Spring til indhold
Nyhed

Munke Mose - Fældning af og beskæring af træer

14-09-2009

Natur Miljø og Trafik vil foretage fældning af ca. 50 store træer samt beskæring af ca. 60 andre store træer i bevoksningerne i Munke Mose.

Park og Natur har gennemgået alle bevoksninger og registreret træer, der skal fjernes eller beskæres før de udgør en risiko for sikkerheden.
Bevoksningerne, hvoraf de ældste er etableret for næsten 100 år siden, skal fortsat fremstå med store og fritvoksende karaktertræer med afvekslende og frodige bundbeplantninger.

Da der er tale om store træer vil et større område blive afspærret i den periode fældninger og beskæringer pågår. Der henstilles på det kraftigste til, at publikum vil finde andre ruter gennem byen i arbejdsperioden fra uge 39 og frem til uge 44.

Yderligere information ved henvendelse til Natur Miljø og Trafik ved entrepriseleder Ann Lyø på mobil 23295750.