Referat
til
mødet i Økonomiudvalget
den 28. august 2019 kl. 08:30
i Økonomiudvalgsværelset

Sekretariatschef Torben Lippert, bestyrelsesmedlem og direktør Mikael Petersen og seniorkonsulent Jens Peter Licht - alle fra Dansk Gartneri - deltog i forbindelse med pkt. 12.

Derudover deltog chef for Transformation og Strategi Michael Bruhn Frederiksen.

 

Forperson Peer Locher fra Verdensmåludvalget, chef for Transformation og Strategi Michael Bruhn Frederiksen og chefkonsulent Jakob Aarøe Jørgensen deltog i forbindelse med pkt. 13.

 

Direktør for Civica Jens Pilholm og chef for Udvikling af Boligområder i Fyns Almennyttige Boligselskab Hanne Rosenberg Christiansen deltog tillige med adm. direktør i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen René Junker i forbindelse med pkt. 15.

 

 

 

Rådmand Jane Jegind deltog via telefon.

 

Mødet hævet kl. 11.17

 


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Odense Golfklub - Aflysning af deklaration
2 Gartneri ved Brændekildevej. Forslag til kommuneplantillæg nr. 92 og lokalplanforslag nr. 6-909 til endelig vedtagelse
3 Ændring af regler om befordringsgodtgørelse til ikke-byrådsmedlemmer
4 Opfølgning på udmøntning af velfærdsprocenten
5 Beredskab Fyn - ændring af vedtægter
6 Opfølgning på forslag om borgerrådgiver
7 Flytning af Sundhedssekretariat
8 De økonomiske konsekvenser ved den nye ferielov
9 Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet pr. 31.05.2019
B. Sager til afgørelse i udvalget
10 Tidsplan for årsberetning 2019
11 Sammensætning af medlemmer til Advisory Board for Odense Erhvervsforum
C. Sager til drøftelse/forberedelse
12 Analyse af gartnerierhvervet
13 Verdensmålspolitikken i Odense Kommune
14 Drøftelse af om ny handicappolitik skal være en tværgående politik
15 Status på Solbakken og Korsløkkeparken

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Odense Golfklub - Aflysning af deklaration
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.06.02-G01-263-18
RESUMÉ

Odense Kommune overdrog i 1990 et ca. 840.000 m2 stort areal til Odense Golfklub.

 

I forbindelse med handlen blev der sikret en ret for kommunen til at kræve en del af arealet (ca. 46.000 m2) tilbageskødet vederlagsfrit (”tilbageskødningsarealet” fremgår af bilag 1. Tilbageskødningsretten fremgår af bilag 2 – tinglyst skøde).

 

Odense Golfklub planlægger inden for de næste 5-7 år at bekoste forbedringer af golfbanen.

 

På den baggrund har Odense Golfklub anmodet om at få annulleret tilbageskødningsretten (anmodning vedhæftet som bilag 3).

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at Odense Golfklubs ønske imødekommes.

  

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Odense Golfklubs anmodning om aflysning af Odense Kommunes vederlagsfri tilbageskødningsret af et ca. 46.000 m2 stort areal imødekommes.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Byplanmæssig vurdering af det omhandlede areal

Tilbageskødningsarealet, som ligger i byzone, er anlagt som del af golfbanen. Golfbanen, der dækker et areal på samlet ca. 85 ha, har sin udstrækning mod syd langs med Lindved Å.

 

Umiddelbart sydvest for tilbageskødningsarealet ligger et stort boldbaneområde (ca. 11 ha) på Syddansk Universitets arealer. Boldbanerne er adskilt fra golfbanen af et ca. 20 m bredt beplantningsbælte. Det fremgår af gældende lokalplan, at beplantningsbæltet ønskes bevaret.  

 

Nord for tilbageskødningsarealet ligger Killerup Landsby, som er omfattet af en bevarende lokalplan fra 1995. Lokalplanens formål er at bevare det karakteristiske ved landsbyen med hensyn til kulturhistoriske, arkitektoniske og byplanmæssige kvaliteter.

 

Lokalplan

Tilbageskødningsarealet er omfattet af Lokalplan nr. 4-622 for et område ved Syddansk Universitet og Odense Golfklub, 2004. Området ligger i delområde F3 og er udlagt til friareal, som kan anvendes til organiseret sportsudøvelse såsom boldspil, idræt og atletik, golf og lignende aktiviteter. Her kan placeres mindre bygninger, når disse er nødvendige for områdets drift som friareal.

 

Kommuneplan

Tilbageskødningsarealet er med kommuneplanramme 4.F20 Hestehaven-Campusvej udlagt til rekreativt område. Friarealerne omkring Syddansk Universitet, herunder hele golfbanen, ligger indenfor samme rammeområde. Rammebestemmelsen fastlægger, at området skal indrettes til offentligt tilgængeligt grønt område, hvor der under hensyntagen til herregårdslandskab/-eremitage kan indpasses idræts- og boldspilsaktiviteter mv.

 

Boldbaner og golfbane er i et samlet område udpeget til et særligt grønt område med en retningslinje om, at områdernes særlige anvendelse samt muligheden for, at andre borgere kan færdes igennem og opholde sig i områderne, skal bevares og styrkes. Det samlede golfbaneareal, herunder tilbageskødningsarealet, er ligeledes udpeget til pladskrævende ferie- og fritidsanlæg - golfbane. Det fremgår af kommuneplanen, at de tre eksisterende golfbaner i Odense Kommune vurderes at dække det aktuelle behov og forventede efterspørgsel på golfbaner.

 

Hovedparten af tilbageskødningsarealet ligger indenfor Lindved Å kilen, som er en del af Odenses blå-grønne struktur. Der er ligeledes udpegninger til potentielt naturområde, betydende landskab i byzone samt generel landskabelig beskyttelsesinteresse. Retningslinjerne i forhold til disse udpegninger er, at beskyttelse og udvikling af natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Der må ikke ske bebyggelse eller etableres anlæg, der kan udgøre en væsentlig barriere for oplevelse af det sammenhængende landskab, for spredningsmuligheder for dyr og planter eller for den rekreative tilgængelighed.

 

Byplans vurdering

Det er ud fra en planlægningsmæssig betragtning ikke sandsynligt, at tilbageskødningsarealet vil være aktuelt at tage i anvendelse til bebyggelse.

 

Den nuværende rekreative anvendelse er derimod i overensstemmelse med både nutidige og fremtidige planlægningsmæssige intentioner for arealet.

 

Umiddelbart betragtet kan tilbageskødningsarealet være tænkt som en udvidelsesmulighed for de eksisterende boldbaner. Denne anvendelse vil ligeledes være i overensstemmelse med de planlægningsmæssige intentioner med området.

 

Terrænet på tilbageskødningsarealet er imidlertid relativt skrånende med et fald på ca 3 m fra syd mod nord. Etablering af boldbaner vil således kræve en væsentlig terrænbearbejdning. Udvidelse af boldbanen vil ligeledes betyde, at det eksisterende beplantningsbælte nedlægges.

 

Uanset hvilken rekreativ anvendelse, der i fremtiden er på arealet, kan det være relevant at arbejde med at forbedre det rekreative stinet og den offentlige adgang i området.

 

Udtalelse fra Fritid og Eliteidræt

Fritid og Eliteidræt kan godt støtte op om en aflysning af tilbageskødningsretten. Det vil sikre golfklubben fremadrettet i forhold til at fastholde aktiviteten på stedet og med en for golfklubben sikkerhed om, at arealet ikke pludselig skal tilbageskødes til Odense Kommune til andet formål end fritidsaktiviteter.

 

Jura

En aflysning af tilbageskødningsretten er at sidestille med at give en gave.

 

Golfklubben er en forening, og det fremgår ikke af vedtægterne, at der kan ske overskudsdeling. Desuden fremgår det, at i forbindelse med klubbens nedlæggelse vil ”overskuddet” blive givet til almengørende formål i Odense Kommune.

 

Der er derfor hjemmel til at støtte foreningen.

 

Det omhandlede areal købte Odense Kommune af staten i 1989. Købesummen blev fastsat ud fra en forudsætning om, at arealet skulle anvendes til golf. I forbindelse med den handel sikrede staten sig en ret til merkøbesum, såfremt arealet på et senere tidspunkt måtte ændre anvendelse (servitut vedhæftet som bilag 4). Af hensyn til den bestemmelse samt ønsket om at fastholde de øvrige tinglyste bestemmelser om offentlig adgang, forbud mod videresalg uden byrådets godkendelse mv. fastholdes den øvrige del af deklarationen således, at Odense Golfklub alene er berettiget til at anvende arealet til golf.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

Odense Kommunes tilbageskødningsret vedrører ca. 46.000 m2, som kan tages tilbage for 0,00 kr. Såfremt arealet realiseres til andet end golfbane, skal staten have differencen mellem arealets værdi til golfformål og markedsværdien til andet formål (for eksempel til boligformål).

 

Hvis Odense Kommune gjorde brug af tilbageskødningsretten i dag, vurderes værdien heraf at udgøre ca. 500.000 kr., som svarer til arealets værdi i dag til golfformål.

 

 

2. Gartneri ved Brændekildevej. Forslag til kommuneplantillæg nr. 92 og lokalplanforslag nr. 6-909 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.01.00-P15-13-19
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 12/6 2019 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 92 og forslag til lokalplan nr. 6-909 for gartneri ved Brændekildevej i Bellinge i 8 ugers offentlig høring fra den 13/6 til den 9/8 2019.

 

Planforslagene er udarbejdet for at muliggøre den fortsatte opførelse af et væksthusgartneri til produktion af medicinsk cannabis og tilhørende bearbejdning.

 

Der er i høringsperioden indkommet 5 høringssvar, som omhandler følgende emner:

  • Bebyggelsens påvirkning af det omgivne miljø.
  • Sikkerhed.
  • Placering af gartneriet.
  • Planproces og sagsbehandling.
  • Manglende evidens for virkningen af medicinsk cannabis.
  • Ejendomsværditab.

 

By- og Kulturforvaltningen har besvaret høringssvarene i vedlagte hvidbog og foreslår på den baggrund, at høringssvarene ikke bør give anledning til ændringer i planforslagene.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Planlægningen vil have positiv effekt på udviklingsmulighederne inden for produktion af medicinsk cannabis og lignende gartneriproduktion og kan dermed skabe nye arbejdspladser.

 

Flere kommer i uddannelse og job

Planlægningen muliggør opførelse af et nyt stort gartneri, der med en ny produktion af medicinsk cannabis kan medvirke til at skabe viden om dette felt og øge jobmulighederne inden for gartnerierhvervet og jobs i relation hertil, både ufaglærte jobs og videnstunge.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Kommuneplantillæg nr. 92 vedtages endeligt uden ændringer.   
  3. Lokalplan nr. 6-909 Gartneri ved Brændekildevej, Bellinge vedtages endeligt uden ændringer.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund og indhold

Odense Byråd vedtog på mødet den 10/10 2018 lokalplan nr. 6-885 for Nyt Gartneri ved Brændekildevej, Bellinge med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 70. Planerne blev udarbejdet på baggrund af et ønske fra et eksisterende gartneri om at etablere nye dyrkningsfaciliteter til en produktion af medicinsk cannabis.

 

I forbindelse med den efterfølgende byggesagsbehandling og den konkrete udvikling af dyrkningsfaciliteterne har bygherre ønsket en række justeringer af projektet. Projektændringerne kan ikke indeholdes i den allerede vedtagne lokalplan nr. 6-885 samt det tilhørende kommuneplantillæg nr. 70.

 

Med henblik på at muliggøre projektets videre realisering har By- og Kulturforvaltningen derfor udarbejdet lokalplanforslag nr. 6-909 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 92 for samme område. De nye planforslag har været i 8 ugers offentlig høring fra den 13/6 til den 9/8 2019.

 

Planforslagene omfatter samme planområde som de allerede vedtagne planer for området og tager afsæt i det samme overordnede projekt, dog med en række justeringer.

 

Der er primært sket ændringer vedrørende bygningshøjden samt vedrørende skorstene. Planforslagene giver mulighed for en maksimal bygningshøjde på 14 m i stedet for 11 m. Denne ændring sker alene indenfor byggefelt B4 (buffertank) af hensyn til driften. Desuden giver planforslagene mulighed for skorstene i op til 25 meters højde, der er nødvendige for overholdelse af miljøkrav. Øvrige ændringer er mindre justeringer vedrørende færdselsarealer, vand og ændringerne byggefelterne imellem. Øvrigt indhold fastholdes i overensstemmelse med den vedtagne lokalplan nr. 6-885 for området.

 

Luftfoto, der viser afgrænsningen af lokalplanområdet, markeret med rødt.

 

De indkomne høringssvar

Der er i høringsperioden indkommet 5 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.

 

De indkomne høringssvar omhandler følgende emner:

  • Bebyggelsens påvirkning af det omgivne miljø.
  • Sikkerhed.
  • Gartneriets placering i relation til lokalområdets ønske om et kultur- og idrætscenter.
  • Planproces og sagsbehandling.
  • Manglende evidens for virkningen af medicinsk cannabis.
  • Ejendomsværditab.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. 

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af høringssvarene

 

Bebyggelsens påvirkning af det omgivne miljø

Med planlægningen for et nyt gartneri på dette sted sker der en visuel og funktionel ændring af stedet fra landområde til væksthusområde. Forvaltningen vurderer, at der med lokalplanforslagets udlæg af byggefelter og krav til maksimale bygningshøjder, materialer, lysdæmpende foranstaltninger, etablering af afskærmende beplantning og begrønning af parkerings- og ankomstarealer fortsat sikres, at byggeriets fremtoning i landskabet ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt.

 

  • Lys: Vedrørende lysgener sikrer lokalplanforslaget dæmpning af lys fra gartneriet med en bestemmelse om, at væksthuse skal udformes med lysdæmpende foranstaltninger i form af mørklægningskonstruktioner på inderside af vægge og lofter. Desuden er det en forudsætning for ibrugtagning, at der sikres 90 % lysdæmpning mod omgivelserne.
  • Lugtgener: Vedrørende lugtgener konstrueres produktionen med aksial, mekanisk ventilation og er forberedt til kulfilter med henblik på at hindre lugtgener. Ligeledes vil dette mindske lugtgener mod omgivelserne, ligesom skorstene og højden af disse vil sikre, at miljøkrav overholdes.
  • Vandhåndtering: Principperne for vandhåndtering, som er indeholdt i den vedtagne lokalplan nr. 6-885, fastholdes dog med forslag til ændring vedrørende tagvand fra administrationsbygningen, da dette vand ikke kan bruges i produktionen. I stedet føres vandet fra administrationsbygningen til et regnvandsbassin nær Brændekildevej, som også er indeholdt i den vedtagne lokalplan nr. 6-885. Her sikres rensning og forsinkelse af vandet fra administrationsbygningen samt af overfladevand fra parkerings- og færdselsarealer.

  

Sikkerhed

Lokalplanforslaget medtager bestemmelser om mulighed for sikkerhedshegn. Yderligere oplyses det af bygherre, at der vil blive opsat videoovervågning, og at erfaringer fra lignende medicinsk cannabisproduktion i andre lande har vist, at der ikke sker øget kriminalitet i forbindelse med produktion af medicinsk cannabis. Yderligere kan nævnes, at produktionen af medicinsk cannabis foregår som en kontrolleret proces, styret af lovgivning, med inspektion fra Lægemiddelstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Forvaltningen vurderer derfor, at produktion af medicinsk cannabis ikke forventes at medføre uhensigtsmæssigheder eller usikkerhed.

 

Gartneriets placering i relation til ønske om kultur- og idrætscenter

Lokalområdet omkring Bellinge og Brændekilde arbejder på at få etableret et kultur- og idrætscenter omkring Rasmus Rask-Skolen. Der er i den gældende Kommuneplan 2016-2028 udlagt et område vest for Rasmus Rask-Skolen til rekreativt område i form af idrætsformål, som lokalplanen grænser op til. Planlægningen berører ikke arealreservationen. Der er dermed sikret areal til en eventuel fremtidig udvidelse af idrætsfaciliteterne omkring de eksisterende baneanlæg. Placeringen af gartneriet blev besluttet i forbindelse med den allerede vedtagne lokalplan nr. 6-885 for området. Bygherre blev i forbindelse hermed oplyst om ønskerne om et kultur- og idrætscenter. Bygherre er således bekendt med dette forhold, og ser positivt på lokalområdets arbejde med at udvikle kultur- og fritidsfaciliteterne.

