for det samlede antal dæksler på ejendommen, idet det svarer til antallet af Olie- og Benzinudskillere, magasinbrønde og sandfang. Brugerne oplever dermed en stigning eller et fald på grundgebyret afhængig af antallet af dæksler hos brugeren. Administrationsgebyret hæves fra 0,29 kr. pr. kg til 0,90 kr. pr. kg affald som indsamles.

 

Ved ovenstående takstmodel vurderer Odense Renovation, at ordningerne vil kunne balancere økonomisk og dermed hvile i sig selv. Odense Renovations beregninger kan ses i bilag. 

 

Konsekvenser for kunderne

Der kan blive tale om store stigninger for visse brugere, og det kan derfor forventes, at nogle brugere vil søge anden operatør. Odense Renovation har i beregningerne antaget, at 10 % af kunderne får dispensation fra benyttelsespligten til ordningerne.

 

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at virksomheder kan få dispensation fra benyttelsespligten til ordningerne, såfremt de dokumenterer, at affaldet håndteres miljømæssig forsvarligt ved anden godkendt operatør.

 

I tabel 2 og 3 ses eksempler på den økonomiske betydning for udvalgte virksomheder, og hvilken procentvis stigning, der er tale om. Der findes flere eksempler i vedlagte bilag til sagen.

 

Tabel 2 - OBU-ordningen

* Gennemsnit over de sidste 3 år. Her indregnes ydelser som inspektion af udskillere, behandling af affald og bundtømning af udskillere (bundtømning foregår hvert 3. år.)

  

Tabel 3 - KR-ordningen

 

Med den indstillede takstændring er der lagt op til en væsentlig stigning af taksterne og dermed i udgiften for virksomhederne på de kommunale indsamlingsordninger for farligt affald. Dette har hidtil været understøttet økonomisk af erhvervsaffaldsgebyret. Det har ikke været muligt at indhente konkrete udgifter fra private operatører til sammenligning, men det er vurderingen, at ordningerne med de indstillede ændringer er nogenlunde på niveau med markedsprisen.

 

Tidsplan

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at de nye takster træder i kraft hurtigst muligt og så vidt muligt med virkning fra 1/9 2019. Dog under forudsætning af, at der er tid til behørig varsling af prisstigningerne for brugerne.

 

Det er hensigten, at forvaltningen og Odense Renovation i forbindelse med indførelsen af de nye takster vil følge udviklingen i antal brugere og ordningernes økonomi tæt, da et større fald i bruger af ordningen end de forudsatte 10 % kan medføre en udhuling af økonomien, som skal afspejle sig i hvile-i-sig-selv-princippet. Kan der mod forventning ikke opnås balance i økonomien, skal en opretholdelse af ordningerne, som ikke må skattefinansieres, tages op til vurdering.

 

ØKONOMI

Odense Kommune har 6 adresser som benytter ordning for klinisk risikoaffald, og 15 adresser som benytter OBU-ordningen – det er for eksempel Behandlingscenter Odense, Odense Kommunale Tandpleje og kommunale knallertbaner.

 

Odense Kommunes interne udgifter forventes at stige med i alt 35.000 kr. Fordelingen heraf forventes at være som følgende:

Børn- og Ungeforvaltningen: 5.000 kr.

Ældre- og Handicapforvaltningen: 1.300 kr.

By- og Kulturforvaltningen: 28.700 kr.

 

Stigningen må anses som værende en almindelige prisstigning, som håndteres indenfor de respektive udvalgs egen ramme.

 

De økonomiske konsekvenser påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Udviklingsplan for Nørrebro
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.00-G01-2-18
RESUMÉ

Udviklingsplanen for Nørrebro har til formål at kvalificere og udnytte de bystrategiske potentialer, der findes imellem by og havn og i tæt relation særligt til letbanen og Odense Banegård Center. Samtidig skal udviklingsplanen bidrage til øget ejerskab til udviklingen blandt grundejere, borgere og andre aktører.

 

Udviklingsplanen sætter med vision, principper og løsningsforslag en tydelig retning for områdets fremtidige udvikling og de kommende lokalplaner for konkrete ejendomme og projekter.

  

Der er i 2018/2019 gennemført en række dialogmøder med områdets grundejere.

 

Udviklingsplanen blev den 21/11 2018 og den 27/11 2018 præsenteret og drøftet i henholdsvis Økonomiudvalget og By- og Kulturudvalget.

 

I januar 2019 blev der afholdt et borgermøde med fokus på områdets historie - blandt andet omkring det gamle Nørrebro - som grundlag for udvikling af en ny, stærk identitet for området.

  

Endelig har Økonomiudvalget drøftet forslag til udviklingsplanen på møde den 15/5 2019.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Udviklingsplanen understøtter ambitionen om, at Odense skal udvikles indefra - ud, og at der skal ske en byfortætning, særligt i den udvidede bymidte og omkring letbanens stationer. Det skaber grundlag for flere boliger og mere bynært erhverv, der samtidig forsynes med bæredygtig kollektiv trafik.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Nye investeringer fra private aktører vil generere flere arbejdspladser.

 

Flere kommer i uddannelse og job

I kraft at letbanen og den øvrige kollektive trafik er udviklingsplanens område tæt forbundet med andre boligområder, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

 

Flere borgere er sunde og trives

Attraktive byrum, gader og forbindelser for bløde trafikanter danner grundlag for, at flere har mulighed for at bevæge sig i byen og træffe sunde valg.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller i samarbejde med Borgmesterforvaltningen til udvalget, at byrådet godkender Udviklingsplan for Nørrebro.

 

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kristian Guldfeldt tager forbehold.

 

SAGSFREMSTILLING

Bydelen Nørrebro

Området mellem byen og havnen har stor betydning for den strategiske udvikling af Odense fra stor dansk by til dansk storby. Her er der et reelt potentiale for at udvide bymidten og skabe en ny bydel - et nyt Nørrebro - med nye bymæssige funktioner og oplevelser til Odense. Samtidig giver den unikke adgang til både national, regional og lokal kollektiv trafik et helt særligt potentiale for placering af bynært erhverv og let tilgængelige arbejdspladser.

 

Den vestlige del af området (tidligere City Campus) orienterer sig omkring den grønne kile, som udgør den rekreative forbindelse fra bymidten via Byens Bro til havnen og Åløkkeskoven. Lokaliseringen af de store uddannelsesinstitutioner i området betyder, at der allerede er liv i området i dagtimerne. Sammen med de kommende ungdoms- og kollegieboliger er der skabt grundlag for et grønt, åbent og levende campusområde.

 

Den østlige del af området orienterer sig omkring den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade, hvor det oprindelige Nørrebro lå. Gaden skal også i fremtiden lede trafik mellem byen og havnen, dog i mindre omfang end tidligere. Det giver mulighed for igen at omdanne gaden til en attraktiv og levende bygade med karrébyggeri, åbne / aktive facader og nye funktioner, der også kan binde Nørrebro sammen med Skibhuskvarteret.

 

Lerchesgade har en helt central betydning som direkte og urban forbindelse mellem by og havn. Lerchesgade kan udvikles som en sivegade, hvor bløde trafikanter prioriteres, og bliver et vigtigt byrum med gode muligheder for ophold.

 

Udviklingsplanen er et redskab til at sikre områdets væsentligste træk og potentialer samt at skabe dialog med grundejerne og borgere. Dermed kan investeringerne i området håndteres, så de bidrager til udviklingen af en velfungerende og helstøbt bydel med bymæssige kvaliteter til gavn for både virksomheder, beboere, brugere og besøgende.

 

Udviklingsplanens indhold

Den overordnede vision for Nørrebro som helhed er således at udvikle en levende bydel med blandede funktioner i tæt sammenhæng med særligt bymidten, havnen og Skibhuskvarteret samt Odense Banegård Center som centralt trafikknudepunkt.

 

Udviklingsplanen rummer principper og løsningsforslag for områdets udvikling som helhed og for specifikke delområder. Blandt de væsentlige principper er at styrke forbindelserne gennem området; Lerchesgade, den grønne kile og den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade, at skabe en bydel med en god blanding af boliger, erhverv og offentlig og privat service, at fastlægge en generel bygningshøjde på 4-6 etager og at sikre varieret arkitektur, oplevelsesrige stueetager mod offentlige gader og byrum samt integrere mere grønt / bynatur.

 

Målet er at skabe en bydel, som er god at bo, arbejde og færdes i - også for de bløde trafikanter; et nyt Nørrebro.

 

Forslag til udviklingsplanen er vedhæftet sagen.

 

Udviklingsplanens status

Udviklingsplanen sætter retning for den konkrete fysiske planlægning i form af fremtidige lokalplaner over en lang tidshorisont - herunder den videre dialog med grundejerne og det videre samarbejde mellem Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen om at udvikle området.

 

Udviklingsplanen kan endvidere følges op af særskilte sager vedrørende kommunale indsatser i området.

  

Realisering af udviklingsplanen

Udviklingsplanens visioner kan primært realiseres af private grundejere og investorer, som med udgangspunkt i planens principper kan udvikle de konkrete ejendomme og byggeprojekter.

 

Kommunale indsatser og investeringer kan bidrage til at fremme realiseringen af udviklingsplanens vision. Indsatserne vil i givet fald blive fremstillet i særskilte sager til politisk behandling.

 

Odense Kommune ejer primært de offentlige vejarealer i området og har de seneste år foretaget strategiske investeringer i og omkring udviklingsplanens område for at udvide bymidten, skabe sammenhæng mellem by og havn og udvikle området som en mere attraktiv bydel. Investeringerne omfatter blandt andet Byens Bro, havnebadet, de midlertidige aktiviteter på Byens Ø, trafiksanering på Ejlskovsgade og busholdeplads for regionalbusser nord for Odense Banegård Center.

 

Herudover foretager Odense Kommune investeringer i forhold til den grønne kile, Langesøstiens forlængelse samt første etape af en aktivitets- og bevægelsespark.

 

Odense Kommunes og de private grundejeres rolle i realiseringen beskrives kort i udviklingsplanen. 

 

Der er foretaget en miljøscreening af Udviklingsplan for Nørrebro og det er vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1225 af 25/10 2018).

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Sdr. Boulevard. Salg af areal
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.06.02-G01-33-19
RESUMÉ

Odense Sport & Event (OSE) ønsker at opføre et nyt og moderne klubhus i Ådalen.

 

Klubhuset ønskes opført på kommunalt areal, som er en del af det areal, som aktuelt er udlejet til/stillet til rådighed for foreningen OB-amatør.

 

 

Arealet markeret med rød er omfattet af Lokalplan 2-434, og kan i henhold hertil, anvendes til klubhus og haller til de tilstødende idrætsarealer.

 

Arealet der ønskes udbudt er markeret med blå.

 

Arealet skal udstykkes før et salg, og vil efter udstykning udgøre ca. 800 m2.

 

OSE ønsker at købe arealet, hvorpå klubhuset skal opføres.

 

OB-amatør støtter op om projektet, og har godkendt, at arealet udgår af den mellem dem og Odense Kommune indgåede lejekontrakt.

 

Salg af arealet skal ske ved offentligt udbud og til markedspris, idet salg skal ske til højestbydende.

 

Købesummen betales kontant på overtagelsesdagen, som fastsættes til den 1. i måneden efter byrådets godkendelse.

 

Udstykningsomkostninger afholdes af Odense Kommune, idet øvrige omkostninger forbundet med salget og berigtigelsen heraf afholdes af køber.

 

Der vil i salgsvilkårene blive indarbejdet bestemmelser om tilbudspligt/køberet til/for Odense Kommune, såfremt grunden efterfølgende ønskes solgt, idet det i givet fald skal ske til samme pris, som kan opnås ved salg til 3. mand.

 

Grunden vil, såfremt By- og Kulturudvalget anbefaler salg til byrådets godkendelse, blive udbudt til salg umiddelbart efter By- og Kulturudvalgets beslutning, idet dette i så fald sker under forbehold for byrådets godkendelse.

 

Såfremt OSE erhverver grunden og etablerer eget klubhus, fraflyttes de lokaler, de tidligere har lejet hos OB-amatør i klubhuset i Ådalen.

 

Når/hvis det nye klubhus opføres, vil det lokaletilskud, som OB-amatør modtager, eventuelt skulle reguleres. Reguleringen holdes indenfor eksisterende rammer - Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, Budgetområde 2.3. - Fritid og Kultur.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at arealet sælges ved offentligt udbud til højestbydende.

 

Såfremt By- og Kulturudvalget ikke anbefaler salg af arealet, vil projektet blive søgt realiseret ved, at grunden udlejes til OSE på en 30-årig areallejekontrakt.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at arealet udbydes offentligt til salg og sælges til højestbydende.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen stemmer imod, og anbefaler i stedet, at der sker udlejning.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Købesummen indgår på budgetområde 2.4. Byudvikling, Jordforsyning, Ubestemte formål.

 

 

10. Markhaven, nyt boligområde. Køb og byggemodning
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-282-18

 

24. Røgfrie udendørsarealer
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 29.00.00-A00-17-17
RESUMÉ

Odense Byråd har i februar 2017 vedtaget en vision for et røgfrit Odense i 2030 og herunder den første røgfrie generation i 2025. Røgfrie matrikler er et af de 6 overordnede politiske tiltag, som Sundhedsudvalget på sit møde den 4/5 2017 har peget på til indfrielse af visionen.

 

Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 23/4 2019 at anbefale henholdsvis By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender en række tiltag omkring røgfrie kommunale udendørsarealer. Efter sagens behandling i Sundhedsudvalget var der imidlertid opstået tvivl om, hvorvidt der var tale om udendørsarrangementer, hvad der menes med finansiering fra tobaksindustrien samt, om der i sagen alene er tale om kommunale arealer. På den baggrund blev sagen yderligere oplyst og behandlet på ny i Sundhedsudvalget den 28/5 2019.

 

Sagen blev behandlet den 28/5 2019 i Sundhedsudvalget med følgende præciseringer i forhold til tidligere behandlet sag:

 

  • at der i sagen alene er tale om kommunale arealer.
  • at der i alle tiltag alene er tale om udendørsarealer, arrangementer og events.
  • at indstillingspunkterne 6-8 skal forstås i overensstemmelse med lov om forbud mod tobaksreklamer mv. fra 2008 hvad angår:

a) at der ikke må uddeles tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne,

b) at arrangementerne ikke må ske med finansiering fra tobaksindustrien, såfremt finansieringen har sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare, og

c) at der ikke må reklameres for tobaksprodukter.

 

Således anbefaler Sundhedsudvalget, By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender en række tiltag til røgfrie udendørsarealer. Sundhedsudvalgets nærmere behandling af sagen fremgår af sagsfremstillingen.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Denne sag vil have en positiv indvirkning på effektmålet om, at flere borgere er sunde og trives. Synlig rygning er en medvirkende årsag til at flere unge begynder at ryge. Således vil røgfrie udendørsarealer forebygge rygestart, idet færre unge begynder at ryge. Da rygning er den største enkeltstående livsstilsfaktor, der påvirker borgernes sundhed, vil færre rygere dermed føre til mere sundhed og trivsel blandt Odenses borgere.

 

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler overfor By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

  1. Kommunale legepladser gøres røgfrie pr. 1/11 2019.
  2. Udendørsarrangementer målrettet børn og unge under 16 år, som arrangeres af Odense Kommune, i samarbejde med Odense Kommune, eller som gør brug af kommunale arealer, gøres røgfrie pr. 1/11 2019.
  3. Sundhedsudvalget beder Chefgruppen for Sundhed om at arbejde på, at der indgås en partnerskabsaftale mellem OB og Odense Kommune om røgfrie tribuner på Odense Stadion. Aftalen evalueres om 1½ år.
  4. Der indledes i 2019 dialog med nuværende aftaleparter og nuværende øvrige tilbagevendende udendørsarrangementer og events, som gør brug af kommunale arealer, om, at der ikke sælges tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne.
  5. Der indledes senest fra 2020 dialog med aftaleparter til kommende udendørsarrangementer og events, som Odense Kommune selv er arrangør af, om, at der ikke sælges tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne.
  6. Der indledes senest fra 2022 dialog med aftaleparter til kommende udendørsarrangementer og events, som Odense Kommune enten er medarrangør af eller som gør brug af kommunale arealer, om, at der ikke sælges tobaksprodukter.

  

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund for røgfrie udendørsarealer

Når rygning er synligt, bidrager det til opfattelsen af, at der er flere, der ryger, end hvad der er det reelle tilfælde. Ud fra forskning vides det, at synlig rygning er en medvirkende årsag til, at unge begynder at ryge. Sundhedsstyrelsen anbefaler kommunerne at indføre røgfrie udendørsarealer på steder, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, f.eks. kommunale legepladser, parker, busstoppesteder, i nærheden af børneinstitutioner, gågader, udendørs træningsfaciliteter m.v.

 

Ligeledes anbefaler Vidensråd for Forebyggelse, at der etableres røgfrie områder på kommunal grund, f.eks. pladser, parker, foran skoler, stadioner og steder, hvor unge "hænger ud" og ryger. Vidensråd for Forebyggelse anbefaler endvidere, at kommunerne fokuserer på røgfrihed ved musik-, kultur-, og sportsarrangementer. Ifølge Vidensråd for Forebyggelse debuterer 9 % af dem, der aldrig har røget før, imens de er på musikfestival og 24 %, af dem, der er stoppet med at ryge, og ikke har røget i 12 måneder, begynder igen på musikfestivaler.

 

Røgfrie udendørsarealer har således en positiv indflydelse på forebyggelse af rygning og dermed på opnåelse af visionen om et røgfrit Odense.

 

Hvad gøres allerede

Ifølge Lov om røgfri miljøer fra 2007 er det på børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 16 år, ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område. Dette gælder også personer, der ikke er barn, ung eller elev, men som opholder sig på institutionens udendørsarealer. Med afsæt i Lov om røgfri miljøer er det således ikke tilladt for nogen at ryge på de kommunale matrikler, som primært benyttes af børn og unge under 16 år.

 

Odense Kommune har med personalepolitikken vedtaget, at der skal være røgfrie udendørsarealer på alle kommunale arbejdspladser. Her gælder det, at udendørsarealer, det vil sige matriklen tilknyttet arbejdspladsen, også er omfattet af røgfrihed, både i og udenfor arbejdstid. Dette gælder både for Odense Kommunes medarbejdere og for borgere, der ikke er ansat i Odense Kommune.

 

Derudover har der eksempelvis ved Havnebadet været røgfrit område siden dets åbning i juli 2016. Friluftsbadet bliver røgfrit område fra maj 2019. Odense Letbane ønsker røgfri arbejdstid for alle ansatte samt røgfrie udendørsarealer, der omfatter alle bygninger, perroner, letbanevogne samt øvrige køretøjer. Friluftsbadet og Odense Letbane har begge indgået partnerskab med røgfrit Odense, der understøtter processerne henimod røgfrihed.

 

Derudover er det ikke tilladt at ryge på familietribunen på Odense Stadion samt på de kommunale boldbaner og idrætsanlæg, som ligger i forbindelse med Odense Kommunes folkeskoler.

 

Etablering af røgfrie udearealer

Med afsæt i de politiske pejlemærker, der blev givet under Sundhedsudvalgets drøftelse den 29/1 2019 samt Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 28/5 2019 fremsender By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen nedenstående forslag til tiltag til etablering af røgfrie udendørsarealer.

 

Særligt fokus på børn og unge

Udendørs områder og arrangementer, der fortrinsvis er målrettet børn og unge, foreslås at blive røgfri.

