Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 28. februar 2018 kl. 17:00
i Byrådssalen

Der blev stillet et mundtligt spørgsmål fra Henrik Christensen fra Flexfolket i Højager vedr. samarbejde med kommunen om bedre vilkår for borgere i fleksjob.

 

Mødet hævet kl. 17.56


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Fysisk helhedsplan for Parkvej
2 Kompetencefordeling - lokalplaner og kommuneplan
3 Anlægsprioritering af supercykelsti og signalanlæg
4 Anlægsprioritering - Englandsgade
5 Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Fysisk helhedsplan for Parkvej
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.30.05-G01-1-17
RESUMÉ

Boligforeningen Kristiansdal har ansøgt om kommunal godkendelse af en fysisk helhedsplan for den almene boligafdeling 5, Parkvej/Odensevej, beliggende ved Hjallese Station, med 72 boliger.

 

Formålet med en fysisk helhedsplan er at opnå en samlet løsning af afdelingens bygningsmæssige problemer. Boligerne bliver renoveret så grundigt, at der ikke skal gøres nævneværdigt ved boligerne de kommende mange år.

 

Planen består af både indvendig og udvendig renovering af boligerne. De dyreste poster er sammenlægninger, tilgængelighed, udbedring af kuldebroer/indeklima, installationer, køkkener, badeværelser og altaner samt anden opretning, idet afdelingen i mange henseender er helt slidt ned efter ca. 60 års brug.

 

Det er en betingelse for helhedsplaner, at kommunerne stiller garanti for realkreditlånet og bidrager med kapitaltilførsel. Garantien forventes at blive 50.000.000-60.000.000 kr., hvoraf Landsbyggefonden giver sikkerhed for halvdelen af et eventuelt tab på garantiforpligtigelsen (også kaldet regaranti). Kommunens andel af kapitaltilførsel udgør 200.000 kr.

 

Sagen forelægges derfor udvalget og byrådet til beslutning.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Renovering af boliger har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor renoveringen gennemføres.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den fysiske helhedsplan for afdeling Parkvej/Odensevej, herunder kommunal garanti for realkreditlån på op til 60.000.000 kr. samt kapitaltilførsel på 200.000 kr., som afholdes inden for By- og Kulturudvalgets egen ramme.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

En fysisk helhedsplan er en meget gennemgribende renovering af en almen boligafdeling. Den støttes af Landsbyggefonden, som er en fond, der er oprettet ved lov. Fonden finansierer sine aktiviteter ved, at lejerne i den almene sektor betaler ind til fonden (afdelingerne betaler fortsat ydelser selv, når de oprindelige lån er tilbagebetalt).

 

Helhedsplanens indhold

Afdelingen består af 6 boligblokke, som indeholder 72 mindre 2-, 3- og 4-værelses lejligheder og 6 rækkehuse på Odensevej. Rækkehusene renoveres ikke som en del af denne fysiske helhedsplan. Boligblokkene er opført i 1958-1960 i 2½ og 3½ etager og er et utraditionelt byggeri med forskudte planer mellem etagerne.

 

Byggeriets forskudte planer gør det vanskeligt at nyindrette de eksisterende små badeværelser uden at sammenlægge de små lejligheder, hvor der i dag reelt ikke er plads til en bruseniche.

 

Den byggetekniske gennemgang har påvist et stort omfang af opfugtede gavle, manglende isolering og deraf følgende problemer med skimmelsvamp. Taget er nedbrudt og trænger til udskiftning. Lydforholdene imellem boligerne er meget dårlige grundet rørføringer, der er ført direkte igennem etagedækkene. Desuden er bebyggelsen kendetegnet ved manglende tilgængelighed for gangbesværede.

 

Alle boliger under den fysiske helhedsplan får:

  • Udbedret kuldebroer.
  • Bedre lydforhold.
  • Nye gavle.
  • Nye tidssvarende badeværelser og toiletter.
  • Nye installationer (el, kloak samt vand- og varmerør).
  • Nyt ventilationssystem mv.

 

I tre boligblokke etableres der tilgængelighedsboliger, som er lejligheder, der bliver ombygget, så de kan bruges af beboere, der har behov for ekstra plads til at komme rundt i boligen med rollator eller kørestol. Tilgængelighedsboligerne får desuden nyt større køkken og badeværelse samt elevatorer.

 

Det er en forudsætning for støtte fra Landsbyggefonden, at der etableres tilgængelighedsboliger, hvor der lægges vægt på nuancerede løsninger ved etablering af elevatorer og nyindretning af boligens rum.

 

Planen indebærer, at alle 6 boligblokke renoveres. 36 lejligheder ombygges til tilgængelighedsboliger, og 18 små 2-værelses lejligheder sammenlægges til 9 4-værelses boliger, så der netto udgår 9 boliger.

 

De sammenlagte boliger får en intern trappe, da de eksisterende boliger er forskudt en halv etage, et nyt og større badeværelse og en bedre placering af de øvrige rum i forhold til den nuværende geometri af lejligheden. De resterende 18 boliger får en gennemgribende renovering.  

 

Helhedsplanens omfang

De væsentligste udgifter er sikring mod kuldebroer og anden opretning, hvilket beløber sig til ca. 23.700.000 kr., bearbejdning af udearealer og terræn på ca. 2.400.000 kr., renovering og etablering af tilgængelighedsboliger på ca. 19.600.000 kr. samt ombygning/sammenlægning af boliger på ca. 19.400.000 kr. Dertil kommer de ustøttede udgifter til altaner, køkkener, badeværelser og VVS- og elinstallationer på ca. 19.900.000 kr. I alt en samlet anlægssum på ca. 85.000.000 kr. svarende til ca. 16.400 kr. pr. m2. Til sammenligning er huslejen i nybyggeri 875-900 kr. pr. m2 pr. år, og opførelsesprisen er ca. 21.000 kr. pr. m2.

 

Fysiske helhedsplan i Odense

m2

Boliger

Udgifter

.. pr m2

.. pr. bolig

Parkvej

5.193

63

85.000.000

16.400

1.350.000

Alle vedtagne

234.634

2.807

3.600.000.000

15.320

1.280.000

 

Som det fremgår af skemaet, er den fysiske helhedsplan for Parkvej dyrere pr. kvadratmeter end andre helhedsplaner, men det medfører ikke nødvendigvis, at huslejestigningen bliver højere end i de andre. Det skyldes Landsbyggefondens særegne tilskudssystem.

 

Landsbyggefonden yder støttede lån efter en række kriterier til forskellige arbejder. Hovedkriteriet er sikring af bygningerne, hvilket vil sige nødvendig facaderenovering, ventilation og lignende samt indretning af tilgængelighedsboliger, som hovedsageligt betales med støttede lån.

 

Almindelig udskiftning, vedligeholdelse, forbedringer og modernisering betales hovedsageligt med ustøttede lån (kreditforeningslån). Ydelsen på de støttede lån er ca. 3,4 % af lånebeløbet + bidrag i årlig udgift. Endvidere kan der opnås løbende driftsstøtte fra Landsbyggefonden til nedbringelse af huslejen. Det støttede lån udgør ca. 65.400.000 kr.

