Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 22. juni 2016 kl. 17:00
i Byrådssalen

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

Morten Kibæk og Brian Lauridsen deltog ikke i behandlingen af punkt 9 på grund af inhabilitet.

 

Mødet hævet kl. 21.10.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Investering i pilotprojektet Mini-fleksjob
2 Center for Familie og Unge - Resultatevaluering
3 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed
4 Byrådets principbeslutning om at konkurrenceudsætte halvdelen af skolerengøringen. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
5 Udmøntning af pulje fra topartsaftalen til nyt alment byggeri
6 Takstregulativ Kirkegårde gældende fra 2017
7 Vejudlæg af "Gl. Toldbodgade" og tildeling af vejrettigheder
8 Frikommuneforsøg - Kystbeskyttelsesloven - afkortelse af proces
9 Kommuneplan 2016-2028. Endelig vedtagelse
10 Erhverv Agerhatten 25. Lokalplan til endelig vedtagelse
11 Boliger og service Munke Mose Allé 9. Lokalplan til endelig vedtagelse
12 Effekt- og Økonomiopfølgning pr. 1/6 2016 for Odense Kommune
13 Anlægsopfølgning pr. 1/6 2016 for Odense Kommune
14 Fordeling af ekstraordinært integrationstilskud
15 Afsluttende revisionsberetning og endelig godkendelse af regnskab 2015
16 HCA Airport s.m.b.a. - kommunal garanti
17 Beredskab Fyn - Godkendelse af den risikobaserede dimensionering
18 Vollsmose - boligsocial helhedsplan 2016-2020
19 Besvarelse af henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende tildeling af midler fra forstadspuljen til Fyns Motor Sport
20 Odense Havns årsrapport 2015
21 Underskriftskompetence, jf. den kommunale styrelseslovs § 32
22 Skiftespor til letbanens linje 2

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Investering i pilotprojektet Mini-fleksjob
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.20.00-A00-9-16
RESUMÉ

Økonomiudvalget besluttede som en del af rammeudmeldingen for 2017 at igangsætte projektet mini-fleksjob som én af de i alt fem nye effektanalyser til budget 2017. Som del af en foranalyse iværksættes et pilotprojekt fra juni 2016 til udgangen af 2017, så effekterne af de ønskede mål kan vurderes. Pilotprojektet kræver en investering, men vil kunne medføre en besparelse på ledighedsydelse – heraf effektiviseringspotentialet.

 

Pilotprojekt "Mini-fleksjob" har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobberettigede borgere. Den tilsigtede effekt er at få flere borgere i beskæftigelse og sikre øget indkomst for borgerne.

 

Projektet forløber som et udviklingsprojekt til udgangen af 2017, hvor de forskellige interne strukturer, fordelinger, arbejdsgange mv. skal afprøves. Projektet vil blive fulgt tæt og vil løbende blive evalueret. Første gang i august 2016 til brug for budgetforberedelserne for 2017, og sidenhen i forbindelse med afslutning af projektet ultimo 2017.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg i samarbejde med Borgmesterforvaltningen, at byrådet godkender, at der tilføres en budgetneutral tillægsbevilling til projektet på 433.000 kr. i 2016 og 867.000 kr. i 2017 på driftsområder med overførselsadgang til By- og Kulturudvalget fra den strategiske pulje under Økonomiudvalget.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen. 

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialforvaltningens, By- og Kulturforvaltningens og Børn- og Ungeforvaltningens indstillinger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

 

Økonomiudvalget besluttede som en del af rammeudmeldingen for 2017 at igangsætte projektet mini-fleksjob. Projektet skal ses i lyset af, at refusionsreformen stiller skærpede krav til indsatsen for at få ledige hurtigere i job.

 

Det overordnede mål er at nedbringe antallet af ledige fleksjobberettigede borgere med over 12 måneders ledighed. Den tilsigtede effekt er dermed flere borgere i beskæftigelse og øget indkomst for borgerne. Delmålene er:

 

  • Styrkelse af borgernes arbejdsidentitet samt at give dem en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Øget livskvalitet for borgerne ved at være en del af et arbejdsfællesskab.
  • Reducere udgifter til overførselsindkomster.
  • Børnehusene sikres bedre service og vedligeholdelse, de ansatte får et bedre arbejdsmiljø, mens børnene og brugerne af faciliteterne får et bedre nærmiljø.

 

Indhold og organisering

 

Fleksjobberettigede borgere ansættes til at lette løsningen af kerneopgaven i børnehusene. Som led i foranalysen iværksættes et pilotprojekt med henblik på at vurdere effekten af de ønskede mål. Pilotprojektet er blevet drøftet af direktørgruppen, som anbefaler igangsættelse af projektet.

 
Pilotprojektet sikrer ansættelse af 25 fleksjobberettigede borgere i Odense Kommune i 2016 og 2017. Denne gruppe ansættes i "Ejendom" hos By- og Kulturforvaltningen. Pilotprojektet vedrører således tre forvaltninger, Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der alle opnår forskellige fordele af projektet.

 

Projektet ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. Finansieringen i 2016 og 2017 foreslås fra Økonomiudvalgets strategiske pulje afsat til strategiske tiltag på tværs af kommunen.

 

Mini-fleksjobberne vil blive tilknyttet By- og Kulturforvaltningen. Herved bliver der mulighed for, at "Ejendom" bedre kan understøtte de forhold, som vil lette løsningen af kerneopgaven hos børnehusene. Dette vil bidrage til et bedre miljø for børnene. Konkrete eksempler er f.eks. at feje sand tilbage på legepladsen, vaske legetøj eller andet, helt afhængigt af den enkelte borgers formåen og kompetence. Det er faglige opgaver, som er parallelle med andre opgaver, som løses af teknisk service i dag. Opgaverne for minifleksjobberne er opgaver, som ingen løser i dag. Det er opgaver, der dels kan bidrage til, at børnene får mulighed for en smule bedre rammer om deres udvikling, og dels kan bidrage til, at borgeren i mini-fleksjob på sigt kan komme tættere på arbejdsmarkedet.

 

Udviklingsperspektiver

 

Hvis projektet viser sig at være en succes, kan det skaleres op til at omfatte en større del af Børn- og Ungeforvaltningen og dermed også en større gruppe ansatte fleksjobbere i By- og Kulturforvaltningen. Hvis det besluttes, at projektet skal afsluttes, vil ansættelsen af de 25 fleksjobbere i regi af By- og Kulturforvaltningen dog fortsætte, indtil de af andre årsager forlader jobbet, og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil i så fald betale deres løn.

 

Effekt

Set i forhold til byrådets effektmål bidrager projektet til følgende effekter:

  • Flere kommer i uddannelse og job
  • Borgernes indkomst skal stige
  • Flere borgere er sunde og trives.

ØKONOMI

Projektet forventes at nedbringe de årlige udgifter til ledighedsydelse under beskæftigelsesområdet med 1,25 mio. kr. baseret på ansættelse af 25 fleksjobbere med en gennemsnitlig ansættelse på 2 timer pr. uge. Ved igangsættelse af projektet i juni 2016 forventes den samlede besparelse at udgøre 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,9 mio. kr. i 2017.