 

Dette inkluderer byens kommunale legepladser med offentlig adgang. Her vil det fremgå af skiltning med henstilling til, at det ikke er tilladt at ryge på området. Skiltene vil have en ordlyd, såsom "røgfri legeplads". Derudover vil det fremover fremgå af Odense Kommunes informationsmateriale om byens legepladser, ligesom eventuelle askebægre vil blive fjernet fra områderne.

 

Sundhedsudvalget anbefaler dette tiltag. Udvalgsmedlem Christel Gall stemte imod.

 

Til udendørsarrangementer fortrinsvis målrettet børn og unge under 16 år, som arrangeres af Odense Kommune, i samarbejde med Odense Kommune eller som gør brug af Odense Kommunes arealer, vil det ikke være tilladt at ryge på de arealer, hvor arrangementet afholdes. Dette meddeles arrangørerne, og det vil skulle fremgå af skiltning med henstilling til, at der ikke ryges på området under afholdelsen af arrangementet. Derudover vil det skulle indgå i arrangørernes informationsmateriale.

 

Rygeforbuddet gælder også de eksterne serviceaktører f.eks. håndværkere, der dels færdes på ovenstående arealer og i forbindelse med afholdelse af ovenstående arrangementer. Dette meddeles eksterne aktører ved etablering af aftaler.

 

Sundhedsudvalget anbefaler dette tiltag.

 

Byens øvrige offentlige udearealer

Chefgruppen for Sundhed har stillet forslag om, at der forsøgsvist etableres røgfrie udearealer på udvalgte offentlige udendørsarealer. I valget af udendørsarealer, vil fokus særligt være på de udendørsarealer, hvor børn og unge færdes mest. Enten fordi udendørsarealerne ligger i nærheden af et dagtilbud, skole eller anden uddannelsesinstitution, eller fordi det er et naturligt samlingssted for unge.

 

Det betyder, at der forsøgsvist foreslås etableret røgfrie udearealer på følgende offentlige udendørsarealer: 

  • Kongens Have
  • Munke Mose
  • H.C. Andersen Haven (Eventyrhaven)

 

Her vil det via skiltning fremgå, at det er røgfrit område. Derudover vil de røgfrie udearealer fremover fremgå af Odense Kommunes informationsmateriale ligesom eventuelle askebægre vil blive fjernet fra arealerne.

 

Forsøgsordningen vil træde i kraft den 1/11 2019 og løbe halvandet år frem til en fornyet politisk stillingtagen, hvor ordningen evalueres.

 

Sundhedsudvalget anbefaler ikke dette tiltag, hvorfor det ikke fremgår af indstillingen.

 

Odense Stadion og Odense Kommunes boldbaner

Odense Stadion er i øjeblikket røgfrit på familietribunen, og de kommunale boldbaner er ligeledes røgfrie udendørsarealer, der hvor de ligger i forbindelse med en kommunal folkeskole. Der er gode erfaringer fra andre større byer i Danmark med at indføre helt røgfrie stadions.

 

Chefgruppen for Sundhed har stillet forslag om, at det kommunalt ejede areal af Odense Stadion gøres røgfrit fra den 1/11 2019. Dette er præciseret i forhold til tidligere sag i relation til, at der er tale om kommunale arealer på Odense Stadion. Implementeringen vil ske i samarbejde med relevante samarbejdspartnere og vil fremgå af skiltning med henstilling til, at der ikke ryges på området, f.eks. med ordlyden "Røgfrit Stadion". Derudover vil det fremover fremgå af det informationsmateriale, der omtaler Odense Stadion.

 

Ved Sundhedsudvalgets behandling af sagen stillede udvalgsmedlem Sanne Skougaard Andersen følgende ændringsforslag til indstillingspunktet:

"Odense Stadion gøres røgfrit dog med den tilføjelse, at der oprettes rygezoner bag tribunerne".

 

Udvalgsmedlemmerne Sanne Skougaard Andersen og Christel Gall stemte for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlemmerne Kasper Ejlertsen, Susanne Crawley Larsen, Søren Windell, Brian Dybro og Mathilda Printzlau-Paulsen stemte imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

 

Udvalgsmedlemmerne Brian Dybro, Kasper Ejlertsen, Søren Windell, Mathilda Printzlau-Paulsen og Christel Gall stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunktet:

"Udvalget beder Chefgruppen for Sundhed om at arbejde på, at der indgås en partnerskabsaftale mellem OB og Odense Kommune om røgfrie tribuner på Odense Stadion. Aftalen genbesøges om 1½ år".

 

Udvalgsmedlemmerne Brian Dybro, Kasper Ejlertsen, Søren Windell, Mathilda Printzlau-Paulsen, Christel Gall og Sanne Skougaard Andersen stemte for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlem Susanne Crawley Larsen stemte imod ændringsforslaget med følgende begrundelse:

"Voksne er rollemodeller for børn, hvorfor rygning ikke bør foregå på stadion. F.eks. tiltrækker rygezoners fællesskaber unge, der endnu ikke ryger, hvorfor udvalgsmedlem Susanne Crawley Larsen stemmer for det oprindelige indstillingspunkt 4".

 

"Indstillingspunkt 4" henviser til det indstillingspunkt, der fremgik af sagen til Sundhedsudvalget. Det svarer i denne sag til indstillingspunkt 3.

 

Ændringsforslaget fremsat af Brian Dybro, Kasper Ejlertsen, Søren Windell, Mathilda Printzlau-Paulsen, Christel Gall blev dermed godkendt, og forvaltningens indstilling bortfaldt.

 

Chefgruppen for Sundhed har stillet forslag om, at alle Odense Kommunes boldbaner gøres røgfri fra den 1/11 2019, og at der samarbejdes med de lokale aktører, der benytter alle Odense kommunes boldbaner, om at fremme røgfrie boldbaner.

 

Sundhedsudvalget besluttede at udsætte behandlingen af denne indstilling, hvorfor den ikke fremgår af denne sag.

 

Udendørsarrangementer og events

Det er på sigt Sundhedsudvalgets ambition at reducere rygning til de arrangementer og events, som enten afholdes af Odense Kommune, i samarbejde med Odense Kommune eller som gør brug af Odense Kommunes arealer. Denne ambition foreslås som en trinvis proces, således at røgfrie udendørsarealer gradvist udvides. Iværksættelsen af røgfrihed vil ske i samarbejde med de berørte aktører og med afsæt i følgende implementeringstrin:

 

Trin 1 - I 2019 indledes en dialog med nuværende aftaleparter og øvrige tilbagevendende udendørsarrangementer og events om, at der ikke sælges tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne. Det svarer f.eks. til det initiativ som Down the Drain har taget om, at der ikke sælges tobak på Tinderbox fra 2020.

 

Trin 2 - Trin 1 udvides senest fra 2020 til dialog med aftaleparter til kommende udendørsarrangementer og events som Odense Kommune selv er arrangør af, om, at der ikke sælges tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne.

 

Trin 3 - Trin 2 udvides senest fra 2022 til dialog med kommende udendørsarrangementer og events, som Odense Kommune er medarrangør af eller, som gør brug af Odense Kommunes arealer, om, at der ikke sælges tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne.

 

Sundhedsudvalget anbefaler alle tre implementeringstrin.

 

Implementeringen af de enkelte trin vil ske i samarbejde med de berørte aktører med fokus på dialog og bevægelsen henimod det fælles mål om at indfri visionen omkring et røgfrit Odense.

 

Således skal det understreges, at disse tre trin sker i overensstemmelse med lov om forbud mod tobaksreklame mv. fra 2008, der betyder, at der ikke må uddeles tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne, at arrangementerne ikke sker med finansiering fra tobaksindustrien, såfremt finansieringen har sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare, ligesom der ikke reklameres for tobaksprodukter i forbindelse med arrangementerne, da det allerede er forbudt i henhold til lov om forbud mod tobaksreklame mv. fra 2008. Loven specificerer, at sponsorering fra tobaksindustrien ikke må finde sted, såfremt det har til formål at fremme afsætningen af en tobaksvare.

 

Opsummering og de næste skridt 

Efter behandling i By- og Kulturudvalget sendes sagen til behandling i Økonomiudvalget og byrådet.

 

ØKONOMI

Udgiften til skiltning ved de kommunale legepladser, på Odense Stadion og i de nævnte haver og parker anslås at beløbe sig til 220.000 kr., som vil blive finansieret af de i sundhedspuljerne under Økonomiudvalget allerede bevilgede midler til indfrielse af den røgfri vision.

 

Der kan komme en årlig udgift på op til 20.000 kr. til udskiftning af skilte, dette vil ligeledes blive finansieret af allerede bevilgede midler til indfrielse af den røgfri vision.

 

Implementeringen vil herudover skulle løftes i By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indenfor udvalgenes egne økonomiske rammer.

 

Således påvirker denne sag ikke Odense Kommunes samlede økonomi og herunder kommunens kassebeholdning.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

11. Kommuneplan 2020 - 2032. Ambitionsniveau for klimatilpasning
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.03-P15-1-18
RESUMÉ

Dette er et af de dagsordenspunkter, der går forud for Kommuneplan 2020-2032. By- og Kulturudvalget blev orienteret herom i sag af 11/12 2018. Sagen er relateret til den temadrøftelse om vand, som By- og Kulturudvalget havde på mødet den 22/1 2019, samt den temadrøftelse om klimatilpasning som By- og Kulturudvalget havde på mødet den 5/3 2019.

 

I denne sag bedes By- og Kulturudvalget træffe beslutning om, hvilket ambitionsniveau der ønskes for klimatilpasning i Kommuneplan 2020. I sagen beskrives et lavt, et mellem samt et højt niveau for klimatilpasning af nye projekter. Herudover beskrives en måde at arbejde for klimatilpasning af det eksisterende Odense. Klimatilpasning vil være i forhold til ekstrem nedbør og i forhold til højvande.

 

Ændring af planloven i januar 2018 gør, at der er nye krav til behandling af klimatilpasning i kommuneplanen. De krav beskrives også i denne sag.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Klimaindsatsen i Kommuneplan 2020 vil ikke lede til flere indbyggere i Odense. Omvendt vil ingen indsats kunne lede til færre indbyggere. Ingen indsats vil medføre utryghed. Mangel på klimatilpasning kan lede til gentagende skader, hvor forsikringsselskaberne på sigt ikke vil forsikre den udsatte ejendom. En sådan negativ udvikling kan en forebyggende indsats sikre imod.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Klimaindsatsen i Kommuneplan 2020 vil understøtte, at virksomheder ikke får tab som følge af skader. En forøget klimaindsats kan medføre flere arbejdspladser i form af anlægs- og driftsarbejde.

 

Flere borgere er sunde og trives

Klimaindsatsen i Kommuneplan 2020 kan medvirke til, at borgere er sunde og trives. Ved at tænke indsatsen sammen med andre projekter, kan Odense Kommune arbejde hen imod en mere bæredygtig by, som både kan håndtere ekstreme vejrforhold og indeholde flere rekreative områder. På den måde understøttes sundhed og trivsel. Der vil kunne skabes større tryghed for borgere i forbindelse med ekstremt vejr, og lavere risiko for materielle skader og ikke mindst tab af menneskeliv. Ukontrollerede oversvømmelser kan være med risiko for liv på grund af uhygiejniske forhold (når spildevand opstuver på terræn) eller i værste fald, at mennesker drukner, fordi de ikke evakueres tidsnok.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der i Kommuneplan 2020: 

  1. Stilles krav om, at nye projekter skal kunne håndtere en havvandstand på 250 cm over normalen.
  2. Stilles krav om, at nye projekter skal kunne håndtere 90 mm nedbør indenfor egen grund.  
  3. Reserveres areal til klimatilpasning af det eksisterende Odense, hvor løsningen kan have flere funktioner.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturudvalget har tidligere i år haft to drøftelsessager med emnerne vandhåndtering og ambitionsniveau for klimatilpasning. Dels et møde med repræsentanter fra Erhverv og Bæredygtighed. Siden et med repræsentanter fra Byplan, hvor udvalget så på mulighederne i Kommuneplan 2020.

 

Nu skal der fastsættes et konkret ambitionsniveau for klimatilpasning i Odense.

 

Som alle er klar over, forandrer klimaet sig. Som Bystrategi 2019 ser ud p.t., så vil Odense gå forrest i klimaindsatsen.

 

Det vil kommunen blandt andet ved, at:

  • Samarbejde med grundejere om løsninger.
  • Tilbageholde mere vand i ådale og naturområder uden for byen.
  • Indrette byens gader, pladser og grønne områder, så de både bidrager til vandhåndtering, rekreativ udnyttelse og fungerer som sociale mødesteder.

 

Ved at tænke løsninger af klimatilpasning sammen med andre funktioner understøtter kommuneplanen ikke bare Bystrategi 2019. Den understøtter også Odenses mål om at blive Danmarks grønneste storby.

 

Ikke mindst understøtter kommuneplanen flere af FNs verdensmål end nr. 13, Klimaindsats og Odenses egne effektmål, idet kommuneplanen igennem krav til klimatilpasning vil:

  • Bidrage til kvalitet og bæredygtighed i udviklingen af Odense.
  • Fremtidssikre Odense.
  • Understøtte de aktive fællesskaber og kulturlivet.

 

Baggrund

Siden Kommuneplan 2016 er der kommet nye og strengere krav i planloven til klimatilpasning. Som det blev omtalt på drøftelsessagen i marts 2019, skal udvalget nu pege på "afværgeforanstaltninger" og ikke kun på områder i risiko for oversvømmelse.

 

Der er fortsat et samspil med risikostyringsplanen, som ligger over kommuneplanen og med spildevandsplanen, som ligger under.

 

I denne sag skal der fastsættes et ambitionsniveau for klimatilpasning i Kommuneplan 2020, hvilket giver retningen for fremtidig arealplanlægning i Odense. Hvis kommunen vil mere, for eksempel igangsætte kommunale klimatilpasningsprojekter til beskyttelse af eksisterende byggeri, så vil de skulle fremstilles for sig selv, idet kommuneplanen ikke har handlepligt.

 

Ved sagen den 5/3 2019 blev der bakket op om klimatilpasning som flerfunktionelle løsninger. Løsninger, hvor et anlæg til håndtering af ekstrem nedbør eller havvand skal kunne noget andet samtidig og herigennem understøtte:

  • Fritids- og kulturlivet,
  • Danmarks grønneste storby eller
  • praktiske funktioner til parkering og lignende.

 

Der blev også bakket op om at arbejde med klimatilpasning, når Odense Kommune i øvrigt har anlægsprojekter af forskellig karakter.

 

Ikke mindst var der opbakning til at stille krav til, at bygherre skal klimatilpasse ved nye projekter. Der var et ønske om, at forvaltningen skulle give et realistisk bud på, hvad de krav kunne være.

 

De emner bliver der fulgt op på i denne beslutningssag.

 

Lovgivning

I januar 2018 kom en række ændringer til planloven. Kommunen skal i kommuneplanen angive risici for oversvømmelse (nedbør og havvand) og erosion, og kommunen skal angive afværgeforanstaltninger.

 

”Afværgeforanstaltninger” i en kommuneplan kan eksempelvis være:

  • At friholde et udsat område for byggeri.
  • At stille krav om en specifik kote i et område. Det vil sige at stille krav til den højde, som husets sokkel eller gulv placeres i.
  • At udpege arealer til håndtering af regnvand som led i klimatilpasning.

 

Retningslinjer for afværgeforanstaltninger kan formuleres overordnet eller mere detaljeret med angivelse af typen af løsning, der skal etableres.

 

Det er kommunen, som vælger på hvilket niveau og med hvilken detaljegrad, der skal kortlægges. Det er også den enkelte kommune, som vælger, hvilket niveau der skal sættes for afværgeforanstaltninger. Kommunen er på den måde selv med til at definere, hvad der anses for at være en afværgeforanstaltning. Beslutningen kan bero på et skøn af behovet for en indsats samt hvilke afværgeforanstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i det konkrete område. Dette skøn skal som udgangspunkt foretages ud fra foreliggende viden og data.

 

Planlovens mindste krav vurderes at være en udpegning af områder i risiko for oversvømmelse og erosion og friholde dem for følsomt byggeri (for eksempel boliger). Denne afværgeforanstaltning vil give væsentlige begrænsninger for udviklingen af Odense som by.

 

Fakta

Odense har været ramt af to højvandshændelser i januar 2019, hvor vandstanden var omkring 150-160 cm over normal vandstand. 153 cm over normal vandstand anses som en hændelse, der sker hvert 20. år. 168 cm over normal vandstand, anses som en hændelse, der sker en gang hvert 100 år.

 

Marts 2019 blev den vådeste i mange år med ca. 100 mm nedbør, hvor der normalt falder 40 mm. April 2019 blev til gengæld blandt de tørreste med et tørkeindeks på 9, som normalt kun er 3,5 i april og 6-7 i juli og august.

 

Vejret i fremtiden forventes generelt set at blive mere ekstremt. Kort sagt bliver det både vådere og varmere. Forskere kan se på statistikerne og ud fra dette give et billede af, hvor ofte der statistisk set vil opleves en ekstrem hændelse i fremtiden. Erfaringerne viser, at virkeligheden løber fra statistikerne. Der ses allerede nu et mere ekstremt vejr.

 

På baggrund af internationale aftaler ses frem imod en temperaturstigning i verden på ca. 1,5 grad. Det vil svare til 3-5 graders temperaturstigning i Danmark. Nyeste forskning peger på, at sommeren i 2018 bliver virkeligheden i 2 ud af 3 år i fremtidens Danmark.

 

Havvand

Byggeri nær Odense havn er i dag sikret til koter mellem 180 og 250 cm over normal vandstand.

 

Statistisk set kan man sige, at sandsynligheden for, at Odense oplever en ekstrem højvandshændelse på 168 cm i 2019, er 1 %. Sandsynligheden for, at odenseanerne oplever en sådan vandstand i løbet af de kommende 50 år, er 39,5 %. Dette forudsat, at vandstanden i havet ikke stiger. Dog ses det, at vandstanden stiger med ca. 1,5 mm om året i det sydlige Danmark.

 

Forvaltningen arbejdede med disse tal i Klimatilpasningsplan 2014. Havvandet vurderes generelt set at stige med 30 cm frem mod 2050 og med 70 cm frem mod 2100.

 

2050

2100

100 års højvandshændelse

198 cm

238 cm

 

Regnvand

Sandsynligheden for, at Odense oplever en ekstrem nedbørshændelse, er den samme som for en ekstrem højvandshændelse. Mængden af nedbør stiger også over de kommende år på samme måde, som vandstanden i havet stiger. Forvaltningen regner med, at nedbøren over de kommende 50-70 år stiger med 7 %. Det er vigtigt at lægge mærke til, at danskerne får mindre regn om sommeren og meget mere på de andre årstider.

 

Forvaltningen arbejdede med disse tal i Klimatilpasningsplan 2014:

 

2050

2100

100 års nedbørshændelse

62 mm

88 mm

 

Hvad gør andre kommuner

Fremtiden er svær at spå om, men forvaltningen kan ud fra forskning komme med kvalificerede bud, og der kan ses på, hvad andre kommuner gør.

 

Sammenligning på tværs af kommuner i forhold til en højvandshændelse er vanskelig, da de lokale forskelle er større end ved nedbør. Haderslev Kommune har ligesom Odense Kommune en lang fjord og samme statistiske højvandshændelser. Haderslev Kommune har i deres klimatilpasningsplan fastlagt, at nyt byggeri skal sikres til 240 cm langs fjorden og 245 cm langs kysten.  

