Spring til indhold
Nyhed

Nedlægning af parkeringsareal ved Vindegade og Klosterbakken

27-06-2011

Den offentlige parkeringsplads beliggende på hjørnet af Vindegade og Jernbanegade påtænkes nedlagt som offentligt parkeringsareal til brug for udvidelse af Odense Katedralskole.

Der bliver indrettet parkering under det nye byggeri til brug for skolen i dagtimerne. I henhold til lokalplanforslag nr. 0-718 vil der efter skolens åbningstid være offentlig adgang til parkeringskælderen.

Den offentlige parkeringsplads beliggende på hjørnet af Klosterbakken og Klaregade påtænkes delvist nedlagt som offentlig parkeringsareal. Pladserne langs sydfacaden af ejendommen Klosterbakken 13 agtes anvendt til privat brug for ejendommen.


I henhold til vejloven, lovbekg. nr. 893 af 09.09.2009, § 90 stk. 2 kan der fremsættes krav om at opretholde arealerne som offentligt vejareal, hvis arealerne er eneste adgang til en ejendom eller  arealerne er af vigtighed for en ejendom.

I henhold til vejlovens § 90 stk. 6 skal der gives en frist på 8 uger til at fremsætte krav om at arealerne bør opretholdes. I henhold til vejlovens § 91, skal det nedlagte vejareal tilbydes ejerne af de tilgrænsende ejendomme.


Hvis du har bemærkninger til nedlægning af vejarealerne, eller du som ejer af en tilgrænsende ejendom ønsker at erhverve del af vejarealet, skal du senest den 19. august 2011 give os meddelelse herom.

Kontaktoplysninger:
Odense Kommune
Natur, Miljø og Trafik
Myndighed og Vejdrift
Nørregade 36-38
5000 Odense C
E-mail: amck@odense.dk