Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 26. september 2018 kl. 17:00
i Byrådssalen

Afbud fra Pernille Bendixen. I stedet mødte Carsten Sørensen.

 

Afbud fra Abdirashid Abdi. I stedet mødte Susanne Bækholm.

 

Der blev stillet et mundligt spørgsmål af John Bonde vedrørende nedrivning af bygninger i Vollsmose.

 

Mødet hævet kl. 18.31.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Rammeaftale 2019-2020 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde
2 Etablering af nyt midlertidigt botilbud til borgere med autisme
3 Ny model for renovationstakster
4 Odense Symfoniorkester - udarbejdelse af rammeaftale
5 Revision af regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald
6 Spulefelt Lumby. Lokalplanforslag nr. 11-783, forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og miljørapport til offentliggørelse
7 Stadsarkitekt og kvalitet i byfortætningen
8 Udpegning af et medlem til bestyrelsen for Odense Teater
9 Udpegning af ny stedfortræder til Odense Kommunes Handicapråd
10 Kommunalisering af det selvejende børnehus Spiloppen
11 Kombinationstilbud. Takster for deltidspladser i dagtilbud.

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Rammeaftale 2019-2020 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-288-18
RESUMÉ

Rammeaftalen er en aftale mellem kommunerne og Region Syddanmark om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Aftalen sætter ensartede rammer for det tværkommunale og regionale samarbejde inden for den faglige udvikling, kapacitet og økonomi. Aftalen har betydning for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Odense Kommune i forhold til bl.a.:

  • Metoder i botilbud.
  • Tværsektorielt fokus.
  • Styring af udgifterne.
  • Sikring af effektiv drift

 

Rammeaftalen består af:

  1. En udviklingsstrategi (den langsigtede vision for samarbejdet).
  2. En styringsaftale (rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i tilbud).

 

Rammeaftalen har tidligere primært været udarbejdet administrativt, men i 2017 var der også en politisk drøftelsesproces i udarbejdelsesfasen. På baggrund af den politiske drøftelse i 2017 havde rammeaftalen for 2018 øget fokus på:

  • Effekt og evidens – vi skal sikre, at de metoder, vi anvender virker.
  • Hvordan understøtter kommunerne, at borgerne er en aktiv del af samfundet.
  • De koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

 

Disse tre områder tager Rammeaftalen 2019-2020 ligeledes udgangspunkt i samt det paradigmeskifte, der er sket på socialområdet i de seneste år. Det betyder, at den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum i stigende grad er grundlag for arbejdet på socialområdet. Herudover har rammeaftalen fokus på det tværsektorielle samarbejde med henblik på gode overgange for borgerne.

 

Den væsentligste ændring i Rammeaftalen 2019-2020 i forhold til tidligere aftaler er, at Rammeaftalen 2019-2020 er to-årig. Tidligere rammeaftaler har kun været af et års varighed. Denne ændring er sket på baggrund af flere kommuners ønske om ikke nødvendigvis at skulle genforhandle aftalen hvert år. Odense Kommune bakker op om denne ændring. Ændringen følger ligeledes af Servicelovens § 6.

 

 

Effekt

Rammeaftalen har ikke direkte effekt på Odensemålene. Dog har rammeaftalen et øget fokus på effekt og på at anvende de metoder, der virker. Herudover sætter rammeaftalen fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet, således at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Rammeaftalen har den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum som grundlag for arbejdet på socialområdet. Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen, hvilket blandt andet er medvirkende til flere funktionsdygtige ældre og handicappede. 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender Rammeaftalen 2019-2020 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets, Børn- og Ungeudvalgets og Ældre- og Handicapudvalgets indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen blev til som følge af Kommunalreformen i 2007. Aftalen er kommunalbestyrelsernes og regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

Rammeaftalen 2019-2020 er godkendt i henholdsvis Socialdirektørforum den 2/5 2018 og KKR Syddanmark den 19/6 2018 efter anbefaling fra kredsen af kommunaldirektører. Rammeaftalen skal nu politisk godkendes i de enkelte 22 syddanske kommuner og i Region Syddanmark.  

 

Processen

Hidtil har rammeaftalen primært været udarbejdet administrativt. Men på baggrund af henvendelser fra politikere i flere kommuner, der har udtrykt ønske om politisk inddragelse i processen, var der i forbindelse med Rammeaftalen 2018 en forudgående politisk proces.

 

I januar 2017 drøftede Beskæftigelses- og Socialudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget således input til Rammeaftalen 2018, og i marts 2017 blev der afholdt en politisk temadag omkring fremtidens rammeaftaler med henblik på at give de syddanske byrådsmedlemmer mulighed for at give input til rammeaftalen. På temadagen udvalgte politikerne tre temaer til Rammeaftale 2018:

 

  1. Øget fokus på effekt. Det skal sikres, at de metoder, vi anvender, virker.
  2. Der skal sættes fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet.
  3. Der er behov for øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektor-overgange.

 

Allerede i 2018 har der været afholdt aktiviteter, som knytter sig til de tre ovenstående temaer. Af eksempler på aktiviteter afholdt i 2018 kan nævnes:

 

Ad 1)

  • Der er afholdt kurser om metoder i botilbud.
  • Der er blevet udviklet og afholdt et kursus for myndighedspersoner.
  • Der afholdes senere i 2018 en temadag om effekt, hvor kommunerne og regionen kan dele viden.

 

Ad 2)

  • Socialdirektørforum afholder senere i 2018 en konference for kommunerne og regionen omkring inddragelse af civilsamfundet.

 

Ad 3)

  • I forhold til det øgede fokus på koordinerende socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange er ”sammen om psykiatri” udviklet.  

 

De tre ovenstående temaer er ligeledes gennemgående i Rammeaftalen 2019-2020.

 

Det følger af Servicelovens § 6, at kommunerne i regionen og regionsrådet hvert andet år indgår en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale tilbud. 

 

Rammeaftalen 2019-2020

Rammeaftalen 2019-2020 tager udgangspunkt i dels de seneste års udvikling på socialområdet og dels de politiske ønsker (beskrevet ovenfor) til fremtidige rammeaftalers indhold drøftet på temadagen i 2017.

 

Overordnet set består Rammeaftalen 2019-2020 i lighed med tidligere rammeaftaler af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

 

Udviklingsstrategien har til formål at fastsætte, hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper der skal være i fokus (udviklingstendenser og -perspektiver), mens Styringsaftalen har som formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser.

 

1. Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien tager afsæt i Socialdirektørforums langsigtede vision for samarbejdet mellem kommunerne og Region Syddanmark:

 

”Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det specialiserede socialområde blandt kommuner og regionen i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer og skaber i videst muligt omfang løsninger i borgerens nærmiljø.”

 

Visionen betyder, at Socialdirektørforum de kommende år sætter fokus på:

 

  • Effekt – metoder der virker.
  • Videndeling.
  • Tværsektorielt fokus.
  • Specialisering ud til borgerne.
  • Velfærdsteknologi.
  • Samarbejde med civilsamfundet.

 

I Rammeaftalen for 2019-2020 er der sat fokus på følgende temaer:

 

Fokus på psykiatri og sektorovergange

  • Der har i 2018 i Syddanmark været stort fokus på psykiatri og sektorovergange, hvilket vil fortsætte med den nye rammeaftale. Arbejdet tager først og fremmest afsæt i, hvordan vi samarbejder bedst med borgerne i centrum.

 

Fokus på tilpasning af ressourcer til tendenser og behov

  • Løbende afdækninger af tendenser og behov for specifikke målgrupper samt tilpasninger i forhold til disse. Konkret i form af indhentning af faktiske belægningsprocenter for tilbuddene i Rammeaftalen to gange årligt, samt at der afholdes drifts- og belægningsmøder med Region Syddanmark 3-4 gange årligt.

 

Sikring af effektiv drift

  • Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området.

 

Foruden ovenstående fokusområder sætter Rammeaftalen for 2018 ligeledes fokus på:

  • Styring af udgifterne på det specialiserede område.
  • Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark.
  • Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark.
  • Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.

 

2. Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes og regionens køb og salg af pladser. Styringsaftalen skal således sikre klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger af tilbuddene og beskriver konkret håndtering af lukning af tilbud, oprettelse af pladser – og ændringer af takster og kapacitet. 

 

Ændringer i forhold til Rammeaftalen 2018

I forhold til Rammeaftalen 2018 er der sket en række mindre justeringer. Den største ændring i Rammeaftalen 2019-2020 i forhold til tidligere rammeaftaler er varigheden. Hvor tidligere rammeaftaler har været ét-årige, er den nye rammeaftale to-årig. Denne ændring er foretaget på baggrund af flere kommuners ønske om ikke nødvendigvis at skulle genforhandle rammeaftalen hvert år. Odense Kommune bakker op om denne ændring. Ændringen følger ligeledes af Servicelovens § 6.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Etablering af nyt midlertidigt botilbud til borgere med autisme
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.03.00-G01-1-18
RESUMÉ

Kapaciteten på det specialiserede socialområde er under pres. Odense Kommune står over for at mangle 25-30 botilbudspladser og dag-/beskæftigelsestilbud til borgere med autisme frem mod 2025. Der vil allerede i august-september 2018 være behov for 4-5 botilbudspladser (9 i december). Der er også behov for dag- og beskæftigelsestilbud, som skal behandles af udvalgene senere på efteråret.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen har afsøgt en række mulige løsninger på den aktuelle udfordring. Odense Kommune har vedtaget en hjemtagelsesstrategi, der betyder, at borgere som udgangspunkt skal gives et tilbud i Odense Kommunes eget regi. Samtidig arbejdes der i Region Syddanmark med et nærhedsprincip på området, der ligeledes tilskriver, at borgerne som udgangspunkt skal have et botilbud i nær tilknytning til nuværende bolig. Disse principper og et hensyn til økonomisk effektivitet ligger til grund for de afsøgte muligheder.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen har afsøgt en række muligheder til løsning af kapacitetsudfordringen, herunder muligheden for at købe pladserne hos regionen, andre kommuner eller private. By- og Kulturforvaltningen har gennemført en screening i forhold til øvrig mulig indplacering i kommunal ejendom. Der er ikke foretaget vurdering i forhold til køb/nybyg.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen peger på en løsning, hvor der etableres ca. 10 midlertidige botilbudspladser til borgere med autisme på Tornbjerggård. Driften af de 10 pladser vil medføre en udgift på 5,6 mio. kr. i 2019 og herudover samlet udgift til etablering og istandsættelse af tilbuddet på 1 mio. kr. Driftsudgiften vil fra 2020 være på 6,1 mio. kr.

