Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 23. januar 2019 kl. 17:00
i Byrådssalen

Der blev stillet et mundtligt spørgsmål af Nina Skov- Lauridsen, afdelingsformand for FOA Odense, på vegne af personale på Hjallelse Plejecenter.

 

Gruppe Ø fremsatte forslag om, at sag nr. 8 behandles for åbne døre, men sagsfremstillingen forbliver lukket indtil videre.

 

Forslaget godkendt.

 

 

Mødet hævet kl. 22.25.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Orientering om ændringer i udvalgsbesættelsen
2 Forslag fra byrådsgruppe COV - Klimatilpasning
3 Forslag fra byrådsgruppe Ø - Forslag til undersøgelse af mulighed for etablering af en borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune
4 Forslag fra byrådsgruppe V - Mulighed for flere daginstitutioner i Odense
5 Forslag fra byrådsgruppe B - Børnefattigdomsgrænse i Odense
6 "Alle skal med puljen" (udmøntning af budget 2019). Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
7 Godkendelse af takster for friplejecentre
8 Beslutning om kapacitetstilpasning af kommunale plejeboligpladser.
9 Dit Bolbro - Områdefornyelse: Beslutning vedr. salg af grønt areal til privat bygherre

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Orientering om ændringer i udvalgsbesættelsen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-G01-527-18
RESUMÉ

Byrådet godkendte på mødet den 12/12 2018 en anmodning fra byrådsmedlem Brian Skov Nielsen om udtræden af Odense Byråd.

 

1. stedfortræder på Enhedslistens kandidatliste, Reza Javid, har indtil den 31/12 2018 fungeret som stedfortræder for Ulla Chambless, som har orlov indtil forventeligt den 14/2 2019. Reza Javid er på baggrund af Brian Skov Nielsens udtræden permanent byrådsmedlem pr. 1/1 2019.

 

2. stedfortræder på Enhedslistens kandidatliste, Mathilda Printzlau-Paulsen, har som følge heraf pr. 1/1 2019 overtaget de poster, som er angivet i nedenstående skema, indtil Ulla Chambless forventeligt er tilbage fra orlov den 14/2 2019.

 

Valggruppe ABFØÅ har foretaget følgende fordeling af Brian Skov Nielsens udvalgsposter, herunder enkelte yderligere ændringer:  

 

By- og Kulturudvalget

Mathilda Printzlau-Paulsen indtræder

Kommunalpolitisk Topmøde

Reza Javid indtræder

Grønt Råd

Mathilda Printzlau-Paulsen indtræder

Sundhedsudvalget (formandspost)

Mathilda Printzlau-Paulsen indtræder

Kasper Ejlertsen varetager formandsposten

Udvalget for borgerinddragelse

Reza Javid indtræder

Verdensmål Udvalget

Reza Javid udtræder, og Mathilda Printzlau-Paulsen indtræder

Beskæftigelses- og Socialudvalget

Hjalte Daniel Hansen udtræder, og Reza Javid indtræder

Børn- og Ungeudvalget

Reza Javid udtræder, og Hjalte Daniel Hansen indtræder

 

Det kan oplyses, at Brian Skov Nielsen fortsat varetager bestyrelsesposten i Odense Renovation A/S.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådets orientering.

 

BESLUTNING

Orientering er givet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Forslag fra byrådsgruppe COV - Klimatilpasning
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-22-19
RESUMÉ

Byrådsgrupperne Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 23/1 2019:

 

"Klimatilpasning 

Sagsresume: 

 

I takt med, at klimaet ændrer sig, mærkes også her i Odense, at klimatilpasning er en nødvendighed. Det kan have store økonomiske – og i værste fald menneskelige –

konsekvenser, når skybrud og stormflod rammer.

 

I 2014 vedtog Odense Byråd Odense Kommunes første klimatilpasningsplan. Året efter vedtog byrådet Risikostyringsplanen for Odense Fjord, som er udarbejdet i samarbejde med

Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune. Odense Fjord er udpeget af Staten som ét af de områder i Danmark, hvor der er særlig risiko for store tab ved oversvømmelser. Erfaringsmæssigt er det også ved stormflod, at Odense Kommune har været hårdest ramt.

 

Der er endvidere behov for at de fynske kommuner i fællesskab prioriterer Beredskab Fyns indsats højere. Når stormflode rammer, er det afgørende, at borgere kan føle sig betrygget i, at der er hjælp fra samfundet, og de ikke er overladt til sig selv. At dæmme op for klimaforandringerne er et fælles ansvar – uanset om vandet kommer fra undergrunden, fra oven eller fra fjorden. De to førstnævnte er allerede i dag et anliggende for fællesskabet – sidstnævnte bør fællesskabet påtage sig et større ansvar for i samarbejde med de berørte borgeres egenindsats. 

 

Indstilling: 

 

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indstiller at:

  1. Borgmesteren, som medlem af bestyrelsen i Beredskab Fyn, anmoder beredskabet om at beskrive, hvilke investeringer, der skal foretages for bedre at være rustet til fremtidige stormflode og i højere grad hjælpe berørte borgere og at Odense Kommunes andel af disse investeringer indgår i budgetforhandlingerne for 2020
  2. Odense Kommune bidrager til anlæggelsen af dige i Seden Strandby med 1/3 af omkostningen svarende til 1,9 mio. kr. for at løfte en fælles samfundsopgave og finansieres som angivet i dagsordenen
  3. Borgmesteren på vegne af Byrådet – under forudsætning af vedtagelse af pkt 2 – skriver til de relevante udvalg i Folketinget med ønske om at staten også bidrager til løsning af en samfundsopgave ved medfinansiering på en 1/3 af omkostningen

 

Sagsfremstilling:

 

Beredskab 

Stormflode er blevet hyppigere og hyppigere, desværre også langs Odense Fjord. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ønsker derfor, at byrådet forholder sig til, hvordan fællesskabet skal indgå i at sikre tryghed og løsninger for de berørte borgere. 

 

Beredskab Fyn, der har opgaven i forbindelse med konkrete stormflode, skal rustes bedre til at hjælpe. Derfor opfordrer vi til at borgmesteren, som medlem af bestyrelsen i Beredskab Fyn, dagsordenssætter fremtidens udfordringer. Der er behov for at Beredskab Fyn beskriver hvilket handlerum og redskaber, de har brug for fremover, for i højere grad at kunne hjælpe de berørte borgere på Fyn. Fx kunne fællesskabet med stor fordel afhjælpe de berørte borgere ved at investere i en maskine til at fylde sandsække. I dag levere Beredskab Fyn tomme sække ud til de berørte områder og lokalbefolkningen skal så selv tilsikre at fylde dem. Det er et hårdt og langsommeligt arbejde, som ikke mindst presser de områder, hvor dem, der har kræfter til at fylde sandsække og bygge diger, også skal passe et arbejde, hvorved det bliver en kamp med tiden om at nå i mål med digebyggeriet inden vandet kommer. Ligesom det for borgere med svækket helbred eller af aldersmæssige årsager er en umulig opgave. En sådan ydelse leveres af beredskaber andre steder i landet til berørte borgere. Det må også forventes at der kommer stormflode som også vil blive højere end hidtil og dermed vil flere veje også oversvømmes – hvilket materiel har Beredskab Fyn brug for, for at sikre at evakueringsplaner kan gennemføres og beredskabet kan nå frem til berørte områder. 

 

Beskrivelsen fra Beredskab Fyn og deraf Odenses andel skal foreligge i god tid forud for budgetbehandlingerne, så de økonomiske konsekvenser af at ruste Beredskab Fyn bedre til at håndtere klimaudfordringerne kan indgå i budgetforhandlingerne for 2020. 

 

Digeetablering 

At sikre Odense mod klimaforandringerne finder Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er en del af fællesskabets ansvar - også set i lyset af Byrådets satsning på FNs Verdensmål. 

 

De enkelte grundejere i de berørte områder har naturligt en egeninteresse i at sikre deres hjem og skal derfor også bidrage til den endelige løsning. Men ligesom det er en samfundsopgave at sikre adgang til sundhedsvæsenet, hjælp ved brand, klimasikring pga øget nedbør mv. er det også en fællesskabsopgave, at sikre udsatte områder mod vand fra Fjorden. En fællesskabsopgave både for Folketinget og for de relevante Byråd. Derfor foreslår Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at Odense Byråd bidrager med 1/3 af omkostningen for klimasikringen ved Seden Strandby for at dæmme op for de stigende vandstande i Fjorden. Ligesom det foreslås, at der tages kontakt til de relevante udvalg i Folketinget for at opfordre til at staten – og dermed et store fællesskab – også bidrager med 1/3 af finansieringen til løsning af et fælles dansk problem. 

 

Danmark er et velfærdssamfund, hvor vi tager vare på hinanden – uanset om vi har behov for lægehjælp, brandberedskab eller at dæmme op for klimaforandringer. Derfor bør vi alle også bidrage til at skabe løsningerne ved at være medfinansierende. 

 

Økonomi: 

 

De økonomiske konsekvenser af en øget indsats fra og fremtidssikring af Beredskab Fyn indgår i budgetforhandlingerne for 2020.

 

Den nuværende angivne pris for etablering af dige i Seden Strandby udgør ca. 5,7 mio. kr. Diget forventes etableret ultimo 2020. Det foreslås, at Odense Kommune medfinansierer med 1/3, hvilket betyder en anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. i 2020. 

 

Finansieringen foreslås tilvejebragt ved følgende omprioriteringer ref. Indblik anlæg:

 

 Øvrige projekter i kvarterplanen 

 400.000 kr.

 Strategisk udviklingspulje 

 500.000 kr.

 Bygningsfornyelse fa enkeltejendomme – periodiseres fra 2021 

 500.000 kr.

 Handlingsplan for mobilitet og byrum  

 500.000 kr."

           

                           

               

     

 

Effekt

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst konsekvenserne for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Borgmesteren fremsætter følgende forslag til beslutning:

 

"Vedr. indstillingspunkt 1

Denne del af sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

Borgmesterforvaltningen bedes således initiere, at Beredskab Fyn orienterer Økonomiudvalget om beredskabet i forbindelse med stormfloder, der påvirker Odense Kommune og evt. øvrige dele af Beredskab Fyns område. Som en del af orienteringen bedes Beredskab Fyn redegøre for, hvorvidt der er behov for investeringer til håndtering af sådanne stormflodshændelser. De byrådspartier, der ikke er repræsenteret i Økonomiudvalget, inviteres til at deltage i denne orientering med hver én repræsentant.

Sagens videre behandling herefter følger de almindelige kompetencefordelingsregler i styrelsesvedtægten og udvalgenes kompetencefordelingsplan.

 

Vedr. indstillingspunkt 2

Denne del af sagen oversendes til behandling i By- og Kulturudvalget.

By- og Kulturforvaltningen bedes således udarbejde en sag, der belyser alle relevante aspekter af forslagets punkt 2 og kommer med anbefalinger vedr. forslaget. I sagen bedes det indgå, om andre områder i Odense Kommune står i en lignende situation, og/eller om forvaltningen har kendskab til andre områder i Odense Kommune, hvor beboerne har ønske om kommunal medfinansiering af klimatilpasningstiltag.

I forhold til de økonomiske aspekter af sagen forudsætter eventuel kommunal medfinansiering, at staten også medfinansierer de pågældende klimatilpasningstiltag.

Sagens videre behandling herefter følger de almindelige kompetencefordelingsregler i styrelsesvedtægten og udvalgenes kompetencefordelingsplan.

 

Vedr. Indstillingspunkt 3

Denne del af sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

Borgmesterforvaltningen bedes således udarbejde en sag, der belyser alle relevante aspekter af forslagets punkt 3 og kommer med anbefalinger vedr. forslaget. Der skal tages udgangspunkt i de allerede gennemførte public affairs indsatser på området.

Sagens videre behandling herefter følger de almindelige kompetencefordelingsregler i styrelsesvedtægten og udvalgenes kompetencefordelingsplan."

 

Gruppe COV stemmer for indstillingen i initiativretssagen.

 

Gruppe ABFØÅ stemmer imod indstillingen i initiativretssagen.

 

Indstillingen i initiativretssagen er dermed forkastet.

 

Gruppe ABFØÅ og O stemmer for borgmesterens forslag til beslutning.

 

Gruppe C og V stemmer imod borgmesterens forslag.

 

Borgmesterens forslag er dermed godkendt.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst sagens økonomiske konsekvenser.

 

 

3. Forslag fra byrådsgruppe Ø - Forslag til undersøgelse af mulighed for etablering af en borgerrådgiverfunktion i Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-25-19
RESUMÉ

Byrådsgruppe Ø fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 23/1 2019:

 

"Enhedslisten foreslår, at der udarbejdes et forslag om muligheden for at etablere en borgerrådgiver i Odense kommune, som skal have til formål at sikre borgernes retssikkerhed og en god og konstruktiv kontakt med kommunen.

 

Enhedslisten foreslår, at der udarbejdes et forslag om muligheden for at etablere en borgerrådgiver i Odense kommune. Funktionen skal have til formål at sikre borgernes retssikkerhed og deres kontakt med kommunen bedst muligt. Forslaget skal belyse alle aspekter af fordele, eventuelle ulemper og økonomi, inden sagen forelægges byrådet til beslutning. Borgmesterforvaltningen bedes om at komme med en beskrivelse og beregning af 2-3 modeller for en borgerrådgiverfunktion, gerne med en henholdsvis mindre, mellemstor og større opgaveportefølje for borgerrådgiveren. Det forventes, at der hentes inspiration til ordningens mulige modeller fra forskellige kommuner og regioner.

 

Baggrund for forslaget:

En kommunal forvaltning kan indimellem være en svær størrelse for kommunens borgere at forstå, finde rundt i og i nogle tilfælde samarbejde med. Odense Byråd har en ambition om, sammen med vores dygtige medarbejdere, hele tiden at sikre den bedste kommunikation, en god og overskuelig indgang til kommunen og sammenhængende forløb for borgerne, men det er ikke altid nok. Det kan der være mange grunde til.

Borgere som er i kontakt med vores forvaltninger kan være i sårbare situationer, hvor henvendelser og sagsbehandling handler om emner der kan skabe en naturlig utryghed, eksempelvis deres økonomi, sygdom, ledighed, deres bolig eller deres børn.

Trods forvaltningernes anstrengelser og byrådets ambition om den bedst mulige kontakt med borgerne, sker det alligevel, at borgere får breve fra kommunen som er svære at gennemskue, at der tages beslutninger ud fra lovgivning, som er vanskelig at forstå, at der er møder hvor borger og forvaltning ikke opnår fælles forståelse.

I henhold til den kommunale styrelseslovs § 65 e, er der mulighed for at oprette en uvildig borgerrådgiver/borgerombudsmand til at hjælpe borgerne i disse situationer. Over en tredjedel af kommunerne i Danmark har allerede en sådan ordning. I 6-byerne er Odense Kommune samt Aarhus Kommune de eneste kommuner, som endnu ikke har en borgerrådgiver. I Enhedslisten vil vi derfor gerne undersøge fordelene ved at have en borgerrådgiver og de økonomiske aspekter af sagen, både udgifter ved en sådan, men også de eventuelle gevinster/muligheder for, at der kan frigøres ressourcer gennem fx mindre pres på alm. sagsbehandler, hurtigere sagsgang, bedre kommunikation m.m.

 

Borgerrådgiverfunktionen:

Formålet med Borgerrådgiverfunktionen skal være at styrke dialogen mellem borgerne og Odense Kommune, samt at sikre borgernes retssikkerhed ved kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

Borgerrådgiveren skal ikke behandle klager over det faglige indhold i kommunens afgørelser. Klager over det faglige indhold skal fortsat sendes til klagemyndigheden.

Funktionen er uafhængig af kommunal administration og hører direkte under byrådet. Det vil sige, at det er byrådet, der ansætter og afskediger borgerrådgiveren. Dette sikrer frihed til at undersøge mulige uhensigtsmæssige og uheldige forhold og til at reagere på dem. Borgerne kan henvende sig til borgerrådgiveren, hvis de har spørgsmål til, eller er utilfredse med kommunens sagsbehandling eller føler sig dårlig behandlet.

 

Ideer til hvordan en Borgerrådgiversfunktion kunne se ud:

Ordningen er rettet mod alle borgere i Odense Kommune og rådgiveren kan bl.a. have følgende opgaver:

 

Eksempler på opgaver i forhold til borgere:

  • At hjælpe borgere med at forstå afgørelser, mails, beskeder etc. fra kommunen
  • At hjælpe borgerne med at blive hørt i sager, hvor de synes, at kommunens behandling af dem og deres sag ikke er god nok
  • At behandle henvendelser om den formelle sagsbehandling, personalets optræden m.v.
  • At give information og rådgivning om hvordan man klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle klagen
  • At hjælpe borgere til at komme videre med en sag/klage, hvis denne har oplevet diskrimination i kommunen
  • At hjælpe med at få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikter i en sag
  • At hjælpe borgerne med at finde vej i den kommunale organisation

 

Eksempler på opgaver i forhold til forvaltningerne:

  • At samarbejde med forvaltningerne i forhold til uhensigtsmæssig kommunikation
  • At vejlede og undervise medarbejdere
  • At komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres
  • At støtte projekter i kommunen med hensyn til borgerdialog og retssikkerhed.
  • At foretage undersøgelser og inspektioner af egen drift.
  • At afrapportere sit arbejde halvårligt
  • Varetagelse af en whistleblower-funktion

 

Eksempler på opgaver borgerrådgiveren IKKE kan påtage sig:

  • Ændre en afgørelse, som kommunen har truffet, fx hvilken ydelse, borgeren har ret til 
  • Behandling af sager som behandles i andre administrative klageinstanser, fx Ankestyrelsen 
  • Erstatning eller privatretlige spørgsmål
  • Behandling af henvendelser om det serviceniveau, som byrådet har fastlagt
  • Behandling af henvendelser om ansættelsesforhold i kommunen
  • Forhold som er eller har været indbragt for domstolene de kommunale tilsynsmyndigheder eller Folketingets Ombudsmand."

 

Effekt

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst konsekvenserne for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Borgmesteren fremsætter følgende forslag til beslutning.

 

"Sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

Borgmesterforvaltningen bedes således udarbejde en sag, der belyser alle relevante aspekter af forslaget og kommer med anbefalinger til Økonomiudvalget. Borgmesteren foreslår, at eventuelle større økonomiske aspekter af sagen indgår i de kommende budgetforhandlinger.

Sagens videre behandling herefter følger de almindelige kompetencefordelingsregler i styrelsesvedtægten og udvalgenes kompetencefordelingsplan."

 

Byrådet godkender Enhedslistens forslag i initiativretssagen.

 

Gruppe ABFØÅ og O godkender endvidere borgmesterens forslag til beslutning.

 

Gruppe C og V stemmer imod borgmesterens forslag til beslutning.

 

Borgmesterens forslag til beslutning er dermed godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst sagens økonomiske konsekvenser.

 

 

4. Forslag fra byrådsgruppe V - Mulighed for flere daginstitutioner i Odense
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-20-19
RESUMÉ

Byrådsgruppe V fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 23/1 2019:

 

"Vi oplever i Odense i de her år, at flere og flere ønsker at bosætte sig i Odense og antallet af småbørn vokser heldigvis også. Det stiller krav. Krav til at der også er fremtidige vuggestuer, dagplejere og børnehaver nok. Allerede i dag oplever flere forældre, at de skal transportere sig over længere afstande for at aflevere deres børn i pasningstilbud. Kommunen skal sikre at kunne følge med, og en af måderne er at sikre, at de private initiativer, der byder sig til, får lige og fair muligheder for at tilbyde pasningsordninger.

 

Der er 3 former for tilskud til private institutioner jævnfør Dagtilbudslovens §36, 37 og 38: driftstilskud, bygningstilskud og administrationstilskud. Det forholder sig dog sådan, at det driftsmæssige- og bygningsmæssige tilskud er betydeligt lavere end i tilsvarende kommunale institutioner.

 

Med Regeringens, Socialdemokraternes, Dansk Folkepartis, og Radikale Venstres aftale om ”stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” fra juni 2017 (og lovændringen fra sommeren 2018) er det blevet muligt at fastsætte drifts- og bygningstilskuddet til private institutioner, så det svarer til udgiften i kommunale institutioner.

 

Venstre indstiller:

  1. At Odense Kommune sidestiller private daginstitutioner med kommunale hvad angår driftstilskud, dvs. at der vedr. sidstnævnte ydes et driftstilskud til privatinstitutioner, der alene baseres på udgifterne til en plads i en alderssvarende kommunal daginstitution, så private daginstitutioner ville kunne nyetableres i Odense Kommune
  2. At der som beregning for bygningstilskuddet anvendes den såkaldte tilbagefaldsregel, der vil gøre Odense Kommune mere konkurrencedygtig i at tiltrække private daginstitutioner
  3. At merudgiften foreslås finansieret som beskrevet i dagsordenen.

 

Sagsgennemgang:

 

Antallet af børn, der har behov for et pasningstilbud er voksende og vil fortsat vokse over de kommende år. Der er i de nuværende budgetter i medregnet, at der skal bygges nye institutioner, og allerede i dag mærker forældre det øgede pres, idet nogen får anvist pladser længere væk fra deres bopæl.

 

Samtidig er der en øget interesse fra private organisationer om at oprette pasningstilbud. Hvis flere private ville opføre og drive daginstitutioner, ville det bevirke at flere børn ville kunne få pasning tættere på deres bolig og kommunen ville ikke se ind i en så stor ufinansieret opgave, som bygning af børnehaver er.

 

Der er dog den udfordring, at Odense Kommune afregner private daginstitutioner relativt lavere end i sammenlignelige kommuner og lavere end egne daginstitutioner.

 

Driftstilskud:

 

Beregningerne på driftstilskuddet sker i dag som et vægtet gennemsnit af udgifterne i kommunal dagpleje samt kommunale og selvejende daginstitutioner. Efter den nye Dagtilbudslov, som er trådt i kraft 1/7 2018 kan Byrådet beslutte at give et højere tilskud, hvis kommunens udgifter til alderssvarende daginstitutioner er højere end udgiften til dagplejen. For at sikre konkurrencedygtige vilkår, så flere private vuggestuer kan opstå til gavn for børn og forældre, bør der gives det samme driftstilskud uanset om vuggestuepladsen er privat eller offentlig. 

 

Enhedsprisen for et vuggestuebarn i en kommunal institution er i 2019, ifølge Borgmesterforvaltningen, 139.450 kr. Da 25 % af driftsomkostningerne dækkes ved brugerbetaling, svarer den kommunale omkostning til 104.588 kr. Ifølge Borgmesterforvaltningen indeholder Odense Kommunes driftsomkostning også administrationsomkostninger, som udbetales som et særskilt tilskud til private institutioner og udgør til de private 2.664 kr. Driftstilskuddet er, selv fratrukket differencen for administrationstilskud, lavere til de private institutioner end til de kommunale, idet driftstilskuddet i 2019 til private vuggestuebørn udgør 95.135 kr. Det foreslås derfor at differencen udlignes ved, at tilskud til private vuggestuepladser alene beregnes ud fra den sammenlignelige pris med en kommunal vuggestueplads. 

 

Bygningstilskud:

 

Bygningstilskud pr. måned i 2018-priser:

 

 

 0-2 årige

3 årige – skolestart

Odense

  147 kr.

 73 kr.

Esbjerg

  592 kr.

 468 kr.

Aalborg

436 kr.

 438 kr.

Aarhus

358 kr.

238 kr.

København

 1.565 kr.

 873 kr.

 

Den samlede kommunale udgift til bygningstilskud til privatinstitutioner forventes i 2019 at blive 738.000 kr.

 

Hvis Odense Kommune anvendte den såkaldte tilbagefaldsregel ville private daginstitutioner kunne opnå 445 kr. pr. måned pr. 0-2 årig og 213 kr. pr. måned pr. 3 årige – skolestartsalder. Dette ville give en relativ ligestilling med sammenlignelige byer, og dermed gøre Odense konkurrencedygtig i kampen om at tiltrække private daginstitutioner til gavn for byens børn og forældre.

 

Med tilbagefaldsreglen vil den samlede omkostning til bygningstilskud i 2019 blive 2.949.000 kr. ifølge Borgmesterforvaltningen.

 

Beregnes bygningstilskuddet efter tilbagefaldsreglen vil dette, ifølge Borgmesterforvaltningen, betyde en merudgift i på ca. 2,2 mio. kr. årligt (beregnet med udgangspunkt i 2019-tal).

 

Økonomi:

 

Da børnene skal passes grundet pasningsgarantien vil det løbende driftstilskud, der sidestilles det kommunale tilskud, ikke være en væsentlig merudgift, idet nyetablerede private pladser vil afløfte dele af behovet for etablering af yderligere kommunale pladser. Der vil således alene være tale om en merudgift i forhold til de få eksisterende private daginstitutioner i Odense. En udgift der foreslås afholdt indenfor daginstitutionernes samlede ramme.

 

Det øgede bygningstilskud vil udgøre ca. 2,2 mio. kr. som foreslås finansieret med 1,856 mio kr ved nedlæggelse af puljen til bygningsmæssige særønsker i kommunale børnehuse og en nedskrivning af rammen til ombygning /renovering SFO med 350.000 kr. (ref. Indblik Anlæg). 

 

Såfremt det positivt bevirker, at flere private daginstitutioner etableres i de kommende år, bør den løbende øgede anlægsudgift findes ved indgåelse af de årlige budgetforlig, idet de erstatter behovet for anlægsudgifter til tilsvarende kommunale pladser i nyanlæggelse."

 

 

Effekt

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst konsekvenserne for et eller flere af Odensemålene.

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Borgmesteren fremsætter følgende forslag:

 

"Sagen oversendes til behandling i Børn- og Ungeudvalget.

Børn- og Ungeforvaltningen bedes således udarbejde en sag, der belyser alle relevante aspekter af forslaget og kommer med anbefalinger vedr. forslaget. Gruppe V’s forslag indgå i de sager om henholdsvis fordelingen mellem offentlige og private tilbud og forældrenes valg af dagtilbud samt baggrund for valg, som Børn- og Ungeudvalget allerede har bedt om, bliver undersøgt.

Sagens videre behandling herefter følger de almindelige kompetencefordelingsregler i styrelsesvedtægten og udvalgenes kompetencefordelingsplan."

 

Gruppe ABFØÅ stemmer imod Venstres indstilling i initiativretssagen.

 

Gruppe COV stemmer for Venstres indstilling i initiativretssagen.

 

Indstillingen i initiativretssagen er dermed forkastet.

 

Byrådet godkender borgmesterens forslag til beslutning.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst sagens økonomiske konsekvenser.

 

 

 

5. Forslag fra byrådsgruppe B - Børnefattigdomsgrænse i Odense
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-10-19
RESUMÉ

Byrådsgruppe B fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 23/1 2019:

 

"Børnefattigdomsgrænse i Odense

 

Radikale Venstre foreslår, at der indføres en børnefattigdomsgrænse i Odense. Danmark havde en fattigdomsgrænse i perioden 2013-2015.

 

Danmarks Statistik har i 2018 beskrevet tre nye fattigdomsindikatorer, som er blevet til på foranledning af Danmarks indsats i forhold til FN's Verdensmål. Odenses er i Danmark blandt de ti kommuner, der har den største andel af fattige børn.

 

Radikale Venstre indstiller, at Odense Byråd beslutter:

  • at der indføres en børnefattigdomsgrænse (som deficeret af de tre fattigdomsindikatorer fra Danmarks Statistik)
  • at antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen hvert år opgøres.
  • at der hvert år tages stilling til, hvilke konsekvenser opgørelsen skal afføde."

 

Effekt

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst konsekvenserne for et eller flere af Odensemålene.

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Borgmesteren fremsætter følgende forslag til beslutning:

 

Sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

 

"Borgmesterforvaltningen bedes således udarbejde en sag, der belyser alle relevante aspekter af forslaget og kommer med anbefalinger til praktisk håndtering af forslaget. I sagen bedes det det belyst, om der kan opereres med en generel fattigdomsgrænse, der har særlig fokus på børns fattigdom.

Sagens videre behandling herefter følger de almindelige kompetencefordelingsregler i styrelsesvedtægten og udvalgenes kompetencefordelingsplan."

 

Gruppe C og V fremsætter følgende ændringsforslag:

 

A. Der laves en opgørelse der viser, hvor mange børn der falder indenfor lavindkomstgruppen i Odense.

 

B. Der anvendes en absolut definition til beregning (f.eks. halvdelen af medianindkomsten i år 2018 reguleret efterfølgende for forbrugerpriser) og set henover en 30-årig periode.

 

Borgmesterens forslag til beslutning godkendt.

 

Gruppe C og V's forslag vil indgå i den sag, der forelægges for Økonomiudvalget.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Da der er tale om en initiativretssag, har Borgmesterforvaltningen ikke oplyst sagens økonomiske konsekvenser.

 

 

 

6. "Alle skal med puljen" (udmøntning af budget 2019). Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-402-18
RESUMÉ

I byrådets budget 2019 er der under overskriften ”Alle skal med – en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet” målrettet 10 mio. kr. årligt i fire år til langtidsledige og aktivitetsparate borgere.

 

På mødet den 27/11 2018 drøftede udvalget udmøntningen af ”Alle skal med puljen” og valgte, at forvaltningen skulle arbejde videre med model 2 "Markant løft for særlig målgruppe". I denne sag fremlægger forvaltningen et koncept for udmøntningen.

 

Konceptet betår af:

  • Målgruppeafgrænsning: Langtidsledige (mere end 12 måneders ledighed og med risiko for at blive aktivitetsparat) samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (med mindre end 52 ugers ledighed).
  • Indsats: Udgangspunkt i JobFirst tankegangen og erfaringerne fra ”Flere skal med”:
    • Fokuseret, håndholdt, koordineret og helhedsorienteret indsats (kombineret indsats bestående af både beskæftigelse, social og sundhed).
    • Færre sager pr. rådgiver.
    • Samtaler og virksomhedsrettede tilbud - fokus på jobmål fra start, snusepraktik, praktik kombineret med småjobs og fastholdelse.
  • Differentiering: målrette indsatsen i forhold til borgerens motivation og evner.
  • Organisering: ny afdeling med målrettet fokus til indsatsen for aktivitetsparate.

 

Konceptet udfoldes på mødet.

 

”Alle skal med”-midlerne er afsat til rådgivere og andet personale, der kan give borgeren ekstra i samtalerne. Denne basis i konceptet løses af Odense Kommune. ”Alle skal med” gør brug af forvaltningens øvrige indsatsmidler til f.eks. opkvalificering. Forvaltningen gør lige nu erfaringer med anden aktør til beskæftigelsesindsatser i investeringsprojekterne. Er der gode erfaringer, kan disse også blive en del af konceptet.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Såfremt Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender konceptet for udmøntningen af "Alle skal med puljen", forventes puljen på sigt at bidrage til, at flere borgere i Odense kommer i job eller uddannelse.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender konceptet for udmøntningen af ”Alle skal med puljen”.  

 

Konservative og Venstre stiller følgende ændringsforslag:

 

"Venstre og Konservative ønsker, at udmøntningen af ”Alle skal med” (10 mio. kr.) indeholder konkurrenceudsættelse. Da ”Alle skal med” indeholder myndighedsopgaver, som vanskeligt konkurrenceudsættes, ønsker Venstre og Konservative, at der på beskæftigelsesindsatserne (konto 5) skal konkurrenceudsættes for 10 mio. kr. Medarbejdere, der i dag arbejder med beskæftigelsesindsatser på de konkurrenceudsatte områder, skal, så vidt det er muligt, overføres til myndighedsområdet.

 

Udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt og Tommy Hummelmose stemmer for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlemmerne Hjalte Daniel Hansen, Michael Eskamp Witek, Nazim Gürkan, Keld Hansen samt rådmand Brian Dybro stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget forkastes hermed.

 

Udvalgsmedlemmerne Hjalte Daniel Hansen, Michael Eskamp Witek, Nazim Gürkan, Keld Hansen samt rådmand Brian Dybro stemmer for den oprindelige indstilling.

 

Udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt og Tommy Hummelmose stemmer imod den oprindelige indstilling.

 

Udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt og Tommy Hummelmose bruger deres standsningsret og beder om, at sagen sendes videre til afgørelse i byrådet, jf. styrelseslovens § 23.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget:

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Venstre og Konservative ønsker, at udmøntningen af ”Alle skal med” (10 mio. kr.) indeholder konkurrenceudsættelse. Da ”Alle skal med” indeholder myndighedsopgaver, som vanskeligt konkurrenceudsættes, ønsker Venstre og Konservative, at der på beskæftigelsesindsatserne (konto 5) skal konkurrenceudsættes for 10 mio. kr. Medarbejdere, der i dag arbejder med beskæftigelsesindsatser på de konkurrenceudsatte områder, skal, så vidt det er muligt, overføres til myndighedsområdet."

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell stemmer for ændringsforslaget.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Dybro stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Dybro anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell stemmer imod Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

 

 

BESLUTNING

Gruppe C og V fremsætter samme ændringsforslag som i Beskæftigelses- og Socialdudvalget og Økonomiudvalget.

 

Gruppe COV stemmer for ændringsforslaget.

 

Gruppe ABFØÅ stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Byrådet godkender Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

SAGSFREMSTILLING

Den 10/10 2018 godkendte Odense Byråd budget for 2019 og overslagsårene 2020-2022. Under hovedområdet ”Job og Vækst – Alle skal med” er der afsat en pulje på 10 mio. kr. årligt i fire år til indsats for langtidsledige og aktivitetsparate borgere – "Alle skal med puljen".

 

Formålet med "Alle skal med puljen" er at få flere borgere væk fra kontanthjælp og i job ved at forebygge sociale problemer og skabe større social mobilitet.

 

På mødet den 27/11 2018 drøftede udvalget udmøntningen af puljen og valgte, at forvaltningen skulle arbejde videre med model 2 "Markant løft for særlig målgruppe". På baggrund af drøftelsen præsenteres Beskæftigelses- og Socialudvalget i denne sag for et koncept til udmøntningen af ”Alle skal med puljen”.

 

Målgruppe

Målgruppen for puljen er i budgetforliget beskrevet som aktivitetsparate borgere og langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere.

 

Aktivitetsparate borgere defineres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som borgere, der ikke vurderes at kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår inden for de kommende 3 måneder.

 

Langtidsledige defineres ifølge Danmarks Statistik i udgangspunktet som personer, der har været ledig i mindst 12 sammenhængende måneder.

  

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foreslår, at ”Alle skal med puljen” fokuseres til indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der maksimalt har været på offentlig forsørgelse i et år, samt langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er i risiko for at blive aktivitetsparate.

 

Indsatsen for målgruppen

I budgetforliget pointeres det, at midlerne skal bruges, hvor de giver mest mulig effekt menneskeligt og økonomisk.

 

Derfor foreslår Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at konceptet tager udgangspunkt i JobFirst tankegangen og de gode erfaringer fra projektet ”Flere skal med”, da der er evidens for effekten heraf. 

 

Konkret vil ”Alle skal med” indsatsen indeholde:

 

  • Håndholdte beskæftigelsesindsatser med jobrettede samtaler i kombination med virksomhedsrettede indsatser såsom virksomhedspraktik.
  • Beskæftigelsesindsatser, der er koordineret på tværs af social- og sundhedsområdet.
  • Færre antal sager pr. jobrådgiver, så den enkelte lediges beskæftigelsesindsats intensiveres.
  • Samling af forskellig beskæftigelsesfaglige kompetencer med henblik på at lave en helhedsorienteret plan sammen med den ledige.
  • Individuelt tilrettelagte forløb med henblik på at bringe den ledige i beskæftigelse.

 

Indsatsen vil dog samtidig være differentieret med henblik på at målrette indsatsen til borgerens individuelle behov, motivation og kompetencer.

 

Til at varetage indsatsen for aktivitetsparate borgere i målgruppen etableres der en særskilt ”Alle skal med” afdeling. For gruppen af langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere vil indsatsen være organisatorisk forankret i eksisterende afdeling.

 

Mulighed for udlicitering af indsatser

I forbindelse med udvalgets drøftelse den 27/11 2018 blev der foreslået udlicitering af indsatsen. ”Alle skal med”-midlerne er dog afsat til rådgivere og andet personale, der kan give borgeren ekstra i samtalerne. Midlerne kan derfor ikke umiddelbart bruges til udliciterede indsatser. Forvaltningen gør dog lige nu erfaringer med anden aktør til beskæftigelsesindsatser i investeringsprojekterne. Er der gode erfaringer, kan disse også blive en del af konceptet.

 

Overordnet tidsplan for udmøntningen af ”Alle skal med puljen”

Såfremt udvalget godkender konceptet for udmøntningen af ”Alle skal med puljen”, begynder Beskæftigelses- og Socialforvaltningen umiddelbart efter mødet den 11/12 2018 arbejdet omkring rekruttering af medarbejdere og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil i den forbindelse også lade sig inspirere af succesfulde projekter andre steder.

  

Opfølgning på "Alle skal med puljen"

I relation til opfølgningen på "Alle skal med puljen" vil denne ske i forlængelse af de faste kvartalsvise opfølgninger på investeringsprojekterne.

 

I forbindelse med opfølgningen vil der ligeledes være mulighed for at revidere konceptet og tilpasse målgruppen for indsatsen.

 

ØKONOMI

Økonomien i "Alle skal med" skal dække lønudgifter til jobrådgivere, udgifter til køb af supplerende indsatser samt eventuelle udgifter til lokaler. Der reserveres 1 mio. kr. til supplerende indsatser, og 0,5 mio. kr. til lokaler. Det efterlader 8,5 mio. kr. til lønudgifter, hvilket forventes at kunne dække en afdeling med 14 medarbejdere og en leder. Såfremt udgifterne til lokaler bliver mindre end forventet, kan disse midler benyttes til enten supplerende indsatser eller lønudgifter.

 

Initiativerne under "Alle skal med puljen" skal give et afkast på op til 5 mio. kr. årligt på længere sigt. I perioden 2019 til 2022 skal indsatsen give en reduktion i ydelsesbudgettet på i alt 14 mio. kr. Se tabel 1 for økonomien i perioden 2019-2022.

 

Tabel 1: Økonomien i ”Alle skal med” i perioden 2019-2022

 

1.000 kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

Alle skal med-puljen

10.000

10.000

10.000

10.000

40.000

Reduktion i ydelsesbudgettet

-2.000

-3.000

-4.000

-5.000

-14.000

 

 

7. Godkendelse af takster for friplejecentre
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-18-18
RESUMÉ

I marts 2019 åbner Munke Mose som friplejecenter i Odense Kommune, og senere på foråret åbner også Danske Diakonhjem et friplejecenter. For at kunne afregne med friplejecentrene skal der foreligge takster for afregningen. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller derfor i denne sag til udvalget, at byrådet godkender takster for 2019 for friplejeboligleverandører.

 

Taksten for friplejeboliger er de priser, som de private leverandører modtager for at levere service/pleje i friplejeboliger til borgerne i Odense Kommune. Taksten er beregnet i samarbejde med Odense Kommunes revisionsfirma og med udgangspunkt i Sundheds- og Ældreministeriets vejledning om afregning af friplejeboligleverandører. Her fremgår det, at friplejeboligleverandøren skal afregnes på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud.

 

Der vil være følgende takster, som friplejeboligleverandørerne skal afregnes ud fra:

 

  • Takst for levebomiljø- og plejeboligpladser.
  • Takst for demenspladser.
  • Takst for sygepleje.

 

Taksterne vil fremgå af indstillingen og er uddybet i bilagene til sagen. Sagsfremstillingen beskriver friplejeboligformen og de væsentligste love og regler om friplejecentre.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at friplejeboligtaksterne fastsættes som følgende pr. bevilget døgn:

 

Område

Takst pr. døgn

Levebomiljø- og plejeboligplads

1.121 kr.

Demensplads

1.252 kr.

Sygepleje

87 kr.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe Ø undlader at stemme.

 

SAGSFREMSTILLING

Lov om friplejeboliger trådte i kraft i 2007. En friplejebolig er en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning. Målgruppen er personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. For at en borger kan komme i betragtning til en friplejebolig skal man være visiteret til en plejebolig af hjemkommunen. Visiterede borgere har frit valg af plejebolig på tværs af kommunegrænser. Dog skal friplejeleverandøren være godkendt til at kunne levere alle de indsatser, som borgeren er visiteret til.

 

Friplejeboligleverandøren står som udgangspunkt selv for anvisningen af boligerne. En friplejeboligleverandør kan vælge at indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at kommunen får anvisningret til en eller flere friplejeboliger.

 

En friplejeboligleverandør skal certificeres i Socialstyrelsen og godkendes i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Hvis leverandøren opfylder vilkårene og kan certificeres til de opgaver, der skal varetages på et plejecenter efter serviceloven, kan leverandøren frit etablere friplejeboliger i en hvilken som helst kommune. Beliggenhedskommunen har ingen indflydelse herpå. Kommunen bliver såkaldt byggesagskommune. Der er dog en række byggetekniske vilkår, der skal opfyldes i forbindelse med nybygning eller ombygning.

 

Friplejeboliger kan etableres med 100 % privat kapital eller med tilskud fra ministeriet. Ministeriet har fastsat en kvote til 225 friplejeboliger om året, som en friplejeleverandør kan søge tilskud fra til nybygning eller ombygning. Ved 100 % privat finansiering gælder ingen kvotebegrænsninger.

 

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med friplejeboliger beliggende i kommunen og påser, at boligerne udlejes og beboes af den berettigede personkreds. F.eks. fører BDO - på vegne af Odense Kommune - tilsyn med friplejecentret Provstegårdshjemmet på samme måde som på byens øvrige plejecentre. Kommunens tilsyn omfatter desuden en gennemgang af den årlige regnskabsaflæggelse. Dette gælder dog kun for friplejeboliger, der er etableret med offentlig støtte (som en del af kvoten på 225).

 

Afregning af friplejecentre 

Frem til april 2015 eksisterede et nationalt afregningssystem vedrørende friplejeboliger. En lovændring ændrede afregningssystemet, således at det i dag afspejler det kommunale omkostningsniveau i beliggenhedskommunen på tilsvarende kommunale boligtilbud. Friplejecentre oprettet før lovændringen i april 2015 kan fortsætte med den tidligere afregningsmodel i 10 år fra godkendelsen som friplejeleverandør.

 

Der skelnes derfor afregningsmæssigt mellem friplejecentre etableret før april 2015 og friplejeboliger etableret efter april 2015. I Odense Kommune afregnes Provstegårdshjemmet, som blev etableret som friplejecenter i 2013, efter de nationale takster frem til 2023. Den tidligere afregningsmodel baserer sig på 3 takster, der relaterer sig til borgernes funktionsniveau. Friplejecentre, der er oprettet og afregnes efter den tidligere afregningsmodel, kan frivilligt overgå til den nye afregningsmetode før udløbet af den 10-årige overgangsordning.

 

Efter den nye afregningsmodel skal beliggenhedskommunen og friplejeboligleverandøren aftale en takst, som svarer til, hvad det koster at drive tilsvarende kommunale plejeboliger. Hvis ikke der opnås en aftale, er det byrådet, som er den øverst ansvarlige for at fastlægge taksten.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. Dog vil udgifter til afskrivning af servicearealer på friplejecentre påvirke budgettet i en periode, indtil servicearealerne er afskrevet. Det betyder, at det i en periode vil blive dyrere at afregne med en friplejeleverandør sammenlignet med de kommunale plejecentre, fordi de kommunale servicearealer allerede er afskrevet.

  

Derudover berører en del af taksten til friplejeleverandørerne også By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen og er helt overordnet relateret til drifts- og ejendomsudgifter. Principperne for den budgetmæssige kompensation mellem forvaltningerne vil komme til politisk beslutning i 2019.

 

 

8. Beslutning om kapacitetstilpasning af kommunale plejeboligpladser.
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 00.00.00-A00-1634-17

 

9. Dit Bolbro - Områdefornyelse: Beslutning vedr. salg af grønt areal til privat bygherre
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 01.11.20-P20-1-17