Pædagogik i Tryllefløjten Børnehus
Her kan du læse om børnehusets pædagogik.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtTryllefløjten Børnehus
Palnatokesvej 47
5000 Odense C
63 75 17 90
Åbningstider
Mandag - onsdag 06.30-16.30
Torsdag 06.30-16.45
Fredag 06.30-16.30
Daglig pædagogisk leder
Dorthe Fischer Fannikke LadeTryllefløjtens pædagogiske udgangspunkt
Når personalet i Tryllefløjten forbereder aktiviteter, forældresamtaler, guider børnene og evaluerer den pædagogiske praksis, er det pædagogiske udgangspunkt altid at:Kerneopgaven i Tryllefløjten børnehus er at skabe trivsel og udvikling for alle børn.
Børnesynet i Tryllefløjten børnehus er, at alle børn har gode grunde til at handle, som de gør, og at personalet skal interessere sig for disse grunde.
Læringssynet i Tryllefløjten børnehus er, at børn lærer af hinanden og af voksne, når de voksne motiverer barnet og giver barnet gode ideer til handling.
God tid med børnene
I Tryllefløjten børnehus skal alle børn trives og udvikle sig.
Det tror vi på, at børn gør, når de voksne har ’God tid med børnene’:
- God konkret tid, fordi så mange af personalets timer som muligt ligger i det konkrete samvær med børnene.
- God pædagogisk tid, fordi personalet har fokus på faglig udvikling og pædagogisk funderet praksis.
Børn har nemlig projekter, som de gerne vil realisere. Det kan være ’få mig nogle gode venner’-projekter, eller ’Jeg skal have lært at klatre i træer’-projekter. Eller ’Jeg vil gerne kunne selv’-projektet. De fleste projekter arbejder børnene på sammen med andre børn, og det er fantastisk at opleve, hvad børn sammen kan bedrive. Imidlertid har børn brug for voksne, der kan komme med gode ideer, med opmuntrende tilkendegivelser, med tilpasse forbehold og med trøst, når det hele ramler. Voksne, der kender barnets styrker og udviklingspotentialer, og som for en stund gør barnets projekt til sit eget.
Den gode vuggestue- og børnehavedag er nemlig tryg, udfordrende, sjov og svær. Når de voksne hjælper til, er både de lette og svære situationer en unik mulighed for at lære noget vigtigt - om sig selv, om andre eller om den verden, vi deler.