Referat
til
mødet i Økonomiudvalget
den 18. januar 2017 kl. 08:30
i Økonomiudvalgsværelset

Følgende personer deltog i forbindelse med mødet:

 

Beredskabsdirektør Mogens Bjerregaard (pkt. 17)

 

Konst. chef for Bystrategisk Stab Carsten Henriksen og adm. direktør Mogens Hagelskær (pkt. 18)

 

Adm. direktør Anne Velling (pkt. 22)

 

 

Mødet hævet kl. 13.50


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Godkendelse af fordeling og udmøntning af overførte midler til velfærdsteknologi for 2017
2 Hjemtagning af udbudsopgaven i forbindelse med visiteret kørsel
3 Motorsportsanlæg i Kærby Mose. Endelig vedtagelse af planer
4 Kærby Mose - Magelæg af arealer med Fyns Motorsport
5 Mulighed for ny cykelsti på Svendborgvej syd for Lindvedparken
6 Udbygning af HF & VUC, City Campus. Lokalplan til endelig vedtagelse
7 Nyt plejecenter ved Blækhatten. Planer til endelig vedtagelse
8 Parkering ved Filosofhaven. Lokalplan til endelig vedtagelse
9 Udvikling af fremtidens kolonihaver i Odense Kommune
10 Det nye H. C. Andersens Hus. Planforslag til offentlig høring
11 Ny personalepolitik i Odense Kommune
12 Realisering af velfærdsværnet på 50 mio. kr. frem mod 2018
13 Ændring af vederlag for byrådsmedlemmernes varetagelse af visse kommunale hverv
14 Tarup Davinde I/S - Vedtægtsændring
15 Køb af del af ejendom
B. Sager til afgørelse i udvalget
16 Forstadspuljen 2017
D. Orientering
17 Beredskab i forbindelse med oversvømmelser ved forhøjet vandstand
18 Offentlig omtale af beslutningsgrundlaget for letbanen
19 Bysponsorat til RoboBusiness Europe
20 Evaluering af frikommuneforsøget - Odense rapport
21 Sagsbehandlingstider i By- og Kulturforvaltningen
22 Vilkår ved salg af "institutionsareal" ved Hestehaven til Region Syddanmark
23 Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen orienterede om status på evaluering af Odense&Co

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Godkendelse af fordeling og udmøntning af overførte midler til velfærdsteknologi for 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-4155-15
RESUMÉ

I denne sag skal Børn- og Ungeudvalget, By- og Kulturudvalget og Ældre- og Handicapudvalget godkende fordelingen og udmøntningen af de godt 2 mio. kr. til velfærdsteknologi, som er blevet overført til 2017. Byrådet har i forbindelse med anlægsopfølgningen godkendt, at midlerne bliver overført.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen foreslår, at midlerne bliver fordelt mellem Børn- og Ungeudvalget, By- og Kulturudvalget og Ældre- og Handicapudvalget til prioritering inden for eget udvalg. Fordelingen af midlerne er sket ud fra de anlægsansøgninger til velfærdsteknologi, som er indsendt til Center for Velfærdsteknologi. Det giver følgende fordeling:

 

  • 810.000 kr. til Børn- og Ungeudvalget
  • 420.000 kr. til By- og Kulturudvalget
  • 815.149 kr. til Ældre- og Handicapudvalget

 

Børn- og Ungeudvalgets andel af midlerne kan finansiere de af Børn- og Ungeforvaltningens anlægsforslag, som vedrører 3D scanner og printer til Tandreguleringscenter Fyn.  

 

By- og Kulturudvalgets andel af midlerne kan finansiere By- og Kulturforvaltningens anlægsforslag, som vedrører robotplæneklippere.

 

Ældre- og Handicapudvalgets andel af midlerne kan finansiere de af Ældre- og Handicapforvaltningens anlægsforslag, som vedrører:

  • Intelligente sensorer i eget hjem 
  • Redskaber til kognitiv støtte 

 

I sagsfremstillingen er der en beskrivelse af forvaltningernes anlægsforslag.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender følgende fordeling af de overførte midler til 2017 til velfærdsteknologi på styringsområde Anlæg:

 

  1. 810.000 kr. til Børn- og Ungeudvalget
  2. 420.000 kr. til By- og Kulturudvalget
  3. 815.149 kr. til Ældre- og Handicapudvalget

 

Hvis fordelingen af midlerne godkendes, indstilles der i nedenstående til udmøntningen af midlerne i respektive udvalg.

 

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender anlægsforslaget vedrørende 3D scanner og printer til Tandreguleringscenter Fyn.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender anlægsforslaget vedrørende robotplæneklippere.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at byrådet godkender anlægsforslagene vedrørende Intelligente sensorer i eget hjem (640.000 kr.) og Redskaber til kognitiv støtte (175.149 kr.)

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen, herunder fordeling af midler til 2017 og anvendelse af midler til 3D scanner og printer til Tandreguleringscenter Fyn.

 

Udvalgsmedlem Line Mørk deltog ikke i mødet.

 

By- og Kulturudvalget:

 

Rådmand Jane Jegind stiller følgende ændringsforslag: 

 

De 420.000 kr. til By- og Kulturudvalget dedikeres til Smart City med fokus på effektiviseringer bredt defineret.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler ændringsforslaget.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets, By- og Kulturudvalgets og Børn- og Ungeudvalgets indstillinger.

 

SAGSFREMSTILLING

I nedenstående skemaer er forvaltningernes anlægsforslag til velfærdsteknologi præsenteret.

 

Børn- og Ungeforvaltningens forslag 

Børn- og Ungeforvaltningen har i forbindelse med anlægsforslag til velfærdsteknologi fremsendt de 3 nedenstående forslag. Forvaltningen indstiller, at rammen til Børn- og Ungeudvalget anvendes til indkøb af 3D scanner og 3D printer til Tandreguleringscenter Fyn, idet anskaffelsen sikrer en effektivisering af arbejdsgangen og resulterer i væsentlig mindre gene for borgeren. Forslaget har en god business case, og behovet for dette forslag vurderer forvaltningen højst sammenlignet med de 2 andre forslag.

 

 

By- og Kulturforvaltningens forslag

 

 

Ældre- og Handicapforvaltningens forslag

 

Ældre- og Handicapforvaltningen har i forbindelse med anlægsforslag til velfærdsteknologi fremsendt 4 forslag. Forvaltningen indstiller, at midlerne til Ældre- og Handicapudvalget bliver anvendt til:

  • Intelligente sensorer i eget hjem 
  • Redskaber til kognitiv støtte 

 

Forvaltningen vurderer, at disse forslag giver den bedste effekt for midlerne.

 

 

Effekt

Der henvises til de respektive forvaltningers forslag om forventet effekt.

 

ØKONOMI

De overførte anlægsmidler vedrørende velfærdsteknologi til 2017 foreslås fordelt som følger:

  • 810.000 kr. til Børn- og Ungeudvalget
  • 420.000 kr. til By- og Kulturudvalget
  • 815.149 kr. til Ældre- og Handicapudvalget

 

De overførte midler stammer fra anlægsprojekter, som er præsenteret i nedenstående tabel.

 

 

 

Der er en årlig ramme til afledt drift vedrørende investering i velfærdsteknologi på 101.136 kr. Forvaltningerne, som modtager anlægsmidlerne, vil skulle afdække, om der opstår yderligere udgifter til afledt drift. Er det tilfældet, skal forvaltningerne sikre, at udgifterne kan blive afholdt inden for de afsatte midler eller blive dækket i eksisterende budget.

 

 

2. Hjemtagning af udbudsopgaven i forbindelse med visiteret kørsel
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 88.00.00-A00-54-16
RESUMÉ

Den visiterede kørsel i Odense Kommune udbydes af FynBus og køres af vognmænd gennem rammeaftaler. Siden 2014 har den visiterede kørsel hørt under By- og Kulturudvalget, og ud fra gældende politiske beslutning er det fortsat FynBus, der skal udbyde kørslen. By- og Kulturforvaltningen foreslår i denne sag at hjemtage udbudsopgaven til Udbud & Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen. Forslaget begrundes med tættere kobling til kommunens øvrige udbud og strategier på indkøbsområdet. Samtidig har kommuner nu samme muligheder for forhandlingsrunder i forbindelse med udbud. Muligheder, som kun trafikselskaberne havde før 2016. I foråret 2017 skal skolebuskørslen genudbydes, hvorfor hjemtagningen foreslås nu.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at udbudsopgaven og den overordnede kontraktstyring hjemtages fra FynBus ved næste kontraktudløb.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Den 24/4 2013 vedtog Økonomiudvalget en samling af den visiterede kørsel i Odense Kommune. Der blev etableret en ny enhed i By- og Kulturforvaltningen, Mobil i Odense, til håndteringen af kørslen. Ved samme lejlighed besluttede Økonomiudvalget, at FynBus skulle udbyde kørslen for Odense Kommune. Hensigten var, at kørslen skulle udføres af FynBus' Flextrafik. Siden er kørslen lagt over i rammeaftaler, hvor private leverandører planlægger og udfører kørslen, mens FynBus' rolle udelukkende er at udbyde kørslen og sikre den overordnede kontraktopfyldelse. Grunden til, at FynBus beholdt udbudsopgaven, da selve kørselsafviklingen blev trukket væk fra FynBus, var, at FynBus som trafikselskab kunne udbyde opgaven efter forsyningsdirektivet, hvilket giver udbyder mulighed for forhandlingsrunder.

 

Der er p.t. tre kontrakter på visiteret kørsel i Odense Kommune. To på skolebuskørsel og én for de øvrige kørsler. De to kontrakter på skolebuskørsel udløber i juni 2017, mens kontrakten for den øvrige kørsel løber indtil juli 2018 med mulighed for et års forlængelse.

De tre kontrakter er udbudt af FynBus på vegne af Odense Kommune. Med den gældende byrådsbeslutning fra 2013 skal nye kontrakter på området fortsat udbydes af FynBus.

 

I forbindelse med, at kontrakten på skolebuskørslen skal genudbydes med virkning fra august 2017, indstiller By- og Kulturforvaltningen, at udbudsopgaven for kørselsområdet hjemtages fra FynBus og udføres af Udbud & Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen.

 

Den nuværende model 

I dag er FynBus kontrakthaver, mens Mobil i Odense står for den daglige kontraktstyring. Mobil i Odense har opgaven med at tolke kontrakten i det daglige, udstede bod og håndtere klager, mens FynBus' opgave er afgrænset til inddragelse ved forlængelse eller opsigelse af kontrakten.

 

Mulig fremtidig model 

Det foreslås, at Udbud & Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen overtager FynBus' opgave med udarbejdelse af udbud og overordnet kontraktstyring. Den daglige kontraktstyring og kontakt til vognmanden ligger således fortsat i Mobil i Odense.

 

Der er flere aspekter, der taler for at hjemtage udbudsopgaven.

 

  • En ændring i udbudsreglerne i 2016 muliggør, at kommuner kan udbyde kørslen med forhandling. Det betyder, at Odense Kommune i udbudsprocessen kan drøfte udbuddets rammer med tilbudsgivere med henblik på at minimere prisen for kørslen. Den mulighed havde kun trafikselskaberne tidligere, hvor de kunne udbyde kørslen efter forsyningsdirektivet.

 

  • Ved at Odense Kommune selv udbyder opgaven, opnås der en tættere sammenhæng til driften og den daglige kontraktstyring. Erfaringer og viden derfra vil blive i kommunen og indarbejdes og håndteres i kommende kontrakter. Udbud & Kontraktstyring er et specialiseret kontor, der varetager udbud for hele kommunen, hvorfor man kan forvente, at løbende kontraktoptimeringer og politiske beslutninger håndteres og indarbejdes.

 

  • Det bliver tydeligere for kommende leverandører at gennemskue, hvem den anden kontraktpart er, og hvem vedkommende skal drøfte den daglige drift og løbende kontraktforhold med.

 

  • Odense Kommunes innovationsklausul i kommunens kontrakter kan implementeres i kørselskontrakterne. Dette giver en mulighed for at tilpasse kontrakterne i tilfælde af, at ny teknologi og innovative løsninger gør det muligt at løfte kontrakten på anden vis.

 

Det skal påpeges, at FynBus har løst udbudsopgaven tilfredsstillende. Men tanken bag, at FynBus skulle udbyde den visiterede kørsel, blev startet op i en model, hvor FynBus' Flextrafik skulle løse opgaven. Nu, hvor opgaven løses i rammeaftaler, vurderes det mere smidigt og strategisk, at Odense Kommune selv udbyder opgaven.

 

Den nuværende model fortsætter, indtil kontrakterne udløber.

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Hjemtagningen af udbudsopgaven vurderes ikke at få konsekvenser for prisniveauet i fremtidige udbud.

 

Odense Kommune har årlige udgifter til FynBus' håndtering af udbud og kontraktstyring på ca. 200.000 kr., som bortfalder ved hjemtagelse af opgaven. Omvendt må det påregnes, at der i forbindelse med nye udbud vil være tilsvarende udgifter til udbudsarbejdet.

 

 

3. Motorsportsanlæg i Kærby Mose. Endelig vedtagelse af planer
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.16.00-P20-1371-16
RESUMÉ

I 2014 sendte Fyens Motorsport en VVM-anmeldelse for et motorsportsanlæg i Kærby Mose til Odense Kommune. Efter byrådets beslutning om igangsættelse af en VVM-proces blev der udarbejdet og offentliggjort en VVM-redegørelse med miljørapport samt tre udkast til miljøgodkendelser, et forslag tilKkommuneplantillæg nr. 3 og et forslag til Lokalplan nr. 4-739 Motorsportsanlæg i Kærby Mose - Offentlig og privat service. Materialet har været i offentlig høring i perioden fra den 23/5 2016 til den 21/8 2016 efterfulgt af en supplerende høring af uddybende oplysninger fra den 7/9 2016 til den 5/10 2016.

 

Kerteminde Kommune gjorde i høringsperioden indsigelse mod udlæg af anlæggets støjkonsekvenszone i kommuneplantillægget. Sagen blev forelagt Erhvervsstyrelsen, som besluttede at ophæve Kerteminde Kommunes indsigelse.

 

Dette dagsordenpunkt behandler resultaterne af den offentlige og den supplerende høring. Kommentarer fra offentlige myndigheder, organisationer og befolkningen. By- og Kulturforvaltningens vurdering af disse er sammenfattet i en hvidbog, der er bilagt. I den offentlige høring indkom 159 høringssvar, mens der i den supplerende høring indkom 6 høringssvar.

 

På baggrund af hvidbogen indstiller By- og Kulturforvaltningen, at VVM-redegørelsens Hovedalternativ eller Alternativ A2 for etablering af motorsportsanlægget i Kærby Mose vælges som grundlag for miljøgodkendelser, kommuneplantillæg og lokalplan. Hovedforslaget er det anlæg, som Fyens Motorsport har ansøgt om, det anlæg med bedst mulig landskabelig indpasning. Alternativ A2 tilbyder samme faciliteter, men med højere, stejlere støjvolde og dermed færre støjgener for omgivelserne.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvar besvares som foreslået i vedlagte hvidbog.
  2. Hovedforslaget eller Alternativ A2 i VVM-redegørelsen vælges.
  3. Kommuneplantillæg og den lokalplan, som passer til det valgte alternativ, vedtages endeligt. 

 

By- og Kulturudvalget:

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen og Lars Havelund stemmer for indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Brian Dybro og Per Berga Rasmussen stemmer for indstillingen, men Alternativ A2 med maksimalt 2 løbsarrangementer pr. måned.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler dermed indstillingen samt Hovedforslaget.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget:

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Jane Jegind og Steen Møller anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling, men med alternativ A2 med maksimalt 2 løbsarrangementer pr. måned, jf. indstillingspunkt 2.

 

Økonomiudvalget anbefaler dermed By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Fyens Motorsport har, siden Højbjergbanen blev lukket for mere end 20 år siden, ønsket et nyt sted at dyrke motorsport. Foreningen har til Odense Kommune i foråret 2014 indsendt en VVM-anmeldelse for et motorsportsanlæg i Kærby Mose, som er et kommunalt ejet område, der i kommuneplanen er udlagt til støjende fritidsaktiviteter. Fyens Motorsport ønsker at overtage arealet via et mageskifte med deres tidligere motorsportsareal i Højbjerg. I Kærby Mose ønsker klubben at anlægge en motocrossbane og en minicrossbane på grus samt en asfalteret bane til blandt andet gokarts. Mageskiftet behandles i et separat dagsordenpunkt andetsteds på dagsordenen.

 

På baggrund af VVM-anmeldelsen er der blevet gennemført en VVM-proces med foroffentlighedsfase, udarbejdelse af en VVM-redegørelse med miljørapport, forslag til miljøgodkendelser, forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg. I foråret 2016 forelå det samlede materiale, og Odense Byråd vedtog på mødet den 10/5 2016 at sende materialet i offentlig høring.

 

VVM-redegørelsen belyser fem alternativer:

  • Hovedforslaget: Det anmeldte projekt med de ønskede køretider og en landskabelig indpasning i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer.
  • Alternativ A1: Udvidet træningstid samt støjdæmpende foranstaltninger, herunder højere, stejlere støjvolde end i Hovedforslaget.
  • Alternativ A2: Skærpelse af støjkrav med forskellige foranstaltninger herunder højere, stejlere støjvolde end i Hovedforslaget.
  • Alternativ B: Motorsportsanlæg alene med motocrossbane og altså uden tilhørende gokartbane, men med højere støjvolde end i Hovedforslaget.
  • 0. alternativet: Konsekvenserne af slet ikke at etablere anlægget. 

 

Forslaget til kommuneplantillæg indeholdt blandt andet en beregnet støjkonsekvenszone for hovedalternativet samt en redegørelse af, hvordan projektet forholder sig til kommuneplanens retningslinjer samt anden planlægning i Odense og Kerteminde Kommuner. Lokalplanforslagets redegørelse og bestemmelser omfatter alle VVM-redegørelsens alternativer med synliggørelse af, hvilke bestemmelser der vil forholde sig til de enkelte alternativer fra VVM-redegørelsen. Forslagene til miljøgodkendelser er udarbejdet med afsæt i Hovedforslaget.

 

Sammenfatning af kommentarer fra den offentlige høring

Den offentlige høring af materialet skete i perioden fra den 23/5 2016 til den 21/8 2016. Den 6/6 2016 blev der afholdt et offentligt møde i Odense Congress Center, hvor ca. 600 borgere deltog. Desuden blev der afholdt en supplerende høring af uddybende oplysninger fra den 7/9 2016 til den 5/10 2016. Den supplerende høring blev foretaget på baggrund af ekstern rådgivning i henhold til planlovens § 27, stk. 2. Heri står, at i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Hvis ændringen på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig.