 

Besparelsen vil være på beskæftigelsesområdet, som er på driftsområder uden overførselsadgang. Der foretages særskilte budgetopfølgninger af økonomien for beskæftigelsesområdet, der følger af budgetmodellen for området. Gevinsten ved projektet om mini-fleksjob vil først kunne opgøres endeligt sammen med det samlede beskæftigelsesområde i august 2017.

 

Udgifterne til pilotprojektet vil være 433.000 kr. i 2016 og 867.000 i 2017 finansieret af den strategiske pulje under Økonomiudvalget:

 

kr. (2016-PL)

2016

2017

Løn til 25 fleksjobbere

175.000

350.000

Løn til koordinator i By- og Kulturforvaltningen

233.000

467.000

Udgifter til arbejdstøj

25.000

50.000

I alt

433.000

867.000

 

Der forventes en besparelse på driftsområder uden overførselsadgang på 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,25 mio. kr. i 2017, hvis projektet igangsættes den 1/8 2016, jf. sagsfremstillingen. En eventuel budgettilpasning af beskæftigelsesområdet vil for 2016 indgå i den endelige opgørelse af beskæftigelsesområdets økonomi i august 2017 og for 2017 tilsvarende blive foretaget i august 2018.

 

Hvis der træffes beslutning om at afslutte projektet baseret på den afsluttende evaluering ultimo 2017, vil finansiering af fleksjobbernes løn, løn til koordinator samt udgifter til arbejdstøj fra 2018 og frem blive finansieret af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Sagen opskriver By- og Kulturudvalgets serviceramme med henholdsvis 433.000 kr. og 867.000 kr. og nedskriver Økonomiudvalgets serviceramme tilsvarende. Sagen har ingen konsekvenser for kassebeholdningen, men projektet kan på sigt bidrage til at styrke kommunens økonomi gennem lavere udgifter til ledighedsydelse.

 

 

2. Center for Familie og Unge - Resultatevaluering
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 85.00.00-A00-79-16
RESUMÉ

I forlængelse af udvalgsmødet den 24/05 2016, hvor Beskæftigelses- og Socialudvalget fik evalueringen af CFU til orientering, forelægges evalueringen nu til godkendelse. 

 

Byrådet besluttede på mødet den 12/12 2012 at oprette Center for Familie og Unge (CFU). Byrådet besluttede ligeledes, at der skulle sikres tæt opfølgning af CFU. I den anledning forelægges nu den første evaluering.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i mellemtiden haft igangsat en analyse (se bilag) på baggrund af økonomiske udfordringer i CFU. Analysen var en forløber for selve evalueringen. 

 

Evalueringen har to hovedformål: 

 

  • En resultatevaluering af indsatserne i CFU. 
  • En status på de anbefalede justeringer fra analysen fra efteråret 2015.

 

Den samlede konklusion viser, at der er positive effekter på en række centrale områder, og at anbefalingerne fra analysen er implementeret. Derfor er det forvaltningens klare anbefaling, at CFU bør fortsætte. Det begrundes primært i, at analysens anbefalinger er implementeret, og hermed er der skabt en stabil ramme for CFU's virke, som fremadrettet vil medføre større effektresultater, end denne effektevaluering viser. Case manager metoden vurderes til at være en egnet metode til at skabe en helhedsorienteret indsats over for borgere med komplekse problemer, herunder kriminalitet. 


CFU's økonomi har siden etableringen været i ubalance. I 2015 var der et underskud i CFU på 9,1 mio. kr. Byrådet besluttede derfor på mødet den 9/9 2015 at give et ekstra tilskud på 10 mio. kr. i 2016 til CFU, og at sagen skulle drøftes på ny, når analyserne og evalueringen var blevet gennemført. Det endelige regnskabsresultat for CFU forventes i 2016 at lande på 3 mio kr. i mindreforbrug.  Fremadrettet forventes foranstaltningerne at ligge på samme niveau som i 2016, hvilket alt andet lige vil betyde et merforbrug omkring 7 mio. kr. årligt. At merforbruget ikke længere er 9 mio. kr., skyldes, at der er igangsat en række initiativer til at rette op på CFU's drift. Det resterende merforbrug skyldes udgifter til unge domsanbragte. De økonomiske udfordringer rækker også ind i 2017 og årene frem, hvorfor sagen i forhold til CFU's fremtidige budget og virke, jf. Økonomiudvalgets anbefalinger den 26/8 2015, skal drøftes igen.    

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender resultatevaluering af Center for Familie og Unge.


Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen bemærker, at der, jf. kommunens økonomistyringsprincipper, i sager med økonomiske konsekvenser altid skal tages stilling til finansiering af merforbrug. Som rammestyringsprincipperne tilskriver, forudsættes ubalancen vedrørende CFU derfor håndteret inden for Beskæftigelses- og Socialudvalgets eksisterende budgetramme.

 

Økonomiudvalget anbefaler Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.  

 

SAGSFREMSTILLING

CFU’s opgave er at håndtere familier og unge med mange problemer. Fokus har været at skabe en enstrenget tilgang til målgruppen. CFU skal ligeledes forsøge at stoppe tilgangen til kriminalitet (lillebroreffekten) og desuden fungere som en bydækkende indsats.

 

CFU har herudover haft som mål at ændre tilgangen til borgerne. Det gælder både en konsekvent tilgang til målgruppen samt brugen af case manager metoden.

 

CFU fungerer på tværs af forvaltninger for at styrke det tværgående samarbejde. CFU startede med at arbejde med familierne i januar 2014.

  

I efteråret 2015 blev der som nævnt foretaget en analyse af CFU. Analysen blev forelagt rådmændene i Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Analysen beskrev CFU’s udfordringer og fremlagde en række anbefalinger til justeringer.

 

I den vedhæftede analyse gøres der både status på justeringerne samt gives en resultatevaluering af CFU.

 

Evalueringens konklusioner

  

Evalueringen gennemgår følgende datakilder:

  1. Økonomi.
  2. Resultatevaluering af udviklingen inden for forskellige børne- og ungeparametre samt i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesgrad.
  3. Gode historier.
  4. Visitationen.
  5. Interessentevaluering.
  6. Case manager metoden.

 

 

Følgende positive tendenser kan fremhæves:

 

  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet CFU, der er kommet i beskæftigelse.
  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet CFU, der i januar 2016 er blevet vurderet arbejdsmarkedsparate sammenlignet med januar 2015.
  • Gennemsnitligt er der, for familier tilknyttet CFU, sket en lille positiv udvikling i forhold til familiernes kompleksitet. Det målte fald er baseret på familiernes progressionsmålinger.
  • Den oplevede tryghed har for langt hovedparten fået tryghedsvurderingen: ”stor tryghed”.
  • Der kan i skoleåret 2015/2016 spores et mindre fald i fraværet for elever tilknyttet CFU.
  • Medarbejderne i CFU vurderer, at de dagligt ser de små positive forskelle for borgerne, men som endnu ikke viser sig i de målbare data.
  • CFU’s samarbejdspartnere udtrykker generel tilfredshed med samarbejdet, men har også forslag til, hvordan samarbejdet kunne blive endnu bedre.
  • Vurderingen er, at case manager tilgangen fortsat er den rette. Vurderingen er ligeledes, at de manglende resultater af metoden skyldes mangel på fælles forståelse af målgruppen samt et for stort fokus på intern organisering. Det vil sige, at metoden ikke er blevet korrekt implementeret. 