 

De ikke-støttede arbejder finansieres med almindelige kreditforeningslån og vil udgøre ca. 16.500.000 kr. Hertil kommer øvrige midler i form af opsparing i afdelingen, brug af egen trækningsret i Landsbyggefonden og tilskud samt kapitaltilførsel på i alt ca. 3.100.000 kr.

 

Husleje

Landsbyggefonden har udarbejdet en finansieringsskitse for den samlede plan. Udgangspunktet er at sikre, at huslejen holdes på et niveau, hvor boligerne kan lejes ud. Det betyder, at den gennemsnitlige huslejestigning bliver ca. 29 %.

 

Huslejen for hele afdelingen er umiddelbart før helhedsplanens gennemførelse inkl. Odensevej og individuelle forbedringsarbejder gennemsnitligt på 638 kr. pr. m2 pr. år. Efter renoveringen stiger den til gennemsnitshusleje i afdelingen fra 832 kr. pr. m² pr. år.

 

Boligtype

Boligareal

i dag

Husleje 2018

før renovering (pr. måned)

Samlet

areal efter

Husleje

efter renovering (pr. måned)

Bolig

76,0 m²

3.846 kr.

76,6 m²

4.900 kr.

Bolig

85,0 m²

4.300 kr.

86,0 m²

5.500 kr.

Bolig - sammenlagt

50,0 m²

2.596 kr.

98,2 m²

6.930 kr.

Bolig - tilgængelig

71,0 m²

3.625 kr.

73,1 m²

5.280 kr.

Bolig - tilgængelig

76,0 m²

3.846 kr.

74,5 m²

5.340 kr.

Bolig - tilgængelig

85,0 m²

4.301 kr.

83,4 m²

5.910 kr.

Huslejeeksempler. Alle tallene er opgivet i 2018-priser.

 

En del af stigningen i huslejen modsvares af en besparelse på energiregningen for beboerne.

 

Landsbyggefondens har skruet deres tilskudssystem sammen på en måde, der gør det attraktivt at etablere tilgængelighedsboliger. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at pille enkeltelementer ud, fordi deres tilskudssystem betyder, at huslejen for alle boligerne vil blive væsentligt højere.  

 

Stigende huslejer vil medføre stigende udgifter til boligstøtte. Det er dog særdeles vanskeligt at vurdere omfanget af dette. Det skønnes derfor med en betydelig usikkerhed, at planen vil medføre nettomerudgifter til boligstøtte for Odense Kommune på op til ca. 65.000 kr. årligt.

 

Øvrige forhold

Planen blev vedtaget af beboerne med 93 % af stemmerne på et beboermøde den 20/11 2017, hvor beboerne fik mulighed for at få overblik over, hvad helhedsplanen betyder for deres egne huslejer og øvrige forhold. Byggestart forventes igangsat i efteråret 2019 og færdig i 2021. Renoveringsarbejderne gennemføres blokvis med forskudte starttidspunkter.

 

Der vil i byggeperioden blive behov for genhusning af beboere under renoveringen. Behovet for genhusning kan sandsynligvis håndteres af Kristiansdal eller med hjælp fra andre boligorganisationer.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at den fysiske helhedsplan er nødvendig for afdelingen.

 

Boligorganisationen har ikke haft overvejelser om nedrivning i forbindelse med Parkvej. Praksis for nedrivning af boliger er meget restriktiv, og byggeriet på Parkvej opfylder ingen af de krav, styrelsen og Landsbyggefonden stiller. Hvis kravene havde været opfyldt, så afdelingen kunne rives ned, skulle eksisterende lån indfries, og kommunen skulle indbetale ny grundkapital.

 

Der skal under alle omstændigheder foretages omfattende renoveringer, men uden støtte fra Landsbyggefonden vil huslejen - og dermed udgiften til boligstøtte - stige væsentligt mere, end hvis helhedsplanen ikke vedtages, og der vil blive renoveret mindre. Helhedsplanen handler grundlæggende om fremtidssikring af boligerne, så der ikke skal foretages større renoveringer de næste mange år.

 

Lovhjemmel

Fysiske helhedsplaner bliver gennemført i henhold til Lov om almene boliger mv., kapitel 7.

 

ØKONOMI

Kapitaltilførsel

Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på 1.000.000 kr. Odense Kommune, boligorganisationen og realkreditinstituttet bidrager med hver 1/5, og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Odense Kommunes bidrag udgør således 200.000 kr.

 

Odense Kommunes bidrag foreslås finansieret inden for driftsrammen under By- og Kulturudvalget til ydelsesstøtte for almene boliger.

 

Generelt for kapitaltilførsel

Landsbyggefonden har tidligere betinget sig en kommunal medfinansiering på 3.500 kr. pr. bolig, hvilket ville have udløst en kommunal medfinansiering på op til 18.000.000 kr. for foreslåede fysiske helhedsplaner frem til 2021. Realiteten har vist, at Landsbyggefonden nedsætter den endelige kommunale medfinansiering til 200.000-400.000 kr. pr. helhedsplan, når finansieringen bliver endeligt fastsat. Det medfører en samlet regning på 4.800.000 kr. i perioden 2018-2022.

 

Garanti for realkreditlån

Helhedsplanen forventes at koste op til 85.000.000 kr., hvoraf ca. 65.400.000 kr. finansieres med støttede lån fra Landsbyggefonden, ca. 16.500.000 kr. med ustøttede lån samt ca. 3.100.000 kr. med anden finansiering.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien. For den del af finansieringen, der vedrører støttede lån, ydes der 50 % regaranti fra Landsbyggefonden. Det vil sige, at Landsbyggefonden skal refundere kommunen halvdelen af det tab, kommunen måtte lide, hvis garantien gøres effektiv over for kommunen.

 

Garantibetingelserne er sat sammen på den måde, at det er støttede lån, der i første omgang skal ydes garanti for. Der er indhentet en foreløbig vurdering af lånegarantien fra Nykredit, som forudsætter, at kommunen yder en lånegaranti på det støttede lån svarende til 50.000.000-60.000.000 kr. før regaranti – netto svarende til 25.000.000-30.000.000 kr. I den foreløbige vurdering vurderes der ikke at være behov for garanti på det ustøttede lån.

 

Endelig beregning af garantierne sker ved projektets afslutning, hvor ejendommen igen værdiansættes.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme, men en godkendelse indebærer, at kommunen påtager sig en økonomisk risiko.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at risikoen er minimal, idet garantien kun kommer til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet.

 

 

2. Kompetencefordeling - lokalplaner og kommuneplan
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-1153-17
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen har løbende fokus på at smidiggøre og forkorte sagsbehandlingstiden for udarbejdelse og vedtagelse af nye lokalplaner og kommuneplantillæg, herunder udnytte de muligheder, planloven giver, når det giver værdi for borgere og virksomheder.

 

Der er i planloven kommet yderligere muligheder for at gøre sagsgangen lettere, hvorfor der med denne sag forelægges forslag til ændret bemyndigelse i forhold til lokalplaner og kommuneplantillæg. Det foreslås, at byrådet bemyndiger By- og Kulturudvalget og By- og Kulturforvaltningen til at vedtage konkrete typer af lokalplaner og mindre ændringer til kommuneplanen.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender bemyndigelse til By- og Kulturudvalget og By- og Kulturforvaltningen som beskrevet i sagen.  


