Spring til indhold

Handicapparkering

Læs om regler for parkering med et gyldigt handicapparkeringskort.

Der findes en række handicappladser på offentlige områder og pladser i Odense, som du må holde på, hvis du har et handicapparkeringskort. Det skal ligge synligt i forruden. 

 

Søg om handicapparkeringskort

Du ansøger om et handicapparkeringskort ved Danske Handicaporganisationer

Se også Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap.

 

Har du et gyldigt handicapparkeringskort, kan du parkere:

- gratis på kommunale betalingspladser.

- 15 minutter på steder, hvor af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud og i gågader, hvor ærindekørsel er tilladt.

- 1 time på steder, hvor 15 eller 30 minutters parkering er tilladt.

- ubegrænset på almindelige p-pladser, hvor 1, 2 eller 3 timers parkering er tilladt.

 

HUSK at dit handicapparkeringskort ALTID skal placeres synligt i forruden.

 

HUSK at stille p-skiven, hvor det er påkrævet. Når der er tidsbegrænsning ved en handicapplads, skal den overholdes.

 

HUSK at du ofte skal betale for at parkere på private parkeringspladser eller have tilladelse til at parkere.

 

Følg ALTID anvisningerne på skiltene ved den enkelte p-plads.

 

Private parkeringspladser

På private områder f.eks. ved indkøbscentre eller på pladser, hvor private firmaer står for kontrollen, skal du følge de regler, som der skiltes med det pågældende sted. På de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre.

 

Find en handicapplads

På Odense Rundt kan du få overblik over handicapparkeringspladser i bymidten, på Havnen, ved OUH og SDU - klik på den enkelte plads og få vist vej dertil:

By- og Kulturforvaltningen