Referat
til
mødet i Økonomiudvalget
den 26. april 2017 kl. 08:30
i Økonomiudvalgsværelset

Chef for Strategi & Kommunikation Michael Bruhn Frederiksen og kontorchef Kåre Nygård Pedersen deltog i forbindelse med behandlingen af pkt. 13.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Boliger ved Rugårdsvej 18-20. Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og forslag til lokalplan nr. 0-805 til offentliggørelse
2 Mulighederne for vederlæggelse af byrådsmedlemmerne i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget)
3 Børnehus Syd
4 Etablering af SFO2 og Ungdomscentre
5 Ekspropriation af rettigheder
6 Odense Letbane - Godkendelse af kontraktindgåelse vedr. letbanetog og transportsystemer
17 Investeringsprojekter
B. Sager til afgørelse i udvalget
7 Parkering i relation til letbanen
8 Fjernvarme Fyn A/S - Udpegning af bestyrelsesmedlem
9 Retningslinjer for eksterne parters ønsker om oplæg og besøg på kommunens institutioner
C. Sager til drøftelse/forberedelse
10 Reviderede kriterier for forstadspuljen/bydelspuljen
11 Sagsopbygning på baggrund af evaluering af effektvurdering i politiske sager
12 Odense Letbane - Etablering af driftsorganisation
13 Odense står sammen mod banderne - drøftelse af den samlede indsats
14 Tour de France
D. Orientering
15 Facebook lokalisering
16 Orientering om H.C. Andersen Airport

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Boliger ved Rugårdsvej 18-20. Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og forslag til lokalplan nr. 0-805 til offentliggørelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.00-G01-93-16
RESUMÉ

Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og forslag til lokalplan nr. 0-805 for Rugårdsvej 18-20 er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en privat investor, der er interesseret i at etablere boliger, hvor redningsvirksomheden Falck tidligere har haft hovedstation i Odense.

 

Lokalplanforslaget udlægger området til bolig- og serviceformål. Projektet, der danner grundlag for lokalplanforslaget, giver mulighed for ca. 144 boliger i etagebebyggelse.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2016-2028. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, der giver mulighed for at bygge bebyggelse i 4-5 etager.  

 

Odense Kommune har afholdt en forudgående offentlig høring for at indhente idéer og forslag til den kommende planlægning. Der indkom 2 høringssvar, der primært omhandlede skyggeforhold i forhold til de øgede etageantal. Høringssvarene er indtænkt i den videre udarbejdelse af lokalplanen. Se vedlagte hvidbog.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og forslag til lokalplan nr. 0-805 Rugårdsvej 18-20, service og boliger, offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Ændring af kommuneplanens rammebestemmelser var i forudgående offentlig høring fra den 9/11 til den 23/11 2016.

 

Hovedformålet med lokalplanen er at fastlægge omfang og placering af bebyggelsen samt at sikre velbeliggende opholdsarealer i tilknytning til den enkelte bolig såvel som til fælles opholdsareal.

 

Området omfatter ejendommen Rugårdsvej 18-20 og ligger på hjørnet af Rugårdsvej og Fjordsgade i den centrale del af Odense. Lokalplanområdet er udpeget til byomdannelsesområde i Kommuneplan 2016-2028. Med vedtagelse af lokalplanen ophæves lokalplan nr. 2-522 for så vidt angår denne lokalplans område.

 

Med lokalplanen kan der opføres 12.700 m2 byggeri i form af ca. 144 boliger i alt. Bebyggelsen etableres som randbebyggelse i varierende højde i 3-5 etager langs Rugårdsvej og Fjordsgade, hvor alt over 4 etager skal opføres som penthouse, dog med mulighed for at markere hjørnet i 5 fulde etager plus penthouse. Samtidig gives der mulighed for at etablere bebyggelse i 3 etager i gården i tæt/lav eller som etagebebyggelse. I lokalplanen er der lagt vægt på, at opholdsarealerne bliver indrettet som fælles, sammenhængende opholdsarealer på terræn med mulighed for leg og ophold og som private opholdsarealer i form af altaner, terrasser eller tagterrasser til den enkelte bolig.

 

Tillæg til kommuneplanen giver mulighed for, at ny bebyggelse kan opføres i 4-5 etager, hvor der før ikke måtte opføres bebyggelse i mere end 3,5 etage. Alt over 4 etager skal opføres som penthouse, dog med mulighed for at markere hjørnet mellem Rugårdsvej og Fjordsgade i 5 fulde etager plus penthouse.

 

Lokalplanens område vist med rødt

 

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kap. 5.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Vedtage planforslagene og fremlægge dem i offentlig høring.
  • Vælge at komme med ændringer til lokalplanforslaget, som kan indarbejdes af forvaltningen, hvorefter lokalplanforslaget sendes i høring. Alternativt kan lokalplanforslaget med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Vælge ikke at vedtage planforslagene til offentliggørelse.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse ca. 144 attraktive boliger tæt ved den kommende letbane og Odense bymidte.  

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Mulighederne for vederlæggelse af byrådsmedlemmerne i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget)
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 81.14.10-A00-1-17
RESUMÉ

På mødet den 25/1 2017 behandlede byrådet en sag om ændring af vederlag for byrådsmedlemmernes varetagelse af visse kommunale hverv. Byrådet anmodede i den forbindelse om at få forelagt en særskilt sag vedrørende mulighederne for vederlæggelse af byrådsmedlemmerne i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).  

 

Med denne sag skitseres mulighederne for vederlæggelse af de byrådsmedlemmer, der er udpeget som formand og næstformand for tvangsfjernelsesudvalget, samt de byrådsmedlemmer, der møder som suppleanter i udvalget. Der skal i forlængelse heraf tages stilling til, hvordan disse udvalgsmedlemmer og suppleanter fremadrettet skal vederlægges.

 

Det fremgik af sagen, som byrådet behandlede på mødet den 25/1 2017, at vederlaget alene kan reguleres forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelte den 19/12 2016 imidlertid dispensation til kommunerne fra disse frister for så vidt angår byrådsbeslutninger truffet før den 1/2 2017.

 

På baggrund af dette kan en eventuel ændring af vederlaget til formanden og næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget på nuværende tidspunkt først ske med virkning fra den nye valgperiode.

 

Ændring af vederlaget til suppleanterne er ikke omfattet af ovenstående bestemmelse og kan dermed træde i kraft med det samme.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet:

 

  1. Træffer beslutning om vederlæggelse af de byrådsmedlemmer, der er udpeget som medlemmer af Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget), inden for de rammer, der fremgår af sagsfremstillingen.
  2. Godkender, at de byrådsmedlemmer, der møder som stedfortrædere til et møde i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget), fortsat vederlægges med den almindelige diættakst for møder i op til fire timer (415 kr. i 2017 takst).  
  3. Godkender, at Borgmesterforvaltningen retter henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at bede ministeriet om at se på reglerne for vederlæggelse af de byrådsmedlemmer, der møder som suppleanter i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget), således at det bliver muligt at vederlægge suppleanter med et højere vederlag end diætsatsen på 415 kr. (2017 niveau).
  4. Godkender, at Borgmesterforvaltningen fremsender anmodning om dispensation fra fristerne hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, såfremt byrådet måtte ønske at forhøje vederlaget til formanden og næstformanden for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler, at vederlæggelsen af de byrådsmedlemmer, der er udpeget som medlemmer af Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget), fastholdes på det nuværende niveau.

 

Økonomiudvalget anbefaler endvidere indstillingens pkt. 2 og 3.

 

SAGSFREMSTILLING

Byrådet behandlede på mødet den 25/1 2017 en sag om ændring af vederlag for byrådsmedlemmernes varetagelse af visse kommunale hverv og besluttede i den forbindelse, at der skulle forelægges en særskilt sag om mulighederne for vederlæggelse af byrådsmedlemmerne i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).

 

Med denne sag redegøres for mulighederne for vederlæggelse af de to byrådsmedlemmer, der er udpeget som medlemmer af tvangsfjernelsesudvalget samt disses suppleanter.

 

Tvangsfjernelsesudvalget består af to medlemmer, der vælges af byrådet blandt dets medlemmer, en byretsdommer, der udpeges af Domstolsstyrelsen, samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Statsforvaltningen. Der udpeges tillige en stedfortræder for hvert medlem, der møder i udvalget, når det ordinære medlem er forhindret i at deltage.

 

Udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er udpeget af byrådet.

 

Formanden og næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget er - ud over deltagelse i udvalgets møder - tillagt en særlig kompetence til at træffe afgørelse i akutte sager, der ikke kan afvente udvalgets behandling - en såkaldt formandsafgørelse. De har således en særlig forpligtelse til at stå til rådighed hele døgnet alle ugens dage. Såfremt det ikke er muligt at træffe formand eller næstformand i forbindelse med en formandsafgørelse, kan Ankestyrelsen i sidste instans kontaktes og træffe beslutningen. Dette sker imidlertid kun, når det efter gentagne kontaktforsøg ikke er lykkedes at træffe formanden eller næstformanden. Da formanden og næstformanden generelt set lægger stor vægt på at være tilgængelige, har der ikke været behov for at kontakte Ankestyrelsen i den forbindelse. Når der træffes en formandsafgørelse i en akut sag, skal sagen behandles i tvangsfjernelsesudvalget inden en frist på syv dage. Dette kan resultere i, at der med kort varsel skal oprettes et ekstraordinært møde, og da der som minimim skal være fire ud af fem udvalgsmedlemmer til stede, for at udvalget er beslutningsdygtigt, er der behov for stor fleksibilitet fra udvalgsmedlemmerne og suppleanternes side i forhold til at kunne give møde i udvalget med meget kort varsel.

 

Udvalget har igennem årene holdt ordinært møde hver 14. dag med undtagelse af ferieperioder. Derudover kommer de ekstraordinære møder, som planlægges ved behov på grund af periodevis sagspres eller til behandling af akutte sager.

 

Set over en årrække har antallet af møder i udvalget været stigende. Det samme gør sig gældende for antallet af sager samt sagsomfanget. Særligt ses stigningen fra 2015-2016, hvor antallet af sager steg fra 69 i 2015 til 91 i 2016. Der behandles op til tre sager pr. møde - dog fire i særlige tilfælde. Omfanget af sagsmaterialet er meget varierende, men en sag består sjældent af under 100 siders bilagsmateriale. Dertil kommer eventuelle fremsendte bilag fra sagens parter eller disses advokater. Som konsekvens af det øgede sagspres er der i 2017 berammet møde i tvangsfjernelsesudvalget hver uge med undtagelse af ferieperioder. Såfremt der ikke er sager at behandle på et møde, aflyses det som udgangspunkt først dagen før, så mødedatoen fastholdes længst muligt til behandling af eventuelle akutte sager.

 

Nuværende vederlæggelse af formanden og næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget

Med virkning fra den 1/1 2017 trådte en række ændringer i den såkaldte vederlagsbekendtgørelsen i kraft.

 

Ændringerne indbefatter blandt andet, at vederlaget til borgmester og rådmænd hæves med 31,4% svarende til forskellen mellem udviklingen af vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

 

Summen af de vederlag, der ydes for medlemskab af de stående udvalg mv. (udvalgsvederlaget), er afhængig af borgmestervederlagets størrelse på en sådan måde, at byrådet kan beslutte, at et vederlag skal udgøre op til 185% af borgmesterens vederlag.

 

Byrådet vedtog på mødet den 25/1 2017 fortsat at udnytte den såkaldte udvalgsramme fuldt ud (dvs. op til 185% af borgmesterens vederlag). Vederlag, der er omfattet af udvalgsrammen, er blandt andet vederlag til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget. Vederlaget til næstformanden er ved byrådsbeslutning af 4/12 2013 fastsat til 6% af borgmesterens vederlag. Da borgmesterens vederlag med ændringen af vederlagsbekendtgørelsen steg, medførte beslutningen om fortsat at udnytte udvalgsrammen fuldt ud en forhøjelse af vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget fra 50.380,26 kr. til 66.199,62 kr årligt.

 

Vederlag til formanden for tvangsfjernelsesudvalget er ikke omfattet af udvalgsrammen og beregnes som en procentdel af borgmesterens vederlag. I forbindelse med behandlingen af sagen om ændring af vederlag for byrådsmedlemmernes varetagelse af visse kommunale hverv vedtog byrådet på mødet den 25/1 2017 at nedsætte formandens vederlag fra 15% til 12% af borgmesterens vederlag, hvilket bevirker, at vederlaget ca. er på samme niveau som før forhøjelsen af borgmesterens vederlag. Formanden vederlægges således nu med 132.399,24 kr. årligt mod tidligere 125.950,64 kr.

 

Ifølge vederlagsbekendtgørelsens § 17, stk. 5, kan vederlaget alene reguleres forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. Det vil sige, at såfremt byrådet træffer beslutning om ændring af vederlag til formanden og nærstformanden for tvangsfjernelsesudvalget, vil ændringen i disse vederlag være gældende fra den kommende byrådsperiode.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelte den 19/12 2016 dispensation til kommunerne fra disse frister, således at beslutning om fordeling af vederlag i stedet kunne træffes senest forud for den 1/2 2017 med virkning fra den 1. i måneden for byrådets vedtagelse og mindst frem til og med den 31/12 2017. Dermed fik den beslutning, byrådet traf på mødet den 25/1 2017 om fortsat at udnytte udvalgsrammen fuldt ud samt fastsættelse af vederlag til blandt andet formanden for tvangsfjernelsesudvalget, virkning fra den 1/2 2017.

 

Mulighederne for vederlæggelse af formanden og næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget

Det er ifølge vederlagsbekendtgørelsen muligt for byrådet at beslutte at yde vederlag til medlemmer af byrådet for medlemskab af tvangsfjernelsesudvalget.

 

Vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget kan udgøre op til 20% af borgmesterens vederlag.

 

Såfremt formanden for tvangsfjernelsesudvalget vederlægges med de maksimale 20% af borgmesteren vederlag, vil dette i Odense Kommune udgøre et årligt vederlag på 220.665,40 kr.

 

I nedenstående skema fremgår vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner i procent af borgmesterens (overborgmesteren i Københavns Kommune) vederlag i 2017, vederlagets størrelse i kr. i 2017, antallet af møder afholdt i de repektive kommuners tvangsfjernelsesudvalg i 2016, og antallet af sager behandlet på disse møder i 2016.

 

 

 

Såfremt vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget ændres, skal styrelsesvedtægten for Odense Kommune ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af styrelsesvedtægten vil i givet fald blive forelagt byrådet i en særskilt sag.

 

Der er ikke i vederlagsbekendtgørelsen indsat en maksimumgrænse for vederlæggelse af næstformanden. Det bemærkes imidlertid, at i modsætning til vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget skal vederlaget til næstformanden holdes inden for rammen af den samlede pulje til udvalgsvederlag (185% af borgmesterens vederlag). En ændring i størrelsen af vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget vil dermed medføre en reduktion eller en forøgelse af de øvrige udvalgsvederlag pr. byrådsmedlem.

 

I nedenstående skema fremgår vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner i procent af borgmesterens (overborgmesteren i Københavns Kommune) vederlag i 2017, vederlagets størrelse i kr. i 2017, antallet af møder afholdt i de repektive kommuners tvangsfjernelsesudvalg i 2016 og antallet af sager behandlet på disse møder i 2016.

 

 

 

Mulighederne for vederlæggelse af byrådsmedlemmer, der møder som suppleanter i tvangsfjernelsesudvalget 

Med virkning fra den 1/11 2013 blev der indført en bestemmelse i vederlagsbekendtgørelsen om vederlæggelse af stedfortrædere i tvangsfjernelsesudvalget.

 

Med bestemmelsen fik et byrådsmedlem, der som stedfortræder møder til et møde i tvangsfjernelsesudvalget, ret til forholdsmæssigt vederlag regnet ud fra næstformandens vederlag (p.t. 66.199,62/365 = 181,37 kr.) uanset længden af det forventede forfald. Byrådet fik med bestemmelsen endvidere mulighed for at beslutte, at vederlaget pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end den almindelige diætsats for møder i op til fire timer. Diætsatsen udgør aktuelt 415 kr. og forhøjes årligt med 5 kr.  

 

Byrådet besluttede på mødet den 6/4 2016, at de byrådsmedlemmer, der møder som stedfortrædere til et møde i tvangsfjernelsesudvalget, vederlægges med den almindelige diættakst for møder i op til fire timer, dvs. 415 kr. i 2017.

 

Det er ikke muligt for byrådet at beslutte at yde et andet fast minimumsvederlag pr. mødedag end diætsatsen.

 

Bestemmelserne i styrelsesloven og vederlagsbekendtgørelsen gør udtømmende op med mulighederne for vederlæggelse af byrådsmedlemmerne for varetagelsen af de kommunale hverv.

 

Borgmesterforvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen retter henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at få ministeriet til at se på reglerne for vederlæggelse af de byrådsmedlemmer, der møder som suppleanter i tvangsfjernelsesudvalget, således at det bliver muligt at vederlægge suppleanter med et højere minimumsvederlag end diætsatsen på 415 kr. (2017 niveau) pr. mødedag.  

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Såfremt vederlaget til formanden for tvangsfjernelsesudvalget ændres, vil det medføre en mer- eller mindreudgift. En eventuel merudgift afholdes inden for Borgmesterforvaltningens samlede ramme.

 

Såfremt vederlaget til næstformanden for tvangsfjernelsesudvalget ændres, vil det medføre en årlig reduktion eller forhøjelse af de øvrige udvalgsvederlag pr. byrådsmedlem.

 

Såfremt vederlaget til de to stedfortrædere i tvangsfjernelsesudvalget, som er udpeget af byrådet, ændres fra diætsatsen (415 kr. i 2017) til det forholdsmæssige udvalgsvederlag pr. mødedag (p.t. 181,37 kr.), vil det bevirke en mindreudgift på 233,63 kr. pr. møde, hvor der møder en suppleant.

 

Da en eventuel merudgift afholdes inden for Borgmesterforvaltningens samlede ramme, har denne sag dermed ingen konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning.

 

3. Børnehus Syd
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.00.00-A00-1188-16
RESUMÉ

Kommunekontaktråd (KKR) Syddanmark udpegede i januar 2013 Odense Kommune til at være driftskommune for et børnehus i Syddanmark. Forud for KKRs beslutning om at udpege Odense til driftskommune havde Odense Kommune selv ansøgt om dette. Odense Kommune står således for driften af Børnehus Syd, der skal servicere alle 22 kommuner i Region Syddanmark.

 

Kommunerne i Region Syddanmark betaler for driften af børnehuset samt den tilhørende satellit, der er placeret i Esbjerg. Betalingen sker både via en objektiv og takstet finansieringsmodel.

 

Børnehusene har til formål at styrke hjælpen til børn og unge, der har været udsat for seksuelle og/eller fysiske overgreb.

 

Børnehus Syd er det børnehus i landet, der har flest børnesager. P.t. står Børnehus Syd med en højaktuel udfordring i forhold til manglende kapacitet for at kunne imødekomme et stigende antal børnesager. Der er desuden sket en lovændring i april 2016, der gør, at børn til og med 14 år (tidligere var det 12 år) skal videoafhøres. I forbindelse med videoafhøring er der meget specifikke krav til lokalerne. Stigningen i antallet af børnesager og ændringen i lovgivningen gør samlet set, at de nuværende rammer ikke er tilstrækkelige i forhold til opgavevaretagelsen.

 

By- og Kulturforvaltningen har gennem det seneste år afdækket forskellige muligheder for at finde en passende løsning for Børnehus Syd. Børn- og Ungeforvaltningen har i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen vurderet, at den bedste løsning er at lave en udvidelse af tilbygningen til Børnehus Syd på Sanderumvej 105, 5250 Odense SV, der er ejet af Odense Kommune.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at køb af grund og anlægsudgifter beløber sig til ca. 4.400.000 kr. Disse tilbagebetales via taksten.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på 4.400.000 kr. flyttes fra styringsområdet Service under Børn- og Ungeudvalget til styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget i 2017. Tillægsbevillingen anvendes til at finansiere køb af grund og etablering af tilbygning til Børnehus Syd. Midlerne frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget, og der oprettes samtidig anlægsbevilling til Børnehus Syd.

 

  1. Køb af nabogrund og udvidelse af tilbygning til Sanderumvej 105, 5250 Odense SV i 2017.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense som driftskommune

I januar 2013 udpegede KKR Syddanmark Odense Kommune til at være driftskommune for et børnehus i Region Syddanmark. Forud for KKRs beslutning om at udpege Odense til driftskommune havde Odense Kommune selv ansøgt om dette. Ud over Børnehuset i Odense har Odense Kommune en satellit i Esbjerg. Formålet med Børnehusene er, at de skal styrke hjælpen til børn og unge, der har været udsat for seksuelle eller fysiske overgreb. Kommunerne i de respektive regioner skal samarbejde med det tilhørende børnehus i sager om overgreb og kan således ikke stille sig uden for dette samarbejde. Kommunerne i Region Syddanmark betaler for driften af børnehuset samt den tilhørende satellit i Esbjerg. Betalingen sker både via en objektiv og takstet finansieringsmodel. Kommunerne er kompenseret for de udgiftsmæssige konsekvenser via DUT-ordningen.

 

Børnehusene bygger lovgivningsmæssigt på det princip, at der er én indgang for barnet i forhold til den hjælp, det skal modtage i sager om overgreb. Således er det de fagprofessionelle, der kommer til barnet i Børnehuset, ligesom de fagprofessionelle (og relevante myndigheder) også mødes fysisk i Børnehuset til møder mv. Målet er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn og den enkelte unge. Odense har i den forbindelse til opgave at sikre koordinering i det tværsektorielle samarbejde, så sagsbehandlingen bliver så skånsom som muligt for barnet, og barnet får bedre muligheder for at komme sig over overgrebet (Se pjece om Børnehus Syd i bilag til sagen).

 

Børnehuset yder desuden akut krisesamtaler til børn, der har været udsat for overgreb samt til deres nærmeste omsorgspersoner og yder konsulentbistand til kommunernes myndighedssocialrådgivere, mens sagen er i Børnehuset. Endvidere bidrager Børnehuset til kommunens arbejde med en udredning af barnets traumebelastning af det/de overgreb, som barnet har været udsat for, og Børnehuset kommer med anbefalinger til kommunerne om, hvilken støtte/behandling barnet har behov for. Således bidrager Børnehuset på forskellige måder med en specialiseret viden til kommunernes arbejde, når en sag er i Børnehuset.

  

Børnehuset i Odense Kommune er forankret under Familie og Velfærd, Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU). CIBU er specialiseret i indsatser til børn, unge og familier i udsatte positioner. Børnehuset er bemandet med relevant fagligt personale, som besidder socialfaglige og psykologiske kompetencer samt særlig viden om børn og unge udsat for overgreb.

 

Et højaktuelt behov for udvidelse af Børnehus Syd

Da Odense Kommune er udpeget som driftskommune, påhviler det således Odense Kommune at sikre, at kommunerne i Region Syddanmark får den højspecialiserede ekspertise i sager om overgreb, som Børnehus Syd lovgivningsmæssigt er forpligtet til at yde.

 

Børnehus Syd er det børnehus i landet, som har flest sager, og sagstallet er vokset siden oprettelsen i oktober 2013. Således fremgår følgende:

 

 

Stigningen i antallet af sager kan have flere forskellige årsager. Det vurderes dog, at stigningen primært skyldes, at kommunerne i Region Syddanmark i højere grad er blevet opmærksomme på at benytte Børnehuset i sager om overgreb. Børnehus Syd er på kommunerunde hvert år og har i implementeringsfasen lavet meget oplysningsarbejde til kommunerne om lovens intentioner og kravet om at benytte Børnehuset i sager om overgreb.

 

I april 2016 kom der en lovændring, således at børn til og med 14 år skal videoafhøres og ikke som tidligere kun børn til og med 12 år. Dette har betydet en stigning i antallet af videoafhøringer, ligesom man må forvente et endnu højere tal i 2017, hvor lovændringen har været gældende i et helt kalenderår. Videoafhøringslokalerne i Børnehusene skal sikres efter Rigspolitiets anvisninger. Derudover skal Børnehusene være børnevenligt indrettede, således at barnet eller den unge oplever omgivelserne så trygge som muligt.

 

Af nedenstående tabel fremgår antallet af videoafhøringer afholdt i afsluttede børnehussager i Børnehus Syd.

 

  

Børnehus Syd er, med stigningen i antallet af sager siden oprettelsen, vokset sig ud af de fysiske rammer. For at imødegå udviklingen og lovgivningen på området skal Børnehuset være indrettet således, at Børnehusets opgaver kan varetages i huset. Aktuelt er rammerne voldsomt udfordret, og det er derfor afgørende for Børnehus Syds opgavevaretagelse, at der findes en løsning i den nærmeste fremtid.

   

Nye rammer for Børnehus Syd

By- og Kulturforvaltningen har gennem det seneste år afdækket forskellige muligheder i forhold til Børnehus Syds lokalebehov. Børn- og Ungeforvaltningen har i den sammenhæng i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen vurderet, at en tilbygning til Sanderumvej 105, 5250 Odense SV er den mest hensigtsmæssige løsning. Den nuværende bygning lever op til lovgivningens intentioner om børnevenlige rammer, som samtidig er indrettet til den specielle opgavevaretagelse. Ved at udvide den eksisterende tilbygning til hovedhuset vil man opnå tilstrækkeligt med plads til at imødegå pladsbehovet i forhold til det nuværende og forventede antal sager i børnehuset. Ud over at skabe gode rammer for opgavevaretagelsen vil ombygningen også betyde en forskønnelse af kommunens bygning.

 

Finansiering af anlægsinvesteringen

By- og Kulturforvaltningen har estimeret, at køb af grund og udvidelse af tilbygningen på Sanderumvej 105, 5250 Odense SV, vil beløbe sig til ca. 4.400.000 kr. Dette finansieres ved en negativ driftsbevilling på Service på 1,1 mio. kr. i hvert af årene 2018 til 2021 i Børn- og Ungeforvaltningens budget. Den samlede anlægsinvestering tilbagebetales over taksten. Når anlægsbeløbet er tilbagebetalt, kan det komme på tale, at taksten nedsættes til gavn for kommunerne.

 

I forbindelse med tilbygningen vil der være øgede driftsudgifter, som vil blive pålagt taksten.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Ved at tilbyde et sammenhængende forløb og ved at støtte børn og unge, der har været udsat for seksuelle eller fysiske overgreb, hjælpes børnene/de unge til i højere grad at kunne trives i livet med de udfordringer, de har mødt tidligt i deres liv.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen konsekvenser for Odense Kommunes samlede kassebeholdning.

 

I forbindelse med selve finansieringen af tillægsbevillingen fremstår et restfinansieringsbehov på 4,4 mio. kr. Dette beløb dækkes inden for Børn- og Ungeforvaltningens ramme i 2017 ved interne forskydninger mellem 2018 til 2021, jf. økonomistyringsprincipperne. De 4,4 mio. kr. tilbagebetales således over de næste 4 år svarende til 1,1 mio. kr. om året, og anlægsinvesteringen indregnes i taksterne efter gældende regler.

 

De estimerede driftsudgifter for tilbygningen er på nuværende tidspunkt estimeret til 122.750 kr. årligt. Disse udgifter vil blive dækket ind af taksten. Beløb til driftsbudgettet flyttes fra Børn- og Ungeforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen ved ibrugtagning.

 

Sagen medfører, at styringsområdet Service under Børn- og Ungeudvalget nedskrives med 4,4 mio. kr. i 2017, og styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget opskrives med et tilsvarende beløb i 2017.

 

 

4. Etablering af SFO2 og Ungdomscentre
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-A00-5-17
RESUMÉ

Børn- og Ungeudvalget fik i forbindelse med aftalen om budget 2016 til opgave at gennemføre et strukturtjek på forvaltningens område. Formålet var at sikre en større faglig og økonomisk bæredygtighed og understøtte byens transformation til videns- og uddannelsesby. Strukturtjekket skulle tænkes bredt omkring Børn- og Ungeudvalget, og der skulle blandt andet overvejes en samtænkning af skoler og dagtilbud samt en tilpasning af SFO og klubstruktur set i lyset af skolereformen, herunder en vurdering af balancen mellem de forskellige pasningstilbud for de yngste.

 

Resultatet af strukturtjekket på SFO og klubstrukturen blev:

 

  • Nedlæggelse af klubtilbuddet i sin nuværende form, således at det samlede antal af aktivitetssteder reduceres væsentligt samtidig med, at kvaliteten i de tilbageværende tilbud (ungdomscentre) øges.
  • Opbygning af 10 større ungdomscentre, med mangfoldige aktivitetstyper og indsatser for 11-18-årige børn og unge, således at børn i 5. klasse er omfattet.
  • Etablering af SFO for 4. klasse i folkeskoleregi.

 

Fra og med budget 2017 reduceres klubrammen således med 8 mio. kr. årligt. Udmøntningen af denne besparelse kræver investering i nye lokaler, hvilket er grundlaget for denne sag.

 

Med denne sag iværksættes fase 1 i forhold til ombygning og renovering af lokaler til anvendelse af ovennævnte formål. Fase 1 vil primært bestå af renovering og indretning af eksisterende lokaler til de nye formål, herunder blandt andet ventilation, akustik, belysning, flugtveje, toiletter og andre lignende forhold, der dermed lovliggør lokalerne i henhold til byggeloven. Herudover skal der ske forbedringer vedrørende skiltning, lysforhold, alarmsystemer og lignende tryghedsskabende forhold.

 

Fase 2 iværksættes i forbindelse med moderniserings- og renoveringsplanen og vurdering af anlægsmuligheder i budget 2018, hvor finansiering vil blive søgt tilvejebragt.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender, at en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Service under Børn- og Ungeudvalget på 8.700.000 kr. flyttes til styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget i 2017. Tillægsbevillingen anvendes til at finansiere indretning af lokaler til nye formål. Midlerne frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

 

Udvalgsmedlemmerne Morten Kibæk, Bo Libergren og Alex Ahrendtsen tager forbehold og ønsker et samlet økonomioverblik.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og Pernille Bendixen tager forbehold.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. 

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget:

 

Stadsdirektøren gjorde på mødet opmærksom på, at der efter sagens behandling i Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget er udsendt notat vedrørende samlet økonomioverblik samt givet svar på nogle konkrete spørsmål. Notat og svar på spørgsmål er udsendt til Økonomiudvalgets medlemmer og gjort tilgængeligt for de øvrige byrådsmedlemmer på Odense Kommunes interne byrådssite.

 

Sagen udsættes til næste økonomiudvalgsmøde med henblik på tilvejebringelse af yderligere oplysninger og møde i forligspartikredsen.

 

SAGSFREMSTILLING

Ungdomscentre

I forlængelse af strukturtjekket tilpasses Odense Kommunes klubtilbud folkeskolens nye rammer, struktur og faglighed samt børns og unges nye hverdag. Tilpasningen medfører en nedlæggelse af klubtilbuddet i sin nuværende form, således at det samlede antal af aktivitetssteder reduceres væsentligt samtidig med, at kvaliteten i de tilbageværende tilbud (ungdomscentre) øges.

 

Den nye struktur på klubområdet pr. 1/8 2017, ”Stærk fritid - Stærke unge”, bliver i stedet opbygget med 10 ungdomscentre for 11-18-årige børn og unge, således at børn i 5. klasse er omfattet. Ungdomscentrene placeres med en rimelig geografisk spredning og ud fra lokale behov. Der sker en tættere kobling end i dag til ungdomsskolernes fritidsundervisning og øvrig virksomhed, således at ungdomscentrene kommer til at være ramme for mangfoldige aktivitetstyper og indsatser. Hvor det er muligt, vil lokaliteterne også kunne anvendes af andre ungdomsrelaterede brugere i lokalområdet.

 

Hovedparten af ungdomscentrenes tilbud vil foregå i selve ungdomscenteret. Herudover vil der, i begrænset omfang og med udgangspunkt i de enkelte ungdomscentre, blive gennemført temabaserede strukturerede aktiviteter og indsatser forskellige steder i lokalområderne over for særlige målgrupper, der af forskellige årsager i første omgang har vanskeligt ved at bruge eller profitere af ungdomscentrenes eller foreningers tilbud.

 

Formålet med ungdomscentrene er at skabe et stærkt og sammenhængende fritidspædagogisk tilbud for Odenses børn og unge, der bygger på tanken om, at inkluderende fællesskaber, attraktive fritidstilbud og læringsaktiviteter funderet på børns og unges interesser, motivation og engagement fremmer deres trivsel, demokratiforståelse, almene dannelse og sociale og personlige kompetencer. Et stærkt og aktivt fritidsliv ruster de unge til uddannelse og job og forbereder dem til en tilværelse som aktive deltagere i samfundet. 

 

Selve opbygningen og implementeringen af ungdomscentrene vil på grund af lokalemæssige udfordringer mv. forløbe gradvist, således at ikke alle 10 ungdomscentre vil stå klar pr. 1/8 2017. Som en naturlig konsekvens heraf vil der under implementeringsperioden være nogle ungdomscentre, som vil forekomme mere etablerede end andre, ligesom man enkelte steder må starte op på midlertidige lokaliteter. Derfor kan målgruppen af børn og unge komme til at opleve noget forskelligt alt efter, hvilket ungdomscenter de besøger.

 

Følgende steder/adresser indgår i fase 1 i forhold til ombygning og renovering:

 

  • Fritidscentret Pyramiden
  • Niels Bohrs Allé (Bækholmskolen)
  • Højstrup Klubben
  • Virkelyst
  • Danmarksgade 10

 

Til ovennævnte steder/adresser er den forventede udgift på i alt 5,6 mio. kr. Herudover er der afsat 1 mio. kr. til udflytning fra Bækholmskolen til Holluf Pile Skole.