 

Driftsudgiften vil dels blive finansieret af Kvalitets- og udviklingsplanen, som er en plan, der sikrer, at forvaltningen skaber et provenu gennem arbejdet med rehabilitering, dels udvalgets budgetværn, som er en pulje til uforudsete udgifter.

 

Det vil ikke være muligt at have ombygningen klar før ca. 4 måneder efter, at der foreligger en godkendelse af projektet samt en bevilling. Driftsudgiften skal derfor periodiseres i forhold til dette. By- og Kulturforvaltningen har ikke budget til afholdelse af eventuelle merudgifter til ejendomsrelaterede driftsudgifter i henhold til den ændrede anvendelse af lokaliteterne på Tornbjerggård. Eventuelle merudgifter vil derfor skulle afholdes af Ældre- og Handicapforvaltningen.

  

Forvaltningerne arbejder sideløbende på en langsigtet håndtering af udfordringerne med kapaciteten på autismeområdet. Såvel den kortsigtede som den langsigtede håndtering beskrives nærmere i sagsfremstillingen.

 

Handicaprådets høringssvar vil blive eftersendt.

 

Effekt

En etablering af 10 midlertidige botilbud på autismeområdet forventes at have en positiv effekt på odensemålet Flere funktionsdygtige ældre og handicappede.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

  1. En anlægsbevilling til etablering af 10 midlertidige botilbudspladser til borgere med autisme på Tornbjerggård på 900.000 kr. til klargørelse/renovering af lejligheder frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget i 2018. Anlægsbevillingen finansieres af budgetneutral tillægsbevilling på 900.000 kr. fra investeringspulje under Ældre- og Handicapudvalget indenfor styringsområde Service, der konverteres til anlæg og overføres til By- og Kulturudvalget.


Ældre- og Handicapforvaltningen
indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender:

2. Etablering af 10 midlertidige botilbudspladser til borgere med autisme på Tornbjerggård pr. 1/2 2019.

3.  Driftsudgift til botilbudspladserne på 5.560.427 kr. i 2019 og 6.065.920 kr. i 2020 og frem finansieres inden for styringsområdet Service af Kvalitets- og Udviklingsplanen og udvalgets budgetværn.

4.  Investering i indkøb af indbo/inventar på 100.000 kr. i 2019, hvilket finansieres inden for styringsområdet Service af udvalgets investeringspulje.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingens punkt 1.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1.

 

Ældre- og Handicapudvalget godkender indstillingens punkt 2,3 og 4.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Kapacitetsudfordring på det specialiserede socialområde

Baggrunden for sagen er, at kapaciteten på det specialiserede socialområde er under pres. Det gør sig gældende såvel i Odense, som i de øvrige kommuner. Ældre- og Handicapforvaltningen har gennemført en kapacitetsanalyse, der viser, at Odense Kommune i 2025 vil mangle 25-30 botilbudspladser på autismeområdet. Aktuelt er der 9 borgere på ventelisten, og det tal forventes at vokse til ca. 10 borgere frem mod medio 2019. Der vil allerede i august-september 2018 være behov for 4-5 botilbudspladser.

 

Borgere i den konkrete målgruppe har, ud over krav om botilbud, ligeledes et krav om dag-/beskæftigelsestilbud. Der vil derfor ligeledes være behov for etablering af 25-30 pladser til dagtilbud/beskæftigelse frem mod 2025. Aktuelt vil op til 6 borgere fra målgruppen have behov for beskæftigelse/dagtilbud frem mod medio 2019. De resterende borgere vil efterspørge et dagtilbud efter endt skolegang fra 2020. Etableringen af dag-/beskæftigelsestilbud vil blive lagt op til politisk beslutning senere på efteråret.

 

Odense Kommune har vedtaget en hjemtagelsesstrategi, der betyder, at borgere som udgangspunkt skal gives et tilbud i Odense Kommunes eget regi. Samtidig arbejdes der i Region Syddanmark med et nærhedsprincip på området, der ligeledes tilskriver, at borgerne som udgangspunkt skal have et botilbud i nær tilknytning til nuværende bolig.

 

Mulige løsninger for botilbudspladser

Ældre- og Handicapforvaltningen har afsøgt en række muligheder til løsning af kapacitetsudfordringen. En potentiel mulighed er at købe pladserne hos regionen, andre kommuner eller private. Da kapacitetsudfordringen på autismeområdet er landsdækkende, er der generelt mangel på pladser. Ældre- og Handicapforvaltningen har løbende drøftelser med regionen omkring kapacitetsudfordringen på autismeområdet. Regionen råder ikke over nok ledige pladser. Sonderinger hos de øvrige kommuner har heller ikke resulteret i identificering af tilstrækkeligt med ledige pladser.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen vurderer, at der i et vist omfang kan købes ledige pladser hos private udbydere af botilbud. Anvendelsen af private udbydere af botilbud kan løse den mest akutte udfordring på kort sigt. Økonomisk kan det dog bedst betale sig at have borgerne i forvaltningens eget tilbud. Samtidig imødekommer eksterne botilbud ikke hjemtagelsesstrategien og nærhedsprincippet. For at kunne udvikle et mere langsigtet tilbud til målgruppen vil det ligeledes være hensigtsmæssigt, at målgruppen udgør en vis størrelse. Målgruppens størrelse begrænses, hvis borgerne har fået tilbudt og ønsker at bibeholde en privat botilbudsplads. Etablering af et nybygget botilbud til området vil kunne løse den langsigtede kapacitetsudfordring, men ikke allerede fra 2018.

 

I den kommunale ejendomsportefølje indgår det eksisterende botilbud Tornbjerggård. Tornbjerggård er et socialpsykiatrisk botilbud til borgere med en sindslidelse. Tornbjerggård har aktuelt 12 ledige værelser med bad. By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen vurderer i fællesskab, at de ledige pladser vil kunne omdannes til ca. 10 pladser til borgere med autisme, heraf 2 særforanstaltninger og 8 ordinære pladser. Tornbjerggård vil dermed kunne anvendes til løsning af kapacitetsudfordringerne på autismeområdet frem mod medio 2019. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at udgifterne til etablering af 10 autismepladser på Tornbjerggård vil være ca. 1 mio. kr. Ældre- og Handicapforvaltningen anbefaler, at der etableres 10 autismepladser på Tornbjerggård. Disse pladser vil ligeledes kunne tænkes ind i en mere langsigtet løsning af kapacitetsudfordringen på området.

 

De ledige boliger på Tornbjerggård anvendes i dag til dagtilbud til borgere fra Munkehatten. Det vil derfor være nødvendigt at finde alternativ placering til disse dagtilbudsaktiviteter. Det vil blive lagt op til politisk beslutning senere på efteråret.

 

Den langsigtede løsning

By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder sideløbende med løsningen af den langsigtede udfordring. Anvendelsen af Tornbjerggård tænkes at indgå som en mulighed. De to forvaltninger vil arbejde videre med en konkretisering af den langsigtede løsning, som herefter vil blive forelagt til politisk drøftelse og beslutning.

 

Høring i Socialdirektørforum

Såfremt udvalget godkender udvidelsen af pladserne på autismeområdet, skal det ifølge rammeaftalen for det specialiserede socialområde til høring i socialdirektørforum, da det er et højt specialiseret tilbud.

 

ØKONOMI

Driften af de 10 pladser på Tornbjerggård vil medføre en udgift på 5,6 mio. kr. i 2019 og herudover en udgift til etablering og istandsættelse af tilbuddet på samlet 1 mio. kr. Driftsudgiften fra 2020 og frem vil være 6,1 mio. kr. og er behæftet med usikkerhed og afhænger af de konkrete borgeres individuelle forhold og de tilstedeværende private og regionale pladser. Driftsudgiften vil blive dels finansieret af Kvalitets- og udviklingsplanen, som er en plan, som sikrer, at forvaltningen skaber et provenu gennem arbejdet med rehabilitering, dels udvalgets budgetværn, som er en pulje til uforudsete udgifter.

 

Det vil ikke være muligt at have ombygningen klar før ca. 4 måneder efter, at der foreligger en godkendelse af projektet samt en bevilling. Driftsudgiften skal derfor periodiseres i forhold til dette.

 

By- og Kulturforvaltningen har ikke budget til afholdelse af eventuelle merudgifter til ejendomsrelaterede driftsudgifter i henhold til den ændrede anvendelse af lokaliteterne på Tornbjerggård. Eventuelle merudgifter vil derfor skulle afholdes af Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

 

3. Ny model for renovationstakster
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.18.00-G00-2-18
RESUMÉ

Odense Renovation A/S ønsker at ændre deres model for beregning af renovationstaksterne.

 

I nuværende model betaler borgere ét samlet gebyr, som dækker udgifterne til alle affaldsordningerne, herunder restaffald, papir/pap ved husstanden, genbrugspladser, storskrald og farligt affald. Gebyret gradueres efter restaffaldsbeholderens størrelse.

 

Odense Renovation A/S foreslår en todelt gebyrstruktur, hvor gebyret opdeles i et restaffaldsgebyr og et grundgebyr.

 

I den nye model er det kun restaffaldsgebyret, som gradueres efter størrelsen på restaffaldsbeholderen, mens de øvrige ordninger dækkes af et grundgebyr, som gradueres efter husstandstype såsom parcelhuse, lejligheder og kollegieværelser.

 

I den nye model ønskes endvidere indført afregning af samme literpris for restaffaldet for alle husstande i modsætning til nuværende model, hvor der er forskellig literpris afhængig af indsamlingsudstyr som f.eks. traditionelle affaldsspande og containerløsninger.

 

Dermed opnås en model, som bedre harmonerer med Miljøbeskyttelseslovens princip om, at ”forureneren betaler” - i dette tilfælde, at den, som har meget restaffald, betaler mere end den, som ikke har så meget.