By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

 

SAGSFREMSTILLING

En revision af planloven har for nogle år siden medført, at loven ikke stiller krav om, hvem der skal opstarte eller vedtage lokalplaner. Det vil sige, at lokalplaner grundlæggende kan igangsættes, godkendes og udsendes helt administrativt. Kommuneplantillæg uden større strategisk betydning, det vil sige i planer, der ikke kræver ”foroffentlighedsfase”, og kommuneplantillægget kan også delegeres.

 

Fordelen ved øget delegation er, at projekter, der kræver en ny lokalplan, kan reducere tidsforbruget for lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, fordi planerne ikke skal behandles politisk eller blot i mindre omfang.

 

Det vil derfor være i borgeres og virksomheders interesse at reducere i antallet af sager, der skal politisk behandles, og dermed den samlede tidsmæssige længde af en lokalplanproces.

 

Bemyndigelse i dag

Af den eksisterende kompetencefordelingsplan for By- og Kulturudvalget fremgår bemyndigelserne i forhold til igangsættelse og vedtagelse af lokalplaner, kommuneplan og kommuneplantillæg.

 

I dag kan forvaltningen selv opstarte lokalplaner, der ikke kræver en ændring i kommuneplanen eller blot kræver en meget lille ændring, der ikke fordrer en såkaldt ”foroffentlighedsfase”. Det vil sige i de tilfælde, hvor der blot er tale om mindre og ikke væsentlige ændringer i kommuneplanen. Andre lokalplaner og kommuneplantillæg igangsættes i By og Kulturudvalget.

 

Et konkret eksempel på en lokalplan, som ikke krævede en ændring i kommuneplanen, og som forvaltningen selv kunne sætte i gang, var lokalplanen om Carporte Hollufgård Vænget, lokalplan nr. 4-847, som udvalget behandlede den 23/1 2018.

 

Alle forslag til lokalplaner og kommuneplantillæg, der er opstartet administrativt, kan By- og Kulturudvalget efter behandling i udvalget sende i den lovmæssige offentlige høring. Andre forslag til lokalplaner og kommuneplantillæg, der er besluttet igangsat i By- og Kulturudvalget, skal behandles og godkendes i byrådet via Økonomiudvalget, før de kan sendes i offentlig høring.

 

Kommuneplantillæg og lokalplan vedtages endeligt i byrådet.

 

Forslag til ny bemyndigelse

By- og Kulturforvaltningen oplevede sidste år en kraftig stigning i antallet af nye lokalplaner, hvilket øger sagsbehandlingstiden, hvorfor en reduktion i antallet af sager, der skal politisk behandles, og dermed den samlede tidsmæssige længde af en lokalplanproces, vil være i borgeres og virksomheders interesse.

 

På baggrund af mulighederne i planloven foreslår By- og Kulturforvaltningen, at By- og Kulturudvalget og By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til at vedtage mindre lokalplaner og mindre ændringer af kommuneplanen (kommuneplantillæg). Såfremt bemyndigelsen ændres, er By- og Kulturforvaltningen opmærksom på, at de ændringer, der foretages i plangrundlaget, fortsat skal kunne rummes inden for de overordnede strategiske planrammer, som måtte være fastlagt af byrådet, f.eks. i planstrategien. Ligesom de høringsprocesser, som foreskrives i planloven, fortsat skal iagttages.

 

Konkret forslås følgende bemyndigelse:

 

1. By- og Kulturudvalget bemyndiges til at:

  • Igangsætte proces for kommuneplantillæg for større ændringer, som forudsætter forudgående offentlig høring.
  • Vedtage tillæg til kommuneplan for mindre ændringer uden forudgående offentlig høring, hvor der kommer indsigelser.
  • Igangsætte proces for lokalplaner for større byudvikling eller omdannelsesprojekter, lokalplaner af principiel eller strategisk karakter eller lokalplaner, der kræver større ændringer i kommuneplan eller VVM vurdering.
  • Vedtage og efterfølgende offentliggøre mindre lokalplaner eller større enkeltstående projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, eller som kræver mindre ændringer af kommuneplanen, hvor der kommer indsigelser til planen.  

 

2. By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til, at:

  • Igangsætte proces for kommuneplantillæg for mindre ændringer uden forudgående offentlig høring.
  • Vedtage tillæg til kommuneplan for mindre ændringer uden forudgående offentlig høring, hvor der ikke kommer indsigelser.
  • Igangsætte proces for mindre lokalplaner eller lokalplan for større enkeltstående projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, eller som kræver mindre ændringer af kommuneplanen.
  • Vedtage og efterfølgende offentliggøre mindre lokalplaner eller lokalplan for større enkeltstående projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, eller som kræver mindre ændringer af kommuneplanen, hvor der ikke kommer indsigelser til planen.

 

Nedenstående oversigt viser aktuel bemyndigelse og forslag til ny bemyndigelse: 

 

Eksisterende opdeling af emne

Beslutningskompetencen nu

Ny opdeling af emner

Forslag til beslutningskompetence

Revision af kommuneplanrammer

Byrådet

Vedtagelse af kommuneplan

Byrådet

 

 

 

 

Igangsætning af proces for kommuneplantillæg for større ændringer – som forudsætter forudgående offentlig høring

By- og Kulturudvalget

Igangsætning af proces for kommuneplantillæg for større ændringer, som forudsætter forudgående offentlig høring

By- og Kulturudvalget

Igangsætning af proces for kommuneplantillæg for mindre ændringer uden forudgående offentlig høring

By- og Kulturforvaltningen

Igangsætning af kommuneplantillæg for mindre ændringer uden forudgående offentlig høring

By- og Kulturforvaltningen

 

 

 

 

Godkendelse af tillæg til kommuneplan

Byrådet

Vedtagelse af tillæg til kommuneplan for større ændringer, som forudsætter forudgående offentlig høring

Byrådet

 

 

Vedtagelse af tillæg til kommuneplan for mindre ændringer uden forudgående offentlig høring, hvor der kommer indsigelser

By- og Kulturudvalget

 

 

Vedtagelse af tillæg til kommuneplan for mindre ændringer uden forudgående offentlig høring, hvor der ikke kommer indsigelser

By- og Kulturforvaltningen

 

 

 

 

Igangsætning af lokalplanudarbejdelse i overensstemmelse med kommuneplan

By- og Kulturforvaltningen

Igangsætning af mindre lokalplaner eller lokalplan for større enkeltstående projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, eller som kræver mindre ændringer af kommuneplanen.

By- og Kulturforvaltningen

 

 

Igangsætning af lokalplaner for større byudvikling eller omdannelsesprojekter, lokalplaner af principiel eller strategisk karakter eller lokalplaner, der kræver større ændringer i kommuneplan eller VVM vurdering.

By- og Kulturudvalget

 

 

 

 

Godkendelse af lokalplaner og efterfølgende offentliggørelse af den godkendte plan

Byrådet

Vedtagelse og efterfølgende offentliggørelse af mindre lokalplaner eller lokalplan for større enkeltstående projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen eller som kræver mindre ændringer af kommuneplanen, hvor der ikke kommer indsigelser til planen.

By- og Kulturforvaltningen

 

 

Vedtagelse og efterfølgende offentliggørelse af mindre lokalplaner eller lokalplan for større enkeltstående projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen eller som kræver mindre ændringer af kommuneplanen, hvor der kommer indsigelser til planen.

