Spring til indhold

Vandløbsloven

Vandløbsloven gælder for alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger, dræn, søer, damme og lignende.

Loven skal bl.a. sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til vandmiljøet.

Der må bl.a.: 

  • Ikke kastes affald eller lignende i vandløbet
  • Ikke graves i vandløbet
  • Ikke ændre på vandløbets placering eller form

Tilledning af drænudløb fra landbrugsarealer i drift er tilladt - dog må dette ikke give anledning til problemer, hverken længere nede af vandløbet eller lokalt med f.eks. erodering.

Mange vandløb er endvidere beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Regulering vil derfor også kræve dispensation fra denne lov. Da Odense Kommune administrerer Naturbeskyttelsesloven skal kontoret Natur og Klima, kontaktes ved ansøgning om dispensation:

 

Odense Kommune
Natur og Klima
Nørregade 36
5000 Odense C

miljo@odense.dk

 

Derudover har Miljøbeskyttelsesloven til formål at bevare dyre- og plantelivet ved at beskytte natur og miljø, så udviklingen i samfundet sker på et bæredygtigt grundlag. Den beskytter derfor vand, luft, jord og undergrund.

Odense Kommune er myndighed for alle vandløb i kommunen, og du skal rette henvendelse til Odense Kommunes kontor for Natur og Klima, hvis du vil anlægge en bro eller foretage andre ændringer i eller ved et vandløb, da det kræver en godkendelse efter Vandløbsloven.

Klima- og Miljøforvaltningen