 

SFO2 pr. 1/8 2017
I forlængelse af den nye struktur på klubområdet og etableringen af ungdomscentre for de 11-18-årige tilpasses Odense Kommunes SFO ligeledes folkeskolens rammer, struktur og indhold med fokus på fortsat at understøtte børns og unges læring og trivsel. Helt konkret betyder det, at der pr. 1/8 2017 etableres et særligt tilrettelagt SFO2 tilbud for 4. klasse på folkeskolerne i Odense Kommune, da denne målgruppe vurderes at have behov for et tilbud i nærområdet. Indholdet i SFO2 til 4. klasse bliver traditionelle SFO- og klublignende aktiviteter suppleret med, at lokalområdets fritids- og foreningsliv inddrages i udbuddet af pædagogiske tilbud til børnene.

 

Følgende steder indgår i fase 1 i forhold til ombygning og renovering:

 

Sted

Udgift

Ubberud Skole

350.000

Næsby Skole

1.250.000

Tarup Skole

150.000

Skt. Klemensskolen

350.000

I alt

2.100.000

  

Effekt

Opbygningen af ungdomscentrene samt etableringen af SFO2 kan have konsekvenser for følgende af byrådets otte effektmål:

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Omlægningen af klubstrukturen vil reducere det samlede antal aktivitetssteder væsentligt samtidig med, at kvaliteten i de tilbageværende tilbud (ungdomscentre) øges. Konsekvensen for effektmålet kan være positiv, da den fritids- og ungdomspædagogiske faglighed skal sættes i spil på flere arenaer og i forskellige læringsrum. Det kan have en negativ konsekvens for effektmålet, at der stilles færre antal klubtilbud til rådighed, således at der er mindre lokal dækning og synlighed samt større krav til mobilitet hos børn og unge fra 5. klasse og opefter. 

 

Etableringen af SFO2 for 4. klasse kan have en positiv konsekvens for effektmålet, idet indholdet i tilbuddet supplerer det traditionelle SFO- og klublignende tilbud med inddragelse af lokalområdets fritids- og foreningsliv. At være i samspil med de muligheder og ressourcer, der ligger i lokalområdet, giver flere og anderledes tilbud end den traditionelle, SFO kan give, og understøtter, at flere børn får et aktivt og meningsfyldt fritidsliv.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Omlægningen af klubstrukturen kan have en positiv konsekvens for effektmålet, da der skabes fagligt stærke og bæredygtige fritidstilbud. Der kan forventes synergieffekter og en effektivisering, som ikke tidligere har været mulig, på grund af mange spredte klubtilbud. Det kan have en negativ konsekvens for effektmålet, at der stilles færre antal klubtilbud til rådighed, således at der er mindre lokal dækning og synlighed samt større krav til mobilitet hos børn og unge fra 5. klasse og opefter. 

 

Forslaget om etablering af SFO2 for 4. klasse kan have en positiv konsekvens for effektmålet. Samspillet med det lokale fritids- og foreningsliv spiller godt ind i samarbejdet med ”den åbne skole” under folkeskolereformen, hvor formålet er at understøtte alle elevers læring og trivsel ved at skabe nye læringsrum, som er motiverende og varierede.

 

ØKONOMI

Der overføres 8,7 mio. kr. til By- og Kulturudvalget som en anlægsbevilling og midlerne finansieres af driften under Skole, Service. Midlerne anvendes således:

 

  • Ungdomscentre, 5,6 mio. kr.
  • Udflytning fra Bækholmskolen til Holluf Pile Skole, 1 mio. kr.
  • SFO2, i alt 2,1 mio. kr.

  

Sagen medfører, at styringsområdet Service under Børn- og Ungeudvalget nedskrives med 8,7 mio. kr. i 2017, og at styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget opskrives med 8,7 mio. kr.

 

Da de endelige afledte driftsudgifter på nuværende tidspunkt ikke er kendte, vil disse blive belyst i Effekt- og Økonomiopfølgningen i andet halvår af 2017. Her vil de eksakte afledte driftsudgifter være klarlagt. Dermed sikres der et bedre grundlag for at bestemme, hvilket driftsbudget der skal flyttes fra Børn- og Ungeforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen.

 

Denne sag har ingen konsekvenser for Odense Kommunes samlede kassebeholdning.

 

 

5. Ekspropriation af rettigheder
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.01-G01-1168-16

 

6. Odense Letbane - Godkendelse af kontraktindgåelse vedr. letbanetog og transportsystemer
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 24.00.00-G01-144-16

 

17. Investeringsprojekter
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-193-17
RESUMÉ

Sagen vedrørende Investeringsprojekter blev behandlet på byrådsmødet den 19/4 2017. Investeringsprojektet Academic Partnership blev godkendt, og det blev besluttet at hjemvise de to øvrige investeringsprojekter CV og Samtaler til fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget den 26/4 2017.

 

Byrådet får mandag den 24/4 2017 fremlagt Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger. Den videre drøftelse og beslutning omkring investeringsmodellerne fremlagt i denne sag kan derfor også ske ud fra de anbefalinger taskforcen fremlægger mandag.

 

Et flertal af byrådet vedtog på mødet den 12/10 2016 budgettet for 2017, og det blev dermed besluttet at igangsætte fem beskæftigelsesrettede initiativer. I ét af de fem initiativer afsættes samlet 50 mio. kr. til at få flere i arbejde og ad den vej nedbringe forsørgelses– og sikringsudgifterne via investeringsmodeller. Finansiering af investeringsprojekterne sker ved, at der som minimum findes en tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige.

 

Økonomiudvalget har på møde den 28/2 2017 besluttet, at de mest oplagte og evidensbaserede investeringer kan igangsættes hurtigst muligt, hvis der tidsmæssigt er behov herfor. De øvrige investeringer skal indgå i et prioriteringskatalog sammen med Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger, som foreligger i april 2017.

 

Beskæftigelses– og Socialudvalget har 1. behandlet relevante investeringsprojekter på møde den 7/3 2017. Denne drøftelse har ført frem til, at Beskæftigelses– og Socialforvaltningen lægger op til hurtig igangsættelse af tre investeringsprojekter, som følger hovedsporene fra omlægningen med samtalen, herunder et fokus på kvalieteten i samtalen og de virksomhedsrettede indsatser som omdrejningspunkt for at få flere i beskæftigelse. Tilgangen bygger bl.a. på Koch-udvalgets anbefalinger om flere samtaler med højere kvalitet og virksomhedsrettede indsatser med henblik på at relevante målgrupper, såsom dimittender og dagpengemodtagere med en kort ledighedsperiode hurtigt kommer i beskæftigelse, inden ledigheden risikerer at bide sig fast.

 

De seneste tal for ledigheden viser, at det går for langsomt med at få knækket kurven. Odense er bagefter, og det er derfor nødvendigt at investere mere end andre kommuner, så den politiske ambition om at nå landsgennemsnittet i 2020 indfries. Med omlægningen fra aktivering til beskæftigelsesrettede indsatser er skabt en base, som der skal sættes yderligere turbo på. Tidsfaktoren er altafgørende, og derfor indstilles til igangsættelse nu. Hvert kvartals forsinkelse af de tre projekter koster i gennemsnit 5 mio. kr. alene i udbetalte ydelser til de ledige. Såfremt der modregnes investeringsudgifter, bliver nettotabet 750.000 kr. i kvartalet. Hertil kommer manglende skatteindtægter, som følge af et lavt beskatningsgrundlag. For hvert øjeblik igangsættelsen af projekterne udsættes, kommer Odense Kommune længere væk fra byrådets målsætning om nedbringelse af ledigheden til landsgennemsnittet i 2020.

 

Såfremt byrådet godkender de tre investeringsprojekter (inkl. Academic Partnership som byrådet godkendte den 19/4 2017), kan ansættelsesprocessen fremskyndes med minimum tre måneder, idet rekrutteringen til projekterne kan være tilendebragt inden sommerferien. Alternativt vil der gå op til et år, fra beslutningen om investeringsmidlerne blev taget af forligspartierne i september 2016, til projekterne faktisk igangsættes.

 

Beskæftigelses– og Socialforvaltningen lægger op til at igangsætte følgende tre investeringsprojekter (inkl. Academic Partnership som byrådet godkendte den 19/4 2017) med en samlet investeringsudgift på 17 mio. kr. Investeringsrammen udgør herefter 33 mio. kr.

 

De tre investeringsprojekter (inkl. Academic Partnership som byrådet godkendte den 19/4 2017) uddybes i sagsfremstillingen samt i bilag til sagen. Fælles for alle tre investeringsprojekter er en konservativ beregnet investeringsgevinst, som kun tager udgangspunkt i besparelsen på ydelsen. Der er således ikke indregnet gevinster vedr. øgede skatteindtægter, færre udgifter til øvrige tilskud mv. Indregnes disse effekter øges gevinsten ved investeringen betragteligt.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Overførselsudgifter (Forsikrede ledige) under Beskæftigelses– og Socialudvalget til styringsområdet Service vedr. investeringsprojekt CV’er på 5.080.000 kr. i 2017 og 3.630.000 kr. i 2018.

 

  1. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Overførselsudgifter (Forsikrede ledige) under Beskæftigelses– og Socialudvalget til styringsområdet Service vedr. investeringsprojekt Samtaler på 4.290.000 kr. i 2017 og 3.060.000 kr. i 2018.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

I denne sag lægger Beskæftigelses– og Socialforvaltningen op til at tre investeringsprojekter (inkl. Academic Partnership som byrådet godkendte den 19/4 2017) igangsættes hurtigst muligt med henblik på at nedbringe ledigheden i Odense Kommune. De tre projekter tager afsæt i beskæftigelsespolitikken samt budgetforliget for 2007, hvor der afsættes 50 mio. kr. i investeringsramme (inkl. Academic Partnership som byrådet godkendte den 19/4 2017) til at nedbringe ledigheden.

 

Såfremt projekterne igangsættes som foreslået, vil der være 33 mio. kr. tilbage af investeringsrammen;

 

 

Beskrivelse af de to resterende investeringsprojekter:

 

Nedenfor beskrives de enkelte investeringsmodeller via uddrag fra business cases, som fremgår af vedlagte bilag. I økonomiafsnittet uddybes økonomien vedr. de tre projekter (inkl. Academic Partnership som byrådet godkendte den 19/4 2017). 

Investeringsprojekterne strækker sig indtil videre over en periode på et år. Nye medarbejdere og ledere projektansættes for en periode på ét år. Der tages stilling til, om projekterne skal fortsættes efter år 1 ud fra opfølgning på projekterne og resultaterne af de afsluttende evalueringer. Disse foretages inden udgangen af år 1 i projekternes levetid. Hvis evalueringerne peger på, at projekterne ikke har haft den ønskede effekt, så vil projektperioden ikke blive forlænget. Opfølgning på investeringsprojekterne foretages ud fra de forventede effektmål/måltal for hver investering.  

 

CV og ubesatte jobs – Bedre match via CV’ere

 

Resumé

Evidensen peger entydigt på, at en virksomhedsrettet indsats virker for at få flere i job. For at koble ledige med det stigende antal af ubesatte jobs er det nødvendigt at vide mere om, hvad virksomhederne efterspørger, og hvilke kompetencer de ledige har. CV’et er det helt centrale redskab her, hvis det er godt og rent faktisk favner de reelle kompetencer - hvis ikke er det ubrugeligt. En skærpet indsats i at brancherette CV’erne og gøre dem brugbare som redskab i at matche ledige og ubesatte jobs, er en god investering, fordi de ubesatte jobs allerede eksisterer ligesom de ledige, som besidder de efterspurgte kompetencer, også er derude.