By- og Kulturudvalget

 

 

Vedtagelse og efterfølgende offentliggørelse af lokalplaner for større byudvikling eller omdannelsesprojekter, lokalplaner af principiel eller strategisk karakter eller lokalplaner, der kræver større ændringer i kommuneplan eller VVM vurdering.

Byrådet

  

Byrådet har til hver en tid mulighed for at ændre beslutningen om bemyndigelse, således at en tidligere meddelt bemyndigelse til udvalg eller forvaltningen helt eller delvist kaldes tilbage. Ligeledes kan byrådet til enhver tid beslutte at tilbagekalde en bemyndigelse til udvalg eller forvaltning vedrørende en konkret plansag, således at sagen eller forslaget herefter skal behandles af byrådet.

 

Såfremt byrådet godkender sagen, tilrettes kompetencefordelingsplanen for By- og Kulturudvalget i overensstemmelse hermed.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

3. Anlægsprioritering af supercykelsti og signalanlæg
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.00.00-P00-1-18
RESUMÉ

I 2017 etablerede Odense Kommune et nyt erhvervsområde i Højme. Erhvervsområdet vil i takt med ibrugtagelsen generere mere trafik i området. Den 11/10 2017 godkendte byrådet arealerhvervelsen og byggemodningen. I den forbindelse blev det gjort klart, at krydset ved Assensvej/Hvidkærvej bør udbygges med svingbaner for at imødekomme den øgede trafik, som det nye erhvervsområde vil medføre.

 

På samme byrådsmøde blev lokalplanen for området vedtaget. I den forbindelse blev det besluttet at etablere supercykelsti, som skal forbinde Odense centrum med Højme og Brændekilde. Etableringen af supercykelstien indbefatter en række mindre forbedringer på ruten mellem Højme og centrum, mens hovedparten af projektet handler om etablering af cykelsti på Holkebjergvej, som vil skabe en tryg og sikker cykelrute mellem Sanderum og Sanderum Boldklub. Dette var et stort ønske fra Sanderum Boldklub.

 

Denne sag følger op på de to ovennævnte beslutninger i byrådet, hvor finansieringen anvises og frigives.

 

Effekt

Der kan skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Projektet ved Assensvej skaber bedre fremkommelighed for erhvervstrafikken.

 

Flere borgere er sunde og trives

På grund af den nye supercykelsti forventes cykeltrafikken at stige med 20 % på de berørte strækninger.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. En anlægsbevilling "Krydsombygningen Assensvej/Hvidkærvej" på samlet 6.750.000 kr. med budget på 2.000.000 kr. i 2018 og 4.750.000 kr. i 2019, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget på 2.000.000 kr. i 2018 fra anlægsrammen "Vejregulering 2017" til anlægsbevillingen "Krydsombygningen Assensvej/Hvidkærvej".

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget på 4.750.000 kr. i 2019 fra anlægsrammen "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" til anlægsbevillingen "Krydsombygningen Assensvej/Hvidkærvej".

 

  1. En anlægsbevilling "Supercykelsti Odense centrum-Højme-Brændekilde" med budget på 8.000.000 kr. i 2018, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget på 5.000.000 kr. i 2018 fra anlægsrammen "Sikring af skoleveje og stier" til anlægsbevillingen "Supercykelsti Odense centrum-Højme-Brændekilde".

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget på 3.000.000 kr. i 2018 fra anlægsrammen "Cyklisternes by" til anlægsbevillingen "Supercykelsti Odense centrum-Højme-Brændekilde".

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Krydsombygningen Assensvej/Hvidkærvej

Der er to primære vejadgange til erhvervsområdet i Højme på Assensvej.

 

 

Denne sag handler om krydset ved Hvidkærvej, men i takt med udbygningen af erhvervsområdet i Højme vil det forventelig blive nødvendig med en udbygning af krydset ved Gl. Højmevej.

 

Den primære kørselsretning i krydset ved Hvidkærvej er på Assensvej, hvorfor trafikken på Assensvej prioriteres ved trafikafviklingen. Det betyder, at der allerede i dag er problemer med at afvikle trafikken fra Hvidkærvej i spidsbelastningstidspunkterne.

 

Da de fleste udkørsler fra erhvervsområdet skal dreje til venstre i krydset for at køre mod motorvejen, vurderes det nødvendigt at etablere venstresvingsbane på Hvidkærvej. Venstresvingsbanen får egen fase i krydset, hvilket betyder, at venstresvingende trafik kan afvikles konfliktfrit og effektivt.

 

Samtidig vurderes det nødvendigt at etablere højresvingsbane på Assensvej til den trafik fra motorvejen, som skal dreje til højre ad Hvidkærvej ind i erhvervsområdet. Derudover påtænkes der etableret en højresvingsbane på Dyrupgårds Allé for at lette afviklingen af trafikken fra Dyrup.

 

Den anslåede udgift til udbygningen af krydset udgør 6,75 mio. kr.

 

Udbygningen af krydset foreslås finansieret fra følgende anlægsrammer på trafikområdet.

  • "Vejregulering 2017": 2 mio. kr. i 2018, der finansieres fra tidligere projekter med mindreforbrug.
  • "Handlingsplanen for mobilitet og byrum": 4,75 mio. kr. i 2019.

 

 

Supercykelsti Odense centrum-Højme-Brændekilde

En supercykelsti er en højklassificeret cykelrute, som skal øge cykelpendlingen. Den samlede plan for udbygning af supercykelstier indgår i handlingsplanen for mobilitet og byrum 2017-2024.

Denne supercykelsti har til hensigt at øge antallet af cyklister imellem SV og bymidten og øge antallet af medarbejdere i erhvervsområdet i Højme, der cykler til og fra arbejde.

Dette vil have den sidegevinst, at krydsene på Assensvej bliver mindre belastet i spidsbelastningstidspunkterne.

 

På langt det meste af den kommende supercykelsti er der i forvejen cykelsti. Her vil opgraderingen til supercykelsti primært betyde bedre krydsningsmuligheder i kryds. Eksempelvis vendes vigepligten ved Vandværksvej, mens der etableres en hævet flade. På Roersvej etableres der en krydsningshelle. Fra Sanderum Boldklub til Brændekilde etableres der ikke cykelsti, men forholdene for cyklister forbedres ved afmærkning og hastighedsdæmpning for biler og lastbiler.  

 

Langt den største del af projektet består af etablering af cykelsti på Holkebjergvej, der vil forbinde den eksisterende cykelsti ved Sanderum Boldklub med den eksisterende cykelsti på Falen. Dette var et stort ønske i høringsfasen i forbindelse med lokalplanen for det nye erhvervsområde. 

 

 

 

 

Udgifterne til etablering af den nye supercykelsti vurderes at udgøre 8 mio. kr. Odense Kommune har ansøgt Vejdirektoratets cykelpulje om tilskud til denne supercykelsti, men projektet blev desværre ikke udvalgt. Den nye supercykelsti foreslås finansieret fra følgende eksisterende anlægsrammer.

 

  • Anlægsramme på 3 mio. kr. i 2018 fra budgetforlig 2016 "Cyklisternes by".
  • Anlægsramme på 5 mio. kr. i 2018 fra budgetforlig 2018 "Sikring af skoleveje og stier".

