Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 25. september 2019 kl. 17:00
i Byrådssalen

 

Maria Brumvig deltog ikke i behandlingen af punkt 10 pga. inhabilitet.

 

 

Mødet hævet kl. 20.07.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Uglehøjen, Højby, Fysisk helhedsplan
2 Kommuneplantillæg nr. 91 for udvidelse af aflastningscenter SØ til offentlig høring
3 Nyt restaurationsregulativ
4 Fjordens Dag
5 Grundlovsceremoni for nye statsborgere
6 Ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt. Grundlovsceremoni for nye statsborgere, 1. behandling
7 Flytning af Sundhedssekretariatet
8 Beskæftigelses- og Socialforvaltningens forslag til nye forsøg under Frikommuneforsøg III
9 Investeringsprojekt under Den sidste Vollsmoseplan
10 Meddelelse fra et byrådsmedlem om fravær i en periode. Indkaldelse af stedfortræder
E. Initiativretssager
11 Forslag fra byrådsgruppe C, O og V - Forbedring af erhvervsklimaet i Odense
12 Forslag fra byrådsgruppe Ø og Å - Etablering af flyttekæder indenfor Vollsmose i forbindelse med genhusning af borgere i nedrivningstruede bygninger

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Uglehøjen, Højby, Fysisk helhedsplan
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.00-P20-3-19
RESUMÉ

Civica har ansøgt om kommunal godkendelse af en fysisk helhedsplan for den almene boligafdeling Uglehøjen i Højby med 20 familieboliger og 2 ungdomsboliger.

 

En fysisk helhedsplan er en samlet løsning af en afdelings bygningsmæssige problemer. Afdelingen har problemer med tagkonstruktion, vinduer, døre mv. Afdelingen har en høj husleje og en meget anstrengt økonomi, hvorfor den ikke selv har råd til at finansiere renoveringen. Der er dog ikke udlejningsproblemer i afdelingen.

 

Civica foreslår at ombygge de to ungdomsboliger til en familiebolig, da ungdomsboligerne ikke er populære og dermed har stor fraflytning. Dette belaster afdelingens økonomi.

 

Det er en betingelse for helhedsplaner, at kommunen stiller garanti for realkreditlånene og bidrager med kapitaltilførsel.

 

Garantien forventes at blive under 800.000 kr. på de støttede lån svarende til under 17 % af de støttede lån, hvoraf Landsbyggefonden giver sikkerhed for halvdelen af et eventuelt tab på garantiforpligtelsen (også kaldet regaranti). Der forventes ikke behov for garanti på de ustøttede arbejder. Kommunens andel af kapitaltilførsel udgør 100.000 kr.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Renovering af boliger har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor renoveringen foregår.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Den fysiske helhedsplan for afdeling Uglehøjen.
  2. Kommunal garanti for realkreditlån på op til 800.000 kr.
  3. Kapitaltilførsel på 100.000 kr. Kapitaltilførslen afholdes inden for By- og Kulturudvalgets egen ramme af driftsmidler til Støttet Byggeri.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

En fysisk helhedsplan er en meget gennemgribende renovering af en almen boligafdeling. Den støttes af Landsbyggefonden, som er en fond for almene boliger og oprettet ved lov. Fonden finansierer sine aktiviteter ved, at lejerne i den almene sektor betaler ind til fonden (afdelingerne betaler ydelserne, efter at de oprindelige lån er tilbagebetalt).

 

Om afdelingen

Afdelingen, som består af 20 familieboliger og 2 ungdomsboliger, er opført i 1990 og danner rammen om et socialt fællesskab med et overdækket atrium i midten. I denne er der et fælleshus med festlokale, køkken, træningssal og overdækket terrasse.

 

Boligerne på mellem 72 og 107 m2 er i to plan, og de to familieboliger på 58 m2 er i ét plan. Ungdomsboligerne er på 27 m2 og ligger i atriet.

 

Helhedsplanens indhold

Der er konstateret følgende problemer i afdelingen: Atriumtaget er utæt og danner kondens, altanerne, der er udført i træ, har fået konstateret råd, vinduer og døre er udtjente og skal skiftes, og ventilationsanlæg virker ikke optimalt.

 

Disse forhold rettes op. Desuden bliver atriet malet, og boligerne får ny gulvbelægning.

 

Haveanlægget er dårligt vedligeholdt og tilfældigt anlagt, så dette nyanlægges.

 

Det har vist sig uhensigtsmæssigt med de to ungdomsboliger på 27 m2 i afdelingen, så disse ombygges til en familiebolig på 69 m2.

 

Helhedsplanens omfang

Boligerne renoveres som ovenfor nævnt, og omkostningerne, der i alt beløber sig til 9.900.000 kr., fordeler sig således på de enkelte bygningsdele:

 

Emne

Støttede arbejder

Ustøttede arbejder

Tag og facade – samlet

1.500.000

1.000.000

Vinduer, døre og altaner - samlet

1.400.000

1.000.000

Fundament og kælder - samlet

1.000.000

 

Teknisk anlæg - samlet

800.000

700.000

Øvrige bygningsdele

 

2.400.000

Byggeplads mv.

100.000

 

I alt

4.800.000

5.100.000

Egenfinansiering

 

650.000

Heraf lånefinansieres

4.800.000

4.450.000

Ydelsesprocent på lånene pr. år

3,6 %

7,0 %

 

 

Støttede lån fra Landsbyggefonden – fordelt på arbejder

 

Emne

Støttede arbejder

Opretning

3.500.000

Ombygning/sammenlægning

700.000

Miljø

600.000

I alt:

4.800.000

 

Landsbyggefonden yder støttede lån efter en række kriterier til forskellige arbejder. Hovedkriteriet er sikring af bygningerne, hvilket vil sige nødvendig facaderenovering, ventilation og lignende samt indretning af tilgængelighedsboliger og ombygning/sammenlægning af boliger, som hovedsageligt betales med støttede lån.

 

Almindelig udskiftning, vedligeholdelse, forbedringer og modernisering betales hovedsageligt med ustøttede lån (kreditforeningslån).

 

Ydelsen på de støttede lån er ca. 3,6 % af lånebeløbet inkl. bidrag i årlig udgift. Endvidere kan der opnås løbende driftsstøtte fra Landsbyggefonden til nedbringelse af huslejen.

De ikke-støttede arbejder finansieres med almindelige kreditforeningslån, egne midler og kapitaltilførsel.

 

Husleje

Landsbyggefonden sikrer, at huslejen holdes på et niveau, hvor boligerne kan lejes ud. I dette tilfælde holdes huslejen uændret på i gennemsnit 920 kr. pr. m2 pr. år i 2019-priser. Det er på niveau med nybyggede almene boliger og en 3-værelses lejlighed på 78 m2 koster p.t. 6.042 kr. pr. måned.

 

Årsagen til den høje husleje er de oprindelige lån, at konstruktionen med atriet giver høje driftsudgifter, og at de oprindelige byggefejl giver høje vedligeholdelsesudgifter. Når efterslæbet på vedligeholdelse og afhjælpning af byggeskader bliver udbedret, forventer Civica, at de nuværende vedligeholdelsesudgifter vil være tilstrækkelige til at opretholde standarden uden huslejestigning.

 

Da huslejen er uændret, vil det derfor ikke medføre øgede udgifter for kommunen til huslejestøtte.

 

Øvrige forhold

Udarbejdelsen af helhedsplanen begyndte i 2017 og blev vedtaget af beboerne med 100 % af stemmerne på et beboermøde den 19/6 2019. Her fik beboerne mulighed for at få overblik over, hvad helhedsplanen vil betyde for deres huslejer og boligforhold. Byggeriet forventes igangsat og afsluttet i 2021.

 

Der vil ikke være behov for genhusning i byggeperioden.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at den fysiske helhedsplan er nødvendig for afdelingen.

Der skal under alle omstændigheder foretages omfattende renoveringer, men uden støtte fra Landsbyggefonden vil huslejen – og dermed udgiften til boligstøtte – stige væsentligt, hvilket vurderes at ville udløse ledige boliger i afdelingen. Helhedsplanen handler grundlæggende om fremtidssikring af boligerne, så der ikke skal foretages større renoveringer de næste mange år.

 

Lovhjemmel

Fysiske helhedsplaner bliver gennemført i henhold til Lov om almene boliger mv., kapitel 7.

 

ØKONOMI

Kapitaltilførsel

Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på 500.000 kr. Odense Kommune, boligorganisationen og realkreditinstituttet bidrager med hver 1/5, og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Odense Kommunes bidrag udgør således 100.000 kr.

 

Odense Kommunes bidrag foreslås finansieret inden for driftsrammen under By- og Kulturudvalget til ydelsesstøtte for almene boliger. Kapitaltilførslen forventes gennemført i 2020.

 

Garanti for realkreditlån

Helhedsplanen forventes at koste op til ca. 9.900.000 kr., hvoraf ca. 4.800.000 kr. finansieres med støttede lån fra Landsbyggefonden, ca. 4.450.000 kr. med ustøttede lån og egenfinansiering på 650.000 kr.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien. For den del af finansieringen, der vedrører støttede lån, ydes der 50 % regaranti fra Landsbyggefonden. Det vil sige, at Landsbyggefonden skal refundere kommunen halvdelen af det tab, kommunen måtte lide, hvis garantien gøres effektiv over for kommunen.

 

Garantibetingelserne er sammensat, så det først er de støttede lån, der skal ydes garanti for. Der er indhentet en foreløbig vurdering af lånegarantien fra Realkredit Danmark som forudsætter, at kommunen yder en lånegaranti på under 800.000 kr. før regaranti – netto svarende til 400.000 kr. I den foreløbige vurdering vurderes der ikke at være behov for garanti på det ustøttede lån.

 

Endelig beregning af garantierne sker ved projektets afslutning, hvor ejendommen igen værdiansættes.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme, men en godkendelse indebærer, at kommunen påtager sig en økonomisk risiko.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at risikoen er minimal, idet garantien kun kommer til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet.

