Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 19. april 2017 kl. 17:00
i Byrådssalen

Afbud fra Steen Lund. I stedet mødte Anette Thysen.

 

Afbud fra Niclas Turan Kandemir. I stedet mødte Michael Eskamp Witek.

 

 

Mødet hævet kl. 21.30.


A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Investeringsprojekter
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-193-17
RESUMÉ

Et flertal af byrådet vedtog på mødet den 25/9 2016 budgettet for 2017, og det blev dermed besluttet at igangsætte fem beskæftigelsesrettede initiativer. I ét af de fem initiativer afsættes der samlet 50 mio. kr. til at få flere i arbejde og ad den vej nedbringe forsørgelses– og sikringsudgifterne via investeringsmodeller. Finansiering af investeringsprojekterne sker ved, at der som minimum findes en tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige.

 

Økonomiudvalget har på mødet den 28/2 2017 besluttet, at de mest oplagte og evidensbaserede investeringer kan igangsættes hurtigst muligt, hvis der tidsmæssigt er behov herfor. De øvrige investeringer skal indgå i et prioriteringskatalog sammen med Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger, som foreligger i april 2017.

 

Beskæftigelses– og Socialudvalget har 1. behandlet relevante investeringsprojekter på mødet den 7/3 2017. Denne drøftelse har ført frem til, at Beskæftigelses– og Socialforvaltningen lægger op til hurtig igangsættelse af tre investeringsprojekter, som følger hovedsporene fra omlægningen med samtalen, herunder et fokus på kvaliteten i samtalen og de virksomhedsrettede indsatser som omdrejningspunkt for at få flere i beskæftigelse. Tilgangen bygger bl.a. på Koch-udvalgets anbefalinger om flere samtaler med højere kvalitet og virksomhedsrettede indsatser med henblik på, at relevante målgrupper såsom dimittender og dagpengemodtagere med en kort ledighedsperiode hurtigt kommer i beskæftigelse, inden ledigheden risikerer at bide sig fast.

 

De seneste tal for ledigheden viser, at det går for langsomt med at få knækket kurven. Odense er bagefter, og det er derfor nødvendigt at investere mere end andre kommuner, så den politiske ambition om at nå landsgennemsnittet i 2020 indfries. Med omlægningen fra aktivering til beskæftigelsesrettede indsatser er skabt en base, som der skal sættes yderligere turbo på. Tidsfaktoren er altafgørende, og derfor indstilles der til igangsættelse nu. Hvert kvartals forsinkelse af de tre projekter koster i gennemsnit 5 mio. kr. alene i udbetalte ydelser til de ledige. Såfremt der modregnes investeringsudgifter, bliver nettotabet 750.000 kr. i kvartalet. Hertil kommer manglende skatteindtægter som følge af et lavt beskatningsgrundlag. For hvert øjeblik, igangsættelsen af projekterne udsættes, kommer Odense Kommune længere væk fra byrådets målsætning om nedbringelse af ledigheden til landsgennemsnittet i 2020.

 

Såfremt byrådet godkender de tre investeringsprojekter, kan ansættelsesprocessen fremskyndes med minimum tre måneder, idet rekrutteringen til projekterne kan være tilendebragt inden sommerferien. Alternativt vil der gå op til et år fra beslutningen om investeringsmidlerne blev taget af forligspartierne i september 2016, til projekterne faktisk igangsættes.

 

Beskæftigelses– og Socialforvaltningen lægger op til at igangsætte tre investeringsprojekter med en samlet investeringsudgift på 17 mio. kr. Investeringsrammen udgør herefter 33 mio. kr.

 

De tre investeringsprojekter uddybes i sagsfremstillingen samt i bilag til sagen. Fælles for alle tre investeringsprojekter er en konservativ beregnet investeringsgevinst, som kun tager udgangspunkt i besparelsen på ydelsen. Der er således ikke indregnet gevinster vedrørende øgede skatteindtægter, færre udgifter til øvrige tilskud mv. Indregnes disse effekter øges gevinsten ved investeringen betragteligt.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender:  

  1. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Overførselsudgifter (Forsikrede ledige) under Beskæftigelses– og Socialudvalget til styringsområdet Service vedrørende investeringsprojekt Academic Partnership på 680.000 kr. i 2017 og 230.000 kr. i 2018. 
  2. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Overførselsudgifter (Forsikrede ledige) under Beskæftigelses– og Socialudvalget til styringsområdet Service vedrørende investeringsprojekt CV’er på 5.080.000 kr. i 2017 og 3.630.000 kr. i 2018. 
  3. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Overførselsudgifter (Forsikrede ledige) under Beskæftigelses– og Socialudvalget til styringsområdet Service vedrørende investeringsprojekt Samtaler på 4.290.000 kr. i 2017 og 3.060.000 kr. i 2018.

Udvalget ønsker, at Borgmesterforvaltningen beregner, hvad den samlede økonomiske gevinst for de enkelte investeringsprojekter vil være, når de afledte konsekvenser i form af eventuelt sparede udgifter i andre forvaltninger, øgede skatteindtægter mv. medtages.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingspunkt 1.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingspunkt 2.

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Cæcilie Crawley og Ulla Chambless tager forbehold for indstillingspunkt 2.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingspunkt 3.

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Cæcilie Crawley og Ulla Chambless tager forbehold for indstillingspunkt 3.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen tager forbehold vedrørende indstillingspunkt 2 og 3.

 

BESLUTNING

Gruppe A og C fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Byrådet godkender investeringsprojektet Academic Partnership.

 

Med udgangspunkt i, at projekterne fortsat vil kunne nå at igangsættes med start 1/6 2017, hjemvises de to øvrige investeringsprojekter CV og Samtaler til fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget den 26/4 2017.

 

Det forudsættes, at de to udvalg på fællesmødet - også på baggrund af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odense - foretager indstilling til investeringsprojekter til byrådets endelige vedtagelse den 3/5 2017. Det sker med henvisning til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens oplysning om, at ansættelserne kan ske, så projektstart fortsat vil være 1/6 2017."

 

Ændringsforslaget godkendt, og den oprindelige indstilling bortfalder dermed.

 

Gruppe O undlader at stemme.

 

SAGSFREMSTILLING

I denne sag lægger Beskæftigelses– og Socialforvaltningen op til, at tre investeringsprojekter igangsættes hurtigst muligt med henblik på at nedbringe ledigheden i Odense Kommune. De tre projekter tager afsæt i beskæftigelsespolitikken samt budgetforliget for 2007, hvor der afsættes 50 mio. kr. i investeringsramme til at nedbringe ledigheden.

 

Såfremt projekterne igangsættes som foreslået, vil der være 33 mio. kr. tilbage af investeringsrammen.

 

 

Beskrivelse af de 3 investeringsprojekter:

 

Nedenfor beskrives de enkelte investeringsmodeller via uddrag fra business cases, som fremgår af vedlagte bilag. I økonomiafsnittet uddybes økonomien vedrørende de 3 projekter. 

Investeringsprojekterne strækker sig indtil videre over en periode på et år. Nye medarbejdere og ledere projektansættes for en periode på ét år. Der tages stilling til, om projekterne skal fortsættes efter år 1 ud fra opfølgning på projekterne og resultaterne af de afsluttende evalueringer. Disse foretages inden udgangen af år 1 i projekternes levetid. Hvis evalueringerne peger på, at projekterne ikke har haft den ønskede effekt, vil projektperioden ikke blive forlænget. Opfølgning på investeringsprojekterne foretages ud fra de forventede effektmål/måltal for hver investering.  

 

Academic Partnership

 

Resumé

Vi skal møde dimittenderne på deres egen banehalvdel. Det betyder konkret, at der i en periode "udstationeres" to virksomhedskonsulenter på Syddansk Universitet (SDU) for at hjælpe dimittenderne i job. Der er således et stort antal dimittender, som her til sommer bliver færdiguddannet på SDU som følge af fremdriftsreformen. Der er dermed også flere dimittender end normalt, der skal ud og finde et job. Der er derfor et akut behov for at styrke den virksomhedsrettede indsats på SDU. Dimittenderne er ressourcestærke ledige, hvis eneste udfordring er at finde et job. Hvis dimittenderne kommer hurtigere i job (og bliver boende i Odense Kommune), styrkes andelen af højtuddannet arbejdskraft i Odense, og det generelle indkomstniveau stiger samtidig med, at forsørgelsesudgifterne falder. Derfor igangsættes der allerede i foråret 2017 et arbejde med en tættere kobling mellem dimittender og det odenseanske erhvervsliv, så indsatsen også når at favne denne sommers dimittender.

 

Uddybning

Odense Kommune oplevede i efteråret 2016, at der kom flere ledige dimittender fra Syddansk Universitet (SDU). Fremdriftsreformen vil betyde, at der også i årene fremover vil være flere dimittender. Der vil med andre ord fremadrettet være endnu flere akademikere, som skal ud og finde en arbejdsplads. Hvis der ikke allerede fra sommeren 2017 igangsættes en skærpet indsats over for disse dimittender, vil det betyde en endnu større dimittendledighed med konsekvenser for Odense Kommunes økonomi på grund af øgede forsørgelsesudgifter.

 

Det akutte behov for at sænke udgifterne skærpes yderligere af, at Odense Kommune i forvejen har landets tredjehøjeste ledighed, og økonomien er derfor allerede under stærkt pres som følge af store udgifter til overførselsindkomster. En effektiv og ekstraordinær indsats over for ledige dimittender fra SDU er derfor akut og vil være et vigtigt skridt i retningen af at løfte byrådets effektmål om, at flere skal i job og uddannelse.

 

Der tilsigtes en øjeblikkelig igangsætning af en skærpet virksomhedsrettet indsats, der skal skabe kobling mellem odenseanske virksomheder og dimittenderne. Med omgående igangsætning vil det være muligt også at favne de dimittender, der kommer ud i sommeren 2017. En investering i at styrke denne kobling mellem nyuddannede og erhvervslivet vil være særdeles oplagt ud fra, hvad der er erfaring for virker, jf. bl.a. Akademikerkampagen.dk (Akademikerkampagnen er en netværkskampagne, som handler om at synliggøre akademikernes kompetencer og fremme mødet mellem virksomheder og højtuddannede).

 

Det eneste, langt de fleste ledige dimittender mangler, er et job. De har med andre ord ikke andre udfordringer end ledighed. De ledige dimittender har ofte brug for hjælp til at koble kompetencer opnået under studietiden til virksomhedernes kompetencekrav. For en stor dels vedkommende kan det være svært at se sig som et aktiv på arbejdsmarkedet.

 

Der er relativt få højtuddannede blandt de beskæftigede i Odense sammenlignet med de andre universitetsbyer. Ved at fastholde flere kandidater i Odense efter endt uddannelse og derved øge andelen af højtuddannede beskæftigede, er der potentiale for at løfte det generelle indkomstniveau. Kan antallet af højtuddannede øges med 900 frem mod 2018, vil Odense Kommunes indtægter stige med netto 8,7 mio. kr.

 

 

CV og ubesatte jobs – Bedre match via CV’er

 

Resumé

Evidens peger entydigt på, at en virksomhedsrettet indsats virker for at få flere i job. For at koble ledige med det stigende antal af ubesatte jobs er det nødvendigt at vide mere om, hvad virksomhederne efterspørger, og hvilke kompetencer de ledige har. CV’et er det helt centrale redskab her, hvis det er godt og rent faktisk favner de reelle kompetencer - hvis ikke, er det ubrugeligt. En skærpet indsats i at brancherette CV’erne og gøre dem brugbare som redskab i at matche ledige og ubesatte jobs er en god investering, fordi de ubesatte jobs allerede eksisterer, ligesom de ledige, som besidder de efterspurgte kompetencer, også er derude.

 

Uddybning

Odense Kommune står med landets tredjehøjeste ledighed, og ledigheden er kommunens største udfordring. Økonomien er under stærkt pres især som følge af store udgifter til overførselsindkomster. Et af problemerne har blandt andet været et omfattende fokus på aktiveringsindsatser, som ikke skaber de tilsigtede effekter om at få ledige i uddannelse og job. Der er derfor et akut behov for, at der iværksættes projekter, der nedbringer ledigheden og dermed udgifterne til overførsler.

 

Situationen er den, at mange borgere i jobcenteret ikke har anden udfordring end ledighed. På trods af Odenses høje ledighed er der et stigende antal ubesatte jobs. Virksomhederne har stigende udfordringer med at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft. Det er på tværs af flere brancher, men særligt inden for vækstbrancherne industri og automation, robot, bygge og anlæg og IT.

 

Med ovenstående udfordringer er der ikke råd til at vente med at igangsætte indsatser, der skal koble lediges CV’er med ubesatte jobs, idet udfordringerne og gabet mellem de lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft kun vil blive større. Der skal derfor hurtigst muligt igangsættes de tiltag, der er erfaring for virker. Indsatsen beskrevet i denne business case vil derfor igangsættes straks efter godkendelse.

 

Samtaler

 

Resumé

En tidlig og intensiveret indsats med jobrettede samtaler over for ledige er et af de vigtigste redskaber til jobskabelse. En samtalebaseret indsats anbefales af Carsten Koch udvalget, og evidens støtter op om, at det virker. For at nedbringe arbejdsløsheden i Odense er der derfor en oplagt investering i at styrke den tidlige samtale. Intentionen er at få nyledige A-dagpengemodtagere (med 5-26 ugers ledighed) hurtigt i gang med et intensiveret samtaleforløb med henblik på at få målgruppen hurtigere i job. Dette bidrager til at nedbringe forsørgelsesudgifterne for denne gruppe ledige. Jo hurtigere investeringen igangsættes, des hurtigere nedbringes udgifterne. 

 

Uddybning

Odense Kommune har med landets tredjehøjeste ledighed en meget stor udfordring. Kommunens økonomi er under stærkt pres, især som følge af store udgifter til overførselsindkomster. Med refusionsreformen tilskyndes kommunen til hurtigst muligt at sikre, at den ledige kommer i arbejde igen.

 

Der er derfor et akut behov for, at der iværksættes projekter, der nedbringer ledigheden og dermed udgifterne til overførsler. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har gennemført store indsatsomlægninger, og det tidligere omfattende fokus på aktiveringsindsatser, som ikke har skabt de tilsigtede effekter om at få ledige i uddannelse og job, er reduceret markant. Indsatsomlægningen i kombination med stærke projekter skal medvirke til at nedbringe Odenses høje ledighed. 

 

Investeringsprojektet taler direkte ind i Odense Byråds effektmål om, at flere skal i job og uddannelse, og ligger helt i tråd med Beskæftigelsespolitikken.

 

Med ovenstående udfordringer er der ikke råd til at vente med at igangsætte indsatser over for disse borgere. Der er behov for hurtigst muligt at igangsætte de tiltag, der er viden om virker over for denne gruppe af ledige. Anbefalinger fra Carsten Koch udvalget samt erfaringer og forsøg viser, at der er evidens for, at samtaler med ledige, der ikke har andre problemer end ledighed, virker. Samtaler virker, hvis de gennemføres tidligt, koordineret, tilpasset den enkelte og med fokus på job. Samtalen er et afgørende redskab til at få ledige i arbejde.  

 

Med denne investeringsmodel lægges der op til gennemførelse af endnu flere samtaler. Det kræver tilførelse af ressourcer for at kunne håndtere denne ekstraordinære indsats, som ligger ud over, hvad loven foreskriver.

 

Indsatsen igangsættes straks efter godkendelse.

 

 

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Business casene viser, at flere kommer i beskæftigelse som følge af investeringerne. Effekter og succeskriterier for hver enkelt investeringsmodel uddybes i bilagene. 

 

ØKONOMI

Af Økonomiudvalgets sag om rammer for investeringsmodeller den 28/2 2017 fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes en investeringsmodel (inkl. business case) for hver enkelt investeringsprojekt, som tager udgangspunkt i nogle faste kriterier. Det er eksempelvis et krav, at investeringen skal kunne tjene sig selv hjem.

 

Alle de foreslåede investeringsmodeller giver overskud over en toårig periode. Det samlede overskud er opgjort til 3 mio. kr. for perioden 2017–2018. Samlet søges der om investeringsmidler på 17 mio. kr., hvilket giver en besparelse på ydelserne på ca. 20 mio. kr. i perioden. Der er en forskydning mellem projektår og kalenderår, idet projektperioden kører forskudt fra kalenderåret, som det fremgår af tabellen.

 

 

 

Såfremt investeringerne giver det forventede afkast, vil kassen blive forbedret, når det samlede beskæftigelsesområde for 2017 gøres op i august 2018. Modsat, hvis investeringerne ikke giver den forudsatte gevinst, vil det være kassen, som dækker investeringsudgifterne op til de 17,0 mio. kr., der investeres i denne sag. Den samlede investeringsramme udgør 33 mio. kr. efter igangsættelse af de tre investeringsmodeller:

 

 

 

 

 

 

2. Handleplaner for Natura 2000-områderne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.05.12-P17-1-16
RESUMÉ

Forslag til naturhandleplaner for hvert af Natura 2000-områderne

  • Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å
  • Odense Fjord

fremlægges hermed til endelig godkendelse efter afsluttet offentlig høring.

