Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 10. april 2019 kl. 17:00
i Byrådssalen

Afbud fra Maria Brumvig. I stedet mødte Jess Heilbo.

 

Afbud fra Abdirashid Abdi. I stedet mødte Susanne Bækholm.

 

 

Keld Hansen deltog ikke behandlingen af punkt 13 pga. inhabilitet.

 

 

Mødet hævet kl. 19.18.

 

 


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Årsberetning 2018 for Odense Kommune
2 Odense Kommunes anlægsafslutning for 2018
3 Pulpanlæg - fynsk samarbejde
4 Business Case for flere socialøkonomiske arbejdspladser
5 Flytning af trygheds- og gadeplansmedarbejdere
6 Ændring af Beskæftigelsesplanen 2019-2020
7 Godkendelse af pårørendepolitik for Odense Kommune - I samarbejde med de pårørende
8 Beslutning om etablering af træværksted på Bregnevej (Odense Værkstederne)
9 Kommunegaranti ved finansiering af forbedringer i almen boligafdeling, Villestoftehegnet, finansieret med 50-årige indekslån
10 Baltic Pipe. Høring af landsplandirektiv med miljøvurdering og VVM-tilladelse med miljøkonsekvensrapport
11 Justering af Kulturpolitikken
12 Ændring af byrådets forretningsorden som følge af ændret proces vedrørende initiativretssager
13 Anmodning fra et byrådsmedlem om forlængelse af barselsorlov

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Årsberetning 2018 for Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-S55-2-18
RESUMÉ

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede årsberetning for 2018 til byrådets godkendelse.

 

Årsberetning 2018

Effektregnskabet viser positiv udvikling for seks af de otte Odensemål. Udviklingen er således positiv, og det ses, at Odense er en by i vækst. Der er vækst i antallet af indbyggere, vækst i private arbejdspladser og vækst i borgernes indkomst. Samtidigt stiger andelen af personer i job eller uddannelse, de ældre bliver mere funktionsdygtige, og borgerne bliver sundere.

 

Der er tale om et samlet fornuftigt regnskabsresultat for 2018, hvor alle fire økonomiske målsætninger er overholdt. Den ordinære drift har et samlet overskud på i alt 449,1 mio. kr. Det skattefinansierede resultat på 87,9 mio. kr. mod budgetteret 99,7 mio. kr. Kassebeholdningen er over målsætningen, og den skattefinansierede gæld er faldet.

 

Organisationsregnskabet viser blandt andet en stigning i antal ansatte og et fald i personaleomsætningen. Trivselsundersøgelsen viser en positiv tendens, mens det gennemsnitlige sygefravær er steget. En række målrettede indsatser har dog haft en positiv effekt på sygefraværet på de udvalgte arbejdspladser.

 

Effekt

Årsberetningen giver et samlet overblik over kommunens evne til at skabe effekt for byens borgere og virksomheder i 2018 for et samlet budget på 12,3 mia. Sagen har dog ingen direkte konsekvenser for et eller flere af Odensemålene, da der er tale om en regnskabssag. 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Samlet årsberetning for Odense Kommune.
  2. Der sker en samlet overførsel på et merforbrug på i alt 106.554.159 kr. efter detaljerne i økonomiafsnittet fra 2018 til 2019 og 2020.
  3. Der sker konvertering mellem styringsområderne Service med overførsel og Særlige driftsområder efter detaljerne i økonomiafsnittet.
  4. Kassen tilføres ved regnskabsafslutning samlet 22.596.258 kr. i 2018.
  5. Kassen finansierer 6.567.447 kr. i 2019 i forbindelse med afslutning af anlæg i 2018.
  6. Afskrivning af et samlet beløb på 8.825.097,70 kr.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I starten af 2018 oplyste Danmarks Statistik, at ledigheden igen var faldet i Odense. Dermed fortsatte den positive udvikling fra 2017. Herudover blev Den Sidste Vollsmoseplan vedtaget, så hele byen kommer til at hænge sammen både fysisk og socialt. Endelig var der økonomi til et velfærdsløft for både børn og ældre.

 

Der er højkonjunktur i Danmark og i Odense. Faldende ledighed, flere nye virksomheder og historisk mange og store byggerier præger byens liv og udvikling. I 2018 var det vigtigt at tage de første skridt i den retning, der sikrer, at højkonjunkturen bliver brugt på en klog måde. Det skal sikre, at alle får del i omsvinget, og en styrket økonomi skal fremtidssikre en både socialt, økonomisk og miljømæssig bæredygtig storby.

 

I Odense fortsatte den positive udvikling med flere indbyggere. Ved udgangen af 2018 boede der således 204.182 borgere i Odense Kommune. Det er en stigning på hele 1.834 personer på bare et år.
 
Væksten i antallet af borgere i Odense blev tydeligt afspejlet i væksten af investeringer. Således kom der igen i 2018 store investeringer i både virksomhedsetableringer og nye boligbyggerier. De samlede investeringer i blandt andet infrastruktur og nye boliger steg fra 40 mia. i 2016 til 44 mia. kr. i den samlede periode 2012-2022. Den udvikling forventes at fortsætte i 2019 og de kommende år.
 
Faldende ledighed 
I 2018 fortsatte den positive udvikling i ledighedsstatistikken. Fra en ledighedsprocent i 2016 på over 6 faldt ledigheden til 4,8 % i december 2018. Odense er i samme periode rykket ned til en 7. plads på listen over kommuner med højeste ledighed med udgangen af 2018.
 
Den gennemsnitlige ledighedsprocent for hele landet var ved årets udgang på 3,8 %, og dermed var Odense stadig et stykke fra målet. Udviklingen er dog gået med sikre skridt i den rigtige retning.
 
Styrket velfærd
På velfærdsområdet blev der igen i 2018 vedtaget fornyede investeringer med flere midler til bl.a. børneområdet, de ældre samt misbrugere og andre udsatte borgere. Odense Kommune er en betydningsfuld aktør i forhold til borgerne i Odense. Det kan give udfordringer, når svære udfordringer skal løses mellem borgere og Odense Kommune og andre vigtige aktører.
 
På børne- og ungeområdet blev der investeret midler i børnenes første 1000 dage, som er afgørende for både barndom, ungdom og senere voksentilværelse. Der blev også investeret i nye og tidssvarende rammer i børnepasningen samtidig med, at der både blev flere penge til undervisningsmaterialer og til øget sundhed i skolerne. Herudover blev det også muligt at prioritere fritidstilbuddene i kommunens yderområder samt øvrige sports- og idrætsfaciliteter.

 

På ældreområdet blev det i budgettet vedtaget at tilføre ekstra 7 mio. kr. om året fra 2019 og frem, som blandt andet skal understøtte, at der kommer flere ældre i årene fremover. Herudover øges støtten til seniorboliger og bofællesskaber for ældre.

 

Herudover blev der desuden økonomi til at udvide den gratis psykologhjælp til unge mellem 13 og 30 år, som der har været stor efterspørgsel på. Samtidig blev stofindtagelsesrummet sikret efter, at statsstøtten ophørte, og flere midler blev fundet til kommunens væresteder for nogle af Odenses mest udsatte borgere. 
 
Byudvikling
I 2018 fortsatte byudviklingen, og overalt i byen var der høj byggeaktivitet. Havnebadet tog imod tusinder af besøgende. City Campus-området er velfungerende, UCL trives godt i de gamle Wittenborg-bygninger, og det nye byggeri for HF & VUC i Kottesgade skred planmæssigt frem. Med street food-markedet i Storms Pakhus emmer det gamle og bynære erhvervsområde mellem banen og havnen i dag af liv, og mere end 7.000 studerende har deres daglige gang i området.
 
På det store område ved Thomas B. Thriges Gade begyndte en ny bydel for alvor at tage form i 2018. ODEON er kommet godt fra start med en masse store og små tilbud. Herudover begyndte udgravningerne til det nye eventyrhus i Lotzes Have.
 
På samme måde fortsatte udbygning og udviklingen af Cortex Park ved Syddansk Universitet mellem Campusvej og Niels Bohrs Allé med flere nye og store byggerier.

 

De første skinner til Odense Letbane blev lagt, og i 2018 blev det mere tydeligt, hvordan fremtidens by vil tage sig ud. I løbet af året er nye pladser og vejforløb dukket op, og sporarbejdet er gået gang i dele af byen.

 

For at sikre, at hele byen hænger sammen, blev Den sidste Vollsmoseplan indgået. Den skal sikre, at Vollsmose bliver til en velfungerende bydel, der hænger godt sammen med resten af Odense. En bydel, hvor befolkningssammensætningen og de sociale normer i al væsentlighed afspejler resten af Odense. Bydelen skal have mere tryghed, mindre kriminalitet, mere sundhed, et bedre uddannelsesniveau, et rigere forenings- og fritidsliv og flere virksomheder og arbejdspladser. Udviklingen af Vollsmose skal bryde de mønstre, som gentager sig på tværs af generationer, og som udfordrer de muligheder, som den enkelte har i Vollsmose. Samtidig skal planen sikre, at Vollsmose fremadrettet kommer af listen over hårde ghettoer.


Robotklyngen vokser
Den fynske robotklynge opnåede allerede i 2017 det EU-certificerede Gold Label - den højeste anerkendelse, klyngeorganisationer kan få. En status, der styrker virksomhedernes evne til at tiltrække udviklingsmidler, investeringer, arbejdskraft, samarbejdspartnere og kunder. I 2018 rundede robotbranchen i Odense 3.600 medarbejdere og 129 virksomheder. Robot- og automationsbranchen på Fyn forventer, at antallet af medarbejdere vil vokse mærkbart de kommende år. Frem mod 2020 regner man med at runde 4.900 medarbejdere i klyngen. 
 
Forsvaret satser også på droner på Fyn
Tilbage i 2017 åbnede UAS (Danmark Dronecenter) i lufthavnen i Beldringe. Som noget nyt kunne centret tilbyde et dedikeret luftrum til test af droner samt laboratorier umiddelbart ved siden af. I 2018 placerede forsvarsforliget et nyt center for forsvarets droneudvikling ligeledes i HCA Airport. Dermed blev miljøet for droner styrket, og det vil være til gavn for hele den fynske droneklynge - og et vigtigt skridt for den samlede danske droneindustri.
 
Odense Kommune har siden 2013 investeret i oprettelsen af et testcenter for droner i netop HCA Airport samt drevet den nationale droneklynge, UAS Denmark, der i dag tæller mere end 140 store og små organisationer. Ambitionen er, at det nationale testcenter bliver startskuddet til en egentlig drone-industri i Odense og på Fyn.
 
Odense er blevet en event-by

2018 blev igen et godt event-år for Odense til glæde for både de mange besøgende udefra og for byens borgere, butikker, restauranter og hoteller. Mere end 396.108 unikke daggæster besøgte Odense til de i alt 10 events, som Odense Kommune gav tilskud til eller sponsorerede via vækstmidlerne. 
 
De mange events tilbyder oplevelser inden for en række områder. Blandt andet dannede ODEON rammen for nogle af verdens førende forretningstænkere til Thinkers50 i september for at sætte en ny dagsorden for europæisk erhvervsliv. I december 2018 mødtes verdenseliten igen i Odense til sæsonfinalen i verdens største turnering i Counter Strike og i maj blev der afholdt DM i e-sport på Odense Rådhus.
 
De mange tusinde besøgende og overnattende gæster i forbindelse med events i Odense har genereret en omsætning på ca. 104 mio. kr. i 2018. 

 

Effektregnskab

Effektregnskabet er et fast tilbagevendende element i byrådets effektarbejde. Nærværende sag er den første opgørelse af årsresultaterne for fagudvalgenes nye effektmål, der blev besluttet sammen med budget 2019. Sagen er samtidig det sidste effektregnskab, der tager udgangspunkt i Odensemålene i deres nuværende form, da byrådet i øjeblikket er ved at revidere og fremtidssikre målene. De reviderede Odensemål kommer til at indgå i budget 2020.

 

I Effektregnskabet præsenteres udviklingen i både Odensemål og udvalgenes effektmål mellem det pågældende år og året før med udgangspunkt i effektmålenes indikatorer.

 

Symbolforklaring

Fælles for 2018-status på alle effektmål: En grøn markering () viser, at ambitionsniveauet for året er blevet indfriet. En rød markering () viser, at ambitionsniveauet for året ikke er blevet indfriet. Under ”Forventning 2021” angiver farverne forventningen til mulighederne for at indfri 2021-ambitionen for den givne indikator. Her viser farverne grøn og rød en forventning om henholdsvis indfrielse eller ikke-indfrielse, imens en gul markering () viser, at det skønnes at være lige så sandsynligt, at ambitionsniveauet vil blive indfriet, som at det ikke vil blive indfriet. Pil-op () angiver udvikling i ønsket retning, og pil-ned () angiver udvikling i uønsket retning.

 

 

1Arbejdsduelige borgere defineres som alle borgere i arbejdsstyrken samt studerende uden studiejob. Studerende med studiejob indgår i arbejdsstyrken.

2Danmarks Statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 13. mdr.'s forsinkelse. De foreløbige tal, der er forbundet med en vis usikkerhed, viser, at der i 2018 har været en fremgang på 1.489.

3Fra 2017 til 2018 er opgørelsesmetoden ændret fra en borgerpanelsundersøgelse til en spørgeskemaundersøgelse, hvor tilfældige borgere er blevet adspurgt.

 

Odensemålene

Odense har vokseværk, og der er kommet 1.843 flere indbyggere til byen i løbet af 2018, hvilket overstiger den fremgang, der var i 2017. Samtidigt stiger antallet af private arbejdspladser, og de nyeste tal viser, at der kom 1.615 flere private arbejdspladser fra 2016 til 2017 i Odense. Fremgangen er dog under både Vækstpolitikkens årlige mål om 1.667 flere private arbejdspladser og fremgangen fra 2015 til 2016. Samtidig tyder det foreløbige tal for 2018 på, at væksten i antallet af private arbejdspladser i 2018 har været mindre end væksten i 2017.