 

Ved den nye model vil en stor andel husstande skulle betale betydeligt mere end før - nogle op til ca. 50 % mere - hvilket skyldes, at de tidligere har betalt mindre pr. liter restaffald end andre husstande i kommunen.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at Odense Renovation A/S' forslag til ny beregningsmodel er mere tidssvarende, mere gennemskuelig, mere ligelig samt en bredt anvendt beregningsmodel i landets kommuner. 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Odense Renovation A/S' forslag til ny model for beregning af renovationstakster.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Gruppe A fremsætter følgende ændringsforslag.

 

"Som supplement til udvalgets indstilling foreslås følgende:

 

By- og Kulturforvaltningen tager kontakt til Odense Renovation med henblik på at bede Odense Renovation om at iværksætte tiltag, der skal sikre, at borgerne bliver informeret om, hvad der er af muligheder for at opnå økonomisk besparelse ved evt. deling af affaldsbeholder mellem flere brugere, grundejere m.v."

 

Gruppe V fremsætter følgende forslag til tekst der tilføjes gruppe A´s ændringsforslag:

 

".... og oplyse om hele ændringen og baggrunden herfor. I samme forbindelse bedes Odense Renovation oplyse om mulighederne for at aflevere frasorteret plast på genbrugspladserne".

 

Byrådet godkender By- og Kulturudvalgets indstilling samt ændringsforslag fra Gruppe A og V.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Odense Renovation A/S ønsker at ændre deres model for fastlæggelse af renovationstaksterne (herefter kaldet gebyrstruktur), så beregningsmodellen bliver i overensstemmelse med alle affaldsbekendtgørelsens gebyrprincipper. En uddybning af Odense Renovation A/S' vurderinger ses i bilag 1.

 

By- og Kulturforvaltningen er enige i og anbefaler, at gebyrstrukturen skal ændres, så den ligeledes bliver tidssvarende, gennemskuelig, mere ligelig samt tilpasset en bredt anvendt beregningsmodel i landets kommuner. 

 

Forvaltningen vurderer, at nuværende gebyrstruktur er lovlig, men med indførelse af den nye model leves der fuldt op til ordlyden i alle affaldsbekendtgørelsens gebyrprincipper.

 

En uddybning af forvaltningens vurdering af gebyrstrukturen ses i bilag 2.

 

Nuværende model

Efter den nuværende gebyrstruktur betaler borgere ét samlet gebyr, som dækker udgifterne til alle affaldsordningerne, herunder restaffald, papir/pap ved husstanden, genbrugspladser, storskrald og farligt affald.

 

Husstandenes totale renovationstakst fastsættes i dag ganske enkelt efter størrelsen af volumen af deres restaffaldsbeholder. Dermed dækker den enkelte husstand udgifterne til de øvrige affaldsordninger (f.eks. papir, genbrugsplads, storskrald og farligt affald) i forhold til volumen af deres restaffaldsbeholder.

 

Det betyder, at to (ellers) ens husstande, som har forskellige størrelser restaffaldsbeholder (f.eks. 140 L imod 190 L), i dag betaler et forskelligt gebyr til de øvrige ordninger som papir/pap, genbrugspladser osv., selvom husstandene stilles de samme ydelser til rådighed i de øvrige affaldsordninger.

 

Ydermere afregnes der en forskellig literpris for forskellige typer af indsamlingsudstyr, hvor f.eks. husstande med de traditionelle affaldsspande (mobile 2-hjulede beholdere) i dag har en renovationstakst med en højere pris pr. liter end husstande med containerløsninger. 

 

Ny model

Der foreslås en todelt gebyrstruktur, hvor gebyret opdeles i et restaffaldsgebyr og et grundgebyr, hvor grundgebyret dækker udgifterne til de øvrige affaldsordninger, herunder papir/pap, genbrugspladser, storskrald og farligt affald.

 

Grundgebyret

Grundgebyrets størrelse fastsættes ud fra typen af husstand i forhold til forventet affaldsproduktion fra de forskellige typer husstande, således at én-families husstande, etageboliger, kollegieværelser og plejehjemsboliger betaler forskelligt grundgebyr.

 

Det, der skal tages stilling til med denne sag, er således principperne for grundgebyrets fordeling på forskellige boligtyper som anført i nedenstående tabel. Grundgebyrets faktiske størrelse vil blive forelagt Økonomiudvalget og byrådet i separat sag på et senere tidspunkt, hvorfor nedenstående tabel alene viser de foreløbige beregnede grundgebyrer fordelt på de forskellige boligtyper. 

 

Tabel 1. Grundgebyrets fordeling på boligtyper

 

Boligtype

Fordelingsfaktor

Grundgebyr (Kr. pr. husstand pr. år)*

Enfamiliehus (parcelhus, rækkehus mv.)

1

1363

Lejlighed (herunder ældre- og handicapvenlige boliger)

0,7

954

Værelse (kollegier)

0,4

545

Plejeboliger

0,2

272

Kolonihave pr. havelod

0,1

136

* Foreløbig beregning - indstillingen omhandler udelukkende en ændring af modellen for beregning af renovationsgebyrer. Der skal således ikke godkendes eksakte priser på nuværende tidspunkt. Beregningen vil således løbende blive justeret i forbindelse den vanlige takstsag i efteråret, hvor budgettet for det kommende år er på plads.  

 

Restaffaldsgebyret

Restaffaldsgebyret i den nye model foreslås fastsat i forhold til beholderens restaffaldsvolumen, hvor alle betaler samme literpris for restaffaldet uafhængigt af typen af indsamlingsudstyr. Gebyret bliver dermed mere ligeligt fordelt og mere i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens princip om, at forureneren betaler - i dette tilfælde, at den, som har meget restaffald, betaler mere end den, som ikke har så meget.

 

Med overgangen til den nye gebyrstruktur vil der være nogle, som skal betale mindre end tidligere, men flere, som skal betale mere. Dette skyldes bl.a. en generel stigning over de kommende år i Odense Renovation A/S' udgifter som følge af indførelsen af den nye indsamlingsordning og den løbende udbygning af det centrale affaldssug.

 

Med indførelsen af den nye indsamlingsordning skal de husstande, som i dag har en restaffaldsbeholder på 140 L eller 190 L, have større beholdere, når de nye ordninger indføres. Den mindste beholder bliver nemlig 240 L, fordi beholderen skal rumopdeles for den nye sortering af affaldet og rumme to affaldstyper. Dermed vil de, som tidligere har haft 140 L og 190 L restaffaldsspand opleve en stigning.

 

Derudover vil særligt husstande i etageboliger med storcontainer, nedgravet beholder eller mobilsug opleve store stigninger på op til omkring 50 % med indførelsen af den nye gebyrmodel. De voldsomme stigninger skyldes, at disse borgere hidtil har betalt en meget lavere literpris for restaffaldet end andre borgere i kommunen – et princip, der med den nye model gøres op med, så man fremover vil blive afregnet i det omfang, man vurderes at gøre brug af de til rådighed stillede affaldsordninger.

 

Indførelsen af den nye gebyrstruktur som ovenfor beskrevet, hvor gebyret opdeles i et restaffaldsgebyr og et grundgebyr, vil få nedenstående eksempler på økonomiske konsekvenser (vejledende priser) for borgerne sammenlignet med den nuværende model:  

 

Tabel 2. Sammenligning af gebyrer – eksempler på økonomiske konsekvenser – alle priser inkl. moms

 

Nuværende (2018)

Ny gebyrstruktur og ny ordning (år 2021)

Enkeltrums beholder (liter dagrenovation)

kr. pr. husstand pr. år

Beholder med 2 rum (liter restaffald)

Grundgebyr

Restaffaldsgebyr

kr. pr. husstand pr. år

Parcelhuse

140 liter

1.713

144 l til restaffald

1.363

963

2.326

190 liter

2.137

144 l til restaffald

1.363

963

2.326

240 liter

2.769

144 l til restaffald

1.363

963

2.326

Lejligheder

3 lejligheder om 400 liter

1.423

240 l til restaffald

954

535

1.489

34 lejligheder om en vip-container på 4500 liter

984

2700 l til restaffald

954

531

1.485

150 lejligheder om en storcontainer på 20.000 liter

984

12.000 l til restaffald

954

535

1.489

Komprimator-container (gennemsnit 170 l pr. lejlighed)

1.473

102 l pr. lejligheder til restaffald

954

682

1.637

37 lejligheder om en 3200 liter tank til mobilsug

984

1920 l til restaffald

954

347

1.301

Kollegieværelser

15 værelser om en 800 liter minicontainer

566

660 l til restaffald

545,22

294

840

 Tabel 2 viser, at den ændrede fordelingsnøgle vil give stigninger nogen steder og fald andre steder, men samlet set vil indtægten for Odense Renovation være den samme før og efter ændret takststruktur.

 

Andre kommuner

De fleste kommuner i Danmark har indført en gebyrstruktur, hvor der er separat gebyr for restaffaldet og et eller flere gebyrer for øvrige ordninger. Sammenlignet med de øvrige fynske kommuner og de 6 største byer i Danmark er Odense det eneste sted, som i dag alene afregner efter restaffaldsbeholderen.

 

I følgende tabeller sammenlignes Odense Kommunes gebyrer med udvalgte større kommuners. I tabellen ses både nuværende gebyrer for Odense (2018 gebyrer) og forventede gebyrer efter ny struktur samt fuld indførelse af ny indsamlingsordning (2021). Begge er sammenlignet med 2018-data for andre kommuner.

  

Tabel 3. Gebyr i Odense Kommune sammenholdt med de øvrige større byer i Danmark 

 

 

 

Tidsplan

Den nye gebyrstruktur indstilles til at træde i kraft fra årsskiftet 2019/20 og indføres løbende sammen med indførelse af de nye indsamlingsordninger hen over 2020. Der vil dermed i en overgangsperiode være to gebyrstrukturer gældende samtidig, hvor den nuværende gebyrstruktur vil blive afløst af den nye i takt med, at den enkelte husstand får ny indsamlingsordning.

 

Der vil derfor, som tidligere år, blive fremlagt en sag for byrådet i oktober/november indeholdende forslag til takster for renovation gældende for forsyningsåret 2019.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. Den nye gebyrstruktur vedrører husholdninger i Odense Kommune og har således ikke nogen indflydelse på kommunale institutioner. De kommunale institutioner afregnes i henhold til gældende kontrakt med Odense Renovation.

 

 

4. Odense Symfoniorkester - udarbejdelse af rammeaftale
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.03.05-G00-1042-15
RESUMÉ

Odense Byråd skal, jf. By- og Kulturudvalgets kompetencefordelingsplan, godkende den flerårige aftale mellem Kulturministeriet og Odense Kommune om finansiering af landsdelsorkestret Odense Symfoniorkester.