 

Naturhandleplanerne er udarbejdet på baggrund af statens naturplaner, som blev offentliggjort den 20/4 2016. Naturhandleplanerne beskriver nærmere, hvordan målsætningerne i statens naturplaner opnås lokalt.

 

Handleplanerne, som er udarbejdet i et samarbejde mellem de aktuelle kommuner (Fåborg-Midtfyn, Assens samt Kerteminde og Nordfyns Kommuner) har været i 8 ugers offentlig høring. Til de to handleplaner er der samlet modtaget 18 høringssvar. Høringssvarene omhandler generelt emner, der ligger uden for handleplanernes regi samt kommentarer til offentlighedens adgang på Odense Fjord. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer.

 

Forslagene til handleplaner, der blev sendt i offentlig høring, er tidligere behandlet på By- og Kulturudvalgets møde den 11/10 2016.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den endelige udgave af naturhandleplanerne for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å samt for Odense Fjord.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver er der i Danmark udpeget 252 natura 2000-områder, nogle af Danmarks største og mest værdifulde naturområder.

  

I Odense Kommune er der af staten udpeget 2 Natura 2000-områder:

 

  • Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å
  • Odense Fjord

  

Begge områder strækker sig ud over kommunegrænsen.

  

De 2 områder er udpeget, da de indeholder en række særlige naturtyper eller arter, der på europæisk plan er sjældne, truede eller karakteristiske.

  

Odense Å er bl.a. udpeget, da området indeholder de artsrige kalkholdige mosetyper kildevæld samt rigkær, og er levested for odder og den i Europa meget sjældne tykskallet malermusling.

  

Odense Fjord er bl.a. udpeget, da området med dets store arealer med strandenge og lavvandede flader med bugt, vade og rev er et vigtigt levested for en række trækfugle som knopsvane, sangsvane og blishøne og for ynglefugle som klyde, splitterne, fjordterne, havterne og havørn.

  

Staten har den 20/4 2016 offentliggjort nye Natura 2000-planer for Natura 2000-områderne. De statslige Natura 2000-planer er den overordnede ramme for, hvad Natura 2000-områderne skal beskytte, og hvad der skal gøres for at forbedre naturtilstanden.

  

Kommunerne skal som følge af statens Natura 2000-planer udforme og vedtage en handleplan for hvert Natura 2000-område. Handleplanerne udmønter de statslige naturplaner. Handleplanerne beskriver, hvordan Natura 2000-planernes indsatsprogram skal gennemføres lokalt, og hvad kommunalbestyrelsen vil lægge vægt på.

  

De lokale Natura 2000-handleplaner er bindende for anden offentlig planlægning som f.eks. kommuneplanen samt for administration af anden lovgivning. Natura 2000-handleplanerne har derfor karakter af overordnede planer.

  

Der er lavet forslag til én naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Forslag til naturhandleplanen for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å er lavet i samarbejde med Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner. Handleplanen for Odense Fjord er lavet i samarbejde med Kerteminde og Nordfyns Kommuner.

  

Odense Kommune er ansvarlig for at gennemføre de dele, der vedrører kommunens geografiske udstrækning og den fordeling af opgaver, der er i de enkelte planer.

  

Nuværende indsats (status for handleplan for perioden 2009-2015) 

De to handleplaner er opfølgning på de nuværende handleplaner, der blev endeligt godkendt i 2012. By- og Kulturforvaltningen har siden godkendelsen af disse aktivt arbejdet på gennemførelse af indsatserne i planerne.

  

Odense Å

By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med yderligere 5 fynske kommuner og Naturstyrelsen Fyn i 2012 rejst midler fra EU, 15. juni Fonden og Willum-fonden til et naturprojekt, der sikrer og forbedrer mulighederne for naturpleje af hovedparten af Natura 2000-området ved Odense Å. Naturprojektet afsluttes i 2018 og omfatter således den tidligere og nuværende planperiode. På nuværende tidspunkt har naturprojektet i Odense Kommune bl.a. resulteret i følgende:

 

  • Frivillige aftaler med 22 lodsejere om pleje af 72 ha naturarealer i Odense Ådal. Herunder er der indgået aftale om udlægning af 26 ha til ny natur. Afgræsning af naturområder er vigtig, da det sikrer områderne mod tilgroning og skaber flere levesteder for områdets dyre- og plantearter.

 

  • Forbedrede muligheder for naturpleje i området og et styrket samarbejde mellem de enkelte dyreholdere/lodsejere. Der er bl.a. lavet aftale om udlån af en fælles kreaturvogn (kobussen) og en fælles mobil fangfold.

 

  • Etablering af en offentlig tilgængelig bålhytte/formidlingsbase i samarbejde med den lokale skole med information om Natura 2000-området og aftaler om offentlig adgang på en del af de private arealer ved Odense Å.

 

  • Opstart af et tværkommunalt samarbejde omkring naturpleje samt opstart af netværk for naturplejere på hele Fyn gennemført i samarbejde med landbrugsorganisationen Centrovice.

    

Odense Fjord

Ved Odense Fjord har By- og Kulturforvaltningen forbedret mulighederne for pleje af naturarealerne på de kommunalt ejede arealer. Dette omfatter bl.a. et kommunalt ejet areal ved Hindehøjen på 65 ha.

 

By- og Kulturforvaltningen har været i dialog med en del af de private lodsejere med henblik på at håndtere udfordringerne med stigende vandstand og oversvømmelser ved Seden Strandby i kombination med en indsats for fjordens strandenge, der ligeledes er truet af højere vandstand og manglende pleje. Til medfinansiering af projektet har By- og Kulturforvaltningen ansøgt staten og den 15/12 2016 fået tilsagn om 2,9 mio. kr. fra puljen "Projekter med synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag". Der planlægges ansøgninger til andre fonde.

 

Til at skabe opmærksomhed om Natura 2000-områderne og naturplejeindsatsen, der foregår, har By- og Kulturforvaltningen fået produceret 3 korte film om dette. Filmene er primært finansieret af EU via det igangværende Life-projekt ved Odense Å. Filmene kan ses her:

https://youtu.be/IcuxOXSZoa0

https://www.facebook.com/pg/byogkulturodense/videos/?ref=page_internal (Odense Å og Odense Fjord)

 

Prioritering af indsatsen i handleplanen for perioden 2016-2021

I statens natura 2000-planer 2016-2021 er der særligt fokus på følgende:

 

  • Sikring af naturpleje.
  • Færdiggørelse og sikring af indsatsen fra planperioden 2009-2015.
  • Sammenhæng i naturen.
  • Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at indsatsen i de to Natura 2000-områder i Odense Kommune prioriteres på følgende vis:

 

Odense Fjord

  • By- og Kulturforvaltningen vil prioritere at koble indsatsen for de lysåbne våde naturtyper og indsatsen for forbedring af levesteder for klyde og områdets øvrige eng- og vadefugle med indsatsen mod klimaforandringer.
  • By- og Kulturforvaltningen vil prioritere en indsats, der forbedrer levestederne for områdets eng- og vadefugle. Herunder vil kommunen prioritere at sikre og skabe størst mulig sammenhæng mellem områdets naturtyper.
  • Indsatsen prioriteres løst gennem samarbejde og dialog med lodsejere og andre relevante parter. Som del heraf gennemføres en opsøgende/faciliterende indsats med henblik på at øge og fastholde græsningsindsatsen.

  

Odense Å

  • Som en del af det igangværende naturprojekt prioriteres det at fortsætte og afslutte indsatsen.
  • Det prioriteres at fortsætte samarbejdet med lodsejere omkring pleje af de lysåbne naturtyper. Herunder skabe størst mulig sammenhæng mellem områdets naturtyper.
  • Det prioriteres at sikre levestederne, herunder mulighed for spredning af odder i hele området.

 

Lovgrundlag

Statens naturplan er et led i de samlede vand- og naturplaner, som staten udsender hvert 6. år. Vand- og naturplanerne udspringer af EU-bestemmelser. Statens arbejde med naturplanerne foregår derfor parallelt med statens arbejde med vandplanerne, hvor en plan for den kommende planperiode også er udsendt. I modsætning til planerne på naturområdet er der ikke krav til, at kommunerne skal lave handleplaner på vandområdet.

 

Høring af handleplanerne

De to Natura 2000-handleplaner har været i 8 ugers offentlig høring. Der er samlet modtaget 18 høringssvar. De modtagne høringssvar omhandler generelt emner, der ligger uden for handleplanernes regi samt kommentarer til offentlighedens adgang på Odense Fjord. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at de modtagne høringssvar tages til efterretning, men at de ikke giver anledning til ændringer i handleplanerne.

 

I den vedlagte hvidbog kan ses en oversigt over de modtagne høringssvar. Hvidbogen er lavet i samarbejde med nabokommunerne. Der er således også høringssvar vedrørende forhold udenfor Odense Kommune.

 

Effekt

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Gennemførelse af målene i handleplanerne betinger, at flere borgere (grundejere såvel som brugere) er involveret i indsatsen. Kogræsserlaug står for pleje af arealerne enkelte steder. Andre steder sker det i et samarbejde mellem flere grundejere, hvor By- og Kulturforvaltningen hjælper denne indsats på vej.

 

Flere indbyggere i Odense 

Gennemførelse af handleplanerne vil flere steder medvirke til at forbedre de rekreative muligheder gennem øget adgang til naturen. Samtidig vil en bedre tilstand af de udpegede naturtyper skabe bedre muligheder for at opleve sjælden natur tæt på Odense.

 

ØKONOMI

Byrådet skal sikre, at de dele af handleplanerne, kommunen er ansvarlig for, er gennemført inden udgangen af 2021.

 

Gennemførelse af indsatserne er overvejende baseret på frivillige aftaler. Finansieringen af disse sker via tilskudsordninger inden for Landdistriktsprogrammet, der administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Lodsejerne eller kommunen kan søge ordningerne. Desuden kan EU's Life-program eventuelt bidrage til indsatsen på en række naturtyper.

 

En del af det kommunale ansvar for at gennemføre handleplanerne vil være at hjælpe tilskudsordningerne på vej, herunder anvende Life-programmet.

 

Opgaven forventes løst inden for den eksisterende ramme.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

3. Statslig pulje til opførelse af nye almene familieboliger
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.10-A00-564-16
RESUMÉ

Odense Kommune har fået andel i den statslige pulje til opførelse af nye almene familieboliger. På udvalgsmødet den 13/12 2016 blev der vedtaget en række principper og modeller for, hvordan puljen i Odense skal udmøntes i konkrete projekter.

 

På den baggrund har boligorganisationerne og By- og Kulturforvaltningen i fællesskab prioriteret en række projekter, der lever op til principperne, til byrådets vedtagelse.

Udmøntning af enkelte af de kommende projekter kræver ændring af Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Odense Kommunes andel af den statslige pulje til opførelse af nye almene familieboliger tilfalder følgende projekter:
  • Højstrup – Byen for livet.
  • Gartnerbyen.
  • Kragsbjergløkke Plejecenter.
  • Engelstoftsgade.
  • Rugårdsvej 33.
  • Parkvej, Hjallese.
  • Juelsmindevej, Bolbro.
  • Roersvej.

By- og Kulturforvaltningen indstiller under forudsætning af byrådets godkendelse af indstillingspunkt 1, at udvalget godkender:

  1. Der igangsættes en forudgående høring på 14 dage med henblik på at ændre Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser for Kragsbjergløkke Plejecenter og Rugårdsvej 33. 

 

Rådmand Jane Jegind stiller følgende ændringsforslag:

 

Venstre foreslår, at de kommunale midler til almennyttigt boligbyggeri i 2017 og 2018 reserveres til opførelse af ungdomsboliger, og at byrådet i stedet sikrer, at der i renoveringsprojekter for bestående almennyttigt boligbyggeri ikke nedlægges mindre og billigere boliger.

 

Rådmand Jane Jegind stemmer for.

Udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold.

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen og Brian Dybro stemmer imod.

 

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet.

 

Dernæst stemte By- og Kulturudvalget om forvaltningens indstilling.

 

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen og Brian Dybro stemmer for.

Udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold. 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler forvaltningens indstillings punkt 1 og godkender forvaltningens indstillings punkt 2.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget:

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller foreslår, at de kommunale midler til almennyttigt boligbyggeri i 2017 og 2018 reserveres til opførelse af ungdomsboliger, og at byrådet i stedet sikrer, at der i renoveringsprojekter for bestående almennyttigt boligbyggeri ikke nedlægges mindre og billigere boliger.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller stemmer imod.

 

BESLUTNING

Gruppe V fremsætter samme ændringsforslag som i By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget.

 

Gruppe C fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Det Konservative Folkeparti ønsker, at de kommunale midler til almennyttigt boligbyggeri i budgetterne for 2017 og 2018 forsat kun bruges til studieboliger. Derfor ønsker vi, at denne kommunale medfinansiering alene bruges på boliger, der også kan bruges til studieboliger.

 

Samtidig ønsker Det Konservative Folkeparti, at Odense Kommune sikrer, at der er boliger til de socialt udsatte i Odense Kommune. Dette skal bl.a. ske i bestående almennyttig boligbyggeri, hvor det skal sikres, at mindre og dermed billigere boliger ikke nedlægges i forbindelse med renoveringsprojekter samt ved, at der i forbindelse med privatnybyggeri etableres et mindre antal billige boliger, fx i samarbejde med de almene boligorganisationer."

 

Ændringsforslag fra gruppe V forkastet med alle stemmer mod gruppe C, O og V.

 

Ændringsforslag fra gruppe C forkastet med alle stemmer mod gruppe C, O og V.

 

By- og Kulturudvalgets indstilling godkendt. Gruppe C, O og V stemmer imod.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune har fået tildelt 30 mio. kr. fra den statslige pulje til opførelse af nye almene familieboliger – også kaldt ”To-partsmidlerne” - over de kommende to år. Det statslige tilskud gives som et fast beløb pr. bolig. Herudover skal kommunen selv bidrage med ca. 30 mio. kr. svarende til de budgetterede midler i 2017/18. Det tildelte beløb svarer til støtte af opførelse af 490 boliger.

 

Odense Kommune skal også selv bidrage til opførelse af boligerne via bidrag til grundkapitalindskuddet. Dette er allerede besluttet finansieret af de midler, der er afsat i budget 2017 og 2018 til nyt alment byggeri. Der er i hvert af årene tale om 15,6 mio. kr.

 

For at få del i den statslige pulje stilles der ikke krav om, at boligerne skal målrettes bestemte grupper. Det er derfor muligt f.eks. at målrette relevante boliger til studerende. Aftaler om fortrinsret for bestemte grupper aftales løbende med den enkelte boligorganisation.

 

For at komme i betragtning til de statslige midler skal følgende derimod opfyldes:

  • For det enkelte projekt skal minimum halvdelen af de boliger, der modtager statstilskud, være små boliger på maksimalt 55 m².
  • Boligerne skal mærkes som familieboliger, jf. Almenboligloven.
  • Der skal gives tilsagn til det enkelte projekt inden udgangen af 2017.

 

By- og Kulturudvalget behandlede udmøntningen af puljen på sit møde den 13/12 2016 og besluttede en række principper for tildelingen, samt at 260 af boligerne skal være ”studieboligegnede”.

 

De lokale tildelingsprincipper har taget udgangspunkt i den tidligere ”Strategi for Alment boligbyggeri”, der er aftalt med boligorganisationerne:

  • Boliger med mest mulig boligkvalitet for pengene.
  • Kommunal anvisning til boligerne, jf. den eksisterende anvisningsaftale.
  • Beliggenheder på baggrund af rammen udstukket i Kommuneplanen.
    • Primært i byomdannelsesområder i den udvidede bymidte eller langs letbanens 1. etape.
    • I mindre omfang i byområder, hvor alment byggeri i forvejen er underrepræsenteret, blandt andet Korup, Bellinge og Stige.
  • Prioritering af projekter, der understøtter opførelsen af privat byggeri.
  • Gerne etablering i tilknytning til eksisterende almene boligafdelinger, f.eks. ombygning af utidssvarende butikstorve og lignende.
  • Andelen af små boliger i et samlet boligområde holdes på et niveau, hvor området er attraktivt for forskellige familietyper og størrelser. Der skal være tale om blandede boligområder, som kan tiltrække brede befolkningsgrupper.

 

På udvalgsmødet blev der desuden fremlagt tre modeller for, hvordan udpegningen af de enkelte projekter skulle ske:

  1. Projektområder med høj kommunal prioritet.
  2. Boligorganisationerne udvikler i fællesskab.
  3. Kommunale arealer.

 

Foreslåede projekter

Den foreslåede udpegning af projekter er sket ved, at boligorganisationerne har meldt projekter ind, og ovenstående modeller er blevet brugt til udvælgelsen.

Følgende projekter er samlet fundet mest attraktive at indstille til udmøntning af puljen. De er prioriteret i forhold til bystrategiske, økonomiske, socioøkonomiske, praktiske forhold for boligafdelingerne, og om projektet realistisk var realiserbart.


Der har været fuld enighed om indstillingen og prioriteringen.

 

Projekter

Boligorganisation

Antal boliger / udgangspunkt

Antal m2 / udgangspunkt

Andet

Højstrup - Byen for livet

Civica

67

4000 m2

Nybygning som en del af Byen for Livet.

