Spring til indhold

Munke Mose

Munke Mose eller Mosen, som den også kaldes, ligger i hjertet af Odense ved Odense Å. Brug parken - men med omtanke på naboerne.

Velkommen til Munke Mose

Munke Mose er et yndet udflugtssted og bruges ofte spontant til boldspil og hygge. Brug parken med respekt for de mange naboer - særligt efter kl. 19 i hverdagene og efter kl. 21 i weekenden, hvor det ikke er tilladt at spille musik fra anlæg (forstærket musik).

Tænk på naboerne - følg reglerne

Det er hyggeligt at slå sig ned i Munke Mose med venner og musik. Men der er mange naboer til Munke Mose, som du skal tage hensyn til. 

 

I hele Munke Mose gælder følgende ordensbestemmelser udstedt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 16:

Det er tilladt med respekt for omgivelserne at spille musik fra anlæg, radio mv. mellem 10-19 søndag til torsdag og mellem 10-21 fredag til lørdag.

Overtrædelser heraf kan straffes med bøde efter ordensbekendtgørelsens § 18. 
 

Om Munke Mose

Parkens størrelse på 85.000 m2, græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber samt blandingen af træer, søer, øer, vandløb og skulpturer giver Munke Mose et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter.

Læs mere om Munke Moses natur og historie.


Kort over Munke Mose

By- og Kulturforvaltningen