  

Evalueringen viser dermed en række positive effekter. Den viser også, at anbefalinger til at styrke CFU er blevet implementeret. Der er skabt en stabil ramme for CFU. Herudover vurderes case manager metoden at være egnet til CFU's målgruppe. Det vurderes derfor, at CFU vil have en større effekt fremadrettet, end hvad der fremgår af effektevalueringen.

 

På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at CFU skal fortsætte.

 

Forvaltningen ønsker i den forbindelse at opstille succeskriterier inden for parametrene i CFU's resultatevaluering, så effekten fremadrettet kan monitoreres. Arbejdet er igangsat og bliver præsenteret for Beskæftigelses- og Socialudvalget den 30/8 2016.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.  

 

ØKONOMI

Byrådet behandlede senest Center for Familie og Unge (CFU) på byrådsmødet den 9/9 2015. Byrådet besluttede på mødet den 9/9 2015 at tilføre CFU 10 mio. kr. i 2016, da der har været ubalance i økonomien siden etableringen i 2013. I samme forbindelse anbefalede Økonomiudvalget, at de igangsatte analyser vedrørende CFU gennemføres, og at sagen drøftes på ny, når analyserne og evalueringen foreligger i første halvdel af 2016.

 

Denne sag er en opfølgning på byrådsbeslutningen den 9/9 2015 og skal ses i sammenhæng med de økonomiske udfordringer, som byrådet er orienteret om.

 

 

 

 

 

 

 

3. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-P21-1-16
RESUMÉ

Alle praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen gennemfører, skal behandles af kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 79 a. En praksisundersøgelse er en stikprøveundersøgelse af kommunale afgørelser og konkret sagsbehandling inden for et bestemt emne.

 

Ankestyrelsen har i april 2016 offentliggjort en undersøgelse af sygedagpengelovens § 7, der handler om uarbejdsdygtighed. Grundlaget for § 7 er, at borgeren skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

 

Undersøgelsen omfatter 7 sager fra Odense Kommune, hvoraf 4 sager er vurderet til at være i overensstemmelse med regler og praksis. 2 af sagerne ville være blevet hjemvist, hvis der havde været en klagesag på grund af manglende oplysninger. 1 sag ville være blevet ændret, hvis der havde været en klagesag, da der ikke var dokumentation for, at borgeren ikke længere var uarbejdsdygtig. De 3 sager bliver nærmere gennemgået i sagsfremstillingen.

 

Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen retur til fornyet vurdering i forvaltningen. Ankestyrelsen hjemviser primært i situationer, hvor forvaltningen har lavet sagsbehandlingsfejl, det kan f.eks. være tilfældet, hvis der mangler væsentlige oplysninger i sagen, hvis borgeren ikke er blevet partshørt forud for afgørelsen, eller hvis afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet.

 

At en afgørelse ville være blevet ændret, betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen.

 

Forvaltningen har gennemført de tiltag, som skal sikre, at sygedagpengeafsnittet fremover har fokus på sygedagpengelovens § 7. Forvaltningen vurderer, at tiltagene vil betyde, at forvaltningen vil træffe flere korrekte afgørelser fremadrettet. 

 

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet tager forvaltningens redegørelse i sagsfremstillingen til efterretning.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Praksisundersøgelsen vedrørende sygedagpengelovens § 7 er blevet gennemført i 16 kommuner, herunder Odense. Det er sager, hvor afgørelserne er truffet senest den 1/7 2015, der er undersøgt.

 

I 85 % af de undersøgte sager har Ankestyrelsen vurderet, at afgørelserne i sagerne var korrekte. I de resterende sager ville afgørelserne være blevet hjemvist eller ændret, hvis der var blevet klaget til Ankestyrelsen.

 

En stor del af de påviste fejl skyldes, at der manglede afgørende oplysninger på afgørelsestidspunktet. I langt de fleste af sagerne er det afgørende, lægelige oplysninger, der mangler.

 

I Odense Kommune har 7 sager været undersøgt. Ankestyrelsen har vurderet, at 4 af sagerne er i overensstemmelse med regler og praksis. De 3 resterende sager har Ankestyrelsen bemærkninger til. Sagerne og bemærkninger gennemgås herunder.

 

Sag nr. 33

 

En 50-årig kvinde blev sygemeldt den 11/11 2014 på grund af stress. Borgeren oplyste på et opfølgningsmøde i sygedagpengeafsnittet, at der var tale om arbejdsrelateret stress. Sygedagpengene blev stoppet den 31/3 2015, og kvinden blev opsagt fra sit job den 1/4 2015.

 

Sygedagpengeafsnittets vurdering var, at kvinden kunne raskmeldes og varetage arbejde inden for f.eks. telemarketing, lettere kontorarbejde eller inden for samme arbejdsområde som før sygemeldingen, men i et andet ansættelsesforhold. Vurderingen blev foretaget på baggrund af kvindens oplysninger om, at hun var opsagt samt en status fra egen læge, hvoraf det fremgik, at kvinden efterhånden var restitueret, og hun ville kunne delvist raskmeldes med skånehensyn.

 

Ankestyrelsens vurdering var, at sagen i forbindelse med en klage ville være blevet hjemvist. Årsagen var, at der manglede oplysninger om, hvorvidt borgerens sygemelding med arbejdsrelateret stress alene skyldtes udfordringer i forhold til hendes arbejdsplads på tidspunktet, hvor hun blev sygemeldt.

 

Ankestyrelsen påpegede, at det fremgik af oplysningsskemaet, at borgeren var sygemeldt på grund af stress, og at det fremgik af de lægelige oplysninger, at borgeren kunne delvis raskmeldes, hvis skånehensyn blev overholdt, og efterfølgende kunne borgeren arbejde sig op på fuld tid. Ankestyrelsen gjorde dog opmærksom på, at der i de lægelige oplysninger ikke var angivet en tidshorisont, samt om borgeren kunne stille sig til rådighed for andet arbejde. Der var heller ikke oplysninger eller status fra den psykolog, som borgeren havde været i forløb hos.

 

Sag nr. 38

 

En 64-årig kvinde blev sygemeldt den 13/1 2014 på grund af depression. Sygedagpenge blev stoppet den 9/10 2014.

