Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 15. november 2017 kl. 17:00
i Byrådssalen

Mødet hævet kl. 20.03


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Boligstrategi 2017
2 Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
3 Opfølgning på Forsørgelselses- og Sikringsydelser 2017
4 Effekt- og Økonomiopfølgning for Odense Kommune 2. halvår 2017
5 Anlægsopfølgning for Odense Kommune 2. halvår 2017
6 Odense Renovation A/S - takster for 2018 og køb af ejerandel i SamAqua A/S
7 Nye fødevaremål i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb
8 Forsikring af frivillige indsatser
9 Forslag fra byrådsgruppe C og V - Stop for anvendelse af Tvind
10 Organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister
11 Ændring af styrelsesvedtægten for Odense Kommune som følge af ny organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister, 1. behandling
12 Administrationsgebyr for erhvervsaffald og husholdningsaffald 2018
13 Udvidelse af områderne for det centrale affaldssug
14 Fysisk helhedsplan for Fyrreparken
15 Centerområde Tværkajen, Havnegade og Londongade, Odense havn. Forslag til kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr. 1-787 til endelig vedtagelse
16 Nyt erhvervsområde ved afkørsel 50. Kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 5-768 til endelig vedtagelse
17 Boliger ved Parkvej (ved Hjallese Station). Forslag til kommuneplantillæg nr. 34 og lokalplan nr. 5-851 til endelig vedtagelse
18 Bolig- og serviceområde ved Rugårdsvej og Jarlsberggade (Karré 4). Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 og lokalplanforslag 0-849 til offentlig høring
19 Boliger og service Munkebjergvænget. Planforslag til offentliggørelse
20 Forslag fra byrådsgruppe V - Klubberne tilbage til lokalområderne

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Boligstrategi 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.00.00-A00-1-16
RESUMÉ

Boligstrategien har på nuværende tidspunkt været drøftet i Økonomiudvalget den 16/8 og 13/9 2017 samt i alle fagudvalg den 10/10 2017 og lægges nu op til beslutning i Økonomiudvalget og byrådet henholdsvis den 8/11 og 15/11.

  

Boligstrategien udspringer som en handling fra Planstrategi 2015 og er afløser til Boligpolitikken fra 2003. Strategien sætter via seks målsætninger en retning for Odense Kommunes boligudvikling. En retning, som vil være med til at skabe en tæt kobling mellem boligudviklingen og byens transformation samt sikre god sammenhæng mellem de boliger og boligområder, der udvikles, og det, der efterspørges. De seks målsætninger er: 1) At skabe et bredt og varieret boligudbud, 2) At udvikle grønne boligområder, 3) At fremme stærke fællesskaber, 4) At sikre boliger og boligområder af høj kvalitet, 5) At skabe blandede boligområder og 6) At bygge en tæt by med blandede funktioner. I forbindelse med målsætningerne præsenteres der en række relevante værktøjer, som kan anvendes til at arbejde strategisk og konkret med at opnå dem enkeltvis og samlet.

 

Arbejdet med boligstrategien blev indledt med en politisk drøftelse i Økonomiudvalget efterfulgt af en række interviews med alle byrådets partier om en række boligstrategiske temaer. Derudover har der også været en drøftelse af boligstrategien på byrådets kvartalsmøde den 30/1 2017.

 

Sidenhen har der været iværksat en bred involveringsproces, hvor interne og eksterne parter har bidraget med deres perspektiver. Dertil er der gennemført et omfattende analysearbejde, hvor boligbehovet, boligmarkedets forudsætninger og den aktuelle udvikling er analyseret.

 

Boligstrategien har også været sendt i en teknisk forhøring hos en række eksterne parter. Læs mere herom under overskriften ”forhøring”.

 

Senest har boligstrategien været drøftet i Økonomiudvalget ad to omgange, henholdsvis den 16/8 og 13/9 2017, og derefter i alle fagudvalg den 10/10 2017. Her har der været udtrykt en generel tilfredshed med strategien, og drøftelserne har ikke givet anledning til at ændre den overordnede retning, som der med boligstrategien er sat for boligudviklingen i Odense.

  

Udkastet til Boligstrategi 2017 og den tilhørende baggrundsrapport er vedlagt som bilag. Dertil findes i bilagene et resumé af høringssvar inkl. håndteringen deraf samt en hvidbog med høringssvarene i deres fulde form.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Boligstrategien skal bidrage til at opnå effektmålet om flere indbyggere i Odense ved at sikre attraktive boliger til dem, vi er i dag, og dem, vi ønsker at tiltrække i fremtiden.

 

Borgernes indkomst skal stige

Boligstrategien skal bidrage til at opnå effektmålet om, at borgernes indkomst skal stige ved at sætte fokus på at udvikle en levende og bæredygtig by, hvor virksomheder udvikler sig, og mennesker trives. Der vil blandt andet være et særligt fokus på at understøtte tiltrækningen og fastholdelsen af de grupper, som bidrager positivt i forhold til gennemsnitsindkomsten i kommunen.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at byrådet godkender Boligstrategi 2017.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Arbejdet med boligstrategien

Med vedtagelsen af Planstrategi 2015 blev det besluttet, at Odense Kommunes boligpolitik fra 2003 skulle afløses af en ny boligstrategi.

 

Udkastet til en ny boligstrategi er blevet til på baggrund af politiske drøftelser og er kvalificeret i en bred involveringsproces. Der er desuden gennemført et omfattende analysearbejde, hvor boligmarkedets forudsætninger og aktuelle udvikling er analyseret. Resultatet af dette analysearbejde er samlet i boligstrategiens baggrundsrapport (bilag 1).

 

Boligstrategi 2017 samler op på og bygger videre på allerede besluttede politikker, strategier og planer, som har betydning for Odense Kommunes nuværende og fremtidige boligudvikling, herunder udgør Planstrategi 2015 sammen med Kommuneplan 2016-2028 fundamentet. Planstrategi 2015: ”Ny Odense: Fra stor dansk by til dansk storby” konkretiserer, hvilken storby Odense skal være, mens Kommuneplan 2016-2028 beskriver retningslinjerne og rammerne for udviklingen.

 

Udarbejdelsen af boligstrategien blev indledt med en politisk drøftelse i Økonomiudvalget den 23/11 2016 efterfulgt af en række interviews med alle byrådets partier om en række boligstrategiske temaer i december 2016 og januar 2017, samt en fælles drøftelse på byrådets kvartalsmøde den 30/1 2017.

 

Den interne forankring af strategien er sikret ved, at projektgruppen har haft deltagelse fra tre forvaltninger, nemlig Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, og ved at styregruppen blev udgjort af det tværgående stabschefforum, hvor alle forvaltninger er repræsenteret. Endelig har direktørgruppen løbende afstemt retningen i regi af deres rolle som projektejer.

 

Den eksterne inddragelse har omfattet dem, der bygger (investorer, udviklere), dem, der sælger og lejer ud (ejendomsmæglere, private udlejere, boligorganisationer) og dem, der bor (unge, børnefamilier, seniorer). Vi har her efterspurgt deres viden om boligmarkedet samt om boligpræferencer. Den eksterne inddragelse er yderligere suppleret med et børneperspektiv i september 2017 efter ønske fra Økonomiudvalget. Boligstrategien har derudover været sendt i en teknisk forhøring hos en række eksterne parter, hvoraf der er indgivet seks høringssvar. Læs mere herom under afsnittet ”forhøring”.

 

Boligstrategiens indhold

Boligstrategien tager afsæt i boligmarkedsanalyserne og i den aktuelle udvikling i Odense, som begge vidner om, at strategien bliver til på et tidspunkt, hvor Odense står stærkt.

 

Vi ser lige nu en positiv udvikling på det odenseanske boligmarked. På den ene side skyldes dette en stabil befolkningstilvækst, en positiv prisudvikling og en investeringssituation, der får investorer til at placere deres penge i fast ejendom udenfor København og Århus. På den anden side skyldes det, at Odense bliver stadig mere attraktiv, blandt andet på grund af de klare visioner for byens udvikling samt den kommunale investeringsvilje, som begge er med til at skabe en tro på fremtiden blandt dem, der investerer og udvikler.

 

Der er således et rigtig godt udgangspunkt for fortsat at præge byens udvikling i den retning, som byrådet har sat med Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028, og på den måde bidrage til, at Odense bliver en endnu bedre by at bo og investere i.

 

Med Boligstrategien sættes der en retning for, hvordan vi kan skabe en tæt kobling mellem boligudviklingen og byens transformation samt mellem det, der bygges, og det, der efterspørges. Retningen sættes via seks målsætninger:

 

1) At skabe et bredt og varieret boligudbud

Vi har forskellige behov og ønsker til vores bolig, og det skal vi tage højde for. Vi ønsker at tiltrække målgrupper, som kan bidrage til storbytransformationen og til at hæve gennemsnitsindkomsten, men vi tager samtidig ansvar for at sikre en bolig til de mennesker, som befinder sig i en svær livssituation og måske ikke har mulighed for at anskaffe sig en bolig selv. I Odense skal vækst og social bæredygtighed tænkes ind og tænkes sammen, når vi udvikler fremtidens boliger og boligområder. Der skal både være boliger til dem, vi er i kommunen i dag, og til dem, som ønsker at flytte hertil i fremtiden.

 

2) At udvikle grønne boligområder

En af Odenses stærkeste kvaliteter i dag er det grønne, og her har Odense potentialet til at blive endnu grønnere – særligt i den tætte by, hvor det grønne ofte er under pres, når der bygges, ligesom det ofte er her, at det skal indtænkes på nye og kreative måder. Odense vil være Danmarks grønneste storby, og det skal kunne ses – også i vores boligområder. Det grønne er, ud over at være sundhedsfremmende og med til at klimasikre byen, også en udbredt boligpræference: Mange ønsker at bo tæt på noget grønt. Det viser overordnede analyser af boligefterspørgslen, og det er samtidig et gennemgående resultat fra inddragelsesprocessen. Derfor skal det grønne prioriteres og tænkes ind i planlægningen af vores boligområder, særligt i den tætte by.

 

3) At fremme stærke fællesskaber

Der ses en stor interesse for at bo på en måde, hvor der er nem adgang til fællesskaber. Det kan være egentlige bofællesskaber eller såkaldte tilvalgsfællesskaber, hvor man er fælles om indendørs eller udendørs faciliteter/arealer eller bestemte aktiviteter. Stærke fællesskaber er i forvejen et af Odenses stærke karaktertræk, men for mange nye, og særligt centrale bebyggelser, nedprioriteres fællesområder. Fællesskaber skal derfor i fokus. Vi skal understøtte og inspirere til, at der skabes gode rammer for stærke fællesskaber i Odenses boligbebyggelser og boligområder.

 

4) At sikre boliger og boligområder af høj kvalitet

I Odense skal boligbebyggelser samt by- og boligområder være af høj kvalitet. Det handler om gode materialer, om æstetik, om områdernes funktion og byens helhed samt om bydele med helt særlige kvaliteter og identiteter. Ved at sætte fokus på det langsigtede perspektiv i forhold til kvalitet i boligudviklingen og i de rum, der udvikles mellem bebyggelserne, kan vi skabe en god by at bo og investere i – en by, som også i fremtiden vil være attraktiv. Derudover efterspørger de segmenter, som i høj grad kan bidrage til at hæve gennemsnitsindkomsten i kommunen, også høj kvalitet i boligbebyggelsen og dennes fysiske fremtoning. Med boligstrategien sættes der et større fokus på kvalitetskriterier, sådan at vi i fremtiden vil være en endnu bedre bosætningsby samt en fortsat interessant investeringscase.

 

5) At skabe blandede boligområder

Blandede boligområder gør det muligt for mennesker i forskellige livsfaser og livssituationer at bo eller blive boende i det samme område. Det giver fleksibilitet for den enkelte, skaber mere levende kvarterer og kan også styrke den sociale mobilitet.

 

Den nuværende positive prisudvikling i Odense betyder, at vi netop nu bør rette en særlig opmærksomhed mod at sikre blandede boligområder, særligt i bymidten og de bynære kvarterer, hvor priserne stiger mest. Det skal vi for blandt andet også at sikre, at familier med gennemsnitlige indkomster i fremtiden kan finde en central bolig, der er til at betale.

 

6) At bygge en tæt by med blandede funktioner

En tæt by med blandede funktioner giver en mere levende og bæredygtig by med sine korte afstande mellem arbejdspladser, indkøbsmuligheder, kultur, boliger mv., og er dermed med til både at lette dagligdagens gøremål samtidig med, at ambitionen om at skabe en levende og interessant storby understøttes, fordi forudsætningerne for kritisk masse og dermed byliv skabes. Byliv efterspørges af stort set alle alderssegmenter, som ønsker nærhed til byens tilbud. Derfor vil vi arbejde for at sikre, at boligområderne i den tætte by kommer til at rumme flere – og ikke færre – funktioner i form af erhverv, service og kultur foruden boligerne selv.

 

Boligudviklingen sker i en dynamisk kontekst, hvor kommunen kan anvende forskellige værktøjer og indtage forskellige roller alt efter, hvad der er mest relevant i den konkrete situation. Det vil således afhænge af det konkrete område/projekt, hvilke værktøjer der er væsentlige at bringe i spil. Af denne grund indeholder boligstrategien beskrivelser af, hvilke muligheder der er for at understøtte målsætningerne og for at skabe den ønskede udvikling. Under hver målsætning præsenteres derfor en række værktøjer, som kan anvendes til at opnå målsætningen. Der redegøres desuden også for de muligheder, der ligger i at anvende en række tværgående værktøjer, som kan bidrage til at løfte flere af målsætningerne.

 

Efter boligstrategiens målsætninger forefindes forskellige modeller for proaktivt kommunalt engagement i den strategiske udvikling af byen, herunder hvilke roller vi som kommune kan indtage i forskellige situationer.   

 

Udkastet til Boligstrategi 2017 samt den tilhørende baggrundsrapport (bilag 1) er vedlagt som bilag til denne sag.

 

Forhøring

De parter, der har været inddraget i udarbejdelsen af strategien, samt få øvrige (eks. brancheforeninger og uddannelsesinstitutioner) har fået mulighed for at afgive høringssvar til den næsten færdige strategi. Det har seks parter benyttet sig af, herunder Ældrerådet, Udsatterådet, fem boligorganisationer, som har afgivet et samlet høringssvar, LO Fyn, FB Gruppen og UCL.

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre de seks overordnede målsætninger, men har ført til uddybninger og præciseringer, hvad angår formuleringerne enkelte steder i strategien og i baggrundsrapporten. Disse mindre justeringer ændrer ikke ved den strategiske retning.

 

Økonomiudvalget har den 13/9 2017 godkendt justeringerne samt den øvrige håndtering af de indkomne høringssvar.

 

Et kort resumé af alle høringssvar og herunder den anbefalede og godkendte håndtering deraf samt de fulde høringssvar indgår i henholdsvis bilag 2 og 3.

 

Proces for godkendelse af Boligstrategi 2017

Boligstrategien har været til drøftelse i Økonomiudvalget henholdsvis den 16/8 og 13/9 2017, herefter er alle fagudvalg blevet hørt den 10/10 2017, og nu er sagen til behandling og beslutning i Økonomiudvalget den 8/11 2017 og i byrådet den 15/11 2017.

 

Boligstrategien henhører under Økonomiudvalgets ansvar, men for at sikre den bedst mulige strategi har fagudvalgene fået mulighed for at kommentere strategien med udgangspunkt i udvalgenes fagområder.

 

Økonomiudvalgsdrøftelserne den 16/8 og 13/9 2017

Den første drøftelse den 16/8 gav anledning til at foretage en række konkrete justeringer i strategien, og her godkendte Økonomiudvalget også, at boligstrategien kunne sendes i forhøring. Forvaltningen blev yderligere bedt om at supplere inddragelsen med et børneperspektiv.

 

I forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 13/9 fik udvalget en status på arbejdet med strategien siden sidste drøftelse og blev derefter præsenteret for resultaterne af den supplerende inddragelse med fokus på børnenes perspektiv. På mødet godkendte Økonomiudvalget forvaltningens anbefalinger til håndtering af høringssvarene, samt at boligstrategien blev sendt til høring i alle fagudvalg.

    

Fagudvalgsdrøftelserne den 10/10 2017

Den 10/10 2017 blev boligstrategien drøftet på alle fire fagudvalgsmøder. Her udtrykte fagudvalgene en overordnet tilfredshed med udkastet til Boligstrategi 2017, og der var ingen konkrete ændringsforslag.

 

Det er derfor forvaltningens vurdering, at fagudvalgsdrøftelserne ikke giver anledning til at justere den overordnede retning i boligstrategien. De mange gode input samt de opmærksomhedspunkter, som udvalgene afleverede på dagen, vil blive taget med videre i implementeringsprocessen. I implementeringsprocessen vil vi derfor blandt andet have en opmærksomhed på:

 

  • At sikre en jævn udbygning i kommunen for også at sikre udnyttelse af eksisterende service.
  • At have fokus på boligflowet. Der er bl.a. en bekymring ved brugen af fleksibel udlejning, da der kan være en risiko for, at de studerende ikke flytter fra boligen igen, når først de har fået den. På den måde skabes der ikke plads til nye studerende. Det samme gælder seniorboliger.
  • At vi husker på, at det ikke er alle ældre, som har et hus, de kan sælge. Det skal være muligt for alle uanset økonomisk formåen at flytte ind i en ældrevenlig bolig.
  • At koncepterne "seniorbolig" og "seniorbofællesskab" kan være forvirrende for de ældre.
  • At der også er meget blåt i Odense, og at det er vigtigt at have fokus på i forbindelse med det at skabe grønne boligområder.
  • At vi fortsat skal holde øje med, hvad der er af tendenser i de andre store byer i Danmark, da disse efterhånden ofte også kan sprede sig til bl.a. Odense. Konkret nævnes kolonihavernes aktuelle popularitet i København og ikke mindst manglen derpå.
  • At vi i forbindelse med målsætning 5 omhandlende blandede boligområder også går et spadestik dybere og blander på bygnings- og opgangsniveau. Der er et indtryk af, at både de private udviklere og de almene boligorganisationer er åbne over for dette. Der skal dog herunder være en yderligere opmærksomhed på de udfordringer, som det kan skabe, når eksempelvis unge og børnefamilier bor i samme opgang.

 

Implementering

Når boligstrategien er endeligt vedtaget, vil en implementeringsproces pågå, hvor bl.a. strategiens målsætninger vil blive formidlet internt og eksternt med henblik på at have en fælles dialog om realiseringen af den retning, der med boligstrategiens vedtagelse gives for boligudviklingen i Odense.

 

Revidering

Boligstrategiens levetid afhænger af byens udvikling. Det vil således være relevant at vurdere behovet for en revidering i forbindelse med den nye planperiode, samt når de store byudviklingsprojekter, som er i gang lige nu, er realiseret.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-139-17
RESUMÉ

På mødet den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte en række investeringsprojekter med henblik på at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Det samlede investeringsbeløb udgør godt 72 mio. kr. Samtidig blev det besluttet, at der indføres et investeringsbarometer, som regelmæssigt giver en status på området. Principperne for udarbejdelse af investeringsbarometrene blev godkendt af byrådet på mødet den 27/9 2017, hvorefter der afrapporteres på tre niveauer fem gange om året.

 

Afrapportering af investeringsbarometre

I denne sag forelægges den første afrapportering for investeringsbarometrene på de tre niveauer. Pilene i nedenstående figur peger ind på de områder, der måles på efter farverne grøn, gul eller rød - undtagen midterste niveau, som planmæssigt er neutral i denne første afrapportering. Det skal understreges, at alle projekter følges tæt med henblik på at sikre fremdrift uanset farven på det enkelte investeringsprojekt.

 

Principper for farver og værdier bag investeringsbarometrene uddybes i sagsfremstillingen.

 

 

Det bemærkes, at det laveste og midterste afrapporteringsniveau er en sandsynliggørelse af effekten på investeringsbarometrene i det øverste niveau. Der er således ikke en direkte årsagssammenhæng.

 

Afrapportering på de to investeringsbarometre (øverste niveau)

Begge nøgletal er opdaterede siden udarbejdelsen af principperne og start for målingerne (baseline).

 

Barometret for bruttoledighed udviser et fald i ledigheden på 0,1 %-point i forhold til landsgennemsnittet. Dermed ses en forsigtig positiv udvikling, omend farven på barometret fortsat er gul.

 

Barometret for de aktivitetsparate har ikke ændret sig og er dermed fortsat gul.

 

Afrapportering på hovedområder (midterste niveau)

I det midterste afrapporteringsniveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion fuldtidspersoner). Ingen af de igangsatte projekter har endnu vist effekt. Dette er helt som forventet på nuværende tidspunkt. Det midterste niveau afrapporteres derfor neutralt med farven hvid.

 

Afrapportering på driftsstatus pr. investeringsprojekt (laveste detaljeringsniveau)

Syv projekter har farven grøn med tilfredsstillende underliggende værdier i indikatorerne samt tilfredsstillende fremdrift. Under de syv grønne projekter er der tre projekter, som der planmæssigt først måles på i 2018. De seks projekter med farven gul er alle igangsat som planlagt. Der konstateres dog forskellige udfordringer såsom rekruttering til projekterne, registreringer i fagsystemer, ligesom fremdrift i nogle af indikatorerne såsom produktionsmål skal forbedres, før der kan gives en "grøn" afrapportering.   

 

Effekt

Dette er en opfølgningssag og har dermed ikke direkte betydning for Odensemålene. Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i job og uddannelse, samt at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job og dermed også, at borgernes indkomst stiger. Det bemærkes, at investeringsprojekter, som ikke opnår den fornødne effekt, lukkes.

Endvidere vil projekterne bidrage til, at Odensemålet om, at flere borgerne er sunde og trives - først og fremmest for deres egen skyld, men også, fordi vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Borgernes trivsel er eksempelvis afspejlet i projekterne vedrørende udbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt udbud på sygedagpengeområdet.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender afrapportering på investeringsbarometre.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Rammerne for udmøntning af investeringsmidlerne blev besluttet af Økonomiudvalget på mødet den 28/2 2017, hvor kriterierne, der lægges til grund for anvendelse af investeringsprojekter, er beskrevet. Det fremgår, at finansiering af investeringsprojekterne sker ved, at der som minimum findes en tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige. Endvidere er det et kriterium, at hvis den forventede effekt ikke viser sig på dette tidspunkt, stoppes investeringsprojektet. Hvis projektet over en årrække giver en positiv effekt, kan det overvejes at gøre den permanent. I vurderingen vil der blive taget udgangspunkt i investeringsbarometrene samt den faglige vurdering af det enkelte investeringsprojekt. Dette kræver en særskilt byrådsgodkendelse.

 

På mødet den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte en række investeringer med henblik på at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Den samlede investeringsramme blev herefter hævet fra 50 mio. kr. til 72 mio. kr. I samme sag blev der indført investeringsbarometre, som regelmæssigt giver en status på de igangsatte investeringer. Principperne for udarbejdelse blev godkendt af byrådet på mødet den 27/9 2017, hvorefter der følges op på tre niveauer fem gange om året.  Endvidere fremgår intervaller og værdier for farver, der indgår i afrapportering af investeringsbarometrene.

 

I denne sag fremlægges den første opfølgning på investeringsbarometrene. Siden vedtagelsen af principperne har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejdet med at konkretisere og omsætte disse til konkret handling i de underliggende beregninger. Der er i den forbindelse foretaget mindre rettelser og konkretiseringer i baggrundsmaterialet, som fremgik af sagen den 5/9 2017. De overordnede principper for opfølgningen er ikke ændret.

 

Det bemærkes, at antagelserne for investeringsprojekterne vedrørende IGU og Udbud Sygedagpenge har ændret sig, siden byrådet godkendte investeringsprojekterne den 7/6 2017.

 

For IGU ansættes ikke som tidligere forudsat en koordinator, og de sparede midler anvendes til 11 ekstra forforløb. Det betyder, at nettogevinsten forventes at stige fra 0,9 mio. kr. til 1,5 mio. kr., og afkastgraden øges fra 2,8 til 4,0.

 

For Udbud Sygedagpenge nedjusteres antallet af forforløb fra 20 til 15 pr. uge på baggrund af en revurdering af området. Det betyder, at den samlede investering falder fra 3,8 mio. kr. til 2,9 mio. kr., ligesom den indregnede besparelse falder fra 12 mio. kr. til 8,9 mio. kr. Dette påvirker nettogevinsten, som forventes at falde fra 8,2 mio. kr. til 6,0 mio. kr., ligesom afkastgraden er beregnet til at falde fra 3,16 til 3,07.

 

Den kommende tids arbejde med at kvalitetssikre alle forudsætninger i hvert enkelt investeringsprojekt betyder, at der i en senere afrapportering formentlig lægges op til en bevillingstilpasning med henblik på at sikre justering af reservationspulje mv.  

 

Herudover skal det nævnes, at de underliggende tiltag under "øvrige anbefalinger" kun afrapporteres i bilaget. Det skyldes, at der ikke er beregnet afkast på projekterne, og de derfor ikke indgår i de to overordnede investeringsbarometre. Herudover afrapporteres det "midterste niveau" på baggrund af effektindikatoren, hvilket ikke er præciseret i den tidligere sag vedrørende godkendelse af principper. Afslutningsvis skal det bemærkes, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen lægger op til, at et investeringsprojekt kan få farven "grøn" i driftsstatus, selvom projektet ikke er igangsat, hvis den manglende igangsættelse ellers følger det lagte spor for planlagt igangsættelse.  

 

Der afrapporteres på tre niveauer. Der indgår objektive kriterier såvel som faglige vurderinger i opfølgningerne. Der afrapporteres med farverne grøn, gul eller rød. Endelig vil den økonomiske effekt af investeringerne kunne følges i forbindelse med de faste økonomiopfølgninger, herunder påvirkningen af reservationspuljerne.

 

Det skal understreges, at alle projekter følges tæt med henblik på at sikre fremdrift uanset farven på det enkelte investeringsprojekt. Det er målet, at næste afrapportering i forbindelse med årsskiftet viser en forbedret "grøn" progression. Hvert enkelt projekt følges med 6 underliggende indikatorer for hvert af de 14 projekter. Det vil føre for vidt at give en status på alle indikatorer i denne sag - men de fremgår af bilaget inkl. tilknyttede bemærkninger på samtlige indikatorer, der måles på. Indikatoren "driftsstatus" opsamler de øvrige indikatorer og fremgår pr. projekt i den afsluttende del af sagsfremstillingen, hvor der følges op på det laveste rapporteringsniveau.

  

Afrapportering på de to investeringsbarometre (øverste niveau)

 

På det øverste opfølgningsniveau afrapporteres på to overordnede investeringsbarometre. Det ene barometer vedrører 8 ud af de 13 investeringsprojekter og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige. Begge investeringsbarometre tager temperaturen på det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i, om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt. 

 

Udviklingen i investeringsbarometrene vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense samtidig med, at ledigheden falder på landsplan, risikerer Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på godt 72 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at den samlede efterregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet afhænger af, hvordan ledigheden for de øvrige kommuner på Fyn udvikler sig. Dette parameter er ikke en del af selve investeringsbarometret, men påvirker den samlede økonomi.

 

Økonomien på det budgetgaranterede område vedrører de aktivitetsparate. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune, nemlig at hvis udviklingen på landsplan er mere positiv end udviklingen i Odense Kommune, kan dette betyde en negativ midtvejsregulering i året.

 

Begge nøgletal er opdaterede siden udarbejdelsen af principperne og start for målingerne (baseline). Bruttoledigheden er faldet med 0,1%-point i forhold til baseline, mens barometret vedrørende aktivitetsparate er uændret.

 

 

Investeringsbarometret vedrørende Bruttoledigheden har farven gul med en afvigelse på 1,8%-point i forhold til landsplan og er dermed inde i en forsigtig positiv udvikling.

 

 

 

Investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate har farven gul med en værdi på 0,7%-point.

 

 

Afrapportering på hovedområder (midterste niveau)

 

På det midterste niveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion af fuldtidspersoner) ved at inddele investeringsprojekterne i seks strategiske hovedområder. Det er tre grupper, som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Fleksjobs. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedrørende Aktivitetsparate.

 

De valgte snitflader betyder, at succesfulde investeringsprojekter forholdsvist enkelt kan indarbejdes i driften, såfremt byrådet beslutter at permanentgøre nogle af projekterne. Det skyldes, at snitfladerne i afrapporteringerne fuldt ud matcher linjerne i den nuværende styring og afrapportering.

 

Det bemærkes, at ingen af de igangsatte projekter- helt som forventet - på dette tidlige tidspunkt i processen har vist effekt. Status i denne første afrapportering følger det lagte spor, og derfor er afrapporteringen neutral. I forbindelse med næste opfølgning udarbejdes en mere deltaljeret gennemgang af det midterste niveau. De enkelte effektmål fremgår af figuren i sagsresumeét.

 

Afrapportering på driftsstatus (laveste detaljeringsniveau)

 

Det laveste opfølgningsniveau følger udviklingen i de enkelte investeringsprojekter via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst, Produktion og implementering, der samlet summer op i en driftsstatus. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt vil bero på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer. Driftsstatus på de enkelte investeringer fremgår nedenfor. Farverne på de underliggende indikatorer inkl. forklaringer fremgår af bilaget til denne sag.

 

Nedenstående farver kommer ud fra følgende vurderingskriterier:

 

  • Grøn: Investeringsprojektet har overordnet fremdrift og kvalitet på indikatorerne samt overholder tidsplanen.
  • Gul: Investeringsprojektets indikatorer giver et blandet billede af fremdrift og kvalitet, herunder udfordret tids- eller procesplan.
  • Rød:  Den samlede vurdering af investeringsprojektets indikatorer, herunder overholdelse af tidsplanen, er utilfredsstillende. 

 

Nedenfor fremgår syv projekter med farven grøn inkl. driftsstatus.

 

 

Driftsstatus:  Jobmesse på SDU er afholdt den 14/6 2017. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen. 

 

Driftsstatus: Projektet kører som planlagt i proces- og tidsplanen (bortset fra 1 måneds forskydning). Første rul á 40 minifleksjobbere er ansat senest pr. 19/10 2017. Næste rul á 40 mini-fleksjobbere forventes ansat som planlagt den 1/12 2017.

 

 

Driftsstatus: Der er iværksat 23 forforløb, der mangler 2, jf. businesscasen, men prisstigninger hos AMU gør, at der ikke er penge til flere. Der konverteres løn fra koordinator til yderligere forforløb, så der i alt igangsættes 36 IGU-forløb i projektet. Effekt af investeringen kan først måles, når efterfølgende IGU-forløb er igangsat.

 

Driftsstatus: Projektet kører som planlagt i forhold til proces- og tidsplanen. Der er planlagt udviklings- og implementeringsprocesser, herunder ansættelser til teamets opstart den 1/1 2018. Effektmåling foretages første gang i foråret 2018.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt. Effektmåling kan påbegyndes medio 2018.

 

Driftsstatus: Projektet er fuldt implementeret, men det er endnu for tidligt at måle effekterne af investeringen. 

 

Nedenfor fremgår seks projekter med farven gul inkl. driftsstatus. 

 

Driftsstatus: Arbejdet er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, bl.a. på grund af rekrutteringsudfordringer. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen.

 

Driftsstatus: Afholdelse af ekstrasamtaler er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, bl.a. på grund af rekrutteringsudfordringer. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen.

 

Driftsstatus: Projektet er i gang. Der udestår implementering af registreringspraksis i kommunens fagsystemer, hvilket kan forsinke investeringen i forhold til den planlagte opstart.

 

Driftsstatus: Afholdelse af ekstrasamtaler er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, bl.a. på grund af stor udeblivelse til almindelig jobsamtale. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen.

 

Driftsstatus: Projektet er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan på grund af behov for længere tid til implementering af arbejdsgange. Derudover har projektet også haft rekrutteringsudfordringer.

 

Driftsstatus: Der arbejdes på implementering af arbejdsgang og registreringspraksis af deltagerne i forvaltningens fagsystemer. Der afholdes minijobmesser mens processen pågår.

 

ØKONOMI

Denne sag er en opfølgningssag og har ikke betydning for kommunens kassebeholdning. Det bemærkes dog, at del af projekterne er kommet senere fra start end oprindeligt forudsat. Det skyldes blandt andet rekrutteringsudfordringer. Nedenfor fremgår de økonomiske forskydninger på de relevante projekter inkl. forlængelse. Mindreforbruget opgøres endeligt i forbindelse med regnskabssagen og søges overført til 2018 i samme sag.

 

  

 

3. Opfølgning på Forsørgelselses- og Sikringsydelser 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-139-17
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har som sit primære fokus at få flere i beskæftigelse. Der er derfor allerede igangsat en lang række initiativer, som skal bidrage til at nedbringe ledigheden i de kommende år og skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 besluttede byrådet at lave en særskilt økonomi på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Området omhandler overførselsudgifter til blandt andet kontanthjælp, førtidspension, A-dagpenge osv. Denne opfølgning forelægges med denne sag til byrådets godkendelse sideløbende med Effekt- og Økonomiopfølgning for 2. halvår 2017.

 

I alt vil der blive forelagt en særskilt opfølgning to gange årligt – i forbindelse med Effekt- og Økonomiopfølgning for 1. og 2. halvår. I dag er der i de to årlige effekt- og økonomiopfølgninger ikke mulighed for et detaljeret overblik over økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser. Formålet med den særskilte opfølgning er derfor, at politikerne, på et mere oplyst grundlag end i dag, bliver informeret om den løbende udvikling i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, herunder udfordringer og risikoområder. Det samlede budget til forsørgelses- og sikringsydelser er 3,2 mia. kr. Det er derfor en stor andel af Odense Kommunes samlede økonomi, der fremadrettet udarbejdes en særskilt opfølgning på.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer: 1) Økonomi, 2) Mængder og 3) Refusion. Derudover redegøres der for ledighedsudviklingen i Odense Kommune sammenholdt med landsplan og reservationspuljerne under Økonomiudvalget. Denne sammenhæng er vigtig, dels på grund af målsætningen om en landsgennemsnitlig ledighed i 2020, jf. Beskæftigelsespolitikken vedtaget af byrådet den 27/1 2016, dels fordi ledighedsudviklingen kommunalt, regionalt og på landsplan er rammesættende for KL’s udgiftsskøn for de budgetgaranterede områder samt øvrige overførsler og endelig i beregningen af kommunens beskæftigelsestilskud.  

 

Det samlede overblik pr. 31/8-2017

 

Den samlede budgetopfølgning udviser et mindreforbrug på 5,7 mio. kr.

 

Der ses positive tendenser på flere af ydelsesområderne, herunder integrationsydelse grundet færre ydelsesmodtagere og beskæftigelsesindsatser, særligt på grund af lavere udgifter til jobrotation. Samtidig ses der dog også modsatrettede tendenser på områderne for sygedagpenge og boligsikring.

 

Mindreforbruget sammenholdt med en forventet positiv efterregulering på beskæftigelsestilskuddet forventes at bringe det samlede underskud på reservationspuljerne ned på 7,2 mio. kr. Da budgettet blev lagt i sommeren 2016, var forventningen en negativ reservationspulje på 49,4 mio. kr. Der er således tale om en betydelig forbedring af økonomien på området og for kommunekassen.

 

Flere ydelsesområder gennemgås nærmere senere i denne sag. Men overordnet set er forventningen følgende:

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen direkte konsekvenser for et eller flere af Odensemålene, da der er tale om en opfølgningssag, men opfølgningen kan indikere, om vi lykkes med at få flere borgere i job eller uddannelse.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Den samlede økonomiopfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder på 5.724.000 kr. i 2017 til reservationspuljen under Økonomiudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder. 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor gives en status for de enkelte faglige ydelsesområder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der tilsammen udgør økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser:

 

 

Farvemarkering i ovenstående skema er udarbejdet efter følgende kriterier:

 

 

Nedenfor følger en beskrivelse af ydelsesområder med særlig opmærksomhed:

 

Kontant- og uddannelseshjælp

 

Området for kontant- og uddannelseshjælp udviser samlet set et lille merforbrug på 0,7 mio. kr. sammenlignet med opfølgningen ved Økonomisk Status. Merforbruget skyldes en lille stigning i forventningen til antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere resten af året. Omvendt ses et fald i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Men samlet set ses der en stigning, som medfører et lille merforbrug.

 

Integrationsydelse og integrationsprogrammet

 

Forventningen til antallet af borgere på integrationsydelse er faldet yderligere sammenlignet med opfølgningen ved Økonomisk Status, og samtidig er den gennemsnitlige udgift til en integrationsydelsesmodtager også faldet. Det betyder, at der forventes et mindreforbrug til integrationsydelse på 4,5 mio. kr. Faldet i antal ydelsesmodtagere skal fortsat ses i sammenhæng med de meget lave flygtningekvoter og deraf færre familiesammenføringer.

 

For integrationsprogrammet forventes en merindtægt på samlet 0,9 mio. kr. Merindtægten skyldes, at Odense Kommune har modtaget en kommunal beskæftigelsesbonus på 1,6 mio. kr. Beskæftigelsesbonussen giver kommunen 25.000 kr. for hver ekstra flygtning/familiesammenført til flygtning med opholdstilladelse, som i 4. kvartal i henholdsvis 2016 og 2017 er i ustøttet beskæftigelse på mindst 190 timer sammenlignet med året før.

 

Samtidig forventes et lille merforbrug på danskuddannelse til borgere henvist efter integrationsloven omfattet af et introduktionsforløb, da den forventede nedgang i efterspørgslen grundet lovændringer og indførelsen af et deltagerdepositum ikke ses så tydeligt som forventet.

 

Sygedagpenge

 

På området for sygedagpenge forventes et merforbrug på 3,8 mio. kr., hvilket primært skyldes et fald i den gennemsnitlige refusionssats på området på 1,3 procentpoint. Derudover ses der samtidig en lille stigning i den gennemsnitlige udgift pr. sygedagpengemodtager.

 

I forbindelse med næste budgetopfølgning udvikles budgetopfølgningsmodellen til også at indeholde varigheder, fordelt på flere varighedsintervaller. Det er forventningen, at dette vil øge gennemsigtigheden og styringsniveauet for lederne på området i det daglige. Det er vanskeligt at påvirke områdets tilgang, men længden af den enkelte sygedagpengesag er væsentlig for de samlede udgifter og antallet, som igen kommer tilbage i job.

 

Ledighedsydelse og fleksjob

 

Områderne for ledighedsydelse og fleksjob er tæt forbundet og er desuden påvirket af en ekstraordinær indsats for afskedigede fleksjobansatte i de nu lukkede indsatser Bygningsrenovering og Pensionistservice.

 

Pr. 1/10 2017 er i alt 62 ud af 130 berørte fleksjobansatte fra Bygningsrenovering og Pensionistservice ansat i et nyt fleksjob. Det er flere end forventet på nuværende tidspunkt. Mange er således blevet ansat i et nyt fleksjob, inden deres opsigelsesperiode er udløbet.

 

Området er også påvirket af investeringsprojektet Minifleksjob, hvor der skal ansættes 40 ledighedsydelsesmodtagere à 3 omgange i minifleksjob.

 

De mange ekstraordinære indsatser for specifikke grupper af ledighedsydelsesmodtagere betyder en mindre nedgang i forventningen til etableringen af øvrige fleksjob. Der ses således et merforbrug på 1,7 mio. kr. til ledighedsydelse og et mindreforbrug til fleksjob på 4,7 mio. kr. Men samlet set på tværs af områderne et mindreforbrug på 3 mio. kr.

 

Beskæftigelsesindsatser

 

Budgetposten til beskæftigelsesindsatser dækker over udgifter til forvaltningens interne indsatser, kontrakter med eksterne leverandører, jobrotation og andre beskæftigelsesindsatser.

 

Udgifterne til forvaltningens interne indsatser er påvirket af indsatsomlægningen, hvor flere indsatser er lukket, og nye virksomhedsrettede indsatser er oprettet. Afløbsudgifterne på de lukkede indsatser er opgjort, og udgifterne til nye indsatser opgøres i takt med, at rekrutteringen er tilendebragt. I forhold til kontrakter med eksterne leverandører er der mindre justeringer på udgiftssiden, som følger bevægelserne i antallet af ydelsesmodtagere.

 

Jobrotationsområdet forventer lavere udgifter, mens der til gengæld forventes flere indtægter. Det skyldes, at indtægterne forskydes mellem regnskabsår i takt med, at projekterne afsluttes, revideres, og der udbetales statstilskud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har anmodet forvaltningen om, at ældre projekter, der endnu ikke er afsluttet, færdiggøres og revideres inden den 1/12 2017. De konkrete indtægter i 2017 fra disse projekter afhænger derefter af, om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får udbetalt den retmæssige statsrefusion til kommunen i indeværende regnskabsår, ellers vil indtægterne forskydes i regnskabsår 2018. Grundet risikoen for forskydninger i indtægterne vurderes der at være usikkerhed om de faktiske indtægter i 2017.

 

Boligsikring

 

Der forventes samlet et lille merforbrug på 1,4 mio. kr. Normalt sender Udbetaling Danmark reguleringer løbende over året, men en forventet regulering i juli måned er udeblevet.

Reguleringerne opstår, når Udbetaling Danmark anmoder modtagere af boligsikring om nye indkomstoplysninger og derved regulerer i borgernes udbetaling.

 

A-dagpenge og løntilskud til A-dagpengemodtagere

 

Området for a-dagpenge og løntilskud er tæt forbundet. Når borgeren er ansat i løntilskud, modtager borgeren ikke a-dagpenge, og når løntilskudsansættelsen ophører, modtager borgeren igen a-dagpenge, såfremt det ikke fører til ordinært job. Det er forventningen, at antallet af private løntilskudsansættelser vil stige i årets sidste måneder, derfor forventes et merforbrug på løntilskud på 1,1 mio. kr. og samtidig et mindreforbrug på a-dagpenge på 1,1 mio. kr.

 

Isoleret set er området for a-dagpenge påvirket af, at a-kasserne grundet ændret lovgivning vedrørende optælling af dagpengeuger ikke er helt i mål med indberetningen af afholdte udgifter i sommerperioden. Det påvirker ledighedsopgørelsen, indberetningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende borgerens placering på refusionstrappen og i sidste ende kommunens budgetlægning. Forvaltningen har derfor valgt en forsigtig tilgang og fastholder forventninger til udgifterne til a-dagpenge isoleret set.

 

 

En faldende ledighed vil alt andet lige betyde færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og derved lavere udgifter for kommunen. Derudover reguleres f.eks. Odenses tildelte beskæftigelsestilskud efter, hvordan ledighedsudviklingen har været på landsplan og i de andre fynske kommuner. I ovenstående graf vises udviklingen i ledigheden på landsplan, i 6-byerne, landsdelen Fyn og i Odense. Ledigheden har de senere år været faldende, men siden årsskiftet ses der en stigning i ledigheden i Odense. Stigningen ses også på landsplan, på Fyn og i de øvrige 6-byer. Mest markant er stigningen i ledighedstallet både på landsplan, 6-byerne og Odense fra juli måned. Ledighedstallet for juli er behæftet med væsentlig usikkerhed, da Danmarks Statisk har ændret datakilden i opgørelsen som direkte konsekvens af lovændringer på a-dagpengeområdet, det er forventningen, at usikkerheden bliver elimineret i de kommende opgørelser af ledighedstallet. De nyeste ledighedstal fra august 2017 viser, at ledigheden igen er faldet både for Odense, 6-byerne og på Landsplan. For Odense er ledigheden faldet til 6,2 % af arbejdsstyrken.

 

Ledighedsudviklingen har afgørende betydning for den midtvejs- og efterregulering, der sker af beskæftigelsestilskuddet i sommeren 2018. Odense Kommunes midtvejs- og efterregulering afhænger dels af kommunens egen ledighed, men også af ledigheden på landsplan og på Fyn. Midtvejs- og efterreguleringerne påvirker reservationspuljerne enten positivt eller negativt afhængigt af, om reguleringerne er positive eller negative. KL har i september 2017 udarbejdet en prognose for forventningen til både midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Prognosen har set på dels ledigheden, men også kommunernes forventede udgifter til forsikrede ledige i 2017 og 2018. Prognosen forudsiger, at Odense vil få en positiv efterregulering vedrørende 2017 på 7,7 mio. kr. og en negativ midtvejsregulering på 3,7 mio. kr. vedrørende 2018. KL udsender en ny prognose i foråret 2018, inden de endelige reguleringer offentliggøres i juli 2018.

 

I opgørelsen af reservationspuljerne i næste afsnit er efterreguleringen vedrørende 2017 indregnet og forbedrer således det endelige resultat med 7,7 mio. kr.

 

Status på investeringsmodeller 2017

 

De besluttede investeringsmodeller behandles i en særskilt opfølgningssag, men det bemærkes, at de økonomiske forventninger i investeringsmodellerne er indregnet i denne opfølgning på de relevante ydelsesområder. 

 

ØKONOMI

Reservationspuljerne

 

Reservationspuljerne under Økonomiudvalget består af forskellen mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egne skøn for årets udgifter til området for forsørgelses- og sikringsydelser og KL’s skøn for kommunens udgifter til området. Reservationspuljerne kan justeres en række gange hen over budgetåret og opgøres endeligt i august året efter budgetåret.

 

Forventningerne i denne opfølgning er positive, og der kan således afleveres 5,7 mio. kr. tilbage til reservationspuljen vedrørende de budgetgaranterede områder. Forventninger til resultatet for beskæftigelsestilskuddet er samlet set uændret, og regulering af reservationspuljen vedrørende beskæftigelsestilskuddet sker således kun som følge af en forventet positiv efterregulering fra Staten, jf. KL’s seneste prognose på 7,7 mio. kr.

 

Da budgettet blev vedtaget, var der en negativ reservationspulje på samlet 49,4 mio. kr. I forbindelse med økonomisk status fra august var forventningen et samlet mindreforbrug på 31,8 mio. kr. og dermed en reservationspulje på -17,6 mio. kr.

 

I forbindelse med denne opfølgning er forventningen et mindreforbrug på 5,7 mio. kr., hvilket bringer reservationspuljernes underskud ned på 11,9 mio. kr. Derudover er reservationspuljen vedrørende beskæftigelsestilskuddet negativt midtvejsreguleret i sommeren 2017 med 3 mio. kr., og den forventede positive efterregulering i sommeren 2018, jf. KL’s prognose på 7,7 mio. kr., bringer underskuddet på de samlede reservationspuljer ned på 7,2 mio. kr.

 

 

 

 

4. Effekt- og Økonomiopfølgning for Odense Kommune 2. halvår 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-43-17
RESUMÉ

Borgmesterforvaltningen fremsender hermed den samlede Effekt- og Økonomiopfølgning pr. 2. halvår 2017 for Odense Kommune til byrådets godkendelse.

 

Sagen indeholder en opfølgning på henholdsvis de otte Odensemål og kommunens samlede driftsøkonomi. Sagen er sammenskrevet af Borgmesterforvaltningen på baggrund af udvalgs-dagsordenerne.

 

Samtidig med denne sag forelægges byrådet en særskilt anlægsopfølgning samt en økonomiopfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

Opfølgning på Odensemålene

Effektopfølgningen giver en status på udviklingen i Odensemålene, og der angives en tendenspil ved de mål, hvor der er sammenlignelige tal for både 1. halvår og 2. halvår 2017.

 

Effektopfølgningen for 2. halvår viser, at der for fire af de otte Odensemål er en positiv udvikling, nemlig for "Flere indbyggere i Odense", "Flere borgere er sunde og trives", "Flere kommer i uddannelse og job" og "Flere funktionsdygtige ældre og handicappede". For de resterende fire mål er der p.t. ikke sammenlignelige data, så en udvikling kan præsenteres.

 

 

En status over udviklingen i udvalgenes effektmål er vedlagt som bilag.

 

Opfølgning på økonomi

 

Note: Særlige driftsområder omfatter: kontanthjælp og andre områder, forsikrede ledige, indtægter vedr. særligt dyre enkeltsager, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet samt ældreboliger.

 

Effekt

Nærværende opfølgning på effektmålene skaber synlighed om udviklingen i effektmålene og forventes derved at medføre handlinger, der på sigt kan skabe positive effekter for Odensemålene.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Effekt- og Økonomiopfølgning 2. halvår 2017. 
  2. Udmøntning af afledt drift i 2017 og overslagsårene på styringsområdet Service.

  3. Budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service fra Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Socialudvalget på 3.343.892 kr. i 2017 vedrørende forsinkelser i monopolbruddet med KMD.  
  4. Budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende for meget overført budget i forbindelse med flytning af kantinedriften på 251.560 kr. i 2017 og 272.000 kr. i 2018 og frem.  
  5. Budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende rengøring på Værestedet Lyset og Albanigade samt teknisk service på Villestofte Plejecenter og Festgræsset 14 på 349.238 kr. i 2017 og 402.197 kr. i 2018 og frem. 
  6. Budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service fra Børn- og Ungeudvalget til By- og Kulturudvalget på i alt 846.012 kr. i 2017 og 855.249 kr. i 2018 og frem vedrørende eksternt lejemål og øvrige tekniske tilretninger, jf. sagsfremstilling.
  7. Budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service vedrørende caféen på Skulkenborg fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Ældre- og Handicapudvalget med 357.750 kr. i 2017 og 343.500 kr. i 2018 og frem.  
  8. Konvertering af 18.262 kr. i 2017, -41.385 kr. i 2018, -117.484 kr. i 2019, -182.711 kr. i 2020 og -367.523 kr. i 2021 fra styringsområdet Service til styringsområdet Særlige driftsområder inden for Ældre- og Handicapudvalgets ramme vedrørende udgiftsændringer for særligt dyre enkeltsager.  
  9. En periodisering vedrørende Børn- og Ungeudvalgets medfinansiering af etablering af SFO2 og ungdomscenter på Tingløkkeskolen på styringsområdet Service på 1.001.659 kr., som fremrykkes fra 2018 til 2017.
  10. Budgettet under styringsområdet Service ved By- og Kulturudvalget nedskrives med 8.939.005 kr. i 2017 svarende til opnået indtægt ved salg af vejbelysningsanlæg. Indtægten modsvares af udgift til deponering. 
  11. Eksisterende bevilling under det finansielle område i By- og Kulturudvalget til indfrielse af lån på 16.563.546 kr. i forbindelse med salget af ejendommen Kragsbjergvej 72 fremrykkes fra 2018 til 2017.

 Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Effekt- og Økonomiopfølgningen skal give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede områder. Dette gøres ved at have fokus på udviklingen i de politiske effektmål, økonomi og udfordringer for udvalgene og kommunen som helhed. Der vil ske en opfølgning på anlægsområdet parallelt med opfølgningerne på driften og området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

Opfølgning på Odensemålene

I dette afsnit gives en status på, hvordan det er gået med Odensemålene i 2. halvår af 2017. Hvor samlesagen følger op på indikatorerne for Odensemålene, følger udvalgssagerne op på udviklingen i indikatorerne for udvalgsmålene. Udvalgenes effektopfølgninger er vedlagt som bilag.

 

Nedenfor præsenteres status på udviklingen i effektmålenes indikatorer for 1. halvår 2017 og seneste opfølgning (for 2. halvår 2017). Der angives en tendenspil ved de mål, hvor der er sammenlignelige tal for både 1. og 2. halvår. Yderligere præsenteres ambitionsniveauer for effektmålene samt kortfattede supplerende opfølgninger.

 

Symbolforklaring

Fælles for status på alle effektmål: En opadgående grøn tendenspil () viser en ønskværdig udvikling i indikatoren. En gul vandret tendenspil () viser, at der ikke har været en udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste måling. En rød nedadgående tendenspil () viser en udvikling i indikatoren, der ikke er ønskværdig. Det vil sige, at såfremt målsætningen på et givent mål er at nedbringe indikatoren, vil en lavere indikator ved 2. halvår i forhold til 1. halvår være markeret med en grøn tendenspil.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opfølgning på Økonomi

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen er udarbejdet ud fra en overordnet vurdering på hele bevillingsniveauet. Der arbejdes dog med forskellige udfordringer under bevillingsniveauet (Rammestyring). I Effekt- og Økonomiopfølgningen signalerer udvalgene, hvilke udfordringer der arbejdes med.

 

’-’=merforbrug, ’+’= mindreforbrug

 

På styringsområdet Service forventes et mindreforbrug på 34,3 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,4% af den samlede ramme.

 

  • Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 15,2 mio. kr. Mindreforbruget er inkl. overførselspuljen på 27,0 mio. kr. fra 2017 til 2018 fra Budget 2018. Puljen var en del af budgetforslaget for 2018 og skal sikre, at der er råderum i servicerammen i 2018 til, at kommunens mindreforbrug kan overføres fra 2017 til 2018.

 

Mindreforbruget under Økonomiudvalget består endvidere af et mindreforbrug vedrørende elevområdet på 13,9 mio. kr. som følge af mindre optag af SOSU-elever i 2017, mindreforbrug på 14,9 mio. kr. grundet forsinkelser i monopolbruddet på IT-området. Det medfører forsinkelser i implementeringen af nye systemer fra bl.a. KOMBIT og Udbetaling Danmark samt mindreforbrug på 12,0 mio. kr. for stabe og øvrige udgifter som følge af henholdsvis en generel tilbageholdenhed i forbruget og besparelser i 2017. På forsikringsområdet og kommunal medfinansiering på sundhedsområdet forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. Dette vil grundet økonomistyringsprincipperne finansieres af kassen. Modsat forventes der et mindreforbrug på tjenestemandspensioner på 3,4 mio. kr. Dette vil modsat blive tilført kassen grundet økonomistyringsprincipperne. Samlet forventes der et kassetræk på 1,3 mio. kr.

 

I de tilfælde, hvor mindreforbruget ikke allerede er disponeret, forslås det, at det ved regnskabsafslutningen overføres og tilgår finansiering af det nye H.C. Andersens Hus samt Tour de France. Herudover skal overførslen gå til "Forbedring af Odense Kommunes IT-infrastruktur og IT-sikkerhed", arbejde med den kommende udligningsreform, juridiske tiltag på kontraktstyring og styrkelsen af ledelsesinformationen i Odense Kommune.

 

På projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

 

  • By- og Kulturudvalget forventer et merforbrug på 9,4 mio. kr. Merforbruget er sammensat af flere modsatrettede bevægelser. De primære bevægelser er et forventet merforbrug vedrørende forsinkelser i realisering af projekt ”Vores Bygninger” og merudgifter til forbrugsafgifter på samlet 23,1 mio. kr. Modsat forventes der et mindreforbrug på 26,1 mio. kr. på Vintertjenesten. På projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes der et mindreforbrug på 11,1 mio. kr., der kan henføres til forudbetaling af donationer til symfoniorkesteret og forudbetalinger vedrørende museumsområdet.

 

  • Ældre- og Handicapudvalget forventer et merforbrug på 1,9 mio. kr. Dette er en forbedring i forhold til forventningerne fra Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår. Ældre- og Handicapudvalget forventer et merforbrug på udekørende hjemmeplejegrupper, herunder ydelsesdelen på 17,1 mio. kr. Herudover forventes et merforbrug på myndighed, herunder kropsbårne hjælpemidler og køb og salg af pladser, på 5,6 mio. kr. Merforbruget på disse områder modsvares af Ældre- og Handicapudvalgets budgetværn. Herudover forventer Ældre- og Handicapudvalget flere udgifter, der berettiger til statsrefusion end budgetteret, og dette medfører et merforbrug på 1,9 mio. kr. Merforbruget skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på særlige driftsområder. Samlet set forventer Ældre- og Handicapudvalget balance på Service og Særlige driftsområder. På projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes der ligeledes balance.

 

  • Beskæftigelses- og Socialudvalget forventer et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til staben og vedrører primært forsinkelser/forskydninger i investeringsprojekter på 4,5 mio. kr., monopolbrud på 3,4 mio. kr. samt 5,0 mio. kr. vedrørende domsanbringelser. På projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr.  
  • Børn- og Ungeudvalget forventer et merforbrug på 4,2 mio. kr. Afvigelsen er en sum af modsatrettede bevægelser. De primære afvigelser er et forventet mindreforbrug på henholdsvis 7,9 mio. kr. og 4,0 mio. kr. til dagtilbud og skoleområdet samt et forventet merforbrug på 11,5 mio. kr. vedrørende Familie og Velfærd. Herudover forventer Børn- og Ungeudvalget et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. til entreprenørordninger og projekter med hel eller delvis ekstern finansiering på styringsområdet Service, der primært kan henføres til skoleområdet. 

På styringsområdet Særlige driftsområder forventes der et samlet mindreforbrug på 29,2 mio. kr. svarende til 0,7% af den samlede ramme:

 

  • Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 24,3 mio. kr., der består af et forventet merforbrug på den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet på 4,5 mio. kr. og 0,4 mio. kr. i Barselsudligningsfonden. Modsat forventes der et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. vedrørende tjenestemandspensioner. Det resterende mindreforbrug kan henføres til området for forsørgelses- og sikringsydelser og vil blive beskrevet uddybende og i sammenhæng med den samlede økonomi på området i afsnittet "Området for forsørgelses- og sikringsydelser" i denne sag samt sagen "Opfølgning på forsørgelses- og sikringsydelser 2. halvår".  
  • By- og Kulturudvalget forventer balance på særlige driftsområder. 
  • Beskæftigelses- og Socialudvalget følger op på særlige driftsområder på de budgetgaranterede områder og beskæftigelsestilskuddet i sagen "Opfølgning på forsørgelses- og sikringsydelser 2. halvår", der behandles som en særskilt opfølgningssag, samt afsnittet "Området for forsørgelses- og sikringsydelser" i denne sag. For udgifter på særlige driftsområder, der er en del af de budgetgaranterede områder og beskæftigelsestilskuddet, forventes der et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes der et merforbrug på 4,8 mio. kr. Forskydningen opstår typisk, fordi bevillingen fra bevillingsgiver falder i ét år, mens udgiften afholdes over flere år.  
  • Ældre- og Handicapudvalget forventer et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende særlige driftsområder. Mindreforbruget kan henføres til øgede indtægter på statsrefusion og skal ses i sammenhæng med merforbruget på Service.
  • Børn- og Ungeudvalget forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende særlige driftsområder, som er sammensat af to modsatrettede bevægelser. Der er en forventning om flere refusioner end budgetteret vedrørende særligt dyre enkeltsager og modsat en forventning om et merforbrug på kontante ydelser. 

Det finansielle område (ældreboliger og støttet byggeri)

 

 

’-’=merforbrug, ’+’= mindreforbrug

 

På særlige driftsområder vedrørende ældreboliger og støttet byggeri forventes der en merindtægt på 3,0 mio. kr. Området skal hvile i sig selv. Merindtægterne kan primært henføres til opkrævning af betaling til istandsættelse ved fraflytning, indvendig vedligeholdelse samt periodisk vedligeholdelse og fornyelse, hvor indtægterne er højere end de forventede udgifter i budgetåret.

 

Det finansielle område (Odense Kommune i øvrigt)

 

 '-'=merforbrug, '+'=mindreforbrug

 

På det finansielle område forventes der balance på renter, optag og afdrag af lån samt balanceforskydninger.

 

Det er forventningen, at Odense Kommunes nettorenter vil blive realiseret på niveau med det korrigerede budget for 2017.

 

Indtægter

 

  - = merforbrug + = mindreforbrug

 

På den samlede indtægtsside forventes der en merindtægt på knap 3,0 mio. kr. Den forventede merindtægt er sammensat af flere modsatrettede elementer:

 

  • Mindreindtægt ved øvrige skatter på 1,7 mio. kr., som primært kan henføres til færre indtægter fra grundskyld, som skyldes fradrag for forbedringer og tilbagebetalinger som følge af klagesager. Grundskylden har været fastfrosset i 2017. Odense Kommune er blevet kompenseret fuldt ud for indtægtstabet med 20,0 mio. kr. 
  • Merindtægt ved tilskud og udligning på 4,6 mio. kr., som skyldes, at de i budgettet afsatte midler til en kollektiv skattesanktion ikke blev anvendt, da kommunerne under ét holdt skatten i ro i 2017, og der blev ikke udløst en kollektiv skattesanktion til kommunerne. Det gøres for 2018 og frem. 

Ud over merindtægten på 3,0 mio. kr. forventes der også en merindtægt fra forskerskat på 7 mio. kr. i 2017, som vil fremgå ved regnskabsaflæggelsen for 2017, da Odense ikke i 2017 har budgetteret med forskerskat.

 

Området for forsørgelses- og sikringsydelser 2017

 

Med Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår 2017 er der blevet udarbejdet en særskilt opfølgningssag for økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Økonomien fra den særskilte opfølgning er opsummeret herunder:

 

’ –’ = merforbrug ’+’= mindreforbrug

 

Samlet set forventes reservationspuljerne for området for forsørgelses- og sikringsydelser at ende på -7,2 mio. kr. Dette er en forbedring på 13,4 mio. kr. siden økonomisk status og Budget 2018.

 

I Beskæftigelses- og Socialforvaltningens seneste prognose er udgiftskønnet for budgetgarantien og øvrige overførsler 5,7 mio. kr. lavere end forudsat i miniøkonomisk status i august 2017. Forventningerne til udgifterne til forsikrede ledige er uændret. Med KL’s seneste prognose for efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet forventes der en positiv efterregulering på 7,7 mio. kr.

 

Da Budget 2017 blev vedtaget, var reservationspuljerne på -49,4 mio. kr., og derfor blev der afsat et budgetværn på 49,4 mio. kr. i 2017 med henblik på at skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2017. Indregnes budgetværnet for 2017 i prognosen, forventes der et samlet mindreforbrug på 36,0 mio. kr. i 2017.  

 

Budgetændringer

Dette afsnit indeholder forklaring af budgetændringer i indeværende sag.

 

Afledt drift

Jævnfør principper for afledt drift udmøntes der afledt drift i 2017 og frem til By- og Kulturudvalget til afsluttede anlægsprojekter i 2017 fra puljen under Økonomiudvalget. Udmøntningen sker på baggrund af et samarbejde mellem Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen.

 

I forhold til anlægsrammerne: Fremtidens skoler og Dagtilbud samt Hverdagens Fundament vil der blive lavet en nærmere analyse af, hvad der udløser afledt drift inden for disse rammer. Der udmøntes derfor kun afledt drift i 2017 på de to områder. Udmøntningen de efterfølgende år vil blive medtaget i Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. eller 2. halvår 2018.

 

I sagen her udmøntes der derfor 4,6 mio. kr. i 2017 og 2,9 mio. kr. i 2018 og frem. Den resterende del af puljen i 2017 på 0,1 mio. kr. tilgår kassen. Bilag vedrørende udmøntning af afledt drift i 2017 indeholder en oversigt over udmøntningen på projektniveau. 

 

Forsinkelser i monopolbruddet med KMD (Effektanalyse med økonomisk potentiale: Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området)

Kontrakt- og leverandørstyring på IT-området er en del af projektet om en samlet håndtering af kommunernes monopolbrud med KMD. Der forekommer under processen med monopolbruddet udfordringer, hvor forsinkelser i den samlede systemportefølje ligeledes medfører væsentlige forsinkelser i implementeringen af de kommende systemer.

 

Effektanalysen har for 2017 udmøntet økonomien i relation til monopolbruddet. Det står nu tydeligt, at det for 2017 ikke vil være muligt at realisere 3,3 mio. kr. i Beskæftigelses- og Socialudvalget som følge af forsinkelse i monopolbruddet.

 

Under effektanalysens økonomi arbejdes der med en bufferpulje, som har til formål at kompensere udvalgene for de besparelser, det ikke har været muligt at realisere grundet forsinkelser i monopolbruddet. Med indeværende sag vil Beskæftigelses- og Socialudvalget blive kompenseret for de udmøntede reguleringer for 2017. Denne tilretning har ikke betydning for det samlede provenu for effektanalysen, da den finansieres af bufferpuljen.

 

Tekniske tilretninger – By- og Kulturudvalget og Ældre- og Handicapudvalget

 

Kantinedrift: Ældre- og Handicapudvalget tilbagefører budget til By- og Kulturudvalget for for meget overført budget i forbindelse med flytningen af kantinedriften med 251.560 kr. i 2017 og 272.000 kr. i 2018 og frem.

 

Rengøring og teknisk service: Ældre- og Handicapudvalget overfører budget til By- og Kulturudvalget på 349.238 kr. i 2017 og 402.197 kr. i 2018 og frem vedrørende rengøring på Værestedet Lyset og Albanigade samt teknisk service på Villestofte Plejecenter og Festgræsset 14 (Munkehattens lejemål). 

 

Tekniske tilretninger - By- og Kulturudvalget og Børn- og Ungeudvalget

 

I forbindelse med indeværende økonomiopfølgning 2. halvår vil nedenstående budgetneutrale tillægsbevillinger mellem Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget blive gennemført.

 

 '-' = budget fra Børn- og Ungeudvalget til By- og Kulturudvalget

 

Eksterne lejemål: Børn- og Ungeudvalget overfører budget til By- og Kulturudvalget på 700.329 kr. i 2017 og frem. Budgettet vedrører fire opsagte eksterne lejemål: Den Magiske Gryde, Regndråben, Dianagården og Næsby Hallen og indeholder husleje og forbrugsafgifter.

 

Carl Blochs Vej 37: By- og Kulturudvalget overfører budget til Børn- og Ungeudvalget på 227.800 i 2017 og frem. Budgettet vedrører teknisk korrektion i relation til lejemålet af legepladsen på Carl Blochs Vej 37 under børneinstitutionen Tornbjerg/Rosengård.

 

Vandtårnet Børnehus: Børn- og Ungeudvalget overfører budget til By- og Kulturudvalget på 16.502 kr. i 2017 og 16.832 kr. i 2018 og frem. Budgettet vedrører afledte driftsudgifter i form af rengøring, udvendig og indvendig vedligeholdelse på Vandtårnet Børnehus, som By- og Kulturforvaltningen udfører.

 

Vagt/sikring på skolerne: Børn- og Ungeudvalget overfører budget til By- og Kulturudvalget på 18.447 kr. i 2017 og 18.890 kr. i 2018 og frem. Budgettet vedrører afledte driftsudgifter i form af vagtopgaver og systemansvar på skolerne, som By- og Kulturforvaltningen udfører.

 

Legestuen Amalie: Børn- og Ungeudvalget overfører budget til By- og Kulturudvalget på 61.742 kr. i 2017 og 63.286 kr. i 2018 og frem. Budgettet vedrører afledte driftsudgifter i form af rengøring, udvendig og indvendig vedligeholdelse på legestuen Amalie, som By- og Kulturforvaltningen udfører.

 

Hinderuplund Fritidsklub: Børn- og Ungeudvalget overfører budget til By- og Kulturudvalget på 96.388 kr. i 2017 og 98.798 kr. i 2018 og frem. Budgettet vedrører afledte driftsudgifter i form af rengøring, udvendig og indvendig vedligeholdelse på Hinderuplund Fritidsklub, som By- og Kulturforvaltningen udfører.

 

Virkelyst Fritids- og Ungdomsklub: Børn- og Ungeudvalget overfører budget til By- og Kulturudvalget på 180.404 kr. i 2017 og 184.914 kr. i 2018 og frem. Budgettet vedrører afledte driftsudgifter i form af rengøring, udvendig og indvendig vedligeholdelse på Virkelyst Fritids- og Ungdomsklub, som By- og Kulturforvaltningen udfører.

 

Tekniske tilretninger – Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget

Caféaktiviteterne udvides på Skulkenborg som følge af interne lokalerokeringer i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I den forbindelse overføres der 357.750 kr. i 2017 fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Ældre- og Handicapforvaltningen. Fra 2018 og frem overføres der 343.500 kr.

 

Tekniske tilretninger – By- og Kulturudvalget

By- og Kulturudvalgets ramme til veje nedskrives med 8.939.005 kr. i 2017 svarende til den opnåede indtægt fra Energi Fyn i forbindelse med salg af vejbelysningsanlæg. Indtægten modsvares af udgift til deponering.

 

Tekniske tilretninger – Det finansielle område (Indfrielse af lån)

Byrådet har på mødet den 19/4 2017 godkendt indstilling om salg af 3 kommunale ejendomme. En af de pågældende ejendomme beliggende Kragsbjergvej 72 er p.t. under nedlæggelse som almen boligafdeling med henblik på efterfølgende salg. Eksisterende lån i ejendommen hos Kommunekredit skal i forbindelse med nedlæggelsen indfries, hvilket nu forventes at ske i 2017 mod oprindeligt 2018. På den baggrund fremrykkes bevillingen under Det finansielle område vedrørende indfrielse af lånene på 16.563.546 kr. fra 2018 til 2017.

 

ØKONOMI

Denne sag har følgende bevillingsmæssige konsekvenser for udvalgene:

 

 

 + opskrivning af budget, - nedskrivning af budget

 

Odense Kommunes serviceramme i 2017, som Odense kan blive sanktioneret ud fra, er på 7.825,9 mio. kr. Med forventningerne til regnskabsresultatet i denne sag vil Odense ligge 54,1 mio. kr. under rammen.

 

Denne sag forbedrer kommunens samlede kassebeholdning med 116.131 kr.

 

 

5. Anlægsopfølgning for Odense Kommune 2. halvår 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-S00-19-17
RESUMÉ

Byrådet får i denne sag fremlagt anlægsopfølgning 2. halvår i 2017. Byrådet har tidligere i juni 2017 fået forelagt anlægsopfølgning på baggrund af 1. halvår 2017.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer for anlægsprojekterne: 1) Økonomi, 2) Fremdrift og 3) Periodisering.

 

  • Økonomi er et udtryk for, om projektet forventes at holde det samlede budget. Der er tale om et flerårigt perspektiv.
  • Fremdrift beskriver, om det enkelte anlægsprojekt har den ønskede fremdrift.
  • Periodisering viser, om det enkelte projekt har udfordringer i forhold til at få udgifterne til at følge den budgetlagte periodisering. Her er der tale om ét-årige perspektiver.

 

I hver anlægsopfølgning gives der et overblik over anlægsprojekter med en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2017 samt de øvrige projekter under 15 mio. kr. med de største udfordringer. Derudover laves der en samlet opfølgning på projekterne på jordforsyning samt salg af ejendomme. Der er som bilag vedlagt en oversigt over samtlige anlægsprojekter i 2017.

 

Det samlede overblik 2. halvår 2017

  

Note: ”Grøn” signalerer, at området forventes at være i balance ved regnskabsaflæggelse, ”Gul” signalerer, at der er udfordringer på området, og ”Rød” signalerer, at der er store udfordringer på området. De præcise definitioner for trafiklysene er beskrevet i bilaget: ”Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen”.

 

Effekt

Sagen er en opfølgning på kommunens anlægsportefølje og har derfor ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.  

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

  1. Den samlede anlægsopfølgning for projekter i Odense Kommune for 2. halvår 2017.
  2. Der overføres 69.144.698 kr. i forventet mindreforbrug i 2017 til forbrug i 2018 vedrørende anlægsprojekter i henhold til bilag 1.
  3. Der overføres 9.952.497 kr. i forventet merindtægt i 2017 til forbrug i 2018 vedrørende jordforsyningsområdet i henhold til bilag 1.
  4. Der overføres 18.962.078 kr. i forventet merindtægt i 2017 til 2018 fra salg af ejendomme i henhold til bilag 1.
  5. Budgetneutral omplacering på 1.316.901 kr. i 2017 fra anlægsbevillingen Byfornyelse Bolbro til anlægsbevillingen Byfornyelse Østerbro under By- og Kulturudvalget.
  6. Budgetneutral omplacering på 5.300.000 kr. i 2017 fra Salgsindtægter vedrørende erhvervsformål til anlægsbevillingen Areal- og bygningserhvervelse under By- og Kulturudvalget, jf. model for de konjunkturfølsomme anlægsområder.
  7. Budgetneutral omplacering på 1.515.000 kr. i 2018 fra anlægsbevilling Bløde trafikanter til anlægsbevillingen Handleplan for mobilitet og byrum under By- og Kulturudvalget.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Anlægsprojekter i 2017 over 15 mio. kr.

 

Nedenfor gives et overblik over de anlægsprojekter, som har en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2017.

 

 

  

Økonomi

Anlægsbevillingerne forventes generelt overholdt.

 

Fremdrift

Der er udfordringer på fremdriften på anlægsprojektet Fysiske rammer for folkeskole og dagpasning, 3. etape 2017, hvilket skyldes afventning af strukturtjekket i Børn- og Ungeforvaltningen. De øvrige projekter over 15 mio. kr. vurderes på nuværende tidspunkt at have den ønskede fremdrift.

 

Periodisering

Der forventes forskydninger i gennemførelsen af anlægsprojekterne med budget over 15 mio. kr. på i alt 64,5 mio. kr. Heri er ikke indregnet overførsler på jordforsyningsområdet samt salg af ejendomme, da de beskrives i et særskilt afsnit.

 

I nedenstående liste specificeres årsagerne til overførslerne for de enkelte anlæg:

 

  • Fra gade til by (omdannelse af Thomas B. Thriges Gade) - overførsel af mindreforbrug på 19,3 mio. kr. til 2018, som primært skyldes forsinkelse i forhold til parkeringskælderbyggeriet.

 

  • Bydelspulje - overførsel af mindreforbrug på 8,9 mio. kr. til 2018, som skyldes forsinket igangsættelse af projekter. Der er i alt 57 forskellige projekter, som har fået tilsagn fra puljen.

 

  • Energy Lean 2016 etape 4 - overførsel af mindreforbrug på 18,3 mio. kr. til 2018, som primært skyldes forskydning mellem anlægsarbejderne i etape 4 og etape 5. Ved etape 5 forventes et merforbrug. Den samlede afgivelse for de to projekter udgør 2,7 mio. kr. i mindreforbrug.

 

  • Hverdagens fundament, broer, veje og infrastruktur 2016 - overførsel af mindreforbrug på 1,5 mio. kr. til 2018, som kan henføres til mindre forskydninger på flere delprojekter.

 

  • Fysiske rammer for folkeskolen og dagpasning, 3. etape 2017 - overførsel af mindreforbrug på 16,5 mio. kr. til 2018, som skyldes, at strukturtjekket i Børn- og Ungeforvaltningen har været afventet.

    

Anlægsprojekter i 2017 under 15 mio. kr.

 

Nedenfor gives der en oversigt over udvalgte projekter under 15 mio. kr. i 2017, som vurderes at have de største udfordringer i 2017. I bilag 1 findes en oversigt over samtlige projekter.

 

 

 

Det skal her bemærkes, at forskellen mellem fremdrift og periodisering er, at fremdriften er en subjektiv vurdering fra projektlederen vedrørende projektets faktiske fremdrift, hvor periodisering er afgjort af, hvor meget årets forventede forbrug afviger fra det budgetlagte. I sidstnævnte bliver trafiklyset rødt ved en afvigelse over 10 % og mindst 0,5 mio. kr. Se bilaget "Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen" for en uddybning.

 

Økonomi

 

Samlet set forventes økonomien at holde. Det skal dog anføres, at der stadig er usikkerhed omkring bevillingerne til cykel- og atletikarena samt kanalforbindelsen, hvor der i øjeblikket kører voldgiftssager.

 

Fremdrift

 

Der er på nuværende tidspunkt en del projekter, der ikke har den ønskede fremdrift. Dette kan henføres til forskellinge forklaringer, herunder forskydninger, forsinkelser på grund af udefrakommende faktorer og for optimistisk tidsplan, da anlægsbevillingen blev oprettet.

 

Som eksempler på dette kan nævnes:

 

  • Anlægsbevillingen vedrørende rokaden i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, som er forsinket på grund af EU-udbud.
  • Anlægsbevillingen vedrørende Supercykelsti, som afventer forbedring af nuværende afvandingsforhold før igangsættelse.
  • Anlægsbevillingen vedrørende Vores Bygninger, hvor effektiviseringskravet ved anlægsbevillingen har været for optimistisk indlagt i begyndelsen af projektperioden. Dette skal ses i lyset af, at besparelser typisk først opnås 5 år efter opsigelse af lejemål grundet finansiering af ombygning af nye lokaler, fraflytnings- og flytteudgifter. Det årlige effektiviseringskrav forventes opnået i 2023. Efterslæbet forventes at være 31 mio. kr. I 2029 forventes efterslæbet at være afviklet, og fra 2030 vil Vores Bygninger have et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. årligt.  

Periodisering

 

For projekter under 15 mio. kr. søges der om overførsler på i alt 4,6 mio. kr., som fordeler sig på mange projekter. Heri er ikke medtaget overførsler på jordforsyningsområdet samt salg af ejendomme, da de beskrives i et særskilt afsnit.

 

I nedenstående liste specificeres årsagerne til overførslerne på udvalgte anlæg, som alle overføres til 2018:

  • ESDH (SBSYS) - overførsel af mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til 2018, hvor tilknytning af personalesagsdelen i ESDH-systemet først kan udføres i 2018.
  • Strategisk udviklingspulje - overførsel af mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til 2018, hvilket kan henføres til forskydninger af projekter.
  • Energy Lean etape 5 - overførsel af merforbrug på 15,6 mio. kr. Afvigelsen skal ses i sammenhæng med Energy Lean, etape 4, hvor der er et forventet mindreforbrug på 18,3 mio. kr., således at den samlede afgivelse for de to projekter udgør 2,7 mio. kr. i mindreforbrug.
  • Fremtidens Vollsmose - overførsel af mindreforbrug på 7,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes almindelige forskydninger samt for optimistisk periodisering.
  • Trafiksikkerhedsplan - overførsel af mindreforbrug på 2,8 mio. kr., hvilket skyldes forskydninger på flere mindre delprojekter.
  • Borgernes Hus - merforbrug på 5,0 mio. kr., som kan henføres til, at opkrævning af indtægt forskydes til primo 2018.
  • Nyt H.C. Andersens Hus - overførsel af merforbrug 8,0 mio. kr. Ved anlægsopfølgningen 1. halvår blev der overført 10,0 mio. kr. til forbrug i 2018. Det har dog senere vist sig at være muligt at afholde flere udgifter i 2017 end forventet. Der søges derfor om fremrykning af 8,0 mio. kr. af de tidligere overførte midler.
  • Etablering af ungdomscentre - overførsel af mindreforbrug på 3,3 mio. kr., hvilket skyldes forsinkelse af SFO2-sag.
  • Sammenlægning af special- og omsorgstandplejen - overførsel af mindreforbrug på 3,8 mio. kr., som skyldes forskydninger i gennemførelse af projektet, der primært kan henføres til forsinket proces med brugerinddragelse.
  • Ombygning Ravnebjerggyden 78A - overførsel af mindreforbrug på 4,0 mio. kr., hvilket kan henføres til al for optimistisk periodisering ved bevillingsansøgningen.
  • Projekt Vores Bygninger - overførsel af merforbrug på 23,6 mio. kr., som skyldes forskydning mellem afholdelse af udgifter i forhold til opnåelse af indtægter.
  • Rokaden i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen - overførsel af mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Der afvikles i øjeblikket EU-udbud, og kontrakt med rådgiver forventes underskrevet i december. Udgiften i 2017 forventes alene at udgøre udgifter til juridisk bistand.
  • Børnehus Syd - mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært for optimistisk periodisering.
  • Tunnel Rismarksvej - overførsel af mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som skyldes, at der mangler nogle salgsindtæger, som først tilgår i 2018.
  • Øvrige projekter i kvarterplanen - overførsel af mindreforbrug på 9,0 mio. kr., som primært kan henføres til forskydning ved de to projekter: Langesøstiens forlængelse og Renovering af Ny Vestergade.
  • Supercykelsti 2015 - overførsel af mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Arbejdet skydes til 2018, idet problemerne med eksisterende afvandingsforhold skal løses.
  • Udvikling af plejecentre - overførsel af mindreforbrug på 7,0 mio. kr., som skyldes, at arbejderne er blevet billigere end forventet, således at det er muligt at inkludere flere plejecentre, hvilket kræver nye udbud. 

Jordforsyningsområdet samt salg af ejendomme

 

I nedenstående tabel vises opfølgning på udvalgte anlægsbevillinger på jordforsyningsområdet samt salg af ejendomme.

 

 

På jordforsyningsområdet og salg af ejendomme forventes der en merindtægt på samlet 28,9 mio. kr., som anvendes til at nedskrive indtægtskravet i 2018.

  • På jordforsyningsområdet, som dækker byggemodning, arealanvendelse og salg af jord, forventes der en nettoindtægt på 10,0 mio. kr.
  • Ved salg af ejendomme forventes der merindtægter på 19,0 mio. kr., hvilket også var signaleret ved opfølgningen 1. halvår 2017.

 

Ved byggemodningsområdet søges der om en overførsel på 4,0 mio. kr. til 2018, som henføres til forskydning af gennemførelsestakten. 

  

Budgetneutrale omplaceringer under By- og Kulturudvalget

 

Omplacering af salgsindtægter til Areal- og bygningserhvervelse

Der omplaceres 5,3 mio. kr. fra salgsindtægter vedrørende erhvervsformål til areal- og bygningserhvervelse i 2017. Det giver sammen med fremrykning af budgettet i 2018 til 2017 på 17,5 mio. kr. mulighed for at gennemføre køb af areal i Bellinge i 2017. Omplaceringen sker i henhold til model for de konjunkturfølsomme anlægsområder.

 

Omplacering af midler på Byfornyelsesområdet

På byfornyelsesområdet omplaceres der 1,3 mio. kr. fra Bolbro til Østerbro i 2017, hvilket giver en bedre udnyttelse af midlerne på området.

 

Omplacering af midler til Handleplan for mobilitet og byrum 

På anlægsbevillingen Bløde trafikanter er der afsat 2,2 mio. kr. i 2018. 0,7 mio. kr. bliver anvendt til at udføre "2:1 vej til Stige Ø". Den resterende del på 1,5 mio. kr. foreslås i denne sag omplaceret til anlægsbevillingen Handleplan for mobilitet og byrum til gennemførelse af projektet vedrørende færre cyklistulykker.

 

ØKONOMI

Sagen påvirker kassebeholdningen positivt i 2017, da overførslerne midlertidigt tilføres kassebeholdningen.

 

Kassebeholdningen

 

 + = forbedring af kassebeholdningen

 

 

6. Odense Renovation A/S - takster for 2018 og køb af ejerandel i SamAqua A/S
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-1106-17
RESUMÉ

Borgmesterforvaltningen fremsender forslag fra Odense Renovation A/S om takster for affaldshåndtering for 2018. Odense Renovation A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere.

 

Takstforslaget medfører en prisstigning på 2 % for affaldsordninger for husholdninger og virksomheder i 2018 i forhold til gældende pris for 2017. For almindelige husstande, som har en 190 liter beholder, vil stigningen betyde en ekstraudgift på ca. 42 kr. om året.

 

Baggrunden for prisstigningen er bl.a. stigende mængder på genbrugsstationer, der giver øgede udgifter til transport og afsætning, samt at indtægterne fra centralsugeanlægget halter lidt efter udgifterne, indtil belægningsgraden på centralsugeanlægget bliver større i løbet af de næste par år.

 

Priser for affald til Odense Nord Miljøcenter (ONM) fastholdes som udgangspunkt uændrede, dog med enkelte justeringer. Selskabets investeringsbudget er i 2018 på 73,8 mio. kr.

 

Odense Renovation A/S ønsker at udvide samarbejdet med andre kommunalt ejede virksomheder på Fyn. Selskabets bestyrelse har derfor besluttet at indgå i samarbejde med SamAqua A/S for at udnytte stordriftsfordele og synergieffekter. Det er i den forbindelse en forudsætning, at Odense Renovation A/S køber en aktieandel på nom. 10.000 kr. i SamAqua A/S. I henhold til Odense Kommunes ejerpolitik skal erhvervelse af kapitalandele i selskaber godkendes af Odense Kommune.

 

På den baggrund fremsendes denne sag dermed til Økonomiudvalgets og byrådets godkendelse.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Odense Renovation A/S bidrager til målsætningen om vækst i Odense, idet selskabets anlægsinvesteringer i 2018 fungerer understøttende for byrådets effektmål om at skabe flere virksomheder og arbejdspladser. Effekten af den foreslåede prisstigning anses i den store sammenhæng for marginal, hvorfor sagen samlet set vurderes at have en positiv indvirkning på effektmålet.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender takstforslaget for 2018, jf. bilag.

 

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Odense Renovation A/S køber ejerandele i SamAqua A/S.

 

Økonomiudvalget henholdsvis anbefaler og godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af hovedaftalen mellem Odense Kommune og Odense Renovation A/S, at selskabets forslag til takster skal godkendes af Odense Byråd. Odense Renovation A/S har i overensstemmelse med hovedaftalen fremsendt forslag til takster for affaldshåndtering for 2018. Takstforslaget for Odense Renovation A/S er godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 28/9 2017.

 

Nærmere specifikation af taksterne for 2018 fremgår af selskabets prisliste, som er vedlagt sagen som bilag. Det er ved takstfastsættelsen forudsat, at selskabet udfører de samme ydelser i 2018 som i 2017.