 

Den eksisterende gæld i afdelingen er på ca. 1.800.000 kr. svarende til 1050 kr. pr. m2. Efter renoveringen vil den samlede gæld blive ca. 6500 kr. pr. m2.

 

 

2. Kommuneplantillæg nr. 91 for udvidelse af aflastningscenter SØ til offentlig høring
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.15-P15-1-19
RESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 24/1 2019 at igangsætte en forhøring for et tillæg til kommuneplanen, som giver mulighed for at udvide butiksområdet ved Rosengårdcentret, IKEA mv. uden at ændre de fysiske rammer.

 

Med kommuneplantillægget er der skabt plangrundlag for, at eksisterende butikker i området fremadrettet kan anvendes til butiksformål i form af såkaldte særlige udvalgsvarebutikker.

 

Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som ændrer kommuneplanens overordnede retningslinjer og de relevante rammeområder med angivelse af præcise butiksarealer for de eksisterende butikker. Der har været afholdt otte ugers forhøring.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag, da der ikke gives mulighed for at øge butiksarealet. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at der igangsættes en 8 ugers høring for et forslag til kommuneplantillæg for udvidelse af aflastningscenter SØ.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Erhvervsområdet vest for Rosengårdcentret er afgrænset af Munkerisvej, Stærmosegårdsvej, Rødegårdsvej og Gørtlervej. Området er i dag udlagt til erhvervsformål, hvor butikker er tilladt på grundlag af Odense Kommunes fortolkninger af, hvad der kan etableres i erhvervsområder.

 

Butikkerne er etableret over en periode fra 1990’erne til 2018, hvor området har udviklet sig gradvist fra et traditionelt erhvervsområde til et område med dominans af større butikker, såkaldte boksbutikker og butikker med ”særligt pladskrævende varegrupper” (eksempelvis biler og byggemarkeder). Der er etableret 41.089 m2 butiksareal i området med en omsætning på 500 mio. kr. alene i kategorien "øvrige udvalgsvarer". Herudover er der omsætning i butikker, der forhandler biler, møbler og byggemarkeder.

 

Området fungerer i dag som et supplement til butiksområdet omkring Rosengårdcentret, IKEA og Bilka byen, der i kommuneplanen er udpeget som et samlet aflastningscenter.

 

Fakta om begreber om butikscentre i kommuneplanen

  • Boksbutikker er større butikker for eksempel thansen, Elgiganten, JYSK og lignende, som ofte er placeret udenfor bymidterne. Boksbutikker handler med varer i den særlige kategori "øvrige udvalgsvarer" for eksempel isenkram, elektronik, babyudstyr mv.
  • Butikker til "særligt pladskrævende varer" er butikker, der handler med biler, byggemarkeder, møbler, campingudstyr mv.
  • Et aflastningscenter til en bymidte er et område, der i en kommuneplan er udpeget til at indeholde store butikker, der ikke er plads til i bymidten.

 

En planlovsændring i 2017 har givet mulighed for udvidelse af aflastningscentre igen. I denne sag giver denne mulighed for at udvide aflastningsområde SØ til at omfatte dette erhvervsområde og skabe et éntydigt plangrundlag for den fremtidige administration af lokalplaner og byggesager i området i overensstemmelse med områdets faktiske anvendelse til butiksformål.

 

Byrådet besluttede den 24/1 2019 at igangsætte en forhøring for et kommuneplantillæg, der kan give mulighed for, at de eksisterende 23 butikker i området på samme areal kan anvendes til den særlige butikskategori ”øvrige udvalgsvarer”. Dette uafhængigt af den specifikke butiksanvendelse i dag.

 

 

Der har været afholdt 8 ugers forhøring, hvor der indkom 6 bemærkninger. De indkomne høringssvar omhandler følgende:

  • Detailhandelskonsekvenser for andre kommuner.
    Dette er belyst i vedlagt detailhandelsredegørelse.
  • Områdets afgrænsning - som ønskes udbredt til et større område.
  • Butiksanvendelsens udbredelse - som ønskes udbredt til almindelige erhvervsejendomme.
    Dette forhold kan ikke indarbejdes inden for rammen for planlægningen, som blot "godkender eksisterende butiksarealer".
  • Byomdannelse - for et område udenfor kommuneplantillæggets afgrænsning.
    Dette forhold behandles i forbindelse med kommuneplanrevision 2020.

  

Der har i høringsperioden været afholdt informationsmøde for berørte butiksdrivende og grundejere i området.

 

Kommuneplanforslagets indhold

Planloven indeholder krav om, at der i forbindelse med en planlægning for udvidelse af aflastningscentre skal udarbejdes en supplerende analyse af detailhandelen, som i detaljer beskriver konsekvenserne for andre butiksområder og oplandets butiksforsyning. COWI har udarbejdet vedlagte redegørelse, der konkluderer, at den foreslåede udvidelse uden øgning af eksisterende butiksarealer – alene med mulighed for ændring af varesortiment ikke ændrer væsentligt ved detailhandelen.

 

Der er udarbejdet vedlagte forslag til kommuneplantillæg, som konsekvensretter kommuneplanens overordnede bestemmelser for detailhandel samt udlægger et nyt rammeområde for planområdet med bestemmelser for, hvor store butiksarealer de enkelte ejendomme kan etablere.

 

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget.

 

Trafikale forhold

Området og dets trafikale infrastruktur blev planlagt og udviklet som erhvervsområde i 1960’erne med et vej- og stisystem, der alene kunne understøtte denne funktion. Områdets udvikling til butiksområde med dertil hørende store kundestrømme har afledt store trafikale udfordringer for områdets samlede funktionalitet. Rødegårdsvej er byens mest befærdede cykelsti, der forbinder midtbyen med SDU, nyt OUH og Cortex Park.

 

Mange forskellige typer af trafikanter anvender derfor området med disse primære udfordringer til følge:

  • Trafikmængden giver fremkommelighedsproblemer for biltrafik til og fra området. Især i krydset Rødegårdsvej/Tagtækkervej sker der tilbagestuvning af biler ud på Ringvejen.
  • Krydset Tagtækkervej / Rødegårdsvej er udpeget som det mest uheldsbelastede kryds i Odense Kommune (i perioden 2013-2017). Der henvises til drøftelsessag på By- og Kulturudvalgets møde den 20/8 2019.
  • Områdets interne vej- og stistruktur skal revideres i forhold til at optimeres til dets faktiske anvendelse og trafikstrømme.

 

Forvaltningen har igangsat arbejdet med at forbedre områdets trafikale udfordringer. Dette behandles blandt andet i Handlingsplan for mobilitet og byrum under #36 - Færre uheldsbelastede steder, hvor forvaltningen arbejder med at gøre krydset Rødegårdsvej/Tagtækkervej mere trafiksikkert og øge fremkommeligheden. Ligeledes etableres en cykelsti på Gørtlervej, så cykelforholdene på denne strækning bliver forbedret.

 

Løsningsforslaget for områdets trafikale udfordringer blev behandlet af By- og Kulturudvalget den 20/8 2019.

 

Derudover er der i Handlingsplanen for mobilitet og byrum #27 Flere Supercykelstier planer om at etablere en cyklisttunnel på Rødegårdsvej under Munkerisvej. Formålet er at skabe bedre cykelfaciliteter på supercykelstien mellem midtbyen og campus og forbedre fremkommeligheden i krydset Munkerisvej/Rødegårdsvej.

 

Forslag til kommuneplantillæg er ikke i konflikt med disse projekter, men omvendt heller ikke afhængig af, at de gennemføres.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Med forslaget til kommuneplantillæg sker der reelt en fastfrysning af de eksisterende butikkers areal i erhvervsområdet vest for Rosengårdcentret. I den udarbejdede detailhandelsredegørelse vurderes dette ikke at ændre styrkeforholdet mellem butikkerne i bymidten og Odense SØ eller oplandet væsentligt.

 

Kommuneplantillægget vil efter dets eventuelle endelige vedtagelse blive fulgt op med udarbejdelse af en lokalplan. Det er aktuelt, fordi der i erhvervsområdet er flere konkrete ønsker om udvikling af ejendomme.

 

Et kommuneplantillæg for udvidelse af aflastningscenter SØ skal i 8 ugers offentlig forhøring, hvor offentligheden i bred forstand, myndigheder, nabokommuner, foreninger og borgere og virksomheder med interesser i detailhandelsudviklingen får mulighed for at fremsætte idéer og synspunkter.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

3. Nyt restaurationsregulativ
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 09.00.00-G01-7-18
RESUMÉ

I 2000 godkendte Odense Byråd et restaurationsregulativ, som skal sikre ensartede og klare miljøregler for restaurationsbranchen i Odense Kommune. Regulativet hjælper restaurationer med at få et overblik over krav, der stilles til støj, lugt, affald m.m. Regulativet, der har sit udspring i Miljøbeskyttelsesloven, bør opdateres, så det justeres ind efter nuværende lovgivning, og praksis præciseres.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Restaurationsregulativet vil gøre det lettere for nyetablerede restaurationer og lignende at se de relevante krav til etablering i Odense Kommune. Regulativet forebygger genesager, fordi alle miljøregler er tydelige allerede ved etablering. Naboer kan ligeledes orientere sig om, hvilke regler der gælder.  

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender "Regulativ om miljøkrav til restaurationer".

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir deltog ikke i mødet.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I 2000 blev det nuværende "Regulativ om miljøkrav til restaurationer" godkendt af Odense Byråd. Formålet med regulativet er at sikre ensartede og klare miljøregler for restaurationsbranchen i Odense Kommune og gøre det lettere for branchen at få et overblik over gældende krav.

 

Regulativet gælder både nye og eksisterende restaurationers miljøforhold i forbindelse med indretning og drift. Der er sket ændringer af både lovgivning og adfærd siden 2000. Regulativet bør derfor opdateres og præciseres, så det er mere tidssvarende. Der er eksempelvis sket ændringer omkring mængden af udeservering. Begrebet rygecaféer er ligeledes kommet til, siden restaurationsregulativet blev udarbejdet.