 

I den offentlige høring indkom 159 høringssvar efterfulgt af yderligere seks høringssvar i den supplerende høringsperiode. Høringssvarene fordeler sig således:

  • 3 svar fra andre myndigheder, som ønsker enkelte forhold præciseret.
  • 1 svar fra Kerteminde Kommune, som har gjort indsigelse mod projektet.
  • 6 svar fra organisationer, som er positive over for projektet.  
  • 2 svar fra foreninger, som er positive over for projektet.
  • 1 svar fra en virksomhed, som er positiv over for projektet.
  • 2 svar fra beboerforeninger, hvoraf den ene er imod etablering af anlægget, mens den anden stiller nogle afklarende spørgsmål vedrørende trafikale forhold, men ellers er positiv over for nye tilbud i området.
  • 144 svar fra borgere, hvoraf 141 er positive kommentarer, mens 3 høringssvar fra borgere udtrykker bekymringer over for etableringen.

 

Tematisering af positive høringssvar

150 høringssvar er positive kommentarer fra organisationer, foreninger, virksomheder og borgere, som ønsker etablering af et motorsportsanlæg i Kærby Mose snarest muligt.

 

Hovedargumenterne for etablering af anlægget er fordelt på følgende temaer:

  • Odense Kommune "skylder" Fyens Motorsport en erstatning for Højbjergbanen.
  • Der er mangel på motocrossbaner, og banen i Kærby Mose vil gøre en stor forskel for sportens udvikling på Fyn.
  • Sporten rummer og håndterer mange forskellige typer af børn, unge og voksne.
  • Anlægget og området vil trække gæster til fra hele Danmark og Norden og sætte Odense på landkortet.

   

Tematisering af høringssvar imod projektet

Hvidbogens høringssvar imod baneanlægget er emnemæssigt bredt fordelt. Følgende temaer er dog gennemgående og opsummeres nedenfor:

  • Sammenlagt støj
  • Miljøgodkendelsernes støjkrav
  • Driftstider
  • Arrangementer / konkurrenceaktiviteter
  • Trafikale forhold
  • Behovet for banen
  • Natur
  • Arkæologi
  • Alternative placeringer
  • Andre myndigheder 

 

Kommentarer til sammenlagt støj

Modstanderne af anlægget gør opmærksom på, at området i forvejen er hårdt belastet af støj, og det opfattes derfor som aldeles uacceptabelt at forøge støjbelastningen i området ved placering af et nyt motorsportsanlæg.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Der er i VVM-redegørelsen set på støjen fra de påtænkte motorsportsbaner, fra motorvejen, fra jernbanen og fra skydebanen. Ved vurderingerne er anvendt orientering nr. 27 fra Miljøstyrelsen, der angiver en metode til at lægge forskellige typer støj sammen. Metoden foretager en korrektion af støjbelastningen fra de forskellige støjkilder ud fra den gene, de fleste opfatter som acceptabel. Vurderingerne af den sammenlagte støj viser, at området omkring Kærby Mose allerede i dag er støjbelastet, men vurderingerne viser også, at støjbidraget fra motorsportsanlægget er relativt lille i forhold til bidraget fra områdets øvrige støjkilder.

 

Kommentarer til miljøgodkendelsernes støjkrav

Kommentarer imod anlægget henviser til, at det er fejlagtigt at vurdere anlægget som to separate baner, da støjbelastningen vil blive oplevet som fra én samlet bane. Hovedforslagets støjvolde menes derfor ikke at være store nok til, at de vejledende støjgrænser kan overholdes.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Det er korrekt, at der er lagt op til to miljøgodkendelser. En til henholdsvis motocrossbanen og til gokartbanen. De offentliggjorte udkast til godkendelser er begge baseret på Hovedforslaget, og støjgrænserne i udkastene svarer til Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj fra motorsportsbaner. Hvis støjen fra de to motorsportsbaner lægges sammen for Hovedforslaget, overholdes Miljøstyrelsens grænseværdier i dagperioden, mens der i aftenperioden kan forventes en overskridelse af grænseværdierne med 0-3 dB. Støjbidraget fra motorsportsanlægget vurderes at være relativt lille i forhold til bidraget fra områdets øvrige støjkilder. For at imødekomme overskridelsen vil der i miljøgodkendelserne ske en koordination af de dage, hvor de to baner benyttes. Det er Odense Kommunes vurdering, at ovenstående sikrer, at gældende dansk praksis og lovgivning overholdes.

 

Kommentarer til driftstider

Det ønskes, at motorbanens driftstider synkroniseres med driftstiderne ved den nærliggende skydebane Odense Skydecenter.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Odense Skydecenters miljøgodkendelse indeholder ikke krav om begrænsning af skydning til bestemte ugedage. De konkrete skydedage fastlægges hvert kvartal ved annoncering af en skydeplan. VVM-redegørelsen for motorsportsanlægget forudsætter, at den igangværende etablering af støjvolden ved skydebanen færdiggøres, hvilket vil give mulighed for øget skydeaktivitet på flere af ugens dage, end det er tilfældet nu. Da den øgede skydeaktivitet kræver en revision af miljøgodkendelsen til skydebanen, vil By- og Kulturforvaltningen arbejde for, at der fastsættes krav om skydning på de samme ugedage, hvor der trænes på motorbanerne.

 

Kommentarer til arrangementer/konkurrenceaktiviteter

Det foreliggende VVM-materiale og forslag til miljøgodkendelser tillader i alt ti weekender med konkurrenceaktivitet – fem for henholdsvis motocrossbanen og fem for gokartbanen. En række indsigelser påpeger, at da konkurrenceaktivitet ikke er omfattet af støjgrænser, vil konkurrenceaktiviteterne give ganske betydelige støjgener i begrænsede perioder. 

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning "Støj for motorsportsbaner" kan der tillades fem årlige weekender med løbsaktivitet pr. baneanlæg. Et krav om koordination af disse løbsarrangementer mellem de to anlæg vil gøre det vanskeligere at afvikle disse. Det vurderes ikke at være muligt at stille krav om koordination med skydebanens weekendstævner, og en sådan koordination vurderes i øvrigt ikke at være relevant, når etableringen af støjvolden på skydebanen er afsluttet.

 

Kommentarer til trafikale forhold

De lokale i området er bekymret for den afledte trafikbelastning i og ved Fraugde-Kærby samt på den eneste tilkørselsvej ud til Kærby Mose.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

I miljøgodkendelserne er det vurderet, at trafikbelastningen er acceptabel. Forvaltningen er dog opmærksom på den afledte trafik i forbindelse med etableringsfasen og har indledt en dialog med enkelte grundejere i Fraugde-Kærby om, hvilke muligheder der er for at afhjælpe trafikale gener. By- og Kulturforvaltningen vil arbejde videre for at sikre, at de trafikale udfordringer løses bedst muligt.

 

Kommentarer til behovet for banen

I forbindelse med VVM-processen er der blevet udarbejdet en behovsanalyse, som belyser behovet for et nyt motorsportsanlæg. Behovsanalysen er et krav i kommuneplanen for planlægning af ny motorsportsbane. I høringssvarene stilles der spørgsmålstegn ved validiteten af den forelagte behovsanalyse, og den kaldes værdiløs og ikke uvildig.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Forvaltningen henviser til, at kommuneplanen ikke stiller specifikke krav til indholdet af en behovsanalyse eller til, hvem der skal udarbejde den. Analysen er udarbejdet af blandt andet Dansk Idrætsforbunds analyseinstitut og Dansk Motorsports Union. By- og Kulturforvaltningen har tillid til analysens indhold og konklusion.

 

Kommentarer til natur mv.

Birkende Borgerforening har i juni 2016 fået udarbejdet en biotopbeskrivelse af området i Kærby Mose og i den forbindelse gjort fund af stor vandsalamander samt skov-hullæbe, som er en fredet orkidéart. Der henvises i høringssvaret til, at forekomsterne ikke er beskrevet i Odense Kommunes VVM-redegørelse, samt at både hovedforslaget og alternativerne vil inddrage de arealer, hvor fundene er gjort, og dermed påvirke arterne.

Et andet høringssvar udtrykker bekymring for Vejrup Å, der er omfattet af å-beskyttelseslinjen, hvorfor der kræves en dispensation til en del af motorsportsanlægget.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Vedrørende stor vandsalamander: Ved tidligere kommunale besigtigelser er det vurderet, at vandhullet placeret på motorsportsanlæggets areal er biologisk interessant, og fundet er derfor ikke overraskende. Netop af den årsag er der også lagt vægt på, at der ikke må ske forringelser af vandhullet og det tilhørende moseareal.

 

Vedrørende skov-hullæbe: skov-hullæbe er den eneste danske orkidé, som betegnes som "almindelig". Der vurderes derfor ikke at være behov for særlige afværgeforanstaltninger eller hensyn.

 

Vedrørende å-beskyttelseslinjen: Det vurderes, at der kan gives dispensation til etablering af en del af anlægget indenfor å-beskyttelseslinjen, idet der i lokalplanen stilles krav om, at anlægget udformes, så det bedst muligt passer ind i området.

 

Kommentarer til arkæologi

Birkende Borgerforening påpeger, at Odense Bys Museer kræver, at der skal foretages arkæologiske undersøgelser forud for etablering.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Odense Bys Museer kan ikke stille krav om en forundersøgelse, men opfordrer til det, som museerne altid gør i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Ifølge museumslovens § 27 skal anlægsarbejde altid indstilles, hvis der påtræffes fortidsminder. På baggrund af henvendelsen er museets redegørelse indarbejdet i lokalplanen i fuld ordlyd efter aftale med museet.

 

Kommentarer til alternative placeringer

I VVM-redegørelsen er det fravalgt at belyse alternative placeringsmuligheder til Kærby Mose. Indsigelser påpeger, at dette er i modstrid med reglerne, og det ønskes, at placeringen af anlægget i Beldringe også var blevet belyst.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

I VVM-redegørelsens er såvel valg som fravalg af alternativer sket i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsen og med Miljøministeriets vejledning om VVM. Det er blandt andet fravalgt at belyse en alternativ placering ved Beldringe. Under udarbejdelsen af VVM-redegørelsen blev spørgsmålet om eventuelt at medtage et sådant alternativ forelagt professor dr. jur. Peter Pagh, der i et notat konkluderede, at Odense Kommune ikke er forpligtet til at foretage en vurdering af en placering i Beldringe. Samlet vurderes det, at der i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsen og Miljøministeriets vejledning om VVM gennem VVM-redegørelsen er skabt et tilstrækkeligt grundlag for en beslutning, om der bør etableres et motorsportsanlæg i Kærby Mose.

 

Kommentarer fra andre myndigheder

Vejdirektoratet og Energinet.dk har bedt om, at henholdsvis vejbyggelinje for motorvejen og afstandszone til ledninger mv. tydeliggøres i lokalplanen.

Naturstyrelsen SVANA kommenterer, at det ikke kan ses, om der er tænkt udpeget andre lavbundsarealer andetsteds i kommunen som erstatning for det areal, der fjernes fra kommuneplanens udpegning af et motorsportsanlæg i Kærby Mose.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Tilrettelserne er indarbejdet i lokalplanen og efterfølgende godkendt af henholdsvis Vejdirektoratet og Energinet.dk

By- og Kulturforvaltningen har redegjort over for Naturstyrelsen, hvor der forventes udlagt nye lavbundsarealer i kommuneplanen i forbindelse med konkrete projekter. Redegørelsen er godkendt af Naturstyrelsen SVANA.

 

Sammenfatning af kommentarer fra den supplerende høring

I den supplerende høring indkom seks høringssvar. Fire positive tilkendegivelser samt to, som blandet andet peger på, at høringen skulle have været forelagt politisk og kræver udarbejdelser af nye miljøgodkendelser.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer:

Oplysningerne, der blev sendt i supplerende høring, var blandt andet baseret på den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport med tilhørende bilag, der allerede tidligere var offentliggjort. Der blev i den supplerende høring derfor henvist til dette materiale for en nærmere beskrivelse af forudsætninger og beregningsmetoder.

 

Der blev i forbindelse med høringen ikke foretaget ændringer af de tidligere offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg, lokalplan eller miljøgodkendelser, da de supplerende oplysninger ikke blev vurderet at medføre behov for ændringer. Den supplerende høring blev alene foretaget for at give offentligheden mulighed for at komme med bemærkninger til de manglende oplysninger.

 

I forbindelse med den politiske behandling forud for offentliggørelsen af VVM-redegørelse med miljørapport og forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøgodkendelser, blev der i dagsordenpunktet orienteret om konsekvenserne ved den samlede støj fra de to motorsportsbaner – altså det forhold, som den supplerende høring adresserede. Samlet vurderes, at den supplerende høring overholder planlovens bestemmelser.

 

Dialog med Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune har i den offentlige høring indsendt en indsigelse efter planlovens § 29b begrundet med planforslagets udlæg af et støjkonsekvensområde i Kerteminde Kommune. Planlovens § 29b lyder: En kommunalbestyrelse kan fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Endvidere står der i stk. 3, at uafklarede spørgsmål af parterne kan indbringes for erhvervs- og vækstministeren, der træffer afgørelse.

 

På baggrund heraf blev der i efteråret 2016 afholdt møder på embedsmandsniveau og politisk niveau imellem de to kommuner med henblik på at finde et kompromis for anlæggets planlægning. På trods heraf valgte Kerteminde Kommune at fastholde deres indsigelse mod motorsportsanlægget. Da kommunerne ikke på egen hånd lykkedes med at finde et kompromis, sendte Odense Kommune den 3/11 2016 en redegørelse til Erhvervs- og Vækstministeriet. Odense Kommune bad i skrivelsen om en afgørelse i sagen efter planlovens § 29b.

 

Erhvervs- og Vækstministeriet har den 30/11 2016 sendt sin afgørelse til By- og Kulturforvaltningen. Heraf fremgår det, at Erhvervsstyrelsen ophæver Kerteminde Kommunes indsigelse i henhold til planlovens § 29b, stk. 3. Erhvervsstyrelsen vurderer, at planforslagene ikke har en så væsentlig betydning for Kerteminde Kommunes udvikling, at indsigelsen mod Odense Kommunes planforslag skal imødekommes.

 

Konklusion på hvidbogen fra de offentlige høringer

Høringssvarene tilkendegiver generelt opbakning til etablering af et motorsportsanlæg i Kærby Mose.

 

Nogle beboere i området er imod, at anlægget etableres, og stiller spørgsmålstegn ved en række faktorer, herunder primært støj, men henviser også til, at hvis der skal etableres et anlæg, skal det være med udgangspunkt i alternativ A2, som vil medføre færrest støjgener.

 

Valg af alternativer for etablering af anlægget

I det følgende opsummeres de fem alternativer med fokus på fordele og ulemper. Tre af alternativerne fravælges med dette dagsordenpunkt, mens der indstilles til Odense Byråd at vælge imellem de to alternativer Hovedforslaget og Alternativ A2. Nedenfor begrundes fravalg og indstilling.

 

Fravalg af alternativer i VVM-redegørelsen

Alternativ A1: Udvidet træningstid samt støjdæmpende foranstaltninger, herunder højere støjvolde end i Hovedforslaget

Alternativ A1 har højere støjvolde end Hovedforslaget og giver derfor øget støjreduktion. Reduktionen anvendes dog til at give mulighed for øget køretid til Fyens Motorsport. Omgivelserne vil derfor ikke opleve færre støjgener med Alternativ A1. Alternativet vil med den øgede driftstid komme Fyens Motorsport til gode. Alternativ A1 belyser desuden muligheden for at køre med el-drevne motocrossmaskiner og forbedrede lyddæmpere mv. Fyens Motorsport har tilkendegivet, at dette ikke er en realistisk mulighed i forhold til de nuværende teknologiske muligheder. Odense Kommune er enige i den vurdering. Med baggrund i disse argumenter fravælges Alternativ A1.

 

Alternativ B: Motorsportsanlæg alene med motocrossbane og altså uden tilhørende gokartbane, men med højere støjvolde end i Hovedforslaget

Anlægget uden en gokartbane fravælges på baggrund af, at ansøger ønsker et anlæg med både motocrossbane og gokartbane. Fyens Motorsport har oplyst, at etablering af gokartbanen er nødvendig for finansielt at muliggøre etableringen af det samlede anlæg. Et motorsportsanlæg uden en gokartbane er derfor ikke et realistisk alternativ set med Fyens Motorsports øjne. De negative konsekvenser ved også at etablere en gokartbane vurderes fra By- og Kulturforvaltningens side at være minimale set i forhold til, hvis det udelukkende er motocrossbanerne, der etableres. Derfor fravælges Alternativ B.

 

0. alternativet: Konsekvenserne af slet ikke at etablere anlægget

VVM-redegørelsen, planforslag og miljøgodkendelserne viser, at det er muligt at etablere et motocrossanlæg i Kærby Mose. Der ses derfor ikke en begrundelse for at nægte Fyens Motorsport anlægget. På den baggrund fravælges 0-alternativet.

 

Indstilling af alternativer

Hovedforslaget: Det anmeldte projekt

Hovedforslaget er det projekt, som ansøger ønsker. I Hovedforslaget overholder banerne hver især Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dette er ligeledes tilfældet for det samlede anlæg, hvor der dog i aftenperioden forventes en overskridelse på 0-3 dB.

Fordelen ved Hovedforslaget er desuden, at det er indrettet, så der kan ske en fornuftig landskabelig indpasning i området. Dette ses blandt andet ved, at voldene har varierede højder (primært mellem 4-7 m høje), og at skrænterne har en hældning, som giver gode muligheder for, at træer og anden beplantning kan rodfæste sig og med tiden dække voldene.

 

Alternativ A2: Skærpelse af støjkrav med forskellige foranstaltninger, herunder højere støjvolde end i hovedforslaget

I Alternativ A2 udsættes omgivelserne for mindre støjbelastning end i Hovedforslaget, hvilket er til fordel for anlæggets naboer. Støjreduktionen skyldes højere støjvolde omkring anlægget (primært 10 m høje), hvilket til gengæld medfører, at den landskabelige indpasning og beplantningsmulighederne forringes væsentligt, da voldene bliver stejlere og kræver mere robust og tørketålende beplantning, for at voldene kan dækkes. Den forbedrede støjbeskyttelse medfører, at grænseværdierne for den sammenlagte støj fra de to baner vil kunne overholdes både i dagperioden og i aftenperioden. Ved at vælge alternativ A2 sikres det således, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke bare overholdes for hver motorsportsbane for sig selv, men også for motorsportsbanerne samlet.

Fyens Motorsport peger endvidere på, at Alternativ A2 forventeligt vil have en betydeligt længere anlægstid end Hovedforslaget, da der skal tilkøres 130.000 m3 jord til støjvolde i Alternativ A2. Det svarer til 50.000 m3 mere jord til støjvolde i Alternativ A2 i forhold til Hovedforslagets 80.000 m3 jord til støjvolde.

