Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 13. maj 2020 kl. 17:00
i Byrådssalen

Mødet blev afviklet via Skype for Business.

 

Afbud fra Pernille Bendixen. Stedfortræder ikke indkaldt pga. tidspunktet for afbud.

 

 

Mødet hævet kl. 19.06.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Ændring af takster for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen
2 Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet pr. 31.12.2019
3 Godkendelse af flyttehjælp i Solbakken
4 Indberetning af magtanvendelser på voksenområdet 2019
5 Godkendelse af anvendelse af magt i Ældre- og Handicapforvaltningen i 2019
E. Initiativretssager
6 Skal Odense Kommune have en Naturpolitik? Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
7 Forslag fra Gruppe V vedr. forældrebetaling. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Ændring af takster for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-66-20
RESUMÉ

I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag til budget 2020 og som en del af effektiviseringskravet på 0,5 pct. af servicerammen besluttede Børn- og Ungeudvalget den 25. juni 2019, at H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen fra august 2020 ikke længere skal være heldagsskole, og at skoledagens længde skal være den samme som på de øvrige folkeskoler i Odense Kommune.


Som heldagsskole har H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen haft et kortere eftermiddagsmodul i SFO og dermed også en differentieret takst i forhold til SFO på byens øvrige folkeskoler.


På baggrund af ændringen af skoledagens længde foreslås en ændring af taksterne for eftermiddagsmodulet i SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen, så taksterne er de samme som for SFO på byens øvrige folkeskoler. En ændring af taksterne for SFO kræver en særskilt sag til godkendelse i Odense Byråd.


Effekt

Børn- og unge bliver klar til fremtiden

At gå i SFO har en positiv effekt for børns trivsel, udvikling og læring. Sagen har dermed betydning for effektmålet ”Børn og unge bliver klar til fremtiden”. Om effekten er positiv eller negativ afhænger af, om nedlæggelse af Heldagsskolen og de ændrede takster set i sammenhæng vil betyde, at flere eller færre børn vil bruge SFO på skolerne i Vollsmose.


INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Børn- og Ungeudvalgets forslag om ændring af taksterne for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen, så de harmonerer med taksterne for SFO på resten af byens folkeskoler.


De foreslåede takstændringer er følgende:

Takst SFO

Nuværende takster for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen

Ønsket takst pr. 1. august 2020, pr. måned

Morgenmodul:



Kl. 6.00 – 8.00

789

789

Kl. 6.30 – 8.00

592

592

Kl. 7.00 – 8.00

394

394

Eftermiddagsmodul:



Fra undervisningens ophør til kl. 16.45

1.483

1.820

SFO2 Eftermiddagsmodul

940

1.154

Forårs SFO

1.832

1.832


Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.


Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


Gruppe Ø undlader at stemme.


SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag til budget 2020 og som en del af effektiviseringskravet på 0,5 pct. af servicerammen besluttede Børn- og Ungeudvalget den 25. juni 2019, at H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen fra august 2020 ikke længere skal være heldagsskole, og skoledagens længde skal være den samme som på de øvrige folkeskoler i Odense.


Heldagsskole og differentieret takst for SFO

Siden 2006 har der som en del af integrationsindsatsen været heldagsskole på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen i Vollsmose. Det vil sige, at undervisningen har været udvidet med en ekstra daglig lektion for eleverne i 0.-6. klasse. Som heldagsskole har H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen haft et kortere eftermiddagsmodul i SFO og dermed også en differentieret takst i forhold til SFO på byens øvrige folkeskoler.


Nedenstående tabel viser de nuværende takster for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen.


Tabel: Nuværende takster for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen 2020

Takst SFO heldagsskole

Betaling pr.

Brugertakst

2020

-kroner-

Morgenmodul:



Kl. 6.00 – 8.00

Måned*

789

Kl. 6.30 – 8.00

Måned*

592

Kl. 7.00 – 8.00

Måned*

394

Eftermiddagsmodul



Fra undervisningens ophør til kl. 16.45

Måned*

1.483

SFO2 Eftermiddagspasning

Måned*

940

Forårs SFO

Måned*

1.832

*Juli måned betalingsfri




Forslag til nye takster

På baggrund af ændringen af skoledagens længde på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen pr. august 2020 foreslås en ændring af taksterne for eftermiddagsmodulet i SFO, så taksterne er de samme som for SFO på byens øvrige folkeskoler.


Nedenstående tabel viser forslag til nye takster for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen. Taksterne er de samme som for SFO på de øvrige folkeskoler i Odense.

Det foreslås, at taksterne for SFO på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen ændres pr. 1. august 2020 i forbindelse med det nye skoleår. En ændring af taksterne for SFO kræver en særskilt sag til godkendelse i Odense Byråd.


Tabel: Takster for SFO på folkeskolerne i Odense 2020

Takst SFO

Betaling pr.

Brugertakst

2020

-kroner-

Morgenmodul:



Kl. 6.00 – 8.00

Måned*

789

Kl. 6.30 – 8.00

Måned*

592

Kl. 7.00 – 8.00

Måned*

394

Eftermiddagsmodul:



Fra undervisningens ophør til kl. 16.45

Måned*

1.820

SFO2 Eftermiddagsmodul

Måned*

1.154

Forårs SFO

Måned*

1.832

*Juli måned betalingsfri




Tilmeldte børn i SFO

Pr. 1. april 2020 var der henholdsvis 45 børn og 31 børn tilmeldt eftermiddagsmodulet i SFO og SFO2 på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen.

I forbindelse med, at skoledagen bliver kortere fra august 2020, må det forventes, at flere børn vil få brug for et eftermiddagstilbud i SFO. En takststigning fra 1. august 2020 kan få betydning for, hvorvidt familierne ønsker at gøre brug af SFO-tilbuddet efter skoletid.


ØKONOMI

Såfremt flere børn bliver tilmeldt SFO og SFO2 efter skoletid, vil det give nogle ekstra udgifter til søskendetilskud og økonomisk friplads. Denne merudgift er indregnet i den samlede reduktion i forbindelse med bortfald af heldagsskole på H.C. Andersens Skolen og Abildgårdskolen.


Sagen har ikke i øvrigt økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

2. Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet pr. 31.12.2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-S00-38-19
RESUMÉ

Byrådet har besluttet at investere 84,5 mio. kr. i beskæftigelsesfremmende indsatser, der forventes at indbringe en samlet gevinst på 128,9 mio. kr. i perioden fra 2017 til 2020.


Investeringsprojekterne har ved udgangen af december 2019 realiseret en nettogevinst på 70,8 mio. kr. Måltallet for investeringsprojekternes samlede nettogevinst på 44,4 mio. kr. i 2020 er dermed indfriet før tid.


Byrådet har derudover vedtaget nye investeringsprojekter, der starter op i 2020, og projekterne vil i løbet af året blive indarbejdet i opfølgningen på investeringsbarometret. Projekterne, der bliver indarbejdet i opfølgningen, er ”Akademiker-indsatsen”, et nyt projekt vedrørende ”Sygedagpenge: Tværfagligt team” samt to projekter målrettet henholdsvis job- og aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i Vollsmose. Akademikerindsatsen er igangsat med budgetforliget til budget 2020, mens de øvrige indsatser er igangsat med initiativ fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.


Landets jobcentre er midlertidigt lukket grundet Coronavirus. Den midlertidige nedlukning af kommunens jobcenter kan forsinke opstarten af de nye projekter. Derudover betyder nedlukningen, at der ikke bliver afholdt samtaler med borgerne i en periode. Den manglende mulighed for at afholde samtaler med borgerne vil påvirke hele den aktive beskæftigelsesfremmende indsats, herunder permanentgjorte som igangværende investeringsprojekter.