 

I det opdaterede regulativ er der bl.a. sket præciseringer omkring:

 

  • Krav til ventilationsanlæg.
  • Krav omkring fedtudskiller og ansøgningsproces for spildevand. Dette er ikke noget nyt tiltag, men nu henvises der også til kravene i restaurationsregulativet for at sikre, at flere restaurationer får installeret fedtudskiller fra starten.
  • Regler for udendørs musik ved restaurationer er hentet fra Regulativ om udendørs brug af musik og lydanlæg, som By- og Kulturudvalget vedtog i september 2017.
  • Det er præciseret, at dokumentation for støj fra restaurationer også omfatter støjende anlæg.
  • Det er præciseret, at restaurationer, der vil have mere end svag baggrundsmusik, skal dokumentere, at de overholder støjgrænserne mv. inden ibrugtagning.

 

Der er ikke foretaget så væsentlige ændringer i forhold til gældende praksis, at forvaltningen finder det nødvendigt at foretage en egentlig høring i forbindelse med vedtagelsen af det nye regulativ. Opdateringen har været forelagt samarbejdspartnere i den offentlige forvaltning, herunder politi og bevillingsnævn.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

4. Fjordens Dag
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-841-19
RESUMÉ

Med henvisning til § 3 i byrådets forretningsorden valgte Alternativet Odense på byrådsmødet den 26/6 2019 at foreslå, at der årligt bevilges 300.000 kr. til en eventkoordinator til Fjordens Dag.

 

Odense Byråd besluttede i forlængelse heraf at oversende sagen til behandling i By- og Kulturudvalget og Børn- og Ungeudvalget, hvorefter sagen forelægges til endelig beslutning i byrådet.

 

Nedenstående sag forelægges således henholdsvis Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget den 3/9 2019.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Fjordens Dag er med et årligt besøgstal på 20.000-40.000 personer, ca. 150 involverede aktører og ca. 200 arrangementer et involverende og udadvendt arrangement, som med fokus på glæden ved naturen samt FN’s 17 verdensmål fremmer borgeres trivsel.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg: 

  1. Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender, at der ikke afsættes ressourcer til ansættelse af en eventkoordinator, og at Fjordens Dag fremover fortsætter på et reduceret niveau.
  2. By- og Kulturforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at udvalget fortsat bevilger 100.000 kr. til arrangementet Fjordens Dag. Bevillingen gives over en 3-årig periode (2020-2022) til konkrete aktiviteter under arrangementet under forudsætning af, at disse lever op til Odense Kommunes Kulturpolitik. Bevillingen er ikke afhængig af tilskuddet på 300.000 kr. til en eventkoordinator.

 

Børn- og Ungeudvalget:

Udvalgsmedlemmerne Mark Grossmann og Abdirashid Abdi stemmer imod indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mark Grossmann bemærker, at Venstre ønsker, at Ungdomsskolen fortsat tilsikrer en koordinator.

 

Rådmand Susanne Crawley Larsen og udvalgsmedlemmerne Hjalte Daniel Hansen, Tim Vermund og Pernille Bendixen stemmer for indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingens punkt 1.

 

Udvalgsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

By- og Kulturudvalget godkender indstillingens punkt 2.

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell stemmer imod indstillingens punkt 1, idet de mener, at Ungdomsskolen fortsat skal tilsikre en koordinator.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe CVØÅ stemmer imod indstillingens pkt. 1, idet de mener, at Ungdomsskolen fortsat skal tilsikre en koordinator.

 

SAGSFREMSTILLING

Fjordens Dag er et af Danmarks største naturarrangementer og afholdes hvert år den 2. søndag i september.

 

Formålet med Fjordens Dag er at bane vejen til gode naturoplevelser og fremme et bæredygtigt forhold mellem fynboerne og de nordfynske fjorde samt at gøre bosættelse i fjordområdet attraktivt og eftertragtet – et sted, hvor man har gode muligheder for at leve en aktiv tilværelse.

 

Fjordens Dag startede i 1991 som et meget lille projekt under daværende Korsløkke Ungdomsskole. Fjordens Dag er fortsat en naturlig og integreret del af UngOdenses virke, ligesom ungdomsskolen har en bred vifte af øvrige naturaktiviteter, herunder Grejbank Fyn, kurser og friluftsaktiviteter for 11-18-årige, administration af Naturskolen på Vigelsø, en naturvejleder (betalt af Friluftsrådet), projekt ”Fynboerne ud til fjorden” (finansieret af Nordea Fond) samt drift af den 3. skolehave i Odense. UngOdense betragter Fjordens Dag som en aktivitet, der giver gode muligheder for, at børn og unge kan komme ud og opleve fjorden og de forskellige naturaktiviteter.

 

Siden opstart har Fjordens Dag vokset sig til et stort og udadvendt arrangement for de 3 fjordkommuner Odense, Kerteminde og Nordfyn, og i år afvikles Fjordens Dag for 29. gang.

 

Fjordens Dag planlægges og afvikles i Odense Kommune af Børn- og Ungeforvaltningen (UngOdense) med et årligt tilskud fra By- og Kulturforvaltningen.

 

Fjordens Dag finansieres af tilskud fra By- og Kulturforvaltningen, Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune samt gennem eksterne sponsorater. Hertil kommer de ressourcer, UngOdense selv har bidraget med i forbindelse med planlægning og afholdelse af Fjordens Dag.

 

Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune er fortsat indstillet på at yde hver 50.000 kr. til arrangementet. Den nuværende aftale med By- og Kulturforvaltningen om et tilskud på 100.000 kr. ophører med 2019.

 

Planlægning og afvikling af Fjordens Dag er gennem tiden for en stor dels vedkommende blevet varetaget af forskellige ”ekstraordinære medarbejdere” (ansatte i fleks- og seniorjob, jobtræning og praktikanter), hvilket har været omkostningsneutralt for ungdomsskolen og har givet mulighed for at udvide Fjordens Dag med aktiviteter, der ellers ikke ville have kunnet gennemføres. Antallet af sådanne ordninger er i dag begrænset. På baggrund af store besparelser på ledelse og administration de senere år har ungdomsskolen effektiviseret og omlagt sin organisation. Det medfører bl.a., at den lederstilling, der bl.a. har haft til opgave at varetage den overordnede ledelse af arrangementet, nedlægges. Derfor har ungdomsskolen ikke længere mulighed for at planlægge og afvikle Fjordens Dag på samme niveau som tidligere.

 

Ungdomsskolen har løbende drøftet fremtiden for Fjordens Dag med relevante parter, og diverse muligheder er afsøgt. Hverken Kerteminde Kommune eller Nordfyns Kommune ønsker at overtage koordinationsopgaven, og det samme gælder Miljøets Folkemøde, som Fjordens Dag i år samarbejder med.

 

I 2019 gennemføres Fjordens Dag nogenlunde på samme niveau som tidligere og med en styrkelse af miljøprofilen i forhold til integrering af Miljøets Folkemøde i aktiviteterne på Stige Ø. Men såfremt der ikke tilføres ressourcer til aktiviteten, f.eks. varetagelse af koordineringsopgaven, vil arrangementet fra 2020 blive gennemført i reduceret omfang.

 

Forudsat at By- og Kulturforvaltningen fortsat årligt finansierer 100.000 kr. til Fjordens Dag, er det muligt at opstille følgende mulige fremtidsscenarier for Fjordens Dag:

 

A. En reduceret model

Fjordens Dag gennemføres i reduceret omfang. Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune gennemfører deres egen del, og der vil kun ske en helt overordnet koordinering. I Odense vil fokus være på Stige Ø og Seden Strandby.

 

B. Fortsættelse af nuværende niveau

Såfremt det besluttes at bevilge 300.000 kr. til en eventkoordinator til Fjordens Dag, vil arrangementet fortsætte som hidtil og med de nuværende aktivitetssteder. Der vil blive etableret et fælles kommunalt fremstød med Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune, og samarbejdet med Miljøets Folkemøde vil blive videreudviklet. Samtidig vil samarbejdet med foreninger og folkeskoler blive styrket, og også et samspil med Naturskolen på Vigelsø samt ungdomsskolens naturvejleder vil være en mulighed. 

 

Beslutter By- og Kulturudvalget ikke at forlænge deres tilskud på 100.000 kr., vil Fjordens Dag ikke længere kunne gennemføres.

 

ØKONOMI

Børn- og Ungeforvaltningen kan, jf. det igangværende budgetarbejde, ikke pege på en finansiering af et tilskud på 300.000 kr. til en koordinator til Fjordens Dag og foreslår derfor, at Fjordens Dag fra 2020 gennemføres på et reduceret niveau.

 

I By- og Kulturforvaltningen er der på budgetområde 2.3, Fritid og Kultur, afsat et årligt budget på 100.000 kr. til aktivitetstilskud i forbindelse med afholdelse af Fjordens Dag. By- og Kulturforvaltningen har indgået en aktivitetsaftale med Fjordens Dags sekretariat for perioden 1/1 2017 - 31/12 2019. Aftalen ophører uden opsigelse pr. 31/12 2019, medmindre parterne forinden har aftalt andet.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at der fortsat bevilges 100.000 kr. til arrangementet Fjordens Dag. Bevillingen gives over en 3-årig periode (2020-2022) til konkrete aktiviteter under arrangementet under forudsætning af, at disse lever op til Odense Kommunes Kulturpolitik. Bevillingen er ikke afhængig af, at der desuden bevilges et tilskud på 300.000 kr. til en eventkoordinator.

 

 

5. Grundlovsceremoni for nye statsborgere
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A26-2-19
RESUMÉ

For at opnå dansk statsborgerskab skal ansøger til dansk statsborgerskab deltage i en såkaldt grundlovsceremoni.

 

Grundlovsceremonien skal afholdes af kommunerne to gange om året.