 

Hovedforslaget og Alternativ A2 er indstillet til valg i Odense Byråd. Fordele og ulemper for de væsentligste parametre er skitseret i tabellen nedenfor:

 

Parameter

Støjgener fra anlægget

Anlægstid

Landskabelig indpasning

Ønskes af ansøger

 

Hovedforslaget

 

 

 -

+

+

+

 

Alternativ A2

 

 +

-

-

-

 

Endelige planer og godkendelser

På baggrund af det alternativ, der vælges, skal lokalplan og miljøgodkendelser tilpasses. Som nævnt har det fremlagte lokalplanforslag indeholdt alle alternativernes krævede forudsætninger. På baggrund af kommentarerne til hvidbogen og By- og Kulturforvaltningens indstilling af valg imellem Hovedforslaget og Alternativ A2 er lokalplanforslaget nu tilrettet til to lokalplaner. En for Hovedalternativet og en for Alternativ A2. Begge udgaver er bilagt denne dagsorden. I lokalplanens kortbilag er synliggjort afstandsregulerende linjer efter ønske fra Vejdirektoratet og Energinet DK. På baggrund af et af høringssvarene er Odense Bys Museers fulde udtalelse fra VVM-redegørelsen indarbejdet i lokalplanens redegørelse.

 

Forslaget til kommuneplantillæg muliggør alle VVM-redegørelsens alternativer. Der er beregnet en støjkonsekvenszone for Hovedalternativet og en for Alternativ A2. Inden for støjkonsekvenszonen kan der ikke planlægges for ny støjfølsom anvendelse. Støjkonsekvenszonen for Hovedalternativet har været offentliggjort i forslaget til kommuneplantillægget. Støjkonsekvenszonen for Alternativ A2 har ikke været offentliggjort, men har været forelagt Kerteminde Kommune i forbindelse med forhandlingerne. Zonen for Alternativ A2 er mindre end zonen for Hovedalternativet. Begge zoner er vist på nedenstående illustration. Den sorte linje er støjkonsekvenszonen for Hovedalternativet, mens den mindre turkis linje er støjkonsekvenszonen for Alternativ A2.

 

Med vedtagelse af kommuneplantillægget vil støjkonsekvenszonen for Hovedalternativet blive lagt ind i Odense Kommunes kommuneplan. Såfremt Alternativ A2 vælges, vil By- og Kulturforvaltningen anbefale, at støjkonsekvenszonen for Alternativ A2 indarbejdes i kommuneplanen ved førstkommende ordinære revision.

 

 

  

De tre forslag til miljøgodkendelser, der har været offentliggjort, er baseret på VVM-redegørelsens hovedforslag. Såfremt det politisk vedtages, at anlægget skal etableres efter Alternativ A2, vil godkendelserne efterfølgende blive tilpasset. De tre miljøgodkendelser vil blive meddelt administrativt, hvilket er den generelle praksis for miljøgodkendelser.

 

Den videre proces

Efter beslutning om at etablere anlægget gennem vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 3 og Lokalplan nr. 4-739 Motorsportsanlæg i Kærby Mose samt offentliggørelse af hvidbogen, offentliggøres de vedlagte planer sammen med de tilrettede miljøgodkendelser med klagevejledning. Klager har i udgangspunktet ikke opsættende virkning.

 

Sammenhæng med magelægsaftalen

Dagsorden vedrørende det samlede aftalegrundlag mellem Fyens Motorsport og Odense Kommune, herunder magelægsaftale omhandlende Fyens Motorsports areal i Højbjerg og Odense Kommunes areal i Kærby Mose, forelægges til politisk behandling andetsteds på dagsordenen. Beslutningen om at overdrage Kærby Mose til Fyens Motorsport via et mageskifte med motocrossbanen på Højbjergvej 121 blev truffet af Odense Byråd på mødet den 24/9 2014.

 

Effekt

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Nærværende kommuneplantillæg og lokalplan samt den efterfølgende administrative meddelelse af miljøgodkendelser vil give Fyens Motorsport mulighed for at etablere et nyt motorsportsanlæg. Derved understøttes muligheden for, at Fyens Motorsport kan drive deres klub, klubbens medlemmer kan dyrke deres sport i Odense, og flere borgere vil få lettere adgang til at dyrke motorsport.

 

ØKONOMI

Vedtagelse af planerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme. Der er dog bevilget en kommunal medfinansiering på i alt 2,5 mio. kr. i forbindelse med budget 2016. Dette beløb dækker restfinansiering af udarbejdelse af VVM-redegørelsen samt byggemodning af arealet i Kærby Mose. Der er ikke forskel på Odense Kommunes økonomi, hvad enten valget falder på Hovedforslaget eller Alternativ A2.

 

 

4. Kærby Mose - Magelæg af arealer med Fyns Motorsport
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.06.01-G01-1109-15
RESUMÉ

Denne sag handler om godkendelse af magelæg og bemyndigelse til færdigforhandling og indgåelse af endelige aftaler om realiseringen af et motocross-anlæg.

 

Der henvises til den foregående sag på dagsordenen vedrørende "Motorsportsanlæg i Kærby Mose", hvori der er taget stilling til samme anlægs VVM og lokalplan.

 

Med endelig godkendelse af foregående og nærværende sag vil der være tilvejebragt grundlag for, at Fyns Motorsport, efter mere end 20 år uden et anlæg til motorsport, har mulighed for at realisere klubbens ønske om et motocross-anlæg i Odense.

 

By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Borgmesterforvaltningen drøftet magelægget med Fyns Motorsport, herunder den juridiske konstruktion for projektets realisering. Der er nu opnået enighed om hovedvilkår for projektets realisering.

 

Af hensyn til sagens fremdrift og overholdelse af foreliggende tidsplaner anmoder By- og Kulturforvaltningen om bemyndigelse til at færdigforhandle og indgå endelige aftaler om realiseringen af det samlede projekt.

 

Odense Kommune overdrager et ca. 95.000 m2 stort areal ved Kærby Mose til motorsportsanlægget. Arealet overdrages byggemodnet. Overdragelsen sker til 0 kr.

 

Fyns Motorsport overdrager til Odense Kommune den tidligere motocrossbane på Højbjergvej 121. Ejendommen er på 54.816 m2 med et klubhus på 216 m2 og påtænkes anvendt til folkeoplysende aktiviteter, fritids- eller rekreative formål. Overdragelsen sker til 0 kr.

 

Anlægget realiseres via en privat part, der forpligter sig til at anlægge et fuldt funktionsdygtigt anlæg, herunder støjvold, baner, klubhus m.m., til Fyns Motorsport. Den private part opnår til gengæld brugsret til et areal, hvor der skal anlægges og drives en asfalteret gokartbane. Arealet er vist på bilag 1.

 

Mageskiftet kan gennemføres uden offentligt udbud. Fyns Motorsport er støtteberettiget efter de uskrevne regler om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagten), idet fremme af motorsporten anses som et lovligt kommunalt formål, da der er tale om en aktivitet til fremme af borgernes fritidsliv. Fyns Motorsport er endvidere støtteberettiget i medfør af folkeoplysningsloven.

 

Den private part er ikke støtteberettiget. Aftalerne indgås derfor således, at det sikres, at der ikke ydes hverken direkte eller indirekte kommunalt tilskud til den private part.

 

I overensstemmelse med besvarelse af henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende tildeling af midler fra forstadspuljen til Fyns Motorsport, jf. byrådets behandling af sagen på mødet den 22/6 2016, vil aftalerne, når der foreligger et endeligt aftalekompleks, blive fremsendt til Statsforvaltningen, Tilsynet, til forhåndsgodkendelse.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at magelægget gennemføres på de i sagsfremstillingen anførte vilkår.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Magelægget med Fyns Motorsport gennemføres som skitseret i sagsfremstillingen. Odense Kommune overdrager et areal stort ca. 95.000 m2 til Fyns Motorsport, og Odense Kommune overtager Ejendommen Højbjergvej 121, ca. 54.816 m2 grundareal, samt et klubhus på 216 m2.
  2. By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med Borgmesterforvaltningen at færdigforhandle og indgå endelige aftaler om realiseringen af det samlede projekt inden for de i nærværende sag anførte rammer betinget af Statsforvaltningen, Tilsynets, godkendelse.


By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Historik

Fyns Motorsport ønsker at anlægge en motocrossbane og en microbane på grus i Kærby Mose. Der er endvidere et ønske fra en privat part om etablering af en asfalteret gokartbane. Området skal omgives af støjvolde. Endvidere skal området rumme parkeringsfaciliteter og klubhus.

 

Ved godkendelse af det foregående punkt på dagsordenen vedrørende Motorsportsanlæg i Kærby Mose er der skabt planmæssig mulighed for realisering af projektet.

 

Nærværende sag handler om, hvordan projektet via magelæg og øvrige aftaler de facto kan realiseres.

 

Aftalekonstruktion

Aftalekomplekset mellem Odense Kommune, Fyns Motorsport og den private part kan overordnet illustreres således:

  • Odense Kommune overtager Fyns Motorsports tidligere anlæg, ca. 54.816 m2 grundareal samt et klubhus på 216 m2, beliggende Højbjergvej 121 til 0 kr.
  • Odense Kommune overdrager et ca. 95.000 m2 stort areal ved Kærby Mose til Fyns Motorsport til 0 kr. Arealet overdrages byggemodnet (se nedenfor).
  • Der er på arealet givet tilladelse til, at der kan anvendes lettere forurenet jord til etablering af den forudsatte støjvold.
  • Det samlede anlæg, motocrossbane, gokartbane, støjvolde m.m. anlægges og bekostes af den private part.
  • Den private part opnår til gengæld for ovenstående forpligtelser dels brugsret til areal til gokartbane, dels "ret" (og pligt) til etablering af støjvolden, der udgør et aktiv. Der er udgifter forbundet med selve etableringen. Til gengæld er der mulighed for at opnå indtægter ved at kunne modtage lettere forurenet jord.
  • Fyns Motorsport bevarer ejerskabet til arealet.
  • Den private part opnår ret til at skove en del af den på arealet beliggende skov.
  • Den private opnår en 30-årig brugsret til arealet til gokartbanen. Såfremt lejeforholdet ønskes forlænget ud over den 30-årige periode, indgås der aftale herom mellem Fyns Motorsport og den private part på markedsvilkår. Lejeindtægten indgår til Fyns Motorsport og anvendes i overensstemmelse med Fyns Motorsports vedtægter til fremme af motorsporten.
  • Samlet set er den private part forpligtet til at levere ydelser (motocrossbane m.m.) til Fyns Motorsport for mere, end denne modtager i værdier i form af ovenstående aktiver (etablering af støjvold samt brugsret til areal til gokartbane). Dette er afgørende i forhold til lovligheden af aftalekomplekset og det generelle forbud mod støtte til private, som kommunen er underlagt.
  • Efter anlæg overdrages motocrossbanen, klubhus mv. af den private part til Fyns Motorsport.
  • Der indhentes ekstern uvildig vurdering af de økonomiske værdier af ovenstående, inden endelig aftaleindgåelse og fremsendelse til Statsforvaltningen.

 

Som det fremgår ovenfor, forudsættes det, at Odense Kommune byggemodner arealet i Kærby Mose, inden det overdrages til Fyns Motorsport.

 

Der er ved overdragelsen af arealet ikke forudsat traditionel/håndfast sikkerhed (eksempelvis i form af garantistillelse) for, at den private part leverer anlægget til Fyns Motorsport som forudsat i aftalerne.

 

Det skyldes, at den private part – i hvert fald på nuværende tidspunkt - ikke kan opnå en sådan garanti. Havde Odense Kommune krævet traditionel sikkerhed, ville projektet derfor ikke kunne realiseres. Hvis den private part ikke leverer anlægget som aftalt, tilbageskødes hele arealet til Odense Kommune.

 

Odense Kommunes risiko ved ovenstående består i, at kommunen i værste fald kan stå tilbage med et byggemodnet areal i Kærby Mose – uden motorsportsanlæg.

 

For så vidt angår anlægget af støjvoldene, bemærkes det, at modtagelsen og brugen af lettere forurenet jord i støjvoldene bliver reguleret af en miljøgodkendelse, der vil indeholde vilkår om blandet andet kontrol, som den, der anlægger, skal overholde. Anlægget forventes udført af autoriseret privat virksomhed.

 

Forbud mod støtte til private erhvervsdrivende

Odense Kommune vil i aftalekomplekset sikre, at eventuelle midler fra Odense Kommune øremærkes til lovlige kommunale formål, således at der ikke sker støtte til private erhvervsdrivende. Som nævnt ovenfor under resuméet vil det samlede aftalekompleks blive fremsendt til Statsforvaltningen, Tilsynet, til godkendelse, når det foreligger. 

 

Aftalekompleks

Det samlede aftalekompleks, der sikrer realiseringen af anlægget ved Kærby Mose, består af fire aftaler, der overordnet har følgende indhold:

 

1. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune, Fyns Motorsport og den private part

  • Sikrer de overordnede vilkår for aftalekomplekset mellem de tre parter.
  • Gensidig forpligtelse til mageskifte mellem Odense Kommune og Fyns Motorsport.
  • Byggepligt.

 

2. Magelægsaftale

  • Odense Kommune overdrager et grundareal på ca. 95.000 m2 ved Kærby Mose del af matr.nr. 35 Fraugde-Kærby by, Fraugde, til Fyns Motorsport.
  • Fyns Motorsport overdrager ejendommen Højbjergvej 121, matr.nr. 1c, 2c, 2d, Højbjerg By, Ubberud, til Odense Kommune. Arealet er på 54.816 m2 med en bebyggelse (klubhus) på 216 m2.
  • Overtagelsesdagen fastsættes til den 1. i måneden efter Odense Byråds accept - dog tidligst, når Odense Kommune har byggemodnet arealet som aftalt.  
  • Odense Kommune er forpligtet til at gennemføre og bekoste byggemodning af arealet ved Kærby Mose. Byggemodningen omfatter blandt andet anlæg af adgangsvej til motorsportsanlægget, ledning til friskvandsforsyning, 60.000 liters samletank inkl. pumpe og 10 kV kabel samt netstation.
  • Odense Kommune tinglyser deklaration om byggepligt samt bestemmelser om, at arealet skal anvendes til motorsport.
  • Arealet Højbjergvej 121, matr.nr. 1c, 2c, 2d, Højbjerg By, Ubberud, er kortlagt i vidensniveau 1.
  • Øvrige handelsomkostninger (tinglysningsafgift, udstykning mv.) afholdes af Odense Kommune.

 

3. Samarbejdsaftale mellem Fyns Motorsport og privat part

  • Privat part forpligter sig til at etablere en nærmere defineret motocrossbane inkl. støjvolde mv. til Fyns Motorsport.
  • Frist for færdiggørelse af anlægget til Fyns Motorsport.
  • Fyns Motorsport forpligter sig til at indgå lejeaftale med privat part til gokartbane.

  

4. Lejeaftale mellem Fyns Motorsport og privat part

  • Fyns Motorsport udlejer et ca. 32.500 m2 stort areal til privat part til gokartbane.
  • "Lejen" fra privat part til Fyns Motorsport er erlagt forud ved aflevering af motocrossbanen til Fyns Motorsport - der svares ikke løbende leje.
  • 30-års gensidig uopsigelighed.
  • Genforhandlingsmulighed efter 30 år på markedsvilkår.

 

Effekt

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Magelægget vil give Fyns Motorsport mulighed for at etablere et nyt motorsportsanlæg. Derved understøttes muligheden for, at Fyns Motorsport kan drive deres klub, klubbens medlemmer kan dyrke deres passion i Odense, og flere borgere vil få lettere adgang til at dyrke motorsport.

 

ØKONOMI

Udgifter til byggemodning af arealet ved Kærby Mose samt omkostninger i forbindelse med magelægget udgør ca. 2.500.000 kr. Udgiften finansieres over frigivet bevilling til Motorsport i Kærby Mose, Budgetområde 2.6, Erhverv og Bæredygtighed.

 

Fyns Motorsport har mulighed for at søge om lokaletilskud til klubhuset efter folkeoplysningslovens regler.

 

Der forventes meget begrænset afledt drift efter overtagelse af arealet og bygning på Højbjergvej 121, hvorfor der i indeværende sag ikke ansøges herom. Der vil blive søgt om fritagelse for ejendomsskat. Når arealet finder anvendelse, vil afledt drift til areal og bygning indgå i samlet finansiering af aktivitet.

 

Odense Kommune har ikke haft afledt drift på areal ved Kærby Mose.

 

 

5. Mulighed for ny cykelsti på Svendborgvej syd for Lindvedparken
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.01.02-G01-493-15
RESUMÉ

I samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune anlægges en supercykelsti fra det kommende Universitetshospital til Årslev. Strækningen fra det nordlige Lindved til kommunegrænsen er blevet billigere på grund af en anden teknisk valgt løsning, og derfor er det muligt at anlægge en ensrettet cykelsti i den ene side af Svendborgvej syd for Lindvedparken på ca. 800 meter. Der er allerede en ensrettet cykelsti på den anden side af vejen.

 

Cykelstien vil forbedre trafiksikkerheden og give cyklister en mere direkte rute at cykle på.

 

Ifølge kommunens økonomistyringsregler skal et mindreforbrug på et givent anlægsprojekt tilgå kommunekassen. De 2.000.000 kr., der er i mindreforbrug på Supercykelsti til Lindved, minus tilbagebetaling af ekstern finansiering fra Vejdirektoratet på 800.000 kr., netto 1.200.000 kr., og som foreslås prioriteret til ensrettet cykelsti i den ene side af Svendborgvej syd for Lindvedparken, skulle således i princippet være tilgået kassen.

 

Såfremt mindreforbruget på Supercykelsti til Lindved ikke omprioriteres og anvendes, skal der tilbagebetales 800.000 kr. til Vejdirektoratet, som har medfinansieret Supercykelsti til Lindved.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der anlægges en ensrettet cykelsti langs Svendborgvej syd for Lindvedparken i 2017.

 

  1. Finansieringen af cykelsti på 2.000.000 kr. finansieres af mindreforbrug på "Etablering af Supercykelstier - budget 2015".

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Ny ensrettet cykelsti

By- og Kulturforvaltningen er i et samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune i gang med at anlægge en supercykelsti, som på sigt kommer til at gå fra det kommende Universitetshospital til Årslev.

 

På strækningen fra Lindved til kommunegrænsen har By- og Kulturforvaltningen vurderet, at opgraderingen til supercykelsti bliver ca. 2.000.000 kr. billigere på grund af en anden teknisk valgt løsning på en delstrækning. Det betyder, at det er muligt at anlægge ca. 800 meter ekstra ensrettet cykelsti langs Svendborgvej syd for Lindvedparken - strækningen er vist på nedenstående kort via den røde linie.

