Spring til indhold

Metoder

I Unge & Rusmidler bygger behandlingen på evidensbaserede metoder. Alle behandlere er uddannet i kognitiv behandling og den motiverende samtale, som der er god effekt af til behandling af misbrug af alkohol, hash og andre illegale stoffer.

Kognitiv behandling

Kognitiv behandling er en metode med fokus på at skærpe din opmærksomhed på tankemønstre og konkrete handlinger. Det er derfor en effektiv måde til at øve, opnå og fastholde nye vaner.

Sammen undersøger vi de situationer, der udløser stoftrang og udfordrer de tanker og følelser, der kan være medvirkende til, at du har svært ved at reducere eller stoppe dit forbrug. 

 

Den motiverende samtale

Motivational Interviewing (MI) er en samtalemetode, som på en undersøgende og ikke-dømmende måde afdækker og understøtter motivation til at opnå og fastholde forandring, fx i forhold til livsstil.

Vi bruger MI til at støtte dig i at finde frem til dine mål og værdier, da de har betydning for, at du kan opnå og fastholde din ønskede forandring i dit forbrug af rusmidler. Med afsæt i dine mål og personlige værdier, vil du blive hjulpet til at nå dine mål gennem din egen motivation og egne beslutninger.