Spring til indhold
Nyhed

Robotterne i ringen

08-07-2009
Unge fra 12-15 år bruger en hel uge på at programmere og bygge LEGO-robotter.
Robot billede
På fredag skal robotterne i ringen og kæmpe mod hinanden. Kom og se kampen.

Fredag den 10. juli bliver det afgjort, hvem af de 40 unge fra RoboDays SommerCamp 2009, som har bygget den bedste robot i LEGO Mindstorm NXT.

Det foregår ved en stor konkurrence i Festsalen på Det Tekniske Fakultet. Og alle er velkomne.

De unge er delt op i hold og bruger en hel uge på at bygge og gøre deres robotter kampklare til den store dyst. En uge, der i øvrigt også byder på virksomhedsbesøg hos Universal Robots og MicroMatic, biograftur, socialt samvær og meget mere.

SommerCampen er lavet for at øge de unges viden om robotter på en sjov og udfordrende måde. Den blev afholdt for første gang sidste år, hvor den også blev en stor succes med tilmeldinger fra hele landet.

Robotterne slippes løs fra 14-17, hvor vinderne kåres og tildeles flotte præmier fra Toys ”R” Us.

Yderligere information:
Tilde Pihl, projektleder i robotfestivalen RoboDays under RoboCluster
T +45 2135 6130
tilde.pihl@robocluster.dk