 

 

Cykelstien vil især gavne cyklisterne, som i forvejen cykler via Svendborgvej, da de vil få en mere direkte sti at cykle på fremfor at skulle cykle via lokalvejene i Lindvedparken. Cykelstien vil samtidig forbedre trafiksikkerheden, da flere cyklister i dag vælger enten at cykle via Svendborgvej på strækningen uden cykelsti eller cykle mod kørselsretningen på den eksisterende ensrettede cykelsti i modsat side af vejen.

 

Derudover vil cyklister til og fra det kommende Universitetshospital også få gavn af cykelstien, da de hurtigere kommer på en egentlig cykelsti i stedet for at cykle på lokalvejene i Lindvedparken.

 

By- og Kulturforvaltningen har modtaget flere borgerhenvendelser med ønske om at få etableret cykelsti på denne strækning.

 

Anlægges cykelstien, vil det betyde, at ca. 165 meter fortov fjernes, og derudover skal det undersøges nærmere, om cykelstien vil få betydning for de 2 busstoppesteder på strækningen. I forhold til at fjerne fortovet er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at det ikke vil få den store betydning, da der i forvejen ikke er et sammenhængende fortov på strækningen, og de omkringliggende huse ikke har overkørsel ud til Svendborgvej. Fortovet fører desuden til et busstoppested, som ikke længere benyttes.

 

Økonomi og tidsplan

I 2015 bevilgede Transportministeriets pulje til supercykelstier og cykelparkering 2.466.800 kr. til opgradering af cykelforbindelsen mellem det nordlige Lindved til og med kommunegrænsen syd for Højby. Odense Kommune finansierer 4.050.000 kr. af det samlede budget på 6.516.800 kr., som blev frigivet af byrådet den 19/8 2015. De 4.000.000 kr. finansieres via budget 2015, mens 50.000 kr. finansieres via anlægsrammen for Bløde trafikanter.

   

Transportministeriets pulje til supercykelstier og cykelparkering skal godkende projektændringen, inden det nye stykke cykelsti kan anlægges. By- og Kulturforvaltningen forventer dog, at det nye stykke cykelsti kan anlægges i 2017.

 

Beslutter By- og Kulturudvalget, at det ekstra stykke cykelsti ikke skal anlægges, vil Odense Kommune skulle tilbagebetale 40 % af den samlede besparelse til Transportministeriets pulje til supercykelstier og cykelparkering.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Cykelstien vil være med til at nå målet om en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet.

 

ØKONOMI

Afledt drift udgør 40.000 kr. fra 2017 og årene fremover, som finansieres af rammen for Trafiksikkerhedsplan, og vil blive behandlet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2017.

 

Ifølge kommunens økonomistyringsregler skal et mindreforbrug på et givent anlægsprojekt tilgå kommunekassen.

 

De 2.000.000 kr., der er i mindreforbrug på Supercykelsti til Lindved, minus tilbagebetaling af ekstern finansiering fra vejdirektoratet på 800.000 kr., netto 1.200.000 kr., og som foreslås prioriteret til ensrettet cykelsti i den ene side af Svendborgvej syd for Lindvedparken, skulle således i princippet være tilgået kassen.

 

 

6. Udbygning af HF & VUC, City Campus. Lokalplan til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.00-G01-26-15
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 0-782 Udbygning af HF og VUC FYN på City Campus har været i offentlig høring.

 

Der er indkommet 4 høringssvar. Høringssvarene omhandler trafik, herunder forslag om omlægning af Kottesgade til busgade og genåbning af Ejlskovsgade til biltrafik, parkeringsforhold, bebyggelsestæthed, samt forslag om revidering af den grønne kile i City Campus. Høringssvar fra Banedanmark omhandler lokalplanens redegørelse om forhold til naboarealer tilhørende Banedanmark.

 

På baggrund af høringssvarene indstilles det, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer: 

  • I redegørelsen tilføjes lovtekst om færdsel på Banedanmarks arealer og bemærkning om kontakt til DSB ved etablering af belysning nær banearealer.

 

Høringssvar om revidering af den grønne kile samt omlægning af Kottesgade til busgade foreslås ikke imødekommet. Øvrige høringssvar giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

 

Som konsekvens af lokalplanen besværliggøres en mulig løsning med krydsning af sporarealer og etablering af busgade i Kottesgade i forbindelse med helhedsplan for området nord for Odense Banegård Center.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvar besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Lokalplanforslag nr. 0-782 Udbygning af HF og VUC FYN på City Campus vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 30/8 2016 at fremlægge lokalplanforslag nr. 0-782 Udbygning af HF og VUC FYN på City Campus i otte ugers offentlig høring fra den 2/9 til 31/10 2016.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at kunne muliggøre opførelse af nyt byggeri til udvidelse af uddannelsesinstitutionen HF & VUC FYN med undervisnings- og idrætsfaciliteter i området omkring HF & VUC FYN's eksisterende undervisningsbygning.

 

Med lokalplanen kan der opføres i alt maks. 14.300 etage m2 bebyggelse i maks. 4 etager til anvendelse til offentlig service. Der gives mulighed for en undervisningsbygning til HF-kurser på 8.500 etage m2, en idrætshal/undervisningsbygning på 3.650 etage m2 samt en byggemulighed på i alt 2.150 etage m2 til en eventuel fremtidig udvidelse ved den eksisterende HF & VUC-bygning i Kottesgade.

 

I høringsperioden er der indkommet 4 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, vedlagt som bilag.

 

To af høringssvarene handler om de konsekvenser for trafikken, omlægningen af Ejlskovsgade til busgade menes at have. Et høringssvar foreslår Kottesgade omlagt til busgade og Ejlskovsgade genåbnet for biltrafik. To høringssvar omhandler parkering. Et udtrykker behov for mange P-pladser i området til de studerende. Et andet udtrykker, i forbindelse med parkering, bekymring for byrumskvaliteter og muligheden for at skabe åbne og aktive facader. Der foreslås parkering under Kottesgade.

 

Et høringssvar udtrykker ønske om en mere urban og intensiv udnyttelse af City Campus, et andet, at planer for den grønne kile i City Campus revideres, da den menes at være en forhindring for god trafikafvikling og andre mobilitetsplaner.

 

I høringssvar fra Banedanmark ønskes tilføjelse til lokalplanens redegørelse vedrørende forhold omkring Banedanmarks arealer syd for lokalplanområdet samt bemærkning om ansvarsfraskrivelse i forbindelse med byggeri på nabogrunde.

 

Høringssvarene kommer fra Åløkkekvarterets Grundejerforening, Friis Ejendomme ApS, Banedanmark og Byforeningen for Odense.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering og forslag til høringssvar kan ses i hvidbogen.

  

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet med hjemmel i planlovens kap. 5.

 

Handlemuligheder

  • Lokalplanen vedtages med de foreslåede ændringer.
  • Lokalplanen vedtages uændret.
  • Lokalplanen vedtages ikke.
  • Andre høringssvar imødekommes, og lokalplanens endelige vedtagelse afventer undersøgelser af alternative løsninger. Ændringer kan betyde, at lokalplanen skal i ny offentlig høring.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Lokalplanen skaber rammerne for placeringen af en uddannelsesinstitution med dertil hørende idrætsfaciliteter i direkte sammenhæng til den grønne kile, som med cykel- og gangforbindelser vil blive en rekreativ forbindelse mellem by, havn og skov. Med udbygning til service/uddannelsesformål, med nærhed til bymidten og offentlig transport, understøtter planen Odense Kommunes strategi om byfortætning, bæredygtige transportformer og grøn storby.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Nyt plejecenter ved Blækhatten. Planer til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.00-G01-25-16
RESUMÉ

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplanforslag nr. 4-792 Service Blækhatten har været i 8 ugers offentlig høring fra 30/9 til 28/11 2016.

Der er ikke indgået høringssvar i høringsperioden.

 

Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at opføre et friplejehjem ved Blækhatten i samarbejde med Danske Diakonhjem. Kommuneplantillægget er udarbejdet for at ændre områdets anvendelse fra erhvervsområde til offentlige serviceformål.

 

Kort over lokalplanområdet (rødt område) og de omkringliggende funktioner:

 

 

Planforslagene indstilles derfor uændret til endelig vedtagelse.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 vedtages endeligt.
  2. Lokalplanforslag nr. 4-792 Service Blækhatten vedtages endeligt.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.  

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Et nyt plejecenter kan medvirke til, at ældre bibeholder en god fysisk og psykisk sundhedstilstand, først og fremmest for deres egen trivsels skyld, men også fordi, at vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet.

  

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Et nyt plejecenter kan igennem en række aktivitets- og rehabiliteringstilbud medvirke til at øge livskvaliteten for Odenses ældre med henblik på at gøre borgerne mest muligt selvhjulpne.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Parkering ved Filosofhaven. Lokalplan til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.00-G01-99-16
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 0-793 for Parkeringsplads ved Filosofhaven har været i offentlig høring fra den 12/9 til den 8/11 2016. Lokalplanen muliggør ca. 15 nye parkeringspladser.

 

I høringsperioden er der indkommet 4 høringssvar. Høringssvarene er samlet i vedlagte hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på høringssvarene.

 

Høringssvarene omhandler primært:

  • Parkeringsforhold
  • Trafik
  • Træfældninger
  • Påvirkning af boligforhold

 

På baggrund af høringssvarene indstilles det, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer:

  • Det præciseres, at der skal etableres en hæk langs hele parkeringen foran beboelsen i nr. 90C-90F som afskærmning ind mod boligerne.   
  • Placeringen af parkeringspladserne foran parkeringshuset "Filosoffen" ændres, så der er nemmere til- og frakørselsforhold til parkeringshuset.  

 

Høringssvar om, at der skal findes en anden placering til parkeringspladser i området, foreslås ikke imødekommet. Øvrige høringssvar giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

  

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvar besvares som foreslået i vedlagte hvidbog.
  1. Lokalplanforslag nr. 0-793 Parkeringsplads ved Filosofhaven vedtages endeligt med de forslåede ændringer.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Brian Skov Nielsen stemmer imod indstillingens pkt. 2.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 30/8 2016 at fremlægge lokalplanforslag i 8 ugers offentlig høring fra den 12/9 2016.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre ca. 15 parkeringspladser ved Filosofhaven som erstatning for den parkering, der bliver nedlagt i forbindelse med renovering af Ny Vestergade, hvor der skabes mere plads til byliv, fodgængere og cyklister.

  

Høringssvarene omhandler primært:

  • Utilfredshed over trange parkeringsforhold.
  • Trafik og de gener, det menes at medføre i form af trafikstøj, forurening og trafiksikkerhed. Det påpeges, at pladsen bliver brugt som vendeplads for lastbiler i forbindelse med varelevering.
  • Ønske om, at der findes parkeringspladser andre steder.
  • Utilfredshed over, at to træer bliver fældet til fordel for parkeringspladser.
  • Utilfredshed over, at parkeringspladserne vil ødelægge en forplads foran boligejendommen Vestergade 90C-90F.
  • Det menes, at boligerne i Vestergade 90C-90F bliver påvirket i forhold til udkig til parkeringspladser, støjgener og lysgener.   

 

Oversigtskort

 

 

   

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet, jf. planlovens kap 5.

 

Handlemuligheder 

  • Lokalplanen vedtages med de forslåede ændringer.
  • Lokalplanen vedtages med dele af de forslåede ændringer.
  • Lokalplanen vedtages uden ændringer.
  • Lokalplanen vedtages ikke.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.  

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Udvikling af fremtidens kolonihaver i Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.00.00-A00-240-15
RESUMÉ

Mange af kolonihaveforeningerne i Odense Kommune er udfordrede af manglende spildevandshåndtering og for store byggerier. Det medfører behov for at fokusere på kolonihavernes egentlige formål samt på at sikre miljøet.

 

Dette dagsordenpunkt omhandler håndtering af spildevand i de 28 kolonihaveforeninger i Odense Kommune, som ligger på kommunal grund, og som er medlem af Odense Havelodselskab. Endvidere ønskes der taget beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af en lokalplan for haveforeningen Lilletoften.

 

Generel status

For at skabe overblik over forholdene har de 28 foreningsbestyrelser henover sommeren 2016 foretaget skriftlige registreringer af alt byggeri og alle spildevandsforhold i haverne. Registreringerne er foretaget med udgangspunkt i en aftalemodel og et tæt samarbejde mellem Odense Havelodselskab og Odense Kommune.

 

Det har vist sig, at ud af de ca. 3.200 havelodder har ca. 300 havelodder et havehus, der er for stort, jf. lejekontrakten, eller har mere end én etage. Ca. 2.000 havelodder har ulovlige spildevandsforhold, mens ca. 1.300 havehuse formodes at ligge tættere på havelodsskel end de tilladte 2,5 m, og udgør dermed en brandrisiko.

 

Næste skridt i processen er udarbejdelse af specifikke handlingsplaner for hvert enkelt havelod, som har for meget byggeri, byggeri for tæt på havelodsskel eller ulovlige spildevandsforhold. Processen fortsætter via en aftalemodel, hvor foreningerne og Odense Havelodselskab har mulighed for at bringe forholdene i orden på eget initiativ, understøttet og i tæt samarbejde med Odense Kommune.

 

Håndtering af ulovlige spildevandsforhold

Flere af haveforeningerne ligger i områder med drikkevandsinteresser og nær åbne vandløb. Disse foreninger bør kloakeres. Det drejer sig om seks haveforeninger med i alt 1.400 lodder. Heraf har ca. 1.100 lodder på nuværende tidspunkt ulovlige spildevandsforhold, som alternativt skal lovliggøres på anden vis. Ud over de seks nævnte haveforeninger har yderligere to foreninger udtrykt ønske om at blive kloakeret. Disse to foreninger ligger i områder uden særlige drikkevandsinteresser og ligger ikke i umiddelbar nærhed af vandløb. Foreningerne er dog stærkt spildevandsbelastede, hvorfor de også er medtaget i de økonomiske beregninger for kloakering.

 

Alle de nævnte otte foreninger ligger på kommunal grund, og Odense Kommune kan derfor afholde anlægsudgiften til den fælles del af foreningens interne kloaknet. Efterfølgende kan anlægsudgiften gradvist opkræves fra lejerne over en årrække via forhøjet haveleje. Det skal dog understreges, at der ikke er afsat en kommunal anlægsbevilling til formålet, der beløber sig på op til i alt 102 mio. kr. Anlægsfinansiering af opgaven vurderes at kunne ske på følgende tre måder:

  1. Finansiering inden for eksisterede løbende anlægsrammer som eksempelvis "Vejreguleringer", "Trafiksikkerhed", "Byudstyr", "Bløde Trafikanter" m.m., hvor der er afsat årlige budgetter på i alt ca. 30 mio. kr.
  2. Finansiering via midlertidigt kassetræk, som dog ikke vurderes gangbart, da det er i strid med kommunens økonomistyringprincipper.
  3. Medtages som anlægsmulighed til budget 2018-21.

 

Den efterfølgende finansiering/tilbagebetaling af den kommunale anlægsudgift-/udlæg kan ske efter to modeller henholdsvis via en permanent lejeforhøjelse eller via en 30-årig afskrivning. By- og Kulturforvaltningen anbefaler den førstnævnte løsning.

 

By- og Kulturforvaltningen vil endvidere tage initiativ til, at der igangsættes en indsats landspolitisk for at få lempet vandcentrenes investeringsmuligheder.

 

Lejeforøgelsen vil beløbe sig til mellem 3.800 til 4.300 kr. pr. år pr. lod afhængigt af finansieringsmodellen. By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at de seks haveforeninger kloakeres, og at Odense Kommune i første omgang afholder udgiften. Endvidere anbefales det, at haveejerne refunderer udgiften via en permanent forøgelse af havelejen svarende til 3.800 kr. pr. år.

 

De resterende 22 haveforeninger (svarende til ca. 750 lodder af de 2.000 med ulovlige forhold) foreslås at håndtere spildevandsudfordringerne individuelt med samletanke, sløjfning af afløb eller dunkløsninger (campinglignende forhold).

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:  

  1. Haveforeningerne Roerskov og Rosenbækken (gruppe A) kloakeres, således at halvdelen af Roerskov kloakeres i 2018 for 8.000.000 kr., den resterende halvdel af Roerskov og halvdelen af Rosenbækken kloakeres i 2019 for 13.000.000 kr., og den resterende del af Rosenbækken kloakeres i 2020 for 5.000.000 kr.
  2. Finansiering sker inden for eksisterede løbende anlægsrammer som eksempelvis "Vejreguleringer", "Trafiksikkerhed", "Byudstyr", "Bløde Trafikanter" m.m., hvor der er afsat årlige budgetter på i alt ca. 30.000.000 kr. Konkret forslag til finansiering forelægges By- og Kulturudvalget i foråret 2017.
  3. Der fremlægges en særskilt sag vedrørende kloakering af haveforeningerne Enghaven, Søndergaards Haver, Biskorup og Martins Minde (gruppe B) i efteråret 2017.
  4. Løkkegårds Haver og Grønløkken (gruppe C) kloakeres ikke.
  5. Odense Kommune afholder som udgangspunkt udgiften til foreningens interne fælles kloaknet. Efterfølgende betales udgiften tilbage af haveejerne via en permanent lejeforhøjelse med ca. 320 kr. pr. måned (finansieringsmodel 1).
  6. Odense Kommune fortsætter udarbejdelsen af lokalplaner for alle kommunaltejede haveforeninger samt for de to privatejede haveforeninger med henblik på at fastholde områderne til kolonihaveformål.

 

By- og Kulturudvalget:

 

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen, Brian Dybro og Per Berga Rasmussen stemmer for indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Lars Havelund stemmer for indstillingen, men imod indstillingens punkt 2.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler dermed indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget:

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller anbefaler indstillingen, men stemmer imod indstillingens punkt 2, og fremsætter i stedet for følgende ændringsforslag:

 

"Konservative og Venstre indstiller, at kommunens udlæg, der tilbagebetales af kolonihaveejerne, ad åre likviditetsfinansieres af Økonomiudvalgets ramme til kvarter og helhedsplaner."

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen stemmer imod ændringsforslaget og anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Økonomiudvalget anbefaler dermed By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Havelodselskab, som lejer kolonihavejorden af Odense Kommune og videreudlejer den til haveforeningerne, har til Odense Kommune ytret ønske om hjælp til at få styr på haveforeningernes eksisterende byggeri. Dette ønske er i tråd med Odense Kommunes igangværende indsats på spildevandsområdet i haveforeningerne, og indsatserne er derfor blevet koblet sammen til et fælles projekt, som primært behandler følgende spildevandsforhold, byggeri og lokalplanlægning af haveforeningerne.