 

Projekterne i risikostyringsplanen for kommunerne ved Odense Fjord, herunder Odense Kommune, søger at sikre til op mod 242 cm over normal vandstand. Der er dog ingen krav i planen til, hvilket niveau nyt byggeri skal sikres til.

 

I forhold til nedbørshændelser kan der bedre sammenlignes på tværs af de forskellige kommuner. Selvom risikoen for skybrud i storbyer er større end andre steder grundet den højere temperatur i byen.

  • I Nordfyns Kommune har man valgt at kigge frem mod en såkaldt 100-års hændelse i 2050, som er på omkring 60 mm nedbør.
  • Aarhus Kommune kigger ligeledes på en nedbørshændelse på ca. 60 mm, men supplerer dette med et højt ambitionsniveau for håndtering af hverdagens regn.
  • Københavns Kommune har nogle meget konkrete erfaringer med ekstrem nedbør og ønsker derfor at sikre sig til en ekstrem nedbørshændelse på 150 mm. Her arbejdes i høj grad med fælles løsninger, og der stilles i mindre grad krav til den enkelte ejer.
  • Faaborg-Midtfyn Kommune har p.t. kommuneplanen i høring. Der stilles ikke krav til den enkelte bygherre, men kommunen gennemfører selv klimatilpasningsprojekter for at nedbringe risici. Der implementeres den nye lov ved at friholde arealer.

 

Forvaltningen indgår i netværk med andre kommuner, som dels understøtter en planlægning på tværs af kommunegrænse i forhold til håndtering af vand, og dels giver mulighed for at udveksle erfaringer.

 

Hvem har ansvaret, og hvem betaler regningen

Tilpasning til højvande skal grundejeren som udgangspunkt selv finansiere. Dette kan for eksempel ske igennem digelaug, hvor kommunen kan fungere som garant for lån.

 

Sikring mod nedbør sker i et mere komplekst samspil imellem Odense Kommune, VandCenter Syd og grundejer. Erfaring viser, at klimatilpasning i en flerfunktionel form er 5-40 % billigere end traditionelle rørløsninger til håndtering af nedbør. Der er altså et økonomisk incitament på tværs af parterne til at lave flerfunktionelle løsninger, selvom det har visse udfordringer i forhold til retfærdig deling af omkostninger.  

  • Odense Kommune har ansvaret for klimatilpasning af fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner og offentlige ledningsanlæg.
  • VandCenter Syd har ansvaret for at aflede den del af regnvandet, som ledes til ledningsnettet. Vandcenteret skal have en kapacitet, der lever op til det serviceniveau, der er fastsat i spildevandsplanen. Skal håndterer hverdagens regn og ikke den ekstreme nedbør.
  • Grundejeren har ansvaret for den del af kloaksystemet, der ligger på egen matrikel. Den nedbør, der falder på egen matrikel, skal grundejeren således som udgangspunkt selv kunne håndtere.

 

Ved flerfunktionelle løsninger på offentligt areal, hvor der både er interesse i at tilbageholde større mængder af hverdagsregn og til tider ekstrem nedbør, kan VandCenter Syd finansiere anlæg og teknik (typisk 75-90 %), imens Odense Kommune skal finansiere indretning/merværdi i form af parkinteriør, mødesteder m.m. (typisk 10-25 %). Igen dog indenfor rimelighedens grænser i forhold til, hvad håndteringen af hverdagsregn i traditionelle løsninger kunne koste, eftersom VandCenter Syd ikke er forpligtet til at håndtere mere end hverdagsregnen. Hvad hverdagsregn er defineret ud fra, er servicemål i spildevandsplanen.

 

Handlemuligheder

Her beskrives de politiske handlemuligheder.  

 

By- og Kulturudvalget kan vælge at arbejde med differentierede mål for højvande og/eller nedbør. For eksempel, hvor livsnødvendige forhold (sygehus, vigtig infrastruktur, plejehjem og lignende) sikres til et højere niveau end det øvrige Odense. Eller for eksempel i forhold til den udvidede bymidte.

 

Differentierede mål kan være svære at håndtere, hvorfor det er vigtigt at være meget præcis, hvis denne løsning vælges.

 

Havvand

Forvaltningen foreslår tre niveauer for klimatilpasning i forhold til højvande.

 

Det lave niveau vil sikre byggeri frem mod 2050, det vil sige ca. 30 år. Det mellem niveau vil sikre byggeri frem mod 2100, det vil sige ca. 70 år. Det høje scenarie vil også sikre byggeri frem mod 2100, men er med udgangspunkt i DMI’s worst case scenario. Her regnes der med en generel stigning i havvandstanden op mod 120 cm fremfor de 70 cm, som der ellers regnes med.

 

Lavt

Mellem

Højt

Havvand

200 cm

250 cm

300 cm

 

Nedbør

Forvaltningen foreslår tre niveauer for klimatilpasning i forhold til nedbør.

  

Lavt

Mellem

Højt

Nedbør

60 mm

90 mm

120 mm

 

At tilbageholde 60 mm nedbør anses som et lavt niveau på baggrund af lokale erfaringer. Et mellem niveau sættes til 90 mm, som vil sikre byggeri frem mod 2100, det vil sige ca. 70 år.

 

Det høje niveau sættes til 120 mm. Et niveau på 150 mm inspireret af Københavns Kommunes projekter vurderes ikke som et realistisk krav til den enkelte bygherre i Odense Kommune.

 

De forskellige niveauer ovenfor kan frit kombineres.

 

Baggrund for de forskellige handlemuligheder og forvaltningens anbefaling fremgår af ”Forvaltningens vurdering”.

 

Arealreservation

Forvaltningen indstiller, at der i Kommuneplan 2020 arbejdes med at reservere arealer til klimatilpasning. Arealer, hvor der skal tænkes i løsninger med flere funktioner. På steder, hvor det giver mening i forhold til vandet.

 

Denne indstilling kan fravælges, hvis det politisk ikke ønskes. Dog forpligter Odense Kommune sig så til at friholde arealer i risiko for oversvømmelse for følsom anvendelse. Niveauet for arealreservation kan politisk prioriteres, f.eks. ved at vælge en lavere hændelse som udgangspunkt for udpegning.

 

Tanken omkring arealreservationer er dels at friholde særligt udsatte arealer for byggeri og dels at sikre, at der er arealer til tilbageholdelse af vand (særligt nedbør). Endvidere at dette vand kan ledes til Odense Fjord uden at skabe oversvømmelser undervejs (sikre ”vandets veje”). Udpegningerne vil sikre et grundlag for et senere arbejde for en klimatilpasning af såvel nyt byggeri som den eksisterende by på de steder, hvor klimatilpasning har størst effekt i forhold til indsats.

 

Reservation af areal foreslår forvaltningen især placeret i forbindelse med den grøn-blå struktur, hvor det vil være med til at understrege den, samt vil kunne bidrage til målsætningerne om mere natur og en by med gode muligheder for at være aktiv. Arealreservationer kan også placeres i forbindelse med andre typer af anlæg såsom sportsfaciliteter, parkeringsarealer og lignende. Arealreservationer kan både ske i byen og i det åbne land.

 

Kommuneplan 2020 kan på den måde være med til at sætte en retning for klimatilpasning af Odense – også i forhold til det eksisterende byggeri. En retning som spildevandsplanen og kommunens sagsbehandling og projekter kan følge op på og være med til at effektuere.

 

Forvaltningens vurdering

Havvand

Forvaltningen har beskrevet tre niveauer, som nye projekter kan sikres til.

 

Et niveau på 200 cm anses som et lavt niveau med et kort sigte. Byggeri på Odense havn i dag er sikret til et sted imellem 180 og 250 cm højvande.   

 

Et niveau på 250 cm er foreslået som et mellem niveau. Det stemmer overens med projekterne i risikostyringsplanen, der sikrer byggeri til en vandstand på 242 cm og vil se frem imod 2100. Tilpasning af byggeri til en vandstand på 250 cm vurderes ikke at give væsentligt større udgifter for bygherre.

 

Hvis en samlet løsning prioriteres, f.eks. sluseløsning fra risikostyringsplanen, vil der være tale om en investering på ca. 40 mio. kr.

 

Forvaltningen anbefaler, at nye projekter sikres til en vandstand på 250 cm.

 

Et niveau på 300 cm er foreslået som det høje niveau. Det tager udgangspunkt i DMI's vurdering af, at en generel stigning i vandstanden på 120 cm kunne være en fremtid. Der er ikke konkrete tal for, hvad det vil koste at sikre et større område til sådan en hændelse. Det enkelte projekt vil forventeligt ikke have væsentligt større udgifter ved at sikre til dette niveau. Niveauet kan til gengæld have en væsentlig negativ indflydelse på ønsket om levende facader i stueetagen.

 

Nedbør

Forvaltningen beskriver tre niveauer som nye projekter kan klimatilpasses til. Forvaltningen foreslår, at der ikke sker en differentiering imellem forskellige steder i byen eller forskellige typer af byggeri.  

 

Der findes lokale eksempler, der viser, at man kan:

  • Tilbageholde 60 mm i et byomdannelsesprojekt næsten uden udeareal.
  • Tilbageholdes 88 mm ved byudviklingsprojekter.

 

I tabellen nedenfor er angivet de behov for areal, som det kræver at tilbageholde forskellige mængder nedbør, hvis vandet tilbageholdes i et traditionelt bassin med skrå kant. Et bassin, der ligner en lille sø. Hvor meget vand, der kan være, afhænger af, hvilken funktion klimatilpasningen skal arbejde sammen med. Det kan både være mere eller mindre.

Nedbør i mm

% af området skal kunne dækkes med op til 20 cm vand

% af området skal kunne dækkes med op til 50 cm vand

60

30

12

90

44

18

100

50

20

150

75

30

 

Som udgangspunkt vil der være tale om løsninger som bassiner, amfiscener, sports- og fritidsanlæg og lignende større anlæg. De vil dog kun vil være dækket af vand få dage i året.

 

Anlæg til hverdagens nedbør håndteres i et samarbejde mellem planlægning og spildevandsplan, og hvor forskellige virkemidler kan bruges. For eksempel:

  • Biofaktor i lokalplaner.
  • Permeable overflader.
  • Grønne tage og mure.
  • Regnbede.

 

Håndtering af ekstrem nedbør understøttes på den måde ved at gøre ledningsnettet for spildevand mere robust.

 

Der ligger i Klimatilpasningsplan fra 2014 en kortlægning af hvilke værditab, der kan forventes ved en oversvømmelse. Hvor meget det koster, at sikre nye projekter i Odense til disse nedbørshændelser vil afhænge af det specifikke projekt og den prioriterede løsning.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det anbefalede niveau på 90 mm kan ske uden væsentlige merudgifter og i samspil med parkering, fritidsfaciliteter og grønne områder. Det vurderes, at nye projekter, som overholder kommuneplanens krav til opholdsareal og parkering, også kan tilbageholde den mængde af nedbør. Der bør dog være en opmærksomhed på, at opholdsarealerne har netop den størrelse og dermed en robusthed. Dette så periodevise oversvømmelser ikke frarøver beboerne muligheden for at være ude på de mindre regnfulde dage.

 

Forvaltningen foreslår, at der sættes samme krav til alle uanset placering og type af byggeri.

 

Alternativt kunne der skelnes for eksempel:

  • imellem byudvikling og byomdannelse,
  • udvidede bymidte i forhold til resten af Odense,
  • vælge at prioritere særlig udsat infrastruktur, kulturarv eller
  • prioritere forskelligt i forskellige vandløbsoplande.

 

Forvaltningen kan ikke anbefale at lave den slags forskel i kommuneplanens retningslinjer for nye projekter af to primære årsager:  

  1. En avanceret skelnen imellem risikogrupper og forskellige værdier vil være kompliceret. Dels er kommunens kortlægning ikke god nok til at understøtte dette. Dels vil omstændighederne forandre sig over tid.
  2. Desto mere kompliceret et grundlag, desto større usikkerhed vil det også give for såvel borgere som potentielle investorer.

 

Bystrategi 2019 lægger, som den ser ud nu, op til en udvikling i tråd med verdensmål nr. 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund. Endvidere at Odense vil gå forrest i klimaindsatsen.

 

Det vurderes, at Odense Kommune kan gå forrest i klimaindsatsen ved at stille krav til bygherre omkring klimatilpasning. Forvaltningen anbefaler det mellem niveau, som vurderes at være realistisk for de forskellige bygherrer.

 

Odense Kommune går ikke forrest igennem kommunale klimatilpasningsprojekter på baggrund af kommuneplanen. Dette da den ikke har handlepligt. Hvis Odense Kommune ønsker at prioritere særlige klimatilpasningsprojekter, skal dette prioriteres særskilt.

 

Arealreservation

At reservere arealer vil bakke op om Bystrategi 2019’s pointer om at tilbageholde vand:

  • I forbindelse med ådalene i det åbne land.
  • Hvor det samtidig kan understøtte Odense som Danmarks grønneste storby.
  • Hvor det kan understøtte det aktive fritidsliv i Odense igennem løsninger med flere funktioner.  

 

Arealerne vil ikke kunne bruges til teknik, erhverv eller boliger. Medmindre det kan ske under hensyn til, at arealet til tider bliver oversvømmet. Arealerne vil til gengæld godt kunne bruges til fritidsanlæg, skov og natur, parker med mere. Igen forudsat, at de kan tåle til tider at blive oversvømmet.

 

Arealerne vil på den måde få nogle restriktioner. Det vil kunne påvirke prisen på grunden negativt. Kombination af gode løsninger til klimatilpasning og boliger vil til gengæld kunne påvirke prisen på boliger positivt.

 

Det er forvaltningens vurdering, at der kun ved at reservere areal i kommuneplanen kan sikres de arealer, som er bedst egnede til klimatilpasning. Dette i takt med, at byen udvikler sig omkring dem.

 

Alternativet er at sikre imod oversvømmelse ved dyrere og mere tekniske løsninger. Der er stor risiko for, at boliger og erhverv placeret lavt over tid vil opleve en uheldig udvikling, hvor gentagende oversvømmelser gør, at de ikke længere kan forsikres. Det oplever en lang række ejere af kystnære sommerhuse allerede rundt omkring i Danmark.

 

ØKONOMI

Kommuneplan 2020 har ingen handlepligt, og vil dermed ikke medføre udgifter for Odense Kommune.

 

Som grundejer vil Odense Kommune dog skulle leve op til samme krav som andre grundejere. Det vil sige, at Odense Kommune ved anlæg af nye fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner og offentlige ledningsanlæg skal arbejde for kommuneplanens virke.

 

Klimatilpasning med flere funktioner kan kræve, at der prioriteres midler hertil. Dette vil der skulle tages stilling til for det enkelte projekt.

 

 

12. Odense Nord Miljøcenter - kommuneplantillæg nr. 73 og lokalplan nr. 11-884 til endelig vedtagelse
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-12-18
RESUMÉ

Lokalplan og kommuneplantillæg er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af aktiviteterne på Odense Nord Miljøcenters område, der ligger mellem Lumby og Odense Fjord i den nordlige del af Odense. Området fungerer i dag som affaldsbehandlingsanlæg og affaldsdepot.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 73 og lokalplan nr. 11-884 har været fremlagt administrativt i 8 ugers offentlig høring fra den 24/1 til den 22/3 2019. Der er i perioden indkommet 8 høringssvar, hvorfor sagen nu skal behandles i udvalget. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet høringssvarene, og foreslår på den baggrund mindre ændringer af lokalplanen og kommuneplantillægget. Der er alene tale om præciseringer.

 

De indkomne høringssvar omhandler følgende:

  • Bioforgasning.
  • Spildevand.
  • Skovbeplantning.
  • Lugt.
  • Støv.
  • Støj.
  • Trafikal afvikling.
  • Huspriser.
  • Alternativer.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Planerne sikrer gode udviklingsmuligheder for at håndtere affald på Odense Nord Miljøcenter på en mere bæredygtig måde end i dag. Et moderne miljøcenter vil kunne skabe flere arbejdspladser.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Kommuneplantillæg nr. 73 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  3. Lokalplan nr. 11-884 Odense Nord Miljøcenter vedtages endeligt med de forslåede ændringer.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Odense Kommune og de 9 andre kommuner på Fyn planlægger med affaldsanlægget at forbedre genanvendelse af affald og producere materialer til energiproduktion i form af bioforgasning. De nye aktiviteter har afsæt i den nationale ressourcestrategi ”Danmark uden affald”, hvor målet er, at kommunerne senest i 2022 skal genanvende 50 % af det indsamlede affald.

 

De nye aktiviteter ønskes placeret i tilknytning til Odense Nord Miljøcenters eksisterende modtageanlæg, som er placeret i midten af lokalplanområdet. Ud over modtageanlægget rummer det eksisterende anlæg affaldsdepoter for forskellige typer affald, anlæg for kompostering, jordbehandling og forrensning samt oplag af færdige varer.

 

I tillæg til de eksisterende anlæg ønsker Odense Renovation at kunne etablere faciliteter til forbedret genanvendelse med tilhørende bioforgasning, central sortering af husstandsindsamlet affald, faciliteter til modtagelse, sortering og oplag af materialer fra genbrugspladser samt administrationsbygninger, parkeringspladser med videre.

 

Lokalplanen åbner mulighed for, at området fortsat anvendes til affaldsbehandling og affaldsdepot (kontrolleret losseplads) med forskellige modtage-, sorterings- og oplagsfunktioner samt øvrige relaterede tekniske anlæg for eksempel til forbehandling af organisk dagrenovation (KOD-anlæg).

 

En privat virksomhed i Ringe, der ejer samme type som sidstnævnte anlæg, har i forbindelse med de fynske kommuners drøftelser om en ændret affaldsordning påtalt, at virksomheden ikke ser det som en kommunal opgave at drive et sådant anlæg. Til orientering skal det nævnes, at dette anlæg kun udgør en mindre del af de aktiviteter, som lokalplanen giver mulighed for.

 

Administrativ høring

 

Miljørapport

I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 11-884 for Odense Nord Miljøcenter, forsyningsanlæg med/og deponi samt tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune skal der efter § 13, stk. 2 i miljøvurderingsloven udarbejdes en sammenfattende redegørelse.

 

Der er på baggrund af miljørapporten, der har været i høring med lokalplan og kommuneplantillæg, og de bemærkninger, som er indkommet i høringen, udarbejdet en såkaldt "sammenfattende redegørelse". Her redegøres der for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan de høringssvar, der er indkommet i den offentlige høring af planforslag og miljørapport, er taget i betragtning. Redegørelsen beskriver, hvorfor alternativer er fravalgt, og hvordan der vil ske overvågning af de mulige miljømæssige konsekvenser ved planforslagene. 

 

Forvaltningen har på baggrund af høringssvarene ikke fundet anledning til at ændre miljøvurderingsrapportens konklusion om, at der ikke opstilles overvågningstiltag for at følge planens miljøpåvirkninger.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

Forvaltningen har vurderet, at de indkomne høringssvar bør give anledning til følgende mindre ændringer i planforslagene.

 

De indkomne høringssvar omhandler i overvejende grad miljømæssige forhold, som reguleres i miljøgodkendelser for de enkelte aktiviteter. Det er ikke forhold, som reguleres med lokalplanen.

 

Dermed kan høringssvarene ikke give anledning til ændringer i lokalplanens bestemmelser. Men de kan give anledning til, at det i lokalplanens redegørelse præciseres, hvad der reguleres med miljøgodkendelser.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår på baggrund af høringssvarene, at følgende justeres i lokalplanen

Bioforgasning

I redegørelsen tydeliggøres det, at lokalplanen ikke åbner op for etablering af et biogasanlæg, hvilket fremgår af lokalplanens bestemmelser.

 

For at tydeliggøre redegørelsesteksten ændres den med supplering om, at den tilhørende biogasning sker udenfor lokalplanområdet, det vil sige et andet sted i kommunen.

 

Støj

Det skrives ind i redegørelsen, at overholdelse af vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj reguleres i miljøgodkendelser for de enkelte aktiviteter. De vejledende grænseværdier kan ikke reguleres med lokalplanlægningen.

 

Forvaltningen foreslår, at lokalplanens redegørelse for "Støj" på side 16 tilføjes følgende ordlyd umiddelbart efter ovenstående tekst:

"Overholdelse af vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj reguleres i miljøgodkendelser for de enkelte aktiviteter."

 

Støv og lugt

Det beskrives i redegørelsen, at overholdelse af vejledende grænseværdier reguleres i miljøgodkendelser for de enkelte aktiviteter. De vejledende grænseværdier kan ikke reguleres med lokalplanlægningen.

 

Forvaltningen foreslår, at lokalplanens redegørelse for "Støv og lugt" suppleres med oplysning om, at overholdelse af vejledende grænseværdier reguleres i miljøgodkendelser for de enkelte aktiviteter. 

  

Lovgrundlag

  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).  

 

Handlemuligheder:

  • Kommuneplantillæg nr. 73 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Lokalplan nr. 11-884 for Odense Nord Miljøcenter vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Udvalget kan komme med ændringer til planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Planerne vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Udvidelse af skole ved Blåbærvej/Solbærvej i Hjallese. Kommuneplantillæg nr. 85 og lokalplan nr. 5-895 til endelig vedtagelse
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-16-18
RESUMÉ

Privatskolen Lilleskolen Odense ønsker mulighed for fremtidige udbygninger af skolen.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 85 og lokalplan nr. 5-895 har været fremlagt administrativt i 8 ugers offentlig høring fra den 24/1 til den 22/3 2019. Der er i perioden indkommet 8 høringssvar, hvorfor sagen nu skal behandles i udvalget. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar. 

 

De indkomne høringssvar omhandler følgende:

  • Bebyggelsens højde, omfang, karakter.
  • Trafik- og parkeringsforhold.
  • Indbliksgener.
  • Indretning af udearealer.

 

Høringssvarene giver anledning til, at By- og Kulturforvaltningen foreslår en række ændringer, der reducerer omfanget af ny bebyggelse og risikoen for skygge- og indbliksgener, samt vedrører indretning af udearealer.

 

Borgerne i området har den 7/3 2019 afholdt et borgermøde om lokalplanen, hvor repræsentanter fra forvaltningen deltog.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Kommuneplantillæg nr. 85 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.  
  3. Lokalplan nr. 5-895 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Lokalplanområdet rummer en mindre friskole, Lilleskolen Odense samt en eksisterende bolig, som Lilleskolen ønsker at indrette til personalefaciliteter.

 

Centralt i lokalplanområdet ligger en firelænget bevaringsværdig gård, som i dag indeholder klasselokaler og fællessal. Herudover ligger der indenfor planområdet en mindre bygning til musikundervisning, og mod nord langs Blåbærvej ligger skolens multihal, som er opført i 2 plan. Lokalplanområdet er omgivet af lave parcel- og rækkehusbebyggelse mod nord, øst og vest. Mod syd ligger Hjalleseskolen.

 

Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet for blandt andet at muliggøre opførelse af et nyt baghus samt på sigt at udnytte gårdens eksisterende tagetager til skoleformål. Herudover muliggør planerne, at naboparcellen mod øst kan anvendes til skoleformål.

 

Lokalplanområdet er afgrænset med rødt

 

Administrativ høring

Forvaltningen har vurderet, at planforslagene omfatter et mindre projekt uden særlige interessekonflikter, politisk fokus eller væsentlig påvirkning af omgivelserne. Derfor blev planforslagene administrativt sendt i offentlig høring.

 

Høringssvar

De indkomne høringssvar omhandler følgende:

 

Bebyggelsens højde, omfang, karakter

Af stort set alle høringssvar fremgår det, at den nye bebyggelse, som lokalplanforslaget giver mulighed for, vil virke for dominerende og ikke passer ind i området i forhold til de omkringliggende lave række- og parcelhusbebyggelser, og heller ikke er tilpasset den bevaringsværdige gård.

 

Særligt fremhæves den negative påvirkning, som en bebyggelse i 2 plan har på naboejendommen mod øst blandt andet i form af skyggegener. Flere påpeger, at der kun bør bygges i et plan, og enkelte mener, at parcelhuset på Blåbærvej 53, som er en del af lokalplanområdet, og som fremadrettet skal bruges til skoleformål, bør bevares. I et høringssvar foreslås det også, at udvidelsen af Lilleskolen alene sker ved en tilbygning til det eksisterende musikhus.

 

Trafik- og parkeringsforhold

I flere høringssvar hævdes det, at der er trafikkaos i området især i forbindelse med, at elever bliver afleveret i bil. Flere mener, at der foregår ulovlig kørsel og parkering. Enkelte foreslår yderligere krav til parkering eller ”kys og farvelzone” ved Lilleskolen. I et enkelt høringssvar udtrykkes der bekymring for oversigtsforholdene på hjørnet af Solbærvej/Blåbærvej.

 

Indbliksgener

I enkelte høringssvar udtrykkes der bekymring for indblik fra tagterrasser, vinduespartier, legeredskaber og en eventuel støjvold især mod den østlige naboparcel Blåbærvej 55.

 

Indretning af udearealer

I enkelte høringssvar foreslås det, at der ikke må etableres overdækkede bygninger eller multibane med videre, idet det vil kunne invitere til ophold uden for skolens åbningstid.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

 

Bebyggelsens højde, omfang, karakter

Forvaltningen foreslår en række ændringer af planforslagene for at imødekomme naboernes høringssvar og sikre en bedre indpasning af ny bebyggelse i forhold til omgivelserne.

 

For at sikre hensyn til naboen mod øst, foreslår forvaltningen, at der i den østlige del af lokalplanområdet kun må bygges i 1 etage i maksimalt 5,5 m, med lav taghældning og ikke nærmere skel end den eksisterende bebyggelse.

 

Forvaltningen foreslår, at øvrigt nyt byggeri fastholdes i 2 etager, men at den maksimale bygningshøjde reduceres fra 9 m til 7,5 m. En bebyggelse i 1 etage vil kræve et større grundplan og dermed lægge beslag på en større andel af udearealet. Lilleskolens grund er ikke stor, og Lilleskolen vil samtidig gerne sikre eleverne gode uderum til leg, ophold og undervisning.

 

For at undgå, at nye bygninger bliver for store og markante i forhold til omgivelserne, foreslår forvaltningen, at ny bebyggelses grundplan reduceres fra 400 m2 til 250 m2. Samtidig skal forvaltningen bemærke, at der i lokalplanen stilles krav om, at ved en bebyggelse i 2 etager skal nederste etage fremstå som en base, mens den øverste etage skal fremstå let og delvist tilbagetrukket. Dette er med til at sikre, at bebyggelsens fremstår mindre dominerende.

 

Forvaltningen foreslår, at bebyggelsesprocenten reduceres til maksimalt 42, dog med en bestemmelse om, at mindst 400 m2 heraf kun må anvendes ved udnyttelse af gårdens tagetager. Dermed er det kun muligt at opføre cirka 500 m2 nybyggeri, hvor det med lokalplanforslaget var muligt at opføre cirka 1.150 m2 nybyggeri.

 

Lilleskolen er indforstået med ovenstående forslag.

 

Trafik- og parkeringsforhold

Forvaltningen har besigtiget området og vurderer, at trafikken i området afvikles uden problemer. Solbærvej og Blåbærvej er kommuneveje, hvor parkering er lovligt. På den baggrund vurderer forvaltningen ikke, at der er behov for at ændre på kravene til parkering for Lilleskolen. Oversigtsforholdene ved krydset ved Solbærvej/Blåbærvej er sikret og opfylder anbefalingerne i vejreglerne.

 

Indbliksgener

For at mindske risikoen for indbliksgener til naboen mod øst, foreslår forvaltningen, at der indføjes bestemmelser i lokalplanen om, at der i den østlige del af lokalplanområdet ikke må etableres tagterrasse, at der ikke må etableres kviste og karnapper i taget mod øst, at eventuel etablering af støjskærm ikke må etableres som en vold, samt at der ikke må opsættes legeredskaber, der er indrettet til permanent ophold, højere end 60 cm over terræn. Lilleskolen er indforstået med dette.

 

Indretning af udearealer

Lokalplanen kan ikke hindre, at der foregår aktiviteter uden for skolens åbningstid. Forvaltningen vurderer, at det ikke er rimeligt at hindre skolen i at opføre overdækninger og lignende eller etablere multibane og lignende på udearealer, idet dette er med til at sikre eleverne nogle gode opholds-, lege- og aktivitetsmuligheder.

 

Af hensyn til naboerne mod øst foreslår forvaltningen dog, at der ikke må etableres boldbane, multibane og lignende samt hytter, shelters og lignende i den østlige del af lokalplanområdet. Lilleskolen er indforstået med dette.

 

Lovgrundlag

  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.

 

Handlemuligheder

  • Lokalplan nr. 5-895 og kommuneplantillæg nr. 85 vedtages endeligt uden ændringer.
  • Lokalplan nr. 5-895 og kommuneplantillæg nr. 85 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Der udarbejdes nye ændringer til planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter de nye planforslag sendes i høring. Alternativt kan planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Planerne vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

14. Møllers Villaby, boligerne ved Sprogøvej, Taasingevej og Windelsvej i Skibhuskvarteret. Forslag til lokalplan nr. 1-902 til offentlig høring
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.00.00-P16-1-18
RESUMÉ

Forslag til lokalplan nr. 1-902 for Møllers Villaby – Boligerne ved Sprogøvej, Taasingevej og Windelsvej er udarbejdet efter, at udvalget har nedlagt forbud efter Planlovens § 14. Forbuddet, som gælder for et år, betyder, at der ikke må rives huse ned eller udføres andre ændringer, som ville kunne hindres med en lokalplan.

 

By- og Kulturudvalget har efterfølgende den 27/11 2018 besigtiget området og besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til lokalplan, som bevarer Møllers Villabys særlige karakter.

 

Lokalplanen vil sikre, at husene i området ikke må rives ned, og at områdets helhed bevares.

 

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har der været afholdt et borgermøde den 19/2 2019 med områdets beboere.

 

På mødet fik beboerne i området mulighed for at komme med input til indholdet i dette lokalplanforslag, og der blev nedsat en kontaktgruppe bestående af 8 beboere i området.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at forslag til lokalplan nr. 1-902 offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Møllers Villaby indskriver sig i en spændende historie om store industrivirksomheder, som opførte boliger til sine ansatte.

 

Fra slutningen af 1800-tallet er boliger på Demantsvej og på Lille Glasvej opført til henholdsvis arbejderne på Dalum Papirfabrik og Odense Glasværk, og på Langegade er der bevaret boliger opført til arbejderne på Frederiksgades Jernstøberi (Tasso) i midten af 1800-tallet.

 

Den del af Møllers Villaby, der blev opført i 1950’erne, er det sidste eksempel i Odense på boliger opført af en industrivirksomhed til sine arbejdere.

 

Derfor har Møllers Villaby kulturhistorisk værdi. Arkitektonisk er bebyggelsen bevaringsværdig på grund af sin homogenitet. Selvom det enkelte hus ikke i sig selv er bevaringsværdigt, danner husene tilsammen en bevaringsværdig helhed.

 

Bebyggelsen har også værdi som boligområde, der kan tilbyde sine beboere boliger i en overkommelig størrelse og pris tæt på centrum og grønne omgivelser.

 

De boliger, som lokalplanforslaget omfatter, blev opført af det nystiftede Ejendomsselskab Lindø A/S fra 1957-1959. Ejendomsselskabet lavede meget stramme servitutter for den nye bebyggelse. For eksempel måtte der ikke ”..foretages nogen Ændring af Form, Farver, Materialer eller Struktur af de paa Ejendommene opførte Parcelhuse.

 

De stramme servitutter har gjort, at området i dag er særdeles velbevaret. Men servitutterne håndhæves ikke længere. Derfor er Møllers Villabys bevaring ikke længere sikret.

 

Baggrunden for lokalplanen er et stigende antal ansøgninger om nedrivninger af huse i Møllers Villaby, hvor ejere ønsker deres hus erstattet med et større nyt parcelhus med et meget anderledes arkitektonisk udtryk.

 

På denne baggrund blev der nedlagt forbud efter Planlovens § 14. Forbuddet, som gælder for et år, betyder, at der ikke må rives huse ned eller udføres andre ændringer, som ville kunne hindres med en lokalplan. Lokalplanen omfatter områderne, der ligger nord for Sprogøvej og Windelsvej, da disse rent visuelt hænger naturligt sammen. Området, der ligger nord for Drejøgade, ligger mere isoleret og omkranses af byggeri med en anden og mere forskellig karakter, og er derfor undtaget.

 

Forslag til lokalplan

Forslag til lokalplan nr. 1-902 for Møllers Villaby – Boligerne ved Sprogøvej, Taasingevej og Windelsvej er udarbejdet for at bevare områdets særlige karakter.

 

Forslaget har den 4/4 2019 været drøftet i den kontaktgruppe, der blev nedsat på et borgermøde den 19/2 2019.

 

Kontaktgruppen, der består af 8 beboere fra området, har haft forslaget til gennemlæsning og var samlet den 4/4 2019 for i fællesskab med forvaltningen at kvalificere lokalplanforslaget yderligere inden den politiske behandling. På baggrund af kontaktgruppens tilbagemelding er der foretaget en del mindre ændringer og justeringer.

 

Lokalplanen skal nu i 8 ugers høring. Lokalplanområdets afgrænsning kan ses nedenfor.

 

Lokalplanforslaget sikrer bebyggelsen mod nedrivning, ligesom lokalplanen indeholder bevarende bestemmelser for områdets huse herunder bestemmelser om materialer og ydre fremtræden.

 

Den relativt beskedne størrelse på det enkelte hus gør det muligt for folk med forskellig økonomisk formåen at bo i området. Områdets beboere har peget på dette forhold, som noget der bør bevares.

 

Det er således også et formål at bevare husstørrelserne nogenlunde på det nuværende niveau og dermed bevare den blandede beboersammensætning, med unge og ældre, førstegangskøbere, "nystartede" familier og par, hvis børn er flyttet hjemmefra.

 

Der gives dog mulighed for tilbygninger efter nærmere retningslinjer, hvor det kan ske uden at virke dominerende set fra offentlig vej. Tilbygningerne har en størrelse, der giver mulighed for bedre plads til børnefamilier, uden at områdets karakter ændres.

 

Herudover sikrer lokalplanen bevarelse af de nuværende friarealer og regulerer tilbygninger, skure og carporte.

 

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2016-2028.

 

Forvaltningens vurdering af planforslaget

Forvaltningen har haft et positivt samarbejde med beboerne i området, og vurderer at lokalplanforslaget har en rimelig balance mellem hensynet til bevaringsinteresserne på den ene side og hensynet til beboernes behov for at forbedre deres boliger på den anden side.  

 

Miljøvurdering

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at lokalplanen ikke medfører væsentlige indvirkninger på det omkringliggende miljø. Det betyder, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Vælge at vedtage forslag til lokalplan og fremlægge det i offentlig høring i minimum 8 uger.
  • Vælge at komme med ændringer til lokalplanforslaget, som kan indarbejdes af forvaltningen, hvorefter lokalplanforslaget sendes i høring. Alternativt kan lokalplanforslaget med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Vælge ikke at vedtage forslag til lokalplan til offentliggørelse.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

15. Varmegenvinding af overskudsvarme fra Ejby Mølle
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 13.03.01-P19-1-19
RESUMÉ

Der skal tages stilling til, om udkast til projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S for varmegenvinding af overskudsvarme fra Ejby Mølle kan godkendes.

 

Odense Kommune har modtaget ansøgning fra Fjernvarme Fyn A/S om varmegenvinding af overskudsvarme fra rensningsanlægget ved Ejby Mølle, VandCenter Syd. Der ønskes etableret et varmepumpeanlæg med eldrevne varmepumper, der kan genvinde op til 10 MJ/s varme og producere 13MJ/s fjernvarme.

 

Odense Kommune er myndighed for varmeforsyning efter Varmeforsyningsloven. Projektet har været i høring hos Energi Fyn, og har ligeledes været i høring ved Energistyrelsen, da der skal søges om dispensation varme efter varmeforsyningsloven, da anlægget ikke etableres som kraftvarme, hvilket som udgangspunkt er et krav i kollektivt varmeforsynede områder. Der er ikke kommet kommentarer i høringsperioden 20/3 - 17/4 2019.

 

Kommunen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Investeringer i projektet forventes at være 99 mio. kr. Der er et samfundsøkonomisk overskud på 70,6 mio. kr. i forhold til referencen, der er et 0-scenarie. Der vil være en selskabsøkonomisk fordel på 75 mio. kr. for projektet i forhold til referencen.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Projektet er en del af den grønne omstilling af Odense, og vil være med til at kunne sikre mindre afhængighed af kul i varmeproduktionen.  

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektgodkendelsen til Fjernvarme Fyn A/S om "Projektforslag for varmegenvinding af overskudsvarme fra rensningsanlægget ved Ejby Mølle, VandCenter Syd".

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Fjernvarme Fyn vil udnytte overskudsvarme fra Ejby Mølle rensningsanlæg fra spildevandet.

 

For at kunne udnytte overskudsvarmen skal der installeres to eldrevne varmepumper med en køleeffekt op til 10MJ/s, og der bruges ammoniak som kølemiddel. Fjernvarmen kobles på det eksisterende fjernvarmenet ved Ejbygade. Der etableres en ny varmecentralbygning til varmepumperne og desuden en veksler/pumpestation ved de eksisterende bygninger. Spildevandets temperatur sænkes til ca. 5 °C. Varmecentralen bliver ca. 1000 m2 og 10 m høj. Der etableres ca. 200 m varmeledning frem til transmissionsledningen i Ejbygade.

 

Anlægsudgiften for projektet er estimeret til 99 mio. kr. De samfundsøkonomiske beregninger i projektforslaget viser et samfundsøkonomisk overskud over den 20-årige planperiode ved gennemførelse af projektet på 70,6 mio. kr. ekskl. moms for perioden 2020-2040. Referencen er de eksisterende og kommende anlæg, der er planlagt i Fjernvarme Fyns varmeforsyning. Projektet er en del af de forskellige tiltag, der skal foretages for at udfase den kulfyrede blok 7 på Fynsværket.

 

Selskabsøkonomisk er der et overskud ved gennemførelse af projektet på omkring 75 mio. kr.

 

Miljømæssigt er der en projektfordel på 128.848 tons reduceret CO2-forbrug i forhold til referencen med eksisterende og kommende anlæg.

 

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven LBK nr. 64 af 21/01 2019.

Projektbekendtgørelsen BEK nr. 1792 af 27/12 2018.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr. 1225 af 25/10 2018.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

16. Stadionvej, cykelstier imellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 05.01.00-P20-2-19
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede den 27/11 2018 at afsætte 8,7 mio. kr. til cykelstier på Stadionvej mellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej. Formålet med projektet er at skabe bedre cykelforhold for især børn, der benytter fritidsaktiviteterne i Idrætsparken.

