Spring til indhold

Undervisning og praktik på Rismarksvej

Skræddersyet uddannelse med fag, praktik og jobtræning, som styrker din personlige og sociale udvikling.  

Dekorativt

Vi tilbyder en variation af fag og undervisning. Du kan bl.a. vælge almindelige skolefag, hvis du ønsker at gå til prøveforberedende undervisning i enkelte fag. Vi har også undervisning i arbejdsmarkedsforhold, forberedelse og træning til praktik i virksomheder eller uddannelsesinstitutioner. Du kan også vælge fag, som understøtter dine fritidsaktiviteter og interesseområder.

En vigtig del af undervisningen hos os er almentdannende og retter sig mod din personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Her handler fagene om kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold, bo-undervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen.

Hver elev har et unikt skema, som laves i et samarbejde mellem dig som elev, personalet og din UU-vejleder.

 

Praktik - erfaringer fra virkeligheden

Vi samarbejder med en bred vifte af lokale virksomheder – fra dagligvarebutikker og små butikker til håndværkere og offentlige institutioner, for eksempel inden for dagplejeområdet. Når vi sammen finder ud af, hvilke jobtyper der passer til dig, tilbyder vi forskellige praktikforløb, der er med til at give en praktisk forståelse af arbejdsmarkedet.

Vores praktikvejledere, praktikstedet og din kontaktperson aftaler sammen med dig:

  • hvornår og hvordan praktikken starter
  • hvor længe den skal vare
  • om der er specifikke opgaver eller mål, som du skal fokusere på i forløbet.

Du er selv med i planlægningen, så du får det bedst mulige og mest lærerige praktikforløb.

Vi inddrager desuden kantinen i den daglige undervisning, hvor du kan prøve, hvad det kræver at drifte et industrikøkken - og lave lækker mad til elever og lærere.

Du har også mulighed for at prøve, hvordan det er at arbejde som pedel eller på kontor sammen med skolens personale.

Industrikøkken

Personalet på stu Rismarksvej

På stu Rismarksvej er vores personale ikke blot undervisere, men også guider på din uddannelsesrejse. Vi støtter dig i din personlige, sociale og faglige udvikling.

Vi præsenterer et hold af erfarne lærere, pædagoger, ergoterapeuter og medhjælpere der brænder for at skabe et læringsmiljø for dig.

Gå tilbage til forrige side

CSV Odense
  • Rismarksvej 80
  • 5200 Odense V
  • EAN: 579 800 6609109
  • ☎ 63 75 39 00
  • ✉ csv-odense@odense.dk
Link til forside