 

Håndtering af ulovlige spildevandsforhold

Bestyrelsernes registreringer har vist, at der på 2.000 havelodder ud af 3.200 er mistanke eller viden om, at spildevand håndteres ulovligt.

 

Ukontrolleret spildevand er skadeligt for miljøet. Som myndighed og grundejer er det Odense Kommunes opgave at sikre, at spildevandet håndteres forsvarligt. Ud over en vurdering af benyttelsesgraden og spildevandsbelastningen i hver haveforening har By- og Kulturforvaltningen vurderet placering af haveforeninger i forhold til vandboringsnære beskyttelsesområder samt afstand til åbne vandløb. Disse miljømæssige parametre udgør vurderingsgrundlaget for, hvordan haveforeningerne foreslås at lovliggøre spildevandet.

 

Spildevandsløsninger

Foreningernes behov for spildevandshåndtering er meget varierende, da nogle af haveforeningerne blot har en nyttehavekultur med små mængder spildevand, mens andre foreninger har lodder med både toilet, bad og vaskemaskine. Ca. 150 havelodder i Odense Kommune har allerede godkendte samletanke til spildevand, og nogle foreninger har toilet- og tømmefaciliteter, hvor campingtoiletter, dunke med spildevand og lignende kan tømmes, så spildevandet tilføres offentligt renseanlæg.

 

Det vurderes, at særligt seks haveforeninger bør kloakeres. De seks foreninger er prioriteret i de to grupper, A og B. Gruppe A Ligger i område med stor drikkevandsinteresse samt nær åbne vandløb. Haverne benyttes meget, og der er mange ulovlige spildevandsforhold. Gruppe B ligger i umiddelbar nærhed af åbne vandløb. Haverne benyttes meget, og der er mange ulovlige spildevandsforhold.

 

Ud over de seks nævnte haveforeninger i gruppe A og B har yderligere to foreninger udtrykt ønske om at blive kloakeret. Disse to foreninger (gruppe C) ligger i områder uden særlige drikkevandsinteresser og ligger ikke i umiddelbar nærhed af vandløb. Foreningerne er dog stærkt spildevandsbelastede, hvorfor de også er medtaget i de økonomiske beregninger for kloakering.

 

Tabellen nedenfor viser foreningernes størrelse, spildevandsbelastning og miljømæssige placering.

 

        Gruppe A

Antal lodder

Drikkevands-

interesser

Vandløbs-

interesser

Belastning

Havebestyrelsen ønsker kloakering

Roerskov

225

Stor

Stor

Stor

Ja

Rosenbækken

182

Stor

Stor

Stor

Ja

        Gruppe B

Enghaven

281

Middel

Stor

Stor

Nej

Søndergaards Haver

351

Lav

Stor

Stor

Ja

Biskorup

92

Ingen

Stor

Stor

Ja

Martins Minde

276

Ingen

Stor

Stor

Ja

        Gruppe C

Grønløkken

63

Ingen

Lav

Stor

Ja

Løkkegaards Haver

104

Lav

Lav

Stor

Ja

 

Finansiering af kloakering

Der er ikke afsat midler til kloakering af kolonihaveforeningerne. Udgiften til tilslutning til hovedkloakken samt etablering af internt kloaknet i hver af de otte kolonihaveforeninger er estimeret til at koste den enkelte havelodsejer mellem 3.800 kr. og 4.300 kr. pr. år ud over den nuværende leje. Priserne afhænger af finansieringsmodellen. Dertil kommer en egenbetaling for den enkeltes tilslutning til kloak og etablering af el til haveloddet til strømforsyning af pumpe til kloakken. Egenbetaling ud over det månedlige afdrag kan beløbe sig til mellem 10.000 kr. og 35.000 kr. afhængigt af, om der allerede er elektricitet på haveloddet eller ej. Størstedelen har dog allerede elektricitet. Hvis man ikke ønsker egenbetaling, kan man i stedet fjerne alle afløbsinstallationer fra sit havelod. Haveejer vil dog under alle omstændigheder skulle afholde den forhøjede haveleje til dækning af fællesudgifterne.

 

Drift og vedligehold af kloaknettet er endvidere ikke medregnet i finansieringsmodellerne og er en merudgift i forhold til de 3.800 kr. til 4.300 kr. pr. lod pr. år. Det kan pålægges den enkelte kolonihaveforening at administrere en driftsordning eksempelvis ved, at der opkræves et årligt beløb pr. havelod på 200 kr. Der kan også ses på en inkorporering i finansieringsmodellen, så drift og vedligehold bliver en del af den samlede finansieringspakke.

 

Finansieringsmodeller for kloakering

Odense Kommune er grundejer og kan i udgangspunktet afholde udgiften til kloakering. Som udlejer har Odense Kommune mulighed for at pålægge lejerne kloakeringsudgiften.

 

Der er set på to finansieringsmodeller, som er beskrevet nedenfor. For begge modeller gælder det, at de vil skulle indgå i fremtidige budgetdrøftelser, da der ikke er afsat anlægsbevilling til kloakering af kolonihaver.

 

Prisoverslagene er de bedst tilgængelige på nuværende tidspunkt med baggrund i erfaringer fra Københavns og Aarhus Kommuner samt estimater fra et privat kloakeringsfirma og VandCenter Syd. Den eksakte pris skal kvalificeres yderligere i forbindelse med et eventuelt konkret udbud. Udbuddet kan foretages af VandCenter Syd i kraft af deres egenskab som offentlig kloakforsyning. By- og Kulturforvaltningen har undersøgt, om VandCenter Syd kan finansiere kloakering af haveforeninger. Som reglerne er nu, er det ikke en mulighed. Der arbejdes på en skrivelse til energi-, forsynings- og klimaministeren med ønsket om, at der i lovgivningen kan åbnes op for kloakering finansieret af forsyningsselskabet.

 

Finansieringsmodel 1: Permanent lejeforhøjelse

Udgiften til kloakering afholdes i første omgang af Odense Kommune, men refunderes af havelodsejerne gennem en permanent forøgelse af lejen. Lejeforhøjelsen estimeres til at være 3.800 kr. pr. havelod om året svarende til 320 kr. pr. måned. Oven i den nuværende haveleje vil den samlede leje blive ca. 500 kr. pr. måned mod de nuværende ca. 200 kr.  

Den samlede anlægsudgift indhentes efter 17-18 år afhængigt af, hvilke grupper der kloakeres.

 

Finansieringsmodel 2: 30-årig afskrivning

Udgiften til kloakering afholdes i første omgang af Odense Kommune, men refunderes af havelodsejerne over en 30-årig periode. Når havelodsejerne efter 30 år har tilbagebetalt anlægsudgiften inkl. moms, nedsættes lejen til det oprindelige niveau korrigeret for generelle prisfremskrivninger. Den estimerede lejeforhøjelse ved en 30-årig afskrivningsperiode er 4.300 kr. pr. lod pr. år, hvilket for den enkelte havelodsejer svarer til en månedlig merydelse på ca. 360 kr. Oven i den nuværende haveleje vil den samlede leje blive ca. 560 kr. pr. måned i 30 år for derefter af falde til sit oprindelige leje, inkl. eventuelle almindelige prisreguleringer. Odense Kommunes udgift til kloakering er tjent ind efter 15-16 år.

 

Grunden til, at Odense Kommune fortsætter med at opkræve afbetaling for lånet, efter at udgiften er tilbagebetalt, er, at Odense Kommune ikke skal betale moms af anlægsudgiften, men det skal haveforeningerne derimod. Det skyldes, at haveforeningen ikke må opnå fordel af, at Odense Kommune har momsfradrag, da det vil være konkurrenceforvridende i forhold til bankvirksomheder. Kolonihaveforeningernes tilbagebetaling skal derfor være inkl. moms svarende til en situation, hvor kolonihaveforeningerne selv afholdt udgifterne.  

 

Opsummering af finansieringsmuligheder

Der er tale om to forskellige finansieringsmodeller, der begge kan anvendes, uanset om man vælger at kloakere gruppe A, AB eller ABC.

Uanset finansieringsmodel estimeres Odense Kommunes samlede udgift til kloakering af de tre grupperinger til:

 

  • Gruppe A: 25 mio. kr.
  • Gruppe A + B: 83 mio. kr.
  • Gruppe A + B + C: 102 mio. kr.

 

Haveejers mulige omkostninger til kloakering ved finansieringsmodel 1 er:

 

Pris for installation af el og kloaktilslutning. Engangsbeløb: 10.000-35.000 kr.

Betaling af kloakering. Månedligt afdrag: 300 kr.

Årlig udgift for drift og vedligeholdelse: 200 kr.

 

Det første år vil det altså koste haveejeren mellem 16.000 kr. og 42.000 kr. Efterfølgende beløber den årlige udgift sig til ca. 6.200 kr.

 

By- og Kulturforvaltningens anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at gruppe A og B kloakeres, særligt med begrundelse i den miljø- og naturmæssige forsvarlighed set i forhold til de eksisterende spildevandsforhold.

 

Forvaltningen anbefaler, at gruppe A kloakeres over en 3-årig periode med følgende fordeling:

 

2018: Den nordøstlige del af Roerskov kloakeres.

2019: Den resterende del af Roerskov samt Rosenbækken vest for Falen kloakeres.

2020: Den resterende del af Rosenbækken øst for Falen kloakeres.

 

Hvad angår gruppe B, vil der i efteråret 2017, når budget 2018 er vedtaget, blive forelagt en sag vedrørende kloakering.

 

Da kloakering er en stor udgiftspost for Odense Kommune, vurderes det, at der vil gå mange år, før kloakering af gruppe C vil være realistisk. Det betyder, at Odense Kommune enten skal acceptere ulovlig spildevandshåndtering eller alternativt skal pålægge haveejerne udgifter til midlertidig spildevandsløsning, indtil der kan kloakeres. By- og Kulturforvaltningen anser det for uhensigtsmæssigt og anbefaler derfor, at gruppe C ikke indstilles til kloakering. Dermed kan der i stedet tages hånd om lovliggørelse af spildevandsforholdene i løbet af 2017 sammen med de øvrige foreninger, som ikke skal kloakeres.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at finansieringsmodel 1 anvendes. Idet haveforeningerne opnår en permanent forøget værdi, vurderes det rimeligt, at havelodsejerne pålægges en permanent øget lejeudgift. Endvidere kræver en permanent forøget lejeudgift den laveste månedlige ydelse.  

 

Håndtering af spildevand uden kloakering

De haveforeninger, som ikke kloakeres, skal håndtere spildevandsudfordringerne individuelt på de enkelte havelodder. For hvert ulovligt forhold får havebestyrelsen udleveret et skema, hvor bestyrelsen sammen med haveejeren skal redegøre for, hvordan forholdet bringes i orden, og hvornår det senest er gjort. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med den hidtidige proces og aftalemodel, hvor det lægges ud til Odense Havelodselskab og foreningerne at få styr på forholdene, grundigt hjulpet og understøttet af Odense Kommune. Formålet med denne model er blandt andet at fastholde lejekontraktens principper og dermed understøtte den frivillige indsats og give haveforeningerne mulighed for at bringe forholdene i orden på egen hånd.

 

For de foreninger, som skal håndtere spildevandet uden kloakering, er der følgende løsningsmuligheder:

 

  • Samletank med Odense Kommunes tilladelse.
  • Campingtoilet, der tømmes i foreningens fællesfaciliteter.
  • Dunk eller egnet beholder til opsamling af meget små mængder spildevand, der tømmes i foreningens fællesfaciliteter.

 

De foreninger, som kan håndtere spildevandet uden kloakering, sættes i januar 2017 i gang med at udfylde handlingsplanerne for spildevandshåndteringen. Fristen for aflevering af handlingsplanerne er i maj 2017.

 

Orientering om registrering af havelodder

By- og Kulturudvalget har den 18/8 2015 besluttet, at der skal ske en lovliggørelse af byggeri, der er større end 60 m2. Senest besluttede udvalget tilsvarende den 26/1 2016 at igangsætte et konkret registreringsarbejde for byggeri og spildevand i foreningerne med det formål at få overblik over, hvor og hvilke forhold der skal lovliggøres.

 

Alle foreningerne har nu returneret deres registreringer. Efter kommunal gennemgang af registreringerne, besigtigelse af haveforeninger (ca. 3.200 havelodder) og vurdering af luftfotos er konklusionen følgende:

 

  • Ca. 300 havelodder har formentlig et havehus, som er over 60 m2 og/eller har mere end én etage.
  • Ca. 1.300 havehuse ligger tættere på havelodsskel end 2,5 m.
  • Ca. 2.000 havelodder har ulovlige spildevandsforhold.

 

Selvom ansvaret for løsning af haveforeningernes udfordringer overordnet påhviler Odense Havelodselskab, har det vist sig nødvendigt, at Odense Kommune i høj grad understøtter indsatsen. Derfor har By- og Kulturforvaltningen faciliteret og bistået al registreringsarbejdet samt udarbejdet skemaer til handlingsplaner.

 

Haveforeningerne er nu i gang med at udfylde skemaer fra Odense Kommune, hvor det noteres, hvordan byggeri og spildevandsforhold bringes i orden, samt hvornår det vil være gjort. Der er frist for aflevering af handlingsplanerne til Odense Kommune i maj 2017. Det forventes, at der forelægges en orienteringssag for By- og Kulturudvalget, når handlingsplanerne er indkommet til By- og Kulturforvaltningen.

 

Lokalplanlægning af alle haveforeningerne

De 28 haveforeninger på Odense Kommunes grund er underlagt lejekontrakten mellem Odense Kommune og Odense Havelodselskab og skal derfor følge kontraktens bestemmelser vedrørende blandt andet byggeri. Syv af haveforeningerne har dog også en lokalplan med yderligere restriktiv regulering af byggeriets størrelser. Faktum er, at der i mange år ikke er blevet bygget efter disse strengere lokalplaner - og ej heller konsekvent efter lejekontraktens regler.

 

Odense Havelodselskab har ønsket at få samme regler for alle foreningerne, hvilket har givet anledning til udarbejdelse af en ny lokalplan for alle haveforeningerne. Udarbejdelsen pågår i øjeblikket. Hvorvidt der bliver tale om én samlet lokalplan for alle de kommunale haveforeninger, eller foreningerne skal have hver sin lokalplan, er endnu ikke fastlagt. Det vil blive besluttet igennem lokalplanlægningen. I processen er der indtænkt en grundig inddragelse af haveforeningerne for at fastholde informationsniveauet og den gode konstruktive dialog.

 

Øvrige haveforeninger i Odense Kommune

Ud over de 28 kommunale haveforeninger, som er medlem af Odense Havelodselskab, ligger der også to haveforeninger på Odense Havns grund og to haveforeninger på privat grund. De to haveforeninger på havnens grund vil ikke blive lokalplanlagt, da de ikke er varige haveforeninger og derfor kan opsiges. En lokalplan for disse haveforeninger vil derfor ikke være hensigtsmæssig.

 

Hvad angår den private haveforening Lilletoften, så har processen med lokalplanlægning foreløbig kørt i en særskilt proces. Odense Kommune fik i foråret 2016 udarbejdet en redegørelse for mulighederne for haveforeningen med udgangspunkt i foreningens egne ønsker om at overgå til et boligområde. Odense Kommunes advokat konkluderede da:

 

"Det vil ikke være retligt muligt at gennemføre en omdannelse af Lilletoftens areal til boligområde. Det vil være muligt og hensigtsmæssigt at gennemføre en lokalplanlægning for området til fortsat anvendelse til kolonihaveformål og samtidig generelt gennemføre en fysisk lovliggørelse af de ulovlige forhold i området, der ikke lovliggøres ved en sådan lokalplanlægning. Det gælder særligt i relation til de parcelhuslignende byggerier i området og den ulovlige helårsbeboelse".

 

På baggrund heraf indstiller By- og Kulturforvaltningen, at der igangsættes udarbejdelse af en lokalplan for haveforeningen Lilletoften som vedblivende at være et kolonihaveområde. I lokalplanlægningsarbejdet vil det blive vurderet, om Lilletoften skal indgå i den eventuelle samlede lokalplan med de kommunale haveforeninger, eller om der vil blive udarbejdet en separat lokalplan for området.

 

Den anden privatejede haveforening er Næsby Haveforening. By- og Kulturforvaltningen er i dialog med foreningens bestyrelse om udarbejdelse af lokalplan for dette område også. Det vil i forbindelse med lokalplanlægningen også her blive vurderet, om Næsby Haveforening skal indgå i den eventuelle samlede lokalplan med de kommunale haver, eller om der vil blive udarbejdet en separat lokalplan for området.

 

Den videre proces

Der afholdes løbende statusmøder mellem Odense Kommune og Odense Havelodselskab, og der er tæt dialog mellem kommunen og bestyrelsesformændene i foreningerne. Efterhånden, som der opstår spørgsmål eller udfordringer, involveres Odense Kommune.

 

Der vil med rimelig sandsynlighed opstå situationer, hvor haveejere ikke ønsker at rette ind efter bestyrelsens krav om lovliggørelse. Sådanne tilfælde kan kræve juridisk bistand.

 

Odense Havelodselskab ønsker, at Odense Kommune bistår foreningerne økonomisk i sagsførelse af eventuelle udsmidningssager. Det vurderes juridisk, at Odense Kommune i kraft af sin grundejerstatus kan bidrage til sagsomkostningerne i sager af principiel karakter. Sådanne sager vil blive forelagt By- og Kulturudvalget til beslutning om økonomisk bistand fra Odense Kommune.  

 

By- og Kulturforvaltningen har i efteråret 2016 startet et forum op på tværs af forvaltningerne. Her drøftes spørgsmål med tilknytning til kolonihaverne, f.eks. miljø, helårsbeboelse, udsatte borgere og lignende. Formålet er, at kolonihaveejerne i højere grad skal opleve Odense Kommune som én samlet enhed, når de henvender sig. På tværs af kommunen skal vi derfor også have viden om alle de tiltag, der bliver gjort i foreningerne fra de forskellige forvaltninger.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Der er ikke afsat anlægsbevilling til finansiering af kloakering af kolonihaver. Lånebekendtgørelsen giver ikke adgang til at optage lån til finansiering af denne type anlægsprojekter. Der har desuden været afsøgt alternative finansieringsmuligheder, hvilket dog ikke har medført en anderledes konklusion, end at kloakeringen skal finansieres i kommunalt regi. Forvaltningen vil endvidere tage initiativ til, at der igangsættes en indsats landspolitisk for at få lempet vandcentrenes investeringsmuligheder.

