Spring til indhold

Borgerlig vielse

Hvis I ønsker en borgerlig vielse, kan I her læse mere her.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Borgerlige vielser på Odense Rådhus

Borgerlige vielser på rådhuset finder sted i Bryllupssalen alle hverdage og lørdage med start fra kl. 10.00.

 

Der skal altid udfyldes en ægteskabserklæring

Ægteskabserklæringen skal afleveres senest 14 dage før, I ønsker at blive gift.

 

I kan som udgangspunkt altid blive viet på den ønskede dato, såfremt I opfylder betingelser for indgåelse af ægteskab.

 

Ønsker I at blive viet en lørdag på rådhuset, skal I som udgangspunkt selv fremskaffe mindst et vidne.

Borgerservice har i den forbindelse behov for at få oplyst navn og adresse på vedkommende.

 

Er du eller din partner udenlandsk statsborger?

Familieretshuset og kommunerne deler prøvelsen af ægteskabsbetingelserne mellem sig.  

Kommunen behandler din sag, hvis du og din partner:

  • er dansk eller nordisk statsborger(e)
  • har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
  • har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.

Vi gør venligst opmærksom på, at der er to måneders sagsbehandlingstid for borgere, der ikke har bopæl i Danmark.

 

Familieretshuset står for prøvelsen, når det gælder par, hvor den ene eller begge parter er udenlandske statsborgere. 

 

Borgerlige vielser, der ikke foregår på rådhuset

Alle medlemmer af Odense Byråd er bemyndiget til at foretage vielser andre steder i Odense Kommune end på rådhuset.

 

Ønsker I at blive viet på et andet sted end Odense Rådhus, skal I selv henvende jer til det pågældende byrådsmedlem, som I ønsker skal foretage vielsen. I aftaler sammen tid og sted. 

 

Det er en god idé at skrive til ét byrådsmedlem og afvente svar, inden I kontakter andre byrådsmedlemmer.

I skal senest 14 dage før vielsen sende en bekræftelse på aftalen med det valgte byrådsmedlem via digital post til Borgerservice.

 

Oversigt over Byrådets medlemmer

 

 

Vidner til vielsen

I skal selv medbringe to vidner, når vielsen finder sted andre steder end på rådhuset. Navne og adresser på vidnerne afleveres til Borgerservice sammen med bekræftelsen for aftalen med det valgte byrådsmedlem. 

 

Lukkedage i 2024

Der foretages ikke borgerlige vielser på rådhuset på søn- og helligdage.

Derudover holder rådhuset lukket i uge 28, 29 og 30.

Det er heller ikke muligt at blive viet på rådhuset på følgende datoer: 25. marts, 26. marts, 27. marts, 30. marts, 1. maj, 10. maj, 5. juni, 30. november, 27. december, 28. december, 30. december og 31. december.
 

By- og Kulturforvaltningen