 

Uddybning

Odense Kommune står med landets tredjehøjeste ledighed og ledigheden er kommunens største udfordring. Økonomien er under stærkt pres især som følge af store udgifter til overførselsindkomster. Et af problemerne har blandt andet været et omfattende fokus på aktiveringsindsatser, som ikke skaber de tilsigtede effekter om at få ledige i uddannelse og job. Der er derfor et akut behov for, at der iværksættes projekter, der nedbringer ledigheden og dermed udgifterne til overførsler.

 

Situationen er den, at mange borgere i jobcenteret har ikke anden udfordring end ledighed. På trods af Odenses høje ledighed, er der et stigende antal ubesatte job. Virksomhederne har stigende udfordringer med at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft. Det er på tværs af flere brancher, men særligt inden for vækstbrancherne – industri og automation, robot, bygge og anlæg og IT.

 

Med ovenstående udfordringer er der ikke råd til at vente med at igangsætte indsatser, der skal koble lediges CV’er med ubesatte job idet udfordringerne og gabet mellem de lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft kun vil blive større. Der skal derfor hurtigst muligt igangsættes de tiltag, der er erfaring for virker. Indsatsen beskrevet i denne business case vil derfor igangsættes straks efter godkendelse.

 

Samtaler

 

Resumé

En tidlig og intensiveret indsats med jobrettede samtaler over for ledige er et af de vigtigste redskaber til jobskabelse. En samtalebaseret indsats anbefales af Carsten Koch udvalget, og evidensen støtter op om, at det virker. For at nedbringe arbejdsløsheden i Odense er der derfor en oplagt investering i at styrke den tidlige samtale. Intentionen er at få nyledige A-dagpengemodtagere (med 5-26 ugers ledighed) hurtigt i gang med et intensiveret samtaleforløb med henblik på at få målgruppen hurtigere i job. Dette bidrager til at nedbringe forsørgelsesudgifterne for denne gruppe ledige. Jo hurtigere investeringen igangsættes, des hurtigere nedbringes udgifterne. 

 

Uddybning

Odense Kommune har med landets tredjehøjeste ledighed en meget stor udfordring. Kommunens økonomi er under stærkt pres især som følge af store udgifter til overførselsindkomster. Med refusionsreformen tilskyndes kommunen til hurtigst muligt at sikre, at den ledige kommer i arbejde igen.

 

Der er derfor et akut behov for, at der iværksættes projekter, der nedbringer ledigheden og dermed udgifterne til overførsler. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har gennemført store indsatsomlægninger og det tidligere omfattende fokus på aktiveringsindsatser, som ikke har skabt de tilsigtede effekter om at få ledige i uddannelse og job, er reduceret markant. Indsatsomlægningen i kombination med stærke projekter, skal medvirke til at nedbringe Odenses høje ledighed. 

 

Investeringsprojektet taler direkte ind i Odenses Byråds effektmål om, at flere skal i job og uddannelse og ligger helt i tråd med Beskæftigelsespolitikken.

 

Med ovenstående udfordringer, er der ikke råd til at vente med at igangsætte indsatser over for disse borgere. Der er behov for hurtigst muligt at igangsætte de tiltag, der er viden om virker over for denne gruppe af ledige. Anbefalinger fra Carsten Koch udvalget samt erfaringer og forsøg viser, at der er evidens for at samtaler med ledige, der ikke har andre problemer end ledighed, virker. Samtaler virker, hvis de gennemføres tidligt, koordineret, tilpasset den enkelte og med fokus på job. Samtalen er et afgørende redskab til at få ledige i arbejde.  

 

Med denne investeringsmodel lægges der op til gennemførelse af endnu flere samtaler. Det kræver tilførsel af ressourcer for at kunne håndtere denne ekstraordinære indsats, som ligger ud over, hvad loven foreskriver.

 

Indsatsen igangsættes straks efter godkendelse.

 

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Business casene viser, at flere kommer i beskæftigelse som følge af investeringerne. Effekter og succeskriterier for hver enkelt investeringsmodel uddybes i bilagene. 

   

 

ØKONOMI

Af Økonomiudvalgets sag om rammer for investeringsmodeller den 28/2 2017 fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes en investeringsmodel (inkl. business case) for hver enkelt investeringsprojekt, som tager udgangspunkt i nogle faste kriterier. Det er eksempelvis et krav, at investeringen skal kunne tjene sig selv hjem.

 

Alle de foreslåede investeringsmodeller inkl. Academic Partnership som byrådet godkendte den 19/4 2017 giver overskud over en toårig periode. Det samlede overskud er opgjort til 3 mio. kr. for perioden 2017 – 2018. Samlet søges om investeringsmidler på 17 mio. kr., hvilket giver en besparelse på ydelserne på ca. 20 mio. kr. i perioden. Der er en forskydning mellem projektår og kalenderår, idet projektperioden kører forskudt fra kalenderåret, som det fremgår af tabellen.

 

 

 

Såfremt investeringerne giver det forventede afkast, vil kassen blive forbedret, når det samlede beskæftigelsesområde for 2017 gøres op i august 2018. Modsat hvis investeringerne ikke giver den forudsatte gevinst, vil det være kassen, som dækker investeringsudgifterne op til de 17,0 mio. kr., der investeres i denne sag. Den samlede investeringsramme udgør 33 mio. kr. efter igangsættelse af de tre investeringsmodeller:

 

 

 

 

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

7. Parkering i relation til letbanen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.00.00-A00-63-15
RESUMÉ

I dag pendler mere end 50.000 mennesker dagligt til og fra arbejde eller uddannelse over Odenses kommunegrænse, og med en stadig vækst i befolkningstallet og antallet af arbejdspladser vil infrastrukturen blive udfordret. Odense Letbane bliver en vigtig del af løsningen på disse udfordringer, herunder også et nyt parkeringsområde ved Hestehaven, Odense Syd, hvor pendlere får mulighed for at parkere bilen og tage letbanen resten af vejen på job eller til uddannelsesstedet. For Parkering Odense Syd er det særlige, at pladsen også kan benyttes i forbindelse med besøg på det nye OUH, SDU og Cortex Park.

 

Denne sag handler om parkering i relation til Odense Letbane og etablering af Parkering Odense Syd.

 

Trafikken med fjernbusser er i fortsat vækst, og med dette forslag til indretning af Parkering Odense Syd etableres et knudepunkt med mulighed for skift mellem letbanen, bil, bus og cykel. Endvidere etableres ventefaciliteter som læskur og toilet.

 

Antallet af planlagte parkeringspladser på Parkering Odense Syd har gennemgået en reduktion over tid på grund af stigende viden om både behovet for parkeringspladser, de konkrete projekteringsmuligheder på det eksproprierede areal, økonomi og dialogen med By- og Kulturforvaltningen om indretning af et knudepunkt for alle trafikarter.

 

I VVM-undersøgelsen fra 2013 hed det, at der skulle etableres 1500 pladser. VVM-tilladelsen af 31/3 2015 stiller dog ingen vilkår om antallet af parkeringspladser. I forbindelse med ekspropriationsforretningen i 2016 nedskrives antallet til 1200 pladser grundet de konkrete pladsforhold. I en analyse foretaget af COWI fra 2016 vurderes det, at der er behov for 600 pladser i 2020.

 

I projektkoordineringen mellem Odense Letbane P/S og By- og Kulturforvaltningen samt den forberedende myndighedsdialog er der foretaget en række projektjusteringer, som forbedrer funktionaliteten og kvaliteten væsentligt.

 

På baggrund af ovenstående kan der etableres ca. 800 parkeringspladser, heraf ca. 200 pladser på grus som en fremtidssikring.

 

Projektet kan indeholdes i letbanens anlægsøkonomi.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender: 

  1. Odense Letbane P/S anlægger Odense Parkering Syd med omkring 600 belagte pladser og de øvrige beskrevne funktioner klar til brug, når letbanen går i drift forventeligt ultimo 2020. 
  1. Odense Letbane P/S anlægger ca. 200 pladser i grusareal.

 

BESLUTNING

Sagen udsat til næste møde med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Letbane bliver et eksempel på bæredygtig mobilitet og en vigtig del af løsningen på de kommende infrastrukturudfordringer, herunder også et nyt parkeringsområde ved Hestehaven, Odense Syd, hvor pendlere får mulighed for at parkere bilen og tage letbanen resten af vejen på job eller til uddannelsesstedet.

 

Trafikken med fjernbusser er i fortsat vækst, og med dette forslag til indretning af Parkering Syd etableres der et knudepunkt med mulighed for skift mellem letbanen, bil, bus og cykel. Endvidere etableres der ventefaciliteter som læskur og toilet.

 

Antallet af planlagte parkeringspladser på Parkering Odense Syd har gennemgået en reduktion over tid på grund af stigende viden om både behovet for parkeringspladser, de konkrete projekteringsmuligheder på det eksproprierede areal, økonomi og dialogen med By- og Kulturforvaltningen om indretning af et knudepunkt for alle trafikarter.

 

I VVM-undersøgelsen fra 2013 hed det, at der skulle etableres 1500 pladser. Dette antal nævnes også i bemærkningerne til "Loven om Odense Letbane" fra marts 2015. VVM-tilladelsen af 31/3 2015 stiller dog ingen vilkår om antallet af parkeringspladser. Lokalplanens bestemmelsesafsnit behandler ikke antallet af parkeringspladser, men i redegørelsesafsnittet er følgende beskrevet:

 

"Park & Ride, der er dimensioneret til at indeholde 1.500 P-pladser på terræn, placeres på begge sider af letbanen med ind- og udkørsel i det sydøstlige hjørne og indkørsel fra vest som vist på kortbilag 14. Som udgangspunkt etableres 300 P-pladser til start. Anlægget vil efterfølgende blive udvidet efter behov".

 

I forbindelse med ekspropriationsforretningen i 2016 nedskrives antallet til 1200 pladser grundet de konkrete pladsforhold. I marts 2016 udarbejder COWI en analyse for Bystrategisk Stab til brug for en revurdering af driftsøkonomien. I analysen vurderes det, at der er behov for 600 pladser i 2020. Det kan være vanskeligt at forudsige benyttelsesgraden af parkeringsanlægget. Med 200 pladser på grus er der en buffer, så det samlede anlæg forventes at kunne klare efterspørgslen, når SUND og Nyt OUH flytter til området.

 

Hvis man ser på antallet af parkeringspladser hos sammenlignelige europæiske letbaneprojekter, viser det sig, at der er tale om store variationer i antallet af parkeringspladser. Dog er der en tendens til, at der ikke bygges meget store parkeringspladser, men i givet fald flere. Nedenfor ses et skema over antallet af parkeringspladser i andre letbanebyer sammenholdt med længden af linjeføringen.

 

 I Aarhus kan P-pladsen beregnet for letbanen udvides fra 100 til 200 pladser.

 I Odense kan P-pladsen udvides med ca. 200 pladser.

 

I VVM-fasen blev muligheden for etablering af yderligere et parkeringsanlæg i Tarup undersøgt. Der blev ikke fundet et egnet areal ved Tarup Center, mens der også blev set på arealer ved den tidligere Højstrupskole. I en opfølgning på en besigtigelse for By- og Kulturudvalget skriver By- og Kulturforvaltningen i 2014, at ”hvis behovet for Park & Ride anlæg i Tarup skulle vise sig, vil det kunne realiseres ved Højstrupskolen på baggrund af lokalplan herfor”. Samtidig er der det særlige for Parkering Odense Syd, at pladsen også kan benyttes i forbindelse med besøg på det nye OUH, SDU og Cortex Park. Derfor indeholder letbaneprojektet etablering af én stor parkeringsplads i forbindelse med letbanen.