Gartnerbyen

Odense Boligselskab

78

4700 m2

Tidligere Gasa

Kragsbjergløkke Plejecenter

Civica

64

3500 m2

Ombygning af eksisterende ejendom, som er et nedlagt "Leve Bo Miljø", hvor boligdelen er en kommunalt ejet almen afdeling, og servicearealet ejes af OK-fonden. Begge parter ønsker at sælge.

Engelstoftsgade

Civica

53

3200 m2

Grunden er kommunalt ejet og har vist sig svær at bebygge.

Rugårdsvej 33

Fyns Almennyttige Boligselskab

93

6300 m2

Kommunalt ejet grund og P-plads, der fremover også skal rumme pendler, cykelplads og P-pladser.

Parkvej, Hjallese

Kristiansdal Boligselskab

60

3730 m2

Ved letbanens endestation ønskes udviklet yderligere boliger i eksisterende afdeling.

Juelsmindevej, Bolbro

Arbejdernes Boligforening

45

2670 m2

Fortætning i eksisterende afdeling. Salgsprovenu vil på sigt gå til beboerhus.

Roersvej mellem Falen og Vesterbro

Civica

30

1600 m2

Fortætning i eksisterende afdeling.

 

Der er tale om omtrentlige antal m2 og antal boliger, da projekterne ikke er fuldt udviklede endnu. Odense Kommune kan justere de enkelte projekter i samarbejde med boligorganisationerne.

Aftalen med boligorganisationerne er, at hvis projekter ikke kan gennemføres, tilbageføres projektet til fælles ny behandling. Og det er derved ikke boligorganisationen, der ”ejer” en andel af puljen. I et givent tilfælde vil alle Boligorganisationer i Odense Kommune atter blive budt ind med forslag til nye projekter.

  

Ovenstående projekter er dels beliggende på kommunale dels boligorganisationernes egne arealer.

Det sikres i processen, at mindst 260 af de kommende boliger bliver studieboligegnede. Umiddelbart vil det være tilfældet for langt de flestes vedkommende.

Ud over de højst prioriterede projekter har der været foreslået projekter på andre lokaliteter rundt om i byen: To på Coop-grunden, i det nye byggeri på Karré 4 på Rugårdsvej, i uudnyttede tagetager i Bolbro, Rødegårdsvej, Hans Mules Gade og på Deleurans Plads.

 

Kommunale ejendomme/grunde

I forlængelse af denne sag forelægges særskilt sag vedr. salg af den/de kommunalt ejede ejendom/grunde, som er omfattet af denne sag.

 

Den kommunale bebyggede ejendom og de ubebyggede grunde kan i henhold til ”Bekendtgørelse nr. 799 af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme” sælges til den almene boligorganisation uden offentligt udbud.

 

Videre forløb

Når byrådet har vedtaget fordelingen af puljen, skal projekterne udmøntes. Dette sker ved, at boligorganisationerne udvikler projekterne og plangrundlaget i samarbejde med kommunen.

Planmæssige forhold
Flere af de nævnte projekter kræver ny lokalplan, som skal vedtages i 2017, for at projektet kan realiseres. Disse lokalplaner igangsættes administrativt i forlængelse af byrådets beslutning.

 

Ydermere kræver projekterne på Kragsbjergløkke Plejecenter og på Rugårdsvej 33 et kommuneplantillæg, der udarbejdes sideløbende med lokalplanerne. Der skal konkret ske ændring i anvendelsesbestemmelserne fra serviceformål til boligformål. I den forbindelse forudsættes det i Planloven, at der afholdes en forudgående offentlig høring om ny planlægning af områderne på mindst 14 dage.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Odense Kommune skal selv bidrage med ca. 30 mio. kr. over den toårige periode. Finansiering sker fra rammen til grundkapitalindskud til almene boliger under balanceforskydninger, hvor der er et årligt budget på 15,6 mio. kr. Sagen har derfor ingen konsekvenser for kassebeholdning og serviceramme.

 

 

4. Højstrupparken
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-126-17
RESUMÉ

Fyns almennyttige Boligselskab har ansøgt om kommunal godkendelse af en fysisk helhedsplan for deres afdeling Højstrupparken med 605 boliger.

 

De fysiske helhedsplaner bygger på samarbejdsaftalens indsatsområde om, at Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt, og at Odense har attraktive boliger til alle og til en rimelig husleje.

 

Planen er fortrinsvis finansieret med lån fra Landsbyggefonden og består af både indvendig og udvendig renovering af boligerne. Den samlede plan forventes at udgøre 620.000.000 kr., hvoraf ca. 450.000.000 kr. finansieres ved støttede lån, ca. 115.000.000 kr. ved ustøttede lån samt ca. 55.000.000 kr. ved egenfinansiering.

 

De væsentligste og dyreste dele af helhedsplanen for Højstrupparken er tilgængelighed og kuldebroer/indeklima.

 

Landsbyggefonden har skitseret en samlet finansieringsmodel for de påtænkte arbejder. Helhedsplanen finansieres primært ved lånoptagelse, hvor Odense Kommune skal garantere for den del af lånet, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi svarende til 250.000.000 - 350.000.000 kr.

 

Herudover forudsættes en direkte kapitaltilførsel på i alt 1.500.000 kr. Her skal kommunen bidrage med 1/5 svarende til 300.000 kr. Det er en betingelse fra Landsbyggefonden, at kommunerne bidrager økonomisk. Den kommunale garanti og kapitaltilførsel er en forudsætning for gennemførelse af den fysiske helhedsplan.

 

Der henvises til sagsfremstillingen for en uddybning.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den fysiske helhedsplan for afdelingen Højstrupparken, herunder kommunal garanti for realkreditlån samt medvirken til kapitaltilførsel.

 

Rådmand Jane Jegind stiller følgende ændringsforslag:

 

Venstre foreslår, at der ikke nedlægges mindre boliger i renoveringsprojektet set i lyset af, at kommunen har valgt at bidrage til opførelse af små billige boliger grundet et argument om, at der mangler nogle sådanne i Odense, og kommunen derfor økonomisk skal bidrage til opførelse af små billigere boliger.

 

Venstre henviser til sagen af 25/5 2016, hvor det angives, at der er en samlet regning på op mod 16 mio. kr. i bevilgede og kommende renoveringsprojekter, som byrådet fortsat ikke har taget stilling til, om, og i givet fald hvordan, skal finansieres i de kommunale budgetter. Venstre foreslår derfor, at byrådet tager stilling til en samlet plan, hvor vi forholder os til, hvilke elementer kommunen finansielt skal bidrage til i renoveringsprojekter, f.eks. om der ønskes at bidrage til, at der nedlægges små billige boliger.

 

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen og Brian Dybro stemmer imod.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Lars Havelund stemmer for.

 

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet. 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler dermed forvaltningens indstilling. 

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold.

  

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget:

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller stiller følgende ændringsforslag:

 

"Venstre og Konservative foreslår, at der ikke nedlægges mindre boliger i renoveringsprojektet set i lyset af, at kommunen har valgt at bidrage til opførelse af små billige boliger grundet et argument om, at der mangler nogle sådanne i Odense, og kommunen derfor økonomisk skal bidrage til opførelse af små billigere boliger. 

 

Venstre og Konservative henviser til sagen af 25/5 2016, hvor det angives, at der er en samlet regning på op mod 16 mio. kr. i bevilgede og kommende renoveringsprojekter, som byrådet fortsat ikke har taget stilling til, om, og i givet fald hvordan, skal finansieres i de kommunale budgetter. Venstre foreslår derfor, at byrådet tager stilling til en samlet plan, hvor vi forholder os til, hvilke elementer kommunen finansielt skal bidrage til i renoveringsprojekter, f.eks. om der ønskes at bidrage til, at der nedlægges små billige boliger."

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet. 

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling. 

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller tager forbehold.

 

BESLUTNING

Gruppe C og V fremsætter samme ændringsforslag som i Økonomiudvalget.

 

Ændringsforslaget forkastet med alle stemmer mod gruppe C, O og V.

 

By- og Kulturudvalgets indstilling godkendt.

 

Gruppe C, O og V undlader at stemme.

 

SAGSFREMSTILLING

Helhedsplanens indhold

En væsentlig del af udgangspunktet for boligorganisationernes arbejde med fysiske helhedsplaner udspringer af den fælles samarbejdsstrategi mellem boligorganisationerne og Odense Kommune.

 

De fysiske helhedsplaner bygger på samarbejdsaftalens indsatsområde om, at Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt, og at Odense har attraktive boliger til alle og til en rimelig husleje.

 

Højstrupparken blev opført i 1949-1955 i tre-fire etager samt et lille butikstorv med tilhørende boliger. Bebyggelsen fremstår gennemgående som et 50'er byggeri med den tids byggestil og indretning af boliger. Den byggetekniske gennemgang har påvist et stort omfang af kuldebroer, der giver udfordringer med skimmelsvamp, ligesom bebyggelsen er kendetegnet ved manglende tilgængelighed for gangbesværede m.m.

 

Afdelingen består af 16 stk. 1 værelses lejligheder, 102 stk. 2 værelses lejligheder, 427 stk. små 3 værelses lejligheder (ned til 55 m2), 45 stk. 4 værelses lejligheder samt 15 stk. 5 værelses lejligheder.

 

Det er vanskeligt at udleje butikker med tilhørende bolig, så butikstorvet ombygges samtidig til attraktive rækkehuse samt til et beboerhus. Der nedlægges endvidere 18 små lejligheder til fordel for større variation i lejlighedssammensætningen, og 204 boliger indrettes til tilgængelighedsboliger. Der etableres elevatorer i de opgange, hvor tilgængelighedsboligerne befinder sig.

 

Økonomi

De væsentligste udgifter til renovering af Højstrupparken vedrører sikring mod kuldebroer og andet facadearbejde. Det udgør ca. 100.000.000 kr., heraf støttede lån på ca. 85.000.000 kr. Ventilation i ejendommene udgør ca. 54.000.000 kr., heraf støttede lån på ca. 39.000.000 kr. Øvrige installationer udgør ca. 52.000.000 kr., heraf støttede lån på ca. 5.000.000 kr.

 

Indretning af tilgængelighedsboliger udgør ca. 165.000.000 kr., som kun finansieres med støttede lån.

 

Dertil kommer udgifter til sammenlægninger af små boliger, indretning af beboerhus, sanering af opgange, miljøarbejder samt genhusning i ombygningsfasen svarende til i alt ca. 250.000.000 kr., heraf udgør støttede lån ca. 155.000.000 kr.

 

De samlede udgifter til helhedsplanen udgør i alt ca. 620.000.000 kr.

 

Landsbyggefonden yder støttede lån efter en række kriterier til forskellige arbejder. Hovedkriteriet er, at sikring af bygningerne, dvs. nødvendig facaderenovering, ventilation og lignende samt indretning af tilgængelighedsboliger hovedsageligt betales med støttede lån. Almindelig udskiftning, vedligeholdelse, forbedringer og modernisering opnår kun i ringe grad støttede lån.

 

De støttede arbejder udgør ca. 450.000.000 kr., og de ustøttede arbejder ca. 170.000.000 kr. De ikke-støttede arbejder finansieres ved almindelige kreditforeningslån svarende til ca. 115.000.000 kr. samt øvrige midler. Øvrige midler er opsparing i afdelingen, fritagelse for indbetalinger til Landsbyggefonden og tilskud svarende til i alt ca. 55.000.000 kr.

 

Øvrige forhold

Planen er vedtaget af beboerne på et beboermøde den 6/12 2016, efter at der havde været afholdt åbent hus arrangementer, hvor beboerne fik mulighed for at få overblik over, hvad helhedsplanen betyder for deres egne huslejer og øvrige forhold. De sidste boliger forventes at stå endeligt færdige i januar 2022.

 

Højstrupparken er hædret som et af de ti vigtigste boligbyggerier i Danmark i perioden 1940-1960 af Kulturarvsstyrelsen mfl., og By- og Kulturforvaltningen lægger fortsat vægt på, at byggeriet vil fremstå som en god eksponent for fremtidens boligbyggeri.

 

Letbanen kommer til at løbe lige forbi Højstrupparken, og der vil blive letbanestop 200 meter fra begge ender af afdelingen.

 

Husleje

Landsbyggefonden har udarbejdet en økonomisk skitse for den samlede plan.

 

Udgangspunktet er at sikre, at huslejen holdes på et niveau, hvor boligerne kan lejes ud. Det betyder, at planen forventes at medføre, at den enkeltes husleje som følge af renoveringen stiger mellem 6% og 33%. Samlet forventes den gennemsnitlige stigning at udgøre på 24%.

 

En del af stigningen i bruttohuslejen modsvares af en besparelse på energiregningen for beboerne på op imod 50%. Nuværende husleje er gennemsnitligt på 559 kr. pr. m2. Efter renoveringen stiger den til i gennemsnit 695 kr. pr. m² i 2022/2023 stigende til 736 kr. pr. m2 i 2028/2029. Alle tallene er opgivet i 2016-priser. Det betyder, at en 3 værelses lejlighed på eksempelvis 65 m2 stiger i husleje fra ca. 2.950 kr. til ca. 3.750 kr. pr. måned umiddelbart efter renoveringen.

 

Til sammenligning er huslejen i nybyggeri 825-850 kr. pr. m2, og opførelsesprisen er ca. 20.000 kr. pr. m2.

 

Stigende huslejer vil medføre stigende udgifter til boligstøtte. Det er dog særdeles vanskeligt at vurdere omfanget af dette, og det skønnes derfor med en betydelig usikkerhed, at planen vil medføre nettomerudgifter til boligstøtte for Odense Kommune på op til ca. 400.000 kr. årligt.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Renovering af boliger har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor renoveringen gennemføres.

 

ØKONOMI

Kapitaltilførsel

Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på 1.500.000 kr. Odense Kommune, boligorganisationen og realkreditinstituttet bidrager med hver 1/5, og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Odense Kommunes bidrag udgør således 300.000 kr. Kapitaltilførslen forventes gennemført i 2017 eller 2018.

 

Odense Kommunes bidrag foreslås finansieret af kontoen til ydelsesstøtte under By- og Kulturudvalget.

 

Garanti for realkreditlån

Helhedsplanen finansieres ved at optage støttede lån på ca. 450.000.000 kr., ustøttede lån på ca. 115.000.000 kr. samt med midler fra Fyns Almennyttige Boligselskabs egen trækningsret i Landsbyggefonden, kapitaltilførsel, opsparing mv. svarende til ca. 55.000.000 kr. Priserne er udregnet på baggrund af byggeomkostningsindekset i 1. kvartal 2017, og disse vil blive justeret i takt med indeksets udvikling.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60% af ejendomsværdien. For den del af finansieringen, der vedrører støttede lån, ydes der 50% regaranti fra Landsbyggefonden. Det vil sige, at Landsbyggefonden refunderer kommunen 50% af de udgifter, der måtte opstå, hvis garantien udløses.

 

Garantibetingelserne er sat sammen på den måde, at det er støttede lån, der i første omgang skal ydes garanti for. I Højstrupparken bliver der kun behov for at yde garanti på de støttede lån, og den kommunale garanti vil udgøre 250.000.000 - 350.000.000 kr. ifølge overslag fra Realkredit Danmark.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at lejlighederne kan lejes ud til den nye husleje, så derfor vurderes risikoen for, at garantien kommer til udbetaling, som minimal.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme.

 

Denne sag påvirker By- og Kulturudvalgets økonomi ved et træk på rammen til ydelsesstøtte. De økonomiske konsekvenser håndteres inden for udvalgets egen ramme og påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning.

 

 

5. Nyt H.C. Andersens Hus (museum) og Odense Bys Museers overgang til selvejende institution
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.13.00-A00-1-16
RESUMÉ

Odense Byråd har sat et omfattende arbejde i gang med at transformere Odense fra en stor dansk by til en dansk storby.

 

Opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) bliver et vigtigt element i den samlede transformation og ikke mindst i forhold til at genskabe en sammenhængende bymidte. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) forventes at stå færdigt i 2020 og vil blive en markant attraktion, som vil gøre Odense endnu mere kendt internationalt baseret på et unikt byggeri af meget høj arkitektonisk kvalitet og på at tage vare på H.C. Andersen-formidlingen i en nyskabende og spændende form, der taler til gæster fra hele verden. Herved vil Odense kunne leve op til sit ansvar for H.C. Andersen som et af Danmarks største bidrag til verdenskulturen.

 

På den baggrund opnåedes i første omgang bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) til gennemførelse af to internationale konkurrencer for henholdsvis udvikling af et formidlingsdesign og et kombineret byggeri og haveanlæg. Den 2/4 2016 kunne vinderne af begge konkurrencer offentliggøres. Formidlingsdesign blev vundet af det engelske firma Event Communications og byggeri samt haveanlæg af det japanske firma Kengo Kuma Associates.

 

Efter at konkurrenceresultaterne forelå, har der været arbejdet med at skaffe finansiering af byggeri og indretning til et samlet beløb på 305 mio. kr. Det er nu lykkedes at opnå økonomisk støtte til gennemførelse af det samlede projekt med en bevilling på 225 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) og en bevilling på 20 mio. kr. fra Augustinus Fonden, mens Odense Kommune medfinansierer det samlede byggeri og indretning med 60 mio. kr.