 

Anlægsfinansiering af opgaven vurderes at kunne ske på følgende tre måder:

  1. Finansiering inden for eksisterede løbende anlægsrammer som eksempelvis "Vejreguleringer", "Trafiksikkerhed", "Byudstyr", "Bløde Trafikanter" m.m., hvor der er afsat årlige budgetter på i alt ca. 30 mio. kr.
  2. Finansiering via midlertidigt kassetræk, som dog ikke vurderes gangbart, da det er i strid med kommunens økonomistyringsprincipper.
  3. Medtages som anlægsmulighed til budget 2018-21.

 

Såfremt kloakeringen finansieres via en 30-årig lejeforhøjelse, vil anlægsudgiften være tilbagebetalt efter 16 år, mens den vil være tilbagebetalt efter 18 år, såfremt den finansieres via en permanent lejeforhøjelse.

 

Tabellen nedenfor gengiver de to finansieringsmodellers likviditetsvirkning.

 

Likviditetsvirkning i 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

Lejeforhøjelse i 30 år

Anlægsudgift

8.000

13.000

5.000

0

Driftsindtægt

0

-600

-1.500

-1.900

Likviditetsvirkning

8.000

11.400

3.500

-1.900

Permanent lejeforhøjelse

Anlægsudgift

8.000

12.000

5.000

0

Driftsindtægt

0

-500

-1.300

-1.600

Likviditetsvirkning

8.000

11.500

3.700

-1.600

 

Der vurderes ikke afledte driftsudgifter af projektet, da efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesudgifter kan pålægges kolonihaverne.

 

 

 

10. Det nye H. C. Andersens Hus. Planforslag til offentlig høring
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.03-P16-1-16
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 0-790 for det nye H.C. Andersens Hus og forslag til kommuneplantillæg nr. 6 er udarbejdet, da Odense Kommune ønsker at bygge et nyt H.C. Andersen-museum.

 

Lokalplanforslaget skal sikre det planmæssige grundlag for en anvendelse af lokalplanområdet til ny museumsbebyggelse og -have samt indarbejdelsen af byrummet på Thomas B. Thriges Gade med letbane, supercykelsti og fodgængerforbindelse.

 

Lokalplanområdet omfatter den nuværende Lotzes Have, den omkringliggende bebyggelse, herunder det eksisterende H.C. Andersens Hus samt den nærliggende del af Thomas B. Thriges Gade (indtegnet med rødt på kortet i sagsfremstillingen).

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2016-2028, der udlægger området til henholdsvis friareal, boliger og centerområde Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen til service. Odense Kommune har afholdt en 14 dages forudgående høring. Der er ikke indgået høringssvar i høringsperioden.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplanforslag nr. 0-790 Det nye H.C. Andersens Hus offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Lokalplanen

Lokalplanområdet har været genstand for en international arkitektkonkurrence, hvorefter vinderforslaget har dannet grundlag for lokalplanen. Det nye H.C. Andersens Hus bygges op omkring digterens fødehjem og omkring Lotzes Have – apotekerhaven, som i forbindelse med den igangværende omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra gade til by kan udvide sig henover letbanesporet.

 

I det nye H.C. Andersens Hus etableres størstedelen af udstillingsarealet under jorden med have ovenpå i gadeplan. I det arkitektoniske udtryk fremstår bebyggelserne i terræn som pavilloner i glas og træ med grønne tage. Et gennemgående tema i haven er hække af varierende art og højde, som inddeler haven i forskellige rum. Visse steder i haven vil der være visuel kontakt til nedsænkede haver i museets kælderplan. Haven skal fortsat tjene som offentlig park og integreres med byrummet ved Thomas B. Thriges Gade samt de gennemgående transportveje, supercykelstien og letbanen.

 

Denne lokalplan fastlægger således byggemulighed og rummer bestemmelser for anlæggelse af have og byrum. Lokalplanen skal derudover sikre, at anlæggelsen sker i harmoni med de bevaringsmæssige værdier i H.C. Andersen-kvarteret og det omkringliggende bymiljø i øvrigt. For at bibeholde området som grønt parkområde fastlægger lokalplanen samtidig bestemmelser for variation og udtryk i havens beplantning.

 

Lokalplanen giver i to delområder mulighed for at etablere nødvendige konstruktioner (jordankre) for en hensigtsmæssig og sikker fæstning af anlægget under jorden. I disse delområder regulerer lokalplanen primært for dette forhold.

 

Der afholdes i offentlighedsfasen et møde om lokalplanen.

 

H.C. Andersen-paraden og kulissen Eventyrslottet kan være i Lotzes Have til og med sommeren 2017. Der arbejdes på at finde en midlertidig eller permanent placering, som lever op til de krav, som paradens leder Torben Iversen stiller i forhold til fremtidig placering, herunder lyd, modlys, toiletforhold, specialeffekter m.m.

 

I programmet for projektkonkurrencen for H.C. Andersens Eventyrhus 2015, udskrevet af Odense Kommune 2015, er der lagt vægt på, at museumshaven (Lotzes Have) er et åbent rum (med offentlig adgang), hvor besøgende kan orientere sig og lægge den omgivende verden bag sig. Haven skal være tærsklen til Eventyruniverset med levende landskaber, der giver glimt ind i andre universer.

 

I Konkurrenceprogrammet er der ikke lagt op til en bevaring af den nuværende scene eller dennes funktion. En udendørs scene indgår heller ikke i det vindende forslag fra Kengo Kuma. Det er således ikke planen, at de udendørs kulturelle begivenheder i deres nuværende form får en plads i haven. Det betyder ikke, at udendørs kulturelle begivenheder ikke kan finde sted i haven, men at der udvikles nye begivenheder, der er inspireret og tilpasset det univers, der skabes med det nye hus og den tilhørende have. Da haven både er en tærskel til Eventyruniverset, og der er et sart samspil mellem ude og inde, oppe og nede, der er afgørende for den samlede oplevelse for museets besøgende, er det af stor betydning, at de aktiviteter, der finder sted i haven, har en karakter, der understøtter dette.

 

Det er planen, at der skal afholdes workshops, hvor relevante interessenter indbydes. Her vil der være mulighed for at komme med idéer, der kan udfoldes inden for vinderforslagets rammer i forbindelse med den forestående projektering. 

Lokalplanen forventes vedtaget af byrådet i juni 2017.

  

VVM og Miljøvurdering

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Til nærmere undersøgelse i VVM-screeningen har været følgende forhold: Midlertidig grundvandssænkning, regnvandshåndtering samt støj- og vibrationsgener i bygge- og anlægsfasen. Sideløbende vurderer By- og Kulturforvaltningen i en miljøvurderingsscreening, at planen ikke får væsentlig virkning på miljøet.

 

Klimasikring

Hele området omkring Thomas B. Thriges Gade er i kommuneplanens klimatilpasningsplan udpeget som fokusområde med høj risiko for oversvømmelser ved ekstremregn. Det er derfor af højeste prioritet, at projektet klimasikres. Da museumsbyggeriet skal rumme meget store og uerstattelige kulturværdier, skal det samtidig overvejes nøje, hvordan og til hvilket niveau der skal klimasikres.

  

Kommuneplantillægget

Området er i dag dækket af fire forskellige rammeområder i kommuneplanen. Der udskilles derfor et nyt rammeområde med anvendelse til serviceformål med særlige bestemmelser for museumshaven.

 

Området må bebygges med maks. 25 % af grundarealet, hvilket sikrer området som en åben, grøn bypark med pavilloner med en maks. højde på 11 meter.

Kommuneplantillægget har til hensigt at sikre området til museums- og parkformål samt at understøtte den igangværende byomdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra gade til by. 

 

Oversigtskort

 

 

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet. jf. planlovens kap. 5.

 

Handlemuligheder

  • Planforslagene vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
  • Fremkomme med ændringer til forslagene, som kan indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter forslagene sendes i høring. Alternativt kan forslagene med ændringer forelægges til politisk behandling igen.
  • Vælge ikke at vedtage forslag til offentliggørelse.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af lokalplanens bidrag til byens udvikling

Forvaltningen vurderer, at lokalplanen bidrager til en bebyggelse og anlæggelse, der formidler historien om H.C. Andersen og hans eventyrverden, samt understøtter den grøn-blå struktur i byen.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Det nye H.C. Andersens Hus forventes at tiltrække et øget antal besøgende og dermed indtægter til byen.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Ny personalepolitik i Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-P22-1-15
RESUMÉ

I løbet af 2015 og 2016 har Hovedudvalget drøftet og løbende fulgt processen omkring udarbejdelsen af en ny og tidssvarende personalepolitik for Odense Kommune. Hovedudvalget er enige om, at den samlede proces har budt på et konstruktivt og godt samspil mellem ledelse og tillidsvalgte, der har været præget af ordentlighed og involvering, når det fungerer bedst.

 

En referencegruppe under Hovedudvalget, med repræsentation fra både ledelses- og medarbejdersiden og med understøttelse fra HR og Personale, har via en bred involvering af organisationen udarbejdet vedlagte forslag til en ny personalepolitik i Odense Kommune. Direktørgruppen har som styregruppe løbende drøftet og godkendt indhold samt opbygning af personalepolitikken.

 

Den nye personalepolitik har taget sit udgangspunkt i de eksisterende 7 delpolitikker og mangfoldighedsstrategien, har skabt nye visioner og afsnit og fremstår nu som én samlet politik. Politikken starter med at byde læseren velkommen og præsentere den fælles ramme, vilkår og forventninger, der er til medarbejderen i Odense Kommune. Derefter indledes hvert delelement af en vision, der peger på de værdier, der skal kendetegne Odense Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

 

Såfremt personalepolitikken godkendes, erstatter den de ekisterende delpolitikker og mangfoldighedsstrategien.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at Odense Kommunes nye personalepolitik godkendes og træder i kraft med virkning fra den 1/2 2017 og dermed erstatter de eksisterende delpolitikker og mangfoldighedsstrategien.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling, idet det forudsættes, at rummelighed er indeholdt i ordet mangfoldighed.

 

SAGSFREMSTILLING

I 2015 og 2016 har Hovedudvalget drøftet processen for samt udarbejdelsen af en ny personalepolitik i Odense Kommune.

 

Med baggrund i ønsket om at skabe en visionsbåret og tidssvarende personalepolitik, der lever op til det spor, der er lagt med Medarbejdergrundlaget og Ledelsesgrundlaget, foreligger der nu forslag til en ny personalepolitik i Odense Kommune. Hovedudvalget har i den proces lagt vægt på, at den samlede proces skal bidrage til at forenkle det samlede billede af delpolitikker på det personalepolitiske område, og at organisationen løbende skulle involveres og have mulighed for ikke alene at kunne komme med bidrag, men også at kunne se relevante bidrag gå igen i den endelige tekst.

 

Hovedudvalget startede processen med at drøfte, hvad der kendetegner en god personalepolitik og samlet proces. Man var enige om, at en ny personalepolitik skulle omfatte samtlige deltpolitikker samt den eksisterende mangfoldighedsstrategi, skulle indeholde tydelige visioner, og at organisationen skulle involveres bredt i den samlede proces.

 

Herefter blev der etableret en referencegruppe med repræsentanter fra både medarbejder- og ledelsessiden i Hovedudvalget og understøttet af HR og Personale, med Direktørgruppen som styregruppe, der i løbet af 2016 gennemgik både følgende eksisterende politikker og strategi:

 

  • Personalepolitik
  • Lønpolitik
  • Uddannelsespolitik
  • Arbejdsmiljøpolitik
  • Rygepolitik
  • Fraværs- og fastholdelsespolitik
  • Seniorpolitik
  • Mangfoldighedsstrategi

 

Parallelt med revideringen skabte referencegruppen, med udgangspunkt i de mange input, processen har bidraget med, nye visioner og forslag til nye overskrifter i personalepolitikken med udgangspunkt i ønsket om både at leve op til de stillede forventninger og samtidig tydeliggøre, at personalepolitikken skal vise, hvad Odense Kommune overordnet står for som arbejdsplads, og hvilken vej udviklingen skal gå. For at understøtte en proces præget af ordentlighed og samskabelse var tidsplanen tilrettelagt således, at medarbejdersiden kunne gå tilbage til deres bagland med udkastet til den enkelte tekst, hvorefter der skete tilretning, og den enkelte tekst var igennem en 1. og 2. behandling i referencegruppen, inden teksten blev forelagt Direktørgruppen.

 

Referencegruppen sikrede en løbende og bred involvering af organisationen i forbindelse med input til reviderede tekster og nye emner i en kommende personalepolitik. Således skete der både involvering på MED-organisations-, arbejdsplads- og personalegruppeniveau.

 

HR og Personale har understøttet den samlede proces og lagt vægt på, at møder i referencegruppen er gennemført med udgangspunkt i en tillidbaseret og åben dialog, og at involveringsprocessen har været omdrejningspunktet for teksternes endelige indhold. Der blev løbende informeret på medarbejderportalen i både tekst- og filmudgave i løbet af processen. Det ledelsesmæssige fokus har været på, at personalepolitikken skulle afspejle værdier og visioner, og at der skulle sikres maksimal medarbejderindflydelse med et skarpt blik på, at Odense Kommune til hver en tid overholder gældende overenskomster og lovgivning. 

 

Referencegruppen har forelagt et endeligt forslag til Odense Kommunes nye Personalepolitik for Hovedudvalget og Direktørgruppen, der både tager udgangspunkt i de eksisterende politikker og mangfoldighedsstrategien og samtidig indeholder nye visioner, afsnit, tekster og en overordnet tematisering af delelementerne:

 

Indledning:

  • Forord
  • Velkommen til Odense Kommune

Vores arbejdsplads:

  • Kompetenceudvikling
  • Livsfaser
  • Arbejdsmiljø
  • Sygefravær

Din ansættelse

  • Kompetenceudvikling
  • Løn
  • Sundhed
  • Rygning

 

Både medarbejder- og ledelsesside i Hovedudvalget har tilkendegivet, at den samlede proces har understøttet et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte. Medarbejdersiden har peget på, at netop denne måde at sikre samspil og samskabelse på i projekter/opgaver, opleves som et konstruktivt og godt samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte. 

 

Derudover har flere af de målgrupper, der har deltaget i involveringsprocessen, eksempelvis tilkendegivet:

  • at det er dejligt med én samlet politik.
  • at det er vigtigt, man bliver budt velkommen i indledningen.
  • at det er vigtigt med en positiv tilgang i teksterne.
  • at delelementet om livsfaser er godt.

 

Når personalepolitikken er godkendt, arbejdes der videre med at revidere de underliggende retningslinjer, der konkretiserer, hvordan personalepolitikken skal udmøntes.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

12. Realisering af velfærdsværnet på 50 mio. kr. frem mod 2018
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-41-16
RESUMÉ

På grund af tekniske problemer er sagsfremstillingen i sin helhed vedlagt som bilag.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget:

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Besparelsen på 500.000 kr. ikke sker ved at centralisere teknisk service, men at den fastholdes på Idrætsparkens område, og at ledelsen af idrætsparken får til opgave i samarbejde med koordinationsudvalget at finde pengene inden for området. 

 

By- og Kulturudvalget kan benytte overfinansieringen i vores fremlagte forslag til rammebesparelser til fx befordringsgodtgørelse, kurser, forplejning mv. Skulle dette beløb ikke være tilstrækkeligt, kan By- og Kulturudvalget naturligvis fortsat omprioritere inden for egen ramme til de ønskede udvalgsaktiviteter." 

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller stemmer imod med følgende bemærkning:

 

"Konservative og Venstre har i forbindelse med budget 2017 fremlagt vores budgetforslag indbefattende bl.a. besparelser i By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen til styrkelse af såvel børn og unge som ældre og handicapområdet, hvilket vi henviser til i forbindelse med gennemførelse af flertallets budgetforlig, som denne sag er et udtryk for."

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen anbefaler By- og Kulturudvalgets anbefaling samt ovenstående ændringsforslag. 

 

SAGSFREMSTILLING

 

Effekt

 

ØKONOMI

 

 

13. Ændring af vederlag for byrådsmedlemmernes varetagelse af visse kommunale hverv
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-751-16
RESUMÉ

Med virkning fra den 1/1 2017 trådte en forhøjelse af vederlaget til borgmester og rådmænd på 31,4% i kraft.

 

Ændringerne fremgår af  bekendtgørelse nr. 1539 af 9/12 2016 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv – den såkaldte vederlagsbekendtgørelse.

 

Vederlag til borgmester og rådmænd reguleres direkte i bekendtgørelsen, og der skal derfor ikke træffes beslutning om størrelsen af disse vederlag.

 

Summen af de vederlag, der ydes for medlemskab af de stående udvalg mv. (udvalgsvederlaget) er imidlertid afhængig af borgmestervederlagets størrelse på en sådan måde, at byrådet kan beslutte, at udvalgsvederlaget skal udgøre op til 185% af borgmesterens vederlag. Denne såkaldte udvalgsramme er hidtil udnyttet fuldt ud.

 

Ifølge vederlagsbekendtgørelsens § 17, stk. 5, kan en række af disse vederlag alene reguleres forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. Det vil sige, at byrådet normalt skulle have truffet beslutning om fordeling af disse vederlag inden udgangen af 2016, for at disse vederlag kunne få virkning i 2017.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriet har imidlertid den 19/12 2016 meddelt dispensation til kommunerne fra disse frister, således at beslutning om fordeling af de pågældende vederlag i stedet kan træffes senest forud for den 1/2 2017 med virkning fra den 1. i måneden for byrådets vedtagelse og mindst frem til og med den 31/12 2017.

 

Der skal med denne sag tages stilling til, om udvalgsvederlaget skal bibeholdes på sit nuværende niveau, om udvalgsvederlaget skal forhøjes delvist, eller om den såkaldte udvalgsramme skal udnyttes helt op til 185% af borgmesterens vederlag med virkning fra den 1/2 2017.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender et af nedenstående forslag til vederlæggelse af udvalgsmedlemmer med virkning fra den 1/2 2017: 

 

  • Udvalgsvederlaget bibeholdes på sit nuværende niveau.
  • Udvalgsvederlaget forhøjes delvist.
  • Udvalgsrammen udnyttes fuldt ud.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler, at udvalgsrammen udnyttes fuldt ud, at 1. viceborgmesters vederlag fastsættes til 8% af borgmesterens vederlag, og at vederlaget til formanden for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) fastsættes til 12% af borgmesterens vederlag, idet disse procentsatser ca. svarer til, hvad der ydes i dag.

 

Økonomiudvalget anbefaler endvidere, at vederlaget til formanden for Folkeoplysningsudvalget fastsættes til 2% af borgmesterens vederlag.

 

Der forelægges særskilt sag vedrørende mulighederne for vederlæggelse af byrådsmedlemmerne i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).

 

Rådmand Brian Skov Nielsen anbefaler, at udvalgsvederlaget bibeholdes på sit nuværende niveau. 

 

SAGSFREMSTILLING

Med virkning fra den 1/1 2017 trådte en række ændringer i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv  i kraft.