 

Planproces og sagsbehandling

De igangværende byggeaktiviteter indenfor lokalplanområdet sker med afsæt i byggetilladelser, der er givet på baggrund af den allerede vedtagne lokalplan (nr. 6-885) for området. Byggetilladelserne er givet inden lokalplanforslag nr. 6-909 for samme område er offentliggjort i 8 uger.

 

Jf. Planlovens § 17 har et offentliggjort lokalplanforslag den foreløbige retsvirkning, at arealer indenfor området ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold (§ 17, stk. 1). En byggetilladelse, der er udstedt før planforslaget bliver offentliggjort, berøres ikke.

 

Manglende evidens for virkningen af medicinsk cannabis

Den 1/1 2018 trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Det er på baggrund af denne forsøgsordning, at planlægningen for et kommende gartneri er påbegyndt.

 

Ejendomsværditab

En lokalplan er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering. Odense Kommune er således ikke forpligtet til at yde erstatning for eventuelle ændringer i en ejendoms værdi som følge af en lokalplan for en naboejendom.

 

Screening for VVM

Odense Kommune meddelte den 31/10 2018 afgørelse i medfør af Miljøvurderingslovens § 21, at projektet for etablering af et nyt gartneri med produktion af medicinsk cannabis ved Brændekildevej i Bellinge ikke udløste VVM-pligt. I forbindelse med de beskrevne projektændringer er der foretaget en fornyet vurdering af de miljømæssige påvirkninger. På baggrund af hvad der er oplyst om ændringerne af projektet, har By- og Kulturforvaltningen vurderet, at de ønskede ændringer ikke kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Ændringerne er derfor ikke omfattet af Miljøvurderingslovens krav om VVM-pligt.

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5 og Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen, da området skal benyttes til særlig jordbrugsvirksomhed i form af væksthusgartneri.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Screening for miljøvurdering er gennemført i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).  

 

Handlemuligheder

  • Kommuneplantillæg nr. 92 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Lokalplan nr. 6-909 for nyt gartneri ved Brændekildevej i Bellinge vedtages endeligt.
  • Komme med ændringer til planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Planerne vedtages ikke, hvilket vil få den konsekvens, at den gældende lokalplan nr. 6-885 fastholdes for området og derved ikke muliggør de nævnte projektændringer.

 

  

Procesdiagram

Procesdiagrammet viser, at lokalplanforslagene har været i 8 ugers offentlig høring og nu sendes til endelig vedtagelse. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. 

 

 

3. Ændring af regler om befordringsgodtgørelse til ikke-byrådsmedlemmer
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-185-19
RESUMÉ

Ældrerådet i Odense Kommune har anmodet om, at udvalgets medlemmer får samme mulighed for befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil som byrådets medlemmer.

 

Borgmesterforvaltningen har i den forbindelse undersøgt omfanget af befordringsgodtgørelse til alle ikke-byrådsmedlemmer, der er berettiget til dette.

 

På baggrund heraf indstiller Borgmesterforvaltningen, at de retningslinjer, der er vedtaget for befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil til alle ikke-byrådsmedlemmer, ændres og bringes i overensstemmelse med de retningslinjer, der er vedtaget for byrådets medlemmer.

 

Retningslinjerne omfatter de ikke-byrådsmedlemmer, der vederlægges efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette gælder med få undtagelser de personer, der udpeges af byrådet til diverse råd og nævn på det konstituerende møde efter et nyvalg.

 

Retningslinjerne omfatter endvidere særlige råd og nævn, hvor medlemmerne ikke er udpeget af byrådet, men hvor det fremgår af særlovgivningen, at de udpegede personer alligevel skal vederlægges efter styrelseslovens regler. Dette gælder f.eks. medlemmerne af Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Alle, der er omfattet af reglerne om befordringsgodtgørelse efter den kommunale styrelseslov, har i forbindelse med udpegningen fået meddelelse herom fra Borgmesterforvaltningen.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at de ikke-byrådsmedlemmer, som vederlægges efter reglerne i den kommunale styrelseslov, ydes befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil efter samme retningslinjer og samme takst som byrådets medlemmer.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Den kommunale styrelseslov indeholder regler om befordringsgodtgørelse af både byrådsmedlemmer og ikke-byrådsmedlemmer, der er udpeget af byrådet til at varetage et kommualt hverv. Vederlagsreglerne i den kommunale styrelseslov finder endvidere anvendelse på en række særområder, herunder blandt andet i forhold til medlemmer af ældreråd og handicapråd.

 

Ifølge den kommunale styrelseslov skal der ydes befordringsgodtgørelse til visse nærmere beskrevne møder mv. Byrådet har mulighed for at beslutte, at der alene skal ydes befordringsgodtgørelse til en bestemt type af befordring, ligesom byrådet har mulighed for inden for nærmere beskrevne rammer at udvide området for, hvilke aktiviteter der ydes befordringsgodtgørelse til. Dette gælder både i forhold til byrådets egne medlemmer og i forhold til ikke-byrådsmedlemmer, der er udpeget af byrådet til at varetage et kommunalt hverv.

 

Ældrerådet i Odense Kommune har henvendt sig til Odense Byråd med anmodning om, at udvalgets medlemmer får samme mulighed for befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil som byrådets medlemmer.

 

Der skal med denne sag tages stilling til, dels hvilken type af befordringsgodtgørelse, der skal ydes til ikke-byrådsmedlemmer generelt, og dels til, hvilke aktiviteter der skal ydes befordringsgodtgørelse til til ikke-byrådsmedlemmer, der vederlægges efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

 

Type af befordringsgodtgørelse

Byrådet kan i overensstemmelse med den kommunale styrelseslov beslutte alene at godtgøre udgifter til en bestemt type befordring, f.eks. bus eller tog. Der kan dog være tilfælde, hvor der vil være krav på godtgørelse i forbindelse med anden befordring, f.eks. hvis den pågældende type befordring ikke kører, eller det ikke er muligt at benytte den pågældende transport af helbredsmæssige årsager.

 

Spørgsmålet om typen af befordringsgodtgørelse er senest behandlet af byrådet på mødet den 6/12 2006. Her besluttede byrådet, at byrådsmedlemmer ydes befordringsgodtgørelse efter følgende regler:

 

  • Indenfor kommunegrænsen: Der ydes befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil til nærmere bestemte kommunale hverv. Såfremt egen bil ikke anvendes, kan der køres i taxa ved anvendelse af udleveret taxakort, eller der kan udbetales godtgørelse svarende til udgift til billigste offentlige transportmiddel.

 

  • Udenfor kommunegrænsen: Der ydes godtgørelse for kørsel i egen bil. Såfremt egen bil ikke anvendes, ydes der godtgørelse til befordring med billigste offentlige transportmiddel.

 

Før 2006 fik byrådsmedlemmer og ikke-byrådsmedlemmer indenfor kommunegrænsen befordringsgodtgørelse svarende til befordring med offentlige transportmidler, ligesom der var mulighed for at få udstedt et frikort til den daværende Bytrafik. Udenfor kommunegrænsen blev der ydet befordringsgodtgørelse svarende til befordring med offentlige transportmidler, hvis disse var billigst. I modsat fald blev der ydet godtgørelse for kørsel i egen bil.

 

I 2006 var det som nævnt ovenfor alene reglerne for byrådsmedlemmers befordringsgodtgørelse, der blev ændret af byrådet.

 

Ikke-byrådsmedlemmer, der vederlægges efter reglerne i den kommunale styrelseslov, får således i dag udbetalt befordringsgodtgørelse efter følgende regler:

 

  • Indenfor kommunegrænsen: Der ydes befordringsgodtgørelse svarende til befordring med billigste offentlige transportmiddel.

 

  • Udenfor kommunegrænsen: Der ydes befordringsgodtgørelse svarende til befordring med offentlige transportmidler, hvis disse er billigst. Ellers ydes der godtgørelse for kørsel i egen bil.

 

Det har ikke været muligt at konstatere, hvorfor rammerne for befordringsgodtgørelse til ikke-byrådsmedlemmer ikke blev ændret i 2006 samtidig med ændring af rammerne for befordringsgodtgørelse til byrådets medlemmer.

 

Borgmesterforvaltningen har på baggrund af henvendelsen fra Ældrerådet i Odense Kommune undersøgt omfanget af udgifter til befordringsgodtgørelse til ikke-byrådsmedlemmer i indeværende valgperiode. Der er tale om beskedne udgifter til befordringsgodtgørelse til ikke-byrådsmedlemmer i denne valgperiode på ca. 6.000 kr.

 

Henset til, at der typisk er tale om en forholdsvis kort kørselsafstand indenfor kommunegrænsen, er det Borgmesterforvaltningens vurdering, at befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil ikke vil betyde en væsentlig merudgift, hvis overhovedet nogen.

 

På den baggrund indstiller Borgmesterforvaltningen, at ikke-byrådsmedlemmer, der vederlægges efter reglerne i den kommunale styrelseslov, skal have mulighed for at opnå befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil ved kørsel såvel indenfor som udenfor kommunegrænsen.

 

Borgmesterforvaltningen indstiller endvidere, at der ydes samme takst for kørsel i egen bil som til byrådsmedlemmer. Denne takst udgør i 2019 3,56 kr. pr. km. (høj takst). Taksten, der reguleres årligt, anvendes i forvejen i de tilfælde, hvor ikke-byrådsmedlemmer er ydet godtgørelse for kørsel i egen bil - f.eks. fordi vedkommende af helbredsmæssige årsager ikke har kunnet benytte offentlige transportmidler.

 

Muligheden for at opnå befordringsgodtgørelse svarende til befordring med billigste offentlige transportmiddel opretholdes fortsat.

 

Herved ensartes retningslinjerne for befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil for byrådsmedlemmer og ikke-byrådsmedlemmer. 

 

Aktiviteter, hvortil der ydes befordringsgodtgørelse

På mødet den 6/3 1996 traf byrådet beslutning om, at der, ud over de obligatoriske aktiviteter, hvortil der skal ydes befordringsgodtgørelse, endvidere skal ydes befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med mødeforberedelse, besigtigelser, tilsynsforretninger og deltagelse i repræsentativt arbejde.  

 

Der blev ikke truffet beslutning om tilsvarende udvidelse af aktiviteter i forhold til ikke-byrådsmedlemmer, idet der blev henvist til den hidtidige praksis i kommunen.

 

Det er Borgmesterforvaltningens umiddelbare vurdering, at ikke-byrådsmedlemmer, der vederlægges efter reglerne i den kommunale styrelseslov, i meget begrænset omfang vil have behov for befordring i forbindelse med mødeforberedelse, besigtigelser, tilsynsforretninger og deltagelse i repræsentativt arbejde i forhold til varetagelse af det hverv, de er blevet udpeget til. Det er således også Borgmesterforvaltningens umiddelbare vurdering, at der vil være tale om beskedne merudgifter til befordringsgodtgørelse til ikke-byrådsmedlemmer.

 

På den baggrund indstiller Borgmesterforvaltningen, at ikke-byrådsmedlemmer, der vederlægges efter reglerne i den kommunale styrelseslov, på samme måde som byrådsmedlemmer yderligere skal have mulighed for at opnå befordringsgodtgørelse i forbindelse med mødeforberedelse, tilsynsforretninger og deltagelse i repræsentativt arbejde i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov.

 

ØKONOMI

Taksten for kørsel i egen bil udgør 3,56 kr. i 2019 pr. km. (høj takst). Taksten reguleres årligt.

 

Udgifter til befordringsgodtgørelse til ikke-byrådsmedlemmer, der vederlægges efter den kommunale styrelseslov, afholdes med undtagelse af Ældrerådet i dag af budgetrammen til råd og nævn mv. på styringsområdet Service under Økonomiudvalget.

 

Ældrerådet har i sin henvendelse til Odense Byråd oplyst, at udgifterne til befordringsgodtgørelse for Ældrerådets medlemmer i dag og fremover bliver afholdt af Ældrerådets eget budget. De eventuelle merudgifter for Ældrerådet som følge af denne sag vil derfor blive afholdt inden for Ældrerådets eksisterende budgetramme på styringsområdet Service under Ældre- og Handicapudvalget.

 

De eventuelle merudgifter som følge af ændringen vil afholdes inden for Borgmesterforvaltningens og Ældre- og Handicapforvaltningens eksisterende budgetrammer, og denne sag påvirker dermed ikke kassebeholdningen.

 

 

4. Opfølgning på udmøntning af velfærdsprocenten
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-37-19
RESUMÉ

Denne opfølgning er sammenskrevet på baggrund af opfølgningssagerne behandlet i Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget. 

 

Til Budget 2017 ønskede et flertal i byrådet at hæve skatten med et procentpoint fra 24,5 procent til 25,5 procent - den såkaldte velfærdsprocent. Indtil videre er udskrivningsprocenten hævet med i alt 0,8 procentpoint.

 

Ved vedtagelsen af Budget 2018 blev det besluttet, at der til byrådet skal udarbejdes en årlig opfølgning på udmøntningen af midlerne fra velfærdsprocenten.

 

Til Budget 2019 var det ikke muligt at realisere ønsket om at hæve udskrivningsprocenten med yderligere 0,2 procentpoint og derved opnå den fulde velfærdsprocent. Opfølgningen i år omfatter derfor skattestigningen i Budget 2017 samt skattestigningen i Budget 2018 – i alt 0,8 procentpoint.

 

Nedenfor præsenteres antallet af ansatte medarbejdere på henholdsvis ældre- og handicapområdet og på børn- og ungeområdet. Der er i alt ansat, fastholdt og opnormeret 868 medarbejdere svarende til 504 årsværk.

 

Ældre- og handicapområdet

Den overordnede status for arbejdet med velfærdsprocenten er tilfredsstillende. Ældre- og Handicapforvaltningen har således ansat/fastholdt 154 medarbejdere svarende til 145 årsværk fordelt på mange forskellige faggrupper. Herunder især pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

 

 Tabel 1: Opfølgning på antal berørte medarbejdere og årsværk i Ældre- og Handicapforvaltningen

 

Børn- og ungeområdet

I forbindelse med udmøntningen af skatteprovenuet i budgetaftalerne for Budget 2017 og Budget 2018 er der for 2019 udarbejdet en opgørelse af antallet af ansættelser for hver enkelt fagafdeling. Samlet set er skatteprovenuet i de forskellige fagafdelinger anvendt til ansættelse af nye medarbejdere, sætte nuværende medarbejdere op i tid eller til at afværge afskedigelser. Ud fra opgørelserne fra fagafdelingerne er der opnormeret og fastholdt medarbejdere for, hvad der svarer til 359 årsværk i Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Nedenfor ses den forventede helårsvirkning (2019) i forhold til medarbejdere og årsværk i Børn- og Ungeforvaltningen. Medarbejdere i denne opgørelse er et udtryk for det samlede antal medarbejdere, der er berørt af skatteprovenutildelingen. Antal medarbejdere er omregnet til årsværk på baggrund af faggruppernes respektive gennemsnitslønninger. Tabellen omfatter både nyansættelser, fastholdte medarbejdere samt medarbejdere, som er gået op i tid.

 

Tabel 2: Opfølgning på antal berørte medarbejdere og årsværk i Børn- og Ungeforvaltningen

 

Effekt

Sagen er en opfølgning på udmøntningen af velfærdsprocenten og har derfor ingen konsekvenser for et eller flere af odensemålene.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender opfølgningen på velfærdsprocenten.

 

Ældre- og Handicapudvalget og Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget:

Rådmændene Søren Windell og Jane Jegind fremsætter følgende ændringsforslag: 

 

"Opfølgning på velfærdsprocenten suppleres med en opgørelse af det totale antal årsværk og medarbejdere for årene 2016, 2017 og 2018 i Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, således at der skabes et reelt billede af, om der i de to forvaltninger er kommet flere medarbejdere."

 

Rådmændene Søren Windell og Jane Jegind stemmer for ændringsforslaget.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Dybro stemmer imod.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og Ældre- Handicapudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Partierne bag Budget 2017 ønskede at hæve skatten med et procentpoint fra 24,5 procent til 25,5 procent - den såkaldte velfærdsprocent.

 

I 2017 fik Odense Kommune af Økonomi- og Indenrigsministeriet lov til at sætte udskrivningsprocenten op med et halvt procentpoint til 25 procent. Merindtægten blev fordelt ligeligt mellem fire kernevelfærdsområder: De yngste børn, skolebørn, udsatte børn samt ældre og mennesker med handicap.

 

Til Budget 2018 blev udskrivningsprocenten hævet med yderligere 0,3 procentpoint til 25,3 procent. Merindtægten blev igen målrettet børn, unge og ældre med fem konkrete tiltag.