 

I byggeperioden fra 2018-2020 forventes fødehjemmet og så vidt muligt mindehallen at kunne være åbent for publikum. Herudover er det planen at indrette det nuværende Carl Nielsen Museet i Odense Koncerthus til midlertidig H.C. Andersen-formidling. Børnekulturhuset Fyrtøjets aktiviteter placeres i eksisterende museumsbygninger ved Møntergården med henblik på at sikre et vedvarende kvalitetstilbud af børneaktiviteter i hele byggeperioden. Carl Nielsen-formidlingen vil i byggeperioden blive styrket i Barndomshjemmet i Nr. Lyndelse og om muligt i nye åbne udstillinger, der integreres i Odense Koncerthus.

 

Med henblik på at sikre Odense Bys Museer de bedste rammer for at kunne udvikle sig til en stærk kulturinstitution med mulighed for at udvikle nye samarbejdsmuligheder i forbindelse med opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) foreslås det, at museet overgår til status som selvejende institution. Det tidsmæssige sammenfald mellem etableringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) og skiftet til selveje skyldes endvidere en forventning om, at nyhedsværdien i forbindelse med åbningen af det nye hus vil give museet en særlig god begyndelse som selvejende institution.

 

Af hensyn til på den ene side en række praktiske og juridiske forhold, som skal afklares ved overgangen til selveje og på den anden side en proces, der giver den nye institution mulighed for at få et godt afsæt i forhold til de nye muligheder, som eksempelvis ligger i realiseringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum), foreslås det, at By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med institutionen Odense Bys Museer arbejder på en overgang til selveje snarest.

 

Byrådet vil senere blive forelagt en sag om stiftelse af Den Selvejende Institution Odense Bys Museer, herunder vedtægter, udpegning af bestyrelse m.m.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget på i alt 305.000.000 kr., der fordeler sig med 20.000.000 kr. i 2017, 90.000.000 kr. i 2018, 125.000.000 kr. i 2019 og 70.000.000 kr. i 2020 som led i finansieringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum). Tillægsbevillingen frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

 

  1. Den budgetneutrale tillægsbevilling finansieres af den anlægsreserve, som er afsat til "Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan" på styringsområdet Anlæg under Økonomiudvalget med 20.000.000 kr. i 2017 og 40.000.000 kr. i 2020 samt derudover via en indtægtsbevilling på styringsområde Anlæg under By- og Kulturudvalget på 90.000.000 kr. i 2018, 125.000.000 kr. i 2019 og 30.000.000 kr. i 2020, der udgøres af bidrag fra fonde, og som benyttes til at finansiere anlægsbevilling, jf. punkt 1.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på 1.600.000 kr. årligt fra 2017 på budgetområde Fritid og Kultur og budgetområde Drift og Anlæg på styringsområde Service under By- og Kulturudvalget, der finansieres af Turisme- og Oplevelsesbudgettet på styringsområdet Service under Økonomiudvalget.
     
  1. Omdannelse af det nuværende Odense Bys Museer til en selvejende institution igangsættes.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Opførelse af nyt H.C. Andersens Hus (museum)

I forbindelse med arkitektkonkurrencen for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade (Fra Gade til By) indarbejdedes i 2. fase et ønske om at afsætte plads til opførelse af et nyt H.C. Andersens Hus (museum) i tilknytning til det nuværende H.C. Andersens Hus, Børnekulturhuset Fyrtøjet og Lotzes Have. Det vil give mulighed for at nytænke formidlingen af H.C. Andersen og få sat endnu mere fokus på fødehjemmet, museet og børnekulturhuset og dermed skabe en endnu mere markant attraktion til gavn for Odenses udvikling. Det er lykkedes at skabe finansieringen via donationer fra henholdsvis A.P. Møller Fonden på 225 mio. kr. og en bevilling på 20 mio. kr. fra Augustinus Fonden, mens Odense Kommune medfinansierer det samlede byggeri og indretning med 60 mio. kr.

 

A.P. Møller Fonden har fokus på, at byggeriet gennemføres med høj kvalitet og inden for den givne økonomiske og tidsmæssige ramme. Fonden er enig i, at byggeriet gennemføres som kommunalt byggeri, hvor byggeprocessen forestås af en styregruppe med repræsentanter fra A.P. Møller Fonden, Odense Kommune og institutionen Odense Bys Museer. Det forudsættes, at der ansættes en projektchef, der med reference til styregruppen har ansvaret for byggeriet sammen med Odense Kommune, og gennemfører dette inden for de fastsatte kvalitative, økonomiske og tidsmæssige rammer. Projektchefen skal sikre kommunikation mellem på den ene side arkitektfirma og designfirma og på den anden Odense Kommunes relevante myndighedsfunktioner samt bygge-, anlægs- og driftsafdelinger.

 

Det nye H.C. Andersens Hus (museum) forventes at stå færdigt i 2020 og vil blive en markant attraktion, som vil gøre Odense endnu mere kendt internationalt baseret på et unikt byggeri af meget høj arkitektonisk kvalitet og på at tage vare på H.C. Andersen-formidlingen i en nyskabende og spændende form, der taler til gæster fra hele verden. Herved vil Odense kunne leve op til sit ansvar for H.C. Andersen som et af Danmarks største bidrag til verdenskulturen.

 

I byggeperioden fra 2018-2020 forventes fødehjemmet og så vidt muligt Mindehallen at kunne være åbent for publikum. Herudover er det planen at indrette det nuværende Carl Nielsen Museet i Odense Koncerthus til midlertidig H.C. Andersen-formidling. Børnekulturhuset Fyrtøjets aktiviteter placeres i eksisterende museumsbygninger ved Møntergården med henblik på at sikre et vedvarende kvalitetstilbud af børneaktiviteter i hele byggeperioden. Carl Nielsen-formidlingen vil i byggeperioden blive styrket i Barndomshjemmet i Nr. Lyndelse og om muligt i nye åbne udstillinger, der integreres i Odense Koncerthus.

 

Odense Bys Museer overgang til selvejende institution

Odense Bys Museer er et statsanerkendt museum under museumsloven og ejet af Odense Kommune. Hovedparten af de statsanerkendte museer i Danmark er selvejende institutioner. Dette giver en klarhed med hensyn til bestyrelsens og ledelsens ansvar og opgaver. I dag forholder det sig således, at By- og Kulturudvalget fungerer som bestyrelse for Odense Bys Museer.

 

Med henblik på at sikre Odense Bys Museer de bedste rammer for at kunne udvikle sig til en stærk kulturinstitution med mulighed for at udnytte nye muligheder foreslås det, at museet overgår til status som selvejende institution. Det tidsmæssige sammenfald mellem etableringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) og skiftet til selveje skyldes endvidere en forventning om, at nyhedsværdien i forbindelse med åbningen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) vil give museet en særlig god begyndelse som selvejende institution. Hovedparten af de statsanerkendte museer i Danmark er selvejende. Til eksempel kan det nævnes, at de tre store museer i Aarhus - Aros, Den Gamle By og Moesgaard - alle er selvejende institutioner, som har udnyttet deres status til at sikre betydelige fondstilskud, markante statslige bevillinger samt udviklet formidlingstilbud baseret på nye samarbejdsmuligheder. De tre museer har gennem det seneste årti gennemført omfattende nybyggerier og har opnået betydelig publikumssucces.

 

Undervejs i processen har der været flere forskellige modeller i spil, og ud fra en samlet betragtning, herunder forskellige momsmæssige forhold, er det forvaltningens vurdering, at det er den mest hensigtsmæssige model at vælge. Modellen medfører dog et øget finansieringsbehov til drift af Odense Bys Museer. Dette øgede finansieringsbehov vil blive håndteret inden for den kommende selvejende institutions økonomiske rammer samt via den budgetneutrale tillægsbevilling på 1,6 mio. kr.

 

Af hensyn til på den ene side en række praktiske og juridiske forhold, som skal afklares ved overgangen til selveje, og på den anden side en proces, der giver den nye institution mulighed for at få et godt afsæt i forhold til de nye muligheder, som eksempelvis ligger i realiseringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum), foreslås det, at By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med institutionen Odense Bys Museer arbejder på en overgang til selveje snarest.

 

Odense Kommunes ejendomme og effekter forbundet med driften af Odense Bys Museer udlånes til den nye institution, og By- og Kulturforvaltningen indgår driftsaftale, lokale- og lejeaftaler med den selvejende institution på samme vis, som det er tilfældet med øvrige selvejende kulturinstitutioner, som modtager fast tilskud fra Odense Kommune.

 

Ændring af Odense Bys Museer til en selvejende institution vil medføre, at Odense Kommune afgiver kontrol over driften af museet, idet den selvejende institution skal etableres med selvstændig bestyrelse, hvori Odense Kommune som stifter ikke må have bestemmende indflydelse. Det vil dog naturligvis være sådan, at der – tilsvarende andre selvejende institutioner – udarbejdes en driftsaftale, hvori det fremgår, hvilke forpligtelser den selvejende institution har over for kommunen, herunder formål og målsætninger, som den selvejende institution skal forfølge i sit arbejde.

 

Byrådet vil senere blive forelagt en sag om stiftelse af den Selvejende Institution Odense Bys Museer, herunder vedtægter, udpegning af bestyrelse m.m.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Et væsentligt parameter for at skabe vækst er, at der er positiv opmærksomhed og synlighed omkring Odense. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) bliver en attraktion, der vil fungere som et vartegn i verdensklasse for Odense, hvor turister fra hele verden kan opleve H.C. Andersens verdenskendte eventyr. Opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) fungerer dermed understøttende for byrådets effektmål om at skabe flere virksomheder og arbejdspladser.

 

Hertil kommer de positive effekter af en øget turismeaktivitet i forbindelse med opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum). Det forventede besøgstal er estimeret til ca. 200.000 årligt, hvilket vil have væsentlig betydning for byens samlede turisme.

 

Flere borgere er sunde og trives

Forskning viser, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelse af mening i tilværelsen. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) er med til at fremme dette.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentiale til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Derfor er det essentielt, at børn og unge i Odense har mulighed for at blive kulturvante, kritiske kulturbrugere og -udøvere, der sikkert kan navigere og vælge til og fra gennem opvæksten og livet. Det nye H.C. Andersens Hus (museum), og den nye museumsformidling er med til at understøtte børns og unges mulighed for at være kulturbrugere og -udøvere i Odense.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. Fælles oplevelser styrker de mellemmenneskelige relationer og følelsen af at høre til. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) muliggør sådanne oplevelser af fællesskab.

 

ØKONOMI

Anlæg

Det nye H.C. Andersens Hus (museum) til 305 mio. kr. forventes at stå færdigt i 2020. A.P. Møller Fonden er den største bidragyder med en donation på 225 mio. kr. Desuden bidrager Augustinus Fonden med 20 mio. kr. og Odense Kommune med 60 mio. kr. For at sikre projektets gennemførelse er der nedsat en styregruppe bestående af Odense Kommune, institutionen Odense Bys Museer og A.P. Møller Fonden.

 

Styregruppen bag projektet har igangsat arbejdet med udarbejdelse af en overordnet milepælsplan for byggeriet, herunder en rateplan for de 3 bidragyderes respektive finansieringsbidrag. Odense Kommunes bidrag på 60 mio. kr. er ved projektets start forudsat at fordele sig med 20 mio. kr. i 2017 og 40 mio. kr. i 2020. Der kan eventuelt på et senere tidspunkt blive behov for en ændret periodisering, når der er større sikkerhed om anlægsudgifternes fordeling over årene 2017 til 2020 og under hensyntagen til bidragydernes eventuelle ønsker til betalingsplanen. Nettobevillingen på 60 mio. kr. vil efterfølgende blive indlagt i kommunens budget som en bruttoanlægsbevilling på 305 mio. kr. samt tilhørende anlægsindtægt på 245 mio. kr. i 2017–2020.

 

Odense Kommunes bidrag på 60 mio. kr. finansieres af den afsatte anlægsreserve til Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan under Økonomiudvalget. I tabellen nedenfor er vist størrelsen af anlægsreserven før og efter omprioriteringen af beløbet på 60 mio. kr.

 

   

Drift 

Som baggrund for de driftsøkonomiske beregninger er det en grundlæggende forudsætning, at Odense Bys Museer bliver en selvejende institution, som vil komme til at stå for driften af det nye H.C. Andersens Hus (museum). De væsentligste skøn for de driftsøkonomiske konsekvenser for Odense Bys Museer og dermed Odense Kommunes driftstilskud vedrører antal gæster og indtægter samt øgede driftsudgifter i forbindelse med den løbende drift. Antal gæster og dermed forventede ekstraindtægter forbundet med etablering af det nye H.C. Andersens Hus (museum) er af Odense Bys Museer skønnet til 200.000 gæster årligt mod nuværende 110.000 årlige gæster.

 

Det er forvaltningernes vurdering, at modellen med at gøre Odense Bys Museer til en selvejende institution vil medføre et øget finansieringsbehov til drift af Odense Bys Museer. Dette øgede finansieringsbehov vil blive håndteret inden for den kommende selvejende institutions økonomiske rammer samt via den budgetneutrale tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. fra Turisme- og Oplevelsesbudgettet på styringsområdet Service under Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget.

 

Museets nye status som selvejende institution forventes at give forbedrede muligheder for statslige bevillinger samt endvidere give bedre muligheder for udvikling af formidlingstilbud og dermed nye samarbejdsmuligheder. Sådanne eventuelle nye indtægtskilder er ikke indkalkuleret det forventede øgede finansieringsbehov.

 

Den afledte drift af bygning og have er endnu usikker, da væsentlige elementer endnu er ukendte. En beregning foretaget på baggrund af de normtal, der normalt anvendes til beregning af afledt drift, viser et behov på 4 mio. kr. årligt. I beregningerne er de eksisterende budgetter til afledt drift fratrukket. Fra beløbet skal endvidere fratrækkes 1,8 mio. kr., der finansieres af øgede billetindtægter mv. Behovet er derfor netto 2,2 mio. kr. årligt, der finansieres inden for eksisterende rammer i Odense Bys Museer.

 

Den eksterne bidragsyder stiller krav om højt vedligeholdelsesniveau. Der er med anvendelse af normtal i beregning af den afledte drift ikke taget højde for eventuelle ekstra krav fra den eksterne bidragsyder. Det vil dog kunne forekomme som følge af kravet om et højt vedligeholdelsesniveau og som følge af, at det er et ekstraordinært hus og have, der etableres. Eventuel yderligere afledt drift foreslås behandlet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2018.

 

 

6. Godkendelse af regional spillestedsaftale for Posten/Dexter 2017-2020
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.11.00-Ø40-14-16
RESUMÉ

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har genudpeget Posten/Dexter som regionalt spillested i perioden 2017-2020. Den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden har i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet henholdsvis en driftsaftale og en leje- og inventaraftale for samme periode til Odense Byråds godkendelse.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Driftsaftale mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden for perioden 1/1 2017 til 31/12 2020.
  2. Leje- og inventaraftale for 2017-2020 mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Posten/Dexter er regionalt spillested udpeget af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Spillestederne Posten og Dexter drives af den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden, hvorfor aftale om drift af spillestederne indgås mellem fonden og Odense Kommune.

 

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har på mødet den 2/5 2016 besluttet at udpege Posten/Dexter som regionalt spillested for perioden 1/1 2017 til 31/12 2020 med et årligt tilskud på 2.300.000 kr. Ved ansøgningsfristens udløb den 29/2 2016 var der indkommet 27 ansøgninger. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har besluttet at udpege 19 spillesteder og givet afslag til 8. Udpegningen af Posten/Dexter sker under forudsætning af, at der kan opnås enighed med spillestedet og Odense Kommune om de justeringer af budget, strategi mv., der efter projektstøtteudvalgets vurdering er behov for.

 

Posten/Dexter anmodes om – i samråd med Odense Kommune – at indarbejde følgende justeringer i sin strategi:

  • Talentudvikling: Strategien skal indeholde mål om 1-2 årlige særligt markante projekter, hvor spillestedet bidrager til at udvikle kvaliteten i vækstlagene og understøtter, at lokale talenter formidles i landsdelen, nationalt og – hvor det er muligt – internationalt.
  • Samarbejde med genreorganisationerne: Strategien skal indeholde mål om at styrke vækstlag og smalle genrer samt dansk musik i udlandet gennem mindst ét årligt projekt udviklet i samarbejde med en eller flere genreorganisationer.
  • Ledelse: Strategien skal indeholde mål om udvikling af diversiteten i bestyrelse og ledelse. Metoden kan f.eks. være, at spillestedets bestyrelse/ledelse hvert andet år systematisk analyserer spillestedets kompetencebehov og på baggrund heraf vurderer, om bestyrelsens og ledelsens kompetencer og sammensætning matcher disse behov.
  • Der er behov for at tydeliggøre spillestedets strategi for publikumsudviklingsarbejde med henblik på at styrke formidlingen af koncertvirksomheden med vækstlag og smalle genrer, særligt på scenen Dexter.

 

På baggrund af ovenstående har den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet henholdsvis en driftsaftale og en leje- og inventaraftale for perioden 2017-2020. Odense Kommune er offentlig tilsynsmyndighed. Dette indebærer, at By- og Kulturforvaltningen vil deltage i Odense Live Fondens bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. Ydermere indsender Odense Live Fonden årligt en systematisk opfølgning på det foregående års aktiviteter sammen med et revideret regnskab. Ligeledes gennemføres en midtvejsevaluering med Statens Kunstfond i henhold til ovenstående fem strategiske områder.

 

Odense Kommune har således fremsat følgende forventninger til Posten/Dexter:

  • De er gode til at skabe synlighed – både på markedsføringsplatforme, men også fysisk i byens rum.
  • De er udviklings- og samarbejdsorienterede og søger løbende samarbejde med andre kulturinstitutioner i Odense, herunder understøttelse og uddannelse af nye koncertarrangører.
  • De arbejder med transformations- og urbanitetsbegrebet. Specifikt gælder det for Posten, at der inden for en kort årrække vil blive anlagt en letbane og stoppested i umiddelbar nærhed af spillestedet. Mulighederne for arrangementsdage uden for den traditionelle højsæson skal undersøges, hvilket primært vil sige sommermånederne.
  • De skaber kunst- og kulturoplevelser, der får publikum til at tabe underkæben! (#VildOdense). Det kunne f.eks. være ved samarbejde med flere eksterne kuratorer og et udvidet bookingfællesskab med spillesteder med samme profil som Posten/Dexter.
  • Fortløbende publikumsundersøgelser, som har til formål at dokumentere publikumsdata, hvordan Postens og Dexters profil/identitet opfattes.
  • Fortløbende fokus på både Dexters, men især Postens profil/identitet, således at ændrede musikvaner, genrer og målgrupper tilgodeses.
  • Udvidet samarbejde med Odenses uddannelsesinstitutioner inden for både grundskole og de videregående uddannelser.
  • Jf. billetstatistik: Mindre fokus på målgruppen 40–60-årige samt fastholdelse af publikums geografiske fordeling og kønsfordeling.

 

Ydermere er to helt nye i forhold til forventningerne om mere fokus på henholdsvis børn/unge og den regionale forpligtelse. Sammen med Kansas City vil Posten/Dexter inddrage folkeskolerne, ligesom Posten/Dexter ønsker et tæt samarbejde med spillestedet Harders i Svendborg. Begge projekter er under udarbejdelse, herunder samarbejde med Svendborg Kommune og Assens Kommune omkring bedre regionalt musiksamarbejde på den rytmiske scene.

 

Det fremgår også af ansøgningen, at Posten/Dexter ønsker at bidrage til Odense Kommunes aktuelle vækststrategier, samt at man er i dialog med nye kulturaktører i Odense.

 

Aftalerne med Posten/Dexter er kun gyldige, såfremt Statsforvaltningen også godkender aftalerne.  

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Forskning viser, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelse af mening i tilværelsen. Posten og Dexter bidrager i høj grad til denne effekt med koncerter hele året.

 

Børn og unge lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentialet til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Posten og Dexter er fra Statens Kunstfond og Odense Kommunes side forpligtet på at yde en større indsats for børn og unge. Dette vil man gøre i samarbejde med relevante parter.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. På posten og Dexter kan man opleve musik inden for en lang række genrer, hvilket samtidig tiltrækker mange forskellige borgergrupper.

 

 

ØKONOMI

Det årlige driftstilskud fra Odense Kommune udgør 3.102.200 kr. (2017-niveau), under By- og Kulturudvalgets driftsramme.

 

Den årlige leje udgør 1.290.350 kr. Lejer modtager årligt fra Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, Kultur, et tilskud til huslejen svarende til den årlige leje.

 

Der aftales mulighed for afholdelse af kommercielle arrangementer. I det årlige tilskud beskrevet i § 7, stk. 2, fratrækkes 2.990 kr. (2017-niveau) pr. dag, der afholdes kommercielle arrangementer.

 

Der er budgetmæssig dækning for de beskrevne tilskud og sagen påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning. 

 

 

7. Afsluttede anlægs- og udstykningsregnskaber 2016 for hele Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-P20-1-17
RESUMÉ

I henhold til "Principper for økonomistyring i Odense Kommune" skal der efter afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab, ligesom der i forbindelse med afslutning af udstykningsregnskaber aflægges regnskab.

 

Anlægsarbejder, der er bevilget i henhold til byrådsbeslutning, og som er afsluttede, forelægges til byrådets godkendelse.

Udstykningsregnskaber, hvortil der er godkendt salgspriser i henhold til byrådsbeslutning, og som er helt eller delvist afsluttede, forelægges til byrådets godkendelse.

 

Der forelægges 41 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2016 med en samlet anlægsbevilling på 389.952.851 kr.

 

Det samlede mindreforbrug for de 41 anlægsregnskaber på 1.676.675 kr. er sammensat af et mindreforbrug fra Borgmesterforvaltningen på 1.987.296 kr. samt et merforbrug på 310.621 kr. fra By- og Kulturudvalget.

 

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler omkring afslutning af udstykningsregnskaber forelægger By- og Kulturforvaltningen 6 helt eller delvist afsluttede udstykningsregnskaber i forbindelse med regnskab 2016. I udstykningerne resterer der samlet set 3 salgbare parcelhusgrunde samt 58 salgbare parkeringspladser på Odense Havn. Den forventede samlede salgspris for disse restarealer udgør 11.713.000 kr., som i forbindelse med salget vil indgå under budgetområde 2.2.4, Byudvikling, Jordforsyning, Ubestemte formål.

 

Restbudgetter under anlægsbevillingerne til de enkelte udstykningsregnskaber foreslås samlet på færdiggørelsesbevilling i henhold til afslutning af anlægsarbejder. Indtægtsbudgettet, der resterer på udstykningsregnskabet for Odense Havn, foreslås overført til salg af arealer til ubestemte formål.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender anlægs- og udstykningsregnskaberne.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Anlægsregnskaber

 

Nedenfor gives en oversigt over samtlige anlægsprojekter, som er afsluttet i 2016.

 

Oversigt over afsluttede anlægsprojekter i kr.

 

 

* Udgifterne til markedsføring af erhvervsområde i SØ er afholdt i perioden fra 2000 og frem til og med 2016.

 

Det samlede mindreforbrug for de 41 anlægsregnskaber på 1.676.675 kr. er sammensat af et mindreforbrug fra Borgmesterforvaltningen på 1.987.296 kr. samt et merforbrug på 310.621 kr. fra By- og Kulturudvalget.

 

Hele mindreforbruget i Borgmesterforvaltningen tilføres kassen.

 

For By- og Kulturudvalget gælder det, at det samlede merforbrug på anlægsregnskaberne på 310.621 kr. er sammensat af mindreforbrug i tidligere regnskabsår, hvortil der ikke er søgt bevillingstilpasning, på 1.997.830 kr., mindreforbrug i 2016 på 3.510.628 kr., der tilgår kassen, samt et budgetteret indtægtskrav i 2017 på 5.819.079 kr., der søges finansieret af kassen.

Budgettet i 2017 er sammensat af indtægtskrav, der ikke kan opnås, dels vedrørende Klimatilpasning og ny cykelarena på 3.310.000 kr., og dels Byens Ø, udstillingsfacilitet, på 2.772.455 kr. Hertil er der på enkelte bevillinger budgetbeløb i 2017, som ikke anvendes. Dette gør sig gældende for Velfærdsteknologi på 177.375 kr. samt P-henvisning, implementeringsplan, på 86.000 kr.

 

Udstykningsregnskaber

Der skal, når et udstykningsområde er afsluttet, foreligge et særskilt udstykningsregnskab over udgifterne og indtægterne vedrørende den enkelte udstykning med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og faktiske beløb, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner.

 

Udstykningsregnskaber, hvortil byrådet har givet anlægsbevillinger og godkendt salgsprisberegninger, afsluttes nu, idet arealerne er helt eller delvist solgt.

 

Ved prisfastsættelse af et udstykningsområde udarbejdes der et udstykningsbudget, der viser, at den fastsatte pris for et salgbart areal kan dække de omkostninger, der er forbundet med byggemodningen.

 

Efterfølgende kan jordpriserne justeres i forbindelse med den årlige byrådssag omkring prisfastsættelse af bolig- og erhvervsjord. Den seneste sag var forelagt byrådet den 14/12 2016.

 

Nedenstående udstykningsregnskaber, der afsluttes:

 

Næsbyhoved Broby, etape 1 og 2, Langkærgårdvænget mfl.

Det forventede overskud i henhold til prisberegningen udgør 2.170.802 kr.

Regnskabet udviser et overskud på 8.245.737 kr., hvortil skal medregnes værdien af en tilbageværende grund, der forventes at have en værdi på 608.000 kr.

 

Afvigelsen kan primært henføres til merindtægter ved salg på 3.726.000 kr. som følge af, at grundene er solgt til priser over det udbudte niveau.

 

Østparken 129 A-F

Den oprindelige prisberegning udviste et overskud på 201.400 kr., men som følge af manglende afsætning samt ændringer i momsreglerne er der sket en prisreduktion over 2 omgange med henholdsvis 510.120 kr. i 2011 og 300.600 kr. i 2013, hvorefter prisberegningen udviser et underskud på 609.320 kr.

Regnskabets resultat er et underskud på 253.971 kr., og afvigelsen kan henføres til mindreudgifter ved byggemodningen.

Der resterer ikke salgbare arealer i udstykningen.

 

Højby Syd, Lindskovhaven, etape 2

Da prisberegningen blev godkendt i 2008, var det oprindelige overskud beregnet til 461.470 kr., men som følge af prisjusteringer i 2010 og 2011, blandt andet på grund af ændrede momsregler, udviser prisberegningen nu et forventet underskud på 1.345.170 kr.

 

Det realiserede regnskab udviser et overskud på 54.878 kr., og afvigelsen mellem dette og prisberegningen skyldes mindreudgifter fra byggemodning på ca. 800.000 kr. samt merindtægter fra salget på ca. 600.000 kr. Der resterer ikke salgbare arealer i udstykningen.

 

Villestofte Syd, Tyrsbjergvej, 61 parcelhusgrunde, Bækkelundshave

Det regnskabsmæssige overskud udgør 6.058.622 kr., hvilket er ca. 570.000 kr. større end forventet i prisberegningen. Afvigelsen kan henføres til mindreudgifter i forbindelse med byggemodningen. Der resterer 2 salgbare grunde i udstykningen med en forventet salgsindtægt på 1.245.000 kr.

 

Væbnerhatten, 6 parcelhusgrunde

I prisberegningen var der forventet et overskud på 559.900 kr., men regnskabet udviser et overskud på 1.582.426 kr., hvilket alene kan henføres til væsentligt færre udgifter i forbindelse med byggemodningen end først antaget.

 

Odense Havn

Det forventede overskud i prisberegningen udgør 153.250 kr., men regnskabsresultatet udviser et underskud på 25.672.972 kr. I området resterer der 58 salgbare parkeringspladser til en forventet salgspris på 170.000 kr. pr. stk. svarende til en indtægt på 9.860.000 kr. Endvidere er salgsindtægt/bodsbetaling på 12.500.000 kr. anvendt til støtte til opførelse af ungdomsboliger på Stenfiskerkajen og indgår derfor ikke i udstykningsregnskabet.

 

Når regnskabsresultatet korrigeres for dette, er der et merforbrug på 3.312.972 kr. i forhold til prisberegningen, der kan henføres til merudgifter i forbindelse med gennemførelse af anlægsarbejderne i udstykningsområdet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Det samlede mindreforbrug for de 41 anlægsregnskaber på 1.676.675 kr. er sammensat af et mindreforbrug fra Borgmesterforvaltningen på 1.987.296 kr. samt et merforbrug på 310.621 kr. fra By- og Kulturudvalget.

 

Hele mindreforbruget i Borgmesterforvaltningen tilføres kassen.

 

For By- og Kulturudvalget forekommer der et merforbrug på afsluttede anlægsbevillinger på 310.621 kr. der er sammensat af mindreforbrug i 2016 på 3.510.628 kr., ikke indfriede budgetforudsætninger (indtægtskrav) for 2017 på -5.819.079 kr. samt mindreudgifter i tidligere år på 1.997.830 kr., hvortil der ikke er søgt bevillingstilpasning.

 

Mindreudgiften i 2016 på 3.510.628 kr. tilgår kassen, og ikke indfriede budgetforudsætninger for 2017 på 5.819.079 kr. finansieres af kassen.

 

Alle indstillinger sker i den samlede regnskabssag for hele Odense Kommune (Årsberetningen 2016).

 

Sagen vedrører alene anlæg og påvirker derfor ikke kommunens serviceramme.

 

 

8. Årsberetning 2016
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-A00-1-17
RESUMÉ

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede årsberetning for 2016 til byrådets godkendelse. Årsberetningen 2016 består af effektregnskabet, det økonomiske regnskab samt organisationsregnskabet. Formålet med årsberetningen er at give et overblik over resultatet af kommunens aktiviteter og økonomiske stilling i 2016. Igennem 3 vækstmål og 5 velfærdsmål har Odense Byråd meget klart formuleret, hvilke effekter der skal skabes for byens borgere og virksomheder i de kommende år.

 

2016 blev året, hvor Odense tog mange vigtige skridt mod at blive en moderne og mangfoldig storby. Store del af den omfattende byudvikling er begyndt at tage form, og Odenses borgere begynder at kunne se og føle, hvordan byen transformerer sig ikke bare fysisk, men også mentalt. Omverdenen har også fået øjnene op for det nye Odense. Stadig flere studerende flytter til byen, og vi sporer en stigende interesse fra investorer. De positive væksttendenser i den odenseanske robotklynge har også betydet, at der de kommende år vil blive flere private arbejdspladser til gavn for borgere på hele Fyn.

 

I 2016 har der også været fokus på kvalitetsudviklingen af de store velfærdsområder. På børne- og ungeområdet har arbejdet med at løfte læring og kvalitet haft en særlig prioritet i 2016. Målet for kommunens arbejde med ældre og handicappede har været fortsat at støtte behovet for at kunne leve et selvstændigt liv og dermed højne livskvaliteten hos den enkelte.

 

Men 2016 blev samtidig også året, hvor vi ikke fik knækket kurven med vores ledighed.  Odense er stadig én af de kommuner i landet, hvor der er højst ledighed. Vores ambitiøse arbejde med at få flere odenseanske borgere i job vil derfor fortsætte de kommende år, fordi det er helt afgørende for vores fremtidige velfærd.

 

Det samlede økonomiske regnskabsresultat for Odense Kommune i 2016 viser et resultat på 134,9 mio. kr. Resultatet indeholder indtægter, driftsudgifter og anlægsudgifter. Der var budgetteret med et underskud på i alt 49,5 mio. kr., hvilket svarer til en forskel på 184,4 mio. kr.

 

Dette kan primært henføres til et mindreforbrug på drift på 40,7 mio. kr. samt et mindreforbrug på anlægsområdet på 119,1 mio. kr. Herudover er der på indtægtssiden realiseret en merindtægt på samlet set 24,8 mio. kr.

 

Driftsresultatet er væsentligt bedre end vurderet i den seneste effekt- og økonomiopfølgning pr. 1/10. Den samlede prognose i forbindelse med 1/10-sagen for Odense Kommune forudså et merforbrug på 16,2 mio. kr. på driften mod det endelige driftsresultat på 40,7 mio. kr. i mindreforbrug.

 

Mindreforbruget på driften på 40,7 mio. kr. fordeler sig med 11,4 mio. kr., der søges overført til 2017, og 29,3 mio. kr., der tilgår kassen. En del af det beløb, der søges overført, vil påvirke servicerammen for 2017. Med udvalgenes samlede indstillinger til overførsler af mindreforbrug opskrives budgettet til Service i 2017 med 7,3 mio. kr. Det samlede korrigerede budget på Service bliver så 24,7 mio. kr. højere end vedtaget budget for 2017, da budgettet på Service i 2017 tidligere er opskrevet som følge omlægningen af beskæftigelsesindsatserne og styrkelsen af kontrolgruppen. Hvis Odense Kommune i regnskab 2017 overskrider serviceudgifterne i vedtaget budget 2017, risikerer kommunen at få en regnskabssanktion. Det er dog Borgmesterforvaltningens vurdering, at kommunerne samlet set vil overholde serviceudgiftsrammen i 2017 og der derved ikke kommer en regnskabssanktion i 2017.

 

Effektregnskabet viser en positiv udvikling på de fleste områder i 2016, og Odense kan også iagttage en ønskværdig udvikling på syv ud af byrådets otte Odensemål. I effektregnskabet ses det dog samtidig, at kun ét af ambitionsniveauerne for Odensemålene er nået, og der er derfor fortsat et arbejde at gøre.

 

Organisationsregnskabet viser personalesammensætningen på en række områder, f.eks. hvor mange medarbejdere, der er, hvad deres gennemsnitsalder og kønsfordeling er, og hvad gennemsnitslønnen er. En effektiv opgaveløsning af kerneopgaven, og medarbejdere, der trives er fundamentet for organisationen, hvor der arbejdes aktivt med arbejdsmiljøet.

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i overensstemmelse med udvalgenes anbefalinger til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den samlede årsberetning for 2016, herunder: 

 

Driftsområder med overførselsadgang:

 

  1. Service: Overføres et merforbrug på 16.789.792 fra 2016 til 2017 og 2018. Der overføres et merforbrug på 24.781.000 kr. til 2017 og et mindreforbrug på i alt 7.991.200 kr. til 2018.
  2. Service: Mindreforbrug på 14.709.757 kr. tilføres kassen.
  3. Overførselsudgifter: Overføres et mindreforbrug 5.532.770 kr. fra 2016 til 2017.
  4. Projekter: Overføres et mindreforbrug på 15.666.230 kr. fra 2016 til 2017,2018, 2019 og 2020. til 2017 overføres 12.666.230 kr. samt 1.000.000 kr. til henholdsvis 2018, 2019 og 2020.

 

Driftsområder uden overførselsadgang:

 

  1. Service: Mindreforbrug på 6.438.658 kr. tilføres kassen.
  2. Overførselsudgifter: Mindreforbrug på 8.165.903 kr. tilføres kassen.
  3. Overførselsudgifter: Mindreforbrug på 6.954.040 kr. overføres fra 2016 til 2017 til Reservationspuljen under Økonomiudvalget.

 

Anlægsprojekter:

 

  1. Overføres et mindreforbrug på 113.571.260 kr. fra 2016 til 2017.
  2. Mindreforbrug på 5.497.921 kr. tilgår kassen. Samtidig finansieres via kassen et indtægtskrav på 5.819.078 kr. i 2017 på afsluttede anlæg.
  3. Det præciseres, at der i Ældre- og Handicapudvalget (indstillingspunkt 4.1/anlægsopfølgning for 2016) overføres 712.923 kr. til 2017, heraf udgør servicearealer 73.116 kr., som finansieres af kassen.

 

De finansielle områder inkl. balanceforskydninger:

 

  1. Mindreforbrug på 31.449.341 kr., der overføres til 2017.
  2. Mindreforbrug på 8.850.391 kr., der tilgår kassen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Gruppe C, O og V fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti foreslår, at der af overførte/udisponerede midler på det boligfociale område overføres 1 million kroner i 2017 og overslagsårene til "Den åbne skole."

 

Ændringsforslaget godkendt.

 

Gruppe A, F og Ø stemmer imod ændringsforslaget.

 

Økonomiudvalgets indstilling iøvrigt godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Et nyt Odense begynder at tage form

2016 blev året, hvor Odense tog vigtige skridt mod at blive en moderne og mangfoldig storby, hvis transformation også begynder at sprede sig internationalt.  Den verdenskendte engelske avis ”The Guardian” udnævnte således først på året Odense til at være den måske mest levevenlige storby i Europa, og omkring årsskiftet solgte vi hele 56.500 kvadratmeter til den amerikanske it-gigant Facebook. 

 

Med nye strategiske mål for bosætningen i Odense viste 2016 tydelige tegn på, at byen ikke blot er et ønskværdigt sted at leve og bo, men også at investere i. Stadig flere borgere rykker til Odense for at tage del i byens positive atmosfære, og med dem følger både nationale og internationale virksomheder og investorer, der tror på et nyt Odense. 

I september 2016 rundede Odense 200.000 borgere, hvoraf ca. 45.000 er studerende i byen. Væksten i borgere har sat sit positive præg på investeringerne i byen. De samlede investeringer i blandt andet ny infrastruktur og nye bydele steg fra 34 mia. kroner til 40 mia. kroner i perioden 2012–2022. I de kommende år forventes tallet at stige yderligere. 

På børne- og ungeområdet har arbejdet med at løfte læring og kvalitet haft en særlig prioritet i 2016. Medarbejderne arbejder fokuseret på at opnå målbare resultater og på at lære af hinanden. Fra sundhedsprofilundersøgelsen til nationale testresultater og sprogtest af de mindste har skoler og dagtilbud i Odense løbende skullet bevise deres værd som platform for børnenes personlige og faglige udvikling. Det stærke fokus på efteruddannelse til medarbejderne på skole- og dagtilbudsområdet fortsatte ind i 2016, så de i endnu højere grad kan tage udgangspunkt i børnenes potentialer, når de står i klasseværelset eller på legepladsen med børnene.

Målet for kommunens arbejde med ældre og handicappede er fortsat at støtte deres behov for at leve selvstændige liv, fordi vi tror på, at de er bedst til selv at sætte retning for deres eget liv, og fordi det højner livskvaliteten hos den enkelte at leve frit og uafhængigt. Derudover er det med til at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer til at hjælpe dem, der har størst behov. 

 

En byudvikling, der ikke står stille

Udviklingen omkring havneområdet er gået godt i 2016, hvor sommeren blandt andet blev skudt i gang med indvielsen af et nyt havnebad, der rundede de godt 20.000 besøgende allerede i den første åbne sommerperiode. City Campus området mellem jernbanen og havnen har også budt nye indbyggere velkommen. Erhvervsakademiet Lillebælts nye lokaler i den gamle Wittenborg Fabrik og HF & VUC´s nye domicil på Seebladsgade betyder, at ca. 7000 studerende får deres daglige gang på havnen i Odense. Havnen er på 12 år gået fra at være industri og erhverv til at blive en ny blomstrende bydel med uddannelse, boliger, erhverv og aktiviteter samlet tæt på både centrum, skov og vand. 

I lang tid har de odenseanske borgere fulgt tæt med i byggeriet på den tidligere Thomas B. Triges gade. I oktober kunne byens borgere så for alvor få syn for sagn, da den første vigtige milepæl i Odenses store byomdannelsesprojekt ’Fra Gade til By blev åbnet. Åbningen af parkeringskælderen under den nordlige del af Thomas B. Triges gade har givet 500 flere parkeringspladser i centrum. Med de sidste byggegrunde solgt, kan byomdannelsen på og omkring Thomas B. Triges gade nu gå ind i sine sidste tre år, hvor odenseanerne blandt andet kan se frem til det nye musik- og koncerthus Odeon, torvehaller og et japansk inspireret H.C. Andersen-hus.

 

Odenseanerne er også for alvor begyndt at kunne se, hvordan vejbaner, fortove, cykelstier og nye pladsdannelser kommer til at dele byrummet med letbanen i 2016.  Forsyningsselskaberne har hele året været i gang med at flytte rør og kabler under letbanens kommende linjeføring, og letbanen selv har flere steder skulle lave forberedende arbejde. Det har betydet en forventet faldende opbakning til letbanen, som er søgt imødekommet med opsøgende besøg hos banens naboer. 

 

Nordens største robotklynge vokser sig større til gavn for hele Fyn

Den odenseanske robot- og automationsklynge er i løbet af 2016 vokset fra omkring 80 til over 100 virksomheder, og virksomhederne forudser yderligere vækst i både omsætning og antallet af ansatte i de kommende år. Derfor vil parterne omkring klyngen også iværksætte en fælles indsats i 2017 for uddannelse og opkvalificering af arbejdskraft, så robotbranchen fortsat kan vækste og skabe arbejdspladser til de fynske borgere. 

Og det er netop, hvad klyngen gør – kaster vækst og arbejdspladser af sig til gavn for hele Fyn. Der er mere end 100 fynske underleverandører til robotklyngen, og de er spredt ud over hele øen. Virksomheder på hele Fyn nyder altså godt af den vækst, den odenseanske robotklynge oplever.

 

Events er fortsat en god forretning for Odense

2016 blev igen et velbesøgt event-år i Odense til glæde for byens mange butikker, hoteller og restaurantionsmiljø. Godt 424.000 unikke daggæster besøgte Odense til de i alt 13 oplevelsesevents, som Odense Kommune giver tilskud til eller sponsorerer via vækstmidlerne. 

De mange ekstra besøgende og overnattende gæster i Odense har genereret en ekstraomsætning på ca. 83 mio. kr. og ca. 13.000 ekstra overnatninger i 2016 sammenlignet med 2015.

 

Odense er stadig udfordret af ledigheden

Odense er inde i en positiv udvikling, hvad angår at få flere i uddannelse og job, og samtidig er vi lykkedes med at få flere arbejdsduelige i året, der er gået. Men vi er stadig udfordret af en ledighed, der ligger over landsgennemsnittet. For at understøtte arbejdet med at få flere borgere i job og uddannelse vedtog byrådet en ny beskæftigelsespolitik i 2016 - ”Odense i job”. Sammen med byens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, borgere og arbejdsmarkedsparter arbejdes der nu målrettet med at få flere ledige i arbejde og få sat beskæftigelsen i vejret, for dét er afgørende både for den enkelte og for fremtidens velfærd.

  

Det økonomiske regnskab

Odense Kommune har i 2016 arbejdet med den givne økonomiske situation og har på den baggrund skullet fortsætte sit arbejde med at udvikle Odense mest fordelagtigt inden for de givne økonomiske rammer samt sikre en sund økonomi med balance mellem indtægter og udgifter.

 

Der er generelt tale om et fornuftigt årsresultat, der samlet viser et mindreforbrug i forhold til det budgetterede.

 

Det økonomiske regnskab er vedlagt som bilag.

 

Overordnet økonomi

I nedenstående tabel gives der et overblik over kommunens nøgletal:

 

   

 

Odense Kommunes indtægter var i 2016 i alt 11.928,9 mio. kr. Heraf 7.965,2 mio. kr. fra skatteindtægter og 3.931,4 mio. kr. fra tilskud og udligning. Kommunen brugte samtidig i alt 11.428,3 mio. kr. på drift i 2016, og Odense overholdt dermed sin andel af den kommunale serviceramme. Det forventes ligeledes, at kommunerne på landsplan overholder servicerammen, hvorfor der ikke forventes at komme en økonomisk sanktion.

 

Resultatet af ordinær drift blev et resultat på 500,6 mio. kr. Sammen med frigivelsen af deponerede midler var Odense Kommune således, som budgetteret, i stand til at finansiere sine anlægsinvesteringer, udvikling af ny velfærd og byudvikling. Anlægsudgifter beløb sig samlet set til 365,7 mio. kr. i 2016.

 

Den skattefinansierede gæld steg i perioden fra i 2015 at have været 1.029,5 mio. kr. til 1.098,1 mio. kr. i 2016. Stigningen skyldes, at der, i 2016 i forbindelse med beslutningen om omdannelse af Odense Havn, er foretaget fremrykning til 2016 af budgetterede lån i 2017-2019. Målsætningen om en faldende gæld er således ikke opfyldt imellem 2015 og 2016, men målsætningen for den kommende periode er stadig en faldende skattefinansieret gæld.

 

Regnskabsresultatet betød, at Odense Kommunes kassebeholdning steg fra 436,4 mio. kr. i 2015 til 697,8 mio. kr. i 2016, hvilket fortsat lever op til målsætningen på minimum 150 mio. kr. i kassebeholdning. Der er ved regnskabsaflæggelsen foretaget en kursregulering på plus 26,2 mio. kr. vedrørende kommunens beholdning af værdipapirer, som er bogført direkte på kassebeholdningen. I de kommende år er der budgetteret således, at kassebeholdningen igen vil nærme sig de 150 mio. kr., som er minimumsbeløbet i den økonomiske strategi.

 

Dermed levede Odense Kommune op til 3 af de 4 målsætninger for de økonomiske nøgletal, mens den negative udvikling i gælden skyldes planlagte tekniske forhold vedrørende Odense Havn, som udjævnes over den kommende periode.

 

Regnskabsresultatet må samlet set karakteriseres som tilfredsstillende, og det afspejler en økonomistyring, hvor der er fokus på en sund økonomi med balance mellem indtægter og udgifter for Odense Kommune.

  

Udvalgenes økonomi

Nedenstående viser oversigt over de enkelte forvaltningers regnskaber:

 

 

 

Økonomiudvalget

Driftsresultatet for Økonomiudvalget ender i et mindreforbrug på 30,7 mio. kr. Dette er, set i sammenhæng med Effekt- og Økonomiopfølgningen pr. 1/10, en stigning på i alt 5,8 mio. kr. Denne stigning skyldes forskellige forhold.

 

I forbindelse med regnskabsafslutningen indstilles det, at områder under Økonomiudvalget tilfører 22 mio. kr. til kassen. Heraf vedrører 10,5 mio. kr. områder, der i henhold til økonomistyringsprincipper ikke kan overføres, og nedenstående 11,5 mio. kr.

 

Mindreforbruget på 30,7 mio. kr. indeholder 20,2 mio. kr. på områder, der i henhold til økonomistyringsprincipperne kan overføres til 2017. I Effekt- og Økonomiopfølgningen pr. 1/10 for områder under Økonomiudvalget blev det dog forudsat, at en del af det forventede mindreforbrug tilgår kassen, hvilket fatholdes i denne sag. Konkret gælder det, at 11,5 mio. kr. vedrørende områder som f.eks. støtte til el-biler, restramme velfærdsudvikling/teknologi og valg ikke overføres til 2017. Det samlede beløb, der søges overført, udgør derfor 8,7 mio. kr. fordelt på 2017, 2018, 2019 og 2020.

  

By- og Kulturudvalget

By- og Kulturudvalget har et samlet merforbrug på 970 t.kr. Generel service har et merforbrug på i alt 6,0 mio. kr. Samlet set er der på drift, service, et merforbrug på 3,7 mio. kr. svarende til 0,3% af det korrigerede budget. Merforbruget er sammensat af mindreforbrug på projekter med ekstern finansiering på 2,3 mio. kr. som følge af forskydninger mellem årene samt merudgifter på ordinær drift på 6,0 mio. kr. I merudgifterne på ordinær drift indgår indtægt på gadebelysning på 3,2 mio. kr., der modsvares af udgifter til deponering under balanceforskydninger.

 

Afvigelsen på ordinær drift er sammensat af flere væsentlige afvigelser i såvel positiv som negativ retning, jf. nedenstående tabel.

 

 

Merudgifterne i "Vores bygninger" på 17,5 mio. kr. er sammensat af efterslæb fra tidligere år på 7,1 mio. kr. samt afvigelser i 2016 på 10,4 mio. kr. Det har således ikke været muligt at indfri det forventede provenu i 2016, herunder den overførte mindreindtægt fra 2015 og tidligere år.

 

Projekt "Vores bygninger" kører som selvstændigt projekt i direktørgruppen. Første delløsning på administrationsbygninger blev godkendt i 2016. Der arbejdes på en løsning, der kan indfri det samlede krav/provenu. By- og Kulturforvaltningen vil løbende vurdere behovet for eventuelt at foreslå kompenserende besparelser på øvrige områder i forvaltningen.

 

Ældre- og Handicapudvalget

Det samlede resultat for Ældre- og Handicapudvalget er et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Dette skyldes ubrugte midler fra projekter med ekstern finansiering. De uforbrugte midler er primært fra ældremillarden og klippekortsordningen fra finansloven for henholdsvis 2014 og 2015. Midlerne fra finansloven er øremærket og kan derfor ikke blive anvendt til at nedbringe merforbruget i driften.

 

Der er i forbindelse med regnskab 2016 et merforbrug på i alt 10,3 mio. kr. i driften. Som konsekvens heraf har forvaltningen et ekstra stort fokus på økonomistyring i 2017. Forventningen er, at det ekstra fokus på økonomistyring vil sikre balance i driften ved årets udgang.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget

Årets resultat på Service udviser et forventet merforbrug på 8,2 mio. kr. Dette merforbrug er inkl. udgifter til projekter med ekstern finansiering. Fraregnes projektøkonomien, opnås et mere sigende billede af forvaltningens økonomiske situation i 2016 med et merforbrug på 9,7 mio. kr. Merforbruget er løbende nedbragt gennem hele 2016 via konsekvent økonomistyring og er samlet faldet med 38 mio. kr. siden vurderingen ved 1/6 opfølgningen og 26 mio. kr. siden vurderingen ved 1/10 opfølgningen.

 

I det daglige betegnes økonomien på Serviceområdet som ”driften”, hvori udgifter til borgerservice, sociale indsatser, foranstaltninger, administration mv. indgår.

 

Merforbruget kan blandt andet henføres til et overført merforbrug fra 2015, som ikke er håndteret i 2016. Det skyldes, at andre områder udviser et væsentligt merforbrug. Det drejer sig blandt andet om udefrakommende udfordringer vedrørende flygtninge og lægeerklæringer. Herudover udviser flere af forvaltningens købsbudgetter (køb af pladser på botilbud, forsorgshjem mv.) et merforbrug.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har via en målrettet indsats løbende nedbragt merforbruget gennem hele 2016.

 

Årets resultat blev 26,0 mio. kr. bedre end forventet ved 1/10 opfølgningen og fremgår i hovedtræk nedenfor.

 

 

Der er således flere områder, som har udviklet sig bedre end forventet. Det gælder primært Ungerådgivningen, Center for Famillier og Unge (CFU) samt indhentelse af besparelser via en afskedigelsesrunde i juni 2016.

 

Overførselsudgifter mv.  

Området omfatter primært de ydelser (overførselsindkomster), som borgere uden for arbejdsmarkedet modtager. Den høje andel af ledige er en dobbelt udfordring for Odense Kommune. Dels mangler kommunen skatteindtægter og dels skal en uforholdsmæssig stor del af kommunens samlede økonomi afsættes til forsørgelse af ledige. Det samlede resultat udviser et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. i 2016, som tilgår reservationspuljerne under Økonomiudvalget.