 

Sygedagpengeafsnittets vurdering var, at kvinden kunne raskmeldes og varetage job i form af lettere pakke- og montagearbejde, lagerfunktion eller opsætning af varer i et supermarked. Sygedagpengeafsnittets vurdering var på baggrund af oplysninger fra egen læge, hvoraf det bl.a. fremgik, at kvinden aktuelt ikke var dybere deprimeret.

 

Ankestyrelsens vurdering var, at afgørelsen i forbindelse med en klage ville skulle ændres. Årsagen var, at der ikke var dokumentation for, at borgeren var arbejdsdygtig efter depression. Ankestyrelsen påpegede, at det fremgik af statusattesten fra egen læge, at borgeren havde haft det psykisk dårligt i lang tid. Herudover bemærkedes det, at kvinden var i behandling for moderat depression og havde tendens til angst og stress. Borgeren havde desuden oplyst, at hun skulle på kursus i angst og depression, som skulle løbe over en del uger. Lægen havde ikke kunnet udtale sig om tidshorisonten.

 

Sag nr. 91

 

En 76-årig mand sygemeldte sig den 11/3 2015 på grund af brud på anklen. Borgeren havde tidligere været sygemeldt med samme lidelse.

Sagen blev ikke startet op, da borgeren blev raskmeldt på baggrund af en bred vurdering.

 

Sygedagpengeafsnittets vurdering var, at det var åbenbart, at manden ikke kunne vende tilbage til sit ordinære arbejde som selvstændig håndværker, men at han kunne raskmeldes til andre job f.eks. administrative funktioner, lettere salg og serviceopgaver. Afgørelsen var truffet på baggrund af lægelig oplysning, hvoraf det fremgik, at hans sygdom ikke var forenelig med hans arbejde.

 

Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen i forbindelse med en klage ville være blevet hjemvist. Ankestyrelsen påpegede, at kommunen ikke kunne give en bred vurdering på første fraværsdag. Det skyldtes, at der manglede oplysninger om, hvor meget borgeren havde arbejdet i perioden fra revurderingstidspunktet til ny sygemelding, før der kunne vurderes på, om pågældende var uarbejdsdygtig.

 

 

Konklusion

Forvaltningen har taget praksisafgørelsen til efterretning. Som opfølgning er der blevet iværksat en række tiltag, som skal sikre, at sygedagpengeafsnittet fremover har fokus på sygedagpengelovens § 7. Det sker for at få flere korrekte afgørelser.

 

Ét af tiltagene var en kompetenceudviklingsdag i februar 2016 for medarbejderne i sygedagpengeafsnittet. På dagen underviste konsulentvirksomheden Marselisborg i sygedagpengeloven særligt med fokus på lovens § 7. Der er også etableret ugentlige sparringsmøder mellem forvaltningens jurister og medarbejdere i sygedagpengeafsnittet, hvor konkrete sager omkring sygedagpengelovens § 7 drøftes.

 

Ankestyrelsens praksisundersøgelse kan ses på styrelsen hjemmeside:

 

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/de-fleste-afgorelser-om-uarbejdsdygtighed-i-sager-om-sygedagpenge-er-rigtige

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

 

4. Byrådets principbeslutning om at konkurrenceudsætte halvdelen af skolerengøringen. Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 82.08.00-A26-1-15
RESUMÉ

På byrådsmødet den 25/11 2015 traf byrådet på baggrund af sagen ”Forslag fra byrådsgruppe V om styrkelse af folkeskolen” en principbeslutning om, at der skulle gennemføres en konkurrenceudsættelse af rengøringen på halvdelen af kommunens folkeskoler. Derudover traf byrådet beslutning om, at det forventede provenu anvendes forholdsmæssigt med 3/4 af beløbet til undervisningsmaterialer i folkeskolen og den sidste 1/4 til øget rengøringsindsats på folkeskoleområdet for de skoler, der indgår i konkurrenceudsættelsen. Kommunens egen rengøringsfunktion får mulighed for selv at afgive et bud på opgaven. Primo 2018 træffer byrådet beslutning om, hvorvidt den resterende halvdel af skolerengøringen skal konkurrenceudsættes.

 

Der har fra byrådsbeslutningen i november 2015 og indtil denne sagsfremstilling været løbende dialog og inddragelse af Hovedudvalget, MED-systemet og rengøringslederne på skoleområdet samt været dialog med branchen. I løbet af foråret er indstilling til kriterierne blevet udarbejdet, og der har med udgangspunkt i dette været gennemført høring og forhandling i henhold til MED-aftalen med det ad hoc nedsatte MED-udvalg. Der har endvidere været afholdt møde med 3F omkring den samlede proces, ligesom 3F har deltaget i et fællesmøde med alle rengøringsassistenterne på skoleområdet.

 

Høringssvaret fra By- og Kulturforvaltningens Forvaltningsudvalg (MED-udvalg) er vedlagt som bilag inklusive Styregruppens bemærkninger. Høringssvaret fra Hovedudvalget vil i tillæg hertil blive vedlagt sagen i forbindelse med sagsfremstillingen til byrådet.

 

Nærværende sag vil redegøre for proces, kriterier, tidsplan og udbudsmodel, der vil blive anvendt, såfremt der sker stadfæstelse af ovennævnte principbeslutning. Der henvises til sagsfremstillingen for en uddybning af proces, tidsplan og den valgte udbudsform, udbuddets tildelingskriterier samt økonomi og arbejdsmiljø. En nærmere beskrivelse af underkriterier – samt hensigten med disse - fremgår af bilag 1.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender: 

  1. Rengøringen på halvdelen af folkeskolerne konkurrenceudsættes med forventelig virkning fra den 1/5 2017. Udbuddet gennemføres på baggrund af den i sagsfremstillingen beskrevne udbudsmodel, der er uddybet i sagsfremstilling og bilag 1.
  2. Det forventede provenu anvendes forholdsmæssigt, således at 1/4 anvendes til en øget rengøringsindsats på folkeskoleområdet for de skoler, der indgår i konkurrenceudsættelsen, mens de resterende 3/4 anvendes til undervisningsmaterialer i folkeskolen.
  3. Tildelingskompetencen bemyndiges til den adm. direktør for By- og Kulturforvaltningen, da der alene er tale om en udmøntning af de i sagsfremstillingen og i bilag opstillede tildelingskriterier.
  4. I 2018 tager byrådet beslutning om, hvorvidt den resterende halvdel af rengøringsområdet på skolerne skal konkurrenceudsættes.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Peter Rahbæk Juel, Brian Dybro og Per Berga Rasmussen stemmer imod forvaltningens indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Pernille Bendixen og Lars Havelund stemmer for forvaltningens indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Pernille Bendixen og Lars Havelund bruger deres standsningsret, jf. styrelseslovens § 23.