 

Som eksempel på selskabets strategiske mål ud over den almindelige drift for 2018 kan nævnes følgende:

 

  • Afklaring af og plan for genanvendelsessystemerne i Odense Kommune
  • Plan for implementering af masterplan for indsamling i bymidten
  • Odense Nord Miljøcenter - fra miljøcenter til ressourcecenter

 

Aktiviteterne udføres inden for rammerne af Odense Kommunes Affaldsplan 2014-2024, der fastlægger en række målsætninger for affaldsbehandlingen i Odense Kommune.  

 

Takstforslag

Odense Renovation A/S har udarbejdet takstforslaget med baggrund i selskabets budget for 2018. Odense Renovation A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere.

 

Takstforslaget medfører en prisstigning på 2 % for affaldsordninger for husholdninger og virksomheder i 2018 i forhold til gældende pris for 2017, idet priser for éngangsydelser som f.eks. ekstratømninger mv. dog fastholdes uændret. For almindelige husstande, som har en 190 liter beholder, vil stigningen betyde en ekstraudgift på ca. 42 kr. om året.

 

Priser for affald til Odense Nord Miljøcenter (ONM) fastholdes uændrede i 2018 i forhold til 2017.

 

Takstforslaget medfører et overskud, som svarer til forrentningen af den indskudte kapital, således at Odense Kommune kan få udbetalt udbytte på ca. 1,5 mio. kr. i lighed med de tidligere år og i overensstemmelse med den af byrådet vedtagne ejerpolitik for kommunens selskaber.

 

Takster for dagrenovation i 2018

(Dagrenovation fra private husholdninger og dagrenovationslignende affald fra virksomheder)

 

Forslag til takster for dagrenovation i 2018 for en standardbeholder bliver således: 

 

 

 

Beløb i kr.

Takstforslag 2018

Takster 2017

Virks.

ekskl. moms

Hushold

inkl. moms

Virks.

ekskl. moms

Hushold

inkl. moms

Alm. tømning hver 14. dag:

 

 

 

 

130 liter beholder

564,53

1.712,76

553,42

1.679,18

190 liter beholder

704,26

2.136,72

690,50

2.094,83

 

Forslag til takster for husholdninger med centralsug i 2018 bliver således:

 

 

Beløb i kr. inkl. moms

Takstforslag 2018

Takster 2017

Lejligheder

Værelser

Lejligheder

Værelser

Husholdninger med centralsug:

 

 

 

 

Almindelig ordning (Havnen, Slagterigrunden,
Østerbro)

 

1.712,76

 

856,38

 

1.679,18

 

839,59

Særordning (Thomas B. Thriges Gade-området

og Odeon)

 

2.962,76

 

1.481,38

 

2.929,18

 

1.464,59

 

Odense Renovation A/S forventer ikke at skulle optage lån for at kunne gennemføre anlægsprogrammet i 2018. Såfremt der eventuelt efterfølgende viser sig behov herfor, vil byrådet i løbet af 2018 blive forelagt en særskilt sag om kommunal garanti for låneoptagelse.

 

Husholdninger omfattet af den almindelige ordning med centralsug afleverer i centralsug papir, plast og dagrenovation. Prisen herfor er fastsat på samme pris som en 130 liter beholder. Husholdninger i Thomas B. Thriges Gade-området og Odeon, som er omfattet af særordningen, afleverer herudover madaffald via køkkenkværn. For disse husholdninger er prisen ligeledes fastsat med udgangspunkt i en 130 liter beholder, hvortil der tillægges 1.000 kr. ekskl. moms for lejligheder. Prisen for værelser (plejehjem og ungdomsboliger) er for begge ordningers vedkommende fastsat til 50 % af prisen for en lejlighed.

 

Vedrørende selskabets takster for øvrige beholdere og containere mv. henvises til selskabets prisliste, der er vedlagt sagen som bilag.

 

Erhvervsaffald

 

Affald fra virksomheder i centralsugeområder i Odense Kommune

Virksomheder har pligt til at benytte den kommunale ordning for dagrenovationslignende affald (restaffaldet). Det er valgfrit for virksomheder i bygninger med både bolig og erhverv at benytte de øvrige ordninger mod betaling, men det kan ikke kræves. Centralsugeløsningen vurderes attraktiv for virksomheder, da det vil reducere behovet for plads til affaldshåndtering, give færre lugtgener og bedre hygiejne samt være et tilbud om en nem og hurtig måde at komme af med en stor del af affaldet på, eksempelvis dagsrenovationslignende affald fra restaurationer og papir fra kontorer.

 

For virksomheder i centralsugeområderne er priserne for brug af affaldssugesystemet beregnet ud fra belastningskoder ud fra virksomhedstype (branchekode) og antal ansatte. Prisstrukturen er fastsat således, at virksomheder, der er tilsluttet centralsuget, forventes at skulle betale det samme for at komme af med deres affald som andre tilsvarende virksomheder i kommunen. Den laveste årlige pris er 704,26 kr. ekskl. moms for f.eks. en frisør med under 5 ansatte, og højeste årlige pris er 14.085,20 kr. ekskl. moms for en restaurant med 20 eller flere ansatte.

 

Erhvervsaffald på genbrugsstationerne i Odense Kommune

Virksomhederne skal i henhold til affaldsreglerne betale et gebyr for at benytte genbrugspladserne. Klippekortordningen, hvor virksomhederne betaler, hver gang de besøger genbrugsstationerne, fortsætter i 2018. Prisen pr. besøg på 120 kr. ekskl. moms uanset affaldstype fastholdes. Herudover gælder der fortsat særlig takst for farligt affald, som afleveres på genbrugspladserne til 5,50 kr. pr. kg. ekskl. moms. Der er i 2015 indført nummerpladegenkendelse, således at virksomhederne ikke selv skal registrere besøget på genbrugsstationerne og dermed ikke fremadrettet kan undlade at betale.

 

Farligt affald fra virksomheder

Odense Renovation A/S har overtaget administrationen af indsamlingsordninger for virksomheders farlige affald fra og med 2013. Håndteringspriserne er indkommet på baggrund af en licitation og fastholdes uændret i 2018.

 

Odense Nord Miljøcenter

Priser for affald til Odense Nord Miljøcenter (ONM) fastholdes uændret i 2018 i forhold til 2017.

  

Priser på brændbart affald til mellemlagring og senere afbrænding på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S (FFA) reguleres efter FFA’s gældende priser. Endvidere gælder der særlig pris for PCB-holdige materialer, der ved større indhold sendes til Fortum Waste Solutions (tidl. navn Ekokem A/S).

 

Administrationsgebyr for erhvervsaffald 2018

Gebyret, som beregnes af By- og Kulturforvaltningen, fastholdes uændret på 295 kr. ekskl. moms i 2018. Der henvises til særskilt dagsordenpunkt herom.

 

Øvrige takster 

Der henvises til selskabets prisliste, der er vedlagt sagen som bilag.

 

Forsøg med dobbeltkammerbeholdere

På baggrund af Odense Kommunes affaldsplan skal der genanvendes 50 % af husholdningsaffaldet senest i 2022. Dette mål kan kun nås ved udsortering af organisk affald samt emballageaffald. Odense Renovation A/S har på den baggrund i efteråret 2016 i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen igangsat to forsøg med indsamling i henholdsvis to eller tre to-rums spande i forskellige udvalgte boligområder, som er udvalgt på baggrund af en analyse.

 

Forsøgene er tilpasset de lokale forhold i Odense, og der er fra start sket involvering af borgere. Forsøgsordningen har omfattet repræsentative dele af Odense (midtby, etageejendomme, rækkehuse og villakvarterer), som for ca. 1 år siden har fået kørt i alt ca. 3.000 nye affaldsbeholdere ud. Forsøgsordningen har givet Odense Renovation A/S og By- og Kulturforvaltningen vigtig viden og erfaring med henblik på at få kvalificeret et senere beslutningsgrundlag. På baggrund af en samlet vurdering af forsøgsordningen er det forventningen, at Odense Kommune i foråret 2018 tager beslutning om, hvilket genanvendelsessystem der skal indføres i kommunen og med områdevis implementering fra primo 2019.

 

Anlægsarbejder i 2018

Selskabets investeringsbudget for 2018 er fordelt på følgende områder:

 

Beløb i kr.

Budget 2018

Transportafdelingen:

Det centrale affaldssug

Skraldebiler, 2-kammer (3 stk.)

Spandevaskemaskine

Diverse anskaffelser under 1 mio. kr.

 

22.000.000

6.900.000

1.500.000

1.300.000

 

 31.700.000

Genbrugsafdelingen:

Køb af grund og udvidelse genbrugsstation Holkebjergvej

Gravemaskine

Ophaler

Containere og komprimatorer

2 lastbiler

Flaskekuber

Diverse anskaffelser under 1 mio. kr.

 

12.500.000

1.300.000

1.800.000

3.500.000

3.100.000

1.500.000

1.220.000

 

 24.920.000

Odense Nord Miljøcenter:

Kontrol og perkolatopsamling på Stige Ø

Sorteringsanlæg

Diverse anskaffelser under 1 mio. kr.

 

 4.300.000

1.800.000

5.325.000

 

 11.425.000

Administration (IT, HR og Kommunikation og Økonomi):

Snapind helhedsplan

Digitalisering, selvbetjeningsløsning, og IT-systemer

 

3.000.000

2.750.000

 

5.750.000

 

Investeringer i alt

 

73.795.000

 

Odense Renovation A/S forventer ikke at skulle optage lån for at kunne gennemføre anlægsprogrammet i 2018. Såfremt der eventuelt efterfølgende viser sig behov herfor, vil byrådet i løbet af 2018 blive forelagt en særskilt sag om kommunal garanti for låneoptagelse. 

 

Køb af ejerandele i SamAqua A/S

Odense Renovation A/S ønsker at udvide samarbejdet med andre kommunalt ejede virksomheder på Fyn for at udnytte stordriftsfordele og synergieffekter. Selskabets bestyrelse har på den baggrund på mødet den 28/9 2017 besluttet at indgå i samarbejde med SamAqua A/S.

 

SamAqua A/S er et fælleskommunalt selskab, der leverer serviceydelser til forsyningsvirksomheder, som på samme tid både er SamAqua A/S' ejere og kunder. Selskabets udspring er vandsektoren på Fyn, og herfra er selskabets opgaver vokset fra IT-ydelser til også at omfatte forretningsudvikling, kommunikation, indkøb og lønadministration. Ved at centralisere disse services får det enkelte forsyningsselskab adgang til eksperter, de ellers ikke ville have volumen til at have fast tilknyttet. Samtidig giver samarbejdet anledning til, at selskaberne effektiviserer og lærer af hinanden gennem sparring.

 

Odense Renovation vurderer, at det vil være en økonomisk fordel at indlede et samarbejde med SamAqua - i første omgang omkring udbud og indkøb. Det er i den forbindelse en forudsætning, at Odense Renovation A/S køber en aktieandel på 10.000 kr i SamAqua A/S. I henhold til Odense Kommunes ejerpolitik skal erhvervelse af kapitalandele i selskaber godkendes af Odense Kommune.

 

ØKONOMI

Odense Renovation A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. Det er tilladt at indregne udbytte svarende til en normal forrentning af den indskudte kapital. Det fremgår af ejerpolitikken for Odense Renovation A/S, at Odense Kommune hvert år modtager udbytte fra Odense Renovation A/S. Det årlige udbytte udgør normalt et beløb på ca. 1,5 mio. kr., hvilket allerede indgår i budgettet.

 

Budgetrammerne er ikke i tidligere sager om takstnedsættelser eller -forhøjelser blevet reguleret særskilt, idet eventuelle kommunale merudgifter forudsættes afholdt inden for forvaltningernes budgetrammer via de årlige pris- og lønreguleringer af budgetterne. Sagen har dermed ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Nye fødevaremål i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 88.00.00-A00-88-17
RESUMÉ

Odense Kommune har siden 2006 været medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Partnerskabet er et samarbejde for offentlige institutioner, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet ved strategisk at anvende de offentlige indkøb som en løftestang til en grøn omstilling.

 

Partnerskabet er baseret på fælles forpligtende grønne indkøbsmål og stræber imod at forny gamle mål og formulere nye indkøbsmål årligt. Målene er et værktøj til at stille miljøkrav til indkøb og dermed påvirke markedet og sikre positiv effekt på det globale og lokale miljø.

 

Der er nu formuleret nye indkøbsmål for fødevarer, som er sendt til Partnerskabets medlemmer til politisk godkendelse.

 

Effekt

En godkendelse af Partnerskabets nye fødevaremål har ikke en direkte effekt for Odensemålene. En opbakning hertil forventes dog at medføre handlinger, der på sigt forventes at skabe positive effekter for Odense målene, herunder at "Flere borgere er sunde og trives."

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs indkøbsmål for fødevarer.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI)

 

Odense Kommune indgik i 2006 en partnerskabsaftale med Miljøministeriet, Københavns Kommune og Aarhus Kommune for at sætte fokus på grønne indkøb i den offentlige sektor. I dag består Partnerskabet af København, Aarhus, Odense, Herning, Egedal, Sønderborg, Frederiksberg, Roskilde, Gladsaxe, Kolding, Ishøj og Aalborg Kommuner samt Miljø- og Fødevareministeriet, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Vandcenter Syd. Miljø- og Fødevareministeriet er tovholder for partnerskabet.

 

Partnerskabet er baseret på fælles forpligtende grønne indkøbsmål og stræber imod både at forny gamle mål og formulere nye indkøbsmål årligt. Målene er et værktøj til at stille miljøkrav til indkøb og dermed påvirke markedet og sikre positiv effekt på det globale og lokale miljø.

 

Målområderne er blevet vedtaget af en styregruppe bestående af indkøbs- og/eller miljøchefer hos partnerskabets medlemmer. Herefter er de blevet udarbejdet af arbejdsgrupper bestående af fagpersoner fra de respektive medlemmer. Efter udarbejdelse i arbejdsgrupperne har målene været i høring i medlemmernes bagland, hvorefter høringsresultat og mål er blevet sammenfattet.

 

Processen er mundet ud i, at styregruppen har foreslået nedenstående endelige miljømål, og disse er nu sendt ud til partnerskabets medlemmer med henblik på en politisk behandling. Efter politisk behandling vil partnerskabet samle op på den politiske proces og offentliggøre de vedtagne mål, og medlemmerne vil være forpligtet heraf.

 

Målene har været i høring hos de primært berørte forvaltninger i Odense Kommune. Dette har resulteret i kommentarer, der omfatter en umiddelbar accept af målene, som de fremgår, men med fokus på implementering og økonomien som noteret i implementeringsafsnittet og økonomiafsnittet.

 

POGI har ikke meldt ud, hvordan man påtænker, at dokumentation for opnåelse af målene skal udføres. Metodik for vurdering af økologiprocent, der fremgår nedenfor, tager derfor udgangspunkt i de største leverandører af fødevarer til Odense Kommune. Ønsker POGI en anden tilgang, kan det betyde, at økologiprocenten kan se anderledes ud.

 

Det indstilles, at følgende mål godkendes:

 

Partnerskabsmål for fødevarer

 

  1. Sæsonens frugt og grønt
    Alle medlemmer sikrer, at det primært er sæsonens frugt og grønt, der købes ind, og at der efterspørges en bred vifte af sorter, således at variation og biodiversitet styrkes i frugt- og grøntsagsproduktionen. I fremtidige udbud stilles der desuden krav til leverandøren om et bredt sortiment af sæsonens frugt og grønt..
  2. Fair Trade kaffe, te og kakao
    Medlemsorganisationen forpligter sig til, at minimum 50% af det samlede indkøb af kaffe, te og kakao er Fair Trade og/eller økologisk.
  3. Økologi
    Partnerskabet har en klar ambition om, at alle medlemsorganisationerne bestræber sig på at opnå en så stor økologiprocent som muligt, og det anbefales, at medlemmerne opnår målsætningen om 30% økologi i hele medlemsorganisationen senest ved udgangen af 2018 og minimum 60% økologi i hele medlemsorganisationen senest i 2020.
    Der opfordres til, at medlemsorganisationerne arbejder med Miljø- og Fødevareministeriets Økologiske Spisemærke, da arbejdet herigennem bliver verificerbart.
  4. Madspild
    Alle medlemmer skal i udbudsmaterialet/kontrakten kræve, at leverandøren oplyser, hvorledes de minimerer deres madspild i håndterings- og transportprocessen samt i lagerstyringen af de varer, der udbydes i henhold til kontrakten. Det er op til det enkelte medlem af POGI at afgøre, hvordan leverandørens metode til mindskning af madspild skal vægtes i udbudsmaterialet.

    Alle medlemmer af POGI opfordres til at sikre procedure for håndtering af madspild i alle køkkener i medlemsorganisationerne senest ved udgangen af 2018.
  5. Emballage
    Fødevarekontaktmateriale:
    Fødevarekontaktmateriale (emballage) fra leverandøren skal være PVC- og ftalatfrie samt fri for alle kendte uønskede stoffer, jf. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Leverandører skal desuden undgå overemballering som for eksempel stykvis emballering dér, hvor det ikke har betydning for fx fødevarens holdbarhed.

    Transportemballage:
    Transportemballage til at fragte fødevarer skal være returemballage eller emballage egnet til genanvendelse.
    Ved brug af plastemballage bør emballagen så vidt muligt bestå af genanvendt plast.
    Ved brug af papemballage bør emballagen så vidt muligt bestå af genanvendt pap.

    Herudover stilles der krav til, at leverandøren sikrer korrekt affaldshåndtering af brugt emballage, såfremt det ikke længere kan anvendes.
  6. Palmeolie
    Det anbefales, at medlemmerne i forbindelse med udbud af fødevarer stiller krav til, at palmeolie brugt i fødevarer eller beregnet til brug i tilberedningen af fødevarer ikke må have bidraget til afskovning af primære skove.
  7. Strategi for indkøb af bæredygtige fødevarer
    Alle medlemsorganisationer skal senest ved udgangen af 2019 formulere og vedtage en strategi for indkøb af bæredygtige fødevarer eller sikre, at POGI’s indkøbsmål for fødevarer integreres i eksisterende strategier.

    De nævnte kriterier i fødevaremålet er gældende for kommende udbudsrunder efter 2018, hvis ikke andet er angivet. 

Implementering

 

Målene vil, hvis godkendt politisk og offentliggjort i partnerskabsregi, blive implementeret i Odense Kommune. En del af målene er nye i partnerskabsregi, og derfor følger nedenfor den påtænkte implementering for de enkelte mål:

 

  1. Sæsonens frugt og grønt
    Eksisterende mål, med øgede krav til, at medlemmerne gennem deres udbud sikrer et bredt sortiment af frugt og grønt.

    Implementering vil omfatte:
    - Vidensdeling mellem køkkenerne i forhold til anvendelse af sæsonens frugt og grønt. Mad og Måltider i Ældre- og Handicapforvaltningen vil stå for denne indsats sammen med det enkelte køkken.
    - Krav i udbudsmaterialet om et bredt sortiment af sæsonens frugt og grønt. Udbud og Kontraktstyring vil stå for denne indsats.
  2. Fair Trade kaffe, te og kakao
    Eksisterende mål, der udvides til at omfatte kakao og med et fælles forpligtende mål for hele kommunen. Det er et samlet mål for kaffe, te og kakao. Odense Kommune opfylder allerede dette mål med 80% af indkøbt kaffe, te og kakao, der er Fair Trade og/eller økologisk.
  3. Økologi
    Der er tale om et nyt mål, der formuleres som en anbefaling. Målet understøtter regeringens økologiske handlingsplan fra 2012, hvor det anbefales, at de offentlige køkkener lægger om og når mindst 60% økologi i 2020. Odense Byråd vedtog ligeledes i 2013, at Byens Køkken og kantinerne omlagde til økologi med et mål om 60% økologi i 2020.

    Odense Kommune har p.t. en samlet økologiprocent på ca. 46% og opfylder således allerede 2018-målet.

    De store køkkener under Ældre- og Handicapforvaltningen er allerede over eller tæt på 60% økologi, og derfor vil disse køkkener ikke kunne løfte yderligere, da omkostningerne ved at omlægge ud over 60% vil medføre øgede omkostninger.
    Skal Odense Kommune op på 60% økologi, vil der således skulle igangsættes et arbejde med de mindre køkkener, bl.a. skolerne og plejecentrene.

    Implementering vil omfatte:
    - Omlægning af økologi skal ske i det enkelte køkken. Vidensdeling med køkkener, der allerede har omlagt, vil være brugbart. Det enkelte køkken samt Mad og Måltider vil stå for denne indsats.
    - Udbud & Kontraktstyring vil fortsat arbejde for, at der er et stort udvalg af økologiske produkter i Odense Kommunes indkøbsaftaler.
  4. Madspild
    Der er tale om et nyt mål, der omfatter dels et nyt forpligtende krav til, at der i udbud vurderes på, hvordan leverandører af fødevarer arbejder med madspild. Dels et nyt krav i form af en opfordring til, at køkkenerne udarbejder en procedure for håndtering af madspild senest i 2018. Der arbejdes allerede med madspild i Byens Køkken og kantinerne.

    Implementering vil omfatte:
    Indarbejdelse af nye krav i udbudsmaterialet til håndtering af madspild blandt leverandører. Udbud & Kontraktstyring vil stå for denne indsats.
    Vidensdeling mellem køkkenerne i forhold til udarbejdelse af en procedure for håndtering af madspild. Mad og Måltider i Ældre- og Handicapforvaltningen vil stå for denne indsats.
  5. Emballage
    Fødevareemballage
    Eksisterende forpligtende mål, for så vidt det angår fødevarekontaktemballage.

    Nyt forpligtigende mål i forhold til at stille krav til, at leverandøren skal undgå overemballering.

    Transportemballage
    Nyt forpligtende mål i forhold til transportemballage, som størstedelen af fødevareleverandører dog allerede lever op til i dag. Derudover en anbefaling til, at plastik eller papemballage så vidt muligt bør være genanvendt.

    Implementering vil omfatte:
    Indarbejdelse af nye krav til emballage i udbudsmaterialet. Udbud & Kontraktstyring vil stå for denne indsats.
  6. Palmeolie
    Der er tale om et nyt mål, der ikke er forpligtende.

    Implementering vil omfatte:
    Indarbejdelse af nye krav til palmeolie i udbudsmaterialet, hvor det vurderes ikke at være væsentligt fordyrende. Udbud & Kontraktstyring vil stå for denne indsats.
  7. Strategi for indkøb af bæredygtige fødevarer
    Der er tale om et nyt mål.

    Odense Kommune har ikke formuleret en egentlig strategi for indkøb af bæredygtige fødevarer, men emnet er delvist omtalt i henholdsvis kommunens strategi på mad- og måltidsområdet (”Sammen om bedre Måltider”) og i kommunens miljøpolitik og -strategi.

    I strategien for mad- og måltidsområdet er der gennem fx økologimålsætninger således allerede et fokus på delelementer af emnet bæredygtige fødevarer.

    Ligeledes er der allerede et fokus på delelementer af emnet bæredygtige fødevarer i Odense Kommunes Miljøpolitik og -strategi, hvor ét af seks overordnede mål i politikken lyder "Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer". Miljøpolitikken løber til og med 2018.

    Fremadrettet kan en egentlig strategi for bæredygtige fødevarer formuleres ved en eventuel kommende nyformulering af kommunens strategi på mad- og måltidsområdet.

    Ligeledes kan der igen i en kommende Miljøpolitik og -strategi formuleres et fremadrettet fokus på bæredygtige fødevarer.

    I Odenses Budgetforlig 2018 besluttede forligspartierne at styrke Odense Kommunes arbejde med at implementere FN's Verdensmål for Bæredygtig udvikling. Under indsatsen skal der laves en plan for, hvordan verdensmålene kan omsættes til konkrete indsatser og indarbejdes i kommunens strategier. I lyset heraf kan Verdensmålene bringes i spil i forbindelse med den ovenfor nævnte strategi for bæredygtige fødevarer.

 

ØKONOMI

Borgmesterforvaltningen har lavet en vurdering af de økonomiske konsekvenser for Odense Kommune af de 7 partnerskabsmål for fødevarer:

 

  1. Sæsonens frugt og grønt
    Det vurderes ikke, at dette krav er fordyrende.
  2. Fair Trade kaffe, te og kakao
    Målet er opfyldt.
  3. Økologi
    Dette krav kan være fordyrende. Skal Odense Kommune op på 60% økologi, vil en del kunne gøres inden for budgettet ved at ændre i valg af råvarer og ved at reducere madspild. Der vil skulle sætte ind bredt over for skoler, plejecentre, bosteder og generelt på sodavand og øl for alle.
  4. Madspild
    Det vurderes ikke, at dette krav er fordyrende.
  5. Emballage
    Det vurderes ikke, at dette krav er fordyrende.
  6. Palmeolie
    Dette krav er muligvis fordyrende. Den danske detailhandel har i de sidste 10 år arbejdet sig hen mod primært at have certificeret palmeolie i salg. Dog er der stadig under 20% af produktionen af palmeolie, der er certificeret. Da målet ikke er forpligtende, skal det forud for et udbud afdækkes, hvilke produkter dette krav kan stilles til.
  7. Strategi for indkøb af bæredygtige fødevarer
    Det vurderes ikke, at dette krav er fordyrende. 

Såfremt byrådet godkender indstillingen, er det Borgmesterforvaltningens opfattelse, at der samlet set ikke vil være tale om nogen – eller kun begrænset fordyrelse. De økonomiske konsekvenser af sagen håndteres inden for udvalgenes eksisterende rammer og påvirker dermed ikke kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Forsikring af frivillige indsatser
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-S37-1-16
RESUMÉ

Som et led i regeringens ambition om styrkelse af civilsamfund og frivillighed har kommunerne fra den 1/7 2017 ved en ændring af lov om social service fået mulighed for at forsikringsdække borgere, der yder en frivillig indsats i kommunalt regi. En frivillig indsats er karakteriseret ved, at borgeren ikke er i et tjenestelignende forhold med kommunen, men i høj grad selv bestemmer, hvornår og hvordan den frivillige indsats udføres. Et eksempel på frivillig indsats i Odense Kommune er plejehjemsfrivillige, som arrangerer aktiviteter for de ældre på plejecentrene eller ledsager dem på gåture. Frivilligt arbejde, som i modsætning til frivillig indsats er karateriseret ved tjenestelignende forhold med f.eks. vagtplaner og arbejdsopgaver defineret fra kommunens side, er allerede omfattet af Odense Kommunes selvforsikringsordning. Et eksempel på frivilligt arbejde i Odense Kommune er Odense Film Festival, som hvert år har 200 event-frivillige, som tager imod publikum, gør biografsale klar, byder velkommen, præsenterer film, tager imod kunstnere, m.m.

 

Det er således alene forsikring af de frivillige indsatser, der skal tages stilling til i denne sag.

 

Borgmesterforvaltningen nedsatte i november 2016 en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver af de fem forvaltninger. Arbejdsgruppens formål var at undersøge fordele og ulemper for kommunen ved at forsikringsdække borgere, der yder en frivillig kommunal indsats. Arbejdsgruppen skulle ligeledes afdække de konkrete muligheder ved etablering af en forsikringsordning.

 

Denne sag inkl. de anbefalede indstillinger, bygger på arbejdsgruppens resultater og anbefalinger.

 

Spørgsmålet om forsikring af frivillige indsatser skal vurderes både i forhold til Civilsamfundsstrategien, som er forankret i By- og Kulturforvaltningen, og kommunens forsikringsstrategi, som er forankret i Borgmesterforvaltningen. Borgmesterforvaltningen anbefaler derfor en politisk drøftelse og efterfølgende stillingtagen til, om Odense Kommune vil forsikre frivillige indsatser.

 

Det er Borgmesterforvaltningens og arbejdsgruppens vurdering, at forsikring af frivillige indsatser vil skabe større sikkerhed, tryghed og klarhed for både frivillige og ansatte i Odense Kommune, samt muligvis gøre det lettere for kommunen at rekruttere og fastholde frivillige. Odense Kommune vil samtidig sende et signal til de frivillige om, at kommunen anerkender og værdsætter de frivilliges engagement.

 

Fordele og ulemper ved forsikring af frivillige indsatser beskrives i oversigtsform i bilag 1.

 

Effekt

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber 

Flere borgere får mulighed for at levere en frivillig indsats i kommunalt regi, og dermed styrkes borgernes mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Odense Kommune forsikrer fremadrettet frivillige indsatser. 
  2. Forsikringsordningen omfatter både ansvarsskader og ulykker. 
  3. Forsikringsordningen omfatter samtlige frivillige indsatser.  
  4. Forsikringsordningen etableres under kommunens selvforsikringsordning, således at forvaltningerne selv afholder de første 100.000 kr. ved enhver skade, og et eventuelt resterende erstatningsbeløb afholdes af Borgmesterforvaltningen via de i budgettet afsatte midler til forsikring og erstatning på styringsområdet Service under Økonomiudvalget. 
  5. Der foretages en evaluering af den valgte forsikringsordning efter 2 år.