 

Ændringerne indbefatter blandt andet, at vederlaget til borgmester og rådmænd hæves med 31,4% svarende til forskellen mellem udviklingen af vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

 

I nedenstående skema fremgår borgmesters og rådmænds aktuelle årlige vederlag, det årlige vederlag pr. 1/1 2017 samt differencen mellem de to beløb.

 

 

Summen af de vederlag, der ydes for medlemskab af de stående udvalg mv. (udvalgsvederlaget) er imidlertid afhængig af borgmestervederlagets størrelse på en sådan måde, at byrådet kan beslutte, at et vederlag skal udgøre op til 185% af borgmesterens vederlag.

 

Denne udvalgsramme udnyttes i dag fuldt ud i Odense Kommune.

 

Dertil kommer en række andre vederlag, der tilsvarende beregnes som en procentdel af borgmesterens vederlag uden samtidig at indgå i den såkaldte udvalgsramme.

 

Nedenfor gennemgås de vederlag, der beregnes i forhold til størrelsen af borgmesterens vederlag.

 

1. Vederlag, der er omfattet af udvalgsrammen

 

Byrådet har, jf. umiddelbart nedenfor, tidligere truffet beslutninger om følgende vederlag, der, jf. vederlagsreglerne, skal medregnes i udvalgsrammen:

  • Medlemskab af de stående udvalg
  • Formanden for Sundhedsudvalget (§ 17, stk. 4-udvalg.)
  • Medlemskab af Børn og Unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).

  

Byrådet har på mødet den 4/12 2013 truffet beslutning om, at der ydes et vederlag på 6% af borgmesterens vederlag til det byrådsmedlem, der er menigt medlem af tvangsfjernelsesudvalget.

 

Byrådet har endvidere på mødet den 6/4 2016 truffet beslutning om, at der til formanden for Sundhedsudvalget (§ 17, stk. 4-udvalg) ydes et årligt vederlag på 20.000 kr.

 

Den resterende del af udvalgsrammen på 185% af borgmesterens vederlag er i dag fordelt ligeligt blandt byrådets menige medlemmer for deres medlemskab af de stående udvalg. Byrådet har senest truffet beslutning herom på mødet den 9/11 2005.

 

Med forhøjelsen af borgmesterens vederlag vil der tilsvarende være mulighed for at forhøje udvalgsvederlaget delvist eller helt til op til 185% af det vederlag, der ydes til borgmesteren pr. 1/1 2017.

 

I nedenstående skema fremgår de årlige vederlag for medlemskab af de stående udvalg, det faste vederlag, der ydes de menige byrådsmedlemmer, vederlag til det menige medlem af tvangsfjernelsesudvalget samt vederlag til formanden for Sundhedsudvalget. I skemaet angives de aktuelle vederlag, vederlag beregnet efter borgmesterens vederlag pr. 1/1 2017 ved fuld udyttelse af udvalgsrammen samt differencen mellem de to beløb.

 

 

2. Vederlag, der ikke er omfattet af udvalgsrammen

 

Følgende vederlag beregnes som en procentdel af borgmesterens vederlag uden at være omfattet af udvalgsrammen, jf. ovenfor under pkt. 1:

 

  • Vederlag til 1. viceborgmesteren kan udgøre indtil 10% af borgmesterens vederlag. Byrådet har på mødet den 6/3 1996 besluttet at udnytte denne ramme fuldt ud. Der er mulighed for at træffe beslutning om, at der skal ydes et vederlag til såvel 1. som 2. viceborgmester. Disse vederlag kan tilsammen udgøre op til 10 % af borgmesterens vederlag. Der ydes ikke aktuelt et vederlag til 2. viceborgmester i Odense Kommune.
  • Vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget kan udgøre indtil 10% af borgmesterens vederlag. Byrådet har på mødet den 6/3 1996 besluttet at udnytte denne ramme fuldt ud, dog således, at der ikke ydes vederlag, såfremt formanden udgøres af rådmanden for området.
  • Vederlag til formanden for tvangsfjernelsesudvalget kan udgøre indtil 20% af borgmesterens vederlag. Byrådet har på mødet den 4/12 2013 besluttet at yde et vederlag til formanden for tvangsfjernelsesudvalget på 15% af borgmesterens vederlag.

 

I nedenstående skema fremgår det årlige vederlag til 1. viceborgmesteren, det årlige vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget samt det årlige vederlag til formanden for tvangsfjernelsesudvalget. I skemaet angives de aktuelle vederlag, vederlag beregnet efter borgmesterens vederlag pr. 1/1 2017 ved fuld udnyttelse af udvalgsrammen samt differencen mellem de to beløb.

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Forhøjelsen af vederlaget til borgmester og rådmænd vil pr. 1/1 2017 belaste Økonomiudvalgets ramme med 1.029.804,04 kr. om året.
 
Såfremt byrådet med denne sag beslutter, at udvalgsrammen fortsat skal udnyttes fuldt ud svarende til 185 % af borgmesterens vederlag, vil Økonomiudvalgets ramme yderligere blive belastet med 487.763,52 kr. om året. Hertil kommer et beløb på 65.914,01 kr. til de vederlag, der uden at være omfattet af udvalgsrammen beregnes som en procentdel af borgmesternes vederlag, og yderligere et beløb på 26.365,60 kr. om året, såfremt formanden for Folkeoplysningsudvalget ikke længere er en rådmand.
 
I alt en potentiel merudgift på 1.609.847,17 kr. Merudgiften finansieres indenfor Økonomiudvalgets eksisterende ramme.

 

 

14. Tarup Davinde I/S - Vedtægtsændring
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-1311-16
RESUMÉ

Tarup Davinde I/S er et kommunalt fællesskab med deltagelse af Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner.

 

Byrådet besluttede på mødet den 4/12 2013 at ændre selskabets vedtægter på en række områder. Det blev blandt andet besluttet at reducere selskabets bestyrelse fra 7 til 4 medlemmer, så hver kommune udpeger 2 medlemmer. Af hensyn til beslutningskraften i bestyrelsen blev det ligeledes besluttet, at i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

I forlængelse af kommunernes godkendelse har vedtægterne været forelagt Statsforvaltningen til godkendelse. I forbindelse med Statsforvaltningens godkendelse har de afvist at godkende formuleringen om, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed, medmindre der er tale om situationer, hvor bestyrelsen efter lovgivningen er forpligtet til at træffe en beslutning.

 

Med henblik på at undgå at bestyrelsen bliver handlingslammet, indstiller Borgmesterforvaltningen, at bestyrelsen i stedet udgøres af 5 medlemmer, hvoraf de tre er udpeget af Odense Kommune og 2 af Faaborg-Midtfyn Kommune. Den ændrede bestyrelsessammensætning ændrer ikke på, at det fortsat tilstræbes, at beslutninger i bestyrelsen træffes i enighed, hvilket også fremgår af vedtægterne.

 

Statsforvaltningen har desuden bemærket, at de ikke skal have selskabets budgetter tilsendt, hvilket også foreslås ændret i vedtægterne.

 

Forslag til nye vedtægter er vedhæftet som bilag.

 

Faaborg-Midtfyn Kommune er enig i de foreslåede ændringer og vil forelægge en tilsvarende sag. Når begge kommunalbestyrelser har godkendt de foreslåede vedtægtsændringer, skal vedtægten godkendes endeligt af Statsforvaltningen. I forlængelse af Statsforvaltningens godkendelse vil der blive forelagt en sag om udpegning af Odense Kommunes bestyrelsesmedlemmer til byrådets godkendelse.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender vedtægtsændringerne for Tarup Davinde I/S.

 

BESLUTNING

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvener for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

15. Køb af del af ejendom
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-283-16

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

16. Forstadspuljen 2017
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.01.00-A00-1497-16
RESUMÉ

Forstadspuljens formål er at fremme udviklingen i lokalområder udenfor bymidten samt styrke identiteten i lokalområderne. Med forstadspuljen vil Odense Kommune medvirke til at styrke det gode liv i lokalområderne og skabe rammerne for fællesskab, synergi og sammenhæng mellem lokalområdernes forskellige borgere, borgergrupper, foreninger og institutioner.

 

Der indstilles ansøgninger til bevilling for 7.588.550 kr. brutto.

 

Der indstilles desuden 400.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering i Skibhuskvarteret og i et nyt område, som der annonceres efter. Herudover 40.000 kr. brutto (2 x 20.000 kr.) til borgergruppernes omkostninger i forbindelse med dette (annoncer, materialer, borgermøder mv.).

 

Der reserveres yderligere i alt 660.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering svarende til 3 x 200.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering og 3 x 20.000 kr. brutto til borgergruppernes omkostninger i forbindelse med dette (annoncer, materialer, borgermøder mv.), fordelt med samlet 220.000 kr. pr. område. Midlerne udmøntes, hvis der i Center for Civilsamfunds annoncering efter nye områder viser sig at være potentiale for yderligere lokalområder til borgerbudgettering.

 

Den samlede pulje udgør i 2017 11.817.758 kr. brutto til uddeling. Der blev ansøgt om i alt 15.637.690 kr. brutto.

 

Følges indstillingerne, vil der i alt blive disponeret midler for 8.688.550 kr. brutto. Der vil herefter restere 3.129.208 kr. brutto/2.469.424 kr. netto af forstadspuljen 2017, som forventes overført til forstadspuljen 2018 i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

  1. Indstillinger af ansøgninger til forstadspuljemidlerne 2017 som beskrevet i bilaget svarende til 7.588.550 kr.
  2. Der afsættes af forstadspuljen 2017 i alt 400.000 kr. (2 x 200.000 kr.) til borgerstyret budgettering i 2017 i henholdsvis Skibhuskvarteret og et nyt lokalområde.
  3. Der afsættes af forstadspuljen 2017 i alt 40.000 kr. (2 x 20.000 kr). til henholdsvis Skibhuskvarteret og et nyt lokalområde til borgergruppernes omkostninger i forbindelse med borgerstyret budgettering (annoncer, materialer, borgermøder mv.)
  4. Der reserveres af forstadspuljen 2017 yderligere 3 x 220.000 kr. brutto til op til tre yderligere lokalområder med borgerbudgettering. Midlerne udmøntes administrativt, hvis der i Center for Civilsamfunds annoncering efter nye områder viser sig at være potentiale for yderligere lokalområder til borgerbudgettering, jf. sagsfremstillingen.
  5. Bevillingskompetencen for, hvad midlerne til borgerstyret budgettering konkret bruges til, flyttes fra Økonomiudvalget til en direkte afstemning blandt de pågældende lokalområders borgere, jf. sagsfremstillingen.

 

BESLUTNING

Økonomiuvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Forstadspuljens formål er at fremme udviklingen i lokalområder udenfor bymidten samt styrke identiteten i lokalområderne. Med forstadspuljen vil Odense Kommune medvirke til at styrke det gode liv i lokalområderne og skabe rammerne for fællesskab, synergi og sammenhæng mellem lokalområdernes forskellige borgere, borgergrupper, foreninger og institutioner. Byrådet ønsker at fastholde og styrke borgernes initiativ og lyst til at deltage aktivt i lokale fællesskaber i byen.

 

Økonomiudvalget har på mødet den 21/10 2015 besluttet følgende kriterier for forstadspuljen, som anvendes i vurderingen af ansøgningerne:

 

Kriterier for ansøgninger

I bedømmelsen af ansøgninger lægger Økonomiudvalget vægt på, at den enkelte ansøgning opfylder ét eller flere af nedenstående kriterier (uprioriteret):

 

  1. Projekter, der er nyskabende eller enestående.
  2. Projekter, der udvikler eller understøtter eksisterende tiltag i lokalområdet.
  3. Projekter, hvor lokalområdet går sammen og i fællesskab på tværs af foreninger, institutioner, grupper af borgere m.m. søger midler til at fremme og udvikle deres område og dermed styrker tanken om aktive lokalområder.
  4. Projekter, hvor idéen kan udbredes og være til inspiration for andre lokalområder.
  5. Projekter, der gavner og er tilgængelige og åbne for en bred kreds af lokalområdets borgere.
  6. Projekter, der har lokal forankring.
  7. Projekter, der tilfredsstiller flere gruppers behov og interesser (fx vil ansøgninger, der udelukkende støtter en boligforenings beboere, en institutions brugere osv., ikke komme i betragtning).
  8. Projekter med bred opbakning, fx ved samarbejde mellem forskellige lokale aktører.
  9. Projekter, der styrker og understøtter identiteten i lokalområdet.

 

Ud over disse kriterier lægges nedenstående afvejninger til grund i behandlingen af ansøgningerne. Afvejningerne tager alle udgangspunkt i, i hvilken grad ansøgningerne understøtter Civilsamfundsstrategien og byrådets effektmål om, at flere borgere skal være betydningsfulde deltagere i fællesskaber i Odense.

 

Følgende tilgodeses:

a) Projekter, der fremmer frivillighed og skaber lokalt engagement.

b)  Projekter, der aktiverer og styrker civilsamfundets potentialer og giver borgerne bedre muligheder for at bringe deres egne ressourcer i spil.

c)  Projekter, der styrker sociale netværk, relationer og fællesskabet på tværs.

d)  Projekter, der skaber nye rammer og platforme for innovative løsninger.

e)  Projekter, der skaber og understøtter inkluderende lokale fællesskaber.

f)  Projekter, der skaber stærke, dynamiske og velfungerende lokalsamfund.

g) Projekter, der bidrager til at skabe identitet, tilhørsforhold og nærvær i et område.

 

Hvem kan søge?

  • Foreninger, organisationer og grupper af borgere med hjemsted i Odense Kommune.

 

Hvem kan IKKE søge?

  • Enkeltpersoner.
  • Erhvervsvirksomheder.
  • Kommunale institutioner kan ikke stå som primær ansøger, men som medansøger i samarbejde med andre lokale aktører.

 

Hvad kan der IKKE ydes støtte til?

  • Projekter, der påfører Odense Kommunes forvaltninger/afdelinger yderligere drift og vedligeholdelsesudgifter. Forstadspuljeprojekter med afledt drift og vedligehold kan heller ikke bruge forstadspuljemidler til at håndtere denne.
  • Projekter/aktiviteter, der i forvejen hører under kommunens anlægs- og driftsansvar. Forstadspuljen er ikke et supplement til de kommunale anlægs- og driftsbudgetter.
  • Renovering og vedligehold. Der ydes kun støtte til renovering og vedligehold, såfremt projekterne rummer et element af modernisering eller udvikling og/eller understøtter afholdelsen af aktiviteter i det pågældende anlæg.
  • Projekter, der ved ansøgningsfristen er afholdt/finansierede.
  • Projekter med religiøse og partipolitiske formål.
  • Projektudvikling til anlægsprojekter (f.eks. forundersøgelse).
  • Ansøgninger, der udelukkende støtter én boligforenings beboere, én institutions brugere osv., kan ikke komme i betragtning.
  • Projekter fra ansøgere, der har igangværende forstadspuljeprojekter, som endnu ikke er fuldt finansierede.
  • Projekter, der allerede har modtaget midler fra forstadspuljen.
  • Projekter, som har en bydækkende karakter, dvs. projekter, som i højere grad gavner hele byen end lokalområdet.
  • Større anlægsprojekter over 2 mio. kr. uden realistisk finansieringsbudget for restfinansieringen.

 

Anlægsprojekter

  • Ved ansøgning til projekter på kommunalt ejede arealer skal ansøger træffe aftale om det juridiske grundlag for brug af arealet med pågældende driftsansvarlige kommunale afdeling, før ansøgning fremsendes.
  • Ved ansøgning om anlægsprojekter skal ansøger redegøre for, hvordan den efterfølgende drift og vedligeholdelse håndteres. Støtte hertil kan ikke opnås gennem forstadspuljen.
  • Projekter på dele af kommunale arealer må hverken fordyre eller vanskeliggøre den øvrige kommunale vedligeholdelse.
  • Såvel det juridiske som det drifts- og vedligeholdelsesmæssige ansvar for private anlæg på kommunale arealer skal være afklaret og præciseret, før anlæg påbegyndes – herunder overdragelsesforretning, påtaleret og vilkår for aflevering.
  • Ved alle anlægssager skal der søges de relevante tilladelser til det pågældende anlægsarbejde.

 

Ansøgninger til forstadspuljen 2017

Der var ansøgningsfrist til forstadspuljen den 1/11 2016. I løbet af 2016 har der været en markedsføring af puljen via forskellige kanaler, herunder på havnekulturfestivalen, oplæg på fundraiserdag, deltagelse i Puljens Dag, infomøde på Rådhuset og deltagelse i sparringsmøde på Kulturmaskinen i samarbejde med Kulturkontakten. Derudover har forstadspuljen været markedsført i Kommune Information, elektronisk nyhedsbrev om Byudvikling, via facebook (opslag på Mit Aftryk, Kulturkontakten Odense, Odense By og Fælles om Odense) og på www.odense.dk. Endvidere er der produceret markedsføringsmaterialer i form af postkort, A4-foldere og roll ups.

 

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen har udarbejdet forslag til fordeling af midlerne i forstadspuljen 2017, jf. bilaget. Forslaget har herefter været drøftet på økonomiudvalgsmødet den 7/12 2016.

 

Der er indkommet 56 ansøgninger, og der er søgt for i alt 15.637.690 kr. brutto. I alt er 35 ansøgninger indstillet til bevilling, 20 er indstillet til afslag, og 1 ansøgning har fået bevilling fra anden pulje.

 

I indstillingen af ansøgningerne er der lagt vægt på, at ansøgningerne i tilstrækkelig grad vurderes at opfylde forstadspuljens kriterier. Følges indstillingen, vil der i alt være disponeret midler for 8.688.550 kr. brutto. Der vil herefter restere 3.129.208 kr. brutto/2.469.424 kr. netto af forstadspuljen 2017, som forventes overført til forstadspuljen 2017 i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

I sagsbehandlingen erklærede arbejdsgruppemedlemmet fra By- og Kulturforvaltningen sig inhabil i behandlingen af ansøgning nr. 11 "Beachpark i Dalum - bevægelse for alle" og i sag nr. 48 "Rulkedalens minibibliotek - glæd din nabo med en bog" og deltog ikke i behandlingen af sagerne. Et andet arbejdsgruppemedlem erklærede sig inhabil i behandlingen af sag nr. 24 "KFUMs Boldklub Odense Kunstgræsbane/Aktivitetsbane" og deltog ikke i behandlingen af sagen. 