 

I forbindelse med, at udvalget afsatte midlerne til cykelstierne, blev forvaltningen bedt om at vurdere, hvorvidt der skal etableres enkeltrettede cykelstier i begge sider af vejen, eller om der skal etableres en dobbeltrettet cykelsti i vestlige side af vejen. Udvalget ønskede en beslutningssag, hvor udvalget vælger den endelige løsning.

 

I denne sag præsenteres de to muligheder og forvaltningen indstiller, at der etableres enkeltrettede cykelstier på strækningen.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Cykelstier understøtter flere i at benytte cyklen.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Flere børn ventes at benytte cykelstierne til fritidsaktiviteter.

 

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Flere ældre vil få mulighed for at komme sikkert rundt på cykel i Odense.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der etableres enkeltrettede cykelstier på Stadionvej mellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

På By- og Kulturudvalgets møde den 27/11 2018 besluttede udvalget, at der skal etableres cykelstier på Stadionvej mellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej.

 

Udvalget ønskede i den forbindelse, at forvaltningen vurderede på de to muligheder: Enkeltrettede cykelstier i hver side af vejen eller en dobbeltrettet cykelsti i den vestlige side af vejen. I denne sag fremlægges de to muligheder.

 

Baggrund

By- og Kulturudvalget blev den 24/4 2018 præsenteret for en analyse, som Via Trafik havde foretaget vedrørende børns færden på trafikveje til/fra skole og fritidsaktiviteter. Stadionvej blev i den forbindelse udpeget som en strækning, hvor der bør anlægges cykelsti, så børn kan cykle mere sikkert til og fra Odense Idrætspark. Derudover kan en cykelsti på strækningen bidrage til, at Åløkkekvarteret, stadionområdet og Bolbro kobles tættere sammen og kan blive en vigtig forbindelse til Langesøstien.

 

Strækningen er prioriteret i "Handlingsplan for Mobilitet og Byrum - under #44 Nye cykelstier". Cykelstiprojektet på Stadionvej mellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej forventes at beløbe sig til i alt 8,7 mio. kr., midler som udvalget allerede har afsat.

 

På kortet herunder er den manglende cykelsti på strækningen på Stadionvej markeret med rosa farve, og de eksisterende cykelstiforbindelser er markeret med blåt.

 

 

 

Stadionvej er en trafikvej, hvor målinger fra 2018 viser, at der kører ca. 7.500 biler og 220 lastbiler i døgnet. Gennemsnitshastigheden er på 48,5 km/t. Stadionvej er på nuværende tidspunkt indrettet med vejbane, fortov på begge sider af vejen, græsrabat mellem vejbane og fortov på den vestlige side af vejen, træer og kantstensparkering på den østlige side. På strækningen er der fire stikveje, hvilket betyder, at der ved anlæg af cykelsti på strækningen bliver fire steder, hvor cykelstien krydses af andre trafikanter.

 

I krydset Stadionvej/Christmas Møllers Vej er der i perioden 2014 til april 2019 registreret 7 uheld. 5 af disse er uheldssituationen en personbil, som overser en cyklist. Krydset ombygges i forbindelse med etablering af letbanen med trafiksikkerhed for øje.

 

Anlæg af cykelstier

Ved anlæg af cykelstier på en eksisterende vejstrækning er det ofte nødvendigt at skabe plads til cykelstien ved at reducere i den plads, som inden anlægget af cykelstien benyttes til andre formål - eksempelvis parkering, vejtræer, kørebane eller fortov. Dette vil også gøre sig gældende på Stadionvej.

 

Forvaltningen har set på, hvordan vejen kan indrettes med cykelsti og har undersøgt fordele og ulemper ved henholdsvis enkeltrettede cykelstier og dobbeltrettet cykelsti på den specifikke strækning. Projektet er ikke detailprojekteret, hvilket kan betyde mindre justeringer i det efterfølgende arbejde med projektet.

 

Skemaet herunder viser fordele ved henholdsvis enkeltrettede/dobbeltrettede cykelstier

 

Enkeltrettede cykelstier

Dobbeltrettede cykelstier

Virker logisk i forhold til øvrige trafikanter, da løsningen følger det naturlige trafikmønster herunder færdselsretning.

 

Mindre pladskrævende.

Cyklister, der kører fra Bolbro til Åløkkekvarteret, kan blive i højre side af vejen hele vejen.

Cyklister, der kører mellem Idrætsparken og Langesøstien, skal aldrig krydse vejen, da op- og nedkørsel til Langesøstien ligger i vestlig side af vejen.

 

 

Skemaet herunder skitserer ulemper ved henholdsvis enkeltrettede/dobbeltrettede cykelstier

 

Enkeltrettede cykelstier

Dobbeltrettede cykelstier

Pladskrævende

Kan virke ulogisk for øvrige trafikanter - da nogle cyklister kører mod færdselsretningen.

 

Cyklister der kører fra Idrætsparken og Langesøstien skal krydse vejen for at komme til nedkørsel til Langesøstien, der ligger i vestlig side af vejen.

Cyklister, der kører fra Bolbro til Åløkkekvarteret, skal krydse vejen for at komme over til cykelstien - der er risiko for, at bilister overser cyklister fra den "forkerte retning".

 

 

Dobbeltrettede cykelstier anlægges ofte, hvor andet ikke er muligt eller, hvor det pladsmæssige hensyn vægtes højere end andre hensyn - herunder trafiksikkerheden og fremkommeligheden.

 

 

Forventede anlægspriser

 

Enkeltrettede cykelstier

Dobbeltrettede cykelstier

Forventet anlægspris 8,7 mio. kr.

 

Forventet anlægspris 10,1 mio. kr.

  

På Stadionvej kan der anlægges enkeltrettede cykelstier med en bredde på hver 2,25 meter i begge sider af vejen - forventet anlægspris: 8,7 mio. kr.

  

På Stadionvej kan der anlægges dobbeltrettet cykelsti i den vestlige side af vejen. Stien skal være 2,5 – 3,0 meter bred, og der er krav om 1 meter rabat ud mod kørebanen - forventet anlægspris: 10,1 mio. kr.

 

Vejens samlede udlæg imellem skel er ca. 18,5 meter, som kan fordeles på denne måde:

 

I begge løsninger er det formentlig muligt at beholde kantstensparkeringen i østlige vejside.

 

Broen over Langesøstien er lidt smallere end resten af Stadionvej. Her vil der hverken være midterhelle, vejtræer eller parkering. Det kan være problematisk at grave i belægningen på broen, da der er risiko for at ødelægge broens isolering. Derfor vil cykelstierne over broen enten blive malet på belægningen eller blive adskilt fra kørebanen med eksempelvis pålimede kantsten.

  

Nord for Thomas Overskous Vej etableres der cykelbaner på ca. 1,5 meters bredde kombineret med fastholdelse af det nuværende parkeringsforbud.

 

Cykelstier og fortove gennemføres ved alle overkørsler og ved Snapindvej.

 

Omkring 35 træer forventes fældet, hvoraf flere har en betydelig størrelse. Da Odense Kommune har en strategisk målsætning om flere vejtræer, vil træerne blive erstattet med mindst 35 vejtræer og gerne flere, hvis pladsen og økonomien giver mulighed herfor.

 

Forvaltningens vurdering

Ud fra de anførte fordele og ulemper indstiller forvaltningen, at der etableres enkeltrettede cykelstier på strækningen. Løsningen er den mest traditionelle løsning, hvilket er en fordel, da det vil være den mest genkendelige løsning for trafikanterne på stedet. De fleste trafikanter kører på vane og rutine. Her kan utraditionelle løsninger medføre uhensigtsmæssige situationer.

 

Mulighed for Park & Bike

Park & Bike er et skiftepunkt, hvor bilister kan parkere bilen og cykle det sidste stykke til arbejde. Cyklen er placeret i et aflåst skur, hvor brugerne har adgang med chip. Ordningen er gratis for brugerne.

 

Efter at Park & Bike pladsen ved Rugårdsvej/Åløkke Allé er blevet nedlagt for at skabe plads til nyt byggeri, mangler denne funktion i den nordvestlige bydel. Stadionvej ved Idrætsparken, hvor der er et grønt område, er en mulig ny placering. Arealet bliver i forbindelse med større arrangementer brugt til cykelparkering, men det står ellers tomt.

 

Arealet er ca. 5.500 m2 og et Park & Bike skur fylder godt 100 m2.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det er muligt for pendlere at parkere i området og cykle via Langesøstien det sidste stykke ind til centrum.

 

Et anlægsprojekt vil indeholde skur og en fast belægning på den del af arealet. I "Handlingsplanen for Mobilitet og Byrum" - #16 Trafikale Knudepunkter, indstiller forvaltningen, at Park & Bike, Idrætsparken indskrives i næste revidering i efteråret 2019. Udvalget har således mulighed for at afsætte midler til anlægget ud fra handlingsplanens ramme i 2020. Forventet anlægspris vil ligge på 1,5 - 2 mio. kr.

 

ØKONOMI

Anlægget af enkeltrettede cykelstier er indeholdt i den allerede afsatte ramme til formålet.

 

Afledt drift udgør 50.000 kr. årligt. Afledt drift finansieres af den afsatte ramme til "Trafikprojekter 2019".

 

 

17. Flerårige aftaler på kulturområdet
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 20.00.00-A00-21-19
RESUMÉ

Den 30/10 2018 havde By- og Kulturudvalget en temadrøftelse om kultur, som blandt andet handlede om efterspørgslen blandt kulturaktører i Odense på mulighed for at indgå flerårige aftaler om tilskud med Odense Kommune.

 

Den 11/12 2018 godkendte By- og Kulturudvalget forslag til udmøntning af Budget 2019 herunder finansiering af nye flerårige aftaler på kulturområdet.

 

Der blev afsat 663.400 kr. i 2019 til finansiering af nye flerårige aftaler på kulturområdet og 556.866 kr. (2019-niveau) i de følgende år.

 

Den 22/1 2019 godkendte By-og Kulturudvalget processen for ansøgninger, herunder vilkår og kriterier for indgåelse af nye aftaler.

 

På baggrund af dette har forvaltningen afholdt en ansøgningsrunde. Ved deadline 15/4 2019 var der indkommet 15 ansøgninger. Efter fristens udløb har en ansøger trukket sin ansøgning tilbage, og forvaltningen har vurderet 14 ansøgninger.

 

Ansøgningerne er vurderet ud fra Kulturpuljens kriterier, samt i hvor høj grad ansøgningen i særlig grad understøtter minimum én af følgende:

  • Evne til at tiltrække statslig medfinansiering til projektforslaget.
  • Udmøntning af By- og Kulturudvalgets 6. effektmål om kunst- og kulturlivet som storbygenerator:
    "Odenses kunst- og kulturliv skal bevæge og berige os. Kunsten skal skabe kant og refleksion. Kunsten og kulturen skal være skabende, kvalitetsbevidst og inddragende, så Odense opleves som en levende kommune, hvor menneskelig værdi og øget livskvalitet er i centrum. Kunst og kultur skal styrke Odenses image og bidrage til vækst både i forhold til virksomheder, øget andel turister og flere borgere".
  • Evne til at få flere til at deltage i kulturlivet, herunder bidrage til at indfri målsætningerne for Vollsmose-borgernes deltagelse i Odenses kulturliv.

 

Forvaltningen har foretaget en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger. Forvaltningen har tillid til, at det søgte beløb er et udtryk for det reelle støttebehov, og har derfor prioriteret at fordele det samlede beløb på få ansøgere fremfor at give mindre beløb til flere ansøgere.

 

Forvaltningen vurderer, at ved at give det fulde beløb til få ansøgere, så vil det sikre et økonomisk fundament, som kan gøre en mærkbar forskel for ansøgerne.

 

Ved denne prioritering ønsker forvaltningen at sikre, at ansøgere, som ikke modtager en flerårig aftale, fortsat har mulighed for at søge Kulturpuljen, idet tilskud principielt ikke gives flere gange til det samme projekt.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Kunst og kulturlivet i Odense skal styrke byens image og bidrage til, at flere ønsker at bosætte sig i Odense. Muligheden for at indgå nye flerårige aftaler med kulturaktører bidrager dels til et levende og varieret kulturliv af høj kvalitet i Odense, der er med til at fastholde og tiltrække nye odenseanere. Dels til at gøre Odense attraktiv for kunstnere og kulturaktører, der ønsker at udfolde deres kunstneriske virke i byen.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Kunst og kulturlivet i Odense skal styrke byens image og bidrage til vækst i form af virksomheder og turister og derigennem arbejdspladser. Muligheden for at indgå nye flerårige aftaler med kulturaktører, kan bidrage til at skabe arbejdspladser indenfor kunst- og kulturområdet i Odense.

 

Flere borgere er sunde og trives

Forskning viser, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelse af mening i tilværelsen. Muligheden for at indgå nye flerårige aftaler med kulturaktører bidrager til et levende og varieret kulturliv af høj kvalitet i Odense, som odenseanere har mulighed for at opleve og deltage i.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentialet til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Derfor er det værdifuldt, at børn og unge i Odense har mulighed for at blive kulturvante, kritiske kulturbrugere og -udøvere, der sikkert kan navigere og vælge til og fra gennem opvæksten og livet. Muligheden for at indgå nye flerårige aftaler med kulturaktører kan bidrage til et øget udbud af kunst- og kulturoplevelser, som børn og unge kan opleve og deltage i.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. Fælles oplevelser styrker de mellemmenneskelige relationer og følelsen af at høre til. Muligheden for at indgå nye flerårige aftaler med kulturaktører bidrager til et øget udbud af kunst- og kulturoplevelser, der muliggør sådanne fællesskaber.

 

INDSTILLING

By-og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Der indgås en 3-årig aktivitetsaftale med DYNAMO Workspace.
  2. Der indgås en 3-årig aktivitetsaftale med Spoken Word Festival.
  3. Forvaltningen bemyndiges til at forhandle og fordele restbeløbet, der er til rådighed, jf. sagsfremstillingen, mellem de i indstillingspunkt 1 og 2 nævnte ansøgere.

  

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingspunkterne 1 og 2.

 

By- og Kulturudvalget kan ikke godkende punkt 3, men godkender i stedet, at restbeløbet indgår i regnskabsresultatet for 2019, og fra 2020 og frem anvendes restbeløbet til udvalgets omprioriteringer i forbindelse med Budget 2020.

 

SAGSFREMSTILLING

Den 30/10 2018 havde By- og Kulturudvalget en temadrøftelse om kultur, som blandt andet handlede om efterspørgslen blandt kulturaktører i Odense på mulighed for at indgå flerårige aftaler om tilskud med Odense Kommune.

 

Den 11/12 2018 godkendte By- og Kulturudvalget forslag til udmøntning af Budget 2019 herunder finansiering af nye flerårige aftaler på kulturområdet. På den baggrund har forvaltningen i perioden 1/3 til 15/4 2019 afviklet en ansøgningsproces.

 

Puljen har kunnet søges af enkeltpersoner, grupper, foreninger og institutioner.

 

Ansøgningsrunden har givet mulighed for, at både større og mindre aktører i kulturlivet har kunnet gå sammen i partnerskaber for at samle kvalifikationer, erfaringer, lokaliteter og økonomi til at iværksætte nye tiltag og koncepter eller nytænke de eksisterende.

 

Der er afsat 663.400 kr. i 2019 til finansiering af nye flerårige aftaler på kulturområdet og 556.866 kr. (2019-niveau) i de følgende år.

 

Ved ansøgningsfristen den 15/4 2019 var der modtaget 15 ansøgninger. Efter fristens udløb har en ansøger trukket sin ansøgning tilbage og forvaltningen har vurderet 14 ansøgninger.

 

Ansøgningerne repræsenterer et bredt udsnit af kunst- og kulturgenrer, og fordeler sig således:

  

Vurdering af ansøgninger

Forvaltningen har vurderet ansøgninger på baggrund af nedenstående forhold og vægtning:

  • Evne til at understøtte Odense Kommunes Kulturpolitik (50 %).
  • Erfaring og kvalifikationer (15 %).
  • Evne til at tiltrække statslig medfinansiering (15 %).
  • Bidrag til udmøntning af By- og Kulturudvalgets 6. effektmål om kunst- og kulturlivet som storbygenerator (10 %).
  • Evne til at få flere til at deltage i kulturlivet, herunder bidrage til at indfri målsætningerne for Vollsmose-borgernes deltagelse i Odenses kulturliv (10 %).

 

Forvaltningen har derudover vurderet, om ansøgningen har redegjort for følgende:

  1. Kontaktperson (navn, e-mail, telefonnummer).
  2. Kort projektbeskrivelse (maks. 1000 anslag).
  3. Uddybende projektbeskrivelse (maks. 5 sider).
  4. Ansøgte beløb.
  5. Udkast til tidsplan for alle tre år. Tidsplanen skal være detaljeret, realistisk og med tydelig angivelse af offentligt tilgængelige aktiviteter.
  6. Oversigt over de tilskud fra statslige puljer og private fonde, som ansøger og bekræftede samarbejdspartnere har modtaget inden for de sidste 2 år.
  7. Budget med forventede indtægter, udgifter og egenfinansiering (herunder egne og samarbejdspartneres bidrag). Der skal være et samlet budget for alle tre år samt et særskilt budget for 2019.
  8. Underskrevet partnerskabsaftale, såfremt der søges som partnerskab eller sammenslutning. Det skal fremgå af aftalen, hvilke overordnede opgaver, der varetages af hvilke parter, samt hvem der er ansøgers kontaktperson for Odense Kommune. Derudover skal det fremgå, hvem der får ansvaret for at modtage og administrere det kommunale tilskud.
  9. CV for ansøger med relevante oplysninger for projektansøger og nøglepersoner med oversigt over afholdte projekter, som ansøger har været ansvarlig for inden for de sidste 2 år.
  10. Du kan (dette er ikke et krav) også medsende fotos, levende billeder, eller lyd. (maks. 3 filer). Filerne skal være beskrevet (maks. 100 anslag).

  

1. Teater Momentum & Location X Taneli Törmä

Søger en 3-årig aktivitetsaftale til projektet Dance All Year Long koblet med Momentum for på den måde at skabe et stærkt centrum for dans, hvor dansen kan udfolde sig, blive styrket, og hvor dansere kan finde arbejde. På længere sigt skal dette danne grobund for etablering af et professionelt dansemilljø i Odense.

 

Det er forvaltningens vurdering, at ansøgningen i høj grad lever op til Kulturpolitikken og ansøgningskriterierne. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at ansøgningen ikke i ligeså høj grad som andre ansøgninger redegør for, hvordan den 3-årige aftale om fast tilskud medvirker til at udvikle det eksisterende kulturtilbud, som der søges tilskud til. Ansøgers forventninger til ekstern finansiering er meget høje og ambitiøse, hvilket skaber usikkerhed om den økonomiske bæredygtighed i projektet.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

2. Spoken Word Festival

Søger en 3-årig aktivitetsaftale til at afholde og videreudvikle Spoken Word Festivalen, herunder flere aktiviteter i løbet af året. Hovedaktiviteten er en festival, der løber over halvanden uge i august, derudover afholdes mindre aktiviteter i løbet af året. Festivalen har fokus på ordet, digtet, litteraturen, musikken, rytmen, rimet og humoren. Gennem cross-over projekter med mange forskellige samarbejdspartnere skaber festivalen et alsidigt program med et højt antal aktiviteter. I udviklingen af aktiviteter søger festivalen kontinuerligt at tiltrække nye publikumsgrupper. Festivalen har gennem næsten 10 år opbygget erfaring og kvalifikationer i forhold til at planlægge og afvikle festivalen i samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere inden for både kultur og erhverv.