 

Odense Symfoniorkester er en kommunal institution, der modtager fast tilskud fra staten samt driftsfinansieres af Odense Kommune. Den eksisterende rammeaftale med staten om fælles finansiering af orkestret udløb den 31/12 2015, hvorfor By- og Kulturforvaltningen har forberedt indgåelse af en ny 4-årig aftale. Aftaleindgåelsen er blevet meget forsinket, idet staten ikke har været klar til at indgå en ny aftale før nu.

 

Formålet med rammeaftalen er, at Odense Kommune og staten tilvejebringer et langsigtet grundlag for Odense Symfoniorkesters strategi og økonomi. Rammeaftalen er en gensidig tilkendegivelse omkring forpligtelse over for Odense Symfoniorkesters virksomhed i aftaleperioden. 

 

Som baggrund for indholdet i den 4-årige rammeaftale med staten har Odense Symfoniorkester udarbejdet en strategi for perioden 2018-2021. Strategien har været drøftet i By- og Kulturudvalget den 19/6 2015 og forelægges nu Odense Byråd til endelig godkendelse som en del af en 4-årig rammeaftale.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense
Odense Symfoniorkester udgør et af Odenses og Fyns kendte kulturtilbud. Som et af landets fem landsdelsorkestre er Odense Symfoniorkester både anerkendt blandt publikum, en attraktiv arbejdsplads samt garant for kunstnerisk kvalitet, der sætter Odense på landkortet – både nationalt og internationalt, sidstnævnte blandt andet ved gennemførelsen af Carl Nielsen Internationale Konkurrencer.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente
Odense Symfoniorkester tager del i den musiske kompetenceudvikling af børn og unge i Odense. Det sker ved, at Odense Symfoniorkester blandt andet i samarbejde med Odense Musikskole styrker kendskabet til og viden om den klassiske musik hos børn og unge. Orkestret arbejder konkret med at styrke udviklingen af musiktalenter på Fyn og har i denne forbindelse en omfattende samarbejdsaftale med Syddansk Musikkonservatorium.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber
Alle odenseanere - både børn og voksne – prioriteres, når Odense Symfoniorkester planlægger koncerter og udvikler koncepter med henblik på at skabe bevægende og berigende oplevelser for sit publikum. Publikum får mulighed for at møde den klassiske musik på innovative, overraskende og udfordrende måder, hvorved symfoniorkestret skaber rammer for at deltage i et fællesskab om musik. Orkestrets fokus på at skabe plads til borgeres deltagelse som frivillig i orkestrets aktiviteter understøtter også muligheden for at indgå i fællesskaber. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at By- og Kulturforvaltningen indgår vedhæftede rammeaftale på baggrund af Odense Symfoniorkesters strategi for perioden 2018-2021.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kristian Guldfeldt tager forbehold.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningens aftaleforberedende arbejde har fulgt Kulturstyrelsens nationale plan og koordinering for alle landets symfoniorkestre. Processen er blevet forlænget og udsat flere gange grundet manglende tilbagemeldinger fra Slots- og Kulturstyrelsen og Kulturministeriet, ligesom gentagne ministerudskiftninger i Kulturministeriet formodes at ligge til grund for løbende udsættelse af kulturministerens endelige forslag til en 4-årig rammeaftale med Odense Symfoniorkester.

 

Forslaget til rammeaftale er godkendt af Kulturministeriet den 25/6 2018, og aftalen gælder for perioden fra den 1/1 2018 - 31/12 2021.

 

Forud for kulturministerens fremsendelse af rammeaftalen har Odense Symfoniorkester udarbejdet en strategi for de kommende fire års drift og udvikling af orkestret.

 

Strategien blev drøftet i By- og Kulturudvalget den 6/10 2015. Drøftelsen i udvalget gav ikke anledning til ændringer i strategien. Strategien er efterfølgende blevet brugt til formulering af indhold i rammeaftalen.

 

Byrådets efterfølgende godkendelse af kulturpolitikken den 28/10 2015 har ført til mindre redaktionelle ændringer i orkestrets strategi, ligesom kulturministerens musikhandlingsplan fra 12/11 2015 har ført til mindre ændringer grundet kulturministerens krav om, at landsdelsorkestrene også skal udvikle musiktalenter.

 

Som følge af kulturministerens ønske om en gennemgang af landsdelsorkestrenes rammebetingelser blev arbejdet med rammeaftalerne stillet i bero, og kulturministeren nedsatte i efteråret 2016 en taskforce. Taskforcen fik til opgave at komme med anbefalinger til landsdelsorkestrenes fremtidige drift i henhold til Musikloven og inden for de udmeldte statslige økonomiske rammer, som forudskikker en nedgang i statens tilskud til orkestrenes drift på 2 % årligt fra 2016. På baggrund heraf har Odense Symfoniorkester udvidet sin strategi til at dække et 10-årigt udviklingsperspektiv.

 

Rammeaftalen

Rammeaftalen tager udgangspunkt i strategien for Odense Symfoniorkester, som fastlægger, at orkestrets mission er at fremme musiklivet, jf. Musikloven. Ligeledes er der krav til orkesteret om at bidrage til politiske målsætninger fra stat og kommune.

 

Visionen er, at Odense Symfoniorkester i en international kontekst skaber unikke musikoplevelser og bidrager til udvikling af musikken som kunstart. Den klassiske musiks tilgængelighed, omdømme og relevans skal øges for alle publikumsgrupper, ligesom Odense Symfoniorkester løbende skal udforske samarbejdsmuligheder med byens øvrige kulturinstitutioner, herunder Den Fynske Opera.

 

Overordnede målsætninger for Odense Symfoniorkester

Med strategien ønsker Odense Symfoniorkester som kulturinstitution at yde større indflydelse på den generelle samfundsudvikling. Det er målet, at det fremtidige publikum i endnu højere grad inspireres af orkestrets koncerter og øvrige begivenheder og opnår en større bevidsthed om kunstens betydning for, hvordan samfundets visioner for en bedre verden kan virkeliggøres.

 

Odense Symfoniorkester har opdelt sine opgaver i følgende fire områder:  

1) Koncerter og forestillinger.

2) Formidling til børn og unge.

3) Udvikling af musiklivet.

4) Symfonisk musik og opera i hele landet.

 

ØKONOMI

Der er på budgetområde 2.3 – Fritid og Kultur afsat et korrigeret budget i 2018 på 33.079.896 kr. til drift af Odense Symfoniorkester. Det årlige tilskud fra staten udgør 21.300.000 kr. (2018-niveau).

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

5. Revision af regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.00.03-P24-1-18
RESUMÉ

Kommunen skal udarbejde regulativer, som beskriver de affaldsordninger, der findes i kommunen – dette sker ved udarbejdelse af regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald.

 

Regulativet for husholdningsaffald skal revideres som følge af, at byrådet den 20/6 2018 godkendte en ny indsamlingsordning for husholdningsaffaldet i Odense, som betyder, at odenseanerne fra midten af 2019 vil få udskiftet deres nuværende affaldsbeholdere og skal begynde at sortere deres affald ved husstanden i flere affaldstyper end i dag.

 

Dette skal fremgå af regulativet for husholdningsaffald, som danner det lovgivningsmæssige grundlag for affaldsordningerne i kommunen, hvorfor det helt konkret skal fremgå, at husstandsindsamling af affald består af indsamling af 6 affaldstyper: Bioaffald (madaffald), restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald, hvor borgeren således skal sortere i 4 forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir sammenblandes, og hvor metal og glas sammenblandes.

 

Samtidig med, at der foretages en revision af regulativet for husholdningsaffald som ovenfor beskrevet samt andre mindre rettelser, vil regulativet for erhvervsaffald ligeledes blive revideret enkelte steder.

 

Regulativerne skal i minimum 4 ugers høring, inden de kan forelægges til politisk godkendelse.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til regulativ for husholdningsaffald og forslag til regulativ for erhvervsaffald sendes i offentlig høring i minimum 4 uger.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Generelt

Kommunen skal udarbejde regulativer, som beskriver de affaldsordninger, der findes i kommunen – dette sker ved udarbejdelse af regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald. Regulativerne angiver de specifikke kommunale regler og affaldsordninger, der findes i kommunen. Her er det f.eks. fastsat, hvor erhvervsaffald til forbrænding og deponering må afleveres, og adgangen til genbrugspladser er også fastsat her.

 

Regulativerne er generelt meget specifikke og fastsætter regler for håndtering af husholdnings- og erhvervsaffaldet med henblik på at forebygge forurening og uhygiejniske forhold samt at begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affaldet. Regulativerne beskriver desuden de enkelte affaldsordninger om affaldet, og hvilket affald der hentes hos borgeren, eller om det skal bringes af borgeren til genbrugspladsen (hente- og bringeordninger), placering af beholdere mv.

 

Regulativet for husholdningsaffald skal revideres som følge af, at Odense Kommune har besluttet at ændre indsamlingsordningen for husholdningsaffald for at øge mængden af affald, som genanvendes. Denne ændring er vedtaget af byrådet på mødet den 20/6 2018.

 

Forvaltningen opdaterer samtidig relevante forhold i resten af regulativet for husholdningsaffald samt i regulativet for erhvervsaffald. De nye reviderede regulativer skal træde i kraft den 1/1 2019, således at regulativet for husholdningsaffald, som danner det lovgivningsmæssige grundlag for affaldsordningerne i kommunen, er vedtaget, når udrulningen af den nye indsamlingsordning igangsættes medio 2019.

 

Ud over nedenstående anførte ændringer af regulativerne er der alene foretaget sproglige ændringer og præciseringer af de allerede gældende ordninger, hvorfor de nye regulativer ud over det anførte for borgere og virksomheder ikke indeholder ændrede regler i forhold til det allerede gældende.

 

Der er med forslaget til de nye regulativer lagt op til følgende væsentlige ændringer:

 

Regulativ for husholdningsaffald

 

Ny ordning for hele Odense

Den nye ordning for husstandsindsamling af affald består af indsamling af 6 affaldstyper: Bioaffald (madaffald), restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.

 

Borgeren skal således sortere i 4 forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir sammenblandes, og hvor metal og glas sammenblandes. Der vil efterfølgende ske en maskinel sortering af de sammenblandende affaldstyper.