 

Denne opfølgning skal være med til at sikre, at den politiske retning holdes ved at dokumentere implementeringen af tiltagene helt ud på de enkelte skoler, institutioner og plejecentre.

 

Opfølgningen har fokus på de specifikke områder, som merindtægten fra velfærdsprocenten blev målrettet i de to budgetter. En oversigt over de besluttede tiltag og de tilknyttede midler inden for Ældre- og Handicapudvalgets område kan ses i tabellen nedenfor.

 

 Tabel 3: Udmøntning af skatteprovenu i Budget 2017 og Budget 2018

 

De forskellige tiltag vil i det følgende blive gennemgået. Opfølgningerne beskriver, hvordan midlerne er udmøntet, og hvilken betydning det har haft for antallet af medarbejdere.

 

1. Ældre og mennesker med handicap (2017) 

Af det ekstra skatteprovenu i 2017 blev der afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020. Midlerne udmøntedes af Ældre- og Handicapudvalget, som fik til opgave at udarbejde en handleplan for at realisere forligspartiernes ambition om en forstærket indsats rettet imod forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering.

 

1a. Bedre bemanding på plejecentre om aftenen 

Plejecentrene fik sammen med lokaludvalgene ansvaret for at udmønte 10,2 mio. kr. Midlerne blev herefter udmøntet dér, hvor de vurderede, at de ville gøre bedst gavn om aftenen. Det betød, at midlerne blev anvendt til at ansætte forskellige typer af faggrupper og på forskellige timetal.

 

På nogle plejecentre ansatte man pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Andre steder ansatte man for eksempel fleksjobbere til at løse praktiske opgaver, som har frigjort det faste personales tid til mere borgernære opgaver.

 

Der er ansat 31 medarbejdere svarende til 27 årsværk. 

 Tabel 4: Udmøntning til "Bedre bemanding på plejecentre om aftenen"

 

1b. Handicapområdet 

I forbindelse med udmøntning af 10 mio. kr. til en styrkelse af handicapområdet blev Projekt Sammen på vej iværksat. Med projektet fik borgerne i målgruppen mulighed for at komme med idéer til, hvordan pengene skulle udmøntes.

 

Forvaltningen spurgte en del af borgerne i målgruppen, hvordan forvaltningen bedst kunne understøtte deres drømme og give dem mere livskvalitet i hverdagen. Efterfølgende var forvaltningen i dialog med pårørende, medarbejdere, ledere og interesseorganisationer, som kom med nye perspektiver og vinkler på de mange idéer, borgerne var kommet med. Det kom der i alt 163 idéer ud af. Borgernes idéer og prioriteringer var herefter omdrejningspunktet, da udvalget den 21/2 2017 godkendte udmøntningen af de 10 mio. kr., og hvor der blandt andet blev afsat midler til:

 

  • Personalestøtte i løbet af arbejdsdagen.
  • Individuelle og fælles aktiviteter.
  • Støtte i hverdagslivet.

 

Der er ansat 19 medarbejdere og derudover er der deltidsansatte, som har fået et forhøjet timeantal. Samlet svarer det til 24 årsværk.  

 

 Tabel 5: Udmøntning til "Handicapområdet"

 

1c. Videreførelse af indsatser fra Ældremilliarden 

Som del af Finansloven for 2014 blev der øremærket 1 mia. kr. årligt til et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Ældre- og Handicapforvaltningens andel var ca. 32 mio. kr. I 2016 overgik midlerne til bloktilskuddet, hvorefter udvalget selv har skullet finansiere indsatserne.

 

I skemaet er præsenteret de indsatser, som udvalget har godkendt skal videreføres med finansiering fra Velfærdsprocenten. Beløbet udgør 8,7 mio. kr. Det svarer til fastholdelsen af 20 medarbejdere svarende til 20 årsværk.  

 

Tabel 6: Oversigt over videreførte indsatser fra Ældremilliarden

 

Tabel 7: Udmøntning til "Videreførelse af Ældremilliardens indsatser" 

 

1d. Aktiviteter i botilbuddene på handicap- og psykiatriområdet 

Der blev udmøntet 1,9 mio. kr. for, at det kommunale tilbud Aktiviteter i plejeboliger også skulle lave aktiviteter på handicap- og psykiatriområdet. I den forbindelse skiftede tilbuddet navn til OK Aktiv.

 

Indsatsen betyder, at OK Aktiv blandt andet laver kreativ café, aktive spil, filmaften, bålhygge, bagning, madlavning, olympiske lege, sangaften, ture ud af huset, sansestimuli og motorikstimuli. Der bliver også arrangeret underholdning på tværs, hvor der tilbydes fælles aktiviteter med plejecentrene.

 

Der er ansat 7 medarbejdere svarende til 5 årsværk.

 

 Tabel 8: Udmøntning til "Aktiviteter i botilbuddene på handicap- og psykiatriområdet"

 

1e. Forebyggelse og sundhedsfremme 

Målet med de 1,1 mio. kr. til forebyggelse og sundhedsfremme var at styrke forvaltningens forebyggelsesindsats for borgere i målgruppen for forvaltningens generelle indsatser.

 

Midlerne er udmøntet til en kompetenceenhed under Akutteam Odense. Enheden laver praksisnær sundhedsfaglig undervisning i de udkørende grupper og på plejecentre for at øge kompetencerne inden for sundhed og forebyggelse.

 

Der er ansat 2 medarbejdere svarende til 2 årsværk. 

 

 Tabel 9: Udmøntning til "Forebyggelse og sundhedsfremme"

 

1.2 Provenustigningen fra velfærdsprocenten (2017) 

Fra 2017 til 2018 var der en provenustigning fra velfærdsprocenten på 7,1 mio. kr. Udvalget besluttede, at midlerne fra provenustigningen skulle tilfalde følgende to områder.

 

1.2a. Indsatser til udsatte og psykiske sårbare borgere 

Udvalget besluttede at målrette 2,1 mio. kr. til en indsats for de udsatte og psykisk sårbare borgere, som mangler overblik og hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.

 

Indsatsen støtter borgere med konkrete problemstillinger omkring f.eks. håndtering af deres økonomi. Derudover er der fokus på at støtte borgerne i at blive optaget i meningsfulde og støttende netværk og fællesskaber.

 

Der er ansat 4 medarbejdere svarende til 4 årsværk.

 

 Tabel 10: Udmøntning til "Indsatser til udsatte og psykiske sårbare borgere"

 

1.2b. Bortfald af sparekrav på handicapområdet 

Udvalget besluttede som del af budget 2016, at der i 2018 skulle spares 5 mio. kr. på handicapområdet. Med tilførslen af midlerne fra velfærdsprocenten besluttede udvalget, at dette sparekrav skulle bortfalde.  

 

Der er fastholdt 12 medarbejdere svarende til 12 årsværk. 

 Tabel 11: Udmøntning til "Bortfald af sparekrav på handicapområdet"

 

1.3 Yderligere provenustigning fra velfærdsprocenten (2017) 

Fra 2018 til 2019 var der en provenustigning fra velfærdsprocenten på 0,9 mio. kr. stigende til 2,2 mio. kr. i 2020, som udvalget besluttede skulle gå til at imødekomme den demografiske udfordring.

 

Der er ansat 2 medarbejdere svarende til 2 årsværk. 

Tabel 12: Udmøntning til "Demografiudfordring" 

 

2. De yngste børn (2017)

I Budget 2017 ønskede forligspartierne at stille stadigt bedre rammer til rådighed for medarbejdere i kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Fokus var på de yngste børns udvikling og læring som en nøgle til at kunne tiltrække og fastholde børnefamilier. Området og de ansatte skulle have et løft, der kunne være med til at sikre den høje kvalitet.

 

Med skatteprovenuet blev der i Budget 2017 afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020 til dagtilbudsområdet.

 

Tabel 13: Udmøntning til "De yngste børn" 

 

3. Skolebørn (2017)

Forligspartierne bag Budget 2017 fremlagde ambitionen om, at alle skolebørn I Odense Kommune skal have en god skoletid med trivsel og læring. Forligspartierne anerkendte, at rammerne for skoleområdet skulle løftes, så der kunne komme flere dygtige medarbejdere på skolerne, for dermed at styrke de daglige rammer for skolebørnene.

 

Med skatteprovenuet blev der i Budget 2017 afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020 til skolerne.

 

Tabel 14: Udmøntning til "Skolebørn" 

 

Tabellen ovenfor viser, hvorledes midlerne er udmøntet. Midlerne er dels anvendt til at dække restfinansieringen af folkeskolereformen, mens det resterende beløb er gået til flere medarbejdere samt fastholdelse af medarbejdere, som ellers ville have været afskediget. Da der i Budget 2018 blev afsat yderligere midler under tiltaget ”En folkeskole for alle”, er der under sidstnævnte tiltag lavet en samlet opgørelse over udmøntningen og betydningen heraf i forhold til ansættelse af medarbejdere på skolerne.

 

4. Udsatte børn (2017)

Budget 2017 satte fokus på de børn, hvis hverdag er præget af svigt, mangel på omsorg og misbrug. For forligspartierne var det afgørende med et fokus på tidligt at udvikle det enkelte barns kompetencer og evne til indlæring samt at skabe bedre forudsætninger for, at flere kan bryde den sociale arv.

 

Med skatteprovenuet i 2017 blev der afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020 til udsatte børn. Midlerne blev udmøntet af Børn- og Ungeudvalget, som fik til opgave at udarbejde en plan for at realisere ambitionen.

 

Tabel 15: Udmøntning til "Udsatte børn" 

 

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 8/11 2016, at midler fra skatteprovenuet udmøntes dels til at imødegå de økonomiske udfordringer, der fortsat var inden for udvalgsrammen og som i al væsentlighed vedrørte det strukturelle underskud i Familie og Velfærd og dels til ansættelse af flere medarbejdere. Underskuddet vedrørte primært anbringelsesudgifter, udgifter til forebyggende foranstaltninger, anbragte børns skolegang og særlige dagtilbud.

 

Med budgetaftalen for Budget 2018 blev forligspartierne enige om, at stigningen på 7 mio. kr. (Fra 4,1 mio. kr. fra 2017 til 11,2 mio. kr. i 2018) fra første halvdel af skatteprovenuet skulle øremærkes til børn og unge i udsatte positioner igennem en styrkelse af socialpædagogiske indsatser og plejefamilieindsatser.

 

Udmøntningen på de 4,1 mio. kr. i 2017 kr. blev brugt til at ansætte 8 socialrådgivere i Børn- og Ungerådgivningen. I udgangen af 2018 blev det besluttet at nedjustere indsatsen med 4 socialrådgivere for at imødekomme den økonomiske ubalance i Børn- og Ungerådgivningen. Hvis Børn- og Ungerådgivningen ikke havde fået tildelt ekstra midler, ville der skulle have været afskediget 4 andre medarbejdere. Derved er der afværget afskedigelser af 4 socialrådgivere som følge af skatteprovenutildelingen.

 

I 2018 blev der ansat 4 familieplejekonsulenter, som er med til at sikre en bedre kontakt til plejefamilierne.

 

Ud over ansættelser er der afsat midler til fælles videreuddannelsesforløb, som har fokus på kompetenceudvikling af familieplejekonsulenter, rekrutteringstiltag, støtte til plejefamilierne, fastholdelse og supervision.

 

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 14/11 2017, at de resterende 4,6 mio. kr. i 2017 og 4,8 kr. i overslagsårene øremærkes til at dække en del af ubalancen i budgettet til anbringelser til socialt udsatte børn og unge.

 

5. Udkørende grupper – hjemmepleje (2018)

Af det ekstra skatteprovenu i 2018 blev der afsat 21,1 mio. kr. til hjemmeplejens udkørende grupper. Udvalget besluttede, at der skulle udmøntes 10 mio. kr. til de udkørende hjemmeplejegrupper i Forløb Fysisk funktionsnedsættelse til en øget rehabiliteringsindsats. De resterende 11,1 mio. kr. blev udmøntet til de udkørende grupper i Forløb Medfødt hjerneskade, Erhvervet hjerneskade, Sindslidende og Vedvarende sygdomsudvikling til styrkelse af den vedvarende rehabiliteringsindsats.

 

Der er ansat 54 medarbejdere svarende til 46 årsværk. 

 

Tabel 16: Udmøntning til "Udkørende grupper - hjemmepleje" 

 

6. Flere ældre i årene fremover (2018)

Forligspartierne vedstod i Budget 2018, at det stigende antal ældre kan give et øget pres på Ældre- og Handicapudvalgets ramme. Der blev afsat 1,2 mio. kr. i 2019 stigende til 3,6 mio. kr. i 2021 og frem til demografiudfordringen.

 

Der er ansat 3 medarbejdere svarende til 3 årsværk. 

 

 Tabel 17: Udmøntning til "Flere ældre i årene fremover"

 

7. En styrket dagpleje (2018)

Med Budget 2018 ønskede forligspartierne at styrke det nære miljø i kommunens dagpleje ved at prioritere flere dagplejepædagoger, som kunne styrke det faglige miljø til gavn for både børn og voksne. Der blev afsat 3,0 mio. kr. fra 2018 og frem til flere dagplejepædagoger.

 

 Tabel 18: Udmøntning til "En styrket dagpleje"

 

En del af de 3 mio. kr. er anvendt til at opnormere dagplejepædagogernes tilsyn med privat pasning med et halvt årsværk. Dette skyldes blandt andet en stor stigning i antallet af indmeldte børn i privat pasning samt et øget lovkrav til tilsynet med privat pasning.

 

Dagplejen har anvendt de resterende tildelte midler til ansættelse af 11 medarbejdere, svarende til 7 årsværk. Antallet af ansættelser dækker over nyansættelser (fuldtids- og deltidsansatte) samt nuværende medarbejdere, der er blevet sat op i tid. Antallet af årsværk er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige årlige lønudgifter pr. faggruppe.

 

8. Styrkede daginstitutioner (2018)

Forligspartierne ønskede i Budget 2018 at fortsætte vejen fra Budget 2017 ved igen at prioritere flere medarbejdere i kommunens daginstitutioner. Denne prioritering gav blandt andet bedre mulighed for at sætte ind i spidsbelastningsperioder samt at styrke arbejdet med børnenes sprog. Der blev afsat 18,1 mio. kr. i 2018 og frem målrettet flere medarbejdere.

 

 Tabel 19: Udmøntning til "Styrkede daginstitutioner"

 

Daginstitutionerne er samlet set tildelt 62 mio. kr. Heraf udgør tildelingen fra skatteprovenuets to tiltag ”De Yngste børn” og ”Styrkede daginstitutioner” 57,6 mio. kr. Den resterende tildeling skyldes netto øgede indtægter fra forældrebetaling, som fratrækkes øgede udgifter til økonomiske fripladstilskud, søskendetilskud samt øgede tilskud til private pasningsordninger, hvor tilskuddene beregnes på baggrund af de øgede budgetterede bruttodriftsudgifter på det kommunale område (Tildeling fra skatteprovenuet). Med tiltaget ”De yngste børn” er daginstitutionerne blevet tildelt yderligere 0,9 mio. kr. i 2019, grundet en stigende skatteprovenutildeling.

 

Daginstitutionerne anvendte de tildelte midler til flere medarbejdere i 2018. Flere medarbejdere er både et udtryk for medarbejdere, der sættes op i tid, og for nyansættelser. Herudover anvendes en mindre del af midlerne til fastholdelse af medarbejdere, som ellers var blevet opsagt grundet faldende børnetal i nogle børnehuse og andre besparelser.

 

Daginstitutionerne har anvendt de tildelte midler til ansættelse af 396 medarbejdere svarende til 160 årsværk. Den resterende del af de tildelte midler er anvendt til fastholdelse af 39 medarbejdere svarende til 16 årsværk.

 

Antallet af ansættelser dækker over nyansættelser (fuldtids- og deltidsansatte) samt nuværende medarbejdere, der er blevet sat op i tid. Antallet af årsværk er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige årlige lønudgifter pr. faggruppe.

 

Opnormeringen af medarbejdere gør det muligt at øge fokus på den tidlige indsats, dannelse og sprog, samt at skabe udviklende og trygge læringsmiljøer for børnene og et øget samarbejde med forældrene.

