Spring til indhold
Nyhed

30-04 2003 Salg af Fuglsangvej 69 i Otterup

27-06-2011
Odense Byråd har på sit møde den 30. april 2003 besluttet at sælge ejendommen Fuglsangvej 69 i Otterup. Ejendommen blev i 1969 erhvervet af Odense Kommune, Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen) og det daværende Odense Amt (Fyns Amt) og udgør et areal på 32 ha. På ejendommen er der et et-familieshus, som har et bebygget areal på 136 m2. Beboelsesejendommen samt 1 ha. jord sælges til højestbydende på baggrund af et offentligt udbud med en mindstepris på 750.000 kr.

Desuden er det besluttet, at Miljø- og Teknikudvalget har bemyndigelse til at træffe afgørelse om salg eller overdragelse til de to øvrige ejere af det areal, der er tilbage efter frastykning af beboelsesejendommen.

Indtægten skal deles ligeligt mellem Odense Kommune, Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen i henhold til skødet på ejendommen.

Yderligere oplysninger
Afdelingsleder Pia Bay Christiansen,
Miljø- og Teknikforvaltningen, telefon 6551 2653