Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 25. maj 2016 kl. 17:00
i Byrådssalen

Afbud fra Tim Vermund. I stedet mødte Michael Eskamp Witek.

 

Afbud fra Pernille Bendixen. I stedet mødte Niels Erik Søndergård.

 

Afbud fra Niclas Kandemir. I stedet mødte Claus Skjoldborg Larsen.

 

 

Mødet hævet kl. 19.23.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Kapacitetstilpasning Tornbjerg/Rosengård
2 Skolernes ferieplan 2017/18
3 Yderligere forslag til frikommuneforsøg
4 Godkendelse af fysisk helhedsplan for Dianavænget - garantistillelse og kapitaltilførsel. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23.
5 Belysning på private fællesveje
6 Nyt OUH/Letbanen. Planforslag til offentliggørelse
7 Evaluering af Integrated Care – herunder omprioritering af økonomi
8 Salg af areal

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Kapacitetstilpasning Tornbjerg/Rosengård
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 17.00.00-A00-6-16
RESUMÉ

I forbindelse med kapacitetstilpasning 2016 er det besluttet, at Carls Børnehus, Carl Blochs Vej 24, lukkes pr. 1/3 2016. Lejemålet er eksternt og opsiges af By- og Kulturforvaltningen til fraflytning pr. 1/10 2016.

 

Børnene fra Carls Børnehus overflyttes til Ejerslykke Børnehus, som pr. 1/3 2016 havde 65 børn indskrevet fordelt på to matrikler, henholdsvis L.A. Rings Vej 18 og Carl Blochs Vej 37.

 

Dette medfører et behov for tilpasning af de fysiske rammer på Carl Blochs Vej 37. Bygningen huser i dag 20 børn, og herudover benytter børn fra Institution Tornbjerg/Rosengårds øvrige børnehuse dagligt matriklen.

 

Ombygningsarbejder af bygningen på Carl Blochs Vej 37 udføres af By- og Kulturforvaltningen.

 

Effektueringen af kapacitetstilpasningen tilgodeser principperne for optimering af den kommunale ejendomsportefølje besluttet i "Vores Bygninger".

 

Driftsbesparelsen på de ejendomsrelaterede udgifter finansierer ombygningsarbejderne samt fraflytningsudgiften og forventes at gå i nul medio 2020. Herefter tilgår driftsbesparelsen effektiviseringskravet på "Vores Bygninger".

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En tillægsbevilling på driftsområder med overførselsadgang på 400.000 kr. i 2016 til By- og Kulturudvalget til afholdelse af udgifter til fraflytningssyn finansieret af kassen.

 

  1. En anlægsbevilling på 1.530.000 kr. i 2016, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget finansieret af kassen.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på driftsområder med overførselsadgang på 109.875 kr. i 2016, 439.500 kr. i 2017-2019 og 259.598 kr. i 2020 fra Børn- og Ungeudvalget til kassen som udligning af det midlertidige kassetræk i forbindelse med fraflytningssynet og anlægsbevillingen.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på driftsområder med overførselsadgang på 18.618 kr. i 2016 og 74.470 kr. i 2017-2019 fra By- og Kulturudvalget til kassen som udligning af det midlertidige kassetræk i forbindelse med fraflytningssynet og anlægsbevillingen.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på driftsområder med overførselsadgang på 179.902 kr. i 2020 og 439.500 kr. fra 2021 og frem fra Børn- og Ungeudvalget til effektiviseringskravet på "Vores bygninger" i By- og Kulturudvalget.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på 74.470 kr. fra 2020 og frem, der overføres fra By- og Kulturudvalgets budgetområde 2.2, Drift og Anlæg, til effektiviseringskravet på "Vores bygninger" i By- og Kulturudvalget.

  

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

 

Der vil være en midlertidig nettopåvirkning af kassebeholdningen på -1.801.508 kr. i 2016 som følge af anlægsudgiften og fraflytningssynet. Trækket på kassebeholdningen i 2016 vil blive udlignet over årene af de sparede driftsudgifter fra 2016 frem til medio 2020.

 

 Afledt drift

 

I 2016 vil de sparede driftsudgifter være 128.493 kr., og fra 2017 og frem vil de sparede driftsudgifter være 513.970 kr. om året. De sparede driftsudgifter for rengøring påvirker By- og Kulturudvalgets budgetramme, og de sparede driftsudgifter for husleje og forbrug påvirker Børn- og Ungeudvalgets budgetramme. Fra 2016 til medio 2020 tilfalder de sparede driftsudgifter kassen, indtil denne er udlignet for trækket fra 2016 på samlet 1.801.508 kr.

 

Afledt drift fra medio 2020 og frem tilfalder effektiviseringskravet "Vores Bygninger", By- og Kulturudvalget. 

  

Sagen har følgende konsekvenser for kommunens serviceramme:

 

 

2. Skolernes ferieplan 2017/18
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 17.00.00-A00-12-16
RESUMÉ

Det er byrådet, der fastlægger, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, samt fastlægger første skoledag for et nyt skoleår, jf. folkeskolelovens § 17a, stk. 2, pkt. 2. Denne beslutning kan, jf. bestemmelse i folkeskoleloven, ikke delegeres til et kommunalt udvalg. Desuden godkender byrådet skolernes ferieplan, jf. styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Odense.

 

Inden afslutningen af indeværende skoleår offentliggøres ferieplanen normalt for de kommende to skoleår.

 

Børn- og Ungeforvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til ferieplanen for skoleåret 2017/18 for folkeskolerne i Odense Kommune til godkendelse i byrådet.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender: 

  1. Antallet af skoledage for skoleåret 2017/18 fastlægges til 200 skoledage. Første skoledag bliver mandag den 14/8 2017.
  2. Ferieplanen for skoleåret 2017/18.  

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Kommunalbestyrelsen bestemmer, jf. folkeskolelovens § 40:

 

1. Hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret.

2. Hvornår der holdes ferier og fridage samt placeringen af disse i løbet af skoleåret.

 

Første skoledag og antallet af skoledage besluttes på et af kommunalbestyrelsens møder, jf. folkeskolelovens § 14a og 40.

 

Det er fastsat centralt, at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni af hensyn til afholdelse af folkeskolens prøver.

 

Skoleåret starter formelt den 1/8. Kommunalbestyrelsen fastsætter, hvilken dag efter skoleårets begyndelse, der er første skoledag, jf. folkeskolelovens § 14a.

Det indstilles, at første skoledag efter sommerferien i 2017 bliver mandag den 14/8 2017.

 

Odense Byråd træffer beslutning om antallet af skoledage, idet folkeskoleloven § 40, stk. 2, nr. 5, angiver, at denne beslutning skal træffes i kommunalbestyrelsen og ikke kan uddelegeres til kommunale udvalg, den kommunale forvaltning eller skolelederne.

 

Det indstilles, at der bliver 200 skoledage i skoleåret 2017/18. 

 

Børn- og Ungeforvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til ferieplan for skoleåret 2017/18 for folkeskolerne i Odense Kommune

 

Ferieplan for skoleåret 2017/18

Skolefritidsordning

Sommerferien slutter

Søndag den 13/8 2017

Åben fra mandag den 31/7 2017

Efterårsferie (uge 42)

Lørdag den 14/10 2017 – søndag den 22/10 2017

Åben

Juleferie

Fredag den 22/12 2017 – tirsdag den 2/1 2018

Lukket den 24/12 2017 og åbner igen den 2/1 2018

Vinterferie (uge 7)

Lørdag den 10/2 2018 – søndag 18/2 2018

Åbent

Påskeferie

Lørdag den 24/3 2018 - mandag den 2/4 2018

Lukket, nødvendig pasning tilbydes

St. Bededag

Fredag den 27/4 2018

Lukket

Kr. Himmelfartsdag

Torsdag den 10/5 2018

Lukket

Fridag

Fredag den 11/5 2018

Åben

Pinseferie

Lørdag den 19/5 2018 – mandag den 21/5 2018

Lukket, nødvendig pasning tilbydes

Fridag

Mandag den 4/6 2018

Åben

Grundlovsdag

Tirsdag den 5/6 2018

Lukket, nødvendig pasning tilbydes

Sommerferien begynder

Lørdag den 30/6 2018

Åben til og med 6/7 2018 – SFO holder lukket i ugerne 28, 29 og 30. Nødvendig pasning tilbydes.

De nævnte dage er inklusive. I skoleåret er der 200 skoledage.

Elevernes sommerferie begynder altid med første feriedag den sidste lørdag i juni og fredagen før som sidste skoledag.

 

Bemærk: Skolefritidsordningerne holder ferielukket 3 uger i sommerferien, mellem jul og nytår (juleaftensdag og nytårsdag inklusive) samt 3 dage i forbindelse med Påske, dagen efter Kr. Himmelfart og på grundlovsdag. Der tilbydes nødvendig pasning i SFO.

 

 

Ferieplanen følger blandt andet Nordfyns og Middelfart Kommuners ferieplan.

 

Kalenderoversigt med ferieplanen er vedlagt som bilag.

 

  

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

 

3. Yderligere forslag til  frikommuneforsøg
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-P08-1-16
RESUMÉ

Social- og indenrigsministeren har indbudt landets kommuner til nye frikommuneforsøg for at få ny viden og praktiske erfaringer med forsøg, der kan effektivisere og forenkle den offentlige sektor. I modsætning til tidligere frikommuneforsøg skal kommunerne i denne omgang søge i netværk af kommuner, hvor der laves forsøg inden for ét fælles tema. Byrådet skal godkende ansøgningerne til de nye frikommuneforsøg.

 

Efter at fagudvalgene behandlede punktet om frikommuneforsøg i starten af april, er der i regi af 6-by samarbejdet inden for sundhed og omsorg udarbejdet et forslag til frikommuneforsøg mellem 6-byerne med undtagelse af Aalborg Kommune.

 

Overskriften for forsøgene er ”Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder”.

 

Der foreligger forslag til fem forsøg inden for Ældre- og Handicapforvaltningens område.

 

  1. Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams.
  2. Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse.
  3. Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet.
  4. Plejehjemstilsyn.
  5. Mulighed for tilkøb af ydelser.

 

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, hvilke af følgende yderligere frikommuneforsøg, der skal ansøges om i Social- og Indenrigsministeriet: 

  1. Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams.
  2. Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse.
  3. Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet.
  4. Plejehjemstilsyn.
  5. Mulighed for tilkøb af ydelser.


Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingens punkt 1, 2 og 3.

 

Ældre- og Handicapudvalget kan ikke anbefale indstillingspunkt 4.

 

Vedrørende instillingens punkt 5 anbefales dette af rådmand Brian Skov Nielsen og udvalgsmedlemmerne Helle Nielsen og Niclas Turan Kandemir.

 

Udvalgsmedlemmerne Kristian Guldfeldt, Mark Grossmann og Brian Lauridsen kan ikke anbefale indstillingens punkt 5.

 

Anbefalingen er derfor bortfaldet.

 

Udvalgsmedlem Christel Gall deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets anbefaling vedrørende indstillingens pkt. 1-3.

 

Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Rådmand Brian Skov Nielsen fremsatte følgende ændringsforslag:

 

"Odense Kommune indsender også ansøgning angående forsøg vedr. mulighed for tilkøb af ydelser, som beskrevet i sagsfremstillingen."

 

Ændringsforslaget og Ældre- og Handicapforvaltningens indstilling godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har indbudt kommunerne i Danmark til en ny runde med frikommuneforsøg. Formålet er at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor for at få ny viden og praktiske erfaringer med, hvad der kan bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring.

 

Deadline for indsendelse af ansøgninger til frikommuneforsøg er blevet udskudt fra den 1/5 2016 til den 1/6 2016. På grund af den nye deadline var det muligt for 6-by netværket inden for sundhed og omsorg at komme frem til en ansøgning inden for temaet ”Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder”.

 

Den oprindelige proces for sagen i Odense Byråd gjorde, at forslaget fra 6-by netværket ikke kunne nå igennem den formelle sagsgang til byrådsmødet den 27/4 2016. Derfor er der lavet et ekstraordinært møde i Ældre- og Handicapudvalget med henblik på at indstille til byrådet, hvilke forsøgsprojekter og netværk Odense Kommune vil indgå i.

 

Der er lavet fem forslag på forsøg inden for sundhed og omsorg. Kommunerne behøver ikke at være med i alle fem forslag for at være en del af kommunenetværket. Det betyder, at Odense Kommune kan deltage i netværket uden at deltage i alle forsøg. Ansøgningerne bliver behandlet parallelt i netværkssamarbejdet. Det kan betyde, at en kommunalbestyrelse afviser en ansøgning, og at kommunen dermed ikke er med i den endelige ansøgning.

 

Flere af forsøgene ville involvere samarbejde med OUH. De relevante potentielle samarbejdspartnere på OUH er orienteret om de forsøg, der er foreslået i netværket. 

 

De fem frikommuneforsøg fra 6-by netværket om sundhed og omsorg

 

Titel:

Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams

Mulige netværkskommuner:

København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Odense

 

Ansvarlig kommune

Esbjerg

Politisk udvalg:

Ældre- og Handicapudvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Målet med forsøget er at styrke samarbejdet og kommunikation på tværs af sektorer ved oprettelsen af forsøg med organisering af tværsektorielle teams og "shared care" funktion i et samarbejde mellem kommune og region – herunder almen praksis og sygehuse.

 

Et frikommuneforsøg kunne tage udgangspunkt i en samarbejdsmodel, hvor fagprofessionelle fra kommune, sygehus og almen praksis sammen står til ansvar for en koordineret og sammenhængende indsats. Mulige målgrupper kunne være den ældre sårbare patient, borgere med KOL eller multisygdomme.

 

  

 

Titel:

Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse

Mulige netværkskommuner:

København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Odense

 

Ansvarlig kommune

Esbjerg

Politisk udvalg:

Ældre- og Handicapudvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Sygehuse kan være med til at styrke kvaliteten af de kommunale akutfunktioner ved, at der etableres bedre rammer for, at læger, sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner på sygehuset kan rådgive og vejlede sygeplejefagligt personale i akutfunktionen og i højere grad samarbejde om varetagelsen af borgernes sundhed på tværs af sektorer. I et muligt frikommuneforsøg ønsker vi at udvide og videreudvikle dette samarbejde ved at etablere en fælles tværgående akut sygeplejefunktion. Det essentielle i forsøget er afprøvningen af tværsektoriel datadeling og indberetninger i EPJ systemet samt samarbejdet om den fælles organisering og ledelse af akutfunktionen for at højne den oplevede kvalitet af samarbejdet med borgeren/patienten i centrum.

 

Målgruppen i den tværgående akutte sygeplejefunktion vil dels være medicinsk færdigbehandlede borgere fra sygehusene, som fortsat har behov for kompleks sygeplejefaglig indsats døgnet rundt, og dels borgere fra eget hjem med behov for midlertidig døgnsygepleje med henblik på at forebygge sygehusindlæggelse.

 

 

 

Titel:

Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet.

 

Mulige netværkskommuner:

København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Odense

 

Ansvarlig kommune

Endnu ikke afklaret

Politisk udvalg:

Ældre- og Handicapudvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne oprustet kraftigt på genoptræningsområdet og har blandt andet udviklet mere avancerede tilbud. Antallet af almene genoptræningsplaner har været konstant stigende, mens der har været et fald i specialiserede genoptræningsplaner. Det betyder, at kommunerne løser stadig mere komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsforløb.

 

Ansvaret og udførelsen af genoptræning er i dag fordelt på forskellige aktører og på forskellige lovgivninger afhængig af kompleksitet og hvor i behandlingsforløbet, borgeren er.

 

Det foreslås at gennemføre et frikommuneforsøg, hvor al genoptræning efter sygehusindlæggelse (eventuelt undtaget helt specielle tilfælde) varetages af kommunen i samarbejde med sygehuset, praktiserende læger og eventuelle private leverandører.

 

Forsøget har som mål at få erfaring med:

  • Koordineret visitering på tværs af forskellig lovgivning, hvor der henvises til kommunal genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og servicelovens ydelser ved samme instans. Lægerne sender henvisning, hvorefter kommunen overtager opgaven. Altså én indgang til genoptræning, hvor det er kommunen, der har udgiften.
  • Hvordan der sikres en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling i forhold til specialiseret genoptræning.
  • Hvordan sikres borgeren et helhedsorienteret forløb på tværs af lovgivning, uden at der gives komplementerende ydelser.
  • Frikommuneforsøget omfatter både sygehus, almen praksis og kommuner.

 

 

 

Titel:

Det kommunale plejehjemstilsyn

Mulige netværkskommuner:

København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Odense

 

Ansvarlig kommune

Aarhus

Politisk udvalg:

Ældre- og Handicapudvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Der er indgået en politisk aftale omkring en ny tilsynspakke, hvor embedslægetilsynet i højere grad skal være risikobaseret. Det kunne også overvejes, om det kommunale plejehjemstilsyn skal være risikobaseret. Forsøget går ud på at gentænke det kommunale plejehjemstilsyn efter principperne i embedslægens tilsyn. Desuden er tilsyn på plejecentre i dag uanmeldte, men flere steder er der positive erfaringer med anmeldte besøg, blandt andet i forhold til forberedelse og målrettet opfølgning på tilsynsbesøg.

 

Endvidere kan et forsøg omhandle mulighederne for at samtænke de kommunale tilsyn på plejecentrene med Embedslægernes nye risikobaserede tilsynskoncept, hvor fokus bliver på kvalitet og læring – ud fra fælles kriterier, og hvor både sundhedslovens og servicelovens krav tilgodeses i et fælles proaktivt, systematisk og risikobaseret tilsyn. Det vil samtidig sikre, at kommunerne ikke bliver udsat for to vidt forskellige slags tilsyn blot for at tilgodese lovgivningen, men at fokus i et samlet tilsyn i stedet bliver borgernært og kommer til at fokusere på kerneopgaven i et kvalitetsudviklings- og læringsperspektiv.

 

Alternativt kunne de kommunale tilsyn gennemføres separat, men designes således, at de spiller sammen med embedslægens tilsyn. Det kunne fx ske ved, at de kommunale tilsyn fungerer som direkte input til embedslægens risikovurdering og ved, at de kommunale tilsyn adresserer problemstillinger, der er rejst ved embedslægetilsyn.

 

Designet af pilotforsøget bør afvente embedslægens tilsynskoncept for 2017.

 

 

 

Titel:

Mulighed for tilkøb af ydelser.

Mulige netværkskommuner:

København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Odense

 

Ansvarlig kommune

København

Politisk udvalg:

Ældre- og Handicapudvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Når ældre borgere i den kommunale hjemmepleje i dag skal have udført ydelser, der ligger ud over den kommunale servicestandard, er den ældre borger henvist til en privat hjemmeplejeleverandør, selvom borgeren i øvrigt har valgt den offentlige hjemmeplejeleverandør. Det indebærer for eksempel, at borgere der har brug for hjælp til mindre opgaver, såsom at få rengjort hele lejligheden (hvis dennes størrelse ligger over grænsen defineret i den kommunale servicestandard), er henvist til at tilkøbe ydelsen hos tredjepart i form af en privat leverandør. Det kan dels være svært at overskue for den ældre borger, dels være med til at give en oplevelse af unødigt bureaukrati og manglende sammenhæng i hjemmeplejeindsatsen.

 

Den kommunale leverandør kan i henhold til kommunalfuldmagten ikke tilbyde tilkøbsydelser, da tilkøbsydelser ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter servicelovens § 83. Kommuner kan således efter kommunalfuldmagtsreglerne som udgangspunkt ikke drive handel, ligesom kommuner ikke kan tildele ydelser – gratis eller mod en vis brugerbetaling – til enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier.

 

På den baggrund ønsker frikommunenetværket dispensation fra kommunalfuldmagtens bestemmelser, således at det bliver muligt for offentlige leverandører, omfattet af frikommuneforsøget, at tilbyde ældre borgere i hjemmeplejen tilkøbsydelser. Det skal her understeges, at en dispensation til at tilbyde tilkøbsydelser fra den offentlige leverandørs side alene indebærer løsning af opgaver, der udføres i og omkring hjemmet.

 

 

Bemærkninger til forsøgene

 

Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams 

I forhold til det foreslåede frikommuneforsøg er det oplagt, at Odense også arbejder videre med, hvordan det samlede sundhedsvæsen kan videreudvikle sig, blandt andet gennem datadeling til fordel for effekten af indsatsen for den enkelte borger/patient.

 

Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse 

En videreudvikling af samarbejdet mellem sygehuse og kommunale akutfunktioner vil kunne sikre sammenhæng for borgere/patienter i sårbare overgangssituationer. En mulighed for at dele fagligheder på tværs af sektorer gennem datadeling og forsøg med fælles ledelse kan være med til at styrke oplevelsen af sammenhæng og dermed effekten af behandling for det enkelte menneske.

 

Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet 

Genoptræningsområdet er komplekst både for borgere og myndigheder. Det kunne være interessant at se én indgang og overensstemmelse mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance. Forsøget vil kræve en tæt koordinering af faglighederne for at sikre den høje grad af faglighed i genoptræningen, som er en forudsætning for livskvalitet for borgerne.

 

Det kommunale plejehjemstilsyn 

I forhold til forsøget om plejehjemstilsyn er Ældre- og Handicapforvaltningen i proces med at lave udbud og indgå kontrakt på det kommunale tilsyn. I Odense bliver tilsynene også brugt til at ”tage pulsen” på organisationen, hvorfor Ældre- og Handicapudvalget hvert år har udvalgt et tema for tilsynene. Det har betydet, at områder som fx status på tværfaglighed og rehabilitering er indgået i tilsynene. Læring er derfor i fokus og ikke kun risikovurderinger. Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at ændre på tilsynskonceptet.

 

Mulighed for tilkøb af ydelser 

I forhold til punktet om mulighed for tilkøb af ydelser vil det være vigtigt, at et eventuelt frikommuneforsøg relaterer sig til rehabiliteringstilgangen, hvor borgere får den støtte, de har behov for i relation til deres rehabiliteringsmål. Et eksempel på en mulighed for tilkøbsydelse, som ikke kolliderer med rehabilitering og visitationen, er, at en borger kan få mulighed for at tilkøbe rengøring af hele hjemmet i stedet for de i visitationen fastlagte kvadratmeter.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen konsekvenser for ét eller flere af byrådets otte effektmål. Effekten vil afhænge af, hvilke frikommuneforsøg Odense Kommuner eventuelt kommer til at deltage i, og de konkrete ansøgninger. 

 

ØKONOMI

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

 

4. Godkendelse af fysisk helhedsplan for Dianavænget - garantistillelse og kapitaltilførsel. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23.
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.00-G00-1-16
RESUMÉ

Boligforeningen Kristiansdal har ansøgt om kommunal godkendelse af fysisk helhedsplan for deres afdeling Dianavænget i Dalum med 248 boliger. Planen er støttet af Landsbyggefonden og består af både indvendig og udvendig renovering af boligerne. Den samlede plan beløber sig til cirka 310.000.000 kr.

 

Ombygningen omfatter blandt andet nye facader, renovering af altangange og øget tilgængelighed.

 

Landsbyggefonden har skitseret en samlet finansiering for de påtænkte arbejder. Helhedsplanen finansieres primært ved låneoptagelse, hvor Odense Kommune skal garantere for den del af lånet, der ligger over 60 % af ejendommens værdi.

 

Herudover forudsættes en direkte kapitaltilførsel på i alt 2.000.000 kr., hvoraf kommunens bidrag udgør 1/5, dvs. 400.000 kr. Det er en nyere betingelse fra Landsbyggefonden, at kommunerne bidrager økonomisk. Det forventes at være fast praksis fremover og vil i givet fald medføre ikke budgetterede merudgifter på op til 17.000.000 kr. i forbindelse med kommende helhedsplaner i Odense Kommune. For nærværende sag foreslås finansiering at ske via anlægsrammen til områdefornyelse (byfornyelsen), og forvaltningen vil desuden kontakte KL mfl. for en konkret udredning af den nye praksis m.m. I forlængelse heraf vil forvaltningen fremlægge forslag til finansiering af kapitaltilførsel i forbindelse med kommende fysiske helhedsplaner.

 

Den kommunale garanti og kapitaltilførsel er en forudsætning for gennemførelse af den fysiske helhedsplan.

 

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen og adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen Anne Velling vil på mødet orientere om svar på spørgsmål vedrørende Landsbyggefonden.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den fysiske helhedsplan for Dianavænget, herunder kommunal garanti for realkreditlånene samt medvirken til kapitaltilførsel på 400.000 kr. i 2016, der foreslås finansieret af anlægsrammen til områdefornyelse.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Per Berga Rasmussen og Brian Dybro stemmer for indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Pernille Bendixen og Lars Havelund stemmer imod godkendelse af den fysiske helhedsplan for Dianavænget, da rådmanden og udvalgsmedlemmerne udtrykker bekymring for den øjensynlige ændring af praksis fra Landsbyggefonden, der kan skabe præcedens for en udgift på op til 16.000.000 kr., som der i dag ikke er dækning for i det kommunale budget.

 

Hermed bortfalder sagen grundet stemmelighed.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Per Berga Rasmussen og Brian Dybro bruger deres standsningsret og beder om, at sagen sendes videre til afgørelse i byrådet, jf. styrelseslovens § 23.

 

By- og Kulturudvalget ønsker, at Landsbyggefonden inviteres til et kommende møde i By- og Kulturudvalget, hvor de vil blive bedt om at fremlægge begrundelse samt baggrund for den ændrede praksis.

 

By- og Kulturudvalget ønsker endvidere, at sagen rejses i det boligsociale samarbejde forankret i Borgmesterforvaltningen. Endvidere ønskes det undersøgt, hvordan kommunen med en medfinansieringsforpligtelse har indflydelse på de beløb, der anvendes. 

 

Udvalgsmedlem Peter Rahbæk Juel deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget den 4/5 2016:

 

Sagen udsættes til næste Økonomiudvalgsmøde med henblik på afklaring af Landsbyggefondens fremadrettede praksis.

 

Økonomiudvalget den 18/5 2016:

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Brian Skov Nielsen anbefaler, at byrådet godkender den fysiske helhedsplan for Dianavænget, herunder kommunal garanti for realkreditlånene samt medvirken til kapitaltilførsel på 400.000 kr. i 2016, der foreslås finansieret af anlægsrammen til områdefornyelse.

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller stemmer imod kapitaltilførslen på 400.000 kr.

 

Rådmand Susanne Crawley Larsen tager forbehold.

 

Inden byrådets behandling af sagen udsendes notat til byrådet, der vurderer eventuelle konsekvenser for det samlede byggeprojekt, såfremt Odense Byråd beslutter ikke at bidrage med den foreslåede andel af kapitaltilskud.

 

 

BESLUTNING

Rådmand Jane Jegind fremsatte forslag om at hjemvise sagen til fornyet behandling i By- og Kulturudvalget med henblik på nærmere belysning.

 

Forslag om hjemvisning forkastet med alle stemmer mod gruppe C, O og V.

 

By- og Kulturudvalgets indstilling godkendt.

 

Gruppe C, O og V stemmer imod.

SAGSFREMSTILLING

Helhedsplanens indhold

De fysiske helhedsplaner bygger på samarbejdsaftalens indsatsområde om, at Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt, og at Odense har attraktive boliger til alle og til en rimelig husleje.

 

210 af boligerne i afdelingen blev opført i 1972-1974 i tre etager. I 1992 valgte man at tilføje en tagetage på fem af blokkene, så afdelingen i dag består af 248 boliger. Bebyggelsen fremstår i al væsentlighed som 70'er byggeri med den tids byggestil og indretning af boliger. Den byggetekniske gennemgang har påvist et stort omfang af kuldebroer og omfattende betonskader.

Ved renoveringen udskiftes stort set alle facader, altangange renoveres og inddækkes for at konservere betonen, og der monteres nye vinduer og udvendige døre.

 

I fire af blokkene med fire etager etableres der elevatorer, og lejlighederne ombygges, så de opfylder Landsbyggefondens krav til tilgængelighed. Det drejer sig om 86 boliger.

Der nedlægges 20 1-værelses lejligheder, og pladsen anvendes til elevatorer og indgangspartier. 3. sals lejlighederne fra 1992 ombygges fuldstændigt, da disse boliger er i dårlig stand. De øvrige lejligheder ombygges kun i begrænset omfang.

 

Planen er vedtaget af beboerne på et beboermøde den 25/11 2015, efter at der havde været afholdt fire åbent hus-arrangementer, hvor beboerne fik mulighed for individuelt at få overblik over, hvad helhedsplanen betyder for deres egne huslejer og øvrige forhold. Ca. 100 husstande deltog i disse arrangementer.

De sidste boliger forventes at stå endeligt færdige i januar 2020.

 

Den fysiske helhedsplan ligger i forlængelse af de sociale helhedsplaner for området, der har fokus på børn, unge og familie, uddannelse og arbejde samt beboernetværk. Dianavænget har tidligere været på regeringens liste over særligt udsatte boligområder, men er det ikke længere.

 

Husleje

Landsbyggefonden har udarbejdet en økonomisk skitse for den samlede plan. Udgangspunktet er at sikre, at huslejen i afdelingen fortsat holdes på et niveau, hvor boligerne kan lejes ud.

 

Planen indebærer, at den enkeltes husleje som følge af renoveringen stiger med ca. 11,5 % i gennemsnit. Dertil kommer prisen for nye køkkener og badeværelser i tilgængelighedsboligerne (550 kr. om måneden) og nye badeværelser (250 kr. om måneden) i de øvrige boliger, hvor disse ikke er udskiftet i de senere år.

 

Boligerne i tagetagerne bliver fuldstændigt ombygget, og huslejen i disse stiger med 8,6 % inklusive nyt køkken og bad. De i forvejen ret dyre boliger stiger til næsten samme niveau som nybyggede boliger.

 

Stigende huslejer vil, alt andet lige, medføre stigende udgifter til boligstøtte. Det er dog særdeles vanskeligt konkret at beregne dette, og det skønnes derfor med en betydelig usikkerhed, at planen vil medføre nettomerudgifter til boligstøtte for Odense Kommune på op til 200.000 kr. årligt. Nettoudgifterne til boligstøtte i Odense Kommune udgør årligt ca. 215 mio. kr.

 

 

EFFEKT

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Renovering af boliger har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor renoveringen gennemføres.

 

 

ØKONOMI

Kapitaltilførsel

Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på 2.000.000 kr., Odense Kommune, boligorganisationen og realkreditinstituttet bidrager med hver 1/5, og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Odense Kommunes bidrag udgør således 400.000 kr. Kapitaltilførslen forventes gennemført i 2017 eller 2018.

 

Odense Kommunes bidrag foreslås finansieret af anlægsrammen til områdefornyelse.

 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

Garanti for realkreditlån

Helhedsplanen finansieres ved at optage ustøttede lån på ca. 47.000.000 kr., støttede lån på ca. 211.000.000 kr. samt med midler fra Boligforeningen Kristiansdals egen trækningsret i Landsbyggefonden og kapitaltilskuddet. Priserne er udregnet i 3. kvartal 2013 og vil blive justeret i takt med byggeomkostningsindeksets udvikling. Det forventes at ende på henholdsvis 52.000.000 kr. og 234.000.000 kr.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, som overstiger 60 % af ejendomsværdien. For den del af finansieringen, der vedrører støttede lån, ydes der 50 % regaranti fra Landsbyggefonden. Det vil sige, at Landsbyggefonden refunderer kommunen 50 % af de udgifter, der måtte opstå, hvis garantien udløses.

 

Nykredit har anslået, at den samlede kommunale garanti vil udgøre ca. 240.000.000 kr., heraf udgør de støttede lån 234.000.000 kr.

 

Da der ikke er lejeledighed eller forventes at komme det efter renoveringen, vurderes risikoen for, at garantien kommer til udbetaling, som minimal.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme.

 

 

5. Belysning på private fællesveje
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.00.00-A21-1-16
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget har på udvalgsmødet den 12/1 2016 fået forelagt en drøftelsessag om belysning på private fællesveje.

 

By- og Kulturforvaltningen blev her bedt om at komme med en beslutningssag med henblik på, at Odense Kommune overtager driften for belysning på private fællesveje.

 

Denne sag vedrører, hvorvidt Odense Kommune skal træffe en ny beslutning om fremadrettet at betale for drift af gadebelysningen på de private fællesveje. Sagen vedrører således betalingen for belysningen, men ikke for vedligeholdelse af selve vejen/fortov eller lignende eller istandsættelse af disse. Ligeledes vedrører sagen ikke spørgsmålet om betaling for og finansiering af renovering af armatur/anlæg på private fællesveje.

 

For så vidt angår de helt private veje, er disse ikke omfattet af denne sag, og den i 2014 trufne beslutning om, at disse veje skal betale for gadebelysningen, ændres således ikke.

 

Det bemærkes, at denne sag omfatter alle typer af private fællesveje, uanset om de er etableret før eller efter den 1/11 2002 ved enten en kommunal udstykning eller en privat udstykning.

 

Der vil på et senere tidspunkt blive forelagt en sag om betaling for og finansiering af renovering af armatur/anlæg på private fællesveje.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Odense Kommune med virkning fra den 1/1 2017 betaler for driften af gadebelysningen på de private fællesveje. Merudgiften hertil er anslået til 570.000 kr. årligt. Denne udgift foreslås finansieret inden for eksisterende ramme under budgetområde Park og Vej.


By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen stemmer imod.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe O stemmer imod.

 

SAGSFREMSTILLING

Historik om belysning

Indtil november 2002 betalte Odense Kommune for gadebelysningen på alle de private fællesveje. I 2002 traf det kommunale tilsyn afgørelse om, at der ikke var hjemmel i privatvejslovens regler til uden en konkret begrundelse at betale for gadelys på de private fællesveje i hele kommunen. På den baggrund blev det besluttet administrativt, at grundejere ved private fællesveje oprettet efter den 1/11 2002 selv skulle betale for gadebelysningen ved vejen. Odense Kommune fortsatte med at betale for gadelys på private fællesveje oprettet før den 1/11 2002.

 

I 2008 blev advokatfirmaet Horten bedt om at vurdere, hvorvidt det var lovligt at behandle private fællesveje oprettet før og efter den 1/11 2002 forskelligt i forhold til betalingsspørgsmålet.

 

Horten anfører i notat af 6/3 2008, at det vil være et problem i forhold til lighedsgrundsætningen, hvis etableringsåret for vejen er det eneste, der begrunder en uens behandling.

 

På denne baggrund blev der udarbejdet en politisk sag, som byrådet behandlede i 2010. Her besluttede byrådet i overensstemmelse med hovedreglen i privatvejsloven, at grundejerne ved de private fællesveje selv skal betale for gadebelysningen. I september 2011, som følge af lovændringer, besluttede et flertal i byrådet at fastholde, at grundejerne som udgangspunkt betaler for gadebelysningen, dog med den tilføjelse, at kommunen betaler, såfremt der ligger en almen benyttet institution ved vejen (skole - børneinstitution - plejehjem - sportshal - sportsanlæg).

 

Herefter blev der på den baggrund iværksat proces for varsling af grundejere på private fællesveje anlagt før den 1/11 2002 om overdragelse af betalingsforpligtelsen.

 

By- og Kulturforvaltningen har på nuværende tidspunkt varslet 4.499 grundejere om belysning og overdragelse af betalingen herfor på 391 private fællesveje. 286 private fællesveje har fået endelige krav om betaling og er begyndt at betale.

 

Kun såfremt alle beboere ved en vej skriftligt har erklæret, at de ønskede gadebelysningen nedtaget, har By- og Kulturforvaltningen fulgt deres ønske. Der er 4 private fællesveje, som er blevet fritaget for kravet om gadebelysning.  

 

Regler om betaling for gadebelysning i den gældende lov om private fællesveje

Loven om private fællesveje blev ændret i 2014 med virkning fra juli 2015. Udgangspunktet i loven er fortsat, at grundejerne tilstødende de private fællesveje skal betale for gadebelysningen.

 

Kommunen kan betale for gadebelysningen, såfremt "almen offentlige hensyn taler herfor", jf. § 59, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan f.eks. følgende hensyn begrunde, at kommunen betaler for gadebelysningen på private fællesveje: Færdselsmæssige, tryghedsmæssige, kriminalpræventive og arkitektoniske hensyn.

 

Det er således en bred vifte af hensyn, der kan tillægges vægt. I modsætning til tidligere kan kommunen bestemme at afholde udgifterne til belysningen udelukkende begrundet i færdselsmæssige hensyn.

 

Vurdering af, om kommunen har hjemmel til at betale for belysning på private fællesveje, og hvilke saglige hensyn, der konkret lægges til grund, skal foretages i forhold til de enkelte veje, som kommunen ønsker at betale for. Denne vurdering kan godt foretages på baggrund af en inddeling af de private fællesveje i sammenlignelige grupper, således at der ikke skal redegøres for forholdene på de enkelte veje.

 

Hvis kommunen på baggrund af saglige hensyn ønsker at betale for belysning på private fællesveje, vil der være tale om en ny (begunstigende) beslutning i forhold til borgeren. Der ses ikke juridisk at være hindringer for, at beslutningen iværksættes fra en fremtidig dato. Populært sagt, at man "trækker en streg i sandet” f.eks. pr. 1/1 2017. Efter den dato betaler kommunen for belysningen. På den måde vil grundejere på private fællesveje fra den dato i forhold til betaling for belysning fremadrettet blive stillet ens.

   

Videre proces og økonomi, såfremt byrådet træffer afgørelse om, at kommunen skal betale for driften af gadebelysningen på private fællesveje 

Der foretages en konkret vurdering af saglige kommunale interesser og hensyn i forhold til de enkelte veje/grupper af veje med henblik på, at Odense Kommune overtager betalingsforpligtelsen for driften af gadebelysning på private fællesveje i Odense Kommune med virkning fra den 1/1 2017.

 

Når denne proces er gennemført, vil der stort set være samme forhold med hensyn til gadebelysning for de private fællesveje som for de offentlige veje. Grundejerne ved de private fællesveje kan dog til enhver tid vælge selv at ville varetage driften og betalingen af gadebelysningen.

 

Proces i Københavns Kommune

By- og Kulturforvaltningen har haft kontakt til Københavns Kommune, der i 2011 traf beslutning om at betale for gadebelysning på private fællesveje. Advokatfirmaet Horten har i den forbindelse bistået Københavns Kommune. Om processen har By- og Kulturforvaltningen fået oplyst, at relevante sagsbehandlere og chefer samt advokaten sammen har vurderet de enkelte veje/grupper af veje og derudfra udarbejdet et notat, der angiver kommunens vurdering af, hvilke saglige kommunale interesser og hensyn der gør sig gældende i forhold til de enkelte veje/grupper af veje, og som medfører, at kommunen betaler for gadebelysningen.  

 

Proces i Odense Kommune

I Odense Kommune er de private fællesveje forholdsvis homogene. By- og Kulturforvaltningen forventer derfor, at der iværksættes en lignende proces som i Københavns Kommune, såfremt indstillingen følges. Herefter skal der ske underretning af de berørte grundejere.

 

Vedligehold 

Særligt i forhold til de private udstykninger, hvor By- og Kulturforvaltningen ikke kender omfang og typer af gadebelysningsanlæg, som fremadrettet skal driftes, kan der være en række ubekendte. Dette kan derfor betyde væsentlige udgifter til udskiftning eller lignende. Denne økonomi er endnu ikke afdækket.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

De samlede driftsudgifter for gadebelysning på private fællesveje forventes at udgøre anslået 5.270.000 kr. årligt.

 

Beløbet fremkommer ved at opdatere driftsbudget for private fællesveje før 2002 og lægge anslået driftsbudget på private fællesveje efter 2002 til. Driftsudgiften til belysning på private fællesveje efter 2002 er ikke indeholdt i de eksisterende rammer. Udgiften hertil er anslået til 570.000 kr. årligt. Denne udgift foreslås finansieret inden for eksisterende ramme under budgetområde Park og Vej.

 

Hertil kommer udgifter til løn i projektperioden. Merudgifter til løn m.m. i forbindelse med overdragelse af gadelys på private fællesveje har hidtil været finansieret ved sparede udgifter til lys på private fællesveje, der er overdraget til grundejerne. Den fremadrettede merudgift kan derfor ikke finansieres inden for rammen til gadelys. Udgifter til løn i projektperioden foreslås finansieret ved omprioritering inden for eksisterende rammer.

 

 

6. Nyt OUH/Letbanen. Planforslag til offentliggørelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.00-G01-21-16
RESUMÉ

Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og lokalplanforslag nr. 4-788, Nyt OUH Syd, service og tekniske anlæg, er udarbejdet for at imødekomme et fælles ønske fra Region Syddanmark og Odense Letbane om bedre integration af letbaneprojektet og Nyt OUH.

 

Projekteringen af Nyt OUH er blevet forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Det afstedkommer, at det af tekniske årsager er hensigtsmæssigt at ændre letbanens linjeføring syd for Nyt OUH.

 

Ved at ændre linjeføringen indsnævres et areal, der er udlagt til brug for Nyt OUH's servicefunktioner.

 

Disse servicefunktioner skal dermed placeres et andet sted.

 

Derfor har Region Syddanmark aftalt med Odense Kommune, at regionen overtager en kommunal grund, der i dag rummer to børneinstitutioner. By- og Kulturforvaltningen har været og er i løbende dialog med Børn- og Ungeforvaltningen om dette.

 

Letbanens areal, der er udlagt til Park & Ride, er også omfattet af denne lokalplan. Baggrunden er et ønske fra Odense Letbane om lidt friere muligheder for placering af letbanetracéet og indretning af arealet, end hvad lokalplan nr. 0-760, Odense Letbane - 1. etape, giver mulighed for.

 

Kommuneplantillægget ændrer et friareal til serviceformål, så det kan rumme ovennævnte servicefunktioner samt en heliport (helikopterlandingsplads).

 

Kommuneplantillægget ændrer placeringen af heliporten i forhold til den placering, der tidligere er angivet i kommuneplanen, da trafikken i området dermed i mindre omfang behøver at standse, når de største helikoptere lander og letter.  

 

Den nye placering afstedkommer en mindre ændring i den støjkonsekvenszone, der i Kommuneplan 2016-2028 er udlagt i tilknytning til heliporten.

 

Region Syddanmark har den 22/3 2016 fremsendt en ny VVM-anmeldelse med tilhørende screening af de i denne lokalplan nævnte ændringer i hospitalsprojektet. Screeningen forventes ikke at udløse supplerende VVM-redegørelse.

 

Ændringen af letbanens linjeføring vurderes ikke at være til skade for miljøet, hvilket betyder, at der ikke er krav om VVM-screening.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og lokalplanforslag nr. 4-788, Nyt OUH Syd, service og tekniske anlæg, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Lokalplanen

Lokalplanen sikrer primært, at letbanens forløb syd for Nyt OUH flyttes fra vest for til øst for Søndre Hospitalsvej, samt at Nyt OUH kan rekvirere et areal til hospitalsrelaterede servicefunktioner.

 

Opførelsen af Nyt OUH var oprindeligt planlagt til at ske parallelt med etableringen af letbanen, men de to projekter er sidenhen tidsmæssigt kommet ud af trit. Dermed vil der ikke være nogen bygningsfacader at montere letbanens køreledninger i, da facader ved Nyt OUH ikke vil være opført, når letbanens køreledninger skal monteres.

 

Konsekvensen er, at letbanens køreledninger skal monteres på master placeret midt mellem letbanesporene. Det stiller større krav til opstramningen af køreledningerne, hvilket kræver en lang lige strækning og dermed har medført en omlægning af letbanens linjeføring, så den forløber øst for Søndre Hospitalsvej, hvor den oprindeligt forløb vest for.

 

Den ændrede linjeføring reducerer et areal, der i den gældende lokalplan for Nyt OUH og Nyt SUND er udlagt til at rumme forskellige hospitalsrelaterede servicefunktioner. Region Syddanmark vil derfor rekvirere et areal, der i dag rummer to børneinstitutioner, for at få plads til alle nødvendige servicefunktioner. Odense Kommune er indstillet på et frasalg af de kommunale børneinstitutioner. By- og Kulturforvaltningen har været og er i løbende dialog med Børn- og Ungeforvaltningen om dette.

 

Ved siden af institutionerne udlægges der i lokalplanen et areal til en heliport (helikopterlandingsplads), hvilket i sig selv ikke gør institutionernes placering optimal, da de største helikoptere støjer betydeligt ved ind- og afflyvning.

 

Letbanens areal, der er udlagt til Park & Ride, er også omfattet af lokalplanen. Baggrunden er et ønske fra Odense Letbane om lidt friere muligheder for placering af letbanetracéet og indretning af arealet, end hvad lokalplan nr. 0-760, Odense Letbane - 1. etape, giver mulighed for.

 

Kommuneplantillægget

Arealet, hvor børneinstitutionerne ligger, er i dag udlagt til friareal, hvilket også gør sig gældende for en del af arealet, der udgør heliportens sikkerhedszone. Med kommuneplantillægget ændres arealernes anvendelse til serviceformål for at kunne rumme de ønskede funktioner.

 

Ved at flytte heliporten en smule mod vest har det med letbanens ændrede linjeføring vist sig muligt, at letbanen kan passere udenfor heliportens 120 m sikkerhedszone uden standsning eller driftsforstyrrelser. Al trafik inklusive letbane og ambulancer i sikkerhedszonen skal standses 2 minutter før og efter ind- og afflyvning af forsvarets redningshelikopter EH101.

 

Med flytning af heliporten vil også adgangen til hospitalets Fælles Akut Modtagelse kunne friholdes fra sikkerhedszonen.

 

Den nye placering afstedkommer en mindre ændring i den støjkonsekvenszone, der i Kommuneplan 2016-2028 er udlagt i tilknytning til heliporten.

Ændringen af støjkonsekvenszonen har ingen praktisk konsekvens for hverken borgere eller virksomheder.

 

Kommuneplantillægget har været i forudgående offentlig høring i perioden 7/4 2016 - 21/4 2016. Der er ikke indkommet høringssvar.

 

 

EFFEKT

  

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Regionshospitalet Nyt OUH vil udgøre en af kommunens allerstørste arbejdspladser i fremtiden med sundhedsarbejdspladser og arbejdspladser på en lang række tilhørende funktioner, der skal understøtte hospitalet. I den 6-7-årig byggefase af hospitalet vil området være en af regionens største byggepladser med dertilhørende mange arbejdspladser i byggebranchen. Både i byggefasen, og når hospitalet står færdigt, vil det være med til at skabe opmærksomhed og synlighed omkring Odense.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

7. Evaluering af Integrated Care – herunder omprioritering af økonomi
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 29.00.00-G01-11-16
RESUMÉ

Integrated Care (IC) er et frikommuneforsøg og et partnerskabsprojekt mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og PLO Syddanmark, der har afprøvet en ny tværsektoriel samarbejdsmodel på sundhedsområdet. Projektet er nu evalueret.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Integrated Care afsluttes på baggrund af evaluering.

 

  1. Der lukkes nu for tilgangen af borgere, og allerede inkluderede borgere afslutter deres forløb senest den 30/9 2016.

 

  1. Der udarbejdes en erfaringsopsamling med læringspunkter og perspektiver, som afsluttes med en konference i 2016.

 

  1. Der indgås en aftale med en ekstern evaluator om opfølgning i januar 2017 for at vurdere effekten af indsatserne efter yderligere et år.

 

  1. De uforbrugte midler i projektet finansierer projektets afslutning med 3.670.500 kr. i 2016.

 

  1. Der sker en omprioritering under Økonomiudvalget af uforbrugte midler i Integrated Care på 1.000.000 kr. i 2016 til understøttelse af Sundhedsudvalget (§ 17, stk. 4-udvalg).

 

  1. Der sker en omprioritering under Økonomiudvalget på 7.000.000 kr. i 2016, 3.500.000 kr. i 2017 og 8.353.329 kr. i 2018 og frem til effektiviseringskravet ved Sammenhængende Borgerforløb.

 

  1. Der sker en omprioritering under Økonomiudvalget på 13.182.100 kr. i 2016 og 4.853.329 kr. i 2017 til budgetværn i forhold til beskæftigelsesområdet i forbindelse med budgetforslag 2017.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune, Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation har siden 2013 i fællesskab udviklet og afprøvet en integreret indsats for henholdsvis den ældre medicinske patient (DÆMP-indsatsen) og patienter med stress, angst og depression (SAD-indsatsen). Målgrupperne er udvalgt på bagrund af deres volumen og de mange tværsektorielle kontakter.

 

Odense Kommunes frikommunestatus har gjort det muligt at sammenkøre patientdata på tværs af kommune, almen praksis og region. Data har været relevante og nødvendige for at skabe det sammenhængende patientforløb, som var målet i projektet. Samtidig var indsatsen funderet i den nyeste viden om relationel koordinering og inspireret af erfaringer fra en lignende indsats i North West London.

 

IC-indsatsen er udviklet og afprøvet i et tæt samarbejde mellem de tre projektparter med afsæt i følgende grundprincipper:

  • En tværsektoriel og forpligtende ledelse og projektorganisation, som sætter en ny og fælles ramme for samarbejdet.
  • Fælles elektroniske redskaber til identifikation af patienter og fælles videndeling om konkrete patienter.
  • Øget fokus på inddragelse af patienterne og et proaktivt fokus på at skabe et hurtigt, individuelt og sammenhængende forløb for patienterne.

 

Evalueringen er gennemført af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Der er udarbejdet tre rapporter: En sammenfatning af resultater og konklusioner samt to uddybende rapporter om hver af indsatsområderne.

 

Evalueringen viser, at stress, angst og depressionsindsatsen opleves relevant, meningsfuld og positiv for både patienter og fagpersoner, og at de ældre medicinske patienter oplever indsatsen som en positiv mulighed i deres sygdomsforløb. Fagpersonerne oplever derimod ikke indsatsen for den ældre medicinske patient som relevant og meningsfuld. Indsatsen står ikke mål med udbyttet.

 

Desuden viser evalueringen, at det ikke har været muligt at finde besparelsespotentialer ved IC indsatsen. Det gælder for både SAD- og DÆMP-indsatsen, at de kortsigtede effekter på forbruget af social- og sundhedsydelser er entydigt negative.

 

KORA peger på en række forhold, der kan være med til at forklare resultatet. Grundlæggende har IC-projektet haft et højt ambitionsniveau, og mængden af de mange udviklingstiltag, der var nødvendige forudsætninger for at implementere Integrated Care-modellen, har været store.

 

IC-modellen er implementeret for begge målgrupper, men kompleksiteten i de mange udviklingstiltag har udfordret den tidsramme, der var opstillet for frikommuneforsøget. Udvikling, validering og implementering af stratificeringsredskaber, risikolister og de tværsektorielle IC-handleplaner udgør i sig selv flerårige og relativt komplicerede opgaver, hvor der tillige har været kort tid til pilottestning i et driftsmiljø. Litteraturen om implementeringsteori og -praksis peger på, at det tager ca. fem år, før komplekse interventioner for alvor er implementeret som nye rutiner.

 

Evalueringen viser også, at der i IC-projektet er opnået mange gode erfaringer, megen værdifuld læring samt ikke mindst viden om, hvad der fremmer og hæmmer et integreret sundhedsvæsen i en dansk kontekst. Denne viden kan fungere som trædesten i den fortsatte og helt nødvendige udvikling af fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen.

 

På baggrund af evalueringen anbefales det at afslutte Integrated Care.

 

  

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for byrådets et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

I dette økonomiafsnit redegøres der dels for økonomien forbrugt i projektet, og dels beskrives det, hvorledes økonomien fremadrettet foreslås omprioriteret.

 

I Integrated Care er der draget erfaringer med en fælles driftsøkonomi, og midlerne har været reserveret entydigt til formålet og er blevet overført mellem årene.

 

Region Syddanmark og Odense kommune har fra 2013 samlet haft afsat 28 mio. kr årligt til finansiering af Integrated Care. Odense Kommunes andel har været 8 mio. kr. årligt.

 

Status på driftsøkonomien udviser et mindreforbrug imellem årene. Den primære årsag hertil skyldes en forsinket opstart af projektet. Herudover skyldes mindreforbruget, at der var udfordringer med dimensionering af projektets volumen. Det har blandt andet vist sig, at der ikke var tilstrækkelig stor borgergruppe, samt at rekrutteringen af den ene målgruppe til projektet (den ældre medicinske patient) har været noget mindre end forventet.

 

Det samlede mindreforbrug for Odense Kommune er overført til 2016, hvor det finansierer indsatser, der kører i 2016, samt de afsluttende aktiviteter i projektet.

 

Nedenfor ses status på Odense Kommunes andel af driftsøkonomien i Integrated Care for projektperioden 2013-2015:

 

Forbrug Odense Kommune i 1.000 kr.

2013

2014

2015

Praktiserende læger; TST; psykologer mv.

         -

       -

1.298

Projektledelse og - medarbejdere

       503

       870

    1.877

It-udgifter

         -

          8

       525

Metodeudgift SAD

-

-

-

Kontorhold, repræsentation, kurser mv.

       202

         92

       214

Øvrige udgifter

       106

       374

       181

I alt

     811

  1.344

  4.094

Note: Imellem årene er der i alt overført ca. 17 mio. kr. (Odense Kommune). Beløbet er overført til 2016.

Anm: Beregningen indeholder ikke omkostninger i den ordinære drift forbundet med deltagelse i projektet fx projektgrupper osv.

 

 

Finansiering af projektafslutning samt omprioritering af midler som følge af projektophør er vist i nedenstående tabel.

 

 

2016
(2016-priser)

2017
(2017-priser)

2018
(2017-priser)

2019 og frem
(2017-priser)

Budget

24.852.600

8.353.329

8.353.329

8.353.329

 

 

 

 

 

Integrated Care - projektafslutning

 

 

 

 

- Forbrug til og med 30. april 2016

1.559.000

 

 

 

- Forventet forbrug i maj-september 2016

1.326.500

 

 

 

- 2 års opfølgning

500.000

 

 

 

- Projektmedarbejdere fra 1.10-31.12

135.000

 

 

 

- Konference

      150.000

 

 

 

Subtotal

3.670.500

0

0

0

 

 

 

 

 

Udmøntning af restbudget

 

 

 

 

- Understøttelse af § 17 stk. 4-udvalg

1.000.000

 

 

 

- Tilgår effektiviseringskravet under Sammenhængende Borgerforløb

7.000.000

3.500.000

8.353.329

8.353.329

- Budgetværn ibm. Budgetforslag 2017

13.182.100

4.853.329

 

 

Subtotal

21.182.100

8.353.329

8.353.329

8.353.329

 

 

 

 

 

I alt

0

0

0

0

Note: For 2016 overføres 2 x 3.500.000 kr. til Sammenhængende Borgerforløb (for 2015 og 2016)

 

Overført mindreforbrug mellem årene finansierer afslutning af projektet svarende til ca. 3,7 mio. kr. Herudover fordeles af restbudgettet 1,0 mio. kr. over 4 år til understøttelse af § 17.4-udvalget. Der vil senere blive taget stilling til, hvorledes beløbet skal periodiseres.

 

I forbindelse med de igangsatte effektanalyser med økonomisk potentiale til budget 2017 blev effektanalysen "Sundhedsfremme og forebyggelse" lagt ind under effektanalysen "Sammenhængende borgerforløb", da der indbyrdes i de to analyser blev vurderet positive spillover-effekter – særligt i forhold til de 3 velfærdsforvaltninger. Derfor omprioriteres der 7,0 mio. kr. i 2016, 3,5 mio. kr. i 2017 og 8,4 mio. kr. for 2018 og frem til effektiviseringskravet under Sammenhængende Borgerforløb for at imødekomme det store besparelseskrav i effektanalysen.

 

Endelig foreslås restbudgettet for 2016 på 13,2 mio. kr. og 4,9 mio. kr. i 2017 til budgetværn i forhold til beskæftigelsesområdet i forbindelse med budgetforslag 2017.

Beskæftigelsesområdet er under stort pres, og for 2015 forventes det samlet at påvirke Odense Kommune med op imod -100 mio. kr.  

 

Sagen vedrører alene omprioriteringer under Økonomiudvalget, hvorfor sagen hverken har kasse- eller servicerammepåvirkning.

 

 

 

8. Salg af areal
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-1197-16