 

KL har pr. 9/3 2017 udsendt en ny prognose for beskæftigelsestilskuddet i 2016 og 2017. Med den nye opdaterede prognose forventes der en positiv efterregulering vedrørende beskæftigelsestilskuddet i sommeren 2017 på 4,3 mio. kr. Det er en difference på 43,5 mio. kr. i forhold til KL’s forrige prognose. Det betyder samlet set, at der forventes et samlet resultat for reservationspuljerne på -63,4 mio. kr.

 

 

Budgetværn

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 blev der afsat et budgetværn på 74,7 mio. kr. i 2016 til dækning af det forventede merforbrug på forsørgelses- og sikringsydelser i 2016. Med regnskabsresultatet og den seneste KL prognose for efterreguleringen af 2016 ender området med et minus på 63,4 mio. kr. Efter dækning af merforbruget i 2016 med den forventede efterregulering resterer der 11,3 mio. kr. i budgetværnet for 2016. Der er afsat 49,4 mio. kr. i budgetværnet for 2017, mens der endnu ikke er afsat noget budgetværn for 2018 og frem.

 

Den endelige efterregulering opgøres i juni sammen med Økonomiaftalen for Budget 2018, og den endelige opgørelse af området for 2016 vil blive byrådsbehandlet i august 2017.

  

Børn- og Ungeudvalget

På driftsområderne med overførselsadgang som hører under Børn- og Ungeudvalget, viser årsregnskabet for 2016 et samlet mindreforbrug på 18,7 mio. kr.

Den ordinære drift viser et merforbrug på 4,6 mio. kr., og modsat vises mindreforbrug på entreprenøraftaler på 8,9 mio. kr. og på projekter med ekstern finansiering på 4,5 mio. kr. På områderne, som hører under Overførselsudgifter undtagelser, vises et mindreforbrug på 9,9 mio. kr.

 

Årsregnskabsresultatet på 18,7 mio. kr. er en afvigelse på 8,3 mio. kr. i forhold til 1/10 opfølgningen. Afvigelsen skyldes primært en forskydning i hjemtagelse af refusioner.

 

Regnskab for anlæg samlet

Der er et samlet mindreforbrug på anlæg på 119,1 mio. kr. Differencen forekommer primært på By- og Kulturudvalget samt Økonomiudvalgets områder.

 

 

Anlæg Økonomiudvalget

Økonomiudvalgets anlægsprojekter vedrører primært bytransformationen i Odense. En stor del heraf er ”Fra gade til by”. Dette er skabelsen af en ny bydel ved omdannelse af Thomas B. Thriges Gade. Overførslen dækker over flere dele i forhold til igangværende anlægsprojekter. Der er tale om igangværende projekter, hvor betalingsgrundlaget ikke har været der i 2016, eller der har været periodeforskydninger. Dette udgør et samlet mindreforbrug på i alt 28,4 mio. kr. Det forventes, at beløbet vil blive anvendt i 2017.

 

Anlæg By-og Kulturudvalget

Regnskabet for anlægsområdet udviser et mindreforbrug på 80,2 mio. kr., som dækker over såvel mer- som mindreforbrug på de enkelte bevillinger. Hertil er der mindreforbrug vedrørende anlægsbevillinger, der afsluttes på 3,5 mio. kr. i 2016, som tilføres kassen i forbindelse med regnskabsafslutningen i henhold til særskilt sag herom. På disse afsluttede anlægsbevillinger er der et indtægtskrav i 2017 på 5,8 mio. kr., der søges finansieret af kassen.

 

Øvrige anlæg

Ældre- og Handicapudvalget samt Børn- og Ungeudvalget har mindre anlæg vedrørende henholdsvis Center for velfærdsteknologi og Projekt ”Talent, potentiale og mønsterbrud”. Begge projekter har mindreforbrug, der skyldes periodeforskydning. Der sker en mindre tillægsbevilling vedrørende et tidligere anlæg i Ældre- og Handicapudvalget. Der er tale om 73 t.kr.

 

Kassepåvirkning

Nedenstående viser kassepåvirkningen i forbindelse med regnskabsafslutningen:

 

 

 

Status på Odensemålene

Odensemålene sætter retningen for, hvilke effekter der skabes for borgerne, virksomhederne og byen. I effektregnskabet præsenteres udviklingen i de politiske effektmål og de tilhørende indikatorer mellem det pågældende år og året før.

 

Effektregnskabet for 2016 viser en positiv udvikling på de fleste områder, men også at der fortsat er et arbejde at gøre. Der er en positiv udvikling på syv af de otte Odensemål i 2016, og målet på folkeskoleområdet har indfriet byrådets høje ambitionsniveau. På ældreområdet er Odense desuden kun 0,1%-point fra at indfri målet om flere funktionsdygtige ældre og handicappede.

 

Symbolforklaring

Fælles for status på alle effektmål: En opadgående grøn tendenspil () viser en ønskværdig udvikling i indikatoren. En gul vandret tendenspil () viser, at der ikke har været en udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste måling. En rød nedadgående tendenspil () viser en udvikling i indikatoren, der ikke er ønskværdig. Dvs., at såfremt målsætningen på et givet mål er at nedbringe indikatoren, vil en lavere indikator i 2016 i forhold til 2015 markeres med en grøn tendenspil.

 

Byrådet vedtog med Budget 2016 ambitionsniveauer for Odensemålene. I effektregnskabet følges der derfor fremadrettet op på, hvorvidt ambitionsniveauerne er opnået.angiver, at ambitionsniveauet er nået.angiver, at ambitionsniveauet ikke er nået.

 

Effektregnskab 2016

1 Danmarks Statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 13 mdr. forsinkelse.

2 Kilde: Danmarks Statistik. Tallet angiver befolkningstallet pr. 1. januar.

3 Arbejdsduelige borgere defineres som alle borgere i arbejdsstyrken samt studerende uden studiejob.

4 Tallet angiver andelen af borgere, der har svaret, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber.  

 

Stigning i beskatningsgrundlaget og positive tendenser på mange af Vækstmålene

Kommunens indtægt, målt på beskatningsgrundlag pr. indbygger, steg i 2016 med 3.712 kr. svarende til en vækst på 2,4%. Dette er en smule mere end på landsplan (2,0%) og end i København (1,9%) og Aalborg (2,1%). Men samlet set har Odense fortsat det næstlaveste beskatningsgrundlag blandt 6-byerne, hvor Randers har det laveste, og stigningen har ikke været nok til, at man har indhentet det efterslæb, man har haft fra tidligere år.

 

Der ses en mindre stigning, på 0,4%-point i andelen af beskæftigede og studerende inden for det sidste år, og dermed fortsættes en positiv tendens fra 2015, hvor andelen af beskæftigede og studerende steg med 1,0%-point. Det er dog væsentligt mindre end målet på 1,8% stigning. Der vil fortsat fremadrettet i Odense være stort fokus på at sikre og styrke den positive tendens.  

 

I forlængelse heraf kan der også spores en mindre stigning i andelen af arbejdsduelige borgere fra 2015 til 2016. Denne udvikling er ligeledes en fortsættelse af den positive tendens, der også var at finde i udviklingen på området fra 2014 til 2015, men også under ambitionsniveauet. Den positive udvikling kan hænge sammen med det arbejde, der er gjort i løbet af 2016 i forhold til at sikre, at sygemeldte borgere kan fastholde deres arbejde trods sygdom – til gavn for både arbejdsgiveren og den sygemeldte.  

 

Der har i 2015 desuden været en fremgang i antallet af private arbejdspladser på i alt 413. Denne er dog også mindre end forventet. Men kigger vi på antal private arbejdspladser for 2016, viser en prognose, at antallet af private arbejdspladser i Odense forventes at være vokset med knap 2.000 i 2016. Prognosen er dog forbundet med usikkerhed, da den baserer sig på en foreløbig opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen. I nedenstående figur ses status frem mod 2020-målet. Bemærk, at den seneste søjle angiver prognosen for 2016, hvorimod resten af opgørelsen angiver de endelige opgørelser.

 

 

Den endelige indikator for 2016 opdateres næste gang ultimo januar 2018.

 

Befolkningen i Odense Kommune er i 2016 vokset med 1.591 personer svarende til en fremgang på 0,8%. Sammenlignet med samme periode et år tidligere er det en stigning på ca. 100 personer. Til sammenligning er befolkningen i 6-byerne vokset med 1,3%, Fyn med 0,5% og hele landet med 0,7%.  

 

Gode resultater på folkeskole- og ældreområdet og stabil optimisme omkring deltagelse i fællesskaber

Udviklingen går den rigtige vej i Odense i forhold til den nationale målsætning om, at elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Ambitionen for 2020 var at øge andelen af elever, der får høje karakterer, med 2%-point til 35,8% og samtidig mindske andelen af elever, der får lave karakterer, med 1%-point til 13,4%. Denne ambition er opnået allerede nu. Andelen af elever, der får høje karakterer, er steget fra 35,3% i 2015 til 36,0% i 2016, og samtidig er det lykkedes at nedbringe andelen af elever, der får lave karakterer, fra 12,5% til 12,2%. En mulig faktor i den positive udvikling er, at der i de årlige kvalitetssamtaler mellem forvaltning og den enkelte skoleledelse blandt andet er fokus på, hvad man kan gøre for at forbedre karaktererne på den enkelte skole. Odense er desuden rykket lidt tættere på ambitionen om at ligge på niveau med Aalborg, der fortsat har det næstbedste resultat af 6-byerne efter Aarhus Kommune.  

 

Odense Kommunes har et stort fokus på den rehabiliterende tilgang til mødet med borgeren, og også på dette område er der skabt resultater. Andelen af borgere over 65 år, der modtager hjemmepleje eller er på plejecenter, faldt i 2016 til 16,7% fra 17,0% i 2015. Dermed er byrådets ambition om en andel på 16,6% næsten indfriet. Årsberetningen afspejler, at Ældre- og Handicapforvaltningen samarbejder med de borgere, forvaltningen møder, om at gøre borgernes mål og drømme for hverdagen til virkelighed. Forvaltningen tror på, at borgerne er dem, der bedst kan sætte retningen for deres liv. Målet er herefter at støtte voksne mennesker med behov for at leve selvstændige liv, fordi forskning viser, at det højner livskvaliteten hos den enkelte at leve frit og uafhængigt. Og fordi det er med til at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer til at hjælpe dem, der har behov.

 

I 2016 fortsættes den stabile optimisme i forhold til borgere, der oplever sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber. I Odense Kommunes Borgerpanel angiver 86% af respondenterne, at de ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Sammenlignet med sidste år er udviklingen stabil over de tre kategorier.

 

Organisationsregnskab

Odense Kommune er en stor organisation med 13.605 medarbejdere, som arbejder inden for meget forskellige fag. En ting har medarbejderne til fælles: Odense Kommunes værdier og strategiske afsæt. Det er med til at samle opgavelæsningen på de mange arbejdspladser og sikre ensartede gode forhold for alle.

 

Organisationsregnskabet er en opgørelse over personalesammensætningen på en række områder. For eksempel fremgår antal ansatte, gennemsnitsalder og kønsfordeling. I forhold til udviklingen i antallet af ansatte og trivslen viser organisationsregnskabet:

 

Antal ansatte

Der var 13.605 ansatte i Odense Kommune pr. december 2016. Det svarer til 11.920,72 fuldtidsstillinger. Faldet i antallet af ansatte i Odense Kommune er på 3,4% fra 2015 til 2016. Til sammenligning er antallet af kommunalt ansatte i hele landet faldet med 1,3% i samme periode. I 6-byerne ses der et fald på 2,0%. Antallet af elever er faldet fra 746 i 2015 til 595 i 2016 (elever er indeholdt i ovenstående tal). Faldet i elever skyldes primært, at det ikke har været muligt at optage tilstrækkeligt med kvalificerede elever samtidig med, at dimensioneringen på PAU-elever er reduceret. Personaleomsætningen er på 15,5% i Odense Kommune i 2016. Til sammenligning er personaleomsætningen i resten af landets kommuner samt i 6-byerne på 16,9%. Personaleomsætningen har ikke ændret sig væsentligt gennem de seneste år.

 

Trivsel

  • I Odense Kommunes Arbejdsmiljøstrategi er der et mål om, at alle forvaltninger har et gennemsnit på minimum 65 point på ”Samlet social kapital” i 2017. Målsætningen er allerede realiseret i forbindelse med Trivselsundersøgelsen 2016. Social kapital er forsat et stort fokusområde i Odense Kommune.
  • Sygefraværet var på 13,0 dage i 2016 mod 13,1 dage i 2015 for hele Odense Kommune. Det politiske måltal for det samlede sygefravær i kommunen på 11 dage bliver således ikke indfriet i 2016. Det samlede sygefravær på forvaltningsniveau er faldet i Børn- og Ungeforvaltningen, Borgmesterforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Faldet skyldes primært et fald i det lange sygefravær i de tre forvaltninger. Det samlede sygefravær er steget i By- og Kulturforvaltningen samt i Ældre- og Handicapforvaltningen. Det skyldes primært en stigning i det lange sygefravær.
  • Evalueringen af Odense Kommunes stressbehandling viser et markant fald i sygefraværet efter endt samtaleforløb. 45% var helt sygemeldt ved opstart af behandlingsforløbet, hvorimod kun 7% er helt sygemeldt efter afsluttet behandlingsforløb.
  • I Odense Kommunes Arbejdsmiljøstrategi er der et mål om, at antallet af ulykker med fravær reduceres med 20% i 2017 sammenlignet med 2014. Selvom der ses en reduktion på antal arbejdsulykker med fravær på 5,3% fra 2015 til 2016, er kommunen fortsat på niveau med 2014. Derfor fortsættes arbejdet med centrale og lokale indsatser for forebyggelse af arbejdsulykker.  

 

Effekt

Sagen har ingen direkte konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål, men ved overførsel af ressourcer og periodeforskydninger kan der opstå afledte effekter, som kan have indirekte konsekvenser. 

 

ØKONOMI

Nedenståenden tabel viser overførsler og kassepåvirkning for Odense Kommune:

 

 

 

 

 

 

 

9. Besvarelse af henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende Odense Kommunes arkivforhold
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 19.02.04-A00-1-17
RESUMÉ

På foranledning af Rigsarkivet har Statsforvaltningen, Tilsynet, anmodet Odense Byråd om en redegørelse for Odense Kommunes håndtering af to forhold i forbindelse med Rigsarkivets tilsyn med Odense Kommunes arkivforhold, henholdsvis om omfanget af arkivmateriale i kommunens institutioner og om muligt uhjemlet kassation af materiale i et IT-system fra to kommunale institutioner.

 

Byrådet skal med denne sag tage stilling til det udkast til svar, der fremgår af sagsfremstillingen.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet besvarer henvendelsen fra Statsforvaltningen, Tilsynet, i overensstemmelse med det svarudkast, der fremgår af sagsfremstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I foråret 2015 iværksatte Rigsarkivet et tilsyn med arkivforholdene i landets kommuner og udsendte i den forbindelse et elektronisk spørgeskema, hvor man udbad sig en lang række oplysninger. Stadsarkivet besvarede på Odense Kommunes vegne henvendelsen og fik en tilbagemelding med Rigsarkivets brev af 16/9 2015. Heri havde Rigsarkivet følgende bemærkninger:

 

  • I indberetningsskemaet manglede oplysninger om papirarkivalier i kommunens institutioner.
  • Rigsarkivet ville drage omsorg for, at en konserveringsfaglig rådgiver ville kontakte Stadsarkivet for at drøfte spørgsmålet om et midlertidigt arkivmagasin, som ikke levede op til kravene om betryggende opbevaring. De dårlige opbevaringsforhold i dette magasin var blevet påpeget af Stadsarkivet.
  • Rigsarkivet stillede desuden en række spørgsmål i forhold til Odense Kommunes IT-arkivering: Havde Odense Kommune en strategi for digital arkivering? Hvad var status på arkiveringen af kommunens økonomisystem og en række mindre IT-systemer, der tidligere havde været anvendt i kommunen? Og endelig ønskede Rigsarkivet en redegørelse for uhjemlet kassation af data fra IT-systemet BB Journal.

 

På baggrund af bemærkningerne bad Rigsarkivet Stadsarkivet om at tilvejebringe de manglende oplysninger.