 

Derudover er de seneste års positive udvikling på beskæftigelses- og ældre- og handicapområdet fortsat, og vi ser igen i år en stigning i andelen af arbejdsduelige borgere og andelen af beskæftigede, ligesom byens ældre bliver stadig mere selvhjulpne.

 

Borgernes indkomst forsætter også med at stige, og beskatningsgrundlaget pr. indbygger steg således med 3.118 kr. fra 2017 til 2018. Denne stigning svarer til en vækst på 1,9% hvilket er betydeligt over væksten fra 2016 til 2017 (1,0%). Når der sammenlignes med 4-byerne har væksten i beskatningsgrundlag pr. indbygger fra 2017-2018 i Odense være større end i Aarhus (1,7%), men lavere end i København og Aalborg (hhv. 3,7% og 2,5%). Beskatningsgrundlaget i Odense har over en længere årrække ligget under de øvrige 4-byer og med et beskatningsgrundlag pr. indbygger på 165.351 kr. i 2018 ligger Odense i runde tal 5.000 kr., 24.000 kr. og 27.000 kr. under henholdsvis Aalborg, Aarhus og København.

 

Effektregnskabet viser, at det går i den rigtige retning for seks ud af de i alt otte Odensemål, imens udviklingen har været negativ for målet om børns læring. På trods af den negative udvikling i forhold til sidste år er målet om børns læring dog fortsat det eneste, hvor byrådets ambitionsniveau er indfriet. For resten af Odensemålene er der et stykke vej til byrådets ambitioner på både kort og lang sigt, og for fire ud af de otte Odensemål skønnes 2021-ambitionen at være uden for rækkevidde. Der er ikke rapporteret en udvikling for målet om betydningsfulde deltagere i fællesskaber, da opgørelsesmetoden for dette mål er blevet ændret.

 

Udvalgenes effektmål

Udvalgene har i løbet af 2019 udarbejdet nye effektmål og dermed sat retningen for deres arbejde resten af byrådsperioden. Udvalgenes effektregnskaber viser, at udvalgene er kommet godt fra start, og udvalgene har således indfriet 2018-ambitionsniveauet for 34 ud af 44 indikatorer. Samtidig vurderes det på den lidt længere bane, at 2021-ambitionerne i vid udstrækning er inden for rækkevidde. Det vurderes således, at 2021-ambitionen vil blive indfriet for 38 ud af 44 indikatorer, imens det for fem ud af 44 indikatorer skønnes at være lige så sandsynligt, at 2021-ambitionen vil blive indfriet, som at den ikke vil blive indfriet. De enkelte udvalgs effektopfølgninger kan ses i det samlede Effektregnskab for 2018, der er vedlagt som bilag.

 

 

Økonomisk regnskab

 

Tabellen viser hovedtallene i regnskabsopgørelsen for Odense Kommunes regnskab 2018:

 

  

I 2018 havde Odense Kommune indtægter på i alt 12.302,6 mio. kr. Disse er fordelt på 8.595,8 mio. kr. fra skatteindtægter og 3.647,8 mio. kr. på tilskud, udligning mv.

 

Odense Kommune brugte samtidig 11.853,5 mio. kr. på drift. Der er et samlet mindreforbrug på i alt 2,3 mio. kr. på driftsudgifterne mod 94,4 mio. kr. i 2017. Odense Kommune bidrager til overholdelse af kommunernes samlede Serviceramme. Hvorvidt der er samlet overholdelse af Servicerammen kendes ikke for nuværende.

 

Regnskabet viser, at Odense Kommune samlet har mindre udgifter til drift i forhold til de indtægter, kommunen har. Det viser sig i et samlet overskud på i alt 449,1 mio. kr. Det er 117,0 mio. kr. mere end budgetteret. Størstedelen vedrører øgede indtægter på 114,7 mio. kr., som primært består af salget af Naturgas Fyn I/S, hvor der blev a conto afregnet 96,4 mio. kr. i 2018.

 

Anlægsudgifterne var for 2018 361,2 mio. kr. mod budgettets 232,4 mio. kr. Væsentligt i denne afvigelse er forskydning i indtægterne i anlægsprojektet ”Fra gade til by” med et merforbrug i 2018 på 141,7 mio. kr.

 

Det positive skattefinansierede resultat på 87,9 mio. kr. viser, at Odense Kommune således som budgetteret var i stand til at finansiere anlægsinvesteringerne til byudvikling af Odense og ny velfærd i 2018. Det skattefinansierede resultat har været positivt gennem de seneste tre år, hvilket må ses som positivt.

 

Der er generelt tale om et samlet fornuftigt regnskabsresultat, hvilket understøttes af, at alle fire økonomiske målsætninger er overholdt.

 

Måltal for Odense Kommunes økonomi:

 

 

 

Den skattefinansierede gæld faldt i perioden fra 1.027,7 mio. kr. til 1.012,5 mio. kr. Dette er i overensstemmelse med målsætningen om faldende skattefinansieret gæld. Kassebeholdningen var ultimo 2018 på 795 mio. kr., hvilket er over målsætningen og på niveau med 2017. Med budget 2019 er der en forventning om, at med udgangen af 2022 er kassebeholdningen steget til 150,4 mio. kr.

 

Odense Kommunes samlede regnskab er vedlagt i bilag.

 

Samlet overblik over drift og anlæg for Odense kommune

Tabellen viser Odense Kommunes udgifter på styringsområderne samt overførsler fra 2018.

 

 

Afvigelsen mellem budget og regnskabsresultat er en afvigelse på 2,3 mio. kr. Dette består af et merforbrug på service på i alt 16,2 mio. kr. Det er et samlet mindreforbrug på i alt 18,5 mio. kr. på særlige driftsområder. Afvigelserne er forholdsvis små set i forhold til det samlede forbrug. Ved regnskabsafslutningen tilføres kassen 19,3 mio. kr.

 

Nedenstående tabel viser Odense Kommunes anlæg:

 

 

Afvigelsen på regnskabsresultatet set i forhold til budgettet er relativ stor med et merforbrug på 128,7 mio. kr. Størstedelen kan henføres til forskydninger i indtægterne på projektet "Fra gade til by" med mindreindtægter på 147,7 mio. kr. under Økonomiudvalgets område. Der er alene tale om periodisering mellem årene, og det vil således ikke påvirke den samlede økonomi.

 

I forbindelse med afslutningen af 26 anlægsregnskaber i 2018 sker der en postiv kassepåvirkning i 2018 på 2,0 mio. kr. og en negativ kassepåvirkning på 6,6 mio. kr. i 2019 som følge af nulstilling af indtægtsbudgetter på afsluttede anlæg.

 

De finansielle områder, der specifikt henføres til ældreboligområdet under By-og Kulturudvalget:

 

 

Balanceforskydninger, som består af ældreboligområdet og støttet byggeri, overføres fra 2018 til 2019 uden undtagelser, og renter og afdrag på lån tilgår kassen. Renterne, der indgår i By- og Kulturudvalget, er renter på ældreboliger.

 

Overførsel mellem årene

Mindreforbruget på service kan efter kommunens økonomistyringsprincipper overføres til næste år. Overførsel af mindreforbrug til 2019 kan kun ske i respekt for aftaleoverholdelse vedrørende servicerammen i 2019 samt under forudsætning af overholdelse af kommunens økonomiske strategi i de enkelte år. Dette kan ske fuldt ud for alle udvalg i forbindelse med regnskabet.

 

I alt overføres et samlet merforbrug på 106,5 mio. kr. samlet på drift og anlæg. De enkelte udvalgs overførsler er specificeret i økonomiafsnittet.

  

Udvalgenes økonomi

Nedenfor gennemgås de enkelte udvalgs økonomi. Dette er med udgangspunkt i den af fagudvalget behandlede årsberetning. Odense Kommune er en kommune med en god og solid økonomistyring, og der er en tæt sammenhæng mellem budgettet og det realiserede regnskab.

 

I forhold til indstillinger er der som bilag vedlagt en samlet oversigt over udvalgenes indstillinger. Der er ligeledes en oversigtstabel over den forbundne økonomi herved.

 

Økonomiudvalgets økonomiske regnskab

For Økonomiudvalget er der et samlet merforbrug for 2018 på 6,9 mio. kr. Dette består af et mindreforbrug på serviceudgifter på 2,7 mio. kr. og et merforbrug på særlige driftsområder på 9,6 mio. kr.

 

Vurderer man ovenstående i sammenhæng med forventningen ved Effekt- og Økonomiopfølgningen for 2. halvår 2018, ses et fald i merforbruget på i alt 0,5 mio. kr.

 

Borgmesterforvaltningen havde for 2018 et samlet budget på 1.584,6 mio. kr. Af disse er 800,4 mio. kr. serviceudgifter, og 784,2 mio. kr. er budget vedrørende Særlige driftsområder. Budgettet til Service dækker langt de fleste af budgetposterne inden for Økonomiudvalgets område, hvor Særlige driftsområder primært er kommunal medfinansiering af sundhed, tjenestemandspensioner samt udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsats. Kommunal medfinansiering udgør 765 mio. kr. for Odense Kommune. Der er et lille mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Dermed har der været en fornuftig sammenhæng mellem budgetterne og det endelige forbrug ved årets afslutning. På landsplan har der været stort fokus på stigningen i den kommunale medfinansiering.

 

Under Økonomiudvalget er der indlejret en overførselspulje med det formål at sikre overholdelse af Servicerammen. Denne er et merforbrug på 68,9 mio. kr. i 2018, der skal udligne et tilsvarende mindreforbrug i 2019.

 

Ser man bort fra overførselspuljen, er der et mindreforbrug på 50,5 mio. kr. i forhold til Service med overførsel i 2018. Størstedelen af det, der overføres, vedrører konkrete projekter, der er disponeret, men ikke gennemført. Der er primært tale om Vækstmidler, monopolbrudsøkonomi for hele Odense Kommune, gennemførelsen af to valg i 2019 samt flerårige sundhedsindsatser på tværs af hele kommunen. Derudover er det budget til en ny medarbejderportal og HR-indsatser. Samlet udgør dette 38,9 mio. kr.

 

Der overføres et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering og et samlet merforbrug på 8,4 mio. kr. på Særlige driftsområder med overførsel.

  

Der lægges i forbindelse med denne sag 13,3 mio. kr. i kassen på driften.

 

Der er et samlet merforbrug på anlæg under Økonomiudvalget på 142,6 mio. kr., hvilket primært skyldes periodiseringer i anlægget "Fra gade til By". Der afsluttes to anlæg for Økonomiudvalgets område i 2018. Beløbet søges overført til 2019.

 

By- og Kulturudvalgets økonomiske regnskab

Det samlede resultat for By- og Kulturudvalget er et mindreforbrug på 67,8 mio. kr. Resultatet dækker over store mindreforbrug under vintertjeneste, anlæg, balanceforskydninger samt renter og afdrag på i alt 76,0 mio. kr., hvorimod der på driften (eksklusive Vintertjeneste) er merudgifter på 8,2 mio. kr.

 

Disse er fordelt med 9,8 mio. kr. på Service med overførselsadgang, 6,6 mio. kr. på Projekter med ekstern finansiering samt mindreforbrug under særlige driftsområder på 8,2 mio. kr.

 

I merforbruget på Drift, Service med overførselsadgang på 9,8 mio. kr. (eksklusive Vintertjeneste), er der indeholdt mindreforbrug på områder, hvor der er tale om bundne midler. Dette resulterer efter disponering af bundne midler i en merudgift på 15,6 mio. kr.

 

Samlet set er der i By- og Kulturforvaltningen syv overordnede udfordringer, som forvaltningen arbejder på at finde finansiering til. Udfordringerne er administrationsbidrag, merforbrug på administration i Drift og Anlæg, afskaffelse af administrationsgebyr på erhvervsaffald, Vores Bygninger, Energy Lean, Kollektiv trafik samt eksternt finansierede projekter. Udfordringerne er beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalgets økonomiske regnskab

Ældre- og Handicapforvaltningen har et vedvarende fokus på økonomistyring. I 2018 har det resulteret i et regnskab, som næsten stemmer med budgettet. Regnskabet viser således et merforbrug på 3,7 mio. kr. ud af et samlet budget på ca. 2,2 mia. kr. Det svarer til en afvigelse på under 0,2 %.

 

Til trods for et tilfredsstillende regnskab er der fire opmærksomhedspunkter. For det første er der ligesom i 2017 et merforbrug i de udkørende grupper, der leverer hjemmepleje, sygepleje og træning. Merforbruget er på 6,7 mio. kr. og skyldes især et højt sygefravær, rekrutteringsvanskeligheder og dertil hørende brug af vikarer.

 

For det andet er der et merforbrug på plejecenterområdet. Merforbruget er på 5,8 mio. kr. og skyldes et højt sygefravær og udgifter til opsigelser af medarbejdere.

 

For det tredje er der et merforbrug i Forløb erhvervet hjerneskade, som leverer indsatser til borgere, der har fået en hjerneskade. Forløbet har et merforbrug på 1,8 mio. kr.

 

For det fjerde er der et merforbrug på myndighedsområdet, som skyldes, at der er kommet relativt flere borgere, som bevilges dyrere forløb. Derudover er der et merforbrug på kropsbårne hjælpemidler, vederlagsfri fysioterapi og respiratorhjælp samt et merforbrug i de selvejende institutioner.

  

Børn- og Ungeudvalgets økonomiske regnskab

Det samlede regnskabsresultat inden for Børn- og Ungeudvalgets ramme viser et samlet merforbrug på 6,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 2 promille i forhold til det samlede nettodriftsbudget på 2,9 mia. kr.