Økonomiudvalget ændrer sagen til en beslutningssag til behandling på byrådets møde den 15/11 2017.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingens punkt 1-5.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

1. Baggrund

Med en ændring af lov om social service gældende fra den 1/7 2017 er det nu blevet muligt for kommunerne at forsikringsdække borgere, der yder en frivillig indsats i kommunalt regi. Lovændringen er ét blandt flere initiativer fra regeringens side, der skal sikre et stærkt civilsamfund.

 

Forsikringsfunktionen, Borgmesterforvaltningen, har haft nedsat en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver af de fem forvaltninger. Fire af arbejdsgruppens medlemmer repræsenterede i forvejen deres forvaltning i Center for Civilsamfund. Arbejdsgruppens femte medlem var en forsikringsjurist fra Borgmesterforvaltningen. Formålet med arbejdsgruppen var at undersøge mulighederne for og redegøre for fordele og ulemper ved at forsikringsdække borgere, der yder en frivillig kommunal indsats. Arbejdsgruppen skulle ligeledes afdække de konkrete muligheder ved etablering af en forsikringsordning.

 

I det følgende præsenteres arbejdsgruppens resultater, vurderinger og anbefalinger.

 

Såfremt der er politisk ønske om, at Odense Kommune forsikrer frivillige indsatser, følger det af § 18 a i lov om social service, at kommunen konkret skal tage stilling til, om forsikringsordningen skal omfatte både ulykker og ansvarsskader, samt om alle frivillige indsatser skal være omfattet eller kun udvalgte grupper af frivillige indsatser. Disse mere juridisk-praktiske forhold er der ligeledes redegjort for i sagen. 

 

2. Civilsamfundsstrategien og forsikring af frivillige 

Det fremgår af Odense Kommunes Civilsamfundsstrategi, at Odense Kommune har en ambition om, at det skal være nemt at være frivillig i Odense. Det betyder bl.a., at de frivillige skal anvende deres ressourcer bedst muligt, og at frivilligheden ikke skal hæmmes af unødigt kommunalt bureaukrati. Det fremgår endvidere af strategien, at kommunen ikke vil konkurrere med foreningerne om rekrutteringen af frivillige, og at kommunen vil give foreninger og det frivillige engagement i alle dets afskygninger de bedst mulige betingelser for at udbyde, gennemføre og udvikle aktiviteter.

 

Arbejdsgruppen har udført en spørgeskemaundersøgelse i marts 2017. Det er her kommet frem, at lederne på kommunens arbejdspladser har meget få konkrete eksempler på, at mulige frivillige har sagt nej tak til at yde en indsats på baggrund af manglende forsikringsdækning.

 

Frivilligrådet har ved henvendelse fra Odense Kommune i oktober 2017 oplyst, at Frivilligrådet ser positivt på lovændringen, og at en forsikringsordning vil være en sikkerhed for de frivillige samt et signal om, at man påskønner dem. Der har været eksempler fremme i medierne på kommunale frivillige, som i forbindelse med alvorlig personskade ikke har været dækket af forsikring. Frivilligrådet vurderer, at dette kan få potentielle frivillige til at holde sig væk.

 

Forsikringsfunktionen i Odense Kommune har oplyst, at man så vidt vides aldrig har modtaget nogen anmeldelser angående skader på eller begået af frivillige.

 

Forsikring af frivillige indsatser må på baggrund af ovenstående vurderes at være en styrkelse af Odense Kommunes Civilsamfundsstrategi. Der er dog ingen fakta, der viser, at der indtil nu har været et reelt behov for forsikringsdækning i Odense Kommune, idet der ikke er viden om nogen skader.

 

Såfremt der træffes beslutning om at forsikre frivillige indsatser, anbefaler Borgmesterforvaltningen og arbejdsgruppen, at det over for foreningerne kommunikeres, at det med en kommunal forsikringsordning for frivillige indsatser ikke er hensigten at konkurrere med foreningslivet.

 

3. Hvem og hvad kan forsikres 

Mange frivillige står uden forsikringsdækning, da privattegnede ansvarsforsikringer og deltidsulykkesforsikringer ofte ikke dækker frivilligt arbejde og frivillige indsatser. Med lovændringen er det nu muligt for kommunerne at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for borgere, der i tilknytning til løsning af en kommunal opgave yder en frivillig indsats. Frivilligt arbejde er i forvejen dækket af kommunens erhvervsansvars- og arbejdsskadeforsikringer. Almindelige håndsrækninger, hvor f.eks. pårørende uden en forudgående aftale kortvarigt giver en hånd med i en bestemt situation, er ikke at betragte som hverken frivilligt arbejde eller frivillige indsatser og er dermed ikke omfattet af denne sag.

 

Det kan være yderst vanskeligt på forhånd at afgøre, om der er tale om frivillig indsats eller frivilligt arbejde og dermed, om den frivillige allerede er forsikringsdækket i kommunen. Det vil som oftest først kunne afgøres med sikkerhed, når skaden er sket, og de konkrete omstændigheder omkring skaden afdækkes. Nedenfor angives dog nogle eksempler, som vurderes at være hhv. frivillige indsatser og frivilligt arbejde:

 

Eksempler på frivillige indsatser i Odense Kommune:

  • Motionsguider i Ældre- og Handicapforvaltningen, som fx går ture eller træner med den person, man er motionsguide for.
  • Plejehjemsfrivillige, som arrangerer aktiviteter og er med til at skabe stemning på plejecentrene eller ledsager de ældre på gåture.

 

Eksempler på frivilligt arbejde i Odense Kommune:

  • Odense Film Festival, som hvert år har 200 event-frivillige, som hjælper til med at tage imod publikum, gøre biografsale klar, byde velkommen, præsentere film, tage imod kunstnere m.m.
  • Frivillige i Odense Bys Museer, som arbejder i levende udstillinger m.m.

 

At indsatsen ifølge loven skal foregå i tilknytning til løsning af en kommunal opgave skal forstås i modsætning til de frivillige indsatser, der foregår i foreningsregi, hvor der er indgået en aftale mellem Odense Kommune og en forening om udførelse af bestemte opgaver, som varetages af foreningens medlemmer.

 

Foreninger, der samarbejder med kommunen, er selvstændigt ansvarlige for skader, som deres frivillige påføres eller påfører andre som en del af foreningens frivillige indsats for kommunen. Foreningerne kan tegne både ansvars- og ulykkesforsikringer for deres frivillige, enten gennem en landsorganisation eller selvstændigt. Kommunen kan ikke tegne forsikring for frivillige i foreningsregi.

 

Eksempler på samarbejde mellem Odense Kommune og foreninger: 

  • Krisecenter Odense og Ungdommens Røde Kors, hvis medlemmer laver aktiviteter på krisecentret med de børn, der i øjeblikket bor der.
  • Hjerneskaderådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og foreningen ”Selvhjælps- og frivillighedsformidling for senhjerneskadede på Fyn”, som samarbejder om bl.a. at oprette og støtte selvhjælps-/netværksgrupper og oprette særligt tilrettelagte kurser.
  • Folkeskolernes samarbejde med foreninger om aktiviteter i skoletiden.

 

Ved etablering af forsikringsordning for frivillige indsatser i kommunalt regi følger det af loven, at kommunen skal beslutte, om der skal tegnes både ulykkes- og ansvarsforsikring eller kun en af delene. Uanset valg, skal eventuel forsikring ifølge loven dække de frivillige indsatser på samme vilkår som de forsikringer, Odense Kommune i dag har for borgere, der udfører frivilligt arbejde, hvilket i praksis er de samme vilkår som kommunens øvrige ansatte.

 

Endelig skal kommunen beslutte, om det er alle frivillige indsatser, der skal være omfattet af forsikringerne, eller der alternativt skal udfærdiges retningslinjer for, hvilke frivillige indsatser der skal være omfattet.

 

Det er Borgmesterforvaltningens og arbejdsgruppens anbefaling, at både ulykkes- og ansvarsskader bør forsikres. Dette begrundes med, dels at der vil være en dårlig signalværdi i kun at forsikre udvalgte grupper af frivillige indsatser, og dels, at der vil være en stor administrativ arbejdsbyrde forbundet med at identificere og vurdere særlige grupper af frivillige, der eventuelt ikke skulle være omfattet af forsikring.

 

4. Kommunens muligheder for forsikringsdækning og vurdering fra kommunens forsikringsmægler

 

Hidtil har Odense Kommune i overensstemmelse med lovgivningen ikke tilbudt forsikringsdækning af frivillige indsatser. Det har ved arbejdsgruppens undersøgelser af området vist sig, at der indtil nu heller ikke har været anmeldt nogen skader til Odense Kommunes forsikringsfunktion, der angår frivillige. Ved en spørgeskemaundersøgelse blandt alle afdelinger i Odense Kommune, der benytter frivillige, har kun én arbejdsplads oplyst at have haft en skade, hvor en frivillig var involveret.  

 

Kommunen har nu med lovændringen fået mulighed for at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for den frivillige indsats enten gennem et forsikringsselskab eller ved at være selvforsikrende.

 

Odense Kommunes forsikringsmægler, Contea, har i forhold til det aktuelle skadebillede udtalt, at når der er tale om frivillig indsats, har kommunen typisk ikke mulighed for at instruere/uddanne de frivillige og har derfor heller ikke indflydelse på risikoen for, at der sker skader. Contea antager, at der ikke er anmeldt skader tidligere, fordi det ikke har været muligt at anmelde dem. Contea vurderer, at der sandsynligvis vil blive anmeldt flere skader i fremtiden, hvilket dog skal holdes op imod de udgifter, der vil være ved at tegne forsikring. Contea oplyser endvidere, at det generelt er meget svært at vurdere risikoen, da der er så få tal at basere en vurdering på.

 

Ud fra den forsikringsstrategi, der er valgt i Odense Kommune, vurderer Contea imidlertid, at forsikring af frivillige indsatser bør kunne indgå i forsikringsstrategien, således at Odense Kommune er selvforsikret også for frivillige indsatser, da den økonomiske risiko vurderes at være begrænset. Contea gør dog opmærksom på, at man af administrative grunde kan overveje at tegne forsikring, da der vil være omkostninger forbundet med selv at skulle sagsbehandle skader, særligt hvis der er tale om komplicerede personskadesager.

 

Hvis kommunen beslutter at tegne forsikring eller være selvforsikrende, anbefaler Contea, at kommunen vælger at forsikre samtlige frivillige indsatser.

 

5. Økonomi

 

5.1. Tegning af forsikring i forsikringsselskab

Der i øjeblikket kun ét forsikringsselskab, Gjensidige, der tilbyder kommunerne forsikring for frivillige på de vilkår, der er nævnt i loven, og hvor det ikke samtidig kræves, at kommunen har sine øvrige ansvars- og arbejdsskadeforsikringer i selskabet.

 

Ifølge forsikringsbetingelserne gælder det for både ulykkes- og ansvarsforsikring, at der betales præmie på 1 kr. for hver arbejdstime svarende til 1.665 kr. pr. år omregnet til fuldtidsstilling. Minimumspræmien pr. år er 20.000 kr. Dertil kommer forsikringsafgift på 1,1 % og en selvrisiko pr. skade på 10.000 kr.

 

Contea har oplyst, at de for at kunne indhente et konkret forsikringstilbud til Odense Kommune derfor skal vide, hvor mange timer de frivillige i Odense Kommune samlet yder per år.

 

Der findes ikke p.t. en opgørelse over, hvor mange timers frivillig indsats der lægges i Odense Kommune om året. Det er derfor ikke muligt at komme med et estimat over præmien ved tegning af forsikring. Arbejdsgruppen har vurderet, at det vil kræve en større indsats fra dels de frivillige og dels lederne på de berørte arbejdspladser at opgøre antallet af timer med frivillig indsats, da en nogenlunde retvisende opgørelse vil kræve både registrering af timer samt en vurdering af, om der i det konkrete tilfælde er tale om frivilligt arbejde eller frivillig indsats.

 

5.2 Selvforsikring

Selvforsikring af frivillige indsatser vurderes at ville kunne administreres af Borgmesterforvaltningens forsikringsfunktions nuværende medarbejdere, da mængden af skader forventes at være begrænset. Forsikringsfunktionen har mulighed for at få bistand til vurdering af personskader ved socialoverlægen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Derudover er det i særligt vanskelige sager muligt at købe sig til bistand ved advokat eller forsikringsmægler, ligesom det vil være muligt at få Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at afgive udtalelser i personskadesager mod et gebyr på 23.000 kr. pr. sag (2017).

 

5.3. Finansiering af forsikring/selvforsikring 

5.3.1. Forsikring i forsikringsselskab

I forhold til personskader (arbejdsskader) er det i dag således, at forvaltningerne betaler præmie til Borgmesterforvaltningens forsikringsfunktion i forhold til antal fuldtidsstillinger i den enkelte forvaltning. Princippet kan også anvendes ved køb af forsikring for frivillige indsatser gennem et forsikringsselskab. Alternativt kan forsikringspræmie til forsikringsselskab betales fra en central/tværgående pulje, f.eks. placeret under Center for Civilsamfund eller under Forsikringsfunktionen.

 

Begge måder vil dog kræve en nærmere opgørelse over antallet af timer med frivillig indsats som nævnt under punkt 5.1.

 

5.3.2. Selvforsikring

Ved selvforsikring afholdes alle udgifter i forbindelse med konkrete skader af kommunen selv.

 

Selvforsikring i forbindelse med udbetaling af eventuel erstatning kan finansieres på følgende måder:

 

  1. Erstatning udbetales af den forvaltning, hvor skaden er opstået, efter anmodning fra forsikringsfunktionen. Denne praksis benyttes i dag ved erhvervsansvarsskader. Metoden kræver ikke forudgående registrering af timer og vurdering af, om der er tale om frivilligt arbejde eller frivillig indsats. 
  2. Erstatning udbetales fra en central/tværgående pulje, f.eks. placeret under Center for Civilsamfund eller under Forsikringsfunktionen, eventuelt med en selvrisiko, der betales af den forvaltning, hvor skaden er opstået. Denne praksis benyttes i dag i Odense Kommune ved bygningsbrand-, storm- og vandskader og administreres af forsikringsfunktionen i Borgmesterforvaltningen. Metoden kræver ikke forudgående registrering af timer og vurdering af, om der er tale om frivilligt arbejde eller frivillig indsats. 
  3. Erstatning dækkes ved, at forvaltningerne betaler præmie til forsikringsfunktionen i Borgmesterforvaltningen baseret på antal frivillige timer, der lægges i hver forvaltning. Forsikringsfunktionen udbetaler erstatning ved skader. Som nævnt under punkt 5.1. vil denne metode kræve, at der foretages en registrering af timer samt en vurdering af, om der konkret er tale om frivilligt arbejde eller frivillig indsats. 
  4. En kombination af ovenstående.

Forvaltningsudvalgene træffer inden for eget budget selv beslutning om, hvorfra udgifter til præmie eller selvrisiko skal dækkes.

 

5.4. Anbefaling

Borgmesterforvaltningen og arbejdsgruppen anbefaler, at frivillige indsatser forsikres gennem kommunens selvforsikring, da dette vurderes at medføre de laveste omkostninger for kommunen samlet set. Det foreslås, at der etableres en ordning som den, der gælder for bygningsbrand- og stormskader, således at forvaltningerne selv afholder de første 100.000 kr. ved enhver skade. Overstiger erstatningen 100.000 kr., afholdes det resterende erstatningsbeløb via de i budgettet afsatte midler til forsikring og erstatning. På denne måde sikres et incitament i forvaltningerne til at forebygge skader samtidig med, at forvaltningerne friholdes for den helt store risiko i forbindelse med omfattende (person-)skader. Ordningen vil ikke kræve forudgående registrering eller optælling af timer, der bruges på frivillige indsatser.

 

6. Fordele og ulemper ved forsikring af frivillige indsatser 

Alt afhængig af, om Odense Kommune vælger ikke at forsikre frivillige indsatser, at selvforsikre frivillige indsatser, eller at tegne forsikring igennem et forsikringsselskab for frivillige indsatser, vil det være forbundet med en række fordele og ulemper for henholdsvis Odense Kommune, de kommunale frivillige samt foreningslivet i øvrigt.

 

Arbejdsgruppen har udarbejdet et skema (bilag 1), der viser fordele og ulemper set ud fra de forskellige aktørers perspektiv.

 

Det fremgår af skemaet, at der er overvejende positive forhold ved at forsikre den frivillige indsats set fra både Odense Kommune og de kommunale frivilliges perspektiv.

 

For Odense Kommune ses der dog en vis økonomisk usikkerhed forbundet med, at det ikke vides, om antallet af skader vil stige som en følge af, at der bliver forsikringsdækning af de frivillige.

 

7. Evaluering 

Det er Borgmesterforvaltningens og arbejdsgruppens anbefaling, at der foretages en evaluering af den valgte forsikringsordning efter to år. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere omfanget af skader og de medfølgende udgifter, og formålet med evalueringen efter 2 år vil derfor være at få et indtryk af, om skades- og udgiftsbilledet har ændret sig, og om der på baggrund heraf skal ske ændringer i den valgte forsikringsform.

 

8. Videre proces 

Det strategiske arbejde med frivillige er forankret i Center for Civilsamfund, som hører under By- og Kulturudvalget.

 

Forsikringsstrategien er derimod forankret i Forsikringsfunktionen, som hører under Økonomiudvalget.

 

Da beslutningen om, hvorvidt Odense Kommune skal forsikre frivillige indsatser, går forud for den praktiske etablering af en forsikringsordning, foreslås det, at sagen efter Økonomiudvalgets drøftelse efterfølgende behandles som en A-sag, der starter i By- og Kulturudvalget.

 

 

ØKONOMI

Såfremt den efterfølgende behandling af sagen ender med, at byrådet beslutter at følge Borgmesterforvaltningens anbefaling, medfører dette, at forvaltningerne selv afholder de første 100.000 kr. ved enhver skade. Et eventuelt resterende erstatningsbeløb afholdes af Borgmesterforvaltningen via de i budgettet afsatte midler til forsikring og erstatning på styringsområdet Service under Økonomiudvalget.

 

De økonomiske konsekvenser håndteres således inden for udvalgenes egne rammer og påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Forslag fra byrådsgruppe C og V - Stop for anvendelse af Tvind
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-185-17
RESUMÉ

Byrådsgruppe C og V fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 15/11 2017:

 

"Stop for anvendelse af Tvind

 

På baggrund af oplysninger i pressen om, at Odense Kommune er den 5. største kunde i Tvinds sociale forretning, foreslår Venstres og Konservatives byrådsgrupper, at byrådet træffer beslutning om - i det omfang, lovgivningen tillader dette - ikke at anvende institutioner tilknyttet Tvind ved fremtidige anbringelser. I det omfang lovgivning, eksisterende kontrakter etc. måtte begrænse kommunens muligheder for at afbryde samarbejdet med virksomheder tilknyttet Tvind, foretages en ekstraordinær undersøgelse af indhold og kvalitet i de ydelser, Odense kommune køber hos institutioner tilknyttet Tvind.

 

Baggrund: 

Dækningen i pressen har sat alvorligt spørgsmålstegn ved, om Tvind-institutionerne leverer indsats med den fornødne socialpædagogiske kvalitet, lever op til gældende regler mv. Samtidig er ledelsen i Tvind på flugt fra retsforfølgelse i Danmark. På den bagrund er det vores opfattelse, at Odense Kommune ikke bør levere hverken børn eller økonomi til Tvind."

 

Effekt

Konsekvenserne for et eller flere af Odensemålene er uoplyst.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Byrådet godkender følgende:

 

  1. Der foretages en ekstraordinær undersøgelse af indhold, økonomi og kvalitet i de ydelser, Odense Kommune køber hos institutioner tilknyttet Tvind. Undersøgelsen forelægges de relevante fagudvalg, der i henhold til styrelsesvedtægten træffer de videre beslutninger.
  2. Byrådet (ved borgmesteren) retter henvendelse til børne- og socialministeren med henblik på at opfordre ministeren til at se på, hvorvidt kommunerne kan få yderligere muligheder for at afbryde samarbejdet med eller fravælge institutioner tilknyttet Tvind i situationer som nyligt omtalt i medierne.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Økonomien er uoplyst.

 

 

10. Organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-1101-17
RESUMÉ

I forbindelse med Budget 2013 blev idéen omkring Borgernes Hus lanceret. I Budget 2014 blev der afsat midler til at udvikle idéen, og i Budget 2016 besluttede forligspartierne at realisere Borgernes Hus.

 

Visionen med Borgernes Hus er at skabe et moderne forsamlingshus, hvor Odense Kommune og borgerne i fællesskab kan nytænke måden, vi yder og skaber velfærd på. Borgernes Hus skal være stedet, hvor borgere kan hente viden og få oplevelser, hvor man kan betjene og hjælpe sig selv eller lære at gøre det.

 

Derfor indeholder Borgernes Hus foruden Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense også afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister.

 

I dag er det forvaltningsmæssige ansvar for ovenstående funktioner delt således, at Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense er forankret i By- og Kulturforvaltningen, mens Borgerrådgivning og Folkeregister er forankret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Borgerservicefunktionen i kommunerne er gennem en årrække – særligt med oprettelsen af Udbetaling Danmark i 2012 – blevet væsentligt reduceret. Borgerservice består derfor i dag kun af afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister", som varetager klassiske borgerserviceopgaver i form af udstedelse af pas og kørekort samt hjælp til digital selvbetjening.

 

Med henblik på at samle alle funktioner i Borgernes Hus under samme forvaltning ønsker Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen, at afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister" flyttes fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen. Afsnittet består af 20 medarbejdere og en leder.

 

Sagen indebærer ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt. Der forelægges en særskilt sag herom for Odense Byråd.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. Afdelingen ”Borgerrådgivning og Folkeregister” samt tilknyttede medarbejdere og IT-systemer flyttes fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen med virkning fra 1/1 2018.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på 8.781.082 kr. i 2018 og 9.007.425 kr. i budget 2019 og årene frem fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget på styringsområdet Service. 


Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Visionen i Borgernes Hus

Idéen om Borgernes Hus blev født i forbindelse med budgetforliget 2013 som en mulig samtænkning af Hovedbiblioteket og Borgerservice-aktiviteter. Disse aktiviteter er i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen forankret i afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister". I budgetforlig 2014 blev der afsat midler til at udvikle projektet omkring Borgernes Hus, og i budget 2016 besluttede forligspartierne at afsætte midler til at realisere Borgernes Hus i Odense Banegård Center, hvor Hovedbiblioteket lå.

 

Visionen med Borgernes Hus blev at skabe et moderne forsamlingshus, hvor mennesker kan mødes om fælles interesser på tværs af samfundslag, aldersgrupper, kulturer og religioner. Hvor Odense Kommune og borgerne i fællesskab kan nytænke måden, vi yder og skaber velfærd på, og stedet, hvor borgere kan hente viden og få oplevelser, hvor man kan betjene og hjælpe sig selv eller lære at gøre det.

 

Borgernes Hus forventes at kunne slå dørene op i slutningen af 2017, og skal foruden Hovedbiblioteket indeholde Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund, Frivilligcenter Odense og Borgerservice-aktiviteter.

 

By- og Kulturforvaltningen har i dag det forvaltningsmæssige ansvar for de fleste af funktionerne i Borgernes Hus i form af Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen varetager den anden del af funktionerne i Borgernes Hus i afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister".

 

Borgerservicefunktionen i dag

 

Borgerservicefunktionen i kommunerne er gennem en årrække – særligt med oprettelsen af Udbetaling Danmark i 2012 – blevet væsentligt reduceret. Konkret udgøres Borgerservice i dag derfor kun af afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister". Dette afsnit håndterer klassiske borgerserviceopgaver i form af personlig betjening af borgerne i forbindelse med eksempelvis:

 

  • udstedelse af pas og kørekort
  • hjælp til digital selvbetjening i forbindelse med diverse offentlige myndigheder
  • booking af teori- og køreprøver
  • fritagelse for digital post og undtagelse af digitale løsninger.

 

En samlet liste over afdelingens opgaver kan findes i bilaget til sagen.

 

Afdelingen indeholder 20 medarbejdere og en leder.

  

Forventede gevinster ved flytning af "Borgerrådgivning og Folkeregister"

 

Hvis "Borgerrådgivning og Folkeregister" flyttes fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen, forventes det at kunne give følgende fordele:

 

  • Bedre borgerrådgivning grundet øget synergi mellem de respektive funktioner i Borgernes Hus, eftersom alle funktioner er en del af samme forvaltning.
  • Øget brugerinddragelse på tværs af de forskellige funktioner i Borgernes Hus grundet øget samarbejde mellem disse afdelinger.
  • Mere smidig hverdag og øget erfarings- og vidensudveksling mellem medarbejderne, da der undgås forvaltningsmæssig forvirring omkring ansvarsområder.
  • Øget digitalisering og bedre samspil mellem IT-systemer, når kendskabet og samarbejdet mellem afdelingerne forøges.
  • Mere énstrenget og effektiv ledelse og udvikling af funktionerne i Borgernes Hus.

 

Såfremt afsnittet "Borgerrådgivere og Folkeregister" flyttes til By- og Kulturforvaltningen, vil afsnittet organisatorisk placeres i Fritid og Kultur under Bibliotekerne.

 

Sagen indebærer ændring i Odense Kommunes styrelsesvedtægt. Der forelægges en særskilt sag herom for Odense Byråd.

 

ØKONOMI

Såfremt indstillingen godkendes, gives en budgetneutral tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og til By- og Kulturforvaltningen i 2018, 2019 og frem. Denne tillægsbevilling dækker over de samlede lønudgifter inkl. 6 % overhead, udgifter til IT og økonomisk, administrativ understøttelse samt indtægter i forbindelse med borgerrådgivning.

 

Overhead består af midler til blandt andet efteruddannelse af medarbejdere. Økonomisk, administrativ understøttelse dækker over en fleksjobber ansat til denne opgave. Indtægterne i forbindelse med borgerrådgivning kan eksempelvis være gebyr i forbindelse med udstedelse af sundhedskort.

 

Såfremt indstillingen godkendes, nedskrives servicerammen for Beskæftigelses- og Socialudvalget med 8.781.082 kr. i budgettet for 2018 og 9.007.425 kr. for 2019 og frem. Samtidig opskrives servicerammen for By- og Kulturudvalget med de tilsvarende beløb.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Ændring af styrelsesvedtægten for Odense Kommune som følge af ny organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister, 1. behandling
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-1163-17
RESUMÉ

Som følge af anden sag på dagsordenen vedrørende organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister skal styrelsesvedtægten for Odense Kommune ændres således, at de opgaver, der henhører under afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister flyttes fra Beskæftigelses- og Socialudvalgets umiddelbare forvaltning til By- og Kulturudvalgets umiddelbare forvaltning.

 

Styrelsesvedtægtens § 15 og § 17, der vedrører henholdsvis By- og Kulturudvalgets og Beskæftigelses- og Socialudvalgets umiddelbare forvaltning, skal ændres i overensstemmelse hermed.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ændring af Odense Kommunes styrelsesvedtægt som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Som følge af anden sag på dagsordenen vedrørende organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister skal styrelsesvedtægten for Odense Kommune ændres således, at de opgaver, der henhører under afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister flyttes fra Beskæftigelses- og Socialudvalgets umiddelbare forvaltning til By- og Kulturudvalgets umiddelbare forvaltning.

 

Styrelsesvedtægtens § 15 og § 17, der vedrører henholdsvis By- og Kulturudvalgets- og Beskæftigelses- og Socialudvalgets umiddelbare forvaltning, skal ændres i overensstemmelse hermed.

 

Styrelsesvedtægtens § 15 vedrørende By- og Kulturudvalgets umiddelbare forvaltning ændres til følgende ordlyd, idet de foretagne tilføjelser er markeret med fed skrift:

 

"§ 15 

 

By- og Kulturudvalget består af 7 medlemmer. 