 

Med en beslutning om ovenstående omprioritering forventes supercykelstien at kunne blive etableret inden for 1-2 år.

 

ØKONOMI

Oversigt over anlægsrammernes økonomi:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagen medfører afledt drift på 40.000 kr. årligt fra 2018 og frem, som finansieres af rammen for afledt drift "Cyklisternes by".

 

Sagen har ikke indflydelse på kommunens kassebeholdning.

 

 

4. Anlægsprioritering - Englandsgade
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.11.00-G01-1-18
RESUMÉ

Englandsgade 3 på Odense Havn bebygges p.t. med nye boliger. Boligerne forventes indflytningsklar medio juni 2018.

 

Det er Odense Kommune, der skal anlægge promenaden langs vandet ved Englandsgade 3 samt passagen mellem Englandsgade 3 og Tværkajen 5. Anlægspligten er aftalt i forbindelse med kommunens erhvervelse af arealet i 2004 og den efterfølgende byggemodning af området.

 

I denne sag foreslås det, at arbejdet igangsættes i 2018 af hensyn til at færdiggøre rammerne omkring det nye boligbyggeri i umiddelbar forlængelse af boligernes ibrugtagning.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. En anlægsbevilling "Englandsgade" på 2.000.000 kr. i 2018, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Anlæg under By- og Kulturudvalget på 2.000.000 kr. i 2018 fra anlægsrammen "Øvrige projekter i kvarterplanen" til anlægsbevillingen "Englandsgade".

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Anlæg under By- og Kulturudvalget på 2.000.000 kr. i 2019 fra anlægsrammen "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" til anlægsrammen "Øvrige projekter i kvarterplanen".

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Englandsgade 3 på Odense Havn bebygges p.t. med nye boliger. Boligerne forventes indflytningsklar medio juni 2018.  

 

 

Det er en kommunal anlægsopgave at anlægge promenade og stipassage, idet Odense Kommune påtog sig denne forpligtelse i forbindelse med salg af byggegrunden i 2010. Grunden er i mellemtiden videresolgt, men den kommunale forpligtelse er fortsat gældende.

 

Anlægget af promenaden og passagen indgår i "Handlingsplanen for mobilitet og byrum", men er ikke prioriteret i 2018. Anlægget var med i By- og Kulturforvaltningens budgetforslag 2018, men blev ikke medtaget i byrådets endelige budget for 2018. Med denne sag indstiller forvaltningen, at promenaden prioriteres i budget 2019 i "Handlingsplan for mobilitet og byrum".

 

Der er uudnyttede budgetmidler i 2018 i "Øvrige projekter i kvarterplanen", som kan anvendes på "Handlingsplanen for mobilitet og byrum" i 2018, således at promenaden kan anlægges i 2018 for at færdiggøre rammerne omkring de nye boliger i umiddelbar forlængelse af indflytningen.

 

I 2019 tilbageføres de 2 mio. kr. fra "Handlingsplan for mobilitet og byrum" til "Øvrige projekter i kvarterplanen", hvilket betyder, at kommunens samlede anlægsramme i 2018 og 2019 ikke påvirkes af fremrykningen af anlægget af promenaden.

 

ØKONOMI

Oversigt over anlægsrammernes økonomi:

 

 

 

 

 

Sagen medfører afledt drift på 8.000 kr. årligt fra 2018 og frem, som finansieres af rammen for afledt drift "Trafikprojekter 2018".

 

Sagen har ikke indflydelse på kommunens kassebeholdning.

 

 

5. Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.20.00-A00-18-17
RESUMÉ

På mødet den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte 14 investeringsprojekter. Projekterne skal være med til at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Der er investeret samlet 72 mio. kr. i projekterne, som forventes at indbringe en samlet gevinst på 114 mio kr. i perioden fra 2017 til 2020. Dermed forventes en samlet nettogevinst på 42 mio. kr. over hele investeringsperioden.

 

Sammenlagt har investeringsprojekterne pr. 31/12 2017 realiseret en gevinst på 4,7 mio. kr., hvor måltallet for 2017 var 13,6 mio. kr. Differencen på 8,9 mio. kr. skyldes blandt andet, at der i den opstillede gevinstberegning fra business-casene primært budgetteres med en lineær sammenhæng mellem investeringssummen og gevinsten. De første effektberegninger viser imidlertid, at effekten og dermed også gevinsten sker forskudt af investeringen. De faglige forventninger er, at forskydningerne ikke påvirker projekternes samlede forventede gevinst og afkastgrad. Flere af projekterne har oplevet rekrutteringsudfordringer i forhold til at få ansat de rette medarbejdere, ligesom implementering af nye arbejdsgange har været en udfordring i nogle af projekterne. Dog viser hovedparten af projekterne en positiv fremgang og effekt.

 

Status på investeringsprojekterne præsenteres via nedenstående "investeringsbarometer", som anvendes til at afrapportere på projekterne og præsentere den samlede status for arbejdet. Investeringsbarometeret udarbejdes fem gange årligt, og farverne grøn, gul og rød bruges til at beskrive status på projekterne. Farven grøn indikerer, at projektet forløber planmæssigt og er i god drift. Farven gul indikerer, at projektet har mødt udfordringer, men vurderes til at nå den forventede effekt og gevinst. Farven rød indikerer, at projektet har mødt væsentlige udfordringer, og at det kan vise sig vanskeligt at nå den forventede effekt og gevinst. Farven hvid indikerer, at der - som forventet - endnu ikke kan måles effekt af indsatsen.

 

Investeringsbarometeret er sammensat af to overordnede barometre: Barometer 1 - Bruttoledigheden, der beskriver ledigheden i Odense sammenholdt med ledigheden på landsplan, og Barometer 2 - Aktivitetsparate, der beskriver antallet af aktivitetsparate ledige sammenholdt med resten af landet. Investeringsprojekterne indeholder forskellige indsatser med forskellige målgrupper, og for at få et samlet overblik over effekten er det nødvendigt at se på begge barometre. Af de 14 investeringsprojekter, der er igangsat, indgår 13 projekter i investeringsbarometeret. Det 14. projekt består af en række mindre initiativer, og der udarbejdes derfor ikke en samlet afrapportering på det.

 

Det er anden gang, at forvaltningen afrapporterer på investeringsprojekterne. Når investeringsbarometeret er godkendt af Beskæftigelses- og Socialudvalget, fremsendes sagen til behandling i byrådet.

 

Nedenstående figur giver det samlede statusoverblik over projekterne. Uddybende forklaring findes under figuren.

 

 

 

Ordforklaring

Jobparate: Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Inte: Borgere på integrationsydelse

LY: Borgere på ledighedsydelse

Akt para: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Sygedag: Sygedagpengemodtagere

 

Øverste niveau

På det øverste niveau afrapporteres på to investeringsbarometre. Det ene barometer vedrører 9 ud af de 14 investeringsprojekter og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige. Begge barometre viser det relative forhold mellem ledigheden i Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i, om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt. 

 

Ledigheden i Odense er faldet de sidste måneder. Det nyeste ledighedstal for december er 5,5 % og vil fremgå af den næste opfølgning på investeringsbarometeret. I denne opfølgning bruges en ledighedsprocent fra november på 5,6 %. Det har dog ikke betydning, da landsgennemsnittet også er faldet fra november til december.

