Spring til indhold
Nyhed

Homoernes Kampdag

21-04-2009
Lambda, bøsser og lesbiske på Fyn, inviterer til homo-weekend i Odense fra 1.-3. maj 2009.

Arrangementet ”Mangfoldig HOMO” kickstartes fredag den 1. maj med en selvironisk kampdag, hvor bøsser og lesbiske kæmper mod hinanden i discipliner som ”På med pailletten” og ”Sømmet i bund”. Arrangementet løber af stablen på Ove Sprogøes Plads fra. 15.00- ca.16.30

Resten af weekenden spænder vidt fra Stand Up med Mette Frobenius til alternativ banko med Fyns nok mest kendte dragkunstner, Poul Sylvestersen, der optræder som Banko Bente. Se venligst bilag.

Derudover vil der være mulighed for se kunst udført af homoseksuelle kunstnere og arrangementer for både børn med homoseksuelle forældre og alle andre, der har lyst til at få en sjov legedag med deres børn.

”Mangfoldig HOMO” skal (ud over at være en sjov event) gøre op med stereotype og desværre meget almindelige fordomme om homoseksuelle og vise, at vi kun på ét punkt, nemlig på seksualiteten, skiller os ud fra mængden.

- Vi vil rigtig gerne vise mangfoldigheden i homoseksualiteten, men i samme åndedrag handler det i høj grad om at slå fast, at homoseksuelle mennesker dybest set er lige så almindelige og søndagsgrimme som alle andre mennesker,” siger Sarah Baagøe Petersen, der er formand for Lambda.

Overskud til Læger uden Grænser
Overskuddet fra arrangementet går til"Læger Uden Grænsers" arbejde med at udbrede viden om forebyggelse af HIV-smitte og organisationens arbejde med de allerede HIV/AIDS-ramte mennesker i verden.

- Antallet af nye HIV-smittede mennesker er skræmmende, også i Danmark. Og vi har dyb respekt for de organisationer, der yder hjælp og gør en forskel for disse mennesker. Derfor har vi valgt, at overskuddet fra denne event skal gå til Læger Uden Grænser,” siger Sarah Baagøe Petersen.

For yderligere oplysninger
Sarah Baagøe Petersen
Mail: sbp@lambda.dk
Telefon: 27829895