Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 5. september 2018 kl. 17:00
i Byrådssalen

 

Mødet hævet kl. 19.00.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Udmøntning Sammenhængende Borgerforløb
2 Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
3 Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 49 og lokalplan nr. 11-866 for Hauge Gruppen i Stige
4 Renovering af gadebelysning på privat fællesvej - lånefinansiering
5 Lov- og Cirkulæreprogram 2018-2021
6 Sundt Børneliv Sammen
7 Opfølgning på udmøntning af velfærdsprocenten
8 Udpegning af et nyt medlem og suppleanter til Odense Kommunes Handicapråd
9 Salg af areal i Kronprinsensgade

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Udmøntning Sammenhængende Borgerforløb
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.16.02-P20-3-18
RESUMÉ

I budget 2016 blev der igangsat en række effektanalyser, hvor potentialet på forhånd blev disponeret. Sammenhængende Borgerforløb er en tværgående effektanalyse mellem Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget, der har til formål at levere en koordineret, helhedsorienteret indsats og fælles plan med borgeren i centrum for borgere med komplekse sagsforløb og mange indsatser. Det overordnede projekt er godt i gang og arbejder med forskellige borgermålgrupper i flere spor.

 

I denne fællessag orienteres udvalgene om, hvilke målgrupper der arbejdes med p.t. Herudover skal udvalgene udmønte den resterende del af det forudsatte provenu på 85,0 mio. kr. Byrådet har den 8/3 2017 udmøntet en del af provenuet vedrørende Sammenhængende Borgerforløb. I denne sag bliver det resterende provenu på 44,0 mio. kr. i 2019 og 43,2 mio. kr. fra 2020 og frem af det forudsatte provenu på i alt 85 mio. kr. udmøntet. Udmøntningen af Sammenhængende Borgerforløb sker for kommende budgetår 2019-2022 og frem, og dermed indgår udmøntningen af Sammenhængende Borgerforløb i grundlaget for Budget 2019-2022.

 

I denne sag udmøntes provenuet for Sammenhængende Borgerforløb på udvalg. I bilag beskrives udvalgenes udmøntning af provenuet på fagområder og konkrete initiativer.

 

Effekt

Udmøntning af provenuet har ikke som sådan effekt, men projekterne forventes at have effekt på følgende:

 

Flere kommer i uddannelse og job

Der forventes en positiv effekt på beskæftigelsen, blandt andet arbejdes der med målgruppen "udsatte familier" på at øge beskæftigelsen for forældre med anbragte børn og forældre, hvis familie gennemgår familiebehandling. Ligeledes er det et mål, at borgere med sindslidende kommer i uddannelse eller job.

 

Flere borgere er sunde og trives

Projektet forventes at have en positiv effekt på borgernes fysiske og psykiske sundhedstilstand, blandt andet i projektet vedrørende borgere med sindslidelse og borgere med erhvervet hjerneskade og fysisk funktionsnedsættelse.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Der forventes at være en positiv effekt på de børn, der er en del af udsatte familier, når der arbejdes helhedsorienteret med hele familiens situation på tværs af familie- og beskæftigelsesområderne.

 

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Der forventes en positiv effekt på livskvaliteten for blandt andet de borgere, der er en del af overgangsprojektet for unge med handicap, når der er en større sammenhæng i de tilbud, kommunen har for borgeren før og efter, de fylder 18 år.

 

De enkelte foreslåede indsatsers effektpåvirkning beskrives i bilaget.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling vedrørende Sammenhængende Borgerforløb fordelt på følgende udvalg og styringsområder i 2019 og frem:

 

  

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Michael Eskamp Witek deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Abdirashid Abdi og Ulla G. Chambless deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærknnger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets, Beskæftigelses- og Socialudvalgets, Børn- og Ungeudvalgets og Borgmesterforvaltningens indstillinger.

 

Rådmand Jane Jegind deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Sammenhængende Borgerforløb

Odense Kommune ønsker en styrket koordinering af indsatsen til borgere med komplekse forløb på tværs af de store velfærdsområder. Målet er at levere indsatser, der er målrettede, koordinerede og tidsafgrænsede og med høj inddragelse af borgeren. Dette vil medføre, at borgere med komplekse forløb i højere grad oplever sammenhæng og højere effekt til følge, og at borgerne ikke modtager ukoordinerede indsatser med modstridende formål. Dette kommer både borgeren og Odense Kommune til gode.

 

Indsigt fra blandt andet sagsgennemgange og borger- og medarbejderinterviews peger på, at der i høj grad er behov for nye løsninger, der sikrer, at borgerne i mødet med Odense Kommune oplever, at de indsatser, de modtager, er koordinerede. Borgerindsigter peger herunder på, at mange borgere med flere kontaktpunkter mister overblikket over egen sag og dermed bliver passive.

 

Arbejdet med nye løsninger i projekterne for de enkelte målgrupper viser, at et samarbejde på tværs af forvaltninger i væsentlig grad kan forbedre borgernes oplevelse af samarbejdet med kommunen, men også, at der i flere af projekterne er brug for yderligere udvikling og implementering af løsninger, og at der i høj grad er tale om en kulturændringsproces, som tager tid. 

 

En lang række af landets kommuner arbejder på at styrke indsatsen for borgere med komplekse sagsforløb og mange kontaktpunkter. Det er ligeledes et emne, der i høj grad optager KL og regeringen. Regeringen lancerede i april 2017 sit udspil til en sammenhængsreform, og KL og regeringen er derfor i dialog om forbedring af rammerne for kommunernes opgaveløsning for disse borgermålgrupper.

 

Der arbejdes i Odense Kommune med forskellige borgermålgrupper i flere spor. I tværgående projekter er borgermålgrupperne på nuværende tidspunkt:

 

 

Dertil arbejdes med en række projekter internt i de respektive forvaltninger.

 

Udmøntning af provenu

Sammenhængende Borgerforløb skal udmønte 44,0 mio. kr. i 2019 og 43,2 mio. kr. fra 2020 og frem mellem udvalgene, jf. nedenstående tabel. I et bilag til sagen har hver forvaltning beskrevet, hvordan de vil arbejde med den respektive forvaltnings del af provenuet gennem konkrete indsatser og initiativer. Opfølgning på de konkrete projekter sker i forbindelse med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb.

 

Der er fra 2019 og frem estimeret et potentiale på styringsområdet Særlige driftsområder på 8,3 mio. kr. årligt i fem af de seks tværgående projekter. Såfremt det estimerede potentiale ikke kan realiseres, vil eventuelt resterende provenukrav fordeles efter fordeling af serviceudgifter fra rammeudmeldingen, jf. ovenstående i forbindelse med rammeudmelding 2020. Opfølgning på gevinstrealisering af potentiale på styringsområde Særlige driftsområder sker i forbindelse med de kvartalsvise afrapporteringer af projekter i Sammenhængende Borgerforløb samt ved økonomiopfølgningerne.

 

Den del af udmøntningen, som falder under styringsområde Service sker i udgangspunktet inden for Sammenhængende Borgerforløbs formål ved f.eks. at igangsætte nye projekter, som styrker koordinering og udvikling af helhedsorienterede indsatser. Såfremt de estimerede potentialer ikke kan realiseres inden for de beskrevne tiltag, vil de blive indfriet via en reduktion inden for det respektive udvalgs ramme.

 

Der arbejdes fortsat på en videreudvikling af praksis i de eksisterende tværgående projekter for at nå det fulde potentiale for både borgere, medarbejdere og Odense Kommune.

 

 

Henvendelser til byrådet vedrørende sagen fra KOS og AC-organisationerne er vedlagt som bilag.

 

ØKONOMI

Udmøntning af provenuet sker fra den negative pulje vedrørende effektanalyserne under Økonomiudvalget. Den negative pulje under Økonomiudvalget vil nedskrives med 42,6 mio. kr. i 2019 og 43,0 mio. kr. fra 2020 og frem, jf. nedenstående tabel. Fagudvalgenes driftsbudgetter inden for styringsområdet Særlige driftsområder og styringsområdet Service vil, hvis udmøntning sker som beskrevet i sagsfremstillingen, nedskrives som beskrevet i tabellen nedenfor.

 

 

Potentiale på styringsområdet Særlige driftsområder

Der er fra 2019 og frem estimeret et potentiale på styringsområdet Særlige driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget på 8,3 mio. kr. årligt. Realiseringen af dette potentiale sker fra 2018 med helårsvirkning fra 2019. Såfremt det estimerede potentiale ikke kan realiseres, vil eventuelt resterende provenukrav fordeles efter fordeling af serviceudgifter fra rammeudmeldingen, jf. ovenstående i forbindelse med rammeudmelding 2020.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for kommunens kassebeholdning.

 

Udmøntningen af Sammenhængende Borgerforløb sker for kommende budgetår 2019-2022 og frem, og dermed indgår udmøntningen af Sammenhængende Borgerforløb i grundlaget for Budget 2019-2022.

 

 

2. Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.20.00-A00-18-17
RESUMÉ

Sagen blev behandlet på udvalgsmødet den 21/8 2018 og blev udsat med henblik på yderligere belysning af indstillingspunkt 3. Indstillingspunkt 1, 2 og 4 blev på mødet den 21/8 2018 godkendt.

 

Indstillingspunkt 3 uddybes i vedhæftede bilag til denne sag.

 

På mødet den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte 14 investeringsprojekter. Projekterne skal være med til at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Efter de vedtagede justeringer ved den seneste opfølgning er der nu eksklusive investeringsprojektet Udbud - Sygedagpengeindsats, der ved denne opfølgning afventer - investeret samlet 85,8 mio. kr. i projekterne, som forventes at indbringe en samlet gevinst på 123,1 mio. kr. i perioden fra 2017 til 2020. Dermed forventes en samlet nettogevinst på 37,4 mio. kr. over hele investeringsperioden på tværs af alle projekterne.

 

Nettogevinsten på projektet Individuelle midler forventes at påvirke Reservationspuljerne under Økonomiudvalget, idet investeringen ved denne opfølgning realiserer en afkastgrad på 1,0, hvilket er lavere end den forventede på 4,31. Projektets endelige påvirkning af Reservationspuljerne gøres op ved afrapporteringen af investeringsbarometret i februar 2019.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har arbejdet med implementering, drift og effektopgørelser af investeringsprojekterne i et år. De igangsatte projekter er alle en integreret del af forvaltningens daglige drift. Byrådets forlængelse af fire projekter ved den seneste opfølgning betyder, at alle projekter vil være i drift samtidigt i efteråret 2018.  

 

Projekterne Minijobmesser og Individuelle midler nærmer sig udløb. Der skal derfor ved denne afrapportering tages stilling til, om projekterne skal permanentgøres eller lukkes. Indstillingen beror på en samlet faglig og økonomisk vurdering af projekterne. I denne sag lægges der op til, at projektet Minijobmesse permanentgøres, men at projektet nedskaleres. For projektet Individuelle midler lægges der op til, at projektet ophører, når investeringsperioden udløber den 30/9 2018.

 

Investeringsprojektet Individuelle midler er en merinvestering i en allerede etableret beskæftigelsesindsats i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, og byrådet skal derfor kun tage stilling til, hvorvidt investeringsprojektet skal permanentgøres eller lukkes. Den allerede etablerede indsats i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil fortsætte uændret uafhængigt af byrådets beslutning. Såfremt projektet skal fortsætte, er det forvaltningens vurdering, at der skal udarbejdes en ny business case, hvor afkastgraden forventeligt vil være nærmere 1,0.

 

Derudover justeres investeringsprojektet Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som følge af en billigere udbudsproces end først antaget.
Vurderingen af de enkelte projekter uddybes i afsnittet ”Udvidet baggrund for laveste niveau”.

 

Sammenlagt har investeringsprojekterne pr. 31/5 2018 realiseret en gevinst på 31 mio. kr. (4,7 mio. kr. i 2017 og 26,3 mio. kr. i 2018) og udgifter til projekterne på 23 mio. kr. Nettogevinsten kan således opgøres til 7,9 mio. kr. indtil nu.

 

Den samlede realiserede gevinst er steget med 17,3 mio. kr. siden seneste opfølgning, hvor der var realiseret en gevinst på 13,7 mio. kr. pr. 28/2 2018. Den øgede gevinst indikerer, at den manglende gevinst fra den forsinkede opstart er på vej til at blive indhentet.

 

Den forbedrede gevinst skyldes primært, at gevinsten sker forskudt af investeringen. De faglige forventninger er fortsat, at forskydningerne ikke påvirker projekternes samlede forventede gevinst og afkastgrad. Samlet set forventes investeringsprojekterne at realisere en gevinst på 57,8 mio. kr. i 2018. Efterslæbet på ikke realiserede gevinster fra 2017 på 8,9 mio. kr. forventes indfriet inden investeringsprojekternes udløb i 2020.

 

Effekt

Dette er en opfølgningssag, som dermed ikke direkte har betydning for Odensemålene. Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i job og uddannelse, samt at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job, og dermed også, at borgernes indkomst stiger. Det bemærkes, at investeringsprojekter, som ikke opnår den fornødne effekt, indstilles til lukning.

 

Endvidere vil projekterne bidrage til, at Odensemålet om, at flere borgere er sunde og trives - først og fremmest for deres egen skyld, men også fordi, vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Afrapporteringen på investeringsbarometret. 
  2. Permanentgørelse og justering af investeringsprojektet ”Minijobmesser”, så investeringen permanentgøres fra den 1/1 2019 med ansættelse af en koordinator, herunder en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Særlige driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget til styringsområdet Service på 450.000 kr. i 2019 og 459.000 kr. i 2020 samt overslagsår. 
  3. Ophør af investeringsprojektet ”Individuelle midler”, når projektets investeringsperiode udløber den 30/09 2018. Projektets økonomi opgøres endeligt i forbindelse med afrapporteringen af investeringsbarometret i februar 2019, og der sker herefter afregning med reservationspuljerne under Økonomiudvalget. 
  4. En omlægning af investeringsprojektet ”Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere” som følge af en billigere udbudsproces end forventet (10,0 mio. kr. mod forventet 12,6 mio. kr.). Det håndteres med en budgetneutral tillægsbevilling inden for styringsområdet Særlige driftsområder. Der er mindreudgifter på indsatsøkonomien under Beskæftigelses- og Socialudvalget på 660.154 kr. i 2018, 1.320.308 kr. i 2019 og 660.154 kr. i 2020, som flyttes til ydelsesøkonomien. Heraf overføres den forbedrede nettogevinst på 660.154 kr. til reservationspuljerne i 2018. Mindreudgifter for 2019 vil indgå i reservationspuljerne i Budget 2019.

 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingspunkterne 1, 2 og 4. Indstillingspunkt 3 er udsat til den 4/9 2018 med henblik på yderligere belysning.

Sagen sendes til behandling i Økonomiudvalget og byrådet den 5/9 2018, når der foreligger anbefalinger fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til alle indstillingspunkterne.

 

Udvalgsmedlem Michael Eskamp Witek deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingspunkt 3 med den bemærkning, at udvalget ønsker en drøftelse på et kommende udvalgsmøde om retning og anvendelse af opkvalificeringsmidler generelt. 

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Rammerne for udmøntning af investeringsmidlerne til projekterne blev besluttet af Økonomiudvalget på mødet den 28/2 2017. Det blev i den forbindelse besluttet:

 

"Gevinsten ved investeringerne skal anvendes til at skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Opnåede gevinster budgetteres forsigtigt. Udgangspunktet er, at der kun budgetteres med en gevinst, der svarer til investeringen, selvom den forventede gevinst er større. En eventuel forventet mergevinst placeres i reservationspuljerne for forsørgelses- og sikringsydelserne under Økonomiudvalget. Når området endelig gøres op i august måned, kan et eventuelt merprovenue geninvesteres eller prioriteres til andre områder".

  

På mødet den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte investeringsprojekterne. I samme sag blev en samlet opfølgning via investeringsbarometret vedtaget. Principperne for investeringsbarometeret blev godkendt af byrådet på mødet den 27/9 2017. Her fremgik ligeledes intervaller og værdier for de farver, der indgår i afrapportering af investeringsbarometrene.

 

Det skal understreges, at alle projekter følges tæt med henblik på at sikre fremdrift, uanset farven på det enkelte investeringsprojekt. Det er således et kriterium, at investeringsprojektet stoppes, hvis den fornødne effekt mangler. Hvis projektet udviser positiv effekt, kan det besluttes at forlænge investeringsperioden eller gøre projektet permanent. I vurderingen vil der blive taget udgangspunkt i investeringsbarometrene samt den faglige vurdering af det enkelte investeringsprojekt. Dette kræver en særskilt byrådsgodkendelse.

 

Herudover skal det nævnes, at de underliggende tiltag under "øvrige anbefalinger" (14 b. Transportstøtte til jobsamtaler og 14 d. Kommunikationsindsats i bilaget) ikke afrapporteres i sagen, men i bilaget. Det skyldes, at der ikke er beregnet afkast på projekterne, og at de derfor ikke indgår i de to overordnede investeringsbarometre.  

 

Afrapportering af investeringsbarometret

Status på investeringsprojekterne præsenteres via nedenstående "investeringsbarometer", som anvendes til at afrapportere på projekterne og præsentere den samlede status for arbejdet. Det er fjerde gang, at forvaltningen afrapporterer på investeringsprojekterne.

 

Nedenstående figur giver det samlede statusoverblik over projekterne. Uddybende forklaring findes under figuren.

 

  

Ordforklaring - målgrupper på midterste niveau

Jobparate: Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Inte: Borgere på integrationsydelse

LY: Borgere på ledighedsydelse

Akt para: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Sygedag: Sygedagpengemodtagere 

 

Øverste niveau: Bruttoledighed og aktivitetsparate ledige

På det øverste opfølgningsniveau afrapporteres på to overordnede investeringsbarometre. Det ene barometer (Barometer 1 - Bruttoledighed) vedrører 8 ud af 13 investeringsprojekter og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer (Barometer 2 - Aktivitetsparate) giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige.

 

Som det fremgår af investeringsbarometret, skønnes det, at investeringsprojekterne har fået 228 borgere i job.

 

Udviklingen i investeringsbarometret vedrørende bruttoledigheden vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense samtidig med, at ledigheden falder på landsplan, risikerer Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på 88 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at der er andre faktorer end investeringsprojekterne, som kan påvirke den relative udvikling i bruttoledigheden i Odense Kommune.

 

Økonomien på det budgetgaranterede område vedrører de aktivitetsparate. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune.

 

Ledigheden i Odense har siden implementeringen af investeringsmodellerne været inde i en positiv udvikling. Ledighedstallet for maj 2018, som er det ledighedstal, der understøtter beregningerne på barometrets midterste og laveste niveau er 5,2 %. Ledigheden er dermed faldet siden seneste opfølgning, hvor ledighedsprocenten var 5,3 % i februar. Ledigheden på landsplan er i maj 2018 status quo på 4,0 %, så differencen mellem ledighedsprocenten i Odense kontra landsplan er ved denne opfølgning reduceret.

 

De nyeste ledighedstal for juni 2018 er i henholdsvis Odense og på landsplan 5,1 % og 3,9 %, og ledigheden er dermed faldet yderligere. Differencen til landsplan pr. juni 2018 er fortsat 1,2 %-point. Investeringsbarometret vedrørende Bruttoledigheden har farven gul med en afvigelse på 1,2 %-point i forhold til landsplan og er dermed fortsat inde i en positiv udvikling.

 

 

Barometret for bruttoledighed er forbedret med 0,7 %-point - fra den første måling (baseline). Udviklingen ved denne opfølgning er reduceret med yderligere 0,1 %-point, da ledigheden i Odense er faldet mere end ledigheden på landsplan siden seneste opfølgning. Samlet set er ledigheden i Odense kommet 0,7 %-point tættere på landsgennemsnittet siden indførelsen af barometret. Farven er dog fortsat gul, da forskellen til ledigheden på landsplan skal falde med yderligere 0,25 %-point for at give farven grøn.    

 

Investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate har farven rød med en værdi på 0,9 %-point.

 

 

Barometret for de aktivitetsparate er inde i en negativ udvikling, og differencen er ved denne opfølgning forværret med 0,1 %-point, hvorfor barometret fortsat er rødt. Differencen til landsplan er ved denne opfølgning 0,9 %-point. Den negative udvikling skyldes et fald i antallet af aktivitetsparate borgere på landsplan sammenlignet med seneste opfølgning, mens antallet i Odense stort set er uændret.

 

De igangsatte underliggende projekter udviser dog positive tendenser, og der kan ved denne opfølgning konstateres et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere og sygedagpengemodtagere i Odense sammenlignet med sidste opfølgning. Investeringsprojekterne vedrørende udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og Udbud: Sygedagpengemodtagere har opstart i henholdsvis juli og efteråret 2018, hvorfor projekterne endnu ikke har skabt en effekt.   

 

Antallet af aktivitetsparate borgere i Odense Kommune er sammenlignet med seneste opfølgning faldet med 10 borgere, mens antallet på landsplan falder forholdsvist mere. Et fald på yderligere 522 borgere i Odense bevirker, at barometret for de aktivitetsparate skifter fra rød til gul, såfremt udviklingen på landsplan forbliver uændret.

 

Midterste niveau

På det midterste niveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion af ledige fuldtidspersoner) ved at inddele investeringsprojekterne i seks strategiske hovedområder. De tre hovedområder er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration, og disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende Bruttoledigheden. De sidste tre hovedområder er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Ledighedsydelsesmodtagere. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate ledige.

 

Efter den vedtagede forlængelse af fire projekter og justering af projektet Udbud: Sygedagpenge, er der sket ændringer til de overordnede måltal på det midterste niveau. De nye måltal fremgår af Investeringsbarometret - det er specielt måltallet for de forsikrede ledige, der er forhøjet. Det samlede måltal er ændret for tre målgrupper: Forsikrede ledige +215, Jobparate kontanthjælpsmodtagere +21, og Sygedagpengemodtagere -26. 

 

Investeringsprojekterne, der vedrører de forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, har ved denne opfølgning bidraget til, at henholdsvis 209 og 19 fuldtidspersoner er kommet i job og ud af ledighed, hvorfor pilene fortsat er grønne. Siden seneste opfølgning kan der nu afrapporteres på målgrupperne Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og Sygedagpengemodtagere. Målgruppernes pile er ved denne opfølgning gule, da de første effektberegninger og alle underliggende projekter først er i drift i løbet af efteråret.

 

For målgrupperne Integration og Ledighedsydelse samt de underliggende investeringsprojekter henholdsvis IGU og minifleksjob beregnes effekten først ved projekternes udløb, da en retvisende reduktion i antallet af fuldtidspersoner ikke kan opgøres før. Pilene for de to målgrupper er derfor neutrale i tråd med tidligere opfølgninger.

 

De valgte snitflader betyder, at succesfulde investeringsprojekter forholdsvis enkelt kan indarbejdes i driften, såfremt byrådet beslutter at permanentgøre eller forlænge nogle af projekterne. Det skyldes, at snitfladerne i afrapporteringerne fuldt ud matcher linjerne i den nuværende styring og afrapportering.  

 

Laveste niveau

Det laveste opfølgningsniveau følger udviklingen i de enkelte investeringsprojekter via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst, Produktion og Implementering, der samlet summer op i en Driftsstatus. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt vil bero på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer. Implementering, produktionsmål og driftsstatus på de enkelte investeringer fremgår nedenfor. Farverne på de underliggende indikatorer inkl. forklaringer fremgår af bilaget til denne sag.

 

Nedenstående farver kommer ud fra følgende vurderingskriterier:

  • Grøn: Investeringsprojektet har overordnet fremdrift og kvalitet på indikatorerne samt overholder tidsplanen.
  • Gul: Investeringsprojektets indikatorer giver et blandet billede af fremdrift og kvalitet, herunder udfordret tids- eller procesplan.
  • Rød:  Den samlede vurdering af investeringsprojektets indikatorer, herunder er overholdelse af tidsplanen utilfredsstillende. 
  • Grå:  Den samlede vurdering af investeringsprojektets indikatorer afventer.

 

Nedenfor fremgår de seks projekter med farven grøn inkl. driftsstatus

 

 

Implementering: Projektet er implementeret, og årshjulet for aktiviteterne er samstemt med de øvrige studieaktiviteter på SDU.

 

Produktionsmål: Der er ikke opstillet et egentligt produktionsmål, men indsatsen har bidraget til både virksomhedskontakter, kontakter til SDU-studerende og kontakter til dimittender og ledige akademikere. Derudover har indsatsen skabt 134 match i Virksomhedsmentorordningen og hjulpet 111 studerende i studiejobs.

 

Driftsstatus: Der er gennemført en række aktiviteter i samarbejde med SDU, herunder arrangementer, som fordeler sig på bl.a. jobmesser, virksomhedsbesøg og netværksmøder. Aktiviteterne har skabt kontakt til både studerende, dimittender og virksomheder. Projektet har ved denne opgørelse bidraget til, at 88 personer er kommet i job svarende til 17 fuldtidspersoner.

 

Projektet vurderes som en succes, og det forventes, at projektet inden for projektperioden indfrier målsætningen for nettogevinsten på 1,3 mio. kr. og en tilhørende afkastgrad på 1,55. Dette skyldes blandt andet projektets høje aktivitetsniveau og initiativrighed over for målgruppen. Indsatsen er derudover et godt supplement til samarbejdet mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og SDU.  

 

Implementering: Projektet er implementeret, og der afholdes samtaler.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 300 samtaler ugentligt. Der er i gennemsnit afholdt 146 samtaler om ugen siden uge 40 2017. I de første 5 måneder af 2018 ligger gennemsnittet på 179 samtaler om ugen.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift, og med projektet er der mulighed for at tilbyde en tæt kontakt med målgruppen i form af hjælp, motivation og støtte. Indsatsens effektberegninger er meget positive, hvorfor det forventes, at projektet indfrier målsætningen for nettogevinsten på 3,2 mio. kr. og afkastgrad på 1,19 inden for projektperioden. Projektet har ved denne opgørelse bidraget til, at 1.047 personer har opnået selvforsørgelse i minimum én uge, og hjulpet, hvad der svarer til 99 fuldtidspersoner i job.

 

Ledigheden i Odense Kommune er faldet over projektperioden. En faldende ledighed kombineret med stor udskiftning i den berørte målgruppe, vanskeliggør kapacitetsoverholdelse på 300 samtaler om ugen. Tilgangen af dimittender til målgruppen i juli og august vil øge antallet, men det vurderes, at projektets målgruppe med fordel kan udvides til at omfatte ledige med mere end 26 ugers ledighed, hvor det ordinære samtaleforløb er mindre intenst, og hvor der sagtens kan være brug for en ekstra samtale. Alternativt kan projektet nedskaleres, så kapaciteten matcher målgruppens udvikling. I forbindelse med næste opfølgning vil der blive udarbejdet en faglig og økonomisk vurdering heraf.      

 

Implementering: Projektet er implementeret.

 

Produktionsmål: Der er ansat 121 borgere i projektet med et gennemsnitligt timetal på 3,4 timer pr. uge.

 

Driftsstatus: Indsatsen er fuldt bemandet, og fokus rettes nu mod fastholdelse af borgerne i fleksjob samt progression i det samlede timetal pr. uge. Dette for at øge borgernes mulighed for fast job, når projektet udløber i februar 2019.

 

Tre personer har ved denne opfølgning afsluttet deres ansættelse i projektet og fundet nyt ordinært fleksjob.

 

Implementering: Udbudsprocessen er afsluttet.

 

Produktionsmål: 500 borgere skal igennem et 26 ugers forløb.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt. Udbudsprocessen er afsluttet, og projektet har opstart i juli 2018.

Den samlede investeringssum er efter udbudsprocessens afslutning kendt og justeres i denne sag ned fra 12,6 mio. kr. til 10,0 mio. kr. Forventningen til den samlede gevinst opretholdes på 18,8 mio. kr., hvorfor afkastgraden stiger fra 1,49 til 1,89.   

 

Implementering: Projektet er implementeret, og der afholdes samtaler.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 45 samtaler ugentligt. Der er i gennemsnit afholdt 43 samtaler om ugen siden uge 41 2017. I de første fem måneder af 2018 er der i gennemsnit afholdt 53 samtaler om ugen.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift, og med projektet er der mulighed for at tilbyde en tæt kontakt med målgruppen i form af hjælp, motivation og støtte. Indsatsens effektberegninger er meget positive, hvorfor det forventes, at projektet indfrier målsætningen for nettogevinsten på 0,5 mio. kr. og afkastgrad på 1,14 inden for projektperioden. Projektet har ved denne opgørelse bidraget til, at 133 personer har opnået selvforsørgelse i minimum én uge, og hjulpet, hvad der svarer til 17 fuldtidspersoner i job.

 

Implementering: Projektet er implementeret. Der er udarbejdet drejebog, der beskriver arbejdsgangen før under og efter afholdelse af minijobmessen.

 

Produktionsmål: Der skal, jf. business casen, afholdes to minijobmesser om måneden. Der er i projektperioden afholdt 20 minijobmesser, hvor der fokuseres på forskellige brancheområder. Antallet af afholdte minijobmesser er i projektperioden flere end forudsætningen om to messer pr. måned.  

 

Driftsstatus: Konceptet vurderes fagligt som en succes. På de 20 messer har samlet 372 borgere deltaget. 85 personer har efterfølgende opnået minimum én uges selvforsørgelse, og indsatsen har hjulpet, hvad der svarer til 9 fuldtidspersoner i job. Den faglige vurdering kombineret med positive effektberegninger bevirker, at projektet ved denne opfølgning indstilles til permanentgørelse fra den 1/1 2019 med ansættelse af en koordinator.   