Effekt

Dette er en opfølgningssag og har dermed ikke direkte betydning for Odensemålene. Investeringsprojekterne skal bidrage til Odensemålet om, at flere odenseanere kommer i job og på vej til job. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job.


INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Opfølgningen på investeringsbarometret.
  2. En tilbageførsel af uforbrugte midler vedrørende investeringsprojektet HR-funktion, herunder flyttes 2,3 mio. kr. i 2020 fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Reservationspuljerne under Økonomiudvalget.

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.


Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Opfølgning på investeringsbarometret

Status på investeringsprojekterne præsenteres via nedenstående "investeringsbarometer". Barometret anvendes til at afrapportere på de enkelte projekter samt den samlede status for forvaltningens arbejde med investeringsprojekterne.



Ordforklaring - målgrupper på midterste niveau

Ikke arbejdsmarkedsparate (tidligere aktivitetsparate): viser udviklingen i antallet af borgere, som ikke indgår i barometre Bruttoledighed, med undtagelse af førtidspensionister og fleksjobbere.

Jobparate: Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Inte: Borgere på integrationsydelse

LY: Borgere på ledighedsydelse

Akt para: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Sygedag: Sygedagpengemodtagere


Øverste niveau: Bruttoledighed og ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

Udviklingen i bruttoledigheden og de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Odense vurderes på det øverste niveau i forhold til udviklingen på landsplan. Udviklingen i Odense kontra landsplan har stor betydning for økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, hvorfor det er vigtigt at følge denne udvikling.


Bruttoledigheden

Ledigheden i Odense har været faldende i opgørelsesperioden medio 2017-2019. Da investeringsprojekterne blev igangsat, var ledigheden 6,2 %, mens ledigheden i december 2019 var 4,7 %.


Ledigheden i Odense er i 2019 stagneret, og afstanden til landsgennemsnittet har i løbet af hele året ligget stabilt omkring 1,0 procentpoint.


På landsplan var ledigheden i december 2019 på 3,7 %. Afstanden mellem landsgennemsnit og Odenses ledighed var derfor på 1,0 procentpoint, mens den var 1,1 procentpoint ved seneste opfølgning. Hvis barometret for bruttoledigheden skal blive grønt, skal afstanden til landsplan reduceres med 0,05 procentpoint.



Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

Barometret for de ikke-arbejdsmarkedsparate er siden seneste opfølgning forringet, og differencen til landsplan er nu 1,0 procentpoint. Ved den seneste opfølgning var differencen 0,9 procentpoint, og dermed er differencen forringet med 0,1 procentpoint. Der er i alt fire underliggende projekter, der påvirker barometrets udvikling.


Barometret for de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har siden første afrapportering i 2018 været rød. Det nuværende antal af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er i Odense stort set det samme som udgangspunktet fra 2017, mens antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere på landsplan er faldet. Denne udvikling i Odense og på landsplan er årsagen til, at barometret fortsat er rødt.



Midterste niveau – Målgruppeinddeling og reduktion af fuldtidspersoner

På det midterste niveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion af ledige fuldtidspersoner) ved at inddele investeringsprojekterne i seks strategiske hovedområder. Hovedområderne er forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.


Investeringsprojekterne, der vedrører de forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, har ved denne opfølgning bidraget til, at henholdsvis 925 og 150 fuldtidspersoner er kommet i job og ud af ledighed. Måltallet for de to målgruppers samlede reduktion af fuldtidspersoner er hermed indfriet.


Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er ved denne opfølgning reduceret med 26 fuldtidspersoner. Det budgetterede måltal for den samlede reduktion af fuldtidspersoner er 187. Forvaltningen forventer ikke at indfri dette måltal, hvorfor målgruppens pil på barometrets midterste niveau er skiftet fra gul til rød. Årsagen til ændringen er, at de realiserede resultater af de underliggende projekter ”Efterværn” og ”Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere” har været mindre positive end forventet.


Antallet af sygedagpengemodtagere er reduceret med 98. Dette er en fremgang siden seneste opfølgning, men målgruppens pil er fortsat gul, da der endnu er et stykke vej til indfrielse af det budgetterede måltal.


For målgruppen Ledighedsydelse er det underliggende investeringsprojekt Minifleksjob afsluttet, og den afrapporterede effekt ved denne opfølgning er endelig. Projektet har, som det fremgår af investeringsbarometret, realiseret en reduktion på 61 fuldtidspersoner, og det samlede måltal er dermed indfriet.


For målgruppen Integration og det underliggende investeringsprojekt Integrationsgrunduddannelse (IGU), beregnes effekten først ved projektets udløb i 2020, da en retvisende reduktion i antallet af fuldtidspersoner ikke kan opgøres før. Pilen for denne målgruppe er derfor neutral.


Laveste niveau – Driftsstatus for de enkelte projekter

Det laveste opfølgningsniveau følger udviklingen i de enkelte investeringsprojekter via seks indikatorer, som alle fremgår af bilag 2 til denne opfølgning. De underliggende indikatorer er Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst, Produktion og Implementering, der samlet summer op i en Driftsstatus. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt beror på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer.


Alle skal med – udvidet målgruppe

Projektets nuværende målgruppe tæller aktivitetsparate borgere på kontanthjælp med maks. 12 måneders varighed. Projektet har siden implementeringen i april 2019 udvidet antallet af medarbejdere og dermed også kapaciteten i tilbuddet. Derfor har forvaltningen besluttet at udvide projektets målgruppe, så den fremadrettet tæller aktivitetsparate borgere på kontanthjælp med maks. 24 måneders varighed. Udvidelsen sker for at sikre en stabil tilgang af borgere til projektet, og forvaltningen forventer samtidig, at projektets nuværende resultater forbliver uændret som følge af udvidelsen.


Socialøkonomiske Virksomheder (SØV)

Indsatsen er et tværfagligt samarbejde mellem By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Alle tre forvaltninger er involveret og har et fælles ansvar for projektet.


Der er løbende dialog med virksomheder omkring mulige jobåbninger via SØV-kontrakter. Udmøntningen af de sociale klausuler og efterfølgende matchning af borgere har vist sig vanskeligere og mere tidskrævende end oprindeligt antaget. De faglige tilbagemeldinger på projektet er positive, og samarbejdet har værdi for arbejdet med at få flere borgere i job. Indsatsen har i 2019 skabt 12 jobåbninger, mens der i business casen var budgetteret med 42. Dermed er måltallet for 2019 ikke indfriet. Det er dog forventningen, at de manglende jobåbninger og ansættelser fra 2019 vil kunne indhentes delvist i 2020 med en fortsat positiv business case. En vigtig forudsætning herfor er, at der i højere grad bliver skabt jobåbninger til og matchet med ledige på kontanthjælp og integrationsydelse, da besparelsespotentialet for de to målgrupper er større end målgruppen for fleksjob. Alle jobåbninger og ansættelser i 2019 har været målrettet fleksjob. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at projektet fortsætter i sit nuværende setup.


I forhold til tiltrækning af socialøkonomiske virksomheder har der i 2019 været afholdt de planlagte aktiviteter, som har betydet, at der er knyttet kontakt til 27 virksomheder, der er interesseret i socialøkonomisk virksomhedsdrift. Det overvejes at omprioritere midlerne afsat til etablering og drift af en SØV-café til andre lige så effektfulde aktiviteter, så det samlede mål om 30 stillinger opretholdes.


Opsummering af status på de enkelte projekter

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har siden sommeren 2017 arbejdet med beskæftigelsesfremmende investeringsprojekter, og i denne periode er nogle projekter permanentgjort, mens andre er udløbet eller ophørt. Derudover har byrådet sideløbende med de oprindelige projekter vedtaget nye. I nedenstående skema følger en opsummering af status på samtlige igangsatte investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet.



Investeringsprojektet Alle skal med er vedtaget med budgetforliget 2019 og har modsat alle de andre projekter ikke en positiv nettogevinst. Projektet er vedtaget med en samlet nettogevinst på -26 mio. kr. over en 4-årig periode fra 2019-2022.


Den videre proces med investeringsprojekterne

Beskæftigelses- og Socialudvalget behandler næste afrapportering af investeringsprojekterne på mødet den 9. juni 2020. På efterfølgende møder behandler først Økonomiudvalget og senere byrådet samme opfølgning.


ØKONOMI

Afsluttede projekter

Investeringsprojektet HR-funktion blev permanentgjort pr. 1. oktober 2019. Investeringen har derfor pr. 31. december 2019 afsluttet effektperioden på tre måneder, hvorfor projektet bliver afrapporteret endeligt ved denne opfølgning.


Projektets samlede resultater har igennem projektperioden været positive, og projektet bliver af samme årsag afsluttet med en positiv nettogevinst på 6,2 mio. kr. Projektets samlede udgifter beløber sig til 10.577.977 kr. mod forventet 12.874.545 kr., hvorfor der i projektet er uforbrugte midler svarende til 2.296.568 kr. De uforbrugte midler på 2.296.568 kr. bliver tilbageført til Reservationspuljerne under Økonomiudvalget.


Opfølgning på realiserede gevinster

Nedenstående tabel opsummerer de realiserede gevinster ved udgangen af december 2019. Som det fremgår af tabellen, kan der afrapporteres en positiv nettogevinst på 9 ud af de i alt 14 investeringsprojekter. Den realiserede nettogevinst for hele perioden med de oprindelige investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet er steget fra 68 mio. kr. ved seneste opfølgning til 70,8 mio. kr. ved denne opfølgning. Nettogevinsten er dermed i den seneste opfølgningsperiode (1. september – 31. december 2019) forbedret med 2,8 mio. kr.


*Investeringsprojekterne er afsluttet


Effekten af COVID-19

Nedlukningen af landets jobcentre grundet COVID-19 betyder, at der ikke bliver afholdt samtaler med borgerne i en periode. Nedlukningen af jobcentrene og den manglende mulighed for at afholde samtaler med borgerne vil påvirke hele den aktive beskæftigelsesfremmende indsats, herunder permanentgjorte som igangværende investeringsprojekter.


Måltal for hele perioden

For hele investeringsperioden 2017-2020 er fordelingen af den budgetterede investeringssum, gevinst og nettogevinst som følger i nedenstående tabel. Tabellen er inklusive vedtagne justeringer fra tidligere opfølgningssager. Investeringsprojekterne har samlet set ved denne opfølgning realiseret en nettogevinst på 70,7 mio. kr. og har dermed indfriet forventningerne til det samlede måltal for nettogevinsten i 2020 på 44,4 mio. kr.



Nye projekter

Projekter, der er igangsat efter implementeringen af de oprindelige 14 investeringsprojekter, bliver afrapporteret særskilt. Projekterne tæller ved denne opgørelse ”Alle skal med” og ”SØV”. Måltallene for projekternes budgetterede og realiserede gevinst bliver fulgt tæt igennem hele projektperioden, som strækker sig til udgangen af 2022. Begge projekter har været i drift siden den 1. april 2019.


Alle skal med

For projektet "Alle skal med" udviser de første effektberegninger positive resultater, da 55 borgere ved denne opfølgning er kommet i job eller uddannelse efter deltagelse i projektet. Derudover har der i de første otte måneder af projektperioden været tæt på fuld udnyttelse af indsatsens kapacitet. Projektets målgruppe er udvidet, så den fremadrettet tæller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med op til 24 måneders forudgående ledighed.

Projektets realiserede gevinst pr. december 2019 er 2,7 mio. kr.


SØV

Det var i 2019 forventet, at investeringsprojektet ”SØV” skulle skabe 42 jobåbninger. Der er pr. december 2019 skabt 12 jobåbninger og ansat 12 borgere i disse jobåbninger. Dermed er måltallet for 2019 ikke indfriet. Det er dog forventningen, at de manglende jobåbninger og ansættelser fra 2019 vil kunne indhentes delvist i 2020 med en fortsat positiv businesscase.

Projektets realiserede gevinst pr. december 2019 er 0,09 mio. kr.



Indstillingspunkterne i denne sag nedskriver kommunens samlede serviceramme med 2,3 mio. kr. i 2020.


 

3. Godkendelse af flyttehjælp i Solbakken
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-G01-786-19
RESUMÉ

Der har i 2018 og 2019 været gennemført en række målrettede indsatser i Solbakken. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foreslår i samarbejde med boligorganisationerne, at man fortsætter indsatserne - en øget beskæftigelsesindsats og hjælp til godkendelse af uddannelsesbeviser - i resten af 2020, selv om det ikke længere er muligt at påvirke områdets status på ghettolisten.


Målet med indsatserne i Solbakken er at sandsynliggøre, at området har flyttet sig positivt i forhold til de tal, ghettolisten i december 2020 byggede på. Sandsynliggørelsen vil være særligt relevant, hvis Solbakken bliver karakteriseret som hård ghetto, og kommunen efterfølgende indleder dispensationsdrøftelser med Transport- og Boligministeriet.


I denne sag lægger Beskæftigelses- og Socialforvaltningen desuden op til, at byrådet godkender, at flyttehjælp til dømte beboere i Solbakken genindføres i 2020. Solbakken (inkl. Rising, Smedeløkken og Påskeløkken) er på regeringens ghettoliste og opfylder ghettokriteriet vedrørende kriminalitet. Indførelse af flyttehjælp til dømte beboere i 2019 i Solbakken indtil udgangen af 2019 er tidligere blevet godkendt ved en formandsbeslutning. I 2019 hjalp vi tre dømte beboere til at flytte fra Solbakken. Heraf opfyldte to beboere de specifikke krav for at modtage flyttehjælp og fik derfor hver udbetalt 15.000 kr.


Kommunen har aftalt med boligforeningerne, at setuppet fra 2019 genoptages i 2020 under forudsætning af byrådets godkendelse, hvorefter boligforeningerne og Odense Kommune i fællesskab løfter opgaven. Kommunen finansierer flyttetilskuddet på 15.000 kr., mens boligforeningerne finder en passende erstatningsbolig mv. i et andet boligområde.

Forvaltningen vurderer, at der bor 25-30 dømte i Solbakken hvoraf 10-15 skal fraflytte i 2020 for at komme under ghettokriteriet. Det forholdsvis høje antal, som skal flytte, skyldes, at den hårde ghettoliste opgøres som et gennemsnit af de sidste to år. Forvaltningen følger udviklingen i antallet af kriminelle, der får tildelt flyttehjælp, og vil løbende holde udvalget orienteret om, hvor langt indsatsen er fra at nå målet.


Beskæftigelses- og Socialudvalget fik på mødet den 24. marts 2020 en status på indsatserne i Solbakken og Korsløkkeparken.


Odense Kommune og boligorganisationerne skal gøre alt for at sænke andelen af kriminelle i Solbakken. Flyttehjælp er sammen med andre udlejningstiltag medvirkende til at nedbringe andelen af kriminelle i området.