 

Borgmesterforvaltningen bemærker i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, at der er en fejl i det bilag 4, der var udsendt i forbindelse med By- og Kulturudvalgets behandling af sagen,  idet følgende fremgår af bilaget: ”Forvaltningen ønsker at præcisere, at den oplyste besparelse fra MED-gruppen er beregnet på den fulde medarbejderstab i Rengøring samt en forudsætning om 0-fravær”. 3F har gjort opmærksom på, at forudsætningen omkring nul-fravær ikke er korrekt, men at Arbejdsmiljøberegneren regner på fravær, som er realistisk at fjerne gennem arbejdsmiljøforbedringer. Bilag 4 er derfor tilrettet, så der nu fremgår følgende i stedet for: ”Forvaltningen ønsker at præcisere, at den oplyste besparelse fra MED-gruppen er beregnet på den fulde medarbejderstab i Rengøring.”

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Brian Skov Nielsen stemmer imod.

 

BESLUTNING

Peter Rahbæk Juel fremsatte følgende ændringsforslag:

 

"Byrådsgruppe A foreslår, at afstemningspunkt 1 deles op, så der først stemmes om vilkår for konkurrenceudsættelse og dernæst om, hvorvidt byrådet godkender, at halvdelen af skolerengøringen konkurrenceudsættes gældende fra den 1/5 2017.

 

Derved foreslår byrådsgruppe A følgende ændringsforslag om vilkår for konkurrenceudsættelse af halvdelen af skolerengøringen: "Udbuddet gennemføres på løn og arbejdsvilkår på niveau med de offentlige overenskomster på rengøringsområdet og på baggrund af den i sagsfremstillingen beskrevne udbudsmodel, der er uddybet i sagsfremstillingen og bilag 1."

 

Ændringsforslaget, med deraf følgende ændring i vilkårene for konkurrenceudsættelse, vedtaget med alle stemmer mod gruppe V, C og O. Alex Ahrendtsen undlod at stemme vedrørende ændringsforslaget.

 

1. punktum af indstillingspunkt 1 samt indstillingens punkt 2-4 godkendt med alle stemmer mod gruppe F og Ø.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

På byrådsmødet den 25/11 2015 traf byrådet på baggrund af sagen ”Forslag fra byrådsgruppe V om styrkelse af folkeskolen” en principbeslutning om, at der skulle gennemføres en konkurrenceudsættelse af rengøringen på halvdelen af kommunens folkeskoler.

 

Sagen er beskrevet og uddybet i de kommende afsnit samt i vedlagte bilag.

 

Udbudsform og tildelingskriterier

Det indstilles, at udbuddet skal foregå som et begrænset udbud med prækvalifikation. Der henvises til bilag 1 for en uddybning. Odense Kommunes rengøringsfunktion afgiver et kontrolbud på opgaven.

 

Den nedsatte administrative styregruppe har i forbindelse med det forberedende arbejde lagt sig fast på en række overordnede tildelingskriterier samt prioriteringsrækkefølgen, jf. tabellen nedenfor. Hvert overordnet tildelingskriterie er sammensat af en intern vægtning af en række underordnede tildelingskriterier.

 

1.

Kvalitet

40 – 45 %

 

A

Ydelse (m2/ time)

Rengøringstimer

Ledelsestimer, stedlig ledelse

 

B

Kvalitetssikring og kvalitetskontrol

 

C

Implementering

 

D

Drifts- og leveringssikkerhed samt Serviceorganisation/samarbejde

 

2.

Økonomi

35 – 40 %

 

A

Årlig grundpris

Skolespecifikke ydelser (forpligtende)

Arealændringer som følge af forårs SFO

Ekstra rengøring

 

B

Option på den anden delaftale

 

3.

Miljø og Arbejdsmiljø

15 – 20 %

 

A

Miljøvenlig rengøringsmetode

 

B

Arbejdsmiljø og fastholdelse af medarbejdere

 

 

Ved offentliggørelse af udbuddet vil ovenstående procentintervaller blive erstattet af eksakte procentandele på de tre kriterier.

 

Da det er af afgørende betydning for Odense Kommune, at der sikres gode og indbydende læringsmiljøer for skolebørnene, vægtes hensynet til rengøringskvalitet højt. Det er derfor afgørende, at der afsættes tilstrækkelig tid til rengøringsopgaven, så denne kan løses i en god kvalitet. I udbuddet lægges der desuden vægt på økonomi, miljø og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. En nærmere beskrivelse af tildelingskriterierne - samt hensigten med disse - fremgår af bilag 1.

 

Udbudsgrundlaget vil indeholde en innovationsklausul. Klausulen sikrer, at introduktionen af nye teknologier eller metoder muliggør en reduktion i antallet af arbejdstimer. Dette giver leverandørerne incitament til fortsat at sikre udvikling og fornyelse på rengøringsområdet til fælles fordel for Odense Kommune og leverandørerne.

 

Opgaven vil blive konkurrenceudsat som to delaftaler af samme omfang. Det vil ikke blive muligt for samme leverandør at vinde begge delaftaler. Opdelingen sker blandt andet for at sikre konkurrence på markedet samt for at tilpasse størrelsen på den udbudte opgave, så flere små og mellemstore virksomheder har mulighed for at byde ind på opgaven. Kommunens eget kontrolbud vil kunne vinde én eller begge delaftaler.

 

Hvis kontrolbuddet vinder, så aflyses udbuddet, og budgetrammen reguleres i forhold til kontrolbuddet.

 

Principper for udvælgelse af skoler

De konkurrenceudsatte skoler er udvalgt på baggrund af følgende principper:

 

  • Skolerne udgør tilsammen halvdelen af skolernes samlede m2.
  • Skolerne indeholder forskellige typer af skoler (f.eks. både store og små).
  • Det skal være muligt at benchmarke med tilbageværende skoler.
  • De tilbageværende skoler er ligeligt fordelt mellem alle fire distrikter i Ejendom.

 

Den samlede oversigt over de skoler, der er omfattet af konkurrenceudsættelsen af rengøring, fremgår af bilag 2.

 

Tidsplan og beslutningskompetence

Såfremt byrådet beslutter at konkurrenceudsætte skolerengøringen, forventes udbudsprocessen at starte op efter sommerferien. Der vil i den forbindelse være fokus på at gennemføre en tæt dialog med markedet vedrørende krav og vilkår til den kommende udbudskontrakt. Resultatet heraf vil kunne medføre mindre ændringer i de ovenfor angivne procentandele.

 

Indeværende sag forelægges By- og Kulturudvalget, hvor sagen forud har været i høring i Forvaltningsudvalget. Forud for behandling i byrådet vil sagen blive forelagt Hovedudvalget, og bemærkninger herfra vedlægges sagen.

 

Såfremt byrådet godkender, at halvdelen af skolerengøringen konkurrenceudsættes, vil der blive igangsat en omfattende udbudsproces i efteråret:

 

  • Åben dialog med markedet med henblik på at indhente viden og erfaring til det videre arbejde med udbuddet.
  • Prækvalifikationen af ansøgere igangsættes.
  • Udbudsrunde – afgivelse af tilbud.
  • Evaluering af tilbud.
  • Konklusion og beslutning om tildeling.

 

Tildelingskompetencen bemyndiges til den adm. direktør for By- og Kulturforvaltningen, da der alene er tale om en udmøntning af de i sagsfremstillingen og i bilag opstillede tildelingskriterier.