  

Nedenfor fremgår de fem projekter med farven gul inkl. driftsstatus

 

Implementering: Projektet er implementeret og blev ved den seneste opfølgning vedtaget forlænget og nedskaleret. Nedskaleringen forventes implementeret efter sommerferien.

 

Produktionsmål: Der er fortsat en kapacitet på 132 samtaler ugentligt. Der er i gennemsnit afholdt 99 samtaler om ugen siden uge 43 2017. I de første fem måneder af 2018 er der i gennemsnit afholdt 130 samtaler om ugen.

 

Driftsstatus: Investeringen understøtter virksomhedsopsøgende arbejde, rekrutteringsordre og CV-samtaler. Der kan kun måles effekt på antallet af CV-samtaler. Den faktiske effekt af det virksomhedsopsøgende arbejde og rekrutteringsopgaver kan ikke opgøres.

 

Antallet af afholdte CV-samtaler er gennemsnitligt lavere end kapacitetsniveauet. En omlægning af indsatsen har dog gjort, at antallet af samtaler er steget i løbet af 2018. Det stigende antal samtaler har påvirket gevinsten, der er steget betragteligt. Produktions- og gevinstfremgangen kombineret med en faglig vurdering har gjort, at projektets driftsstatus har skiftet farve fra rød til gul ved denne opfølgning.

 

Investeringsprojektet har været i fuld drift siden oktober 2017, og den faglige vurdering er, at indsatsen er et centralt supplement til den øvrige beskæftigelsesindsats.

 

Implementering: Projektet er implementeret. Der sættes fokus på udbredelse og vidensdeling omkring projektet for at øge antallet af borgere i projektet.

 

Produktionsmål: Der er pr. 31/5 2018 tilknyttet 23 ud af 95 mulige borgere til efterværnsindsatsen.

 

Driftsstatus: Projektet er implementeret i form af, at medarbejderne er ansat, og arbejdsgangene udarbejdet. Kadencen i tilknytningen til projektet er steget væsentligt siden sidste opfølgning. De fremtidige delmål kræver dog en yderligere stigning i tilknytningskadencen for, at det endelige produktionsmål realiseres. Der er registreret ét tilbagefald til offentlig forsørgelse blandt de tilknyttede borgere. Sammenlignet med forventningen på 15 % tilbagefald fra business casen, kan dét, at der kun er ét tilbagefald, indikere en begyndende positiv effekt af efterværnsindsatsen.

 

Implementering: Projektet er implementeret og har været i drift siden den 1/2 2018.

 

Produktionsmål: Der måles på det samlede antal sager med sparring fra det tværfaglige team. Pr. 1/6 har 275 borgere modtaget sparring, og samtlige ny-sygemeldte borgere er vurderet i forhold til relevant sparring. Der er derudover afholdt 15 fællessamtaler.

 

Driftsstatus: Projektet har været i drift siden den 1/2 2018. Sygedagpengeområdet har været under skærpet ledelsestilsyn de seneste måneder, hvilket har betydet intensiv opmærksomhed på lovmedholdelighed i basisdriften. Der er i fremtiden fokus på at højne antallet af fællessamtaler.   

 

Implementering: Arbejdsgangen er beskrevet, og funktionen er implementeret.

 

Produktionsmål: Indsatsens måltal er at etablere yderligere 44 løntilskud og 638 virksomhedspraktikker årligt sammenlignet med antallet for 2016. Ved denne opfølgning er der etableret yderligere 347 ekstra pladser (+16 løntilskud og +331 virksomhedspraktikker).

 

Da brugen af kommunale løntilskud stort set er lukket ned, indgår de ikke i opgørelsen.

 

Driftsstatus: Efter en forsinket start ses nu en stigning i antallet af HR-kontakter. 67 % af kontakterne resulterer i praktik eller løntilskud inden for 8 uger.

 

I de kommende måneder, frem mod næste opfølgning, sættes der fokus på informationsudbredelse om indsatsen blandt virksomhederne, ligesom der laves opsøgende arbejde hos de virksomheder, der kan have gavn af indsatsen. HR-funktionen kædes derudover sammen med Beskæftigelsesalliancens Praktikindsamling den 11/9 2018, hvor kendskabet til HR-funktionen kan udbredes yderligere, ligesom en øget drift af funktionen kan forventes i relation til praktikindsamlingens opnåede resultater. Den ekstra indsats skal bidrage til, at projektets driftsstatus forbedres, og gevinsten ved projektets afslutning realiseres. Indsatsen har ved denne opfølgning bidraget til, at 21 fuldtidspersoner er kommet i job.

  

 

Implementering: Projektet er implementeret, og der er påbegyndt forforløb.

 

Produktionsmål: Der er opstartet 30 forforløb ud af 34. På hold 1 har 22 deltagere gennemført forforløb, og to er faldet fra. På hold 2 med 10 deltagere har seks personer påbegyndt forforløb i januar, og de er endnu ikke afsluttet. Der er ikke fastsat starttidspunkt for de sidste fire forforløb.

 

Driftsstatus: Der er ikke kommet det forventede antal IGU’ere ud af forforløbene. Der er forsinkelser i forløbene, som skyldes, at det er svært at finde IGU-pladser til eleverne, og samtidig er der mangel på virksomheder, der vil ansætte deltagerne. Dog er de seneste seks personer, der har gennemført forforløb, kommet videre i IGU-uddannelsen. Det forventes ikke, at de resterende fire forforløb igangsættes - dog har Odense Kommune besluttet at oprette 12 IGU-pladser uden om investeringsprojektet. Effekten af tiltaget følges tæt.  

 

Nedenfor fremgår ét projekt med farven rød inkl. driftsstatus

 

Implementering: Indsatsen understøtter en allerede etableret indsats i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvorfor investeringen er implementeret.

 

Produktionsmål: 906 borgere har i perioden fra uge 23 2017 til uge 22 2018 modtaget individuelle midler til opkvalificering.

 

Driftsstatus: Projektet er fuldt implementeret og har pr. 1/6 2018 bidraget til, at 13 fuldtidspersoner er kommet i beskæftigelse. Effektberegningen viser, at 40 % af de berørte borgere har minimum én uge med selvforsørgelse efter opkvalificering.

 

Ledigheden i Odense Kommune har igennem projektperioden været faldende. En faldende ledighed betyder, at behovet for en merinvestering i individuelle midler er faldende sammenlignet med tidspunktet for udarbejdelse af business casen. Dette påvirker investeringsprojektets effekt og gevinst negativt (faldende marginalnytte). Det indstilles derfor i denne sag, at projektet ophører ved udløb den 30/9 2018. 

  

Nedenfor fremgår ét projekt med farven grå inkl. driftsstatus

 

Implementering: Afventer.

 

Produktionsmål: Afventer.

 

Driftsstatus: Afventer.

 

Den videre proces med investeringsprojekterne 

Investeringsprojekterne afrapporteres yderligere én gang i 2018. Næste afrapportering er på Beskæftigelses- og Socialudvalgets møde den 30/10 2018. Efterfølgende skal byrådet på deres møde i november tage stilling til, hvorvidt projektet Minifleksjob lukkes eller permanentgøres.

 

ØKONOMI

Projekt, der foreslås permanentgjort:

 

Minijobmesser

Investeringsprojektet ”Minijobmesser” indstilles permanentgjort og nedskaleret fra den 1/1 2019. Projektet permanentgøres med en fremadrettet ansættelse af en koordinator. Der er frem til 31/12 2018 ansat én koordinator og én virksomhedskonsulent i indsatsen. Permanentgørelsen betyder, at Beskæftigelses- og Socialudvalgets samlede serviceramme opskrives med 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 samt overslagsår.

 

Gevinsten forventes at blive 0,9 mio. kr. i 2019 og 0,9 mio. kr. i 2020 og frem. Afkastgraden er, jf. erfaringer fra initialinvesteringen, opjusteret pr. 1/1 2019 fra 1,0 til 2,0.

 

Projekt, der foreslås at ophøre:

 

Individuelle midler

Investeringsprojektet ”Individuelle midler” indstilles til ophør ved projektets udløb den 30/9 2018. Der er investeret 3,2 mio. kr. i projektperioden, og der var forventet en gevinst på 13,8 mio. kr. Derved var der forventet en nettogevinst på 10,6 mio. kr. Projektets endelige økonomiske afrapportering gøres op ved opfølgningen i februar 2019, og der sker herefter afregning med reservationspuljerne under Økonomiudvalget. Den faglige og økonomiske vurdering er, at investeringens måltal for nettogevinsten på 10,6 mio. kr. ikke indfries, og dermed bliver reservationspuljerne under Økonomiudvalget mindre end forventet. P.t. følger gevinsten, hvad der svarer til investeringen, og der realiseres derfor en afkastgrad på 1,0, hvilket er mindre end den forventede på 4,31.

 

Såfremt projektet skal fortsætte, er det forvaltningens vurdering, at der skal udarbejdes en ny business case, hvor afkastgraden forventeligt vil være nærmere 1,0.

 

Projekt, der foreslås justeret:

 

Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Der ændres i forudsætningerne for investeringsprojektet ”Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere” som følge af den afsluttede udbudsproces. Ændringen betyder, at projektets samlede investeringssum reduceres fra 12,6 mio. kr. til 10,0 mio. kr., den samlede gevinst forbliver uændret 18,8 mio. kr., hvilket betyder, at den samlede afkastgrad stiger fra 1,49 til 1,89. Ændringerne betyder, at nettogevinsten i 2018 stiger med 0,7 mio. kr., 1,3 mio. kr. i 2019 og 0,7 mio. kr. i 2020.

 

Opfølgning på realiserede gevinster: 

 

Nedenstående tabel opsummerer de realiserede gevinster pr. 31/5 2018. Den positive fremgang i den samlede gevinstsum skyldes, at effekten sker forskudt af investeringsperioden, og at næsten alle projekter er i drift, og at syv af dem genererer et positivt afkast. Det er første gang, at der kan afrapporteres en samlet positiv nettogevinst på investeringsprojekterne.

 

Pr. 31/5 2018 er der brugt 23,1 mio. kr. af investeringerne, og samtidig er der samlet realiseret 31,0 mio. kr. i gevinst. Det betyder, at der er realiseret en nettogevinst på 7,9 mio. kr. pr. 31/5 2018.

  

 

For hele investeringsperioden 2017-2020 er fordelingen af den budgetterede investeringssum, gevinst og nettogevinst anført i nedenstående tabel. Tabellen er inklusive vedtagne justeringer fra tidligere opfølgningssager. Baseret på en faglig og økonomisk vurdering forventes investeringsmodellerne ved denne opfølgning samlet set at indfri forventningen om en nettogevinst på 37,4 mio. kr. Tab fra projekt Individuelle midler forventes at blive indhentet af f.eks. større gevinster i andre projekter end forventet.

 

Note: Tabellens summer er ekskl. investeringsmodellen Udbud: Sygedagpenge, der ved denne opfølgning afventer.

  

Gevinsten ved investeringerne skal anvendes til at skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, og når området endelig gøres op i august måned året efter, kan et eventuelt merprovenu geninvesteres, prioriteres til andre områder eller hjælpe med at skabe balance i kommunens samlede økonomi.

 

Serviceudgifter

 

Indstillingerne i sagen vil hæve serviceudgifterne for 2019 og frem med 0,5 mio. kr.

 

Tidligere justeringer har hævet kommunens serviceudgifter i 2018 med 5,08 mio. kr., hvilket der i udgangspunktet ikke er plads til inden for kommunens serviceramme. Udfordringen med servicerammen for 2018 håndteres derfor inden for Økonomiudvalgets og Beskæftigelses- og Socialudvalgets samlede serviceramme, og en fælles løsning herpå findes imellem de to forvaltninger i august/september 2018 i forbindelse med opgørelse af overførselspuljen til Budget 2019.

 

 

3. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 49 og lokalplan nr. 11-866 for Hauge Gruppen i Stige
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-252-17
RESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 21/3 2018 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 49 og forslag til lokalplan nr. 11-866 for udvidelse af virksomhed ved Stige i 8 ugers offentlig høring.  

 

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 4/4 til den 31/5 2018. Der er i perioden ikke indkommet høringssvar, så lokalplanen kan vedtages uden tilretninger.

 

Kommuneplantillægget udlægger et rammeområde i byzone til erhvervsformål og sikrer, at et tilsvarende eksisterende erhvervsareal ved Tietgenbyen Nord udtages af byzone, således at Odense Kommunes erhvervsareal samlet er uændret.

 

Lokalplanen overfører området fra landzone til byzone ved Stige og indeholder de nødvendige bestemmelser, som giver mulighed for at udvide alene den eksisterende virksomhed.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Planlægningen vil have en positiv effekt på virksomhedens udviklingsmuligheder, der med lokalplanen kan samle og udvide sine aktiviteter. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Lokalplan nr. 11-866 for virksomhed ved Stige vedtages endeligt.
  2. Kommuneplantillæg nr. 49 vedtages endeligt uden ændringer.  

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Forslag til kommuneplantillæg

Kommuneplantillægget har til formål at ændre anvendelsen til byzoneareal til erhvervsformål efter planlovens undtagelsesbestemmelse i § 11b, stk. 4, der giver mulighed for, at virksomheder i landzone i særlige tilfælde kan få ændret zonestatus til byzone og tillades udvidet.

 

Omfordeling af byzoneareal

Kommuneplantillægget indeholder desuden, jf. planlovens regler, en omfordeling af byzonearealer, og at der sker en omfordeling af byzoneareal mellem et areal i randen af Tietgenbyen Nord og det aktuelle lokalplanområde ved Stige. Det betyder kort fortalt, at der udtages et eksisterende byzoneareal i tilsvarende størrelse, som udtages af kommuneplanen og overføres til landzone i forbindelse med dette kommuneplantillæg.

  

 

 

Kortet viser omfordeling af erhvervsarealer.

  

Udtagelse af kommuneplanens væksthusudlæg

Virksomheden, der planlægges for, servicerede oprindeligt primært gartnerier og kunne derfor efter planlovens regler lokaliseres i tilknytning til disse i landzone. Siden er virksomhedens marked ændret til andre målgrupper og udvides nu til alment erhvervsformål. Derfor udtages virksomhedens areal af de udlagte væksthusområder. Dansk Gartneri er blevet hørt og har ingen bemærkninger til, at arealet udtages til dette formål.

 

Forslag til lokalplan

Lokalplanen for udvidelse af en virksomhed ved Stige udlægger området til erhverv med yderligere areal til udvidelse af den eksisterende virksomhed. Virksomheden er beliggende i landzone ved tilslutningsanlægget for Bladstrupvej til Otterupvej. Virksomheden ejer den tilstødende mark, som inddrages til erhvervsformål med lokalplanforslaget. Virksomheden er beliggende i væksthusområde vest for Stige.

