Spring til indhold
Nyhed

Tinnitus er tilbage den 1. juni

19-05-2011

For ca. et år siden slog Tinnitus dørene op til et af de største house-events i Danmark. Med over 3000 gæster hver aften over 3 dage, blev Tinnitus banket godt og grundigt fast i den danske house-scene, og med et overvældende setup i lyd, lys og special effects, samt bookinger af nogle af verdens største dj's, var der ingen tvivl om at et brand var født.

Axwell, Steve Angello, Sebastian Ingrosso, Mark Knight, Afrojack, Chris Lake, Sidekick, Jonas Sellberg, Mark Storie, Kjeld Tolstrup, Morten Breum, Rune Rk, Flip, Le Gammeltoft, Tim Andresen, Alex Saja, Björn Svin, Julian Leker m.fl. var bl.a. nogle af de navne, der lagde vejen forbi den store Tinnitus-scene i 2010.

Nu er Tinnitus tilbage og denne gang i hjertet af Danmark, hvor festen afholdes på Magasinet i Odense. Med plads til 800 gæster er de perfekte rammer sat for en event i denne klasse.

 

DADA LIFE (S) er hovednavnet

Den svenske duo Dada Life, som pt. storhitter med tracks som "Unleash The F****** Dada", "White Noize/Red Meat" og "Fightclub Is Closed", er booket som hovednavn, så der er vidst ingen tvivl om, at der kommer smæk på. 

Dada Life siger om sig selv, ”at de ikke går så meget op i genrer, om smartness eller om de ting, andre folk går op i. De vil bare have folk til at hoppe op og ned og smadre ind i væggen med et smil.”

DADA LIFE er rangeret som nr. 89 i verden på djmag.com – listen anses for at være den officielle rangliste over verdens største dj's og til eksempel er Justice fra Frankrig rangeret som nr. 99.

DADA LIFE spiller på nogle af verdens største festivaler og klubber: Tomorrowland Festival, Creamsfields, Summerburst Stockholm, Sunrise Festival, Beatpatrol Festival, Ultra Music Festival, Together As On 2011, Palladium, Sheffield Arena m.fl.


Udover Dada Life er bl.a. Flip og Julian Leker booket som support.


http://www.facebook.com/dadalife

http://www.youtube.com/watch?v=Dnxr9fWUaXU

http://www.youtube.com/watch?v=Ns0bCAPL1CQ


Koncerten præsenteres af Presso og Kulturmaskinen


Magasinet, onsdag den 1. juni 2011 kl. 23.00-04.00


Forsalg: 100 kr.
Dørsalg: 130 kr.
Forsalg på: http://www.billetto.dk/tinnitus

Yderligere oplysninger

Jimmi Mørup (Kulturmaskinen), tlf. 65 51 28 22