 

Merforbruget består af en række modsatrettede bevægelser, herunder et mindreforbrug på Dagtilbudsområdet på 11,9 mio. kr. og et merforbrug på Skoleområdet på 1,2 mio. kr. På Sundhed og Forebyggelsesområdet konstateres et merforbrug på 3,5 mio. kr., og endelig ses et merforbrug på Familie og Velfærdsområdet på 18,4 mio. kr. Hertil kommer et mindreforbrug på det Tværgående område på 4,2 mio. kr. og et mindreforbrug i Staben på 0,4 mio. kr.

 

Anlægsbevillingerne på Børn- og Ungeudvalgets område viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

 

Beskæftigelses– og Socialudvalgets økonomiske regnskab

For Beskæftigelses- og Socialudvalget er der et samlet mindreforbrug på 7,3 mio. kr. for 2018. Beløbet dækker over et merforbrug på 10,6 mio. kr. på serviceudgifter og et mindreforbrug på 17,9 mio. kr. på særlige driftsområder. 

 

Budgettet til serviceudgifter udgør 725,5 mio. kr. Merforbruget på 10,6 mio. kr. skal overføres til 2019. Størstedelen af merforbruget vedrører eksternt finansierede projekter og udgør 7,8 mio. kr. Her har forvaltningen afholdt udgifterne i 2018, men finansieringen tilgår først i 2019.

 

Regnskabsresultatet rummer reserverede midler til investeringsprojekter og bandeindsatsmidler på i alt 10 mio. kr. Korrigeres resultatet herfor, er der et merforbrug på 12,8 mio. kr., som skal håndteres i 2019. Merforbruget har været forventet hen over året, og udvalget besluttede den 9/10 2018, hvordan økonomien skulle bringes i balance.

 

Budgettet til særlige driftsområder udgør 3,2 mia. kr. og viser et mindreforbrug på 17,9 mio. kr. Her vedrører 7,4 mio. kr. merforbrug på eksternt finansierede projekter, der skal overføres til 2019. Korrigeres der for eksternt finansierede projekter, er der et samlet mindreforbrug på 25,3 mio. kr. Dette mindreforbrug overføres til reservationspuljen under Økonomiudvalget.

 

Regnskabsresultatet for reservationspuljen forventes at udvise et underskud på 60,7 mio. kr., når økonomien for 2018 opgøres endeligt i sommeren 2019.

 

”KL har den 8. marts 2019 opdateret sit skøn for beskæftigelsestilskuddet. Det har givet anledning til ændringer til det forventede regnskabsresultatet for reservationspuljen i 2018. Reservationspuljen forventes at udvise et underskud på 39,2 mio. kr., når hele økonomien for 2018 opgøres endeligt i sommeren 2019. I BSU-sagen: ”Behandling af årsberetning 2018 for de områder, der hører under BSU”, blev reservationspuljen skønnet til et underskud på 60,7 mio. kr.”

   

Afskrivning for 2018

Restancerne (gæld og renter) opstår ved borgere og virksomheder, der enten får uretmæssigt udbetalt eller ikke overholder deres betalingsforpligtelse - altså skylder Odense Kommune penge. Såfremt det ikke lykkes at inddrive gælden, kan det ende med en afskrivning af kravet. 2018 er væsentligt anderledes end andre år, da SKAT har afskrevet store beløb i gæld og renter hos borgerne i 2018. Den samlede afskrivning er på 8,8 mio. kr., og af disse kan 6,1 mio. kr. henføres til SKATs afskrivning.

 

I principper for økonomistyring fremgår det, at Økonomiudvalget kan foretage afskrivninger af krav, der ikke er retskraftige eller vurderet ikke mulige at opkræve. Disse afskrivninger skal fremgå af årsregnskabet og foretages som direkte reguleringer på kommunens balance.

 

Tabellen viser omfanget af afskrivninger for de enkelte forvaltninger:

 

 

 

Nedenstående årsagerne for afskrivninger:

 

 

Ovenstående viser, at langt de største dele af afskrivningerne vedrører Skat's afskrivninger. Ligeledes udgør Død/Dødsbo også en væsentlig del. Forældelse af krav handler primært om bortfald af pligt til at tilbagebetale kontanthjælp. De resterende kategorier arbejdes der løbende med at reducere gennem effektiv opkrævning. Specielt er det positivt, at der ikke bortfalder så mange krav som i 2017. 

 

Ny revision og Odense Kommunes regnskab

Odense Kommunes regnskab revideres første gang af Odense Kommunes nye revisor BDO. De vil foretage revision af Odense Kommunes regnskab. De vil ligeledes følge op på tidligere års bemærkninger i regnskabet. Det samlede regnskabsmateriale inklusive specifikationer offentliggøres efter byrådsbehandlingen.

 

Organisationsregnskab 2018

I Odense Kommune udfører godt 13.900 medarbejdere hver dag deres kerneopgave til glæde og gavn for borgerne. Fællesskabet og det gode samarbejde er vores fundament. Men også forskelligheden er en styrke, for vi bidrager hver især på vores fagområde med viden og kompetencer.

 

Organisationen er i konstant forandring, og forventningerne til velfærd og vækst skærpes hele tiden. Det stiller krav til den enkelte og til organisationen om at udvikle viden og færdigheder, så vi fortsat kan løse vores kerneopgave med høj kvalitet og effekt for borgerne.

 

Generelle tal og personaledata

I Organisationsregnskabet opgøres generelle tal og personaledata for året, der er gået. Tallene viser blandt andet:

 

  • Der var 13.903 ansatte i Odense Kommune pr. december 2018. Det svarer til 12.262 fuldtidsstillinger. Det er en stigning på 3,3 % fra 2017 til 2018. Til sammenligning er antallet af kommunalt ansatte i 6-byerne (København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Randers og Odense) steget med 1,7 %.

 

  • Der er en stigning i antal ansatte i de tre største faggrupper (pædagogisk uddannet personale, social- og sundhedspersonale samt lærere mv.).

 

  • Personaleomsætningen var lavere i 2018 (13,5 %) end i 2017 (15,5 %). Odense Kommune ligger generelt højere end resten af landets kommuner (11,9 %), men lavere end i de andre 6-byer (København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Randers og Odense), som havde en gennemsnitlig personaleomsætning på 14,7 %.  

 

  • I modsætning til sidste år er der i 2018 sket en stigning i det gennemsnitlige sygefravær, som med udgangen af 2018 var på 12,8 dage pr. medarbejder. Stigningen er på 0,8 dage siden 2017. Både det korte og det lange sygefravær er steget siden 2017. Odense Kommunes måltal for sygefravær på 11,1 dage er således ikke nået. I Odense Kommune er der et stærkt, vedvarende fokus på at reducere sygefraværet i kraft af tydelig ledelse og systematiske indsatser i hele organisationen.

 

  • Vi kan glæde os over, at Trivselsundersøgelsen viser en positiv udvikling. Sammenligner vi med 2016, er der en positiv udvikling på alle de områder, vi måler på.

 

  • Der har også været en positiv udvikling på antal arbejdsulykker med seks eller flere dages sygefravær. Fra 2016 til 2018 er der sket en reduktion på 10,7 %. I Odense Kommunes Arbejdsmiljøstrategi 2018-2020 er målet en reduktion på 20 %. Arbejdet med at nå målet for ulykker fortsætter. 

 

I Organisationsregnskabet 2018 er der – ud over personaledata - fokus på nogle af de strategiske indsatser på HR-området, som gennem medarbejdernes opgaveløsning skaber effekt for kommunens borgere.

 

Ledelsesudvikling – med fokus på effektledelse

Odense Kommunes 784 ledere deltager løbende i kurser, uddannelser og andre typer kompetenceudvikling. For at få mest mulig værdi ud af ledernes kompetenceudvikling skal ny læring ikke kun komme den enkelte leder til gode. Læringen skal forankres i organisationen. Derfor vedtog direktørgruppen i august 2018 en ny model for ledelsesudvikling. Modellen skaber rammerne for en mere strategisk og målrettet tilgang til ledelsesudvikling. Den har sit afsæt i Odense Kommunes effekttænkning og skal sikre, at lederne kan møde fremtidens udfordringer med de rette kompetencer til fortsat at skabe effekt for borgerne. 

 

Målrettede indsatser med effekt for trivsel, arbejdsglæde og stolthed

I 2017 blev der efter byrådets ønske igangsat initiativer for at fremme trivsel, arbejdsglæde og stolthed. I 2018 resulterede det i målrettede indsatser på 34 arbejdspladser. Indsatserne har været forskellige og har taget udgangspunkt i arbejdspladsernes udfordringer med eksempelvis trivsel eller samarbejde. Prioriteringen af arbejdspladser er forankret i forvaltningernes chefgrupper. Indsatserne har blandt andet haft en positiv effekt på sygefraværet. Faktisk faldt sygefraværet med 7 % på de arbejdspladser, som var en del af de målrettede indsatser. Til sammenligning steg sygefraværet med 4 % på arbejdspladser uden målrettede indsatser. Forankringen i chefgrupperne har desuden styrket det ledelsesmæssige fokus på trivsel i organisationen. Arbejdet med målrettede og prioriterede indsatser fortsætter.

 

Arbejdsmiljø – ny model

I november 2017 besluttede Hovedudvalget en ny arbejdsmiljømodel, som erstattede arbejdsmiljøcertificeringen i Odense Kommune. Formålet med en ny model for arbejdsmiljøarbejdet er at sikre en mere målrettet og fokuseret tilgang til arbejdet med arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcertificeringen bidrog med en høj grad af systematik i tilgangen til arbejdsmiljøarbejde, men certificeringen medførte også en ensretning og en ”standardisering”, som efterlod mindre grad af mulighed for at målrette og prioritere i planlægning og udførelse af arbejdsmiljøarbejdet. Med den nye model bæres arbejdsmiljøarbejdet i en retning, som i langt højere grad understøtter en mere fleksibel tilgang. Med de øvrige indsatser skal arbejdsmiljømodellen bidrage til lavere sygefravær, færre ulykker og en høj trivsel. I 2018 er den nye model implementeret på kommunens arbejdspladser.

 

ØKONOMI

Nedenstående viser den samlede økonomi i forbindelse med regnskab 2018:

 

 

 

Nedenstående viser overførsler og kassepåvirkning på Service og Særlige driftsområder og konverteringer fordelt på udvalg:

 

 

 

Nedenstående viser overførsler og kassepåvirkning på anlæg:

 

Der sker en negativ tillægsbevilling som følge af afslutning af anlæg i 2019.  

 

 

Nedenstående viser overførsler og kassepåvirkning på det finansielle område: 

 

 

 

2. Odense Kommunes anlægsafslutning for 2018
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-S55-3-18
RESUMÉ

I henhold til "principper for økonomistyring i Odense Kommune" skal der efter afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab.

 

Anlægsarbejder, der er bevilget i henhold til byrådsbeslutning, og som er afsluttede, forelægges til byrådets godkendelse.

 

Der foreligger 26 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2018.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag. 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at byrådet godkender anlægsregnskaberne.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I henhold til "principper for økonomistyring i Odense Kommune" skal der efter afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab.

 

Anlægsarbejder, der er bevilget i henhold til byrådsbeslutning, og som er afsluttede, forelægges til byrådets godkendelse. Der afsluttes 22 anlæg inden for By- og Kulturudvalgets område, to inden for Økonomiudvalgets område samt ét inden for Børn- og Ungeudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget. Afslutningen har været behandlet i fagudvalgene.

 

Nedenstående viser de afsluttede anlæg og afvigelsen i forhold til anlægsbevillingen.

 

 

 

*Der er sket korrektion i forhold til By- og Kulturudvalgs behandling som følge af en tabelfejl.

 

Der er et samlet merforbrug ved anlægsafslutningen på 4,2 mio. kr. set samlet på de 26 anlæg.

 

ØKONOMI

Det økonomiske resultat for de 26 anlæg har en negativ kassepåvirkning samlet på netto 4,2 mio. kr. fordelt med et merforbrug på 6.567.447 kr. i 2019, et mindreforbrug på 1.998.539 kr. i 2018 og et merforbrug på 351.617 kr. fra før 2018.

 

Dette behandles i forbindelse med Årsberetning 2018.

 

 

3. Pulpanlæg - fynsk samarbejde
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-81-18
RESUMÉ

Både på nationalt plan og fra EU stilles der øgede krav til genanvendelse af affald. For kommunerne betyder dette, at der skal ske en øget udsortering af bl.a. madaffald fra private husstande – også kaldet kildesorteret organisk dagrenovation (KOD).

 

På den baggrund har Borgmesterforum Fyn drøftet, om der skal etableres et fælles fynsk samarbejde vedrørende håndtering af kommunernes KOD.

 

I sagsfremstillingen beskrives følgende 3 modeller, der kan anvendes, såfremt der er ønske om et fælles fynsk samarbejde:

 

  1. Udbud til det private marked af pulp-behandling af den fynske KOD.
  2. Etablering af fælles fynsk kommunalt ejet selskab til pulp-behandling af KOD.
  3. Udbud til det private marked af pulp-behandling af den fynske KOD med kontrolbud på vegne af fælles fynsk kommunalt ejet selskab.

 

Med denne sag skal byrådet alene forholde sig til, hvorvidt man som det første ønsker at arbejde videre med et fælles fynsk samarbejde og i givet fald herefter, hvilken model der skal arbejdes videre med.