 

Se afgrænsningen af lokalplanområdet nedenfor.

 

 

Lokalplanforslaget har primært til formål at give mulighed for, at den eksisterende erhvervsvirksomhed i området kan udvides.

 

Lokalplanforslaget fastsætter et minimum af rammer for bygningshøjder, facadematerialer mv., da bebyggelsesomfanget og volumen er begrænset.

 

Lovgrundlag  

  • Forslag til kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Vælge, at kommuneplantillæg nr. 49 vedtages endeligt uden ændringer.
  • Vælge, at lokalplan nr. 11-866 for virksomhed ved Stige vedtages endeligt.
  • Vælge at komme med ændringer til planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Vælge, at planerne ikke vedtages.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

4. Renovering af gadebelysning på privat fællesvej - lånefinansiering
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-215-18
RESUMÉ

På byrådsmødet den 25/5 2016 besluttede et flertal af Odense Byråd, at Odense Kommune vil betale for driften af belysningen på private fællesveje med virkning fra den 1/1 2017. Det er kun driften af gadebelysning, Odense Kommune overtog den 1/1 2017.

 

Odense Kommune kan med hjemmel i privatvejslovens § 59, stk. 6, afholde udgifterne til renovering af gadebelysningen på de private fællesveje, hvis almene offentlige hensyn taler herfor. Odense Kommunes revisor har desuden bekræftet, at der kan opnås låneadgang, selvom kommunen ikke ejer anlæggene.

 

Ved at foretage en investering i renovering af gadebelysning på private fællesveje vil kommunens årlige driftsudgifter til området kunne reduceres med 1 mio. kr. årligt. By- og Kulturforvaltningen skønner, at renoveringen af gadebelysningen vil koste ca. 13 mio. kr., og foreslår at finansiere den skønnede investering på 13 mio. kr. med et lån.

 

Lånet løber over 25 år, renterne beløber sig til 175.000 kr. årligt og afdragene til 525.000 kr. årligt.

 

Den resterende besparelse medgår til at dække øvrige udfordringer på vejområdet.

 

By- og Kulturforvaltningens serviceramme nedskrives derfor varigt med 0,7 mio. kr. årligt. Investeringen går primært på udskiftning af bl.a. lysstofrør og kviksølvlamper med LED-lyskilder, som er billigere at vedligeholde og har et væsentligt lavere energiforbrug.

 

Der henvises til sagsfremstillingen for en uddybning af forholdene.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Investeringerne genererer flere arbejdspladser. Samtidig er investeringen i tråd med Odense Kommunes omfattende Energy Lean projekt, da investeringen primært går på udskiftning af bl.a. ældre lysstofrør og kviksølvlamper med nye LED-lyskilder, som er billigere at vedligeholde og har et væsentligt lavere energiforbrug.

  

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Der træffes beslutning om, at Odense Kommune varetager en renovering af gadebelysningen på de private fællesveje.
  2. Der optages anlægsbevilling ”Renovering gadebelysning private fællesveje” på 6.000.000 kr. i 2018 og 7.000.000 kr. i 2019, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.
  3. Anlægsbevillingen finansieres ved optagelse af lån på op til 13.000.000 kr. i 2018.
  4. Tillægsbevilling på samlet 700.000 kr. årligt fra og med 2019 fordelt med renter på 175.000 kr. årligt og afdrag på 525.000 kr. årligt. Finansieringen sker ved en nedskrivning af By- og Kulturforvaltningens ramme på styringsområdet Service med 700.000 kr. årligt fra og med 2019 via forventede energibesparelser som følge af renoveringen af gadebelysningen.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

På byrådsmødet den 25/5 2016 besluttede et flertal i Odense Byråd, at Odense Kommune vil betale for driften af belysningen på private fællesveje med virkning fra den 1/1 2017. Det er således kun driften af gadebelysning, Odense Kommune overtog den 1/1 2017.

 

Denne sag omfatter alle typer af private fællesveje, uanset om de er etableret før eller efter den 1/11 2002 ved enten en kommunal udstykning eller en privat udstykning.

 

Odense Kommune kan med hjemmel i privatvejslovens § 59, stk. 6, afholde udgifterne til renovering af gadebelysningen på de private fællesveje, hvis almene offentlige hensyn taler herfor. Odense Kommunes revisor har desuden bekræftet, at der kan opnås låneadgang, selvom kommunen ikke ejer anlæggene.

 

Ved at foretage en investering i renovering af gadebelysning på private fællesveje vil kommunens årlige driftsudgifter til området kunne reduceres med 1 mio. kr. årligt. I den forbindelse nedskrives By- og Kulturforvaltningens serviceramme på styringsområdet Service varigt med 1 mio. kr. årligt. By- og Kulturforvaltningen skønner, at renoveringen af gadebelysningen vil koste ca. 13 mio. kr. og foreslår at finansiere den skønnede investering på 13 mio. kr. med et lån.

 

Lånet løber over 25 år. Renterne beløber sig til 175.000 kr. årligt og afdragene til 525.000 kr. årligt. Den resterende besparelse medgår til at dække øvrige udfordringer på vejområdet.

 

Investeringen går primært på udskiftning af bl.a. lysstofrør og kviksølvlamper med LED-lyskilder, som er billigere at vedligeholde og har et væsentligt lavere energiforbrug. Renoveringen af belysningen på de private fællesveje omfatter godt 3000 armaturer, der enten ikke kan repareres, anvender udgåede typer lyskilder, eller hvor tilstanden på master eller luftledninger er så ringe, at anlægget kræver udskiftning.

 

Investeringen er dermed også i tråd med Odense Kommunes omfattende Energy Lean projekt, hvor energirenovering understøtter nedbringelse af CO2-udslippet, samt skaber grønne jobs og sikrer en økonomisk fortjeneste.


Omkostningen til vedligeholdelsen er endvidere billigere, fordi LED ikke kræver løbende udskiftninger af lyskilden på samme måde som tidligere konventionelle lyskilder, og i øvrigt er mere driftssikkert.

 

Energiforbruget for LED-lyskilderne udgør 31 % af det tidligere forbrug samtidigt med, at lyset på vejen opdateres til gældende vejregler. Endvidere opnås en bedre tryghed og komfort, idet LED natsænkes ved at dæmpe 50 % i stedet for som tidligere at slukke hvert andet armatur.

 

ØKONOMI

Udgiften til renovering af gadebelysning på private fællesveje er omfattet af den automatiske låneadgang i henhold til bestemmelserne i Lånebekendtgørelsen.

 

Odense Kommunes budget for 2018 indeholder p.t. ikke forudsætninger om nye skattefinansierede lån i 2018, og da kommunens ordinære afdrag på skattefinansierede lån i 2018 udgør ca. 75 mio. kr., kan det konkrete lån på 13 mio. kr. i 2018 optages uden konsekvenser for målsætningen i den økonomiske strategi om faldende skattefinansieret gæld.

 

Det forventes, jf. tabellen nedenfor, at de reducerede udgifter vil kunne betale ydelserne på lånet.

 

De økonomiske konsekvenser, herunder provenu til kassen, er illustreret i nedenstående tabel:

 

Beløb i 1.000 kr.

Udvalg

2018

(2018-pl)

2019

(2019-pl)

2020

(2019-pl)

2021

(2019-pl)

2022

(2019-pl)

Anlægsbevilling

By- og Kulturudvalget

6.000

7.000

0

0

0

Driftsbesparelse

By- og Kulturudvalget

0

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

 

 

 

 

 

 

 

Optag af lån

Intet

-13.000

0

0

0

0

Rente på lån

Intet

0

175

175

175

175

Afdrag på lån

Intet

0

525

525

525

525

Vejområdet

By- og Kulturudvalget

0

300

300

300

300

 

 

 

 

 

 

 

Kassepåvirkning

Intet

-7.000

7.000

0

0

0

 

 

5. Lov- og Cirkulæreprogram 2018-2021
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-33-18
RESUMÉ

I forbindelse med aftalen for kommunernes økonomi i 2019 er der opnået enighed om årets lov- og cirkulæreprogram (LCP) mellem KL og regeringen.

 

Lov- og cirkulæreprogrammet kompenserer gennem Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) kommunerne for ny, ændret og bindende sektorlovgivning ved enten at øge eller reducere det statslige bloktilskud fra 2019 og frem alt efter, om lovændringerne medfører flere eller færre opgaver til kommunerne, ligesom lov- og cirkulæreprogrammet udmønter en midtvejsregulering for indeværende år.

 

Princippet for udmøntning af LCP-midler

Til Budget 2017 blev det besluttet, at der skulle være et nyt princip for udmøntningen af LCP-sager i Odense Kommune. Princippet indebærer, at Lov- og Cirkulæreprogramsagen først skal behandles som en drøftelsessag i Økonomiudvalget, der præciserer en oversigt over, hvordan de enkelte love og cirkulærer påvirker Odense økonomisk, samt hvilke udvalg der økonomisk bliver berørt af de enkelte love og cirkulærer.

 

Nærværende sag er en beslutningssag, hvor Økonomiudvalget skal komme med sin indstilling til byrådet. På byrådsmødet den 5/9 2018 vil den endelige udmøntning vedtages.

 

Princippet indebærer, at LCP-sager med DUT-kompensationer på over 2 mio. kr. i udgangspunktet udmøntes til udvalgene (både positive og negative), mens de øvrige LCP-sager reguleres over kassen. Undtaget herfor er reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser samt kommunal medfinansiering, som i udgangspunktet udmøntes uanset kompensationens størrelse grundet budgetmodellen på området.

 

Det vil dog altid bero på en politisk prioritering, hvilke sager der udmøntes.

  

LCP-sager, som i år anbefales udmøntet

Der er i alt 53 sager på årets Lov- og Cirkulæreprogram vedrørende ny og ændret sektorlovgivning. Heraf er der 3 sager på styringsområdet Service, som er over 2 mio. kr. i mindst ét af årene. Disse sager omhandler Databeskyttelsesforordningen, Frit valg til genoptræning og Ny forberedende grunduddannelse.

 

På styringsområdet Særlige driftsområder indstiller Borgmesterforvaltningen, at der udmøntes DUT-kompensation på områderne omhandlende kommunal medfinansiering på sundhedsområdet grundet budgetmodellen på området. Der er i alt 4 sager, der indstilles udmøntet, og de omhandler Kræftplan III, Driftsoverenskomst mellem regionsråd og selvejende hospicer, Tilskud til psykologbehandling for særligt udsatte persongrupper og Tilskud til fodterapi i praksissektoren.

 

Princip for udmøntning af andre reguleringer

I aktstykket til Økonomiaftalen fremgår sammen med LCP-sagerne en række andre reguleringer. Disse reguleringer omhandler midler, der tilføres eller fjernes fra kommunen over bloktilskuddet, men som ikke kan henføres til ny og ændret sektorlovgivning.

 

Odense Kommune har ikke tidligere haft et tydeligt princip for håndteringen af disse midler. Disse andre reguleringer adskiller sig dog fra LCP-midlerne på væsentlige punkter, hvor de i højere grad har lighed med puljemidler, som overgår til bloktilskud. Derfor anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der nu besluttes et særskilt princip for disse reguleringer.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at ”andre reguleringer” i udgangspunktet reguleres over kassen, da de ikke omhandler ny og ændret sektorlovgivning. Når midlerne ikke er bundet op på specifik sektorlovgivning, er det i høj grad en politisk beslutning, hvordan de anvendes. Anbefalingen lyder derfor på, at midlerne indgår i det økonomiske råderum til nye politiske prioriteringer i det kommende budget. Derved anvendes midlerne dér, hvor byrådet mener, at de vil gøre mest gavn for kommunen. Dette er samme tilgang, som anvendes for puljemidler, som overgår til bloktilskud.

 

Det nye princip skal ses som en generel tilgang til håndteringen af disse midler. Det vil dog altid bero på en politisk prioritering, hvilke sager der udmøntes.

 

I 2018 er der 23 ”andre reguleringer”, hvoraf én omhandler den kollektive skattesanktion. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at den kollektive skattesanktion udmøntes. De resterende 22 reguleringer anbefales reguleret over kassen på baggrund af det præciserede princip.

  

Udmøntning

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at den kollektive skattesanktion udmøntes ved at nedskrive puljen vedrørende kollektiv skattesanktion til 1,8 mio. kr. i 2018.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at DUT-kompensation vedrørende kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og kollektiv skattesanktion fra 2019 og frem bliver udmøntet i forbindelse med Budgetforslag 2019-2022 i budgetmodellen for medfinansiering på sundhedsområdet og justering af indtægtssiden som følge af nye skøn. Reguleringer for 2018 vedrørende medfinansiering på sundhedsområdet og kollektiv skattesanktion udmøntes i denne sag.

 

Udmøntningen af sagerne i Lov- og Cirkulæreprogrammet sker for budgetår 2018 samt kommende budgetår 2019 til 2021 og frem. Dermed indgår prioriteringen af årets DUT-midler i grundlaget for Budget 2019-2022.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene. Det skyldes, at lovgivningen, der bliver beskrevet i denne sag, allerede er besluttet af Folketinget, og udvalgene er forpligtet til at håndtere ny lovgivning. 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der besluttes et princip for udmøntning af ”andre reguleringer” i forbindelse med Økonomiaftalen, hvor disse midler i udgangspunkt reguleres over kassen. Undtaget herfor er reguleringer på over 2 mio. kr. årligt, hvor kommunen forpligtes til handlinger med økonomiske konsekvenser for kommunen. 

 

  1. Indtægtssiden i 2018 opskrives med 15.495.925 kr. i 2018.

 

  1. Midler fra årets Lov- og Cirkulæreprogram 2018-2021 for styringsområderne Service og Særlige Driftsområder reguleres over kassen med undtagelse af regulering over 2.000.000 kr., jf. indstillingens pkt. 4, og reguleringer for 2018 vedrørende medfinansiering på sundhedsområdet og kollektiv skattesanktion. jf. indstillingens pkt. 5 og 6.

 

  1. Tillægsbevilling på styringsområdet Service vedrørende lov- og cirkulæreprogram på:

 

  1. Tillægsbevilling til Økonomiudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder på 74.424 kr. vedrørende medfinansiering på sundhedsområdet.

 

  1. Negativ tillægsbevilling på styringsområdet Finansposter på tilskud og udligning på 2.856.115 kr. i 2018 vedrørende den kollektive skattesanktion.

 

 

Rådmand Søren Windell fremsætter følgende ændringsforslag til indstillingens punkt 1:

 

"Der tilføjes til indstillingens pkt. 1., at øvrige reguleringer følger principperne for Lov- og cirkulæreprogrammet, således at der for årene 2018-2021 for styringsområderne Service og Særlige Driftsområder reguleres over kassen med undtagelse af reguleringer over 2.000.000 kr., som det også har været praktiseret i 2016 og 2017."