 

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på arealanvendelsesområdet samt på det tekniske og miljømæssige område, herunder bl.a.:          

 

  • Kommuneplanen og lokalplaner, herunder arealsager i henhold til lov om planlægning.
  • Bygningsmyndighed.
  • Opgaver vedrørende boligbyggeri, byfornyelse, boligforbedring samt bygnings- og boligregistrering.
  • Køb, salg, leje og udlejning af fast ejendom.
  • Ansvaret for de til enhver tid værende opgaver, der henhører under ”Ejendom”.
  • Ansvaret for kommunens opgaver på ejendomsområdet, herunder bygherreansvaret.
  • Opgaver i henhold til miljølovgivningen og forsyningslovgivningen.
  • Kollektiv trafik.
  • Visiteret borgerbefordring.
  • Taxilovgivningen.
  • Veje, stier, vandløb, rekreative områder og kirkegårde. 

 

Udvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af kommunens kulturelle opgaver, herunder bl.a.:

 

  • Biblioteker
  • Museer
  • Fritidsvirksomhed under folkeoplysningsloven og idrætsanlæg
  • Øvrig kulturel virksomhed

 

Borgerservicecentret er placeret under By- og Kulturudvalget.

 

Borgerservicecentret løser følgende hovedopgaver, der hører under By- og Kulturudvalgets umiddelbare forvaltning:

  • Folkeregister
  • Sygesikring
  • Udstedelse af NemID
  • Opgaver i ICS (International Citizens Service)
  • Salg og udlevering af:

- BBR-ejermeddelelser.

- Vurderings- og skatteattester.

- Parkeringskort/-tilladelser.

- Planer for by og miljø, fx lokal- og kommuneplaner.

- Skorstensfejning.

- Stadepladser.

- Trafikbøger og førerkort til taxikørsel.

             

Borgerservicecentret skal endvidere løse opgaver for de øvrige forvaltninger, herunder:

  • Prøvelse af vielsesbetingelser på borgmesterens vegne.
  • Opkrævning for Borgmesterforvaltningen.
  • Forældrebetaling for Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Borgerservicecentret løser desuden opgaver for politiet i forbindelse med udstedelse af pas og kørekort samt yder rådgivning og vejledning i forhold til skattespørgsmål og de opgaver, som varetages af Udbetaling Danmark.

 

Udvalget varetager de tværgående opgaver inden for civilsamfund.

 

Udvalget udarbejder forslag og indstilling til byrådet om sektorplaner mv. inden for de ovennævnte områder i samarbejde med Økonomiudvalget."

 

Styrelsesvedtægtens § 17 vedrørende Beskæftigelses- og Socialudvalgets umiddelbare forvaltning ændres til nedenstående ordlyd, idet de foretagne tilføjelser er markeret med fed skrift, mens de opgaver, der henhører under afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister, nu fremgår af styrelsesvedtægtens § 15.

 

"§ 17 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget består af 7 medlemmer.  

 

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale opgaver vedrørende voksne samt sundhedsmæssige opgaver i forhold til misbrugere, herunder bl.a.:  

 

  • Varetagelse af tilbud til socialt udsatte borgere efter lov om social service. 
  • Særlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og lov om  integration af udlændinge i Danmark.
  • Forebyggelse af misbrug.
  • Behandling af misbrug af borgere over 15 år.
  • Støtte til frivillige sociale foreninger og organisationer målrettet under 60-årige. 
  • Tilkendelse af førtidspension.
  • Personlige tillæg og helbredstillæg samt særlige ydelser til førtidspensionister.
  • Personlige tillæg og helbredstillæg til folkepensionister.

 

Udvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af:

 

  • Opgaver efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., herunder drift af Jobcentret samt udarbejdelse af årlig beskæftigelsesplan og resultatrevision til blandt andre byrådet.
  • Opgaver efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Beskæftigelsesrettede opgaver i henholdsvis lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge samt lov om integration af udlændinge i Danmark.
  • Opgaver i relation til hjælpemidler i form af arbejdspladsredskaber og -indretning, der bevilges efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Samspil med virksomheder og repræsentanter for erhvervslivet om arbejdskraft og aktivering.
  • Vurdering af arbejdsevne og erhvervsevne i førtidspensionssager.
  • Kommunens overordnede integrationspolitik.
  • Opgaver i relation til danskuddannelse for voksne.
  • Ungdommens uddannelsesvejledning.
  • Opgaver, der varetages af Center for Familier og Unge.
  • Opgaver i relation til begravelseshjælp.
  • Tolkeservice.
  • Kommunens centrale telefonomstilling.  

 

Udvalget udarbejder forslag og indstilling til byrådet om sektorplaner mv. inden for de ovennævnte områder i samarbejde med Økonomiudvalget."

 

Ud over de ændringer, der er foretaget i styrelsesvedtægtens § 17 som følge af, at afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister flyttes fra Beskæftigelses- og Socialudvalgets umiddelbare forvaltning til By- og Kulturudvalgets umiddelbare forvaltning, er der foretaget en række ændringer som følge af ændring af lovgivningen samt enkelte udestående rettelser som følge af tidligere omorganiseringer i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Det drejer sig om følgende ændringer, der tilsvarende er markeret med fed skrift i gengivelsen af styrelsesvedtægtens § 17 ovenfor:

 

  • Ungeenheden som organisatorisk betegnelse er blevet omlagt som led i en omorganisering af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Ungeenhedens opgaver blev fordelt og lagt ind under uddannelsesområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Ungeenheden er som organisatorisk enhed slettet. Det indstilles, at de direkte henvisninger til Ungeenheden i styrelsesvedtægtens § 17 samt i styrelsesvedtægtens § 19 vedrørende Børn- og Ungeudvalgets umiddelbare forvaltning slettes.
  • Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats har ændret navn til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Det indstilles, at styrelsesvedtægtens § 17 konsekvensændres i overensstemmelse hermed.
  • Arbejdsmarkedscentret og jobrehabiliteringscentret som organisatorisk betegnelse er blevet omlagt som led i en omorganisering af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Det indstilles, at de direkte henvisninger til Arbejdsmarkedscentret og jobrehabiliteringscentret i styrelsesvedtægtens § 17 slettes samtidig med, at drift af Jobcentret tilføjes.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

12. Administrationsgebyr for erhvervsaffald og husholdningsaffald 2018
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.01.00-G01-1-17
RESUMÉ

Odense Kommune skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle husholdninger og virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger forbundet med affald, herunder udgifter til:

 

  • Udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer.
  • Indsamling, registrering og kvalitetskontrol af affaldsdata.
  • Konkrete anvisninger om affald.
  • Vejledning og information om affald.
  • Gebyr til Miljøstyrelsens og Energistyrelsens nationale affaldsdatabaser.
  • Beredskab for farligt affald.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for erhvervsaffald 2018 fastsættes til 295 kr. pr. virksomhed (ekskl. moms). Det er samme takst som i 2017.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for husholdningsaffald for 2018 fastsættes til 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger. Det er samme procentsats som i 2012-2017.

 

Administrationsgebyret for en husstand med en 190 liters affaldsspand bliver dermed 32 kr. i 2018 (inkl. moms).

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslaget om administrationsgebyr for husholdningsaffald og erhvervsaffald for 2018 på henholdsvis 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger og 295 kr. pr. virksomhed (ekskl. moms).

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle husholdninger og virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger forbundet med affald, herunder udgifter til: 

 

  • Udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer.
  • Indsamling, registrering og kvalitetskontrol af affaldsdata.
  • Konkrete anvisninger om affald.
  • Vejledning og information om affald.
  • Gebyr til Miljøstyrelsens og Energistyrelsens nationale affaldsdatabaser.
  • Beredskab for farligt affald.

 

Det er princippet bag affaldsgebyrerne, at udgifter og indtægter over en årrække skal balancere.

 

Erhvervsaffald

Administrationsgebyret for erhvervsaffald har i en årrække (2012-15) ligget konstant på 523 kr. pr. virksomhed, men blev for 2016 nedsat til 385 kr. pr. virksomhed og i 2017 nedsat yderligere til 295 kr. pr. virksomhed.

 

Der har siden 2010 været relativt store udsving på såvel udgifts- som indtægtssiden, hvilket bevirkede, at der blev akkumuleret et overskud. Med nedsættelsen af administrationsgebyret for 2016 og i 2017 er overskuddet til virksomhederne nedbragt væsentligt.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for erhvervsaffald i 2018 fastsættes til 295 kr. pr. virksomhed (ekskl. moms) – samme takst som i 2017. Gebyret skal betales for hver produktionsenhed (P-nummer) i virksomheden.

 

Denne takst dækker ikke forvaltningens årlige udgifter for administration af erhvervsaffald, men vil nedbringe det akkumulerede overskud, og der forventes derfor en stigning af gebyret i 2019.

 

Til sammenligning ligger erhvervsaffaldsgebyret (2017) for landets største kommuner på:

 

København - 585 kr.

Aarhus - 200 kr.

Odense - 295 kr.

Aalborg - 635 kr.

Esbjerg - 196 kr.

Randers - 0 kr. (på grund af for meget opkrævet de forrige år).

 

Odense Kommune opkræver ikke gebyret hos virksomheder, som fritages efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om fritagelse for affaldsgebyr.

 

Administrationsgebyret for erhvervsaffald opkræves på særskilt regning og sendes med digital post.

 

Husholdningsaffald

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for husholdningsaffald for 2018 fastsættes til 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger. Det er samme procentsats som i 2012-2017.

 

Administrationsgebyret for en husstand med en 190 liters affaldsspand bliver dermed 32 kr. i 2018 (inkl. moms).

 

Der er balance mellem udgifter og indtægter for husholdningsaffaldet.

 

Administrationsgebyret for husholdningsaffaldet er ikke sammenligneligt kommunerne imellem grundet forskellige opgørelsesmåder. Dog tyder meget på, at gebyret i Odense Kommune ligger i den lave ende.

 

Administrationsgebyret for husholdningsaffald opkræves som en del af husholdningens almindelige renovationstakst af Odense Renovation A/S på vegne af Odense Kommune. 

 

ØKONOMI

Forslaget medfører, at Odense Kommunes administrationsudgifter i forbindelse med husholdningsaffald og erhvervsaffald bliver dækket af gebyrer, hvilket er et lovkrav.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Udvidelse af områderne for det centrale affaldssug
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.04.04-G01-1-15
RESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 15/1 2014 at etablere et centralt affaldssug i Thomas B. Thriges Gade området for blandt andet at reducere kørsel med tunge køretøjer i området. Anlægget er designet til at suge en stor del af affaldet fra husholdninger og erhverv via underjordiske rør.

 

Den 9/12 2015 besluttede byrådet at udbygge det centrale affaldssug til også at omfatte de tre byområder: Odense Havn, OPUS-området og COOP-grunden (Østerbro).

 

By- og Kulturforvaltningen og Odense Renovation A/S foreslår nu at udbygge det centrale affaldssug yderligere i områderne nær ved hovedledningen for at medvirke til at skabe en attraktiv og æstetisk flot by uden synlige affaldsløsninger. Dette sker ved, at affaldet fra boliger suges i affaldsrør, som fra indkast i eller ved bygninger føres fuldautomatisk under jorden til affaldsterminalen placeret i Enggade. Herigennem udnyttes kapaciteten på det eksisterende centrale affaldssugeanlæg i Enggade fuldt ud.

 

Et centralt affaldssug har en række fordele fremfor andre affaldsløsninger og er medvirkende til at fremtidssikre bymidten og transformationen af denne. Dette har andre byer i Danmark også set, hvorfor København, Aarhus og andre større byer i dag etablerer affaldssug i nye byfortættede boligområder. Med affaldssuget minimeres kørsel med tunge renovationskøretøjer, affaldet og affaldshåndteringen er ikke synligt i byrummet, og lugtgener og uhygiejniske forhold minimeres. Affaldssuget kan håndtere flere affaldstyper, er støjsvagt, har lavt energiforbrug og er fleksibelt i forhold til tømningstidspunkt.

 

En yderligere udbygning af det centrale affaldssug vil medføre en generel stigning i renovationstaksterne, som i medfør af affaldsbekendtgørelsen og ligebehandlingsprincippet skal betales af alle borgere i kommunen.

 

De samlede anlægsudgifter til den foreslåede yderligere udbygning af det centrale affaldssug forventes at være ca. 65 mio. kr., og dermed forventes en stigning af renovationstaksterne på 2,1 %, såfremt den fulde udbygning sker.

 

For almindelige husstande, som har en beholder på 190 l, vil en stigning på 2,1 % betyde en ekstraudgift på 44 kr. om året. Takststigninger vil blive fremlagt til vedtagelse i særskilt sag for byrådet i takt med udvidelsen af affaldssuget.

 

Den samlede stigning af renovationstaksterne som følge af etablering af hele det centrale affaldssug for Thomas B. Thriges Gade, Odeon, Havnen, Østerbro samt de nye foreslåede områder A-F vil blive ca. 8 % - hvis alle udvidelser realiseres (svarende til en årlig stigning på 168 kr. for en 190 l spand).

 

Samlet set vil det fuldt udbyggede centrale affaldssugeanlæg forventes at omfatte ca. 5000 boliger, hvilket vil være tæt på den maksimale kapacitet for anlægget.

 

Odense Renovation A/S' bestyrelse er positive over for en yderligere udbygning af det centrale affaldssug, hvorved udnyttelse af systemet optimeres yderligere.

 

Udbygningen vil indebære følgende for hvert område:

 

  • De eksisterende og fremtidige bygninger i områderne A-F (se nedenstående oversigtskort) kobles på det centrale affaldssug i videst muligt omfang.
  • Der indsamles mindst tre affaldstyper separat i anlægget: Dagrenovation (restaffald), papir iblandet pap og plast, samt madaffald (organisk affald) i det omfang, det er teknisk muligt.
  • Odense Renovation A/S etablerer og driver det centrale affaldssug, som finansieres over renovationstaksterne. Dog skal etablering af udstyr i bygninger og udstyr til eget brug finansieres af bygningsejerne.
  • Lokale erhverv tilbydes at benytte indsamlingsordningerne i området.

 

Hovedledningen for affaldssuget i forhold til Thomas B. Thriges Gade, Odense Havn og OPUS-området er ved at være lagt, hvor langt hovedparten af områderne A-F er beliggende. Uden på nuværende tidspunkt at have et præcist billede af, hvornår og hvad der vil blive etableret af byggeri på områderne A-F, er det forventningen, at disse områder vil kunne kobles på hovedledningen ved forholdsvis beskedne gravearbejder og dermed beskedne afledte gener for trafikken.

 

Tilkobling til hovedledningen for de kendte kommende byggerier på Tigergården og ungdomsboligerne på Toldbodgade vil dog kræve en krydsning af henholdsvis Østre Stationsvej og Toldbodgade primo 2018. Disse arbejder forventes at kunne udføres sektionsvis, hvorved et vejspor spærres ad gangen i et kort tidsrum for gravearbejdets udførelse med fokus på at minimere generne for trafikken.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Udbredelsen af affaldssuget understøtter det gode liv i Odense – en tæt og tilgængelig storby bygget på kvalitet og bæredygtige løsninger.

  

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at det centrale affaldssug for Thomas B. Thriges Gade og Odeon udbygges yderligere til også at omfatte områderne A-F som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I forlængelse af byrådsbeslutningen af 15/1 2014 vedrørende etablering af centralsug i Thomas B. Thriges Gade området vedtog byrådet den 9/12 2015 at udbygge det centrale affaldssug for Thomas B. Thriges Gade og Odeon til også at omfatte de tre byområder: Odense Havn, OPUS-området og COOP-grunden (Østerbro).

 

I sagsfremstillingen den 9/12 2015 blev de tre områder afgrænset på et oversigtskort. På samme oversigtskort blev der skitseret yderligere 4 områder, som senere kunne kobles til det centrale affaldssug, men som ikke var med i de økonomiske beregninger på daværende tidspunkt.

 

Imidlertid er der nu planer om snart at gå i gang med byggeri i et af de skitserede områder - Kollegieboliger på Toldbodgade. Der er desuden planer om nyt byggeri med op til 16 etager på Nørregade 77 (Tigergården), som ikke var kendt i 2015.

 

Transformationen af Odense er i fuld gang. Det er vigtigt, at transformationen understøttes af den rigtige infrastruktur og fysiske løsninger. Der skal vælges de rigtige affaldsløsninger tilpasset de forskellige fysiske rammer og ønsker for bymiljøet.

 

By- og Kulturforvaltningen har derfor i samarbejde med Odense Renovation A/S vurderet mulighederne for yderligere udvidelser af det centrale affaldssug. Der er fundet flere områder, hvor tilkobling til det centrale affaldssug vil give en række fordele fremfor andre affaldsløsninger.

 

Fordele ved det centrale affaldssug

I det centrale affaldssugeanlæg kan en stor del af affaldet fra boliger og erhverv suges i affaldsrør, som fra indkast i eller ved bygninger føres fuldautomatisk under jorden til affaldsterminalen placeret i Enggade.

 

Anlægget egner sig derfor særlig godt til tætbebyggede og svært tilgængelige områder, hvor kørsel med tunge og støjende køretøjer er generende.

 

Det centrale affaldssug har i hovedtræk følgende fordele:

  • Minimal trafik med tunge køretøjer.
  • Affaldet bliver mindre synligt.
  • Støjgener minimeres.
  • Fleksibelt for tømning efter behov - døgnet rundt (f.eks. kan restauranter komme af med affald flere gange i weekenden, hvor de genererer meget affald).
  • Uhygiejniske forhold minimeres – affaldet i det lukkede system tiltrækker ikke rotter.
  • Lugtgener minimeres.
  • God udnyttelse af ressourcer i affaldet (kan håndtere flere affaldstyper end f.eks. mobilsug).
  • Lavere energiforbrug end mobilsug.

 

I forhold til driftssikkerhed kan nævnes, at de dele af det centrale affaldssug for Thomas B. Thriges Gade, Odeon og Havnen, som er i drift i dag, fungerer fuldt ud tilfredsstillende. Endvidere har Odense Renovation A/S kendskab til det centrale affaldssug i Vollsmose, som har fungeret tilfredsstillende i over 10 år.

 

Hvad gør andre byer

I København tager byområdet Nordhavnen snart første etape af et centralsug i brug, som fuldt udbygget vil servicere ca. 800 boliger fordelt på 12 byggefelter. Når etape 2 er implementeret, forventes det, at 2500 boliger er koblet på suget.

 

Aarhus Havn har et anlæg til 1500 boliger i drift, som på sigt forventes udbygget til 4000 boliger.

 

Desuden er der etableret en række mindre anlæg (typisk 75 boliger) i byer som Silkeborg, Esbjerg, Augustenborg mfl.

 

I Odense vil det fuldt udbyggede centrale affaldssugeanlæg omfatte ca. 5000 boliger.

 

Områder, som kan tilkobles det centrale affaldssug

 

Områderne vises i nedenstående oversigtskort.

Oversigtskortet viser de områder, som By- og Kulturforvaltningen og Odense Renovation A/S anbefaler koblet til det centrale affaldssug. Områderne er ikke prioriterede i forhold til hinanden.

 

I følgende skema gives et overblik over de enkelte områder, og Odense Renovation A/S' foreløbige beregninger af anlægsudgifter angives for hvert af projekterne. De økonomiske konsekvenser beskrives nærmere i afsnittet Økonomi.    

 

I bilag beskrives de enkelte områder nærmere.

 

Område

Beskrivelse

Antal boliger

Estimeret pris kr.

A

Hans Tausens Gade – eksisterende boliger

190

4.750.000

 

Rugårdsvej 9 - det tidligere VUC omdannes til boliger

50

2.250.000

B

Havnegade kvarteret - Nye boliger

400

11.500.000

 

Toldbodgade - kollegieboliger - Nye boliger

300

4.000.000

C

Ny Tigergården 

140

5.400.000

 

Adamsgade- eksisterende boliger

41

1.500.000

 

Pjentedamsgade eksisterende bygninger

158

3.250.000

 

Nye boliger Engelstoftsgade – 1950 m2 op til 4. etage

50

1.500.000

D

Området ved H.C. Andersens hus - eksisterende boliger

58

7.750.000

 

Det Nye H.C. Andersens Hus

 

2.250.000

E

Østerbro – nye boliger i 2 etager

70

3.700.000

 

Havnepladsen inkl. havnebad

 

1.300.000

 

Eksisterende etageboliger mellem Thomas B. Thriges Gade og Buchwaldsgade

139

4.000.000

F

Øvrige arealer tæt på hovedsugeledningen

300

6.750.000

 

Opgradering af affaldsterminal

 

5.400.000

A-F

Inkl. opgradering af terminalen

 

65.300.000

 

Kriterier for tilkobling til det centrale affaldssug

 

På nuværende tidspunkt er planerne for byggeprojekter i områderne A-F kun kendt i begrænset omfang. By- og Kulturforvaltningen vil sammen med Odense Renovation A/S analysere omfang og udgifter for de faktiske projektforhold for hvert projekt i områderne A-F, når disse er kendt.

 

By- og Kulturforvaltningen og Odense Renovation A/S vil konkret vurdere, om det enkelte projekt skal kobles på det centrale affaldssug – vurderingen vil som minimum tage følgende i betragtning:

 

  1. Der skal være et tilstrækkeligt stort antal borgere, som får gavn af løsningen sammenholdt med udgiften.
  2. Det centrale affaldssug løser særlige forhold som f.eks. vanskelige tilkørselsforhold ved alternativ løsning.

 

Dette medfører, at hvis disse kriterier ikke er opfyldt, vil der skulle etableres anden affaldsløsning. Alternative løsninger kan f.eks. være mobilsug eller nedgravede containere.

 

By- og Kulturforvaltningen kan dermed sammen med Odense Renovation A/S – ud fra en konkret vurdering - undlade at udføre tilkobling til det centrale affaldssug for et eller flere af de nævnte projekter eller dele heraf, hvis analyserne viser, at ovennævnte kriterier ikke er opfyldt, eller hvis udgifterne ved den faktiske tekniske løsning ikke kan rummes inden for budgettet.

 

Endvidere ønsker forvaltningen at undlade tilkobling til det centrale affaldssug, såfremt ejendommens ejer dokumenterer, at en anden affaldsløsning er tilfredsstillende og dermed ikke giver gener i form af f.eks. uacceptabel støj, uønskede æstetiske forhold og uønsket påvirkning af trafikafviklingen. 

 

Indstillingen omfatter dog følgende for hvert område:

 

  • De eksisterende og fremtidige bygninger i områderne A-F kobles på det centrale affaldssug i videst muligt omfang.
  • Der indsamles mindst tre affaldstyper separat i anlægget: Dagrenovation (restaffald), papir iblandet pap og plast samt madaffald (organisk affald) i det omfang, det er teknisk muligt.
  • Odense Renovation A/S etablerer og driver det centrale affaldssug, som finansieres over renovationstaksterne. Dog skal etablering af udstyr i bygninger og udstyr til eget brug finansieres af bygningsejerne.
  • Lokale erhverv tilbydes at benytte indsamlingsordningerne i området.

 

Hovedledningen for affaldssuget i forhold til Thomas B. Thriges Gade, Odense Havn og OPUS-området er ved at være lagt, hvor langt hovedparten af områderne A-F er beliggende. Uden på nuværende tidspunkt at have et præcist billede af, hvornår og hvad der vil blive etableret af byggeri på områderne A-F, er det forventningen, at disse områder vil kunne kobles på hovedledningen ved forholdsvis beskedne gravearbejder og dermed beskedne afledte gener for trafikken.

 

Tilkobling til hovedledningen for de kendte kommende byggerier på Tigergården og ungdomsboligerne på Toldbodgade vil dog kræve en krydsning af henholdsvis Østre Stationsvej og Toldbodgade primo 2018. Disse arbejder forventes at kunne udføres sektionsvis, hvorved et vejspor spærres ad gangen i et kort tidsrum for gravearbejdets udførelse med fokus på at minimere generne for trafikken.

 

Finansiering

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at finansieringen udføres som ved den allerede besluttede udvidelse.

 

Det vil sige, at Odense Renovation A/S sørger for etablering og drift af det samlede centrale affaldssug. Dog betaler de enkelte bygningsejere for etablering og vedligeholdelse af udstyr i bygninger samt eventuelt udstyr alene til eget brug – altså udstyr, som ikke kan anvendes af flere bygningsejere.

 

Renovationstaksten fastsættes i overensstemmelse med reglerne i affaldsbekendtgørelsen og efter ligebehandlingsprincippet, hvilket bevirker, at borgere skal betale det samme for at komme af med deres affald, uanset hvor de bor, og hvilken type indsamlingsudstyr kommunen anvender. Renovationstaksten er således et gennemsnitsgebyr til dækning af de samlede omkostninger for ordningerne. Taksterne skal kun differentieres i forhold til affaldsmængde, beholdervolumen og tømningsfrekvensen.

 

Odense Renovation A/S' bestyrelses indstilling

Odense Renovation A/S er positive over for den af By- og Kulturforvaltningen anbefalede udbygning af det centrale affaldssug for Thomas B. Thriges Gade, Odeon, OPUS-områderne og COOP-grunden til også at omfatte flere områder i umiddelbar nærhed af hovedledningen.

 

Odense Renovation A/S har i forbindelse med implementering af de tidligere byrådsbeslutninger opnået en detaljeret viden omkring etablering og drift af centralsug. Der vil dog i forbindelse med tilkobling af nye områder givet opstå nye udfordringer både under etablering og under drift.

 

Derfor skal følgende punkter kunne opfyldes for gennemførelse af projektet:

 

  1. Odense Renovation A/S skal kunne stille vilkår om, at bygningsejerne skal indkøbe udstyr samt vedligeholde udstyr efter Odense Renovation A/S' anvisninger. Det skal sikres, at Odense Renovation A/S til enhver tid vil kunne få adgang til affaldsrum og sugeledninger med henblik på hurtig udbedring af eventuelle driftsstop.
  2. Odense Renovation A/S' deltagelse som ejer og driftsherre er begrænset til de byområder, der kan kobles på den eksisterende affaldsterminal i Enggade. Deltagelse i dette projekt vil ikke danne præcedens for, at Odense Renovation A/S også på et senere tidspunkt eventuelt vil skulle indgå som ejer og driftsherre af andre centrale affaldssug. En eventuel investering i andre affaldsprojekter vil ske efter en konkret vurdering.
  3. Alle affaldsindkast skal placeres så let tilgængeligt som muligt. Det vil sige, at der i stueplan, kælder eller i offentlige såvel som private udearealer skal afsættes tilstrækkelig plads til at rumme affaldsløsningernes tekniske installationer. 

By- og Kulturforvaltningens bemærkning til Odense Renovation A/S' bestyrelses indstilling

 

Bestyrelsen stillede samme betingelser for deltagelse i projektet ved den forrige vedtagne udvidelse af det centrale affaldssug. 

 

By- og Kulturforvaltningen anser betingelserne for rimelige.

 

Bestyrelsen stillede ved den forrige udvidelse også krav om, at et kommende EU-Udbud af det centrale affaldssug afstedkom mindst et konditionsmæssigt bud. Odense Renovation A/S oplyser, at det ikke er nødvendigt denne gang.

 

Odense Renovation A/S har netop gennemført et EU-udbud for COOP-grunden samt OPUS-/Østre Stationsvej-områderne. Dette udbud indeholder allerede en række optioner på tilstødende arealer og indeholder desuden en klausul om at kunne udvide områderne yderligere. Dette bevirker, at der ikke vil skulle gennemføres et nyt EU-udbud for at udbygge systemet som beskrevet.

 

ØKONOMI

Odense Renovation A/S' foreløbige økonomiske beregninger viser følgende estimater for anlægsudgifter for udvidelser til de nye områder og opgradering af terminal:

 

Område A:

7.000.000 kr.

Område B:

15.500.000 kr.

Område C:

11.650.000 kr.

Område D:

10.000.000 kr.

Område E:

9.000.000 kr.

Område F:

6.750.000 kr.

Terminal:

5.400.000 kr.

Total:

65.300.000 kr.

 

Der er regnet med en afskrivningsperiode på 35 år.

 

Realisering af udvidelserne af det centrale affaldssug vil medføre en generel stigning i renovationstaksterne for alle husstande i Odense Kommune. Når taksterne er beregnet, vil de blive forelagt Økonomiudvalget og byrådet i en særskilt sag.

 

Odense Renovation A/S' foreløbige økonomiske beregninger for etablering og drift af alle udvidelserne af det centrale affaldssug til områderne A-F samt terminal – som beskrevet - viser, at renovationstaksterne vil stige 2,1 %.

 

Det vil betyde, at en husstand i et parcelhus, som har en beholder på 190 l og betaler 2.095 kr. (inkl. moms) om året i 2017, vil komme til at betale 44 kr. mere om året - det vil sige i alt 2.139 kr.