 

I 2018 vil byrådet træffe beslutning om, hvorvidt den sidste halvdel af området skal konkurrenceudsættes.

 

Virksomhedsoverdragelse

Såfremt en privat virksomhed vinder opgaven, vil medarbejderne blive virksomhedsoverdraget i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesloven.

 

Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at den nye arbejdsgiver indtræder i rettigheder og forpligtelser, som er gældende på overdragelsestidspunktet i henhold til:

 

  1. kollektiv overenskomst og aftale.
  2. bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed.
  3. individuel aftale om løn- og arbejdsforhold.

 

Hvis den nye arbejdsgiver opsiger den kollektive overenskomst, vil den være gældende indtil udløbet af den pågældende overenskomstperiode, som i dette tilfælde er ved udgangen af marts 2018. De vilkår, som medarbejderne har haft som følge af overenskomsten, bortfalder ikke, da de automatisk er blevet en del af medarbejderens individuelle ansættelsesforhold. Den nye arbejdsgiver kan dog individuelt varsle, at vilkårene fra overenskomsten skal ophøre. Dette skal arbejdsgiveren varsle med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Hvis medarbejderen accepterer ændringen om, at vilkårene ophører, træder ændringen i kraft efter udløbet af opsigelsesvarslet. Hvis medarbejderne ikke accepterer ændringen, vælger denne at blive opsagt og fratræder ved udgangen af sit individuelle opsigelsesvarsel.

 

Der har i forbindelse med tilrettelæggelse af udbuddet været fokus på, at man - såfremt byrådet beslutter at konkurrencesætte området - får overdraget medarbejderne og opgaven ordentligt, samt at man i forbindelse med den efterfølgende virksomhedsoverdragelse sikrer ordentlige vilkår for medarbejderne. I udbudsmaterialet vil der være krav til levering af den beskrevne rengøringsstandard samt krav til antal og omfang af kontroller og servicebesøg.

 

 

Effekt

Såfremt byrådet vedtager konkurrenceudsættelse af rengøringen, vil det betyde en effektivisering af arbejdet med færre arbejdstimer til følge. Dette gælder, uagtet om det er en privat leverandør, der overtager opgaven, eller om den forbliver i kommunalt regi. Dette betyder, at sagen forventes at have negativ konsekvens for byrådets effektmål vedrørende ”Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser”, idet beslutningen forventes at skabe færre arbejdspladser i Odense.

 

Sagen forventes at have positiv konsekvens for byrådets effektmål vedrørende ”Børn lærer mere og er mere kompetente”, idet beslutningen forventes at have en positiv effekt på skolernes læringsmiljø.  

 

ØKONOMI

Konkurrenceudsættelsen af rengøring på halvdelen af kommunens skoler forventes at have et potentiale med fuld indfasning på 4 mio. kr. pr. år. Det samlede lønbudget for området udgør 23 mio. kr. årligt. I potentialevurderingen indgår udgifter til en controllerfunktion i By- og Kulturforvaltningen.

 

Det forventede provenu fordeles således: 

  • 1/4 til forbedring af rengøringen med afsæt i en konkret og faglig vurdering. Dette for at kunne imødegå det øgede rengøringsbehov som følge af den nye folkeskolereform og det øgede antal brugere i skolernes bygninger.
  • 3/4 til undervisningsmaterialer i folkeskolen.

 

Det forventede provenu på 4 mio. kr. forventes indfaset som i tabellen, herunder:

 

Mio. kr.

2017

2018

2019

Potentiale

0,5

2,0

4,0

 

Grunden til den løbende indfasning af provenuet skyldes omkostninger til virksomhedsoverdragelse af medarbejderne. Budgetudmøntning vil ske efter valg af leverandør og i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/6 2017.

 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og samlede serviceudgiftsramme.

 

Sagen påvirker Børn- og Ungeudvalgets serviceramme positivt med 375.000 kr. i 2017, 1.500.000 kr. i 2018 og 3.000.000 kr. fra 2019 og frem svarende til 3/4 af det forventede provenu, der fordeles til undervisningsmaterialer i folkeskolen.

 

Sagen påvirker By- og Kulturudvalgets serviceramme negativt med 375.000 kr. i 2017, 1.500.000 kr. i 2018 og 3.000.000 kr. i 2019 og frem svarende til 1/4 af det forventede provenu, der fordeles til forbedring af rengøringen minus den samlede besparelse.

 

 

5. Udmøntning af pulje fra topartsaftalen til nyt alment byggeri
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.00.01-A00-2-16
RESUMÉ

KL og regeringen har aftalt en statslig pulje på 640 mio. kr. til betaling af en del af kommunernes udgift til grundkapitalindskud i nye almene familieboliger. Økonomiudvalget har på den baggrund bedt om en sag vedrørende, hvordan Odense Kommunes andel af puljen tænkes udmøntet.

 

Puljen fordeles blandt kommunerne på baggrund af den fordeling af flygtninge til kommunerne, som er udmeldt i 2013-2016. Odense Kommunes rammetildeling udgør ca. 14,4 mio. kr. svarende til støtte til 235 boliger.

 

Kommunerne skal ansøge om andel af den samlede pulje. Der kan ansøges om et større eller mindre beløb end den tildelte ramme.

I det omfang, der er kommuner, der søger om mindre andel end den udmeldte ramme, fordeles restpuljen blandt de kommuner, som har ansøgt om mere end deres udmeldte ramme.

 

Puljen er øremærket til at betale en del af kommunens grundkapitalindskud på 10 % af anskaffelsessummen ved opførelsen af nye almene familieboliger.

 

De eneste særlige krav til boliger, der opføres med tilskud fra puljen, er, at boligerne mærkes som familieboliger, og at minimum halvdelen af de boliger, der får tilskud, er på maksimalt 55 m². Boligerne kan anvises til alle borgere, og er altså ikke særligt mærket til flygtninge. Kommunen er som udgangspunkt forpligtet til at anvise borgere og dække eventuel tomgangsleje. Dette kan dog fraviges efter aftale med boligorganisationen.

 

Kommunen har frem til udgangen af 2017 til at udmønte tildelte midler fra puljen til støtte til konkrete projekter.

 

Sagen forventes at bidrage positivt til effektmålet om, at indbyggertallet skal stige, men derimod forventes en umiddelbar negativ effekt på effektmålet om, at borgernes indkomst skal stige, for så vidt angår boligudbygning med små boliger.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Odense Kommune fremsender ansøgning til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet med henblik på at få størst mulig del i den statslige tilskudspulje til nyt alment byggeri.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold på baggrund af den beskrevne finansiering.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Pernille Bendixen stemmer imod.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod.

 

Rådmand Steen Møller tager forbehold på baggrund af den beskrevne finansiering.

 

BESLUTNING

Rådmand Steen Møller fremsatte følgende ændringsforslag:

 

"Odense Kommunes medfinansiering søges fundet i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger, således at de ikke finansieres af de midler, der allerede er afsat til grundkapital til nyt alment byggeri, og dermed reducerer Odenses muligheder for at opføre nye ungdomsnboliger."

 

Ændringsforslaget forkastet med alle stemmer imod gruppe C.

 

For indstillingen stemmer gruppe A, B, F og Ø. Imod indstillingen stemmer gruppe V, C og O. Alex Ahrendtsen, Tim Vermund og Lars Havelund undlod at stemme. Indstillingen dermed godkendt med 13 stemmer mod 12.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund for, at Odense Kommune ønsker at gøre brug af puljen

Inden for de seneste år opleves et generelt stort og stigende pres på markedet for billige lejeboliger i Odense. Blandt andet melder boligorganisationerne om markant længere ventetid for beboere på den almindelige venteliste. Også Beskæftigelses- og Socialforvaltningen oplever et stigende pres i forhold til at finde boliger, som kan anvises til borgere med et akut boligbehov, uden at dette sker til byens socialt udsatte boligområder. Indtil nu er der fundet de nødvendige boliger inden for en ventetid på ca. en måned. Der imødeses dog væsentlige fremtidige udfordringer. Der er både mangel på små boliger til enlige og store boliger til familier med børn.

 

Normalt anviser Beskæftigelses- og Socialforvaltningen borgere til 180-250 boliger om året. I 2015 blev der dog anvist borgere til ca. 370 boliger. Stigningen skyldes primært mange nyankomne flygtninge. Det er særdeles vanskeligt præcist at vurdere det fremtidige behov, da dette afhænger af mange faktorer, f.eks. antal nyankomne flygtninge, antallet af borgere, der rammes af det moderne kontanthjælpsloft, og tilgængeligheden på boligmarkedet i almindelighed.

 

Presset på markedet for billige boliger skyldes både stigende efterspørgsel på billige boliger og et faldende udbud.

 

Billige lejeboliger efterspørges særligt af borgere med lav indkomst, herunder borgere på kontanthjælp, nyankomne flygtninge og studerende. Særligt væksten i antallet af flygtninge og studerende har medført en øget efterspørgsel i de seneste år. I de kommende år forventes især indførelsen af det moderne kontanthjælpsloft at bidrage til øget efterspørgsel.

 

Udbuddet af især små billige boliger er desuden vigende. Dette skyldes stigende huslejeniveau grundet almindelig vedligeholdelse, individuelle forbedringer og renovering. Både boligorganisationerne og By- og Kulturforvaltningen er opmærksomme på, at der ikke moderniseres ud over det nødvendige. Dette gør sig i særlig grad gældende i de store renoveringssager med støtte fra Landsbyggefonden, hvor der blandt andet arbejdes med at friholde boliger for modernisering og i stedet kun gennemføre de arbejder, som er påkrævet grundet byggetekniske forhold. En del af formålet med renovering i især socialt belastede områder er dog netop at få moderniseret boligerne, så boligerne henvender sig til en bredere målgruppe. Så der er tale om en balancegang, hvor flere hensyn vejes mod hinanden.

 

På baggrund af ovenstående vurderes det, at der er et klart behov for at fremme etableringen af nye billige lejeboliger i Odense. Da den statslige pulje medvirker til at mindske kommunens udgifter til etableringen af nye almene boliger, er det oplagt at gøre brug af muligheden.

 

Odense Kommunes økonomiske bidrag

Odense Kommunes udmøntning af puljen bør ske med udgangspunkt i at sikre blandede boligområder som beskrevet i blandt andet planstrategien 2015 og samarbejdsstrategien om den almene sektor i Odense. Herudover bør det ske med særligt fokus på, at boligerne opføres til en husleje, som matcher målgruppens betalingsevne.

 

De statslige midler går til at betale en del af kommunens grundkapitalindskud på 10 % af anskaffelsessummen ved nyt alment byggeri. Der er tale om et fast tilskud pr. bolig svarende til 75 % af indskuddet til en bolig på 40 m². Kommunen skal derfor som minimum bidrage med de resterende 25 %. Herudover skal kommunen betale hele den del af grundkapitalindskuddet, som skyldes, at boligerne bygges større end 40 m².

 

For at sikre en god blanding af store og små boliger er det By- og Kulturforvaltningens vurdering, at kommunen skal bidrage med 1,5-2 gange det beløb, som tildeles fra staten. Det vil svare til, at der kan laves en ligelig fordeling mellem små boliger på op til 55 m² og store boliger på op til 115 m². Kommunen kan dog også vælge kun at opføre små boliger i områder, hvor der i forvejen er et miks af større boliger. Herved mindskes kommunes medfinansiering betydeligt. Hvis der kun opføres boliger på op til 55 m², vil kommunens bidrag skulle være på ca. 90 % af det beløb, som tildeles fra staten. Hvis der tages udgangspunkt i den allerede tildelte ramme på 14,4 mio. kr., vil kommunens bidrag udgøre ca. 12,9 mio. kr.

 

Odense Kommunes bidrag foreslås finansieret af de midler, der allerede er afsat i budget 2017 og 2018 til grundkapitalindskud til nyt alment byggeri. Der er i hvert af årene tale om 15,6 mio. kr. Dette medfører naturligvis, at en væsentlig andel af disse midler ikke kan anvendes til opførelse af nye ungdomsboliger.

 

Med hensyn til behovet for nye boliger mærket særligt til studerende, skal det bemærkes, at de senere års stigning i optaget på de videregående uddannelser ikke forventes at fortsætte. Dette skyldes primært, at antallet af unge i aldersgruppen 19-21 år er toppet og forventes at falde svagt i de kommende år. Der vil derfor være en vigende efterspørgsel på markedet omkring studiestart. Hertil kommer, at den generelle mangel på billige boliger også påvirker studerendes muligheder på boligmarkedet. Det er kun en mindre andel af de studerende, der bor i boliger, der er særligt mærket til gruppen. Langt hovedparten finder deres bolig på det almindelige boligmarked. En generel forøgelse af udbuddet af billige lejeboliger vil derfor også hjælpe studerendes adgang til boligmarkedet.

 

Forventningen om, at stigningen i optaget på de videregående uddannelser ikke fortsætter, betyder dog samtidig et mindre pres på behovet for mindre, billige boliger end tidligere, og det skal i den sammenhæng bemærkes, at en påvirkning af boligudbuddet også generelt set vil påvirke lejeniveauet på det private boligmarked.

 

Samlet set er faktorer for og imod en boligudbygning dog behæftet med store usikkerhedsmomenter, idet det er vanskeligt præcist at forudsige befolkningstilgang, herunder flygtninge og studerende, samt den generelle boligudvikling i Odense.

 

Videre forløb

By- og Kulturforvaltningen iværksætter arbejdet med at finde passende beliggenheder til opførelse af nye almene familieboliger. Jf. kommuneplanen skal nye almene familieboliger primært placeres i byomdannelsesområderne i den udvidede bymidte eller langs letbanens 1. etape, hvor de kan understøtte byudviklingen. Der kan i mindre omfang opføres familieboliger i byområder, hvor alment byggeri i forvejen er underrepræsenteret, blandt andet Korup, Bellinge og Stige.