 

Rådmand Søren Windell stemmer for ændringsforslaget.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Dybro stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Gruppe V og Ø stiller følgende ændringsforslag:

 

Venstre og Enhedslisten appellerer til det samlede byråd om, at der findes en fælles løsning i forhold til de øremærkede penge over 2 mio. kr., der er sendt fra regeringen, som byrådet selv kan disponere over. Det indstilles derfor, at byrådet mødes i et kompromis, så de 2,1 mio. kr. til aflastning af pårørende tilgår Ældre- og Handicapforvaltningen også set i lyset af, at et enigt byråd har igangsat et arbejde med en pårørendepolitik.

 

Gruppe C, O, V og Ø stemmer for ændringsforslaget.

 

Gruppe A, B, F og Å stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er derfor forkastet.

 

Byrådet godkender Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med aftalen for kommunernes økonomi i 2019 er der opnået enighed om årets lov- og cirkulæreprogram (LCP) mellem KL og regeringen.

 

Lov- og cirkulæreprogrammet kompenserer gennem Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) kommunerne for ny, ændret og bindende sektorlovgivning ved enten at øge eller reducere det statslige bloktilskud fra 2019 og frem alt efter, om lovændringerne medfører flere eller færre opgaver til kommunerne, ligesom lov- og cirkulæreprogrammet udmønter en midtvejsregulering for indeværende år.

 

Princippet for udmøntning af LCP-midler

Til Budget 2017 blev det besluttet, at der skulle være et nyt princip for udmøntningen af LCP-sager i Odense Kommune. Princippet indebærer, at Lov- og Cirkulæreprogramsagen først skal behandles som en drøftelsessag i Økonomiudvalget. I drøftelsessagen præsenteres en oversigt over, hvordan de enkelte love, cirkulærer og andre reguleringer påvirker Odense økonomisk, samt hvilke udvalg der økonomisk bliver berørt af de enkelte love, cirkulærer og andre reguleringer.

 

Nærværende sag er en beslutningssag, hvor Økonomiudvalget skal komme med sin indstilling til byrådet. På byrådsmødet den 5/9 2018 vil den endelige udmøntning blive vedtaget.

 

Princippet indebærer, at LCP-sager med DUT-kompensation over 2 mio. kr. i udgangspunktet udmøntes til udvalgene (både positive og negative), mens de øvrige DUT-kompensationer reguleres over kassen. Undtaget herfor er reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser samt kommunal medfinansiering, som i udgangspunktet udmøntes uanset kompensationens størrelse grundet budgetmodellen på området.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at når DUT-kompensationen på LCP-sager er på over 2 mio. kr. i bare ét af årene, vil udvalget få udmøntet den fulde DUT-kompensation i alle år. På denne måde sikres det, at udvalgene kompenseres for de største reguleringer, hvorimod de mindre reguleringer skal håndteres inden for udvalgenes egne rammer. Dette indebærer også, at DUT-kompensation under 2 mio. kr. (både positive og negative) i udgangspunktet reguleres over kassen. Udvalgene er dog stadig forpligtet til at prioritere ny og ændret lovgivning inden for udvalgets ramme, både når udvalget har fået DUT-kompensation, og når DUT-kompensationen er udmøntet til kassen.

 

Det vil dog altid bero på en politisk prioritering, hvilke sager der udmøntes.

 

LCP-sager som i år anbefales udmøntet

Der er i alt 53 sager på årets Lov- og Cirkulæreprogram vedrørende ny og ændret sektorlovgivning. Heraf er der 3 sager på styringsområdet Service, som er over 2 mio. kr. i mindst ét af årene. De resterende sager i lov- og cirkulæreprogramændringer på styringsområdet Service anbefales udmøntet til kassen. De sager, der anbefales udmøntet, omhandler:

 

  • Databeskyttelsesforordningen, hvor kommunerne kompenseres for meromkostninger på følgende områder: krav om intern fortegnelse, udvidelse af registreredes rettigheder, krav om skærpet kontrol med databehandlere, databeskyttelse, anmeldelse af og underretning om brud på persondatasikkerheden og databeskyttelsesrådgiver.

 

  • Lov nr. 557 vedrørende frit valg til genoptræning, hvor kommunerne tildeles midler til midlertidig pukkelafvikling af ventelister på genoptræning samt til varig kapacitetsudbygning.

 

  • Etablering af ny forberedende grunduddannelse for unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uddannelsen skal erstatte en række af de nuværende forberedende tilbud: Produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU), almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU).

 

På styringsområdet Særlige driftsområder indstiller Borgmesterforvaltningen, at der udmøntes DUT-kompensation på områderne omhandlende kommunal medfinansiering på sundhedsområdet grundet budgetmodellen på området. De øvrige sager på styringsområdet Særlige driftsområder anbefales udmøntet til kassen. Der er i alt 4 sager, der indstilles udmøntet, og de omhandler:

 

  • Kræftplan III, hvor kommunerne kompenseres vedrørende den landsdækkende screening for tyktarms- og endetarmskræft. 

 

  • Driftsoverenskomst mellem regionsråd og selvejende hospicer, som også omhandler Kræftplan III. Der blev i planen afsat midler til 42 nye hospicepladser, som nu er endeligt etableret. Midlerne lægges derfor i bloktilskuddet med den endelige profil.

 

  • Tilskud til psykologbehandling for særligt udsatte persongrupper, hvor kommunerne kompenseres for den kommunale medfinansiering til behandlingen. 

 

  • Tilskud til fodterapi i praksissektoren, hvor kommunerne kompenseres for kommunal medfinansiering til fodterapi til psoriasispatienter. 

 

Reguleringer vedrørende området for forsørgelses- og sikringsydelser udmøntes for 2018 i sagen ”Området for forsørgelses- og sikringsydelser - budgetregulering 2017 og 2018” og fra 2019 og frem i forbindelse med Budgetforslaget 2019-2022 i budgetmodellen for området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

Princip for udmøntning af andre reguleringer

I aktstykket til Økonomiaftalen fremgår sammen med LCP-sagerne en række andre reguleringer. Disse reguleringer omhandler midler, der tilføres eller fjernes fra kommunen over bloktilskuddet, men som ikke kan henføres til ny og ændret sektorlovgivning. Der er således ikke tale om bundne midler. Det er for eksempel midler givet til kommunerne i forbindelse med finansloven, særtilskud, puljer og lignende.

 

Disse andre reguleringer har tidligere kun udgjort en meget lille del af aktstykket, men der er de seneste år sket en udvikling, hvor disse reguleringer fylder mere. Odense Kommune har ikke tidligere haft et tydeligt princip for håndteringen af disse midler, men har udmøntet henholdsvis fire og fem af disse reguleringer i 2017 og 2016 sammen med de øvrige LCP-midler. Der blev ikke udmøntet nogle af de øvrige reguleringer i 2015. I samme periode (2015-2017) blev 22 af de øvrige reguleringer ikke udmøntet.

Disse andre reguleringer adskiller sig fra dog fra LCP-midlerne ved, at de som udgangspunkt netop ikke medfører tvungne udgifter. Herved har de i højere grad lighed med puljemidler, som overgår til bloktilskud. Derfor anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der nu besluttes et særskilt princip for disse reguleringer.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler at ”andre reguleringer” i udgangspunktet reguleres over kassen, da de ikke omhandler ny og ændret sektorlovgivning. Når midlerne ikke er bundet op på specifik sektorlovgivning, er det i høj grad en politisk beslutning, hvordan de anvendes. Anbefalingen lyder derfor på, at midlerne indgår i det økonomiske råderum til nye politiske prioriteringer i det kommende budget. Derved anvendes midlerne dér, hvor byrådet mener, at de vil gøre mest gavn for kommunen. Undtaget herfor er reguleringer på over 2 mio. kr. i indeværende år eller ét af overslagsårene, hvor kommunen forpligtes til handlinger med økonomiske konsekvenser for kommunen.

 

Det nye princip skal ses som en generel tilgang til håndteringen af disse midler. Det vil dog altid bero på en politisk prioritering, hvilke sager der udmøntes.

 

Med anbefalingen følges samme praksis for ”andre reguleringer” uden tvungne udgifter, som anvendes for puljemidler, der overgår til bloktilskud. Som eksempel kan nævnes, at der i forbindelse med finansloven for 2015 blev afsat puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og ekstra hjemmehjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Disse puljer overgik i forbindelse med Budget 2017 til bloktilskud og indgik dermed i det økonomiske råderum til nye politiske prioriteringer i Budget 2017.

 

I år er der 23 ”andre reguleringer”, hvoraf én omhandler den kollektive skattesanktion. Den kollektive skattesanktion er en tvungen udgift, og kommunerne er forpligtet til at overføre midlerne til staten. Odense Kommune afsatte i Budget 2018 en særskilt pulje til brug ved en eventuel kollektiv skattesanktion. På den baggrund anbefaler Borgmesterforvaltningen, at den kollektive skattesanktion udmøntes og finansieres af puljen. De resterende 22 reguleringer anbefales reguleret over kassen på baggrund af det præciserede princip.

 

Udmøntning

Som en del af ”andre reguleringer” indgår en kollektiv skattesanktion. Det skyldes, at kommunerne under ét hævede skatten med 81,3 mio. kr. i 2018, derfor sanktionerer regeringen kommunerne med 81,3 mio. kr. på landsplan svarende til 2,8 mio. kr. i Odense. I budget 2018 er der afsat en pulje til finansiering af en eventuel kollektiv skattesanktion. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at den kollektive skattesanktion udmøntes ved at nedskrive puljen til 1,8 mio. kr. i 2018.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at DUT-kompensation vedrørende kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og kollektiv skattesanktion fra 2019 og frem bliver udmøntet i forbindelse med Budgetforslag 2019-2022 i budgetmodellen for medfinansiering på sundhedsområdet og justering af indtægtssiden som følge af nye skøn. Reguleringer for 2018 vedrørende medfinansiering på sundhedsområdet og kollektiv skattesanktion udmøntes i denne sag.

 

Udmøntningen af sagerne i Lov- og Cirkulæreprogrammet sker for budgetår 2018 samt kommende budgetår 2019 til 2021 og frem. Dermed indgår prioriteringen af årets DUT-midler i grundlaget for Budget 2019-2022.

 

ØKONOMI

Udmøntningen af årets lov- og cirkulæreprogram for 2018-2021 forbedrer kassen med 13,1 mio. kr. i 2018. Indtægtssiden skal som konsekvens af årets lov- og cirkulæreprogram opskrives med 15,5 mio. kr. i 2018. Indtægtssiden fra 2019 og frem bliver reguleret i forbindelse med Budgetforslaget 2019-2022.

 

For hele perioden 2018-2021 vil der grundet Odense Kommunes princip for udmøntning af DUT-kompensation ske en kasseforbedring på samlet 41,7 mio. kr., som indgår i den samlede prioritering i Budget 2019.

 

De sager, der anbefales udmøntet, påvirker udvalgenes rammer med:

 

 

  

Regulering fra dette års lov- og cirkulæreprogram og andre reguleringer vedrørende kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og kollektiv skattesanktion i 2019 og frem udmøntes i forbindelse med Budgetforslaget 2019-2022. Reguleringer vedrørende 2018 udmøntes i denne sag.

 

 

6. Sundt Børneliv Sammen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 29.00.00-A00-40-16
RESUMÉ

På mødet den 19/6 2018 drøftede Børn- og Ungeudvalget slutevalueringen af ”Sundt Børneliv Sammen” samt anbefaling til videreudvikling af dette.

 

Byrådet besluttede i forbindelse med budgetaftalen 2015, at der skulle afsættes midler til sundhedsfremme for udsatte børn og unge fra 2015 og frem. Dette blev den 9/12 2014 konkretiseret af Børn- og Ungeudvalget, der besluttede, at midlerne skulle anvendes til en styrket indsats for 2-6-årige børn med henblik på tidlig opsporing og tidlig indsats. Indsatsen kom til at hedde "Sundt Børneliv Sammen", som i 2015 var og fortsat er det element, der skaber et sammenhængende sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud for alle børn og familier fra graviditet til skolealderen.

 

”Sundt Børneliv Sammen” blev igangsat med en planlagt slutevaluering inden udgangen af 2018. Med slutevalueringen stopper vi op og ser på, hvad der er opnået med "Sundt Børneliv Sammen" indtil nu, og hvad der er anbefalingen fremover.

 

”Sundt Børneliv Sammen” er integreret i driften i de arenaer, hvor børnene har deres hverdag, og er således ikke et særskilt og løsrevet projekt. Det vil sige, at opsporing og tidlige indsatser sker gennem et udvidet og styrket samarbejde mellem personale i dagtilbud, de faglige medarbejdere i Sundhed og Forebyggelse og forældre.

 

Resultatet af slutevalueringen viser helt overordnet, at "Sundt Børneliv Sammen" bidrager væsentligt til:

  • Tættere og styrket samarbejdet mellem Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse til gavn for den tidlige opsporing af 2-6-årige børn, som har behov for indsats i forhold til deres fysiske og/eller mentale trivsel.
  • Styrkelse og fokusering af de pædagogiske kompetencer i Dagtilbud, hvilke skaber grundlag for tidlig indsats til gavn for børnene.

 

På baggrund af de politiske signaler fra Børn og Ungeudvalgets drøftelse af slutevalueringens resultater den 19/6 2018 anbefaler Børn- og Ungeforvaltningen, at "Sundt Børneliv Sammen" videreudvikles under samme formål. Det vil sige fortsat fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats.

 

Herunder anbefales, at:

  • Systematikken omkring tidlig opsporing opgraderes og videreudvikles til en version 2.0.
  • Der skal fortsat være en tæt kobling mellem Sundhedspleje og Dagtilbud i en justeret ramme.
  • Der gennemføres fortsat praksisnær kompetenceudvikling på tværs af Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse.
  • Der prioriteres fortsat indsatser på individniveau på de områder, hvor vi ved, at individuelle indsatser har en større effekt end gruppebaserede indsatser.
  • Målgruppen udvides til at være alle børn, fra de starter i Dagtilbud eller afsluttes i Sundhedsplejen og frem til skolestart.
  • Indsatserne i Sundt Børneliv Sammen lægges så tidligt som muligt i forhold til barnets biologiske alder.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Sundt Børneliv Sammen understøtter Odensemålet "Flere borgere er sunde og trives". Fokus i Sundt Børneliv Sammen er på den tidlige indsats og forebyggelse. Dette gælder for både sundheds- og trivselsområdet for alle børn i 2-6 års alderen. Ved at understøtte forebyggelse og en tidlig opsporing af problematikker i barnets tidlige alder (og tidlig i problematik) støttes barnet og dets familie til en sundere trivsel og udvikling. Der er evidens for, at tidlige investeringer i børns sundhed og trivsel ikke kun er til gavn for det enkelte barn, men også giver en samfundsøkonomisk gevinst, og jo tidligere der bliver sat ind, jo større gevinst.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service fra Økonomiudvalget til Børn- og Ungeudvalget i forbindelse med "Sundt børneliv sammen" på 7.233.378 kr. i 2019 og frem.

 

  1. "Sundt Børneliv Sammen" videreudvikles under samme formål med fortsat fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats. Det betyder:

 

  • Systematikken omkring tidlig opsporing opgraderes og videreudvikles til en version 2.0.
  • Der skal fortsat være en tæt kobling mellem Sundhedspleje og Dagtilbud i en justeret ramme.
  • Der gennemføres fortsat praksisnær kompetenceudvikling på tværs af Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse.
  • Der prioriteres fortsat indsatser på individniveau på de områder, hvor vi ved, at individuelle indsatser har en større effekt end gruppebaserede indsatser.
  • Målgruppen udvides til at være alle børn, fra de starter i Dagtilbud eller afsluttes i Sundhedsplejen og frem til skolestart.
  • Indsatserne i Sundt Børneliv Sammen lægges så tidligt som muligt i forhold til barnets biologiske alder.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Abdirashid Abdi og Ulla G. Chambless deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og Borgmesterforvaltningens indstillinger.

 

Rådmand Jane Jegind deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

På mødet den 19/6 2018 drøftede Børn- og Ungeudvalget slutevalueringen af ”Sundt Børneliv Sammen” samt anbefaling til videreudvikling af dette.

 

Byrådet afsatte i forbindelse med budgetaftalen for 2015 6,8 mio. kr. fra 2015 og frem til sundhedsfremme for udsatte børn og unge, hvor sigtet var at forbedre sundhedstilstanden gennem forebyggelse.

 

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 9/12 2014, at midlerne skulle anvendes til en styrket indsats for de 2-6-årige med henblik på at sikre en tidligere opsporing og tidligere indsats. Der var et ønske om, at tilbuddet skulle integreres i driften i de arenaer, hvor børnene har deres hverdag, hvilket ville sige i dagtilbud og i familierne. Således blev "Sundt Børneliv Sammen" det element, der skulle skabe sammenhængende sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud for alle børn og familier fra graviditet til skolealderen og ikke sat iværk som et særskilt og løsrevet projekt. Opsporing og indsats skulle således ske gennem et styrket samarbejde mellem de faglige medarbejdere i Sundhed og Forebyggelse, pædagogisk personale i Dagtilbud og forældre.

 

På baggrund af en længere proces med drøftelser i Børn- og Ungeudvalget samt en gennemgang af eksisterende viden på området, foreslog Børn- og Ungeforvaltningen et samlet program med en tværfaglig sammenhængskraft for en styrket indsats forankret i driften, kaldet "Sundt Børneliv Sammen".

 

”Sundt Børneliv Sammen” blev godkendt i Økonomiudvalget den 18/3 2015 og startede op i juni 2015.

 

Indholdet og udviklingen i Sundt Børneliv Sammen

”Sundt Børneliv Sammen” lagde to nye delelementer til det eksisterende samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesprogram i Børn- og Ungeforvaltningen. De to nye elementer var målrettet de 2-6-årige og bestod dels af en opsporingsdel og dels en tilbudsdel.

 

Opsporingsdelen skulle understøtte en regelmæssig gennemgang af alle børn i alderen 2-6 år i Dagtilbud og således sikre opsporing af børn og familier med behov for særlig støtte til en given problemstilling. Tilbudsdelen skulle sikre støtte til det enkelte barn/familie med tilbud om deltagelse i individ- eller gruppebaseret forløb med det formål at afhjælpe barnets/familiens udfordringer. Under tilbudsdelen blev der beskrevet tilbud inden for følgende fem overordnede indsatsområder:

 

  • Barnets sproglige udvikling
  • Mental sundhed/udvikling, barnets robusthed
  • Barnets motoriske udvikling
  • Familieproblematikker/mistrivsel i familien
  • Livsstilsrelaterede sundhedsproblematikker

 

Med en opsporings- og tilbudsdel skulle ”Sundt Børneliv Sammen” således systematisk sikre en tidlig indsats for de 2-6-årige børn ved, at fagpersoner fra Sundhed og Forebyggelse skulle indgå i et tættere samarbejde med medarbejdere i Dagtilbud. Et styrket samarbejde med større og anderledes tilgængelighed til hinanden skulle sikre muligheden for, at relevante fagpersoner var til rådighed, når der blev identificeret et behov hos et barn/familie eller en børnegruppe i dagtilbud.

 

Opsporingsdelen skulle foregå ved, at fagpersoner i Dagtilbud og en sundhedsplejerske i et tæt samarbejde har regelmæssig opmærksomhed på alle 2-6-årige børn. Sundhedsplejersken skulle besøge dagtilbuddet en gang i kvartalet, hvor hun i dialog med personalet i dagtilbuddet skulle gennemgå alle børn på en ensartet måde på baggrund af evidensbaserede metoder og dialogredskaber. Hensigten var at sikre opmærksomhed på alle børn mindst en gang om året. Sundhedsplejersken fik den særlige rolle via "Sundt Børneliv Sammen" også at være den gennemgående fagperson med fokus på barnets trivsel og sundhed hele vejen fra graviditet til endt skolegang, hvor der før "Sundt Børneliv Sammen" var et slip i tilbuddene og dialogen med sundhedsplejen fra 2-6 års alderen.

 

Undervejs har "Sundt Børneliv Sammen" ændret sig, så det i dag består af to hovedelementer:

 

Opsporingsdel: Samarbejde mellem Sundhedsplejen og Dagtilbud

Med henblik på tidlig opsporing afholder sundhedsplejersken og daglig pædagogisk leder/dagplejepædagog et dialogmøde mindst en gang om året. Her kan de børn/børnegrupper drøftes, som fagpersonalet vurderer er i risiko for at komme i fysisk og/eller psykisk mistrivsel (forældre kan involveres i drøftelserne), og/eller der kan drøftes sundhedsfaglige problemstillinger såsom søvn og hygiejne. Yderligere samarbejde kan aftales efter behov og kan bestå af eksempelvis oplæg fra sundhedsplejersken.

 

Tilbudsdel: Indsatser

Med henblik på tidlig indsats har fagpersoner i Sundhed og Forebyggelse udarbejdet fire indsatser, som sammen med opsporingsdelen udgør delelementer i "Sundt Børneliv Sammen". To af disse har til formål at udvikle den pædagogiske praksis: Robusthed gennem Relationskompetence samt Sprog og Sansemotorik. En indsats har til formål at udvikle viden blandt fagpersonale og forældre: Sunde mad- og måltidsvaner. Den fjerde indsats har til formål at styrke samarbejde og kommunikation mellem forældre samt give viden om børns reaktion i forbindelse med en skilsmisse: Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF). Ud over disse indsatser giver ressourcerne fra "Sundt Børneliv Sammen" mulighed for at øge volumen af de eksisterende individuelle indsatser, som Sundhed og Forebyggelse samarbejder med Dagtilbud omkring.

  

Midtvejsevaluering - justering på baggrund af anbefalinger

På mødet i Børn- og Ungeudvalget den 24/1 2017 blev udvalget præsenteret for resultatet af en midtvejsevaluering af ”Sundt Børneliv Sammen”. Resultatet af midtvejsevalueringen pegede på fire anbefalinger til justeringer for ”Sundt Børneliv Sammen”, som dels kunne styrke praksis og samarbejde omkring opsporing for medarbejdere i Dagtilbud og Sundhedsplejen og dels kunne få flere børn/familier til at modtage en mere målrettet støtte/vejledning og indsats i forbindelse med skilsmisse. Justeringerne lå inden for rammen af den oprindelige sag og er blevet implementeret i perioden fra primo 2017 frem til medio 2018.

 

Slutevaluering og afrapportering til Økonomiudvalget

”Sundt Børneliv Sammen” blev igangsat med en planlagt slutevaluering inden udgangen af 2018 med henblik på en afrapportering til Økonomiudvalget på resultatet af de første års indsats såvel som grundlag for Børn- og Ungeforvaltningens prioriteringer i forhold til de kommende års udformning af "Sundt Børneliv Sammen".

 

Slutevalueringen:

  • Beskriver implementeringen af "Sundt Børneliv Sammen", herunder organisatoriske forandringer og benspænd samt de beslutninger, der er truffet undervejs.
  • Undersøger effekter af "Sundt Børneliv Sammen" i relation til, hvorvidt fagpersonale oplever, at de og børnene profiterer af "Sundt Børneliv Sammen". Der er et særligt fokus på udvikling af de samlede pædagogiske kompetencer i børnehuse og dagpleje.
  • Undersøger, hvorvidt "Sundt Børneliv Sammen" skaber synergieffekter og herigennem påvirker Børn- og Ungeforvaltningens samlede sundheds- og forebyggelsestilbud for de 2-6-årige, herunder samarbejdet mellem Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse.

 

Resultatet af slutevalueringen viser helt overordnet, at "Sundt Børneliv Sammen" bidrager væsentligt til:

  • Tættere og styrket samarbejdet mellem Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse til gavn for den tidlige opsporing af 2-6-årige børn, som har behov for indsats i forhold til deres fysiske og/eller mentale trivsel.
  • Styrkelse og fokusering af de pædagogiske kompetencer i Dagtilbud, hvilket skaber grundlag for tidlig indsats til gavn for børnene.

 

Derudover bidrager "Sundt Børneliv Sammen" til en række synergieffekter, som igen bidrager til tidlig opsporing og tidlig indsats. Dette ses eksempelvis ved styrket tillid, øget kvalitet, øget fælles sprog og styrket monofaglighed og tværfaglighed i samarbejdet mellem Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse såvel som internt i begge afdelinger. Alt sammen elementer, som bidrager til øget relationel koordinering mellem Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse.

 

Når der dykkes ned i delelementer af "Sundt Børneliv Sammen" viser slutevalueringen, at dialogmøder ikke udgør en overbevisende ramme for systematik i den tidlige opsporing, men møderne har til gengæld bidraget til synergieffekter, eksempelvis i form af øget samarbejde mellem Dagtilbud og Sundhedsplejen.

 

Formålet med dialogmøderne står ikke lige tydeligt frem i alle samarbejder. Dog har Dagtilbud i dag fået blik for opsporing af børn i risiko for mistrivsel, idet:

  • Øvrige indsatser styrker det pædagogiske personales blik for mistrivsel.
  • Tættere og styrket samarbejde med Sundhed og Forebyggelse betyder, at Dagtilbud agerer rettidigt på bekymringer.

 

For uddybning af resultaterne henvises til bilag 1 med den samlede slutevaluering.

 

På baggrund af de politiske signaler fra Børn- og Ungeudvalgets drøftelse af resultaterne i slutevalueringen den 19/6 2018 anbefaler Børn- og Ungeforvaltningen, at "Sundt Børneliv Sammen" videreudvikles under samme formål. Det vil sige fortsat fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats.

 

Herunder anbefales, at:

  • Systematikken omkring tidlig opsporing opgraderes og videreudvikles til en version 2.0. Den nye tidlig opsporingssystematik tager udgangspunkt i Børn- og Ungeudvalgets strategi for tidlig indsats med et stærkt fokus på forpligtelse og klar ansvarsfordeling.
  • Der skal fortsat være en tæt kobling mellem Sundhedspleje og Dagtilbud i en justeret ramme, nu med fokus på de overgange, der er i barnets liv mellem forskellige miljøer og forældresamarbejde.
  • Der gennemføres fortsat praksisnær kompetenceudvikling på tværs af Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse. Temaerne for kompetenceudviklingen tilpasses efter, hvad der vurderes at skabe den største effekt i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats.
  • Der prioriteres fortsat indsatser på individniveau på de områder, hvor vi ved, at individuelle indsatser har en større effekt end gruppebaserede indsatser, f.eks. i forhold til livsstil.
  • Målgruppen udvides til at være alle børn, fra de starter i Dagtilbud eller afsluttes i Sundhedsplejen og frem til skolestart.
  • Indsatserne i Sundt Børneliv Sammen lægges så tidligt som muligt i forhold til barnets biologiske alder.

 

ØKONOMI

Denne sag har følgende økonomiske konsekvenser:

 

 

Sagen påvirker ikke Odense Kommunes samlede kassebeholdning.

 

 

7. Opfølgning på udmøntning af velfærdsprocenten
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-43-18
RESUMÉ

Partierne bag Budget 2017 ønskede at hæve skatten med et procentpoint fra 24,5% til 25,5% - den såkaldte velfærdsprocent.

 

I 2017 fik Odense Kommune af Økonomi- og Indenrigsministeriet lov til at sætte udskrivningsprocenten op med et halvt procentpoint til 25%. Merindtægten blev fordelt ligeligt mellem fire kernevelfærdsområder: De yngste børn, skolebørn, udsatte børn samt ældre og mennesker med handicap.

 

Til Budget 2018 fik Odense lov at hæve udskrivningsprocenten med yderligere 0,3 procentpoint til 25,3%. Merindtægten blev igen målrettet børn, unge og ældre med fem konkrete tiltag.

 

Ved vedtagelsen af Budget 2018 blev det besluttet, at der til byrådet skal udarbejdes en årlig opfølgning på udmøntningen af velfærdsprocenten. Opfølgningen skal være med til at sikre, at den politiske retning holdes ved at dokumentere implementeringen af tiltagene.

 

Opfølgningen omfatter i år skattestigningen i Budget 2017 samt skattestigningen i Budget 2018. Opfølgningen har fokus på de specifikke områder, som merindtægten fra velfærdsprocenten blev målrettet i de to budgetter.

 

Ældre- og Handicapudvalget og Børn- og Ungeudvalget har hver fulgt op på de indsatser, som vedrører de respektive udvalg. Opfølgningerne har været behandlet i de stående udvalg den 21/8 2018. Ældre- og Handicapudvalget og Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

I denne samlesag præsenteres begge opfølgninger. Opfølgningerne viser, at der i alt er ansat, fastholdt eller øget timetallet for, hvad der svarer til ca. 493 medarbejdere i de to forvaltninger.

 

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapforvaltningen har siden 2017 ansat, fastholdt eller opjusteret timetallet svarende til ca. 143 medarbejdere med varierende timetal fordelt på mange forskellige faggrupper, herunder især pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

 

Der er stadig lidt uforbrugte midler fra velfærdsprocenten for 2018, som anvendes til finansiering af eksterne vikarer. Det skyldes primært udfordringer med rekruttering af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvilket også er en tendens, der ses på landsplan. Forvaltningen har fuldt fokus på at løse denne udfordring.

 

Oversigt over den samlede udmøntning på ældre- og handicapområdet kan ses i tabel 1 og 2 i det vedlagte bilag.