 

Hvis der blandt de fynske kommuner er interesse for et fælles fynsk samarbejde, vil der skulle udarbejdes yderligere materiale, som vil blive forelagt til politisk beslutning i de enkelte kommuner. Hvis man eksempelvis vælger at gå videre med en udbudsmodel, vil det endelige udbudsmateriale således blive forelagt til politisk beslutning. Såfremt der er ønske om et fælles fynsk samarbejde, vil der blive nedsat en fælles fynsk arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med sagen og udarbejde sag til endelig politisk beslutning.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Odense Kommune ønsker at indgå i et fælles fynsk samarbejde om håndtering af KOD.
  2. Der arbejdes videre med model 3 "Udbud til det private marked af pulp-behandling af den fynske KOD med kontrolbud på vegne af fælles fynsk kommunalt ejet selskab". 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe Ø stemmer for indstillingspunkt 1, men stemmer imod indstillingspunkt 2.

 

Gruppe Å stemmer for indstillingspunkt 1, men stemmer imod indstillingspunkt 2. (Etablering af et fælles fynsk kommunalt ejet selskab).

 

SAGSFREMSTILLING

1. Baggrundsinformation vedrørende håndtering af KOD (kildesorteret organisk dagrenovation) på Fyn

Den nationale ressourcestrategi ”Danmark uden affald” kræver, at kommunerne implementerer systemer, der sikrer 50 % genanvendelse (på input) senest i 2022. Endvidere stiller EU krav om, at der skal ske udsortering af madaffald i 2023, samt at der skal opnås en genanvendelse (på output) på 60 % i 2030 og 65 % i 2035.

 

Flere af de fynske kommuner har på baggrund af den nationale ressourcestrategi vedtaget (eller er på vej til at vedtage) en ny affaldsordning med 2 dobbeltkammerbeholdere og udsortering af KOD.

 

Behandlingen af det organiske affald har været drøftet i SYFRE (SYnergi i Fynske REssourcestrategier), hvor kommunerne/forsyningsselskaberne på teknisk plan har tilkendegivet at undersøge mulighederne for et fælles fynsk anlæg til håndtering af KOD, idet dette kunne være forløberen for et fælles eftersorteringsanlæg til restaffald/plast.

 

Sagen har været behandlet i Borgmesterforum Fyn den 26/2 2019, hvor det blev besluttet at oversende sagen til behandling i de enkelte byråd med henblik på at få afklaret, om der er ønske om et fælles fynsk samarbejde om KOD, herunder eventuelt etablering af et fælles fynsk kommunalt ejet selskab og pulpanlæg.

 

2. Udbudsmodel

Hvis det ønskes, at opgaven vedrørende pulpning af de fynske kommuners KOD skal løses af det private marked, vil opgaven skulle udbydes. Som det fremgår af bilag 1, forventes priserne ved et udbud at ligge i intervallet 220-400 kr./ton KOD. I forhold til priser bemærkes det, at udgiften til transport er udregnet til at udgøre 1 kr./ton/km. Inden et udbud vil bl.a. følgende skulle afklares:

 

  • Hvilke kommuner er interesseret i at deltage i et udbud?
  • Hvor store mængder KOD har de enkelte kommuner?
  • Hvordan og med hvor meget indregnes transportudgiften ved sammenligning af priserne?
  • Hvilke miljømæssige/kvalitetsmæssige krav skal der stilles til pulpen (restproduktet fra behandlingen af KOD), herunder om et tilbud er konditionsmæssigt, hvis anlægget kører på en dispensation fra de nationalt fastsatte kvalitetskrav?
  • Skal tildelingskriteriet være laveste pris eller det bedste forhold mellem pris og kvalitet?
  • Skal der laves en kørselsudligning?

 

Det bemærkes, at de udbudsretlige regler formentlig vil sætte begrænsninger for varigheden af den aftale, der udbydes, således at aftalen forventeligt ikke kan udbydes for mere end fire år ad gangen. Dette vil naturligvis blive undersøgt nærmere, såfremt man ønsker at gå videre med udbudsmodellen.

 

Det bemærkes endvidere, at modellen vil kunne give mulighed for tilbud fra både eksisterende virksomheder/anlæg samt nye aktører, der måtte ønske at opføre anlæg til behandling af KOD.

 

Det anbefales, at de interesserede kommuner i fællesskab beder en ekstern rådgiver om at bistå med udarbejdelse af udbudsmateriale. Selve indholdet af udbudsmaterialet samt valg af tilskudskriterier vil naturligvis skulle udarbejdes i samarbejde med de interesserde kommuner. Den eksterne rådgiver ville kunne være f.eks. COWI, Rambøll eller Niras.

 

3. Model med fælles fynsk kommunalt ejet selskab

En arbejdsgruppe i SYFRE-regi har foretaget indledende undersøgelser af muligheden for at etablere et fælles fynsk kommunalt ejet pulpanlæg. I bilag 1 beskrives modellen og økonomien yderligere.

 

På grund af udbudsreglerne og kommunalfuldmagtsreglerne er det en forudsætning for, at der kan laves et fælles fynsk kommunal ejet selskab og pulpanlæg, hvor affaldsmængderne ikke skal i udbud. Et fælles fynsk kommunalt ejet selskab vil i kraft af den såkaldte udvidede in house regel kunne udføre opgaver for sine ejere uden forudgående udbud.

 

Hvis denne løsning vælges, skal der arbejdes videre med:

 

  • Hvilke kommuner er interesseret i at deltage?
  • Hvor store mængder KOD har de enkelte kommuner?
  • Hvilke miljømæssige/kvalitetsmæssige krav skal der stilles til pulpen (restproduktet fra behandlingen af KOD)?
  • Skal tildelingskriteriet ved nedenstående udbud være laveste pris eller det bedste forhold mellem pris og kvalitet?
  • Skal der laves en kørselsudligning?
  • Udbud af anlæg til behandling af KOD.
  • Udbud af bygninger til modtagelse af KOD og anlæg til behandling af KOD.
  • Udbud af transport af den færdige pulp til biogasanlæg.
  • Udbud af den færdige pulp til afsætning til biogasanlæg.

 

Hvis flere kommuner på Fyn går sammen om et anlæg, kan der være behov for at undersøge, om Konkurrencestyrelsen har indvendinger mod samarbejdet af hensyn til de konkurrencemæssige aspekter.

 

3.1 Forventet anlægsinvestering i fælles kommunalt anlæg, herunder investeringsprofil

Ud fra de foreløbige estimater forventes det, at en samlet investering, med en kapacitet svarende til den samlede fynske KOD, udgør ca. 59 mio. kr. Estimaterne er foretaget af Cowi på baggrund af en god standard af bygninger og anlæg. Den endelige pris på bygninger og anlæg vil bl.a. afhænge af, hvilken standard man ønsker at bygge i.

 

Da anlægget vil blive dimensioneret efter, hvor mange kommuner der ønsker at være med, vil investeringen være lavere, såfremt tilslutningen blandt de fynske kommuner måtte være lavere end 100%.

 

Da der findes flere teknologier til at omdanne KOD'en til pulp, anbefales det, at anlægget udbydes som et funktionsudbud, idet man dermed retter fokus mod kvaliteten af den færdigbehandlede KOD og ikke mod den tekniske proces herfor. Da prisen for anlæg og bygninger som nævnt først kendes efter et udbud, vil den konkrete investering først kendes, når udbuddet er gennemført.

 

Investeringen i bygninger og anlæg vil blive finansieret via det fælles selskabs optagelse af lån. Tilsvarende vil det fælles selskab afholde alle udgifter til drift og vedligeholdelse af anlægget samt til transport af den færdige pulp fra anlægget. Den enkelte kommune vil oppebære indtægterne fra salget af den færdige pulp til biogasanlæg, men det fælles selskab kan udbyde og stå for de praktiske opgaver omkring afsætning af pulpen, såfremt kommunerne ønsker det.

 

Den enkelte ejerkommunes betaling til drift, vedligeholdelse og anlæg vil blive afholdt via betalingen for behandlingen af ejerkommunens KOD. Kommunernes betaling for behandling af KOD vil således bl.a. afhænge af prisen for opførelse af bygninger og anlæg, samt hvilken afskrivningsprofil der vælges på bygninger og anlæg. Den beregnede pris for behandling af kommunernes KOD er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

Det forventes endvidere, at ejerkommunerne forholdsmæssigt vil skulle stille garanti til Kommunekredit for det lån, der optages til finansiering af anlæg og bygninger. Såfremt estimatet på 59 mio. kr. svarer til de indkomne tilbud, vil ejerkommunerne således skulle stille garanti til Kommunekredit på 59 mio. kr. i forhold til deres ejerandel. Kommunernes ejerandel vil svare til deres andel af KOD. Kommunernes estimerede mængde KOD er beskrevet i bilag 1.

 

4. Model med udbud med kontrolbud

For at afdække markedet og samtidig undersøge, om et fælles kommunalt anlæg er konkurrencedygtigt i forhold til private aktørers løsning af opgaven, kan der laves et udbud med kontrolbud. Dermed udbydes opgaven vedrørende håndtering af de interesserede kommuners KOD som nævnt under model 1, men i udbuddet anføres, at der vil blive afgivet kontrolbud.

 

Som nævnt ovenfor anbefales det, at de interesserede kommuner i fællesskab beder en ekstern konsulent om at bistå med udarbejdelse af udbudsmateriale.

 

Herefter kan Odense Renovation eller et fælles selskab afgive et kontrolbud, som udarbejdes på samme vilkår som eksterne bud, dvs. som specificeret i udbudsmaterialet. Det er Odense Kommunes vurdering, at kontrolbuddet vil kunne afgives af Odense Renovation på vegne af de interesserede kommuner, og at kommunerne herefter – såfremt man ønsker at gøre brug af kontrolbuddet – kan etablere et fælles selskab med de interesserede kommuner.

 

Anbefalingen er, at man hyrer en ekstern part til at forestå arbejdet med og udarbejdelse af udbudsmaterialet. I princippet vil Odense Renovation kunne udfærdige udbudsmaterialet vedrørende kommunernes KOD (model 1) og samtidig selv afgive kontrolbud. Der er dog krav om, at der skal være vandtætte skotter mellem de personer, der forbereder udbudsmaterialet, og dem, der senere skal afgive tilbuddet.

 

Men henset til Odense Renovations organisations størrelse og henset til at sikre fuldstændig adskillelse af de to modeller og dermed også sikre tillid til processen anbefales det dog, at en ekstern part forestår udarbejdelse af udbudsmaterialet vedrørende kommunernes KOD.

 

Ved et kontrolbud vil et fælles selskab eller Odense Renovation på vegne af de interesserede kommuner foretage en beregning af de direkte og indirekte omkostninger, som egen udførelse af opgaven vil medføre. Beregningerne vil blive foretaget på baggrund af udbud forestået af Odense Renovation vedrørende tekniske anlæg og bygninger. Udbuddet af kommunernes KOD skal derfor tilrettelægges således, at Odense Renovation kan nå at udbyde bygninger og anlæg og herefter foretage deres beregninger af prisen på behandling af kommunernes KOD.

 

Ved udbud med kontrolbud vil det kunne afdækkes, om det private marked kan udføre opgaven bedre og/eller billigere end ordregiver selv. Når tilbuddene kommer ind i udbudsprocessen, vil man således sammenligne de indkomne tilbud med kontrolbuddet, og herefter kan de interesserede kommuner vælge, hvilken løsning man ønsker at gå videre med.

 

Sammenligningen af tilbuddet og kontrolbuddet tager udgangspunkt i de fastsatte tildelingskriterier, men når man anvender reglerne for udbud med kontrolbud, er det muligt også at lade andre og mindre målbare faktorer indgå.

 

Model 3 er i princippet en kombination af model 1 og 2, som er nærmere beskrevet ovenfor.

 

5. Det videre forløb – forslag om fælles fynsk arbejdsgruppe

Hvis man ønsker at arbejde videre med én eller flere af de tre modeller, vil der være behov for, at de interesserede kommuner i fællesskab får bistand fra en ekstern rådgiver til den videre proces.

 

Såfremt der er et ønske om fælles fynsk samarbejde på dette område, vil kommunerne bl.a. skulle være enige om kvalitetsmæssige og miljømæssige krav, ligesom der skal være enighed om, hvorvidt tildelingskriterierne skal være ”laveste pris” eller ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

 

Der vil derfor også være behov for, at de interesserede kommuner nedsætter en fælles fynsk arbejdsgruppe, som i samarbejde med den eksterne rådgiver bl.a. vil skulle udarbejde udbudsmaterialet.

 

Det forventes, at arbejdsgruppen vil referere til Kommunaldirektørforum.

 

ØKONOMI

Alt afhængig af, hvilken (hvis nogen) model byrådet måtte beslutte at arbejde videre med, vil der på nuværende tidspunkt alene være omkostninger til kommunens andel af udgifter til ekstern rådgiver.

 

Odense Kommunes andel af disse udgifter afholdes inden for Økonomiudvalgets samlede ramme, og sagen påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning.

 

 

4. Business Case for flere socialøkonomiske arbejdspladser
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-25-19
RESUMÉ

Økonomiudvalget behandlede sagen på mødet den 3/4 2019, og der blev i forbindelse hermed foretaget en række præciseringer i indstillingspunkterne og i økonomiafsnittet. Disse præciseringer er indarbejdet i denne sag samt i dagsordenerne for By- og Kulturudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget, der behandler sagen på udvalgsmøderne den 9/4 2019.

 

Denne sag vedrører udmøntning af Budget 2019, hvor Borgmesterforvaltningen fik til opgave, i samarbejde med de øvrige forvaltninger, at udarbejde en business case for investeringer i at skabe socialøkonomiske arbejdspladser i Odense Kommune.

 

Odense Kommunes største økonomiske udfordring er lav beskæftigelse. Andre kommuners erfaringer viser, at der kan være et potentiale for øget beskæftigelse af udsatte borgergrupper ved et styrket samarbejde mellem kommunen og virksomheder, der arbejder med socialøkonomi eller etablering af nye socialøkonomiske virksomheder (betegnes samlet som SØV’er).

