Spring til indhold

Sikkerhedsstillelse ved familiesammenføring

Når du søger om familiesammenføring, skal din samlever stille en økonomisk sikkerhed over for kommunen. Vi kan rådgive og hjælpe dig.

Ved familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle skal den herboende som hovedregel stille en økonomisk sikkerhed overfor kommunen. Vi kan hjælpe dig i denne proces med:

 

  • Godkendelse af sikkerhedsstillelsen (pantsætningserklæring eller anfordringsgaranti).

    Behandlingstid: Inden for 21 arbejdsdage.
  • Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen (Danskprøve på A1-/A2-niveau eller Prøve i Dansk 1, 2 eller 3).

    Behandlingstid: Inden for 21 arbejdsdage.
  • Vejledning og godkendelse om forlængelse af sikkerhedsstillelsen (tillæg til sikkerhedsstillelsen).

    Behandlingstid: Inden for 21 arbejdsdage.
  • Fraflytning. Flytter den udenlandske ægtefælle fra Odense Kommune, sender vi sikkerhedsstillelsen til den nye bopælskommune.
  • Tilflytning. Flytter den udenlandske ægtefælle til Odense Kommune, rekvirerer vi sikkerhedsstillelsen fra den tidligere bopælskommune.
  • Bankskifte. Vi godkender sikkerhedsstillelsen fra ny bank, førend vi frigiver sikkerhedsstillelsen fra gammel bank.
  • Konvertering af sikkerhedstype. Vi godkender ny sikkerhedstype.
  • Inddrivelse. Har den udenlandske ægtefælle fået udbetalt ydelser efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, foretager kommunen inddrivelse i sikkerhedsstillelsens beløb.
  • Ophør af sikkerhedsstillelse. Ved fx permanent opholdstilladelse, nyt opholdsgrundlag, inddraget/udløbet opholdstilladelse samt behandling af sager ved skilsmisse eller dødsfald. I disse sager anbefaler vi at ringe til Udlændingestyrelsen.

 

Hvis du vil vide mere om sikkerhedsstillelse ved familiesammenføring

Få mere information og søg om familiesammenføring hos Udlændingestyrelsen.

 

Kontakt Integration i Odense Kommune 

Asiye Demir, økonomimedarbejder
Telefon direkte: 61 55 14 05 
E-mail: Integration@odense.dk

 

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger. Brug link i kontaktboksen. 

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen