Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 22. februar 2017 kl. 17:00
i Byrådssalen

Afbud fra Olav Rabølle Nielsen. I stedet mødte Jess Heilbo.

 

Afbud fra Tim Vermund. I stedet mødte Claus Skjoldborg Larsen.

 

 

Mødet hævet kl. 21.03.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Konkurrenceudsættelse af halvdelen af skolerengøringen
2 Fangel Biogas
3 Ny biludstillingsbygning Rugårdsvej 140. Lokalplan til endelig vedtagelse
4 Vision for at nedbringe antallet af rygere i Odense kommune
5 Ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt - ændring af satser for vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget og formanden for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget). 2. behandling
6 Forslag fra byrådsgruppe Ø vedr. stop for investeringer i ulovlige israelske bosættelser i Palæstina
7 Kvalitetsstandard for Krisecenter Odense
8 Større effekt af indsatser på beskæftigelsesområdet
9 Forslag fra byrådsgruppe A - Odense står sammen om banderne

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Konkurrenceudsættelse af halvdelen af skolerengøringen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 82.08.00-A26-1-15
RESUMÉ

Udbud af rengøringen på halvdelen af skolerne i Odense Kommune har tre gange været til politisk behandling i byrådet, og hver gang har der været behov for at få By- og Kulturforvaltningens vurdering af en række aspekter af sagens fulde omfang.

 

Sagen omhandler brug og indhold i arbejdsmarkedets overenskomster, regler omkring virksomhedsoverdragelse m.m.

 

Sagsfremstillingen beskriver kort historikken i sagen samt juridiske forhold vedrørende ansættelsesvilkår i udbud. Derudover beskrives muligheder og konsekvenser for udviklingen af rengøringen.

 

Valg af muligheder, der betyder øgede omkostninger, vil kræve enten en tillægsbevilling, en omprioritering, krav om yderligere effektivisering eller servicereduktioner.

 

Statsforvaltningen oplyser, at man ved anmodning af en forhåndsudtalelse bør forvente en sagsbehandlingstid på op til 12 måneder eller mere. Inden for det kommende år kan der være brug for at igangsætte genudbud af rengøringen på børnehuse. Dette kan ikke – sagsbehandlingstiden taget i betragtning – afvente en udtalelse fra Statsforvaltningen.

 

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller i samarbejde med Borgmesterforvaltningen til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

  1. Borgmesterforvaltningen anmoder Statsforvaltningen om en forhåndsudtalelse om, hvorvidt det i et udbud er lovligt at stille krav til løn- og ansættelsesvilkår i hele udbudsperioden (f.eks. arbejdstakt 100).

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Som konsekvens af indstillingspunkt 1 indstilles det, at den nuværende kontrakt med primært rengøring af børnehuse forlænges.
  2. Der igangsættes en effektivisering af den samlede rengøringsfunktion i Odense Kommune.


By- og Kulturudvalget:

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen, Brian Dybro og Per Berga Rasmussen stemmer for indstillingspunkterne 1 og 2.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og Pernille Bendixen stemmer imod indstillingspunkterne 1 og 2 og ønsker i stedet et genudbud af den nuværende udbudte rengøring, som oprindeligt planlagt, og at halvdelen af skolerengøringen sendes i udbud.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen, Pernille Bendixen, Lars Havelund og Per Berga Rasmussen stiller følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 3:

 

"Budgettet skal overholdes inden for gældende overenskomster."

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen, Pernille Bendixen, Lars Havelund og Per Berga Rasmussen stemmer for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlem Brian Dybro stemmer imod ændringsforslaget.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler dermed indstillingspunkterne 1 og 2 og ændringsforslaget til indstillingspunkt 3.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling vedrørende indstillingspunkt 3.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen stemmer for By- og Kulturudvalgets indstilling vedrørende indstillingspunkt 1 og 2.

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller stemmer imod indstillingspunkt 1 og 2 og ønsker i stedet et genudbud af den nuværende udbudte rengøring som oprindeligt planlagt, og at halvdelen af skolerengøringen sendes i udbud.

 

By- og Kulturudvalgets indstilling inkl. ændringsforslag er dermed anbefalet.

 

BESLUTNING

Indstillingens punkt 3 godkendt.

 

Gruppe C, O og V stemmer imod indstillingens punkt 1 og 2, og foreslår i stedet for et genudbud af den nuværende udbudte rengøring som oprindeligt planlagt, og at halvdelen af skolerengøringen sendes i udbud.

 

Ændringsforslaget forkastet med alle stemmer imod gruppe C, O og V.

 

Gruppe A, B, F og Ø stemmer for indstillingens punkt 1 og 2.

 

Indstillingen er dermed godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

I forbindelse med By- og Kulturudvalgets budgetbidrag til budget 2016 blev By- og Kulturforvaltningen bedt om at udarbejde et budgetbidrag gående på effekten af at konkurrenceudsætte halvdelen af skolerengøringen. By- og Kulturforvaltningens estimat var på det tidspunkt, at det kunne give et provenu fuldt indfaset i slutningen af overslagsårene på ca. 4 mio. kr. Forslaget indgik ikke i det videre budgetarbejde.

 

På byrådsmødet den 25/11 2015 fremlagde Venstre en sag, som gennem en konkurrenceudsættelse af halvdelen af skolerengøringen skulle frigive økonomi til nye læringsmidler til folkeskolen.

Et flertal i byrådet (B, C, O og V) gav opbakning til forslaget, og det blev sendt til By- og Kulturforvaltningen for analyse og beskrivelse.

 

Den 22/6 2016 blev sagen igen forelagt byrådet. Sagen var nu suppleret med ønske om større fokus på arbejdsvilkår og på udbudsbetingelser og krav. Et flertal i byrådet (A, B, F og Ø) gav opbakning til, at virksomhedsoverdragelsesperioden skulle udvides fra overenskomstperioden til kontraktperioden.

 

På byrådsmødet den 9/11 2016 fremlagde byrådsgruppe A, B, F og Ø et forslag om, at de offentlige overenskomstvilkår skulle gælde for både virksomhedsoverdragede og nye privatansatte medarbejdere, der arbejder med den udbudte opgave. Forslaget skulle endvidere omfatte samtlige ansatte inden for den allerede udbudte rengøring.

 

Et flertal (A, B, F og Ø) i byrådet besluttede, at:

  • sætte udbudsarbejdet inden for skole- og børnehusrengøring i bero
  • By- og Kulturforvaltningen skulle belyse alle aspekter af sagen
  • sagen skulle herefter forelægges By- og Kulturudvalget med endelig beslutning i byrådet.

 

Herunder belyses de forskellige aspekter i sagen.

 

Væsentlige forskelle i vilkår på privat og offentlig rengøring

Arbejdstakt

Arbejdstakten er et udtryk for, hvor hurtigt det forventes, at medarbejderen kan rengøre et givet areal.

Domme afsagt i det fagretlige system giver private arbejdsgivere mulighed for at tilrettelægge arbejdet med en arbejdstakt på op til 130, hvor offentligt ansatte har arbejdstakt 100. Det betyder, at der inden for det private rengøringsområde kan arbejdes op til 30 % hurtigere. Dette kan medføre en mere økonomisk effektiv opgaveløsning, men også en øget nedslidning blandt medarbejderne.

 

MED-aftale

I den offentlige overenskomst er der indarbejdet en række rettigheder, som ikke er beskrevet i den private overenskomst. Dette gælder blandt andet MED-aftalen og de afledte forhold heraf, for eksempel fastholdelsespolitikken, lokalaftale om pauser og den obligatoriske struktur vedrørende TR og AMR.

 

Fuldtid, deltid og delt arbejdstid

I Odense Kommune ønsker man at tilbyde medarbejderne stillinger, hvor arbejdstiden er så tæt på 37 timer om ugen som muligt. Dette er svært at imødekomme på daginstitutionsområdet, hvor det daglige antal rengøringstimer er lavt.

 

Mange private rengøringsvirksomheder anvender fuldtidsansatte medarbejdere, som har få timer det enkelte sted eller ansættelse flere steder. Dette giver dem bedre forudsætninger for at rekruttere medarbejdere til disse typer af opgaver.

 

Sikring af vilkår for medarbejderne

Virksomhedsoverdragelsesloven er en lov, der træder i kraft, hvis en offentlig ordregiver udbyder et arbejde, hvor offentligt ansatte medarbejdere efterfølgende overdrages til den private tilbudsgiver. Loven skal overordnet sikre, at medarbejderne bliver stillet på samme måde ved en ny arbejdsgiver som før overdragelsen. I forhold til offentligt ansatte gælder det særligt den offentlige overenskomsts indhold og varighed. Den aktuelle offentlige overenskomst udløber den 31/3 2018.

 

Med objektive kriterier kan sikringen af medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår udvides til at omfatte hele kontraktperioden ved et førstegangsudbud. Et udbud af halvdelen af rengøringen på skolerne vil være et førstegangsudbud.

 

Borgmesterforvaltningen vurderer på baggrund af teori og retspraksis, at der ikke er hjemmel til at udvide sikringen til at dække andre end de overdragede medarbejdere – ej heller efter den første kontraktperiode. Denne vurdering er uddybet nedenfor.

 

Juridiske betragtninger i forhold til ansættelsesvilkår i udbud

Det følger af Statsforvaltningens praksis, at en kommune lovligt kan stille krav om, at leverandøren skal sikre de virksomhedsoverdragne medarbejdere i et førstegangsudbud løn- og arbejdsvilkår på niveau med den offentlige overenskomst i hele kontraktperioden. Statsforvaltningen har dog ikke haft lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt kravet om offentlig overenskomstniveau kan udstrækkes til at gælde alle medarbejdere på kontrakten (overdragede som senere ansatte) og i andre udbud end førstegangsudbud.

 

På baggrund af den foreliggende teori og retspraksis er det Borgmesterforvaltningens vurdering, at når både EU-retten og kommunalretten tages i betragtning, så er det umiddelbart vanskeligt at se et rum for at udstrække kravet om offentligt overenskomstniveau til andet end de overdragne medarbejdere i et førstegangsudbud.

 

Hvis man ønsker at udfordre muligheden for at udstrække kravet, kan spørgsmålet søges afklaret hos Statsforvaltningen. Statsforvaltningen fører et generelt tilsyn med kommunerne og kan afgive vejledende udtalelser efter anmodning, hvis Statsforvaltningen finder, at der er grundlag herfor. Det skal bemærkes, at Statsforvaltningens udtalelse kun er vejledende, og at der derfor ikke er nogen garanti for, at andre retsinstanser vil komme frem til et tilsvarende resultat. Der ses ikke at være andre instanser, som kan tage stilling til de rejste problemstillinger på et stadie som dette, hvor der ikke er opstået en faktisk tvist.

 

Det har ikke været muligt at få en udtalelse om en sagsbehandlingstid. Statsforvaltningen har i den forbindelse oplyst, at man ved anmodning af en forhåndsudtalelse bør forvente en sagsbehandlingstid på op til 12 måneder eller mere.

 

Borgmesterforvaltningen kan ikke anbefale, at Odense Kommune udfordrer reglerne, før der ligger en udtalelse fra Statsforvaltningen. Dette betyder, at udbud på ekstern rengøring og skolerengøring sættes i bero, indtil der foreligger en udtalelse - medmindre der vælges en anden løsning.

 

Statsforvaltningen bør derfor komme med en udtalelse, inden sikringen udvides. Når der foreligger svar fra Statsforvaltningen, udarbejdes der et nyt dagsordenpunkt til byrådet.

 

Nuværende kontrakt på ekstern rengøring

Odense Kommune har i en årrække haft ca. 20 % af rengøringen udbudt primært i børnehuse. Den nuværende kontrakt udløber den 31/7 2017. Der er mulighed for kontraktforlængelse på op til to gange et år på uændrede vilkår og pris. Kontrolarbejdet har vist, at det er afgørende, at der fremadrettet udarbejdes et tydeligere kontraktgrundlag.

 

Samarbejde med private leverandører giver mulighed for benchmarking og læring. Det gælder for eksempel nye metoder, nye produkter og teknologier.

 

Inden for det kommende år kan der være brug for at igangsætte udbuddet, medmindre kontrakten forlænges.

Af hensyn til den daglige drift kan dette ikke – sagsbehandlingstiden taget i betragtning – afvente en udtalelse fra Statsforvaltningen. Det betyder, at nuværende kontrakt forlænges.

 

En hjemtagning af de allerede udbudte rengøringsopgaver vil kræve en successiv indfasning over 12 til 18 måneder. Dette skyldes et højt antal lokationer samt udbredt anvendelse af deltid og delt arbejdstid.

 

Ændrede markedsforhold

Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at der kan forventes en stigning i priserne på op til 20 % i forhold til nuværende omkostningsniveau, og i forhold til estimatet til budget 2016. Denne vurdering er baseret på nyligt gennemførte udbud af rengøring i andre kommuner, der også har haft et stort fokus på kvalitet, kontrol og arbejdsmiljø.

 

Erfaringerne fra henholdsvis Odense Kommune og andre kommuner viser, at der er et stort behov for kontrol af såvel den udbudsjuridiske som den rengøringsfaglige del af kontrakten. For at sikre grundlaget for kontrollen er der derfor brug for tydeligt formulerede krav og betingelser i udbudsmaterialet.

 

Ovennævnte forhold betyder, at den tidligere vurderede prisforskel mellem offentlig og privat rengøring vurderes mindre end oplyst i 2015.

 

Intern effektivisering

Det samlede driftsbudget for rengøringsområdet er ca. 120 mio. kr., hvoraf den allerede udbudte rengøring udgør ca. 20 mio. kr., og lønomkostningerne til egne medarbejdere udgør 93 mio. kr.

 

De arbejder, der er igangsat som følge af byrådets bestilling, har identificeret en række forhold, hvor den samlede rengøringsfunktion kan effektiviseres. By- og Kulturforvaltningen forventer, at der kan hentes ca. 4 mio. kr. på denne effektivisering fuldt indfaset i 2019 på det samlede rengøringsområde. For halvdelen af skolerengøringen forventes ca. 1-2 mio. kr.

 

En effektivisering vil sætte større fokus på at bruge de rette ressourcer til de rette opgaver, optimere ledelseslaget og arbejde med rammerne og mulighederne i de offentlige overenskomster.

 

Muligheder og konsekvenser

Størrelsen på et provenu ved udbud af en opgave afhænger blandt andet af udgangspunktet inden udbud, vilkår for udbuddet samt markedssituationen.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at konkurrenceudsættelsen af halvdelen af skolerengøringen på privat overenskomst vil skabe et provenu på 3 mio. kr. Forskellen på dette og det tidligere vurderede provenu på 4 mio. kr. skyldes den føromtalte markedsvurdering. Herudover er der mulighed for en intern effektivisering på resten af rengøringen på skolerne med ca. 1-2 mio. kr.

 

Der må forventes en stigning i tilbudsprisen, så længe offentlige løn- og ansættelsesvilkår ønskes opretholdt. Jo længere periode med særlige vilkår, jo mindre provenu. Der er således en risiko for, at provenuet kan forsvinde, såfremt de private ikke anser det for attraktivt at byde på rengøringsopgaven med de udbudte vilkår.

 

Da størstedelen af udgifterne til rengøring er lønudgifter, vil en intern effektivisering have konsekvenser for et antal medarbejdere. Forsigtigt vurderet vil en effektivisering på 4 mio. kr. betyde, at 10-15 medarbejdere skulle afskediges.

 

Valg af muligheder, der betyder øgede omkostninger, vil kræve enten en tillægsbevilling, en omprioritering, krav om yderligere effektivisering eller servicereduktioner.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Fangel Biogas
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 09.01.00-A26-1-16
RESUMÉ

Fangel biogasanlæg blev bygget af en kreds af lokale landmænd i 1989 i et jordbrugsområde nordøst for Fangel. Siden 2001 har det været ejet og drevet af virksomheden Bigadan, men der er stadig en lokal leverandørkreds. Anlægget modtager i dag både gylle og organiske restprodukter. Den modtagne mængde biomasse afgasses, og af biogassen produceres der både el og varme. Den afgassede biomasse bringes ud på landbrugsarealer som gødning.    

 

Virksomhedens aktiviteter er gennem tiden ændret og udvidet af flere omgange. Virksomheden søger nu om udvidelse af deres nuværende godkendelse på 132.000 tons biomasse årligt til fremtidigt at kunne modtage op til 250.000 tons biomasse årligt. Ønskerne til de fremtidige aktiviteter og ændringer på anlægget har en sådan størrelse areal- og kapacitetsmæssigt, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse og miljøgodkendelse for anlægget, og det vil også have planmæssige konsekvenser i form af kommuneplantillæg og lokalplan. Fangel Bioenergi har derfor indgivet en anmeldelse om igangsætning af en VVM redegørelse.

 

Forøgelsen af de behandlede mængder biomasse på anlægget vil betyde, at der vil ske en betydelig stigning i antallet af transporter. Den nuværende vejadgang via Østermarksvej er ikke optimal til mange tunge transporter, hvilket kommunen har modtaget flere klager over. Virksomheden har derfor også et ønske om at etablere en ny vejadgang, der kan sikre mulighed for direkte udkørsel til de mere velegnede veje Stenløsevej eller Kratholmvej nær det eksisterende erhvervsområde Kratholm.

 

Det er vurderet, at vejen ikke tjener et offentligt formål, men alene virksomheden, og derfor skal finansieres af denne, hvilket virksomheden er orienteret om.

 

På den baggrund forventes der ikke at være kommunale udgifter forbundet med vejprojektet, som fuldt ud skal finansieres af ejeren af den private adgangsvej, Fangel Bioenergi.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at der igangsættes udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg, lokalplan, VVM-redegørelse samt forslag til miljøgodkendelse for en udvidelse af Fangel Bioenergi ApS. Processen sættes i gang med en foroffentlighedsfase på 4 uger.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen tager forbehold.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe Ø stemmer imod.

 

SAGSFREMSTILLING

Udvidelse af Fangel Bioenergi og etablering af ny tilkørsel

Fangel Bioenergi har indgivet anmeldelse om igangsætning af VVM-redegørelse. Projektet omfatter udvidelse af virksomhedens areal og kapacitet samt etablering af ny tilkørselsvej. Det fremtidige areal fremgår af figur 1, og forslag til vejforløb fremgår af figur 2.

 

 


Figur 1

 

 

 

Figur 2

 

Virksomheden er et biogasanlæg, der fremstiller energi ud fra gylle og biomasseaffald - el til det offentlige net og varme til Fjernvarme Fyns distributionsnet. Den årlige tilførte mængde biomasse er på 132.000 tons. Virksomheden har en miljøgodkendelse fra 2013, hvortil der er meddelt et tillæg i 2016.

 

Virksomheden ansøger om tilladelse til at modtage yderligere 118.000 tons. Den samlede mængde kommer dermed op på 250.000 tons årligt. Samtidig ønsker Fangel Bioenergi, at der etableres en vejadgang således, at transporter fra virksomheden vil kunne få direkte adgang til Stenløsevej/Fangelvej og ikke som i dag kun adgang til Østermarksvej. Udvidelsen vil også betyde en forøgelse af virksomhedens areal med ca. 30.000 m2 op mod Kratholm industriområde nordvest for virksomheden. Arealet vil blandt andet skulle bruges til modtageanlæg til biomassen og tanke. Udvidelsen af biogasanlæg kræver en ny miljøgodkendelse.

 

En forøgelse af biomassemængden på 118.000 tons svarer til mere end 320 tons pr. dag. En daglig tilførsel på mere end 100 tons pr. dag medfører automatisk VVM-pligt, jf. pkt. 10 i bilag 1 til VVM-bekendtgørelsen. Derudover vil etablering af en vej være VVM-screeningspligtig, jf. pkt. 10 d på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. VVM-redegørelsen belyser alle miljømæssige påvirkninger af udvidelsen.

 

Virksomhedens drift har forårsaget en del klager fra naboer over især de tunge transporter og lugtgener, men også trafiksikkerhedsmæssige forhold har været i fokus. De eksisterende tilkørselsveje er smalle og dårligt egnede til de store og tunge transporter. Mange klager har netop anført, at en ny tilkørselsvej nord for anlægget i høj grad vil kunne løse disse problemer. En opdatering af biogasanlægget med tidssvarende og nye faciliteter som f.eks. en ny læsse- og lastehal vil også kunne afhjælpe lugtgener. En eventuel ny tilkørselsvejs tracé afhænger af udfaldet af VVM-processen.

 

VVM-processen skal belyse de miljømæssige påvirkninger fra anlægget samt sikre, at offentligheden bliver hørt og kan komme med idéer og forslag til projektet. Hermed åbnes der mulighed for en løsning, der ud over at understøtte virksomhedens ønsker også tager muligt hensyn til de omkringboende og miljøet.

 

Kommuneplantillæg og lokalplan

Fangel Bioenergi er beliggende i landzone, og arealet er i gældende kommuneplan udlagt til landbrugsområde.

 

Virksomheden ønsker at udvide arealet mod et eksisterende erhvervsområde (Kratholm), der er beliggende nordvest for virksomheden. Det betyder, at Fangel Bioenergi vil grænse op til erhvervsområdet. Virksomhedens areal vil blive overført fra landzone til byzone, hvilket medfører et kommuneplantillæg, og der skal udarbejdes en lokalplan for arealet.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår derfor at igangsætte udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen samt udarbejdelse af ny lokalplan, der indeholder en ændring af by- og landzonegrænsen samt en udvidelse af det eksisterende erhvervsområde, så det også omfatter Fangel Bioenergi.

 

Ifølge planloven skal der afholdes forudgående høring, før der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg.

 

Den videre proces

Udarbejdelsen af VVM-redegørelsen starter med en foroffentlighedsfase, hvor der kan komme idéer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for fastlæggelsen af redegørelsens indhold. Idéer og forslag indgår i det videre arbejde. I den forudgående høring orienteres berørte parter: Naboer, Erhvervsstyrelsen, virksomheder og beboere i det eksisterende erhvervsområde mv.

 

Herefter udarbejdes der forslag til kommuneplantillæg, lokalplanforslag, VVM-redegørelse og miljøgodkendelse, der forelægges By- og Kulturudvalget og byrådet til behandling.

 

Efter politisk behandling af forslagene vil der være en egentlig offentlighedsfase. Efterfølgende behandles eventuelle bemærkninger, indsigelser mv., og der foretages eventuelt ændringer i forslagene.

 

Derefter forelægges sagen igen for By- og Kulturudvalget og byrådet til endelig vedtagelse, hvorefter kommuneplantillæg, lokalplan og miljøgodkendelse kan meddeles. Disse godkendelser vil kunne påklages. De ovennævnte dokumenter (kommuneplantillæg, lokalplan mv.) vil sideløbende blive udarbejdet og fremlagt i offentlig høring.

 

Først når processen er afsluttet med de nødvendige tilladelser og godkendelser, kan Fangel Bioenergi etablere udvidelsen.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Her er det især med hensyn til punkterne om, at ”Odense er en ambitiøs klimakommune” og ”Bæredygtig byudvikling”. Men det kan også have indflydelse på ”Øget beskæftigelse”, ”Øget positiv synlighed i omverden”

 

Samtidig vil det medvirke til ambitionen om at blive ”Danmarks grønneste storby”, og indirekte vil det understøtte, at ”Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense”, da energien bliver produceret på biomasse og organisk affald.

 

Derudover ligger planen fint i tråd med kommunens strategiske energiplan og Energiplan Fyn.

 

ØKONOMI

Som følge af, at der skal etableres en ny vej, der giver adgang til Stenløsevej/Kratholmvej i forbindelse med udvidelsen, vil sagen kunne få økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Det er vurderet, at vejen ikke tjener et offentligt formål, men alene virksomheden, og derfor skal finansieres af denne, hvilket virksomheden er orienteret om.

 

På den baggrund forventes der ikke at være kommunale udgifter forbundet med vejprojektet, som fuldt ud skal finansieres af ejeren af den private adgangsvej, Fangel Bioenergi.

 

 

3. Ny biludstillingsbygning Rugårdsvej 140. Lokalplan til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.00-P16-4324-15
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 8-795, Rugårdsvej 125 og 140 mfl., Erhvervsområde, har været i offentlig høring. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra ejerne af Autohuset Kronsbjerg om opførelse af ny biludstillingsbygning på ca. 1.500 m2 i tilknytning til deres eksisterende virksomhed.

 

Der er indkommet 1 høringssvar, der omhandler ”teknisk rettelse” af maks. højde for ny biludstillingsbygning.

 

På baggrund af høringssvaret indstilles det, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer:

 

  • Bestemmelsen § 6.3 om maks. kotehøjder for bebyggelse i byggefelt A og C, delområde 1, ændres således:
    • Maks. kotehøjde for byggefelt A ændres fra kote 14,5 til kote 14,7.
    • Maks. kotehøjde for byggefelt C ændres fra kote 13,3 til 13,6.

 

Kote: tal, der angiver et punkts højde over et givet udgangsniveau.

 

INDSTILLING

By-og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvaret besvares som foreslået.
  2. Lokalplanforslag nr. 8-795, Rugårdsvej 125 og 140 mfl. Erhvervsområde, vedtages endeligt med de foreslåede ændringer. 


By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 11/10 2016 at fremlægge lokalplanforslag nr. 8-795, Rugårdsvej 125 og 140 mfl., Erhvervsområde, i 8 ugers offentlig høring fra den 13/10 til 11/12 2016.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre udvidelse af eksisterende bilforretning med tilhørende værksted. Lokalplanområdet omfatter alle virksomhedens arealer på begge sider af Rugårdsvej. Lokalplanen giver, ud over ny biludstillingsbygning, mulighed for tilbygning til eksisterende værkstedsbygning samt ny bebyggelse nord for Rugårdsvej.

 

I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar fra bygherres rådgiver Harrebek Arkitekter A/S, som anmoder om, at lokalplanens bestemmelse om maks. topkoter for byggefelt A og C (ny udstillingsbygning) øges med henholdsvis ca. 20 og 30 cm.

 

Lokalplanområde med delområder og byggefelter

 

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet jf. planlovens kap. 5.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af det indkomne høringssvar

Høringssvaret foreslås imødekommet og giver derfor anledning til at foreslå ændring af lokalplanens bestemmelse § 6.3.

Høringssvaret begrundes med, at fastlæggelse af koterne i lokalplanforslaget skete på et tidligt stadie. Projekteringen af bygningen er nu indgået i en mere detaljeret fase, hvor det har vist sig nødvendigt med en højere topkote for byggefelt A og C på grund af det kuperede terræn, tagisolering mv.

  

Handlemuligheder

  • Lokalplanen vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Lokalplanen vedtages uden ændringer.
  • Lokalplanen vedtages med dele af de forslåede ændringer.
  • Lokalplanen vedtages ikke.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Lokalplanen understøtter erhvervslivet ved at give mulighed for udvidelse af eksisterende virksomhed, som på sigt kan afføde flere arbejdspladser i Odense Kommune.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

4. Vision for at nedbringe antallet af rygere i Odense kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 29.00.00-P35-12-16
RESUMÉ

Sundhedsudvalget drøftede på sit møde den 3/11 2016 mulighederne for at nedbringe antallet af rygere i Odense Kommune og har på den baggrund ønsket at opstille en vision for tobaksindsatsen i Odense.

 

Sundhedsudvalget foreslår en samlet vision for at nedbringe andelen af borgere, der ryger, i Odense Kommune. Visionen "Røgfrit Odense i 2030" favner alle borgere i Odense Kommune med et særskilt fokus på forebyggelse af rygning blandt børn og unge gennem en røgfri generation i 2025. Målsætningerne for visionen er at nedbringe antallet af daglige rygere fra de nuværende 17 % til 2 % i 2030, og at ingen børn og unge under 18 år ryger i 2025 og frem.  

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Sundhedsstrategisk Chefgruppe og efter anbefaling fra Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget, at byrådet godkender visionen:

 

"Odense er røgfri i 2030 og har herunder sin første røgfri generation i 2025”.  

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Formålet med at opstille en vision er at indfange og beskrive den politiske ambition for at nedbringe rygning i Odense Kommune.

 

Andre kommuner i Danmark har formuleret lignende visioner. Københavns Kommune lancerede eksempelvis i 2013 visionen "Røgfrit København 2025", hvor ambitionen er, at højst 4 procent af Københavns borgere ryger dagligt. Siden har eksempelvis Randers, Ålborg og Varde Kommuner formuleret lignende visioner.

 

I det følgende præsenteres Sundhedsudvalgets forslag til en vision for tobaksforebyggelsen i Odense.  

 

Vision for tobaksforebyggelsen i Odense

Odense skal være røgfri både i form af en røgfri generation og som en helt røgfri by. En røgfri generation anses dermed for en forudsætning for at nå den samlede vision "Røgfrit Odense i 2030". Visionen skal ses som led i et politisk ønske om at reducere ulighed i sundhed, da rygning er stærkt associeret med social ulighed. Men visionen har også til opgave at bidrage til, at Odense transformeres til en storby, hvor det er nemt at leve et sundt liv.

 

Odense Kommune kan ikke alene nå den opstillede vision. Det er vigtigt at engagere både offentlige og private virksomheder og organisationer. Det kan være f.eks. fritids- og idrætsklubber, virksomheder og ungdomsuddannelser. Det gælder ligeledes aktørerne i det tværsektorielle samarbejde, der er vigtige aktører i forbindelse med et rygestop. Derfor foreslås det, at visionen opnås ved hjælp af flerstrengede indsatser, der understøttes af partnerskaber med relevante aktører. Odense Kommune har også en mulighed for at indfri dele af visionen via egen personalepolitik. Således vil en vision guide arbejdet med kommunens fremtidige rygepolitikker.

 

Røgfri generation i Odense i 2025 - en forudsætning for et "Røgfrit Odense i 2030"

På ungdomsuddannelserne er der på gymnasierne ifølge Ungdomsprofilen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed 12 % daglige cigaretrygere. Der er belæg for, at de nationale tal også afspejler situationen hos gymnasieelever i Odense Kommune. På erhvervsuddannelserne er 37% daglige cigaretrygere. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed ønsker mere end halvdelen af eleverne, der ryger cigaretter, at stoppe.

 

Arbejdet med en røgfri generation i Odense i 2025 har fokus på børn og unge op til 18 år. Ambitionen er, at ingen børn og unge ryger i 2025.

 

Den danske lovgivning om salg af tobak og røgfrie matrikler gælder primært børn og unge under 18 år, og derfor er målgruppen for arbejdet med en røgfri generation afgrænset til børn og unge under 18 år. For at opfylde målsætningen foreslås følgende eksempler på flerstrengede indsatser:

 

  • Indførelse af røgfri skoletid på alle folkeskoler over en realistisk tidsperiode kombineret med udarbejdelse af lokale strategier for forebyggelse af rygestart på skolerne. Dette kombineres med elevundervisning og forældresamarbejde samt tilbud om hjælp til rygestop for elever, forældre og skolens personale.

 

  • Samarbejde med detailhandlen om håndhævelse af forbud mod salg af tobak til børn og unge under 18 år.

 

  • Strategi for forbud mod reklamering af tobaksprodukter, f.eks. e-cigaretter, på infostandere og stoppesteder i nærheden af skoler og uddannelsesinstitutioner.

 

  • Strategi for reduktion af salg af e-cigaretter m.m.

 

  • Hjælp til rygestop målrettet familier og gravide.

 

  • Samarbejde med erhvervs- og ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Odense med fokus på forebyggelse af rygestart og hjælp til rygestop. En sådan aftale bør indeholde en aftale og strategi for røgfri skoletid på den enkelte skole.

 

  • Strategi for røgfri matrikler på f.eks. idrætsfaciliteter og ved busstoppesteder, røgfrihed på kommunens ca. 150 legepladser m.m.

 

  • Bydækkende informationsarbejde med fokus på forebyggelse af rygestart blandt unge.

 

  • Øget information til fritidsmiljøer og detailhandlen om regler vedrørende salg af tobak til unge under 18 år samt rygningens skadelige følger.

 

  • Målrettet opsøgende forebyggelse af rygestart i udsatte boligområder i samarbejde med lokale aktører. 

 

"Røgfrit Odense i 2030" 

Ifølge den Nationale sundhedsprofil for 2013 er der 17 % af Odenses borgere over 16 år, der ryger dagligt. Målet er at nedbringe dette tal til 2 % i 2030.

  

Visionen om et "Røgfrit Odense i 2030" gælder alle borgere i Odense Kommune. En forudsætning for at indfri visionen "Røgfrit Odense i 2030" er, at de flerstrengede indsatser beskrevet i arbejdet med en røgfri generation i Odense i 2025 gennemføres, samt at indsatserne også målrettes til målgrupperne over 18 år.

 

En væsentlig forudsætning for at nå målsætningen for visionen Røgfrit Odense i 2030 vil være, at der dels ydes en større indsats på offentlige og private arbejdspladser i Odense, og dels at tobaksindsatserne indarbejdes i et målrettet sundhedsfagligt og socialt arbejde for at reducere ulighed i sundhed. Dette kan ske i samarbejde med lokale aktører, hvor der tages udgangspunkt i borgerens individuelle behov.

 

Følgende overordnede eksempler på indsatser skal supplere de indsatser, der er beskrevet under Røgfri generation i Odense i 2025:

 

  • Målrettet opsøgende forebyggelse af rygestart og hjælp til rygestop i udsatte boligområder i samarbejde med lokale aktører.

 

  • Samarbejde med restaurationsbranchen om begrænset rygning udendørs.

 

  • Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde med fokus på opsporing, forebyggelse og hjælp til rygestop.

 

  • Differentierede borgerrettede rygestoptilbud.

 

  • Tilbud om gratis nikotinsubstitution til flere grupper ud over socialt udsatte borgere. Nikotinsubstitution kan bidrage til større succesrate blandt deltagerne, der benytter rygestoptilbuddene.

  

  • Målrettet opsøgende forebyggelse af rygestart og hjælp til rygestop i udsatte boligområder i samarbejde med lokale aktører, hvor der i højere grad tages individuelle hensyn til borgerens muligheder og ressourcer.

 

  • Samarbejde med offentlige og private arbejdspladser med sparring og rådgivning om tiltag, der forebygger rygestart, samt tilbud om hjælp til rygestop til medarbejdere på arbejdspladsen.

 

  • Opsporing og rygestop målrettet borgere med bestemte kroniske sygdomme som for eksempel KOL, hjerte/karsygdomme m.m.

 

Det forventes, at den årlige omkostning til indfrielse af visionen vil være 5,8 mio. kr. 

 

Proces for arbejdet med visionen  

Såfremt Økonomiudvalget anbefaler visionen til vedtagelse i byrådet, vil processen omkring udfoldelse og implementering af visionen blive påbegyndt umiddelbart efter, at byrådet har truffet beslutning.

 

Processen for arbejdet med visionen vil forløbe i flere rul, hvor Sundhedsudvalget løbende vil blive orienteret om fremdrift og involveret i arbejdet med visionen.

 

Første rul 

Der arbejdes med fokus på at identificere relevante interessenter, indledende dialogmøder med interessenter og branding af visionen. Projektorganisationen kommer desuden på plads.

 

Der kan allerede nu peges på følgende større eksterne interessentgrupper, der med fordel kan involveres i indfrielse af visionen:

 

  • Virksomheder/erhvervsliv
  • Arbejdspladser
  • Detailhandel som f.eks. apoteker
  • Ungdomsuddannelsesinstitutioner som eksempelvis erhvervsuddannelserne
  • Politi og SSP samarbejde
  • Foreningsliv som f.eks. idrætsforeninger
  • Almen Praksis
  • Boligorganisationer
  • Fagforeninger
  • Almen Praksis
  • OUH
  • Patientorganisationer som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse

 

Andet rul

Udarbejdelse af konkrete handleplaner for at indfri visionens mål samt delmål herfor. Det afklares, hvorledes vi optimalt opnår visionens mål i samskabelse med interessenterne.

 

Tredje rul

I tredje rul arbejdes der med implementering af handleplaner for at opnå delmål og endemål for visionen i samskabelse med de relevante interessenter. Sundhedsudvalget træffer beslutning om handleplaner for visionens indfrielse på Sundhedsudvalgets møde den 24/8 2017.

 

Fremtidige rul

Som en del af handleplanerne planlægges der et antal af rul frem til indfrielse af visionens mål. Sundhedsudvalget bliver orienteret om fremdrift ved afslutning af hvert rul.

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

En vision for nedbringelse af antallet af rygere i Odense og arbejdet med denne vil bidrage positivt til, at flere borgere er sunde og trives i Odense Kommune. Dette kan på sigt medføre besparelser på behandling og pleje. Det kan også på sigt give besparelser på udbetaling af overførselsindkomster som følge af færre sygedage hos borgerne i Odense Kommune og vil give en tilsvarende produktionsgevinst på arbejdsmarkedet.  

 

ØKONOMI

Det forventes, at det årligt koster 5,8 mio. kr. i arbejdet med at indfri visionen. Dette arbejde finansieres af disponible midler i sundhedspuljemidlerne under Økonomiudvalget samt de 2,2 mio. kr., der allerede er øremærket i sundhedspuljerne til arbejdet med forebyggelsespakken på tobaksområdet. Derfor har denne sag ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

5. Ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt - ændring af satser for vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget og formanden for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget). 2. behandling
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-131-17
RESUMÉ

Ændringer af styrelsesvedtægten skal undergives to byrådsbehandlinger. Byrådet behandlede ændringen første gang på mødet den 25/1 2017, hvor den blev godkendt.

 

Under henvisning til ovenstående genfremsender Borgmesterforvaltningen indstilling om, at § 21 i Odense Kommunes styrelsesvedtægt ændres således:

 

  • Den procentsats, hvormed formanden for Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) vederlægges, ændres fra 15 % af borgmesterens vederlag til 12 % af borgmesterens vederlag.
  • Den procentsats, hvormed formanden for Folkeoplysningsudvalget vederlægges, ændres fra 10 % af borgmesterens vederlag til 2 % af borgmesterens vederlag. Det bemærkes, at det følger af vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune, at rådmanden for By- og Kulturudvalget er formand for Folkeoplysningsudvalget. Ifølge den såkaldte vederlagsbekendtgørelses § 19 kan borgmester og rådmænd ikke oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv end borgmester-/rådmandsvederlaget. Der udbetales derfor ikke aktuelt et særskilt vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet ved 2. behandlingen endeligt godkender, at Odense Kommunes styrelsesvedtægt ændres som beskrevet i sagsresumeet.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

 

6. Forslag fra byrådsgruppe Ø vedr. stop for investeringer i ulovlige israelske bosættelser i Palæstina
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-G01-33-17
RESUMÉ

Byrådsgruppe Ø fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsordenen for mødet den 22/2 2017:

 

"I Odense har vi en investeringspolitik. Den skal blandt andet forhindre, at Odense Kommunes midler investeres i virksomheder, der medvirker til overtrædelser af menneskerettighederne. For det kan vi selvfølgelig ikke leve med.  

 

Desværre viser den seneste rapport fra Danwatch omkring danske investeringer i de ulovlige israelske bosætteler på besat palæstinensisk jord, at dette ikke altid sker i praksis.

 

Odense Kommune har nemlig – igennem diverse kapitalforvaltere – 448.000 kr. investeret i diverse internationale virksomheder, som på den ene eller anden måde gør forretning i og dermed understøtter de ulovlige bosættelser.

 

Bosættelserne er oprettet i modstrid med den humanitære folkeret. Det gælder blandt andet artikel 49, § 6, i Den 4. Genevekonvention; artikel 46 i Haag-konventionen og artikel 55 i Haag-konventionen. Bosættelserne kræves i øvrigt stoppet omgående i FNs Sikkerhedsråds resolution 242 og 465.

 

Derfor advarer den danske regering, sammen med 17 EU-lande, også mod investeringer i bosættelserne. Og den danske regering giver endvidere udtryk for, at investeringer virker til at styrke bosættelserne, hvilket er en hindring for den officielle danske politik om en to-statsløsning på konflikten.

 

Vi kan derfor heller ikke acceptere, at Odense Kommunes midler investeres i virksomheder, der gør forretninger i bosættelserne, og som derved understøtter disse og muliggør brud på folkeret såvel som menneskerettighederne.

 

Vi kan ikke gemme os bag de kapitalforvaltere, der investerer vores penge. I sidste ende er det vores ansvar. Det kan vi ikke løbe fra. Og det kan vi ikke leve med. Derfor foreslår Enhedslisten, at Odense Kommune straks iværksætter følgende tiltag:

 

Maksimalt pres på de virksomheder, der gør forretning i de ulovlige bosættelser:

At Odense Kommune straks tager kontakt til sine kapitalforvaltere og instruerer dem i at gøre vores indflydelse som ejere gældende i forhold til at sikre, at virksomhedernes forretninger i de ulovlige bosættelser stoppes. Er virksomhederne ikke indstillet herpå, udfases investeringerne i den pågældende virksomhed over en periode.

 

Opstramning af investeringspolitikken i forhold til åbenhed omkring investeringer:

At der i investeringspolitikken indføjes, at der oprettes en hjemmeside med et løbende overblik over alle Odense Kommunes løbende investeringer i konkrete virksomheder foretaget gennem anden-part, og at denne anden-part forpligtes til løbende at opdatere informationerne, så offentligheden altid kan følge med i, hvor Odense Kommunes penge aktuelt er anbragt.    

 

Præcisering af investeringspolitikken i forhold til investeringer og folkeret og menneskerettigheder:

Den nuværende investeringspolitik er desværre for upræcis i forhold til punktet om menneskerettigheder og folkeretten. Derfor ændres denne fra:

 

”Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der overtræder normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption…”

 

til:  

 

"Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der bevidst forårsager, medvirker til eller er forbundet direkte til negative indvirkninger på menneskerettighederne, arbejdstagerrettigheder, den humanitære folkeret og miljøet, eller som benytter bestikkelse og/eller korruption  - og som nægter at bringe deres forretning i overensstemmelse med gældende internationale normer, når kommunens investeringsforeninger beder dem herom via dialog."

 

Fælles kommunale tiltag: 

At Odense kommune igennem Kommuners Landsforening forsøger at iværksætte et fælles kommunalt initiativ eller dialog i forhold til den finansielle sektor for at sikre åbenhed omkring investeringer, samt at kommunernes investeringspolitik også overholdes i praksis."

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Sagen oversendes til belysning og behandling i Økonomiudvalget.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Økonomien er uoplyst.

 

 

7. Kvalitetsstandard for Krisecenter Odense
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.00.00-A00-1203-16
RESUMÉ

Kvalitetsstandarden for krisecentre skal ifølge servicelovens § 109 revideres og godkendes mindst hvert andet år. Da seneste kvalitetsstandard blev godkendt i byrådet den 28/1 2015, præsenteres byrådet nu for en revideret kvalitetsstandard for 2017-2019.

 

Ligesom seneste kvalitetsstandard fra 28/1 2015 blev godkendt i byrådet, er denne reviderede udgave af kvalitetsstandarden ligeledes sendt til godkendelse i byrådet.

 

Formålet med kvalitetsstandarden er at give borgere, pårørende og fagpersonale en enkel og klar information om de ydelser, Odense Kommune kan tilbyde kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold.

 

Både personale og beboere på Krisecenter Odense har været inddraget i udarbejdelsen af den reviderede kvalitetsstandard. Den har ligeledes været i høring hos Rådet for Socialt Udsatte.

 

Overordnet set består ændringerne i forhold til seneste kvalitetsstandard i:

 

  • Strukturændringer
  • Sproglige ændringer
  • Generelle opdateringer

 

Der er ikke sket væsentlige indholdsmæssige ændringer.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender den reviderede kvalitetsstandard for § 109 tilbud i Odense Kommune.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Byrådet skal godkende Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense. Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Børn- og Ungeudvalget skal i den forbindelse tage stilling til, om de ønsker at indstille kvalitetsstandarden til godkendelse i byrådet.

 

Ligesom seneste kvalitetsstandard fra 28/1 2015 blev godkendt i byrådet, er denne reviderede udgave af kvalitetsstandarden ligeledes sendt til godkendelse i byrådet.

 

Odense Kommune er, i henhold til servicelovens § 109 og tilhørende bekendtgørelse nr. 631 af 15/6 2006, ligesom alle andre kommuner pålagt mindst hvert andet år at revidere og informere borgerne omkring serviceniveauet på kommunens krisecentre i form af en kvalitetsstandard.

  

Formålet med kvalitetsstandarden er at give borgere, pårørende og fagpersonale en klar og enkel information omkring de ydelser, som Odense Kommune kan tilbyde kvinder og deres børn, der har været udsat for vold eller trusler om vold.

 

Målgruppen for ophold på § 109 krisecentre er kvinder og deres børn under 18 år, som har været udsat for vold eller trusler om vold fra familie eller andre i deres nære relationer.

 

Kvalitetsstandarden har været i høring hos beboerne på krisecentret samt hos Rådet for Socialt Udsatte.

 

Kvalitetsstandarden beskriver indholdsmæssigt både de overordnede perspektiver og værdier, som ligger til grund for krisecentrets arbejde, samt konkret hvordan henvendelse, optagelse og ophold foregår på krisecentret. Herudover omtales krisecentrets fysiske omgivelser, personalepolitik, kvalitetssikring, brugerindflydelse og klageadgang ligeledes i kvalitetsstandarden.

 

Ændringerne fra den seneste kvalitetsstandard består hovedsageligt i:

  • Strukturændringer – med fokus på at gøre det lettere at danne overblik over kvalitetsstandardens indhold.
  • Sproglige ændringer – med henblik på at gøre kvalitetsstandarden lettere at forstå for målgruppen, pårørende og fagpersonalet.
  • Generelle opdateringer – omkring forholdene på krisecentret og hvilke ydelser krisecentret tilbyder.

 

Der er ikke sket væsentlige indholdsmæssige ændringer.

 

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Velfungerende krisecentre med den rette støtte, omsorg og socialfaglige kompetence kan være afgørende for at genskabe en god fysisk og psykisk sundhedstilstand for voldsramte kvinder og deres børn. Herigennem kan kvalitetsstandarden på sigt virke fremmende i forhold til opfyldelsen af Odense Kommunes effektmål omkring borgernes sundhed og aktive deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens samlede kassebeholdning.

 

 

8. Større effekt af indsatser på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-A00-22-16
RESUMÉ

Ledigheden i Odense er dette årtis største udfordring for hele byen - for hele kommunen. Vi har 5.500 ledige, hvis eneste udfordring er, at de mangler et job at stå op til hver morgen. En fast arbejdsplads at leve og trives på. En arbejdsplads, der sikrer dem et meningsfuldt arbejde og en evne til at forsørge sig selv.

 

Omkostningerne ved denne ledighed er høje. Menneskeligt koster det dyrt at være uden job. Arbejdsidentiteten forsvinder. Den sociale marginalisering stiger. Indtægten falder drastisk for de fleste. Hele familien bliver påvirket. Trivslen falder.

 

Ledigheden er også en omkostning for vores virksomheder. På trods af høj ledighed har virksomhederne i Odense et stigende antal ubesatte job. De ledige har ikke altid de rigtige uddannelser. Virksomhedernes udvikling risikerer at gå i stå.

 

Endelig koster ledigheden på velfærden i Odense. Landets 4. højeste ledighedsprocent koster dyrt med den nye refusionsreform. Store millionbeløb bruges på ledighed i stedet for mere velfærd.

 

I mange år har Christiansborg belønnet kommunerne for at aktivere ledige. Vi har faktisk været rigtig dygtige til at aktivere her i Odense Kommune – nogle kaldte os ligefrem verdensmestre i den disciplin. Derfor flød der tidligere store refusioner tilbage til kommunekassen på trods af høj ledighed. Vi gjorde det faktisk rigtig godt i aktiveringsperioden!

 

Arbejdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen baserer sig i dag på den beskæftigelsespolitik, som byrådet har vedtaget i januar 2016. Her slår byrådet tydeligt fast, at vi skal gøre det, som virker. Og vi skal ikke være bange for at stoppe det, som ikke virker. Samtidig kalder refusionsreglerne på, at vi gør noget andet.  

 

En intern gennemgang viser, at flere af indsatserne ikke har den fornødne effekt og derfor bør omlægges eller lukkes. Det gælder blandt andet Bygningsrenovering, Pensionistservice og Flådestyring, som ikke nedbringer ledigheden i Odense Kommune i tilstrækkelig grad og derfor indstilles til lukning i denne sag.

 

Udgangspunktet for gennemgangen af indsatserne har udelukkende været et beskæftigelsesrettet fokus. Til grund for vurderingen af indsatserne er der lagt seks kriterier, som uddybes i sagsfremstillingen. Der er evidens for, at jobrettede samtaler kombineret med en virksomhedsrettet tilgang har den største positive effekt på ledigheden. Der bør således investeres i en virksomhedsrettet indsats, der er båret af en jobrettet samtale. Det er ikke blot Odense Kommune, der betræder denne vej. Udviklingen ses også på nationalt plan, hvor der generelt omlægges til en mere effektiv beskæftigelsesindsats baseret på individuelle samtaler kombineret med en virksomhedsindsats.

 

Sideløbende med optimeringen af indsatserne skal en økonomisk ubalance på godt 34 mio. kr. årligt håndteres, jf. behandlingen af sag på Beskæftigelses– og Socialudvalgsmøde den 11/10 2016.

 

På den baggrund har Beskæftigelses– og Socialforvaltningen i fælleskab med Borgmesterforvaltningen udarbejdet en løsningsmodel, som håndterer den økonomiske ubalance i forvaltningen, og som samtidig understøtter en mere virksom beskæftigelsesindsats. De to forvaltninger lægger op til at omprioritere midler fra aktiveringsindsatserne.

 

Investeringsmidlerne fra budget 2017 bringes ikke i spil i denne sag, fordi principperne for tildelingen af midlerne afventer politisk behandling i byrådet.

 

Med budgetforliget for budget 2017 blev der igangsat fem initiativer med det formål at få flere odenseanere i job, samt at understøtte en fremadrettet balance i økonomien på området for Forsørgelses- og Sikringsydelser (konto 5).

 

For at opnå den bedste effekt for de odenseanske ledige, omprioriteres midler fra mindre effektive aktiveringsindsatser for 48,4 mio. kr., fra 2017 og frem.  De sparede midler anvendes i stedet til afholdelse af flere jobrettede samtaler med de ledige samt en forbedret virksomhedsrettet indsats. De fleste af indsatserne kan omlægges administrativt ud fra en vurdering af den største beskæftigelsesrettede effekt. Dog er oprettelse af Pensionistservice, Bygningsrenovering samt centralisering af service og vedligehold af køretøjer (herunder Flådestyring) besluttet politisk og indstilles derfor særskilt til lukning som aktiveringsindsats i denne sag. Lukningen af indsatserne forventes at give flere private arbejdspladser, idet mange af opgaverne fortsat skal løses – og det vil give arbejde til håndværksmestre, gartnere mv.   

 

Efter omprioritering af indsatser for 48,4, mio. kr. resterer der fortsat et væsentligt budget til indsatser på området Forsørgelses– og Sikringsydelser på 103,6 mio. kr. i 2017. Det bemærkes, at der vil være et afløb i 2017, idet besparelsen ved nedlæggelse af projekterne først slår fuldt igennem i 2018. Afløbet forventes fuldt indhentet i 2021, hvorefter økonomien er i balance.

