Spring til indhold

Specialiserede rehabiliteringstilbud

De specialiserede rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet består af Hjerneskadecentret og Bjerggårdshavens dag- og døgnrehabilitering. 

Hjerneskadecentret og Bjerggårdshavens dag- og døgnrehabilitering er afdelinger, som arbejder tæt sammen med borgere, der for nyligt er blevet ramt af en hjerneskade f.eks. blodprop eller hjerneblødning.

 

De to afdelinger har et tæt samarbejde for at sikre et smidigt og effektivt forløb for den enkelte borger.

 

Hjerneskadecentret har særligt fokus på at være bindeled, hvilket også indbefatter det sygehus, som borgeren måske bliver udskrevet fra. Centret har også fokus på at hjælpe den ramte tilbage til job eller uddannelse.

 

Bjerggårdshaven dag- og døgnrehabilitering har særligt fokus på rehabilitering på specialiseret niveau efter sundhedsloven, særligt med  fokus på træning af funktioner og daglige gøremål.

 

Afdelingerne har, for at kunne løse opgaven, tilknyttet et tværfagligt personale, som har stor viden om genoptræning- og tilbagevendelse til livet efter en hjerneskade.

Ældre- og Handicapforvaltningen