 

Barometret for bruttoledigheden er forbedret med 0,6 %-point - fra den første måling (baseline). Det betyder, at ledigheden i Odense er kommet 0,6 %-point tættere på landsgennemsnittet siden indførelsen af barometret. Selvom ledigheden er faldet, er farven på barometret stadig gul. Baggrunden er, at forskellen stadig er inden for det fastlagte interval for den gule farve. Forskellen mellem ledigheden i Odense og ledigheden på landsplan skal falde yderligere 0,35 %-point, før barometeret skifter til grøn. Denne 2. opfølgning viser gode takter og en positiv udvikling.

 

Antallet af aktivitetsparate ledige er steget marginalt sammenlignet med resten af landet. Barometer 2 for de aktivitetsparate er derfor øget med 0,1 %-point. Tallet ligger nu på 0,8 %-point og går derfor lige nøjagtig ind i intervallet for rød. Intervallet for gul ligger på 0,7 %-point. De underliggende projekter udviser positive tendenser, men projekterne er fortsat i opstartsfasen eller endnu ikke påbegyndt, hvorfor der helt som forventet endnu ikke er skabt en effekt. Ved næste afrapportering bliver det afklaret, om de positive tendenser kan genfindes i det overordnede barometer for de aktivitetsparate.

 

Midterste niveau

Det midterste niveau i investeringsbarometeret viser, hvordan effekten af projekterne er fordelt på forskellige målgrupper. Effekten måles ud fra fald i ledigheden og/eller reduktion i antallet af fuldtidspersoner, der modtager en ydelse.

 

De 13 investeringsprojekter har forskellige målgrupper, og det midterste niveau samler effekten fra projekterne i de relevante målgrupper. Eksempelvis har projekt om Efterværn og projektet om Udbud af indsats til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samme målgruppe - de aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere. Effekten af de to projekter samles derfor i samme pil.

 

Pilene for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere dækker over syv af de igangsatte projekter. For de to målgrupper kan der pr. januar 2018 dokumenteres positiv effekt og status er derfor grøn.

 

De resterende fire pile (Integration, ledighedsydelse, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere) dækker over seks projekter, hvor der - som forventet - endnu ikke kan påvises effekt. Det skyldes primært, at flere af investeringsprojekterne først igangsættes i løbet af 2018. Andre projekter skal have mere tid, før det giver mening at måle effekten. Pilene for disse målgrupper er derfor ikke tildelt en farve, men er markeret som hvide.

 

Laveste niveau

Det laveste niveau i investeringsbarometeret viser, hvad status er for hvert enkelt investeringsprojekt. Pr. januar 2018 er status, at ni af investeringsprojekterne er grønne, tre projekter har fået farven gul, og for ét projekt er status rød.

 

De grønne projekter går planmæssigt, og der kan aflæses positiv effekt af indsatserne. Projekterne Styrket CV indsats, Efterværn, HR funktion og IGU, der er gule og røde, har mødt forskellige udfordringer som fx vanskeligheder med rekruttering af medarbejdere til projekterne og ufuldstændig registrering i fagsystemer. Projektet Styrket CV indsats er særligt udfordret på grund af en væsentlig forsinkelse i opstarten. Status for de enkelte projekter uddybes under punktet sagsfremstilling, og her fremgår også, hvilke tiltag der er igangsat for at få projekterne på ret kurs.

 

Projekterne Styrket CV indsats, Academic Partnership, Flere samtaler til forsikrede ledige samt Flere samtaler til jobparate kontanthjælpsmodtagere er ét-årige og løber frem til maj 2018. Næste afrapportering på investeringsprojekterne er i april/maj 2018, og her skal det politisk besluttes, om projekterne skal forlænges eller lukkes. Den endelige beslutning træffes af byrådet.

 

Effekt

Dette er en opfølgningssag og har dermed ikke direkte betydning for Odensemålene. Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i job og uddannelse, samt at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job og dermed også, at borgernes indkomst stiger. Det bemærkes, at investeringsprojekter, som ikke opnår den fornødne effekt, lukkes.

 

Endvidere vil projekterne bidrage til, at Odensemålet om, at flere borgere er sunde og trives - først og fremmest for deres egen skyld, men også fordi vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Borgernes trivsel er eksempelvis afspejlet i projekterne vedrørende udbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt udbud på sygedagpengeområdet.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender afrapportering på investeringsbarometre.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalget har besluttet, at der laves en supplerende analyse af de lediges oplevede effekt af investeringsprojekterne. Analysen præsenteres for udvalget på mødet den 10/4 2018 med henblik på at supplere beslutningsgrundlaget den 24/4 2018, hvor udvalget skal indstille til byrådet, hvilke af de fire étårige investeringsprojekter, som skal fortsætte.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Rammerne for udmøntning af investeringsmidlerne til projekterne blev besluttet af Økonomiudvalget på mødet den 28/2 2017. Det blev i den forbindelse besluttet, at:

 

"Gevinsten ved investeringerne skal anvendes til at skabe balance i økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser. Opnåede gevinster budgetteres forsigtigt. Udgangspunktet er, at der kun budgetteres med en gevinst, der svarer til investeringen, selvom den forventede gevinst er større. En eventuel forventet mergevinst placeres i reservationspuljerne for forsørgelses- og sikringsydelserne under Økonomiudvalget. Når området endelig gøres op i august måned, kan et eventuelt merprovenue geninvesteres eller prioriteres til andre områder."

  

På mødet den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte investeringsprojekterne. I samme sag blev en samlet opfølgning via investeringsbarometret vedtaget. Principperne for investeringsbarometeret blev godkendt af byrådet på mødet den 27/9 2017. Her fremgik ligeledes intervaller og værdier for de farver, der indgår i afrapportering af investeringsbarometrene.

 

Det skal understreges, at alle projekter følges tæt med henblik på at sikre fremdrift uanset farven på det enkelte investeringsprojekt. Det er således et kriterium, at investeringsprojektet stoppes, hvis den fornødne effekt mangler. Hvis projektet over en årrække udviser positiv effekt, kan det besluttes at gøre det permanent. I vurderingen vil der blive taget udgangspunkt i investeringsbarometrene samt den faglige vurdering af det enkelte investeringsprojekt. Dette kræver en særskilt byrådsgodkendelse.

 

Herudover skal det nævnes, at de underliggende tiltag under "øvrige anbefalinger" (14 b. Transportstøtte til jobsamtaler og 14 d. Kommunikationsindsats i bilaget) ikke afrapporteres i sagen, men i bilaget. Det skyldes, at der ikke er beregnet afkast på projekterne, og at de derfor ikke indgår i de to overordnede investeringsbarometre.

 

Videre proces

Investeringsprojekterne vil blive afrapporteret yderligere fire gange i 2018. Næste afrapportering er på Beskæftigelses- og Socialudvalgets møde den 24/4 2018. Efterfølgende skal byrådet på deres møde i maj, tage stilling til, hvorvidt de fire ét-årige projekter skal forlænges eller lukkes. Det drejer sig om Styrket CV-indsats, Academic Partnership, Flere samtaler – forsikrede ledige samt Flere samtaler – jobparate kontanthjælpsmodtagere.