 

Det er forvaltningens vurdering, at ansøgningen i høj grad lever op til Kulturpolitikken og ansøgningskriterierne. Samtidig er det forvaltningens vurdering, at ansøgningen i høj grad formår at beskrive, hvordan en aftale om et treårigt tilskud kan sikre nyudvikling af et eksisterende kulturtilbud, som ansøger ikke ville være i stand til uden fast tilskud. F.eks. hvis ansøger årligt skulle søge kulturpuljen.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at Spoken Word Festivalen gives tilsagn om en aktivitetsaftale på minimum det ansøgte beløb.

 

3. Cindy Lynn Brown, Lyrikfestival

Søger en 3-årig aktivitetsaftale til at afholde en årlig international poesifestival, der løber over ni dage i marts med en lang række events. Kernen er oplæsning af lyrik, men der lægges også vægt på diversitet, inddragelse af publikum og tværkunstneriske aktiviteter.

 

Forvaltningen vurderer, at ansøger kun i begrænset omfang lever op til Kulturpolitikken og ansøgningskriterierne. Derudover vurderes budgettet som uklart, ligesom tidsplanen er mangelfuld.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

4. UngOdense, Odense Kommune, Forfattercamp

Søger en 3-årig aktivitetsaftale til at afholde 5 dages forfatterskolecamp for unge litteraturinteresserede i alderen 14-18 år. Campen afsluttes med en udgivelsesreception. Projektet henvender sig til en udvalgt gruppe, og er primært et lukket arrangement.

 

Det vurderes til at være et fritidstilbud, og falder dermed uden for puljens formål. Projektet vurderes ikke målrettet at understøtte Kulturpolitikken eller forholde sig til puljens øvrige kriterier.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

5. Elite Teater

Søger en 3-årig aftale til først og fremmest at opsætte en årlig musical i efteråret. Derudover ønsker Eliteteatret at opsætte ekstra forestillinger i forårssæsonen. Med en flerårig aftale ønsker Eliteteatret at sikre teaterets kunstneriske udvikling og høje niveau.

 

Forvaltningen vurderer, at ansøger kun i begrænset omfang lever op til Kulturpolitikken og ansøgningskriterierne. Det er uklart, hvordan de ansøgte midler skal anvendes, da forårsforestillingerne alene gennemføres, såfremt der opnås støtte til efterårsforestillingen. Derudover fremgår det af ansøgningen, at teateret ikke kan modtage statsstøtte til hovedaktiviteten, efterårsforestillingen.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

6. DYNAMO Workspace

Søger en 3-årig aftale til først og fremmest at udvikle og udvide den årlige ny-cirkusfestival på Odense Havn. DYNAMO ønsker derudover at udvide aktiviteten med ny-cirkusrelaterede aktiviteter hen over året blandt andet aktiviteter i byens rum.

 

Forvaltningen vurderer, at ansøgningen i høj grad lever op til Kulturpolitikken og lever op til samtlige af puljens kriterier. Der foreligger en gennemarbejdet strategi for, hvordan DYNAMO med en flerårig aftale er sikret en udvikling indenfor alle vurderingskriterier. Det fremgår tydeligt af budgettet, hvordan midlerne anvendes i forhold til at øge aktiviteter og publikumsudvikling. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at ansøgningen i høj grad formår at beskrive, hvordan en aftale om et treårigt tilskud kan sikre nyudvikling af et eksisterende kulturtilbud, som ansøger ikke ville være i stand til uden fast tilskud. F.eks. hvis ansøger årligt skulle søge kulturpuljen.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at DYNAMO Workspace gives tilsagn om en aktivitetsaftale på minimum det ansøgte beløb.

 

7. Via Artis Konsort

Søger en 3-årig aftale til at støtte ensemblets produktioner herunder temakoncerter, kammeropera, site-responsive projekter, publikumsudviklingsprojekter og workshops.

 

Forvaltningen vurderer, at ansøger kun i begrænset omfang lever op til Kulturpolitikken og puljens ansøgningskriterier. Budgettet er ikke fyldestgørende i forhold til at få indblik i økonomien i de enkelte aktiviteter.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

8. 5240 Act Now

Søger en 3-årig aftale til udviklingsprojektet "5240 Take Act". Projektets primære aktivitet er dramaundervisning for børn og unge, som med forumteater-metoder hjælper med at åbne op til refleksion og debat ved at skabe større forståelse for de udfordringer, som deltagerne møder ved at vokse op i to kulturer og have en anden etnisk baggrund.

 

Forvaltningen vurderer, at projektet kun i begrænset omfang lever op til Kulturpolitikken og ansøgningskriterierne. Projektet henvender sig til en udvalgt gruppe, og er primært et lukket arrangement, som vurderes til at være et fritidstilbud, og falder dermed uden for puljens formål og kriterier.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

9. Danmarks Jernbanemuseum

Søger en 3-årig aftale til projektet "Tag Toget til Historien". Med dette er det hensigten at udvikle undervisnings- og aktivitetsindhold til to målgrupper: Specialskolerne i Odense samt Odense-skoler i områder med en signifikant overvægt af tosprogede.

 

Forvaltningen vurderer, at projektet ikke i særlig høj grad lever op til kulturpolitikken. Det vurderes til at være et undervisningstilbud, og falder dermed uden for puljens formål.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

  

10. Odense Musikskole, Odense Kommune sammen med Balletskolen og Det Fynske Kunstakademi

Søger en 3-årig aftale til, over en 3-årig periode, at afholde 5 offentlige events, hvor Odenses borgere kan opleve de 4 forskellige kunstarter (dans, musik, dramatik og billedkunst) i et unikt samspil med det offentlige rum. De 5 events vil være produktet af 5 Culture Camps, som er en tværæstetisk kulturel 24-timers workshop. På hver camp deltager 50 unge talenter sammen i en workshop under supervision af 4 repræsentanter fra hver af de 4 kunstarter.

 

Forvaltningen vurderer, at projektet kun i begrænset omfang lever op til Kulturpolitikken og ansøgningskriterierne. Projektet har flere samarbejdspartnere, og har fokus på undervisning og lukkede camps for udvalgte deltagere. Det vurderes, at der primært er fokus på undervisning i projektet.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

11. Odense Drengekor

Søger 3-årig aftale til at drive Odense Drengekor. Koret ønsker at være et musikalsk tilbud til drenge i alle aldre.

 

Det vurderes til at være et fritidstilbud, og falder dermed uden for puljens formål. Projektet understøtter i meget begrænset omfang Kulturpolitikken, og forholder sig kun i begrænset omfang til puljens øvrige kriterier.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

12. Teater Gyda Podcasts

Søger 3-årig aftale til produktion af podcasts.

 

Puljen støtter jf. kulturpuljens kriterier ikke indspilning af plader, cd'er, videofilm, 3D-animation og lignende.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

13. Dina Vejling

Søger 3-årig aftale til formidling af moderne dansk kunsthåndværk, arkitektur, møbelsnedkeri og design via udstillinger, foredrag og arrangementer på udstillingsrummet +RUMMET.

 

Projektet vurderes til i nogen grad at leve op til Kulturpolitikken, men vurderes yderligere til at være af en kommerciel karakter, som har sammenhæng med en butik. Derudover vurderes budgettet som uklart, hvorfor det er svært at vurdere, om der er et tilskudsbehov.

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

 

14. Teatret Slotsgården

Søger 3-årig aftale til at fortsætte Teater i Slotsgården og udvikle den ramme som teateret har skabt med Odense Slot som site-specific koncept.

 

Forvaltningen vurderer, at ansøgningen lever op til Kulturpolitikken og ansøgningskriterierne. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at ansøgningen ikke i ligeså høj grad som andre ansøgninger redegør for, hvordan den 3-årige aftale om fast tilskud medvirker til at udvikle det eksisterende kulturtilbud, som der søges tilskud til. Ydermere vurderes det, at ansøger ikke i lige så høj grad som andre ansøgere skaber synlighed i løbet af året. Slotsgården vurderes til kun i begrænset omfang at få flere, herunder Vollsmose, til at deltage i kulturlivet.  

 

Forvaltningen indstiller ud fra en samlet vurdering af alle indkomne ansøgninger og disse fremhævede betragtninger, at ansøger meddeles afslag på ansøgningen.

      

Tildeling af aftaler

Forvaltningen vurderer, at de to ansøgere, der i højeste grad understøtter Kulturpolitikkens indsatsområder, samt lever op til puljens kriterier, er Spoken Word Festival og DYNAMO Workspace. Ved at tildele begge ansøgere det ansøgte beløb, vil der hvert år være et restbeløb fordelt således (kr.):

 

 

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Spoken Word Festival

300.000

300.000

300.000

Dynamo Workspace

251.075

225.700

200.850

I alt

551.075

525.700

500.850

Beløb til rådighed

663.400

556.866

556.866

Restbeløb

112.325

31.166

56.016

 

Forvaltningen indstiller derfor, at By-og Kulturudvalget beslutter, at forvaltningen indgår en 3-årig aktivitetsaftale med DYNAMO Workspace og Spoken Word Festival samt lader forvaltningen forhandle og fordele restbeløbet mellem de to aftaler.

 

ØKONOMI

Der er afsat 663.400 kr. i 2019 til finansiering af nye flerårige aftaler på kulturområdet og 556.866 kr. (2019-niveau) i de følgende år.

 

 

18. Hjallesegade 13 A - Nedrivning
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 82.21.00-G01-4-19
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om nedrivning af tre af de i alt fire længer på den tidligere gård Hjallesegade 13A.  

 

Alle bygninger på ejendommen er optaget som bevaringsværdige i kommuneplan 2016-2028 med SAVE-kategori 4.

 

Der er foretaget lovpligtig høring om nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger hos Kulturmiljørådet Fyn, Odense Bys Museer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Byforeningen Odense og internt i forvaltningen.

 

I henhold til reglerne i lov om fredede og bevaringsværdige bygninger skal kommunen i denne sag senest den 6/6 2019 offentliggøre, om der nedlægges forbud mod nedrivning.

 

By- og Kulturudvalget besluttede den 23/1 2018 i forhold til kompetencefordelingsplanen, at sager om nedrivninger af bygninger mv., der er registreret i Save 1-4, som er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige, forelægges udvalget til beslutning.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der meddeles afslag til nedrivning ved at nedlægge forbud mod nedrivning i henhold til planlovens § 14 med henblik på at udarbejde og offentliggøre et lokalplanforslag inden et år.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om nedrivning af tre af i alt fire længer på den tidligere gård Hjallesegade 13A. Det er således alene ejendommens længe mod vest, der ikke ønskes nedrevet. Alle ejendommens bygninger er optaget som bevaringsværdige i kommuneplan 2016-2028 med SAVE-kategori 4.

 

De tre længer ønskes nedrevet, da ejer efter en bygningsundersøgelse ikke vurderer, at det er muligt at bevare længerne i forbindelse med en ønsket renovering/ombygning.

 

De længer, som ønskes nedrevet, er gårdens oprindelige stuehus og tidligere staldbygninger. Længerne, som ønskes nedrevet, fremgår med gul markering på nedenstående kort.

 

 

Den tidligere gård ligger midt i et område med fritliggende enfamiliehuse. Mod vest ligger et kollegium og nogle rækkehuse. På den modsatte side af Hjallesegade ligger en institution og en række blandede boligtyper, herunder etageejendomme. Gården ligger ikke med direkte tilknytning til andre bevaringsværdige ejendomme.

 

Længen mod vest er en oprindelig ladebygning og tidligere tilladt ombygget til to boliger. Ejer har igangsat en mere omfattende ombygning af ladebygningen uden forudgående byggetilladelse. Efter forvaltningen har meddelt standsning af de påbegyndte arbejder, har ejer søgt om lovliggørende byggetilladelse til ombygning til otte boliger. Den videre sagsbehandling afventer supplerende oplysninger til byggesagsbehandlingen.

 

Ejer har ikke oplyst om fremtidsplanerne efter nedrivning af de tre længer. Ejer vil dog formodentlig søge om byggetilladelse til opførelse af nye bygninger med boliger.  

 

Der er ikke lokalplan for ejendommen, men kommuneplanens retningslinjer giver mulighed for en maks. bebyggelsesprocent på 40 ved opførelse af rækkehuse og maks. 30 ved opførelse af fritliggende enfamiliehuse. Grunden er på 3750 m2.

 

Fotos af ejendommen følger nedenfor.

 

 Skråfoto af ejendommens bygninger

 

 

Set fra Hjallesegade – foto fra google street juni 2018

 

 

Stuehuset – foto fra google street juni 2018

 

  

Foto af gl. ladebygning under ombygning, 15/1 2019

 

By- og Kulturforvaltningen har orienteret ansøger om de særregler, som er gældende ved nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Samtidig er sagen sendt i høring ved Kulturmiljørådet Fyn, Odense Bys Museer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Byforeningen Odense og internt i forvaltningen.

 

I henhold til lov om fredede og bevaringsværdige bygninger har forvaltningen den 25/4 2019 offentliggjort, at der er søgt om nedrivningstilladelse.

 

Fristen for eventuelle høringssvar og bemærkninger var fastsat til den 23/5 2019.  

 

Odense Bys Museer har udtalt, at der bør udarbejdes en bevarende lokalplan, da der er tale om bevaringsværdige bygninger. Odense Bys Museer har desuden udtalt, at den igangsatte ombygning af længen mod vest bør afvente den bevarende lokalplan.

 

Såfremt de bevaringsværdige bygninger skal sikres mod nedrivning, skal der nedlægges forbud i henhold til planlovens § 14 med henblik på at udarbejde og offentliggøre et lokalplanforslag inden et år. Et forbud vil blive tinglyst på ejendommen.

 

Selvom forvaltningen nedlægger forbud mod nedrivning, kan forvaltningen dog vælge at afbryde lokalplanlægningsprocessen efter en nærmere vurdering af de bevaringsværdige bygninger. Forvaltningen er således ikke forpligtet til at afslutte processen med en lokalplan. Der skal blot være hensigt herom ved nedlæggelsen af forbuddet. Hvis der ikke vedtages lokalplan inden et år, kan forvaltningen ikke nægte tilladelse til en eventuel ny ansøgning om nedrivning. 

 

Forvaltningen vurderer, at de bevaringsværdige bygninger, herunder særligt stuehuset, ligger meget synligt ud mod vejen. Stuehuset er opført med kvaderpuds og fremstår meget markant for området. Selve gårdanlægget fremstår med de oprindelige bygninger, som en 4-længet gårdbebyggelse. Forvaltningen anbefaler derfor, at der nedlægges forbud i henhold til Planlovens § 14, så forvaltningen kan udarbejde en bevarende lokalplan for ejendommen eller nogle af ejendommens bygninger. Der kan samtidig indarbejdes bestemmelser i lokalplanen om placering af eventuelle nye bygninger, friarealer mv.    

 

I henhold til reglerne i lov om fredede og bevaringsværdige bygninger skal kommunen i denne sag senest den 6/6 2019 offentliggøre, om der nedlægges forbud mod nedrivning.

 

Et forbud i henhold til Planlovens § 14 vil sandsynligvis vanskeliggøre ejerens planer for ejendommen. Et forbud kan desuden få konsekvenser for ejers igangværende ombygning af længen mod vest, som ikke er godkendt af forvaltningen, men derimod afventer udfald af verserende sag om lovliggørelse. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

19. Udvalgets budgetforslag 2020 - herunder omprioritering af 200 mio. kr.
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.30.00-S00-9-19
RESUMÉ

I forbindelse med Økonomiudvalgets rammeudmelding for Budget 2020 blev udvalgenes rammer fastlagt, og der blev bestilt forskellige bidrag fra udvalgene.

 

By- og Kulturudvalget skal i denne sag drøfte udvalgets bidrag til Budget 2020. På udvalgets næste møde den 25/6 2019 skal udvalget endelig godkende budgetforslaget, som herefter vil indgå i drøftelserne af Økonomiudvalgets Budgetforslag for 2020.

 

Udvalgets bidrag består af:  

  • Beskrivelse af By- og Kulturudvalgets andel af:
    • Effektiviseringskravet på 0,5 % af servicerammen til Budget 2020.
    • Administrationsbesparelsen på 60 mio. kr. til Budget 2020.
    • Øvrige omprioriteringer til velfærd på 140 mio. kr. til Budget 2020.
  • Udvalgets budgettal og bemærkninger.
  • Forslag til anlægsønsker.
  • Forslag til revideret budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder.

 

Der vil desuden være et administrativt bidrag fra By- og Kulturforvaltningen vedr. takster, anlægsoversigt med stjernemarkering og skøn for driftsoverførsler fra 2019 til 2020. Disse vil blive indarbejdet i Økonomiudvalgets Budgetforslag for 2020. Dette bidrag orienteres udvalget om på møde den 25/6 2019.

 

I sagsfremstillingen vil de enkelte bidrag blive beskrevet nærmere. I indeværende sag behandles det reviderede budget på de konjunkturfølsomme områder ikke. De konjunkturfølsomme områder omfatter jordforsyningsområdet og bebyggede ejendomme. Områderne behandles i en særskilt sag ”Revideret budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder” på dagens møde.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter By- og Kulturudvalgets bidrag til budget 2020, som herefter indgår i drøftelserne af Økonomiudvalgets budgetforslag for 2020 herunder:

  1. Beskrivelse af, hvordan udvalget realiserer effektiviseringskravet på 2,5 mio. kr. i 2020 og 6,1 mio. kr. i 2021 og frem.
  2. Beskrivelse af, hvordan udvalget realiserer administrationsreduktionen på 9,5 mio. kr. i 2020 og 15,6 mio. kr. i 2021 og frem.
  3. Beskrivelse af, hvordan udvalget realiserer øvrige omprioriteringer til velfærd på 30,6 mio. kr. i 2020 og 57,3 mio. kr. i 2021 og frem.
  4. Udvalgets budgettal og bemærkninger, jf. bilag 2.
  5. Udvalgets forslag til anlægsønsker.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der kommer flere børn og ældre i de kommende år i Odense Kommune. Økonomiudvalget besluttede derfor i rammeudmeldingen for Budget 2020 at igangsætte et arbejde med at omprioritere 200 mio. kr. til velfærd fra 2020 og frem. Med omprioriteringer for 200 mio. kr. fra 2020 og frem kan udfordringen imødegås i denne budgetperiode (frem til 2024). 

 

I Budget 2019 blev det besluttet, at Odense skal arbejde mere proaktivt med effektiviseringer, og at der fra 2020 skal arbejdes med en mere langsigtet effektiviseringsstrategi, som minimum tilvejebringer effektiviseringer på 0,5 % årligt.

 

Ovenstående beslutninger medfører, at By- og Kulturudvalget skal reducere udvalgets ramme med:

 

I budgetforslag 2020 er ”Administrationsreduktioner til velfærd” og ”Omprioriteringer til velfærd” reduceret i budget 2020 i forhold til budget 2021, idet der i 2020 vil være en indfasningsperiode for besparelsesforslagene. Forslagene forventes at få fuld effekt fra 2021.

 

Udvalget har udarbejdet et samlet besparelsesforslag til udmøntning, og forslaget summer op til:

 

 

Udover ovenstående omprioriteringer til velfærd skal forvaltningen i de kommende år arbejde med udfordringer på stigende effektiviseringskrav vedrørende Vores Bygninger og Energy Lean.

 

 

Udvalget har arbejdet efter princippet, at der ikke er områder, som er friholdt for reduktioner, hvilket følger Økonomiudvalgets beslutning af 3/4 2019.

 

Flere børn og flere borgere, som bliver ældre, vil i de kommende år udfordre opgaveløsningen i By- og Kulturforvaltningen. Demografiudviklingen vil medføre et øget pres på kapaciteten på fritidsområdet, der vil være flere børn og ældre, som visiteres til Mobil i Odense, og et øget pres på kommunens bygninger.

 

By- og Kulturudvalget vil med de pålagte besparelser i 2020 og frem have vanskeligt ved at leve op til de forskellige ambitionsniveauer i de politiske vedtagne politikker og strategier, såsom Kulturpolitikken, Bystrategien, Odense-målene samt By- og Kulturudvalgets effektmål. Ved udmøntning af de endelige besparelser vil forvaltningen vende tilbage med forslag til justering af effektmålene.

 

By- og Kulturudvalgets andel af den samlede omprioritering på 200 mio. kr. udgør i 2020 3,3 % af udvalgets serviceramme og 6,3 % i 2021.

 

Udvalgets samlede lønandel af driftsrammen er 39 %. I de foreslåede besparelser udgør lønbesparelser 27 % af det samlede besparelseskrav. Besparelserne på lønninger betyder nedlæggelse af ca. 46 årsværk. Hertil kommer afledte konsekvenser for medarbejdere i de eksterne institutioner som følge af reduktioner/bortfald af tilskud. Antallet kender forvaltningen ikke på nuværende tidspunkt.

 

Overordnet er der en række opmærksomhedspunkter omkring forslag til effektiviserings-, reduktions- og omprioriteringstiltagene.

 

Besparelserne vil reducere værdien af det samlede kapitalapparat i form af veje, broer og kommunale bygninger mv. Veje og kommunale bygninger, som i forvejen er kendetegnet ved efterslæb i vedligeholdelsen og dermed en løbende værdiforringelse, er dog så vidt muligt forsøgt friholdt.

 

Besparelser på energiområdet er friholdt i forslagene, idet udvalget arbejder med indfrielse af tidligere indarbejdede effektiviseringer. Således er der ikke i det samlede forslag reduktioner, der vil øge effektiviseringskravet under Energy Lean. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at der kun er marginale forslag på den kollektive trafik som følge af, at området reduceres med 40 mio. kr. fra budget 2021 og frem.

 

By og Kulturudvalget er opmærksom på, at afledte besparelsesprovenuer, som vedrører fast ejendom, herunder husleje, driftsudgifter mv. ikke kan indregnes i besparelsesforslaget, idet disse områder alle er budgetlagte effektiviseringskrav under ”Vores Bygninger” og ”Energy Lean”.

 

Den økonomiske effekt i forslagene er beregnet i gennemsnit. F.eks. har lønninger halvårseffekt i 2020, ligesom der kan være opsigelsesvarsler på indgåede aftaler. Udvalget implementerer forslagene så snart den endelige beslutning foreligger. Besparelsesforslagene er bedste estimat ud fra gennemsnitsbetragtninger, og det betyder, at der ved den endelige udmøntning kan ske afvigelser.

 

Der er indarbejdet en overgangspulje til implementering, som kan finansiere eventuelle forslag, hvor den økonomiske effekt tager længere tid end det forventede gennemsnit.

 

Der er enkelte forslag, der kan skaleres – i tabellen er indlagt en gennemsnitlig udgave af forslaget. I bilaget fremgår alle modeller.

 

Det fremtidige serviceniveau generelt i By- og Kulturudvalgets kerneopgave vil blive påvirket i form af lavere serviceniveau for borgere, virksomheder, længere sagsbehandlingstider, øget brugerbetaling og reduceret vedligeholdelsesniveauer.

 

I det følgende præsenteres en samlet tabel, som viser forslag til udmøntning.

 

Under overskriften ”Øvrige omprioriteringer til velfærd” er der forslag, som er markeret med stjerner:

  • Servicetilpasning i Byudvikling *
  • Servicetilpasning i Park og Vej **
  • Reduktion af tilskud i Fritid og Kultur ***
  • Servicetilpasning i Fritid og Kultur ****

 

Disse forslag med stjerne er nærmere specificeret i de efterfølgende tabeller.

 

Effektiviseringskrav, Administrationsreduktioner til velfærd og Omprioriteringer til Velfærd

 

 

* Ø3 Servicetilpasning Byudvikling

 

  

** Ø4 Servicetilpasning i Park og Vej

 

  

*** Ø13 Reduktion af tilskud i Fritid og Kultur

 

  

**** 15 Servicetilpasning Fritid og Kultur

 

 

I bilag 1 er der en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte effektiviserings-, reduktion- og omprioriteringstiltag.

 

Udvalgets budgettal og bemærkninger

By- og Kulturudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på 1.251 mio. kr. og et driftsbudget på særlige driftsområder på -39 mio. kr. (lejeindtægter vedrørende ældreboliger) samt et anlægsbudget på 311 mio. kr.

 

Udvalgets område omfatter Fritid og Kultur, Drift- og Anlæg, Byudvikling, Erhverv- og Bæredygtighed samt Staben. Forvaltningen arbejder hver dag for bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi for byens borgere og virksomheder, samt for bedst muligt at understøtte kommunens forvaltninger i understøttelsen og udviklingen af de fysiske rammer for kommunens velfærdsudvikling.

 

De store temaer i 2019/2020

By- og Kulturforvaltningen vil forsat have et højt aktivitetsniveau som følge af byens transformation. Kravene til forvaltningen i understøttelsen af den samlede vækst- og velfærdstransformation, som Odense er midt i, bliver endnu større med bidraget til omprioriteringen til velfærd. Forandringen af Odense Kommune og dermed By- og Kulturforvaltningen vil betyde, at fokus i 2020 vil være at få implementeret de politiske beslutninger samtidig med, at kravene til forvaltningens rolle i transformationen fortsat er tilstede.

 

Odense Byråds vision og strategi for udviklingen af storbyen Odense har betydet et øget aktivitetsniveau i forhold til antallet af plan- og byggesager. I 2018 blev der behandlet 44 lokalplansager, som er en stigning på 26 flere plansager end i 2016. I forhold til byggesager er der ligeledes en markant stigning fra 2018-2019 på mellem 10-15 %. Der er intet, som tyder på, at aktivitetsniveauet vil falde i 2019 eller i de kommende år.

 

Byens transformation har forsat store konkrete betydninger på flere områder under By- og Kulturudvalget. Der vil forsat være vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejder m.m. Endvidere er der øget aktivitet på fritid- og kulturområdet.

 

Omprioriteringer, som følge af besparelserne, vil betyde et øget arbejdspres i forvaltningen i forhold til selve implementeringen. Det fremtidige serviceniveau generelt i løsning af forvaltningens kerneopgave vil være forandret, hvilket vil have konsekvenser. Eksempelvis lavere serviceniveau for borgere, virksomheder, længere sagsbehandlingstider, øget brugerbetaling og reduceret vedligeholdelsesniveauer. Hvad angår et lavere serviceniveau for byens virksomheder, kan dette påvirke væksten og give en langsommere udvikling i bytransformationen. Samtidig betyder det, at der i 2020 skal være et særligt ledelsesmæssigt fokus på de interne organisatoriske og opgavemæssige forhold, for at By- og Kulturforvaltningen kan fastholde motivationen og sikre rimelige arbejdsforhold hos de tilbageblevne medarbejdere.

 

I de kommende år skal Jordforsyningsområdet planlægges hensigtsmæssigt under hensyntagen til det forventede private udlæg af parcelhusgrunde. Den kommende produktionsplan skal således afpasses det kommunale udlæg af kommunale parcelhusgrunde, så der dels holdes hus med lagerbeholdningen, dels undgå at markedet bliver mødt af et massivt over- eller underudbud af parcelhusgrunde. 

 

Forvaltningen skal spille, og vil yderligere i de kommende år spille, en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af de fysiske rammer og betingelser for velfærdsområderne som følge af demografiudviklingen.

 

I bilag 2 er der en mere detaljeret beskrivelse af udvalgets budgettal og bemærkninger.

 

Udvalgets forslag til anlægsønsker til Indblik - Anlæg

Udvalget er kommet med 28 forslag til anlægsønsker inden for kategorien ”Understøttelse af de otte Odensemål” og 13 forslag inden for kategorien ”Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske rammer”.

 

Derudover er udvalget, i samarbejde med de andre udvalg, kommet med seks forslag til anlægsønsker inden for kategorien ”Understøttelse af de otte Odensemål” og to forslag inden for kategorien ”Vedligeholdelse og bevarelse af fysiske rammer”.

 

Anlægsønskerne vil blive indarbejdet i publikationen Indblik – Anlæg, som vil være en del af budgetmaterialet til Budget 2020.

 

I nedenstående tabel er udvalgets forslag til anlægsønsker vist.  

 

Udvalgets forslag til anlægsønsker:

 

I vedlagte bilag er der en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte anlægsønsker.

 

Som supplement til Indblik - Anlæg har Fritid og Kultur, på baggrund af ønsker fra frivillige foreninger, lavet et bruttokatalog over anlægsønsker. Udvalget kan vælge nogen af disse ønsker, som skal være en del af Indblik - Anlæg 2020. Eventuelt udvalgte ønsker skal derefter gennemgås og kvalificeres yderligere, da bruttokataloget er bygget på overslag.

 

I vedlagte bilag er der beskrivelse af de enkelte ønsker fra foreningslivet.

 

Revideret budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder

Sagen behandles særskilt på dagens møde og efterfølgende på Økonomiudvalgsmøde den 19/6 2019. Resultatet af behandlingerne indarbejdes efterfølgende i By- og Kulturudvalgets endelige budgetforslag, som vedtages på møde den 25/6 2019.

 

ØKONOMI

Sagen indgår i de videre drøftelser af Økonomiudvalgets Budgetforslag for 2020. De økonomiske konsekvenser, herunder for kommunens kassebeholdning, opgøres derfor ikke særskilt i denne sag.

 

Nedenstående tabel viser de anvendte tilgange fra effektiviseringsstrategien, som anvendes til at realisere omprioriteringen til velfærd, administrationsreduktion og effektiviseringskravet på 0,5 %.

 

Der har været arbejdet med effektiviseringsstrategien for at finde administrationsreduktion, øvrige besparelser samt imødekomme effektiviseringskravet. Effektiviseringsstrategien består af seks individuelle tilgange:

  • Optimere arbejdsgange
  • Nytænkning/innovation
  • Automatisering
  • Benchmarking med andre kommuner
  • Moderniserings- og effektiviseringstiltag
  • Kan/skal opgaver

 

Nedenstående tabel viser fordelingen af de tilgange, som By- og Kulturudvalget har anvendt til realiseringen af administrationsreduktion, øvrige omprioriteringer samt effektiviseringskravet.

 

 

 

 

By- og Kulturudvalgets samlede bidrag fordelt på styringsområder:  

  

Note: Forslag vedrørende samling af opgaver mellem Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen er indeholdt i ovenstående tabel på Serviceområdet. Der mangler afklaring om forslaget på 3,5 mio. kr. skal placeres på serviceområdet eller på anlægsområdet, da det primært drejer sig om effektivisering af udbudsjuridiske og entrepriseretslige opgaver, der er indeholdt i anlægsprojekter.

 

 

20. Placering af erstatningsboliger Vollsmose - drøftelse af mulig placering af erstatningsboliger
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 03.02.00-A00-8-19
RESUMÉ

Odense Byråd indgik i september 2018 en politisk aftale for en gennemgribende forandring af Odense bydelen Vollsmose kaldet ”Den sidste Vollsmoseplan”. Aftalen beskriver, hvordan Vollsmose skal blive til en velfungerende bydel.

 

I Odense Kommune har byrådet med Budget 2019 besluttet, at alle nedrevne almene familieboliger i Vollsmose erstattes efter 1:1 princippet til samme boligorganisation. Forudsætningen for at opnå denne 1:1 erstatning er, at de berørte boligorganisationer til gengæld varetager genhusningsopgaven.

 

Boligorganisationerne og Odense Kommune har efterfølgende indgået en aftale om genhusning og erstatningsbyggeri, som beskriver principperne for placering af erstatningsbyggeri i kommunen. I forlængelse heraf er der desuden udarbejdet en strategi for erstatningsboliger, som er vedlagt som bilag til sagen. Strategien beskriver, hvorledes og med hvilke virkemidler det sikres, at der opføres erstatningsboliger.

 

For at realisere opførelse af op til 1.000 erstatningsboliger gennemgår Odense Kommune i samarbejde med de to berørte boligorganisationer mulige områder for placering af erstatningsboliger. Det kan være allerede planlagte områder, kommunale udstykninger, storparceller og private udstykninger samt storparceller i eksisterende og kommende planområder.

 

Derudover har boligorganisationerne budt ind med forslag til placeringer - herunder screening af mulige byggefelter i eksisterende boligafdelinger.

 

Det er vanskeligt at finde placeringer, der opfylder alle principper og krav. Ofte, vil der være modsatrettede faktorer og hensyn, der medfører, at en placering kan være mere eller mindre velegnet.  

 

På denne baggrund ønskes området Dæhnfeldt, Faaborgvej 248, Dyrup, drøftet i udvalget for at få en tilkendegivelse af, om der skal arbejdes videre med arealet til placering af erstatningsboliger. Den primære udfordring med området er støjgener, som dog vurderes at kunne løses, samt at der ønskes bygget op til 120 almene boliger på arealet, som vurderes at være relativt mange boliger.

 

Samlet set vurderer forvaltningen dog, at der skal arbejdes videre med arealet primært på grund af områdets samlede socioøkonomiske karakteristika, områdets nærhed til skole, daginstitution, kollektiv trafik og indkøbsmuligheder, samt områdets nærhed til rekreative arealer.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Odense Byråd indgik i september 2018 en politisk aftale for en gennemgribende forandring af Odense bydelen Vollsmose kaldet ”Den sidste Vollsmose plan”. Aftalen beskriver, hvordan Vollsmose skal blive til en velfungerende bydel.

 

I Odense Kommune har byrådet med Budget 2019 besluttet, at alle nedrevne almene familieboliger i Vollsmose erstattes efter 1:1 princippet til samme boligorganisation. Forudsætningen for at opnå denne 1:1 erstatning er, at de berørte boligorganisationer til gengæld varetager genhusningsopgaven.

 

De berørte boligorganisationer FAB og Civica har efterfølgende indgået en ”Aftale om genhusning og erstatningsbyggeri” med Odense Kommune, hvori principper mv. for de to særskilte og dog sammenhængende opgaver omkring genhusning og erstatningsboliger beskrives.

 

De godkendte principper i denne aftale om placering af erstatningsboliger er følgende:

 

  • At sikre blandede bydele i Odense, det vil sige blandede ejerformer, generationer og beboere med forskellig socioøkonomiske baggrund.

 

  • At undgå for store koncentrationer af almene familieboliger, det vil sige, at erstatningsbyggerierne skal opføres som mindre afdelinger. Dette kan eksempelvis ske ved huludfyldning generelt i byen samt i eksisterende afdelinger og ved projekter i byudviklings- og byomdannelsesområder.

 

  • At sikre sammenhæng til private investeringer og den generelle byudvikling.

 

  • At placeringen af de nye almene boliger sammenholdes med kommunes servicestruktur, sådan at boligernes placering tænkes sammen med eksempelvis daginstitutioner, skoler mv.

 

  • At det er boliger af høj kvalitet, sådan at de er langtidsholdbare, og tilfører værdi til det pågældende område, hvor de opføres.

 

  • At erstatningsboligerne placeres med øje for de målgrupper, som forventes at flytte ind i de nybyggede almene boliger.

 

Ovennævnte principper sammenholdes desuden med målsætningerne i Odense Kommunes ”Boligstrategi 2017”, og de strategiske retninger, der er givet med Odense Byråds kommende ”Bystrategi 2019”.

 

Det er hensigten, at der skal sikres en "flyttekæde", når der etableres erstatningsboliger. Nybyggede boliger vil have en højere husleje end eksisterende boliger, hvilket betyder, at det som udgangspunkt er de beboere, der har en tilstrækkelig økonomi, der vil søge mod de nybyggede boliger. Intentionen er derfor, at beboere i boligorganisationernes øvrige ressourcestærke afdelinger får fortrinsret og fristes til at flytte i de nye boliger, hvormed der kan sættes gang i en flyttekæde, hvorved der skabes plads til andre beboere med en mere beskeden økonomi, i de eksisterende billigere boliger, der fraflyttes.  

 

Udmøntning

I forlængelse af aftalen om genhusning og erstatningsbyggeri, har Odense Kommune og boligorganisationerne udarbejdet en strategi for erstatningsboliger, som er vedlagt som bilag til sagen.

 

Strategien definerer Odense Kommunes tilgang til opførslen af nye almene erstatningsboliger bl.a. i form af principper for placering, virkemidler samt vurdering af boligstørrelse og økonomi. Strategien er dermed det værktøj, der skal være med til at sikre den konkrete implementering af opførelse af op til 1.000 erstatningsboliger.

 

I forlængelse heraf har Odense Kommune og boligorganisationerne gennemgået mulige områder for placering af erstatningsboliger for at sikre realisering af opførelse af op til 1.000. Det kan være allerede planlagte områder, kommunale udstykninger, storparceller og private udstykninger samt storparceller i eksisterende og kommende områder. Derudover har boligorganisationerne budt ind med forslag til placeringer - herunder screening af mulige byggefelter i eksisterende boligafdelinger. 

  

Tildelingen af grundkapital til erstatningsboliger styres som udgangspunkt af tidsplan og omfang af nedrivninger i Vollsmose, og vil ligeledes blive vurderet i tæt dialog mellem begge boligorganisationer og Odense Kommune.

 

Tildeling af grundkapital sker i tæt dialog mellem Odense Kommune, FAB og Civica. Den konkrete tildeling af erstatningsboliger vil samlet set ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte boligudbygningsområde, de beskrevne principper og det enkelte projekt.

 

Det vil sige:

 

  • Boligtype. 
  • Antal boliger. 
  • Status på planlægning. 
  • Placering i forhold til skole, herunder vurdering af kapacitet på skolen samt andel af børn af anden etnisk herkomst end dansk. 
  • Placering i forhold til daginstitutioner. 
  • Nærhed til offentlig transport og indkøb. 
  • Andel af almene boliger i området. 
  • Socioøkonomiske faktorer. 
  • Nærhed til rekreative områder.

 

Der vil endvidere snarest foreligge en model for monitorering af de samlede almene boligområder. Dette værktøj vil også indgå i de konkrete vurderinger af placering af kommende erstatningsboliger.

 

Endelig er der spørgsmål om økonomi - om det er muligt for boligorganisationerne at holde sig under den fastsatte maksimale byggepris pr. kvadratmeter ved nybyggeri. Beløbet pristalsreguleres, og er p.t. på 21.340 kr. pr. kvadratmeter på byggeri, der påbegyndes i 2019.

 

Krav i konkrete lokalplaner om høj arkitektonisk kvalitet i byggeri og krav om etablering af p-kælder er et særligt vigtigt punkt i forhold til økonomien. I følge boligorganisationerne vil det være særdeles vanskeligt at realisere byggeri af nye almene boliger, hvis dette krav stilles.

 

Ved tildeling vil der være en tæt drøftelse af arkitektur og kvalitet, mellem boligorganisationerne og Odense Kommune.