 

Plastaffald indsamles i første omgang ikke hos borgerne, hvorfor borgerne som hidtil skal aflevere det rene plastaffald på genbrugspladserne. Plastaffald, der ikke kan rengøres, skal som hidtil afleveres som restaffald.

 

Kolonihaver

Kolonihaverne har hidtil ikke været obligatorisk tilmeldt indsamlingsordningerne for husholdningsaffald, da det har været tanken, at kolonihaverne ikke tjener som en bolig, og kolonihaveejere derfor tager deres begrænsede affaldsmængde med hjem og benytter egne affaldsbeholdere ved helårshusstanden. Dette har dog i flere tilfælde vist sig uhensigtsmæssigt og medført ophobning af affald ved kolonihaverne.

 

Ifølge det nye regulativ skal en kolonihaveforening være tilmeldt indsamlingsordningen for dagrenovation, pap, papir, glas og metal med som minimum mindste beholderstørrelse.

 

Samtidig får kolonihaverne nu mulighed for at få afhentet haveaffald, storskrald og farligt affald i kolonihaveforeningen af Odense Renovation som en del af indsamlingsordningerne.

 

Fælles beholdere

Der har altid været mulighed for, at etageboliger i samme ejendom har kunnet dele beholdere. Men som noget nyt er der i regulativet åbnet op for, at to grundejere med hver sin ejendom kan dele beholdere. Dermed kan man begrænse udgiften til restaffaldsbeholderen (dog ikke på grundgebyret) og samtidig spare plads på ejendommen.

 

Udrulning af ny indsamlingsordning

Udrulningen af den nye indsamlingsordning for husholdningsaffald sker over en 1-årig periode. Indtil et område har fået den nye ordning, vil det være reglerne for dagrenovation i det gamle husholdningsregulativ, der er gældende for følgende:

  • Dagrenovation
  • Papir og småt pap
  • Metal og glas

 

For de øvrige ordninger gælder det nye regulativ fra den 1/1 2019.

 

Regulativ for erhvervsaffald

Der er følgende enkelte væsentlige ændring i regulativet for erhvervsaffald:

 

Virksomheder, der ligger i ejendomme med husholdninger, tilbydes fremadrettet at deltage i de kommunale ordninger for genanvendeligt affald. Dette vil især have betydning på steder, hvor det er trangt med pladsen.

 

Regulativ for erhvervsaffald er gældende fra 1/1 2019.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

6. Spulefelt Lumby. Lokalplanforslag nr. 11-783, forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og miljørapport til offentliggørelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.11.00-G01-36-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 10/4 2018 at igangsætte planlægningen for udvidelse af Lumby spulefelt.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og forslag til lokalplan nr. 11-783 for Lumby spulefelt er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Lindø Port of Odense om at udvide Lumby spulefelt med cirka 14 hektar til en samlet størrelse på cirka 54 ha samt med en mulighed for i spulefeltet at foretage sortering af materialerne for havbunden. Et spulefelt er et areal til deponi af havbundsmaterialer og vand, der pumpes ind på land for at holde sejlrenden fri.

 

Der er ikke set på andre alternative placeringer, da det er en forudsætning, at havneaktivteten ligger ved indsejlingen.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Ved at sikre, at sejlrenden fortsat kan holdes fri langt ud i fremtiden, sikres der grundlag for arbejdspladser, som er afhængige af vandvejene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og forslag til lokalplan nr. 11-783 Spulefelt Lumby samt miljøvurdering af planforslagene offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Lindø Port of Odense ejer og driver det eksisterende spulefelt benævnt Lumby Spulefelt, som er et areal til deponi af havbundsmaterialer (sediment) og vand, der pumpes ind på land for at holde sejlrenden fri. Sediment dannes på havbunden af sand, silt, ler og organisk materiale. Når sedimentet blandes med vand, bliver det til en tyk masse, som pumpes ind i spulefeltet fra havnesiden. Herved dannes der jordbunker, som flyttes rundt i spulefeltet med gravko og gummiged.

 

Anlægget er placeret nord for Odense by langs den vestlige side af Odense Kanal (se figur 1). Spulefeltets nuværende kapacitet forventes opbrugt inden for en periode på 8-12 år, hvorfor Lindø Port of Odense ønsker at udvide og øge kapaciteten. Ved at genbruge og nyttiggøre flest mulige af de indspulede materialer og udvide kapaciteten kan levetiden på det eksisterende anlæg forlænges med forventeligt op til cirka 55 år. Forvaltningen vurderer, at det er vanskeligt at finde en alternativ placering til spulefeltet, da hele Odense Fjord er omfattet af Natura2000 (EU-beskyttet naturområde) og strandbeskyttelse. Alternativt skal havbundsmaterialer fra Odense Fjord sendes til eksterne spulefelter.

 

Figur 1. Eksisterende og fremtidige forhold.

 

Teknisk set kan de opgravede materialer også deponeres på udvalgte steder på havbunden, typisk på åbent hav (klapning), for at friholde sejlrenden. Metoden er dog usikker og kræver en tilladelse fra gang til gang. Metoden er desuden afhængig af materialernes forureningsgrad, hvorfor dele af havbundsmaterialet sandsynligvis stadig vil have behov for at blive behandlet via indspuling.

 

I opfyldningsperioden vil materialet enten henligge i bunker eller blive flyttet rundt. Langsomt henover en længere årrække vil spulefeltet blive fyldt op som et bakkelandskab. Havbundsmaterialerne fjernes fra havbunden i havneområder og sejlrender, så det ikke ophobes og forårsager, at skibe går på grund.

 

Sorteringen af det opgravede havbundsmateriale sker med henblik på nyttiggørelse som for eksempel i form af grus til anvendelse udenfor spulefeltet, hvilket vil medvirke til at forlænge levetiden af spulefeltet.

 

Forslag til kommuneplantillæg

Der er udarbejdet forslag til Kommuneplantillæg nr. 58, som udlægger udvidelsesarealet (se figur 1) til spulefelt. Ligeledes tillægges der i spulefeltet mulighed for at foretage sortering af opgravede havbundsmaterialer. I det udvidede spulefelt kan der således ske indspuling, deponering og sortering af sedimenter.

 

Som konsekvens af det planlagte spulefelt forventes arealets udpegning i kommuneplanen til lavbundsareal ved kommende kommuneplanrevision at udgå. De udpegede lavbundsområder udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af vandmiljøplan II og III og den statslige vandplan. Denne mulighed vil i takt med, at spulefeltet opfyldes med havbundsmaterialer, ikke længere være til stede.

 

By- og Kulturforvaltningen har afholdt en lovpligtig foroffentlighed i perioden fra den 16/4 2018 til 30/4 2018 for at indhente idéer og forslag til den kommende planlægning. I løbet af høringsperioden indkom der ingen høringssvar.

 

Forslag til lokalplan

Forslag til lokalplan nr. 11-783 for udvidelse af Lumby spulefelt udlægger området til spulefelt med mulighed for deponering og sortering af sedimenter. Lokalplanen fastlægger endvidere bestemmelser for, at opfyldningen af arealet sker som et bakkelandskab. Lokalplanen erstatter visse nødvendige landzonetilladelser med hensyn til anvendelse og udformning af bakkelandskabet, hvilket betyder, at der efter vedtagelse af plangrundlaget umiddelbart ikke kræves yderligere tilladelser fra Odense Kommune.

 

I forbindelse med spulefeltaktiviteten kan der dog opstå behov for anlæg, der ikke er muliggjort med lokalplanen. Det kan for eksempel være støjafskærmning eller belysning, der vil kræve, at der indhentes særskilt landzonetilladelse.

 

Lokalplanen fastsætter en overkørsel mod syd til Odense Renovation Nord. Etablering af denne overkørsel og vejadgang er i lokalplanen sat som vilkår for, at der kan foretages arbejdskørsel med tunge køretøjer og dermed sortering af havbundsmaterialer i spulefeltet.

 

Spulefeltet vil løbende blive fyldt op og modelleret som et bakkelandskab.

 

Det opfyldte bakkelandskab vil have et potentiale som fremtidigt rekreativt område, hvilket en ny planlægning efter endt opfyldning kan sikre.  

 

Miljøvurdering af planforslag

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at planforslagene kan medføre væsentlige indvirkninger på det omkringliggende miljø. Der er derfor udarbejdet en miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).

 

Miljøvurderingen vurderer planforslagene i forhold til følgende emner:

  • Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
  • Befolkning
  • Jordbund og arealanvendelse
  • Vand
  • Klima
  • Landskab

 

Det er særligt virkninger i forhold til visuelle og landskabelige forhold, der er sikret i planforslagene. Forvaltningen vurderer, at landskabets værdifulde karaktertræk, udsigtspunkter, sigtelinier og de visuelle oplevelsesmuligheder så vidt muligt er sikret i lokalplanforslaget.

 

Forvaltningen vurderer, at den planlagte anvendelse til spulefelt med mulighed for nyttiggørelse af havbundsmateriale ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna samt Natura2000. Den væsentlige påvirkning af befolkning og menneskers sundhed vil stamme fra støj på Stige Ø i forbindelse med sortering af materialer i spulefeltet. Støjpåvirkningen vurderes at kunne nedbringes ved opstilling af støjafskærmning. De miljømæssige forhold omkring drift af spulefeltet reguleres imidlertid ikke i planlægningen, men i de efterfølgende konkrete tilladelser til projektet.

 

Miljøvurdering af det konkrete projekt

Miljøstyrelsen er myndighed i forhold til det konkrete projekt for udvidelse af spulefeltet. I den forbindelse kræves der udledningstilladelse, miljøgodkendelse og miljøkonsekvensvurdering (VVM). I disse tilladelser og vurderinger kan der blive sat krav til afværgeforanstaltninger og overvågning af selve spulefeltaktiviteten.

 

Lindø Port of Odense har et ønske om at etablere en anløbsbro til Odense Fjord i forbindelse med spulefeltet. Anløbsbroen skal bruges ved mindre oprensninger, som foretages fra en pram, der lægger til ved broen, hvorefter sedimentet optages med gummiged/gravko fra land. Anløbsbroen indgår ikke i det nuværende konkrete projekt, og i lokalplanen er der således alene angivet en placering for landfæstelse af en eventuel anløbsbro. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed i forbindelse med en eventuelt senere ansøgning om tilladelse til at etablere anløbsbroen. I forbindelse med ansøgningen vil der blive foretaget konkret vurdering af broens miljøpåvirkninger.  

