Nonnerne på vikingeborgen
Vikingernes ringborg i Odense .
Vikingeborgen på Nonnebakken
Nonnebakken i Odense har fået sit navn, fordi her i 1100-tallet lå et kloster for benedektinernonner. Nonnerne boede dog ikke på Nonnebakken så længe; de flyttede senere til et kloster i Dalum.
Harald 1. Blåtand. Fantasiportræt, udført af kobberstikkeren Albert Haelwegh og hans værksted. Fra bogen Regum Daniæ Icones (1646).
Men faktisk er det ikke nonnerne, der gør Nonnebakken til noget ganske særligt og værdifuldt. Det er derimod det faktum, at her i vikingetiden lå én af Danmarks mest markante borganlæg. Vikingeborgen på Nonnebakken (som ikke har heddet Nonnebakken dengang) var én af de 5 ringborge, Harald Blåtand opførte omkring år 980. Man mener, at ringborgene er de ældste, kendte kongelige borge i Danmark.
Udsnit af Braunius' kort over Odense 1593. Ringvolden er markant på kortet.
De andre ringborge var Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og Trelleborg i Skåne. Man er i tvivl om, hvad vikingeborgene blev brugt til. Måske har det været for at holde udenlandske fjender væk? Måske var det her, man samledes forud for store togter. Eller måske var de et led i samlingen af riget.
Luftfoto af Trelleborg ved Slagelse. Alle 5 ringborge var identiske i geometrien. Foto: Common Creative.
Bygget med matematisk nøjagtighed
Ringborgene var bygget matematisk præcist og efter ganske nøjagtige mål. Inden for de cirkelrunde ringvolde lå langhuse, der fungerede som boliger. Byggeriet har været så omfattende, at der uden tvivl har stået en konge bag. Og én af grundene til ringborgenes eksistens har garanteret været for at bevise kongens magt. Fra Skagen til Skåne.
Meget gik tabt, da man byggede Filosofgangen
Desværre ved vi ikke ret meget om vikingeborgen. Meget historie gik tabt, da man gravede hele området op i 1909 for at anlægge vejen Filosofgangen. Dengang vidste man ikke, hvad man ved i dag, og derfor blev vikingeborgen på ingen måde bevaret.
Bortgravning af vikingeborgens vold 1909. Arbejdsmænd med skovle, hestetrukne tipvogne.
Årsagen, til at man gravede jord op, var, at den gamle Munke Mølles malekarm (den å, der ledte vandet ind til møllen) gik dér, hvor Filosofgangen går i dag. Men eftersom man i starten af 1900-tallet ikke længere brugte møllen, dækkede man malekarmen til med jord fra Nonnebakken.
Få fund fra vikingetiden
Det er ikke mange fund fra vikingetiden, man gjort på Nonnebakken. Men man har dog fundet udenlandske sølvmønter fra 900-tallet, sølvsmykker, glasperler, en hestelås af jern, et vægtlod af bly og nogle jernøkser, som entreprenørerne fandt i 1909, og som muligvis også stammer også fra vikingeborgens højtid.
Kobberstik af Odense fra ca. 1837. Hunderupvej er blot en grusvej med en lille træbro over åen forbi Munke Mølle. Th. ses volden fra vikingeborgen på Nonnebakken.
De sidste rester af vikingeborgen
De eneste spor, du i dag kan ane fra vikingeborgen, er den bakke, Odd Fellow-palæet ligger på. Det er den sidste rest af bakkevoldstedet fra vikingetiden. Og i skolegården på Giersings Realskole går der en stribe brosten, som markerer borgens indre og ydre voldfod.
Foto fra toppen af borgvolden på Nonnebakken før bortgravningen i 1909. Kig mod hjørnet ved Absalonsgade og Kronprinsensgade.
Det, der gør ringborgen i Odense til noget særligt er, at den har ligget så tæt på byen. Det var lidt usædvanligt. Men den har samtidig ligget tæt på åen, hvor man har kunnet sejle direkte til borgen med vikingeskibene.
Nældens takvinge – Danmarks nationalsommerfugl
Et dyr, du kan opleve overalt i Danmark, og som vikingerne garanteret også kunne møde dengang, er sommerfuglen ved navn Nældens takvinge. Den er en dagsommerfugl – og faktisk er den vores nationalsommerfugl.
Nældens takvinge.
Nældens takvinge lægger sine æg på brændenælder, så der er rigeligt med æglægningsplanter her i landet. Nældens takvinge suger nektar både på vilde planter og de planter, du har i haven. Og mon ikke den har gjort dét, siden Harald Blåtand byggede de første vikingeborge?