Spring til indhold

Undervisning og praktik på Døckerslundsvej

Vælg mellem spændende, udfordrende og fede fag som dansk, håndværk og design, samfundsfag, værksted, køkken, naturfag, udeliv, og mange flere.

Hvad end du interesserer dig for at strikke eller sy, at lave mad, eller gerne vil blive bedre til dansk og matematik, har vi et bredt udvalg af fag, der matcher dine ønsker og evner. Dit skema er unikt og bliver lavet af dig og din kontaktperson.


Udover de daglige fag har vi hver onsdag valgfag. Her kan du vælge mellem forskellige fag med skift to gange om året. Det kan være frokostcafé, esport, genbrug og bæredygtighed, kend dit Danmark, eller bogcafé. Og det er blot nogle af de valgfag, der venter på dig!

Dekorativ

Forberedende voksenundervisning (FVU)

For dig, der ønsker at udfordre dig selv yderligere, tilbyder vi FVU-dansk og matematik. Du har også mulighed for at gå til eksamen efter hvert trin.

FVU kræver et vist fagligt niveau, og der er særlige optagelseskrav.

Praktik - prøv dig selv af i et rigtigt job

Du lærer om arbejdsmiljø og om at være en del af en arbejdsplads. Vi hjælper dig med at forstå, hvad der forventes af dig, når du går på arbejde, og hvilke muligheder du har. Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og styrker.

Vi samarbejder med mange virksomheder, fx butikker, håndværkere og dagplejer.

Når vi sammen finder gode jobmuligheder for dig, får du tilbudt praktik, der passer til dine interesser.

Du er med til at planlægge din praktik sammen med dine vejledere, praktikstedet og din kontaktperson. I aftaler:

  • Hvornår du starter
  • Hvor længe praktikken varer
  • Hvilke opgaver du skal prøve

På den måde bliver din praktik både spændende og lærerig.

Dekorativ

Personalet på stu Døckerslundsvej

På stu Døckerslundsvej er vores personale ikke blot undervisere, men også guider på din uddannelsesrejse. Vi støtter de sociale fællesskaber, og det er vigtigt for os at alle vores elever trives.

Vi præsenterer et hold af erfarne lærere og pædagoger, der brænder for at skabe et læringsmiljø for dig.

Personale

Gå tilbage til forrige side

CSV Odense
  • Rismarksvej 80
  • 5200 Odense V
  • EAN: 579 800 6609109
  • ☎ 63 75 39 00
  • ✉ csv-odense@odense.dk
Link til forside