Spring til indhold

Effektregnskab

Effektregnskabet for 2014 viser en positiv udvikling på fem af Odenses i alt otte overordnede effektmål. Der er især fremskridt at spore inden for vækst og beskæftigelse samt i forhold til funktionsdygtige ældre og handicappede, men Odense har også stadig masser af forbedrings potentiale.

Lidt flere i arbejde og uddannelse

Antallet af private arbejdspladser i Odense steg for første gang i tre år til 58.635 i 2013 (senest opgjorte år) fra 57.968 i 2012. Effektregnskabet viser på tilsvarende vis en lille positiv tendens i andelen af borgere i job og uddannelse, der steg til 72,1 procent i 2014 fra 70,9 procent i 2013. Det skyldes primært, at flere unge var i uddannelse, blandt andet på grund af mindre frafald.

Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i kommunen faldt samtidig en smule til 18,4 procent i 2014 fra 19 procent i 2013, og det samlede antal borgere, der modtog ydelser, faldt med 903 helårspersoner i løbet af 2014. Der sås også et fald i ungdomsledigheden til 14,6 procent sammenholdt med 16,4 procent i 2013. Dermed fortsatte de senere års svagt stigende tendens i antallet af unge, der enten er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Den samme tendens sås også i Vollsmose, hvor andelen af borgere i job eller uddannelse steg til 39,7 procent i 2014 fra 38,0 procent i 2013. Stigningen kan primært henføres til en stigning i antallet af studerende.

Kommunens indtægtsgrundlag, målt på beskatningsgrundlag pr. indbygger, var i 2014 155.837 kr. pr. indbygger mod 156.207 kr. pr. indbygger i 2013. Det lidt mindre beskatningsgrundlag per indbygger skyldes opgørelsesteknik og afspejler således ikke et reelt fald i indkomst. Odense Kommune har nemlig i 2014 låst beskatningsgrundlaget fast ved statsgaranti samtidig med, at befolkningstallet er steget mere end forventet, da statsgarantien blev indgået. Dermed skal det samlede beskatningsgrundlag deles ud på flere indbyggere. Udviklingen i realindkomsten viser modsat en stigning på 1,3 procent i 2013 (senest opgjorte år).

Transformationen af Odense slog også igennem i befolkningstallet, der fortsætter med at stige og nu med hastige skridt nærmer sig de 200.000. I 2014 steg indbyggertallet til 197.452 fra 195.672 indbyggere i 2013.

Udsving i folkeskoleelevernes karakterer og trivsel
Odense kommune har i 2014 foretaget en markant transformation af folkeskolen. Reformen har betydet store ændringer for lærere, pædagoger og elever. Transformationer af dette omfang kræver mange kræfter og stort fokus, men på længere sigt tror vi på at det vil have en positiv effekt på børnenes læring. Andelen af elever, der får henholdsvis høje og lave karakterer har i perioden 2008 til 2014 været præget af udsving men er dog støt forbedret. I 2014 sås en negativ udvikling på begge indikatorer. Ligeledes sås der også en mindre nedgang i andelen af børn, der scorer minimum tre i de nationale tests i dansk og matematik, til 84,7 procent i 2014 (85,6 procent i 2013), selvom det fortsat lå markant over målsætningen om minimum 80 procent.

Også på trivselsområdet var der udsving i indikatorerne i 2014. Der sås således i 2014 et mindre fald i andelen af børn og unge i 2., 5., 7. og 10. klasse, som er glade for at gå i skole, sammenlignet med året forinden. Således faldt andelen af elever i 2. klasse, der er glade for at gå i skole, til 56 procent fra 60 procent. Samme udvikling ses for elever i 5., 7. og 10. klasse, hvor 78 procent af eleverne i 2014 var glade for at gå i skole mod 80 procent i 2013. For elever i 0. klasse gjordet det modsatte sig gældende. Her var 97 procent af eleverne glade for at gå i skole i 2013 mod 95 procent i 2012.

Andelen af både yngre børn (2. klasse) og ældre børn (5., 7. og 10. klasse), der har det godt med deres kammerater i folkeskolen, steg ligeledes i 2014. Der er dog en stor forskel i andelene mellem de yngre og de ældre børn. Således havde 68 procent (66 procent i 2013) af eleverne i 2. klasse i 2014 det godt med deres kammerater i skoletiden, mens 96 procent (96 procent i 2013) af eleverne i 0. klasse i 2014 havde det godt med kammeraterne i skoletiden. For eleverne i 5., 7. og 10. klasse gælder det for 93 procent i 2014 (90 procent i 2013), at de er med i fællesskabet. I forhold til udsatte børn og unge, blev trivslen også forbedret, idet der skete en mindre stigning i andelen, der har venner at tale med. Dette gælder både for de yngre børn i 2. klasse (86 procent i 2014 mod 85 procent i 2013), samt for de ældre børn i 5., 7. og 10. klasse (93 procent i 2014 mod 90 procent i 2013).

Også sundheden blandt børn og unge udviklede sig positivt i 2014. Andelen af børn og unge, der dyrker motion, er steget blandt både yngre (2. klasse) og ældre børn (5., 7 og 10. klasse). Samtidig faldt andelen af børn og unge i 7. og 8. klasse, der ryger, til 1 procent i 2014 fra 2 procent i 2013, mens andelen af elever i 9. og 10 klasse faldt til 12 procent sammenholdt med 14 procent året før.

Flere selvhjulpne ældre og handicappede
Andelen af plejekrævende ældre og handicappede er det seneste år faldet fra 3,7 procent til 3,5 procent. Udviklingen følger hermed den tendens, som har været fremherskende de seneste år. Forbedringen er et udtryk for, at Odense Kommunes strategiske fokus på den rehabiliterende tilgang allerede på nuværende tidspunkt har haft en positiv effekt. Målet er, at borgerne bliver mest muligt selvhjulpne.

Ligeledes er gennemsnitsalderen for ny-visiterede til plejehjem eller plejecenter steget med 6 måneder fra 2013 til 2014. Mænd er i gennemsnit yngre end kvinder, når de flytter i plejebolig, men de var i 2014 ca. ét år ældre, end de foregående fem år. Hermed har forvaltningen medvirket til at skabe de rammer, der skal til for, at borgeren kan blive længere tid i eget hjem med øget livskvalitet til følge.  

 


Borgmesterforvaltningen