Effekt

En storby med blandede og velfungerende bydele

Sagen understøtter effektmålet om en storby med blandede og fungerende bydele, hvor ingen boligområder kommer på ghettolisten. Hvis Solbakken kommer på den hårde ghettoliste i december 2020, står området bedre i forhold til at få dispensation, hvis kriminaliteten i området er under grænseværdien. Målet er dermed at kunne påvise, at Solbakken har udviklet sig positivt det seneste år, da ghettolisten bygger på 1-2 år gamle tal.


INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at kriminelle bosat i Solbakken kan modtage flyttehjælp i resten af 2020 ud fra de vedlagte retningslinjer.


Udvalgsmedlem Tommy Hummelmose fremsætter følgende ændringsforslag som tilføjelse til forvaltningens indstilling:


”Der fastsættes et ambitionsniveau for fraflytning af kriminelle på 15 personer, som er det antal, forvaltningen p.t. vurderer, der skal flyttes for at komme under ghettokriteriet i 2020. Samtidig beslutter udvalget en løbende månedsvis afrapportering på udviklingen i antallet af kriminelle beboere, herunder tildelinger af flyttehjælp til krimelle. Vurderes det i forbindelse med månedsrapporteringen, at det ikke er muligt at nå ambitionsniveauet for året, stoppes tildelingen af flyttehjælp med øjeblikkelig virkning.”


Udvalgsmedlem Reza Javid fremsætter følgende ændringsforslag til Tommy Hummelmoses ændringsforslag:


”Betegnelsen "kriminelle" ændres til "kriminalitetsdømte beboere", hvormed ændringsforslaget lyder sådan:


”Der fastsættes et ambitionsniveau for fraflytning af kriminalitetsdømte beboere på 15 personer, som er det antal, forvaltningen p.t. vurderer, der skal flyttes for at komme under ghettokriteriet i 2020. Samtidig beslutter udvalget en løbende månedsvis afrapportering på udviklingen i antallet af kriminalitetsdømte beboere, herunder tildelinger af flyttehjælp til kriminalitetsdømte beboere. Vurderes det i forbindelse med månedsrapporteringen, at det ikke er muligt at nå ambitionsniveauet for året, stoppes tildelingen af flyttehjælp med øjeblikkelig virkning.”


Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender forvaltningens indstilling med tilføjelse af ændringsforslagene fra henholdsvis Tommy Hummelmose og Reza Javid.


Udvalget ønsker endvidere at præcisere, at kriminalitetskriteriet dækker over antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.


Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


Gruppe O stemmer imod.


SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune og de tre odenseanske boligorganisationer, Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) samt Odense Boligselskab samarbejder om en positiv udvikling i de almene boligområder. Der er etableret et særligt samarbejde for at understøtte Solbakken og Korsløkkeparkens vej væk fra regeringens ghettoliste. Beskæftigelses- og Socialudvalget fik på mødet den 24. marts 2020 den seneste status på indsatserne i Solbakken og Korsløkkeparken.


Flyttehjælp til beboere med dom i Solbakken

Det er muligt at yde tilskud til hel eller delvis dækning af flytteudgifter og udgifter til etablering i ny bolig til lejere, som fraflytter en almen boligafdeling. Denne form for flyttehjælp kan tildeles ud fra nogle fastsatte kriterier. Ordningen giver mulighed for, at den dømte kan flytte til et nyt boligområde. Det er frivilligt, om beboerne i målgruppen ønsker at tage imod tilbuddet. To ud af tre beboere med dom, som forvaltningen hjalp med at flytte, fik udbetalt hver 15.000 kr. i tilskud. Den sidste beboer opfyldte ikke alle kravene for at modtage tilskud, men valgte alligevel at flytte fra området.


Ved en formandsbeslutning i 2019 blev det på vegne af byrådet besluttet at yde et flyttetilskud på 15.000 kr. til beboere i Solbakken med domme, som hører under ghettokriteriet for kriminalitet. Forvaltningen indstiller i denne sag, at ordningen i Solbakken genoptages i maj og for resten af 2020 for beboere med dom i 2019 eller 2020. Under forudsætning af byrådets godkendelse har kommunen aftalt med Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) samt Odense Boligselskab (OBO), at setuppet fra 2019 genoptages i maj 2020, hvorefter boligselskaberne sikrer en ny lejlighed mv. til beboere i målgruppen. Odense Kommune udbetaler flyttetilskuddet på 15.000 kr., som finansieres af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens ramme.


Odense Kommune og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) lægger ikke op til at indføre flyttehjælp til beboere i Korsløkkeparken med dom, da området traditionelt ligger væsentligt under grænseværdien for kriminalitet på ghettolisten.


ØKONOMI

Odense Kommune yder et flyttetilskud på 15.000 kr. til hver beboer i målgruppen, og udgiften afholdes inden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens ramme. Odense Kommune godkender flyttehjælp efter § 63c i almenboligloven.


Hvis 10-15 borgere modtager flyttehjælp, vil udgiften være 150.000-225.000 kr.


 

4. Indberetning af magtanvendelser på voksenområdet 2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.66.00-G01-1-19
RESUMÉ

Det indstilles i denne sag, at byrådet godkender Beskæftigelses- og Socialforvaltningens indberetning om magtanvendelser i 2019.


Der er krav om, at alle kommunens magtanvendelser på voksenområdet bliver forelagt byrådet én gang – både for Odenseborgere i egne tilbud og Odenseborgere visiteret til tilbud i en anden kommune. Dette sker, for at byrådet får et samlet overblik over udviklingen i og karakteren af magtanvendelser på voksenområdet. Der er ikke tilsvarende krav om årlige indberetninger af magtanvendelser på børne- og ungeområdet.


Reglerne i serviceloven giver personalet i kommunale tilbud mulighed for at bruge magtanvendelse over for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne i bestemte og nøje definerede situationer.


Derudover giver straffelovens regler om nødværge og nødret mulighed for i ekstraordinære situationer at anvende magt for at afværge truende skader på mennesker og/eller værdier.


Der er indberettet 4 magtanvendelser på Beskæftigelses- og Socialforvaltningens område i 2019, som forvaltningen alle har vurderet tilladte efter Servicelovens regler om magtanvendelse, eller som er omfattet af reglerne om nødværge/nødret. Det er færre magtanvendelser end i 2018.


I januar 2020 trådte der nye regler om magtanvendelse i kraft. De nye regler lemper og præciserer reglerne om magtanvendelse.


Der er krav om, at relevante råd bliver orienteret om magtanvendelser. Derfor er Udsatterådet og Handicaprådets høringssvar vedlagt sagen som bilag.


Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.


INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender indberetningen af magtanvendelser for 2019.


Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.


Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Der kan være situationer, hvor borgere med nedsatte psykiske funktionsevner ikke kan tage vare på egne interesser. I sådanne tilfælde kan personalet i kommunale tilbud være nødt til at gennemtvinge handlinger imod den enkelte borgers vilje. Det er magtanvendelse, når en borger ikke frivilligt medvirker eller ikke er i stand til at medvirke til en foranstaltning.


Siden 2018 har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen haft et skærpet fokus på reglerne for magtanvendelse og kravene til indberetning. I denne sammenhæng er der udarbejdet en ny procedure for indberetning, registrering og afrapportering af magtanvendelser.


Hvem er omfattet af reglerne om magtanvendelse?

Det er kun borgere med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, der er omfattet af reglerne om magtanvendelse. Borgeren skal desuden modtage én eller flere nærmere angivne ydelser efter serviceloven (socialpædagogisk bistand/bostøtte, misbrugsbehandling, tilbud af behandlingsmæssig karakter og/eller aktivitets- og samværstilbud), og endelig vil reglerne om magtanvendelse kun kunne anvendes over for borgere, som ikke samtykker (eller ikke evner at samtykke) til indgrebet.


Borgerne skal opfylde alle tre betingelser, for at der kan foretages en magtanvendelse.


Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må aldrig erstatte omsorg og pleje eller en socialpædagogisk indsats. Indsatsen følger mindsteindgrebsprincippet – den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet. Inden magtanvendelse bliver aktuelt, skal kommunen gøre, hvad der er muligt for at opnå borgerens frivillige medvirken.


Borgere undtaget for reglerne om magtanvendelse

Borgere, der modtager undervisning ved Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), er ikke omfattet af reglerne om magtanvendelse, da der er tale om et undervisningstilbud og ikke et tilbud efter serviceloven. På den baggrund er det ikke muligt at anvende magtanvendelse på CSV.


På samme måde vil borgere i midlertidige botilbud som fx forsorgshjem (SEL § 110) heller ikke være omfattet af reglerne - medmindre de samtidigt modtager fx socialpædagogisk bistand eller misbrugsbehandling. Dette vil normalt være tilfældet, da borgeren vil modtage socialpædagogisk støtte som en integreret del af tilbuddet.


Reglerne om nødværge og nødret

Ved siden af reglerne om magtanvendelse i serviceloven gælder straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret. Hvis en medarbejder handler i nødværge eller nødret, kan ellers strafbare handlinger blive straffrie. For at en handling kan betragtes som straffri nødværge, er det en forudsætning, at handlingen har været nødvendig og forsvarlig for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb både mod personer og ting/bygninger. Nødværge giver kun hjemmel til at handle over for angriberen. Nødret giver også mulighed for at rette handlingen mod andre end angriberen. For at der er tale om nødret, skal handlingen være nødvendig for at afværge en truende skade på person eller værdier.


Hvem må udøve magtanvendelse?

I situationer, hvor der er akut behov for handling, er det personalet, som kan iværksætte magtanvendelse ved fx voldelig adfærd. Foranstaltningerne bliver efterfølgende vurderet og godkendt i forvaltningen.


Når magtanvendelsen ikke knytter sig til en akut situation, skal den godkendes i forvaltningen, inden foranstaltningen bliver sat i gang. Det kan fx være godkendelse af fastholdelse i hygiejnesituationer.


Personalet skal indberette enhver magtanvendelse – herunder indgreb foretaget i nødværge eller nødret. På baggrund af indberetningerne vurderer forvaltningen, om der er behov for fx en indskærpelse af reglerne om magtanvendelse, en justering af en borgers indsats eller vurdering af, om tilbuddet har tilstrækkelige ressourcer til håndtering af borgerne. Det er personalets indberetninger, som danner baggrund for opgørelsen nedenfor.


Indberetning af magtanvendelser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i 2019

I 2019 er der indberettet 4 magtanvendelser over for voksne borgere i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I tabel 1 ses en oversigt over, hvordan de enkelte magtanvendelser er kategoriseret ud fra, om de vurderes tilladte eller ikke-tilladte af forvaltningen.


Tabel 1. Fordeling af magtanvendelser på voksenområdet for 2018 og 2019



Dannesbohus

St. Dannesbo

CSV

Eksternt botilbud

I alt


2018

2019

2018

2019

2018

2019

2018

2019

2018

2019

Tilladte magtanvendelser

2

1

1

1

0

0

0

1

1

3

Nødværge og nødret

0

0

0

0

3

1

0

0

3

1

Beskyttende magtanvendelser

(vurderet ikke-tilladt)

0

0

0

0

4

0

0

0

4

0

Anden form for magtanvendelser (vurderet ikke-tilladt)

3

0

0

0

3

0

0

0

3

0

Magtanvendelser i alt

5 *

1

1

1

10

1

0

1

11

4

* Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er blevet opmærksom på, at de 5 indberettede magtanvendelser fra Dannesbohus i 2018 reelt vedrørte borgere, som Odense Kommune ikke havde handleforpligtelsen over for. Disse sager skulle derfor ikke have været medtaget i den politiske afrapportering for 2018, da den alene omfatter borgere, som Odense Kommune har handleforpligtelsen for. På ovenstående baggrund er de 5 sager heller ikke med i det samlede antal i 2018.


For at kunne følge udviklingen i både antallet og karakteren af de indberettede magtanvendelser (over for en Odenseborger), består tabellen af både tal fra 2018 og 2019. Tabellen er ligeledes blevet udvidet med kategorien "eksternt botilbud". Dette skyldes, at der i 2019 er indberettet en enkelt magtanvendelse foretaget på et eksternt tilbud.


Som det fremgår af tabellen, har der alene været indberettet tilladte magtanvendelser (grøn) i 2019. Det betyder, at alle magtanvendelser er vurderet som enten tilladt efter servicelovens regler eller som omfattet af reglerne om nødværge/nødret.


Der henvises til bilag 1 for en yderligere uddybning af de 4 indberettede magtanvendelser i 2019 – herunder en beskrivelse af de situationer, hvor magtanvendelserne har fundet sted.


Forvaltningen har i 2019 haft stort fokus på tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde med borgeren, således at personalet så vidt muligt undgår at komme i situationer, hvor magtanvendelse bliver nødvendigt. På Dannesbohus og St. Dannesbo, som tidligere har haft en del magtanvendelser, er der kommet en øget bevidsthed omkring, hvordan personalet kan støtte disse ofte meget kaotiske borgere og stille realistiske krav uden utilsigtet at medvirke til en eskalering af konfliktniveauet.


På CSV har der samtidig været meget fokus på at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at støtte borgeren i den svære overgang fra skole til hjem. Netop denne situation gav i 2018 anledning til 3 ikke tilladte magtanvendelser (rød) på CSV, hvor borgeren på grund af de ydre rammer blev så presset og udadreagerende/selvskadende, at afleveringen til taxaen blev gennemført med magt.


Det er fortsat vurderingen, at der kan være betydelige mørketal forbundet med magtanvendelser foretaget på eksterne tilbud. Forvaltningen har derfor fortsat fokus på at sikre, at også de eksterne tilbud er bekendt med både reglerne omkring magtanvendelse og kravene til indberetning.


I forbindelse med de nye regler om magtanvendelse, som trådte i kraft i januar 2020, udbyder forvaltningen undervisning i de nye regler til alle relevante medarbejdere.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

5. Godkendelse af anvendelse af magt  i Ældre- og Handicapforvaltningen i 2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.66.00-K07-1-20
RESUMÉ

I denne sag skal Ældre- og Handicapudvalget behandle Ældre- og Handicapforvaltningens årlige indberetning over magtanvendelse for 2019. Indberetningen skal efterfølgende godkendes i byrådet.


I Ældre- og Handicapforvaltningen er der i 2019 blevet indberettet 392 tilfælde af magtanvendelse. Det er en stigning i forhold til 2018, hvor der blev indberettet 308 tilfælde af magtanvendelse. Stigningen skyldes primært nødvendig anvendelse af magt i hygiejnesituationen. Konkret relaterer stigningen sig til 8 borgere på forskellige plejecentre, som alle har demens i et meget sent stadie. Der er udarbejdet handlingsplaner for at reducere anvendelsen af magt mest muligt.


Serviceloven giver mulighed for at anvende en række magtanvendelsesforanstaltninger. Der er indberettet 16 tilfælde af magtanvendelse, som falder uden for Servicelovens regler for magtanvendelse.


Magtanvendelse kan som sidste udvej bruges i situationer, hvor borgeren har en betydelig eller varig nedsat psykisk funktionsevne. Samtidig skal borgeren være ude af stand til at handle fornuftigt eller overskue konsekvenserne af sine handlinger.


Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for Odensemålene.


INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender indberetningen over magtanvendelser for 2019.


Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.


Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Det følger af Serviceloven, at landets kommuner årligt skal lave en indberetning af de magtanvendelser, der har været i kommunen. Indberetningen i denne sag handler om magtanvendelser i 2019 i Ældre- og Handicapforvaltningen.


Opgørelse over magtanvendelser

Der har i 2019 været 392 magtanvendelser. Til sammenligning var der i 2018 308 magtanvendelser. Stigningen ses især på fastholdelse i forbindelse med en hygiejnesituation. 287 af de 291 indberetninger om magtanvendelse i hygiejnesituationer vedrører de 8 samme borgere, der bor på forskellige plejecentre. For disse 8 borgere gælder det, at de alle har demens på et sent stadie. Borgerne modsætter sig personlig hygiejne. Den personlige hygiejne er nødvendig at gennemføre af hensyn til borgernes helbred. Der er udarbejdet handleplaner for at minimere magtindgrebene mest muligt. Der ses i 2019 også en del flere indberetninger på flytning til plejebolig/botilbud uden samtykke. Det drejer sig primært om 10 nye borgere, der ikke selv er i stand til at træffe beslutning om flytning.


Samtidig ses der væsentligt færre indberetninger om akutte fastholdelser. Denne type magtanvendelse bruges, hvis en borger reagerer voldeligt. Der er også et fald i antallet af alarmsystemer (herunder GPS), der tages i brug mod borgerens ønske. Det samme gør sig gældende for fastholdelse/føren til andet lokale.


Tabellen nedenfor viser den samlede opgørelse over magtanvendelser i Ældre- og Handicapforvaltningen i 2019 sammenholdt med tallene for 2018.



Opgørelsen omfatter Odenseborgere bosat i Odense Kommune og Odenseborgere, der bor i botilbud i andre kommuner. Indberetninger om magtanvendelse udøvet over for Odenseborgere i botilbud i andre kommuner bliver sendt til Odense Kommune til godkendelse. Magtanvendelser, som bliver foretaget i tilbud under Region Syddanmark, bliver indberettet til regionen. Regionen træffer afgørelse, som for Odenseborgere bliver sendt til orientering i Odense Kommune. Magtanvendelse udøvet i botilbud over for borgere, der kommer fra andre kommuner, bliver indberettet til den tidligere opholdskommune.


Magtanvendelsesforanstaltninger, der ikke er beskrevet i Serviceloven

Der har i 2019 været 16 indberetninger af magtanvendelse, der falder uden for reglerne om magtanvendelse. Kommunens personale kan alene anvende magt under de betingelser, der er fastlagt i serviceloven. Der er en skarp adskillelse mellem magtanvendelse efter serviceloven og efter sundhedsloven. Magtanvendelse efter sundhedsloven kan kun ske i behandlingsregi under ansvar af en læge. Der er meget skrappe betingelser for anvendelse af magt efter Sundhedsloven.


De tilfælde af magtanvendelse, der ikke er beskrevet i Serviceloven, kan være i begrundet i nødret/nødværge. Nødret/nødværge skal altid betragtes som en sidste udvej. Det er fx tilfælde, hvor medarbejdere har brudt døren op ind til en borger, da der var frygt for, at borgeren ville gøre skade på sig selv. Det er et krav for magtanvendelse efter serviceloven, at der er risiko for borgerens liv og helbred. I forbindelse med tandbørstning skal det fx være dokumenteret, at der er alvorlig betændelse eller borgerens ernæringsmæssige situation er truet. Kommunens personale kan ikke bruge magt til forebyggende tandpleje.


Der ses dog også eksempler på brug af magt, som burde være behandlet efter sundhedslovens regler om brug af magt ved behandling. Når der bliver indberettet tilfælde af anvendelse af magt, der falder uden for servicelovens regler, bliver den lokale leder informeret om magtanvendelsen. Den lokale leder har ansvar for at håndtere situationen med medarbejderne. Lederen kan eventuelt søge hjælp fra den faglige koordinator, demenskoordinator, myndighedssagsbehandler eller lignende. Der skal iværksættes tiltag til at forebygge lignende situationer.


Borgere omfattet af regler om magtanvendelse

De borgere, som er omfattet af reglerne om magtanvendelse, er borgere med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Samtidig skal borgeren være ude af stand til at handle fornuftigt eller overskue konsekvenserne af sine handlinger. Borgerne skal også modtage indsatser efter §§ 83-87 eller §§103-104 i Serviceloven, før de er omfattet af reglerne om magtanvendelse. §§ 83-87 omfatter personlig hjælp, omsorg og pleje. §§ 103-104 er samværs- og aktivitetstilbud på handicapområdet.


Reglerne i Serviceloven giver plejepersonalet mulighed for at bruge en række foranstaltninger, der har karakter af magtanvendelse. Inden magtanvendelse bliver aktuel, skal kommunen gøre, hvad der er muligt, for at opnå borgerens frivillige medvirken. Magtanvendelsesforanstaltningen skal stå i rimeligt forhold til det, der forsøges opnået.


Om magtanvendelse

Serviceloven giver mulighed for følgende foranstaltninger:


  • Personlige alarmer, døråbnere eller personlige pejlesystemer.
  • Anvendelse af fysisk magt i form af:
    • at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum.
    • at fastholde en person i personlige hygiejnesituationer.
    • Anvendelse af fysisk magt for at hindre en person i at forlade boligen eller føre denne tilbage til boligen.
    • Fastspænding med stofsele til kørestol, seng m.m. for at hindre fald (beskyttelsesmidler).
  • Optagelse af en person i et bestemt botilbud uden samtykke.
  • Besøgsrestriktioner.
  • Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger (fx begrænsning i adgang til telefon og internet eller undersøgelse af borgerens bolig i henhold til dom).


Foranstaltningerne må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal ske så skånsomt og kortvarigt som muligt.


Betingelserne for magtanvendelse

I situationer, hvor der er akut behov for handling, er det personalet, som kan iværksætte magtanvendelse. Det kan fx være i en situation, hvor borgeren udsætter sig selv eller andre for en farlig situation eller ved voldelig adfærd. Foranstaltningerne bliver efterfølgende vurderet og godkendt i Ældre- og Handicapforvaltningen.


Når magtanvendelsen ikke knytter sig til en akut situation, skal den godkendes i Ældre- og Handicapforvaltningen, inden foranstaltningen bliver sat i gang. Det kan fx være godkendelse af fastholdelse i hygiejnesituationer.


Personalet skal indberette ethvert indgreb i den personlige frihed, herunder foranstaltningerne nævnt ovenfor. Indberetningen sker på et særligt skema til Ældre- og Handicapforvaltningen. På baggrund af indberetningerne vurderer forvaltningen, om der er behov for en anbefaling eller anden form for opfølgning. Det er personalets indberetninger, som danner baggrund for opgørelsen nedenfor.

Tiltag for at reducere magtanvendelser

Handleplaner

Plejecentrene udarbejder faglige handleplaner i forbindelse med alle magtanvendelsesforanstaltninger, der gennemføres efter Servicelovens bestemmelser. Handleplanerne på plejeboligområdet har i nogen grad medført, at der bruges andre socialpædagogiske metoder, så magtanvendelser kan undgås.


På det psykiatriske område laves der i særlige tilfælde handleplaner i borgerens journal, også med det formål at forebygge magtanvendelse. På handicapområdet laves handleplaner, når der gives tilladelse til magt i hygiejnesituationer.