 

9. En folkeskole for alle (2018)

Med Budget 2018 blev der med velfærdsprocenten afsat 42,2 mio. kr. fra 2018 og frem målrettet flere medarbejdere i den odenseanske folkeskole ud fra nogle vedtagne fokuspunkter. Udvalget har fordelt midlerne til de vedtagne fokuspunkter under følgende overskrifter:

 

  • Flere medarbejdere i folkeskolen
  • Inklusion af børn i udsatte positioner i almene folkeskoler
  • Specialundervisningstilbud
  • Børn i udsatte positioner i indskolingen
  • Socialrådgivere tilknyttet skolerne
  • Rådgivningsordning til familier med børn og unge

 

Fordelingen af midlerne kan ses i nedenstående tabel:

 Tabel 20: Udmøntning til "En folkeskole for alle"

 

Skolerne har anvendt de tildelte midler i 2019 til flere medarbejdere. Flere medarbejdere er både et udtryk for medarbejdere, der sættes op i tid, og for nyansættelser. Herudover anvendes en mindre del af midlerne til fastholdelse af medarbejdere.  

 

Fastholdelse af medarbejdere, er et udtryk for afværgede afskedigelser. Med Budget 2019 udmøntes en række reduktioner af budgetterne, ligesom der for den enkelte skole kan være væsentlige ændringer i antallet af klasser mellem skoleårene. Grundet faldende elevtal i Odense Kommunes folkeskoler er der til kommende skoleår 2019/2020 behov for 14 færre klasser, hvilket har betydet afskedigelser i seneste forflyttelsesrunde. Disse afskedigelser er forbundet med en række øgede lønudgifter til feriegodtgørelse i 2019. Konsekvenserne af reduktionerne og aktivitetsnedgangen på skolerne kan delvis afværges med midlerne fra skatteprovenuet.

 

Nedenfor gennemgås de enkelte deltiltag, samt betydningen af disse.

 

9.a: Flere medarbejdere i folkeskolen (Skole)

De almene folkeskoler er med tiltaget ”Skolebørn” fra budgetforlig 2017 og ”En folkeskole for alle” fra budgetforlig 2018 i alt tildelt 53,3 mio. kr. til flere medarbejdere. Dermed er skolerne blevet tildelt yderligere 0,9 mio. kr. i 2019 grundet en stigende skatteprovenutildeling i tiltaget ”Skolebørn” fra budgetforlig 2017.

 

I 2019 forventer skolerne at have lønudgifter for 41 mio. kr. til medarbejdere ansat for de tildelte midler fra Budget 2017 og 2018. Skolerne har anvendt de tildelte midler til ansættelse af 128 medarbejdere svarende til 110 årsværk. Den resterende del af de tildelte midler, er anvendt til fastholdelse af 102 medarbejdere svarende til 33 årsværk.

 

Antallet af ansættelser dækker over nyansættelser (fuldtids- og deltidsansatte) samt nuværende medarbejdere, der er blevet sat op i tid. Antallet af årsværk er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige årlige lønudgifter pr. faggruppe.

 

9.b: Inklusion af børn i udsatte positioner i almene folkeskoler (Skole)

Med udmøntningen af skatteprovenuet fra Budget 2018 blev der tildelt 9,9 mio. kr. årligt til inklusion af børn i udsatte positioner i almene folkeskoler.

 

Tildelingen af de ekstra midler har for størstedelen af skolerne medført følgende:

  • Trivsels- og undervisningstilbud for sårbare elever.
  • Diverse inklusionsindsatser.
  • Skolepædagoger ved elevernes overgange på skolen.
  • Pædagoger til varetagelse af "flyverfunktion" i forhold til arbejdet med udsatte børn.
  • Inklusionspædagoger til ungemiljøet.

 

9.c: Specialundervisningstilbud (Skole)

Med udmøntningen af skatteprovenuet fra Budget 2018 blev der tildelt 1,3 mio. kr. årligt til specialundervisningstilbud.

 

Specialskolerne har anvendt de tildelte midler til ansættelse af 3 medarbejdere svarende til 2 årsværk. Antallet af ansættelser dækker over nyansættelser (fuldtids- og deltidsansatte) samt medarbejdere, der er blevet sat op i tid. Den resterende del af de tildelte midler er anvendt til fastholdelse af 6 medarbejdere svarende til 2 årsværk. Antallet af årsværk er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige lønudgifter pr. faggruppe i specialskolerne.

 

9.d: Børn i udsatte positioner i indskolingen (Sundhed og Forebyggelse)

Med udmøntningen af skatteprovenuet fra Budget 2018 blev der tildelt 7,0 mio. kr. årligt til børn i udsatte positioner i indskolingen.

 

Børn- og Ungeforvaltningen anvendte i 2018 de 7,0 mio. kr. til ansættelse af 1 tale/hørekonsulent, 2 familiebehandlere, 2 psykologer, 1 fysioterapeut, 3 sundhedsplejersker og 2 lærere. Herudover er 0,6 mio. kr. af midlerne anvendt til sundhedsfaglig støtte på Nørrebjerg skolen. Midlerne er anvendt til ansættelse af en sygeplejerske. Dette svarer til i alt 12 årsværk. Der blev afsat et lignende beløb til Enghaveskolen til frikøb af lærere.

 

Med ansættelse af de nye medarbejdere i 2018 og fastholdelse heraf i 2019 er der i højere grad end tidligere mulighed for at imødekomme behovet for den enkelte skole i forhold til børn i udsatte positioner i indskolingen.

 

9.e: Socialrådgivere tilknyttet skolerne (Familie og Velfærd)

Med udmøntningen af skatteprovenuet fra Budget 2018 blev der tildelt 2,0 mio. kr. årligt til at tilknytte socialrådgivere til skolerne.

 

Der er ansat 4 socialrådgivere i Vagt og Visitation i Børne- og Ungerådgivningen (BUR) svarende til 4 årsværk.

 

9.f: Rådgivningsordning til familier med børn og unge med særlige behov (Familie og Velfærd)

Med udmøntningen af skatteprovenuet fra Budget 2018 blev der tildelt 0,8 mio. kr. årligt til at etablere en rådgivningsordning til familier med børn og unge med særlige behov.

 

Der er ansat 1 forældrerådgiver i Politik og Styring svarende til 1 årsværk. De resterende midler er anvendt til afværgelse af afskedigelser af medarbejdere i Familie og Velfærdsafdelingen.

 

ØKONOMI

Denne sag er alene en opfølgningssag og har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

5. Beredskab Fyn - ændring af vedtægter
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-28-19
RESUMÉ

De fynske kommuner godkendte i december 2018 de overordnede visioner for det fremtidige fynske samarbejde på erhvervsfremmeområdet. I Odense Byråd blev de overordnede visioner for det fremtidige fynske samarbejde på erhvervsfremmeområdet godkendt på byrådsmødet den 12/12 2018.

 

Som en del af det fremtidige samarbejde på erhvervsområdet blev de fynske kommuner enige om, at finansieringen af Beredskab Fyn ændres til en betaling pr. indbygger. Dette blev også godkendt af Odense Byråd den 12/12 2018.

 

Som følge af den ændrede finansiering af Beredskab Fyn er der også behov for at ændre vedtægterne for Beredskab Fyn. Det gøres med denne sag, der således er en formel opfølgning på byrådets beslutning fra 12/12 2018.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender vedtægtsændringerne.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

De fynske kommuner godkendte i december 2018 en ny fordelingnøgle for finansieringen af Beredskab Fyn. I Odense blev beslutningen truffet af byrådet den 12/12 2018.

 

Tidligere blev udgifterne til Beredskab Fyn fordelt efter kommunernes ejerandele, men med de foreslåede vedtægter fordeles udgifterne efter indbyggertal, jf. vedtægternes § 10.2.

 

Derudover er § 9 i vedtægterne ligeledes ændret, således at ejerandele nu beregnes ud fra det årlige bidrag i henhold til § 10.2.

 

De foreslåede nye vedtægter er vedlagt med markerede ændringer.

 

Forslaget til nye vedtægter indeholder også en formel indarbejdelse af de opgaver, som Beredskab Fyn kan varetage efter byggelovgivningen. Dette medfører, at Beredskab Fyn på stedet kan træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven, og der er konkret risioko for personskade. Hvilke konkrete opgaver, der henlægges til Beredskab Fyn, vil indgå i en samarbejdsaftale med den enkelte deltagerkommune.

 

ØKONOMI

I forlængelse af beslutningen i byrådssagen fra 12/12 2018 og ved kommunernes godkendelse af vedtægtsændringer ændres kommunernes finansiering nu formelt med virkning fra 2019. Betalingen vil fremadrettet være baseret på betaling pr. indbygger, hvor fordelingsnøglen hidtil har været baseret på kommunernes faktiske udgifter før etablering af Beredskab Fyn. I sagen fra 12/12 2018 er der redegjort for de overordnede økonomiske konsekvenser for de fynske kommuners finansiering af Erhvervshus Fyn, Film Fyn og Beredskab Fyn. Vedtægtsændringen og det ændrede finansieringsprincip for Beredskab Fyn medfører isoleret set en merudgift for Odense Kommune på ca. 4,5 mio. kr. årligt. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at Odense Kommune fremadrettet opnår mindre udgifter vedrørende finansieringen af de øvrige selskaber. Sagen har ingen konsekvenser for kassen, idet de afledte økonomiske konsekvenser afholdes inden for Borgmesterforvaltningens eksisterende ramme.

 

 

6. Opfølgning på forslag om borgerrådgiver
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-156-19
RESUMÉ

Skal Odense Kommune have en borgerrådgiver?

 

Den 23/1 2019 besluttede byrådet, at Enhedslistens forslag om at etablere en borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune skal belyses nærmere, og at Borgmesterforvaltningen skal komme med en anbefaling til byrådet. Byrådet besluttede også, at eventuelt større økonomiske aspekter af sagen skal indgå i budgetforhandlingerne.

 

I Odense Kommune er der allerede tiltag, der skal forbedre sagsbehandling og dialog. F.eks. har Børn- og Ungeforvaltningen en borgerrådgiverfunktion, der hjælper familier til dialog med kommunen i sager om børn og unge med særlige behov. Og et af tiltagene i handleplanen for pårørendepolitikken er at ansætte to pårørenderådgivere. Herudover har alle forvaltninger fokus på korrekt sagsbehandling, og alle borgere har mulighed for at rette henvendelse til borgmesteren eller rådmændene.

 

På denne baggrund er det ud fra en rent forvaltningsfaglig vurdering Borgmesterforvaltningens anbefaling, at der ikke etableres en uafhængig, central borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune. Der kan derfor være eksempelvis politiske årsager til, at man ønsker en uafhængig, central borgerrådgiverfunktion. Borgmesterforvaltningen anbefaler endvidere, at det som hidtil er muligt at have borgerrådgiverfunktioner, der henhører under Økonomiudvalget eller et stående udvalg.

 

Økonomiudvalget drøftede sagen den 14/8 2019.  

 

Direktørgruppen kan tiltræde Borgmesterforvaltningens anbefaling.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der etableres ikke en uafhængig, central borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune.
  2. Økonomiudvalget og de stående udvalg har som hidtil mulighed for at etablere decentrale borgerrådgiverfunktioner.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Den 23/1 2019 behandlede byrådet Enhedslistens forslag om etablering af en borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune.

 

Enhedslisten foreslog, "at der udarbejdes et forslag om muligheden for at etablere en borgerrådgiver i Odense Kommune. Funktionen skal have til formål at sikre borgernes retssikkerhed og deres kontakt med kommunen bedst muligt. Forslaget skal belyse alle aspekter af fordele, eventuelle ulemper og økonomi, inden sagen forelægges byrådet til beslutning. Borgmesterforvaltningen bedes om at komme med en beskrivelse og beregning af 2-3 modeller for en borgerrådgiverfunktion, gerne med en henholdsvis mindre, mellemstor og større opgaveportefølje for borgerrådgiveren. Det forventes, at der hentes inspiration til ordningens mulige modeller fra forskellige kommuner og regioner."

 

Byrådet godkendte Enhedslistens forslag, og et flertal besluttede at oversende sagen til behandling i Økonomiudvalget. Borgmesterforvaltningen blev således bedt om at komme med anbefalinger og belyse alle relevante aspekter af forslaget. Et flertal af byrådet besluttede endvidere, at eventuelle større økonomiske aspekter af sagen skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

 

Efter Borgmesterforvaltningens oplysninger har 39 kommuner etableret uafhængige borgerrådgiverfunktioner eller tilsvarende.

 

Af 6-byerne har København, Aalborg, Esbjerg og Randers en borgerrådgiverfunktion. Disse er alle organiseret med en uafhængig borgerrådgiver efter kommunestyrelseslovens § 65 e. Århus og Odense har ikke etableret en uafhængig borgerrådgiverfunktion.

 

Inden for rammerne af kommunestyrelsesloven og Odense Kommunes styreform kan borgerrådgiverfunktionen udformes, som byrådet ønsker.

 

Helt overordnet er der to muligheder, hvis man ønsker en borgerrådgiver:

 

A. Uafhængig borgerrådgiver

Ønsker man at benytte en model med en uafhængig borgerrådgiver, er der i kommunestyrelseslovens § 65 e krav om, at borgerrådgiveren ansættes af byrådet. Herudover er der rig mulighed for at udforme funktionen, som man ønsker. Dette betyder blandt andet, at selvom en borgerrådgiver i forskellige kommuner har samme funktionsområde, kan der være stor forskel på borgerrådgivernes arbejdsmetoder.

 

I afsnit 1 er de nærmere rammer for en uafhængig borgerrådgiver beskrevet, og i afsnit 2 samt bilag 1 beskrives borgerrådgiverfunktionen i 6-byerne.

 

B. Borgerrådgiver ansat i en forvaltning

Det er muligt at etablere en borgerrådgiverfunktion, der henhører under et udvalg.

 

Der er eksempelvis allerede etableret en borgerrådgiverfunktion i Børn- og Ungeforvaltningen. Ordningen henvender sig til familier og borgere, der har brug for hjælp til dialog med kommunen i sager om børn og unge med særlige behov.

 

Endvidere har byrådet på mødet den 26/6 2019 med Handleplanen for Pårørendepolitikken truffet beslutning om, at der skal ansættes to pårørenderådgivere.

 

Tilsvarende vil der eksempelvis kunne etableres en borgerrådgiverfunktion i Borgmesterforvaltningen, der kunne tillægges en rådgivende funktion over for alle forvaltninger.

 

I afsnit 3 er de allerede igangværende tiltag vedrørende borgerrådgivning i Odense Kommune nærmere beskrevet. I afsnit 4 er øvrige muligheder for bistand beskrevet, og i afsnit 5 har Borgmesterforvaltningen oplistet eventuelle yderligere tiltag i Odense Kommune.

 

Borgmesterforvaltningens anbefaling fremgår af afsnit 6.

 

1. De overordnede rammer for en uafhængig borgerrådgiver

 

1.1. Organisering

Ifølge kommunestyrelseslovens § 65 e kan der i styrelsesvedtægten træffes bestemmelse om at oprette en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller Økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning.

 

Modellen indebærer, at borgerrådgiverfunktionen administreres direkte under byrådet, og at borgerrådgiveren dermed ikke henhører under borgmesterens eller rådmændenes øverste daglige ledelse.

 

Byrådet vil dog kunne delegere sine beføjelser til Økonomiudvalget, et stående udvalg eller forvaltningen. En beslutning om delegation vil kunne omfatte en enkeltstående konkret sag vedrørende borgerrådgiverfunktionen, men også mere generelt administrationen af visse spørgsmål vedrørende borgerfunktionen. Delegationen vil kunne omfatte enkelte eller alle beføjelser i en sag.

 

Byrådet kan også beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg til at rådgive sig i og forberede sager vedrørende borgerrådgiverfunktionen. Lederen af borgerrådgiverfunktionen skal dog ansættes og afskediges af byrådet. Denne kompetence kan ikke delegeres.

 

Modellen indebærer som udgangspunkt også, at sager vedrørende borgerrådgiverfunktionen forelægges direkte i byrådet uden den almindelige udvalgsforberedelse. Byrådet kan dog fravige dette, så sager til byrådet forberedes via et udvalg.

 

Som nævnt indebærer modellen, at borgerrådgiverfunktionen administreres direkte under byrådet. Det er derfor byrådet, der har den øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen. Som det gælder for borgmesterens og rådmændenes øverste daglige ledelse, er den af overordnet karakter. Byrådet kan derfor overlade sine ledelsesopgaver til en eller flere kommunale chefer.

 

Den øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen omfatter ikke nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. En beslutning om at overlade ledelsesbeføjelser til f.eks. stadsdirektøren indebærer derfor ikke, at stadsdirektøren har instruktionsbeføjelse i forhold til indholdet af borgerrådgiverens sager.

 

Kommunestyrelseslovens § 65 e sætter ingen begrænsninger for byrådets muligheder for at ændre en beslutning om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion. Byrådet vil derfor i en valgperiode frit kunne beslutte at oprette, ændre eller nedlægge funktionen med de almindelige to behandlinger, det kræver for at ændre styrelsesvedtægten.