 

Forvaltningens vurdering

Planforslagene indstilles fremlagt i offentlig høring, inden Miljøstyrelsens arbejde med miljøkonsekvensvurdering og godkendelse af det konkrete projekt er påbegyndt. Der var oprindeligt tilrettelagt en koordineret proces med fælles høring. Lindø Port of Odense har dog ønsket at fremme planlægningen således, at vedtagelsesprocessen ikke hindrer og forsinker udstedelse af tilladelser til det konkrete projekt og igangsættelse af projektet.

 

Forvaltningen vurderer, at der i forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling kan ske ændringer af det konkrete projekt, som kan få betydning for planlægningen og særligt for den foretagne miljøvurdering af planforslagene. Lindø Port of Odense er bekendt og indforstået med denne risiko.

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Forslag til kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Vælge at vedtage planforslagene og fremlægge dem i offentlig høring i minimum 8 uger.
  • Vælge at komme med ændringer til planforslagene, som kan indarbejdes af forvaltningen, hvorefter planforslagene sendes i høring. Alternativt kan planforslagene med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Vælge ikke at vedtage forslag til planforslagene til offentliggørelse.

 

Videre proces

Planforslagene sendes i 8 ugers offentlig høring i oktober-november, hvorefter de indkomne høringssvar vurderes. Sagen sendes herefter til behandling i byrådet med henblik på en eventuel endelig vedtagelse.

 

Realisering af det konkrete projekt for udvidelse af spulefeltet kræver, som beskrevet ovenfor, en sagsbehandling ved Miljøstyrelsen.

 

Miljøstyrelsen har i perioden fra den 29/6 2018 til den 1/8 2018 indkaldt idéer og forslag til afgrænsning af Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Lumby spulefelt. Miljøkonsekvensvurderingen forventes at blive sendt offentlig høring i perioden fra december 2018 til januar 2019.

 

Der er efterfølgende mulighed for en sideløbende endelig vedtagelse af planforslag samt godkendelse af det konkrete projekt ved Miljøstyrelsen.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Stadsarkitekt og kvalitet i byfortætningen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.15.00-A00-421-17
RESUMÉ

Rådmand Susanne Crawley Larsen, Radikale Venstre, fremsatte på byrådsmødet den 23/8 2017 forslag om ansættelse af en stadsarkitekt i Odense med det formål at sikre "et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion" i byens transformation.

 

Sagen blev drøftet i Økonomiudvalget samt i By- og Kulturudvalget i november 2017, i marts 2018 samt på byrådets kvartalsmøde den 23/4 2018 under temaet Kvalitet og arkitektur. Senest er sagen drøftet i Økonomiudvalget den 15/8 2018.

 

Med den ovenfor beskrevne proces er der sat en mere klar dagsorden for at sikre kvalitet og god arkitektur i det videre arbejde med byens transformation. Der ses imidlertid flere mulige veje til målet, som kan håndteres i den nuværende organisation, suppleres med nye tiltag - eventuelt med ansættelse af en stadsarkitekt.

 

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen har med nærværende sag opsamlet de væsentlige hovedpointer fra de gennemførte drøftelser og i forlængelse heraf noteret, hvilke initiativer det ønskes, at de ansvarlige forvaltninger arbejder videre med og iværksætter i den nuværende organisation.

 

Herudover foreslås etablering af et rådgivende organ, som kan kvalificere og arbejde for arkitekturstrategien og kan indkaldes som særlige rådgivere i forbindelse med politisk behandling af vigtige og principielle planer eller projekter i primært By- og Kulturudvalget samt i Økonomiudvalget, hvis det berører dette udvalgs sagsområde. Herudover en evaluering af behovet for ansættelse af en stadsarkitekt efter en periode på to år, hvor det konkret kan evalueres, om de initiativer, der er foreslået i nærværende sag, er gennemført og med hvilken effekt.

 

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 12/9 2018 og endelig i Odense Byråd den 26/9 2018.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Sagen forventes at have positive konsekvenser for den oplevede kvalitet i Odenses bymiljøer, bygninger og byrum og dermed for Odenses image og tiltrækningskraft i konkurrencen med andre byer.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

  1. Der arbejdes i den nuværende organisation videre med og iværksættes 5 initiativer, jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.
  2. Der igangsættes herudover 2 nye initiativer, jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.

 

By- og Kulturudvalget stemmer for indstillingens punkt 1.

 

Udvalgsmedlem Brian Skov Nielsen stemmer imod indstillingens punkt 2.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Araz Khan, Kristian Guldfeldt, Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig og Niclas Turan Kandemir stemmer imod den del af indstillingens punkt 2, der indeholder initiativ nr. 6, og stemmer for den del, der vedrører initiativ nr. 7.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og den del af indstillingens punkt 2, der vedrører initiativ nr. 7.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og alle dele af indstillingens punkt 2. Udgifter forbundet med initiativ nr. 6 (som beskrevet i økonomiafsnittet) afholdes inden for Økonomiudvalgets samlede ramme.

 

 

BESLUTNING

Gruppe A fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Som følge af det indgåede budgetforlig, hvor der blev aftalt finansiering til det rådgivende organ under By- og Kulturudvalget, afholdes udgifter med initiativ nr. 6 inden for By- og Kulturudvalgets samlede ramme".

 

Gruppe Å fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Ordet "biodiversitet" tilføjes i formålet med initiativerne, således at formålet med initiativerne bliver "at sikre et samlet blik på kvalitet, æstetik, biodiversitet og funktion" i byens transformation".

 

Gruppe Å´s ændringsforslag forkastet med alle stemmer imod gruppe V, Ø og Å.

 

Byrådet godkender pkt. 1 og pkt. 2 i By- og Kulturforvaltningens indstilling samt gruppe A´s ændringsforslag.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Rådmand Susanne Crawley Larsen, Radikale Venstre, fremsatte på byrådsmødet den 23/8 2017 forslag om ansættelse af en stadsarkitekt i Odense med det formål at sikre "et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion" i byens transformation.

 

  • Sagen blev drøftet i Økonomiudvalget på mødet den 8/11 2017 og i By- og Kulturudvalget på mødet den 14/11 2017. Her blev tre konkrete modeller for at løfte indsatsen vedrørende sikring af høj kvalitet i byfortætningen præsenteret: a) styrkelse af kvalitet med forvaltningens nuværende organisering, b) med forvaltningens nuværende organisering samt tilknytning af ekstern rådgiver og c) med ansættelse af en stadsarkitekt. Herudover blev sagen suppleret med beskrivelse af stadsarkitektens funktion i andre større danske byer samt opmærksomhedspunkter set fra private rådgiveres synspunkt. I forbindelse med Økonomiudvalgets drøftelse blev det aftalt at drøfte emnet igen med fokus på ambition, opgaver og virkemidler.

 

  • Herudover blev der på byrådets kvartalsmøde den 29/1 2018 arbejdet med temaet "Fra investorhenvendelse til færdigt byggeri". Byrådet blev introduceret til den overordnede planlægning, de politiske indflydelsesmuligheder, borgerinvolveringsprocesser og markedets rolle i forbindelse med transformationen af Odense med afsæt i konkrete dilemmaer og udfordringer og med Dalum Papirfabrik som eksempel.

 

  • Forslaget om ansættelse af en stadsarkitekt blev drøftet anden gang i Økonomiudvalget den 13/3 2018 og i By- og Kulturudvalget den 20/3 2018. Sagen indeholdt en beskrivelse af ambitionen med et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion samt en eventuel stadsarkitekts mulige rolle, opgaver og organisatoriske placering. Økonomiudvalget aftalte i den forbindelse at drøfte temaet Kvalitet og Arkitektur mere bredt og med hele byrådet.

 

  • Temaet blev således drøftet på byrådets kvartalsmøde den 23/4 2018. Byrådet fik her et oplæg om "Mål for kvalitet i dag" v/adm. direktør for By- og Kulturforvaltningen Anne Velling samt to eksterne oplæg. Et oplæg om "Arkitektur som værdi for byen og borgerne" v/Ellen Braae, Professor i landskabsarkitektur og planlægning, med en særlig pointe om den æstetiske dimension af kvalitet (i tillæg til holdbarhed og anvendelighed) samt det fysiske miljøs betydning for mennesker. Et oplæg om "Kvalitet, arkitektur og investeringer" v/Robin Feddern, administrerende direktør i Arkitektgruppen i Odense, med en særlig pointe om betydningen af politisk retning og helhedsplanlægning i forhold til investeringssikkerhed.

 

  • Der er for første gang afholdt en arkitekturfestival i Odense i perioden fra den 5/5 - 1/6 2018 for at skabe fokus på arkitektur og byudvikling. Festivalen blev gennemført i samarbejde med Copenhagen Architecture Festival. En evaluering af indsatsen med henblik på drøftelse af eventuel videreførelse vil blive forelagt Økonomiudvalget.

 

  • Sagen er senest, og i forlængelse af ovenstående, drøftet i Økonomiudvalget den 15/8 2018.

 

Hovedpointer fra de gennemførte drøftelser

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen har noteret følgende hovedpointer fra de politiske drøftelser:

 

  • Politisk lederskab er afgørende.
  • Der kan stilles flere krav end tidligere, og der bør være et specifikt fokus på kvalitet og arkitektur.
  • En klar ambition for kvalitet og arkitektur er afgørende - her skal der lægges vægt på det særlige for Odense, historien og hvad en bygning kan tilføre nabobygningen, området og byen.
  • Der bør udarbejdes en arkitekturstrategi, og herefter kan en eventuel stadsarkitekt drøftes igen.
  • Kvalitet og arkitektur gøres til et tema i kommuneplanen.
  • Startredegørelser afprøves som redskab forud for udarbejdelse af lokalplaner i forbindelse med større sager i By- og Kulturforvaltningen.

 

Med den ovenfor beskrevne proces er der sat en mere klar dagsorden for at sikre kvalitet og god arkitektur i det videre arbejde med byens transformation. Der ses således flere mulige veje til målet, som kan håndteres i den nuværende organisation, suppleres med nye tiltag samt med eventuel etablering af et rådgivende organ og ansættelse af en stadsarkitekt.