 

Borgerstyret budgettering

Derudover indstilles det, at der afsættes midler fra forstadspuljen 2017 til forsøg med borgerstyret budgettering. Forsøgene med borgerstyret budgettering understøtter Civilsamfundsstrategiens tre spor: Fællesskaber, der favner, Det skal være nemt at være frivillig og En kommune i øjenhøjde. Samtidig understøtter de borgerstyrede budgetteringsforløb et af byrådets effektmål: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Dertil kommer, at forløbene med borgerstyret budgettering ligger i direkte i tråd med formålene for forstadspuljen. Men måden, der arbejdes på, adskiller sig fra den gængse praksis for forstadspuljen, idet bevillingskompetencen for, hvad midlerne konkret bruges til, flyttes fra Økonomiudvalget til en direkte afstemning blandt det pågældende lokalområdes borgere. Forsøgene med borgerbudgettering understøtter mulighederne for, at nye fællesskaber, netværk og foreninger kan opstå, og for at civilsamfundet på tværs af det etablerede foreningsliv kan involvere sig i og få indflydelse på lokalsamfundets udvikling.

 

Forsøgene med borgerstyret budgettering er forankret i Center for Civilsamfund. Det indstilles, at der afsættes 440.000 kr. til borgerstyret budgettering, samme beløb som i 2015 og 2016, til to forsøg à hver 200.000 kr. og 2 x 20.000 kr. til borgergruppernes omkostninger i forbindelse med forsøgene (annoncer, materialer, borgermøder osv.). Skibhuskvarteret anbefales at deltage igen, da områdets arbejdsgruppe har udtrykt ønske om at fortsætte arbejdet med borgerstyret budgettering. Derudover indstilles det, at der afsættes midler til borgerstyret budgettering i et nyt lokalområde. Der annonceres efter et sådant lokalområde, der kan melde sig aktivt ind som interesseret i at skabe nye fællesskaber med Bolbro, Dalum og Skibhuskvarteret som foregangsområder. Hvis der ikke viser sig interesserede lokalområder i annonceringen, udpeger Center for Civilsamfund et nyt område til arbejdet med borgerstyret budgettering.

 

Endvidere indstilles det, at der reserveres yderligere i alt 660.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering svarende til 3 x 200.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering i tre yderligere lokalområder, og 3 x 20.000 kr. brutto til borgergruppernes omkostninger i forbindelse med dette (annoncer, materialer, borgermøder mv.), fordelt med samlet 220.000 kr. pr. lokalområde. Midlerne udmøntes, hvis der i Center for Civilsamfunds annoncering efter nye områder viser sig at være potentiale for yderligere lokalområder til borgerbudgettering. De nye lokalområder prioriteres og igangsættes trinvist, alt efter indsatsernes karakter, således at der vil være et rul af borgerbudgetteringsforløb, der igangsættes hen over året med mulighed for at afslutte nogle af de annoncerede borgerbudgetteringsforløb i 2018.

 

Forsøgene og forløbene bliver fulgt som en case i Odense Kommunes forskningssamarbejde med Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet med henblik på at opnå forskningsmæssig belysning af effekterne af forsøgene i forhold til øget fællesskab i lokalområderne.

 

Center for Civilsamfund har på økonomiudvalgsmødet den 7/12 2016 fremlagt afrapportering om borgerstyret budgettering 2016 til orientering for Økonomiudvalget. Af denne rapport fremgik det, at Odense Kommune kan kalde sig national frontløber i forhold til borgerstyret budgettering, idet Odense er den kommune på landsplan, som har gjort flest erfaringer på området. Det afspejler sig nu i forskellige henvendelser fra kommuner i landet. Borgerstyret budgettering har været afprøvet i Odense Kommune både i 2014, 2015 og 2016. Forsøgene viser, at den lokale involvering og netværksdannelsen styrkes gennem borgerstyret budgettering og skaber nye aktiviteter både under og efter processen, som borgerne kan mødes og være fælles om.

  

Regnskab

Bevilling af midler fra forstadspuljen gives under forudsætning af, at samtlige godkendelser, tilladelser og forudsætninger er på plads inden igangsætning af et projekt, og at der ved projektets afslutning aflægges regnskab for de udbetalte midler og en redegørelse for anvendelsen, som minimum ifølge de af byrådet vedtagne retningslinjer for økonomisk tilsyn med selvejende institutioner, fonde, foreninger mv., som oplyses bevillingsmodtager i bevillingsskrivelsen (byrådets nuværende retningslinjer herom er vedtaget af byrådet på mødet den 9/11 2011).

 

Af retningslinjerne fremgår blandt andet, at forvaltningerne frit kan vælge, om man vil kræve en revisorerklæring i forbindelse med tilskud mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. Som udgangspunkt kræves der ikke revisionserklæring for forstadspuljetilskud mellem 100.000 kr. og 500.000 kr., men forvaltningen kan kræve en revisionserklæring, såfremt det skønnes nødvendigt. Ved bevillinger på eller over 500.000 kr. skal projektregnskabet påtegnes af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. retningslinjerne.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Mange forstadspuljeprojekter rummer fysiske og psykiske sundhedsaspekter, idet der ofte er tale om udendørs og indendørs faciliteter til bevægelse, ophold og rekreation, hvilket styrker trivsel og sundheden blandt byens borgere på tværs af generationer, forskellige målgrupper og såvel den organiserede som den uorganiserede idræt.

  

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Forstadspuljen understøtter civilsamfundsdagsordenen på flere måder. Forstadspuljens eksistens styrker samspil og samskabelse mellem borgere og kommune. Forstadspuljens projekter styrker foreningskulturen og civilsamfundet, idet det er et kriterie, at flere forskellige målgrupper i et lokalområde skal gå sammen og på tværs skal søge opbakning til deres projekter. Ofte skaber projekterne også en merværdi, idet de lægger yderligere værdi og funktioner og lignende til eksisterende tiltag i lokalområder, og endelig ved, at der ofte akkumuleres midler til projekter fra flere forskellige kilder. Endvidere styrker de aktiviteter og anlæg, der etableres for forstadspuljemidler, fællesskaber i lokalområder, fordi projekterne bliver konkrete mødesteder og fællesskabsmuligheder for lokalområdets beboere. 

 

ØKONOMI

Forstadspuljen 2017 består af:

11.055.467 kr. brutto - Oprindelig pulje

602.409 kr. brutto - Ekstra bevilling i forbindelse med Budget 2016

159.882 kr. brutto - Restmidler/tilbageløb 2016

 

Den samlede pulje til fordeling udgør i 2017 11.817.758 kr. brutto/9.808.742 kr. netto til uddeling.

 

Følges indstillingen, vil der i 2017 blive bevilget tilskud til ansøgninger for 7.588.550 kr. brutto/6.426.317 kr. netto.

 

Der indstilles desuden 400.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering i Skibhuskvarteret og i et nyt område, som der annonceres efter. Herudover 40.000 kr. brutto (2 x 20.000 kr.) til borgergruppernes omkostninger i forbindelse med dette (annoncer, materialer, borgermøder mv.).

 

Der indstilles i alt for 8.028.550 kr. brutto til udbetaling.

 

Der reserveres yderligere i alt 660.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering svarende til 3 x 200.000 kr. brutto til borgerstyret budgettering, og 3 x 20.000 kr. brutto til borgergruppernes omkostninger i forbindelse med dette (annoncer, materialer, borgermøder mv.), fordelt med samlet 220.000 kr. pr. område. Midlerne udmøntes, hvis der i Center for Civilsamfunds annoncering efter nye områder viser sig at være potentiale for yderligere lokalområder til borgerbudgettering.

 

Dermed er der i alt disponeret midler for 8.688.550 kr. brutto.

 

På baggrund af bevillingsmodtagernes momsregistrering udgør budgetbelastningen i alt 7.339.317 kr. netto.

 

Følges indstillingerne, vil der herefter restere 3.129.208 kr. brutto/2.469.424 kr. netto af forstadspuljen 2017, som forventes overført til forstadspuljen 2018 i forbindelse med budgetopfølgningen, jf. nedenfor.

 

 

Forstadspuljen 2017

Brutto

Netto

Oprindelig pulje

11.055.467

9.176.040

Ekstra bevilling i forindelse med Budget 2016

602.409

500.000

Restmidler 2016

 159.882

132.702

I alt til disposition i 2017

11.817.758

9.808.742

Indstillede ansøgninger 2017

7.588.550

6.426.317

Indstilling til borgerstyret budgettering i Skibhus og et nyt område

400.000

332.000

Indstilling til borgerne omkostninger i forbindelse med borgerstyret budgettering

40.000

33.200

Reservation af midler til borgerstyret budgettering og borgernes omkostnigner i forbindelse hermed

660.000

547.800

Disponeret i alt

8.688.550

7.339.317

Til rest af forstadspuljen 2017

3.129.208

2.469.424

 

Bevillinger udbetales under hensyntagen til Økonomi- og Indenrigsministeriets momsrefusionsregler. Størrelsen af beløbet afhænger af, om tilskudsmodtager har ret til fuldt momsfradrag. Er ansøger momsregistreret og har ret til fuldt momsfradrag, udbetales kun et nettobeløb. Får en ansøger på et senere tidspunkt ret til fuldt momsfradrag, har ansøgeren pligt til at oplyse Odense Kommune om dette, og der korrigeres efterfølgende i det tildelte beløb. Hvis Odense Kommune finansierer et projekt fuldt ud, og bevillingsmodtager har ret til delvist momsfradrag, eller der på et senere tidspunkt sker ændringer i retten til delvist momsfradrag, har bevillingsmodtager pligt til at oplyse Odense Kommune om deres momsfradragsprocent. Ved ændring i momsfradragsprocent foretages efterfølgende korrektion af det tildelte beløb.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

D. Orientering

17. Beredskab i forbindelse med oversvømmelser ved forhøjet vandstand
D. Orientering
Åbent - 00.01.00-G01-4-17
RESUMÉ

Orientering v/beredskabsdirektør i Beredskab Fyn Mogens Bjerregaard.

 

Orientering givet.

 

 

18. Offentlig omtale af beslutningsgrundlaget for letbanen
D. Orientering
Åbent - 00.01.00-A21-2-16
RESUMÉ

Konstitueret chef for Bystrategisk Stab Carsten Henriksen samt adm. direktør for Odense Letbane P/S Mogens Hagelskær deltager i mødet.

 

Orientering givet.

 

 

19. Bysponsorat til RoboBusiness Europe
D. Orientering
Åbent - 00.01.00-G01-14-17
RESUMÉ

Orientering givet.

 

 

20. Evaluering af frikommuneforsøget - Odense rapport
D. Orientering
Åbent - 00.00.00-A00-346-16
RESUMÉ

Økonomiudvalget blev på mødet den 2/11 2016 orienteret om resultaterne af den eksterne slutevaluering af frikommuneforsøget. Evalueringen blev gennemført af BDO og Rambøll for Social- og Indenrigsministeriet og KL.

 

Evaluator har efterfølgende udarbejdet kommunespecifikke rapporter med udvalgte resultater fra hovedrapporten og fra midtvejsevalueringen fra december 2014.

 

I Odense bidrog blandt andet Økonomiudvalget og direktørgruppen til slutevalueringen via fokusgruppeinterview/workshop. Endvidere har blandt andet de forsøgsansvarlige og berørte medarbejdergrupper deltaget i en spørgeskemaundersøgelse.

 

I det følgende gives et resumé af resultaterne fra den specifikke rapport for Odense Kommune. Rapporten vedlægges som bilag.

 

Odense Kommunes mål med at deltage i frikommuneforsøget

Af den kommunespecifikke rapport fremgår, at "Odense Kommunes mål med at deltage i frikommuneordningen tager udgangspunkt i kommunens tidligere erfaring med nytænkning af kerneydelser – herunder et stærkt fokus på styring efter mål og effekter. Som baggrund for deltagelsen i frikommuneordningen fremhæver kommunen en kulturændring under overskriften "Ny virkelighed – Ny velfærd". Med "Ny virkelighed – Ny velfærd" sættes borgeren i centrum, og løsninger ses i et helhedsperspektiv på tværs af forvaltninger. Kulturændringen er forankret i en innovationsdagsorden, hvor der tænkes nyt og anderledes"." Endvidere fremhæves det, at de økonomiske udfordringer gør, at Odense søger nye løsninger til effektivisering frem for at gennemføre rene besparelser. Kommunen ser derfor frikommuneordningen som et middel til at skabe vækst og bedre velfærd.

 

Resultater i forhold til frikommuneordningens overordnede formål

Med udgangspunkt i de gennemførte workshops/interviews konkluderer evaluator, at det generelt er Odense Kommunes oplevelse, at deltagelse i frikommuneordningen ikke har medført markante positive resultater, når det kommer til realisering af frikommuneordningens overordnede formål om afbureaukratisering, øget tillid til medarbejdere og øget råderum til politikere og ledere. Odense peger selv på, at rammerne ikke er vidtrækkende nok, og tidshorisonten har været for kort.    

 

Bedre ressourceudnyttelse og effektivitet fremstår i hovedrapporten som det tydeligste resultat af frikommuneordningen på tværs af frikommunerne. De forsøgsansvarlige i Odense er generelt enige heri. 55 % er i høj grad eller meget høj grad enige i (resultatet for alle 9 kommuner er 53 %), at frikommuneforsøget har bidraget til at forbedre kommunens ressourceudnyttelse og effektivitet. 50 % vurderer, at forsøget i høj grad eller meget høj grad bidrager til at styrke borgeres oplevelse af kvalitet. Endelig vurderer 40 % (29 % for alle frikommuner), at forsøget i høj grad eller meget høj grad har medvirket til at skabe afbureaukratisering og færre regler. Dette skal ses imod 35 %, som i mindre grad eller slet ikke mener, at dette er tilfældet (37 % for alle frikommuner).

 

De forsøgsansvarlige er mindst enige i, at frikommuneordningen har bidraget til, at lokale politikere oplever et større råderum, samt at medarbejderne oplever øget tillid.     

 

Medarbejdere, der har været berørt af frikommuneforsøg, er blevet spurgt til, hvilken betydning frikommuneforsøget har haft for dem. Der tegner sig et blandet billede. Generelt ses flere "ved ikke" svar – mellem 19 og 33 % på de forskellige parametre, hvilket tyder på, at flere medarbejdere har haft svært ved at tage stilling til spørgsmålet. 42 % er enige eller helt enige i, at ordningen har medvirket til at skabe større råderum for det faglige skøn. 34 % er enige eller helt enige i, at ordningen skaber større fokus på kommunale kerneydelser til borgeren. 30 % er enige eller helt enige i, at ordningen har øget deres motivation og arbejdsglæde. Der er dog 18 %, der er uenige eller helt uenige i, at deres motivation og arbejdsglæde er øget som følge af ordningen. De parametre, de fleste medarbejdere vurderer negativt, er, hvorvidt ordningen medfører mindre dokumentation og færre dokumentationskrav (45 % er uenige eller helt uenige heri) samt mindre kontrol (28 % er uenige eller helt uenige).         

 

Det primære formål for Odense Kommunes forsøg

De forsøgsansvarlige er spurgt om, hvad det primære formål med forsøget er. De 3 mest fremtrædende formål er:

 

  1. At tilrettelægge arbejdet med borgeren på en mere hensigtsmæssig måde (41 % svarer ja til dette).
  2. At forenkle det daglige arbejde (33 %).
  3. At afprøve nye idéer/skabe innovation (30 %).

 

Det er også de 3 formål, der vurderes højest i resultaterne for alle 9 frikommuner. Ingen har angivet, at formålet med forsøget var at udvise større tillid til medarbejderne, som er et af de overordnede formål med frikommuneordningen. I de samlede resultater har 5 % angivet denne parameter som det primære formål.

 

Implementering af forsøgene

De forsøgsansvarlige er blevet spurgt om deres vurdering af forskellige faktorer i implementeringsprocessen. Generelt vurderes implementeringsprocessen positivt. "Implementeringsprocessen har været karakteriseret ved høj grad af ejerskab fra de berørte medarbejdere" er det parameter, de forsøgsansvarlige vurderer højst. 65 % er i høj grad eller meget høj grad enige heri. Derudover er 60 % af de forsøgsansvarlige i høj grad eller meget høj grad enige i, at de berørte medarbejdere har fået den fornødne introduktion til opgaven, og at der er udviklet relevante procedurer/arbejdsgange. Den faktor, der vurderes mindst positiv, er, hvorvidt der har været den fornødne tid og de fornødne ressourcer til implementeringen. Her vurderer 20 %, at der i mindre grad har været den fornødne tid og de fornødne ressourcer.

 

Resultater af forsøgene

65 % af de forsøgsansvarlige vurderer, at forsøgene i høj grad eller meget høj grad har realiseret de opstillede målsætninger. Til sammenligning er tallet 58 % for alle 9 frikommuner. På spørgsmål om, om de mener, at forsøget er relevant for landets øvrige kommuner, svarer 63 % "i høj grad" eller "i meget høj grad". For alle frikommuner er det 70 %.

 

Som konkrete eksempler på succesfulde forsøg fremhæver Odenserapporten følgende:

 

  • Informeret samtykke til sundhedssamtaler
  • Fritagelse for frit valg på hjælpemidler og boligændringer
  • Fritagelse for varighedsregler (beskæftigelsesområdet)

 

 Orientering givet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21. Sagsbehandlingstider i By- og Kulturforvaltningen
D. Orientering
Åbent - 00.18.00-G01-41-16
RESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 23/11 2016, at det enkelte udvalg bemyndiges til fremover løbende at foretage de nødvendige ændringer i udvalgets offentliggjorte sagsbehandlingstider, dog minimum én gang årligt, således at de offentliggjorte sagsbehandlingstider giver et retvisende billede af de faktiske forhold.

 

Forhøjelser af sagsbehandlingstiden skal dog forelægges Økonomiudvalget til orientering.

 

By- og Kulturudvalget har på mødet den 10/1 2017 godkendt ændringer i By- og Kulturforvaltningens sagsbehandlingstider.

 

Til Økonomiudvalgets orientering kan det nævnes, at følgende sagsbehandlingstider er forhøjet:

 

  1. Forespørgsel til BBR: Stigningen er begrundet i forpligtelse til at foretage høring samt lovændring, der medfører en 10-dages frist. Fristen stiger derfor fra "samme dag" til "10 hverdage". 
  2. Godkendelse af vejprojekter (vejprojekter for nye private fællesveje samt ændringer af vejforhold på private fællesveje): Stigningen er begrundet i blandt andet foretagelse af eksterne høringer. Fristen stiger fra 6 uger til 8 uger.

 

Ændringen af sagsbehandlingstiderne vil fremgå af Odense Kommunes hjemmeside umiddelbart efter orientering af Økonomiudvalget.

 

Orientering givet.

 

 

22. Vilkår ved salg af "institutionsareal" ved Hestehaven til Region Syddanmark
D. Orientering
Lukket - 00.01.00-G01-5-17

 

23. Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen orienterede om status på evaluering af Odense&Co
D. Orientering
Åbent - 00.01.00-G01-23-17
RESUMÉ