Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 27. september 2017 kl. 17:00
i Byrådssalen

Afbud fra Dorthe Hjertstedt Boye. I stedet mødte Michael Eskamp Witek.

Afbud fra Steen Møller. I stedet mødte Tommy Hummelmose.

Afbud fra Pernille Bendixen. I stedet mødte Niels Erik Søndergaard.

Afbud fra Per Berga Rasmussen. I stedet mødte Reza Javid.

 

Bo Libergren deltog ikke i behandlingen af pkt. 1 og 9. Pkt. 9 var på grund af inhabilitet.

 

Steen Lund deltog ikke i behandlingen af pkt. 9 og 1.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Rammeaftale 2018 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
2 Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby
3 Ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse
4 Investeringsbarometer på beskæftigelsesområdet
5 Godkendelse af flytning af udkørende gruppe
6 Anlægsprioritering inden for "Handlingsplanen for mobilitet og byrum" og kollektiv trafik
7 Anvendelse af kommunale arealer til arrangementer i Odense.
8 Anvendelse af bygninger på Odense Kaserne
9 Boliger på Rugårdsvej 18-20 (Falcks tidligere hovedstation). Kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan nr. 0-805 til endelig vedtagelse
10 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade. Lokalplan nr. 0-855 til endelig vedtagelse
11 Odins Bro. Lokalplan nr. 1-801 til endelig vedtagelse
12 Strategisk Operationel Plan for Sundhedsområdet
13 Besvarelse af henvendelse fra det kommunale tilsyn vedr. privat brug af telefoner
14 Byrådets fremtidige repræsentation i udvalg, råd, nævn og bestyrelser mv.
15 Forslag fra byrådsgruppe Ø - Indførelse af Whistleblower-ordning
16 Udpegning af nyt medlem og ny suppleant til Odense Kommunes Handicapråd
17 Ændring af vedtægterne for Lokalcenter Rosengård
18 Køb af arealer
19 Salg af serviceareal

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Rammeaftale 2018 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.17.00-A00-8-16
RESUMÉ

Rammeaftalen er en aftale mellem kommunerne og Region Syddanmark om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen genforhandles årligt.

 

Aftalen sætter ensartede rammer for det tværkommunale og regionale samarbejde inden for den faglige udvikling, kapacitet og økonomi. Aftalen har betydning for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Odense Kommune i forhold til bl.a.:

 

  • Metoder i botilbud
  • Tværsektorielt fokus
  • Styring af udgifterne
  • Sikring af effektiv drift

 

Rammeaftalen består af:

  1. En udviklingsstrategi (den langsigtede vision for samarbejdet).
  2. En styringsaftale (rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i tilbud).

 

Rammeaftalen har hidtil været udarbejdet administrativt, men i 2017 har der også været en politisk drøftelsesproces i udarbejdelsesfasen. Udvalgene drøftede derfor input til rammeaftalen den 24/1 2017.

 

På baggrund af de politiske input har rammeaftalen for 2018 øget fokus på:

  • Effekt og evidens – vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker.
  • Hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet.
  • De koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

 

Rammeaftalen 2018 tager herudover i lighed med rammeaftalen for 2017 udgangspunkt i det paradigmeskifte, der er sket på socialområdet i de seneste år. Det betyder, at den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum i stigende grad er grundlag for arbejdet på socialområdet.

 

Der er to væsentlige ændringer/tilføjelser til Rammeaftalen 2018 sammenholdt med den eksisterende:

  1. Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftalen.
  2. Nye nationalt fastsatte takster for beboerbetaling på tilbud efter Servicelovens § 109 og 110.

 

Det har ingen betydning for praksis.

 

Effekt

Rammeaftalen har ikke direkte effekt på Odensemålene. Dog har rammeaftalen et øget fokus på effekt og på at anvende de metoder, der virker. Herudover sætter rammeaftalen fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet, således at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Rammeaftalen har den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum som grundlag for arbejdet på socialområdet. Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen, hvilket blandt andet er medvirkende til flere funktionsdygtige ældre og handicappede.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender Rammeaftalen 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mark Grossmann deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets, Børn- og Ungeudvalgets og Ældre- og Handicapudvalgets indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Bo Libergren og Steen Lund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen blev til som følge af Kommunalreformen i 2007. Aftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Rammeaftalen består af en "Udviklingsstrategi" og en "Styringsaftale", som genforhandles årligt.

 

Rammeaftalen 2018 er godkendt i henholdsvis Socialdirektørforum den 5/5 2017 og KKR Syddanmark den 14/6 2017 efter anbefaling fra kredsen af kommunaldirektører. Rammeaftalen skal nu politisk godkendes i de enkelte kommuner og i Region Syddanmark.  

 

Processen

Hidtil har rammeaftalen været udarbejdet administrativt. Men på baggrund af henvendelser fra politikere i flere kommuner, der har udtrykt ønske om politisk inddragelse i processen, har der for Rammeaftalen 2018 været en politisk proces.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget drøftede således på møderne den 24/1 2017 input hertil. Drøftelserne blev herefter samlet til konkrete input, som forvaltningerne i fællesskab sendte til KKR (Kommunekontaktråd) Syddanmarks Sekretariat.

 

Med udgangspunkt i de indsendte forslag afholdt KKR Syddanmark den 9/3 en politisk temadag om fremtidens Rammeaftale med henblik på at give de syddanske byrådsmedlemmer mulighed for at give input til rammeaftalen. På temadagen udvalgte politikerne tre temaer til Rammeaftale 2018:

 

  • Øget fokus på effekt. Det skal sikres, at de metoder, vi anvender, virker.
  • Der skal sættes fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet.
  • Der er behov for øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

 

Rammeaftalen 2018

Rammeaftalen 2018 tager udgangspunkt i de seneste års udvikling på socialområdet. Udviklingen er blandt andet sket som følge af kommunalreformen, den demografiske udvikling og den stigende efterspørgsel.

 

Dette har betydet et paradigmeskifte på socialområdet og i synet på borgeren. Fokus er ændret fra at se velfærd som noget, kommunerne leverer til borgerne – til at se velfærd som noget, kommunerne skaber sammen med borgerne. Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen. Som følge af konstante ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder er der behov for et hurtigt og fleksibelt samarbejde mellem kommunerne med borgerne i centrum.

 

1. Udviklingsstrategien

Rammeaftalen er bygget op omkring Socialdirektørforums langsigtede vision for samarbejdet mellem kommunerne og Region Syddanmark:

 

”Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det specialiserede socialområde blandt kommuner og regionen i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer og skaber i videst muligt omfang løsninger i borgerens nærmiljø.”

 

Visionen betyder, at Socialdirektørforum de kommende år sætter fokus på:

 

  • Effekt – metoder, der virker
  • Videndeling
  • Tværsektorielt fokus
  • Specialisering ud til borgerne
  • Velfærdsteknologi
  • Samarbejde med civilsamfundet 

 

På baggrund af de politiske input er følgende indsatser medtaget i Rammeaftalen for 2018:

 

Øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker

  • Der afholdes kurser om metoder i botilbud efter samme skabelon, som blev udviklet i 2016, og der arbejdes på at udvikle et kursus for myndighedspersoner. Der afholdes i 2018 en temadag om effekt, hvor kommunerne og regionen kan dele viden.

 

Fokus på, hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet

  • Socialdirektørforum vil i 2018 afholde en konference for kommunerne og regionen omkring inddragelse af civilsamfundet. Konferencen skal være en inspiration til, hvordan man lokalt og tværkommunalt kan arbejde med frivillighed, egenmestring og samskabelse.

 

Øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange

  • Der udarbejdes i 2017 en projektbeskrivelse for, hvorledes behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien bedre kan støtte og koordinere om de borgere, som har mange sektorovergange, og borgere, som har en udadreagerende eller selvskadende adfærd. Projektet vil blive igangsat i 2017 og fortsætte gennem hele 2018.

 

Foruden ovenstående fokusområder sætter Rammeaftalen for 2018 ligeledes fokus på:

  • Hjælp i nærmiljøet og borgerfokus i de specialiserede tilbud.
  • Styring af udgifterne på det specialiserede område.
  • Tendenser og behov.
  • Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark.
  • Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark.
  • Sikring af effektiv drift
  • Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.

 

2. Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes og regionens køb og salg af pladser. Styringsaftalen skal således sikre klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger af tilbuddene. Styringsaftalen beskriver konkret håndtering af lukning af tilbud, oprettelse af pladser – og ændringer af takster og kapacitet. 

 

Ændringer i forhold til Rammeaftalen 2017

I forhold til Rammeaftalen 2017 er der sket en række ændringer og tilføjelser til aftalen, som ikke har betydning for praksis. Sammenfattende drejer ændringerne sig om:

  • Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftalen – jf. instruks i ”Vejledning til Serviceloven 2017”.
  • Beboerbetaling på tilbud efter §§ 109 og 110 – i henhold til aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, hvilket indebærer national fastsatte taskter på § 109- og § 110-området.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-A00-12-17
RESUMÉ

I forbindelse med den årlige kapacitetstilpasning i antallet af pladser inden for dagtilbud vurderes der et behov for at nedlægge 30 børnehavepladser i området Næsby/Kroggård.

 

Der har de sidste par år været en del ledige børnehavepladser i Næsby-/Kroggård-området, og der forventes også ledige pladser i årene fremover.

 

Det påtænkes derfor at nedlægge Børnehuset Hyldemor, Bogensevej 36, som er en integreret institution med 13 vuggestuebørn og 33 børnehavebørn. Børnehuset holder til i et eksternt lejemål, som vil blive opsagt af By- og Kulturforvaltningen til fraflytning 1/6 2018.

 

De sparede driftsmidler anvendes til genhusning og kapacitetstilpasning i området som følger:

 

  • Retablering af Hyldemors vuggestuepladser i det nærved liggende børnehus Louisegården.
  • Omlægning af vuggestuepladser fra Børnehuset Spurvelund til Børnehuset Eventyrgården, som samtidig bliver en ekstra integreret institution i lokalområdet.
  • I Børnehuset Spurvelund ændres de omlagte vuggestuepladser til nye børnehavepladser.

 

Ovenstående kapacitetstilpasning giver en samlet reduktion på i alt 43 børnehavepladser. Da målet var en reduktion på i alt 30 pladser, opnormeres de øvrige børnehuse i området med i alt 13 børnehavepladser.

 

Samlet set nednormeres der med 30 børnehavepladser i området, mens antallet af vuggestuepladser fastholdes. Slutresultatet bliver en bedre fordeling af børn i forhold til behovene i området.

 

Vuggestuebørnene fra Spurvelund og Eventyrgården forbliver i deres huse, indtil de enten bliver børnehavebørn (Spurvelund) eller går i skole (børnene fra Eventyrgården).

 

Der vil være børnehave i Hyldemor frem til den 28/2 2018, hvorefter nogle børn vil overgå til forårs-SFO, og de øvrige kan starte i deres nye børnehave i området. Vuggestuen (Hyldemor) kan forblive frem til ca. 1/5 2018, hvorefter de omplaceres til de nyetablerede vuggestuer i området.

 

I overgangs- og opstartsperioden vil der være fokus på en god overgang for børnene samt på et højt informationsniveau i forhold til forældrene, ligesom der vil blive tilrettelagt inddragelsesprocesser, hvor det er relevant.

 

De bygningsmæssige ændringer i Louisegården og Eventyrgården forventes at være klar omkring 1/5 2018. Alle ombygningsarbejder udføres af By- og Kulturforvaltningen.

 

Opgaven med at sikre lokationstilpasning til samling af aktiviteterne i henholdsvis Eventyrgården, Louisegården og Spurvelund sker i samarbejde mellem By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen, hvor Ejendomsudvikling og Salg tilser, at opgaven løses i overensstemmelse med principperne i den politiske beslutning "Vores Bygninger", og ombygningsarbejdet varetages af Byggeri.

 

Udgifterne til fraflytning af Hyldemor samt ombygning og indretning af henholdsvis Eventyrgården, Louisegården og Spurvelund udgør i alt 3.328.000 kr. Anlægsudgiften afholdes i 2018 og finansieres gennem husleje- og driftsbesparelser som følge af nedlæggelsen af børnehuset Hyldemor i 2018-2023. Herefter tilgår driftsbesparelsen effektiviseringskravet på "Vores Bygninger".

 

Denne sag vil medføre et mindre midlertidigt kassetræk, som udlignes over en årrække. Efter aftale mellem By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen vil der i Økonomiudvalgets budgetforslag blive indarbejdet en anlægsperiodisering, der udligner det midlertidige kassetræk. Anlægsperiodiseringen vil efterfølgende løbende blive udmøntet inden for By- og Kulturudvalgets samlede anlægsramme.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En tillægsbevilling på styringsområde Service på 485.200 kr. i 2018 til By- og Kulturudvalget til afholdelse af udgifter til fraflytningssyn finansieret af kassen.

 

  1. En anlægsbevilling "Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby" på 2.843.000 kr. i 2018, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen finansieret af kassen.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på styringsområde Service på 128.977 kr. i 2018, der overføres fra Børn- og Ungeudvalget til kassen som medfinansiering af den samlede anlægsudgift på 2.843.000 kr.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på styringsområde Service på 202.352 kr. i 2018, 404.704 kr. i 2019-2022 og 202.352 kr. i 2023 fra Børn- og Ungeudvalget til kassen som udligning af det midlertidige kassetræk i forbindelse med fraflytningssynet og anlægsbevillingen.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på styringsområde Service på 117.570 kr. i 2018, 235.141 kr. i 2019-2022 og 117.570 kr. i 2023 fra By- og Kulturudvalget til kassen som udligning af det midlertidige kassetræk i forbindelse med fraflytningssynet og anlægsbevillingen.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Service på 202.352 kr. i 2023 og 404.704 kr. fra 2024 og frem fra Børn- og Ungeudvalget til effektiviseringskravet på "Vores Bygninger" i By- og Kulturudvalget.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Service på 117.570 kr. i 2023 og 235.141 kr. fra 2024 og frem, der overføres fra By- og Kulturudvalgets budgetområde 2.2, Drift og Anlæg, til effektiviseringskravet på "Vores Bygninger" i By- og Kulturudvalget. 


Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Bo Libergren (V) tager forbehold for indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Bo Libergren (V) ønsker en kapacitetsplan for dagtilbudsområdet. Børn- og Ungeudvalget tilslutter sig denne bestilling.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

 

By- og Kulturudvalget tager forbehold.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling, herunder indstillingen om udarbejdelse af kapacitetsplan for dagtilbudsområdet.

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller tager forbehold for indstillingens punkt 1-7, men stemmer for udarbejdelse af kapacitetsplan for dagtilbudsområdet.

 

BESLUTNING

Gruppe C, O og V mener ikke, at sagen er tilstrækkeligt belyst og ønsker, at sagen belyses yderligere ved fornyet udvalgsbehandling.

 

Gruppe A, B, F og Ø mener, at sagen er tilstrækkeligt belyst og stemmer imod fornyet udvalgsbehandling.

 

Forslaget om fornyet udvalgsbehandling er dermed forkastet.

 

Gruppe A, B, F og Ø stemmer for Økonomiudvalgets anbefaling.

 

Gruppe C, O og V stemmer imod Økonomiudvalgets anbefaling, men stemmer for udarbejdelse af kapacitetsplan for dagtilbudsområdet.

 

Økonomiudvalgets anbefaling er dermed godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

 

 

Der vil være en midlertidig nettopåvirkning af kassebeholdningen på -2.879.301 kr. i 2018 som følge af anlægsudgiften og fraflytningssynet. Trækket på kassebeholdningen i 2018 vil blive udlignet over årene af de sparede driftsudgifter frem til medio 2023.

 

Afledt drift

 

I 2018 vil de sparede driftsudgifter være 319.922 kr., og fra 2019 og frem vil de sparede driftsudgifter være 639.845 kr. om året. De sparede driftsudgifter for henholdsvis drift, forbrug, vedligehold og rengøring, påvirker By- og Kulturudvalgets budgetramme, og de sparede driftsudgifter for husleje påvirker Børn- og Ungeudvalgets budgetramme. Fra 2018 til medio 2023 tilfalder de sparede driftsudgifter kassen, indtil denne er udlignet for trækket i 2018 på samlet 2.879.301 kr. Fra medio 2023 og frem tilfalder de sparede driftsudgifter effektiviseringskravet "Vores Bygninger", By- Kulturudvalget.

 

Budgettilretningerne i 2023 og 2024 vil blive tilpasset i økonomisystemet forbindelse med rammeudmeldingen til henholdsvis budget 2020 og budget 2021. 

 

 

3. Ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 17.01.00-A00-1-17
RESUMÉ

Der har hidtil været 3 ungdomsskoler i Odense Kommune med hver sin bestyrelse. I forbindelse med strukturtjekket og analysen af ungdomsskolernes organisering og aktiviteter blev det vedtaget i Børn- og Ungeudvalget, at de 3 ungdomsskoler pr. 1/8 2017 sammenlægges til én ungdomsskole; UngOdense. Som konsekvens heraf foreslår Børn- og Ungeforvaltningen, at der fremover skal være én ungdomsskolebestyrelse.

 

Med udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 438 af 8/5 2017 om ungdomsskoler samt den nuværende vedtægt er der udarbejdet forslag til en ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse.

 

Den 20/6 2017 besluttede Børn- og Ungeudvalget at sende forslaget om en ny vedtægt i høring i ungdomsskolebestyrelserne, i ungdomsskolernes 3 lokale MEDudvalg samt i Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.  

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslaget om en ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse. 


Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

 

Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget er sendt til udvalgsmedlemmerne under mødet og efterfølgende vedhæftet som bilag på sagen. Sagsfremstillingen til byrådets møde den 27/9 2017 er blevet tilrettet i overensstemmelse hermed.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der har hidtil været 3 ungdomsskoler i Odense Kommune med hver sin bestyrelse. I forbindelse med strukturtjekket og analysen af ungdomsskolernes organisering og aktiviteter blev det vedtaget, at de 3 ungdomsskoler pr. 1/8 2017 sammenlægges til én ungdomsskole, UngOdense. I konsekvens heraf foreslår Børn- og Ungeforvaltningen, at der fremover skal være én ungdomsskolebestyrelse.

 

Jf. § 8, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 438 af 8/5 2017 om ungdomsskoler, udarbejder kommunalbestyrelsen en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsens sammensætning.

 

Med udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 438 af 8/5 2017 om ungdomsskoler samt den nuværende vedtægt er der udarbejdet forslag til en ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse.

 

Nedenfor er de væsentligste ændringer i vedtægten opridset. Ud over at der fremover foreslås én ungdomsskolebestyrelse i stedet for 3, vedrører ændringerne hovedsageligt sammensætningen af bestyrelserne samt måden, de vælges på.

 

Ændringer foretaget i vedtægten

 

  • Ungdomsskolebestyrelsen består fremover af i alt 13 medlemmer i stedet for 9 medlemmer.

 

  • Der er fremover 2 i stedet for 1 repræsentant for det lokale folkeoplysende foreningsliv eller andre foreninger med særlig interesse i ungeområdet. Repræsentanterne skal repræsentere området bredt.

 

  • Der er fremover 2 i stedet for 1 repræsentant for ungdomsuddannelserne i Odense. Repræsentanterne skal repræsentere området bredt.

 

  • Der er fremover 2 i stedet for 1 medarbejderrepræsentant. Valg hertil følger MEDudvalgets valgperiode. Hidtil har valgperioden været 4 år.

 

  • Der er fremover 3 i stedet for 2 elevrepræsentanter.

 

  • Begge medlemmer udpeget af Odense Byråd udpeges blandt Børn- og Ungeudvalgets medlemmer. Der er således ikke længere nødvendigvis medlemmer i ungdomsskolebestyrelsen fra politiske ungdomsorganisationer.

 

  • Repræsentanten for det lokale erhvervsliv samt dennes stedfortræder udpeges af Børn- og Ungeudvalget efter indstilling fra Håndværker- og Industriforeningen i Odense. Ungdomsskolebestyrelsen supplerer således ikke længere sig selv med denne repræsentation.

 

  • Betegnelser henhørende den tidligere regionsstruktur er skrevet ud af vedtægten. Herudover er § 6, stk. 4, vedrørende udarbejdelse af referat opdateret, så det stemmer overens med gældende lovgivning.

 

Vedtægten, herunder antallet af medlemmer og sammensætningen, er drøftet med de 3 nuværende ungdomsskolebestyrelser. Herefter har forvaltningen i samarbejde med de 3 ungdomsskoleledere udarbejdet vedhæftede forslag til en ny vedtægt. 

 

Den 20/6 2017 besluttede Børn- og Ungeudvalget at sende forslaget om en ny vedtægt i høring i ungdomsskolebestyrelserne, i ungdomsskolernes 3 lokale MEDudvalg samt i Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune. De indkomne høringssvar viser:

 

  • Ungdomsskolebestyrelserne for hidtidige UngSyd, UngNord og UngVest har ingen yderligere kommenterer, da de tidligere har været inddraget i arbejdet med udarbejdelse af vedtægten og med tilfredshed kan se, at deres indstillinger er blevet fulgt.

 

  • MED-udvalgene fra de hidtidige UngSyd, UngNord og UngVest udtrykker glæde over, at deres indstillinger er blevet fulgt, og har ingen supplerende kommenterer.
  • Folkeoplysningsudvalget bemærker i deres høringssvar, at det giver god mening med én ungdomsskolebestyrelse. Ligeledes bifalder udvalget, at antallet af repræsentanter fra foreningsområdet udvides. Folkeoplysningsudvalget foreslår, at det fremadrettet er Folkeoplysningsudvalget, som udpeger repræsentanterne fra det lokale foreningsliv og andre foreninger med særlig interesse for ungeområdet. Dette har været tilfældet i den gamle vedtægt og er også allerede indarbejdet i det nye vedtægtsforslag. 

Under forudsætning af, at forslaget om en ny vedtægt godkendes, vil vedtægten træde i kraft pr. 1/1 2018. Der vil derfor være en overgangsperiode fra 1/8 2017 til 1/1 2018, hvor formændene fra de 3 nuværende ungdomsskolebestyrelser efter aftale samarbejder, således at der ikke skal foretages nyvalg for en periode på blot 5 måneder. Medlemmer til en ny ungdomsskolebestyrelse vælges snarest efter kommunalvalget i november 2017.

 

Som bilag er vedlagt den fulde udgave af såvel den nuværende som udkastet til den nye vedtægt, samt indkomne høringssvar.

 

Det bemærkes, at der i forbindelse med opdateringen af vedtægterne for kontaktudvalg i forhold til referencegruppen er tilføjet, at formanden for ungdomsskolebestyrelsen fremadrettet også indgår i denne gruppe. Referencegruppen, som er et forum for dialog med rådmanden, består således af de 10 kontaktudvalgsformænd og formanden for ungdomsskolebestyrelsen. Ved at lade formanden indgå i referencegruppen, sikres en bredere repræsentation af Børn- og Ungeforvaltningens kerneområder.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. 

 

 

4. Investeringsbarometer på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-15-17
RESUMÉ

Ledigheden er alt for høj i Odense. Høje udgifter til passiv forsørgelse og økonomiske efterreguleringsmekanismer, som er til ugunst for Odense, er med til at presse kommunens økonomi. Som det fremgår af Beskæftigelses Task Force Odenses analyse, hænger den høje ledighed sammen med det forhold, at der på resten af Fyn er et underskud på mere end 26.000 arbejdspladser i forhold til arbejdsstyrkens størrelse.

 

Den politiske ramme for nedbringelse af ledigheden i Odense blev sat, da byrådet vedtog en ny Beskæftigelsespolitik i januar 2016. På en brændende platform af høje ledighedstal blev kursen sat for beskæftigelsesarbejdet i Odense Kommune. De politiske signaler var klare: Effektive jobrettede tiltag skulle erstatte den tidligere aktiveringstilgang, der ofte var uden beskæftigelsesmæssig effekt. For at opnå den bedste effekt for de odenseanske ledige, besluttede byrådet på mødet den 22/2 2017 at omprioritere midler fra mindre effektive aktiveringsindsatser. De sparede midler skal i stedet anvendes til afholdelse af flere jobrettede samtaler med de ledige samt en forbedret virksomhedsrettet indsats.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der afsat en investeringsramme på op til 50 mio. kr. under fem hovedinitiativer til at få flere i arbejde. Ét af de fem hovedinitiativer er "Større grad af investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet".

 

Byrådet har således klart tilkendegivet ønsket om igangsættelse af investeringsprojekter med henblik på at nedbringe ledigheden i Odense Kommune og forbedre økonomien. I alt er der igangsat 14 investeringsprojekter og den økonomiske investeringsramme er hævet til godt 72 mio. kr. Flere af de igangsatte investeringer tager udgangspunkt i Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger, mens andre tager udgangspunkt i Beskæftigelses- og Socialudvalgets egne forslag. Succesfulde investeringsprojekter kan permanentgøres, såfremt byrådet beslutter dette.

 

I forlængelse af de igangsatte investeringer besluttede byrådet på mødet den 7/6 2017, at der indføres et investeringsbarometer, som skal give en status på de enkelte investeringsprojekter.

 

I denne sag skal principperne for udarbejdelse af investeringsbarometre på beskæftigelsesområdet godkendes.

 

Der lægges op til afrapportering på tre niveauer. Der indgår objektive kriterier såvel som faglige vurderinger i  opfølgningerne. Der afrapporteres med farverne grøn, gul eller rød. Endelig vil den økonomiske effekt af investeringerne kunne følges i forbindelse med de officelle økonomiopfølgninger, herunder påvirkningen af reservationspuljerne. De tre niveauer er:

 

  • Det øverste opfølgningsniveau, hvor der afrapporteres på to investeringsbarometre. Det ene barometer vedrører 9 ud af de 14 investeringsprojekter og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige. Begge barometre vil vurdere det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i, om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt. 

 

  • Det midterste opfølgningsniveau følger de målgrupper, som anvendes i de eksisterende økonomiopfølgninger. Det drejer sig samlet om seks forskellige grupperinger: Det er tre grupper, som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Fleksjob. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate.

 

  • Det laveste opfølgningsniveau følger de underliggende tendenser nede i de enkelte investeringsprojekter. Alle 14 investeringsprojekter følges nøje via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Driftstatus, Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst og Produktion. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt vil bero på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer. Den samlede status på den enkelte investering vil være en del af sagen. De underliggende indikatorer vil fremgå af bilag i de kommende opfølgningssager.

 

Udviklingen i investeringsbarometrene vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense samtidig med, at ledigheden falder på landsplan, risikerer Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på godt 72 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at den samlede efterregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet afhænger endvidere af, hvordan ledigheden for de øvrige kommuner på Fyn udvikler sig. Dette parameter er ikke en del af selve investeringsbarometret, men påvirker den samlede økonomi.  

 

Økonomien på det budgetgaranterede område vedrører de aktivitetsparate. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune, nemlig at hvis udviklingen på landsplan er mere positiv end udviklingen i Odense Kommune, kan dette betyde en midtvejsregulering i året.

 

I forbindelse med de kommende økonomiopfølgninger vil de udarbejdede investeringsbarometre i denne sag blive finpudset.

 

Rammerne for udmøntning af investeringsmidlerne blev besluttet af Økonomiudvalget på mødet den 28/2 2017, hvor kriterierne, der lægges til grund for anvendelse af investeringsprojekter, er beskrevet. Det fremgår, at finansiering af investeringsprojekterne sker ved, at der som minimum findes en tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige. Endvidere er det et kriterium, at hvis den forventede effekt ikke viser sig på dette tidspunkt, stoppes investeringsprojektet. Hvis investeringsprojektet over en årrække giver en positiv effekt, kan det overvejes at gøre den permanent. I vurderingen vil der blive taget udgangspunkt i investeringsbarometrene samt den faglige vurdering af det enkelte investeringsprojekt. Dette kræver en særskilt byrådsgodkendelse.

 

Effekt

Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i uddannelse og job, samt at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job, og dermed også, at borgernes indkomst stiger. Endvidere vil projekterne bidrage til, at Odensemålet om, at alle borgerne i Odense har en god fysisk og psykisk sundhedstilstand, først og fremmest for deres egen trivsels skyld, men også fordi, vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Både børn, unge, voksne og ældre skal være sunde og trives. Eventuel manglende effekt i et projekt medfører nedlæggelse af investeringen.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller i samarbejde med Borgmesterforvaltningen til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der udarbejdes en opfølgning på investeringsbarometrene fem gange årligt.