 

Stadsarkivet svarede den 16/10 2015 på Rigsarkivets brev med følgende bemærkninger:

 

  • Med hensyn til de manglende oplysninger om papirarkivalier fra Odense Kommunes institutioner påpegede Stadsarkivet, at det af arbejdskraftmæssige grunde ikke havde været muligt at få oplysninger fra alle institutioner. Stadsarkivet oplyste i denne forbindelse, at for at fremme arbejdet med at få overblik over mængden af papirarkivalier havde Stadsarkivet indledt arbejdet med at få etableret samarbejdsrelationer med de centrale forvaltninger, således at der kunne sættes ledelsesmæssig forankring bag opgaven. Stadsarkivet forklarede endvidere, at det var hensigten at få etableret en turnusordning, således at Stadsarkivet hvert fjerde år havde kontakt til de enkelte institutioner.
  • Med hensyn til spørgsmålet om det midlertidige arkivmagasin afventede Stadsarkivet at blive kontaktet af Rigsarkivets konserveringsfaglige rådgiver.
  • I relation til Odense Kommunes IT-arkivering blev det oplyst, at kommunens strategi for digital arkivering var under udarbejdelse (er senere udarbejdet).
  • Kommunens økonomisystem ØS Indsigt var i gang med arkiveringsprocessen - og alle årgange fra 2003-2015 er senere arkiveret.
  • De mindre IT-systemer, som Rigsarkivet havde spørgsmål til, var blevet arkiveret som en del af kommunens daværende ESDH-system Profile.
  • Stadsarkivet kunne endelig meddele, at visse data fra BB journalsystemet øjensynlig var blevet slettet, uden at arkivet var blevet informeret om dette. Dermed var muligheden for at bevare disse data gået tabt.   

 

Den 14/4 2016 fremsendte Rigsarkivet en erindringsskrivelse til Odense Kommune, hvor Rigsarkivet anmodede kommunen om at indsende de manglende oplysninger inden den 1/7 2016. Rykkerskrivelsen omhandlede blandt andet

 

  • spørgsmålet om papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner.
  • at Rigsarkivets konserveringsfaglige rådgiver ville kontakte Stadsarkivet og aftale det videre forløb med hensyn til det midlertidige arkivmagasin.
  • spørgsmålet om uhjemlet kassation af materiale fra IT-systemet BB Journal for så vidt angik to af Børn- og Ungeforvaltningens institutioner, Korsløkke og Løkkehus.

 

Den 5/9 2016 redegjorde Stadsarkivet for sagen i en mail til Rigsarkivet. I mailen oplyste Stadsarkivet blandt andet, at det fortsat arbejdede på opgaven med at indhente oplysninger om papirarkivalier i kommunens institutioner. Desuden blev det oplyst, at Stadsarkivet i mellemtiden havde fået løst problemet vedrørende det midlertidige arkivmagasin. Endelig henvistes der til tidligere afgivne oplysninger omkring materialet fra BB Journal.

 

Den 13/10 2016 indberettede Rigsarkivet Odense Kommune til Statsforvaltningen for ikke have svaret fyldestgørende på to spørgsmål, nemlig at:

 

  • Odense Kommune stadig ikke havde indberettet oplysninger om papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner.
  • Odense Kommune ikke havde redegjort for den uhjemlede kassation af data fra it-systemet BB-Journal, uden at der var produceret en arkiveringsversion.

 

Den 2/11 2016 henvendte Statsforvaltningen sig til Odense Kommune med anmodning om, at kommunalbestyrelsen afgav en udtalelse til sagen.  

 

Udkast til svar til Statsforvaltningen, Tilsynet:

 

"Vedr. sagsnr. 2016-77215

 

Statsforvaltningen har den 2/11 2016 anmodet Odense Byråd om en udtalelse vedrørende en henvendelse fra Rigsarkivet om manglende oplysninger og uhjemlet kassation. På den baggrund skal byrådet oplyse følgende:

 

1. Papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner

 

Stadsarkivet påbegyndte i efteråret 2015 arbejdet med at få indhentet oplysningerne fra de kommunale institutioner. Af ressourcehensyn måtte Stadsarkivet lade opgaven ligge stille det meste af 2016, men fra oktober 2016 har Odense Stadsarkiv arbejdet målbevidst med at få afsluttet undersøgelsen. 

 

For at tilvejebringe så godt et resultat som muligt og sikre så smidig en indberetningsproces fra institutionerne som muligt har Stadsarkivet tilstræbt:

 

  • Undersøgelsen aftaltes nøje med repræsentanter fra de respektive hovedforvaltninger (for at undersøgelsen fik en forvaltningsmæssig forankring).
  • Der blev (af pædagogiske grunde) udarbejdet vejledningsmateriale skræddersyet til de respektive institutioner.
  • Indberetningerne skulle (også) forsyne Stadsarkivet med så fyldestgørende oplysninger, at det ville være nemmere at beregne fremtidigt magasinbehov på papirarkivområdet.

 

Denne proces blev påbegyndt i efteråret 2015 og videreført aktivt fra oktober 2016. Fra december 2016 er arkivundersøgelsen blevet (eller er i færd med at blive) udbredt til alle de langt over 300 institutioner under Odense Kommunes fire forvaltninger, nemlig Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF), Børn- og Ungeforvaltningen (BUF), By- og Kulturforvaltningen (BKF) og Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF).

 

Medio marts 2017 er status for undersøgelsen følgende:

 

BSF: Undersøgelsen er afsluttet.

 

BUF: Undersøgelsen er her opdelt i to, nemlig i henholdsvis afdelingen for dagtilbud (daginstitutioner, børnehaver, vuggestuer m.m.) samt i afdelingen for skoler og SFO’er. Undersøgelsen er stort set afsluttet.

 

BKF: Undersøgelsen er igangsat den 6/3 2017 med svarfrist den 15/4 2017.

 

ÆHF: Undersøgelsen forberedes for tiden i et samarbejde mellem forvaltningen og Stadsarkivet og forventes afsluttet medio maj 2017.

 

Den samlede oversigt over bevaringsværdigt arkivmateriale i alle kommunens institutioner forventes på dette grundlag at kunne foreligge senest den 1/8 2017, hvor den vil blive tilstillet Rigsarkivet.

 

2. Uhjemlet kassation af et IT-system fra to kommunale institutioner

 

Der har hersket en vis usikkerhed med hensyn til bevaring af data fra IT-systemet BB Journal fra to institutioner, nemlig Børn og Ungeforvaltningens institutioner Korsløkke og Løkkehus. Data fra Ældre- og Handicapforvaltningens institutioner Bjørnemosen, Fangelvej, Lindegården og Rødegårdsvej var derimod allerede slutafleveret til Stadsarkivet i 2012.

 

I forbindelse med Stadsarkivets undersøgelse af den manglende arkivering af data fra de to BUF-institutioner har ingen af det nuværende personale kunnet besvare de udestående spørgsmål. I november 2016 er det dog lykkedes at finde installationen af BB Journal på en IT-server, der er i drift, men som ikke længere bruges af ansatte i BUF (men som tidligere har været brugt på de to institutioner).

 

Stadsarkivet er nu i gang med at undersøge, om denne installation indeholder systemets bevaringsværdige data. Er dette tilfældet, vil udfærdigelsen af en arkiveringsversion for de to institutioner, der ikke blev arkiveret i 2012, blive iværksat samtidig med slutarkiveringen af de fire første ÆHF-institutioner. Analysen af IT-systemet og hvorvidt det indeholder alle bevaringsværdige data fra de to BUF-institutioner, forventes at foreligge den 1/6 2017, hvor svaret vil blive tilstillet Rigsarkivet. Arkiveringsprocessen vil i givet fald blive gennemført i 2017 eller i 2018 (af budgetmæssige årsager)."

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

10. Udpegning af nyt medlem til Odense Kommunes Handicapråd
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-G01-1-17
RESUMÉ

Odense Byråd udpegede på det konstuerende møde den 13/12 2013 Lasse Grue Larsen som medlem af Handicaprådet som repræsentant for Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen anmoder nu om at lade Lasse Grue Larsen udtræde af Handicaprådet, og at ældre- og handicapchef Kim Bøg-Jensen indtræder for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2017. Kim Bøg-Jensen varetager som niveau 2 chef tovholderfunktionen for forløbene Medfødt og Erhvervet Hjerneskade, Sindslidende samt det Specialiserede Socialområde.

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Kim Bøg-Jensen udpeges.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Odense Havn - Godkendelse af årsregnskab 2016
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-40-17
RESUMÉ

Indledningsvis bemærker Borgmesterforvaltningen, at Odense Havn, som forudsat i byrådets beslutning af 9/11 2016, er blevet omdannet til en aktieselskabshavn pr. 22/2 2017, hvormed

havnens indstillingsret til byrådet bortfalder. Idet årsregnskabet for 2016 er udarbejdet i overensstemmelse med de hidtil gældende vedtægter for Odense Havn, der forudsatte godkendelse af Odense Byråd, har Havnebestyrelsen fremsendt Odense Havns årsrapport til byrådets godkendelse. Fremadrettet vil årsregnskaberne for Lindø Port of Odense A/S ikke skulle godkendes af Odense byråd.

 

Årsregnskabet for Odense Havn skal i henhold til havneloven udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne i årsregnskabsloven.

 

Årsrapporten for 2016 vedlægges.

 

INDSTILLING

Havnebestyrelsen indstiller, at byrådet godkender regnskabet for Odense Havn for 2016.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

 

12. Finansiering af computere til pædagoger i folkeskolen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-117-17
RESUMÉ

På møderne i Børn- og Ungeudvalget den 24/1 og 21/2 2017 drøftede udvalget udgifterne til, at Odense Kommune som arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet, sådan som det er tilfældet for lærerne.

 

På baggrund heraf har Børn- og Ungeforvaltningen udarbejdet forslag til finansiering af computere til pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet. Forvaltningen foreslår, at udvalget tager stilling til, om finansieringen i 2017 og frem skal ske via skoleområdets samlede ramme, eller om finansieringen i 2017 tages fra udvalgets samlede ramme, og at finansieringen fra 2018 og frem medtages i budgetprocessen for budget 2018.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

1. En budgetneutral tillægsbevilling fra styringsområdet Service under Børn- og Ungeudvalget, Skole, på 1.300.000 kr. i 2017 og frem flyttes til styringsområdet Service under Økonomiudvalget, IT og Digitalisering. Den budgetneutrale tillægsbevilling anvendes til at finansiere indkøb af bærbare pc'ere til pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet.

 

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller under forudsætning af byrådets godkendelse af indstillingens pkt. 1, at udvalget godkender enten indstillingens pkt. 2a eller 2b:

 

2a. Der indkøbes computere til pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet, som i 2017 og frem finansieres af skoleområdets samlede ramme.

 

eller

 

2b. Der indkøbes computere til pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet, som i 2017 finansieres fra udvalgets samlede ramme, og finansieringen fra 2018 og frem medtages i budgetprocessen for budget 2018. 

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingens pkt. 1.

Børn- og Ungeudvalget godkender indstillingens pkt. 2a.

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og Borgmesterforvaltningens indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

På møderne i Børn- og Ungeudvalget den 24/1 og 21/2 2017 drøftede udvalget udgifterne til, at Odense Kommune som arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet, sådan som det er tilfældet for lærerne.

 

På baggrund heraf har Børn- og Ungeforvaltningen udarbejdet et forslag til finansiering af computere til pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet.

 

Anskaffelse af computere til pædagogerne vil have en positiv effekt for kvaliteten af både forberedelse og undervisning. Undervisningen vil således kunne planlægges digitalt, lærere og pædagoger vil have lettere adgang til at samarbejde om klassens trivsel, elevernes udvikling mv., og det vil styrke understøttelse af elevernes digitale kompetencer. Samtidig vil der kunne være en bedre udnyttelse af læringsplatformen "MinUddannelse", og det vil endvidere være positivt for bevægelsen fra analoge til digitale læremidler og dermed også medvirke til bedre og opdaterede læremidler til byens elever.

 

Lærerne på Odense Kommunes folkeskoler samt i ungdomsskolernes dagundervisning har tidligere fået stillet en computer til rådighed. Det samme er ikke tilfældet for pædagogerne, og på flere skoler har pædagogerne derfor ikke computere. Antallet af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere er opgjort til i alt ca. 650. Heraf er 13 personer ansat i ungdomsskolens dagundervisning.

 

IT og Digitalisering i Borgmesterforvaltningen har oplyst, at den årlige udgift til en enhed er 2.000 kr. til en standard bærbar, licens til at få adgang til en Windows-server, antivirus og eventuelt reparation, hvis enheden går i stykker. I alt betyder det en årlig driftsbevilling på 1.300.000 kr., som skal overføres til IT og Digitalisering. I anskaffelsen er der ikke inkluderet - hvilket i øvrigt også gælder for lærerenes computere - ekstra udgift, hvis der ønskes en bærbar ud over standard (f.eks. en Mac), udgift til opgradering af styresystem, ekstra strømforsyning, ekstern mus og tastatur. Endvidere indgår der ikke udgift til reparation eller nyindkøb ved uhensigtsmæssig brug, hvilket også gælder for øvrige arbejdscomputere.

 

Klassedannelsen til skoleåret 2017/18 er ved at være på plads. Planlægningen viser, at der til det kommende skoleår dannes færre klasser end forudsat i forbindelse med budgetlægningen til budget 2017. Færre klasser betyder således, at skolerne skal have meldt færre midler ud end forventet. Dette frigiver midler, som eventuelt kan anvendes til finansiering af pc'ere til pædagoger på skoleområdet.

 

Effekt

Sagen har positiv effekt på byrådets effektmål "Børn lærer mere og er mere kompetente", idet kvaliteten af såvel forberedelse som undervisning forbedres, og understøttelsen af elevernes digitale kompetencer styrkes.

 

ØKONOMI

Der overføres 1,3 mio. kr. til Økonomiudvalget, IT og Digitalisering til indkøb af bærbare pc'ere til pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere på skoleområdet. Midlerne anvendes som udgangspunkt til, hvad der svarer til en almindelig pc. Hvis der er skoler, der har ønske om andet udstyr, så skal de selv finansiere prisforskellen.

 

Afhængigt af Børn- og Ungeudvalgets indstilling vil den budgetneutrale tillægsbevilling blive finansieret enten ved at nedskrive den samlede ramme til skoleområdet med 1,3 mio. kr. i 2017 og frem eller blive finansieret af Børn- og Ungeforvaltningens samlede ramme i 2017, og fra 2018 og frem indgår finansieringen i budgetprocessen for budget 2018.

 

Sagen medfører, at styringsområdet Service under Børn- og Ungeudvalget nedskrives med 1,3 mio. kr. i 2017 og frem, og styringsområdet Service under Økonomiudvalget opskrives med et tilsvarende beløb i samme år.

 

Klassedannelsen til skoleåret 2017/18 er ved at være på plads. Planlægningen viser, at der til det kommende skoleår dannes færre klasser end forudsat i forbindelse med budgetlægningen til budget 2017. Færre klasser betyder således, at skolerne skal have meldt færre midler ud end forventet. Dette frigiver midler, som eventuelt kan anvendes til finansiering af pc'ere til pædagoger på skoleområdet.

 

Denne sag har ingen konsekvenser for Odense Kommunes samlede kassebeholdning.

 

 

13. Forslag fra byrådsgruppe C vedr. odenseanske folkeskolers deltagelse som forsøgsskoler
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-50-17
RESUMÉ

Byrådsgruppe C fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsordenen for mødet den 19/4 2017:

 

"Odenses børn og unge er byens fremtid. Derfor mener den konservative byrådsgruppe, at vi i Odense Kommune hele tiden skal arbejde på at skabe en skoledag, som skaber de bedste rammer for vores børn og unge. 

 

Undervisningsminister Merete Riisager har netop iværksat et nyt forsøg, hvor landets kommunalbestyrelser kan ansøge om, at deres lokale folkeskoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, som i et rammeforsøg giver mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen.

 

Forsøget kan blandt andet give mulighed for større fleksibilitet i tilrettelæggelse af skoledagen, hvor man som forsøgsskole får helt konkret mulighed for at afkorte skoledagen og erstatte dele af den understøttende undervisning med andre typer af faglige forløb.

 

Den understøttende undervisning kan som led i forsøget fx konverteres til særlige turboforløb for fagligt svage elever eller særlige talentforløb for de fagligt dygtige elever. Den enkelte skole kan også tænkes at lave samarbejder med det lokale erhvervsliv, eksempelvis med det formål at styrke den enkelte elevs håndværksmæssige og innovative evner eller fx oprette en klasse med en særlig teknologiprofil.

 

Hele tiltaget kan læses her:  http://www.uvm.dk/…/170405-nu-kan-kommuner-og-skoler-deltag…

 

Den Konservative Byrådsgruppe foreslår, at byrådet opfordrer odenseanske folkeskoler til at søge om at deltage som forsøgsskole og dermed samtidig tilkendegiver, at vi vil indsende ansøgningerne til Undervisningsministeriet inden fristen den 4. maj."

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Gruppe B fremsætter følgende forslag:

 

"Forslaget fra gruppe C behandles på et ekstraordinært møde i Børn- og Ungeudvalget med henblik på at Børn- og Ungeudvalget endegyldigt forholder sig til forslaget med respekt af debatten i salen."

 

Forslaget godkendt.

 

Gruppe C, O og Ø stemmer imod.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

Effekt

Konsekvenserne for et eller flere af byrådets otte effektmål er uoplyst.

 

ØKONOMI

Økonomien er uoplyst.

 

 

14. Beslutning om den fremtidige placering af Odense Værkstederne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 00.01.10-A00-3-15

 

15. Salg af areal ved Odins Bro
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.01-G01-1089-15

 

16. Salg af kommunal ejendom og kommunale grunde
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-371-17

 

17. Salg af institution
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 82.02.00-G01-7-16

 

18. Beslutninger vedrørende letbanen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 00.00.00-A00-63-15