 

Projektudformningen er sket ud fra en prioritering af høj kvalitet af byrum og parkeringspladser tæt ved letbanens perroner fremfor på det samme areal at have et højt antal parkeringspladser i en lavere kvalitet. Den oprindelige arealdisponering med 1500 parkeringspladser var baseret på 2,30 meter båsebredde, optimeret vejforløb og yderst begrænset beplantning. Med det nuværende projekt opnås bedre funktionalitet og bedre kvalitet inden for samme budget.

 

Efter det reviderede driftsbudget har Odense Letbane P/S projekteret efter 600 belagte pladser i 2020. Antallet af pladser er imidlertid blevet reduceret yderligere en smule efter en række myndighedskrav. I projektkoordineringen mellem Odense Letbane P/S og By- og Kulturforvaltningen samt den forberedende myndighedsdialog er der foretaget blandt andet følgende projektjusteringer, som forbedrer funktionaliteten og kvaliteten væsentligt. Der kan således foretages skift mellem letbanen, bil, cykel og bus - både fjernbusser og eventuelt regionale og lokale busser:

 

  • 6 busholdepladser.
  • Kiss & Ride område (af- og pålæsning).
  • Velfærdsforanstaltninger, som bl.a. videoovervågning, toiletter og venteskur.
  • Træer og græsarmeringssten.
  • Cykelparkering øget fra 75 til i alt 225 stk.
  • Åbent forsinkelsesbassin.
  • Øget båsebredde på parkeringspladserne fra 2,30 til 2,50 meter.
  • En generel øget kvalitet af forpladsen omkring letbaneperronen.

 

På baggrund af ovenstående kan der etableres ca. 800 parkeringspladser, som fordeles således:

 

  • Ca. 575 personvognsparkeringspladser i græsarmeringssten og 2,5 m i bredden.
  • 4 handikapparkeringspladser.
  • 5 parkeringspladser til Kiss & Ride område.
  • 6 busholdepladser til både fjernbusser, regionalbusser og lokalbusser.
  • ca. 200 personvognsparkeringspladser på grus med en bredde på 2,3 m.

 

Ovenstående projektudformning kan indeholdes i letbanens anlægsøkonomi.

 

På det åbne grusareal svarende til ca. 200 almindelige P-pladser vil det blive muligt for turister at parkere bil med campingvogn eller autocamper for et skift til letbanen. Der etableres et åbent forsinkelsesbassin, som er forberedt for en lukket bassinløsning. Skulle behovet for flere for P-pladser stige efter driftsstart, vil det være muligt at øge antallet af P-pladser med ca. 150 ved at overdække det åbne forsinkelsesbassin for en anlægssum inklusive reserver på ca. 3 mio. kr. Kapaciteten på Parkering Odense Syd vil så være knap 1000 P-pladser.

 

Kommissarius vil blive orienteret om projektændringen på Parkering Odense Syd som en del af den sædvanlige dialog, som Odense Letbane P/S har med Kommissarius om øvrige projektændringer, der besluttes efter gennemført ekspropriationsforretning.

 

Odense Letbane P/S vil orientere Transportministeriet og Region Syddanmark om den overordnede udformning af Parkering Odense Syd som en del af den sædvanlige dialog og rapportering om letbaneprojektet.

 

Effekt

Letbanen understøtter byrådets effektmål om flere indbyggere i Odense, herunder de specifikke mål om "En tæt storby bygget på kvalitet" samt "En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet". 

 

ØKONOMI

Projektet med anlæg af ca. 800 P-pladser beskrevet ovenfor kan indeholdes i letbanens anlægsøkonomi. Odense Letbane P/S anlægger Parkering Odense Syd på vegne af Odense Kommune, hvorefter området overdrages til kommunen.

 

By- og Kulturforvaltningen kommer til at stå for den efterfølgende drift af anlægget. Afledt drift af parkeringsområdet afholdes inden for de allerede afsatte bevillinger til driftstilskud til letbanens linje 1 på styringsområdet Service under Økonomiudvalget. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beregne nettoeffekten af den afledte drift af letbanen, Parkering Odense Syd og påvirkningen af driften på de kommunale veje, pladser, tunneller mv., der vil ske langs hele letbanestrækningen. Den samlede nettoeffekt vil blive beregnet, når forudsætningerne er til stede, og det er dette nettobeløb, der afholdes inden for de allerede afsatte bevillinger til driften af letbanen.

 

Denne sag har dermed ingen konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning.

 

 

8. Fjernvarme Fyn A/S - Udpegning af bestyrelsesmedlem
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 24.00.00-G01-48-17
RESUMÉ

Med denne sag ønskes Økonomiudvalget godkendelse af et nyt bestyrelsesmedlem i Fjernvarme Fyn A/S.

 

I forbindelse med etableringen af LINDØ port of ODENSE A/S blev Lars Therkildsen udpeget som bestyrelsesformand for selskabet. Lars Therkildsen sidder på nuværende tidspunkt i bestyrelsen for Fjernvarme Fyn A/S, og det er vurderet, at han ikke kan varetage begge poster. Der er derfor behov for at udpege et nyt bestyrelsesmedlem til Fjernvarme Fyn A/S.

 

Fjernvarme Fyn har sammen med en ekstern konsulent foretaget en analyse af kompetencebehovet i bestyrelsen samt en screening af markedet og har på den baggrund indstillet, at Jan Kaufmann vælges til bestyrelsen for Fjernvarme Fyn A/S.

 

Jan Kaufmann er koncerndirektør for Økonomi og forretning i HOFOR Holding A/S samt adm. direktør i en række af HOFORs driftsdatterselskaber. Han vil på den baggrund bidrage med en solid økonomisk baggrund og stor erfaring med blandt andet store komplekse og langsigtede investeringer og anlæg. Han har ligeledes stor erfaring med udvikling af nye forretningsområder eksempelvis inden for vind og fjernkøling. Endelig har han erfaring med at arbejde med virksomheder, der har tæt relation til den politiske verden.

 

Samlet set er det Borgmesterforvaltningens vurdering, at Jan Kaufmann vil være et kompetent medlem af Fjernvarme Fyn A/S' bestyrelse.

 

Såfremt Økonomiudvalget godkender Jan Kauffmann som bestyrelsesmedlem, vil han formelt blive udpeget på selskabets generalforsamling den 8/5 2017.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender Jan Kauffmann som nyt bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for Fjernvarme Fyn A/S.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Retningslinjer for eksterne parters ønsker om oplæg og besøg på kommunens institutioner
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.01.00-A21-3-17
RESUMÉ

Den 22/3 2017 drøftede Økonomiudvalget rammerne for forvaltningernes betjening af politiske partier og byrådskandidater, der i dag ikke er repræsenteret i byrådet. På baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse har Borgmesterforvaltningen udarbejdet forslag til overordnede retningslinjer for betjening af politiske partier, borgere, byrådskandidater mv. (herefter kaldet ikke-byrådsmedlemmer) forud for kommunal- og regionsrådsvalget den 21/11 2017.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender de overordnede retningslinjer for forvaltningernes betjening af ikke-byrådsmedlemmer, herunder:

  1. Eksisterende praksis for afholdelse af oplæg fastholdes, samt at forvaltningerne så vidt muligt imødekommer anmodninger om oplæg om forvaltningsspecifikke emner, og at disse oplæg i udgangspunktet afholdes af embedsmandsniveau.
  2. Odense Kommunes forvaltninger afholder i fællesskab arrangementer med det formål at oplyse om kommunale opgaver og indsatsområder, hvis sådanne arrangementer efterspørges.
  3. Anmodninger om institutionsbesøg behandles i alle tilfælde efter almindelige forvaltningsretlige principper om blandt andet saglighed og ligebehandling.
  4. Der anlægges inden for de enkelte fagområder en ensartet praksis for behandlingen af ikke-byrådsmedlemmers anmodning om institutionsbesøg.
  5. Lederen af pågældende institution har i alle tilfælde ret til at bestemme, om og hvordan et givet besøg tilrettelægges.
  6. I valgår gennemføres der ikke sådanne besøg for ikke-byrådsmedlemmer i perioden fra 1/10 til og med den tredje tirsdag i november.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling, dog således, at datoen i indstillingspunkt 6 ændres til den 1/10.

 

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget 2017 har Odense Kommune modtaget henvendelser fra partier og byrådskandidater med anmodning om oplæg fra forvaltningerne samt besøg på kommunale institutioner. Formålet med de ønskede oplæg og besøg er i givet fald at lære Odense Kommune at kende forud for kommunalvalget. Det er henvendelser som disse, der har tydeliggjort et behov for fælles retningslinjer på tværs af forvaltningerne.

 

Oplæg fra Odense Kommunes forvaltninger

Som praksis er i dag, er det op til ledelsen at vurdere, om anmodninger om oplæg skal imødekommes ud fra en ressourcemæssig betragtning. Oftest vil det være sådan, at anmodninger om oplæg imødekommes ud fra et ønske om at udbrede oplysning om og kendskab til de opgaver og indsatser, der arbejdes med i Odense Kommune.

 

Det er Borgmesterforvaltningens anbefaling, at eksisterende praksis for afholdelse af oplæg fastholdes, samt at forvaltningerne så vidt muligt imødekommer anmodninger om oplæg om forvaltningsspecifikke emner, og at disse oplæg i udgangspunktet afholdes af embedsmandsniveau. I forlængelse heraf kan forvaltningerne overveje muligheden for på eget initiativ at afholde arrangementer for ikke-byrådsmedlemmer, herunder kommende byrådskandidater, i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget med det formål at oplyse om de kommunale opgaver og indsatsområder. Det er på den baggrund Borgmesterforvaltningens anbefaling, at forvaltningerne i fællesskab afholder sådanne oplysende arrangementer, hvis disse efterspørges.

 

Besøg på Odense Kommunes institutioner

 

Regler for byrådsmedlemmers institutionsbesøg

Et byrådsmedlem har, uanset om den pågældende er medlem af vedkommende stående udvalg, ret til at aflægge besøg på de kommunale institutioner mv., idet byrådet har det overordnede ansvar for kommunens institutioner.

 

Henvendelse om besøg skal rettes til den øverste leder af den pågældende forvaltning, hvorunder institutionen henhører – dvs. enten borgmester eller rådmand.

 

Byrådet eller det enkelte stående udvalg kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af sådanne institutionsbesøg. Der kan fx træffes beslutning om forudgående underretning af institutionen og vedkommende udvalgsformand eller om efterfølgende afrapportering til vedkommende udvalg om besøgets gennemførelse. Der er ikke fastsat regler om institutionsbesøg i Odense Kommune.

 

Der må antages at tilkomme lederen af den pågældende institution mv. en ret til at træffe sådanne bestemmelser om besøgets gennemførelse, som er nødvendige for, at besøget kan indpasses i institutionens daglige arbejdsgang, eller som er påkrævet af hensyn til den besøgendes personlige sikkerhed.

 

Et byrådsmedlem må altid kunne forlange på egen hånd at tale med borgere på en institution, uden at institutionslederen overværer sådanne samtaler, medmindre de pågældende tilkendegiver, at de ikke ønsker at tale med byrådsmedlemmet. Medlemmet kan ikke forlange at tale med medarbejdere på institutionen, uden at lederen overværer disse samtaler.