Undervisning i magtanvendelsesregler og indberetning

Forvaltningens konsulenter og demenskoordinatorer yder løbende rådgivning, og der sker løbende opfølgning i forhold til magtanvendelse. Forvaltningens juridiske konsulenter involveres ved behov, blandt andet med tilbud om undervisning i magtanvendelsesreglerne og indberetning heraf.


Høring

Sagen har været til høring hos Handicaprådet og Ældrerådet. Rådene har ingen bemærkninger til sagen.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

E. Initiativretssager

6. Skal Odense Kommune have en Naturpolitik? Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
E. Initiativretssager
Åbent - 01.05.00-P22-1-20
Initiativretsforslag

Med henvisning til § 2, stk. 2, i Forretningsordenen for By- og Kulturudvalget, har Enhedslisten fremsendt forslag om, at Odense Kommune får en naturpolitik.


Med inspiration fra andre kommuner stiller Enhedslisten nu forslag om, at Odense Kommune får formuleret og vedtaget en naturpolitik. Det er forventningen, at det af en kommende naturpolitik skal fremgå, i hvilken retning Odense Kommune fremadrettet ønsker at udvikle naturen. En naturpolitik skal ligeledes indeholde en prioritering af vores indsatser for de kommende år.


Enhedslisten ønsker en bred fælles politik, der bliver retningsangivende for prioriteringerne, der involverer natur i Odense.


Enhedslisten ønsker, at politikken skal indeholde emner som fx:

  • Biodiversitet
  • Grøn-blå struktur
  • Klima (CO2, biomasseproduktion, vandhåndtering)
  • Danmarks grønneste storby
  • Skove (drift, skovrejsning, beskyttelse af grundvand)
  • Vild med vilje
  • Natur i byrum
  • Kvælstof
  • Invasive arter (fx kæmpe bjørneklo, japansk pileurt, mårhund)
  • Formidling og viden om natur og udeliv


Indstilling fra forslagsstiller

Enhedslisten indstiller, at der udarbejdes en naturpolitik for Odense Kommune.


By- og Kulturudvalget, den 28. april 2020:


Rådmand Jane Jegind fremsætter følgende forslag til beslutning:


Som det fremgår af forvaltningens belysning af sagen, er der allerede igangsat en lang række initiativer på de områder, som foreslås indeholdt i en naturpolitik. Desuden kan der ikke findes besparelser for 800.000 kr. på By- og Kulturudvalgets budget, som det anslås, at udarbejdelsen af en naturpolitik vil koste.


Det foreslås derfor, at Enhedslisten henvises til at rejse sit forslag i forbindelse med de kommende klimaforhandlinger/budgetforhandlinger.


Rådmandens forslag til beslutning godkendt af alle udvalgsmedlemmer med undtagelse af udvalgsmedlem Søren Freiesleben.


Indstillingen i sagen fra Enhedslisten er dermed bortfaldet.


Udvalgsmedlem Søren Freiesleben bruger sin standsningsret og beder om, at sagen sendes videre til afgørelse i byrådet, jf. styrelseslovens § 23.


Økonomiudvalget, den 6. maj 2020:


Borgmesterforvaltningen bemærker, at der i henhold til kommunens økonomistyringsprincipper principielt ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Såfremt det politisk ønskes at igangsætte initiativet forudsætter dette derfor som udgangspunkt, at finansiering til de forventede udgifter på 800.000 kr. tilvejebringes inden for udvalgenes eksisterende budgetrammer.


Økonomiudvalget anbefaler, at Enhedslisten henvises til at rejse sit forslag i forbindelse med de kommende klimaforhandlinger/budgetforhandlinger.



Forvaltningens belysning

Enhedslisten nævner i deres initiativretsforslag en række forslag til emner, som de foreslår, der skal indeholdes i naturpolitikken.


Det tætteste, Odense Kommune tidligere har haft på en politik omfattende nogle af de emner, Enhedslisten nævner, er den tidligere miljøpolitik ”Bæredygtige sammen”, der var gældende fra 2012-2017. Politikken blev forlænget til også at gælde for 2018.


Den tidligere miljøpolitik favnede bredt ved at indeholde sundhedspolitiske, erhvervs- og vækstpolitiske samt miljøpolitiske mål. Miljøpolitikken dækkede således over nogle af de emner, der nu fremsættes forslag om at samle i en naturpolitik. Den tidligere miljøpolitik er nu afløst af arbejdet med verdensmålene, handleplanen for Danmarks grønneste storby samt det netop godkendte forslag med at udarbejde en biodiversitetsplan for Odense Kommune.


De emner, Enhedslisten nævner i deres indstilling, har for nuværende et fælles ophæng i Odensemålet ”En klima- og miljøvenlig storby”.


I det følgende vil det, By- og Kulturforvaltningen arbejder med i forhold til nogle af Enhedslistens emner, blive uddybet.


Der er fokus på naturen og det grønne, blandt andet i Handleplanen for Danmarks grønneste storby, der indeholder en række indsatser, der politisk kan prioriteres. Af indsatser, der p.t. arbejdes med, kan blandt andet nævnes projekter med borgerskabte grønne gader, taghave i bymidten, en fælles skolebigård, park/rekreativt område ved Dalum papir og ny natur på 2 ånære arealer.


Der er ligeledes fokus på natur og det grønne i kommuneplan 2020. Kommuneplan 2020 indeholder blandt andet Grønt Danmarkskort.


Udpegning af Grønt Danmarkskort er et nyt krav i planloven. Alle kommuner skal udpege et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor de vigtigste naturværdier og den potentielle natur indgår. Grønt Danmarkskort er primært en udpegning af vigtige naturværdier og potentiel natur til brug for en fremadrettet prioritering af kommunernes naturindsatser. Med udpegningerne i Grønt Danmarkskort har kommunen således en oversigt over de vigtigste naturområder, hvor vi i de kommende år primært vil prioritere naturindsatserne.


Den kommende Biodiversitetsplan bliver en handleplan efter samme skabelon som Handleplan for Danmarks grønneste storby med forslag til de konkrete indsatser, der vil bidrage mest til at øge biodiversiteten i kommunen.


Kommunens mål og retning for klimatilpasning og håndtering af vand i Odense er beskrevet i kommuneplan 2020. Klimatilpasning og vandhåndtering skal tænkes ind i den fremtidige udvikling af byen.


Kommunen har også en klimaplan fra 2010 med fokus primært på CO2. Der arbejdes for øjeblikket med at formulere en ny klimaplan. Den nye klimaplan vil ligeledes have fokus på CO2.


I 2014 blev der vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo. Indsatsplanen er gældende fra 2014-2022. Indsatsplanen har været medvirkende til, at der har været stor fokus på bekæmpelse af bjørneklo. Der er samtidig indført en driftweb, hvor borgere kan indberette fund af bjørneklo, som kommunen derefter følger op på.


Ud over de nævnte planer arbejdes der ligeledes med en række enkelte initiativer:

  1. Der er gennem de seneste år og indtil 2021 afsat ekstra midler til at kortlægge gartneriernes afløbsforhold med henblik på at stoppe problematisk udledning af spildevand, der blandt andet kan indeholde pesticider.
  2. Der etableres vådområder for at reducere kvælstofudledningen til Odense Fjord.
  3. Den grønne drift er opmærksom på principperne i Vild med vilje.
  4. Der arbejdes med skovrejsning flere steder i kommunen. Nogle steder er der rejst ny skov (Elmelund og Brylle), andre steder er man stadig i de indledende faser. Skovrejsning bidrager både til beskyttelse af vores grundvand samt forøgelse af kommunens natur/skovareal og på sigt en højere biodiversitet.


