Spring til indhold
Nyhed

Daghjemsdag på Munkehatten

09-09-2014

Traditionens tro

Det er igen i år blevet tid til, at forskellige daghjemsinstitutioner mødes til en festlig dag med en masse aktiviteter på programmet. I år er det Munkehattens aktivitets- og samværstilbud i Odense, der afholder dagen. 148 pædagoger og fysisk og psykisk handicappede fra institutioner fra hele Fyn mødes onsdag den 10. september kl. 10 til en stor, fælles festdag.

 

Hestevognkørsel, pandekager og god musik

Hvert år på daghjemsdagen bager deltagerne pandekager, kører i hestevogn, får lagt ansigtsmaling og hører musik, og netop disse aktiviteter er kendetegnet for den årlige daghjemsdag. Formålet med denne begivenhed er at mødes på tværs af institutionerne og have en hyggelig dag sammen. En vigtig faktor for en vellykket dag er genkendelighed til arrangementet.

 

- Daghjemsdagen er en dag, mange glæder sig til. Brugerne ved, hvad de kan forvente, da det er det samme program, som har været i mange år som b.la. hestevognskørsel og en musiker, der spiller alle de sange, som de udviklingshæmmede kan lide. Det er vigtigt for vores brugere at skabe en genkendelighed til arrangementet, udtaler Lene Olsen, som har været med til at arrangere dagen.

 

Fakta om daghjemsdagen

Der kommer deltagere fra 6 andre institutioner fra Fyn udover brugere og personale fra Munkehatten. Aldersgruppen spænder fra 18-67 år. Daghjemsdagen holdes på skift mellem de forskellige dagtilbud, for udviklingshæmmede på Fyn.

 

Aktivitets og samværstilbuddet på Munkehatten har både brugere, der bor på Munkehatten men også fra andre bo- og støtte tilbud samt hjemmeboende. Aktivitets- og samværsstedet tilbyder bl.a. hjælp til omsorg og personlig pleje samt vejledning og støtte til fysiske og sansemæssige aktiviteter.