Spring til indhold

Klagegebyr i Natur- og Fødevareklagenævnet

Der er et klagegebyr på 900 kr., hvis du vil have behandling af en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er en betingelse for behandling af en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klageren indbetaler et klagegebyr på kr. 900 for privatpersoner.

 
Miljø- og fødevareklagenævnet sender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen. Denne opkrævning skal benyttes, når du indbetaler gebyret.

 
Statens Administration fremsender inden 7 dage en faktura til dig. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. 

 

Hvilke klager er undtaget fra kravet om betaling af gebyr?

En række sagskategorier er undtaget fra klagegebyr. Det gælder følgende:

1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40.

2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter

  • § 60 i naturbeskyttelsesloven,
  • § 23 i skovloven,
  • regler fastsat i medfør af § 60 a i naturbeskyttelsesloven,
  • § 27 i råstofloven,
  • § 33 i Tøndermarskloven,
  • § 40 i vandforsyningsloven,
  • § 22, stk. 2 og 4, i jordforureningsloven,
  • § 71 i vandløbsloven,
  • § 58 i miljøbeskyttelsesloven, og
  • afgørelser truffet i medfør af § 82 i miljøbeskyttelsesloven, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58.

3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.

4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.

5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-72, 74 og 75, 77-89 og 93 og 94.

6) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteksvirksomhed.

7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysning.

Se i øvrigt bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. (Se gældende bekendtgørelse på www.retsinformation.dk)

Klima- og Miljøforvaltningen