 

Der skal med denne sag tages stilling til, under hvilket udvalg håndteringen af grundlovsceremonien skal ligge.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at afholdelse af grundlovsceremoni for ansøgere til dansk statsborgerskab forankres under Økonomiudvalget.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe Ø undlader at stemme.

 

SAGSFREMSTILLING

Det er blevet en betingelse for at opnå dansk statsborgerskab, at man deltager i en grundlovsceremoni. Til ceremonien skal ansøgeren til dansk statsborgerskab skrive under på at ville overholde grundloven mv.

 

Det er kommunerne, der skal afholde grundlovsceremonier, og de skal afholdes mindst to gange om året.

 

Ceremonien skal forestås af en repræsentant for Odense Byråd. Repræsentanten kan enten være en embedsmand eller en byrådspolitiker.

 

Til ceremonien skal repræsentanten for byrådet byde ansøgerne velkommen og sikre sig identiteten på de pågældende. Ansøgerne skal medbringe en blanket, som de har fået tilsendt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 

Hver enkelt ansøger skal herefter underskrive deres blanket under overværelse af repræsentanten fra byrådet. Herefter skal ansøgeren give hånd til repræsentanten for byrådet.

 

Det skal noteres, om betingelserne for underskrift er overholdt, og om ansøgeren har givet et håndtryk.

 

Der skal med denne sag tages stilling til, under hvilket udvalg håndteringen af grundlovsceremonien skal ligge.

 

Det er Borgmesterforvaltningens anbefaling, at afholdelse af grundlovsceremoni placeres under Økonomiudvalget. Det er endvidere Borgmesterforvaltningens anbefaling, at borgmesteren som formand for Odense Byråd får mulighed for at forestå grundlovsceremonien.

 

Hvis der skulle være ønske herom, kan grundlovsceremonien alternativt placeres under ét af de stående udvalg.

 

Uanset hvor opgaven placeres, vil foreståelsen af ceremonien kunne varetages af andre byrådsmedlemmer end borgmesteren. Ceremonien kan også varetages af embedsmænd.

 

Placeringen af opgaven bør fremgå af Odense Kommunes styrelsesvedtægt. Der vil blive udarbejdet særskilt sag herom.

 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

6. Ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt. Grundlovsceremoni for nye statsborgere, 1. behandling
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-888-19
RESUMÉ

Som følge af anden sag på dagsordenen om grundlovsceremoni for nye statsborgere bør Odense Kommunes styrelsesvedtægt ændres således, at det fremgår, hvilket udvalg der er ansvarlig for opgaven.

 

I sagen om grundlovsceremoni for nye statsborgere fremgår det, at opgaven skal forankres under Økonomiudvalget.

 

På den baggrund indstilles det, at grundlovsceremoni for nye statsborgere tilføjes til § 12, stk. 9, som en opgave under Økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning.

 

Styrelsesvedtægtens § 12, stk. 9 får herefter følgende ordlyd (ændringen er markeret med fed skrift)

 

"Stk. 9. Udvalget varetager endvidere den centrale forvaltning af følgende opgaver: IT, uddannelse, jura, statistik, erhvervsforhold, indkøb, venskabsbyer, internationale forhold, kommunal information, Stadsarkivet samt grundlovsceremoni for nye statsborgere."

 

Ændringer af styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i byrådet.

 

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender den foreslåede ændring og oversender sagen til 2. behandling.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ændringen af Odense Kommunes styrelsesvedtægt som beskrevet i sagsresuméet og oversender sagen til 2. behandling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe Ø undlader at stemme.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Flytning af Sundhedssekretariatet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-69-18
RESUMÉ

Der er store synergier imellem arbejdet med sundhed i henholdsvis Sundhedssekretariatet i Borgmesterforvaltningen og arbejdet med sundhed i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Derfor flyttes medarbejdere og budget til Sundhedssekretariatet samt midler til understøttelse af chefgruppen for sundhed fra Borgmesterforvaltningen og integreres i Ældre- og Handicapforvaltningen. Dette sker som led i de administrative reduktioner, der indgår i Økonomiudvalgets budgetforudsætninger i Budgetforslaget til Budget 2020. MED-involvering sker i overensstemmelse med vanlig praksis.

 

Fordi flere medarbejdere har opsagt deres job i Sundhedssekretariatet i den seneste tid, har Sundhedssekretariatet svært ved at løfte den nuværende opgaveportefølje. Det indstilles derfor, at Sundhedssekretariatet flyttes allerede pr. 1/10 2019.

 

De tværgående opgaver inden for sundhedsområdet henhører fortsat under Økonomiudvalget med rådgivning fra Sundhedsudvalget. Sundhedspuljer og den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsområde (KMF) vil ligeledes stadig henhøre under Økonomiudvalget. Der er derfor ikke behov for en ændring af kommunens styrelsesvedtægt.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender, at Sundhedssekretariatet samt midler til understøttelse af chefgruppen for sundhed flyttes fra Borgmesterforvaltningen og integreres i Ældre- og Handicapforvaltningen fra den 1/10 2019 og frem.

 

Ældre- og Handicapudvalget behandler punktet på udvalgets møde den 24/9 2019, hvorfor indstillingen først vil foreligge i mødet.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.  

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Den konkrete budgetflytning sker, i overensstemmelse med Økonomiudvalgets budgetbidrag, i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2020.

 

Sagen har ikke konsekvenser for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens forslag til nye forsøg under Frikommuneforsøg III
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-270-19
RESUMÉ

Den 12/10 2018 modtog landets kommuner en invitation fra daværende Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille om deltagelse i frikommuneforsøg III i perioden 2019-2023. Frikommuneforsøg lll er aftalt mellem KL og regeringen i Økonomiaftalen for 2019 og indgår som en del af Sammenhængsreformens spor om afbureaukratisering.

 

Alle fem forvaltninger i Odense Kommune har i interne processer drøftet mulige emner for frikommuneforsøg. Med denne sag indstiller Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fem forslag til frikommuneforsøg. De øvrige forvaltninger indstiller ikke forsøg.

 

På baggrund af invitationen har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen siden medio januar arbejdet med at forberede forsøg til deltagelse. Alle medarbejdere i forvaltningen har haft mulighed for at indsende forslag som mulige frikommuneforsøg. Forvaltningen har med afsæt i ministeriets krav til frikommuneforsøg samt ministeriets tilkendegivelse af særlig prioritet til forsøg, som indeholder ét af ministeriets forsøgstemaer, arbejdet videre med en række forsøg.

 

Fire forslag til forsøg fra medarbejdere og et netværksforslag fra Frederiksberg Kommune er udvalgt til politisk behandling.

 

Hvis udvalget og byrådet godkender forslagene, indsender forvaltningen dem til Social- og Indenrigsministeriet. Skal Odense deltage i netværksforslaget fra Frederiksberg, informerer forvaltningen Frederiksberg Kommune herom.

 

  1. Jobafklaringsforløb - fra to til tre år.

 

  1. Mindre kompleksitet ved sanktioner i Jobafklaringsforløb.

 

  1. Optimering af lægeattester ved første førstegang samtale på sygedagpengeområdet.

 

  1. Timebaseret opgørelse af forholdstalskravet i virksomhedspraktik for borgere langt fra arbejdsmarkedet.

 

  1. Underretning fra pensions- og forsikringsselskaber til offentlig myndighed om muligt socialt bedrageri (netværksforslag fra Frederiksberg Kommune).

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender frikommuneforslag til indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet:

 

  1. Jobafklaringsforløb - fra to til tre år.

 

  1. Mindre kompleksitet ved sanktioner i Jobafklaringsforløb.

 

  1. Optimering af lægeattester ved første førstegang samtale på sygedagpengeområdet.

 

  1. Timebaseret opgørelse af forholdstalskravet i virksomhedspraktik for borgere langt fra arbejdsmarkedet.

 

  1. Underretning fra pensions- og forsikringsselskaber til offentlig myndighed om muligt socialt bedrageri (netværksforslag fra Frederiksberg Kommune). 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget:

 

Indstillingspunkt 1: Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse:

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget understreger i forbindelse med behandling af indstillingspunkt 1, at forsøget skal bidrage til en hurtigere afklaring af borgerne, så langt de fleste borgere bliver afklaret inden for tre år. Målet er, at borgerne samlet set får en hurtigere afklaring og er i kortere forløb. Udvalget præsenteres den 24/9 for konkrete mål (inkl. baseline) og får herefter halvårligt en status på udviklingen i de konkrete mål. 

 

Indstillingspunkt 2: Rådmand Brian Dybro og udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley Larsen, Michael Eskamp Witek, Nazim Gürkan og Reza Javid stemmer imod.

 

Udvalgsmedlemmerne Tommy Hummelmose og Christoffer Lilleholt tager forbehold.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler dermed ikke indstillingen.  

 

Indstillingspunkt 3: Rådmand Brian Dybro og udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley Larsen, Michael Eskamp Witek, Nazim Gürkan og Reza Javid stemmer imod forvaltningens indstilling.

 

Udvalgsmedlemmerne Tommy Hummelmose (C) og Christoffer Lilleholt (V) stemmer for forvaltningens indstilling med følgende tilføjelse:

I forlængelse af frikommuneforsøget foreslår Venstre og Konservative, at kommunens sociallæger udarbejder en række kriterier, som jobrådgiverne skal anvende i deres vurdering af, om der i det konkrete borgertilfælde er behov for en lægeattest. Samt en yderligere kvalificering af en liste af sygdomme, der ikke vil kræve en indhentning af lægeattest.

 

Cæcilie Crawley Larsen (A), Michael Eskamp Witek (A), Nazim Gürkan (A), Brian Dybro (F) og Reza Javid (Ø) stemmer imod ændringsforslaget.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler dermed ikke indstillingen. 

 

Indstillingspunkt 4: Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse:

 

Der kan dog maksimalt være tre borgere, som tæller for én fuldtidspraktik. Hvis forsøget godkendes, skal det implementeres i samspil med arbejdsmarkedets parter via Dialogforum. 

 

Indstillingspunkt 5: Reza Javid (Ø) stemmer imod.

 

Cæcilie Crawley Larsen (A), Michael Eskamp Witek (A), Nazim Gürkan (A), Tommy Hummelmose (C), Brian Dybro (F), ) og Christoffer Lilleholt (V) stemmer for.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler dermed indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell tager forbehold vedrørende forvaltningens indstillingspunkt 2.

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell fremsætter følgende ændringsforslag vedrørende forvaltningens indstillingspunkt 3:

 

"Forvaltningens indstillingspunkt 3 anbefales med følgende tilføjelse: I forlængelse af frikommuneforsøget foreslår Venstre og Konservative, at kommunens sociallæger udarbejder en række kriterier, som jobrådgiverne skal anvende i deres vurdering af, om der i det konkrete borgertilfælde er behov for en lægeattest. Samt en yderligere kvalificering af en liste af sygdomme, der ikke vil kræve en indhentning af lægeattest."

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell stemmer for ændringsforslaget.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Dybro stemmer imod ændringsforslaget, som dermed er forkastet.

 

BESLUTNING

Gruppe COV fremsætter følgende ændringsforslag til indstillingens punkt 3:

 

"Såfremt borgeren ønsker en lægeerklæring fra egen læge, vil dette kunne lade sig gøre".

 

Gruppe COV stemmer for ændringsforslaget.

 

Gruppe ABFØÅ stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Gruppe ABF stemmer for Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

Gruppe COV stemmer for Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling, og stemmer også for forvaltningens indstillingspunkt 2 og 3 med samme tilføjelse som i Beskæftigelses- og Socialudvalget og Økonomiudvalget.

 

Gruppe Ø stemmer for forvaltningens indstillingspunkt 1 og 4 og stemmer imod punkt 2,3 og 5.

 

Gruppe Å stemmer for forvaltningens indstillingspunkt 1, og stemmer imod punkt 2-5.

 

Byrådet godkender dermed Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Regeringen og KL har i Økonomiaftalen for 2019 aftalt at igangsætte Frikommuneforsøg III i perioden 2019-2023. Med frikommuneforsøg får udvalgte kommuner udstrakt frihed til at afprøve nye, mere sammenhængende og effektive måder at løse de kommunale opgaver på.

 

Frikommuneforsøg III har bl.a. til formål at styrke indsatsen på beskæftigelses- og socialområdet. Dette ved at gå uden om statslige krav, lovgivning og regler for bl.a. at skabe effektive, tidsbesparende og nytænkende arbejdsgange i den offentlige sektor.

 

Rammer for frikommuneforsøg og etablering af frikommunenetværk

Forsøgene må ikke være i strid med grundloven, gældende EU-regler, bryde med borgernes retssikkerhed, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller indebære en væsentlig udvidelse af nationalt politisk fastsatte serviceniveauer.

 

I modsætning til de to foregående frikommuneforsøg (I og II) er der denne gang ikke en indledende udvælgelse af frikommuner eller frikommunenetværk. Alle kommuner kan indsende forslag til forsøg - der er dog krav om et befolkningsgrundlag på minimum 60.000 indbyggere for indsendelse af forsøg. Det er således ikke et krav, at Odense Kommune indgår i et netværk. Muligheden for etablering af et netværkssamarbejde er dog undersøgt, og der er på nuværende tidspunkt ved at blive afklaret, hvilke fynske kommuner der ønsker at deltage i netværket. Foreløbigt er der kommet en positiv tilkendegivelse fra Ærø Kommune.

 

Det er kun Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der indstiller forsøg til udvalg og byråd i forbindelse med Frikommuneforsøg III.

 

Frikommuneforsøgsproces i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Forvaltningen har med afsæt i ministeriets krav til frikommuneforsøg samt ministeriets tilkendegivelse af særlig prioritet til forsøg som indeholder en af ministeriets forsøgstemaer, udarbejdet yderligere beskrivelse af hvert forsøg.

 

Ministeriets særlige prioritet er forsøg, der omhandler en af følgende problemstillinger, der har sammenhæng og effektivitet som fællesnævner:

  • Sammenhængende indsatser inden for beskæftigelse, social, sundhed og uddannelse.
  • Udsatte børns vej gennem livet, fra daginstitution til uddannelse.
  • Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse/beskæftigelse.
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – overgangen mellem det kommunale og regionale sundheds- og plejetilbud.
  • Tværgående effektivisering af opgaveløsningen.
  • Administrative effektiviseringer.

 

Målsætninger

Det vil blive tillagt en positiv værdi, hvis forsøgsansøgningen indeholder en målbar målsætning. Eksempelvis en målsætning om reduktion af udgifterne til administration og ledelse på 5 %.

 

På denne baggrund er der udarbejdet forslag til, hvilken særlig prioritet hvert forsøg falder under, vurdering af forslagets målbarhed samt juridisk gennemgang af forslag. 

 

Resume af forslag til frikommuneforsøg i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

 

1. Jobafklaringsforløb - fra to til tre år  

I dag har et jobafklaringsforløb en varighed på to år, hvorefter der skal tages stilling til forlængelse, hvis borgeren ikke kan raskmeldes. Borgeren får i dag ofte den samme plan efter forlængelsen som før, da der er tale om langsigtede planer. Med forsøget vil forvaltningen bevilge nye jobafklaringsforløb på op til tre år, med mindre borgeren ikke forinden er raskmeldt eller afklaret til fleksjob, pension eller ressourceforløb.

 

Det betyder, at borgerens sag først skal forbi rehabiliteringsteamet efter tre år. Dermed vil borger og forvaltning bruge færre ressourcer til indhentelse af lægeattest og udarbejdelse af forberedende rehabiliteringsplan forud for alle rehabiliteringsmøder.  

Formålet med forsøget er, at der skabes et mere fokuseret og målrettet jobafklaringsforløb, hvor der er fokus på en mere langsigtet helhedsindsats. Med forslaget kan der skabes bedre tilrettelagt forløb med dertil bedre udnyttelse af ressourcer.

 

2. Mindre kompleksitet ved sanktioner i Jobafklaringsforløb  

Når en borger i et jobafklaringsforløb ikke medvirker i egen sag eller udebliver fra lovpligtige samtaler uden gyldig grund, skal kommunen benytte sig af særlige sanktioner. Sanktioner i et jobafklaringsforløb adskiller sig fra sanktionerne på sygedagpengeområdet, hvor borgernes sag er blevet behandlet, inden de bevilges et jobafklaringsforløb. Sanktioner kan eksempelvis være at stoppe udbetalingen af forsørgelsesgrundlaget til borgeren.

 

Forslaget er at anvende sanktioner fra sygedagpengeområdet i et jobafklaringsforløb.

 

Forslaget vil minimere kompleksiteten i sagsbehandling af udeblivelser og manglende medvirken, samt styrke sammenhængskraften i hele forløbet, dels fordi der ikke er to regelsæt, borgeren kan blive mødt af, og dels fordi forvaltningen anvender samme virksomme metoder for sanktionering på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet.

 

I sygedagpengeloven er der mulighed for at reducere eller stoppe ydelsen, når den sygemeldte undlader at deltage i kommunens opfølgning, nægter at modtage relevant lægebehandling eller forhaler sin helbredelse. Dette forudsætter altid, at borgeren forinden er skriftligt orienteret om konsekvenserne af sin handling. Ved ophøret af ydelsen er der mulighed for at genoptage ydelsen, hvis den sygemeldte fortryder sin manglende medvirken. Der er dog kun grundlag for at genoptage ydelsen én gang i et sygeforløb. Disse bestemmelser har en tydelig indvirkning på de sygemeldtes motivation for at medvirke i sygedagpengeforløbet, herunder også i de afklarende foranstaltninger.

 

Denne mulighed eksisterer ikke i jobafklaringsforløbet, og det er forvaltningens vurdering, at mulighederne for sanktionering i sygedagpengeloven i højere grad vil understøtte hensigtsmæssig sanktionering og en ensartet tilgang i borgerens forløb.  

 

3. Optimering af lægeattester ved første førstegang samtale på sygedagpengeområdet

 

I dag skal forvaltningen inden første samtale med borger indhente en lægeerklæring fra borgers praktiserende læge. I stedet ønsker forvaltningen at vurdere ved første samtale med borger, hvorvidt det er mere relevant at indhente lægelige oplysninger fra behandlende læge eller sygehus.

 

Det vil betyde, at forvaltningen kan indhente lægeoplysninger på baggrund af viden om den sygemeldtes arbejde og den sygemeldtes symptomer samt viden om, hvordan sygemeldte er i behandling.

 

En mere kvalificeret indhentning af en lægelig vurdering vil give et bedre grundlag for at udarbejde en mere kvalificeret beskæftigelsesrettet plan.

 

Formålet med forsøget er, at der kan skabes et mere smidigt tilrettelagt forløb med dertil mindre bureaukrati for borger og myndighed.

 

4. Timebaseret opgørelse af forholdstalskravet i virksomhedspraktik for borgere langt fra arbejdsmarkedet 

I dag betyder reglerne for virksomhedspraktik, at en virksomhedspraktik på få timer om ugen – eks. for en aktivitetsparat borger - tæller som en hel praktik på 37 timer per uge, når det skal opgøres, hvor mange borgere en virksomhed kan have i praktik ad gangen. Virksomheders størrelse sætter begrænsninger på, hvor mange borgere virksomheden kan have i praktik ad gangen. Det betyder, at flere virksomheder fravælger borgere langt fra arbejdsmarkedet, da de tæller som en ”hel” praktikant, og virksomheden derfor i højere grad foretrækker en praktikant, der kan arbejde på fuld tid. 

 

Forslaget går ud på, at flere personer kan tælle for én person i beregningen af forholdstalskrav. Eksempel: 3 borgere à 10 timer + 1 borger à 7 timer tæller for en person i stedet for fire. Virksomheden kan derved få fire personer i praktik, uden at dette er i strid med forholdstalskravet.