 

Det vil være op til byrådet at beslutte, hvordan den vil benævne sin borgerrådgiverfunktion, herunder om den skal benævnes borgerrådgiver. Det fremgår dog af loven om Folketingets Ombudsmand, at betegnelsen "ombudsmand" eller anden betegnelse, der er egnet til forveksling hermed, ikke må benyttes.  

 

1.2. Opgaver

En borgerrådgiver kan i medfør af kommunestyrelseslovens § 65 e, stk. 4, kun varetage opgaver vedrørende:

 

  • Rådgivning og vejledning af borgerne.
  • Tilsyn med kommunens administration.

 

Borgerrådgiveren kan ikke varetage opgaver, der er henlagt til en anden myndighed, herunder en klageinstans. Kan en sag indbringes for en klageinstans, må borgerrådgiveren enten videresende sagen dertil eller vejlede borgeren om muligheden herfor.

 

En uafhængig borgerrådgiver kan ikke ændre afgørelser eller træffe afgørelser i sager. Er en borger utilfreds med en afgørelse i eksempelvis en ydelsessag, vil borgerrådgiveren ikke kunne foretage en ny bindende vurdering af sagen eller ændre afgørelsen. Borgerrådgiverens opgave i et sådant tilfælde vil derimod være enten at rådgive borgeren om, hvem man kan rette henvendelse til, eller at videregive sagen til den rette forvaltning.

 

Byrådet fastsætter borgerrådgiverens opgaver, som derfor ikke behøver omfatte begge funktionsområder eller alle opgaver inden for de to områder.  

 

2. Borgerrådgivere i 6-byerne

 

Formålet med borgerrådgiverne i 6-byerne er at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen samt bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

 

Borgerrådgiverne skal gøre det lettere for borgere, brugere og erhvervsdrivende at klage over forhold, der vedrører kommunen. Borgerrådgiveren skal desuden medvirke til, at klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. 

 

Borgerrådgiverne afgiver en årlig beretning til byrådet, hvor borgerrådgiverne blandt andet redegør for eventuelle overordnede sagsbehandlingsmæssige forhold, som ikke er tilfredsstillende. Borgerrådgiverne kan i den forbindelse komme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmester/rådmænd eller forvaltninger.

 

Ud fra borgerrådgivernes årsrapporter anslår Borgmesterforvaltningen, at ca. 50% af alle henvendelser til borgerrådgiverne vedrører, hvad der i Odense Kommune svarer til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Ca. 20% af henvendelserne anslås at vedrøre, hvad der svarer til Børn- og Ungeforvaltningen. Ca. 4-12% vedrører, hvad der svarer til Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Ud fra årsrapporterne kan Borgmesterforvaltningen ikke anslå en generel fordeling mellem øvrige, generelle henvendelser og henvendelser vedrørende, hvad der svarer til By- og Kultur-forvaltningen og Borgmesterforvaltningen.

 

I bilag 1 er borgerrådgivernes opgaver, kompetencer og arbejdsmetoder nærmere beskrevet.

 

3. Igangværende og kommende borgerrådgiverrelaterede tiltag i Odense Kommune

 

3.1. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har der igennem de senere år været et øget fokus på at øge både borgernes retssikkerhed og lovmedholdelighed i kerneopgaven samt styrke kommunikationen og dialogen med borgerne. Langt den største indsats sker hver dag igennem forvaltningens mange kerneydelser med udgangspunkt i én plan. Herudover kan nævnes tre konkrete metoder, der skal styrke rådgivning til og dialog med borgerne.

 

Metode 1: Strategi for mødet med borgeren

Beskæftigelses- og Socialudvalget vedtog i januar 2017 Strategi for mødet med borgeren. Strategien opstiller idealer for, hvordan borgeren skal opleve mødet med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Strategien opstiller idealer for det gode møde i forhold til fire fokuspunkter:

  1. Hvor mødes vi? (Lokation)
  2. Hvordan mødes vi? (Relation)
  3. Hvordan taler vi sammen? (Kommunikation)
  4. Hvordan skaber vi gode muligheder sammen? (Løsninger)

 

I øjeblikket er forvaltningen ved at udarbejde et handleplanskatalog i forlængelse af strategien med en række initiativer, som kan forbedre mødet med borgeren. Handleplanskataloget er blevet til i samspil med borgere og partsrepræsentanter. Der er i handleplanskataloget særligt fokus på de længere forløb. Målet er, at initiativerne skal medføre kortere, mere fleksible og bedre forløb.

 

Metode 2: Rådmandshenvendelser

Alle borgere i Odense Kommune er velkomne til at skrive til rådmand Brian Dybro. Der er mange borgere (ca. 120 unikke borgere pr. år), som benytter sig af muligheden for at kontakte ham. Dialogen med borgerne prioriteres højt, og der stiles derfor efter, at der gives svar inden for 14 dage. Alle rådmandshenvendelser håndteres også administrativt, ligesom der evalueres og samles op flere gange om året for at drage læring og forbedre kerneydelserne.

 

Metode 3: Projekt Lækre breve

Projekt Lækre breve har fokus på, at borgerne får ensartede, korrekte og letforståelige breve, som efterlader borgerne med de bedste forudsætninger for at begå sig i den kommunale verden. Forvaltningen ønsker den mest appetitlige og lovmedholdelige kommunikation. Brevene formuleres og struktureres derfor, så sproget og informationerne er letforståelige. Det er vigtigt, at forvaltningens skriftlige møde med borgerne er optimalt og brugervenligt.                  

 

3.2. Børn- og Ungeforvaltningen

Børn- og Ungeforvaltningen har i ca. et år tilbudt hjælp fra en forældrerådgiver til familier og borgere. Hjælpen ydes, hvis der er brug for hjælp til dialog med kommunen i sager om børn og unge med særlige behov. Hjælpen kan være i form af telefonisk rådgivning eller et møde. Forældrerådgiveren er ansat i Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Forældrerådgiveren rådgiver således forældre, der har brug for en guide til at forstå afgørelser eller på anden måde føler, at de sidder fast i systemet. Forældrerådgiveren yder hjælp til at få den mest konstruktive dialog med kommunen som muligt.

 

Forældrerådgivningen tilbyder:

  • Individuelle afklaringssamtaler.
  • Rådgivning om regler på området.
  • At finde den rette medarbejder, afdeling eller myndighed.
  • At etablere kontakten til de medarbejdere eller den afdeling i Odense Kommune, som borgeren gerne vil i dialog med.
  • At skabe de rette rammer for et dialogmøde.

 

Forældrerådgivningen tilbyder IKKE:

  • At ændre en afgørelse, som kommunen har truffet.
  • At hjælpe med at formulere klager over kommunens afgørelser.

 

Forældrerådgiverfunktionen evalueres løbende via dialog blandt brugerne. Børn- og Ungeudvalget vil i foråret 2020 få forelagt en sag om evaluering af forældrerådgiverfunktionen. På dette tidspunkt vil tilbuddet have været i funktion i to år.

 

Alle borgere i Odense Kommune er velkomne til at skrive til rådmand Susanne Crawley Larsen. Henvendelserne prioriteres højt, og der stiles efter, at henvendelserne besvares inden for 5-7 arbejdsdage. Rådmanden modtager ca. 100 borgerhenvendelser om året (antallet af enkelthenvendelser er større, da der eksempelvis godt kan være flere henvendelser fra en borger om samme sag).

 

3.3. Ældre- og Handicapforvaltningen

Ældre- og Handicapforvaltningen har i flere år arbejdet rehabiliterende, hvor målet er, at borgeren oplever:

  • At leve et meningsfuldt og værdigt liv.
  • At kunne klare sig så selvstændigt som muligt så længe som muligt.
  • At have kontrol over sin hverdag med mulighed for selv at træffe beslutninger.

 

Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem borgeren, de pårørende og medarbejderne i Ældre- og Handicapforvaltningen. Samarbejdet er karakteriseret ved en respektfuld, forpligtende og ligeværdig dialog.

 

Medarbejderne i Ældre- og Handicapforvaltningen stiller deres faglige viden og færdigheder til rådighed for borgeren. Borgeren kan dermed ud fra eget liv og egne ressourcer træffe selvstændige valg og handle derefter i det omfang, det er muligt. Borgerne og medarbejderne og eventuelt borgernes pårørende lægger i fællesskab en plan for de indsatser, borgeren har behov for med udgangspunkt i borgerens mål.

 

Samtlige 4000 medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen er kompetenceudviklet i at arbejde rehabiliterende.

 

Foruden ovenstående har Ældre- og Handicapforvaltningen også en række andre indsatser, som er medvirkende til at understøtte samarbejde med borgerne:

 

Indsats 1: Den motiverende samtale og relationel koordinering

Samtlige medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen er kompetenceudviklet i såvel den motiverende samtale og Relationel koordinering.

 

Den motiverende samtale er en præcis samtalemetode. I samtalemetoden er der fokus på, hvordan man i samtalen bedst støtter og styrker en persons egen motivation til at gennemføre en personlig forandring. Det er dog en forudsætning for at kunne samarbejde om en forandring, at der er en god relation. Derfor er der i metoden også fokus på at udvikle eller bevare en positiv relation.

 

Relationel koordinering er et redskab til, hvordan man som medarbejder styrker det tværfaglige samarbejde til gavn for borgerens rehabiliteringsforløb.

 

Indsats 2: Rådmandshenvendelser

Alle borgere i Odense Kommune er velkomne til at skrive til rådmand Søren Windell. Der er mange borgere, som benytter sig af muligheden for at kontakte rådmanden eller direktøren. Rådmanden prioriterer dialogen med borgerne højt. Ældre- og Handicapforvaltningen har krav om, at rådmanden eller direktøren skal svare borgeren inden for 14 dage.

 

Én gang om året orienteres Ældre- og Handicapudvalget om rådmandshenvendelserne det forgange år.

 

Som et nyt initiativ er der igangsat et forsøg med, at den ansvarlige chef for det område, som borgeren har henvendt sig om, i nogle tilfælde kontakter borgeren telefonisk lige efter, at rådmandhenvendelsen er modtaget. Dette forsøg er for at imødekomme borgeren og for at skabe en god dialog fra begyndelsen. Indtil videre er der kun positive erfaringer fra denne metode.

 

Indsats 3: Sagsbehandlingstider

Ældre- og Handicapforvaltningen får én gang om året sagsbehandlingstiderne til godkendelse. Der er stor fokus på, hvorledes der kan rettes op på sagsbehandlingstiderne på de områder, hvor sagsbehandlingstiderne er for lange.

 

3.4. By- og Kulturforvaltningen

For at sikre et højt kendskab til sagsbehandlingsregler afholder By- og Kulturforvaltningen tre gange om året introduktionskurser for alle nyansatte i forvaltningen. Introkurserne er opdelt i tre moduler, som afholdes inden for 14 dage/3 uger.

 

Modul 1 er obligatorisk for alle nye medarbejdere. Her gives en introduktion til det at arbejde i en politisk organisation, og hvad det betyder for den måde, forvaltningen løser sine opgaver på. På modulet gennemgås bl.a. den politiske styreform i Odense Kommune, kommunens vision og By- og Kulturforvaltningens kerneopgave. Der er desuden casedrøftelser på baggrund af de dilemmaer, ansatte i forvaltningen kan møde i deres hverdag. Endelig gennemgås gaveregler, tavshedspligt, ytringsfrihed og håndtering af pressen.

 

Modul 2 og 3 er for medarbejdere, der har administrative funktioner, og som har adgang til en computer.

På modul 2 gennemgås de centrale principper og regler, der er for arbejdet i en politisk organisation. De to bærende temaer er embedsmandspligter og forvaltningsretlige principper og regler. Modulet har til formål dels at rette fokus mod de politikere, forvaltningen til dagligt betjener og rådgiver, og de normer, der gør sig gældende her. Dernæst rettes fokus mod borgerne og nogle af de forvaltningsretlige principper og regler, som er vigtige at kende og kunne handle efter. Også på dette modul er der casedrøftelser.

 

Modul 3 er et nyt tiltag og er under udarbejdelse. Det forventes at blive afholdt første gang i efteråret 2019. Modulet omhandler det offentliges journaliseringspligt og en praktisk gennemgang af, hvordan man opretter sager og journaliserer dokumenter i SBSYS.

 

Tiltaget med introduktionskurser har kørt over en årrække, og tiltaget evalueres løbende og tilrettes efter behov.

 

Alle borgere og virksomheder har mulighed for at komme i direkte dialog med by- og kulturrådmanden. I 2018 modtog by- og kulturrådmanden 870 rådmandshenvendelser, som indholdsmæssigt dækker over alt fra gode idéer og forslag til klager og frustrationer.

 

By- og kulturrådmanden prioriterer at besvare henvendelserne. Således besvares alle henvendelser, og dette gøres som udgangspunkt inden for én uge. Gennem den direkte dialog får by- og kulturrådmanden et godt indblik i borgere og virksomheders oplevelse af By- og Kulturforvaltningens serviceniveau og løsning af kerneopgaven. Samtidig er rådmandshenvendelserne med til at inspirere til nye eller andre arbejdsgange i forvaltningen.

 

Rådmandshenvendelserne samt besvarelserne af disse evalueres løbende.

 

By- og Kulturforvaltningen gennemgår som udgangspunkt alle forvaltningens offentliggjorte sagsbehandlingstider én gang om året. Dette med henblik på at undersøge, om de fortsat er gældende. Uanset om der foretages ændringer i forvaltningens sagsbehandlingstider, forelægges disse til godkendelse i By- og Kulturudvalget. Øges sagsbehandlingstiderne, orienteres Økonomiudvalget ligeledes. De nuværende godkendte sagsbehandlingstider fremgår af Odense Kommunes hjemmeside.

 

3.5. Borgmesterforvaltningen

Borgmesterforvaltningen træffer meget få myndighedsafgørelser. Borgmesterforvaltningen oplever endvidere meget få klager over de myndighedsafgørelser, der træffes.

 

Alle borgere og virksomheder har mulighed for at kontakte borgmesteren, og besvarelse af henvendelserne har høj prioritet. Det er dog yderst sjældent, at henvendelserne til borgmesteren handler om klager over Borgmesterforvaltningens administration.

 

På denne baggrund er der i Borgmesterforvaltningen ikke iværksat generelle tiltag i relation til sagsbehandlingsregler og dialog med borgerne.

 

Alle medarbejdere i Borgmesterforvaltningen har dog adgang til at kontakte Jura, hvis de er i tvivl om f.eks. sagsbehandlingsregler, eller hvis der skulle komme en klage. I sager vedrørende aktindsigt er der altid tæt dialog med Jura, såfremt en afdeling påtænker at meddele helt eller delvist afslag på en aktindsigtsanmodning.

 

3.6. Initiativer i Handleplan for Odense Kommunes Pårørendepolitik

Byrådet godkendte den 26/6 2019 Handlingsplanen for Pårørendepolitikken. Pårørendepolitikken og handlingsplanen vedrører primært Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Handlingsplanens fokus er pårørende til de borgere, der har en sag i en af de tre forvaltninger. De direkte berørte borgere er dog indirekte også omfattet af handlingsplanens tiltag. Hvis den direkte berørte borger er et barn, vil barnets forældre være direkte omfattet af handlingsplanen.

 

Handlingsplanen indeholder følgende elementer, hvor det især er elementerne 1A, 1B, 3 og 4, der er relevante for overvejelserne om en borgerrådgiver:

 

1A: Ansættelse af to pårørenderådgivere i efteråret 2019, der skal vejlede og guide pårørende, så de pårørende bedre kan takle hverdagen.

 

1B: Ansættelse af en pårørenderådgiver for børn, der skal facilitere gruppeforløb og sikre, at børnene bedst hjælpes og understøttes i hverdagen.

 

2: I samarbejde med University College Lillebælt udarbejdes et uddannelsesmodul for medarbejdere, der samarbejder med pårørende.

 

3: Der etableres en hjemmeside for pårørende. Hjemmesidens formål er, at pårørende til borgere i Odense skal kunne finde relevante oplysninger om det at være pårørende.

 

4: Dialogmøder med de pårørende i efteråret 2019. Rådmændene for Ældre- og Handicapudvalget, Børn- og Ungeudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget vil invitere til en række borgermøder.

 

 

4. Hvor kan borgerne ellers få hjælp

 

Hvis en afgørelse truffet af Odense Kommune kan påklages, vil det fremgå af afgørelsen, hvordan og hvem borgeren kan klage til.

 

Kan en afgørelse ikke indbringes for en klage- eller tilsynsmyndighed, kan borgeren rette henvendelse til Ankestyrelsen eller Folketingets Ombudsmand. Både Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand afgør dog selv, hvorvidt de ønsker at tage en sag op.