 

Det forventes, at denne SØV-indsats kan skabe ca. 100 SØV-jobs i Odense Kommune over de næste fire år. Det vil give en forventet besparelse på 6,0 mio. kr. og forventes at koste 3,7 mio. kr. Samlet set forventes en nettobesparelse på 2,3 mio. kr.

 

Der skal løbende følges op på, hvor mange SØV-jobs og SØV-virksomheder, der skabes. Det skal ske i opfølgningssagerne for investeringsprojekterne.

 

Effekt

Flere virksomheder og arbejdspladser i Odense

SØV-indsatsen forventes at skabe ca. 100 arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet i Odense Kommune over en 4-årig periode.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender: 

  1. Business casen godkendes, og projektet for flere socialøkonomiske arbejdspladser igangsættes med en samlet investeringssum på 3,7 mio. kr.
  • By- og Kulturudvalget tildeles henholdsvis 0,2 mio. kr. i 2019, 0,5 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2021-2022.
  • Økonomiudvalget tildeles henholdsvis 0,2 mio. kr. i 2019 og 0,3 mio. kr. i hvert af årene 2020-2022.
  • Projektet finansieres af sparede ydelser under Beskæftigelses- og Socialudvalget på henholdsvis 0,5 mio. kr. i 2019, 1,6 mio. kr. i 2020, 1,8 mio. kr. i 2021 og 2,1 mio. kr. 2022.  
  1. Opfølgninger på business casen skal behandles i opfølgningssagerne for investeringsprojekterne fra 4. kvartal 2019.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Maria Brumvig deltog ikke i mødet.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse:

 

På samme måde som i de øvrige investeringsprojekter under Beskæftigelses- og Socialudvalget vil det være reservationspuljen (kassen), som dækker investeringen, hvis afkastet mod forventning ikke realiseres.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I Budget 2019 fik Borgmesterforvaltningen til opgave, i samarbejde med de øvrige forvaltninger, at udarbejde en business case til et investeringsprojekt om øget samarbejde med virksomheder, der arbejder med socialøkonomi samt socialøkonomiske virksomheder (betegnes samlet som SØV’er), der skal forelægges til politisk beslutning. Der blev nedsat en styregruppe til at udarbejde business casen. Styregruppens business case præsenteres i denne sag.

 

Der findes i dag to typer socialøkonomiske virksomheder. Den ene type er registrerede socialøkonomiske virksomheder, som er kendetegnet ved, at de geninvesterer deres overskud i egen virksomhed eller i andre sociale formål. Den anden type virksomheder har et hovedformål, som er socialøkonomisk, og hvor minimum 30 % af de ansatte er borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

 

SØV-arbejdspladser er ansættelser i de to typer socialøkonomiske virksomheder nævnt ovenfor samt ansættelser i almindelige virksomheder på baggrund af sociale klausuler.

 

Formålet med at udvikle indsatser for, hvordan socialøkonomi tænkes ind i Odense Kommune, er, at der herved kan skabes grundlag for et mere socialt rummeligt arbejdsmarked og på længere sigt en fornuftigere allokering af ressourcerne i byen. Det handler om at få borgere fra overførsler over i ordinær beskæftigelse - eventuelt på særlige vilkår. Det er godt for den enkelte borger, virksomheden og for kommunens økonomi. 

 

Styregruppen har overordnet identificeret to måder at skabe nye SØV-jobs i Odense Kommune:

 

  1. Indkøb: Øge antallet af virksomheder, der arbejder med socialøkonomi på Odense Kommunes kontrakter, eksempelvis ved at reservere opgaver til socialøkonomiske virksomheder, ved øget indførelse af sociale klausuler samt ved tildeling af mindre, ikke udbudspligtige kontrakter til socialøkonomiske virksomheder. Det forventes at skabe 72 SØV-jobs. 
  2. Tiltrækning af nye SØV’er samt iværksætteri: Ved hjælp af intensiveret indsats for at tiltrække og skabe nye SØV’er forventes det, at der samlet kan skabes 30 SØV-jobs over en 4-årig periode.

Beregning af forventede sparede ydelser og udgifter

Når der skabes et SØV-job eller en SØV-virksomhed med efterfølgende ansættelser, sparer Odense Kommune udgifter i form af færre ydelser til de borgere, som kommer i beskæftigelse.

 

Styregruppen anbefaler, at Odense Kommune laver en indsats på to områder for at skabe SØV-jobs. Det skønnes, at indsatsen ”Indkøb” får 72 borgere i SØV-job, og at indsatsen ”tiltrækning af nye SØV’er og iværksætteri” skaber 30 SØV-jobs frem til 2022.

 

 

 

Det vurderes, at her er tale om nye jobs, der ellers ikke ville være skabt, og at der således ikke er tale om fortrængning af eksisterende jobs. Den forventede besparelse beregnes ligesom for de øvrige investeringsprojekter i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Der er dog den justering, at jobs skabt via indkøbsindsatsen bliver medregnet som en gevinst i 3,5 år, da designet af selve udbuddet sikrer, at der er borgere ansat i hele udbuddets løbetid.

 

Det er i beregningerne antaget, at det er borgere fra Odense, der får de nye jobs. Besparelsen bliver mindre i Odense Kommune, hvis det viser sig ikke at blive tilfældet.

 

Der er udgifter til løn og andre aktiviteter, som er forbundet med at skabe de knap 100 SØV-jobs. Udgifterne skal blandt andet bidrage til at få Odense branded som en SØV-by.

 

Udgifterne fremgår af tabel 2.

 

 

Det er vigtigt at understrege, at der er usikkerhed forbundet med de forventede gevinster fra projektet. I en situation, hvor det ikke lykkes at få skabt det forventede antal SØV-jobs, særligt i starten af projektperioden, vil det formentlig betyde en lavere gevinst i alle årene. Det kan dog blive opvejet af, at der bliver skabt flere jobs end forventet i de efterfølgende år.

 

Der skal løbende følges op på, hvor mange SØV-jobs og SØV-virksomheder, der skabes. Det skal ske i opfølgningssagerne for investeringsprojekterne fra 4. kvartal 2019. Hvis antallet af SØV-jobs vurderes at være for lavt, skal projektet enten lukkes eller nedskaleres.

 

Som udgangspunkt løber projektet til og med 2022. Det vil kræve en ny byrådsbeslutning at forlænge, skalere eller permanentgøre projektet.

 

Fordeling af opgaver mellem forvaltninger

Borgmesterforvaltningen bliver ansvarlig for de målrettede udbud af kommunale opgaver, herunder indarbejdelse af sociale klausuler - indkøbsindsatsen.

 

By- og Kulturforvaltningen bliver ansvarlig for indsatsen vedrørende SØV’er og iværksætteri. Det betyder, at By- og Kulturforvaltningen vil stå for vejledning, sparring og samarbejde, viden og kendskab, forretningsgrundlag og rammer samt samarbejde om tiltrækning som angivet i tabel 2. Samlet set giver det en udgift på henholdsvis 195.500 kr., 491.500 kr., 1.041.500 kr. og 1.041.500 kr. for årene i perioden 2019-2022 inkl. Mere specifikt vil opgaverne være at facilitere netværk af SØV’er, udarbejde informationsmaterialer vedrørende opstart af SØV og kurser for iværksættere, som ønsker at opstarte en SØV. Endvidere skal der afholdes workshops, ”minikonferencer” og kurser for ledere af SØV-virksomheder. Målet er at etablere 30 stillinger.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen bliver ansvarlig for at matche borgere til SØV-jobs. Det gælder både borgere fra indkøbsindsatsen og fra Tiltrækning og iværksætteri-indsatsen. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samarbejder med Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen for at skabe det bedste match.

 

 

 

ØKONOMI

SØV-projektet tildeles et budget, som fremgår af tabel 3. Økonomiudvalget og By- og Kulturudvalget tildeles servicemidler, mens de sparede ydelser kommer fra det særlige driftsområde i Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Dette forventes netto at spare Odense Kommune for 2,3 mio. kr., som tilgår reservationspuljerne under Økonomiudvalget.

 

Tabel 3

SØV-projektet forventes at forbedre udgangspunktet for de kommende budgetter.

 

 

5. Flytning af trygheds- og gadeplansmedarbejdere
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 81.00.10-A00-2-18
RESUMÉ

På mødet den 12/12 2012 besluttede byrådet at oprette en enhed for trygheds- og gadeplansindsatsen, som blev placeret i den daværende Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning. I forbindelse med Den sidste Vollsmoseplan tilkendegav byrådets medlemmer et ønske om at styrke og samle den kriminalpræventive indsats for børn og unge i Vollsmose. Som et led i dette arbejde blev det aftalt at foretage en organisatorisk flytning af trygheds- og gadeplansindsatsen med tilhørende medarbejdere fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Børn- og Ungeforvaltningen (specifikt under SSP Odense).

 

Byrådet skal med denne sag godkende den organisatoriske flytning af medarbejdere fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Børn- og Ungeforvaltningen. 

 

Børn- og Ungeudvalget arbejder videre med de øvrige kriminalpræventive elementer i Den sidste Vollsmoseplan. Disse vil indgå i den samlede plan, som Børn- og Ungeudvalget leverer til byrådet i løbet af 2019.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job
Styrkelsen af det kriminalpræventive arbejde forventes at bidrage til, at flere børn og unge kan fastholdes i den tidlige skolegang såvel som i job eller uddannelse på længere sigt.


Børn lærer mere og er mere kompetente
Både forskning og erfaring i Odense Kommune viser, at børn og unge, der udviser kriminel risikoadfærd eller er en del af banderelaterede aktiviteter, eller som er i fødekæden til dele af dette, er i risiko for ikke at kunne opnå de basale færdigheder, der kendetegner en person, som bidrager positivt og aktivt som borger i samfundet. Udfordringerne kan ses som en kæde af forhold, der individuelt og samlet kan påvirke børns og unges skolegang og uddannelsesforløb, de boglige og sociale færdigheder og efterfølgende andelen af borgere, der bliver fastholdt i uddannelse og job. Konkret kan det påvises, at elever og studerende med kriminel adfærd generelt har større skolefravær og dårligere resultater i folkeskolens afgangseksamen.


Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber
Kriminel risikoadfærd påvirker muligheden for at deltage i positive fællesskaber, der er et stærkt middel til at afholde børn og unge fra at søge mod kriminalitet og bandemiljøet. Samlet set er det forventningen, at et øget fokus på indsatser målrettet gruppedynamikker vil give en styrket kriminalpræventiv indsats til gavn for børns og unges deltagelse i betydningsfulde fællesskaber.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender den organisatoriske flytning af trygheds- og gadeplansmedarbejdere fra Center for Familier og Unge i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til SSP Odense i Børn- og Ungeforvaltningen. 


Børn- og Ungeudvalget:

Udvalgsmedlemmerne Marlene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann stiller følgende ændringsforslag til indstillingen:

 

"Med udgangspunkt i, at det i indstillingen ikke er tydeligt, hvad konsekvenser og effekten af den organisatoriske flytning af trygheds- og gadeplansmedarbejdere fra Center for Familier og Unge i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til SSP i Børn- og Ungeforvaltningen er, ønsker Venstre, at sagen udskydes, indtil effekt og konsekvenser bliver belyst, for at sikre, at jobbeskrivelsen passer til den nye forvaltning og stemmer overens med målsætningen for indsatser i et Vollsmose i forandring."

 

Udvalgsmedlemmerne Marlene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann stemmer for ændringsforslaget.

 

Rådmand Susanne Crawley Larsen og udvalgsmedlemmerne Abdirashid Abdi, Hjalte Daniel Hansen, Tim Vermund og Pernille Bendixen stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget forkastes hermed.

 

Udvalgsmedlemmerne Marlene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann foreslår herefter følgende tilføjelse til forvaltningens indstilling:

 

"Beskæftigelses- og Socialudvalget (BSU) og Børn- og Ungeudvalget (BUU) beslutter, at der straks efter overflytningen laves en måling af den forventede effekt i Børn- og Ungeforvaltningen (BUF)."

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen med den anførte tilføjelse. 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget:

Udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt og Tommy Hummelmose stiller følgende ændringsforslag til indstillingen:

 

"Med udgangspunkt i, at det i indstillingen ikke er tydeligt, hvad konsekvenser og effekten af den organisatoriske flytning af trygheds- og gadeplansmedarbejdere fra Center for Familier og Unge i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til SSP i Børn- og Ungeforvaltningen er, ønsker Venstre, at sagen udskydes, indtil effekt og konsekvenser bliver belyst, for at sikre at jobbeskrivelsen passer til den nye forvaltning og stemmer overens med målsætningen for indsatser i et Vollsmose i forandring."

 

Udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt og Tommy Hummelmose stemmer for ændringsforslaget.

 

Rådmand Brian Dybro og udvalgsmedlemmerne Michael Eskamp Witek, Nazim Gürkan, Keld Hansen og Reza Javid stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget forkastes hermed.

 

Udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt og Tommy Hummelmose foreslår herefter følgende tilføjelse til forvaltningens indstilling:

 

"Beskæftigelses- og Socialudvalget (BSU) og Børn- og Ungeudvalget (BUU) beslutter, at der straks efter overflytningen laves en måling af den forventede effekt i Børn- og Ungeforvaltningen (BUF)."

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen med den anførte tilføjelse.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget:

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell stiller følgende ændringsforslag:

 

"Med udgangspunkt i, at det i indstillingen ikke er tydeligt, hvorledes konsekvenser og effekten af den organisatoriske flytning af trygheds- og gadeplansmedarbejdere fra Center for Familier og Unge i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til SSP i Børn- og Ungeforvaltningen, ønsker Venstre, at sagen udskydes, indtil effekt og konsekvenser bliver belyst, for at sikre at jobbeskrivelsen passer til den nye forvaltning og stemmer overens med målsætningen for indsatser i et Vollsmose i forandring."