I By- og Kulturforvaltningen arbejdes der som beskrevet med en række planer og initiativer, der er med til at sætte retningen for, hvad vi vil med natur og miljø i Odense Kommune.


At få udarbejdet en samlet naturpolitik for kommunen vil kræve en indgående kortlægning af de forskellige emner, der ønskes samlet i politikken. Det vurderes, at der skal laves kortlægninger som den, der netop er sat i gang i forhold til biodiversitet. Processen vil også undervejs skulle involvere borgere, virksomheder, forskellige interessenter og kommunens Grønne Råd.


Til opgaven med at formulere og udarbejde en naturpolitik vurderes der behov for en ekstern konsulent samt ét internt årsværk, hvilket vil ligge i et forventeligt leje af ca. 800.000 kr. Opgaven forventes at ville tage op mod ét til halvandet år.


BESLUTNING

Gruppe Ø fremsætter følgende ændringsforslag:


"Byrådet beder By- og Kulturforvaltningen undersøge muligheden for at lave en naturpolitik, som ikke griber ind i budgettet, med inspiration fra andre kommuner og med inddragelse af Grønt Råd og relevante interesseorganisationer."


Gruppe Ø stemmer for ændringsforslaget.


De øvrige partier stemmer imod.


Ændringsforslaget er dermed forkastet.


Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.


Gruppe Ø stemmer imod.


 

7. Forslag fra Gruppe V vedr. forældrebetaling. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
E. Initiativretssager
Åbent - 00.01.00-A00-134-20
Initiativretsforslag

Med henvisning til § 2, stk. 2, i Forretningsordenen for Børn- og Ungeudvalget ønsker Christoffer Lilleholt og Venstre følgende forslag optaget på dagsordenen for Børn- og Ungeudvalgets møde den 28. april 2020.


Forældre skal ikke betale kommunen for selv at passe deres børn

Grundet Corona krisen har forældre i Odense Kommune ikke kunnet få passet deres børn, men de har dog alligevel skullet betale for pasningen hos kommunen. Det er ikke fair, specielt ikke i en tid, hvor mange odenseanere mister deres job eller går ned i tid og løn.


Ved andre ydelser som hotelophold, vareindkøb eller oplevelser er reglerne meget klare. Hvis du ikke får din ydelse, er du berettiget til at få pengene tilbage. Det mener vi også skal gælde her.


Indstilling fra forslagsstiller

Venstre foreslår derfor, at Børn- og Ungeudvalget beder Børn- og Ungeforvaltningen fremlægge en sag, som indeholder:


  1. En beregning af prisen på at betale for det antal dage, forældre ikke har kunnet sende deres børn i daginstitution, SFO mv. på tværs af forældre- og egenbetaling på hele skole- og dagtilbudsområdet.


  1. Et grundlag for, at der kan skrives et fælles brev på vegne af hele Børn- og Ungeudvalget til ministeren og ordførerne omkring problemstillingen ved, at de har lukket institutionerne, men kommunerne stadig har udgifterne. Heri opfordres ministeren til, at staten bidrager med midler.


Børn- og Ungeudvalget, den 28. april 2020:


Udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt, Marlene Ambo-Rasmussen, Pernille Bendixen og Abdirashid Abdi stemmer for indstillingen.


Rådmand Susanne Crawley Larsen og udvalgsmedlemmerne Tim Vermund og Hjalte Daniel Hansen stemmer imod indstillingen.


Børn- og Ungeudvalget godkender forslaget.


Rådmand Susanne Crawley Larsen og udvalgsmedlemmerne Tim Vermund og Hjalte Daniel Hansen bruger deres standsningsret og beder om, at sagen sendes videre til afgørelse i byrådet, jf. styrelseslovens § 23.


Økonomiudvalget, den 6. maj 2020:


Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


Borgmesterforvaltningen fremlagde notat om praksis i 6-byerne og oplyste følgende i mødet: (Notatet vedlægges som bilag til sagen.)


I forhold til indstillingspunkt 1 har Børn- og Ungeforvaltningen allerede i sagsfremstillingen givet et løst estimat på, at en tilbagebetaling af forældrebetaling for det antal dage, der har været lukket i dagtilbud og SFO, frem mod genåbningen forventes at koste i omegnen af 19 mio. kr.


I forhold til indstillingspunkt 2 indgik regeringen og alle Folketingets partier den 22. april 2020 en aftale om forældrebetaling under genåbning (COVID-19). I aftalen står der blandt andet, at merudgifter forbundet med genåbning af dagtilbud, SFO mv., herunder reduktion i forældrebetalingen efter den 15. april, vil indgå i en samlet forhandling med KL og regeringen. Kompensationen gives til kommunerne under ét og omfatter merudgifter frem til den 11. maj svarende til genåbningsperioden. Eventuelle udgifter til reduceret forældrebetaling i kommunerne før den 15. april vil ikke blive kompenseret. Kommunerne vil derfor få kompensation for merudgifter, herunder reduktion i forældrebetalingen fra den 15. april til den 11. maj, men ikke for perioden før den 15. april.


Aftalen gælder således for de børn, som Odense ikke har kunnet stille et pasningstilbud til rådighed for i genåbningsperioden. I genåbningsperioden har langt de fleste børn i Odense haft mulighed for et pasningstilbud. Åbningstiden i Odense i dagplejen har været reduceret med 2 timer ugentligt med henblik på at sikre rengøring. Der har været nødpasning i et par dage inden den fulde genåbning, og endelig har tre Ungdomscenter-aktivitetssteder i Nord været lukket. Tilbagebetalingsbeløbet til den enkelte forældre for det enkelte barn forventes derfor at være relativt beskedent, og de administrative ressourcer hertil vil formentlig overskride kompensationen. Børn- og Ungeforvaltningen er i gang med at opgøre disse beløb.


Borgmesteren fremsatte på denne baggrund følgende forslag til beslutning:


A. Økonomiudvalget kan ikke anbefale indstillingspunkt 1 i initiativretssagen, idet de ønskede oplysninger nu foreligger, og idet dette nu er oplyst af Børn- og Ungeforvaltningen.


B. Økonomiudvalget kan ikke anbefale indstillingspunkt 2 i initiativretssagen, idet regeringen og alle Folketingets partier den 22. april 2020 har indgået en aftale om forældrebetaling under genåbning (COVID-19).


C. Økonomiudvalget anbefaler, at spørgsmålet om tilbagebetaling under genåbning genoptages politisk, hvis der i Odense Kommunes egne tilbud opstår kapacitetsproblemer, således at der ikke kan tilbydes et pasningstilbud.


Økonomiudvalget godkender borgmesterens forslag til beslutning.


Rådmand Jane Jegind stemmer for punkt A og C og stemmer imod punkt B.



Forvaltningens belysning

Byrådet eller udvalget har ikke tidligere truffet beslutning om emnet, og der pågår heller ikke et arbejde vedrørende dette, som endnu ikke er fremlagt.


Sagen hører hjemme under Børn- og Ungeudvalget. Hvis udvalget ønsker at arbejde videre med forslaget, kan forvaltningen præsentere sin bearbejdning af initiativretsforslaget på udvalgsmødet den 12. maj 2020.


I forhold til indstillingspunkt 1 fik Børn- og Ungeudvalget på mødet oplyst et løst estimat over, hvad udgiften forventes at udgøre, hvis forældrebetalingen skal tilbagebetales i den periode, hvor der har været lukket og frem mod genåbningen, hvor det for dagtilbud estimeres at koste 12 mio. kr. og for SFO 7 mio. kr.

Der er som nævnt tale om et løst estimat, der kan give et overordnet pejlemærke.