 

Børn- og Ungeudvalget

Børn- og Ungeforvaltningen forventer ud fra opgørelser fra fagafdelingerne en opnormering svarende til 289 fuldtidsstillinger, herunder især lærere, pædagogisk personale, socialrådgivere, dagplejepædagoger, familieplejekonsulenter og familiebehandlere m.m. Herudover forventes 61 fuldtidsstillinger at kunne fastholdes, som ellers var blevet opsagt grundet faldende børnetal og andre besparelser.

 

Samlet set er skatteprovenuet i de forskellige fagafdelinger anvendt til at sætte nuværende medarbejdere op i tid, til ansættelse af nye medarbejdere og til afværgelse af afskedigelser. Oversigt over den forventede helårsvirkning (2018) ses i tabel 6 i det vedlagte bilag.

 

Effekt

Udmøntningen af velfærdsprocenten har medført, at der er blevet ansat, fastholdt eller opjusteret til ca. 143 medarbejdere med varierende timetal i Ældre- og Handicapforvaltningen, samt hvad der svarer til 289 nye fuldtidsstillinger (inkl. medarbejdere, der er gået op i tid) og fastholdelse af 61 fuldtidsstillinger i Børn- og Ungeforvaltningen. Disse nye medarbejdere bidrager til opfyldelse af Odensemålene Flere funktionsdygtige ældre og handicappede, Flere borgere er sunde og trives, Børn lærer mere og er mere kompetente og på sigt målet Flere kommer i job og uddannelse.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender opfølgningen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Med velfærdsprocenten ønskede forligspartierne at styrke kernevelfærden. De ekstra skatteindtægter fra Budget 2017 skulle bruges på at afbøde tidligere besluttede besparelser og effektiviseringer samt at tilføre flere hænder på velfærdsområderne. Med Budget 2018 blev velfærdsprocenten igen målrettet kernevelfærden for børn, unge og ældre. En oversigt over de besluttede tiltag og de tilknyttede midler kan ses i tabellen herunder:

 

 

Tiltag i 1000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

1

Ældre og mennesker med handicap (2017)

31.869

39.032

39.880

41.152

41.152

2

De yngste børn (2017)

31.869

39.032

39.880

41.152

41.152

3

Skolebørn (2017)

31.869

39.032

39.880

41.152

41.152

4

Udsatte børn (2017)

31.869

39.032

39.880

41.152

41.152

5

Udkørende grupper – hjemmepleje (2018)

-

21.080

21.080

21.080

21.080

6

Flere ældre i årene fremover (2018)

-

0

1.200

2.284

3.625

7

En styrket dagpleje (2018)

-

3.000

3.000

3.000

3.000

8

Styrkede daginstitutioner (2018)

-

18.080

18.080

18.080

18.080

9

En folkeskole for alle (2018)

-

42.161

42.161

42.161

42.161

 

De ni forskellige tiltag vil i det følgende blive gennemgået. Nogle af tiltagene er delt op i en række del-tiltag, som bliver fulgt op på enkeltvis. Opfølgningerne beskriver, hvordan midlerne er udmøntet, og hvilken betydning det har haft for antallet af medarbejdere.

 

1.    Ældre og mennesker med handicap (2017)

I Budget 2017 blev der sat fokus på tryghed og livskvalitet for de mest udsatte ældre og mennesker med handicap. Der blev ønsket en forstærket indsats rettet imod forebyggelse og sundhedsfremme, der vil mindske uligheden i sundhed for de ældre. Som led i dette skulle civilsamfundet og dets frivillige have en større rolle, og samtidig skulle der ske en løbende opgradering af arbejdet med at hjælpe byens borgere med at fastholde et selvstændigt liv så længe som muligt. Forligspartierne ønskede, at der i høj grad blev arbejdet med rehabilitering. inden for handicapområdet.

 

Af det ekstra skatteprovenu i 2017 blev der afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020. Midlerne udmøntedes af Ældre- og Handicapudvalget, som fik til opgave at udarbejde en handleplan for at realisere ambitionen.

 

Udvalget besluttede den 8/11 2016, at velfærdsprocenten skulle gå til:

 

a)  Bedre bemanding på plejecentre om aftenen.

b)  Investeringer i handicapområdet.

c)  Videreførelse af indsatser fra ældremilliarden.

d)  Aktiviteter i botilbud på handicap- og psykiatriområdet.

e)  Forebyggelse og sundhedsfremme.

 

Nedenfor er der en beskrivelse af status på tiltagene.

 

1a.    Bedre bemanding på plejecentre om aftenen 

Plejecentrene fik sammen med lokaludvalgene ansvaret for at udmønte de 10,2 mio. kr. Midlerne blev herefter udmøntet dér, hvor de vurderede, at de ville gøre bedst gavn om aftenen. Det betød, at midlerne blev anvendt til at ansætte forskellige typer af faggrupper og på forskellige timetal.

 

På nogle plejecentre ansatte man f.eks. fleksjobbere til at løse praktiske opgaver. Det frigjorde det faste personales tid til mere borgernære opgaver. Andre steder ansatte man pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

 

Der er samlet blevet ansat 31 medarbejdere. Oversigt findes i tabel 3 i det vedlagte bilag.

 

1b.    Handicapområdet 

I forbindelse med udmøntningen af de 10 mio. kr. til handicapområdet blev Projekt Sammen på vej iværksat. Med projektet fik borgerne i målgruppen mulighed for at komme med idéer til, hvordan pengene skulle udmøntes. Borgernes idéer og prioriteringer var omdrejningspunktet, da udvalget den 21/2 2017 godkendte udmøntningen af de 10 mio. kr.

  

Konkret er der ansat/fastholdt 18 medarbejdere. Ud over disse stillinger er der steder, hvor midlerne er anvendt til, at deltidsansatte har fået et øget timetal. Der blev også afsat midler til ledsageordningen, hvor der forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr. grundet lav efterspørgsel. Midlerne anvendes herefter til ekstra driftsomkostninger (husleje) af Odenseværkstederne, som samles på Rytterkasernen i nyrenoverede omgivelser.

 

Oversigt over antal nyansatte findes i tabel 4 i det vedlagte bilag.

 

1c.    Videreførelse af indsatser fra Ældremilliarden 

Som led i Finansloven for 2014 blev der øremærket 1 mia. kr. årligt til et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Ældre- og Handicapforvaltningens andel var ca. 32 mio. kr. I 2016 overgik midlerne til bloktilskuddet, hvorefter udvalget selv har skullet finansiere indsatserne.

 

I tabellen er præsenteret de indsatser, som udvalget har godkendt skal videreføres med finansiering fra Velfærdsprocenten svarende til fastholdelsen af ca. 20 fuldtidsstillinger.

 

Indsatser

Formålet med indsatserne

Budget (mio. kr.)

Tid til aftenomsorg

Indsatsen sikrer, at OK Aktiv også kan lave aktiviteter om aftenen for borgere på plejecentre.

2,2

 

Hjerneskadeteam +65-årige

Indsatsen sikrer en tværfaglig og rehabiliterende indsats med udgangspunkt i borgernes potentialer for borgere med erhvervet hjerneskade.

 

1,1

Forebyggende hjemmebesøg og

Team opsøgende ældre

Forebyggende hjemmebesøg: Indsatsen sikrer, at der arbejdes mere metodisk, og der foretages screening af borgerens funktionsevne. Samtidig udvides målgruppen for forebyggende hjemmebesøg til også at omfatte +65-årige socialt udsatte ældre.

 

Team opsøgende ældre: Indsatsen sikrer, at der iværksættes en opsøgende, støttende, koordinerende og rådgivende indsats overfor +65-årige borgere med økonomiske og sociale problemer.

 

1,8

Mobilitetshjælpemidler og aktiv ventetid

 

 

Indsatsen sikrer, at genoptræningen efter sygehusindlæggelse bliver rykket frem, så genoptræningen bliver sat i gang inden for 24 timer efter modtagelse af genoptræningsplanen. Indsatsen sikrer også, at borgeren kan låne træningsredskaber i det omfang, borgerne har behov for det.

 

3,6

 

 

1d.    Aktiviteter i botilbuddene på handicap- og psykiatriområdet 

Målet med de 1,9 mio. kr. var, at det kommunale tilbud Aktiviteter i plejeboliger også skulle lave aktiviteter på handicap- og psykiatriområdet. I den forbindelse skiftede tilbuddet navn til OK Aktiv.

 

Indsatsen er implementeret og betyder, at OK Aktiv blandt andet laver kreativ café, aktive spil, filmaften, bålhygge, bagning, madlavning, olympiske lege, sangaften, ture ud af huset, sansestimuli og motorikstimuli. Der bliver også arrangeret underholdning på tværs, hvor der tilbydes fælles aktiviteter med plejecentrene, hvor det giver mening.

 

Der er ansat 7 medarbejdere på forskellige timeantal, hvoraf 2 er i flexjob.

 

1e.    Forebyggelse og sundhedsfremme  

Målet med de 1,1 mio. kr. til forebyggelse og sundhedsfremme var at styrke forvaltningens forebyggelsesindsats for borgere i målgruppen for forvaltningens generelle indsatser. Midlerne udmøntes til udviklingen af Lysningen, som er organiseret i et projekt under programmet for udviklingen af den rehabiliterende forvaltning, samt udvikling og drift af en kompetenceenhed under Akutteam Odense. Enheden skal lave praksisnær sundhedsfaglig undervisning i de udkørende grupper og på plejecentre for at øge kompetencerne inden for sundhed og forebyggelse. Der vil blive ansat svarende til 2 fuldtidsstillinger.

 

1.2        Ældre og menneskesker med handicap - provenustigningen 

Fra 2017 til 2018 var der en provenustigning fra velfærdsprocenten på 7,1 mio. kr.

 

Udvalget besluttede den 31/10 2017, at provenustigningen skulle gå til:

 

a)    Indsatser til udsatte og psykisk sårbare borgere.

b)    Bortfald af sparekrav på handicapområdet.

c)    Demografiudfordringer.

 

Nedenfor er status beskrevet.

 

1.2a    Indsatser til udsatte og psykisk sårbare borgere 

Udvalget besluttede at målrette de 2,1 mio. kr. til en indsats for de udsatte og psykisk sårbare borgere, som mangler overblik og hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.

 

Indsatsen støtter borgere med konkrete problemstillinger omkring f.eks. håndtering af deres økonomi. Derudover er der fokus på at støtte borgerne i at blive optaget i meningsfulde og støttende netværk og fællesskaber.

 

Der er ansat 4 socialfaglige medarbejdere.

 

1.2b    Bortfald af sparekrav på handicapområdet 

Som del af budget 2015 besluttede udvalget, at der i 2018 skulle spares 5 mio. kr. på handicapområdet. Med midlerne fra velfærdsprocenten besluttede udvalget, at dette sparekrav skulle bortfalde. Det svarer til fastholdelsen af ca. 12 fuldtidsstillinger.

 

1.2c    Demografiudfordring 

Udvalget besluttede, at der skulle målrettes 0,9 mio. kr. i 2019 stigende til 2,2 mio. kr. i 2020 til at imødekomme den demografiske udfordring. Det svarer til anslået 2-3 fuldtidsstillinger i 2019 stigende til 6-7 fuldtidsstillinger i 2020.

 

Status er, at midlerne udmøntes til efteråret.

 

2.    De yngste børn (2017)

I Budget 2017 ønskede forligspartierne at stille stadig bedre rammer til rådighed for personalet i kommunens dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Fokus var på de yngste børns udvikling og læring som en nøgle til at kunne tiltrække og fastholde børnefamilier. Området og de ansatte skulle have et løft, der kunne være med til at sikre den høje kvalitet.

 

Med skatteprovenuet blev der i 2017 afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020 til dagtilbudsområdet.

 

Midlerne er udmøntet til flere medarbejdere i daginstitutionerne. Da der i 2018 er afsat yderligere midler til daginstitutionerne under tiltaget ”Styrkede daginstitutioner”, er der under sidstnævnte tiltag (punkt 8) lavet en samlet beskrivelse af, hvorledes pengene er anvendt, samt hvorledes der følges op på dette.

 

3.    Skolebørn (2017)

Forligspartierne bag Budget 2017 fremlagde ambitionen om, at alle skolebørn I Odense skal have en god skoletid med trivsel og læring. Forligspartierne anerkendte, at rammerne for skoleområdet skulle løftes, så der kunne komme flere dygtige medarbejdere på skolerne for at styrke de daglige rammer for skolebørnene.

 

Med skatteprovenuet blev der i 2017 afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020 til skolerne.

 

Midlerne er dels anvendt til at dække restfinansieringen af folkeskolereformen, mens det resterende beløb er gået til flere medarbejdere, samt fastholdelse af medarbejdere, som ellers ville have været afskediget. Da der i 2018 er afsat yderligere midler under tiltaget ”En folkeskole for alle”, er der under sidstnævnte tiltag (punkt 9) lavet en samlet opgørelse over udmøntningen og betydningen heraf i forhold til ansættelse af medarbejdere på skolerne.

 

4.    Udsatte børn (2017)

Budget 2017 satte fokus på de børn, hvis hverdag er præget af svigt, mangel på omsorg og misbrug. For forligspartierne var det afgørende med et fokus på tidligt at udvikle det enkelte barns kompetencer og evne til indlæring samt at skabe bedre forudsætninger for, at flere kan bryde den sociale arv.

 

Af det ekstra skatteprovenu i 2017 blev der afsat 31,9 mio. kr. stigende til 41,2 mio. kr. i 2020 til børn i udsatte positioner. Midlerne udmøntedes af Børn- og Ungeudvalget, som fik til opgave at udarbejde en plan for at realisere ambitionen.

 

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 8/11 2016, at midler fra skatteprovenuet udmøntes dels til at imødegå de økonomiske udfordringer, der fortsat var inden for udvalgsrammen, og som i al væsentlighed vedrørte det strukturelle underskud i Familie og Velfærd og dels til ansættelse af flere medarbejdere. Underskuddet vedrørte primært anbringelsesudgifter, udgifter til forebyggende foranstaltninger, anbragte børns skolegang og særlige dagtilbud.

 

Med budgetaftalen for budget 2018 blev forligspartierne enige om, at stigningen på 7 mio. kr. (Fra 4,1 mio. kr. fra 2017 til 11,2 mio. kr. i 2018) fra første halvdel af skatteprovenuet skulle øremærkes til børn og unge i udsatte positioner igennem en styrkelse af socialpædagogiske indsatser og plejefamilieindsatser.

 

Udmøntningen på de 4,1 mio. kr. i 2017 kr. blev brugt til at ansætte 8 socialrådgivere i Børne- og Ungerådgivningen. Disse medarbejdere er fortsat ansat for de 4,2 mio. kr. i 2018.

 

Der er i 2018 afsat 2,4 mio. kr. til ansættelse af 4 familieplejekonsulenter, som skal være med til at sikre bedre kontakt til plejefamilierne.

