Spring til indhold
Nyhed

Tag biblioteket med i lommen

08-11-2011

Odense Centralbiblioteks nye mobil app ”Bib i lommen” giver lånerne mulighed for at søge, reservere og forny materialer, mens de er på farten.
 
Med mobil app’en håber Odense Centralbibliotek at gøre det nemmere og mere bekvemt for lånerne at benytte nogle af de mest publikumssøgte biblioteksfunktioner så som at reservere og forny materialer inden for blandt andet bøger, film og musik. 


Rivende digital udvikling

”Bib i lommen” er et led i den digitale udvikling, der løbende sker på biblioteksområdet. Anton Helms, digital chef på Odense Centralbibliotek, siger:
 
"Vores borgere og medarbejdere har et stigende behov for at tage vores services og tjenesteydelser med på farten, hvilket biblioteket ser som en kærkommen mulighed for at være repræsenteret på de mobile platforme."

 

Lånerne bestemmer den næste version

Odense Centralbibliotek vil fremover spørge lånerne til råds, når der skal videreudvikles på ”Bib i lommen”. Det bliver via bibliotekets Facebook side muligt for brugere af mobil app’en at komme med ris og ros og konkrete udviklingsønsker. 

Download ”Bib i lommen” gratis

Programmet kan hentes gratis direkte fra iPhone eller Android telefoner. Dette gøres ved at søge efter "Odense Centralbibliotek" eller "Bib i lommen" i "App store" på iPhones eller i "Android market" på Android telefoner. 
  
Se mere om "Bib i lommen" her. 
 

Kontaktinformation

Anton Helms, chef for Det digitale bibliotek, tlf.: 2465 4390.
Dennis Bjørndal Hansen, digital redaktør, tlf.: 6551 4419.
 

Link til bibliotekets hjemmeside og mere om Bib i lommen