 

Ønsker en borger at få hjælp til at varetage sine interesser, har borgeren også mulighed for at rette henvendelse til f.eks. en advokat eller til en af de forskellige private organisationer og lignende, der tilbyder hjælp til borgerne. Som eksempler herpå kan nævnes forskellige tilbud om gratis retshjælp i Odense (f.eks. Odense Advokatforenings retshjælp, Retshjælpen Fyns afdeling i Vollsmose og De jurastuderendes retshjælp) samt gratis bisidderordninger (f.eks. via SIND eller Bisiddergruppen Odense).

 

 

5. Kan Odense Kommune gøre mere inden for de nuværende budgetter

 

Som beskrevet i afsnit 3 er der i forvaltningerne med meget borgerkontakt allerede igangsat eller planlagt initiativer vedrørende dialog, vejledning og retssikkerhed.

 

Ud fra et generelt perspektiv har Borgmesterforvaltningen overvejet, om man ved hjælp af yderligere tiltag kunne styrke især det retssikkerhedsmæssige. Borgmesterforvaltningen har således overvejet følgende yderligere tiltag, som de enkelte forvaltninger kan overveje:

 

  • Øge fokus på sagsbehandlingsregler via interne undervisningsforløb.
  • Etablere obligatoriske velkomstkurser for alle nye administrative medarbejdere i alle forvaltninger. Velkomstkurserne kunne tage udgangspunkt i erfaringerne fra By- og Kulturforvaltningen.
  • Øge den interne information om, at det er muligt for sagsbehandlerne at få mundtlig sparring med og rådgivning af kommunens jurister vedrørende bl.a. sagsbehandlingsregler.
  • Informere yderligere om, hvem man som borger kan kontakte, hvis man har generelle spørgsmål eller brug for vejledning vedrørende kommunens myndighedsområder.
  • Skabe et ensartet overblik over typen af rådmandsklager.

  

6. Borgmesterforvaltningens anbefalinger

 

Ønsket om at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen er helt centralt for alle forvaltninger. Tilsvarende er det en kerneopgave at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

 

En borgerrådgiver kan være med til at sikre fokus på disse regler og normer. Det er dog Borgmesterforvaltningens vurdering, at etablering af borgerrådgiverfunktion ikke i sig selv forbedrer disse elementer. Borgerrådgiveren vil naturligvis kunne være med til at sikre fokus om disse forhold, og med en uafhængig borgerrådgiver vil nogle borgerne formentlig også føle, at de får en mere uvildig rådgivning.

 

Som nævnt ovenfor anslår Borgmesterforvaltningen, at ca. 50% af alle henvendelser til borgerrådgiverne i 6-byerne vedrører Beskæftigelses- og Socialforvaltningens sagsområder. Desuden anslås det, at ca. 20% af henvendelserne vedrører Børn- og Ungeforvaltningens sagsområder, og ca. 4-12% vedrører Ældre- og Handicapforvaltningens sagsområder.

 

Da Handleplanen for pårørendepolitikken netop har disse tre forvaltninger som sit fokusområde, og da Børn- og Ungeforvaltningen allerede har etableret en borgerrådgiverfunktion vedrørende børn og unge med særlige behov, er det Borgmesterforvaltningens rent forvaltningsfaglige anbefaling, at der indtil videre ikke etableres en borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune. Der kan være eksempelvis politiske årsager til, at man ønsker en borgerrådgiverfunktion.

 

Borgmesterforvaltningens forvaltningsfaglige anbefaling om ikke at etablere en borgerrådgiver, skal også ses i lyset af, at forvaltningerne løbende har fokus på sagsbehandlingsregler, sagsbehandlingstider og forbedring af dialogen med borgerne.

 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, heller ikke for kommunens kassebeholdning.

 

Hvis der ønskes indført en uafhængig, central borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune, afhænger de økonomiske konsekvenser primært af, hvor mange årsværk der afsættes til ordningen.

 

Ud over udgifter til selve borgerrådgiverfunktionen må det forventes, at en borgerrådgiverfunktion også vil påføre forvaltningerne yderligere administrative opgaver, idet forvaltningerne vil skulle besvare henvendelser fra borgerrådgiveren og eventuelt afgive redegørelser til denne.

 

 

7. Flytning af Sundhedssekretariat
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-69-18
RESUMÉ

Der er store synergier imellem arbejdet med sundhed i henholdsvis Sundhedssekretariatet i Borgmesterforvaltningen og arbejdet med sundhed i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Derfor flyttes medarbejdere og budget til Sundhedssekretariatet samt midler til understøttelse af chefgruppen for sundhed fra Borgmesterforvaltningen og integreres i Ældre- og Handicapforvaltningen. Dette sker som led i de administrative reduktioner, der indgår i Økonomiudvalgets budgetforudsætninger i Budgetforslaget til Budget 2020. MED-involvering sker i overensstemmelse med vanlig praksis.

 

Fordi flere medarbejdere har opsagt deres job i Sundhedssekretariatet i den seneste tid, har Sundhedssekretariatet svært ved at løfte den nuværende opgaveportefølje. Det indstilles derfor, at Sundhedssekretariatet flyttes allerede pr. 1/10 2019.

 

De tværgående opgaver inden for sundhedsområdet henhører fortsat under Økonomiudvalget med rådgivning fra Sundhedsudvalget. Sundhedspuljer og den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsområde (KMF) vil ligeledes stadig henhøre under Økonomiudvalget. Der er derfor ikke behov for en ændring af kommunens styrelsesvedtægt.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender, at Sundhedssekretariatet samt midler til understøttelse af chefgruppen for sundhed flyttes fra Borgmesterforvaltningen og integreres i Ældre- og Handicapforvaltningen fra 1-10-2019 og frem.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Den konkrete budgetflytning sker, i overensstemmelse med Økonomiudvalgets budgetbidrag, i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2020.

 

Sagen har ikke konsekvenser for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. De økonomiske konsekvenser ved den nye ferielov
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 81.27.01-P00-1-19
RESUMÉ

Ved overgangen til ny ferielov opstår der en pulje af indefrosne feriemidler for alle ansatte i Odense Kommune. Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvordan Odense Kommune skal afregne denne pulje til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

 

Overgangen til de nye ferieregler er samlet set økonomisk neutral for Odense Kommune. I forbindelse med overgangen til de nye regler nulstilles alle medarbejderes feriesaldo ved, at medarbejdernes ferieopsparing indefryses. Medarbejdernes feriesaldo vil efter overgangen til de nye ferieregler ligge på et meget lavere niveau end i dag.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.  

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Odense Kommune beholder den samlede pulje af indefrossen ferieopsparing ved overgangen til de nye ferieregler i efteråret 2020. Odense Kommune indbetaler puljen til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, efterhånden som midlerne opkræves af fonden. Herudover foretager Odense Kommune frivilligt løbende indbetalinger til fonden. 
  2. Den indefrosne ferieopsparing opkræves fra arbejdsstederne, når en medarbejder fratræder sin stilling for at tiltræde en ny stilling enten i samme forvaltning, i en anden forvaltning eller udenfor Odense Kommune. Desuden opkræves den indefrosne opsparing, hvis medarbejderen fratræder til ledighed eller forlader arbejdsmarkedet. 
  3. Opkrævningen fra arbejdsstederne sker med henblik på frivillig indbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Opkrævningen sker ved, at midlerne overføres fra arbejdsstedernes lønkonti i forbindelse med ferieafregningen til fratrådte medarbejdere. Opkrævningen påbegyndes den 1/9 2019. 
  4. Ansvaret for håndtering og administration af den indefrosne ferieopsparing placeres centralt i Borgmesterforvaltningen, der ligeledes håndterer opkrævningen af administrationsbidraget til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.  
  5. Der overføres i alt 385.000 kr. årligt fra 2019 og frem fra forvaltningernes budgetramme til en pulje under Økonomiudvalget. Puljen skal dække udgifterne til administrationsbidraget til den nye fond. 

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Med overgangen til nye ferieregler opstår der en pulje af indefrosne feriemidler for de fleste af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked. Lønmodtagerne kan få udbetalt den indefrosne ferieopsparing, når de forlader arbejdsmarkedet. Opsparingen skal administreres af den nyoprettede Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

 

For Odense Kommunes medarbejdere forventes den samlede indefrosne ferieopsparing at blive på ca. 560 mio. kr. Odense Kommune kan beholde de indefrosne feriemidler ved overgangen til de nye ferieregler. Kommunen vil modtage opkrævninger fra fonden, efterhånden som midlerne skal udbetales til lønmodtagerne. Herudover kan kommunen foretage frivillige indbetalinger til fonden. Dette vil give Odense Kommune en bedre mulighed for at styre, hvornår det enkelte arbejdssted skal belastes med udgiften til den indefrosne ferieopsparing. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at Odense Kommune vælger denne mulighed.

 

Alternativerne er:

  • At afregne hele den indefrosne ferieopsparing på ca. 560 mio. kr. til fonden på én gang i efteråret 2020.

Dette alternativ vurderes hverken at være realistisk eller hensigtsmæssigt.

 

  • At undlade at foretage frivillige indbetalinger.

Af de medarbejdere, der nu er ansat i Odense Kommune, forventes de sidste at forlade arbejdsmarkedet i 2072. Med et så langt tidsperspektiv vil det blive både vanskeligt og administrativt tungt at identificere, hvor den indefrosne ferie er opsparet, og hvem der dermed skal betale for opkrævningen.      

 

Overgangen til de nye ferieregler er samlet set økonomisk neutral for Odense Kommune. I forbindelse med overgangen til de nye regler nulstilles alle medarbejderes feriesaldo ved, at medarbejdernes ferieopsparing indefryses. Medarbejdernes feriesaldo vil efter overgangen til de nye ferieregler ligge på et meget lavere niveau end i dag.

 

Med de nuværende regler har arbejdsstederne en stor udgift, når en medarbejder fratræder, og vedkommendes feriesaldo nulstilles. Med de nye regler vil arbejdsstederne have en lille udgift, når en medarbejder fratræder, og en større udgift, når medarbejderens indefrosne ferieopsparing skal indbetales. Det samlede udgiftsniveau for arbejdsstedet vil dog være ens før og efter overgangen til de nye regler.

 

For at sikre, at arbejdsstederne vil opleve en udgiftsbelastning så tæt som muligt på den, de kender i dag, anbefales det derfor, at det enkelte arbejdssted belastes med den indefrosne ferieopsparing, når en medarbejder fratræder sin stilling. Dette med henblik på at indbetale den indefrosne opsparing som en frivillig indbetaling til Fonden.

 

Da indefrysningen af ferieopsparing sker pr. 1/9 2019, vil arbejdsstederne allerede fra dette tidspunkt opleve, at udgiften til ferieafregning bliver mindre, når en medarbejder fratræder.  Derfor vil arbejdsstederne allerede fra dette tidspunkt blive belastet med udgifterne til den indefrosne ferieopsparing ved en medarbejders fratrædelse.

 

For at sikre en ensartet håndtering af den indefrosne ferieopsparing anbefales det, at ansvaret for håndteringen placeres centralt i Borgmesterforvaltningen.

 

Fra 1/1 2019 har ATP opkrævet et administrationsbidrag fra alle arbejdsgivere. Administrationsbidraget skal finansiere driften af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. I 2019 er bidraget 28 kr. pr. årsværk. Det svarer til en samlet forventet udgift på 385.000 kr. for Odense Kommune. Administrationsbidraget opkræves samlet for hele kommunen med opkrævningen af ATP-bidrag. For at sikre en smidig håndtering af udgiften foreslås det, at der overføres samlet 385.000 kr. pr. år fra forvaltningernes budget til en central pulje i Borgmesterforvaltningen, hvorfra udgiften afholdes. Overførslen sker med virkning fra 1/1 2019, og beløbet fordeles forholdsmæssigt mellem forvaltningerne svarende til antal medarbejderårsværk i 2018.  

      

ØKONOMI

Der overføres samlet 385.000 kr. pr. år fra forvaltningernes budget til en central pulje i Borgmesterforvaltningen til afholdelse af administrationsbidraget til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Overførslen sker med virkning fra 1/1 2019, og beløbet fordeles således mellem forvaltningerne:

 

Forvaltning

Andel af samlet årsværk*

Andel af administrationsbidrag

Borgmesterforvaltningen

                      5 %

                   19.250 kr.

By- og Kulturforvaltningen

                    10 %

                   38.500 kr.

Børn- og Ungeforvaltningen

                    45 %

                 173.250 kr.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

                    11 %

                   42.350 kr.

Ældre- og Handicapforvaltningen

                    29 %

                 111.650 kr.

I alt

                   100 %

                 385.000 kr.

* Fordelingen er hentet fra Organisationsregnskab 2018.

 

Den anbefalede model for driftsbelastning og afregning af den indefrosne ferieopsparing indebærer, at det samlede udgiftsniveau, både for de enkelte arbejdssteder og Odense Kommune som helhed, stort set er uændret i forhold til nuværende. Sagen har derfor ikke konsekvenser for kassebeholdningen, idet udgiften til det førnævnte administrationsbidrag afholdes inden for forvaltningernes eksisterende budgetrammer.

 

 

9. Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet pr. 31.05.2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-S00-11-19
RESUMÉ

Byrådet har besluttet at investere 84,5 mio. kr. i beskæftigelsesfremmende indsatser, der forventes at indbringe en samlet gevinst på 128,9 mio. kr. i perioden fra 2017 til 2020. I henhold til den vedtagne tidsplan for opfølgningen af investeringsprojekterne gives der en afrapportering i denne sag.

 

Byrådet skal ved denne opfølgning tage stilling til en permanentgørelse eller ophør af investeringsprojekterne Styrket CV-indsats, Academic Partnership, Flere samtaler – Forsikrede ledige, Sygedagpenge: Tværfagligt team og Flere samtaler – Jobparate kontanthjælpsmodtagere. Alle projekter har udløb den 31/12 2019. Derudover gives en endelig afrapportering af investeringsprojektet Minifleksjob, da projektet er afsluttet og har realiseret dets effektperiode pr. 31/5 2019.

 

Investeringsprojektet ”Investering i Socialøkonomiske virksomheder”(SØV) indarbejdes i investeringsbarometret frem mod den næste opfølgning.

 

Investeringsprojekterne har ved udgangen af maj 2019 realiseret en nettogevinst på 47 mio. kr. Måltallet for investeringsprojekternes samlede nettogevinst på 44,4 mio. kr. i 2020 er dermed indfriet før tid. Nettogevinsten forventes forbedret ved de kommende opfølgninger.  

 

Effekt

Dette er en opfølgningssag og har dermed ikke direkte betydning for Odensemålene. Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i job og uddannelse, samt at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job og dermed også, at borgernes indkomst stiger.  

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender: 

  1. Opfølgningen på investeringsbarometret. 
  2. En permanentgørelse af investeringsprojektet Styrket CV-indsats pr. 1/1 2020, herunder flyttes 2,7 mio. kr. i 2020 og frem fra styringsområdet Særlige Driftsområder til styringsområdet Service under Beskæftigelses- og Socialudvalget. 
  3. En permanentgørelse af investeringsprojektet Academic Partnership pr. 1/1 2020, herunder flyttes 1,0 mio. kr. i 2020 og frem fra styringsområdet Særlige Driftsområder til styringsområdet Service under Beskæftigelses- og Socialudvalget. 
  4. En permanentgørelse af investeringsprojektet Flere samtaler – Forsikrede ledige pr. 1/1 2020, herunder flyttes 7,3 mio. kr. i 2020 og frem fra styringsområdet Særlige Driftsområder til styringsområdet Service under Beskæftigelses- og Socialudvalget. 
  5. En permanentgørelse af investeringsprojektet Flere samtaler – Jobparate kontanthjælpsmodtagere pr. 1/1 2020, herunder flyttes 1,3 mio. kr. i 2020 og frem fra styringsområdet Særlige Driftsområder til styringsområdet Service under Beskæftigelses- og Socialudvalget. 
  6. Et ophør af investeringsprojektet Sygedagpenge: Tværfagligt team, når projektperioden udløber pr. 31/12 2019 (udsat til den 3/9 2019).
  7. En tilbageførsel af uforbrugte midler vedrørende investeringsprojektet Minifleksjob, herunder flyttes 1,4 mio. kr. i 2019 fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Økonomiudvalget. 
  8. En overførsel af nettogevinsten vedrørende det ved den seneste opfølgning permanentgjorte investeringsprojekt HR-funktion, herunder flyttes 0,6 mio. kr. i 2019 fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Økonomiudvalget.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingens punkt 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8.

 

Indstillingspunkt 6 udsættes til næste møde den 3/9 2019 og vil blive behandlet på et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 4/9 2019 umiddelbart før byrådsmødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Opfølgning på investeringsbarometret

Status på investeringsprojekterne præsenteres via nedenstående "investeringsbarometer". Barometret anvendes til at afrapportere på de enkelte projekter samt den samlede status for forvaltningens arbejde med investeringsprojekterne.

 

 

 

  

Ordforklaring - målgrupper på midterste niveau

Ikke arbejdsmarkedsparate (tidligere aktivitetsparate): viser udviklingen i antallet af borgere, som ikke indgår i barometret Bruttoledighed, med undtagelse af førtidspensionister og fleksjobbere. 

Jobparate: Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Inte: Borgere på integrationsydelse

LY: Borgere på ledighedsydelse

Akt para: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Sygedag: Sygedagpengemodtagere

 

Øverste niveau: Bruttoledighed og ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

Udviklingen i bruttoledigheden og de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Odense vurderes på det øverste niveau i forhold til udviklingen på landsplan. Udviklingen i Odense kontra landsplan har stor betydning for økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, hvorfor det er vigtigt at følge denne udvikling.

 

Bruttoledigheden

Ledigheden i Odense har siden implementeringen af investeringsprojekterne udviklet sig positivt. Ledighedstallet var ved implementeringen af investeringsprojekterne 6,2 %, mens det seneste ledighedstal pr. juni 2019 er 4,9 %.

 

Ledigheden på landsplan er i juni 2019 3,8 %, hvorfor differencen mellem ledighedsprocenten i Odense kontra landsplan opgøres til 1,1 procentpoint. Differencen var ved den seneste opfølgning 1,0 procentpoint, hvorfor barometret pr. juni 2019 er forringet med 0,1 procentpoint. Den negative udvikling skyldes primært, at flere studerende afslutter deres uddannelse i juni måned grundet fremdriftsreformen. Dette kan påvirke ledighedsprocenten, da nogle nyuddannede afslutter deres uddannelse til ledighed eller først starter i job senere på året. Barometret skal nu forbedres med 0,15 procentpoint for at skifte til farven grøn.

 

 

 

Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

Barometret for de ikke-arbejdsmarkedsparate var i fremgang ved den seneste opfølgning. Barometret blev forbedret med 0,1 procentpoint, således at differencen til landsplan var 0,9 procentpoint. Differencen til landsplan er ved denne opfølgning fortsat 0,9 procentpoint, hvorfor barometret er uændret. Der er i alt fire underliggende projekter, der påvirker barometrets udvikling.  

 

Siden seneste opfølgning er antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Odense steget, mens der ses et lille fald i antallet på landsplan. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er i Odense steget med 49 fuldtidspersoner siden opfølgningen pr. marts 2019.

 

Et fald på 484 borgere havde bevirket, at barometret for de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere var skiftet fra rød til gul ved denne opfølgning.  

Differencen ved projektstart var 0,7 procentpoint, så der er endnu et stykke vej, før barometret skifter fra rød til gul.

 

 

 

Midterste niveau – Målgruppeinddeling og reduktion af fuldtidspersoner

På det midterste niveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion af ledige fuldtidspersoner) ved at inddele investeringsprojekterne i seks strategiske hovedområder. Hovedområderne er forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.

 

Investeringsprojekterne, der vedrører de forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, har ved denne opfølgning bidraget til, at henholdsvis 641 og 73 fuldtidspersoner er kommet i job og ud af ledighed. Måltallet for de to målgruppers samlede reduktion af fuldtidspersoner er hermed indfriet.

 

Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er ved denne opfølgning reduceret med 17 fuldtidspersoner, mens sygedagpengemodtagere er reduceret med 57. Dette er en fremgang siden seneste opfølgning, men målgruppernes pile er fortsat gule, da der endnu er et stykke vej til indfrielse af de budgetterede måltal.

 

For målgruppen Ledighedsydelse er det underliggende investeringsprojekt Minifleksjob afsluttet, og den afrapporterede effekt ved denne opfølgning er endelig. Projektet har, som det fremgår af investeringsbarometret, realiseret en reduktion på 61 fuldtidspersoner, og det samlede måltal er dermed indfriet.

 

For målgruppen Integration og det underliggende investeringsprojekt IGU beregnes effekten først ved projektets udløb i 2020, da en retvisende reduktion i antallet af fuldtidspersoner ikke kan opgøres før. Pilen for denne målgruppe er derfor neutral.

  

Laveste niveau – Driftsstatus for de enkelte projekter

Det laveste opfølgningsniveau følger udviklingen i de enkelte investeringsprojekter via seks indikatorer, som alle fremgår af bilag 2 til denne opfølgning. De underliggende indikatorer er Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst, Produktion og Implementering, der samlet summer op i en Driftsstatus. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt beror på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer.

  

Den videre proces med investeringsprojekterne

Næste opfølgning på investeringsprojekterne behandles af Beskæftigelses- og Socialudvalget på mødet den 29/10 2019. På efterfølgende møder behandler først Økonomiudvalget og senere byrådet samme opfølgning. Investeringsprojektet SØV indarbejdes i denne opfølgning.

 

ØKONOMI

Projekter, der foreslås permanentgjort:

Investeringsprojekterne CV-boost, Academic Partnership, Flere samtaler – Forsikrede ledige og Flere samtaler – Jobparate kontanthjælpsmodtagere indstilles til permanentgørelse pr. 1/1 2020. Projekterne indstilles til permanentgørelse i deres nuværende form. En permanentgørelse af projekterne betyder, at Beskæftigelses- og Socialudvalgets samlede serviceramme opskrives med 12.226.080 kr. fra 2020 og frem. Permanentgørelsen af projekterne finansieres via faldende ydelsesudgifter på styringsområdet Særlig drift.

 

En permanentgørelse af projekterne Flere samtaler til forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere skal sammentænkes med indholdet i regelforenklingen. Regelforenklingen på beskæftigelsesområdet vil via færre og mere forståelige regler give kommunerne større frihed til at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte borgers behov. Regelforenklingen træder i kraft pr. 1/1 2020.

 

Såfremt projekterne permanentgøres, vil forvaltningen fra 1/1 2020 fortsat afholde ekstra samtaler med de to målgrupper, men indholdet i regelforenklingen kan betyde, at kadencen for afholdelse af ekstra samtaler justeres i forhold til projekternes nuværende setup.

Måltallene for det ugentlige antal ekstra samtaler ændres ikke.   

 

De to øvrige projekter CV-boost og Academic Partnership påvirkes ikke af regelforenklingens implementering.

 

De økonomiske konsekvenser af indstillingspunkterne fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Projekt, der foreslås ophørt:

 

Sygedagpenge: Tværfagligt team

Investeringsprojektet Sygedagpenge: Tværfagligt team indstilles ved denne opfølgning til ophør, når projektperioden udløber den 31/12 2019. Projektet har medvirket til et fagligt løft af den indsats, som sygemeldte borgere i Odense Kommune tilbydes, men har igennem hele projektperioden realiseret en negativ nettogevinst, hvorfor projektet nu indstilles til ophør. Projektet følges frem til og med den 31/12 2019 og afrapporteres endeligt i forbindelse med opfølgningen i maj 2020.

 

Afsluttet projekt:

 

Minifleksjob

Investeringsprojektet Minifleksjob har pr. 31/5 2019 afsluttet effektperiode på tre måneder siden projektets ophør den 28/2 2019. Der gives derfor en endelig økonomisk status på projektet i denne opfølgning. Projektet har over hele investeringsperioden realiseret en nettogevinst på 1,4 mio. kr., hvilket er bedre end forventet.

 

Projektets samlede udgifter beløber sig til 3,7 mio. kr. mod forventet 5,1 mio. kr., hvorfor der i projektet er uforbrugte midler svarende til 1,4 mio. kr. De uforbrugte midler på 1,4 mio. kr. tilbageføres til Reservationspuljerne under Økonomiudvalget.  

 

Projektet er ikke indstillet til permanentgørelse, da det ud fra den nuværende sammensætning af ledighedsydelsesmodtagere ikke er muligt at videreføre projektet med de samme positive resultater.

 

De økonomiske konsekvenser af indstillingen fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Korrektion af tidligere permanentgjort projekt

I forlængelse af den seneste opfølgning vedtog byrådet en permanentgørelse af investeringsprojektet HR-funktion pr. 1/10 2019. Som følge af permanentgørelsen forbedres projektets nettogevinst. Ved en fejl blev projektets forbedrede nettogevinst på 587.273 kr. i 2019 ikke overført til Reservationspuljerne under Økonomiudvalget, hvorfor der korrigeres herfor i denne opfølgning.

 

De økonomiske konsekvenser af indstillingen fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Opfølgning på realiserede gevinster: 

Nedenstående tabel opsummerer de realiserede gevinster ved udgangen af maj 2019. Som det fremgår af tabellen, kan der fortsat afrapporteres en positiv nettogevinst på 9 ud af de i alt 15 investeringsprojekter. Den realiserede nettogevinst for hele perioden med de oprindelige investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet er steget fra 35,0 mio. kr. ved seneste opfølgning til 47 mio. kr. ved denne opfølgning. Nettogevinsten er dermed i den seneste opfølgningsperiode (1/4 2019 - 31/5 2019) forbedret med 12,0 mio. kr.

 

Investeringsprojektet ”Alle skal med” er opstartet pr. 1/4 2019 og er derfor endnu i opstartsfasen. Der har i de første to måneder af projektperioden været tæt på fuld udnyttelse af indsatsens kapacitet, hvilket er meget positivt. Den høje kapacitetsudnyttelse forventes at påvirke projektets realiserede gevinster positivt ved de kommende opfølgninger. Projektets nettogevinst er pr. 31/5 2019 -1,0 mio. kr. 

 

*Investeringsprojekterne er afsluttet

 

For hele investeringsperioden 2017-2020 er fordelingen af den budgetterede investeringssum, gevinst og nettogevinst som følger i nedenstående tabel. Tabellen er inklusive vedtagne justeringer fra tidligere opfølgningssager samt nyigangsatte investeringsprojekter. Investeringsprojekterne har samlet set ved denne opfølgning realiseret en nettogevinst på 47 mio. kr. og har dermed indfriet forventningerne til det samlede måltal for nettogevinsten i 2020 på 44,4 mio. kr. før tid.

 

Baseret på en faglig og økonomisk vurdering forventes investeringsprojekternes nettogevinst forbedret ved de kommende opfølgninger.

  

 

For investeringsprojektet ”Alle skal med” forventes en reduktion i ydelser på 14 mio. kr. over 4 år ved at få flere borgere væk fra kontanthjælp og i job eller uddannelse. Forligspartierne bag aftalen er klar over, at dette er en stor opgave, hvorfor der i første omgang er budgetteret forsigtigt. Investeringsprojektet løber over en fireårig periode og har følgende økonomiske profil:

 

 

Serviceudgifter:

 

Denne sags indstillingspunkter nedskriver kommunens serviceudgifter med 1,4 mio. kr. i 2019 og øger kommunens serviceudgifter med 12,2 mio. kr. fra budget 2020 og frem.  

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

10. Tidsplan for årsberetning 2019
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.32.10-K07-2-18
RESUMÉ

Økonomiudvalget skal godkende tidsplan og vejledning for Årsberetningen for 2019

Årsberetningen 2019 udarbejdes, så det tilstræbes at tydeliggøre en klar sammenhæng mellem regnskabet for økonomien, de politiske effektmål og organisationen. Strategiske temaer vil blive udvalgt med henblik på at motivere koblingen mellem effekt- og økonomistyring i Odense Kommune.  

 

Fagudvalgene skal bidrage til regnskabet inden for den fastsatte tidsfrist og i den af Økonomiudvalget meddelte form.

 

Med udgangspunkt heri fremsender Borgmesterforvaltningen forslag til tidsplan og vejledning for indholdsmæssig udarbejdelse af årsberetningen for 2019.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

 

 

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

  1. Følgende tidsplan for behandling af årsberetning 2019, hvor årsberetningen godkendes i byrådet på mødet den 29/4 2020: 

 

 

  1. Årsberetning 2019 udarbejdes indholdsmæssigt, så det tilstræbes at tydeliggøre en klar sammenhæng mellem regnskabet for økonomien, de politiske effektmål og organisationen. Strategiske temaer vil blive udvalgt med henblik på at motivere koblingen mellem effekt- og økonomistyring i Odense Kommune.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Årsberetningen for 2019 foreslås udarbejdet efter den tidsplan, der er nævnt i indstillingen.

Den samlede årsberetning består af følgende dele:


Indledning

Kort beskrivelse af årsberetningens vigtigste budskaber samt en introduktion til regnskabets opbygning og bestanddele.

Strategiske temaer

I henhold til årsberetningen udvælges der strategiske temaer, der får en særlig kommunikativ bearbejdning. I udvælgelsen vil det vægtes højt, at temaerne synliggør sammenhænge mellem det økonomiske regnskab og regnskabet for de politiske effektmål for Odense Kommune.

 

Bilag 1: Effektregnskab

Effektregnskabet 2019 giver en status for udviklingen på Odensemålene siden sidste effektregnskab og en vurdering af udviklingen set i forhold til de politiske ambitionsniveauer. Foruden en samlet status på Odensemålene vil sagen indeholde en oversigt og status for udviklingen på udvalgenes effektmål samt en opfølgningsanalyse.

 

Bilag 2: Økonomisk regnskab

  • Det økonomiske regnskab består af det samlede regnskabsresultat og regnskabsresultatet for de enkelte forvaltninger. Dette sker efter gældende regler til kommunale regnskaber.
  • Regnskabsoversigten indeholder en række obligatoriske oversigter, f.eks. garantiforpligtelser, opgørelse af låneramme, udstykningsregnskaber, udførelse af opgaver for andre myndigheder mv. 

 

Bilag 3: Organisationsregnskab

  • Personalet i tal, herunder antal, køn, løn, alder, faggrupper, etnicitet samt årets indsatser og resultater inden for personale- og arbejdsmiljøområdet.  

 

Årsberetningen udarbejdes alene i en digitaliseret form til publicering på www.Odense.dk. 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Sammensætning af medlemmer til Advisory Board for Odense Erhvervsforum
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 24.00.00-P20-121-18
RESUMÉ

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 30/1 2019 Borgmesterforvaltningens indstilling om etablering af Odense Erhvervsforum samt etablering af et tilknyttet Advisory Board, dog således, at hele Økonomiudvalget deltager i Advisory Boardet, og at der deltager 4-5 erhvervsprofiler. Nærværende sags formål er at præsentere Økonomiudvalget for en sammensætning af medlemmer i Advisory Boardet for Odense Erhvervsforum.

 

Effekt

 Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene. 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender følgende sammensætning af medlemmer af Advisory Boardet for Odense Erhvervsforum:

 

4 erhvervsprofiler

Martin Juhl, terminalchef Danske Fragtmænd A/S

Lone Müller, bestyrelsesformand Trade Point

Dirk Voss, adm. direktør Hansson & Knudsen

Kasper Jensen, adm. direktør Nørgaard Mikkelsen

 

En person fra uddannelsessektoren

Jens Mejer Pedersen, rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole fra 1/10 2019.

 

En person fra oplevelses- og turismesektoren

Lui Jensen, general manager First Grand Hotel

 

En person fra detailhandlen

Jakob Søfelde-Hansen, shop manager Humac

 

Herudover Økonomiudvalgets øvrige medlemmer, borgmesteren og stadsdirektøren.

 

Sammensætningen af Advisory Boardet har været drøftet med repræsentanter fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Erhvervskontakten i By- og Kulturforvaltningen, Fynsk Erhverv og Erhvervshus Fyn med henblik på at opnå en så repræsentativ sammensætning af Odenses erhvervsliv som muligt. Yderligere har fokus været på at udvælge personer, som har indblik i og interesse for Odenses erhvervsmæssige udvikling.


De kontaktede personer har alle sagt ja til at påtage sig rollen som medlem af Advisory Boardet for Odense Erhvervsforum.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Udgifterne forbundet med Odense Erhvervsforums Advisory Board afholdes inden for Borgmesterforvaltningens eksisterende budget.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

12. Analyse af gartnerierhvervet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.00.00-P20-4-18
RESUMÉ

Odense Kommune har i samarbejde med Dansk Gartneri fået udarbejdet en analyse til at belyse, hvad der skal til for at understøtte og fremtidssikre gartneribranchen i Odense og på Fyn.