 

Rådmændene Jane Jegind og Søren Windell stemmer for ændringsforslaget.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Dybro stemmer imod.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Den 12/12 2012 besluttede byrådet at oprette en enhed for trygheds- og gadeplansindsatsen, som blev placeret i den daværende Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning. I forbindelse med Den sidste Vollsmoseplan tilkendegav byrådets medlemmer et ønske om at styrke og samle den kriminalpræventive indsats for børn og unge i Vollsmose. Som et led i dette arbejde blev det aftalt at foretage en organisatorisk flytning af trygheds- og gadeplansindsatsen med tilhørende medarbejdere fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Børn- og Ungeforvaltningen (specifikt under SSP Odense).

 

Byrådet skal med denne sag godkende den organisatoriske flytning af medarbejdere fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Den sidste Vollsmoseplan rammesætter flytningen af trygheds- og gadeplansindsatsen således:

 

"Men vi kan også gøre noget selv internt som kommune. Vi vil helt konkret flytte trygheds- og gadeplansindsatsen til SSP Odense. Vi tror på, at SSP Odense med de ekstra ressourcer vil kunne varetage individindsatsen på de kriminalitetsbekymrede unge over 18 år, hvilket ikke er muligt i det nuværende set-up. Det er den rette faglige løsning, hvor de unge vil opleve en større effekt af kommunens samlede indsats."

 

Som en del af Den sidste Vollsmoseplan har byrådet valgt at definere udviklingen af Vollsmose i tre spor.

  • Spor 1, der dækker over de fysiske rammer, som blandt andet skal sikre, at bydelen og bebyggelsen forandres og gøres attraktiv, ligesom beboersammensætningen på sigt skal afspejle resten af Odense.
  • Spor 2 dækker over opgør med parallelsamfund og mønsterbrud, som blandt andet skal sikre en bydel med mindre kriminalitet, en faglig attraktiv folkeskole, et aktivt fritids- og kulturliv og øget sundhed.
  • Spor 3 dækker over vækst, job og integration, som blandt andet skal sikre, at uddannelses- og beskæftigelsesgraden i Vollsmose om 10 år er på niveau med resten af Odense.

 

Som en del af spor 2 er det byrådets ambition, at Vollsmose skal være en bydel, som er tryg at færdes i. En bydel, hvor ikke kun beboerne er stolte af at bo, men også en bydel, som hele Odense har lyst til at være en del af. Byrådet har i Den sidste Vollsmoseplan ønsket, at Vollsmose bliver en bydel med mindre kriminalitet, end det er tilfældet for nuværende. Dette betyder, at vi skal drage gode erfaringer af eksisterende indsatser og samarbejder, men også tænke nye måder at løse opgaverne på, hvad enten det handler om kriminaltetsbekymringer blandt børn og unge eller det kriminalitetsforebyggende arbejde.

 

I forbindelse med det kriminalpræventive arbejde, er der identificeret to målsætninger:

  1. Vollsmose skal være en tryg bydel at færdes i.
  2. Kriminalitetsniveauet blandt børn og unge i Vollsmose skal nedbringes, så det er på niveau med det øvrige Odense.

 

En flytning af trygheds- og gadeplansindsatsen giver mulighed for en mere sammenhængende indsats, hvor specialiserede indsatser er samlet i én forvaltning. Det giver mulighed for faglige løsninger, hvor de unge vil opleve en større effekt af kommunens samlede indsats.

 

Ud over flytningen af trygheds- og gadeplansindsatsen arbejder Børn- og Ungeudvalget videre med de øvrige kriminalpræventive elementer. Disse vil indgå i den samlede plan, som Børn- og Ungeudvalget leverer til byrådet senere i 2019.

 

ØKONOMI

Der flyttes 3.931.502 kr. på styringsområdet Service fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Børn- og Ungeudvalget.

 

 

 

Sagen har ikke konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning.

 

 

6. Ændring af Beskæftigelsesplanen 2019-2020
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-A00-19-18
RESUMÉ

Odense Byråd godkendte på mødet den 14/11 2018 Beskæftigelsesplan 2019-2020. Siden er der sket to ting, der ændrer beskæftigelsesplanen:

 

1.    Nye beskæftigelsespolitiske mål

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen reviderede i december 2018 de beskæftigelsespolitiske mål for 2019. De tidligere udmeldte syv mål blev reduceret til seks beskæftigelsespolitiske mål for 2019. Beskæftigelsesministeren udmeldte i februar beskæftigelsespolitiske mål for 2020. Forvaltningen foreslår derfor, at målene i planen bliver opdateret.

 

2.    Ny lovgivning om repatriering

En lovændring betyder, at kommunen som en fast del af beskæftigelsesplanen skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering. Med samme lovændring er kommunens vejledningspligt skærpet. Kommunen vejleder derfor løbende borgere i målgruppen om muligheden for at repatriere som et led i det almindelige kontaktforløb.

 

De nævnte ændringer bliver udfoldet i sagen og bliver indskrevet i Beskæftigelsesplan 2019-2020, hvis udvalget og byrådet godkender ændringerne.

 

Effekt

Tilpasningen af Beskæftigelsesplan 2019-2020 understøtter følgende af Odensemålene: 

 

Flere kommer i uddannelse og job

Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Derfor er det også væsentligt, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet.

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender ændringerne i Beskæftigelsesplan 2019-2020.

 

Enhedslisten stiller følgende ændringsforslag til indstillingen:

 

”I det nye afsnit om repatriering ønskes følgende tekst tilføjet: "Vejledningen sker på en måde, der ikke vanskeliggør borgernes motivation til integration og beskæftigelse/uddannelse.”

 

Hele udvalget stemte for ændringsforslaget.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen med ændring.

 

Udvalgsmedlem Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der er behov for at tilrette Beskæftigelsesplan 2019-2020 på grund af ændringer i de beskæftigelsespolitiske mål og ny lovgivning.

 

1.    Nye beskæftigelsespolitiske mål

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år beskæftigelsespolitiske mål, som er vejledende for kommunerne i forhold til at sætte fokus på aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. Målene adresserer de områder, hvor beskæftigelsesministeren vurderer, at der er behov for særligt fokus.

 

Ministeren udmeldte i første omgang følgende syv beskæftigelsespolitiske mål for 2019:

  1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
  2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende.
  4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.
  5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes.
  6. Udsatte ledige skal have en indsats.
  7. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

 

Efterfølgende har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen den 11/12 2018 udmeldt seks reviderede beskæftigelsespolitiske mål for 2019. De endelige seks mål for 2019 er en forlængelse af de tidligere udmeldte syv mål for 2019.

 

  1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
  2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende.
  4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.
  5. Udsatte ledige skal have en indsats.
  6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

 

Forskellen er, at målet om bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger udgår.

 

Konkrete ændringer i forhold til de nye mål

 

a.    Nummereringen af de beskæftigelsespolitiske mål bliver opdateret, så de stemmer overens med de nye seks mål.

 

b.    Da mål fem ”Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes” udgår, udgår afsnittet "Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes" på side 4 i Beskæftigelsesplan 2019-2020 også. Det er følgende tekst, der udgår:

 

BEKÆMPELSE AF SOCIALT BEDRAGERI OG FEJLUDBETALINGER

Kontrolgruppen mod socialt bedrageri arbejder målrettet på at afdække, stoppe og kræve tilbagebetaling for uberettigede sociale ydelser. På landsplan anslås det, at der om året udbetales et sted mellem 5 og 12 mia. kr. for meget i form af uberettigede ydelser.

Det er vigtigt at hindre misbrug, da det tager penge fra de borgere, som har behov for dem. Penge til velfærd, herunder investeringer i uddannelse og beskæftigelse, kommer i sidste ende fra samme kasse.

 

c.    På side 4 i Beskæftigelsesplan 2019-2020 under afsnittet INDSATS TIL ALLE, SÅ FLERE KOMMER TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET, tilføjes nedenstående tekst, der omhandler indsatsen for borgere med handicap:

 

Beskæftigelsesgraden for borgere med handicap er væsentligt lavere end for mennesker uden handicap. Højkonjunkturen medfører, at der er ledige, der tidligere stod udenfor arbejdsfællesskabet, som nu kan få chancen i Odenses virksomheder. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skal udnytte højkonjunkturen og fremme rummeligheden i Odenses virksomheder, så borgere med nedsat arbejdsevne eller med handicap også får et fodfæste på arbejdsmarkedet til gavn for den ledige og virksomheden. Til dette formål skal viden omkring kompensationsordninger og den støtte, virksomheder kan få fra det offentlige, hvis de ansætter borgere med handicap, formidles til Odenses virksomheder.

 

d.    Beskæftigelsesministeren har den 21/2 2019 udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2020. Målene er:

 

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende.

 

De tre ministermål fra 2020 er i overensstemmelse med de nuværende mål i Beskæftigelsesplan 2019-2020.

 

2. Konkrete ændringer på grund af ny lovgivning

Byrådet har med "Forslag fra byrådsgruppe O - Strategi for repatriering” behandlet repatrieringsindsatsen og valgt at indarbejde indsatsen i Beskæftigelsesplan 2019-2020. Ny lovgivning betyder samtidig, at det skal fremgå af beskæftigelsesplanen, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering. Derudover betyder lovændringen, at kommunens vejledningspligt er skærpet. Kommunen vejleder derfor løbende borgere i målgruppen om muligheden for at repatriere som et led i det almindelige kontaktforløb. Forvaltningen foreslår, at der indarbejdes nedenstående afsnit om repatriering på side 4 i beskæftigelsesplan 2019-2020 under INTEGRATION VIA ARBEJDSMARKEDET:

  

Som en del af integrationsindsatsen og den almindelige beskæftigelsesindsats er der et bredt fokus i hele forvaltningen på at vejlede borgere om mulighederne for repatriering. Formålet med vejledningen er, at den enkelte borger kan blive afklaret om sine muligheder for og økonomisk støtte til eventuel tilbagevending til hjemlandet. Vejledningen finder bl.a. sted som et led i borgerens almindelige kontaktforløb.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Godkendelse af pårørendepolitik for Odense Kommune - I samarbejde med de pårørende
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.10-P22-1-18
RESUMÉ

I denne sag indstilles, at byrådet godkender Odense Kommunes Pårørendepolitik - I samarbejde med de pårørende (se bilag 1).

 

Byrådet har besluttet, at der skal laves en politik for pårørende. Beslutningen er truffet i anerkendelse af, at pårørende har en stor betydning og selv er i risiko for at blive belastet af deres rolle som pårørende. Målet er, at politikken skal være medvirkende til at skabe en mere omsorgsfuld og understøttende ramme for en stor gruppe mennesker i Odense Kommune.

 

Det er Ældre- og Handicapudvalget, der har haft ansvaret for at udforme politikken, der skal gælde for hele kommunen. Selve begrebet pårørende er defineret som en person, der har et nært forhold til mennesker, der har særlige psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af politikken har der været gennemført interviews med pårørende. Der har været afholdt to workshops i september 2018 med inddragelse af cirka 150 borgere, pårørende, repræsentanter fra interesseorganisationer, politikere og embedsmænd. Derudover har en referencegruppe bestående af cirka 10 pårørende og repræsentanter fra interesseorganisationer været med i tilblivelsen af politikken.

 

Fagudvalgene har på deres respektive møder drøftet temaerne i politikken den 9/10 2018. Efterfølgende har Ældre- og Handicapudvalget på mødet den 27/11 2018 godkendt de fire temaer i politikken; Bekymring, Sorg og glæde, Information og vejledning, En tryg hverdag samt Den gode kommunikation.

  

Herefter har der været udarbejdet et udkast til pårørendepoltikken, som har været i høring i januar 2019. De indkomne høringssvar er herefter - for de flestes vedkommende - blevet indarbejdet i politikken. I bilag 2 er der en oversigt over høringssvarene.

 

Effekt

Målet for pårørendepolitikken er at bidrage til at støtte de pårørende i deres hverdag og skabe en mere omsorgsfuld og understøttende ramme for pårørende i Odense. Pårørendepolitikken forventes at have en positiv effekt for følgende odensemål: Flere borgere er sunde og trives, Flere funktionsdygtige ældre og handicappede og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Odense Kommunes Pårørendepolitik - I samarbejde med de pårørende. 


Ældre- og Handicapudvalget ændrede følgende formulering på side 10 i pårørendepolitikken fra:

 

"Og så ville det da heller ikke gøre noget, hvis de ikke skulle have mad fra det der storkøkken".

 

til følgende formulering:

 

"Jeg kunne også godt tænke mig, hvis de selv lavede mad på plejehjemmet".

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler herefter indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet, økonomiafsnittet samt bilag.

 

ØKONOMI

Byrådet har i forbindelse med aftalen om budget 2019 afsat 3,0 mio. kr. i 2019 og frem til pårørendepolitikken. Midlerne er placeret under Ældre- og Handicapudvalget og skal understøtte det fremadrettede arbejde med pårørendepolitikken i Odense Kommune.

 

 

8. Beslutning om etablering af træværksted på Bregnevej (Odense Værkstederne)
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.10-A00-3-15
RESUMÉ

I denne sag indstiller Ældre- og Handicapforvaltningen, at byrådet godkender den fremtidige placering af "Træværkstedet" på Bregnevej. Træværkstedet er en del af Odense Værkstederne, som både er beskyttet beskæftigelse og et aktivitets- og samværstilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

 

I april 2017 godkendte byrådet en samling af Odense Værkstederne på Rytterkasernen, herunder også placering af Træværkstedet på Rytterkasernen. Der blev samtidig godkendt en anlægsfinansiering på 26 mio. kr. Fra december 2018 er Odense Værkstedernes afdelinger - Camillagården, Skovgården og Kulturhuset – derfor blevet lagt sammen i nyrenoverede bygninger på Rytterkasernen i centrum af Odense.

 

Træværkstedet, som hidtil har været placeret på Camillagården, ønskes etableret på Bregnevej i stedet for på Rytterkasernen. Odense Værkstederne har i forvejen en værkstedsproduktion på Bregnevej. En samling af opgaverne på Bregnevej vil øge og målrette værkstedstilbuddet til brugerne af Odense Værkstederne. Den daglige drift vil samtidig have mulighed for mere effektivt at kunne tilrette tilbuddene og opgaverne.

 

En placering af Træværkstedet på Bregnevej kan holdes inden for anlægsfinansieringen på 26 mio. kr. Der er i anlægsbevillingen på de 26 mio. kr. disponeret 1,5 mio. kr. til tilbygning, ombygning og etablering på Bregnevej. Der vil være en årlig forøgelse af driftsudgifterne på 37.002 kr. Denne merudgift afholdes af Ældre- og Handicapforvaltningen over servicerammen og finansieres inden for eksisterende budget på Odense Værkstederne.

 

Under forudsætning af byrådets godkendelse forventes Træværkstedet klar til ibrugtagning januar 2020. 

 

Handicaprådets høringssvar er vedlagt som bilag.

 

Effekt

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede 

En etablering af træværkstedet på Bregnevej vil betyde, at Odense Værkstedernes produktion bliver samlet på Bregnevej, og tilsvarende vil aktivitets- og samværstilbuddene blive samlet på Rytterkasernen. Det forventes, at indsatserne på Rytterkasernen og Bregnevej herefter kan målrettes yderligere til gavn for borgerne og medarbejderne.

 

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at byrådet godkender:

  1. Odense Værkstedernes træværksted etableres på Bregnevej og ikke på Rytterkasernen, som forudsat i byrådsbeslutning i april 2017.

Under forudsætning af, at indstillingspunkt 1 anbefales, indstiller Ældre- og Handicapforvaltningen og By-og Kulturforvaltningen til respektive udvalg, at byrådet godkender:

  1. Der flyttes 37.002 kr. årligt vedrørende forøgelse af driftsudgifterne til træværkstedet på Bregnevej fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget fra 2020 og fremefter.

  

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og 2.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 2.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

  

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet og økonomiafsnittet.

 

ØKONOMI

Etableringen af træværkstedet på Bregnevej for 1,5 mio. kr. kan holdes inden for den oprindelige anlægsbevilling til etablering af Odense Værkstederne på 26 mio. kr.

 

Som følge af til- og ombygning på Bregnevej forventes der øgede driftsudgifter i By- og Kulturforvaltningen til blandt andet forbrugsafgifter og udvendigt vedligehold for 37.002 kr. Denne udgift er ikke finansieret af Ældre- og Handicapforvaltningen i de overførte driftsmidler, jf. byrådsbeslutningen fra april 2017. Der flyttes derfor 37.002 kr. årligt vedrørende forøgelse af driftsudgifterne til træværkstedet på Bregnevej fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget fra 2020 og fremefter. 

 

Det skal bemærkes, at der er tale om en marginal arealudvidelse på 120 m2. I dagsordensagen fra april 2017 er arealreduktionen for samling af Odense Værkstederne opgjort til 44 %. Med denne arealudvidelse er den samlede arealreduktion for Odense Værkstederne 42 %.

 

Beskrivelse

Styringsområde

Udvalg

2019

2020

2021

2022

2023

Etablering af træværkstedet på Bregnevej

Service

By- og Kulturudvalget

 

37.002

36.006

37.002

37.002

Etablering af træværkstedet på Bregnevej

Service

Ældre- og Handicapudvalget

 

-37.002

-37.002

-37.002

-37.002

I alt

 

 

0

0

0

0

0

  

 

 

9. Kommunegaranti ved finansiering af forbedringer i almen boligafdeling, Villestoftehegnet, finansieret med 50-årige indekslån
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.00-A26-5-18
RESUMÉ

Boligforeningen Kristiansdal har ansøgt om kommunal garanti (sikkerhedsstillelse) for et kreditforeningslån til forbedring i afdeling Villestoftehegnet, fordi afdelingen er belånt med et 50-årigt indekslån. Garantien er nødvendig for, at afdelingen kan opnå lånet. Garantisummen beløber sig til 6.889.000 kr.

 

Almene boliger opført i 1990'erne har i dag en alder, hvor der opstår et almindeligt behov for forbedringer - eksempelvis nye døre og vinduer. Sådanne forbedringer finansieres normalt med realkreditlån uden kommunal garanti. I 1990’erne blev almene boliger dog finansieret med 50-årige indekslån. Låntypen medfører, at afdelingerne har meget begrænset friværdi. Derfor kan der kun optages nye lån, hvis kommunen stiller garanti.

 

I Odense er der ca. 40 almene boligafdelinger med i alt ca. 2.200 boliger opført i 1990’erne med indekslån. Det svarer til ca. 8 % af det samlede antal almene boliger i byen. Der er primært tale om små og mellemstore afdelinger med velfungerende boliger, som er nemme at udleje.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den ansøgte kommunale garanti på 6.889.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Aktuel ansøgning

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om garanti for optagelse af realkreditlån fra Boligforeningen Kristiansdals afdeling Villestoftehaven.

 

Afdelingen vil gerne have udskiftet døre og vinduer til en samlet pris på 6.889.000 kr., som lånefinansieres med et 30-årigt lån.

 

Byrådet har behandlet en tilsvarende sag den 9/11 2016, hvor kommunen også ydede garanti til fire afdelinger (Kristiansdal og Fyns Almennyttige Boligselskab) med 50-årige indekslån på grund af udskiftning af døre og vinduer.

 

Huslejen vil stige med 66 kr. pr. kvadratmeter om året svarende til 434 kr. pr. måned for en lejlighed på 79 kvadratmeter. Stigningen modsvares delvist af dels lavere vedligeholdelsesudgifter, dels lavere varmeforbrug. Der er tale om 100 % garanti. Huslejestigningen vil medføre en mindre stigning i kommunens udgifter til boligstøtte.

 

Vedligeholdelseskonto

Hver enkelt afdeling sparer op til vedligeholdelse efter en vedligeholdelsesplan, som dækker 20 år. Dette gøres for at sikre, at beboerne betaler for det almindelige slid, der er på boligerne, mens man bor der. Der må ikke spares op til forbedringer, da forbedringer kun kommer de beboere til gode, som bor i boligen fremover. Forbedringer skal derfor lånefinansieres og afdrages over de kommende års husleje.

 

Generelt om garanti for forbedringer

Odense Kommune har tidligere stillet garanti ved almindelige forbedringer, hvor der ikke har kunnet optages realkreditlån på grund af høj gæld. Det er tilfældet i afdelingerne langs Vollsmose Allé, hvor årsagen til den høje gæld er tidligere renoveringer, samt i afdelinger med indekslån.

 

Der vil sandsynligvis komme yderligere ansøgninger om garanti i afdelinger med lange indekslån end denne ansøgning. Det er vanskeligt at give et kvalificeret bud på omfanget, da det blandt andet afhænger af:

 

  • Forbedringsbehovet i den enkelte afdeling.
  • Lånebehovet i den enkelte sag.
  • Restgælden i den enkelte afdeling.
  • Tidsrammen for forbedringsarbejder.
      

Udskiftning af døre og vinduer og lignende forbedringer er en del af den almindelige løbende opgradering af boligerne. Hvis der ikke kan opnås garanti for finansiering af sådanne forbedringer, kan de kun gennemføres med lån fra boligorganisationen eller andre væsentlige dyrere låntyper som f.eks. banklån.

 

Boligorganisationer har begrænsede midler til rådighed til udlån til afdelinger, og alternative finansieringskilder vil medføre huslejestigninger. På den baggrund vurderer By- og Kulturforvaltningen, at en række afdelinger ikke vil kunne udskifte f.eks. vinduer og døre de næste 5-10 år, hvis der ikke stilles kommunal garanti for finansiering af arbejderne.

 

Fakta om indekslån

Indekslån med en maksimal løbetid på 50 år blev anvendt til finansiering af alment byggeri, der fik tilsagn om støtte i perioden fra 1/1 1990 til 31/12 1999. Indekslån er lån, hvor restgælden løbende reguleres i takt med inflationen. På grund af den lange løbetid og indeksregulering er afdelingernes gæld kun nedbragt i begrænset omfang, selv om der løbende er betalt af på lånet.

 

Det er staten, der fastlægger, hvilken type lån der skal anvendes til nyt alment byggeri. Siden 2000 har man anvendt nominallån (lån med fast rente) eller rentetilpasningslån, som også anvendes i private boliger.

 

Garantiens omfang

Kommunen skal yde sikkerhed for lån, der overstiger 60 % af kreditforeningens vurdering af afdelingen. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der ikke er risiko for, at garantien bliver effektueret.

 

Gælden i afdelingen vil efter lånoptagelsen være ca. 7.000 kr. pr. kvadratmeter bolig.

 

Lovhjemmel

Garanti kan gives med hjemmel i almenboliglovens § 98, hvorefter kommunen kan yde garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Nye døre og vinduer anses for at være omfattet af bestemmelsen.

 

ØKONOMI

Garantisummen beløber sig til 6.889.000 kr.

 

Garantier til alment byggeri påvirker ikke lånerammen, men Odense Kommune påtager sig en økonomisk risiko ved at yde garantien. Risikoen for, at garantien kommer i anvendelse, vurderes som absolut minimal.

 

 

10. Baltic Pipe. Høring af landsplandirektiv med miljøvurdering og VVM-tilladelse med miljøkonsekvensrapport
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.01.01-P17-1-17
RESUMÉ

Baltic Pipe er en cirka 210 km gastransmissionsledning til distribution af gas fra Norge til Polen. Gasledningen løber tværs over Fyn.

 

Erhvervsstyrelsen har den 15/2 2019 sendt forslag til landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Med landsplandirektivet reserveres arealer til gastransmissionsledningen og tilhørende anlæg. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen offentliggjorde samme dag et udkast til § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven med tilhørende miljøkonsekvensrapport. Projekter, som er miljøkonsekvensvurderet og omfattet af en § 25-tilladelse, er projekter med Væsentlige Virkninger på Miljøet (VVM). Offentlighedsfasen løber frem til den 12/4 2019.  

 

Odense Kommune høres såvel som grundejer som såkaldt berørt myndighed. Sidstnævnte er myndigheder, der skal give en efterfølgende tilladelse til projektet. 

 

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet et forslag til høringssvar.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender vedlagte høringssvar.

 

By- og Kulturforvaltningen oplyser, at forvaltningen har modtaget en henvendelse fra Birkum Beboer- og Forsamlingshusforening, hvori der gøres opmærksom på, at gasledningen dels vil komme til at gå meget tæt på Tingkærskolen, dels vil komme til at gå på tværs af et areal, hvor der ønskes etableret en omfartsvej ved Birkum. Forvaltningen anbefaler, at der indarbejdes en bemærkning i høringssvaret omkring de forhold, der nævnes i foreningens henvendelse.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen med ovennævnte tilføjelse.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe Å stemmer imod.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Energinet står for projektet på landjorden i Danmark. Gasledningen går fra Nordsøen med en landbaseret transmissionsledning fra Jyllands vestkyst tværs hen over Fyn til Faxe på Sjælland og derfra videre til Østersøen og Polen. Rørledningen skal transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas pr. år. Til sammenligning kan det oplyses, at det samlede danske gasforbrug i 2016 har ligget på 2,6 milliarder kubikmeter.

 

By- og Kulturudvalget blev første gang orienteret om projektet på mødet den 5/9 2017. Her blev blandt andet den forventede tidsplan for projektet forelagt.

 

Første offentlighedsfase for projektet forløb hen over årsskiftet 2017/18. Odense Kommune afgav på administrativt niveau et høringssvar den 22/1 2018, idet sagen af tidsmæssige årsager ikke kunne forelægges politisk. By- og Kulturudvalget blev orienteret om høringssvaret på mødet den 23/1 2018.

 

Forvaltningen udtrykte blandt andet bekymring for en del af tracéet, der på daværende tidspunkt var udlagt til at skulle krydse Odense Å ved Bellinge i et af kommunens mest sårbare naturområder. Derudover fremhævede forvaltningen en række forhold, som burde belyses nærmere i VVM-arbejdet som for eksempel krydsning af diger, fredskov, støj og grundvands- og risikoforhold.

 

I offentlighedsfasen modtog Miljøstyrelsen, der er miljømyndighed for den landbaserede del af projektet, en lang række høringssvar. På baggrund af disse høringssvar blev projektet ændret, blandt andet af hensyn til Odense Kommunes bemærkninger. Miljøstyrelsen foretog en supplerende høring af det ændrede projekt. Til denne høring har forvaltningen den 29/6 2018 skriftligt bemærket, at der på baggrund af projekttilpasningerne ikke overordnet er bemærkninger til projektet. Der blev samtidig henvist til de tidligere bemærkninger om forhold, der bør belyses i miljøkonsekvensrapporten.

 

Der har været afholdt en række konstruktive dialogmøder mellem bygherren, Energinet og de fynske kommuner med det formål at sikre, at der tages relevante hensyn i forbindelse med etablering af gasledningen, som for eksempel i forbindelse med krydsning af Odense Å, krydsning af diger eller i forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger.

 

Erhvervsstyrelsen har den 15/2 2019 sendt forslag til landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Med landsplandirektivet reserveres arealer til gastransmissionsledningen og tilhørende anlæg. Landsplandirektivet udstedes som en bekendtgørelse og erstatter tillæg til kommuneplanen og eventuelle landzonetilladelser. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen offentliggjorde samme dag et udkast til § 25-tilladelse (VVM-tilladelse) efter miljøvurderingsloven med tilhørende miljøkonsekvensrapport. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektets dele på land, mens Energistyrelsen er myndighed for anlæggets dele på vand. Odense Kommune høres såvel som grundejer som berørt myndighed.  

 

Lovgrundlag

  • Forslag til landsplandirektiv er udarbejdet i henhold til Planlovens § 3, efter hvilken Erhvervsministeren kan varetage landsplansmæssige interesser.
  • Miljøvurdering af forslaget, miljøkonsekvensrapporten og udkast til VVM-tilladelse (§ 25-tilladelse) er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10/05/2017).  

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Forvaltningen forholder sig alene til de lokale miljøpåvirkninger, idet projektet er opført på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse. Konsekvenser for klimaet og den grønne omstilling er dermed et statsligt anliggende.

 

Sammenfattende har Energinet som projektejer og Miljøstyrelsen som miljømyndighed i det væsentligste indarbejdet Odense Kommunes bemærkninger og forslag til mulige foranstaltninger, der kunne forebygge eller minimere væsentlige virkninger på miljøet. Dette gøres enten som en del af selve projektet eller som bindende vilkår i VVM-tilladelsen. Væsentligst er der taget hensyn til Odense Å og Natura 2000-området.

 

Forvaltningen anbefaler dog, at:

  • Der fastsættes vilkår i VVM-tilladelsen om overvågning af, at projektet, som forventet, ikke vil skade naturen.
  • Der er en særlig opmærksomhed på den sidst registrerede bestand af Engblomme i Odense Kommune.
  • Der bør generelt foretages en vurdering af, om projektet eventuelt vil lægge begrænsninger på kommende projekter inden for forsyning, natur og miljø, for eksempel i form af afstandskrav eller grundvandsniveau omkring ledningen.

 

Tracéet forløber umiddelbart ganske tæt på et af VandCenter Syds eksisterende vandværksboringer ved Brylle/Borreby og Højby Vandværk. Ifølge Dansk Standard, som er Danmarks standardiseringsorgan, anbefales en afstand på minimum 50 m til vandindvindinger. 

 

Der er taget hensyn til fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger samt Odense Ådal som landskabeligt element, ligesom der er opmærksomhed på at søge om tilladelse til at indvinde og udlede de store vandmængder, der skal benyttes til den sektionsvise trykprøvning. Der er tale om ganske betragtelige vandmængder, som ikke umiddelbart kan indvindes fra eksisterende boringer.

 

Anlægsgener i form af støj og vibrationer er tilstrækkeligt belyst, og der forventes ikke væsentlige gener i Odense Kommune. Der forventes desuden ikke miljøgener i driftsfasen i Odense Kommune.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Vælge at vedtage forslag til høringssvar.
  • Vælge at komme med ændringer til høringssvaret, som kan indarbejdes af forvaltningen og afsendes senest den 12/4 2019.

 

Den videre proces

Der er afholdt offentligt møde i Odense og Middelfart henholdsvis den 12/3 og 14/3 2019.

 

Når plangrundlaget, VVM-tilladelse og etableringstilladelser på havet er vedtaget, skal Energinet indhente de nødvendige særlovstilladelser, bl.a. hos kommunerne. Det forventes at ske i perioden juli 2019 til april 2020. Odense Kommune har, i øvrigt sammen med de øvrige fynske kommuner, modtaget en mere præcis tidsplan for, hvornår ansøgninger om nødvendige kommunale tilladelser kan foreligge. Baltic Pipe planlægges idriftsat i 2022.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

Det forudsættes således, at staten finansierer eventuelle anlægsudgifter som retablering mv. i forbindelse med anlæggelsen.

 

I forhold til ressourceforbruget i administrationen ved deltagelse i møder og spørgsmål mv. kendes omfanget af dette ikke på nuværende tidspunkt.

 

 

11. Justering af Kulturpolitikken
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.00.00-P22-1-17
RESUMÉ

Den 30/10 2018 drøftede By- og Kulturudvalget en justering af Kulturpolitikken "Med odenseanerne i centrum", som er fra 2015. Udvalget ønskede en mindre justering med henblik på koordinering af politikken med By- og Kulturudvalgets effektmål om kunst- og kulturliv som storbygenerator. Udvalget ønskede derudover at fortsætte det grundlæggende spor fra Kulturpolitikken fra 2015.

 

På den baggrund fremlægger By- og Kulturforvaltningen forslag til justeret kulturpolitik.

 

Efter udvalgets ønske er der ikke tilføjet noget nyt til kulturpolitikken. Indholdet er fokuseret og justeret med henblik på at øge den brugeroplevede, den faglige og den organisatoriske kvalitet af kulturpolitikken. Derudover er billedmaterialet opdateret.

 

By- og Kulturforvaltningen er opmærksom på de aktuelle politiske signaler om prioritering af den borgernære velfærd. Afhængig af, hvad disse politiske signaler resulterer i, kan det betyde en fornyet drøftelse af ambitionsniveauet for henholdsvis kulturpolitikken og det effektmål, der vedrører kunst og kulturliv som storbygenerator.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Kunst og kulturlivet i Odense skal styrke byens image og bidrage til, at flere ønsker at bosætte sig i Odense. Justeringen af kulturpolitikken skal give byens kulturinstitutioner og -aktører tydeligere rammer for deres arbejde med kunst og kultur i Odense. Det skal understøtte en fokuseret indsats for at skabe kunst- og kulturoplevelser af høj kvalitet, der er med til at fastholde og tiltrække nye odenseanere.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Kunst og kulturlivet i Odense skal styrke byens image og bidrage til vækst i form af virksomheder og turister - og derigennem arbejdspladser. Kulturpolitikken understøtter fortsat udviklingen af et kunst- og kulturliv med national gennemslagskraft og international appel. Det skal tiltrække turister og dermed øge omsætningen for byen samt grundlaget for etablering af nye arbejdspladser både inden for og uden for kunst- og kultursektoren.

 

Flere borgere er sunde og trives

Forskning viser, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelse af mening i tilværelsen. Kulturpolitikken har fortsat fokus på koblingen mellem kulturoplevelser og mental sundhed. Kulturpolitikken er med til at fremme kunst og kultur, der beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet samt bidrager til odenseanernes livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentialet til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Med justeringen af kulturpolitikken får kulturinstitutionerne og -aktørerne et endnu stærkere mandat til at satse på kunst og kultur for børn og unge samt til at bidrage med viden og konkrete tilbud til den åbne skole.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. Fælles oplevelser styrker de mellemmenneskelige relationer og følelsen af at høre til. Kulturpolitikken understøtter fortsat kunst og kultur, der skaber fællesskaber mellem mennesker og sammenhængskraft i byen.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender justeringen af kulturpolitikken.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Justering af Kulturpolitikken "Med odenseanerne i centrum"

Den 30/10 2018 drøftede By- og Kulturudvalget muligheden for at justere kulturpolitikken fra 2015 med henblik på at opdatere indholdet, så det afspejler det siddende udvalgs prioriteringer på kulturområdet. By- og Kulturudvalget besluttede på mødet en mindre justering af politikken, herunder at fortsætte det grundlæggende spor, men samtidig sikre koordinering med By- og Kulturudvalgets effektmål:

 

Kunst- og kulturliv som storbygenerator

Odenses kunst- og kulturliv skal bevæge og berige os. Kunsten skal skabe kant og refleksion. Kunsten og kulturen skal være skabende, kvalitetsbevidst og inddragende, så Odense opleves som en levende kommune, hvor menneskelig værdi og øget livskvalitet er i centrum. Kunst og kultur skal styrke Odenses image og bidrage til vækst, både i forhold til virksomheder, øget andel turister og flere borgere.

 

På den baggrund fremlægger By- og Kulturforvaltningen forslag til justeret kulturpolitik.

 

Brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk kvalitet

På baggrund af By- og Kulturudvalgets ønske om at fastholde det grundlæggende spor fra kulturpolitikken fra 2015 er der indholdsmæssigt ikke tilføjet noget nyt til kulturpolitikken. De indholdsmæssige justeringer er udelukkende foretaget med henblik på at fokusere indholdet, så der skabes en klar sammenhæng mellem politik og effektmål, jf. ovenstående. Derudover er samtlige justeringer foretaget med det formål at øge den brugeroplevede-, den faglige- og den organisatoriske kvalitet.

 

Brugeroplevet kvalitet

Alle, der modtager kulturmidler fra Odense Kommune, skal forholde sig til og understøtte kulturpolitikken. Derfor er der foretaget en række justeringer, som skal være med til at øge den brugeroplevede kvalitet af politikken. Sideantallet er reduceret fra 24 til 14 sider ved at fokusere indholdet i færre tekster, fjerne gentagelser samt afsnit og illustrationer, som har vist sig ikke at fungere hensigtsmæssigt i samtalen med brugerne. Indholdet er gjort mere konkret og derved nemmere at formidle. Det er forsøgt at skabe en mere klar sammenhæng mellem mål og indsatsområder, som skal gøre det nemmere at forstå de politiske mål, samt hvordan man som kulturinstitution og -aktør opfylder dem, så der bliver skabt den ønskede effekt for kulturmidlerne.

 

Faglig kvalitet

Kulturpolitikken danner rammen for By- og Kulturforvaltningens arbejde på kulturområdet i Odense. Derfor er der foretaget en række justeringer, som skal øge den faglige kvalitet i forvaltningens udmøntning af politikken. Der er skabt en klar sammenhæng mellem kulturpolitikken og By- og Kulturudvalgets ovenstående effektmål, som skal øge forvaltningens mulighed for at skabe den ønskede effekt af indsatserne på kulturområdet. Mål og indsatsområder er konkretiseret, så forvaltningens formidling af disse bliver mere klar.

 

I dialogen med kulturinstitutioner og ansøgere til kulturpuljerne slår forvaltningen op på side 13, hvor man nemt får overblik og kan krydse af i de indsatsområder, man leverer på. Kulturpolitikken er overordnet set skærpet, så den udstikker en klar retning, som forvaltningen kan prioritere og målrette indsatser ud fra.

 

Organisatorisk kvalitet 

Kulturpolitikken indgår som et vigtigt delelement i den samlede politisk besluttede udvikling af og retning for Odense. Kulturpolitikken er derfor fortsat formuleret, så den spiller tæt sammen med Fritidspolitikken og understøtter Bystrategien. Samtidig er beskrivelsen af kulturpolitikkens område opdateret, så den afspejler den aktuelle organisering af kulturområdet i Odense Kommune, og den er herudover skærpet, så den tydeligt afgrænser den del af kulturområdet, som kulturpolitikken varetager.

 

Fremhævelsen af kompetencefordelingen på side 6 skal tydeliggøre ansvars- og opgavefordelingen mellem det politiske, det politikunderstøttende og det udførende niveau.

 

Endelig er billedmaterialet opdateret, så kulturpolitikken afspejler det aktuelle kunst- og kulturliv i Odense samt giver læseren et visuelt bud på, hvad kunst- og kulturliv som storbygenerator betyder. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

12. Ændring af byrådets forretningsorden som følge af ændret proces vedrørende initiativretssager
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-58-19
RESUMÉ

På mødet den 6/2 2019 godkendte byrådet en ny proces og en skabelon for initiativretssager.

 

Byrådet fastsatte i den forbindelse en frist for initiativretssager på senest 8 dage før afholdelse af det pågældende byrådsmøde. Fristen er i dag 6 hverdage forud for mødet.

 

Initiativretssager har fået sagskategori E.

 

Det indstilles, at byrådets forretningsorden ændres som følge heraf.

 

Det betyder, at initiativretssager til byrådet fremover skal være fremsendt til borgmesteren senest tirsdagen i ugen inden mødet. 

 

Forretningsordenens § 3, stk. 1, får herefter følgende ordlyd:

 

"Dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde skriftligt har anmodet om behandling af en sag eller stillet en forespørgsel, sætter borgmesteren denne sag eller forespørgsel på dagsordenen for førstkommende møde (E-sag)."

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ændring af byrådets forretningsorden som beskrevet i sagsresuméet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Anmodning fra et byrådsmedlem om forlængelse af barselsorlov
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-G01-479-18
RESUMÉ

Byrådet godkendte på mødet den 22/8 2018, at byrådsmedlem Cæcilie Crawley i perioden fra den 29/8 2018 til og med den 30/4 2019 er fritaget for sine kommunale hverv på grund af barsel. Byrådet godkendte tillige, at 1. stedfortræderen på Socialdemokratiets kandidatliste, Keld Hansen, indtrådte i byrådet i den pågældende periode som stedfortræder for Cæcilie Crawley.

 

Cæcilie Crawley har nu meddelt, at hun ønsker at forlænge sin barselsorlov til og med den 13/5 2019.

 

Med henvisning til § 15, stk. 2, i kommunestyrelsesloven, er det borgmesteren, der indkalder stedfortræderen, når et medlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv på grund af f.eks. barsel.

 

Borgmesterforvaltningen forelægger derfor sagen for byrådet med henblik på formel godkendelse af forlængelse af orloven.

 

Med henvisning til § 28, stk. 2, i kommunestyrelsesloven har valggruppe ABFØÅ oplyst, at Keld Hansen på baggrund af ovenstående fortsat varetager Cæcilie Crawleys medlemspost i Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Gruppe ABFØÅ har endvidere oplyst, at fordelingen af de yderligere poster, byrådet har udpeget Cæcilie Crawley til, fortsætter uændret, indtil orlovsperioden udløber den 13/5 2019.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 



 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt pga. inhabilitet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Cæcilie Crawley oppebærer sit fulde vederlag i orlovsperioden.

 

Orloven medfører således yderligere udgifter, for så vidt angår fast vederlag samt udvalgsvederlag til Keld Hansen for perioden 1/5 2019 - 13/5 2019. Herudover medfører orloven udgifter til formandsvederlag i relation til Børn og unge-udvalget (§ 18-udvalget/tvangsfjernelsesudvalget).

 

Beløbet afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme, der er afsat til byrådet.