 

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen foreslår på baggrund af ovenstående følgende initiativer iværksat:

 

Initiativer, der kan arbejdes videre med og iværksættes i den nuværende organisation

 

  1. Bystrategi 2019: Her beskrives ambitionen med at sikre et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion.
  2. Kommuneplan 2020–2032: Her gøres kvalitet og arkitektur til et tema, f.eks. ved at udfolde/supplere værktøjet ”Kvalitet i byfortætningen” med et stærkere byarkitektonisk perspektiv.
  3. Styrket sammenhæng fra strategi til udførelse: Forvaltningerne samarbejder løbende - særligt i den igangværende proces omkring Bystrategi og Kommuneplan - om at styrke sammenhængen fra ambitionerne på det strategiske niveau til den konkrete realisering af nyt byggeri, som fastlægges i lokalplaner og godkendes i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
  4. Helhedsplaner/udviklingsplaner anvendes fortsat som proaktivt redskab i strategisk vigtige byområder. Her kan en fælles vision og plan sikre, at der udvikles sammenhængende byområder til gavn for den enkelte ejer/investor og for byen/byområdet som helhed. Samtidig kan der via processen sikres dialog mellem de relevante parter (grundejere, investorer mv.) samt inddragelse af borgere og interessenter i byudviklingen.
  5. Udarbejdelse af ny arkitekturstrategi med afsæt i byrådets ambition for kvalitet og arkitektur og i dialog med relevante eksterne parter. Blandt andet et eventuelt rådgivende organ af eksperter (se også herunder).

Nye initiativer:

  1. Der etableres et rådgivende organ bestående af eksterne fageksperter, som kan kvalificere og arbejde for arkitekturstrategien og kan indkaldes som særlige rådgivere i forbindelse med politisk behandling af vigtige og principielle planer eller projekter i primært By- og Kulturudvalget samt i Økonomiudvalget, hvis det berører dette udvalgs sagsområde.

    Det kan ske med foretræde eller ved skriftlig udtalelse. Herudover kan det rådgivende organ f.eks. mødes tre gange årligt til drøftelse og kommentering af aktuelle planer eller projekter.

    By- og Kulturforvaltningen foreslås at udfolde det rådgivende organs konkrete funktion, herunder at afdække behovet for honorering af de eksterne eksperter nærmere.
  2. Behov for ansættelse af en stadsarkitekt evalueres efter en periode på to år, hvor det konkret kan evalueres, om de ovenfor beskrevne initiativer er gennemført og med hvilken effekt.

    Et forventeligt lønniveau for en stadsarkitekt vil formentlig svare til cirka to årsværk (AC-niveau).

 

ØKONOMI

Et rådgivende organ vil medføre en skønnet årlig udgift på 200.000 kr. Det lægges til grund for skønnet, at det rådgivende organ består af 3 fageksperter, som mødes fast tre gange årligt, og herudover indkaldes til deltagelse i op til tre udvalgsmøder, det vil sige seks mødedage pr. medlem inklusive forberedelse.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslås at udfolde det rådgivende organs konkrete funktion, herunder at afdække behovet for honorering af de eksterne eksperter nærmere.

 

Finansieringen afholdes inden for Økonomiudvalgets og By- og Kulturudvalgets samlede ramme.

 

Fordelingen afklares i direktørgruppen efterfølgende.

 

 

8. Udpegning af et medlem til bestyrelsen for Odense Teater
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-A30-60-17
RESUMÉ

I henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 1343 af 22/11 2016 om teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver skal teatrets hjemstedskommune udpege et medlem til bestyrelsen for Odense Teater. Det fremgår af teatrets vedtægter, at Odense Byråd udpeger et medlem.

 

Den nuværende funktionsperiode udløber den 31/12 2018, og tidligere borgmester Anker Boye er udpeget for indeværende periode. Der er i indeværende periode tale om en genudpegning af Anker Boye, og dette kan kun ske én gang, jf. teatrets vedtægter. Derfor er det således ikke muligt at genudpege Anker Boye på ny for den kommende funktionsperiode.

 

Udpegningen er gældende for fire år ad gangen, og den kommende funktionsperiode løber således fra den 1/1 2019 - 31/12 2022.

 

Det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 25, at valg af et enkelt medlem skal foretages ved flertalsvalg, hvorfor henholdsvis valggruppe ABFØÅ og valggruppe COV er anmodet om at indstille hvert et medlem til bestyrelsen.

 

Gruppe ABFØÅ har fremsendt indstilling om, at rådmand Susanne Crawley Larsen udpeges som medlem af teatrets bestyrelse for den kommende funktionsperiode.

 

Gruppe COV har fremsendt indstilling om, at rådmand Jane Jegind udpeges som medlem af teatrets bestyrelse for den kommende funktionsperiode.

 

 

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Rådmand Susanne Crawley Larsen udpeges.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

 

9. Udpegning af ny stedfortræder til Odense Kommunes Handicapråd
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-A30-55-17
RESUMÉ

Odense Byråd udpegede på det konstituerende møde kontorchef Kåre Nygård Pedersen som stedfortræder for projektleder Torben Jarlstrøm som repræsentant for Borgmesterforvaltningen i handicaprådet.

 

Kåre Nygård Pedersen fratræder imidlertid sin stilling pr. 1/10 2018, hvorfor Borgmesterforvaltningen indstiller, at chefkonsulent Jakob Aarøe Jørgensen udpeges som ny stedfortræder for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2021.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

10. Kommunalisering af det selvejende børnehus Spiloppen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 28.00.00-G01-2-17
RESUMÉ

Det selvejende børnehus Spiloppen har ansøgt Odense Kommune om at overgå til kommunal drift. Børnehuset er placeret i egne bygninger i Bolbro, og Børn- og Ungeforvaltningen anbefaler kommunaliseringen. Overgangen til kommunal drift og kommunalt ejerskab skal godkendes af byrådet.

 

Ifølge styrelsesvedtægten hører sager om køb/overtagelse af fast ejendom under By- og Kulturudvalget.

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Odense Kommune overtager Børnehuset Spiloppen pr. 1/1 2019.

 

  1. Der ses bort fra driftsoverenskomstens opsigelsesvarsel på 9 måneder.

 

  1. Det af bestyrelsen ansatte personale på overdragelsestidspunktet overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn- og ansættelsesvilkår, jf. Lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service fra Børn- og Ungeudvalget til Teknisk Serviceenhed under By- og Kulturudvalget på 340.790 kr. i 2019 og årligt fremadrettet.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Ejendommen Stadionvej 66 A overtages til 0 kr. pr. 1/1 2019.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingens punkt 1, 2, 3 og 4.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 4 og 5.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

En enig bestyrelse i Børnehuset Spiloppen, Stadionvej 66, 5200 Odense V, har på et bestyrelsesmøde den 26/4 2017 besluttet at anmode Odense Kommune om at overgå til kommunal drift. Bygningen ejes af den selvejende institution Vestermarken. Bestyrelsen ønsker at overdrage bygningen til Odense Kommune.

 

Børnehuset Spiloppen har ved udgangen af 2017 et underskud på 11.291 kr. Ifølge regnskabet har Børnehuset Spiloppen ingen formue.

 

Da By- og Kulturforvaltningen har ansvaret for de kommunale bygninger, vil By- og Kulturforvaltningen i forbindelse med børnehusets overgang til kommunal drift få tilført driftsmidler til forbrug, vedligeholdelse, rengøring mv. pålydende 340.790 kr.

 

Éngangsudgifter til genopretning af bygningen på 152.500 kr. og 81.660 kr. til omkostninger i forbindelse med kommunaliseringen (tinglysningsafgift, udstykning mv.) finansieres af eksisterende anlægsbudget til "Bygningsmæssige særønsker".

 

Ifølge styrelsesvedtægten hører sager om køb/overtagelse af fast ejendom under By- og Kulturudvalget.

 

Bestyrelsen for Børnehuset Spiloppen anmoder Odense Kommune om at overtage alle forpligtelser i forhold til personalet, samt at Odense Kommune overtager inventar og løsøre, som forefindes til den videre drift af børnehuset. Det betyder, at Odense Kommune vil overtage arbejdsgiveransvaret for de ansatte. Det af bestyrelsen ansatte personale overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn- og ansættelsesvilkår, jf. Lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Sagen har været behandlet i Civilstyrelsen den 11/1 2018. Civilstyrelsen har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til overdragelsen.

 

En overgang til kommunal drift vil ikke få likviditetsmæssig betydning for Odense Kommune, idet der hidtil er ydet driftstilskud til til børnehuset.

 

Der vil ikke, ud over arbejdsgiveransvaret, være administrative konsekvenser for Odense Kommune ved børnehusets kommunalisering.

  

Der anmodes om, at overgangen til kommunal drift kan ske fra den 1/1 2019.

 

ØKONOMI

Éngangsudgifter i forbindelse med overtagelsen af Børnehuset Spiloppen finansieres af eksisterende budgetter. Sagen påvirker derfor ikke kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

 

11. Kombinationstilbud. Takster for deltidspladser i dagtilbud.
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 28.09.44-G01-2-18
RESUMÉ

I juni 2017 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Aftalen har resulteret i en lovændring, der bærer overskriften: ”Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv.” Med undtagelse af et par initiativer trådte den nye lov i kraft den 1/7 2018.

 

I denne sag behandles et nyt pasningstilbud, der kaldes et "kombinationstilbud". Intentionen med tilbuddet er at give forældre med skæve arbejdstider mere fleksible muligheder for at få deres barn passet. Tilbuddet kombinerer muligheden for en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstid. Ved indførelsen af deltidspladser er der behov for at fastsætte differentierede takster. Børn- og Ungeforvaltningen har siden vedtagelsen af loven den 24/5 2018 arbejdet med tilrettelæggelsen af tilbuddet og fastlæggelsen af taksterne, blandt andet ved henvendelse til andre kommuner. Denne sag orienterer om rammerne for kombinationstilbud og fremlægger forvaltningens forslag til takster for deltidspladser. Da alle takster skal godkendes af byrådet, skal sagen behandles i både Børn- og Ungeudvalget og byrådet.