 

Udvidet baggrund for øverste niveau: Bruttoledighed og aktivitetsparate ledige

På det øverste opfølgningsniveau afrapporteres på to overordnede investeringsbarometre. Det ene barometer (Barometer 1 - Bruttoledighed) vedrører 8 ud af de 13 investeringsprojekter, og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer (Barometer 2 - Aktivitetsparate) giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige.  

 

Udviklingen i investeringsbarometret vedrørende bruttoledigheden vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense samtidig med, at ledigheden falder på landsplan, risikerer Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på godt 72 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at den samlede efterregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet afhænger af, hvordan ledigheden for de øvrige kommuner på Fyn udvikler sig. Dette parameter er ikke en del af selve investeringsbarometret, men påvirker den samlede økonomi.

 

Økonomien på det budgetgaranterede område vedrører de aktivitetsparate. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune, nemlig at hvis udviklingen på landsplan er mere positiv end udviklingen i Odense Kommune, kan dette betyde en negativ midtvejsregulering i året.

 

Investeringsbarometret vedrørende Bruttoledigheden har farven gul med en afvigelse på 1,3 %-point i forhold til landsplan og er dermed inde i en positiv udvikling.

 

 

Barometret for bruttoledighed er forbedret med 0,6 %-point fra den første måling (baseline) og 0,5 %-point i forhold til sidste afrapportering. Det betyder med andre ord, at ledigheden i Odense er kommet 0,6 %-point tættere på landsgennemsnittet siden indførelsen af barometret. Farven er dog fortsat gul, da forskellen til ledigheden på landsplan skal falde med yderligere 0,35 %-point for at give farven grøn.

 

3. afrapportering i maj 2018 vil vise, om den positive udvikling er så stærk, at barometret bliver grønt.

 

Investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate har farven rød med en værdi på 0,8 %-point.

 

 

Barometret for de aktivitetsparate er øget marginalt med 0,1 %-point og er dermed rød med mindst mulig margen. De underliggende projekter udviser positive tendenser, men projekterne er fortsat i opstartsfasen eller endnu ikke påbegyndt, hvorfor der helt som forventet endnu ikke er skabt en effekt. Ved næste afrapportering bliver det afklaret, om de positive tendenser kan genfindes i det overordnede barometer for de aktivitetsparate.  

 

Der er dog ikke et en-til-en forhold mellem barometret for de aktivitetsparate og de underliggende projekter. Det skyldes, at barometret for de aktivitetsparate bliver påvirket af mange forhold ud over investeringsprojekterne. Eksempelvis spiller resultaterne for de øvrige kommuner ind i nøglen. Det er således ikke nok, at Odense klarer sig godt, hvis andre kommuner klarer sig bedre. Hertil kommer, at der kan konstateres en stigning i andelen af aktivtetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere samt borgere i ressourceforløb. Derudover er flere investeringsprojekter for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere endnu ikke startet. Omregnet svarer stigningen på 0,1%-point i aktivitetsbarometret til en stigning på 220 borgere mere end forventet. Udviklingen følges tæt i de kommende afrapporteringer.

 

Udvidet baggrund for midterste niveau

På det midterste niveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion af fuldtidspersoner) ved at inddele investeringsprojekterne i seks strategiske hovedområder. Det er tre grupper, som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende Bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Fleksjobs. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate ledige.

 

De valgte snitflader betyder, at succesfulde investeringsprojekter forholdsvis enkelt kan indarbejdes i driften, såfremt byrådet beslutter at permanentgøre nogle af projekterne. Det skyldes, at snitfladerne i afrapporteringerne fuldt ud matcher linjerne i den nuværende styring og afrapportering.

 

Det bemærkes, at to af pilene på det midterste niveau er grønne, mens flere af de igangsatte projekter - helt som forventet - på dette tidlige tidspunkt i processen ikke har vist effekt. Status i denne anden afrapportering følger det lagte spor, og derfor er afrapporteringen for fire af pilene på det midterste niveau neutral.

 

Udvidet baggrund for laveste niveau

Det laveste opfølgningsniveau følger udviklingen i de enkelte investeringsprojekter via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst, Produktion og Implementering, der samlet summer op i en driftsstatus. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt vil bero på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer. Implementering, produktionsmål og driftsstatus på de enkelte investeringer fremgår nedenfor. Farverne på de underliggende indikatorer inkl. forklaringer fremgår af bilaget til denne sag.

 

Nedenstående farver kommer ud fra følgende vurderingskriterier:

  • Grøn: Investeringsprojektet har overordnet fremdrift og kvalitet på indikatorerne samt overholder tidsplanen.
  • Gul: Investeringsprojektets indikatorer giver et blandet billede af fremdrift og kvalitet, herunder udfordret tids- eller procesplan.
  • Rød:  Den samlede vurdering af investeringsprojektets indikatorer, herunder overholdelse af tidsplanen, er utilfredsstillende.

 

 Nedenfor fremgår de ni projekter med farven grøn inkl. driftsstatus. 

 

 

 

Implementering: Begge stillinger er besat, og årshjulet for aktiviteterne er samstemt med de øvrige studieaktiviteter på SDU.

 

Produktionsmål: Der er ikke opstillet et egentligt produktionsmål, men indsatsen har bidraget til 424 virksomhedskontakter, 317 kontakter til SDU-studerende og 394 kontakter til dimittender og ledige akademikere.

 

Driftsstatus: Der er gennemført en række aktiviteter i samarbejde med SDU, herunder arrangementer, som fordeler sig på blandt andet jobmesser, virksomhedsbesøg og netværksmøder. Aktiviteterne har skabt kontakt til både studerende, dimittender og virksomheder.

 

Projektet vurderes som en succes. Dette skyldes blandt andet projektets høje aktivitetsniveau og initiativrighed over for målgruppen. Da indsatsen er forebyggende, registreres personoplysninger på de studerende ikke i forvaltningens fagsystem, hvilket gør effekten svær at dokumentere. Det forudsættes, at mindreforbruget fra 2017 på 152.000 kr. anvendes til at finansiere en forskydning af projektet på 2 måneder. 

 

 

Implementering: Ansættelsesprocessen og onboarding af medarbejderne er afsluttet.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 300 samtaler ugentligt. Der afholdes i snit 89 samtaler om ugen.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift, og med projektet er der mulighed for at tilbyde en tæt kontakt med målgruppen i form af hjælp, motivation og støtte. Det forudsættes, at mindreforbruget fra 2017 på 1,5 mio. kr. anvendes til at finansiere en forskydning af projektet med 2 måneder. Det vurderes, at projektets målgruppe med fordel kan udvides til at omfatte ledige med mere end 26 ugers ledighed, hvor det ordinære samtaleforløb er mindre intenst, men hvor der sagtens kan være brug for en ekstra samtale.

 

  

Implementering: Projektet er fuldt implementeret, sidste rul af fleksjobbere ansættes til 1/3 2018.

 

Produktionsmål: De første to runder er gennemført, og der er ansat 79 ud af 80 i fleksjob.

 

Driftsstatus: Projektet kører planmæssigt.

 

 

Implementering: Det er afdækket, hvilke kompetencer der er behov for. Arbejdsgange er beskrevet, og ansættelsesproces er gennemført.