 

Retningslinjer for ikke-byrådsmedlemmers institutionsbesøg

Der eksisterer ikke en tilsvarende ret til institutionsbesøg for ikke-byrådsmedlemmer, herunder for byråds-, regionsråds- eller folketingskandidater. Om forvaltningerne ønsker at åbne for diverse besøg af byråds-/regionsråds- eller folketingskandidater, der endnu ikke sidder i byrådet, afgøres derfor p.t. af den enkelte forvaltning.

 

Såfremt en forvaltning eller Odense Kommune ønsker at åbne for ønsker om institutionsbesøg fra ikke-byrådsmedlemmer, skal anmodninger behandles efter de almindelige forvaltningsretlige principper om blandt andet saglighed og ligebehandling. Der skal i Odense Kommune derfor lægges en ensartet linje for besøgene på tværs af forvaltninger for derved at sikre ens og lige behandling.

 

Såfremt der åbnes for sådanne besøg, skal forvaltningerne endvidere sikre sig, at besøget ikke får karakter af et egentligt vælgermøde, ligesom forvaltningerne bør være opmærksomme på, at besøget ikke indgår som en del af kommunal- og regionsrådsvalgkampen.

 

På samme måde som ved byrådsmedlemmers besøg må det også ved ikke-byrådsmedlemmers besøg antages, at der tilkommer lederen af den pågældende institution mv. en ret til at træffe sådanne bestemmelser om besøgets gennemførelse, som er nødvendige for, at besøget kan indpasses i institutionens daglige arbejdsgang, eller som er påkrævet af hensyn til den besøgendes personlige sikkerhed. Ikke-byrådsmedlemmers mulighed for besøg på en given institution vil med andre ord altid i sidste ende bero på en konkret ledesesmæssig vurdering.

 

På baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse på mødet den 22/3 2017 er der tilkendegivet ønske om at åbne for muligheden for, at ikke-byrådsmedlemmer kan besøge kommunens institutioner. Sådanne besøg skal i givet fald behandles i overensstemmelse med opmærksomhedspunkterne ovenfor. Det er derfor Borgmesterforvaltningens anbefaling, at Økonomiudvalget åbner for muligheden for, at ikke-byrådsmedlemmer kan besøge kommunens institutioner under forudsætning af:

 

  1. at sådanne anmodninger i alle tilfælde behandles efter almindelige forvaltningsretlige principper om blandt andet saglighed og ligebehandling.
  2. at der anlægges en ensartet praksis for behandlingen af anmodning om institutionsbesøg.
  3. at lederen af pågældende institution i alle tilfælde har ret til at bestemme, om og hvordan et givet besøg tilrettelægges.
  4. at der i valgår ikke gennemføres sådanne besøg for ikke-byrådsmedlemmer i perioden fra 1/8 til og med den tredje tirsdag i november for derved at sikre passende afstand til valghandlingen.

 

For så vidt angår pkt. 2 er det Borgmesterforvaltningens anbefaling, at Direktørgruppen får det overordnede ansvar for at sikre, at der på tværs af kommunens forvaltninger anlægges en ensatet praksis for behandling af ikke-byrådsmedlemmers anmodning om institutionsbesøg.

 

Reglerne for byrådsmedlemmers besøg påvirkes ikke af ovenstående retningslinjer og reguleres således fortsat gennem de eksisterende regler for byrådsmedlemmers institutionsbesøg.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

10. Reviderede kriterier for forstadspuljen/bydelspuljen
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.01.00-A00-2470-16
RESUMÉ

Et flertal af Odense Byråd har på mødet den 12/10 2016 vedtaget Budget 2017. Heraf fremgår det blandt andet, at Forstadspuljen skal tilpasses, så den i stedet bliver en pulje til aktive bydele med navnet Bydelspuljen - på tværs af hele kommunen. Puljens formål skal fortsat være at fremme udviklingen i lokalområder samt styrke identiteten i lokalområderne. Kriterierne skal blot udvides, så flere aktive bydele kan rummes i puljen.

 

Et flertal af byrådet besluttede på samme møde, at Økonomiudvalget skal revidere kriterierne for Forstadspuljen, så den fra 2017 og frem omlægges til en pulje til aktive bydele i hele Odense.

 

Det fremgår af budgetsagen, at Forstadspuljen/Bydelspuljen fortsat skal medvirke til lokalt engagement, relationer, tilhørsforhold og nærvær og understøtte byrådets effektmål om, at flere borgere skal være betydningfulde deltagere i fællesskaber i Odense. Samtidig skal puljens kriterier udvides, så andre aktive lokalområder ikke ekskluderes blot på grund af deres mere centrale placering.

  

På denne baggrund blev der fremlagt en sag for Økonomiudvalget den 2/11 2016, hvor der blev fremlagt forslag til udskydelse af ansøgningsfristen og forslag til revideret formål, kriterier og retningslinjer for Bydelspuljen. Økonomiudvalget besluttede i sagen at fastholde ansøgningsfristen til den 1/11 2016 med de eksisterende kriterier, idet det var Økonomiudvalgets opfattelse, at de nye kriterier for Bydelspuljen skal gælde for sager omfattet af den ansøgningsfrist, der udløber i 2017.

 

Økonomiudvalget besluttede yderligere, at justering af kriterier for bydelspuljen skulle udsættes til et senere møde i Økonomiudvalget.

  

Økonomiudvalget præsenteres på mødet for et oplæg til drøftelse af, hvordan byrådets beslutning foreslås udmøntet i nye kriterier for Forstadspuljen/Bydelspuljen.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til drøftelse.

 

BESLUTNING

Drøftet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Sagsopbygning på baggrund af evaluering af effektvurdering i politiske sager
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.01.00-G01-2415-16
RESUMÉ

Med vedtagelse af politisk effektstyring som styringsramme i Odense Kommune er det vigtigt, at der er fokus på de effektskabende konsekvenser for Odensemålene, hver gang byrådet træffer beslutninger i Odense Kommune. Der skal fastholdes et fokus på, at det, vi gør, giver effekt på kort og lang sigt. I forlængelse heraf er det indført, at der fra 1/1 2016 skal forefindes en kort og konkret vurdering af de effektskabende konsekvenser for Odensemålene i alle politiske sager.

 

I slutningen af 2016 blev der foretaget en evaluering af effektvurderingerne i de politiske sager. Resultaterne af evalueringen viser et blandet billede af oplevelsen med effektvurderingerne hos politikerne. Effektvurderingerne giver - ifølge både Økonomiudvalget og en gruppe af byrådspolitikere - anledning til refleksion og perspektiv i sagerne. Samtidig udtrykker gruppen af byrådspolitikere et behov for, at effektvurderingerne er mere nuancerede og uddybede, hvis feltet skal give værdi i forhold til formålet hermed. Drøftelserne om effektvurderingerne i Økonomiudvalget og i byrådsgruppen gav desuden anledning til tre forslag til nye sagsopbygninger, som Økonomiudvalget skal drøfte med denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter den samlede evaluering af effektvurdering i politiske sager - herunder forslag om ændring af sagsopbygning - med henblik på endelig beslutning på økonomiudvalgsmødet den 9/5 2017.

 


 

BESLUTNING

Drøftet.

 

SAGSFREMSTILLING

Byrådet besluttede på mødet den 7/10 2015, at "Alle beslutninger - både i byråd og udvalg fra 1/1 2016 skal forholde sig til, hvordan byrådets ambition om privat jobskabelse og vækst understøttes. På lige fod med vurderingen af de "Økonomiske konsekvenser" skal der fra 1/1 2016 også være en kort og konkret vurdering af de "effektskabende konsekvenser" for det eller de relevante effektmål.".

 

Det vil sige, at det i alle politiske beslutningssager (A- og B-sager) skal tydeliggøres, hvad beslutningen forventes at skabe af effekt i forhold til Odensemålene.

 

I løbet af efteråret og vinteren 2016 blev der foretaget en evaluering af vurderingerne af de effektskabende konsekvenser (evalueringen er vedlagt som bilag til sagen). Evalueringen er baseret på en åben drøftelse af effektvurderingerne i Økonomiudvalget og på en fokusgruppedrøftelse blandt seks øvrige byrådsmedlemmer. Dertil baserer evalueringen sig på vurderinger af effektvurderingerne foretaget af effektkonsulenter i forvaltningerne.

 

Den samlede evaluering viser overordnet set:

 

  1. Effektvurderingerne giver anledning til gode overvejelser og politiske diskussioner for både politikere og administration.
  2. En oplevelse - hos både Økonomiudvalget og byrådsgruppen - af, at effektfokusset er vigtigt, og at vurderingerne derfor skal placeres tidligere i sagen.
  3. En oplevelse - hos byrådsgruppen - af, at effektvurderingerne ofte er for unuancerede og korte til at give værdi.
  4. Sagsskrivere er i tvivl om udfyldelse af effektfeltet.

 

Fire modeller for sagsopbygning

I forbindelse med evalueringen af effektvurderingerne fremsatte Økonomiudvalget ønske om, at effektvurderingerne bliver rykket frem i de politiske sager (der blev foreslået to modeller herfor: 1. at effektfeltet flyttes frem mellem sagsresuméet og indstillingen, og 2. at effektvurderingerne skrives ind som en integreret del af sagsresuméet), således at strukturen i sagerne understøtter, at effektfokusset er et prioriteret fokus. Økonomiudvalget ønskede i forlængelse heraf, at disse to modeller blev præsenteret for de byrådsmedlemmer, der deltog i fokusgruppedrøftelsen for øvrige byrådsmedlemmer.

 

Fokusgruppen af byrådsmedlemmer var enige i betragtningen om, at effektfokusset er vigtigt, og at effektvurderingerne derfor gerne må flyttes frem i sagerne, men at effektvurderingerne skal bevares som et selvstændigt felt i sagerne. I forlængelse heraf gjorde de opmærksom på, at de primært orienterer sig efter indstillingspunktet i sagerne. På baggrund heraf foreslog byrådsmedlemmerne følgende reviderede sagopbygning: Indstilling; Effekt; Sagsresumé; Sagsfremstilling; Økonomi.

 

På baggrund af de to modeller for sagsopbygning, som Økonomiudvalget foreslog, den ene model for sagsopbygning, som byrådsgruppen foreslog, samt den nuværende sagsopbygning er der fire modeller for sagsopbygning, som Økonomiudvalget skal drøfte:

 

  1. Økonomiudvalgsmodel 1 - effektvurderingsfeltet flyttes frem i sagen, så det findes mellem Sagsresumé og Indstilling.
  2. Økonomiudvalgsmodel 2 - effektvurderingerne skrives ind som en del af sagsresuméet samt opgøres systematisk i slutningen af sagen.
  3. Byrådsrepræsentanters model - effektfelt og indstilling rykkes frem i sagen, så sagsopbygningen ser ud som følger: Indstilling, effekt, sagsresumé, sagsfremstilling, økonomi.
  4. Status quo - sagsopbygningen forbliver, som den er i dag.

 

Det er Borgmesterforvaltningens vurdering, at overblik og overskuelighed for borgere og medlemmer af byrådet, der ikke sidder i det pågældende udvalg, er et vigtigt element i den nuværende opbygning af sager, herunder at sagsresuméet findes som det første felt i sagen. I den nuværende form er indstillingen desuden placeret lige efter sagsresuméet for, sammen med sagsresuméet, at danne det bedst mulige overblik over sagen og dens indhold. Effekt- og økonomiafsnittet er kortere afsnit, der er placeret til sidst i sagen og udgør de samlede forventede konsekvenser af beslutningen om sagen.

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

12. Odense Letbane - Etablering af driftsorganisation
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.01.00-A00-521-15
RESUMÉ

Med denne sag ønsker Borgmesterforvaltningen, at Økonomiudvalget drøfter den nærmere organisering af driftsorganisationen for Odense Letbane.

Borgmesterforvaltningen har i samarbejde med Odense Letbane P/S, By- og Kulturforvaltningen og konsulentfirmaet EY analyseret forskellige organisationsmodeller, ligesom det er undersøgt, hvordan andre letbaner i Danmark og Europa er organiseret.

Det er ligeledes identificeret, hvilke overordnede kriterier der bør tages afsæt i ved valg af organisationsform. Det vil blandt andet være væsentligt, at borgerne oplever et sammenhængende transportudbud med en enkel og intuitiv adgang til information og køb af ydelser, at rollefordelingen er klar og tydelig, og at Odense Kommune kan varetage ejerskab og strategisk styring i relation til letbaneaktiviteterne.

På den baggrund er der opstillet to forskellige driftsorganisationsmodeller, der i denne sag præsenteres med henblik på at indhente Økonomiudvalgets bemærkninger.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter organiseringen af driftsorganisationen for driften af Odense Letbane.

 

BESLUTNING

Drøftet.

 

SAGSFREMSTILLING

Med lov om Odense Letbane fastlagde Folketinget de overordnede rammer for etableringen af Odense Letbane. Det fremgår blandt andet af loven, at der skal oprettes et selskab, der skal stå for projektering, anlæg og drift af Odense Letbane.

 

Betinget af Lov om Odense Letbanes godkendelse besluttede byrådet den 11/6 2014 at stifte Odense Letbane P/S. Med sagen godkendte byrådet selskabets vedtægter, hvorefter Odense Letbane P/Ss formål er ”at stå for projektering, anlæg og drift af Odense Letbane”.

 

Uagtet at vedtægterne i overensstemmelse med loven giver mulighed for at lade Odense Letbane P/S stå for driften af letbanen, har byrådet indtil videre alene taget stilling til Odense Letbane P/S rolle i anlægsfasen. Realiseringen af Odense Letbane er nu så fremskreden, at der er behov for, at byrådet fastlægger de nærmere rammer for driftsorganisationen og dennes samspil med den øvrige kollektive trafik hos FynBus, der agerer trafikselskab på Fyn i henhold til lov om Trafikselskaber.

 

Borgmesterforvaltningen vil i juni forelægge spørgsmålet for byrådet, men forinden dette sker, ønskes det med denne sag, at Økonomiudvalget drøfter rammerne for driftsorganisationen.

 

Overordnet set skal driftsorganisationen understøtte, at Odense Kommune

  • investerer 3 mia. kr. i infrastruktur og letbanetog, hvor værdien skal fastholdes.
  • ønsker, at letbanen skal understøtte byudviklingen.
  • ønsker ”one point of contact” for kommunens dialog om letbanedriften.
  • ønsker, at driftsselskabet har kompetencer til at sikre stabil drift og vedligehold.
  • ønsker direkte indflydelse på letbanedriften og vedligehold.
  • ønsker en glidende overgang fra anlægsselskab til driftsselskab.

 

Det betyder videre, at driftsorganisationen skal

  • forvalte de strategiske opgaver omkring letbanen.
  • varetage kontraktstyring.
  • opbygge nye kompetencer inden for sikkerhed og vedligehold.

 

Det er i forbindelse med overvejelserne om organiseringen af driftsorganisationen for Odense Letbane konstateret, at letbanerne i Europa er organiseret på forskellige måder. I Århus og Bergen i Norge er driften organiseret mellem en letbaneejer, et trafikselskab, et letbaneselskab og en operatør. I andre byer er to eller flere af disse 4 enheder slået sammen.

 

Som beskrevet følger det af Lov om Odense Letbane, at Odense Letbane P/S skal forestå driften af Odense Letbane. Det følger ligeledes af loven, at Odense Letbane P/S kan overlade driftsansvaret, eller dele heraf, til det regionale trafikselskab FynBus.

 

Den kollektive trafik indenfor grænserne i Odense Kommune udgøres i dag alene af bustrafik, hvor Odense Kommune, FynBus og de anvendte operatørselskaber har en klar organisering og rollefordeling etableret via lovgivning og mangeårig praksis.

 

I forhold til den øvrige kollektive trafik, der er samlet under FynBus, adskiller letbaneaktiviteten sig væsentligt, idet Odense Letbane alene opererer i Odense Kommune. Endvidere er Odense Kommune ejer af Odense Letbanes aktiver, som stilles til rådighed for operatøren.

 

Letbanen har en anslået værdi af ca. 3,3 mia. kr., og det er væsentligt for Odense Kommune at varetage sin ejerinteresse i at fastholde letbanens værdi. Det kan derfor forekomme uhensigtsmæssigt at lægge driften af Odense Letbane ind under FynBus, hvor Odense Kommune alene er repræsenteret med ét ud af ni bestyrelsesmedlemmer.

 

Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Odense Letbane P/S har i samarbejde med konsulentfirmaet EY analyseret forskellige organiseringsmodeller for driften af Odense Letbane. Anbefalingerne fra dette arbejde danner baggrund for denne sag. Efterfølgende er analysearbejdet ad flere omgange blevet præsenteret for FynBus, som har erklæret sig enige i konklusionerne.

 

På baggrund af analysen er det Borgmesterforvaltningens, By- og Kulturforvaltningens og Odense Letbane P/S’ opfattelse, at der ved fastsættelsen af den fremtidige driftsorganisering bør tages afsæt i følgende centrale pejlemærker:

 

  1. Den igangsatte udvikling og transformation understøttes bedst muligt.
  2. Passagererne oplever et sammenhængende transportudbud med en enkel og intuitiv adgang til information og køb af ydelser.
  3. Rollefordeling og ansvar er klar og entydig.
  4. Odense Kommune kan varetage ejerskab og strategisk styring i relation til letbaneaktiverne.
  5. Totaløkonomisk effektivitet.

 

Uanset valg af organiseringsmodel er det en overordnet forudsætning, at Odense Kommune fastlægger og specificerer det overordnede behov for offentlig transport. Ligeledes skal Odense Kommune have kompetencen til at udarbejde strategien for den offentlige servicetrafik i Odense – for såvel bus som letbane. Herunder vurderes det at være af afgørende betydning, at Odense Kommune får videst mulig indflydelse på takstfastsættelsen ved Odense Letbane.

 

Det følger dog af Lov om Trafikselskaber, at det er FynBus, der har kompetencen til at fastsætte taksterne på den kollektive trafik, herunder for Odense Letbane.

 

Med afsæt i disse pejlemærker er der udarbejdet to forskellige organisationsformer, som gennemgås nærmere nedenfor:

 

  • Busmodellen
  • Bus-/letbanemodellen

 

Begge modeller indebærer, at FynBus fortsat fastsætter takster for bus- og letbanetrafikken, ligesom de fortsat varetager de traditionelle trafikselskabsydelser for den kollektive trafik såsom eksempelvis billettering, kundeservice og markedsføring, samt koordinering og planlægning af offentlig trafik. Målet er, at borgerne/brugerne oplever den kollektive trafik som én integreret løsning uanset valg af transportmiddel, således at der er én afsender af køreplaner, billetsystem og passagerinformation.

 

De to modeller adskiller sig derimod ved, at Odense Letbane P/S i bus/letbanemodellen har det egentlige driftsansvar for letbanetrafikken i form af udbud af operatørkontrakter, kontraktstyring, opfølgning på performance og leverancer samt vedligehold af det tekniske udstyr og rullende materiel. Tilsvarende bibeholder FynBus deres ansvar på busdriften.

 

I busmodellen er Odense Letbane P/S' rolle begrænset til alene at være ejer og udlejer af infrastruktur og rullende materiel til den valgte operatør, mens Fynbus som for bustrafikken har det egentlige driftsansvar med tilhørende foretagelse af blandt andet udbud og kontraktstyring.

 

Der er foretaget en sammenligning af de to modeller i forhold til de beskrevne pejlemærker. Det vurderes her, at begge modeller i vid udstrækning vil kunne understøtte udvikling og transformation, ligesom begge modeller vil kunne skabe et sammenhængende transportsystem. For så vidt angår de sidste 3 pejlemærker (3-5) vurderes det, at bus-/letbanemodellen i højere grad vil kunne tilføre den ønskede effekt, hvorfor Borgmesterforvaltningen og Odense Letbane P/S samlet set anbefaler denne model, idet den – ud fra de opstillede kriterier – vurderes at være den mest hensigtsmæssige. Endelig vil bus-/letbanemodellen medføre, at anlægsselskab og driftsselskab bliver samme juridiske enhed, hvilket vil medføre en mere glidende overgang fra anlægsfasen til driftsfasen.

 

Som driftsselskab vil Odense Letbane P/S – med de begrænsninger der følger af denne sag - have det fulde ansvar for driften af Odense Letbane, herunder eksempelvis dialog og aftaleindgåelse med Fynbus vedrørende relevante snitflader, udarbejdelse af driftsbudgetter, udbud af drifts- og vedligeholdelseskontrakter samt contract management af disse.

 

Det er en indbygget problemstilling i bus-/letbanemodellen, at FynBus fastsætter taksterne, mens driftsudgifterne ligger hos Odense Letbane P/S. Det kan medføre udfordringer i forhold til at sikre en sammenhængende driftsøkonomi. Denne model vil således kræve en høj grad af dialog og samarbejde mellem FynBus og Odense Letbane P/S.

 

De forskellige muligheder for at organisere driften er blevet drøftet mellem Odense Letbane P/S, FynBus, By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, og det er disse parters opfattelse, at Bus/Letbanemodellen ud fra en samlet betragtning er den mest hensigtsmæssige løsning. Modellen er også kendt fra Bergen og Århus.

 

Modellen indeholder en række væsentlige snitflader mellem Odense Letbane P/S og FynBus, og det er derfor en forudsætning, at der indgås en aftale mellem de to parter i forhold til relevante områder og med henblik på i videst muligt omfang at opnå de i denne sag opstillede pejlemærker for organiseringen.

 

Organiseringen i bus-/letbanemodellen kan overordnet skitseres således:

 

 

Med henblik på at sikre en sammenhængende og ensartet kollektiv trafik i Odense, og idet den nuværende kollektive trafik henhører under By- og Kulturforvaltningen, forankres samarbejdet med Odense Letbane P/S i forhold til rammedannelsen for den kollektive trafik i By- og Kulturforvaltningen. Derimod bevares Odense Kommunes ejerinteresser under Økonomiudvalget.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Odense står sammen mod banderne - drøftelse af den samlede indsats
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.15.00-A00-381-17
RESUMÉ

Den 22/3 2017 drøftede Økonomiudvalget den videre proces for den samlede indsats mod banderne i Odense. Siden Økonomiudvalgets drøftelse er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, som sikrer koordinering af de forskellige indsatser. På mødet får Økonomiudvalget en status på arbejdsgruppens arbejde med de aktuelle indsatser på tværs af Odense Kommune.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter den samlede indsats, herunder forslag til kampagne.

 

BESLUTNING

Drøftet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

14. Tour de France
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Lukket - 00.00.00-G01-2-15

 

D. Orientering

15. Facebook lokalisering
D. Orientering
Åbent - 24.10.00-G01-3-17
RESUMÉ

Stadsdirektøren orienterer på mødet om Facebooks status for etablering af datacenter i Odense.

 

Orientering givet.

 

 

16. Orientering om H.C. Andersen Airport
D. Orientering
Lukket - 24.00.00-G01-2-17