 

  1. Udarbejdelse og opfølgning vedrørende investeringsbarometrene følger tre niveauer som beskrevet i sagen.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen og ønsker at understrege, at forvaltningen ikke kun reagerer i tilfælde af røde trafiklys, men også har en særlig opmærksomhed i tilfælde af en negativ udvikling, selvom der er en gul eller grøn indikator. Endvidere ønsker udvalget også, at forvaltningen i opfølgningen har et fokus på, at der i de enkelte investeringsprojekter er fremdrift, så der hele tiden er en positiv udvikling.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Den største økonomiske udfordring i Odense Kommune er at nedbringe udgifterne på beskæftigelsesområdet. Odense Kommune har landets næsthøjeste ledighed, hvilket giver store følgeomkostninger – både på det økonomiske og menneskelige plan.

 

På næsten alle parametre er Odense Kommune inde i en positiv udvikling, men der skal ydes en særlig indsats for at nedbringe ledigheden. Som det fremgår af Beskæftigelses Task Force Odenses analyse hænger den høje ledighed sammen med det forhold, at der på resten af Fyn er et underskud på mere end 26.000 arbejdspladser i forhold til arbejdsstyrkens størrelse.

 

Den politiske ramme for nedbringelse af ledigheden i Odense blev sat, da byrådet vedtog en ny Beskæftigelsespolitik i januar 2016. På en brændende platform af høje ledighedstal blev kursen sat for beskæftigelsesarbejdet i Odense Kommune. De politiske signaler var klare: Effektive jobrettede tiltag skulle erstatte den tidligere aktiveringstilgang, der ofte var uden beskæftigelsesmæssig effekt. For at opnå den bedste effekt for de odenseanske ledige besluttede byrådet på mødet den 22/2 2017 at omprioritere midler fra mindre effektive aktiveringsindsatser. De sparede midler skal i stedet anvendes til afholdelse af flere jobrettede samtaler med de ledige samt en forbedret virksomhedsrettet indsats.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der afsat en investeringsramme på op til 50 mio. kr. under fem hovedinitiativer til at få flere i arbejde. Ét af de fem hovedinitiativer er "Større grad af investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet". Beskæftigelses- og Socialudvalget har siden den 30/8 2016 løbende drøftet muligheden for at investere i nedbringelse af ledigheden.

 

Beskæftigelses Task Force Odense blev nedsat primo 2017, fordi Odense Byråd ønskede et eksternt blik på beskæftigelsesarbejdet i Odense Kommune. Med den tidligere minister Carsten Koch som formand leverede Beskæftigelses Task Force Odense den 24/4 2017 seks hovedanbefalinger med en række underliggende delanbefalinger til det videre arbejde med at få ledige i job.

    

De fleste af anbefalingerne er helt i tråd med både Beskæftigelsesreformernes intentioner og Odense Byråds Beskæftigelsespolitik, fordi de bygger på klar evidens. Andre anbefalinger er mere nytænkende og uprøvede idéer.

 

Med Beskæftigelses- og Socialudvalgets arbejde med investeringsidéer siden august 2016 og Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger den 24/4 2017 blev 14 investeringsprojekter samlet i ét investeringskatalog, jf. byrådssag den 7/6 2017.

 

Otte investeringsprojekter er en udløber af Beskæftigelses- og Socialudvalgets arbejde, fem investeringsprojekter følger af Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger. Det 14. og sidste investeringsprojekt samler en række af delanbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odense.

 

Med vedtagelsen af sagen den 7/6 2017 er der i alt igangsat 14 investeringsprojekter i Odense Kommune med en samlet investeringssum på godt 72 mio. kr. Investeringsrammen er dermed hævet med godt 22 mio. kr. siden vedtagelsen af budget 2017.

 

Herudover har byrådet besluttet, at der skal indføres et investeringsbarometer, som fire gange årligt løbende giver en status på de enkelte investeringsprojekter.

 

I denne sag lægges der op til, at indførelsen af investeringsbarometret skal hvile på følgende opfølgningskadence:

 

  • Der udarbejdes en opfølgning på investeringsbarometret fem gange årligt. Det oprindelige udspil på fire gange årligt opjusteres dermed med en ekstra opfølgning. Der gives en status, jf. nedenstående plan:

 

 

Afrapporteringen sker på tre niveauer, der sammen med inddragelse af faglige vurderinger og udviklingen på landsplan udgør status på opfølgningerne. Der afrapporteres med farverne grøn, gul eller rød.

 

  • Det øverste opfølgningsniveau, hvor der afrapporteres på to investeringsbarometre. Det ene barometer vedrører 9 ud af de 14 investeringsprojekter og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer giver en status for de resterende fem projekter, der kan kobles op på de aktivitetsparate. Begge barometre vil vurdere det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i, om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt. 

 

  • Det midterste opfølgningsniveau, følger de snitflader, som der følges op på i de eksisterende økonomiopfølgninger. Det drejer sig samlet om seks forskellige grupperinger: Det er tre grupper, som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Fleksjobs. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate. Anvendelsen af de seks grupper betyder, at snitfladen fra den daglige økonomiopfølgning til investeringsprojekterne er sikret. Det betyder, at succesfulde investeringsprojekter forholdsvist enkelt kan inkorporeres i driften, såfremt byrådet beslutter at permanentgøre nogle af projekterne.

 

  • Det laveste opfølgningsniveau følger de underliggende tendenser nede i de enkelte investeringsprojekter. Alle 14 investeringsprojekter følges nøje via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Driftsstatus, Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst og Produktion. Indikatorerne kan ændres og forfines i de kommende opfølgninger, såfremt den løbende læring på området tilsiger dette.

 

Driftsstatus: Redegør for, hvorvidt investeringen er i drift og de aftalte arbejdsgange implementeret. Eksempler herpå kan være ansættelser eller klargøring af data til opfølgning.

 

Produktionsmål: Beskrivelse af opfølgningsmetode og de variable, der ligger til grund for opfølgning af den indsats/merindsats, investeringen ønsker at understøtte.   

 

Effekt: Via det opstillede produktionsmål og den generelle indsats skabes der en effekt med en økonomisk påvirkning til følge. Effekten kan aflæses i forskellige variable som f.eks. antallet af ledige eller længden af dagpengeperioden.

 

Gevinst: Investeringens samlede besparelse. Den samlede besparelse kan strække sig over flere regnskabsår og periodiseres i perioden.

 

Afkastgrad: Forholdet mellem indsatsens investeringssum og samlet besparelse vil blive periodiseret i perioden.

 

Økonomi: Andelen af indsatsens samlede investeringssum, der på opfølgningstidspunktet er udmøntet. Den samlede udmøntning af investeringssummen kan strække sig over flere regnskabsår.   

 

Det gælder generelt for gevinst, afkastgrad og økonomi, at der skal tages højde for periodiseringer både i forhold til investeringssummen og de forventede gevinster.

 

Af nedenstående figur fremgår den overordnede model for, hvordan der følges op på de tre beskrevne niveauer: 

 

 

 

 

 

Udviklingen i investeringsbarometrene vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense samtidig med, at ledigheden falder på landsplan, risikerer Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på godt 72 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at den samlede efterregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet afhænger endvidere af, hvordan ledigheden for de øvrige kommuner på Fyn udvikler sig. Dette parameter er ikke en del af selve investeringsbarometret, men påvirker den samlede økonomi.  

 

Økonomien vedrørende de aktivitetsparate vedrører de budgetgaranterede områder. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune, nemlig at hvis udviklingen på landsplan er mere positiv end udviklingen i Odense Kommune, kan dette betyde en midtvejsregulering i året.

 

I forbindelse med de kommende økonomiopfølgninger vil de udarbejdede investeringsbarometre i denne sag blive finpudset.

 

Investeringsbarometrene vurderer det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i, om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt.

 

På det overordnede niveau følges der op på udviklingen i bruttoledigheden ud fra en baselinemåling, der beror på den nuværende difference i den sæsonkorrigerede ledighed mellem Odense og landsplan. Den sæsonkorrigerede ledighed pr. juni 2017 er 6,2 % i Odense, mens den på landsplan er 4,3 %, en difference på 1,9 %-point. Der opstilles følgende succeskriterier for udviklingen i bruttoledigheden i Odense kontra landsplan som følge af implementeringen af investeringsprojekterne vedrørende denne målgruppe.

 

 

På det overordnede niveau følges der op på udviklingen i de aktivitetsparate borgere ud fra en baselinemåling, der beror på Odenses andel af fuldtidspersoner på indkomstoverførsler på landsplan kontra kommunens DUT-nøgle. Odenses andel af fuldtidspersoner på indkomstoverførsler udgør 4,2 %, mens kommunens DUT-nøgle er 3,5 %. Altså en difference på 0,7 %-point. Der opstilles følgende baselinemåling til brug for opfølgning af Odenses andel af personer på overførselsindkomst som følge af implementeringen af investeringsprojekterne vedrørende denne målgruppe.  

 

Koblingen mellem barometrene og de enkelte investeringsprojekter vil være en sandsynliggørelse af, om investeringsprojekterne har virket. Hvorvidt det er det enkelte projekt, der har haft effekt, vil bero på en konkret faglig vurdering. Opfølgningen på investeringsprojekterne har således sit udgangspunkt i en procesevaluering såvel som en resultatevaluering. Beslutningen om det enkelte investeringsprojekt skal stoppes som følge af, at effekten udebliver, og den tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige ikke realiseres, vil som følge af evidensniveauet bero på en faglig konkret helhedsvurdering af driftsstatus, opfyldelse af produktionsmål og effektmål samt realiseret gevinst.

 

ØKONOMI

I sagen skal der godkendes opfølgningsprincipper, som ikke isoleret har betydning for Odense Kommunes kassebeholdning. Investeringsprojekternes indhentning af gevinstpotentialet har dog væsentlig betydning for kassebeholdningen, idet en eventuel gevinst tilgår kassen, mens en eventuel manglende gevinst betyder, at der skal tages penge op af kassen for at finansiere investeringsomkostningerne.

 

Økonomi, afkastgrad og gevinst følges tæt med henblik på at holde udviklingen op mod de indlagte forudsætninger i reservationspuljerne, ligesom øvrige investeringsforudsætninger også følges tæt.

 

 

5. Godkendelse af flytning af udkørende gruppe
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-299-17
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen afsøgt mulige løsninger i den kommunale ejendomsportefølje til understøttelse af Ældre- og Handicapforvaltningens ændrede opgaveløsning for de udkørende grupper i Odense NØ. Den valgte lokalerokade tilgodeser kravet om arealoptimering og kloge kvadratmeter, jf. den politiske beslutning fra 2013 "Vores Bygninger" og med opdatering af strategiske målsætninger og regler i 2017.

 

Den udkørende gruppe - Åsumgruppen - er p.t. i lokaler, som ikke er kommunalt ejet. Lokalerne er desuden i dårlig stand. Med flytningen vil den udkørende gruppe få mere egnede lokaler samt forbedrede muligheder for samarbejde med Ældrecenter Øst til gavn for borgerne.

 

Lokalerokaden understøtter Ældre- og Handicapforvaltningens vision "at være voksen handler om at gøre selv, at bestemme selv og at føle sig uafhængig. Vi støtter derfor voksne mennesker i at leve et uafhængigt og selvstændigt liv." Hertil kommer en øget synergieffekt særligt i forhold til biler mellem Åsumgruppen og Ældrecenter Øst, da de får lokaliteter i kort afstand til hinanden.

 

Den valgte lokalerokade:

  • Er med indflytning på Vollsmose Allé 20 og mindre lokaletilpasning på Vollsmose Allé 40.
  • Medfører opsigelse af 2 eksterne lejemål (Korsløkkehaven og Rydsåvej 199), hvoraf det ene eksterne lejemål er vurderet ikke egnet til den kommunale opgaveløsning.
  • Forudsætter ombygningsarbejder for 2.450.000 kr.
  • Giver et årligt provenu til besparelseskravet i "Vores Bygninger" på 452.000 kr. fra 2023.

 

Nærværende sag vil medføre et mindre midlertidigt kassetræk, som udlignes over en årrække. Efter aftale mellem By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen vil der i Økonomiudvalgets budgetforslag blive indarbejdet en anlægsperiodisering, der udligner det midlertidige kassetræk. Anlægsperiodiseringen vil efterfølgende løbende blive udmøntet inden for By- og Kulturudvalgets samlede anlægsramme.

 

Effekt

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Med lokalerokaden forventes det, at forudsætningerne for arbejdet med rehabiliteringstilgangen, som sigter mod at styrke borgernes evne til at klare hverdagen og træne sig op til et bedre funktionsniveau, bliver styrket. 

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En tillægsbevilling på driftsområder med overførelsesadgang på 363.000 kr. i 2017 til By- og Kulturudvalget til afholdelse af fraflytningssyn finansieret af kassen.

 

  1. En anlægsbevilling på 2.450.000 kr. i 2017, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget finansieret af kassen.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på driftsområder med overførselsadgang 514.301 kr. i 2017, der overføres fra Ældre- og Handicapudvalget til kassen som medfinansiering af den samlede anlægsudgift på 2.450.000 kr.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på driftsområder med overførselsadgang på 37.684 kr. i 2017 og 452.203 kr. i 2018-2022 fra Ældre- og Handicapudvalget til kassen som udligning af det midlertidige kassetræk i forbindelse med fraflytningssynet og anlægsbevillingen.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på driftsområder med overførselsadgang på 452.203 kr. fra 2023 og frem fra Ældre- og Handicapudvalget til effektiviseringskravet på "Vores bygninger", By- og Kulturudvalget.


Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mark Grossmann deltog ikke i mødet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. 

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

 

 

Der vil være en midlertidig nettopåvirkning af kassebeholdningen på -2.261.015 kr. i 2017 som følge af anlægsudgiften og fraflytningssynene. Trækket på kassebeholdningen i 2017 vil blive udlignet over årene af de sparede driftsudgifter frem til ultimo 2022.

 

Afledt drift

 

I 2017 vil de sparede driftsudgifter være 37.684 kr., og fra 2018 og frem vil de sparede driftsudgifter være 452.203 kr. om året. De sparede driftsudgifter påvirker Ældre- og Handicapudvalgets budgetramme. Fra 2017 til ultimo 2022 tilfalder de sparede driftsudgifter kassen, indtil denne er udlignet for trækket i 2017 på samlet 2.261.015 kr. Fra ultimo 2022 og frem tilfalder de sparede driftsudgifter effektiviseringskravet "Vores Bygninger", By- og Kulturudvalget.

 

Budgettilretningerne i 2023 vil blive tilpasset i økonomisystemet i forbindelse med rammeudmeldingen til budget 2020.

 

Sagen har følgende konsekvens for kommunens serviceramme:

 

 

 

6. Anlægsprioritering inden for "Handlingsplanen for mobilitet og byrum" og kollektiv trafik
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.05.16-G01-9-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget drøftede på mødet den 22/8 2017, hvilke indsatser i Handlingsplan for mobilitet og byrum, som udvalget ønsker at prioritere i 2017 og 2018. På baggrund af denne drøftelse fremlægges indeværende beslutningssag, hvor midlerne fra tidligere planer samles i handlingsplanen og deles ud på de enkelte indsatser.

 

Samtidig foreslås der reserveret 6 mio. kr. af handlingsplanens midler til kollektiv trafik i 2018. 2018 bliver det mest udfordrende år for den kollektive trafik som følge af letbanens anlæggelse. De reserverede midler til den kollektive trafik fordeles ud til konkrete formål i denne sag.

 

Ældrerådet og Handicaprådet er blevet hørt i forhold til ændringerne i bustrafikken i 2018. Ældre- og Handicaprådenes høringssvar er vedlagt sagen.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Et Odense, hvor det er muligt at færdes sundt, trygt og nemt, vil fremme bosætningen.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

En god mobilitet, herunder kollektiv trafik, er med til at sikre arbejdsmarkedets nødvendige mobilitet.

 

Flere borgere er sunde og trives

Handlingsplanens cykel- og gangprojekter fremmer aktiv mobilitet. Indbydende byrum fremmer trivslen i byen.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Særligt handlingsplanens indsatser i forhold til skolebørns cykelvaner har indflydelse på børns læring og udvikling.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

En god kollektiv trafik og sikre cykelruter giver flere borgere mulighed for at benytte byens tilbud og deltage i foreningsliv.  

 

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Flere af handlingsplanens indsatser øger ældre og handicappedes adgang til byens rum og aktiv mobilitet.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der sættes gang i de indsatser fra handlingsplanen, som er foreslået i sagen.

 

  1. Der oprettes en anlægsbevilling for "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024", der finansieres som foreslået i indstillingspunkterne 3-9. Anlægsbevillingen frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der omprioriteres anlægsmidler på 425.000 kr. i 2017 fra anlægsrammen "Implementering af Kvarterplan by-havn samt Trafik- og Mobilitetsplan" til "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der omprioriteres anlægsmidler på 1.030.024 kr. i 2017 fra anlægsrammen "Trafik- og Mobilitetsplan 2" til "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der omprioriteres anlægsmidler på 2.544.976 kr. i 2017 og 4.947.591 kr. i 2018 fra anlægsrammen "Cykelhandlingsplan 2015-2018" til "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der omprioriteres anlægsmidler på 2.052.409 kr. i 2018 fra anlægsrammen "Mobilitetsplan" til "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der omprioriteres anlægsmidler på 8.954.808 kr. fra 2018 og frem fra anlægsrammen "Vejreguleringer" til "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der omprioriteres anlægsmidler på 12.853.179 kr. fra 2018 og frem fra anlægsrammen "Trafiksikkerhed" til "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der omprioriteres anlægsmidler på 521.434 kr. fra 2018 og frem fra anlægsrammen "Grønne indsatser" til "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Konvertering af anlægsmidler på 6.000.000 kr. i 2018 fra anlægsrammen "Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024" til styringsområde service, "Service til kollektiv trafik", under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Der etableres midlertidig busterminal på Østre Stationsvej ved Kongens Have fra januar til juni 2018. Dette medfører, at merudgifterne som følge af letbanearbejdet bliver i alt 2.000.000 kr. i 2018. Disse finansieres af styringsområde service, "Service til kollektiv trafik", under By- og Kulturudvalget.

 

  1. Ruterne 61-62 samt 91 flyttes til Østre Stationsvej i sommeren 2018. Udgifterne hertil er 1.500.000 kr. i 2018. Disse finansieres af styringsområde service, "Service til kollektiv trafik", under By- og Kulturudvalget.

 

  1. De resterende 2.500.000 kr. på styringsområde service, "Service til kollektiv trafik", under By- og Kulturudvalget reserveres til trafikinformation og uforudsete udgifter i 2018.  

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund
Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024, der blev vedtaget af et flertal i byrådet på mødet den 21/6 2017, danner grundlag for den årlige økonomiske prioritering af anlægsrammen i By- og Kulturforvaltningen,
link til handlingsplanen.

 

Fra 2018 samles de nuværende anlægsrammer i én anlægsramme til projekter inden for byrum og mobilitet. Den samlede anlægsramme er på 22,33 mio. kr. årligt. Af denne anlægsramme ønskes 2 mio. kr. afsat til de følgende tre faste puljer:

 

  1. 0,5 mio. kr. til små trafiksaneringer (skilte mv.).
  2. 1 mio. kr. til signaljusteringer.
  3. 0,5 mio. kr. til rådgivning og dataindsamling, som kan opkvalificere beslutningsgrundlaget.

 

De tre puljer ønskes, fordi der løbende opstår behov for mindre trafiksaneringer og signaljusteringer i forbindelse med byens ombygning. Herudover er der løbende behov for midler til kvalificering af kommende projekter og undersøgelser.

  

2017 midler og anlægsrammen i 2018

Der er 11 mio. kr. i overskydende midler fra de aflyste planer (Cykelhandlingsplan 2015-18, Mobilitetsplan 2014-15 mv.). Det foreslås, at disse resterende midler benyttes til at sætte gang i udvalgte projekter fra Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024. Dog reserveres der 6 mio. kr. til kollektiv trafik for at imødekomme de udfordringer, der venter i 2018 som følge af letbanens opgravninger. Dette er beskrevet nedenfor.

 

De resterende midler (11 mio. kr. fratrukket 6 mio. kr.) er fordelt med 4 mio. kr. i 2017 og 1 mio. kr. i 2018.

 

Nedenfor illustreres By- og Kulturforvaltningens forslag til anvendelse af 2017 midlerne (4 mio. kr.) samt anlægsrammen for 2018 på 21.329.421 kr. (den samlede anlægsramme fratrukket de tre ovenstående puljer på tilsammen 2 mio. kr. og tillagt 1 mio. kr. af de overskydende midler). Anvendelsen blev drøftet på By- og Kulturudvalgsmødet den 22/8 2017.

 

 

Beløbene er anført i mio. kr. "Trin" referer til betegnelsen fra handlingsplanen, hvor hvert projekt er placeret på trin 1-4, og hvor trin 1 ifølge handlingsplanen er det foretrukne.

 

De afsatte midler kan indeholde udgifter til konsulenter og projektansættelse mv.

 

Kollektiv trafik i 2018

I 2018 griber det letbaneforberedende arbejde ind i bustrafikken flere steder. Dette vil medføre forsinkelser og omkørsler for den kollektive trafik, og der vil være risiko for et passagerfrafald. Dette medfører merudgifter for den kollektive trafik.

 

Der skal arbejdes flere steder på letbanestrækningen i 2018. Herunder kan nævnes, at Nyborgvej énsrettes i ca. 1 år fra foråret 2018, og at der skal arbejdes ved Odense Banegård Center (OBC) i 4-5 måneder.

 

Arbejdet ved OBC betyder, at busser ikke kan benytte terminalen i 4-5 måneder fra 15/1 2018. Særligt denne terminallukning medfører passagermæssige såvel som økonomiske udfordringer for den kollektive trafik, da dette arbejde påvirker stort set alle bybusser.

 

Letbanearbejdet på letbanestrækningerne (OBC undtaget) forventes at koste ca. 2 mio. kr. Den samlede merudgift som følge af letbanearbejderne afhænger dog i høj grad af, hvor bybusserne flyttes hen, mens arbejdet er i gang ved OBC.

 

Midlertidig terminal ved Odense Banegård Center (OBC)

Når der arbejdes ved OBC, er der behov for at finde en alternativ placering for busserne. Arbejdet starter i januar 2018 og varer ca. 4-5 måneder.

FynBus og By- og Kulturforvaltningen har undersøgt forskellige muligheder for placering af bybusser og er nået frem til to mulige løsninger for placering af en midlertidig terminal for bybusserne: Østre Stationsvej ved Kongens Have eller på Plads Nord. På nedenstående ses de to steders placering i forhold til Odense Banegård Center.

 

 

De regionale ruter vil, uanset hvilken løsning der vælges, holde på Plads Nord.

 

 

Plads Nord

 

Østre Stationsvej ved Kongens Have

Beskrivelse af muligheder

På plads Nord ved Svendborgbanen kan der oprettes 8 holdepladser.

Plads Nord har under ledningsomlægninger denne sommer fungeret som terminal for bybusser i 4 uger.

 

Bybusser holder på Østre Stationsvej ved Kongens Have og Musikbiblioteket.

Muligt at oprette 8 holdepladser her.

Fordele

Kort gåafstand ved skift mellem busser og tog.

Dette kan opfattes som en "forskydning" af terminalen, og FynBus vurderer derfor, at dette er nemmere at kommunikere ud.

Mere bynær placering end Plads Nord.

8 holdepladser her samt 8 holdepladser til regionale ruter på Plads Nord medfører, at flere busser kan mødes nær OBC på samme tid - tilpasset togene.

 

Ulemper

By- og regionale ruter skal dele 8 holdepladser. Dette medfører, at bussernes ankomst planlægges forskudt. Dette giver dårligere skiftemuligheder.

FynBus vurderer, at denne løsning er svær at gennemføre, da der er flere busser og passagerer i januar end i sommerferien (hvor Plads Nord har været afprøvet), samt at ledbusser ikke kan benytte pladsen.

 

Længere gåafstand til de regionale ruter på Plads Nord (via tunnel under musikbiblioteket). Skift vil derfor skulle foregå på andre stop - f.eks. Hans Mules Gade.

Udgifter forbundet med omkørsel til terminal

3,5 mio. kr.

0 kr.

 

Samlet merudgift som følge af letbanearbejder (inkl. kørsel til terminal)

5,5 mio. kr.

2 mio. kr.

 

Ældrerådet anbefaler, at den midlertidige terminal placeres på Østre Stationsvej, mens der arbejdes ved OBC.


Handicaprådet vurderer, at en midlertidig terminal ved Plads Nord er en dårlig løsning.

 

Både By- og Kulturforvaltningen og FynBus anbefaler, at den midlertidige terminal etableres ved Kongens Have. Dette medfører merudgifter som følge af letbanearbejderne på i alt 2 mio. kr.

 

Flytte holdeplads for rute 61-62 og 91

By- og Kulturudvalget har tidligere bedt forvaltningen undersøge, om ruterne 61-62 og 91, der i dag har holdeplads nærmest OBC på Ejlskovsgade og Thomas B. Triges Gade, kan blive flyttet tættere på OBC. Det har indtil videre ikke kunnet lade sig gøre at flytte disse ruter til Plads Nord, som den er indrettet i dag.

 

Når arbejdet ved OBC afsluttes i juni 2018, og bybusserne flyttes til deres permanente placering på henholdsvis Adamsgade og Østre Stationsvej, vurderer FynBus, at der vil være plads til at flytte disse ruter tilbage hertil.

 

Fordelen ved at flytte ruterne tilbage er, at passagererne på disse ruter får bedre skiftemuligheder til bus og tog - særligt i ydertidspunkterne, hvor frekvensen er lav.

 

Denne flytning medfører dog en merudgift på ca. 1,5 mio. kr. i 2018 (7 måneder). Fra 2019 og frem vil det være 2,5 mio. kr. årligt. Dette skyldes, at turen til banegården forlænger ruten.

 

Behovet for omprioriteringer i 2019 er endnu ukendt. Dette afhænger af omfanget af letbanearbejderne og passagerudviklingen. Flyttes disse ruter, bliver der med stor sandsynlighed behov for omprioritering i 2019 og fremefter. Dette skal dækkes ved justeringer på andre dele af bybusnettet.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at ruterne flyttes til Adamsgade/Østre Stationsvej fra juni 2018.
 

Handicaprådet anbefaler ikke, at disse ruter flyttes tættere på OBC, da det vil medføre behov for omprioritering i 2019 og dermed risiko for forringet frekvens i områder med færre passagerer. Ældrerådet anbefaler, at ruterne flyttes til Adamsgade/Østre Stationsvej, men bemærker, at en efterfølgende omprioritering er uhensigtsmæssig, da der i forvejen er gennemført forringelser i den kollektive trafik.

 

Trafikinformation

I 2018 bliver der behov for at opdatere skiltningen ved OBC i forhold til bussernes permanente placering.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har offentliggjort en bekendtgørelse om Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, der bl.a. støtter projekter vedrørende bedre trafikinformation ved større stationer. Søges der midler fra denne pulje, kan der potentielt opnås støtte til opdatering af trafikinformation ved bl.a. Odense Banegård Center.

 

I 2020, når letbanen går i drift, bliver der igen behov for at opdatere trafikinformationen ved OBC.

 

Opsamling

Merudgifterne ved letbanearbejderne samt eventuel flytning af rute 61-62 og 91 er opsummeret i nedenstående skema:

 

Årsag

Merudgift i 2018

 

 

Terminal ved Kongens Have

 

Terminal ved Plads Nord og Ejlskovsgade/Thomas B. Thriges Gade.

 

Gener som følge af alle letbanearbejder i 2018
(netto, fratrukket besparelse som følge af effektivisering i arbejdsdelingen mellem Keolis og Odense Bybusser)

 

2 mio. kr.

5,5 mio. kr.

Rute 61-62 samt 91 flyttes til holdeplads nærmere OBC

 

1,5 mio. kr. (helårlig merudgift er 2,5 mio. kr.)

1,5 mio. kr. (helårlig merudgift er 2,5 mio. kr.)

I alt i 2018

3,5 mio. kr.

7,0 mio. kr.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at de reserverede 6 mio. kr. fra handlingsplanen anvendes som følger:

  • 2 mio. kr. bruges på at dække merudgifterne ved letbanearbejderne i det scenarie, hvor busserne får holdeplads ved Kongens Have.
  • 1,5 mio. kr. for at flytte ruterne 61-62 og 91 til holdeplads på Adamsgade/Østre Stationsvej.
  • 2,5 mio. kr. anvendes til at dække udgifter til trafikinformation i 2018 samt uforudsete udgifter (som merudgifter ved f.eks. forlænget anlægsperiode som følge af dårligt vejr).

 

Vælger man, at bybusserne skal køre til Plads Nord, og at ruterne 61-62 og 91 skal flyttes, bliver merudgifterne i 2018 7,8 mio. kr. Det betyder, at der skal foretages en omprioritering inden for den eksisterende ramme for den kollektive trafik. Dette vil i givet fald blive fremlagt på det kommende møde i By- og Kulturudvalget.