 

Alle disse hensyn medfører naturligt dilemmaer og modsatrettede hensyn i forhold til placering af erstatningsboliger.

 

På den baggrund er der i processen med at finde egnede områder til erstatningsboliger, p.t. et konkret område, som forvaltningen ønskes drøftet i udvalget. Området er beskrevet nedenfor.

 

Civica er interesseret i at opføre erstatningsboliger på arealet, og FAB er indforstået hermed.

 

Dæhnfeldt, Faaborgvej 248, Dyrup

Lokalplanen er i opstart for matriklen (Dyrup Gde.Sanderum2bn), og rummer p.t. forslag om ca. 237 boliger i alt med etagebyggeri/lejligheder tættest på motorvejen og ca. 50 byhuse(tæt/lav). Arealet er ca. 74.000 m2. Mod syd grænser området op til et parcelhusområde.

 

Arealet er i privat eje, og der er problemer med støj fra motorvejen, men rådgiver vurderer, at det kan løses på en fornuftig måde. I umiddelbar nærhed af dette område er der yderligere et område, der i kommuneplanen er udlagt til boligudbygning, således at der kan etableres i alt ca. 400 ny boliger i det samlede område omkring Dæhnfeldt tidligere frølager. Det nærværende projekt omhandler etablering af op til 120 almene boliger, op til 4 etager, i et område på, hvor der på sigt kan etableres op mod 400 ny boliger i alt.

 

Argumenter, der kan pege imod en placering:

 

  • Placeringen tæt på motorvejen kan påvirke områdets attraktivitet.

 

  • 120 almene boliger er en relativ stor koncentration af almene boliger på en placering, dog kan der etableres op mod 300 private boliger i det konkrete område.

 

  • Andel af almene boliger i skoledistriktet er på 26,7 % i Højme, og er højere end gennemsnittet i Odense Kommune som helhed, hvor andelen er på 23 %.

 

  • Kristiansdals afdelinger på henholdsvis Heliosvænget og Dianavænget ligger på den anden side af motorvejen.

 

  • At området ikke stemmer overens med de strategiske prioriteringer jf. Bystrategi 2019 og kommende kommuneplan omkring byfortætning. Området ligger relativt langt fra bymidten og den udvidede bymidte samt uden for den sammenhængende by.
      

Argumenter for en placering:

 

  • Indkomstniveauet i skoledistriktet følger gennemsnittet i Odense Kommune.

 

  • Andel af børn med anden etnisk herkomst end dansk er 9 % på skolen. Gennemsnit på skolerne i Odense er 19 %.

 

  • Området ligger i umiddelbar nærhed af grøn kile/Odense Ådal, og der etableres grønne rekreative områder i planområdet, Faaborgvej.

 

  • Området ligger med ca. 1 km til skole og daginstitution og under 1 km til dagligvarebutik.

 

  • Faaborgvej 248 ligger 100-300 m fra kollektiv transport, og det tager 20-28 minutter, at komme ind til Odense Banegård med bus.

 

  • Lokalplanen vil ikke stille krav om p-kælder i området, hvilket gør det muligt for boligorganisationerne at holde den maksimale byggesum.

 

Forvaltningen anbefaler som udgangspunkt udvalget, at arealet er egnet til placering til erstatningsboliger, men at antallet af boliger i området kan drøftes.

 

Andelen af almene boliger i skoledistriktet (Højme) er højere end gennemsnittet i Odense, men skoledistriktet rummer både børn fra Bellinge og Dalum (Heliosvænget), som naturligt hører til andre skoler (Rasmus Rask og Tingløkkeskolen).

 

Selvom Heliosvænget og Dianavænget er afdelinger, der på nogle parametre er udsatte i forhold til ghettokriterierne, vil flere almene boliger på Dæhnfeldt-grunden ikke øge risikoen for ghettodannelse, da ministeriet taler om sammenhængende boligområder i forhold til deres monitorering af ghettokriterier.

 

Adskillelse af motorvejen giver en markant fysisk afgrænsning. Det betyder også, at der er forskellige skoledistrikter.

 

Placering af området fremgår af bilag med kort.

 

ØKONOMI

Da sagen er en drøftelsessag, er der ingen økonomiske konsekvenser, herunder for kommunens kassebeholdning. De økonomiske konsekvenser for en senere beslutningssag vil fremgå af denne.

 

 

 

D. Orientering

21. Kulturpuljen 2019 - administrative afgørelser
D. Orientering
Åbent - 20.00.00-G01-25-19
RESUMÉ

Som supplement til de faste kulturbevillinger på budgetområde 2.3 - Fritid og Kultur, afsætter By- og Kulturudvalget hvert år et beløb til frie midler, hvorfra der kan søges tilskud til offentligt tilgængelige kulturaktiviteter. De frie midler administreres gennem Kulturpuljen, som har en årlig ansøgningsfrist den 15/9 for ansøgninger på over 25.000 kr., som behandles politisk.

 

Ansøgninger på under 25.000 kr. behandles løbende af forvaltningen.

 

Alle ansøgninger vurderes ud fra puljens kriterier samt indsatsområderne i Kulturpolitikken:

  • Synlighed indadtil og udadtil
  • Udvikling i samarbejde
  • Urban stemning
  • #VildOdense

 

Puljens korte svartid på gennemsnitligt 10 dage og forvaltningens lettilgængelige rådgivningstilbud Kulturkontakten betyder, at Odense Kommune, gennem Kulturpuljen, bidrager til at gøre det nemt, hurtigt og smidigt at komme fra idé til handling, hvis man har en god idé til en kunst- og kulturoplevelse i Odense.

 

Kulturpuljen 2019 udgør i alt 2.223.380 kr., hvoraf byrådet i forbindelse med Budget 2019 har besluttet at omprioritere 100.000 kr. fra Kulturpuljen til Jam Days i 2019.

 

På By- og Kulturudvalgets møde den 11/12 2018 besluttede udvalget bevillinger på i alt 1.509.100 kr. Kunstneren Don John og Krogager Kabareterne har annulleret deres ansøgninger, og de bevilgede tilskud til henholdsvis gavlmaleri på 25.000 kr. og Livet er kabaret på 75.000 kr. vil blive tilbageført til puljen.

 

Bevillingerne på i alt 1.409.100 kr. forventes at belaste puljen med 1.338.612 kr.

 

På grund af tilbageløbsmidler i Kulturpuljen 2018, er der overført 142.000 kr. fra Kulturpuljen 2018 til Kulturpuljen 2019. Der resterer herefter 926.768 kr. til administrative bevillinger i løbet af 2019.

 

På By- og Kulturudvalgets møde den 26/3 2019 blev der forelagt administrative bevillinger for i alt 204.000 kr., som forventes at belaste puljen med 189.080 kr.

 

Nedenstående administrative afgørelser udgør i alt 121.200 kr., og forventes at belaste puljen med 113.528 kr. Der resterer herefter 624.160 kr. til uddeling i resten af 2019.

 

I det følgende orienteres om forvaltningens bevillinger og afslag til ansøgninger under 25.000 kr. for perioden februar 2019 til og med april 2019.

 

1. Cecilie Carlsen har ansøgt kulturpuljen om 15.979 kr. og er bevilget 8.000 kr. til kunstprojektet "Collaboration Exhibition", som afholdes i perioden 25/3-14/4 2019 i FAA Project Room, Det Fynske Kunstakademi, Jernbanegade 13, 5000 Odense C. Formålet med arrangementerne er at sætte Odense på det internationale "kunst-landkort" og skabe opmærksomhed omkring vores skole og by. Derudover er dette samarbejde med til at skabe et netværk mellem de studerende fra Hamborg og Odense. Projektets samlede budget er 15.979 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Udvikling i samarbejde og Urban stemning, herunder fremhæves samarbejdet mellem de studerende fra Det Fynske Kunstakademi og de studerende fra Hochschule für Künsten im Sozialen, Ottersberg (HKS).

 

2. Besættelsesmuseum Fyn har ansøgt kulturpuljen om 6.700 kr. og er bevilget 4.000 kr. til kultur- og billedkunst/udstillingsprojektet "Sommeråbning af Besættelsesmuseum Fyn", som afholdes den 5/5 2019 på Besættelsesmuseum Fyn ved Hans Christian Andersen Airport. Formålet med arrangementet er at formidle historien omkring lufthavnen, som blev bygget af tyskerne i de sidste krigsår og omkring gården, hvor museet har til huse. Projektets samlede budget er 8.399 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområde Udvikling i samarbejde.

 

3. Teater Momentum har ansøgt kulturpuljen om 8.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til dans/performanceprojektet "OPEN YOUR HEART (BY LOCATION X)", som afholdes i perioden 13/11-16/11 2019 på Campusvej 55, SDU Idrætshal 2. Formålet med arrangementet er at stille spørgsmål og eventuelt finde svar på, hvad dans gør ved mennesket. Uanset, om man er professionel eller amatør, er det noget, alle har et forhold til. Projektets samlede budget er 44.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Udvikling i samarbejde, Urban stemning og #VildOdense, herunder fremhæves samarbejdet med Taneli Törmä - Location X og Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

 

4. Nina Helledie har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til crossoverprojektet "Fyrtårn", som afholdes i perioden 17/5-21/6 2019 i Teater Momentums lokaler. Formålet med arrangementerne er at belyse emnet "stilhed", som ansøger mener er forsvindende lille og nærmest usynlig i vores samfund i dag. Derfor inviterer de publikum ind i stilheden, som jo kan være støjende i sig selv, og udfordrer deres syn på støj og stilhed. Projektets samlede budget er 115.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Synlighed, Udvikling i samarbejde og Urban stemning, herunder fremhæves samarbejdet med Det Fynske Kunstakademi og Teater Momentum.

 

5. FLLOK har ansøgt kulturpuljen om 1.500 kr. til indkøb af udstyr til foreningen "FLLOK - Fælles lyd og lys Odense Katedralskole", men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at Kulturpuljen ikke yder tilskud til etablering, som det vurderes, at denne ansøgning er rettet mod. Kulturpuljen foreslår, at ansøger afsøger muligheden for at ansøge Tuborg Fonden.

 

6. Kunstneren Don John, som blev bevilget 25.000 kr. til billedkunst/udstilling- og kulturprojektet "Gavlmaleri: "Den fattige kone og den lille kanariefugl", har annulleret sin ansøgning, da der er opstået problemer i forbindelse med den ønskede placering. Kunstneren vender tilbage på et andet tidspunkt med en ny mulig placering. Det bevilgede beløb vil derfor blive tilbageført til den administrative pulje til uddeling i 2019.

 

7. Keep it Simple og Spectrum har ansøgt kulturpuljen om 10.000 kr. og er bevilget 7.300 kr. til teaterprojektet "KIS+S", som afholdes i perioden 16/5-17/5 2019 på Teater Momentum. Formålet med projektet er at sætte fokus på kønsidentitet og skabe mulighed for at mødes på tværs af opfattelser og tilhørsforhold. Projektets samlede budget er 49.800 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder #VildOdense og Udvikling i samarbejde, herunder fremhæves samarbejdet med Spectrum (LGBT+ forening på Uni), Teater Momentum, LAMBDA og MIX.

 

8. H.C. Andersens Hus/Odense Bys Museer har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til crossoverprojektet "Aamanden", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til Kulturpuljens kriterier ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftaler med kulturinstitutioner. Det vurderes i den forbindelse, at den ansøgte forestilling, som skabes til og opføres på HCA Festivals, er en type aktivitet, som kan forventes at være omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftale med HCA Festivals.

 

9. Lea Møller har ansøgt kulturpuljen om 5.500 kr. til foredrag i forbindelse med billedkunst/udstilling- og kulturprojektet "Udstilling: Masker", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at det jf. kulturpuljens kriterier ligger udenfor puljens formål at yde tilskud til foredragsvirksomhed.

 

10. Det Fynske Dansekompagni har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til forestillingen "Element", som afholdes den 18/11 2019 på Teater Momentum. Formålet med forestillingen er at præsentere dans på professionelt niveau, opført af lokale, fynske artister samt at samarbejde på tværs af andre kunstformer, for at skabe et netværk mellem nyuddannede musikere, lyddesignere og tøjdesignere. Projektets samlede budget er 90.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Synlighed, Udvikling i samarbejde, Urban stemning og #VildOdense, herunder fremhæves samarbejdet med Teater Momentum, Skolerne i Oure og Hips Dance Studios.

 

11. Maria Junghans har ansøgt kulturpuljen om 23.990 kr. til crossoverprojektet "Stegt Hanekylling", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til Kulturpuljens kriterier ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftaler med kulturinstitutioner. Det vurderes i den forbindelse, at den ansøgte forestilling, som skabes til og opføres på HCA Festivals, er en type aktivitet, som kan forventes at være omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftale med HCA Festivals.

 

12. Kunsthal ULYS har ansøgt kulturpuljen om 20.900 kr. og er bevilget det fulde beløb til festivalen "ULYD III", som afholdes i perioden 21/3-23/3 2019 på Odense Musikbibliotek - Borgernes Hus. Formålet med festivalen er at skabe rum for den alternative kunst- og musikscene i Odense, hvor kunstnere på tværs af genrer og platforme kan mødes og skabe uforglemmelige oplevelser for det odenseanske publikum. Projektets samlede budget er 36.400 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder #VildOdense, Urban stemning og Udvikling i samarbejde.

 

13. Ida Dorthea Thorrud har ansøgt kulturpuljen om 15.000 kr. og er bevilget 5.000 kr. til kunstudstillingen "Cherries 2019", som afholdes i perioden 14/6-23/6 2019 i et butikslokale i gågadenettet. Formålet med projektet er at styrke samtalen om moderne kunst blandt Odenses borgere og knytte et tættere netværk mellem kunstinstitutioner i Odense. Projektets samlede budget er 31.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Synlighed, Udvikling i samarbejde og Urban stemning, herunder fremhæves samarbejdet med Fyns Grafiske Værksted, Det Fynske Kunstakademi og Kulturmaskinens Mediegrafiske værksted.

 

14. Scen42 har ansøgt kulturpuljen om 45.500 kr. til crossoverprojektet "Viva la Frida!", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til kriterierne for Kulturpuljen ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er omfattet af driftsaftale mellem sted/arrangør og Odense Kommune. I denne vurdering er der lagt vægt på, at forestillingen er omfattet af statens garantiordning, og at det i Teater Momentums driftsaftale med Odense Kommune specifikt fremgår, at Odense Kommunes Kulturpulje ikke yder tilskud til opførelser af forestillinger på Teater Momentum, som er omfattet af statslige tilskudsordninger for turne og gæstespil.

 

15. Teater Momentum har ansøgt kulturpuljen om 16.600 kr. og er bevilget 10.000 kr. til teaterforestillingen "TRÆET", som opføres af Odin Teatret i perioden 10/9-13/9 2019 på Vollsmose Alle 14. Formålet med at sætte denne forestilling op i Vollsmose er at bringe noget af det mest unikke og bedste danske scenekunst ud til de odenseanske borgere og støtte op om Nørregaards Teaters etablering af teaterscene i bydelen. Projektets samlede budget er 106.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Urban stemning og Udvikling i samarbejde.

 

16. DYNAMO Workspace har ansøgt kulturpuljen om 20.000 kr. til crossoverprojektet "Nycirkus På Nordisk Vand", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til kriterierne for Kulturpuljen ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er omfattet af anden aftale mellem sted/arrangør og Odense Kommune. Idet forestillingens offentlige opførelser i Odense foregår under Odense Havnekulturfestival, som modtager fast tilskud fra By- og Kulturforvaltningen, vurderes den ansøgte aktivitet at falde uden for puljens støtteformål.

 

17. Swing the Shoes Odense har ansøgt kulturpuljen om 8.300 kr. og er bevilget 8.000 kr. til dans/performancefestivalen "Dance Night v/ The Ugly Duckling Swing Festival Odense 2019", som afholdes i perioden 2/5-5/5 2019 på OSF/OASK Danseskole og Dynamo Workspace. Formålet med festivalen er at udbrede danseglæden til swing- og jazzmusik. Projektets samlede budget er 21.050 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Urban stemning og Udvikling i samarbejde, herunder fremhæves samarbejdet med Dynamo Workspace og OSF/OASK Danseskole.

 

18. Krogager Kabareterne har udskudt opførelsen af forestillingen "Livet er Kabaret" på ubestemt tid, da arrangøren ønsker at prioritere et andet projekt. "Livet er Kabaret" blev bevilget et tilskud på 75.000 kr. af By- og Kulturudvalget den 11/12 2018. Efter aftale med arrangøren er bevillingen annulleret, og beløbet er tilbageført til Kulturpuljen til administrativ bevilling i 2019.

 

 

22. Udvikling af park for unge ved Roesskovsvej, 5200 Bolbro
D. Orientering
Åbent - 01.11.20-P20-6-17
RESUMÉ

Baggrund

Programmet for områdefornyelsen i Bolbro, herunder de udpegede fysiske områder og deres formål, er administrativt og politisk vedtaget i byrådet den 29/3 2017 og godkendt i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i maj 2017. Sidstnævnte finansierer 1/3 af fornyelsen og Odense Kommune finansierer 2/3.

 

Et af de 13 projekter i programmet vedrører udvikling af et mødested for unge ved Roesskovsvej 1.

 

Det udpegede areal til udvikling og fornyelse udgøres af et grønt parkområde, matrikel 1afi, Vestermarken, Odense Jorder, og en mindre parkeringsplads ud mod Roesskovsvej, der har status af offentligt vejareal. Begge arealer ejes af Odense Kommune og fornyelsen er planlagt til at være færdig ved udgangen af 2019 med et samlet budget på 2.250.000 kr.

 

Området reguleres ud fra rammeområde 8.D20 - Stadionvej - Roesskovsvej - Christmas Møllers Vej i Kommuneplan 2016-2028.

 

Den grønne park er udlagt til friareal, hvor der på parkeringsarealet er mulighed for at bygge boliger. Parkeringsarealet er på 1400m2, se vedhæftede kortbilag.

 

Da programmet for områdefornyelsen blev vedtaget, var hverken By- og Kulturudvalget eller byrådet orienteret om kommuneplanens rammer for området, herunder muligheden for at udvikle boliger på parkeringsarealet, derfor denne orientering.

 

Plan

Under Dit Bolbro – områdefornyelse samarbejder forvaltningen med organiseringer af unge og unge fra lokalmiljøet samt to rådgivere. Planen er således at omdanne parkeringsarealet til både at rumme foodtrucks, mulighed for fysisk aktivitet, ophold og korttidsparkering.  

 

For at sikre investeringen på parkeringsarealet laves en matrikelændring, så omtrent halvdelen af parkeringsarealet lægges til friarealet, matrikel 1afi. Den resterende halvdel af parkeringsarealet bevarer sin status som offentlig vej for at sikre mulighed for gadesalg ved foodtrucks og korttidsparkering.

 

Størstedelen af budgettet forventes at gå til udvikling af det areal, der i dag er udlagt til parkering.

 

Der er enighed blandt rådgivere, de involverede unge og den kommunale projektgruppe om, at parkens samlede kvalitet, særligt i forhold til lysforhold og offentlig synlighed, vil forringes væsentligt ved bebyggelse af arealet.

 

Orientering

By- og Kulturudvalget orienteres hermed om, at parkeringsarealet ud mod Roesskovsvej i Bolbro udvikles til et mødested for unge, og dermed mister sin værdi som område for boligudvikling.

 

 

23. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-17-18
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

 

  • Uønsket fauna, skildpadder.