 

Til orientering forventes det fuldt udbyggede centralsugeanlæg for Thomas B. Thriges Gade området inkl. affaldsterminal samt udvidelserne til Havnen, OPUS og Østerbro at medføre en stigning i taksterne på knap 6 % (svarende til en årlig stigning på 124 kr. for en 190 l spand).

 

Den samlede stigning af renovationstaksterne som følge af etablering af hele det centrale affaldssug for Thomas B. Thriges Gade, Odeon, Havnen, Østerbro og de nye områder A-F ville dermed blive ca. 8 % (svarende til en årlig stigning på 168 kr. for en 190 l spand).

 

Udbygningstakten er ikke kendt, men det forventes, at væsentlige dele af projekterne vil blive udført inden for en 5–10-årig periode. Takststigningerne vil ske løbende i takt med udførelse af projekterne.

 

Renovationspriser i 2017 for udvalgte husstande og udvalgte kommuner:

 

 

Esbjerg

Aalborg

Randers

Aarhus

Odense

København

Lejlighed (130 l spand)

1.400 kr.

1.775 kr.

1.483 kr.

1.075 kr. *

1.679 kr.

1.696 kr.

Parcelhus (190 l spand)

1.575 kr.

2.187 kr.

1.562 kr.

2.076 kr.

2.095 kr.

3.778 kr.

*Prisen er for lejligheder i midtbyen (med fuldt nedgravede beholdere)
 

Afledt drift

Odense Kommunes interne udgifter til renovation udgør årligt omkring 6 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til Odense Renovation A/S ca. 2,1 mio. kr. En ekstraordinær stigning på 2,1 % vil således medføre en stigning i udgifterne ud over ordinære stigninger i taksten på ca. 44.300 kr. på årsbasis. Den forøgede udgift vil blive håndteret inden for eksisterende rammer.

 

Hertil kommer den varslede afledte driftsudgift til centralsuget til Thomas B. Thriges Gade og Odeon samt udvidelserne til havnen, OPUS og Østerbro på forventet 176.000 kr., der ligeledes forventes håndteret inden for eksisterende budgetter, jf. byrådsbeslutningerne om centralsuget i januar 2014 og december 2015.

 

 

14. Fysisk helhedsplan for Fyrreparken
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.10-A00-14-17
RESUMÉ

Fyns Almennyttige Boligselskab har ansøgt om kommunal godkendelse af en fysisk helhedsplan (renovering) for deres afdeling Fyrreparken i Vollsmose med 504 boliger.

 

De fysiske helhedsplaner bygger på samarbejdsaftalens indsatsområde om, at Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt, og at Odense har attraktive boliger til alle og til en rimelig husleje.

 

Planen består af både indvendig og udvendig renovering af boligerne samt renovering af udearealer. Den samlede plan forventes at koste 500.000.000 kr., hvoraf ca. 360.000.000 kr. finansieres med støttede lån fra Landsbyggefonden, ca. 90.000.000 kr. med ustøttede lån samt ca. 50.000.000 kr. med anden finansiering.

 

De væsentligste og dyreste dele af planen for Fyrreparken er etablering af boliger med øget tilgængelighed og udbedring af kuldebroer/indeklima og anden opretning, idet Fyrreparken i mange henseender lider af de samme problemer som andre tilsvarende betonbebyggelser fra samme periode.

 

Landsbyggefonden har skitseret en samlet finansieringsmodel for de påtænkte arbejder. Helhedsplanen finansieres primært ved lånoptagelse, hvor Odense Kommune skal garantere for den del af lånet, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi svarende til 260.000.000-360.000.000 kr., hvoraf Landsbyggefonden yder regaranti på 50 %.

 

Herudover forudsættes en direkte kapitaltilførsel på i alt 1.500.000 kr. Her skal kommunen bidrage med 1/5 svarende til 300.000 kr. Det er en betingelse fra Landsbyggefonden, at kommunerne bidrager økonomisk. Den kommunale garanti og kapitaltilførsel er en forudsætning for gennemførelse af den fysiske helhedsplan. Kommunens bidrag foreslås finansieret inden for driftsrammen til ydelsesstøtte for almene boliger, hvor det vurderes at være økonomisk råderum.

 

Der henvises til sagsfremstillingen for en uddybning.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Renovering af boliger har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor renoveringen gennemføres. Vollsmosepartnerskabet, som blandt andre har deltagelse fra boligorganisationer og kommune, indgår i samarbejde med ”Byg til Vækst”.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den fysiske helhedsplan for afdelingen Fyrreparken, herunder kommunal garanti for realkreditlån samt medvirken til kapitaltilførsel.

 

By- og Kulturudvalget:

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Pernille Bendixen stemmer imod, idet Dansk Folkeparti og Venstre foreslår, at der ikke nedlægges mindre boliger i renoveringsprojektet set i lyset af, at kommunen har valgt at bidrage til opførelse af små billige boliger grundet et argument om, at der mangler nogle sådanne i Odense, og kommunen derfor økonomisk skal bidrage til opførelse af små billigere boliger.

 

Dansk Folkeparti og Venstre henviser til sagen af 25/5 2016, hvor det angives, at der er en samlet regning på op mod 16 mio. kr. i bevilgede og kommende renoveringsprojekter, som byrådet fortsat ikke har taget stilling til, om, og i givet fald hvordan, skal finansieres i de kommunale budgetter. Dansk Folkeparti og Venstre foreslår derfor, at byrådet tager stilling til en samlet plan, hvor vi forholder os til, hvilke elementer kommunen finansielt skal bidrage til i renoveringsprojekter, f.eks. om der ønskes at bidrage til, at der nedlægges små billige boliger.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold.

 

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen, Brian Dybro og Per Berga Rasmussen stemmer for.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler dermed indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget:

 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod indstillingen fra By- og Kulturudvalget, idet Venstre foreslår, at der ikke nedlægges mindre boliger i renoveringsprojektet set i lyset af, at kommunen har valgt at bidrage til opførelse af små billige boliger grundet et argument om, at der mangler nogle sådanne i Odense, og kommunen derfor økonomisk skal bidrage til opførelse af små billigere boliger. Venstre henviser til sagen af 25/5 2016, hvor det angives, at der er en samlet regning på op mod 16 mio. kr. i bevilgede og kommende renoveringsprojekter, som byrådet fortsat ikke har taget stilling til, om, og i givet fald hvordan, skal finansieres i de kommunale budgetter. Venstre foreslår derfor, at byrådet tager stilling til en samlet plan, hvor man forholder sig til, hvilke elementer kommunen finansielt skal bidrage til i renoveringsprojekter, f.eks. om der ønskes at bidrage til, at der nedlægges små billige boliger.

 

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen stemmer for indstillingen fra By- og Kulturudvalget.

 

Rådmand Steen Møller tager forbehold.

 

Et flertal af Økonomiudvalget anbefaler dermed By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe O og V stemmer imod med samme bemærkning som anført i By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget.

 

SAGSFREMSTILLING

Helhedsplanens indhold

 

En væsentlig del af udgangspunktet for boligorganisationernes arbejde med fysiske helhedsplaner udspringer af den fælles samarbejdsstrategi mellem boligorganisationerne og Odense Kommune.

 

De fysiske helhedsplaner bygger på samarbejdsaftalens indsatsområde om, at Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt, og at Odense har attraktive boliger til alle og til en rimelig husleje.

 

Fyrreparken blev opført i 1968-1969 i fire etager som et prestigeprojekt for montagebyggeri. Afdelingen består af 40 stk. et-værelses lejligheder, 76 stk. to-værelses lejligheder, 264 stk. tre-værelses lejligheder, 106 stk. fire-værelses lejligheder samt 18 stk. fem-værelses lejligheder.

 

Vollsmose bygger på modernistiske idealer om boligen i det grønne og sikker færdsel i form af trafikseparering. Bebyggelsen fremstår gennemgående af betonbyggeri med den tids byggestil og indretning af boliger. Den byggetekniske gennemgang har påvist et stort omfang af kuldebroer, der giver problemer med skimmelsvamp, ligesom bebyggelsen er kendetegnet ved manglende tilgængelighed for gangbesværede i mange af blokkene.

 

Alle boliger får udbedret kuldebroer, facadeisolering med ny skalmur af tegl, nye vinduer og døre, renovering af badeværelser og toiletter, nyt køkken, hvis det eksisterende er ældre end 10 år, nye installationer (vand, varme og afløb), nyt ventilationssystem og nye hoved- og entrédøre med porttelefon. Tilgængelighedsboligerne får desuden nyt og større køkken og badeværelse, sikret tilstrækkelig plads til at komme rundt i boligen med kørestol samt opgange med elevatorer.

 

Planen indebærer, at antallet af boliger reduceres fra 504 til 478. Der etableres 174 tilgængelighedsboliger, og der laves 2 portgennemgange samt punktvis fjernelse af en del af de øverste lejligheder i karréen ud til Åsumvej for at bryde kanten til omverdenen. Dette medfører, at 18 lejligheder nedrives. Endvidere sammenlægges 24 1-rums boliger til 16 2-rums, og der etableres et nyt fælleshus med central beliggenhed i området, som kommer til at rumme blandt andet ejendomsmesterfaciliteter, festsal og vaskeri. Desuden indrettes udearealerne, så de fungerer som rekreative områder (opholdsarealer, øget tryghed og parkering i niveau med indgangen ved tilgængelighedsboligerne). Udformningen af udearealerne er tænkt sammen med det oplevelsesbånd, som etableres som led i infrastrukturplanen for Vollsmose.

 

Økonomi

 

Landsbyggefonden yder støttede lån efter en række kriterier til forskellige arbejder. Hovedkriteriet er, at sikring af bygningerne, det vil sige nødvendig facaderenovering, ventilation og lignende, sammenlægning af lejligheder samt indretning af tilgængelighedsboliger hovedsageligt betales med støttede lån. Almindelig udskiftning, vedligeholdelse, forbedringer og modernisering opnår kun i ringe grad støttede lån. Støttede lån koster ca. 3,4 % af lånebeløbet i årlig udgift stigende i forhold til prisudviklingen, og der kan opnås løbende driftsstøtte fra Landsbyggefonden. De støttede lån udgør ca. 360.000.000 kr.

 

De ikke-støttede arbejder finansieres ved almindelige kreditforeningslån på ca. 90.000.000 kr. samt øvrige midler. Øvrige midler er opsparing i afdelingen, fritagelse for indbetalinger til Landsbyggefonden og tilskud på i alt ca. 50.000.000 kr.

 

Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt den økonomiske ramme for renoveringen, som i henhold til skema A er opdelt i 4 hovedkategorier for de støttede arbejder. Disse omhandler Opretning for i alt ca. 140.000.000 (primært sikring mod kuldebroer i form af nye facader, nedrivning og fjernelse af farlige stoffer som asbest og PCB), Miljøarbejder for i alt ca. 35.000.000 kr. (primært tryghedsskabende tiltag, opgradering af udearealer og beboerhus), Sammenlægning og ombygning for ca. 65.000.000 kr. (primært ændret planudformning og sammenlægning af boliger) samt Tilgængelighed for ca. 120.000.000 kr. (primært etablering af tilgængelighedsboliger og elevatorer).

 

De ustøttede arbejder er i henhold til skema A opdelt i 2 hovedkategorier og indeholder arbejder til nødvendig vedligeholdelse af blandt andet de tekniske installationer for ca. 70.000.000 kr. og arbejder til forbedring/modernisering af blandt andet køkkener og badeværelser for et tilsvarende beløb på ca. 70.000.000 kr.

 

Samlet set udføres der støttede og ustøttede arbejder for i alt ca. 500.000.000 kr.

 

Øvrige forhold

 

Planen er vedtaget af beboerne på et beboermøde den 5/10 2017, efter at der havde været afholdt åbent hus-arrangementer, hvor beboerne fik mulighed for at få overblik over, hvad helhedsplanen betyder for deres egne huslejer og øvrige forhold. De sidste boliger forventes at stå endeligt færdige i januar 2022.

 

Der vil i byggeperioden blive behov for genhusning af de beboere, som bor i de lejligheder, der bliver til tilgængeligheds- og sammenlægningsboliger. Vurderingen er, at ca. 50 boliger vil være ubeboelige ad gangen. Behovet for genhusning kan sandsynligvis håndteres inden for afdelingen.

 

Husleje

 

Landsbyggefonden har udarbejdet en økonomisk skitse for den samlede plan. Udgangspunktet er at sikre, at huslejen holdes på et niveau, hvor boligerne kan lejes ud. Det betyder, at den gennemsnitlige huslejestigning bliver ca. 13 %.

 

Den nuværende husleje udgør i gennemsnit 579 kr./m2. Efter renoveringen vil den i gennemsnit være 654 kr./m2. Alle tallene er opgivet i 2017-priser.

 

Det betyder, at en lejlighed på 84 m2 stiger i husleje i gennemsnit fra 4018 kr. til 4578 kr. pr. måned efter renoveringen.

 

De aktuelle huslejer svinger, da der er forskel på udstyr, og hvor gamle køkkener og badeværelser er. Det vil også være tilfældet efter den fysiske helhedsplan, så huslejen vil stige med 5-25 % afhængig af, hvor meget den enkelte bolig renoveres. Enkelte lejemål dog 30 %.

 

En del af stigningen i huslejen modsvares af en besparelse på energiregningen for beboerne.

 

Landsbyggefondens tilskudsmodel er ifølge boligorganisationen så særegent sammensat, at huslejen for alle boligerne vil blive væsentligt højere, hvis der ikke foretages sammenlægninger af små lejligheder.

 

Til sammenligning er huslejen i nybyggeri 825-850 kr. pr. m2, og opførelsesprisen er ca. 21.000 kr. pr. m2.

 

ØKONOMI

Kapitaltilførsel

 

Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på 1.500.000 kr. Odense Kommune, boligorganisationen og realkreditinstituttet bidrager med hver 1/5, og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Odense Kommunes bidrag udgør således 300.000 kr. Kapitaltilførslen forventes gennemført i 2018 eller 2019.

 

Odense Kommunes bidrag foreslås finansieret inden for driftsrammen under By- og Kulturudvalget til ydelsesstøtte for almene boliger, hvor der vurderes at være økonomisk råderum, idet udgifterne til ydelsesstøtte til ungdomsboliger er fortsat faldende.

 

Landsbyggefonden har tidligere betinget sig en kommunal medfinansiering på 3.500 kr. pr. bolig, hvilket ville have udløst en kommunal medfinansiering på op til 18.000.000 kr. for foreslåede fysiske helhedsplaner frem til 2022. Realiteten har vist, at Landsbyggefonden nedsætter den endelige kommunale medfinansiering til 200.000-400.000 kr. pr. helhedsplan, når finansieringen bliver endelig fastsat. Det medfører en samlet regning på 5.000.000 kr. frem til 2022.

 

Garanti for realkreditlån

 

Helhedsplanen finansieres ved at optage støttede lån på ca. 360.000.000 kr., ustøttede lån på ca. 90.000.000 kr. samt med midler fra Fyns Almennyttige Boligselskabs egen trækningsret i Landsbyggefonden, kapitaltilførsel, opsparing mv. svarende til ca. 50.000.000 kr. Priserne er udregnet på baggrund af byggeomkostningsindekset i 2. kvartal 2017, og disse vil blive justeret i takt med indeksets udvikling.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien. For den del af finansieringen, der vedrører støttede lån, ydes der 50 % regaranti fra Landsbyggefonden. Det vil sige, at Landsbyggefonden refunderer kommunen 50 % af de udgifter, der måtte opstå, hvis garantien udløses.

 

Garantibetingelserne er sat sammen på den måde, at det er støttede lån, der i første omgang skal ydes garanti for. I Fyrreparken bliver der kun behov for at yde garanti på de støttede lån, og den kommunale garanti vil udgøre 250.000.000-350.000.000 kr. ifølge overslag fra Realkredit Danmark.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at lejlighederne kan lejes ud til den nye husleje, så derfor vurderes risikoen som minimal for, at garantien kommer til udbetaling.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme.

 

Udgifter til boligstøtte

 

Stigende huslejer vil medføre stigende udgifter til boligstøtte. Det er dog særdeles vanskeligt at vurdere omfanget af dette, og det skønnes derfor med en betydelig usikkerhed, at planen vil medføre nettomerudgifter til boligstøtte for Odense Kommune på mellem 400.000-600.000 kr. årligt. Den samlede offentlige merudgift forventes at blive det dobbelte.

 

 

15. Centerområde Tværkajen, Havnegade og Londongade, Odense havn. Forslag til kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr. 1-787 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.00-G01-14-16
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 6/6 2017 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr. 1-787 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade, Odense Havn, i 8 ugers offentlig høring fra den 27/6 til 23/8 2017.

 

Der er indkommet i alt 5 høringssvar.

 

Høringen giver ikke anledning til, at By- og Kulturforvaltningen foreslår ændringer til planerne ud over, at kommuneplantillæg nr. 33 suppleres med redegørelse for kommuneplantillæggets indvirkning på miljøet i forhold til eksisterende virksomheder.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Lokalplanen bidrager med at udvikle Odense Havn til en attraktiv og levende bydel i Odense med etablering af udadvendte funktioner i samspil med havnens centrale byrum Havnepladsen, styrke oplevelsen af ankomsten til havnen og udvikle boliger i et attraktivt by- og havnemiljø.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvar besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Lokalplanforslag nr. 1-787, Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade, Odense Havn, vedtages endeligt.
  3. Kommuneplantillæg nr. 33, Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade, vedtages endeligt med den indarbejdede redegørelse for produktionsvirksomheder.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at skabe rammerne for et aktivt byområde på Odense Havn, hvor nyt byggeri skal styrke Havnepladsen som bydelens centrale offentlige byrum.

 

Lokalplanen muliggør opførelse af byggeri mellem Havnepladsen og Havnegade og omdannelse af området mellem Toldbodgade og Havnepladsen til et grønt rekreativt parkområde.

 

Der kan opføres cirka 18.000 m2 etageareal med anvendelse til etageboliger, butikker, caféer og lignende samt parkeringshus, der ud over parkering til bebyggelsens eget brug skal indeholde 120 offentligt tilgængelige parkeringspladser.

 

Mod Havnegade etableres der parkeringstorv. Bebyggelsen skal opføres i varierende højder i 4-7 etager med mulighed for en enkelt bygning i 10 etager.

 

Lokalplanen sikrer bevaring af havnens ældste bygning, den bevaringsværdige kanalfogedbolig.

 

Høringssvar  

I høringsperioden er der indkommet 5 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar. Hvidbogen er vedlagt som bilag.

 

Høringssvarene kommer fra Erhvervsstyrelsen, Byggeselskab Olav de Linde, CK Holding, Byforeningen for Odense samt en privatperson.

 

De væsentligste forhold i de indkomne høringssvar har været:

 

  • Redegørelse i kommuneplantillægget for indvirkning på miljøet i forhold til eksisterende produktionsvirksomheder.
  • Protest mod lukning af indkørsel fra Havnegade til Londongade.
  • Ønske om præcisering af placering og indretning af cykelparkering i området.
  • Protest mod placering af høj bygning i op til 10 etager ved hjørnet Havnegade/Toldbodgade af hensyn til udsigt for eksisterende bebyggelse.
  • Forslag til omdisponering af bebyggelsen og anvendelse af stueetage.

 

På baggrund af nye bestemmelser i planloven har By- og Kulturforvaltningen været i dialog med Erhvervsstyrelsen med henblik på redegørelse om forhold til eksisterende produktionsvirksomheder. Forvaltningen har udarbejdet redegørelse, som er accepteret af Erhvervsstyrelsen.

 

På baggrund af ny bestemmelse i planloven, som muliggør en maksimumstørrelse for den enkelte butik på 1.200 m2 , tilføjes i lokalplanens bestemmelse om maksimumstørrelse for dagligvarebutikker, at butiksstørrelsen må opfylde planlovens maksimale krav, når kommuneplanen tillader dette. Udvalgsvarebutikker må ikke være større end 1.000 m2.

 

Som forudsætning for lokalplanens virkeliggørelse skal der ske en omlægning af veje og vejadgange. Realisering af lokalplanen kræver en frivillig aftale om blandt andet vejforhold mellem bygherre/grundejer og Odense Kommune. Adgangen fra Londongade til Havnegade skal ændres, der skal bygges på en del af eksisterende Londongade m.m. Aftale mellem Odense Kommune og bygherre vil blive forelagt By- og Kulturudvalget som selvstændig sag på et senere møde.

 

Lovgrundlag

  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Projektet er screenet efter regler om Vurdering af Virkninger på miljøet, jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 448 af 10/5 2017.

 

By- og Kulturforvaltningens vurderinger af de indkomne høringssvar

Høringssvarene giver ikke anledning til, at forvaltningen foreslår ændringer til planerne ud over indarbejdelse af redegørelse om forhold til eksisterende produktionsvirksomheder i kommuneplantillægget.

 

Lukning af indkørsel fra Havnegade til Londongade

Forholdet om lukning af indkørsel fra Havnegade til Londongade indgår i en omlægning af Londongade i overensstemmelse med Byomdannelsesplan 2.0, Odense Havn. Hermed sikres muligheden for at udforme et urbant og grønt byrum med gode forhold for bløde trafikanter. Londongade lukkes for almindelig gennemkørende trafik øst for indkørslen til Havnepladsen og indrettes til lav hastighed. Der vil fortsat være vejadgang til og fra Finlandgade for eksisterende ejendomme i Londongade.

 

Placering og indretning af cykelparkering

I forhold til placering og indretning af cykelparkering i området vurderer forvaltningen, at behovet for offentligt tilgængelig cykelparkering ændrer sig over tid afhængig af de aktiviteter, der etableres i området. Derfor peges der i lokalplanen ikke på endelige løsninger. Forvaltningen vil hurtigst muligt arbejde videre med at finde egnede cykelparkeringspladser i området, herunder midlertidige pladser, i tæt dialog med områdets interessenter.

 

Lokalplanens illustrationsplan viser et princip for parkering. Den præcise placering og udformning af cykelparkering i området ved Londongade og Toldbodgade vil skulle ske i forbindelse med en senere detailplanlægning.

 

Placering af høj bygning i op til 10 etager

Den høje bygning på op til 10 etager skal markere hjørnet Havnegade/Toldbodgade som en del af ankomstområdet for havnen. Forvaltningen vurderer, at bygningen ikke vil hindre udsigt til havnebassinet fra adresser nærmest hjørnet Thomas B. Thriges Gade og Buchwaldsgade. For den øvrige del af Buchwaldsgade vil udsigt til havnen blive begrænset. Dette vurderes dog også at være tilfældet i forbindelse med en fremtidig byomdannelse nord for Buchwaldsgade med byggeri i 3-5 etager i henhold til Byomdannelsesplan 2.0 for Odense Havn. Lokalplanen sikrer kig og sigtelinjer igennem området fra Thomas B. Thriges Gade og mod havnen.

 

Omdisponering af bebyggelsen og anvendelse af stueetage

By- og Kulturforvaltningen anerkender Byforeningen for Odenses forslag om en bebyggelse med karréstruktur og grønt gårdrum i stedet for etablering af parkeringstorv, da denne bygningstypologi skaber mulighed for gode nære opholdsarealer og varierede facader mod gade og fortov. Forvaltningen vurderer dog, at der med lokalplanens krav til indretning af parkeringsområdet kan skabes et aktivt område, som bidrager til bylivet ved haven med stiforbindelser, adgang til butikker og fokus på beplantning i fladen og med store træer langs Havnegade og på selve parkeringsområdet.

 

I lokalplanen indgår etablering af dagligvarebutikker, hvor det er sædvanligt med synlighed i forhold til parkering. For at sikre, at parkeringsområdet er varieret og behageligt at færdes i, skal området, ud over beplantning, udformes med variation i belægninger og indretning til ophold i form af bænke, plinter eller lignende. Området skal indrettes med fodgængerarealer langs bygninger. Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet trafikal analyse af området med fokus på at sikre god trafikafvikling på parkeringstorvet, blandt andet ved en eventuel drive-in.

 

Lokalplanen sikrer, at der i stueetagen er aktive facader med udadvendte funktioner både mod Havnepladsen og mod parkeringstorvet. Mod Tværkajen, hvor der ikke er krav om aktive facader, stiller lokalplanen krav om detaljering og forskydninger i facaden, så denne opleves varieret.

 

Handlemuligheder

  • Planforslagene vedtages endeligt med supplerende redegørelse til kommuneplantillægget.
  • Planforslagene vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

16. Nyt erhvervsområde ved afkørsel 50. Kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 5-768 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-202-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 6/6 2017 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 5-768 for Erhvervsområde ved motorvejsafkørsel 50 i 8 ugers offentlig høring.  

 

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 12/6 til 8/8 2017. Der er i perioden indkommet 17 høringssvar.

 

På baggrund af høringssvarene foreslår By- og Kulturforvaltningen, at den foreslåede 50 meter høje pylon/reklamesøjle kun kan opføres i en højde af maks. 30 meter med lys.

 

Høringen har desuden givet anledning til, at forvaltningen foreslår præcisering af forhold omkring byggelinje fra motorvejen, gas- og kloakledninger, allé-beplantning, at pylonen først kan opføres, når området er fuldt udbygget, og sikring af vejadgang.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Lokalplanforslaget giver mulighed for at udvikle et stort, fleksibelt erhvervsområde med god synlighed fra motorvejen og tæt på Campus Odense. De mange attraktive erhvervskvadratmeter vil understøtte muligheden for, at nye virksomheder etablerer sig i Odense, og dermed styrke erhvervslivets udvikling i Odense.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvar besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Lokalplanforslag nr. 5-768, Erhvervsområde ved motorvejsafkørsel 50, vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  3. Kommuneplantillæg nr. 42, Erhvervsområde ved motorvejsafkørsel 50, vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

 

By- og Kulturudvalget:

 

Udvalgsmedlem Anker Boye stiller følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 2:

 

"Den maksimale højde for pylonen/reklamesøjlen fastsættes i lokalplanen til 40 meter med lys."

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen, Lars Havelund og Per Berga Rasmussen stemmer for.

 

Udvalgsmedlemmerne Brian Dybro og Pernille Bendixen stemmer imod, idet de ikke ønsker, at der gives mulighed for en pylon.

 

By- og Kulturudvalget stemmer for den resterende del af indstillingspunkterne.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Brian Skov Nielsen stemmer imod de dele, der vedrører mulighed for en pylon.

 

Rådmand Susanne Crawley Larsen tager forbehold.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe F, O og Ø stemmer imod de dele, der vedrører muligheden for en pylon.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er udarbejdet på baggrund af et ønske fra grundejer om udvikling af området, til erhverv, kontor og service samt butikker med pladskrævende varegrupper.

 

Høringsperioden

I høringsperioden er der indkommet 17 høringssvar. Høringssvarene er samlet i vedlagte hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.

 

Høringssvarene kommer fra Vejdirektoratet, VandCenter Syd, NGF Nature Energy, Nic. Christiansen Gruppen, Bestyrelserne i Lindvedparkens Grundejerforening og Grundejerforeningen Torpegården samt FDM. 10 høringssvar kommer fra borgere.

 

De indkomne høringssvar omhandler emnerne: 50 meter høj reklamepylon med lys, byggelinje fra motorvejen, vejadgang og ledningsforhold. Endvidere har en enkelt indsiger, der ønsker at etablere sig i erhvervsområdet, bemærkninger til konkrete bygningsregulerende bestemmelser. Den langt overvejende del af indsigelserne relaterer sig til pylonen.

 

De væsentligste forhold i høringssvarene har været:

 

  • Reklamepylonens påvirkning af omgivelserne og trafiksikkerheden på motorvejen. Indsigelserne går på, at pylonen vil blive synlig på lang afstand og menes at blive meget dominerende samt skabe lysgener for omkringliggende områder. Pylonen menes derudover at udgøre en øget risiko for uheld på Fynske Motorvej, fordi bilister bliver forstyrret i deres kørsel.
  • Præcisering i redegørelsen omkring tolkning af byggelinje fra motorvejen.
  • Sikring af vejadgang til parkeringsområde ved Glisholm Sø.
  • Opmærksomhed på respektafstande til gas- og kloakledninger.
  • Justeringer af lokalplanen, så den giver mulighed for et konkret projekt. Justeringerne omhandler udstrækning af udstillingsarealer mod motorvejen, facadematerialer, mulighed for flagstænger samt placering af skilte og vejbyggelinje langs Drejebænken.

  

By- og Kulturforvaltningen har over for Erhvervsstyrelsen redegjort for erhvervsområdet set i forhold til byudviklingen og erhvervsplanlægningen i Odense og i forhold til transporttungt erhverv. Konklusionerne herfra er indarbejdet i kommuneplantillægget.