  

ØKONOMI

  

  

Afledt drift udgør 0,5 mio. kr. i 2017 og i årene fremover for de projekter, der gennemføres i 2017. Afledt drift udgør yderligere 0,5 mio. kr. i 2018 og i årene fremover for de projekter, der gennemføres i 2018. Afledt drift finansieres af rammerne for "Trafikprojekter - Budget 2017".

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Anvendelse af kommunale arealer til arrangementer i Odense.
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 09.18.10-G01-5-16
RESUMÉ

Sagen blev udsat på økonomiudvalgsmødet den 31/5 2017 med henblik på indhentelse af nye oplysninger.

 

På den baggrund har By- og Kulturforvaltningen udarbejdet et notat samt et bilag til notatet med supplerende oplysninger, som for begge bilags vedkommende er vedhæftet sagen.

 

Der er en stigende efterspørgsel på at låne de kommunale arealer til forskellige aktiviteter og arrangementer, såvel store som små. Ligeledes har udviklingen også vist, at arealer bliver brugt og er attraktive til kommercielt brug. Der er derfor brug for at gennemgå området og forny vilkårene for anvendelse af kommunale arealer på følgende to områder:

 

  • Nyt regulativ for brug af udendørs musik og lydanlæg. 
  • Takstblad for udleje af kommunale arealer.

 

Indførelse af takster for anvendelse af kommunale arealer er desuden en udmøntning af den besparelse, som byrådet har vedtaget i forbindelse med velfærdsværnet på årligt 100.000 kr. fra 2018 og fremefter. Kommunalfuldmagten foreskriver, at der skal betales markedsleje for udlån af kommunale arealer til kommercielt brug. Regulativ og takstbladet træder i kraft med virkning fra byrådets vedtagelse.

 

Effekt

Denne sag har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Regulativ for brug af udendørs musik og lydanlæg.
  2. By- og Kulturudvalget bemyndiges til fremadrettet at godkende eventuelle ændringer af regulativet.
  3. Takstblad vedrørende takster for udleje af kommunale arealer.
  4. Regulativ og takstbladet træder i kraft med virkning fra byrådets vedtagelse.

By- og Kulturforvaltningen indstiller under forudsætning af byrådets godkendelse af indstillingspunkt 1 og 2, at udvalget godkender:

  1. By- og Kulturudvalget bemyndiger forvaltningen til fremadrettet at foretage ændringer i arealbeskrivelserne for de kommunale arealer i bilag a i regulativet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1, 2, 3, 4 og godkender indstillingens punkt 5.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget den 31/5 2017:

 

Sagen udsat med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

 

Økonomiudvalget den 13/9 2017:

 

Økonomiudvalget anbefaler model 5 i det vedhæftede notat, dog således,

 

  • at Lejeniveauet for Dyrskuepladsen inkl. Cigaren kan halveres, såfremt den faktiske anvendelse er under halvdelen af det samlede areal
  • at der samtidig kan afholdes arrangementer på restarealet
  • at taksterne evalueres efter udgangen af 2018.

 

Rådmand Steen Møller tager forbehold.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalgets indstilling godkendt med de ændringer, der følger af Økonomiudvalgets anbefaling.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Den 22/11 2016 orienterede By- og Kulturforvaltningen udvalget om, at der på grund af en stigende interesse og efterspørgsel på udlån af de kommunale arealer har været brug for at justere de vilkår, som forvaltningen stiller i forbindelse med et udlån.

 

Den stigende efterspørgsel på at låne kommunale arealer til forskellige store og små aktiviteter og arrangementer er bl.a. et resultat af Vækstpolitikken. Både Karrusel, Tinderbox og NBA er arrangementer, som følger heraf. Odense Kommunes kulturpolitik understøtter også Odenses transformation til en moderne storby. Blandt andet lægger den op til, at der tænkes i alternative scener, som blandt andet derigennem bidrager til, at kulturen rummer overraskelse, vildskab og ukontrollerbarhed. Odense Kommunes Fritidspolitik understøtter ligeledes byens transformation, og i denne sammenhæng er det særligt interessante, at der arbejdes med, hvordan byens pladser kan bidrage til at skabe mere aktivitet i byen.

 

Samtidig oplever Odense generelt en stigende efterspørgsel på arealer fra et større antal arrangører. Odense har således fra 2010 til 2016 oplevet en efterspørgselsstigning fra 285 til 519 på arealer til arrangementer af alle typer.

 

Målet med justeringen af vilkår for udlån af kommunale arealer er at understøtte både vækst-, kultur- og fritidspolitikken samt byens transformation og samtidig sikre en ren by, nabohensyn, og at forvaltningen låner de kommunale arealer ud til forskellige formål inden for kommunalfuldmagtens rammer.

 

Det samlede sæt af vilkår for udlån af kommunale arealer til udendørsarrangementer består af et sæt generelle og overordnede vilkår, som gælder for alle de kommunale arealer. Se bilag ”Generelle vilkår”. Derudover er der for hvert areal en beskrivelse, hvor de helt særlige vilkår for arealet fremgår, herunder henholdsvis start- og sluttidspunkter for musik med en henvisning til støjregulativet samt en eventuel leje med en henvisning til takstbladet.

Se bilag ”Eksempel på arealbeskrivelse”. Eksemplet er Kongens Have.

 

Arealbeskrivelserne skal synliggøre for arrangørerne og andre interesserede, hvad der lader sig gøre på det enkelte areal, og hvilke hensyn der skal tages her.

 

Nyt regulativ for brug af udendørs musik og lydanlæg

Støjvilkår for støj fra udendørs musikarrangementer reguleres i dag af ”Regulativ for udendørsarrangementer”. Regulativet blev oprindeligt vedtaget på mødet den 8/5 2005 af Odense Byråd, fordi der kom mange udendørsarrangementer med høj musik og deraf følgende klager.

 

Håndteringen af støjkravene er gennem årene tilpasset erfaringerne fra de enkelte arealer. Det har resulteret i ”standardvilkår”, som sendes til arrangøren sammen med tilladelse til brug af arealet.

 

Arrangementer, der går ud over standardvilkårene, vurderes individuelt, og der dispenseres, hvis forvaltningen skønner, at det er et arrangement, der er af særlig betydning for byen – eventuelt anvises en alternativ placering. Dispensationerne har (ud over Tinderbox og Karrusel) kun givet anledning til meget få klager.

 

Ændringerne i det nye støjregulativ er en tilpasning i forhold til de vilkår og dispensationer, som forvaltningen har givet for at imødekomme efterspørgslen hos arrangørerne.

 

Det nye støjregulativ bør derfor resultere i, at forvaltningen giver færre dispensationer. I det nye regulativs bilag a er oplistet, hvor længe og hvor sent der vil blive givet tilladelse til musik på de enkelte arealer. Se bilag ”Regulativ for brug af udendørs musik og lydanlæg”.

  

Principper for fastsættelse af miljøvilkår

Ved udendørs koncerter og musik ved udeservering er det først og fremmest musikkens styrke og varighed, der kan opleves som gener i omgivelserne. Opfattelsen af et lydniveau er imidlertid meget individuel, så ud over det niveau, der kan måles, afhænger det derfor også af, hvor "støjvante" naboerne er, hvor tit der holdes arrangementer på et givet område, hvornår på døgnet det sker og i hvor lang tid. Endelig kan det have betydning, hvilken musik der spilles.

 

Odense Kommune vurderer ikke, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra virksomheder kan anvendes som grundlag ved fastsættelse af miljøvilkår for udendørs, lejlighedsvise arrangementer. De grænseværdier er for restriktive i forhold til afvikling af musikarrangementer mv. § 20 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter giver forvaltningen hjemmel til at udarbejde et regulativ.

 

Ved fastsættelsen af lydniveauerne i arealbeskrivelserne er der foretaget en afvejning af det normale antal årlige arrangementer på stedet, den normale varighed af de enkelte arrangementer og af arrangementernes start- og sluttidspunkt. Endvidere er der indgået parametre som arealets størrelse, afstanden til naboer, baggrundsstøjniveauet og omgivelsernes støjfølsomhed.

 

Der er for hver enkelt lokalitet fastsat et tilladt lydniveau ved nærmeste beboelse. De fastsatte, tilladte lydniveauer er i flere tilfælde udtryk for et kompromis mellem miljøhensyn og ønsket om ikke at begrænse byens kulturelle liv uhensigtsmæssigt.

 

Forudgående høring for udarbejdelsen af støjregulativet

Borgerne, arrangørerne og interesserede erhvervsdrivende er hørt i forhold til de foreslåede tilpasninger af støjvilkår i regulativ for brug af udendørsmusik og lydanlæg. Dels ved 3 bydelsmøder (bl.a. i Munkebjerg, som dækker centrum) samt ved seks fokusgrupper i forbindelse med et dialogmøde med inviterede borgere og arrangører.

 

Borgere og arrangører var generelt positive over byens store aktivitetsniveau på eventområdet, og deres holdninger faldt i store træk i tråd med det foreslåede regelsæt. Der er en gruppe af borgere, som ønsker færre dispensationer fra støjvilkårene i forbindelse med brug af udendørs musik, så de kan forvente, at de krav, vi stiller til støjvilkår, bliver holdt.

 

Forhold mellem antal af klager og mængden af arrangementer

Klager over støj i forbindelse med udendørsarrangementer samler sig især om den meget store Tinderbox (ca. 50 klager i 2016) og Karrusel (under 20 over de 3 dage i 2016), samt over tilladte eller autonome aktiviteter i Munke Mose (5-10). Heraf er flere af dem fremkommet i forbindelse med høringsprocessen.

 

Antallet af klager over støj og/eller sluttidspunkter set i forhold til de mange forskellige arrangementer fordelt på et år, vurderer forvaltningen er forholdsvis lavt, f.eks. i forhold til, hvor mange der ellers er påvirket af støj fra arrangementerne.

 

Hvad ønskes ændret i det nye regulativ for brug af udendørs musik og lydanlæg – i store træk

  • Begrænsningen i det gamle regulativ på maks. 6 timers koncert eksklusive pauser opfattes ikke som væsentlig for naboerne. Vi anbefaler derfor, at den udgår og generelt erstattes af et tidligste starttidspunkt kl. 12.00 for koncerter.
  • By- og Kulturforvaltningen foreslår, at koncerter fredag-lørdag kan slutte kl. 24.00 i Kongens Have, på Amfiscenen ved Brandts, Grønnegade/Brandts Plads, på Flakhaven og i Tusindårsskoven. I dag skal musik og anden elektrisk forstærket lyd slutte senest kl. 23.00.
  • En generel tilladelse til, at restaurationer med udeservering kan have udendørs musik på moderat niveau (cirka svarende til akustisk musik) 2 timer om ugen med slut senest kl. 22.00 fredag-lørdag og kl. 21.00 de øvrige dage.

 

Der vil stadig være steder, f.eks. Munke Mose, hvor der fastholdes et færre antal timers koncert/tidligere sluttid af hensyn til godt naboskab. Overholdelse af lydniveauerne vil stadig kun blive kontrolleret (og håndhævet), hvis det er eneste udvej i forbindelse med nabogener.

 

De nye støjvilkår i regulativet er på niveau med de støjvilkår, som både Aarhus og København stiller. 

 

Takstblad for leje på udlån af arealer

Der indføres leje på udlån af kommunale arealer til kommercielle arrangementer, som kommunalfuldmagten foreskriver. Kommunen må i henhold til kommunalfuldmagten ikke yde støtte til enkeltpersoner og erhvervsvirksomheder. Med kommercielle arrangementer menes derfor arrangementer, hvor arrangøren bag er en virksomhed, selskab eller lignende, som har til hensigt at opnå en fortjeneste, og som kommunen ikke kan støtte. Foreninger og kulturelle arrangører kan kommunen som udgangspunkt støtte, og de vil derfor overvejende være uden for kategorien af erhvervsvirksomheder og kommerciel aktivitet. Undtagelser kan dog forekomme.

 

Forvaltningen har undersøgt prisniveauet for leje af kommunale arealer i henholdsvis Aalborg og Aarhus. Aalborg har ikke besluttet takster for udlejning. I Aarhus koster en plads 4.500 kr. pr. dag plus et beløb pr. salgsbod og et beløb pr. deltager. Ud fra betragtningen om, at det er tungt at administrere lejeprisen ud fra betaling pr. salgsbod og entrébilletter, forslår forvaltningen, at der indføres en fast markedsleje for udlån af kommunale arealer.

 

Derfor skønner forvaltningen, at markedslejen for syv af de mest efterspurgte arealer bør fastsættes til 10.000 kr. pr. afviklingsdag. Markedslejen for Gråbrødre Plads vurderes til 5.000 pr. afviklingsdag. Resterende arealer vurderes til 2.500 pr. afviklingsdag, jf. nedenstående tabel over de ønskede takster.

 

Indførelse af takster for anvendelse af kommunale arealer er desuden en udmøntning af den besparelse, som byrådet har vedtaget i forbindelse med velfærdsværnet på årligt 100.000 kr. fra 2018 og fremefter.

 

Takstblad for udgifter i forbindelse med behandling af lån af areal til kommercielt udendørsarrangement

 

Lokation

Leje pr. afviklingsdag i kr.

 

 

Kongens Have

                          10.000,00

Munke Mose

                          10.000,00

Flakhaven

                          10.000,00

Havnepladsen

                          10.000,00

Engen

                          10.000,00

Tusindårsskoven

                          10.000,00

Dyrskuepladsen inkl. Cigaren

                          10.000,00

Gråbrødre Plads

                            5.000,00

Øvrige pladser*

                            2.500,00

*Inkluderes for at tage højde for krav om offentlige arealer ikke må udlånes gratis.

 

Til ”Ikke-kommercielle” arrangementer kan arealer som udgangspunkt lånes gratis. Det gælder bl.a. for gratis arrangementer og arrangementer, hvor hele overskuddet går til almennyttige formål. Der vil alene skulle betales for eventuelt forbrug, retablering og oprydning.

 

Alle arrangører skal dog stille et depositum, dels til sikkerhed for betaling af lejeafgifter, for eventuelt utilstrækkelig rengøring og for eventuel retablering efter skader mv. og dels til sikring af, at arealet uden unødigt ophold kan være klar til den næste arrangør.