 

Formålet med forsøget er, at der skabes flere praktikker for borgere langt fra arbejdsmarkedet, hvilket giver målgruppen mulighed for arbejdsmarkedserfaring. Herudover vil forslaget give virksomheder en bedre mulighed for at vurdere, om den ledige kan ansættes i et fast job eller med løntilskud umiddelbart efter virksomhedspraktikken.

 

5. Underretning fra pensions- og forsikringsselskaber til offentlig myndighed om muligt socialt bedrageri (netværksforslag fra Frederiksberg Kommune) 

 

Med forslaget skal der åbnes op for mulighed for saglig og lovlig udveksling af oplysninger mellem kommune og forsikrings- og pensionsselskaber. Forslaget forpligter forsikrings- og pensionsselskaber til at videregive oplysninger fra sager om forsikringssvindel, hvor der også er mistanke om socialt bedrageri.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Investeringsprojekt under Den sidste Vollsmoseplan
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.00.00-P20-3-19
RESUMÉ

I denne sag præsenterer Beskæftigelses- og Socialforvaltningen et investeringsprojekt for Beskæftigelses- og Socialudvalget. Der er blevet arbejdet videre med en investering på baggrund af drøftelserne på mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 26/3 2019.

 

Der er tale om det første af to sammenhængende investeringsprojekter målrettet beskæftigelse, der er en del af Den sidste Vollsmoseplan. Planen er, at andelen af ledige i Vollsmose om 10 år skal være på niveau med det øvrige Odense. Det kræver, at flere Vollsmoseborgere bliver en del af arbejdsfællesskabet. Investeringsprojektet sikrer en stærk kobling til sundhedsindsatser, der kan bidrage afgørende til beskæftigelsesindsatserne.

 

Første investeringsprojekt er et forslag til en indsats for de Vollsmoseborgere, som i dag ikke er i stand til at varetage et job (aktivitetsparate). Det andet investeringsprojekt vedrører de Vollsmoseborgere, der er ledige og er klar til at tage et job (jobparate). Investeringsprojektet skal til politisk behandling i oktober 2019.

 

Der er ca. 800 aktivitetsparate i Vollsmose i dag. Ud af denne gruppe er der ca. 400 aktivitetsparate på enten kontanthjælp og uddannelseshjælp i Vollsmose, som ikke får en særlig beskæftigelsesindsats. Det skal de have! Med investeringen vil de 400 fremadrettet få en fokuseret beskæftigelsesindsats. Investeringen har en positiv business case. Projektperioden er 2020-2024. I opstartsåret forventer forvaltningen et mindre underskud, men fra 2021 giver projektet overskud.

 

Dermed passer investeringsprojektet ind i Økonomiudvalgets prioritering af principper for indmelding af projekter i fase 1 under Den sidste Vollsmoseplan.

 

Denne sag er en del af den samlede Vollsmoseplan og behandles på Økonomiudvalget den 11/9 2019. På samme møde vil Økonomiudvalget også behandle en drøftelsessag om prioritering af indsatser i Vollsmose.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job samt Flere er sunde og trives

Målet med investeringsprojekter er at få flere i uddannelse og job, samt at flere bliver klar til job. I projektet indgår sundhedsindsatser, der understøtter personer med udfordret helbred til at komme i beskæftigelse. Dette investeringsprojekt er det første af to sammenhængende projekter, der spiller ind i Odensemålene.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender investeringsprojektet "Vollsmose i Job og Uddannelse", herunder at der flyttes 2,0 mio. kr. årligt fra styringsområdet Særlige driftsudgifter til styringsområdet Service under Beskæftigelses- og Socialudvalget i perioden 2020-2024.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse:

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget gør opmærksom på, at et Vollsmose-investeringsprojekt ikke skal sammenlignes med de traditionelle investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet. Konkret betyder det, at projektet ikke nødvendigvis skal generere en nettogevinst, som ellers er tilfældet for de 14 investeringsprojekter.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe Ø stemmer imod indsatser for Gruppe 3 (Ledige med udfordret motivation).

 

SAGSFREMSTILLING

I september 2018 vedtog et enigt byråd Den sidste Vollsmoseplan. Målet er, at fremtidens Vollsmose bliver en velfungerende bydel, der indgår som en naturlig del af det øvrige Odense.

Et vigtigt mål i Den sidste Vollsmoseplan er, at andelen af ledige i Vollsmose om 10 år vil være på niveau med resten af Odense. Af aftalen fremgår det, at der skal iværksættes en model for uddannelses– og beskæftigelsesindsatsen, der bygger på en række tydelige krav og forventninger til de ledige, eksempelvis i forhold til rådighedsforpligtelse, sanktioner mv.

  

Økonomiudvalget har besluttet, at projekter, der kan fremvise hurtig effekt, igangsættes først (fase 1).  

 

Business casen for en fokuseret beskæftigelsesindsats til aktivitetsparate Vollsmoseborgere er positiv. Selvom business casen viser et mindre underskud fra 2020, vil den fra 2021 udvise overskud.

 

Investeringsprojektet 

Der er godt 800 aktivitetsparate borgere i Vollsmose. Den grundlæggende idé med investeringen er at give godt 400 aktivitetsparate ledige i Vollsmose en særlig beskæftigelsesindsats, der ligger ud over lovgivningens minimum, og som indeholder erfarings- og evidensbaseret best practice i forhold til at få flyttet disse borgere i beskæftigelse. I dag modtager flere Vollsmoseborgere allerede en ekstra beskæftigelsesindsats. Investeringsprojektet Vollsmose i Job og Uddannelse sikrer dermed, at alle i målgruppen modtager en særlig beskæftigelsesindsats. Der er løbende optag i projektet.

 

Opgaven bliver løst i to spor. Det ene spor er indsatser rettet mod de unge under 30 år, mens det andet spor er rettet mod +30-årige. Samlet drejer det sig om, at forvaltningen igangsætter en række indsatser, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges situation. En del af indsatsen bliver udført i et privat-offentligt partnerskab, der er under udarbejdelse. 

 

Unge under 30 år: (ca. 75 personer)

Indsatsen består primært af flere samtaler. Der er evidens for, at flere målrettede samtaler med udgangspunkt i den enkeltes situation har en positiv effekt. Der bliver ansat tre medarbejdere til at løse følgende:  

  • At afholde flere samtaler end i dag.
  • At sikre, at borgerne løbende er i vejlednings- og opkvalificeringstilbud, fx cv, jobsøgning, snusepraktik, uddannelses- og virksomhedsbesøg.
  • At der etableres mentorindsats.
  • At der bliver etableret efterværn for borgere, der er kommet i uddannelse eller job.
  • At der eventuelt bliver iværksat supplerende indsats, fx sprogundervisning, bostøtte eller rusmiddelbehandling.

 

+30-årige:

Der ansættes seks medarbejdere i projektet. Da der er tale om en gruppe af borgere med mange forskellige problemstillinger, er indsatsen opdelt og målrettet tre overordnede grupper - alt efter borgerens situation:

 

Gruppe 1: Motiverede, som godt kan deltage i beskæftigelsestilbud (ca. 150 personer, som forventes at stige til ca. 200 personer fra 2021)

  • Flere samtaler end i dag.
  • Løbende i virksomhedsrettet tilbud, hvor en jobkonsulent sikrer, at progression bliver fastholdt via job first, småjobs, snusepraktik mv.
  • Sprogundervisning – branchesprog som parallel indsats – Forberedende Voksenundervisning (FVU) i samarbejde med Vollsmose Sekretariatet.

 

Gruppe 2: Motiverede, som ikke umiddelbart kan deltage i beskæftigelsestilbud (ca. 90 personer).

  • Flere samtaler end i dag.

 

Herudover anvendes metoden Planlagt Job med Støtte (IPS):    

  • Jobrettet fra dag ét.
  • Ser ikke psykiske udfordringer som en forhindring for job.
  • IPS-konsulenten har en langvarig og tæt kontakt med borger og arbejdsgiver.
  • IPS-konsulent og borger er begge motiverede for at nå i mål.

 

Beskæftigelsesindsats, der internationalt har vist gode resultater i forhold til at støtte personer med alvorlig psykisk sygdom til at opnå og fastholde ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Indsatsen er målrettet mennesker med en psykisk diagnose eller sårbarhed, som har et ønske om og er motiverede for at komme i job eller uddannelse. Dansk som international forskning viser, at der er op til tre gange så stor sandsynlighed for, at borgerne får ordinære deltids– eller fuldtidsjob, når de deltager i et IPS–forløb frem for andre beskæftigelsesindsatser.

 

Odense Kommune har tidligere anvendt metoden med efterfølgende positiv evaluering. Der ansættes tre IPS-konsulenter i projektet til at få målgruppen i beskæftigelse. IPS-indsatsen sikrer, at sundhed indtænkes aktivt i beskæftigelsesindsatsen.

 

Gruppe 3: Ledige med udfordret motivation (ca. 90 personer, som forventes at falde til ca. 40 personer fra 2021)

  • Tilbud med fokus på mødestabilitet og CV-udarbejdelse.

 

Erfaringen viser, at en del af målgruppen godt kan - men ikke er motiveret for at deltage i beskæftigelsesindsatser. Der oprettes derfor et tilbud med fokus på mødestabilitet og skærpet anvendelse af sanktioner til borgere, som ikke kan håndteres af vores nuværende indsatser. Ved stabilt fremmøde returneres borger til normal indsats (i gruppe 1 eller 2), ved udeblivelser eller afbud uden rimelig grund sanktioneres, jf. lovgivning.

    

Investeringsperioden er 2020-2024. Herefter kan projektet permanentgøres, såfremt byrådet beslutter dette.

 

Investeringsprojektet betyder, at der ansættes ni medarbejdere til projektet i perioden 2020-2024. Der er udarbejdet en positiv business case, der viser, at besparelsen ved, at de ledige kommer i job, overstiger udgifterne til afholdelse af projektet. Udgifterne til fem ansatte på Særlige driftsområder (indsatser) er finansieret af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egen ramme, mens de fire ansættelser på Service (samtaler) er finansieret som en investering og sker ved at flytte budget fra Særlige driftsområder (ydelsesbudgettet) til Service.

 

ØKONOMI

Nedenfor fremgår en oversigt over den samlede nettogevinst (investering minus sparet ydelse). Investeringen sker både på økonomistyringsområdet "Service" og "Særlige driftsområder".

 

 

Projektet starter ud med en negativ gevinst (underskud) i 2020, men økonomien kommer gradvist i balance. Forvaltningen forventer et samlet overskud på 294.493 kr. for hele perioden. Nedenfor fremgår udgifterne fordelt på de enkelte grupper på Service og Særlige Driftsområder. Forvaltningen søger om midler til finansiering af udgifter på Service svarende til 1.976.000 kr. årligt fra 2020-2024 via tilsvarende nedskrivning af ydelsesbudgettet på Særlige driftsområder. Den resterende investering på 5.000.000 kr. årligt finansieres af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egen ramme til beskæftigelsesindsatser. Der følges op fire gange årligt, og der afrapporteres sammen med forvaltningens øvrige investeringsprojekter.

 

 

 

Pr. 1/1 2020 har beskæftigelsesministeriet indført en forenklet beskæftigelsesindsats (herefter regelforenklingen). Regelforenklingen gør, at der kan frigives ressourcer til at hjælpe de ledige i job. I Odense Kommune har de personer, der er tættest på de ledige, givet deres besyv med i forhold til, hvordan Odense Kommune tænker at kunne hjælpe flest mulige ledige tilbage i job. Et stærkt ønske har specielt været flere samtaler, men også mere virksomhedsrettet praktik har været et ønske. I Vollsmose i Job og Uddannelse investeringen er der taget højde for, at de omkostninger, der vil være for at kunne tilbyde en mere målrettet indsats for de ledige, ikke beregnes to gange. Således vil de ekstra samtaler, de ledige får i forbindelse med regelforenklingen ikke også blive talt med i de ekstra samtaler, man ønsker at give til Vollsmose-segmentet. Der regnes med, at Vollsmose-segmentet kræver en yderligere forstærket indsats for at kunne komme i mål med at have en ledighed på niveau med resten af Odense.

 

Det forventes, at en del af den virksomhedsrettede indsats for de +30-årige vil være så effektiv, at de borgere, der i 2023 endnu ikke er kommet i job, vil kunne indgå i forvaltningens ordinære tilbud for at komme i beskæftigelse, og at der dermed ikke længere vil være en virksomhedsrettet indsats for denne gruppe i dette investeringsprojekt.

 

Forvaltningen forventer, at dele af projektet bliver etableret som et offentligt-privat partnerskab.

 

Sagen påvirker servicerammen med 1.976.000 kr. årligt i perioden 2020-2024. Projektets nettogevinst tilgår reservationspuljen under Økonomiudvalget. Da der først oprettes en reservationspulje for 2020 i forbindelse med budgetvedtagelsen, vil påvirkningen håndteres i budgetforslaget. Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning. 

 

 

10. Meddelelse fra et byrådsmedlem om fravær i en periode. Indkaldelse af stedfortræder
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-G01-724-19
RESUMÉ

Byrådsmedlem Maria Brumvig, byrådsgruppe A, anmoder om fritagelse for sine kommunale hverv fra og med den 22/10 2019 af helbredsmæssige årsager. Fraværsperioden forventes at vare 1 måned - altså til og med den 21/11 2019 med mulighed for eventuel forlængelse af samme årsag uden yderligere forelæggelse for byrådet.

 

Byrådsgruppe A anmoder i den forbindelse byrådet om, at 1. stedfortræderen på partiets kandidatliste, Michael Lind Olsen, indtræder i byrådet i den pågældende periode som stedfortræder for Maria Brumvig.

 

Det fremgår af kommunestyrelseslovens § 15, stk. 2, at borgmesteren indkalder stedfortræderen, når "....et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.....".

 

Sagen forelægges til byrådets beslutning, idet byrådet i henhold til § 15, stk. 4, i kommunestyrelsesloven skal træffe beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er til stede.

 

Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den valggruppe, der har indvalgt vedkommende, bestemme, at et andet medlem indtræder i det stående udvalg, så længe hindringen varer. Dette fremgår af kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2.

 

Valggruppe ABFØÅ har under henvisning hertil meddelt, at man ønsker, at Michael Lind Olsen indtræder i By- og Kulturudvalget i den pågældende periode.

 

Maria Brumvig varetager ud over byrådshvervet og hvervet som medlem af By- og Kulturudvalget følgende poster, som byrådet har udpeget hende til:

 

  • Odense Kommunes Bevillingsnævn (formand)
  • Bestyrelsen for Tarup-Davinde I/S (formand)
  • Odense Kommunes Folkeoplysningsudvalg
  • Kommunalpolitisk Topmøde
  • Bestyrelsen for Odense Renovation A/S (stedfortræder)

 

Valggruppe ABFØÅ har oplyst, at der - henset til fraværsperiodens forventede længde - ikke ønskes udpeget stedfortræder til disse poster.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Maria Brumvig deltog ikke i behandlingen af punktet pga. inhabilitet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Maria Brumvig oppebærer sit fulde vederlag i fraværsperioden.

 

Udpegningen medfører således udgifter for så vidt angår fast vederlag samt udvalgsvederlag til Michael Lind Olsen, forventeligt for perioden 22/10 2019 - 21/11 2019.

 

Beløbet afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme, der er afsat til byrådet.

 

 

E. Initiativretssager

11. Forslag fra byrådsgruppe C, O og V - Forbedring af erhvervsklimaet i Odense
E. Initiativretssager
Åbent - 00.00.00-A00-934-19
Initiativretsforslag

Med henvisning til forretningsordenens § 3 fremsender byrådsgruppe C, O og V følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 25/9 2019:

 

Byrådet har en fælles målsætning om i 2020 at nedbringe ledigheden i Odense til landsgennemsnittet. Desværre går udviklingen ikke den rigtige vej. Derfor foreslår Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre en fokuseret indsats for at forbedre erhvervsklimaet i Odense med udgangspunkt i Dansk Industris Erhvervsklimamåling for 2019.

 

Byrådet har en meget klar målsætning for beskæftigelsen: At vi i 2020 skal nedbringe ledigheden til landsgennemsnittet. Vi har i lang tid været på rette kurs hen imod dette mål, men siden midten af 2018 er udviklingen stagneret, og vi haler ikke længere ind på landsledigheden. De seneste 12 måneder har afstanden til landsgennemsnittet været fastlåst på 1,0 til 1,1 procentpoint. Fremfor en fortsat ret kurs imod landsgennemsnittet er der sket en hård opbremsning.

 

For at nå målsætningen om at nedbringe ledigheden til landsgennemsnittet er det nødvendigt, at kommunen er et attraktivt sted at etablere og udvikle erhvervsvirksomhed. Har virksomhederne optimale betingelser for etablering og drift, udvikles og skabes der job, der direkte medvirker til at nedbringe ledigheden.

 

Den seneste erhvervsklimamåling fra Dansk Industri viser, at Odense er nummer 72 ud af de 93 kommuner, der har deltaget i målingen, hvilket ikke er tilfredsstillende. Vi ønsker som by at medvirke til, at vores virksomheder har succes og skaber vækst, og derfor lytter vi meget opmærksomt på de tilbagemeldinger, DI’s analyse giver.

 

Indstilling fra forslagsstiller

Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre indstiller, at det undersøges, hvorledes erhvervsklimaet, med udgangspunkt i Dansk Industris analyse af erhvervsklimaet i Odense, kan forbedres. Undersøgelsen skal belyse alle væsentlige parametre i DI’s analyse og indeholde følgende emner:

 

  1. Hvilke områder i DI’s analyse set i et bredt perspektiv vurderes som værende væsentlige for forbedring af erhvervsklimaet i Odense? 
  2. Hvorledes kan budgetter og ressourcer på tværs af forvaltningerne tilpasses med henblik på at sætte aktiviteter i gang, der vil optimere erhvervsklimaet i Odense?

 

https://www.danskindustri.dk/le/Odense

 

 

Forvaltningens belysning

Relationerne mellem virksomheder og kommunen er generelt relevante og afgørende i forhold til kommunens ambition om at skabe de bedste rammer for vækst i Odense.

 

I forbindelse med Dansk Industris årlige måling har 158 virksomheder i Odense svaret på undersøgelsen. Virksomhederne er inden for DI’s brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service. Besvarelserne repræsenterer 8.829 arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 15 pct. af de privat beskæftigede i kommunen.

 

DI’s undersøgelse er ikke den eneste måling af erhvervsklimaet i kommunerne. For eksempel laver Dansk Byggeri en tilsvarende måling (”Kommunal Erhvervsvenlighed”), hvor Odense aktuelt er nummer 44.

 

Byrådet har ikke tidligere truffet en særskilt beslutning om erhvervsklimaet. Målingerne har dog været en del af den samlede betragtning i forbindelse med vedtagelse af kommunens aktuelle vækstpolitik, ”Vækst Sammen - Vækstpolitik 2020”, som blev vedtaget i 2013. Kriterier og metodik i DI’s undersøgelse er i den forbindelse blevet gransket. Herudover har kommunen siden 2010 løbende vurderet og benyttet analysens resultater i optimeringen af kommunens erhvervsservice.

 

I forbindelse med Budget 2019 har Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen igangsat et granskningsarbejde i forhold til de forskellige kommunale indsatser på erhvervsservice og erhvervsfremmeområdet. Dette indeholder også de opgaver, Erhvervshus Fyn varetager for de fynske kommuner. Formålet med granskningsarbejde er at tilpasse budgetter og ressourcer på tværs af forvaltningerne sådan, at kommunen fremover sikrer de mest effektskabende indsatser til gavn for erhvervslivet og kommunens borgere. Dette arbejde er endnu ikke afrapporteret.

 

Skulle byrådet ønske at arbejde videre med initiativretsforslaget, vil det primære ansvar være placeret under Økonomiudvalget, idet udvalget har det samlede ansvar for vækstpolitikken og ansvaret for forberedelsen af større tværgående sager/opgaver af strategisk karakter for hele kommunen. Arbejdet vil imidlertid ske i tæt samspil med henholdsvis By- og Kulturudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget. En given undersøgelse samt forslag til forbedring af erhvervsklimaet vil kunne præsenteres for Økonomiudvalget inden årets udgang.

 

BESLUTNING

 

Gruppe ABFØÅ stemmer imod forslaget i initiativretssagen.

 

Gruppe COV stemmer for forslaget i initiativretssagen. Forslaget i initiativretssagen er dermed forkastet.

 

Borgmesteren fremsætter følgende forslag til beslutning:

 

”Den nuværende erhvervs- og vækstpolitik, ”Vækst Sammen”, blev vedtaget af byrådet den 4. december 2013 og udløber i 2020. Borgmesteren har på den baggrund primo august 2019 i forvaltningen igangsat arbejdet med at forberede en sag til Økonomiudvalget om en ny erhvervs- og vækstpolitik for Odense. I arbejdet anbefales det Økonomiudvalget at sikre inddragelse af erhvervslivet, erhvervslivets organisationer, iværksættere, uddannelsesinstitutioner, de politiske udvalg, den kommunale forvaltning m.fl. Analyser og overvejelser om målsætninger vedr. erhvervsklimaet i Odense vil indgå som en del af arbejdet med en ny erhvervs- og vækstpolitik. ”

 

Gruppe COV fremsætter følgende ændringsforslag hertil:

 

"Den nuværende erhvervs- og vækstpolitik, ”Vækst Sammen”, blev vedtaget af byrådet den 4. december 2013 og udløber i 2020. Borgmesteren har på den baggrund primo august 2019 i forvaltningen igangsat arbejdet med at forberede en sag til Økonomiudvalget om en ny erhvervs- og vækstpolitik for Odense. I arbejdet anbefales det Økonomiudvalget at sikre inddragelse af erhvervslivet, erhvervslivets organisationer, iværksættere, uddannelsesinstitutioner, de politiske udvalg, den kommunale forvaltning m.fl. Analyser og overvejelser om målsætninger vedr. erhvervsklimaet i Odense vil indgå som en del af arbejdet med en ny erhvervs- og vækstpolitik. 

 

Der iværksættes en gennemgang af erhvervsserviceområdet på tværs af forvaltninger med henblik på at kortlægge, hvordan erhvervsklimaet opfattes af erhvervslivet, og hvad der bør gøres mere af, og hvad der giver størst værditilførelse for at virksomheder kan skabe vækst og derigennem arbejdspladser. 

 

I gennemgangen skal der kommes med konkrete bud på, om og i givet fald hvordan der kan ske omfordeling af de nuværende ressourcer, og hvor der er behov for nye ressourcer til at løfte niveauet. Det skal understreges, at der er tale om en hurtigarbejdende gennemgang, således at der kan ske en tilbagemelding inden udgangen af året med forslag til konkret handling - ligesom det anbefales, at der sættes en pulje af i budgettet til helt eller delvist at indfri de anbefalede handlinger."

 

Gruppe ABFØÅ stemmer imod ændringsforslaget fra gruppe COV.

 

Gruppe COV stemmer for ændringsforslaget fra gruppe COV.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Gruppe ABFØÅ stemmer for borgmesterens forslag til beslutning.

 

Gruppe COV stemmer imod borgmesterens forslag.

 

Borgmesterens forslag til beslutning er dermed godkendt.

 

 

12. Forslag fra byrådsgruppe Ø og Å - Etablering af flyttekæder indenfor Vollsmose i forbindelse med genhusning af borgere i nedrivningstruede bygninger
E. Initiativretssager
Åbent - 00.00.00-A00-936-19
Initiativretsforslag

Med henvisning til forretningsordenens § 3 fremsender byrådsgruppe Ø og Å følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 25/9 2019:

 

Baggrund for forslaget:

Forslaget sigter på at hjælpe nogle af de mennesker, som berøres og kommer i vanskeligheder på grund af nedrivningerne i Vollsmose. Det drejer sig om mennesker, som bor i de nedrivningstruede bygninger, og som trives i lokalområdet, har deres netværk i Vollsmose, og som ikke ønsker at flytte. Forslaget er et forsøg på at mildne tvangsaspektet i udviklingsplanen, som er et overgreb i menneskers tilværelse og kan skabe modvilje, hvilket vil vanskeliggøre den sociale integration.

 

Når mennesker tvinges af myndigheder til at forlade deres hjem og flytte til andre områder af byen mod deres vilje, kan det være med til at skabe modborgerskab og svække følelsen af at høre til fællesskabet. Disse mennesker bor tilfældigvis i nogle bygninger, som kommunen og boligforeninger ud fra bestemte kriterier har besluttet at rive ned. Kriterier for, hvilke bygninger, der er valgt til at blive revet ned, har intet med de konkrete berørte mennesker og deres handlinger at gøre. Det kan virke fremmedgørende, at man uden skyld og uden selvbestemmelse udsættes for tvang fra myndighedernes side. Formålet med forslaget er at tage hensyn til menneskers autonomi og indføre et frivillighedsprincip i stedet for den planlagte tvang.

 

Forslaget bygger på den kendsgerning, at nogle beboere i Vollsmose ønsker at flytte fra Vollsmose, mens andre ikke ønsker det, og at disse to grupper bor både i de bygninger, der er nedrivningstruede og i resten af Vollsmose, som ikke skal rives ned.

Ifølge Udviklingsplanen skal genhusning af beboerne ske gennem etablering af flyttekæder: ”Den beboergruppe, der flyttes fra Vollsmose, er i begrænset omfang målgruppe for nyopførte boliger – primært begrundet i, at huslejeniveauet vil være markant højere for sammenlignelige boliger. Forventningen er, at der skabes en række flyttekæder, hvor beboere i mere ressourcestærke boligafdelinger flytter til nybyggede boliger, og dermed frigør boliger (ved at øge omsætningshastigheden) til udflyttere fra Vollsmose.” (Udviklingsplan s. 35).

 

Forslag:

Byrådsgrupperne Ø og Å foreslår, at der ud over de i Udviklingsplanen beskrevne flyttekæder udenfor Vollsmose, også etableres flyttekæder indenfor Vollsmose, således at de mennesker, som ikke ønsker at flytte, får mulighed for at blive i Vollsmose, bare i nogle andre bygninger.

 

Der kan i denne sammenhæng være tale om 3 grupper:

 

  1. Mennesker i de nedrivningstruede bygninger, som selv ønsker at flytte fra Vollsmose.

    Her er der ikke noget problem.

 

  1. Mennesker, som bor i nogle af de bygninger, som ikke skal rives ned, men som selv har et ønske om at flytte fra Vollsmose.

Nogle fra denne gruppe, som svarer til ghettokriterierne, får tilbudt en bolig udenfor Vollsmose.

 

  1. Mennesker i de nedrivningstruede bygninger, som ønsker at blive i Vollsmose.

Denne gruppe kan flytte til de frigjorde boliger, som gruppe 2 flytter fra. 

 

Indstilling fra forslagsstiller

Byrådsgruppe Ø og Å indstiller, at sagen henvises til behandling i Realiseringsbestyrelsen for Fremtidens Vollsmose. Det er boligorganisationerne Civica og FAB, der som ejere af boligerne er ansvarlige for genhusningen. Efter dialog med boligorganisationerne og behandling i Realiseringsbestyrelsen vil Odense Byråd blive orienteret.

 

Forvaltningens belysning

Byrådet har ikke tidligere truffet beslutning om det beskrevne.

Byrådet har dog den 21/8 2019 henvist et tilsvarende emne vedrørende flytning af beboere til behandling i Realiseringsbestyrelsen for Fremtidens Vollsmose. Initiativretsforslaget drejer sig om ældre/syge/handicappede/udsatte mennesker, som i dagligdagen er afhængige af deres børn og/eller sociale omgangskreds i Vollsmose for at klare sig.

Det nævnte initiativretsforslag af 21/8 2019 er endnu ikke afrapporteret.

Det nuværende arbejde i forbindelse med Den sidste Vollsmoseplan og Fremtidens Vollsmose tager sit afsæt i, at de beboere, som boligorganisationerne opsiger, fordi der skal ske nedrivning, genhuses andre steder i Odense. Genhusningen og erstatningsboligbyggeri skal ske i et integrationsperspektiv og bidrage til at skabe flere blandede by- og boligområder i Odense.

Emnet ligger inden for det ansvarsområde, som Realiseringsbestyrelsen for Fremtidens Vollsmose beskæftiger sig med. Realiseringsbestyrelsen består af Odense Kommunes fem medlemmer af Økonomiudvalget og formand og næstformand for boligorganisationerne Civica og FAB.

 

Udredningen indebærer inddragelse af boligorganisationerne, juridisk afklaring og drøftelse i Realiseringsbestyrelsen. Det forventes, at Odense Byråd kan orienteres inden for et halvt år.

BESLUTNING

Borgmesteren fremsætter følgende forslag til beslutning:

 

"Sagen henvises til behandling i Realiseringsbestyrelsen for Fremtidens Vollsmose. Det er boligorganisationerne Civica og FAB, der som ejere af boligerne er ansvarlige for genhusningen og flyttekæderne. Efter dialog med boligorganisationerne og behandling i Realiseringsbestyrelsen vil Odense Byråd blive orienteret."

 

Gruppe ABCFVØÅ stemmer for borgmesterens forslag.

 

Gruppe O stemmer imod.

 

Borgmesterens forslag til beslutning er dermed godkendt.