 

Der er jf. ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” udarbejdet en sammenfattende redegørelse for miljørapport for lokalplanen. Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet, fordi der er foretaget en miljøvurdering af pylonen. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet jf. Planlovens kapitel 5.
  • Forslag til kommuneplantillægget er udarbejdet jf. Planlovens kapitel 4.
  • Sammenfattende redegørelse til miljørapporten er udarbejdet jf. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.

 

By- og Kulturforvaltningens vurderinger af de indkomne høringssvar

 

I forslag til lokalplan har der fremgået en byggemulighed for en 50 meter høj belyst pylon.

 

Der har i offentlighedsfasen været en del henvendelser omkring denne pylon og den tilhørende synlighed, specielt i mørke.

 

Nedenstående illustration (Kilde: Vejdirektoratet) underbygger høringssvar fra borgerne i forhold til deres bekymring om en 50 meter høj pylons synlighed på lang afstand.

 

Illustration, der viser udstrækningen af en 50 meter høj pylons synlighed i landskabet.

 

På den baggrund, og trods tidligere beslutninger omkring pylonens højde, vurderer By- og Kulturforvaltningen, at der alene bør opføres en pylon i en maksimal højde af 30 m.

 

Således foreslås det, at lokalplanen sikrer, at pylonen er lavere end højden af det eksisterende COOP højlager på 35 meters højde i nærheden. Dermed indgår den i højere grad som en visuel integreret del af erhvervsområdet og opleves mindre synlig på afstand både ved dagslys og mørke.

 

Illustration, der viser udstrækningen af en 30 meter høj pylons synlighed i landskabet.

 

I den forbindelse skal det, som i tidligere behandlinger af sagen om pylonens højde, oplyses, at såfremt pylonen opføres før erhvervsområdet er udbygget, vil pylonen være beliggende i ”det åbne land” jf. Naturbeskyttelseslovens § 21.

 

Ved den givne placering ud mod Fynske Motorvej er Vejdirektoratet tilsynsmyndighed, og det skal oplyses, at Vejdirektoratet har praksis for at kræve pyloner nedtaget, såfremt en pylon er beliggende i ”det åbne land” – altså i et ikke udbygget byområde.

 

Når området er udbygget, vil der være tale om bymæssig bebyggelse – og dermed ikke ”det åbne land”. Der skal derfor alene ske en behandling af pylonen efter byggelovgivningen.

Det anbefales i den sammenhæng, at det tydeligere fremgår af lokalplanen, at pylonen først kan opføres, når erhvervsområdet er udbygget.

 

Forvaltningen har partshørt ejeren Odense Erhvervspark, der oplyser, at udviklingen af området ikke kan muliggøres uden opsætning af den 50 meter høje belyste pylon. Såfremt pylonens højde ønskes reduceret til 30 meter, vil der som minimum være ønske til, at punkt 8 om skiltning og belysning, begrænsninger i udstillingers facadelængde, forbud mod hegn på forarealer, bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden i punkt 7 mv. ændres. Dette vil kræve, at forvaltningen indgår i fornyet dialog med Odense Erhvervspark med sandsynlighed for fornyet høring.

 

I forhold til trafiksikkerhed vurderer forvaltningen ligeledes, at med en maksimal højde på pylonen på 30 meter mindskes oplevelsen af pylonen som et markant element, der eventuelt kan skabe uopmærksomhed hos bilister.

 

Høringssvar om tolkning af byggelinje fra motorvejen, ledningsforhold, allé-beplantning og sikring af vejadgang præciseres i lokalplanen.

 

Lokalplanens kortbilag rettes ved udsendelse i overensstemmelse med de foreslåede ændringer.

 

Høringssvar om justeringer af lokalplanen, så den giver mulighed for et konkret projekt, giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

 

Handlemuligheder

  • Planforslagene vedtages uden ændringer.
  • Planforslagene vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Planforslagene vedtages med dele af de forslåede ændringer, samt at pylonen slet ikke indgår i lokalplanen, og der i stedet udarbejdes en ny lokalplan for en pylon, når området er fuldt udbygget.
  • Planforslagene vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

17. Boliger ved Parkvej (ved Hjallese Station). Forslag til kommuneplantillæg nr. 34 og lokalplan nr. 5-851 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-211-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 20/6 2017 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 34 og forslag til lokalplan nr. 5-851 for boliger på Parkvej, 5260 Odense S, i 8 ugers offentlig høring fra den 22/6 til 18/8 2017.

 

I høringsperioden er der indkommet i alt 1 høringssvar fra Erhvervsstyrelsen, der alene handler om en redegørelse i kommuneplantillægget, der vurderer hensyn til produktionsvirksomheder. Redegørelsen er tilføjet og accepteret af Erhvervsstyrelsen.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Odense er under transformation, og samtidig sker der en større tilflytning af borgere til byen. Odense skal kunne tilbyde gode boliger til alle indkomstgrupper. Med lokalplanen gives der mulighed for, at der kan etableres nye, billige og bynære boliger. Dermed understøttes også social bæredygtighed med mangfoldighed i udbuddet af boligtyper og beboersammensætning.   

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Lokalplan nr. 5-851 for boliger på Parkvej vedtages endeligt med ændringer i redegørelsen ud fra dialog med Erhvervsstyrelsen.
  2. Tillæg nr. 34 til kommuneplanen vedtages endeligt med den indarbejdede redegørelse for produktionsvirksomheder.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre opførelse af nyt boligbyggeri til cirka 38 almene boliger, hvor der indenfor to byggefelter kan bygges op til 4 etager. Med de nye boliger sker der en fortætning af området syd for Hjallese Station med forbindelse til Svendborgbanen og en fremtidig endestation for letbanen.

 

Høringssvar

På baggrund af nye bestemmelser i planloven har By- og Kulturforvaltningen været i dialog med Erhvervsstyrelsen med henblik på redegørelse om forhold til eksisterende produktionsvirksomheder. Forvaltningen har udarbejdet redegørelse, som er accepteret af Erhvervsstyrelsen.

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Forslag til Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planloven kapitel 4.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

18. Bolig- og serviceområde ved Rugårdsvej og Jarlsberggade (Karré 4). Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 og lokalplanforslag 0-849 til offentlig høring
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-4395-15
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 7/3 2017 at igangsætte planlægning for et nyt boligprojekt på Rugårdsvej 3 - også kaldet Karré 4.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 og forslag til lokalplan nr. 0-849, Bolig- og serviceområde ved Rugårdsvej og Jarlsberggade, er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en privat investor. Lokalplanforslaget giver mulighed for etagebebyggelse i varierende højder fra 3 til 20 etager med en maksimal bygningshøjde på 65 m. Den nye bebyggelse skal anvendes til boliger, dog med mulighed for, at stueetagen kan anvendes til andre formål som kontorer, liberale erhverv, café og lignende. Bebyggelsen placeres omkring et fælles grønt sammenhængende opholdsareal, som suppleres af taghaver og private altaner på bebyggelsen. Under bebyggelsen etableres der parkeringskælder med nedkørsel fra Jarlsberggade.  

 

Der er med lokalplanen mulighed for at opføre cirka 26.400 m2 ny bebyggelse svarende til godt 300 boliger.

 

De eksisterende bygninger langs Rugårdsvej bevares og kan anvendes til erhverv samt café og musikspillested.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2016-2028. Der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg.

 

Odense Kommune har afholdt en forudgående høring, hvor kommunen indhenter idéer og forslag til den kommende planlægning. Der indkom 6 høringssvar omhandlende vejadgang, stiforbindelse mod nord, placering af bebyggelse, solforhold, opholdsarealer samt en positiv tilkendegivelse af højhusbyggeri i Odense.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Boligbebyggelsen vil bidrage til flere bynære boliger, som kan tiltrække borgere, der ønsker at bo centralt i Odense.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 40 og forslag til lokalplan nr. 0-849, Bolig- og serviceområde ved Rugårdsvej og Jarlsberggade, offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturudvalget blev første gang præsenteret for projektet i sommeren 2015, hvor udvalget besluttede at fremme projektet via ny planlægning. Bygherre og dennes rådgivere har siden i dialog med forvaltningen arbejdet med boligprojektet under den præmis, at der skulle sikres overensstemmelse mellem kvalitetskriterier i kommuneplanen og projektet. Kvalitetskriterierne er opstillet for at sikre kvalitet i boligbebyggelsen, når byen som en del af storbytransformationen bygges tættere og højere. Det sker blandt andet ved at have fokus på gode boliger og udendørs opholdsarealer i forhold til for eksempel støj, skygge- og solforhold samt vindforhold. På By- og Kulturudvalgets møde den 21/2 2017 præsenterede bygherres rådgiver projektet, og forvaltningen kommenterede herpå. På baggrund af præsentationen og drøftelse af projektet besluttede By- og Kulturudvalget på mødet den 7/3 2017 at igangsætte planlægningen med en forudgående høring med henblik på efterfølgende udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

 

Forslag til lokalplan

Lokalplanen har særligt fokus på at sikre, at bebyggelsen gennem farve- og materialevalg samt nedtrapning af etageantal mod syd indpasses det omkringliggende byggeri og omgivelser. Lokalplanen sikrer, at højhusene ligger tilbagetrukket i forhold til øvrig bebyggelse.

 

Bebyggelsen er karakteriseret ved tre forskellige bebyggelsestyper: De eksisterende bevaringsværdige bygninger, som ligger med front mod Rugårdsvej, etagebebyggelse i 3-8 etager og højhuse i op til henholdsvis 14 og 20 etager.

 

Facaderne på de laveste bygninger skal, for at indpasses de eksisterende bygninger, primært udføres i tegl i rødlige eller brunlige nuancer, dog med mulighed for variation i farvespil. Højhusene skal udføres i lyse materialer med en nedre base i tegl, der relaterer sig til den øvrige bebyggelse i området.

 

Lokalplanen sikrer et fælles grønt opholdsareal på terræn. Herudover skal der etableres taghaver og altaner. Parkering må kun ske i kælder under bebyggelsen.

 

Visuelle virkninger

Der er udført visualiseringer, som viser, at højhusene kan ses fra flere steder i byen, som for eksempel fra visse indfaldsveje og jernbanen. Odenses karakteristiske byprofil med Skt. Knuds Kirke (Domkirken) som den højeste bygning, der står i sigtelinjen fra Middelfartvej og fra Nyborgvej, vil dog blive fastholdt. Fra Rugårdsvej vil højhusene være synlige og kunne ses i sammenhæng med eksisterende bebyggelse.

 

Støjforhold

Støjberegninger viser, at facaderne mod omkringliggende veje vil være påvirket af vejtrafikstøj, der flere steder overstiger de udendørs støjgrænseværdier. Det betyder, at facaderne og vinduerne skal konstrueres således, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj indendørs bliver overholdt med både åbne og lukkede vinduer. Desuden sættes der i lokalplanen krav om, at der skal etableres støjafskærmning af støjramte primære opholdsarealer som altaner og taghaver, således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for opholdsarealer udendørs overholdes. For en række altaner mod Jarlsberggade betyder dette, at der må påregnes etableret 1,5 m høje tætte altanværn og opsættes støjabsorbenter på altanernes undersider. Bebyggelsen i lokalplanområdet skal placeres således, at den virker som støjafskærmning for det fælles udendørs opholdsareal på terræn, så den udendørs støjgrænse overholdes her.  

 

Vindforhold

Der er udført en vindanalyse, som viser, at der er risiko for kolde vindnedfald på arealet nær højhusene. Passagerne mellem bygningerne mod Jarlsberggade er vindudsatte, særligt mellem højhusene, hvor der i perioder kan være kraftig vind. Idet vindhastigheden tiltager, jo højere man kommer op, vil altaner på højhusene ligeledes være mere udsat for blæst. Lokalplanen fastsætter derfor bestemmelse om, at der skal etableres afværgeforanstaltninger, der kan bryde vinden, således at vindpåvirkningen på opholdsarealer minimeres. Vertikale spring i facaden kan ligeledes medvirke til at bremse vinden, hvorfor der også er fastsat bestemmelse om forskydninger i facader. I den sydlige del af området, hvor bebyggelsen er lavere, og der er et lukket gårdmiljø, er vindkomforten god nok til ophold, uden at der foretages afværgeforanstaltninger.

 

Sol- og skyggeforhold

Idet der er tale om et højt og tæt byggeri, kan skyggevirkninger ikke undgås. For at reducere skyggegener både inden- og udenfor lokalplanområdet er området disponeret således, at de laveste bygninger ligger mod syd, tættest på eksisterende bebyggelse, og de højeste bygninger mod nord, mod det åbne jernbaneareal. Samtidig er det fælles opholdsareal sikret bedre sollysforhold ved, at bebyggelsen er placeret i kanten af området med opholdsarealet i midten. Nedtrapning af bebyggelsen mod syd, frem- og tilbageryk i facader og karnapper for de lejligheder, der ikke er tosidet belyste, er medvirkende til at forbedre lysforholdene for boligerne.

 

Ekstremregn

Lokalplanområdet er i kommuneplanen udlagt som fokusområde for oversvømmelse som følge af skybrud/ekstremregn, og ifølge kommuneplanens skybrudskort er der en udfordring i lige netop lokalplanområdet. I kommuneplanens retningslinje 7.2.a står: Inden for de udpegede fokusområder skal nye byggerier og anlæg sikres mod store værditab ved oversvømmelser fra ekstremregn og havvand. Alternativt skal bygherre godtgøre, at der ikke vil ske oversvømmelser på stedet. Tilsvarende krav stilles ved udarbejdelsen af lokalplaner inden for fokusområder.

 

Oversvømmelse som følge af skybrud kan for eksempel imødekommes ved at bearbejde terrænet, så regnvand kontrolleret "styres" hen til områder uden bygninger eller andre materielle værdier, f.eks. grønne områder, parkeringspladser eller veje. Bygherre har redegjort for, at regnvand fra skybrud kan ledes væk fra bygninger. En del vil kunne håndteres på grunden i mindre lavninger og det resterende ledes ud på de omkringliggende veje. Ved situationer, hvor der opstår 100-årsregn, vil byggeriets parkeringskælder mod Jarlsberggade kunne håndtere regnvandet. Området omkring Jarlsberggade gennemgår en stor udvikling, og det er derfor på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvordan og i hvilket omfang de øvrige områder, der grænser op til Jarlsberggade vil medvirke til afvanding i forbindelse med ekstremregn. I takt med, at det samlede område udvikles, bør der indtænkes klimatilpasning i de regnvandsløsninger, der etableres på de enkelte grunde og på området som helhed.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Området har en god central beliggenhed i forhold til bymidten og kommende letbanestation og ligger tæt på skoler, daginstitutioner, kollektiv trafik og detailhandel.

 

Lokalplanen sikrer, at de eksisterende bygninger kan anvendes til forskellige funktioner, som kan bidrage til kultur- og byliv. Lokalplanen giver blandt andet mulighed for, at bebyggelsen kan anvendes til café, kulturhus og musikspillested, og sikrer samtidig, at det eksisterende Natklub- og Eventhus ”Slagteriet”, kan fastholdes. Dog forudsat, at der om nødvendigt etableres støjdæmpende foranstaltninger.

 

Forvaltningen vurderer, at højhusene bryder med skalaen i området og på mange måder bliver et markant byggeri i byen. Dog vurderer forvaltningen, at med højhusene placeret mod nord og nedtrapning af bebyggelsen mod syd samt ved bestemmelser om arkitektur, facade- og materialevalg er bebyggelsen søgt indpasset i det omkringliggende byggeri.

 

Forvaltningen vurderer, at området sikres acceptable opholdsarealer ved, at lokalplanen stiller krav til opholdsarealer både på terræn og som taghaver og altaner – afskærmet for støj og vind. Området sikres en overvejende grøn karakter ved bestemmelser om, at opholdsarealer skal udføres med græs, træer og/eller buske.

 

Visuelle virkninger

Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen ikke vil ødelægge byprofilen, der allerede har en række eksisterende højere bebyggelser samt skorstene og masteanlæg, der præger profilen. Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen vil have en stor visuel virkning på gader og byrum, som ligger umiddelbart op til lokalplanområdet. Særligt fra Rugårdsvej vil højhusene være synlige og kunne ses i sammenhæng med eksisterende bebyggelse og vil derfor påvirke gadebilledet. Lokalplanen sikrer imidlertid, at højhusene placeres langs Jarlsberggade og dermed længst væk fra eksisterende bevaringsværdige bygninger. Bebyggelsen vil være meget synlig og have stor visuel virkning set fra Byens Bro, idet der vil være uhindret kig til de planlagte højhuse mod Jarlsberggade. Højhusene kommer dog til at indgå i en ny (by)profil, der allerede er ved at tegne sig for området, med karrébebyggelse og enkelte højhuse mod Østre Stationsvej, og er på den måde søgt tilpasset den konkrete sammenhæng i den nye bydel med det kommende butikscenter. Forvaltningen vurderer samlet, at bebyggelsen, uanset at der er foretaget en tilpasning og optrapning af byggeriet fra de eksisterende bevaringsværdige bygninger langs Rugårdsvej, vil syne som et kompakt og tæt byggeri.

 

Støj

Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen er særligt udfordret i forhold til vejtrafikstøj på grund af, at en del af boligbebyggelsen er placeret og orienteret mod Jarlsberggade. Dette betyder, at der vil være boliger, hvis altaner er særligt støjramte og skal afskærmes med høje værn på grund af støj. For nogle altaner vil afskærmning ikke være tilstrækkelig til, at de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj kan overholdes. Lokalplanen sikrer dog, at disse boliger (samt for bebyggelsen som helhed) har alternative opholdsarealer på terræn og som taghaver.

 

Vind

Området er særligt vindudsat på grund af de høje bygninger. Forvaltningen vurderer, at det ikke er optimalt, at bebyggelsens opholdsarealer er så vindudsatte, at vindafskærmning er nødvendigt i så stort et omfang, som tilfældet er for nærværende projekt. Lokalplanen sikrer dog, at der på opholdsarealet på terræn etableres vindafskærmning, som samtidig kan give området en grøn karakter og skabe grønne rum ved beplantning med træer, underplantning, græsbakker med videre.

 

Sol og skygge

Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen ikke vil have nogen væsentlig skyggepåvirkning af omkringliggende omgivelser og eksisterende bebyggelser. De høje bygninger vil på grund af deres placering mod nord primært kaste skygge på det ubebyggede areal nord for området. Indenfor lokalplanområdet vurderer forvaltningen, at der er sikret acceptable sol- og skyggeforhold ved nedtrapning af bebyggelsen mod syd, bebyggelsens placering omkring et fælles opholdsareal, bestemmelser om frem- og tilbageryk i facader samt etablering af karnapper for de lejligheder, der er tosidet belyste.

 

Lokalplanområdet er afgrænset med rødt, som vist på luftfotoet ovenfor.

 

Forslag til kommuneplantillæg

Forslag til kommuneplantillæg giver mulighed for en højere bebyggelse og et større etageareal, end gældende kommuneplan giver mulighed for i dag. Herudover ændres områdets anvendelse fra centerområde til bolig- og serviceområde.

 

Miljøvurdering

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at lokalplanen ikke medfører miljømæssige konsekvenser. Det betyder, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM)

Projektet er blevet screenet for krav om miljøvurdering. Forvaltningen har vurderet, at projektet ikke vil medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, hvorfor projektet ikke vurderes omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering (VVM).

 

Lovgrundlag

  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Hvorvidt planen skal miljøvurderes er sket ud fra en screening af forholdene, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10/12/2015).
  • Hvorvidt projektet er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering (VVM), er sket ud fra en screening i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 448 af 10/05/2017).

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Beslutte at vedtage planforslagene og sende dem i offentlig høring i minimum 8 uger.
  • Vælge at komme med ændringer til planforslagene, som kan indarbejdes af forvaltningen, hvorefter planforslagene sendes i høring. Alternativt kan planforslagene med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Beslutte ikke at vedtage planforslagene til offentliggørelse.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

19. Boliger og service Munkebjergvænget. Planforslag til offentliggørelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.00-P16-7-16
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 2-799 for boliger og service på Munkebjergvænget, 5230 Odense M, er udarbejdet på foranledning af en privat grundejer. Lokalplanforslaget udlægger området til bolig- og erhvervsformål - herunder op til 1.500 m2 dagligvarehandel. Bebyggelsen vil rumme etageboliger og tæt-lave boliger med tilhørende fælles faciliteter samt erhvervsformål som kontorerhverv, serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner m.m. samt dagligvarehandel. Der er med lokalplanen mulighed for at opføre cirka 50.000 m2 med op til cirka 650 boliger i alt. Boligudbygningen understøtter og indgår i kommunens plan for boligudbygning frem til 2028.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2016-2028, og der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg. Baggrunden for tillægget er at give mulighed for at opføre ny bebyggelse i 2-10 etager mod tidligere 2-5 etager. Ændring af kommuneplanen giver også mulighed for at bygge tættere end tidligere.

 

I kommuneplanens rækkefølgeplan for boligudbygning ændres området Munkebjergvænget 1 fra 2. prioritet til 1. prioritet.

 

Odense Kommune har afholdt en forudgående høring i perioden fra den 30/8 2017 til 14/9 2017, hvor kommunen har indhentet idéer og forslag til den kommende planlægning for detailhandel. Der indkom ingen høringssvar.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Med udvidelse af boligtilbud tæt på byens store uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, UCL, Kold College, Forskerparken, Odense Tekniske Gymnasium, SDU, Cortex Park og Nyt OUH vil flere få mulighed for at bo tæt på deres arbejde eller studie. Munkebjergvænget vil blive en varieret bebyggelse med parkkarakter og lokale servicefaciliteter.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 11 og forslag til lokalplan nr. 2-799 for boliger og service på Munkebjergvænget offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet med henblik på opførelse af ny bolig- og erhvervsbebyggelse som en bymæssig fortætning af området ved Munkebjergvænget.

Planlægningen har igennem tre år haft flere investorer og developere involveret, og projektet har ændret karakter ad flere omgange.

 

De fremlagte planforslag er udarbejdet på baggrund af, at områdets primære grundejer har opkøbt arealet mod nordøst, hvor der i dag er beliggende en børnehave, således at der fremadrettet er én grundejer indenfor lokalplanområdet.

 

Grundejer og andre investorer har i planprocessen ønsket flere boliger, end planforslagene giver udtryk for. Grundejer har over for By- og Kulturforvaltningen udtrykt sin fulde opbakning til de fremsatte planforslag.

 

Lokalplanen

Hovedformålet med denne lokalplan er at få en samlet planlægning af området, der skal sikre en varieret bebyggelse med fokus på at skabe en åben og attraktiv parkkarakter mellem bygningerne.

 

Lokalplanen har til formål at sikre, at området fremstår med en varieret bebyggelse af bymæssig karakter i parklignende omgivelser. Boligerne opføres primært med henblik på at give gode bomuligheder for medarbejdere i Campusområdet, der f.eks er ansat i en tidsberammet forskerstilling, men som ikke har sædvanlig base i Odense.

 

Bebyggelsen skal opføres i varierende etagehøjde, hvor størstedelen udgøres af 3-5 etager med maksimal bygningshøjde på 18 m, men med enkelte bygningsafsnit på 6-10 etager. Overordnet set gives der mulighed for, at bebyggelsen fremstår højest og tættest mod nord og åbner sig gradvist op mod syd, hvor områdets parklignende struktur trinvist bliver mere dominerende. Midt i området gives der mulighed for at skabe en torvedannelse med tilhørende servicefunktioner og et byggeri på op til 10 etager. Den højeste koncentration af bebyggelse ligger ligeledes i tilknytning til torvet.

 

Lokalplanen sikrer en grøn kile nord-syd igennem området og adgang for beboerne til nære opholdsarealer.

 

Kommuneplantillægget

Kommuneplantillægget udlægger et lokalcenter med en samlet ramme til butiksformål på 1.500 m² alene i form af dagligvarebutikker primært målrettet områdets beboere.

Desuden giver kommuneplantillægget mulighed for at bygge op til 6 etager med mulighed for, at enkelte bygninger/bygningsdele kan opføres i op til 10 etager mod i dag maksimalt 5 etager med mulighed for, at enkelte bygninger/bygningsdele kan opføres i op til 5 etager.

 

Mod syd udskilles et nyt friareal, da området ikke kan bebygges på grund af fredskov.

 

 

Lovgrundlag

Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4. Hvorvidt planen skal miljøvurderes er sket ud fra en screening af forholdene, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 448 af 10/05/2017).

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Den i lokalplanen skitserede bebyggelsesplan tager hensyn til områdets karakter op ad skov og sikrer en åben parklignende karakter, der passer til et område, der er beliggende i en væsentlig afstand fra bymidten. Boligerne er placeret, så der tages størst muligt hensyn til støjgener fra Niels Bohrs Allé og Munkebjergvej.

 

Dog vurderer forvaltningen, at der er tale om et så væsentligt antal boliger, at en hurtig boligudbygning af området vil kunne sætte andre boligudviklingsområder under pres. En lokalplan kan ikke stille betingelser for udbygningstakt.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Beslutte at vedtage planforslagene og sende dem i offentlig høring i minimum 8 uger.
  • Beslutte, at ændringsforslag fra By- og Kulturudvalget til planforslagene indarbejdes af forvaltningen inden byrådsbehandlingen. Alternativt kan lokalplanforslaget med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen inden byrådsbehandlingen.
  • Beslutte ikke at vedtage planforslagene til offentliggørelse. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

20. Forslag fra byrådsgruppe V - Klubberne tilbage til lokalområderne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-192-17
RESUMÉ

Byrådsgruppe V fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 15/11 2017:

 

"Klubberne tilbage til lokalområderne

 

Venstre foreslår, at der igen kommer klubber for mellemtrinnet i lokalområderne. De penge, der i dag anvendes på de centrale klubber - herunder de mange millioner, der er afsat til at indrette nye centrale lokaler - bruges ude lokalt. 

 

Venstre indstiller til byrådet, at der søges indgået aftaler med lokale foreninger om tilskud til oprettelse og drift af lokale klubber i hvert skoledistrikt.

 

Venstre stiller konkret forslag om, at der i alle lokalområder tages kontakt med områdets frivillige foreninger og skolebestyrelser/klasseråd for at afsøge muligheden for at indgå i et forpligtende samarbejde. Således, at klubtilbuddet forankres i en frivillig forening med tilskud fra kommunen og mulighed for gratis at få stillet lokaler til rådighed på skolen, såfremt den enkelte forening ikke har egnede lokaler. De afsatte anlægsmidler til de centrale klubber, der endnu ikke er brugt, bruges til at bistå foreningerne med mindre lokaleforbedringer. 

 

Der kan skeles til løsningsmodellerne, som er gennemført på Spurvelundskolen og Lumby Skole, dog således, at det er aftaler direkte imellem kommunen og foreningerne - og ikke begrænset af folkeoplysningslovens rammer. 

 

De penge, der i dag anvendes på centrene, deles ud i lokalområderne til at indgå aftaler lokalt, så der i tilknytning til hver skole bliver et tilbud, hvor den enkelte forening selv organiserer aktiviteterne og indholdet samt eventuel ansættelse af personale, som det fx er sket i Spurvehulen. Skulle der være et enkelt lokalområde eller to, hvor der ikke er nogen frivillige foreninger, der har mulighed for at løfte opgaven, ses der konkret på, hvordan det alligevel kan lade sig gøre at give et tilbud. 

 

Når mulighederne i alle lokalområder er afdækket, og der foreligger et grundlag for lokale aftaler, forelægges disse for Børn- og Ungeudvalget til vedtagelse."

 

Effekt

Konsekvenserne for et eller flere af Odensemålene er uoplyst.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Gruppe A og B fremsætter følgende ændringsforslag:

 

"Det foreslås, at vi lader den nye struktur evaluere i regi af Børn- og Ungeudvalget i foråret 2018 som allerede planlagt.

 

I evalueringen vil der blive evalueret på geografi, aldersfordeling på tilbuddene, social baggrund og kvaliteten/tiltrækningskraften af de enkelte ungdomscentre og SFO2-tilbud.

 

Gruppe A, B, F og Ø stemmer for ændringsforslaget fra gruppe A og B.

 

Gruppe C, O og V stemmer imod.

 

Ændringsforslaget er dermed vedtaget.

 

Gruppe A, B, F og Ø stemmer imod gruppe V's forslag.

 

Gruppe C, O og V stemmer for gruppe V's forslag.

 

Gruppe V's forslag er dermed forkastet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumeet.

 

ØKONOMI

Forslaget finansieres af de allerede afsatte rammer til de centrale klubber i dag, herunder de afsatte anlægsmidler og påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning.