Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 27. april 2016 kl. 17:00
i Byrådssalen

Mødet hævet kl. 19.15.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Bemyndigelse til overtandlægen vedr. fritvalgsordningen for 16-17 årige
2 Evaluering af minimumsrådighedsbeløb for borgere med ophold på botilbud
3 Sygedagpengesag. Fornyet behandling. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
4 Godkendelse af ny kontrakt for private fritvalgsleverandører. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
5 Ny indkøbs- og udbudspolitik - "Vores Indkøb"
6 Evaluering af Odense Kommunes frikommuneforsøg
7 Nyt frikommuneforsøg 2016-2019
8 Lokal arbejdstidsaftale for lærerne
9 Udpegning af nyt medlem til Odense Bæredygtighedsråd
10 Udpegning af nye medlemmer og suppleanter til Odense Handicapråd
11 Udpegning af nyt medlem til bestyrelsen for Kold College
12 Garantistillelse
13 Salg af fast ejendom
14 Ansættelse af ny direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Bemyndigelse til overtandlægen vedr. fritvalgsordningen for 16-17 årige
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.18.00-A00-1-15
RESUMÉ

Der gælder særlige muligheder for frit valg i tandplejen for unge på 16 og 17 år, der har ret til vederlagsfri tandpleje og tandregulering i kommunal eller privat praksis, jf. bekendtgørelse om tandpleje. Denne sagsfremstilling drejer sig om tandregulering og andre særligt omkostningstunge behandlingsydelser.

 

Lovgivningen på området giver byrådet mulighed for at beslutte, at tandregulering og andre særligt omkostningstunge behandlinger først må iværksættes, når byrådet har godkendt iværksættelsen. I forlængelse af byrådsbeslutningen fra den 21/4 2004 ønskes med denne indstilling at bemyndige overtandlægen til på byrådets vegne at godkende/afvise fremsendte behandlingsforslag fra privat praktiserende tandlæger.

 

I den eksisterende byrådsbeslutning fra 2004 er der nogle mangler i overtandlægens bemyndigelse. På nuværende tidspunkt kan overtandlægen derfor ikke forholde sig til prisen på behandling fra privatpraktiserende tandlæger, hvormed det er vanskeligt for overtandlægen at afvise behandlingsforslag. Med denne indstilling ønskes lovgivningen benyttet, således at overtandlægen også har mulighed for at godkende/afvise prisen og stille krav til beskrivelserne i behandlingstilbud fra privatpraktiserende tandlæger.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Tandregulering og andre særligt omkostningstunge behandlinger af børn og unge hos privatpraktiserende tandlæger må først iværksættes, når overtandlægen, på vegne af byrådet, har godkendt iværksættelsen på baggrund af det af tandlægens afgivne behandlingstilbud og -pris.

 

  1. Nyt formaliakrav til privatpraktiserende tandlæger i ortodonti om beskrivelse af både diagnoser og indikationer for tandreguleringsbehandling, når behandlingstilbud fremsendes.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Tandregulering af odenseanske børn og unge foretages i Tandreguleringscenter Fyn, som Center for Tandpleje i Odense Kommune driver på vegne af flere fynske kommuner. Unge på 16 og 17 år har dog ret til vederlagsfri tandregulering og tandpleje i privat praksis, jf. bekendtgørelse om tandpleje. Denne sagsfremstilling drejer sig om tandregulering og andre særligt omkostningstunge behandlingsydelser.

 

Ved opstarten af Tandreguleringscenter Fyn er eksisterende procedurer blevet gennemgået vedrørende godkendelse af behandlingsforslag for tandregulering og andre særligt omkostningstunge behandlinger i privat praksis. Dette giver anledning til, at byrådet præciserer den tidligere beslutning, der relaterer sig til den konkrete håndtering af tandregulering af 16-17 årige i privat praksis.

 

Godkendelse af behandlingstilbud og -pris

Når en 16- eller 17-årig patient vælger at benytte frivalgsordningen for tandregulering, fremsender den valgte privatpraktiserende tandlæge et behandlingstilbud til Tandreguleringscenter Fyn, som overtandlægen gennemgår. Behandlingstilbudet indeholder en diagnose og et behandlingsforslag med tilhørende pris. I dag giver byrådets beslutning kun overtandlægen mulighed for at forholde sig til visitation til tandreguleringsbehandling, men ikke til behandlingsplan og -pris. Dette betyder i praksis, at overtandlægen har meget svært ved at gøre indsigelse over for tandlægens tilbud.

 

Følgende er et aktuelt eksempel på tandplejens begrænsninger i at stille krav og spørgsmål til pris eller behandlingen: En privat praktiserende tandlæge forlangte 37.000 kr. for en behandling (kommunal gennemsnitspris ca. 25.000 kr.) eksklusive eventuel omkostning ved et kirurgisk indgreb. Efter et stykke tid kom der en ekstra regning på 5.000 kr. Samlet pris for behandlingen 42.000 kr., hvilket ifølge overtandlægen er meget dyrt.   

 

Lovgivningen på området giver mulighed for at bemyndige overtandlægen til på byrådets vegne at godkende/afvise fremsendte behandlingsforslag fra privat praksis på baggrund af beskrivelsen af valg af behandling og pris i forhold til diagnose og indikation. Overtandlægen kan ikke afvise behandlingstilbuddet med faglige argumenter, hvis diagnosen, begrundelsen og behandlingsplanen passer sammen, ligesom overtandlægen ikke kan påvirke tandlægens faglige valg i behandlingsplanen. Hvis diagnose, begrundelsen og behandlingsplanen ikke passer sammen, vil overtandlægen afvise behandlingsforslaget og bede den privatpraktiserende tandlæge om at fremsende et nyt forslag.

 

Hvis overtandlægen derimod afviser et behandlingsforslag på grund af prisen, har patienten følgende muligheder:

  1. Patienten kan bede den privat praktiserende tandlæge om at udarbejde et nyt behandlingsforslag/genberegne prisen.
  2. Patienten kan vælge at benytte den ønskede private praksis og betale differencen mellem det tilbud, den privatpraktiserende tandlæge har lavet, og det beløb, overtandlægen kan godkende i refusion, jf. bekendtgørelsen om tandpleje, § 3, stk. 3.
  3. Patienten kan spørge en anden privat praktiserende tandlæge om tilbud på tandregulering.
  4. Patienten kan vælge det kommunale tilbud.

 

Center for Tandpleje har på nuværende tidspunkt ca. 20 patienter, som benytter sig af fritvalgsordningen. Såfremt der sker en øget brug af frivalgsordningen, vil det have negative konsekvenser for Center for Tandplejes økonomi under de nuværende forhold. Hvis indstillingen følges, vil økonomien i det enkelte behandlingstilbud ikke påvirke Center for Tandplejes økonomi, da den unge vil få refunderet en pris svarende til prisen for en tilsvarende behandling i Tandreguleringscenter Fyn.

 

Med denne indstilling ønskes lovgivningen benyttet, således at overtandlægen får mulighed for at acceptere/afvise prisen på behandlingstilbud fra privatpraktiserende tandlæger. Dette vil konkret ske ved, at byrådet delegerer kompetencen til at vurdere både behandlingsforslag og –pris til overtandlægen i Center for Tandpleje i Odense Kommune.

 

Formalia krav for behandlingsforslag

I forbindelse med børns og unges tandregulering og andre særligt omkostningstunge behandlinger i privat praksis er der tillige et behov for en justering af formalia, når privatpraktiserende specialtandlæger fremsender behandlingsforslag. Overtandlægen har for nuværende kun mulighed for at vurdere, om diagnoserne er i overensstemmelse med de lovbundne visitationskriterier for udvælgelse til tandreguleringsbehandling, jf. Tandplejebekendtgørelsen. Diagnoser alene fortæller ikke, om der er begrundelse (indikation) for tandreguleringsbehandling. Dette kræver en individuel risikovurdering af det enkelte barn. Resultatet af den individuelle risikovurdering ønskes ligeledes påført behandlingsoverslaget - eventuelt kort i form af risikokoder, jf. Tandplejebekendtgørelsen. Ved at indføre disse formalier vil overtandlægen opnå et bedre vurderingsgrundlag af behandlingstilbuddene.

 

Derfor indstilles nyt formaliakrav til behandlingsforslag om beskrivelse af diagnoser, indikationer og resultatet af risikovurderingen til godkendelse.

 

 

EFFEKT

 

Det vurderes, at sagen vil have effekt i forhold til Sundhedspolitikkens mål om lighed i sundhed, der underbygger byrådets mål om, at flere borgere er sunde og trives.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

 

2. Evaluering af minimumsrådighedsbeløb for borgere med ophold på botilbud
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-G01-1121-15
RESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 10/12 2014 at ændre i det eksisterende minimumsrådighedsbeløb. For at fremme borgerens motivation til rehabilitering besluttede byrådet at differentiere minimumsrådighedsbeløbet i nedenstående tre grupper. Ønsket var at fastlægge rådighedsbeløbet, så det bedst muligt afspejlede det rådighedsbeløb, som borgeren kunne forvente at få i egen bolig med f.eks. uddannelseshjælp eller SU. Med dette udgangspunkt blev det besluttet at hæve det tidligere minimumsrådighedsbeløb for målgruppe 1 og sænke det for målgruppe 2 og 3.

 

Byrådet valgte dermed ikke at følge Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningens indstilling om en større reduktion i beløbssatserne for de forskellige målgrupper.

 

Gruppe

Målgruppe

Beløb pr. måned

Tidligere minimumsrådighedsbeløb

For alle borgere på midlertidige og længerevarende botilbud

3.265 kr.

Nye minimumsrådighedsbeløb pr. 1. januar 2015

1.

For borgere med:

·         Lønnet arbejde (uddannelse eller fritidsjob) *

·         Forhøjet kontanthjælp efter aktivlovens § 23, stk. 2 (pga. diagnosticeret psykisk sygdom)

·         Pension

3.500 kr.

2.

Borgere som har sanktioner på deres kontanthjælp

2.000 kr.

3.

Øvrige borgere

3.000 kr.

Uddannelseshjælp

For unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

5.857 kr.

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

En økonomisk hjælp til personer under uddannelse

5.941 kr.

*Der skal være tale om et ordinært lønnet arbejde eller fritidsjob, hvor indtægten er skattepligtig. Uddannelsen skal være SU-berettiget. 

Derudover besluttede byrådet, at det nye minimumsrådighedsbeløb skulle evalueres efter et år – samtidig med en kortlægning af målgruppens udfordringer i forhold til rehabilitering.

 

De nye minimumsrådighedsbeløb er indført med virkning fra den 1/1 2015.

 

I januar 2016 er minimumsrådighedsbeløbet blevet evalueret. Evalueringen omfatter ca. 60 borgere og er foretaget på baggrund af de forskellige rådighedsbeløb, der blev anvendt for borgere på botilbud i henholdsvis 2014 og 2015. Evalueringen viser, at det ændrede minimumsrådighedsbeløb formentlig ikke har haft den tilsigtede rehabiliterende effekt for borgerne i forhold til at flytte i egen bolig.

 

En kortlægning af målgruppens udfordringer i forhold til rehabilitering viser yderligere, at minimumsrådighedsbeløbet formentlig fortsat er for højt, og incitamenterne for borgerne til at flytte i egen bolig eller komme i job og uddannelse er for svage.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet tager evalueringen af minimumsrådighedsbeløbet til efterretning.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets og Ældre- og Handicapudvalgets indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Voksne Odense-borgere med ophold på botilbud i Odense Kommune eller botilbud i andre kommuner bliver opkrævet en brugertakst for opholdet som betaling for kost, logi og vask.

Brugertaksten skal fastsættes således, at borgeren har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder. Brugertaksten er beregnet på baggrund af reelle omkostninger. Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter serviceloven regulerer dette og omfatter borgere med ophold i kommunerne efter §§ 107 og 108 i serviceloven (midlertidige og længerevarende botilbud).

 

Byrådet besluttede på mødet den 10/12 2014 at ændre det eksisterende minimumsrådighedsbeløb. Ønsket var at fastlægge rådighedsbeløbet, så det bedst muligt afspejlede det rådighedsbeløb, som borgeren kunne forvente at få i egen bolig med f.eks. uddannelseshjælp eller SU. Med dette udgangspunkt blev det besluttet at hæve det tidligere minimumsrådighedsbeløb for målgruppe 1 og sænke det for målgruppe 2 og 3, se nedenstående tabel.

 

Byrådet valgte dermed ikke at følge Ældre- og Handicapforvaltningens og Beskæftigelses- og Socialforvaltningens indstilling om en større reduktion i beløbssatserne for de forskellige målgrupper.  

 

Derudover besluttede byrådet, at det nye minimumsrådighedsbeløb skulle evalueres et år efter ikrafttrædelsen den 1/1 2015 – samtidig med en kortlægning af målgruppens udfordringer i forhold til rehabilitering. 

 

Evaluering af minimumsrådighedsbeløbet

 

I januar 2016 er minimumsrådighedsbeløbet blevet evalueret. Evalueringen omfatter ca. 60 borgere og er foretaget på baggrund af de forskellige rådighedsbeløb, der blev anvendt for borgere på botilbud i henholdsvis 2014 og 2015.

 

Byrådet besluttede at differentiere minimumsrådighedsbeløbet i nedenstående tre grupper for:

 

  • At fremme borgerens motivation til rehabilitering.
  • At fastlægge rådighedsbeløbet, så det bedst muligt afspejler det rådighedsbeløb, som borgeren kan forvente at få i egen bolig med f.eks. uddannelseshjælp eller SU.

Gruppe

Målgruppe

Beløb pr. måned

Tidligere minimumsrådighedsbeløb

For alle borgere på midlertidige og længerevarende botilbud

3.265 kr.

Nye minimumsrådighedsbeløb pr. 1. januar 2015

1.

For borgere med:

·         Lønnet arbejde (uddannelse eller fritidsjob) *

·         Forhøjet kontanthjælp efter aktivlovens § 23, stk. 2 (pga. diagnosticeret psykisk sygdom)

·         Pension

3.500 kr.

2.

Borgere som har sanktioner på deres kontanthjælp

2.000 kr.

3.

Øvrige borgere

3.000 kr.

Uddannelseshjælp

For unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

5.857 kr.

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

En økonomisk hjælp til personer under uddannelse

5.941 kr.

*Der skal være tale om et ordinært lønnet arbejde eller fritidsjob, hvor indtægten er skattepligtig. Uddannelsen skal være SU-berettiget. 

Evalueringens resultater

Evalueringen af det differentierede minimumsrådighedsbeløb i 2015 har vist, at:

  • Andelen af borgere, der er kommet i uddannelse, er svagt faldende.
  • Andelen af borgere, der er flyttet i egen bolig, er uændret.
  • Andelen af borgere, der har fået et fritidsjob, er uændret.
  • Ingen borgere er blevet sanktioneret i deres kontanthjælp. 

Evalueringen viser således, at det ændrede minimumsrådighedsbeløb formentlig ikke har haft den tilsigtede rehabiliterende effekt i forhold til at motivere flere borgere til at flytte i egen bolig og komme i job eller uddannelse.  

Uddybning af evalueringen

Evalueringen er foretaget med udgangspunkt i borgere med bopæl i Odense Kommune i perioden januar – december 2015. Evalueringen viser, at de borgere, der er i job eller på pension, har en indkomst, der er højere end minimumsrådighedsbeløbet. Derfor er det reelt kun kontanthjælpsmodtagere, der er i risiko for at komme under minimumsrådighedsbeløbet, når kost og logi er betalt. Evalueringen omfatter alle borgere med ophold på midlertidige og længerevarende tilbud. I praksis er borgere i længerevarende tilbud imidlertid ofte tildelt førtidspension, hvorfor minimumsrådighedsbeløbet ikke er relevant for disse borgere. De midlertidige tilbud bliver primært brugt til borgere, der i en periode har brug for en målrettet social indsats. Herefter flytter mange borgere i egen bolig og får eventuelt støtte gennem mindre indgribende tilbud. 

Antal borgere omfattet af de forskellige minimumsrådighedsbeløb på botilbud i 2015

Beløb pr. måned

Antal i 2015

Bemærkninger

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

3.500 kr.

20

15 borgere i midlertidige botilbud og 5 borgere i længerevarende botilbud

2.000 kr.

0

Borgerne skal selv henvende sig og gøre opmærksom på, at de er blevet sanktioneret

3.000 kr.

21

Borgere i midlertidige botilbud

Ældre- og Handicapforvaltningen

3.500 kr.

14

Borgere med sindslidelse med forhøjet kontanthjælp – alle i midlertidige botilbud

2.000 kr.

0

Ældre- og Handicapforvaltningen har ingen borgere med beskæftigelsesfremmende indsatser

3.000 kr.

6

Borgere med medfødt hjerneskade eller erhvervet hjerneskade – alle i midlertidige botilbud

 

Kortlægning af målgruppens udfordringer i forhold til rehabilitering

Det er vurderingen, at følgende udfordringer er forbundet med at fremme borgerens rehabilitering i relation til at flytte i egen bolig og at komme i uddannelse eller i job:

  • Rådighedsbeløbet er for højt sammenlignet med det rådighedsbeløb, som borgeren kan forvente, når borgeren flytter i egen bolig.
  • Rådighedsbeløbet hæmmer borgerens rehabilitering. Det er vanskeligt at motivere borgeren til at flytte fra botilbuddet og i egen bolig. Dette er begrundet i, at borgeren ikke kan forvente det samme rådighedsbeløb, medmindre borgeren modtager førtidspension, som ikke bliver tildelt i samme omfang som tidligere. 
  • Når en borger oplever, at de økonomiske midler bliver mærkbart lavere ved udflytning til egen bolig fremfor på botilbud, mistes motivationen til at blive herre i eget liv, og rehabiliteringen bliver udfordret. Det samme gør sig gældende i relation til at støtte borgeren i at opnå en jobidentitet eller joberfaring.  

Konkluderende bemærkninger

Evalueringen viser således, at det ændrede og differentierede minimumsrådighedsbeløb formentlig ikke har haft den tilsigtede rehabiliterende effekt i forhold til at motivere flere borgere til at flytte i egen bolig eller komme i job og uddannelse.  

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har marginale økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

3. Sygedagpengesag. Fornyet behandling. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-28-16
RESUMÉ

Med henvisning til § 2, stk. 2, i forretningsordenen for Beskæftigelses- og Socialudvalget, har udvalgsmedlem Ulla Chambless anmodet om udvalgets stillingtagen til om forvaltningen skal finde og genbehandle alle sygedagpengesager, hvor der kan være truffet en ugyldig afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen stoppes med tilbagevirkende kraft.

 

Sagen blev senest behandlet på udvalgsmødet den 1/3 2016, men sagen blev udsat for at sikre nødvendig belysning, som fremlægges i denne sag.

 

Baggrunden for sagen er en Højesteretsdom på sygedagpengeområdet samt Ankestyrelsens praksisændring. Det betyder, at udbetalingen af sygedagpenge først kan ophøre, når der er truffet en gyldig afgørelse.

 

Der har indtil nu været annonceret på kommunens hjemmeside og i Ugeavisen. De øvrige byer i 6-bysamarbejdet genoptager ikke sager af egen drift, men har annonceret via deres hjemmesider om muligheden for genoptagelse. Ankestyrelsen annoncerer ligeledes via deres hjemmeside, da Ankestyrelsen ikke har mulighed for at finde alle relevante sager. I Odense Kommune har der indtil videre været 22 borgere, der har henvendt sig, og hvis sager nu bliver gennemgået.

 

Ønskes alle sager tilbage fra 2010 gennemgået, drejer det sig om 32.711 sygedagpengesager fordelt på 20.877 borgere, da én borger kan have flere sager.

 

Der kan søges sager frem via slutkoder i kommunens fagsystem. Et datatræk baseret på de relevante slutkoder i perioden 2010 til 2016 viser et tal på 4050 antal sager. Men forvaltningen vurderer, at slutkoderne ikke kan anvendes systematisk på grund af ændringer i lovgivning, anvendelse af forskellige fagsystemer og fejlregistreringer, der gør, at slutkoder giver for mange fejlsøgninger. Det vil derfor ikke være sikkert, at alle de relevante sager findes ved brug af slutkoderne, så forvaltningen kan således ikke anbefale dette.

 

Skal alle relevante sager systematisk findes, betyder det, at alle 32.711 sygedagpengesager skal gennemgås. Det skønnes, at en sag tager minimum 30 minutter at gennemgå. Der vil derfor være forbundet minimum 15 årsværk i et år til at gennemgå alle sager, og det vil få betydning for den borgerrettede kontakt, og forvaltningen kan således ikke anbefale dette. 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget træffer beslutning om én af følgende 2 indstillinger:

 

1. Forvaltningen skal ikke af egen drift finde og genbehandle alle sygedagpengesager.

 

2. Forvaltningen gennemgår alle 32.711 sygedagpengesager.

 

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender indstillingspunkt 1.


Rådmand Steen Møller og udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt, Claus Houden, Steen Lund, Cæcilie Crawley og Tim Vermund stemmer for indstillingspunkt 1.

 

Udvalgsmedlem Ulla Chambless stemmer for indstillingspunkt 2.

 

Udvalgsmedlem Ulla Chambless bruger sin standsningsret og beder om, at sagen sendes videre til afgørelse i byrådet, jf. styrelseslovens § 23.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger. 


Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling - indstillingspunkt 1.

 

Udvalgsmedlem Brian Skov Nielsen stemmer for indstillingspunkt 2.

 

BESLUTNING

Indstillingens pkt. 1 godkendt.

 

Gruppe Ø stemmer for indstillingens pkt. 2.

 

SAGSFREMSTILLING

På udvalgsmødet den 1/3 2016 blev der behandlet et forslag fra udvalgsmedlem Ulla Chambless om, at forvaltningen pålægges af egen drift at finde og genbehandle alle sager på sygedagpengeområdet, hvor borgere kan tænkes at have et krav på efterbetaling af sygedagpenge på baggrund af en Højesteretsdom. Formålet med forslaget er at sikre, at alle borgere, som ulovligt har fået stoppet deres sygdagpenge, får tilbagebetalt de penge, som de eventuelt har til gode.

 

Sagen blev udsat med henblik på, at den skulle yderligere belyses.

 

Kort fortalt går sagen ud på, at når en borger har modtaget sygedagpenge i en tidsbegrænset periode, skal kommunen tage stilling til, om borgeren fortsat kan få udbetalt sygedagpenge eller skal tilbydes hjælp efter anden lovgivning. Den nye praksis fra Ankestyrelsen betyder, at udbetalingen af sygedagpenge først må standses, når kommunen har lavet denne vurdering. I denne type sager må kommunen normalt ikke beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge skal standses med tilbagevirkende kraft. Dette kan dog ske i nogle tilfælde, hvis borgeren f.eks. har raskmeldt sig, genoptaget sit arbejde, stillet sig til rådighed for A-kassen, eller er påbegyndt uddannelse.

 

Kommunen har skullet vurdere, om der er mulighed for at finde alle relevante sager, hvor der kan være truffet en ugyldig afgørelse med stop af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, eller om der skal vejledes lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse af en sag.

 

Forvaltningen kan tilbage til 2010 finde alle sygedagpengesager frem. Der er siden 2010 afsluttet 32.711 sygedagpengesager, som er fordelt på 20.877 borgere, dette betyder, at en borger kan have flere sager.

 

Det har været undersøgt, om det vil være muligt via slutkoder at fremsøge de sager, hvor der vil kunne være et krav om efterbetaling. Slutkoderne er en kode, som sagsbehandlerne taster i it-systemet, når en sygedagpengesag ophører. Der er forskellige slutkoder alt efter, hvad ophørsårsagen er, fx er der en slutkode om "raskmelding fra borgere" eller en slutkode om "raskmelding fra forvaltningen" osv. Et datatræk baseret på de relevante slutkoder i perioden 2010 til 2016 viser et tal på 4.050 antal sager.

 

Forvaltningen kan ikke anbefale, at sagerne udsøges via disse slutkoder. Der er meget stor usikkerhed forbundet med at søge sagerne frem på denne måde, da sagerne eksempelvis kan være tastet med forkert kode. Hertil kommer, at der inden for de seneste år er skiftet sagsbehandlingssystem, og der har været lovændringer. Antallet af sager, der søges frem via slutkoderne, er således behæftet med en stor fejlmargen.

 

Det er forvaltningens vurdering, at vi ikke ved brug af slutkoder kan sikre, at forvaltningen gennemgår alle sager, hvor der kan være et krav om efterbetaling af sygedagpenge. Denne sikkerhed opnås kun ved at gennemgå alle 32.711 sygedagpengesager. Det er forvaltningens skønsmæssige vurdering, at det vil tage ca. 30 minutter at gå ind i hver enkelt sag, hvilket vil svare til minimum 15 årsværk i ét år for at gennemgå alle sagerne.

 

De øvrige byer i 6-bysamarbejdet og Ankestyrelsen har ligeledes for deres sager vurderet, at det ville være en betydelig administrativ byrde at søge at identificere sagerne, og der vil ikke være sikkerhed for, at alle sager ville kunne identificeres.

    

Der er indtil nu i Odense Kommune blevet annonceret via kommunens hjemmeside og i Odense Ugeavis om, at borgerne kan henvende sig. Hertil kommer, at der er sendt informationsmateriale til LO, DA, FTF, AC, FOA, 3F og DH med opfordring til at rådgive og vejlede deres medlemmer om sagen. Der er indtil videre 22 borgere, der har henvendt sig, og deres sager er nu ved at blive gennemgået.

 

 

EFFEKT 

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets 8 effektmål. 

 

 

 

ØKONOMI

Såfremt der træffes beslutning om, at forvaltningen skal gennemgå alle sygedagpengesagerne eller fremsøge sager via slutkoderne, vil det bevirke en længere sagsbehandlingstid på øvrige sager i sygedagpengeafsnittet. Dette fører til, at borgerne er længere tid på sygedagpenge, hvilket har betydning for kommunens økonomi.

 

 

4. Godkendelse af ny kontrakt for private fritvalgsleverandører. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-33-16
RESUMÉ

Ældre- og Handicapudvalget besluttede på mødet den 24/11 2015, at Odense Kommune fortsat anvender godkendelsemodellen som grundlag for borgernes frie leverandørvalg af personlig pleje og praktisk bistand.

 

På samme møde bad udvalget Borgmesterforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen om, at der blev udarbejdet et nyt kontraktudkast, som:

 

  • er baseret på en forebyggelse af konkurser
  • skaber et tættere samarbejde mellem Odense Kommune og de private leverandører
  • understøtter den rehabiliterende tilgang.

 

Ældre- og Handicapudvalget drøftede på mødet den 9/2 og 1/3 2016 et nyt kontraktudkast og nye egnethedskriterier for de private fritvalgsleverandører. På den baggrund fremlægges forslag til ny kontrakt med de private fritvalgsleverandører samt egnethedskriterier til godkendelse.

 

På baggrund af drøftelserne i Ældre- og Handicapudvalget indeholder indstillingens punkt 1.1. vedrørende garantistillelse to alternativer, hvor Ældre- og Handicapforvaltningen anbefaler alternativ 1.1.1.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

 

  1. De i bilaget nævnte egnethedskriterier for private fritvalgsleverandører godkendes, herunder:
    1.1. Garantistillelsen baseres på:
    1.1.1. antal borgere med de i sagsfremstillingen foreslåede intervaller eller
    1.1.2. antal leverede timer (denne model kan ikke anbefales af forvaltningen).

    1.2. Der indføres en minimumsomsætning på 1.250.000 kr. for leverandører af personlig pleje og eventuelt praktisk bistand.

    1.3. Der indføres en minimumsomsætning på 750.000 kr. for leverandører af alene praktisk bistand.
  2. Udkast til kontrakt med private fritvalgsleverandører, jf. bilag 1, godkendes, herunder:
    2.1. Leverandøren kan under visse betingelser begrænse indtag af borgere, jf. sagsfremstillingen.
  3. De nuværende kontrakter med private fritvalgsleverandører opsiges med det i kontrakterne nævnte varsel.

 

Ældre- og Handicapudvalget godkender instillingens pkt. 1.1.1.

 

Udvalgsmedlemmerne Kristian Guldfeldt, Brian Lauridsen, Mark Grossmann og Christel Gall stemmer imod indstillingspunkterne 1.2, 1.3, 2 og 3. 

 

Rådmand Brian Skov Nielsen og udvalgsmedlemmerne Helle Nielsen og Niclas Turan Kandemir bruger deres standsningsret og anmoder om, at instillingens pkt. 1.2, 1.3, 2 og 3 sendes videre til afgørelse i byrådet, jf. Styrelseslovens § 23.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger. 

 

Økonomiudvalget anbefaler instillingens pkt. 1.1.1, 1.2, 1.3, 2 og 3.

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller stemmer imod indstillingens pkt. 1.2, 1.3, 2 og 3. 

 

BESLUTNING

Indstillingens pkt. 1.1.1, 1.2, 1.3, 2 og 3 godkendt.

 

Gruppe C, O og V stemmer imod indstillingspkt. 1.2, 1.3, 2 og 3.

 

SAGSFREMSTILLING

Som en opfølgning på tre konkurser inden for 1½ år besluttede Ældre- og Handicapudvalget at bede forvaltningen om at undersøge mulighederne for at tilpasse kontrakterne med de private leverandører med henblik på at:

 

  • Forebygge konkurser.
  • Skabe et tættere samarbejde med de private leverandører vedrørende både en hyppigere økonomisk opfølgning og et tættere fagligt samarbejde.
  • Skærpe fokus på sociale, uddannelses- og arbejdsklausuler.
  • Understøtte den rehabiliterende tilgang.

 

Den 24/11 2015 vedtog Ældre- og Handicapudvalget følgende principper for samarbejdet med fritvalgsleverandørerne.

 

  • Borgerne skal opleve stabilitet og tryghed.
  • Opgaven skal løses med hovedfokus på den rehabiliterende tilgang med henblik på forøgelse af livskvaliteten for den enkelte.
  • Opgaven skal løses med forståelse for den tværfaglige sammenhæng og indsats.
  • Leverandøren skal følge forvaltningens effektmålingsvækst og udvikling i afregningsmodeller med henblik på maksimal fokus på incitament til at afslutte borgeren.
  • Leverandøren skal opfylde krav om økonomisk stabilitet.
  • Leverandøren skal tage del i det sociale ansvar og medvirke til elevuddannelse.
  • Leverandøren skal følge arbejdsgange i samarbejdet med Ældre- og Handicapforvaltningen, hvilket forudsætter fælles kompetenceudviklings/uddannelsesprogram.
  • Leverandøren skal følge det til enhver tid gældende omsorgssystem (p.t. Care og En Plan).
  • Leverandøren skal være med i afprøvning af nye afregningsmodeller, der bygger på tyngde- og effektprincipper. 

 

Ældre- og Handicapforvaltningen har indledt et samarbejde med Udbud og Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen, og i fællesskab har begge forvaltninger udarbejdet et forslag til en ny kontrakt, der bygger på de ovennævnte formål og principper, herunder udarbejdelse af forslag til egnethedskriterier, man skal leve op til som både ansøgende og igangværende leverandør.

 

Ved samme lejlighed har forvaltningerne benyttet lejligheden til at aktualisere indholdet i kontrakterne, idet en væsentlig del af indholdet i den nuværende kontrakt er af ældre dato og derfor forældet.

 

Hvis Ældre- og Handicapudvalget godkender både kontrakt og egnethedskriterier, foreslås det, at Udbud og Kontraktstyring efterfølgende opsiger de nuværende kontrakter (3 måneders varsel), da der er tale om en række vidtrækkende ændringer i forhold til den nuværende kontrakt. Samtidig med opsigelsen fremsendes den nye kontrakt med egnethedskriterier. Såfremt de nuværende leverandører ønsker fortsat godkendelse, vil de blive vurderet efter de nye egnethedskriterier og inviteret til møde til drøftelse heraf. Både Udbud og Kontraktstyring og Ældre- og Handicapforvaltningen vil være til rådighed for de nuværende leverandører med råd og vejledning, og vi er klar til en hurtig afklaring, når leverandørerne har søgt om godkendelse efter de nye principper. For nye interesserede leverandører lægges den nye kontrakt og godkendelsekriterier på Odense Kommunes hjemmeside.

 

I løbet af de kommende 1½ år forventes ændring af kontrakterne i takt med implementering af den sidste del af arbejdsgange, kompetenceudvikling og effektstyring som følge af hele rehabiliteringsprogrammets implementering.

 

Både kontrakten og egnethedskriterier er vedlagt som bilag, de væsentligste ændringer er som følger:

 

  • Større krav til økonomisk formåen, herunder et krav om minimumsomsætning.
  • Ændring af garantistillelsen, hvor der foreslås en minimumsgaranti samt intervalstigning afhængig af antal borgere
  • Tilpasning af dækningsområdet for garantien
  • Skærpet fokus på sociale, uddannelses- og arbejdsklausuler.
  • Indførelse af mulighed for, at leverandørerne kan sige stop for indtag med de vilkår, der fremgår af kontrakten.
  • Indførelse af årlig opfølgning af økonomiske vilkår.
  • Indførelse af 3 obligatoriske opfølgningsmøder i forhold til kontraktens faglige indhold.
  • Krav om, at opgaveudførelsen foregår i overensstemmelse med principperne i den rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i det vedtagne "grundlag for det faglige arbejde i ÆHF" der er udgivet som folder, som vedlægges kontrakten som bilag samt den nye kvalitetsstandard, der er vedlagt som bilag 2 til kontrakten.
  • Afregningsafsnittet er tilrettet, men bygger foreløbig på samme principper som nuværende afregningsmodel.
  • Kontrakten er gennemskrevet med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen.
  • Samtlige bilag er tilrettet dagsaktuelle, herunder den midlertidige kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand.
  • Leverandøren underskriver både kontrakten og de vedlagte bilag som gennemlæst og forstået.

 

Garantistillelse

I de foregående drøftelser har Ældre- og Handicapudvalget drøftet garantistillelse. Garantien skal holde Odense Kommune skadesløs for det merarbejde, der følger i kølvandet af en eventuel konkurs. Størrelsen af garantien er beregnet på baggrund af det merarbejde, de 3 foregående konkurser har medført og er beregnet af controllere i Borgmesterforvaltningen.

 

Ved fastlæggelse af garantiens størrelse skal man være opmærksom på, at der for forvaltningen følger en række "basisomkostninger", der er uafhængig af antallet af borgere eller omsætning. De gælder blandt andet omfattende mødevirksomhed for styregruppe og ledelse i forvaltningen i forbindelse med overdragelse af opgaven fra den konkursramte leverandør til forvaltningen, overlevering af nøgler, tilretning i omsorgssystemet og lignende. Basisomkostningerne er væsentlig større ved konkurs blandt leverandører, der leverer pleje, end hvis de kun leverer praktisk bistand. Der skal ligeledes tages højde for, at konkursen kan indtræde umiddelbart op til en højtid som fx Idé Rent i påsken 2015. Basisomkostningerne er årsagen til, at minimumsgarantien er foreslået fastlagt til henholdsvis 50.000 kr. for praktisk bistand og 100.000 kr. ved personlig pleje. Ved en konkurs følger ud over basisomkostningerne et større merarbejde for Indgangen med kontakt til borgerne i forhold til både tryghed, vejledning og omvalg samt de administrative, der er en direkte følge heraf. Dette merarbejde tilkommer ud over basisomkostningerne.

 

Baseret på antal borgere er følgende garantitrappe udarbejdet: 

Intervaller - praktisk bistand

0-100 borgere – Garanti på 50.000 kr.

101-300 borgere – Garanti på 125.000 kr.

301-500 borgere- Garanti på 200.000 kr.

501-800 borgere – Garanti på 325.000 kr.

801-1100 borgere – Garanti på 450.000 kr.

Intervaller – Pleje og/eller praktisk bistand

0-100 borgere – Garanti på 100.000 kr.

101-300 borgere – Garanti på 200.000 kr.

301-500 borgere – Garanti på 300.000 kr.

501-800 borgere – Garanti på 500.000 kr.

801-1100 borgere – Garanti på 650.000 kr.

 

I forbindelse med drøftelserne i Ældre- og Handicapudvalget har et af udvalgsmedlemmerne fremsat forslag om at basere garantitrappen på antallet af leverede timer i stedet for pr. antal borgere. Dette forslag er medtaget i indstillingen, men kan ikke anbefales af forvaltningen. På baggrund af de 3 foregående konkurser er det konstateret, at merarbejdet for forvaltningen afhænger af antallet af borgere og er uafhængig af omfanget af borgernes hjælp. Dog er merarbejdet ved en konkurs, der indeholder pleje, noget højere, end hvis der kun er tale om praktisk bistand. Borgmesterforvaltningen har beregnet en model baseret på antal leverede timer, som viser, at det vil betyde, at specielt de leverandører, der leverer pleje, kommer til at erlægge en noget større garanti, end hvis modellen er baseret på antal borgere, og samtidig vil garantien overstige det forventede merarbejde. Omvendt vil leverandører, der udelukkende leverer praktisk bistand, skulle erlægge en mindre garanti, der ikke vil kunne dække det forventede merarbejde. Da formålet med garantien er at holde Odense Kommune skadesløs i forbindelse med virksomhedslukning, konkurs og lignende, er denne model mindre egnet til formålet end modellen baseret på antal borgere.

 

På den baggrund anbefaler Ældre- og Handicapforvaltningen en garantimodel baseret på antal borgere.

 

Minimumsomsætning

I samarbejde med Borgmesterforvaltningen foreslår Ældre- og Handicapforvaltningen en minimumsomsætning. For leverandører, der leverer både pleje og praktisk bistand, er minimumsomsætningen 1.250.000 kr. For leverandører, der udelukkende leverer praktisk bistand, er minimumsgrænsen 750.000 kr.

 

Forslaget er i tråd med anbefalinger fra både kammeradvokaten, KL og Udbudsportalen, der foreslår minimumsomsætning som en del af de kriterier, man vurderer en ansøger efter, og er begrundet i et ønske om at samarbejde med robuste og stabile leverandører. Det indgår således i den samlede egnethedsvurdering. I kammeradvokatens vejledning fra 11/1 2016, som er bestilt og udsendt af dansk Industri, henvises blandt andet til, at "fordelen ved at stille krav om minimumsomsætning er, at man herved opnår en sikkerhed for, at virksomheden har en vis økonomisk størrelse. I forordet til vejledningen skriver Dansk Industri, at det er pleje- og omsorgsbranchens opfattelse, at kommunerne kan minimere risikoen for konkurser ved at "stille krav til virksomhederne om deres økonomiske og faglige formåen, så sunde veldrevne virksomheder vælges som leverandører." Vejledningen fra DI og kammeradvokaten er vedlagt som bilag.

 

Kravet om minimumsomsætning kædes også sammen med de stigende faglige krav til leverandører af fritvalgsydelser. En sammenslutning af organisationer, herunder DI, KL, Ældresagen og Dansk Erhverv, har netop udgivet en samling af 11 pejlemærker (vedlagt som bilag), der skal bidrage til et bedre samarbejde og håndtering af konkurser i det offentligt-private samarbejde på pleje- og omsorgsområdet. De stigende faglige krav i opgaveløsningen er medtaget i pejlemærke 4, hvoraf det fremgår, at "komplicerede ydelser stiller nye krav". Der henvises til de stigende krav i forhold til rehabilitering og genoptræning, hvor det er vigtigt at opnå en positiv gevinst i forhold til såvel den ældres livskvalitet som kommunens økonomi. For at nå i mål hermed stiller det større krav til samarbejdsprocessen med private leverandører, hvor det tværfaglige samarbejde i en gensidig forpligtelse skal være med til at løfte de nye udfordringer i rehabiliteringsprocessen. Minimumsomsætning er også et skridt på vejen i denne retning for så vidt muligt at øge leverandørens mulighed for at indgå i det tætte samarbejde med både tværfaglige medarbejdere og i mere intensive rehabiliteringsforløb med borgerne.

 

Det fremhæves at være et skridt på vejen, idet mimimumsomsætningen er fastlagt varsomt, idet en omsætning på 750.000 kr. svarer til ca. to ansatte.

 

Hvordan kan nystartede og iværksættervirksomheder komme i betragtning med en minimumsomsætning?

Nystartede, små eller iværksættervirksomheder har alligevel mulighed for at komme i betragtning, idet de kan basere sig på andre virksomheders formåen for at kunne opfylde kravet om minimumsomsætning. Reelt betyder det, at en kollegavirksomhed siger god for den pågældende virksomhed, og det kan udvikle sig til, at den lille eller nystartede virksomhed også kan benytte den større virksomhed til vikardækning eller fælles faglig udvikling. Herudover er der mulighed for, at de kan indgå i samarbejder eller konsortiedannelser med andre virksomheder. Odense Kommune har udviklet værktøjer til at fremme virksomhedernes muligheder for at finde sammen og har til hensigt at udvide vejledning og muligheder for nystartede og små virksomheder i den forbindelse. Det er muligheder, der i stigende omfang henvises til som støtte til små virksomheder og for at medvirke til små virksomheders udvikling.

  

Stop for tilgang af nye borgere 

Af vedlagte kontraktudkast (punkt 3) fremgår det, at leverandøren kan begrænse sit indtag af borgere midlertidigt med 30 dages varsel. Det foreslås, at følgende tilføjes:

 

I tilfælde af anden leverandørs konkurs kan 30 dages fristen sættes ud af kraft for at sikre, at leverandørerne kan følge med i indtag. Leverandørerne kan ikke over for den enkelte borger frit vælge mellem at acceptere eller afvise vedkommende. Ordningen skal udmøntes således, at leverandøren over for samtlige borgere enten har åben eller lukket for tilgang af nye borgere.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

5. Ny indkøbs- og udbudspolitik - "Vores Indkøb"
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 88.00.00-P22-1-16
RESUMÉ

Kommunens indkøbspolitik og udbudspolitik skal revideres.

 

Den seneste indkøbspolitik fra 2004 og Udbudspolitik fra 2008 er derfor blevet revideret og fornyet, og der foreligger nu et forslag til en ny indkøbs- og udbudspolitik for Odense Kommune med titlen ”Vores Indkøb” (bilag 1), som er udarbejdet af Borgmesterforvaltningen i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen. Politikken har til formål at samle politiske beslutninger og ønsker, som har betydning for Odense Kommunes indkøb såsom krav om sociale klausuler og arbejdsklausuler, øget vækst, samarbejde med socialøkonomiske virksomheder samt bedre vilkår for små- og mellemstore virksomheder. Samtidig sætter indkøbs- og udbudspolitikken fokus på nye principper, der skal skabe retning for indkøbs- og udbudsområdet.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den nye indkøbs- og udbudspolitik for Odense Kommune - ”Vores Indkøb”. 

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

”Vores Indkøb” – Odense Kommunes indkøbs- og udbudspolitik 2016

 

Der er udarbejdet et forslag til en revideret og fornyet politik, som indeholder følgende vision og principper for indkøb og udbud i Odense:

 

Odense Kommune er i en spændende udvikling og på vej til at blive en moderne, dansk storby. Vi er ambitiøse og har en række ønsker og politikker, som er indtænkt, når vi går i udbud og køber ind. For at imødekomme disse ønsker og politikker beskriver indkøbs- og udbudspolitikken tre principper:

 

  • Vores indkøb skal være værdiskabende
  • Vores indkøb skal være ansvarlige
  • Vores indkøb skal være smarte 
     

Indkøbspolitikken blev vedtaget af byrådet i 2004 og udbudspolitikken i 2008. Disse er blevet revideret og fornyet med henblik på vedtagelse af en ny samlet politik for Odense Kommune. Politikken har til formål at samle politiske beslutninger og ønsker, som har betydning for Odense Kommunes indkøb såsom krav om sociale klausuler og arbejdsklausuler, øget vækst, samarbejde med socialøkonomiske virksomheder samt bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder. Dette betyder, at de lokale virksomheder får gode betingelser for at kunne være med til at byde på de kommunale opgaver. Samtidig sætter indkøbs- og udbudspolitikken fokus på nye principper, der skal skabe retning for indkøbs- og udbudsområdet.

 

Odense Kommune køber ind for mange milliarder kr. årligt. Det betyder, at vi er i stand til at gøre en væsentlig forskel ved at tage et aktivt samfundsansvar og stille krav til, at kommunens leverandører gør det samme, hvilket er i tråd med de politiske ønsker og retninger.

 

Det vil vi gøre gennem dialog med og krav til vores leverandører om beskæftigelse, krav om, at ”Odense skal bygges på ordentlige vilkår” og fokus på bæredygtighed og de miljømæssige konsekvenser og muligheder i kommunens aftaler.

 

Målrettede indsatser på indkøbsområdet kan have stor betydning på udvalgte områder. Odense Kommune bidrager allerede til bedre vilkår for småbønder og plantageejere ved at sætte krav til f.eks. Fairtrade-indkøb af kaffe og the. Det er et lille krav, Odense Kommune har stillet, der har stor betydning for andre – altså et indkøb under ansvarlighed.

 

Det skal være nemt for virksomheder at komme i dialog, handle og udvikle samarbejdet med kommunen for i fællesskab at løfte udfordringerne til gensidig fordel.

 

Det skal ligeledes være simpelt og brugervenligt for kommunens ansatte at gøre indkøb. Odense Kommune sætter derfor fokus på at simplificere indkøb og samtidig understøtte innovation, minimere de omkostninger og ressourceforbrug, der er forbundet med indkøbet og den løbende drift.

 

Odense Kommune stræber efter at få mest værdi for pengene. Politikken skal understøtte vækst og udvikling i Odense i samarbejde med leverandører.

 

Der er stort fokus på implementeringen af politikken, og der er igangsat et vejledningsarbejde, hvor der vil blive arbejdet mere indgående med eksterne og interne vejledninger, som blandt andet vil omhandle, hvordan man kan blive leverandør til kommunen, og hvordan de ansatte lettere køber ind.

 

Indkøbs- og udbudspolitikken er en tværgående politik, der omfatter alle Odense Kommunes indkøb, uanset hvor disse foretages i kommunen. De politiske beslutninger og ønsker, som indkøbspolitikken samler, er gældende for hele kommunen, og det er derfor vigtigt, at både centrale og decentrale indkøb foretages ud fra principperne i politikken. Det betyder, at politikken i overensstemmelse med Odense Kommunes politikkoncept fra 2008 behandles i byrådet.

 

 

EFFEKT 

Vurdering af sagens påvirkning af byrådets otte effektmål

Sagen forventes primært at have konsekvens for byrådets effektmål vedrørende "Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser", idet beslutningen forventes at skabe nye arbejdspladser hos eksterne leverandører samt understøtte innovation i Odense Kommunes indkøb. Beslutningen forventes ligeledes at have en konsekvens for byrådets effektmål vedrørende "Flere kommer i uddannelse og job", idet der stilles krav til vores leverandører om beskæftigelse af blandt andet lærlinge, og idet udbuds- og indkøbspolitikken lægger op til et øget samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.  

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Der skal skabes flere virksomheder og private arbejdspladser i Odense Kommune. Indtægten herfra udgør grundlaget for fremtidens velfærd i kommunen. Skabelsen af flere private arbejdspladser er en af hjørnestenene i kommunens vækstpolitik, og vi vil gøre, hvad vi kan for at tiltrække og understøtte erhvervslivet. Et væsentligt parameter for at skabe vækst er, at der er positiv opmærksomhed og synlighed omkring Odense. 

 

Flere kommer i uddannelse og job

Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Derfor er det også væsentligt, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, men en ny indkøbs- og udbudspolitik, hvor der er fokus på værdiskabende, ansvarlige og smarte indkøb, vil på sigt påvirke økonomien i positiv retning.

 

 

6. Evaluering af Odense Kommunes frikommuneforsøg
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-31-15
RESUMÉ

Odense Kommune blev i april 2011 udpeget som én af 9 frikommuner i Danmark. Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne friere rammer til at udvikle velfærden ved at fritage dem for bureaukratiske statslige proces- og dokumentationskrav på udvalgte forsøgsområder. I Odense Kommune har frikommuneforsøget understøttet Ny virkelighed Ny velfærd.

 

Evalueringerne af de enkelte forsøg skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet senest den 30/4 2016. Frikommuneforsøgene kan fortsætte frem til juli 2017. Det betyder, at forsøg med gode resultater ikke skal stoppe, mens resultaterne vurderes og eventuelt indarbejdes i ny lovgivning.

  

Kravene til evaluering af de gennemførte frikommuneforsøg fremgår af ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner”. Det er med udgangspunkt heri, at evalueringerne af Odense Kommunes gennemførte forsøg er udarbejdet.  

 

Odense Kommune har gennemført 16 forsøg, der skal evalueres.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender evalueringerne af følgende forsøg med de i sagsfremstillingen anførte anbefalinger i forhold til videreførelse:

  1. Fritagelse fra halvårsregnskabet.
  2. Integrated Care på sundhedsområdet.  

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender evalueringerne af følgende forsøg med de i sagsfremstillingen anførte anbefalinger i forhold til videreførelse:

  1. Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg.
  2. Debatskabende aktiviteter.
  3. Mulighed for at grundejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje.
  4. Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser.
  5. Reklamer på Boggnasker.dk.  

By- og kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender evalueringen af følgende forsøg med de i sagsfremstillingen anførte anbefalinger i forhold til videreførelse:

 

  1. Fritagelse for frit valg på hjælpemidler og boligændringer. 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at byrådet godkender evalueringerne af følgende forsøg med de i sagsfremstillingen anførte anbefalinger i forhold til videreførelse:

  1. Genberegning af brugertakster.
  2. Fritagelse for varighedsregler.
  3. Dispensation i forhold til forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud.
  4. Arbejdsdusør.
  5. Fritagelse for regler om tilbud - ret og pligt.
  6. Kontaktforløb.

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender evalueringen af følgende forsøg med de i sagsfremstillingen anførte anbefalinger i forhold til videreførelse:

  1. Informeret samtykke til tandbehandlinger.
  2. Informeret samtykke til sundhedssamtaler på skoler.

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

Evalueringerne og anbefalingerne indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens og udvalgenes indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 besluttede den daværende regering at gennemføre et forsøg med frikommuner. Formålet med frikommuneforsøget var at give kommunerne mulighed for at afprøve nye måder at tilrettelægge opgaverne på, idet det er muligt på forsøgsområder at blive fritaget for uhensigtsmæssige statslige regler og dokumentationskrav. Erfaringerne skal således bidrage til den generelle reform af den offentlige sektor – herunder afbureaukratisering.   

 

Odense Kommune blev i april 2011 udpeget som én af 9 frikommuner i Danmark.

 

Odense Kommunes ansøgning tog udgangspunkt i de daværende erfaringer med nytænkning af kerneydelsen og fokus på styring efter mål og effekter. Frikommuneforsøget blev set som et middel til udvikling af velfærden under rammen Ny virkelighed – Ny velfærd.  

 

Odense har deltaget i 3 ansøgningsrunder samt en ansøgningsrunde med temaforsøg, der blev udviklet i et samarbejde mellem frikommunerne, fagministerier og det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium. Odense Kommune har i perioden juli 2011 – juni 2013 sammenlagt ansøgt om i alt 108 forsøg. Ca. 1/3 af de ansøgte forsøg har fået afslag, hvilket svarer til niveauet på landsplan. Mange af de forsøg, der blev godkendt, er efterfølgende udgået af frikommuneordningen. De hyppigste årsager til, at forsøg er udgået, er, at de er blevet gjort lovlige i forbindelse med ny generel lovgivning (f.eks. folkeskole- og beskæftigelsesområdet), eller at de med få tilpasninger har kunnet igangsættes inden for den gældende lovgivning.

 

Social- og Indenrigsministeriet har meddelt frikommunerne, at forsøg, der overhales af generelle regelforenklinger, ikke længere anses som forsøg, men som drift, og derved skal de ikke evalueres.  

 

Økonomiudvalget er løbende blevet orienteret om ændringer i forsøgsporteføljen via opdatering af Odense Kommunes frikommunevedtægt. Frikommunevedtægten indeholder en kort beskrivelse af vores igangværende forsøg, og det fremgår endvidere, hvilke forsøg der er afsluttede eller af forskellige årsager ikke implementeres.  

 

Odense Kommune har i alt gennemført 16 forsøg, der skal evalueres.  

 

Nedenfor gives en opsummering af evalueringerne af de enkelte forsøg, og der gives en anbefaling i forhold til, om forsøget eventuelt bør gøres permanent via generel lovgivning. De fulde evalueringer vedlægges som bilag. Anbefalingen indsendes til Social- og Indenrigsministeriet sammen med evalueringerne.  

 

Evalueringerne tager udgangspunkt i kravene i ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner”, som foreskriver, at evalueringerne som minimum skal indeholde følgende elementer:

 

  1. Beskrivelse af forsøget, herunder formål, baggrund og forventede resultater
  2. Beskrivelse af evalueringsmetoden
  3. Forsøgets resultater, herunder:
    3.1 Konklusioner i forhold til opstillede resultatmål
    3.2 Effekter for forsøgets eventuelle målgruppe
    3.3 Økonomiske konsekvenser
    3.4 Øvrige positive eller negative virkninger 

 

Resumé af slutevalueringerne af Odense Kommunes frikommuneforsøg 

 

Borgmesterforvaltningen

 

Titel

Fritagelse fra halvårsregnskabet

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget fritager Odense Kommune for at udarbejde og indsende halvårsregnskab til Social- og Indenrigsministeriet.

Resume af evaluering

Evalueringen viser, at der opleves konkrete fordele ved frikommuneforsøget, fx bedre ressourceudnyttelse. Odense Kommune foretager i forvejen en dybdegående og mere kvalitativ budgetopfølgning ved halvåret end den, ministeriet ønsker, den vurderes derfor at være fuldt ud dækkende for den økonomiske situation i Odense Kommune.

Anbefaling

På baggrund af evalueringen anbefales det, at forsøget fremadrettet gøres permanent, idet det har været med til at skabe rammen om en bedre ressourceudnyttelse, og de eksisterende opfølgninger i forvejen bidrager med tilfredsstillende information.

 

  

Titel

Integrated Care på sundhedsområdet

Kort beskrivelse af forsøget

Frikommuneforsøget afprøver en ny samarbejdsmodel, hvor et øget fokus på tidlig indsats kan bidrage til at skabe mere sammenhængende patientforløb. Forsøget tillader, at data fra kommune, region og almen praksis samkøres i et fælles datawarehouse med henblik på at identificere, hvilke borgere der skal tilbydes en indsats.

Resume af evaluering

Evalueringen viser:

- Stress, angst og depressionsindsatsen (SAD) opleves relevant, meningsfuld og positiv for både patienter og fagpersoner.  

Ø - De ældre medicinske patienter oplever indsatsen som en positiv mulighed i deres sygdomsforløb. Fagpersonerne oplever derimod ikke indsatsen for den ældre medicinsk patient (DÆMP) som relevant og meningsfuld.  

- Det har ikke været muligt at finde nogen besparelsespotentialer som følge af IC indsatsen. Det gælder for både SAD- og DÆMP-indsatsen, at de kortsigtede effekter på forbruget af social- og sundhedsydelser er entydigt negative.

Anbefaling

Det anbefales ikke, at forsøget gøres permanent. Det er tvivlsomt, om der kan hentes økonomiske rationaler ved samarbejdsmodellen. Læring og viden fra samarbejdsprojektet bruges som vigtige pejlemærker i den videre udvikling af det tværsektorielle sundhedssamarbejde.  

 

 

By- og Kulturforvaltningen  

  

Titel

Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget medførte, at By- og Kulturforvaltningen havde kompetence til at træffe afgørelse i 20 sager med få parter og af driftsmæssig karakter. 

Resumé af evaluering

Evalueringen har vist, at sagsbehandlingstiden er nedsat med 2 måneder, hvilket er modtaget positivt fra ansøgerne, herunder Fjernvarme Fyn. 

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at sager af denne type hurtigere kan behandles af forvaltningen, og samtidig blev der i forsøget sikret politisk beslutning i tungere sagstyper.  

 

 

Titel

Debatskabende aktiviteter 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget har gjort det muligt, at det er frivilligt for foreninger at anvende op til 10 % af den årlige ramme på debatskabende aktiviteter. 

Resumé af evaluering

Forsøget har vist, at det er vanskeligt for de små og mellemstore aftenskoler at anvende 10 % til debatskabende aktiviteter, og det forventes, at resultatet kan overføres til andre kommuner. 

Anbefaling

Det anbefales dog, at forsøget gøres permanent, da det giver mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af aktiviteter/undervisning på et område, der i forvejen er bundet meget op af regler. Her vil det være muligt for aftenskolerne selv at være innovative og kreative for at tiltrække flere og måske nye brugere til deres tilbud. 

 

 

Titel

Mulighed for, at grundejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget giver mulighed for, at grundejere i tilfælde af, at kommunen har forlangt belysning på vejen, kan forestå drift og administration af belysningen, som det var tilfældet før lovændring.  

Resumé af evaluering

Forsøget har været anvendt frivilligt over for grundejerforeninger, som selv ønsker at forestå drift og administration, og kommunen finder det attraktivt at kunne tilbyde denne løsning.  

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at løsning af opgaven lokalt giver en større selvbestemmelse i lokalområdet. Det skal bemærkes, at der er politiske tilkendegivelser om, at Odense Kommune fremadrettet skal betale for gadebelysning på private fællesveje, hvorefter forsøget ikke længere vil være relevant i Odense Kommune. Anbefalingen kan imidlertid medføre en lovændring, således at andre kommuner får mulighed for at indføre ordningen.  

 

 

Titel

Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget har givet mulighed for at kunne få tilladelse til anvendelse til midlertidige aktiviteter til en anden anvendelse end lokalplanens bestemmelser for området.  

Resumé af evaluering

Forsøget har været anvendt i et byomdannelsesområde i Odense Kommune til oprettelse af midlertidige parkeringspladser.  

Anbefaling

 

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at den fleksible anvendelse af arealet har givet mere liv på området og har medført en imødekommelse af ejers ønsker for arealet. 

 

 

Titel

Reklamer på Boggnasker.dk  

Kort beskrivelse af forsøget

På hjemmesiden kan børn og unge anmelde bøger, ligesom interesse for litteratur kan deles med andre unge. Forsøget giver mulighed for reklame på denne side.  

Resumé af evaluering

Brugerne er ligeglade med, om der er reklame og mener det er positivt, når indtægten går til forbedring af siden. Odense Kommune har positive erfaringer med reklamer.  

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent under forudsætning af, at der er tale om niche-orienterede hjemmesider, idet forsøget ikke angiver nogen dokumentation for reklamer på de officielle kommunale hjemmesider som for eksempel www.odense.dk. 

 

 

Ældre- og Handicapforvaltningen 

 

Titel

Fritagelse for frit valg på hjælpemidler og boligændringer  

Kort beskrivelse af forsøget

Når en borger får en bevilling på hjælpemidler og boligændringer, er kommunen forpligtet til at vejlede om frit valg, uanset om borgeren ønsker frit valg eller ej. Frikommuneforsøget giver Odense Kommune mulighed for at undlade denne vejledningsforpligtelse. Forsøget forventes at give en hurtigere sagsbehandling og afklaring for borgerne samt en reduktion i det administrative tidsforbrug. For borgeren betyder frikommuneforsøget, at sagsbehandlingen reduceres med op til 5 dage. 

Resume af evaluering

Datagrundlaget for evaluering er begrænset og bygger primært på personalets oplevelser af forsøget og i mindre grad på løbende dataregistreringer som fx faktisk tidsforbrug og sagsbehandlingstid.

 

Overordnet set vurderes forsøget at være en succes i forhold til målopnåelse, hvor tre ud af fire opstilledes resultatmål er nået.

  • Sagsbehandlerne vurderer, at forsøget har medført en reduktion i det administrative tidsforbrug.
  • Sagsbehandlerne oplevede en nemmere sagsgang med færre led i processen. Dette har betydet en større tilfredshed hos medarbejderne.
  • Borgertilfredshed er evalueret gennem sagsbehandlernes vurdering. Sagsbehandlerne vurderer, at forsøget ikke har haft negativ betydning på borgertilfredsheden. Omvendt er fritvalgsordningen af mange borgere blevet oplevet som meget forvirrende inden forsøgets start, og kun ganske få borgere brugte ordningen.

 

Evalueringen kan ikke sige noget om, hvorvidt forsøget har haft indflydelse på sagsbehandlingstiden, da der ikke foreligger valide data over sagsbehandlingstider. Samtidig viser det sig i før-målingen, at hovedparten af borgerne straks tog stilling til, om de ønskede frit valg eller ej, dvs. at de ofte ikke benyttede sig af de fem dages betænkningstid.

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, fordi det for borgeren kan forventes, at sagsbehandlingstiden reduceres.

Følgende 2 forsøg på ældre- og handicapområdet bliver evalueret ved en statslig finansieret evaluering i 1. halvår 2016:

  • Vederlagsfri fysioterapi - en koordineret og sammenhængende indsats til anden lovgivning på træningsområdet.
  • Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger.

Det fremgår af ”Bekendtgørelsen om offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg” at forsøg, der evalueres i statsligt regi, er undtaget for evalueringskravene. Ældre- og Handicapudvalget orienteres, når evalueringerne foreligger.
 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen  

Titel

Genberegning af brugertakster 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget giver mulighed for at foretage en genberegning af brugertaksterne hvert 3. år mod alternativet, at de skal beregnes årligt.  

Resume af evaluering

Frikommuneforsøget har vist, for de mellemliggende år, hvor brugertaksterne kun skal beregnes ved en pl-fremskrivning af brugertaksterne fra året før, at antagelsen om at kunne frigøre administrative ressourcer årligt svarende til minimum én måneds lønforbrug for en økonomisk konsulent holder stik.

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at en genberegning hvert 3. år resulterer i tilstrækkelig kvalitet og samtidig er tidsbesparende.

 

 

Titel

Fritagelse for varighedsregler

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget giver mulighed for at give mere end 4 ugers virksomhedspraktik og mere end 6 ugers vejledning og opkvalificering.  

Resume af evaluering

Fritagelse af varighedsregler giver mulighed for at tilrettelægge en mere individuel indsats uafhængig af lovregler. Iværksættelsen af tilbud er ikke længere bundet af varighedsregler, og den ledige kan således tilbydes et længere forløb, såfremt der er behov herfor.

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at forsøget er en fordel for både borgere og virksomheder. Det giver borgere længere væk fra arbejdsmarkedet en god mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet samtidig med, at virksomhederne får længere glæde af den tid, de har investeret til oplæring.

 

 

Titel

Dispensation i forhold til forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud

Kort beskrivelse af forsøget

Frikommuneforsøget giver dispensation for forholdstallet mellem ansatte i ordinær beskæftigelse kontra virksomhedspraktik eller løntilskud hos de frivillige foreninger.  

Resume af evaluering

Ordningen er primært blevet tilbudt de mere svage borgere. Frivillige foreninger har et stærkt fokus på deres formål, hvilket som oftest ikke er kommercielt. Derfor er de ofte mere rummelige for at give jobtræning til de svagere borgere.

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at forsøget bidrager til, at de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, får afprøvet en dagligdag med et arbejde. De frivillige foreninger har været positive over for ordningen.

 

Titel

Arbejdsdusør

Kort beskrivelse af forsøget

Frikommuneforsøget giver mulighed for at give en dusør som motivation for at deltage i tilbud.  

Resume af evaluering

Med ordningen er det afprøvet, hvorvidt antagelsen om, at penge motiverer til at deltage i tilbud, holder. Det er vurderingen, at de få borgere, der mødte op i tilbud, udelukkende kom, fordi de fik arbejdsdusør for at komme.

Anbefaling

Det anbefales ikke, at forsøget gøres permanent, idet der ikke kan påvises en gevinst ved ordningen.

 

 

Titel

Fritagelse for regler om tilbud om - ret og pligt

Kort beskrivelse af forsøget

Med forsøget er det muligt at tilrettelægge tilbud uafhængigt af lovregler omkring fast forløbsvarighed og standard.  

Resume af evaluering

Overordnet set handler det om at skabe overensstemmelse mellem den lediges behov i forhold t tilbud og kombinere dette med en optimal ressourceanvendelse i forhold til målgruppen som helhed betragtet.

Anbefaling

Det anbefales ikke, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at udbyttet af ordningen har været begrænset.

 

 

Titel

Kontaktforløb *

Kort beskrivelse af forsøget

Med frikommuneforsøget fritages kommunen for gældende regler om minimumskrav til kontaktforløb af borgeren for så vidt angår hyppighed, kontaktform og indhold i samtalerne.  

Resume af evaluering

Ordningen har givet mulighed for at tilrettelægge et individuelt og tilpasset kontaktforløb, der tager hensyn til borgerens situation og ledighedsforløb. Det betyder, at der med den enkelte borger aftales et kontaktforløb, der giver mening for både borger og sagsbehandler i forhold til at sikre den ønskede progression.

Anbefaling

Det anbefales delvist, at forsøget gøres permanent.

På baggrund af de erfaringer, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har haft med forsøget på de forskellige borgergrupper, så anbefales det, at man åbner op for muligheden for at tage individuelle hensyn i tilrettelæggelsen af kontaktforløb, specielt hvad angår borgere, der er i risiko for langtidsledighed samt sygedagpengemodtagere. Omvendt må det konstateres, at det også er hensigtsmæssigt med et system, så et vist minimum sikres af hensyn til borgerens retssikkerhed.

 *Følgende forsøg i frikommunevedtægten (sep. 2015), der alle omhandler kontaktforløbet, indgår i evalueringen: "Fremmøde til samtaler - Det meningsfulde kontaktforløb", "Meningsfulde opfølgninger", "Et fleksibelt og individuelt kontaktforløb" og "individuelle kontaktforløb for personer omfattet af integrationsloven".

Børn- og Ungeforvaltningen

Titel

Informeret samtykke til tandbehandlinger  

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøgets formål var at begrænse indhentelsen af informeret samtykke til velkendte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for at smidiggøre og effektivisere arbejdsgangene for tandplejens medarbejdere og forbedre den patientoplevede service.

 

Forsøget betyder, at tandplejen har kunnet udføre følgende sundhedsfremmende og forebyggende tiltag uden at indhente forudgående, informeret samtykke:

  • Indkalde børn i klassen
  • Foretage undersøgelser, dog uden brug af røntgen
  • Foretage afpudsninger og tandrensninger
  • Give mundhygiejneinstruktion
  • Foretage behandlinger mv., der ikke betragtes som mere indgribende end dette

 

Forsøget har endvidere givet tandplejen mulighed for at indhente et generelt, informeret samtykke til at foretage fluorbehandlinger. Det generelle samtykke hviler på fyldestgørende information til forældrene forud for første gang, den forebyggende behandling iværksættes. 

Resume af evaluering

Arbejdet med den ændrede proces for indhentelse af informeret samtykke, har medført, at der i 2013, 2014 og 2015 er indhentet korrekt informeret samtykke i henholdsvis 87%, 81% og 96% af tilfældene. Dette er en væsentlig forbedring sammenlignet med før forsøget, hvor der i 66% af tilfældene blev indhentet korrekt informeret samtykke.

 

Forsøget har bidraget til mere effektive og smidige arbejdsgange for medarbejderne, idet de ikke har skullet forsøge at komme i kontakt med forældrene, når et afbud gav mulighed for at kalde et barn i klassen. Herved er medarbejdernes tid blevet bedre udnyttet. Samtidig har patienterne og deres forældre oplevet en høj grad af tilfredshed med den information, der blev givet før behandlingens start. 

Succesen i forsøget afhænger af, i hvilken grad lovgivningen om indhentelse af informeret samtykke før iværksættelse af behandling efterleves. Desto højere efterlevelse, desto højere effekt af forsøget.  

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at der både opnås en mere effektiv og smidig arbejdsgang for mindre, kortvarige og kendte behandlinger, og en højere grad af patienttilfredshed. 

 

Titel

Informeret samtykke til sundhedssamtaler på skoler *

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget giver mulighed for generelt samtykke fra forældre til et barns deltagelse i sundhedsplejens generelle service i folkeskolen. Det generelle samtykke gives til forebyggende helbredsundersøgelser ved ind- og udskoling, øvrige sundhedssamtaler, syns- og høretest, generel sundhedsvejledning, mv.

Resume af evaluering

Implementeringen af ny praksis har alene handlet om at ændre i ordlyden af det eksisterende informerede samtykke, som tidligere skulle indhentes årligt forud for de generelle ydelser til skolerne fra sundhedsplejen.

 

Det har ikke været meningsgivende at anvende evalueringsskabelonen og lave den fulde evaluering på baggrund af dette ukomplicerede, simple frikommuneforsøg, som dog har rigtig stor ressourcemæssig positiv gevinst for sundhedsplejens praksis på skoleområdet.

 

I evalueringen af forsøget har det været meningsfuldt at se på to parametre:

  1. Finder sundhedsplejerskerne det brugbart og anvender de muligheden for alene at hente et samlet informeret samtykke (og ikke et årligt)
  2. Har der i perioden været klager fra forældre, der føler, at deres retssikkerhed har været krænket ved, at de kun én gang (og ikke årligt) har skullet givet et informeret samtykke til sundhedsplejerske

 

Jf. pkt. 1, så er incitamentet for at tage den nye praksis i anvendelse meget stor for sundhedsplejerskerne, da det tidligere har været meget ressourcekrævende at få indhentet samtykke årligt fra alle forældre, der enten glemmer at få det afleveret eller ikke tillægger det værdi.

 

Jf. pkt. 2, så har der ikke været en eneste klage fra forældre, der føler, at deres retssikkerhed har været krænket ved ikke at skulle give samtykke årligt.  

Anbefaling

På ovenstående baggrund anbefales det, at forsøget gøres permanent. 

 *Der er ikke vedlagt bilag med yderligere evaluering af forsøget.

Af ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg” fremgår, at forsøg, der kun har været gennemført i en tidsmæssigt meget begrænset periode eller kun er anvendt i meget begrænset omfang, er undtaget for evalueringskravene. For disse forsøg skal frikommunerne indsende en kort redegørelse for det manglende evalueringsgrundlag.  

 

Odense Kommune har 9 forsøg, der ikke evalueres fuldt ud. Det drejer sig om følgende forsøg:

  • Obligatorisk digital selvbetjening (Borgmesterforvaltningen)
  • Styrket hverdagsliv gennem styrkelse af familie og netværk (Ældre- og Handicapforvaltningen)
  • Flytning af Jobcentrets opgaver og afgørelser (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)
  • Sammenlægning af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)
  • Seniorjob i private virksomheder (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)
  • Rådighed og Sanktion (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)
  • Færre barrierer for frivillighed (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)
  • Gebyrfri udstedelse af bortkommet sundhedskort (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)
  • Fleksibel skolestart/optagelsestidspunkt (Børn- og Ungeforvaltningen)

 

Redegørelserne for de manglende evalueringer fremgår af bilagsmaterialet. 

 

Af frikommunevedtægten (sep. 2015) fremgår endvidere, at Odense Kommune gennemfører forsøget "Mindre bureaukrati ved tilbudsindhentning på mindre ydelser". Der er efterfølgende kommet ny lovgivning på området, som bevirker, at det pågældende forsøg ikke længere er frikommuneforsøg, og derved er forsøget undtaget for evaluering.  

 

Nyt frikommuneforsøg 2016 - 2019

Social- og Indenrigsministeriet har indbudt landets kommuner til et nyt frikommuneforsøg, jf. særskilt punkt andetsteds på dagsordenen.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen effekt på de 8 effektmål, da der er tale om evalueringer og anbefalinger til det statslige politiske niveau.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

 

7. Nyt frikommuneforsøg 2016-2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-61-16
RESUMÉ

For at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til bl.a. effektiviseringer og forenklinger i den offentlige sektor, indbyder social- og indenrigsministeren landets kommuner til et nyt frikommuneforsøg.

 

I modsætning til det igangværende frikommuneforsøg, hvor frikommunerne søgte som enkeltkommuner, skal der denne gang ansøges i netværk af kommuner på op til 6 kommuner, hvor der laves forsøg inden for ét fælles tema. Regeringen stiler efter at udpege 5–7 frikommunenetværk, og en kommune kan godt deltage i flere netværk.

 

Økonomiudvalget har igangsat en proces med henblik på afklaring af Odense Kommunes deltagelse i nye frikommuneforsøg og netværk.

 

Ansøgningerne behandles den 5/4 2016 i de relevante fagudvalg. Den 20/4 behandler Økonomiudvalget fagudvalgenes forsøg og forsøg inden for eget område samt indstiller til vedtagelse i byrådet den 27/4 2016. Der indstilles ikke forsøg på børn- og ungeområdet. Børn- og Ungeudvalget er blevet orienteret om de forsøg, der indstilles fra de øvrige udvalg til byrådet.

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender følgende frikommuneansøgning på forvaltningens område:

 

  1. Tilvejebringelse af nye datakilder med henblik på at understøtte og forbedre de kommunale kerneopgaver.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender følgende frikommuneansøgninger på forvaltningens område:

 

  1. 6-bysamarbejde på beskæftigelses- og integrationsområdet, hvor frikommuneforsøg vedrørende rehabilitering og ressourceforløb koordineres mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.
  2. En styrkelse af vejen til rehabilitering for borgere med ophold på eksterne forsorgshjem.
  3. International Citizen Service – én indgang for internationale borgere.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender følgende frikommuneansøgning på forvaltningens område:

 

  1. 6-bysamarbejde på beskæftigelses- og integrationsområdet, hvor frikommuneforsøg vedrørende rehabilitering og ressourceforløb koordineres mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender følgende frikommuneansøgninger på forvaltningens område:

 

  1. Business Improvement District (BID).
  2. Uafhentede reserverede materialer på bibliotekerne.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens og udvalgenes indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann indbyder alle landets kommuner til et nyt frikommuneforsøg. Formålet er at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor med henblik på at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring.  

 

Frikommuneforsøget er en del af regeringens generelle arbejde for modernisering og effektivisering af den offentlige sektor, og det indgår endvidere i aftalen mellem regeringen og KL om opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for 2016.

 

Det igangværende frikommuneforsøg fortsætter til juni 2017, men evalueringerne af de enkelte forsøg skal være Social- og Indenrigsministeriet i hænde senest ved udgangen af april måned 2016, jf. dette punkt andetsteds på dagsordenen.

 

Nyt frikommuneforsøg - Ansøgning via frikommunenetværk 

I modsætning til det igangværende frikommuneforsøg, hvor frikommunerne søgte som enkeltkommuner, skal der denne gang ansøges i netværk af kommuner på op til 6 kommuner, hvor der laves forsøg inden for ét fælles tema. Regeringen stiler efter at udpege 5–7 frikommunenetværk, og en kommune kan godt deltage i flere netværk. Det er netværket, der udformer og sender ansøgningen.

 

Der skal i ansøgningen udpeges en netværksansvarlig frikommune, som har det overordnede ansvar for netværkets fælles aktiviteter, og som kan fungere som regeringens kontakt til frikommunenetværket. Det er dog også muligt at aftale, at flere kommuner deler netværksansvaret, eller at ansvaret går på skift.  

 

På baggrund af erfaringerne fra det nuværende frikommuneforsøg anbefaler administrationen i Odense Kommune, at der i forbindelse med det nye frikommuneforsøg vælges få fokuserede temaer, som er værdiskabende.

 

Ansøgning om konkrete forsøg

Når de 5–7 netværk er udpeget af regeringen, skal der i netværkene udarbejdes ansøgninger om konkrete forsøg, der ønskes udført i netværkene. De konkrete forsøg vil blive forelagt politisk. Det er ikke et krav, at alle kommuner i ét netværk gennemfører alle forsøg, men der skal deles viden og idéer.  

 

Regeringens procesplan 

Regeringens procesplan er følgende:  

 

Tidspunkt

Aktivitet

Bemærkning

1. juni 2016

Ansøgningsfrist (Den først udmeldte ansøgningsfrist 1. maj blev den 30. marts 2016 ændret til 1. juni 2016)

Netværkene indsender ansøgninger til Social- og Indenrigsministeriet (SIM).

 

Primo september 2016

Regeringen udpeger op til 7 frikommunenetværk

 

 

1. november 2016

Første ansøgningsrunde

 

Ansøgninger om konkrete forsøg fra netværkene.

Halvårligt

Løbende ansøgningsrunder

Af hensyn til lovgivningen vil der være løbende ansøgningsrunder, dog således at forsøgene kan løbe i mindst 2 år, inden de ved udløbet af det nye frikommuneforsøg i 2019 skal evalueres.

 

 

Proces for Odense Kommune   

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24/2 2016 at igangsætte en proces med henblik på afklaring af Odense Kommunes deltagelse i det nye frikommuneforsøg. Processen har bl.a. indeholdt kvalificering af forskellige temaer - herunder afsøgning af forsøgsområder i forvaltningerne samt efterfølgende drøftelse i direktørgruppen.

Økonomiudvalget drøftede den 24/2 en række mulige temaer, som efterfølgende er blevet kvalificeret, jf. følgende oversigt:

 

  

Ansvarlig

forvaltning

Tema

Status videre proces

Bemærkninger

Borgmester-

forvaltningen

Tilvejebringelse af nye datakilder med henblik på at understøtte og forbedre de kommunale kerneopgaver

 

Indstilles

Jf. efterfølgende afsnit med forslag til frikommuneforsøg.

Borgmester-

forvaltningen

En ny regnskabsmodel, hvor aktiver og passiver opgøres

 

Indstilles ikke

I forhold til aktiver er kommunerne i dag forpligtet til at indregne og måle materielle og immaterielle aktiver samt grunde/bygninger og varebeholdninger i balancen. Konkret betyder det, at der i det økonomiske regnskab f.eks. er medtaget aktiver i form af grunde, bygninger, anskaffelser med en kostpris + 100.000 kr. osv. Det fremgår endvidere af regnskabet, at afskrivninger på aktiver foretages lineært med forskellige levetider.

 

I forhold til passiver er kommunerne også forpligtet til i forbindelse med årsregnskabet at opgøre passiver ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.

 

Det vurderes derfor ikke, at der er behov for at ansøge om et frikommuneforsøg i forhold til opgørelse af fysiske aktiver/passiver, da der ikke er lovgivningsmæssige barrierer i forhold til eventuelt at justere/udbygge ovennævnte opgørelser.

 

Det vil også være muligt at tydeliggøre ovennævnte aktiver/passiver i fremtidige politiske processer.

 

By- og Kultur-

forvaltningen

Business Improvement District (BID)

 

Indstilles

Jf. efterfølgende afsnit med forslag til frikommuneforsøg.

 

Beskæftigelses-

og Socialforv.

Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

 

Indstilles ikke

Der foreslås et forsøg med 6-byerne om samarbejde på beskæftigelses- og integrationsområdet, jf. afsnittet med forslag til frikommuneforsøg.

 

 

En funktionel byregion med 3 overskrifter:

 

Børn- og Unge-

forvaltningen

1. Samarbejde for plejefamilier - Honorering

 

Indstilles

ikke

Det er Socialtilsynenes opgave at godkende plejefamilier. Efter modtagelsen af plejetilladelse kan plejefamilien frit vælge, hvilke børn de ønsker at modtage, og hvilke(n) af de 98 kommuner de vil samarbejde med. Lovgivningen giver mulighed for, at kommunerne kan fastlægge honoreringen af plejefamilierne.

 

Deloitte lavede i 2010 en undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår, og en konklusion var, at den faktor, der typisk motiverer familier til at blive plejefamilie, er ønsket om at gøre en forskel for sårbare børn. Det blev også fremhævet, at honoreringen sjældent er en drivende motivationsfaktor.

 

Børn- og Ungeforvaltningen arbejder med andre initiativer til at gøre det mere attraktivt at være plejefamilie, blandt andet via KEEP, som er et projekt, der opkvalificerer plejeforældre og familieplejekonsulenter i at kunne håndtere børnenes vanskeligheder.

 

På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at være behov for iværksættelse af samarbejde i regi af frikommuneordningen vedrørende samarbejde for plejefamilier i forhold til honorering.

 

Beskæftigelses-

og Socialforv.

2.  Samarbejde for ledige – et virtuelt jobcenter

 

Indstilles ikke

Fælles Fyns Beskæftigelsesforum (forum for beskæftigelsesudvalgsformænd fra alle de fynske kommuner) har udtrykt støtte til en idé fra Odense om et stærkere samarbejde om rekrutteringshjælp til de fynske virksomheder. På politikernes foranledning arbejdes der på administrativt niveau på et oplæg, der nærmere beskriver en model for et stærkere samarbejde under overskriften et virtuelt Jobcenter Fyn. Modellen præsenteres for Beskæftigelsesforum i maj.

 

Da samarbejdets omfang/karakter ikke kendes p.t., er det vanskeligt at vurdere, om der vil blive brug for fritagelse fra lovhjemler på området, og det er dermed vanskeligt at formulere en frikommuneansøgning.

 

Ældre- og

Handicapforv.

3. Samarbejde om sundhedsydelser

 

Indstilles ikke

Når der ses på kommunale sundhedstilbud som f.eks. alkoholbehandling, tandpleje, genoptræning og patientuddannelse (altså ikke regionale sundhedstilbud), vurderes det umiddelbart, at der ikke er lovgivningsmæssige hindringer for et samarbejde om fælles tilbud, og der er da også flere eksempler på, at kommuner er gået sammen om at tilbyde konkrete sundhedsydelser. Det sker allerede på Fyn i forhold til specialtandplejen.

 

Det vurderes således ikke nødvendigt at iværksætte et sådant samarbejde i regi af frikommuneordningen, da der ikke kræves dispensation fra gældende lovgivning.

 

Myndighedsopgaven ligger dog fortsat i de enkelte kommuner, og der visiteres til fælles tilbud efter BUM-modellen (Bestiller-/udfører modellen).

 

 

 

Forslag til frikommuneforsøg 

Ovennævnte proces omkring afsøgning og kvalificering af mulige temaer har ført til, at administrationen anbefaler, at der ansøges om følgende frikommuneforsøg:

 

Titel:

Tilvejebringelse af nye datakilder med henblik på at understøtte og forbedre de kommunale kerneopgaver

(Ansøgning vedlagt)

 

Netværkskommuner: København, Aarhus, Randers, Esbjerg og Odense 

 

Ansvarlig kommune: Odense

Politisk udvalg:

 

Økonomi-

udvalget 

 

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Den offentlige sektor producerer en stadigt større stigende mængder data, som indeholder et stort potentiale for serviceforbedringer og effektiviseringer i den kommunale organisation. Ikke desto mindre er kommunerne på en række afgørende velfærds- og vækstområder grundet lovgivning forment adgang til centrale og helt opdaterede dataressourcer i forhold til borgerne, som derfor ikke nødvendigvis får tildelt de mest hensigtsmæssige indsatser.

 

Gennem øget adgang til datakilder kan kommunerne i højere grad målrette deres indsatser og undersøge, om der overhovedet er effekt af de kommunale tiltag. Herved kan den offentlige sektor effektiviseres og forbedre servicen. Gennem konkrete projekter vil forsøget demonstrere, at den øgede adgang giver større viden og derigennem mere effektive indsatser til gavn for både borgere og virksomheder.

 

Især opleves udfordringer omkring data fra e-Indkomstregisteret fra SKAT, kriminalitetsoplysninger fra politiet og sundhedsdata fra f.eks. det regionale sundhedsvæsen og/eller almen praksis. Man kan forestille sig, at der er andre dataressorter, der viser sig at have samme begrænsninger som de tre ovenfor specificerede.

 

  

 

Titel:

Business Improvement District (BID)

Netværkskommuner: Aalborg, Varde, Frederiksberg og Odense (KL mener, at der tilgår flere kommuner inden fristen den 1. juni)  

 

Ansvarlig kommune: Endnu ikke udpeget

Politisk udvalg:

 

By- og Kulturudv.

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Baggrunden for frikommuneforsøget er, at By- og Kulturforvaltningen ønsker at sætte fokus på Business Improvement District (BID) som metode til at støtte og udvikle et attraktivt handelsliv i Odense bymidte.

 

Et BID er et afgrænset geografisk område, der eksempelvis opgraderes, forskønnes og/eller brandes i kraft af et samarbejde mellem områdets private aktører – som regel ejendomsejere og/eller kommercielle lejere.

 

Et BID består af en non-profit organisation med en bestyrelse bestående af beboere fra området samt eventuelt repræsentanter fra det offentlige. Organisationen vedtages gennem en demokratisk afstemningsproces, hvor et givent flertal af beboere fra området skal godkende stiftelsen af organisationen samt præmisser og målsætninger for BID’ets arbejde. Organisationen får indtægter via obligatoriske kontingenter fra områdets ejendomsejere og/eller kommercielle lejere samt eventuelt via sponsorater og fondssøgninger. Disse midler anvendes til at gennemføre BID’ets målsætninger om at gøre deres område mere attraktivt. Hvilke aktører fra området, der skal bidrage til BID’et, og hvor meget de skal betale, afhænger af, hvad formålet med BID’et er. Det er vigtigt at understrege, at et BID ikke erstatter kommunale ydelser men altid supplerer dem.

 

Hvilke ydelser, et BID leverer, afhænger af det enkelte sted og beboernes visioner, men det handler altid om at samarbejde og dele udgifterne til løsningen af fælles udfordringer med henblik på at gøre området ekstraordinært attraktivt og dermed øge kundestrøm, ejendomsværdi og konkurrenceevne.

 

Formålet med frikommuneprojekt er således at åbne for muligheden for at indkræve et obligatorisk kontingent, engagere private aktører og derigennem udvikle et bydelsområde. Muligheden for at indkræve et obligatorisk kontingent kræver en ændring af den nuværende lovgivning. By- og Kulturforvaltningen har valgt området Overgade, Nedergade og H.C. Andersen kvarteret i et BID-projekt, der skal udvikle Odenses gamle bydel som et særligt sted med en unik karakter, identitet og fortælling. Netop dette område er valgt, da distriktet de kommende år forventes at blive særligt udfordret i forhold til byggeriet på Thomas B. Thriges Gade. Samtidig vil området inden længe opleve en stigning i antallet af turister og besøgene i forbindelse med etableringen af Odeon. Der ligger således både nogle konkrete trusler og muligheder, der taler for etableringen af et BID i netop dette område.

 

Efter planen arbejdes der hen imod, at Thomas B. Thrige området indgår i BID’et, når det står færdigt i 2020, således at den naturlige sammenhæng mellem området og den resterende midtby genskabes.

 

Erfaring fra andre lande viser, at et forpligtende BID med obligatoriske kontingenter har en positiv effekt såvel på områdets økonomiske muligheder samt på engagementet fra områdets beboere. Erfaring har vist, at butiksejere, der oprindeligt var imod ideen, ofte viser sig at være positivt stemt, når resultaterne af første BID er gennemført, og der skal stemmes om en ny periode.

 

I Odense ser vi – ligesom i alle andre byer – forretningsdrivende, der holder sig helt uden for det fælles arbejde med at gøre byen attraktiv. Det betyder, at bymidtens succes hviler på skuldrene af de aktører, der frivilligt vælger at bidrage til at gøre området attraktivt.

 

Frikommuneforsøg eller ej, så oprettes et BID kun, hvis der – gennem en demokratisk proces - er et flertal for det blandt ejendomsejerne og/eller kommercielle lejere. Umiddelbart er der opbakning til BID-konceptet blandt de erhvervsdrivende i Odense. Aktørerne i Sammen om Centrum, herunder Odense Cityforening, støtter op om projektet.

Herudover har vi indgået et tæt samarbejde med Realdania By & Byg og KL, der arbejder aktivt for at indføre BID-konceptet i Danmark, samt med de øvrige kommuner, der har ansøgt om deltagelse i frikommuneforsøget.

 

Det er både Realdania By & Bygs og KL’s vurdering, at BID har potentiale til at blive et redskab til værdiskabelse i danske byer - både hvad angår økonomi og levevilkår - på en måde, der både styrker mobiliseringen af en bred vifte af private aktører og giver mulighed for mere langsigtede, strategiske samarbejder mellem offentlige og private.

 

Herudover får BID-konceptet også positive tilkendegivelser fra henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen.

 

Den fællesansøgning, der skal sendes til Social- og Indenrigsministeriet på vegne af de deltagene kommuner, forventes først at være udarbejdet medio maj.

 

KL er den styrende part i ansøgningsforløbet understøttet af Realdania By & Byg. Således står de blandt andet for at udarbejde en basis analyse af forskellige modeller for legitimitet, afstemningsprincipper, økonomisk byrdefordeling, der kan anvendes både i ansøgningsmaterialet samt i den efterfølgende udvikling af de konkrete BIDs.

 

KL og Realdania By & Byg har tilkøbt COWI samt Rønne og Lundgreen til at forestå en udredning af:

- Legitimitet: Hvilket mandat delegeres til BID organisationen, og hvorvidt accepteres det, at BID kan fremme offentlige interesser. I hvilket omfang er erhvervslivets og lokalsamfundets interesser sammenfaldende og modstridende?

- Afstemningsprincipper: Hvordan sikrer man gennemsigtige, repræsentative og retfærdige beslutningsprocesser i et BID?

- Økonomisk byrdefordeling: Hvor stor økonomisk belastning pålægger et BID ejendomsejere og ejendomslejere, og er der grænser for, hvor meget disse ufrivilligt kan pålægges?

  

 

  

Titel:

Uafhentede reserverede materialer på bibliotekerne

Netværkskommuner: København, Aarhus, Aalborg og Odense

 

 

Ansvarlig kommune: København

 

Politisk udvalg:

 

By- og Kulturudv.

 

Kort beskrivelse af forsøget:

 

I bestræbelserne på at effektivisere de kommunale ressourcer på biblioteksområdet foreslås det, at der under frikommuneforsøget afprøves at afkræve gebyr for de materialer, som borgerne bestiller, men ikke afhenter. Det anslås, at 20-25% af de reserverede materialer på bibliotekerne i de største byer/universitetsbyerne ikke afhentes. Det svarer til ca. 60.000 materialer, der blev reserveret, men ikke afhentet i Odense.

Baggrunden for forsøget hænger sammen med, at de reserverede materialer ikke kan benyttes af andre borgere, og at de blot ligger stille på vores biblioteker. Dertil kommer, at vores medarbejdere bruger ressourcer på at fremskaffe og udstille de reserverede materialer til ingen verdens nytte. Derfor er det vores anbefaling at opkræve gebyr for de borgere, som bestiller, men ikke afhenter materialerne.

Der har af flere omgange været forsøgt med forskellige kampagner for netop at mindske problemet – dog uden nævneværdig effekt. Derfor ønsket om at forsøge ad denne vej.

 

 

 

Titel:

6-bysamarbejde på beskæftigelses- og integrationsområdet

(Ansøgning vedlagt)

 

Netværkskommuner: København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Odense (ekskl. Aalborg)

 

 

Ansvarlig kommune: København

Politisk udvalg:

 

Beskæftigelses- og

Socialudv. og

Ældre- og Handicap-

udv.

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Beskæftigelses- og integrationsområdet har i flere år været genstand for en stor politisk opmærksomhed på grund af dets betydning for Danmarks fremtidige vækst og velfærd. Området er kendetegnet ved et højt antal af reformer og kompleks lovgivning. Selvom mange af reformerne har indebåret gode og nødvendige initiativer, har de mange politiske aftaler og lovforslag også ført til indførelsen af regler, som har vist sig ikke at fungere optimalt i praksis. København, Århus, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner ønsker sammen gennem et frikommuneforsøg at finde frem til, hvilke dele af lovgivningen som efterfølgende kan foreslås afskaffet eller ændret med henblik på at effektivisere og forbedre beskæftigelses- og integrationsindsatsen.

 

Frikommuneforsøgene fordeler sig på følgende 3 fokusområder:

 

  1. Regler for opfølgning og brug af rehabiliteringsteam
  2. Regler for indhentning og brug af dokumentation
  3. Regler for tilrettelæggelse og udførelse af en aktiv indsats

 

Under fokusområde 1 vil Ældre– og Handicapforvaltningen indgå i frikommuneforsøget sammen med Beskæftigelses– og Socialforvaltningen.  

 

  

 

Titel:

En styrkelse af vejen til rehabilitering for borgere med ophold på eksterne forsorgshjem

(Ansøgning vedlagt)

 

Netværkskommuner: Kommuner fra Region Syddanmark, der ønsker at deltage

 

 

Ansvarlig kommune: Odense

 

Politisk udvalg:

 

Beskæftigelses- og

Socialudv.

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem. Formålet med forsøget er at forbedre kommunernes muligheder for at arbejde rehabiliterende med borgerne på baggrund af tilgangen Housing First. Forsøget åbner mulighed for, at handlekommunen kan begrænse opholdsvarigheden på forsorgshjem.

 

Forsøget forventes at fremme den enkeltes rehabilitering gennem styrkelse af kommunernes mulighed for at arbejde rehabiliterende med borgerne i deres nærmiljø. Således forventes det, at antallet af hjemløse i kategorien: ”Personer, der overnatter på et akut/midlertidigt botilbud som herberger eller forsorgshjem” (Socialstyrelsen) vil falde i takt med, at kommunerne anvender frikommuneforsøget.

 

 

 

Titel:

International Citizen Service – én indgang for internationale borgere

(Ansøgning vedlagt)

 

 

 

Netværkskommuner: Aalborg, Aarhus, København og Odense

 

 

Ansvarlig kommune: København

Politisk udvalg:

 

Beskæftigelses- og

Socialudv.

 

Kort beskrivelse af forsøget:

 

De 4 netværkskommuner ønsker at gå sammen om et frikommuneforsøg, hvor Statsforvaltningens opgaver vedrørende indrejse overtages. Forsøget skal understøtte tanken om én indgang for internationale borgere.

 

Den sammenhængende service via én indgang vanskeliggøres særligt af opgavesplittet mellem kommunerne og Statsforvaltningen, som betyder, at EU-borgere i stigende grad ikke kan serviceres i én samlet indgang, men i stedet henvises til flere indgange. Det skal frikommuneforsøget rette op på. Odense Kommune har allerede har en bred vifte af tilbud, når internationale borgere kommer til byen, herunder "International Community" og "Hostprogram". Herudover er der de mere traditionelle opgaver såsom udstedelse af pas og cpr-numre. Med det foreslåede forsøg skal den sammenhængende service klares i én proces.

 

Endvidere skal der drages læring af en studietur til Haag i vinteren 2016, hvor der blev aflagt besøg hos Den Haag International Centre, som gør både kommunale og statslige registreringer mulige. Princippet er en ”one stop shop”, der skal gøre det lettere for expats (højtuddannet udenlandsk arbejdskraft) og virksomheder. Ved at yde denne service er målet at forbedre byens forretningsklima og styrke videnstunge virksomheder. Tillige produceres infomateriale om livet som expat i Den Haag. Det er den vej, Odense og de øvrige netværkskommuner ønsker at gå.

 

 

Ansøgningerne behandles den 5/4 2016 i de relevante fagudvalg. Den 20/4 behandler Økonomiudvalget fagudvalgenes forsøg og forsøg inden for eget område samt indstiller til vedtagelse i byrådet den 27/4 2016.

 

Ansøgningerne behandles politisk parallelt i de netværkskommuner, der administrativt er aftalt samarbejde med. Det kan eventuelt betyde, at en kommunalbestyrelse afviser en ansøgning, og kommunen er dermed ikke med i ansøgningen.   

 

Ansøgningerne indsendes til Social- og Indenrigsministeriet til fristen den 1/6 2016, og der kan derfor forekomme mindre opdateringer af de vedlagte ansøgninger. Hvis der er tale om betydelige ændringer, forelægges ansøgningen naturligvis politisk. 

 

EFFEKT

 

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. Effekten vil afhænge af, hvilke frikommuneforsøg Odense Kommune eventuelt kommer til at deltage i, og de konkrete ansøgninger.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for serviceramme og kassebeholdning.

 

 

8. Lokal arbejdstidsaftale for lærerne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-265-16
RESUMÉ

Byrådet behandlede på mødet den 10/2 2016 et forslag fra rådmand Susanne Crawley Larsen vedrørende indgåelse af lokalaftale om lærernes arbejdstid.

 

I forbindelse med behandlingen af punktet besluttede byrådet, at Odense Kommunes forhandlingschef i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen indleder et forhandlingsforløb med Odense Lærerforening med henblik på at søge at indgå en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Aftalen skal adressere fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen, balance i opgaverne, være budgetneutral og ikke anfægte skoleledernes ledelsesrum.

 

På baggrund af ovenstående forelægger Borgmesterforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen forhandlingsresultatet til politisk afgørelse.

 

Det bemærkes, at aftaleudkastet inden for en snæver fortolkning ikke vurderes at ligge inden for byrådets mandat af 10/2 2016. På Økonomiudvalgsmødet vil det blive præciseret, hvor aftaleudkastet afviger fra byrådets mandat.

 

Endelig formulering af aftaleudkastet er fortsat i proces i samarbejde med Odense Lærerforening.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen til Økonomiudvalget, at byrådet træffer afgørelse vedrørende aftaleudkastet.

 

Økonomiudvalget:

 

Den kommunale forvaltning redegjorde i mødet for forhandlingsforløbet og indholdet af det fremsendte udkast til lokal arbejdstidsaftale for lærerne.

 

Borgmesterforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller i samarbejde, at Økonomiudvalget anbefaler, at byrådet godkender det fremsendte udkast til lokal arbejdstidsaftale for lærerne.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller tager forbehold.

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

På byrådsmødet den 10/2 2016 traf byrådet på baggrund af dagsordenpunktet ”Forslag fra rådmand Susanne Crawley Larsen om indgåelse af lokalaftale om lærernes arbejdstid” beslutning om, at Odense Kommunes forhandlingschef i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen indleder et forhandlingsforløb med Odense Lærerforening med henblik på at søge at indgå en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Aftalen skal adressere fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen, balance i opgaverne, være budgetneutral og ikke anfægte skoleledernes ledelsesrum. Odense Kommunes forhandlingschef og den adm. direktør i Børn- og Ungeforvaltningen forelægger forhandlingsresultatet til politisk godkendelse i byrådet. 

 

Der har efterfølgende i løbet af februar til marts måned 2016 været afholdt forhandlinger med Odense Lærerforening med henblik på indgåelse af en lokalaftale om arbejdstid. Forhandlingerne er nu så fremskredne, at udkast til en aftale er meget nært forestående, og at der er klarhed over de elementer, som Odense Lærerforening som minimum mener skal være opfyldt, for at de vil indgå en arbejdstidsaftale for det kommende skoleår. Odense Lærerforening er af den opfattelse, at de omhandlede elementer holder sig inden for det af byrådet udstukne mandat. 

 

Borgmesterforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen er af den opfattelse, at de omhandlede elementer og det forestående aftaleudkast på baggrund af en snæver fortolkning vurderes at afvige fra byrådets mandat.

 

På Økonomiudvalgsmødet vil det blive præciseret, hvor aftaleudkastet ikke lever op til byrådets mandat. 

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at aftalen i sin endelige form bliver ressourceneutral.

 

 

9. Udpegning af nyt medlem til Odense Bæredygtighedsråd
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-A00-3-16
RESUMÉ

Byrådet udpegede på det konstituerende møde i 2013 efter indstilling fra Børn- og Ungeforvaltningen skolebestyrelsesformand Kim Bondtofte som medlem af Odense Bæredygtighedsråd som repræsentant for "skole og forældre".

 

På baggrund af, at Kim Bondtofte ønsker at udtræde af rådet, fremsender Børn- og Ungeforvaltningen indstilling om, at Emily Athina Vidanovic som repræsentant for Odense Fælleselevråd udpeges som nyt medlem af Odense Bæredygtighedsråd for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2017.

 

 

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

 

10. Udpegning af nye medlemmer og suppleanter til Odense Handicapråd
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-A00-1-15
RESUMÉ

Ældre- og Handicapforvaltningen har oplyst, at der er foretaget en række ændringer på de fem pladser i Odense Kommunes Handicapråd, der er besat med en repræsentant fra hver forvaltning. Disse ændringer skal godkendes af byrådet.

 

For overblikkets skyld er hele den personkreds, som byrådet udpeger, oplistet nedenfor. De tre medlemmer, som er nye, og som fremsendes til byrådets godkendelse, er fremhævet.  

 

Medlem

Stedfortræder

Brian Skov Nielsen (formand)

Helle Nielsen 

Claus Houden

Morten Kibæk

Henrik Poulsen (Borgmesterforvaltningen)

Vakant

Allan Bach Laursen (By- og Kulturforvaltningen)

Peter Kaas

Lasse Grue Larsen (Ældre- og Handicapforvaltningen)

Else Bønding

Søren Thorsager (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)

Poul Erik Findshøj

Bettina Mosegaard (Børn- og Ungeforvaltningen)

Vakant

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

 

11. Udpegning af nyt medlem til bestyrelsen for Kold College
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-A00-5-16
RESUMÉ

Byrådet udpegede på det konstituerende møde den 11/12 2013 Annette Blynel som medlem af bestyrelsen for Kold College.

 

Annette Blynel har nu meddelt, at hun fraflytter kommunen og derfor ønsker at udtræde af bestyrelsen.

 

På den baggrund indstiller gruppe AFØ, at Axel Bay-Petersen udpeges som nyt medlem af bestyrelsen for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2017.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

 

12. Garantistillelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.05-G01-1-15

 

13. Salg af fast ejendom
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 82.02.00-G01-243-15

 

14. Ansættelse af ny direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 81.02.00-A00-1-16