 

Ud over ansættelse er der afsat midler til fælles videreuddannelsesforløb, som har fokus på kompetenceudvikling af familieplejekonsulenter, rekrutteringstiltag, støtte til plejefamilierne, fastholdelse og supervision.

 

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 14/11 2017, at de resterende 4,6 mio. kr. i 2017 og 4,8 mio. kr. i overslagsårene øremærkes til at dække en del af ubalancen i budgettet til anbringelser til socialt udsatte børn og unge.

 

Oversigt over fordelingen af midler til udsatte børn kan ses i tabel 7 i det vedlagte bilag. 

 

5.    Udkørende grupper – hjemmepleje (2018)

Forligspartierne bag Budget 2018 ønskede at give hjemmeplejens udkørende grupper et løft og derved styrke de ældres værdighed og livskvalitet. Der blev afsat 21,1 mio. kr. i 2018 og frem til hjemmeplejens udkørende grupper, som målrettedes mere personale.

 

Udvalget godkendte den 31/10 2017 udmøntningen af de 21,1 mio. kr. til hjemmeplejens udkørende grupper. Konkret blev det besluttet, at der skulle udmøntes 10 mio. kr. til de udkørende hjemmeplejegrupper i Forløb Fysisk funktionsnedsættelse til en øget rehabiliteringsindsats. De resterende 11,1 mio. kr. blev udmøntet til de udkørende grupper i Forløb Medfødt hjerneskade, Erhvervet hjerneskade, Sindslidende og Vedvarende sygdomsudvikling til styrkelse af den vedvarende rehabiliteringsindsats.

 

Indtil videre er der ansat 47 medarbejdere fordelt på sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Forvaltningen mangler fortsat at ansætte for ca. 2 mio. kr., som anvendes til finansiering af eksterne vikarer. Det skyldes alene, at forvaltningen ikke har kunnet rekruttere de fagligheder, der efterspørges. Forvaltningen har fuldt fokus på denne udfordring og fortsætter ansættelsesprocessen, således at alle midlerne kommer til at gå til fast personale.

 

Oversigt over antal nyansatte kan ses i tabel 5 i det vedlagte bilag.

 

6.    Flere ældre i årene fremover (2018)

Forligspartierne vedstod i Budget 2018, at det stigende antal ældre kan give et øget pres på Ældre- og Handicapudvalgets ramme. Det blev besluttet, at der i hver byrådsperiode skulle være en drøftelse af demografiudfordringerne. Første drøftelse indledes i efteråret 2018 med henblik på at forberede udarbejdelsen af Budget 2020. Herudover blev der afsat 1,2 mio. kr. i 2019 stigende til 3,6 mio. kr. i 2021 og frem til demografiudfordringen.

 

Status er, at midlerne bliver udmøntet til efteråret.

 

7.    En styrket dagpleje (2018)

Med Budget 2018 ønskede forligspartierne at styrke det nære miljø i kommunens dagpleje ved at prioritere flere dagplejepædagoger, som kunne styrke det faglige miljø til gavn for både børn og voksne. Der blev afsat 3,0 mio. kr. fra 2018 og frem til flere dagplejepædagoger.

 

Ud af de 3 mio. kr. anvendes nogle af midlerne til at øge tiden, dagplejepædagogerne anvender på tilsyn med privat pasning med en halv fuldtidsstilling. Dette skyldes blandt andet en stor stigning i antallet af indmeldte børn i privat pasning samt et øget lovkrav til tilsynet med privat pasning.

 

Der er for midlerne på nuværende tidspunkt ansat, hvad der svarer til 7 fuldtids dagplejepædagoger svarende til i alt 2,4 mio. kr. Derudover er der igangsat ansættelse af yderligere personale for 0,3 mio. kr. De resterende 0,3 mio. kr. bruges til fastholdelse af, hvad der svarer til 0,8 fuldtidsstilling.

 

8.    Styrkede daginstitutioner (2018)

Forligspartierne ønskede i Budget 2018 at fortsætte vejen fra Budget 2017 ved igen at prioritere flere medarbejdere i kommunens daginstitutioner. Denne prioritering ville blandt andet give bedre mulighed for at sætte ind i spidsbelastningsperioder samt at styrke arbejdet med børnenes sprog.

Der blev afsat 31,1 mio. kr. i 2018 målrettet flere medarbejdere.

 

Gennem tiltagene ”De Yngste børn” og ”Styrkede daginstitutioner” er daginstitutionerne med Budget 2017 og Budget 2018 tildelt 57,6 mio. kr. til flere medarbejdere i daginstitutionerne.

 

Daginstitutionerne er samlet set tildelt 62 mio. kr. Heraf udgør tildelingen fra skatteprovenuet 57,6 mio. kr. Den resterende tildeling skyldes netto øgede indtægter fra forældrebetaling.

 

Daginstitutionerne forventer at anvende de tildelte midler til flere medarbejdere i 2018. Flere medarbejdere er både et udtryk for medarbejdere, der sættes op i tid og for nyansættelser. Herudover anvendes en mindre del af midlerne til fastholdelse af medarbejdere, som ellers var blevet opsagt grundet faldende børnetal og andre besparelser.

 

Daginstitutionerne forventer at kunne omsætte de tildelte midler til 147 fuldtidsstillinger samt at fastholde, hvad der svarer til 24 fuldtidsstillinger. Dette beregnes på baggrund af de gennemsnitlige årlige lønudgifter pr. faggruppe i daginstitutionerne.

 

Opnormeringen af medarbejdere gør det muligt at øge fokus på den tidlige indsats, dannelse og sprog, samt at skabe udviklende og trygge læringsmiljøer for børnene og et øget samarbejde med forældrene.

 

9.    En folkeskole for alle (2018)

Forligspartierne bag Budget 2018 så det vigtigt, at alle børn i Odense trives og skal have mulighed for at blive så dygtige, som de kan, gennem en skoledag, der byder på forskellige undervisningsformer og et inspirerende læringsmiljø.

 

Forligspartierne ønskede, at børn og unge hurtigere bliver dygtigere læsere og forlader folkeskolen med gode sprogfærdigheder. Der lagdes her op til en indsats blandt de yngste i dagtilbuddene, de lidt ældre i skolen og en fokuseret indsats i overgangen mellem dagtilbud og skole.

 

Forligspartierne anerkendte ydermere, at særligt børn i udsatte positioner i indskolingen har brug for flere dygtige medarbejdere i deres hverdag.

 

Herudover ønskede forligspartierne at styrke forældrenes indflydelse på, hvilket tilbud, børn med særlige behov modtager, gennem etableringen af en ”special-fleks”-indsats, hvor betydelige midler kan følge børnene fra specialtilbud til folkeskolen.

 

Forligspartierne ønskede også, at der etableres en særlig rådgivningsordning til familier med børn og unge med særlige behov, hvor familien kan få hjælp med fokus på deres ønsker og behov.

 

Der blev afsat 42,2 mio. kr. i 2018 målrettet flere medarbejdere i den odenseanske folkeskole.

 

Herudover skulle stigningen på 7 mio. kr. fra 2017 til 2018 fra første halvdel af velfærdsprocenten øremærkes til børn og unge i udsatte positioner igennem en styrkelse af socialpædagogiske indsatser og plejefamilieindsatser.

 

Skolerne forventer at anvende de tildelte midler i 2018 til flere medarbejdere. Flere medarbejdere er både et udtryk for medarbejdere, der sættes op i tid, og for nyansættelser. Herudover anvendes en mindre del af midlerne til fastholdelse af medarbejdere.

 

Fastholdelse af medarbejdere er et udtryk for afværgede afskedigelser. Med budget 2018 udmøntes en række reduktioner af budgetterne, ligesom der for den enkelte skole kan være væsentlige ændringer i antallet af klasser mellem skoleårene. Konsekvenserne af disse reduktioner kan delvis afværges med midlerne fra skatteprovenuet.

 

Midlerne til området er fordelt ud på syv del-tiltag. Nedenfor gennemgås de syv enkelte deltiltag samt betydningen af disse. Oversigt over budget til tiltagene kan ses i tabel 8 i det vedlagte bilag.

 

9a. Flere medarbejdere i folkeskolen (Skole)

 

De almene folkeskoler er med tiltagene ”Skolebørn” og ”En folkeskole for alle” tildelt i alt 53,5 mio. kr. til flere medarbejdere.

 

Skolerne forventer at anvende 38,8 mio. kr. til flere medarbejdere. De forventede ekstra timer svarer til i alt 81 fuldtidsstillinger i 2018.

  

Skolerne forventer at anvende 14,7 mio. kr. til fastholdelse af, hvad der svarer til 34 fuldtidsstillinger i 2018. Dette beregnes på baggrund af de gennemsnitlige årlige lønudgifter pr. faggruppe i skolerne.

 

Tildelingen af midler til flere medarbejdere har for størstedelen af skolerne medført, at der er prioriteret flere timer/ressourcer til forskellige typer af opgaver:

 

  • Professionelle læringsfællesskaber m.m. med henblik på at styrke elevernes læring og trivsel.
  • Differentieret undervisning.
  • Ressource- og støttefunktioner.
  • Vejlederopgaver.

 

9b. Inklusion af børn i udsatte positioner i almene folkeskoler (Skole)

 

Skolerne forventer at anvende de tildelte 9,9 mio. kr. til flere medarbejdere.

  

Tildelingen af midler har for størstedelen af skolerne medført følgende:

 

  • Trivsels- og undervisningstilbud for sårbare elever.
  • Diverse inklusionsindsatser.
  • Skolepædagoger ved elevernes overgange på skolen.
  • Pædagoger varetager "flyverfunktion" i forhold til arbejdet med udsatte børn.
  • Inklusionspædagoger til ungemiljøet.

 

9c. Specialundervisningstilbud (Skole) 

Specialskolerne anvender de tildelte midler til ansættelse af medarbejdere og til fastholdelse af medarbejdere. De forventede ekstra timer svarer til i alt 2 fuldtidsstillinger i 2018. De resterende midler anvendes til fastholdelse af, hvad der svarer til 2 fuldtidsstillinger. Dette beregnes på baggrund af de gennemsnitlige årlige lønudgifter pr. faggruppe i specialskolerne.

 

9d. Børn i udsatte positioner i indskolingen (Sundhed og Forebyggelse) 

Forvaltningen forventer at anvende de tildelte 7,0 mio. kr. i 2018.

 

Der er ansat 1 tale/hørekonsulent, 2 familiebehandlere, 2 psykologer, 1 fysioterapeut, 3 sundhedsplejersker og 2 lærere. Herudover er 0,6 mio. kr. af midlerne anvendt til sundhedsfaglig støtte på Nørrebjergskolen. Midlerne er anvendt til ansættelse af en sygeplejerske. Der planlægges afsat et lignende beløb til Enghaveskolen til frikøb af lærere.

 

I forbindelse med ansættelse af yderligere medarbejdere er effekten en øget tilgængelighed fra medarbejderne i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, når skolerne efterspørger hjælp i forhold til konkrete behov. Samtidig er der sket en opprioritering i deltagelse i tværfaglige fora. Det betyder en tidligere og mere rettidig indsats for de børn og unge, der har behov for støtte.

   

Med ansættelse af de nye medarbejdere vil der i højere grad end tidligere være mulighed for at imødekomme behovet for den enkelte skole i forhold til børn i udsatte positioner i indskolingen.

 

9e. Special-fleks indsats (Skole) 

I skoleåret 2016/2017 har Skoleafdelingen i samarbejde med Specialpædagogisk og psykologisk rådgivning udarbejdet en model for special-fleks. Special-fleks er specialpædagogisk bistand givet inden for almenskolens egne rammer og fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, lægges der vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.

   

Som opfølgning på budgetforliget vil der i forbindelse med kommende visitationer være opmærksomhed på, om flere børn kan profitere af en special-fleks indsats, hvis forudsætningerne er til stede (forvaltningen følger udviklingen).

 

9f. Socialrådgivere tilknyttet skolerne (Familie og Velfærd) 

Forvaltningen forventer at anvende de tildelte 2,0 mio. kr. Der er ansat 4 socialrådgivere i Vagt og Visitation i Børne- og Ungerådgivningen (BUR).

 

Indsatsen kan konkretiseres i følgende:

 

  • Understøtte dialogen mellem familie, skole og BUR, når børn og unge er i sociale vanskeligheder.
  • Understøtte skolernes arbejde med at forebygge og afhjælpe fraværsproblematikker hos eleverne.
  • Supplere skolernes inklusionsindsatser og fastholde børn og unge i udsatte positioner i almenområdet.
  • Understøtte skolernes forebyggelsesarbejde med frivillige og andre kommunale indsatser.
  • Indgå i skolernes ressourcecentre efter behov og aftale.
  • Sikre hurtig og kordineret hjælp til elever med et særligt støttebehov.

 

Der pågår en implementeringsproces med snitfladebeskrivelser, vurdering af differentiering efter de lokale behov på de enkelte skoler samt etablering af samarbejdet og snitflader. Der er opsat mål for løbende opfølgning.

 

9g. Rådgivningsordning til familier med børn og unge med særlige behov (Familie og Velfærd)

Der er med tiltaget ”En folkeskole for alle” tildelt 0,8 mio. kr. til en rådgivningsordning for familier med børn og unge med særlige behov.

 

Der er ansat 1 forældrerådgiver i Fællessekretariatet i Familie og Velfærd. Efter sommerferien forventes der ansat 1 forældrerådgiver mere på deltid. Stillingen bliver slået op, når det er fastlagt, hvilken faglig profil der matcher behovet. Forvaltningen forventer et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2018, da der ikke er fuld årsvirkning af ansættelserne.

 

Stillingsindholdet vil løbende blive evalueret og tilpasset. I opstartsfasen er der primært fokus på synliggørelse af den nye funktion i forvaltningen.

 

ØKONOMI

Denne sag er alene en opfølgningssag og har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Udpegning af et nyt medlem og suppleanter til Odense Kommunes Handicapråd
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-A30-55-17
RESUMÉ

Byrådet udpegede på det konstituerende møde den 13/12 2017 efter indstilling fra Børn- og Ungeforvaltningen Peter Johansen som medlem af Odense Kommunes Handicapråd.

 

Peter Johansen er imidlertid ikke længere ansat i kommunen, hvorfor Børn- og Ungeforvaltningen fremsender indstilling om, at nuværende stedfortræder Helle Larsen indtræder som medlem af rådet i stedet for Peter Johansen.

 

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller endvidere, at centerchef Charlotte Jensen bliver stedfortræder for Helle Larsen.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremsender indstilling om, at den hidtil ikke besatte stedfortræderpost for Kirsten Haaning bliver chef Lone Kastberg Sunesen. 

 

Hvervene har gyldighed for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2021.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Salg af areal i Kronprinsensgade
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-1029-15