 

Produktionsmål: Der måles på det samlede antal sager med sparring fra det tværfaglige team. Da indsatsen er påbegyndt 1/1 2018, er det endnu for tidligt at afrapportere på produktionsmålet.

 

Driftsstatus: Projektet kører som planlagt i forhold til proces- og tidsplanen. Der er udfærdiget arbejdsgange og ansat medarbejdere til teamets opstart 1/1 2018. Indkøringsfase i januar måned. Indsatsen er herefter i drift pr. 1/2.

 

 

Implementering: Udbudsprocessen er i gang.

 

Produktionsmål: 500 borgere skal igennem et 26 ugers forløb.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt. Udbuddet forventes afsluttet i april med henblik på opstart i juli 2018.

 

  

Implementering: Udbudsprocessen er i gang.

 

Produktionsmål: Der kan tilknyttes op til 60 borgere løbende i forløbet.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt. Effektmåling kan påbegyndes medio 2018. Økonomien i investeringsmodellen justeres, når resultatet af udbuddet kendes.

 

  

Implementering: Ansættelsesprocessen er afsluttet, og produktionen er påbegyndt.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 45 samtaler ugentligt. Der afholdes i snit 26 samtaler om ugen.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift, og med projektet er der mulighed for at tilbyde en tæt kontakt med målgruppen i form af hjælp, motivation og støtte. Det vurderes, at projektets målgruppe med fordel kan udvides til at omfatte ledige med mere end 26 ugers ledighed, hvor det ordinære samtaleforløb er mindre intenst, men hvor der sagtens kan være brug for en ekstra samtale.

 

  

Implementering: Indsatsen understøtter en allerede igangværende indsats i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvorfor investeringen er fuldt implementeret.

 

Produktionsmål: 339 borgere har i perioden fra uge 23-52 modtaget individuelle midler til opkvalificering.

 

Driftsstatus: Projektet er fuldt implementeret og har pr. 1/1 2018 bidraget til, at 8 fuldtidspersoner er kommet i beskæftigelse. Effektberegningen viser, at 37 % af de berørte borgere kommer i beskæftigelse efter opkvalificering.

 

 

Implementering: Arbejdet med ansættelse af en koordinator pågår. Der er udarbejdet drejebog, der beskriver arbejdsgangen før, under og efter afholdelse af minijobmessen.

 

Produktionsmål: 6 ud af forventet 8 minijobmesser er afholdt i løbet af perioden september-december 2017.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift, og konceptet synes at virke. Der er afholdt 6 minijobmesser med deltagelse af 102 borgere, hvor effekten er 19 %. Der skrues op for aktiviteten i løbet af 2018, så kadancen for minijobmesser kommer på niveau med businesscasen. 

 

 

Nedenfor fremgår de tre projekter med farven gul inkl. driftsstatus. 

 

Implementering: Medarbejderne er ansat, og arbejdsgangen beskrevet. Der sættes fokus på udbredelse og vidensdeling omkring projektet.

 

Produktionsmål: Der er pr. 31/12 2017 tilknyttet 2 ud af 28 mulige borgere til efterværnsindsatsen.

 

Driftsstatus: Projektet er implementeret i form af, at medarbejdere er ansat, og arbejdsgange udarbejdet. Kun få borgere er dog på nuværende tidspunkt tilknyttet projektet, hvorfor der arbejdes målrettet på at få tilknyttet flere borgere.  

 

  

Implementering: Arbejdsgangen er beskrevet, og funktionen er implementeret.

 

Produktionsmål: Der er foretaget samlet 380 HR-kontakter fordelt på 287 virksomheder.

 

Driftsstatus: Efter en forsinket start, der har rykket produktionen, ses nu en stigning i antallet af HR kontakter, og 71 % af kontakterne resulterer i praktik eller løntilskud inden for 8 uger (til og med uge 49).    

 

  

 

Implementering: Indsatsen er implementeret, og der er påbegyndt forforløb.

 

Produktionsmål: Der er opstartet 24 forforløb ud af 34. Pr. 31/12 2017 har 22 deltagere fra 1. hold gennemført, mens to er faldet fra.

 

Driftsstatus: Der er forsinkelser, som skyldes, at det er svært at finde praktikpladser til eleverne. Udfordringerne forventes blot at forskyde projektets gevinster.

Projektet følges.

 

 

Nedenfor fremgår projektet med farven rød inkl. driftsstatus.

 

Implementering: Arbejdsgangen er beskrevet, og der gennemføres CV-samtaler. Dog har der stort set igennem hele projektets løbetid været vakante stillinger.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 132 samtaler ugentligt. Der afholdes i snit 23 samtaler om ugen.

 

Driftsstatus: Ansættelse og oplæring af de 19 nye medarbejdere er gennemført, der foretages virksomhedsopsøgende arbejde, rekrutteringsordre og CV-samtaler.

Der kan på nuværende tidspunkt kun måles effekt på antallet af CV-samtaler. Den faktiske effekt af det virksomhedsopsøgende arbejde og rekrutteringsopgaver kan ikke opgøres endnu.

Antallet af afholdte CV-samtaler er væsentlig lavere end kapacitetsniveauet, men forventes at nå kapacitetsniveauet i løbet af januar 2018. Dette skyldes blandt andet, at det har vist sig vanskeligt at henvise et tilstrækkeligt antal ledige til tilbuddet. Dertil kommer, at projektet er kommet senere i gang, da det har taget længere tid at rekruttere de rette medarbejdere til projektet. Der igangsættes initiativer til at sikre større udnyttelse af kapaciteten for CV-samtaler, herunder formidling til ordinært arbejde.

 

Investeringsprojektet har været i fuld drift siden oktober 2017, og den faglige vurdering er, at indsatsen er et centralt supplement til den øvrige beskæftigelsesindsats. Der er dog behov for en længere driftsperiode for at kunne påvise effekt.

 

Det forudsættes, at mindreforbruget fra 2017 på 1,15 mio. kr. anvendes til at finansiere en forskydning af projektet med 1 måned.

 

ØKONOMI

Denne sag er en opfølgningssag og har ikke betydning for kommunens kassebeholdning. Det bemærkes dog, at dele af projekterne er kommet senere fra start end oprindeligt forudsat. Det skyldes blandt andet rekrutteringsudfordringer. Mindreforbruget opgøres endeligt i forbindelse med regnskabssagen for 2017. Det forudsættes i denne sag, at mindreforbruget på projekterne i regnskab 2017 overføres til 2018 med henblik på at sikre fortsat finansiering af de projekter, som er kommet senere i gang end forventet.

 

I 3. afrapportering skal det politisk besluttes, om de fire projekter Styrket CV indsats, Academic Partnership, Flere samtaler til forsikrede ledige og Flere samtaler til jobparate kontanthjælpsmodtagere, som alle er ét-årige, skal forlænges eller lukkes. De økonomiske konsekvenser vedrørende reservationspulje mv. beskrives i den kommende sag. 

 

Nedenfor fremgår de økonomiske forskydninger på de relevante projekter inkl. den mulige forlængelse, mindreforbruget fra 2017 kan finansiere i 2018.

 

 

Nedenstående tabel opsummerer gevinsterne pr. 31/12 2017 for de enkelte investeringsprojekter. Af de projekter, som endnu ikke har realiseret en gevinst, er det kun HR-funktionen, som burde have realiseret en gevinst.