 

Det indgår endvidere i løsningsmodellen, at den permanente bevilling på 10,0 mio. kr. årligt, som Beskæftigelses– og Socialudvalget fik tildelt i forbindelse med indgåelse af budgetforliget for 2017, anvendes til at imødegå udfordringerne på godt 34 mio. kr. årligt.

 

Herudover er Beskæftigelses– og Socialforvaltningen udfordret af et merforbrug i 2016. Merforbruget er nedbragt med 12 mio. kr. fra forventet 47,7 mio. kr. i 1/6 sagen til 35,7 mio. kr. i 1/10 sagen. Den seneste opgørelse af det foreløbige regnskab viser, at merforbruget er yderligere nedbragt. Effekten af den igangsatte sparerunde på administrationen, som blev effektueret i sommeren 2016, påvirker dermed økonomien positivt allerede i 2016.

 

Merforbruget er søgt nedbragt gennem hele 2016. Der er endvidere afsat et éngangsbeløb på 10,0 mio. kr. til Beskæftigelses– og Socialforvaltningen i budgetforliget for 2017, som reserveres til at imødegå udfordringerne i 2017. Merforbruget kendes først endeligt ved regnskabsafslutningen og forventes derfor endeligt håndteret i forbindelse med årsberetningen for 2016, når resultatet for hele Odense Kommune er kendt, og de samlede handlemuligheder dermed foreligger.  

 

INDSTILLING
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller i samarbejde med Borgmesterforvaltningen til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Et forstærket beskæftigelsesrettet fokus på flere jobrettede samtaler og virksomhedsrettet indsats betyder, at:

    1.1 Bygningsrenovering lukkes som aktiveringsindsats som følge af omlægning til indsatser med større effekt for nedbringelse af ledigheden.

    1.2 Pensionistservice lukkes som aktiveringsindsats som følge af omlægning til indsatser med større effekt for nedbringelse af ledigheden.

    1.3 Værkstedet, som håndterer Flådestyring samt service og reparation af kommunens biler, lukkes som aktiveringsindsats og overgår fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Ældre- og Handicapudvalget sammen med en budgetneutral tillægsbevilling vedrørende løn til leder (inkl. 6,6 % i overhead) på styringsområdet Service på 453.000 kr. i 2017 og herefter 604.000 kr. årligt fra 2018 og frem.

 

  1. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Overførselsudgifter (beskæftigelsesindsatser) under Beskæftigelses– og Socialudvalget til styringsområdet Service vedrørende en forbedret beskæftigelsesindsats samt håndtering af øvrige udfordringer på 24.600.000 kr. i 2017, 27.800.000 kr. i 2018, 25.800.000 kr. i 2019 og 23.800.000 kr. i 2020 og frem.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse:

 

Forvaltningen orienterede på mødet om, hvordan nedlukningen af Bygningsrenovering og Pensionistservice er planlagt. Beskæftigelses- og Socialudvalget ønsker planerne belyst i et notat, som udsendes og præsenteres for byrådet i forbindelse med kvartalsmødet den 30/1 2017. I notatet belyses endvidere, hvor mange virksomhedsindsatser (virksomhedspraktikker og løntilskud), Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i dag, og hvordan det sikres, at der fremadrettet er tilstrækkelige virksomhedsrettede indsatser. Endelig beskrives det i notatet, hvilke supplerende indsatser, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har til de mest udsatte ledige. 

 

I forhold til håndtering af de fleksjobbere, som med lukningen af Bygningsrenovering og Pensionistservice, kommer til at stå uden job, ønsker Beskæftigelses- og Socialudvalget, at forvaltningen på førstkommende møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 21/2 2017 fremlægger et bud på, hvordan der kan skrues op for indsatsen til at sikre jobs til afskedigede fleksjobbere, herunder ønsker udvalget belyst, hvilke muligheder der er for at oprette nye fleksjob i Odense Kommune.

 

Udvalgsmedlem Ulla Chambless tager forbehold.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

Rådmand Brian Skov Nielsen tager forbehold.

 

BESLUTNING

Gruppe Ø fremsatte følgende ændringsforslag:

 

     "

  1. De fyringsramte fleksjobbere fra Bygningsrenovering og Pensionistservice, som d. 1/7 2017 endnu ikke har fået et nyt fleksjob, garanteres ansættelse i Odense Kommune indtil udgangen af 2017. Udgiften til dette, en engangsudgift i 2017 på max. 9 millioner kroner, tages fra kassen. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at sikre, hvordan dette lovligt er muligt og de fire fagforvaltninger bemyndiges til at finde kommunale opgaver som passer til de ledige fleksjobberes jobkompetencer og skånehensyn.
  2. Hvis de kommunale opgaver, som i dag udføres af Bygningsrenovering og Pensionservice sendes i udbud, skal det udbydes med klausuler om, at de pågældende opgaver varetages af en socialøkonomisk virksomhed. Hvis By- og Kulturforvaltningen vælger i indeværende år at sælge eller leje de bygninger som i dag rummer BYG, skal det gøres på markedsvilkår, men med klausuler om at bygningerne skal sælges eller lejes til en social økonomisk virksomhed." 

Ændringsforslaget forkastet med alle stemmer imod gruppe Ø.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningens indstilling godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningens indsatser skal afspejle byrådets Odense-mål om, at flere skal i uddannelse og job, ligesom der skal skabes flere private arbejdspladser. Det betyder, at indsatserne i forvaltningen skal afspejle, at borgernes mål er job.

 

Det er også intentionerne bag de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Det ses senest med refusionsreformen, der trådte i kraft den 1/1 2016. Refusionsreformen betyder, at en hurtig og effektfuld indsats er afgørende for økonomien på beskæftigelsesområdet, da kommunens udgifter til forsørgelse stiger i takt med ledighedsperiodens længde.

 

Herudover sætter Beskæftigelsespolitikken rammen for beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune. I politikken lægges der vægt på, at alle indsatser skal have en reel og målbar effekt for den ledige, og at indsatser, der ikke virker i tilstrækkelig grad, lukkes eller omlægges.

 

I forbindelse med vurderingen af de nuværende indsatser er der kun set på den beskæftigelsesrettede effekt. Det betyder, at flere projekter, som har en mangeårig historik i Odense Kommune, indstilles til lukning, da det vurderes, at flere af disse projekter fastholder borgeren i ledighed i for lang tid.

 

Derfor er der behov for at gentænke udbuddet af indsatser, der tilbydes ledige borgere som en del af aktiveringsindsatsen i Odense Kommune. Det er Beskæftigelses- og Socialforvaltningen allerede i gang med. Implementeringsplanen for 2016 er på den anden side af fase 3, som har afdækket, at der er et behov for at retænke de beskæftigelsesrettede indsatser. I vurderingen af fremtidens aktiveringsindsatser er det afgørende, at indsatserne er virkningsfulde i forhold til at få de ledige i job og uddannelse. Forskning, analyser og de seneste års reformer af beskæftigelsesindsatsen peger entydigt på, at følgende indsatser og redskaber er virkningsfulde: 

 

  • Jobrettede samtaler med fokus på progression mod job eller uddannelse
  • Virksomhedsrettede indsatser
  • Individuelle indsatser

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningens gennemgang af Odense Kommunes samlede beskæftigelsesindsatser har vist, at der er potentiale i forvaltningen for at stille skarpere på indsatser med en virksomhedsrettet tilgang. Det er derfor Beskæftigelses– og Socialforvaltningens faglige vurdering, at en række af de nuværende indsatser bør omlægges eller lukkes helt.   

 

I forbindelse med gennemgang og vurdering af indsatserne er der lagt vægt på følgende kriterier:

 

  1. Vi konstruerer ikke en virkelighed – indsatsen foretages i rigtige virksomheder og på rigtige uddannelsesinstitutioner.
  2. Virksomhedsrettet indsats i alt.
  3. Samtalen er indsatsen for de jobparate.
  4. Samtalen er indsatsen for de ikke-jobparate suppleret med en virksomhedsrettet indsats.
  5. Uddannelse og opkvalificering af ledige skal hægtes op på et virksomhedsbehov.
  6. Alle ledige skal have kontakt.  

 

På baggrund af disse principper lukkes og omlægges aktiveringsindsatser for 48,4 mio. kr., og  de sparede midler anvendes i stedet til afholdelse af flere jobrettede samtaler med de ledige samt en forbedret virksomhedsrettet indsats.

 

Sideløbende med optimeringen af indsatserne skal en økonomisk ubalance på 34 mio. kr. på styringsområdet Service årligt håndteres. Beskæftigelses– og Socialudvalget har på den baggrund drøftet den økonomiske situation på flere møder gennem 2016.

 

Drøftelserne mundede ud i, at Beskæftigelses– og Socialudvalget på mødet den 11/10 2016 fremkom med følgende:

 

"I erkendelse af, at den aktuelle økonomiske situation, som følger med Budget 2017 og overslagsårene for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, foreslår Beskæftigelses- og Socialudvalget, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen sammen med Borgmesterforvaltningen undersøger mulighederne for, at nye beskæftigelsestiltag i Budget 2017 og overslagsårene, herunder investeringsmodellerne, kan skabe balance i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens budget eller som minimum nedbringe besparelserne så betragteligt, at man i videst muligt omfang undgår at spare på socialområdet og indsatser for at nedbringe ledigheden.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget ønsker specifikt, at de to forvaltninger belyser mulighederne for, at investeringsmodellerne, herunder dele af provenuet, kan indgå som en løsning til at bringe Beskæftigelses- og Socialudvalgets økonomi for 2017 og overslagsårene i balance.

 

Desuden foreslår Beskæftigelses- og Socialudvalget, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Borgmesterforvaltningen får til opgave at undersøge muligheden for at omprioritere mindst 12,0 mio. kr. i 2017 stigende til 16,6 mio. kr. i overslagsårene af de kommunale aktiveringsindsatser, som i stedet anvendes til andre beskæftigelsesrettede indsatser i form af individuelle samtaler med ledige, der har en dokumenteret positiv effekt på ledigheden, og som følger med ophøret af frikommuneforsøget 1/7 2017. 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget ønsker, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i samarbejde med Borgmesterforvaltningen forbereder en sag til byrådet, da beslutningen forudsætter byrådets godkendelse."

 

På den baggrund har Beskæftigelses– og Socialforvaltningen i fælleskab med Borgmesterforvaltningen udarbejdet et forslag, som sikrer, at flere kommer i beskæftigelse samtidig med, at den økonomiske ubalance i forvaltningen håndteres. Der lægges op til at omprioritere midler fra aktiveringsindsatserne, mens investeringsmidlerne fra budget 2017 ikke bringes i spil i denne sag, men afventer politisk behandling i byrådet.

 

Investeringsmidlerne fra budget 2017 er dog fortsat et initiativ, der er i spil blandt andet i forbindelse med en dybdegående analyse og Beskæftigelses Task Force Odense. Med budgetforliget for budget 2017 blev der igangsat fem initiativer med det formål at få flere odenseanere i job samt at understøtte en fremadrettet balance i økonomien på området for Forsørgelses- og Sikringsydelser.

 

Økonomiske konsekvenser af omlægningen i 2018

Omlægningen af indsatser indebærer, at individuelle samtaler med de ledige og virksomhedsrettede indsatser opprioriteres. Nedenfor vises konsekvenserne for økonomien i 2018, hvor de økonomiske konsekvenser har fuld effekt. 

 

 

 

Den økonomiske ubalance på Service (konto 6) håndteres via en 2-trinsplan:

 

  1. Der veksles 27,8 mio. kr. fra konto 5 til konto 6 til flere jobrettede samtaler.
  2. De permanente midler fra budgetforliget 2017 på 10,0 mio. kr. årligt spilles ind og er med til at sikre balance i økonomien.

 

Herudover prioriteres virksomhedsrettede beskæftigelsesindsatser for 14 mio. kr. i 2018, som finansieres via lukning og omlægning af aktiveringsindsatser. Der er udelukkende tale om en omlægning af indsatser og prioriteringer af 14,0 mio. kr. på konto 5 for så vidt angår den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats. Herudover er der et afløb på 9,4 mio. kr. Posten ”Årets resultat” dækker over, at modellen giver et underskud de første år. Der er balance i økonomien set over den samlede budgetperiode 2017-2021.

 

Merforbruget i 1/10 sagen blev vurderet til at udgøre 35,7 mio. kr. i 2016. Den seneste opgørelse af det foreløbige regnskab viser, at merforbruget er yderligere nedbragt.

Der er afsat et éngangsbeløb på 10 mio. kr. til Beskæftigelses– og Socialforvaltningen i budgetforliget for 2017, som reserveres til at imødegå udfordringerne i 2017. Merforbruget kendes først endeligt ved regnskabsafslutningen og forventes derfor endeligt håndteret i forbindelse med årsberetningen for 2016, når resultatet for hele Odense Kommune er kendt, og de samlede handlemuligheder dermed foreligger. 

 

Efter lukning af indsatser for samlet 48,4 mio. kr. resterer der i 2017 et budget til beskæftigelsesindsatser på 103,6 mio. kr. på konto 5 og 117,6 mio. kr. på konto 6, samlet 221,2 mio. kr.

 

 

Anm: Omprioriteringen af midlerne til øgede virksomhedsrettede indsatser,

finansieres via ovenstående budget på 103,6 mio. kr. på konto 5.   

 

Lukning af Bygningsrenovering, Pensionistservice og servicering og reparation af køretøjer som aktiveringsindsatser udgør 12,6 mio. kr. årligt af de 48,4 mio. kr., der anbefales omprioriteret på konto 5.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vurderer, at kvaliteten i de tre aktiveringstilbud ikke er høj nok til at sikre, at borgerne kommer i beskæftigelse, og projekterne lukkes derfor ned som aktiveringstilbud i løbet af 2017. Opgaven vedrørende service og reparation af kommunens køretøjer overgår til Ældre– og Handicapforvaltningen, og der vil dermed fortsat være ét sted i Odense Kommune, hvor denne type opgaver håndteres.

 

De tre indsatser er i dag bygget op omkring vejledning og opkvalificering af de ledige. Indsatserne er ikke virksomhedsrettede, og der er væsentlig risiko for, at borgerne fastholdes i ledighed. Indsatserne skaber et miljø for den ledige, som er en konstrueret virkelighed. Der er ikke evidens for, selv ved gennemført forløb, at indsatsen reelt flytter borgeren tættere på Odense-målet om, at flere skal i job eller uddannelse. Der er derfor elementer i de tre indsatser, som ikke relaterer sig til Beskæftigelses– og Socialforvaltningens kerneopgave. Tilmed understøttes Odense-målet om flere private arbejdspladser i Odense ikke, fordi man må formode, at de løste opgaver i regi af både Bygningsrenovering og Pensionistservice ville blive overtaget af private udbydere ved en lukning.

 

Hvis Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skal lykkes med at bringe flere i job og uddannelse og bidrage til flere private arbejdspladser i en tid, hvor økonomien er under pres, skal ressourcerne anvendes på de indsatser, hvor der er evidens for effekt. På baggrund af en beskæftigelsesfaglig vurdering af indsatserne anbefales det dermed, at ressourcerne i stedet anvendes på et intensivt kontaktforløb for de ledige kombineret med virksomhedsrettede indsatser.  

 

Lukningen af aktiveringsindsatserne betyder at flere fleksjobbere, som er ansat i Odense Kommune, afskediges og i en periode kommer på ledighedsydelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen står på mål for, at den nye tilgang vil styrke den beskæftigelsesrettede indsats, og at det private jobmarked over nogle år vil kunne rumme de fleksjobbere, som tidligere var ansat i kommunen. Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er ca. 40 personer, der overgår fra ledighedsydelse til fleksjob hver måned. Det vil sige, at der er omkring 500 borgere på ledighedsydelse, der årligt får et nyt job, og det er Beskæftigelses– og Socialforvaltningens vurdering, at dette tal kan blive forbedret.  

 

Pensionistservice 

Pensionistservice blev oprettet ved beslutning på byrådsmødet den 27/6 1988 som afløser for ”Projekt praktisk bistand for pensionister”. Med vedtagelsen af budget 1992 indførtes brugerbetaling på området i forbindelse med, at magistraten havde foreslået at nedlægge Pensionistservice som et besparelsesforslag.

 

I forbindelse med vedtagelsen af det tekniske ændringsforslag for budget 2013 overgik Pensionistservice som en del af Ældre- og Handicapforvaltningen til Social– og Arbejdsmarkedsforvaltningen (nu Beskæftigelses– og Socialforvaltningen) inklusive en bevilling på 4,8 mio. kr. årligt. Det nuværende budget er på ca. 10 mio. kr. årligt (netto på konto 5). 

 

Pensionistservice løser opgaver for mindre bemidlede pensionister såsom snerydning, havearbejde og rengøring. 

 

Økonomiske konsekvenser ved lukning af Pensionistservice (afløb)

I forbindelse med lukning af Pensionistservice, afskediges de fleksjobansatte i projektet. Det forventes at medføre en afledt udgift på ledighedsydelse på 20,2 mio. kr. i perioden 2017-2019.

 

For de fleksjobbere, der afskediges og overgår til ledighedsydelse, er det målet at finde et nyt fleksjob i en privat virksomhed. Det kan i den forbindelse oplyses, at der p.t. overgår ca. 40 personer fra ledighedsydelse til fleksjobs om måneden.

 

Der er endvidere taget højde for. at afskedigelsen af så mange fleksjobbere vil have konsekvens for myndighedsområdet på ledighedsydelse. Det vil derfor også være nødvendigt at opnormere myndighedsområdet midlertidigt i perioden med 3 sagsbehandlere i det første år, 2 i det andet år og 1,5 i det tredje år. Denne opnormering skal varetage afskedigede fleksjobbere fra både Pensionistservice og Bygningsrenovering. Denne opnormering håndteres inden for Beskæftigelses– og Socialforvaltningens egen ramme.

 

 

Flådestyring samt servicering og reparation af køretøjer

 

På byrådsmøde den 24/9 2014 blev det besluttet at samle service og vedligeholdelse af kommunens køretøjer samt oprette et flådestyringskontor i den daværende Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning (nu Beskæftigelses– og Socialforvaltningen) på Kildemosevej. Der fulgte ikke budget med til opgaven fra de øvrige forvaltninger, men der blev i forbindelse med vedtagelsen af budgettet indhentet en besparelse, som tilgik kommunekassen med 2,4 mio. kr. fra 2016 og frem. I dag har området et nettobudget på godt 1 mio. kr. årligt. Herudover faktureres brugerne af servicen på Kildemosevej.

 

Opgaven overdrages til Ældre– og Handicapforvaltningen

I denne sag lægges der op til, at service og reparation af køretøjer samt Flådestyring overdrages til Ældre– og Handicapforvaltningen sammen med lønsum til lederen (inkl 6,6% i overhead).

Der vil således fortsat være ét fælles værksted, som håndterer denne type opgaver i Odense Kommune. Opgaven placeres i Ældre– og Handicapforvaltningen, som har den største del af kommunens flåde, og som følge heraf indgår køretøjerne som en vigtig del af Ældre- og Handicapforvaltningens driftsunderstøttelse.  

 

Bygningsrenovering  

Bygningsrenovering blev oprettet den 23/9 1981 i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1982.  Bygningsrenovering løser i dag opgaver for By- og Kulturforvaltningen, herunder bygning af kommunale legepladser.

 

Mulighed for omlægning undersøges

Lukning af Bygningsrenovering som aktiveringsindsats vil påvirke By- og Kulturforvaltningen, som er hovedsamarbejdspartner. Der er på nuværende tidspunkt indgået flere aftaler med By – og Kulturforvaltningen om fremadrettede arbejdsopgaver. Der er eksempelvis aftale om etablering af hegn rundt om skraldespande ved alle kommunens daginstitutioner. En lukning vil betyde, at By– og Kulturforvaltningen skal finde alternative leverandører til de opgaver, Bygningsrenovering løser i dag. By– og Kulturforvaltningens budget til denne type opgave er uændret og påvirkes ikke af denne sag.

 

By– og Kulturforvaltningen vil undersøge muligheden for, om dele af opgavesættet for bygningsrenovering eventuelt kan fortsætte i en justeret form.

 

 

Effekt

Flere i job og uddannelse

En omlægning af aktiveringsindsatsen forventes at resultere i øget beskæftigelse i Odense Kommune, fordi de ledige borgere får den rigtige beskæftigelsesrettede indsats.

 

Flere borgere er sunde og trives (antallet af jobparate)

En omlægning af aktiveringsindsatsen forventes at resultere i flere arbejdsduelige borgere i Odense Kommune, fordi de ledige borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet, når indsatsen har et beskæftigelsesrettet fokus.