 

ØKONOMI

Indførelse af takster for anvendelse af kommunale arealer er en udmøntning af den besparelse, som byrådet har vedtaget i forbindelse med velfærdsværnet på årligt 100.000 kr. fra 2018 og fremefter.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Anvendelse af bygninger på Odense Kaserne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.00.00-G01-124-17
RESUMÉ

Fyns Militærhistoriske Museum er jf. sine vedtægter organiseret som en forening med hjemsted i Odense Kommune. Foreningen er opsagt fra sit nuværende lejemål på Dannebrogsgade 1 og skal således fraflytte lejemålet ved udgangen af 2017.

 

Foreningen ønsker at overtage/flytte ind i en del af Odense Kaserne, Sdr. Boulevard.

 

 

Foreningen har i forlængelse af det ønske fået udarbejdet et projekt, se bilag 1.

 

Den del af Odense Kaserne, som foreningen ønsker at flytte ind i, er for nyligt blevet ledigt efter udflytningen af Totalforsvarsregionen.

 

For at bygningen kan anvendes til det ønskede formål, skal bygningen gennemgå en renovering/modernisering for et større (formentlig tocifret) millionbeløb.

 

De bygninger samt udendørsareal, foreningen ønsker at anvende, ses på skitsen ovenfor.

 

Det er foreningen Fyns Militærhistoriske Museum, der skal finansiere renoveringen/ombygningen og bære samtlige omkostninger i forbindelse med driften.

 

På nuværende tidspunkt har foreningen ikke penge til den omfattende renovering, og de skal derfor ansøge fonde om midler til projektet.

 

Det anbefales derfor, at foreningen gives tid til at finde midler til ombygning og drift af udstillingsaktiviteter i bygningerne på Odense Kaserne. Råderetten til kasernen skal efterfølgende kvalificeres og konkretiseres i en formel aftale.

 

Foreningen får med denne politiske principbeslutning mulighed for et "bindende" tilsagn om råderet over bygningerne med henblik på at afsøge fondsmuligheder. Foreningen forpligtes til i løbet af 2018 at fremlægge en plan for renovering og ibrugtagning, således bygningerne åbnes for offentligheden senest den 1/1 2019.

 

Der vil derfor efterfølgende for By- og Kulturudvalget blive forelagt en særskilt sag vedrørende den konkrete aftale. Derfor foreslås det, at By- og Kulturudvalget bemyndiges til at godkende en endelig aftale.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Et bredt kulturliv tiltrækker flere indbyggere. Udstillingen hos Fyns Militærhistoriske Museum bidrager til bredden.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Fyns Militærhistoriske Museum har til hensigt at øge kvaliteten af og satsningen på deres tilbud til den åbne skole og dermed bidrage til et bredere udbud af tilbud til byens skoler.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Fyns Militærhistoriske Museum har en lang række frivillige tilknyttet og er fra sin start i 1983 blevet drevet af primært frivillige kræfter. Det er også dette frivillige fællesskab, der har været den primære drivkraft i deres fremtidige visioner. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Der træffes principbeslutning om, at hovedbygning samt udearealer stilles til rådighed med udgangspunkt i de i sagsfremstillingen anførte vilkår til foreningen Fyns Militærhistoriske Museum.
  2. By- og Kulturudvalget bemyndiges til at godkende endelig aftale med foreningen Fyns Militærhistoriske Museum.
  3. Den nuværende aftale om kommunalt tilskud til foreningen Fyns Militærhistoriske Museum til husleje bortfalder pr. 31/12 2017, og medgår til finansiering af huslejetab og tomgangsdrift på ejendommen i 2018. 
  4. De resterende udgifter til tomgangsdriften i 2018 (355.000 kr.) finansieres over bygningsvedligeholdelsen i By- og Kulturforvaltningen.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Fyns Militærhistoriske Museum startede under navnet Fynske Livregiments Historiske Samling i 1983 i lokaler på Odense Kaserne på Sdr. Boulevard.

 

I 2002 overtog Odense Kommune disse lokaler, og museet flyttede til Kragsbjerggården.

 

I 2015 blev lejemålet opsagt af Odense Kommune grundet beslutning om inddragelse af Kragsbjerggårds hovedbygning i vandrerhjemsdriften, og samlingen blev herefter flyttet til de nuværende lokaler på Dannebrogsgade, hvor de råder over ca. 440 m2.

 

Afledt heraf besluttede By- og Kulturudvalget på mødet den 23/6 2015 at yde foreningen Fyns Militærhistoriske Museum et huslejetilskud på 135.000 kr. (2015 niveau) årligt i en treårig periode (1/1 2016-31/12 2018).

 

Bygningerne på Odense Kaserne  

Foreningen Fyns Militærhistoriske Museum ønsker at råde over:

  • Hovedbygning (nr.104) 1.084 m2
  • Portnerboliger (nr. 101 og 102) på hver 64 m2
  • I alt 1.208 m2 etagemeter

 

Hovedbygningen på Odense Kaserne, bygning 104, har tidligere været udlejet til 254.987 kr. om året (budgetlagt), hvor lejer har afholdt samtlige driftsudgifter på og i tilknytning til bygningen, herunder forbrug. Bygningen har ikke været udlejet det seneste år, og bygningen er derfor tiltænkt solgt. En eventuel salgspris vurderes til omkring 5 mio. kr.

 

En del af de bygninger, som foreningen ønsker at anvende, er på nuværende tidspunkt udlejet, 64 m2 i bygning 101 og 64 m2 i bygning 102, begge portnerhuse. Portnerhusene er udlejet til Odense Garnisons Idrætsforening for 1.250 kr. pr. måned, første gang opkrævet den 15/3 2017. Foreningen har givet udtryk for, at foreningen ikke ønsker at forårsage opsigelse af nuværende lejere. Portnerhusene er således kun med i skitseforslaget grundet den historiske helhed, såfremt de er eller bliver ledige.

 

Ifølge gældende lokalplan nr. 2-561 er det muligt at anvende bygningen og området omkring til museum. Bygningen er udpeget som bevaringsværdig i lokalplanen og skal bevares i sin oprindelige karakter, tag- og vægmaterialer, vinduesudformning, bygningsdetaljer mv. Bygningen skal overholde gældende bestemmelser i bygningsreglement som bl.a. indretning, tilgængelighed, brandforhold og ventilation.

 

Der er ingen aktuelle planer for den tidligere kasernebygning. Bygningen kan på længere sigt oplagt indgå i byudviklingsplaner, blandt andet på grund af den attraktive beliggenhed på Sønder Boulevard og tæt op af det nuværende OUH, som på sigt skal omdannes.

 

Hovedvilkår i eventuel aftale med foreningen Fyns Militærhistoriske Museum:

  • Foreningen gives 1 år til at fremskaffe finansiering til realisering af projektet. Den tomme bygning kan anvendes til opbevaring af foreningens effekter, indtil sagen er afklaret.
  • Fremskaffes finansieringen, stilles ejendommen, jf. bilag 1, vederlagsfrit til rådighed for foreningen.
  • Aftalen med foreningen kan af Odense Kommune ikke opsiges i en 10-årig periode (perioden fastsættes endeligt ved endelig aftale).
  • Ejendommen skal af foreningen anvendes til eget brug/formål, og må ikke ”fremlejes”/afstås hverken helt eller delvist.
  • Samtlige omkostninger forbundet med såvel anlæg som drift af ejendommen er Odense Kommune uvedkommende (foreningen Fyns Militærhistoriske Museum afholder således samtlige omkostninger forbundet med ”projektet”, jf. bilag 1, samt drift af ejendommen/aktiviteten (såvel indvendigt som udvendigt)).

 

Beslutningen vil betyde fortsat huslejetab i 2018 samt udgifter til tomgangsdrift på ejendommen i 2018, i alt anslået til ca. 490.000 kr.

 

ØKONOMI

Den nuværende aftale om huslejetilskud udløber pr. 31/12 2018, men bortfalder pr. 31/12 2017. Det budgetterede huslejetilskudsbeløb på 135.000 kr. i 2018 finansierer delvist huslejetab og tomgangsdrift i 2018 på i alt ca. 490.000 kr. Resterende udgifter ca. 355.000 kr. finansieres af den fraflytningsgodtgørelse, som forsvaret har betalt til Odense Kommune. Godtgørelserne er en del af vedligeholdelsesmidler til bygninger.

 

 

9. Boliger på Rugårdsvej 18-20 (Falcks tidligere hovedstation). Kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan nr. 0-805 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.00-G01-93-16
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 3/4 2017 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplanforslag nr. 0-805 for Rugårdsvej 18-20 i 8 ugers offentlig høring. 

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 10/5 til den 6/7 2017. Der er i perioden indkommet 2 høringssvar. By- og Kulturforvaltningen foreslår, at forslaget vedtages uden ændringer.

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre boliger på den tidligere Falck-grund.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

De kommende boliger ligger ganske tæt på Odense bymidte og vil med boliger i høj kvalitet tiltrække flere indbyggere til Odense.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvar besvares som foreslået i hvidbogen.
  1. Lokalplan nr. 0-805, Rugårdsvej 18-20, Service og boliger, vedtages endeligt. 
  1. Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt uden ændringer.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen med følgende præcisering til indstillingspunkt 2, at byggefelt C rykkes ca. 1,2 meter ind mod opholdsarealet. Kortbilag 2 over de fremtidige forhold rettes til.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Steen Lund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bo Libergren deltog ikke i behandlingen af dette punkt på grund af inhabilitet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre opførelse af 12.700 m2 byggeri i form af cirka 144 boliger på hjørnet af Rugårdsvej og Fjordsgade, hvor redningsvirksomheden Falck tidligere har haft hovedstation i Odense. 

 

I høringsperioden er der indkommet 2 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.

 

De væsentligste forhold i høringssvarene har været:

  • Ny bebyggelse er ikke tilpasset omgivelserne og bør ikke nedtrappe til 3 etager, men derimod fortsætte i 4-5 etager.
  • Lokalplanen bør ikke stille krav om facadespring, da dette vil skabe risikozoner for urinering og vil medføre flere omkostninger til projektet.
  • Et ønske om parkeringskælder for at forbedre byggeriets opholdsarealer.
  • En portgennemkørsel i bebyggelsen i stedet for hul i husrækken.  
  • Ny bebyggelse bliver for høj og vil derved tage udsigten fra eksisterende boliger.

  

Lovgrundlag

  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.

 

By- og Kulturforvaltningens vurderinger af de indkomne høringssvar

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i planforslagene.

 

Der har været arbejdet med byggeriets indpasning i området og været fokus på at skabe attraktive boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Et af virkemidlerne til at opnå denne kvalitet og variation er, at der skal ske forskydninger i facaden. Derudover skal variationen ligeledes ske ved skift i farver samt frem- og tilbagespring i murværket. Forvaltningen vurderer, at spring i etagehøjder på den nye bebyggelse skaber et varieret byrum med indpasning i forhold til de omkringliggende gaderum og bebyggelser.  

 

Handlemuligheder

  • Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt uden ændringer.
  • Lokalplan nr. 0-805 for Rugårdsvej 18-20, Service og boliger, vedtages endeligt uden ændringer.
  • Komme med ændringer til planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Planerne vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

10. Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade. Lokalplan nr. 0-855 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.00.00-P16-1-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 2/5 2017 at fremlægge forslag til lokalplan nr. 0-855, Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade, i 8 ugers offentlig høring.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 5/5 til den 3/7 2017. Der er i høringsperioden ikke indkommet høringssvar, og By- og Kulturforvaltningen foreslår, at forslaget vedtages uden ændringer.

 

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre anvendelsen af 2 etager i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade - byomdannelse til boligformål i tillæg til gældende anvendelse til erhverv og service.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at lokalplanen bidrager til byens udvikling i kraft af muligheden for at bygge boliger til et stigende antal tilflyttere og derved bidrage til en tæt storby bygget på kvalitet.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til lokalplan nr. 0-855, Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade, vedtages endeligt uden ændringer.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund 

Lokalplanen er udarbejdet for, i tillæg til den nuværende mulige anvendelse til erhverv eller service, at anvende 4. sal til boligformål i to bebyggelser i den nordlige del af byomdannelsesprojektet ”Fra Gade til By” på Thomas B. Thriges Gade. Lokalplanen giver mulighed for 6-8 boliger.

 

Der er ikke indkommet høringssvar i høringsperioden.

 

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.

 

Handlemuligheder

  • Lokalplanen vedtages endeligt uden ændringer.
  • Komme med ændringer til lokalplanen, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan lokalplanen med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Lokalplanen vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Odins Bro. Lokalplan nr. 1-801 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-157-16
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 18/4 2017 at fremlægge forslag til lokalplan nr. 1-801, Odins Bro, i 8 ugers offentlig høring.

 

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 21/4 til den 16/6 2017. Der er indkommet to høringssvar.

 

Høringssvarene har givet anledning til enkelte ændringer, der bedre beskriver de faktiske forhold.

 

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder.

 

Odins Bro er blevet anlagt på baggrund af en VVM-tilladelse (10/3 2010) samt et regionplantillæg, men der er ikke udarbejdet den lovpligtige lokalplan. Denne lokalplan udgør dermed den lokalplanretlige lovliggørelse.

 

Lokalplanforslaget omfatter bro og vejstrækning Odins Bro samt udvidelsen af Ejbygades nordlige del fra to til fire spor.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Lokalplan nr. 1-801 Odins Bro vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningens vurdering af høringssvar

Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at ændringer som følge af høringssvar er af planteknisk karakter uden væsentlig indvirkning på planens hensigter i øvrigt. Der henvises til hvidbog for udspecificering.

 

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

12. Strategisk Operationel Plan for Sundhedsområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 29.00.00-A00-24-17
RESUMÉ

Byrådet skal hvert år vedtage en strategisk operationel plan (SOP) for sundhedsområdet. SOPen godkendes på baggrund af Sundhedsudvalgets rådgivning til Økonomiudvalget herom.

 

SOPen, som fremgår af sagsfremstillingen, består af 4 elementer:

 

  1. Det strategiske udgangspunkt for arbejdet med sundhedsområdet, som helt overordnet er Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalen. Sundhedspolitikkens vision er, at Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen, hertil er formuleret seks politiske mål, som skal føre visionen ud i livet.

