Spring til indhold

#8 Mobilitetsinformation for borgere

Flere kan ændre transportvaner, så bilen ikke er det primære valg. Odense Kommune vil gerne i dialog med odenseanerne om mulighederne.

Måske kan bilen skiftes ud med gang, cykel, bus eller tog – eller måske kan de forskellige transportmidler kombineres, så man f.eks. tager bilen noget af vejen og cyklen resten. Det kunne også være, at man kunne køre flere sammen. 

 

Muligheden for at ændre sine transportvaner er størst, når vi flytter, skifter job eller starter på en uddannelse. 

 

Odense Kommune vil gerne i dialog med odenseanerne om mulighederne for bæredygtige og smarte transportvalg og fortælle om Odense Rundt. Derudover udarbejdes der informationsmateriale, som sendes til alle tilflyttere og udleveres til events. 

 

Læs mere i handlingsplanen

 

Status, november 2021

Den 18. september var byens borgere inviteret til Bæredygtig Trafik-dag på Flakhaven, hvor forskellige aktører ville dele deres viden og erfaring om bæredygtig transport. Lokale autoforhandlere deltog og fremviste, samt tilbød prøveture i elbiler. Herudover deltog FynBus, Odense Letbane, Elbilforeningen (FDEL), Folkebo Cykler, Swapfiets og NaboGo. Formålet var at give viden og inspirere besøgende borgere til at vælge mere bæredygtige transportmidler i hverdagen. Eventet gik godt, og det estimeres at ca. 1000+ borgere kom forbi Flakhaven. På dagen kunne vi konkludere, at størstedelen af de besøgende var gående eller på cykel, og formålet med deres besøg var at de havde et ærinde i byen.

Forvaltningen deltog som Cyklisternes By til Seniorhus Odenses Seniorinformationsmøde og vil også deltage i fremtidige planlagte Seniorinformationsmøder for at tale med seniorer om deres transportvaner.

I 2020 havde forvaltningen i samarbejde med FynBus, Seniorhus Odense, GF Fonden, Rådet for sikker trafik og Team frivillighed i Ældre- og Handicapforvaltningen planlagt et arrangement i april 2020, som blev udskudt til april 2021. På grund af Covid-19, blev dette arrangement igen aflyst.

 

Læs mere om:

Cykelglade Seniorer

Lån en ladcykel

 

Økonomi

Samlet budget 2017-2024

Afsat i 2022

Afsat i alt fra 2017-2022

1,1 mio. kr. 0 mio. kr.   0,5 mio. kr.

 

 

By- og Kulturforvaltningen