 

Flere private arbejdspladser i Odense

Nedlæggelsen af Bygningsrenovering og Pensionistservice forventes at føre til flere private arbejdspladser, fordi private virksomheder i større omfang får mulighed for at løfte diverse opgaver.

 

ØKONOMI

Tabellen herunder opsummerer den indstillede omprioritering af aktiveringsindsatser på konto 5, der i 2017 forventeligt udgør 19,8 mio. kr. og fuldt indfaset fra 2018 og frem udgør 48,4 mio. kr. Den samlede kassepåvirkning, illustreret som "årets resultat", vil netto være udgiftsneutral over den femårige periode 2017-2021.

 

Kasseafregningen foretages via reservationspuljerne under Økonomiudvalget, der endeligt opgøres i august måned efter budgetåret. Således opgøres reservationspuljen for 2017 endeligt i august måned 2018.

 

 

Med den i sagen fremførte omprioritering konverteres 24,6 mio. kr. i 2017 stigende til 27,8 mio. kr. i 2018 fra budgetmodellen for området for Forsørgelses- og Sikringsydelser til Service. Området for Forsørgelses- og Sikringsydelser er i forvejen økonomisk udfordret i 2017 med et foreløbigt estimeret underskud på 39,2 mio. kr., og at flytte midler ud af budgetmodellen og over på Service kan umiddelbart synes som en yderligere forværring af områdets økonomi.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vurderer imidlertid, at omprioriteringen vil styrke den beskæftigelsesrettede indsats, og at udgiftsniveauet på området for Forsørgelses- og Sikringsydelser kan holdes inden for det tilbageværende budget set over en femårig periode.

 

Hvis et større antal kommuner foretager en tilsvarende omlægning af beskæftigelsesindsatserne, er der en risiko for, at det vil få negative konsekvenser for Odenses samlede økonomi for området for Forsørgelses- og Sikringsydelser. Årsagen er, at økonomiaftalen mellem regeringen og KL for det kommende budgetår baserer sig på ledighedsudviklingen og økonomien i både indeværende samt afsluttede budgetår. Derfor vil en varig nedbringelse af udgifter til beskæftigelsesindsatser på landsplan alt andet lige medføre en reduktion af kommunernes samlede budget i økonomiaftalen for området og dermed en reduktion af Odenses andel.

 

 

9. Forslag fra byrådsgruppe A - Odense står sammen om banderne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-302-17
RESUMÉ

Socialdemokratiet foreslår i henhold til § 3 i byrådets forretningsorden, at følgende forslag optages på dagsordenen for byrådets møde den 22/2 2017:

 

"Odense står sammen mod banderne

 

I Odense har vi det seneste halve år haft en varm bandekrig, hvor vi har oplevet skudepisoder mellem rivaliserende grupperinger på åben gade. Det har bragt helt almindelige mennesker i skudlinjen. Samtidig har vi også både Black Armys klubhus på Nyborgvej og Hells Angels' rockerborg på Petersmindevej, hvor bandemedlemmerne samles. Det skal vi til livs. Bandernes klubhuse skal lukkes ned og ud af de kvarterer, hvor almindelige mennesker har deres hverdag.

 

Og senest har vi oplevet, at banderne, på tilsyneladende organiseret vis, afpresser butikker beskyttelsespenge. Disse mafiametoder må ikke blive hverdag i Odense.

 

Et bredt udsnit af Folketingets partier og regeringen er opmærksomme på bandeproblemerne, hvilket fremgår af de aktuelle forhandlinger om en ny bandepakke. Den nye bandepakke indeholder blandt andet initiativer, der åbner op for, at kommunerne fremover kan lukke rockerborge og bandeklubhuse. Samtidig er der i bandepakken et udvidet og mere fleksibelt zoneforbud. Begge initiativer er anbefalet af Fyns Politi, og i kombination gør initiativerne det muligt at sætte mere kraftfuldt ind mod rocker- og bandekriminalitet. Fremover vil det være muligt at lukke et bandklubhus og med zoneforbuddet stoppe, at den pågældende bande blot flytter og etablerer et mere uformelt ’klubhus’ i et boligområde. I Odense skal man trygt kunne færdes i alle boligområder, gå på arbejde og aflevere sine børn i dagsinstitutioner og skoler. Det skal ingen bande forhindre, og forsøger banderne på det, skal de - råt for usødet - opleve, at vi som samfund presser den anden vej.

 

Derfor skal der lægges pres på banderne fra alle sider, hver dag og alle de steder det kan lade sig gøre inden for lovens rammer. Banderne skal ud af deres bandeklubhuse, og ikke have lov til at opholde sig i beboede områder.

 

Den kommende bandepakke skal naturligvis kombineres med en bredere forebyggelsesindsats, resocialisering og styrket indsats mod narkohandel, hvis vi skal bandekriminaliteten til helt livs. Men her og nu er det vigtigt, at Odense Kommune gør sig klar til at effektuere, når et flertal på Christiansborg forhåbentlig snart omsætter bandepakken til lovgivning. Tiden må ikke spildes frem mod vedtagelsen af lovforslagene! Derfor er det oplagt, at kommunens forvaltninger allerede nu grundigt sætter sig ind i bandepakken.

 

I Odense skal der være nultolerance overfor bander og selvudnævnte bandeledere, der skaber utryghed for byens borgere. Det handler om tryghed for alle. Det handler også om, at banderne skal forstå, at de er oppe mod en langt stærkere kraft, nemlig det fællesskab vi er sammen om i normalsamfundet. Herfra er der ikke så meget som et minimum af sympati for bandernes forhærdede kriminelle handlinger. 

 

Med en national bandpakke får vi flere muligheder for at trække en streg i sandet og sætte hårdt mod hårdt. Det hilser Socialdemokratiet velkommen. Nu skal vi i Odense gøre vores del af arbejdet.

 

  1. Socialdemokratiet ønsker, at byrådet sender et tydeligt signal om, at 'Odense står sammen' mod banderne - og at aktiv deltagelse i bekæmpelse og forebyggelse af bander er en kommunal kerneopgave.

 

  1. Socialdemokratiet ønsker, at byrådet retter henvendelse til justitsministeren og opfordrer til, at lovforslagene i bandepakken hastebehandles i Folketinget, så Odense Kommune hurtigst muligt kan få adgang til at anvende de nye værktøjer, samt at tilbyde at Odense Kommune evt. kan blive pilot-kommune for bandepakkens nye tiltag. 

 

  1. Socialdemokratiet vil, at Odense Kommune bruger de nye værktøjer i bandepakken hurtigt og offensivt. Derfor skal byrådet allerede nu bede forvaltningerne om at gå i gang med forberedelserne. Helt konkret skal kommunes 5 forvaltninger - ved direktørgruppen: 

 

  • Lave en tæt opfølgning af det lovgivende arbejde frem mod Folketingets vedtagelse af en egentlig bandepakke.
  • Screene de kommende lovforslag for kommunale opgaver, så snart de fremlægges.
  • Sikre at Odense Kommune i samarbejde med Fyns Politi og andre relevante myndigheder er klar til at tage de nye værktøjer i brug, så snart Folketinget har vedtaget bandepakkens lovforslag."

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Gruppe C, O og V fremsatte følgende ændringsforslag:

 

"Vi vil bede Borgmesterforvaltningen om at sikre igangsættelse af de fremsatte forslag, såfremt det er muligt indenfor den bestående lovgivning, men vi venter på ny lovgivning.

 

De konkrete forslag er:

 

  1. Indsatsen i kontrolgruppen styrkes blandt andet med henblik på at stoppe ydelser til registrerede bandemedlemmer. Ikke blot er det af hensyn til skatteborgernes og samfundets tillid til det sociale system vigtigt der slås effektivt ned på socialt bedrageri, det er tilmed en overskudsforretning at styrke indsatsen. Det foreslås, at kontrolgruppen styrkes med yderligere 4 medarbejder, svarende til en udgift på 2 mio. kr. Det forventes at indsatsen vil indbringe 3,75 mio. kr., hvilket forventeligt frigør 1,75 mio kr.
  2. Der oprettes en ny samlet specialenhed i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der sørger for aktivering af personer, som modtager forsørgelsesydelser, og som er tilknyttet det kriminelle bandemiljø. Enheden sikrer, at disse kriminelle med tillknytning til bandemiljøet aktiveres maksimalt i henhold til gældende lovgivning, og såfremt de ikke står til rådighed og møder op - fratages ydelser i henhold til lovgivningen. Finansiering af dette sker via de frigivene midler under pkt 1
  3. Lovgivningen på området omkring omsorgssvigt udfordres. Det er ikke kun forældre, der kan være skyld i omsorgssvigt, men også resten af familien og omgangskreds. Hvis man i familier har stor omgang med det kriminelle miljø, er der stor risiko for at lillebrødre kan blive involveret i disse miljøer. Derfor skal der sættes hårdt ind her. Det foreslås at Børn- og Ungeforvaltningen undersøger mulighederne for at udfordre lovgivningen til at tvangsfjerne børn, der har tæt omgang med bander grundet deres storebrødre eller forældre
  4. Børn- og Ungeforvaltningen skal styrke indsatsen for at tage forældrepålæg i brug overfor bandemedlemmer med børn.
  5. I samarbejde med politi, boligorganisationer og andre relevante parter igangsættes en tryghedspakke, der øger presset på bandemedlemmer i by- og lokalmiljøer.

 

Gruppe A's forslag godkendt.

 

Gruppe Ø stemmer imod punkt 2 i gruppe A's forslag.

 

Gruppe C, O og V's forslag godkendt.

 

Gruppe F og Ø stemmer imod gruppe C, O og V's forslag, idet de ønsker belysning og behandling i relevante fagudvalg.

 

Punkt 1 og 2 i gruppe C, O og V's forslag indebærer, at Kontrolgruppen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen styrkes med 4 medarbejdere svarende til 2.000.000 kr., og at der etableres en ny specialenhed, som sørger for aktivering af personer, som modtager forsørgelsesydelser, og som er tilknyttet det kriminelle bandemiljø - svarende til 1.750.000 kr. på servicerammen under Beskæftigelses- og social-udvalget. Dette finansieres fra forsørgelses- og sikringsydelser under Beskæftigelses- og Socialudvalget på overførsler m.v., hvor investeringen forventes at give et afkast på 3.750.000 kr.

 

Gruppe A, B, C, O og V ønsker hurtigst muligt igangsættelse af tiltagene.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Effekten er uoplyst.

 

ØKONOMI

Økonomien er uoplyst.