 

  1. Sundhedsudvalgets politiske fokusområder om mental sundhed, ulighed i sundhed og tidlig indsats som metodisk tilgang.

 

  1. Strategien udmøntes i handlinger i form af de indsatser, der arbejdes med i henhold til de politiske fokusområder. Følgende indsatser er allerede nu udpeget:
  • Vision Røgfrit Odense 2030 - herunder med en røgfri generation i 2025.
  • Et ikke-medicinsk psykologtilbud til unge i psykisk mistrivsel.
  • Bedre sammenhæng imellem de eksisterende rådgivningstilbud i Odense Kommune til unge i psykisk mistrivsel.
  • En forebyggende indsats målrettet alle forældre og elever i 9. klasse med henblik på at forebygge, at unge i Odense bruger illegale rusmidler.
  • En tidlig rådgivningsindsats på psykiatrisk afdeling for unge, som modtager behandling i psykiatrien og samtidig har et misbrug af rusmidler.
  • En opsøgende og fremskudt alkoholindsats tilgængelig i arenaer, hvor borgere med kort eller ingen uddannelse har deres gang.
  • En systematisk metode til opsporing af borgere med symptomer på kronisk sygdom med målrettede lokale tilbud til borgere med symptomer på kronisk sygdom.
  • Sammenhæng i eksisterende tilbud til borgere med symptomer på kronisk sygdom på tværs af kommunens forvaltninger.

 

  1. Der opstilles effektmål for aktiviteterne under indsatsområderne. Dette følges der løbende op på i form af status for aktivitet og effekt (ledelsesinformation) til Sundhedsudvalget.

 

SOPen har således karakter af en politisk og strategisk opsamling på Sundhedsudvalgets arbejde med de politiske fokusområder, der sætter retning for sundhedsområdet og de indsatser, der igangsættes som følge heraf i det kommende år.

 

Effekt

Med indsatserne forventes følgende effekter i relation til Odensemålene:

 

Flere borgere er sunde og trives

  • Med indsatserne til borgere med kronisk sygdom opnår flere borgere med symptomer på kronisk sygdom handlekompetence til at forebygge udvikling af kronisk sygdom og styrker derigennem egen sundhed og trivsel.
  • Med indsatsen til unge med eksperimenterende forbrug af rusmidler forventes det, at der sker et fald i antallet af unge på ungdomsuddannelserne, der ryger hash. Dette fald understøtter Odense Kommune som hashfri uddannelsesby, hvilket svarer til, at maksimalt 2 % unge har røget hash inden for den seneste måned.
  • Med indsatsen til voksne med selverkendt problematisk forbrug af alkohol forventes det, at der sker en stigning i antallet, der modtager rådgivning og behandling i alkoholbehandlingen.
  • Med indsatsen til unge i psykisk mistrivsel styrkes de unges psykiske trivsel og sundhedstilstand, og færre unge udvikler psykisk sygdom.
  • Arbejdet med at nedbringe antallet af rygere i Odense vil bidrage positivt til, at flere borgere er sunde og trives i Odense Kommune. Dette kan på sigt medføre besparelser på behandling og pleje.

 

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

  • Med indsatserne til borgere med kronisk sygdom opnår flere borgere med symptomer på kronisk sygdom handlekompetence til at forebygge udvikling af kronisk sygdom og derved også til at være selvhjulpne længst muligt.

 

Flere kommer i uddannelse og job

  • Indsatsen til unge med eksperimenterende forbrug af rusmidler vil understøtte en tilværelse uden problematisk forbrug af rusmidler, hvilket understøtter, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
  • Indsatsen til voksne med selverkendt problematisk forbrug af alkohol forventes at understøtte en tilværelse uden problematisk forbrug af rusmidler, hvilket understøtter, at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet.
  • Indsatsen til unge i psykisk mistrivsel vil styrke de unges psykiske trivsel, som derved styrker deres muligheder for at klare sig godt i folkeskolen, at gennemføre en ungdomsuddannelse og deres muligheder for deres fremtidige arbejdsliv.
  • Visionen for Røgfrit Odense kan på sigt give besparelser på udbetaling af overførselsindkomster som følge af færre sygedage hos borgerne i Odense Kommune og vil give en tilsvarende produktionsgevinst på arbejdsmarkedet ved, at flere borgere fastholdes i beskæftigelse.  

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Sundhedsstrategisk Chefgruppe og efter anbefaling fra Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den strategisk operationelle plan for sundhedsområdet gældende frem til juni 2018.


Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Sundhedsudvalget udarbejder hvert år en Strategisk Operationel Plan (SOP), der godkendes i byrådet i juni måned. Således er SOPen fremadrettet koblet til budgetprocessen, da den kan beskrive behov for overflytning af opgaver og finansiering mellem udvalgsområder eller behov for op- og nedjustering på aktiviteter på udvalgsområder. SOPen er et dynamisk dokument, der på trods af et langsigtet perspektiv hvert år tilpasses til Sundhedsudvalgets politiske fokusområder og prioriteringer af indsatser.

 

Sundhedsudvalget har indgivet et budgetbidrag for 2018. Dette bidrag indeholder prioritering inden for den eksisterende økonomiske ramme for sundhedsområdet under Økonomiudvalget i henhold til de politiske fokusområder.

 

Den forsinkede godkendelse af SOPen i 2017 skyldes, at Sundhedsudvalget og den nye organisering har været i sin opstartsfase. SOPen for 2018 forventes godkendt i juni 2018.

 

SOPen består af 4 elementer. De kan illustreres på følgende vis:

 

 

1. Den strategiske ramme for sundhedsområdet i Odense Kommune

Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalen udgør den overordnede politisk strategiske ramme for sundhedsområdet i Odense Kommune.

Sundhedsudvalgets politiske fokusområder arbejder ind i denne overordnede ramme.

 

Sundhedspolitik

Sundhedspolitikkens vision:

Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen.

 

Visionen udmøntes i seks politiske mål:

  • Arbejdsstyrken skal være sundere.
  • Den mentale sundhed skal styrkes.
  • Større lighed i sundhed.
  • En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom.
  • Byens rum skal fremme det sunde valg.
  • Det nemme valg er det sunde valg. 

 

Sundhedsaftalen 2015-2018

Sundhedsaftalen 2015-2018 har følgende politiske visioner:

 

  • Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
    • Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen.
  • Sundhed for alle
    • Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere.
  •  Sundhed med sammenhæng
    • Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted.  

 

2. Politiske fokusområder

Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 15/9 2016 at arbejde med sundhedsområdet i forhold til en række særlige fokusområder, hvor der ses konkrete udfordringer og/eller opmærksomhedspunkter. I de kommende år arbejder Sundhedsudvalget derfor med mental sundhed, ulighed i sundhed og med tidlig indsats som metodisk tilgang.

 

Mental sundhed

Mental sundhed er en vigtig sundhedsfaktor, både når det gælder børn og voksne. Stadig flere borgere får mentale sundhedsudfordringer som stress, angst og depression. WHO forudsiger, at halvdelen af alle sygdomme vil have rod i mentale sundhedsproblemer i 2020.

 

Sundhedspolitikken understreger, at psykiske lidelser og stress er de hyppigste årsager til, at borgere forlader arbejdsmarkedet og får tilkendt en førtidspension. Stress er endvidere årsag til et stort antal sygemeldinger i både den offentlige og private sektor. Problemer med mental sundhed er en væsentlig årsag til, at mange børn ikke trives i skolen og får problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dårlig trivsel i barndommen kan på lang sigt føre til psykiske lidelser.

 

Derfor har Sundhedsudvalget valgt at sætte særligt fokus på mental sundhed.

 

Ulighed i sundhed

Sundhedspolitikken understreger, at ulighed i sundhed er tæt forbundet med social ulighed og tager afsæt i både arvelige forhold, livsstil og levevilkår. Der er en tydelig tendens til, at borgere med ingen eller kortere uddannelse har en væsentlig ringere sundhedstilstand end borgere med en længere uddannelse. Andre forhold, som også påvirker sundhedstilstanden, er bl.a. langvarig arbejdsløshed, social udsathed og sundhedsadfærd. Borgere med en dårlig sundhedstilstand får oftere alvorlige livsstilssygdomme og lever kortere.

 

Derfor har Sundhedsudvalget valgt at sætte særligt fokus på ulighed i sundhed.

 

Tidlig indsats som metodisk tilgang

Tidlig indsats handler om, at der sættes ind så tidligt som muligt. Tidlige indsatser har sundhedsfremme og forebyggelse som det primære mål, men kan variere i forhold til forebyggelsens karakter. Tidlig indsats er derfor det centrale begreb i relation til forebyggelsesindsatser.

 

En tidlig forebyggende indsats kan igangsættes på forskellige tidspunkter i borgerens liv. Nogle indsatser bliver sat i værk for at forebygge, at sygdom opstår. Andre indsatser sættes i værk for at undgå tilbagefald, udvikling eller forværring af en sygdom.

 

Derfor har Sundhedsudvalget valgt at sætte særligt fokus på tidlig indsats som metodisk tilgang. 

 

3. Indsatser - operationalisering i handlinger

 

Indsatser 2017-2018

Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 4/5 2017 at igangsætte en række indsatser i relation til de politiske fokusområder foruden Vision Røgfrit Odense, der blev besluttet i byrådet den 22/2 2017 på Sundhedsudvalgets anbefaling. Disse indsatser retter sig mod målgrupper, hvor udfordringerne er særligt alvorlige, og hvor en indsats formodes at have en effekt i forhold til at reducere ulighed i sundhed og/eller forbedre borgernes mentale sundhed med tidlig indsats som metodisk tilgang.

 

Målgrupperne er:

  • Borgere med kronisk sygdom eller med symptomer på kronisk sygdom.
  • Unge med eksperimenterende forbrug af illegale rusmidler.
  • Voksne med ingen eller kort uddannelse, der har et selverkendt problematisk forbrug af alkohol, og som ønsker at ændre livsstil ved at reducere deres forbrug.
  • Unge i psykisk mistrivsel.
  • Borgere, der ryger, og børn og unge, der er i risiko for at begynde at ryge.

 

Indsats til borgere med kronisk sygdom eller med symptomer på kronisk sygdom

Der udvikles systematiske metoder til at opspore borgere med symptomer på kronisk sygdom, og der afprøves målrettede, lokale sundhedstilbud til borgere med symptomer på kronisk sygdom. Tilbuddene skal have fokus på, at borgeren får kompetence til at styrke egen sundhed og trivsel og lærer at forebygge udvikling af den kroniske sygdom. Opsporingen og sundhedstilbud vil blive afprøvet i områder, hvor der ses stor ulighed i sundhed. Både opsporing og udvikling af sundhedstilbud skal ske i samskabelse med f.eks. lokale foreninger, boligsociale områder, praktiserende læger og patientforeninger.

 

Endelig skabes der sammenhæng i eksisterende tilbud på tværs af forvaltninger og frivillige tilbud.

 

Indsatser til unge med et eksperimenterede forbrug af illegale rusmidler

Til unge med et eksperimenterende forbrug af illegale rusmidler oprettes der en forebyggende indsats målrettet alle forældre og elever i 9. klasse for at understøtte eleverne i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Indsatsen skal forebygge, at unge i Odense udvikler et eksperimenterede forbrug af illegale rusmidler.

 

Derudover etableres der en tidlig rådgivningsindsats på psykiatrisk afdeling for unge, som modtager behandling i psykiatrien, og som samtidig har et overforbrug af rusmidler. Indsatsen skal sikre, at der skabes en tidlig kontakt mellem de unge og misbrugsbehandlere fra afdelingen Unge & Rusmidler i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, så der brobygges til de eksisterende behandlingstilbud. Derudover skal indsatsen bidrage til, at unge med behov får udarbejdet ”koordinerende indsatsplaner”, som tager højde for hele den unges livssituation såsom arbejde, uddannelse, sociale- og sundhedsmæssige problemstillinger.

 

Indsats til voksne med ingen eller kort uddannelse, der har et selverkendt problematisk forbrug af alkohol, og som ønsker at ændre livsstil ved at reducere deres forbrug

Til denne målgruppe etableres en opsøgende og fremskudt alkoholindsats, som skal være tilgængelig i arenaer, hvor borgere med ingen eller kort uddannelse har deres gang. Det kan være i Jobcentret og andre kommunale arenaer eller i virksomheder med mange ufaglærte eller kortuddannede medarbejdere. Den fremskudte alkoholindsats skal informere borgere og virksomheder om muligheden for gratis alkoholbehandling og sikre en lettere adgang til alkoholbehandlingens tilbud for de borgere, der ønsker at få hjælp til at ændre livsstil ved at reducere deres forbrug.

 

Indsats til unge i psykisk mistrivsel

Til unge i psykisk mistrivsel oprettes et let tilgængeligt, anonymt og gratis forebyggende behandlingstilbud målrettet unge i alderen 13-30 år, som ikke kan hjælpes tilstrækkeligt af eksisterende rådgivningstilbud, eller som ikke er berettiget til hjælp via psykiatrien. I behandlingstilbuddet er der mulighed for individuelle samtaleforløb samt eventuelle gruppetilbud ved psykolog. Den unge kan henvende sig direkte til tilbuddet, via egen læge eller eksisterende rådgivningstilbud. Tilbuddet skal ses som et tilbud i sammenhæng med de øvrige tilbud til unge i relation til psykisk mistrivsel. Derudover igangsættes der en proces med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem de eksisterende rådgivningstilbud i Odense med fokus på unges mental sundhed.

 

Vision Røgfrit Odense 2030

Sundhedsudvalget har anbefalet byrådet at vedtage en vision for at nedbringe antallet af rygere i Odense. Således har byrådet den 22/2 2017 vedtaget, at Odense skal være en røgfri by i 2030 med en røgfri generation i 2025. Forudsætningen for at opnå dette er, at der både arbejdes for at reducere rygning gennem rygestop på tværs af generationer, ligesom der arbejdes for at reducere rygestart.

 

Foruden de nuværende indsatser på området vil nye tiltag bestå af øgede, flerstrengede indsatser, der understøttes af partnerskaber og samarbejdsaftaler med relevante aktører. Herudover forventes det, at nationale tiltag bidrager positivt til, at visionen opfyldes.

 

Indikator for vision Røgfrit Odense 2030:

Målsætningerne for visionen er at nedbringe antallet af daglige rygere fra de nuværende 17% til 2% i 2030, og at ingen børn og unge under 18 år ryger i 2025 og frem. 

 

4. Ledelsesinformation

Ledelsesinformation (LIS) understøtter grundlaget for de beslutninger, der træffes på sundhedsområdet. Sundhedsudvalget vil således løbende blive præsenteret for status på effekt og aktivitet på sundhedsområdet for at følge op på arbejdet med de politiske fokusområder og indsatserne i SOPen.

 

ØKONOMI

Sundhedsudvalgets budgetbidrag for 2018 holder sig inden for de eksisterende økonomiske rammer for sundhedsområdet under Økonomiudvalget. Det indeholder en prioritering inden for sundhedspuljernes samlede økonomi på 16,3 mio. kr. i 2018. Således finansieres arbejdet med de politiske fokusområder i herværende SOP i perioden 2017-2018 af sundhedspuljerne under Økonomiudvalget. Sundhedspuljerne udmøntes af Sundhedsudvalget på vegne af Økonomiudvalget.

 

Sundhedsudvalget vil tilsvarende komme med anbefalinger til Økonomiudvalget til rammeudmeldingen for budget 2019 i forbindelse med arbejdet med SOPen i 2018. Her forventes det, at der vil komme anbefalinger uden for de økonomiske rammer for sundhedsområdet under Økonomiudvalget, eventuelt som forslag til at sætte øvrige udvalgs midler til sundhed i spil på en anden måde.

 

Denne sag har således ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Besvarelse af henvendelse fra det kommunale tilsyn vedr. privat brug af telefoner
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-590-16
RESUMÉ

Det kommunale tilsyn (Ankestyrelsen) har den 24/4 2017 truffet afgørelse vedrørende Odense Kommunes tildeling af telefoner mv. til byrådsmedlemmerne. Tilsynet udtaler i afgørelsen, at en kommune kan stille en telefon til rådighed for byrådets medlemmer til varetagelse af deres hverv, men ikke til privat brug, hvis det private forbrug påfører kommunen en merudgift.

 

Det kommunale tilsyn har i forbindelse med afgørelsen anmodet Odense Byråd om at oplyse, hvad tilsynets udtalelse fremadrettet giver byrådet anledning til, herunder særligt for så vidt angår privat brug af telefoner i udlandet.

 

Borgmesterforvaltningen har i den forbindelse udarbejdet et udkast til et svar til tilsynet, og der skal med denne sag tages stilling til besvarelsen af det kommunale tilsyns henvendelse.

 

Det fremgår nedenfor, hvilke bilag der knytter sig til redegørelsen, og som vil blive fremsendt sammen med besvarelsen til det kommunale tilsyn.

 

Henset til, at byrådet ved e-mail af 2/5 og 27/5 2017 er orienteret om sagens væsentligste indhold og konsekvenser, har Borgmesterforvaltningen ikke fundet det nødvendigt at medtage bilagene i forbindelse med byrådets behandling af besvarelsen til det kommunale tilsyn.

 

Såfremt ét eller flere af byrådets medlemmer måtte ønske det, vil Borgmesterforvaltningen naturligvis fremsende de pågældende bilag.

 

Det kan desuden oplyses, at KL ved brev af 22/8 2017 har anmodet økonomi- og indenrigsministeren om, at der skabes hjemmel til, at kommunerne kan stille telefon og data til rådighed for byrådsmedlemmer under udlandsophold, også til forbrug ud over hvervet som byrådsmedlem.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene. 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til byrådet, at det kommunale tilsyn besvares som anført i sagsfremstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Borgmesterforvaltningen har i anledningen af det kommunale tilsyns udtalelse udarbejdet følgende udkast til svar på tilsynets henvendelse:

 

”Ankestyrelsen har ved afgørelse af 24. april 2017 udtalt, at Odense Kommune ikke lovligt kan afholde merudgifter, som skyldes byrådsmedlemmers private brug af telefon mv., som kommunen stiller til rådighed for varetagelse af hvervet som byrådsmedlem.

 

Ankestyrelsen har i den forbindelse anmodet Odense Byråd om at oplyse, hvad styrelsens udtalelse fremadrettet giver byrådet anledning til.

 

Det kan hertil oplyses, at Odense Kommune ved e-mail af 2. maj 2017 har orienteret alle byrådsmedlemmerne om Ankestyrelsens afgørelse. I forlængelse heraf har kommunen udarbejdet vedlagte vejledning til byrådsmedlemmerne om brug af telefoni og data i udlandet. Vejledningen er udsendt til alle byrådsmedlemmer den 27. maj 2017.

 

Af vejledningen fremgår det, at eventuel privat, omkostningsbehæftet brug af telefoni, SMS/MMS og data ved rejser til udlandet skal registreres og indberettes til Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune. Til brug for denne indberetning er udarbejdet en række skemaer, som byrådsmedlemmerne skal anvende. Disse skemaer er vedlagt som bilag.

 

Det bemærkes, at skemaerne er delt op til brug for registrering af privat forbrug for henholdsvis før og efter den 15. juni 2017. Dette skyldes, at opkald, SMS og MMS fra og med den 15. juni 2017 er blevet gratis i EU og Norden, og brug heraf vil således ikke medføre merudgifter for kommunen og skal derfor ikke længere indberettes. Privat brug af data over 800 MB i EU og Norden samt data, opkald, SMS og MMS i resten af verden skal også efter den 15. juni 2017 registreres og indberettes til kommunen, da disse fortsat er omkostningsbehæftet.

 

Det nøjagtige forbrug af telefonen konstateres ved modtagelse af faktura fra TDC. Herefter opgøres det private forbrug, og Borgmesterforvaltningen sørger for modregning i byrådsmedlemmernes vederlag.

 

Byrådsmedlemmerne kan imidlertid vælge selv at afholde alle udenlandske meromkostninger – både private og arbejdsmæssige – og dermed undlade registrering og indberetning af privat forbrug til kommunen. I så fald underskriver det pågældende byrådsmedlem en erklæring om egenbetaling af omkostningsbehæftet forbrug i udlandet. Af hensyn til roamingpriserne kan byrådsmedlemmerne vælge kun at ville betale alle udenlandske meromkostninger fra dataforbrug i EU og Norden. I så fald udfyldes der fortsat et særskilt skema for eventuelt privat forbrug i den øvrige del af verden.

 

I vejledningen er der afslutningsvis en vejledning i deaktivering af roaming med henblik på under alle omstændigheder at begrænse dataforbrug i udlandet. 

 

Følgende bilag vedlægges:

  • Vejledning i brug af telefoni og data i udlandet.
  • Skema til indberetning af forbrug af telefoni og data i udlandet inden den 15. juni 2017
  • Skema til indberetning af forbrug af telefoni og data inden for EU og Norden efter den 15. juni 2017
  • Skema til indberetning af forbrug af telefoni og data udenfor EU og Norden efter den 15. juni 2017
  • Erklæring vedr. egenbetaling af data i EU og Norden.
  • Erklæring vedr. egenbetaling af opkald, SMS, MMS og data i den øvrige verden”

 

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

14. Byrådets fremtidige repræsentation i udvalg, råd, nævn og bestyrelser mv.
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.15.00-G01-1238-16
RESUMÉ

I forbindelse med det forestående kommunalvalg og den efterfølgende konstituering af et nyt byråd har Borgmesterforvaltningen igangsat og nu færdiggjort en proces vedrørende gennemgang af byrådets repræsentation i diverse udvalg, råd, nævn, bestyrelser mv.

 

Til det brug har Borgmesterforvaltningen udarbejdet fire skemaer, der på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning om proces på mødet den 28/2 2017 har været fremsendt til høring i forvaltningerne samt til gruppeformændene med henblik på vurdering af den fremtidige repræsentation.

 

På baggrund af tilbagemeldingerne fra begge parter er skemamaterialet tilrettet, og sagen har den 30/8 2017 været forelagt Økonomiudvalget til drøftelse.

 

På baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse er skemamaterialet endeligt tilrettet efter udvalgets ønske og forelægges nu til anbefaling og endelig beslutning i hhv. økonomiudvalg og byråd.

 

Det bemærkes, at der er foretaget enkelte udelukkende redaktionelle rettelser i Skema 3 i forhold til den udgave, der blev forelagt Økonomiudvalget på mødet den 13/9 2017. Rettelserne har således ikke givet anledning til rettelser i selve repræsentationen.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den anbefalede sammensætning af diverse udvalg, råd, nævn, bestyrelser mv., der fremgår af de vedhæftede skemaer, og som er Økonomiudvalgets anbefaling til, hvorledes udpegningerne bør fordeles ved den kommende konstituering.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Borgmesterforvaltningen har udarbejdet følgende fire skemaer, der er vedhæftet som bilag på sagen:

  • Skema 1 indeholder en oversigt over de udvalg, råd, nævn, bestyrelser mv., som byrådet ifølge lovgivningen enten skal være repræsenteret i eller skal udpege repræsentanter til.
  • Skema 2 indeholder en oversigt over de udvalg, råd, nævn, bestyrelser mv., som byrådet enten kan være repræsenteret i eller kan udpege repræsentanter til.
  • Skema 3 indeholder en oversigt over selskaber, som kommunen har udpeget repræsentanter til.
  • Skema 4 indeholder en oversigt over de udvalg, der er nedsat af byrådet i medfør af den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4.  

Indholdet i skemaerne er udtryk for Økonomiudvalgets anbefaling til, hvorledes udpegningerne bør fordeles ved den kommende konstituering. For så vidt angår Skema 2 er kolonnen "Byrådsmedlemmer" udtryk for en anbefaling om, at det angivne antal medlemmer i de enkelte udvalg mv. fortsat skal være byrådsmedlemmer. For så vidt angår kolonnen "Valgfrit", er denne kolonne udtryk for, at der er mulighed for at vælge både byrådsmedlemmer og ikke byrådsmedlemmer.

 

De udpegede medlemmer er anført med tre forskellige farver på følgende måde:

 

  • Hvor der er decideret krav om - enten i lov eller i vedtægt - at medlemmerne skal være enten byrådsmedlemmer eller ikke byrådsmedlemmer, er det markeret med rødt.
  • Hvor lov eller vedtægt giver mulighed for at vælge enten byrådsmedlemmer eller ikke byrådsmedlemmer, men hvor byrådet allerede positivt har truffet beslutning herom, er det markeret med gult.  
  • Hvor lov eller vedtægt giver mulighed for at vælge enten byrådsmedlemmer eller ikke byrådsmedlemmer, men hvor byrådet ikke har truffet konkret beslutning herom, er det markeret med grønt.

 

 Herudover kan følgende bemærkes:

 

  • Med virkning fra den 1/8 2017 vil der kun være nedsat én samlet ungdomsskolebestyrelse. Dette er anført i Skema 1. Sagen behandles i Børn- og Ungeudvalget den 5/9 2017 og i byrådet den 27/9 2017.
  • Syddansk Erhvervsskole bliver en del af konstitueringen igen, idet Syddansk Erhvervsskole har oplyst, at der er en vedtægtsændring på vej, således at det fremover er både Odense og Vejle Kommuner, der hver især udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Dette er anført i Skema 1.
  • Der er en sammenlægning af Odense Billedkunstråd og Odense Bys Kunstfond på vej. Sagen behandles By- og Kulturudvalget den 26/9 2017, i Økonomiudvalget den 4/10 2017 og i byrådet den 11/10 2017.
  • H.C. Andersen fondens vedtægter blev ved en byrådsbeslutning den 23/11 2016 ændret med virkning fra den 1/1 2018. Udpegningen af fondens bestyrelsesmedlemmer vil på baggrund af vedtægtændringen indgå i den kommende konstituering og er anført i Skema 2.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

15. Forslag fra byrådsgruppe Ø - Indførelse af Whistleblower-ordning
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-136-17
RESUMÉ

Rådmand Brian Skov Nielsen fremsender på vegne af byrådsgruppe Ø, i henhold til forretningsordenens § 3, følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 27/9 2017:

 

"Forslag om drøftelse af whistleblower-ordning i Hovedudvalget.

 

Enhedslisten mener, at en række forskellige sager i indeværende byrådsperiode har vist et behov for indførelsen af en whistleblower-ordning i Odense Kommune, så vores ansatte trygt og anonymt kan henvende sig, hvis de oplever ulovligheder eller anden praksis, som ikke stemmer overens med gældende lovgivning eller kommunale beslutninger.

 

Vi ønsker dog ikke at trække noget ned over medarbejderne, som de ikke mener, de har gavn af. Derfor ønsker vi først og fremmest et sådant forslag drøftet i Hovedudvalget. Eventuelle videre skridt vil så afhænge af denne drøftelse.

 

Derfor stiller vi følgende forslag:

 

Borgmesterforvaltningen pålægges at sætte drøftelsen af en eventuel indførelse af en whistleblower-ordning på førstkommende hovedudvalgsmøde samt afrapportere konklusionerne af denne drøftelse til Økonomiudvalget."

 

Effekt

Konsekvenserne for et eller flere af Odensemålene er uoplyst.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Økonomien er uoplyst.

 

 

16. Udpegning af nyt medlem og ny suppleant til Odense Kommunes Handicapråd
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-G01-973-17
RESUMÉ

Byrådet har tidligere udpeget Søren Thorsager som medlem af Odense Kommunes Handicapråd.

 

Søren Thorsager har imidlertid tiltrådt en stilling i en anden kommune og ønsker derfor at udtræde af rådet.

 

På den baggrund fremsender Ældre- og Handicapforvaltningen indstilling om, at den hidtidige stedfortræder for Søren Thorsager Kirsten Haaning indtræder som nyt medlem, og at jobrehabiliteringschef Kristina Bach indtræder som stedfortræder for Kirsten Haaning.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

17. Ændring af vedtægterne for Lokalcenter Rosengård
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-G01-974-17
RESUMÉ

Byrådet godkendte på mødet den 29/3 2017, at lokalrådene nedlægges pr. 1/1 2018. Dette har affødt en konsekvensændring af Ældrerådets vedtægter, og det har endvidere været nødvendigt at konsekvensrette vedtægterne for Lokalcenter Rosengård.

 

Det fremgår af lokalcentrets vedtægter, at byrådet skal godkende eventuelle ændringer, hvorfor borgmesterforvaltningen fremsender de ændrede vedtægter til godkendelse.

 

Det skal bemærkes, at lokalcentret samtidig med den ovenfor nævnte vedtægtsændring har besluttet at ændre sammensætningen af bestyrelsen således, at Odense Byråd fremover kun skal udpege 1 medlem i stedet for som hidtil 2 medlemmer til lokalcentrets bestyrelse.

 

Denne ændring er tilrettet i overensstemmelse hermed i det skemamateriale, der er vedlagt en anden sag på dagsordenen - pkt. 14 om byrådets fremtidige repræsentation i diverse råd, nævn, bestyrelser mv.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

BILAG

 

18. Køb af arealer
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-2861-15

 

19. Salg af serviceareal
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-481-16