 

Der er planlagt følgende forløb for den ny dagtilbudslov i Børn- og Ungeudvalget:

 

 

 

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Muligheden for et kombinationstilbud forventes at understøtte byrådets effektmål ”Flere i uddannelse og arbejde”. Muligheden for et tilskud til pasning uden for dagtilbuddets åbningstid øger fleksibiliteten for forældre og forventes at få familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Derved kan flere forældre påtage sig jobs med skæve arbejdstider.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Der ses en mulighed for, at kombinationstilbuddet i nogle tilfælde kan influere negativt på byrådets effektmål ”Børn lærer mere og er mere kompetente”. Kombinationstilbuddet tilrettelægges efter forældrenes pasningsbehov, og deltidspladsen i dagtilbuddet kan derfor tilrettelægges på måder, der kan synes uhensigtsmæssige for barnets udvikling og læring. Det kunne være tilfældet, hvis et barn møder ind kl. 11 hver dag, eller hvis barnet udelukkende er i dagtilbud hver anden uge. Derved er der risiko for, at barnet ikke vil være inkluderet i fællesskabet og læringsaktiviteterne på lige fod med de andre børn.

 

Da den fleksible pasning uden for dagtilbuddets åbningstid finder sted om aftenen og natten, stilles der ikke krav om at fremme barnets læring. I tilfælde, hvor den fleksible pasning fylder størstedelen af barnets pasningstid, vil Odense Kommunes støttemuligheder reduceres. Dette kan betyde, at f.eks. børn i udsatte positioner ikke i samme udstrækning vil få samme tilbud som tidligere. Det skal dog nævnes, at barnet til gengæld må forventes at tilbringe flere dagtimer sammen med sine forældre.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Børn- og Ungeforvaltningens nedenstående takster for deltidspladser i forbindelse med kombinationstilbud:

 

Takster deltidsplads i dagpleje (en fuldtidsplads koster 2.708 kr.):  

  • 20 timer og derunder: 2.031 kr. 
  • 30 timer og derunder: 2.302 kr.
  • 41 timer og derunder: 2.573 kr.  

 

Takster for deltidsplads i vuggestue uden frokostordning (en fuldtidsplads koster 3.136 kr.): 

  • 20 timer og derunder: 2.352 kr.  
  • 30 timer og derunder: 2.666 kr.
  • 41 timer og derunder: 2.979 kr.

 

Takster for deltidsplads i børnehave uden frokostordning (en fuldtidsplads koster 1.815 kr.):

 

  • 20 timer og derunder: 1.361 kr.  
  • 30 timer og derunder: 1.543 kr.
  • 41 timer og derunder: 1.724 kr.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Hvad er et kombinationstilbud?

I juni 2017 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Aftalen har resulteret i en lovændring, der bærer overskriften: ”Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv.” Med undtagelse af et par initiativer trådte den nye lov i kraft den 1/7 2018.

 

I denne sag behandles et nyt pasningstilbud, der kaldes et "kombinationstilbud". Intentionen med tilbuddet er at give forældre med skæve arbejdstider mere fleksible muligheder for at få deres barn passet. Tilbuddet kombinerer muligheden for en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til en fleksibel passer (privat børnepasser) uden for dagtilbuddets åbningstid. Ved indførelsen af deltidspladser er der behov for at fastsætte differentierede takster.

 

Kombinationstilbuddet er et tilbud til enlige forældre og forældrepar, hvor begge har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Kombinationen tilrettelægges efter familiens ønsker og behov.

 

Kombinationstilbuddet er en mulighed i samtlige dagtilbud i Odense kommune.

 

Muligheden gælder ikke for forældre til tosprogede børn, der er optaget i et 30 timers sprogstimuleringstilbud.

 

Håndtering og administration i forbindelse med kombinationstilbud

For at gøre brug af kombinationstilbuddet skal forældre udfylde en ansøgning samt sørge for ansættelse af en fleksibel passer. Forvaltningen skal godkende både den fleksible passer og forældrenes ansøgning, herunder ugentligt gennemsnitligt antal timer i henholdsvis dagtilbud og fleksibel pasning. Når kombinationstilbuddet er godkendt, kan det aftalte antal timer placeres inden for dagtilbuddets åbningstider efter behov.

 

Forældres arbejdstider kan variere, hvorved ikke alle uger behøver at være ens, og de opgøres derfor over en 4-ugers periode. En 4-ugers plan for barnets tid i dagtilbuddet skal indleveres til dagtilbuddet med en måneds varsel af hensyn til vagtplanlægning. Ubrugte timer kan ikke overføres til en anden dag eller uge.

 

Registreringen af de timer, barnet er i dagtilbuddet, foretages af institutionerne. Det påhviler således institutionerne at sikre, at timetallet ikke overstiger det aftalte. Administrationen hertil kan eventuelt ske ved hjælp af mitBarn (intranet for børnehuse).

 

Beregning af takster

Taksten for deltidspladsen i forbindelse med kombinationstilbuddet tilpasses det antal timer, forældrene godkendes til at få deres barn passet i dagtilbuddet.

 

Den fleksible pasning i forbindelse med kombinationstilbud skal udgøre mindst 10 timer af tilbuddet. Kombinationstilbuddet må sammenlagt ikke overstige de 51 timer ugentligt, som en fuldtidsplads i et dagtilbud er på. Derfor kan deltidspladsen i dagtilbuddet ikke overstige 41 timer.

 

Børn- og Ungeforvaltningen har haft kontakt til andre større kommuner for at høre, hvordan de tilrettelægger tilbuddet og til hvilken takst. Det typiske er, at kommunerne opererer med en "minimumstakst" for timerne i dagtilbud, ligesom flere kommuner af overskuelighedsmæssige grunde anvender tidsintervaller i forhold til taksterne.

 

Forvaltningen indstiller tre takster til godkendelse:

Forvaltningen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at Odense Kommune tilrettelægger sit kombinationstilbud således, at der anvendes de samme pasningsintervaller og takstreduktioner, som bl.a. Københavns Kommune og flere andre større kommuner har vedtaget. Dette bevirker, at forældrene skal betale minimumstakst, når deltidspladsen er 20 timer ugentligt eller derunder. Denne takst svarer til 75 % af taksten for en fuldtidsplads. Dette begrundes med, at forældrebetalingen, ud over løn til personalet, også skal dække basisudgifter til f.eks. efteruddannelse, kommunikation, forældremøder, udflugter, legetøj, ansættelse af nyt personale, rengøring, drift og pædagogisk administration mv., som er uafhængige elementer af den faktiske pasningstid.

Er deltidspladsen på 30 timer ugentligt eller derunder, betales et beløb, der svarer til 85% af taksten for en fuldtidsplads. Er deltidspladsen på 41 timer ugentligt eller derunder, betales et beløb, der svarer til 95 % af taksten for en fuldtidsplads.

 

Nedenstående gengiver de månedlige takster, forældrene vil skulle betale afhængig af pasningstype og pasningsbehov.

 

Takster deltidsplads i dagpleje (en fuldtidsplads koster 2.708 kr.):  

  • 20 timer og derunder: 2.031 kr. 
  • 30 timer og derunder: 2.302 kr.
  • 41 timer og derunder: 2.573 kr.  

 

Takster for deltidsplads i vuggestue uden frokostordning (en fuldtidsplads koster 3.136 kr.): 

  • 20 timer og derunder: 2.352 kr.  
  • 30 timer og derunder: 2.666 kr.
  • 41 timer og derunder: 2.979 kr.

 

Takster for deltidsplads i børnehave uden frokostordning (en fuldtidsplads koster 1.815 kr.):

 

  • 20 timer og derunder: 1.361 kr.  
  • 30 timer og derunder: 1.543 kr.
  • 41 timer og derunder: 1.724 kr. 

 

Tilskud til privat pasning

Kombinationstilbuddets økonomiske konsekvens for familien afhænger af, hvordan timerne fordeles mellem dagtilbud og fleksibel pasning, men også af det sammenlagte antal timer, familien ønsker pasning.

 

Nedenstående tabel viser mulighederne for tilskud til privat pasning i kombinationstilbud.

 

Timetal privat passer pr. uge*

Maksimalt tilskud til privat passer pr. uge / måned (børn under 2,10 år)**

Maksimalt tilskud til privat passer pr. uge / måned (børn over 2,10 år)**

10 timer

296 / 1.285 kr.

203 /    883 kr.

11-20 timer

592 / 2.569 kr.

407 / 1.767 kr.

21-30 timer

888 / 3.854 kr.

611 / 2.650 kr.

31 timer og opefter

1.184 / 5.138 kr.

814 / 3.533 kr.

* Kombinationen af kommunal og privat pasning med tilskud kan maksimalt udgøre 51 timer pr. uge.

** Forældrene er berettiget til 75 % refusion af lønudgiften til den fleksible passer, dog maksimalt tilskuddet listet i tabellen.

  

 

Nedenstående tabel viser en række eksempler, hvor kombinationstilbuddet er anvendt.

 

Familie 1:  

Et barn i børnehave. Begge forældre har aftenvagter og skal have kombinationsplads

31 timer i dagtilbud og 10 timer i fleksibel pasning.

 

 

Pris for deltidsbørnehaveplads pr. måned 1.543 kr.

Tilskud til forældrene til den fleksible passer er maksimalt pr. måned 883 kr.

 

Familie 2:  

Et barn i dagpleje. Begge forældre arbejder i treholdsskift og skal have kombinationsplads til barnet i gennemsnit 21 timer i dagtilbud og 20 timer i fleksibel pasning.

 

 

Pris for deltidsdagplejeplads pr. måned 2.302 kr.

Tilskud til forældrene til den fleksible passer er maksimalt pr. måned 2.569 kr.

Familie 3:

Et barn i vuggestuen. Begge forældre arbejder på samme tid skiftevis om natten og om dagen og skal have kombinationsplads til barnet i gennemsnit 10 timer i dagtilbud og 30 timer i fleksibel pasning.

 

 

Pris for deltidsplads i vuggestue pr. måned 2.352 kr.

Tilskud til forældrene til den fleksible passer er maksimalt pr. måned 3.854 kr.

 

 

ØKONOMI

Det forventes, at kun en forholdsvis lille gruppe forældre vil benytte kombinationstilbuddet. Forvaltningen vurderer, at de tabte indtægter fra forældrebetaling i forbindelse med deltidspladserne kan finansieres indenfor den samlede budgetramme.

 

Antallet af familier, der benytter kombinationstilbuddet, følges løbende. Viser det sig, at andelen er større end forventet, vurderes det, hvorvidt der er behov for budgetjusteringer indenfor budgetrammen.