 

Dansk Gartneri og chef for Transformation & Strategi Michael Bruhn Frederiksen præsenterer analysens hovedkonklusioner.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter, om der bør tages initiativ til, at Odense Kommune i samarbejde med branchen iværksætter særlige handlinger med henblik på at fremtidssikre gartnerierhvervet i Odense.

 

BESLUTNING

Drøftet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Efter nogle hårde år, hvor mange arbejdpladser er forsvundet, er der fremgang at spore i gartneribranchen med positive regnskaber og stigende beskæftigelse. Samtidig er der med produktion af medicinsk cannabis åbnet for et nyt marked og potentiale for yderligere vækst.

 

På denne baggrund har Odense Kommune sammen med Dansk Gartneri fået udarbejdet en analyse, der skal kortlægge gartnerierhvervets direkte og afledte økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale for Odense og Fyn og komme med konkrete anbefalinger til, hvad Odense Kommune i samarbejde med branchen kan gøre for at fremtidssikre gartnerierhvervet.

 

Blandt de vigtigste konklusioner, som analysen er kommet frem til, kan nævnes:

 

Gartnerierhvervets strukturudvikling

  • Der er kommet færre, men større væksthusgartnerier siden 1980’erne.
  • Omsætning og indtjening samler sig i højere grad på de store enheder.
  • Indtjeningen har generelt været stigende i de seneste år.

 

Eksport og konkurrence

  • Eksporten af gartneriprodukterne er stigende.
  • En arbejdskraftintensiv produktion og relativt højtlønnet arbejdskraft sætter konkurrenceevnen under pres.
  • Der er stor fokus på konkurrenceevne i erhvervet.

 

Uddannelse og rekruttering

  • En øget outsourcing af dele af produktionen og automatisering medfører faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft.
  • Branchen kommer i de kommende år til at efterspørge mere faglært arbejdskraft i form af faglærte gartnere, men også inden for ledelse, kvalitetsstyring, produktudvikling og salg mv.

 

Automatisering og produktudvikling

  • Automatiseringen er set over en længere årrække gået relativt langsomt i branchen grundet lav vækst og manglende overskud.
  • Automatiseringen koncentrerer sig hovedsageligt på de større gartnerier og skaber nye kompetencekrav.
  • Produktudviklingen er stærkest på de større gartnerier.
  • Der er stort fokus på et nyt marked inden for cannabisproduktion og mellemprodukter hertil.

 

Energiforsyning og miljø

  • Udfasningen af kul som brændsel til fjernvarmeproduktion på Fynsværket senest i 2030 (2025) har været en potentiel økonomisk trussel mod den fjernvarmebaserede del af gartnerierhvervet, men en forventet ny model for varmeforsyning, der baserer sig på affaldsforbrænding, skaber mulighed for at imødegå denne trussel i tillæg til at være miljø- og klimavenlig.
  • Odense Kommune har peget på behovet for en mere sikker håndtering af gødning, pesticider, planteaffald mv. på gartnerierne.

 

Blandt de vigtigste anbefalinger, som analysen er kommet frem til, kan nævnes:

  • Gartnerierhvervet bør arbejde mere aktivt for at opnå synlighed som et interessant arbejdsmarked for unge og de lidt ældre, blandt andet via endnu tættere dialog med skoler om løbende tilpasning af uddannelsesudbuddet.
  • Gartnerierhvervet bør tage initiativ til en systematisk og fremadrettet dialog med skolerne om uddannelsesbehovet.
  • I lyset af behovet for fortsat at udvikle gartneriproduktionen kunne et forstærket samarbejde mellem udvalgte aktører inden for forsknings- og udviklingsområdet og virksomhederne bidrage til at skabe en platform for innovation, forskning, udvikling og vidensformidling.
  • Det anbefales at undersøge muligheder og interesse blandt virksomhederne og relevante offentlige forsknings- og udviklingsenheder i et offentlig-privat samarbejde på gartneriområdet.
  • Gartnerierhvervet i samarbejde med Odense Kommune bør undersøge alternative veje til en billig varmeforsyning for erhvervet, f.eks. ved at udarbejde en fremtidig energiforsyningsstrategi for gartnerierne.
  • Gartnerierhvervet anbefales at gå i konstruktiv dialog med myndighederne om fremadrettede løsninger på miljøområdet – både ved om- og nybygningsprojekter og for de eksisterende virksomheder i erhvervet. Odense Kommune bør indgå i yderligere dialog med virksomhederne om god praksis i forhold til håndtering af pesticider, indretning af produktionsanlæg mv.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Verdensmålspolitikken i Odense Kommune
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.22.00-A00-1-18
RESUMÉ

Verdensmål Udvalget har af byrådet blandt andet fået ansvaret for at forelægge en tværgående Verdensmålspolitik til politisk beslutning i byrådet. Derfor har Verdensmål Udvalget i løbet af 2019 udarbejdet et udkast til Verdensmålspolitikken.

 

Med henblik på at give input til udkastet lægges der op til, at Økonomiudvalget på mødet drøfter Verdensmål Udvalgets udkast til Verdensmålspolitikken i Odense Kommune. På mødet vil formand for Verdensmål Udvalget Peer Locher og næstformand Claus Houden præsentere udkastet.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller efter anbefaling fra Verdensmål Udvalget, at Økonomiudvalget drøfter udkast til Verdensmålspolitikken.

BESLUTNING

Drøftet.

 

Rådmand Brian Dybro deltog ikke i hele drøftelsen.

 

 

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med nedsættelsen af Verdensmål Udvalget som rådgivende § 17, stk. 4-udvalg besluttede byrådet, at én af udvalgets opgaver er at forelægge en tværgående Verdensmålspolitik til politisk beslutning i byrådet. Verdensmål Udvalget har derfor udarbejdet et udkast til verdensmålspolitik for Odense Kommune.

 

Endvidere har udvalget besluttet, at man i processen for udarbejdelse af politikken ønsker at indhente input fra Økonomiudvalget, de fire stående udvalg, Sundhedsudvalget og den brede offentlighed. Dette blandt andet for at skabe en inkluderende proces og indhente input fra andre end udvalgets egne medlemmer.

 

Med afsæt heri ønsker Verdensmål Udvalget med denne sag foretræde for Økonomiudvalget med henblik på at få Økonomiudvalgets bemærkninger til det samlede udkast til Verdensmålspolitikken.

 

Verdensmålspolitikkens kobling til Bystrategien

Verdensmål Udvalget anbefaler, at den kommende verdensmålspolitik kobles tæt sammen med Bystrategi "En storby med omtanke", som er byrådets vision og strategi for byens udvikling på tværs af velfærd, fysisk transformation og vækstskabelse frem mod 2030. Bystrategien vil være det øverste strategiske dokument i Odense Kommunes styringshierarki i de kommende år. En tæt kobling til Bystrategien skal sikre et kontinuerligt og stærkt fokus på verdensmålene fremadrettet.

 

I Bystrategien er det beskrevet, at byrådet ønsker at anvende verdensmålene som metode, og at verdensmålene skal være en ramme for, hvordan Odense skal udvikles som by. Således skal målene være det filter, som bystrategien implementeres igennem (s. 42 i Bystrategien).

 

Verdensmål Udvalget anbefaler derfor at gøre Verdensmålspolitikken til et supplement til Bystrategi 2019. Med det menes, at Verdensmålspolitikken skal være oversættelsen af, hvad det betyder, at verdensmålene skal være filter for, hvordan Odense udvikles som by.

 

Verdensmålspolitikkens fundament er fem strategiske indsatser

Med Verdensmålspolitikken som supplement til Bystrategi 2019 anbefaler Verdensmål Udvalget, at Verdensmålspolitikkens rolle skal være at forklare, hvordan man arbejder med og implementerer verdensmålene i Odense, herunder at den dermed forklarer den metode, som Odense Kommune vil anvende, når Bystrategien implementeres.

 

Udvalget anbefaler, at Verdensmålspolitikken bygger på fem overordnede strategiske indsatser, der sætter retningen for arbejdet og skaber byens bevægelse hen mod verdensmålene. De fem indsatser, der anbefales, er:

 

  • Odense går foran på verdensmålene
  • Odense danner partnerskaber om verdensmålene
  • Odense synliggør verdensmålsindsatserne
  • Odense integrerer og implementerer verdensmålene
  • Odense måler på verdensmålsindsatserne.

 

Der er lagt op til, at de fem strategiske indsatser vil udgøre det primære fundament for Verdensmålspolitikken. De er uddybet i vedhæftede samlede udkast til Verdensmålspolitikken. Det bemærkes, at de strategiske indsatser bevidst ikke er rangordnet efter vigtighed, idet de bør ses ligeværdige.

 

Ud over de fem indsatser indeholder udkastet også Verdensmål Udvalgets bud på en indledning, som sammen med de uddybede strategiske indsatser udgør et samlet udkast til Verdensmålspolitikken.

 

Det bemærkes, at udvalget ikke anbefaler at fokusere Verdensmålspolitikken på nogle specifikke verdensmål. Dette ud fra den betragtning, at verdensmålene bør ses som en samlet og sammenhængende forandringsdagsorden. Denne forandringsdagsorden kobles til Bystrategien og udfolder metoden for implementeringen af Bystrategien. Samtidig vurderes det, at Verdensmålspolitikken vil være mere langsigtet, end hvis der udvælges specifikke verdensmål, hvor behovet for fokus kan skifte. Dermed undgås det også, at verdensmålene bliver konkurrerende mål, og at de i stedet ses som en samlet dagsorden.

 

Generelle overvejelser omkring de fem strategiske indsatser

Økonomiudvalget har sammen med Verdensmål Udvalget den 30/1 2019 drøftet seks projekter, som skal sætte byen i bevægelse. Med den strategiske indsats "Odense går foran på verdensmålene" vil Verdensmålspolitikken signalere, at Odense Kommune aktivt bidrager til at sætte byen i bevægelse i arbejdet med verdensmålene gennem konkrete projekter. Dette er indledningsvis de seks projekter, som Økonomiudvalget og Verdensmål Udvalget har drøftet, men også fremadrettet gennem andre projekter i verdensmålsregi, som kan identificeres.

 

Med den strategiske indsats "Odense danner partnerskaber om verdensmålene" vil Verdensmålspolitikken sende et signal til omverdenen, borgere og virksomheder mv. om, at Odense gerne vil samarbejde og danne partnerskaber omkring verdensmålene. Dette gennem eksisterende netværk og partnerskaber, men også i tilfælde, hvor det handler om at tage en chance og danne nye partnerskaber, hvis det vurderes at kunne skabe yderligere værdi.

 

Verdensmål Udvalget har gentagne gange drøftet værdien i at kommunikere omkring verdensmålene. Dette blandt andet med henblik på, at verdensmålene kommer i øjenhøjde med byens borgere og virksomheder. Derfor anbefales også en strategisk indsats, hvor "Odense synliggør verdensmålsindsatserne". Således at værdien i at arbejde med verdensmålene også står tydelig for omverdenen. Med kommunikation omkring initiativer og handlinger, der løfter verdensmålene og skaber værdi, kan Odense være med til at italesætte et paradigmeskifte hen mod verdensmålene. Det gælder både over for borgere, virksomheder mv.

 

Med den strategiske indsats "Odense integrerer og implementerer verdensmålene" signalerer Odense Kommune, at vi også selv ønsker at flytte os på verdensmålene og at vi tænker dem ind i det, vi til dagligt gør som kommune. Herunder lægges der op til, at verdensmålene tænkes ind i fremtidige politikker, strategier mv. i Odense Kommune.

 

Samtidig anbefales det også, at verdensmålene integreres i Odense Kommunes styringsunivers og fremtidige Odensemål og Udvalgsmål. Det er det primære formål med strategisk indsats "Odense måler på verdensmålene". Ved at skrive dette ind i politikken skal det sikres, at hver gang Odense- og Udvalgsmål revideres, så skeles der til verdensmålene. Dermed knyttes verdensmålene tættere på styringsuniverset, og det bidrager til, at når der er fremgang på Odense- og Udvalgsmål, så er der også fremgang på verdensmålene.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. Såfremt der, når Verdensmålspolitikken skal endeligt vedtages, kan identificeres økonomiske konsekvenser af verdensmålspolitikken, vil disse blive beskrevet i denne sag.

 

 

 

14. Drøftelse af om ny handicappolitik skal være en tværgående politik
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.00.00-A00-767-19
RESUMÉ

Det indstilles med denne sag, at Økonomiudvalget drøfter, om en ny handicappolitik skal være gældende for alle udvalg i Odense Kommune, eller om politikken kun skal gælde Ældre- og Handicapudvalget.  

 

Odense Kommunes nuværende handicappolitik - Mennesket før handicappet, et liv på egne præmisser - blev godkendt af byrådet i august 2008 og gjaldt alle udvalg.

 

Byrådet godkendte herefter i december 2008 et nyt politikkoncept, som betød, at handicappolitikken ændrede status fra tværgående politik til udvalgspolitik og dermed kun blev gældende for Ældre- og Handicapudvalget. Siden er handicapområdet i stedet blevet løbende indarbejdet i andre politikker, herunder Sammen på spring, fritidspolitikken, kulturpolitikken, udsattepolitikken og beskæftigelsespolitikken.

 

I 2017 besluttede Ældre- og Handicapudvalget, at der skulle foretages et eftersyn af handicappolitikken, fordi der var sket en bevægelse i den måde, Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder på som følge af implementeringen af den rehabilitererede forvaltning. Som del af eftersynet har handicaprådet tilkendegivet, at de ønsker en handicappolitik, der igen skal gælde hele Odense Kommune.

 

Sagsfremstillingen beskriver kendetegnene ved tværgående politikker og udvalgspolitikker, samt i hvilke politikker handicapområdet indgår.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen, at Økonomiudvalget drøfter:

 

  1. Om der skal udarbejdes en ny handicappolitik, som kun gælder Ældre- og Handicapudvalget.

 

  1. Om der skal udarbejdes en ny tværgående handicappolitik, som gælder alle udvalg i Odense Kommune.

 

 

BESLUTNING

Drøftet.

 

SAGSFREMSTILLING

Byrådet godkendte i december 2008 et politikkoncept for Odense Kommune, som blandt andet opdeler politikker i tværgående politikker og udvalgspolitikker. En tværgående politik er kendetegnet ved, at den omhandler et område, der berører alle forvaltninger, og hvor byrådet ønsker tværgående politiske signaler om en bestemt overordnet retning.

En
udvalgspolitik er kendetegnet ved, at den forholder sig specifikt til de målgrupper eller det opgavesæt, den pågældende forvaltning beskæftiger sig med (fx handicappolitikken). Udvalgspolitikker inddrager relevante elementer fra de tværgående politikker og fungerer som en paraply for hele eller dele af forvaltningens ansvarsområde og "oversætter" de tværgående politikker ned i den enkelte forvaltning.

 

Da handicappolitikken er en udvalgspolitik for Ældre- og Handicapudvalget indgår dele af handicappolitikken allerede i en række eksisterende politikker. Det betyder, at der i udarbejdelsen af en eventuelt ny tværgående handicappolitik vil skulle afstemmes i forhold til de politikker, hvor handicapområdet allerede indgår (se skema).

 

Skema – Overblik over politikker, hvor handicapområdet indgår

 

 

Hvis det senere besluttes, at der skal udarbejdes en tværgående handicappolitik, foreslås det, at udarbejdelsen af handicappolitikken forankres i Ældre- og Handicapudvalget med inddragelse af relevante udvalg og forvaltninger.

 

ØKONOMI

Ældre- og Handicapforvaltningen anslår, at udarbejdelsen af en tværgående handicappolitik vil kræve 1 årsværk, hvilket svarer til ca. 500.000 kr.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen har allerede udarbejdet et udkast til handicappolitik, som kun gælder Ældre- og Handicapudvalget, og hvor Handicaprådet har været involveret i udarbejdelsen. Omkostningerne til færdiggørelsen af Handicappolitikken vil derfor være minimale.

 

15. Status på Solbakken og Korsløkkeparken
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-G01-766-19
RESUMÉ

Direktør for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen René Junker giver en status for Korsløkkeparken og Solbakken set i relation til regeringens ghettoliste. På mødet drøftes status på igangværende indsatser såvel som nye mulige initiativer for de to boligområder.

 

På mødet deltager Direktør for Civica, Jens Pilholm, samt Chef for Udvikling af Boligområder i Fyns Almennyttige Boligselskab, Hanne Rosenberg Christiansen.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter status i Korsløkkeparken og Solbakken, herunder mulige nye initiativer set i relation til regeringens ghettoliste.

 

BESLUTNING

Drøftet.

 

Rådmand Brian Dybro deltog ikke i hele drøftelsen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.