 

De udvalgte beliggenheder godkendes politisk af By- og Kulturudvalget. Når der er udvalgt beliggenheder, iværksættes proces med udvælgelse af bygherre. Endeligt tilsagn til det enkelte projekt gives af byrådet. Dette vil ske løbende i 2017, efterhånden som der er valgt bygherre, og projekterne er færdigudviklet.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Med en udbygning af boligmassen vil der naturligt kunne forventes et øget antal indbyggere.

 

Borgernes indkomst skal stige

Det forventes ikke, at boligudbygningen vedrørende boliger mindre end 55 m2 vil styrke det gennemsnitlige niveau for borgernes indkomstniveau, idet målgrupperne for disse boliger typisk vil være lavindkomstgrupper.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

6. Takstregulativ Kirkegårde gældende fra 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 04.31.10-A00-4091-15
RESUMÉ

Med nærværende sag fremlægges forslag til nyt takstregulativ for Odense Kommunale Kirkegårde gældende fra den 1/1 2017.

 

Indtægter og udgifter på kirkegårdsområdet er så vidt muligt fastsat ud fra "hvile i sig selv-princippet". Dog er der stadig kommunal medfinansiering på gravstedsydelser og kapelydelser. Takst for kremering er udregnet efter kostpris-princippet efter krav fra Kirkeministeriet til de menighedsrådsdrevne krematorier.

 

Det indstilles, at takst for ekstrabetaling for udenbysboende afskaffes.

 

Det indstilles, at By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til at gennemføre en forenkling af de samlede takster på området med henblik på at have en mere enkel takststruktur. Dette gennemføres efter ønske fra bedemænd og andre samt for at lette administrationen af området og udvikling samt implementering af et nyt kirkegårdadministrationssystem. By- og Kulturforvaltningen har desuden et ønske om en ensartet takst på alle områder, uanset om borger er bosiddende i Odense Kommune eller ikke. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender: 

  1. Takstregulativ gældende fra den 1/1 2017. 
  2. By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til at gennemføre en forenkling af takstregulativet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

I Odense Krematorium er der fuld brugerfinansiering på kremationer, ligesom der er ved de menighedsrådsdrevne krematorier. Dette blev indført ved en byrådsbeslutning i 2011. Indførelsen af fuld brugerfinansiering har ikke påvirket antallet af kremationer. Ved samme byrådsbeslutning blev udenbystakster for kremation afskaffet, men der eksisterer dog stadig udenbystakster for kapel og gravstedsydelser. Det foreslås, at disse takster afskaffes, da de skaber ekstra administration for bedemænd og for kirkegårdsadministrationen. I 2015 var indtægterne for udenbystakster 204.600 kr. Det er vurderingen, at afskaffelsen af udenbystakster for kapel og gravstedsydelser kun vil påvirke antallet af ydelser i begrænset omfang, og at indtægtstabet vil kunne finansieres inden for det samlede område ved en takststigning på omkring 3 %. Denne takststigning vil indgå som en integreret del af arbejdet med at forenkle den samlede takststruktur på området i efteråret 2016 som nævnt i sagsresuméet samt i afsnittet "Øvrige takster" nedenfor.

 

Antallet af kremationer har siden 2010 ligget på mellem 2.300 og 2.500 årligt. Priser på en kremering var i 2012 2.504 kr. og er siden steget til 3.263 kr. i 2016 grundet indførelsen af fuld brugerbetaling. Til sammenligning koster en kremering i Svendborg Kommune 2.800 kr. Den stigende pris har tilsyneladende ikke haft indvirkning på antallet af kremeringer. Afskaffelsen af udenbystakst på kremeringer kan dog have begrænset effekten af fuld brugerbetaling.

 

Øvrige takster 

De øvrige takster i takstregulativet er alle reguleret i henhold til KL's prisindeks. Regulering er sket ensartet for hele takstområdet for at styrke gennemskueligheden over for borgerne og sikre en nemmere administration af taksterne. Takstforslag for 2017 er vedlagt sagen i to bilag.

 

Der sker i øjeblikket en gennemgang af de samlede takster med henblik på at gennemføre en forenkling med henblik på at have en mere enkel takststruktur, som imødekommer et ønske fra bedemænd mfl. Det vil endvidere lette administrationen af området og udvikling samt implementering af et nyt kirkegårdsadministrationssystem. By- og Kulturforvaltningen har desuden et ønske om en ensartet takst på alle områder, uanset om borgeren er bosiddende i Odense Kommune eller ikke. By- og Kulturforvaltningen anmoder om, at byrådet bemyndiger By- og Kulturforvaltningen til at gennemføre forenklingen.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. 

 

ØKONOMI

Mindreforbruget ved afskaffelse af udenbystakster vil tilgå den eksisterende ramme.

 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

7. Vejudlæg af "Gl. Toldbodgade" og tildeling af vejrettigheder
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.00.00-G01-8-16
RESUMÉ

På byrådsmødet den 6/4 2016 traf byrådet beslutning om at sende det påtænkte vejudlæg samt tildelingen af vejrettigheder i høring hos sagens parter.

 

Vejudlægget af Gl. Toldbodgade er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Odense Havn, idet de private parter/grundejere (Odense Havn og Promenadebyen Odense A/S) endnu ikke er kommet til enighed om det nye vejudlæg og anlæg.

 

Vejudlægget giver mulighed for, at lokalplan nr. 1-772 (Promenadebyen - Boliger) samt nr. 1-778 (Lokalpsykiatri og P-hus) kan realiseres.

 

Vejudlægget, vedlagt som bilag 1, har været i 3 ugers høring hos sagens parter, der har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag.

 

Der er indkommet et høringssvar i perioden fra Promenaden Odense A/S.

 

Odense Kommune har vurderet skitseprojektet på baggrund af de indkomne høringssvar, samt de i privatvejslovens § 27, stk. 2, nr. 1-8 angivne forhold, hvilket ikke giver anledning til at ændre vejudlægget eller tildelingen af vejrettigheder.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår med nærværende sag, at vejudlægget af Gl. Toldbodgade vedtages endeligt, og at der tildeles vejret til ejendommen matr. nr. 537a, jf. privatvejsloven §§ 26, stk. 2, nr. 2 og 27, stk. 1.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Vejudlægget af Gl. Toldbodgade vedtages endeligt, jf. privatvejsloven §§ 26, stk. 2, nr. 2 og 27, stk. 1.
  2. Der tildeles vejret til ejendommen matr. nr. 537a, Åløkkegård Hgd., Odense Jorder, samt parceller, der udstykkes fra denne ejendom.
  3. Høringssvar besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

I høringsperioden er der kommet høringssvar fra Gorrissen Federspiel på vegne af Promenaden Odense A/S, der ejer matr. nr. 537a og er part i sagen. Høringssvaret i sin helhed er vedlagt som bilag 2.

 

I høringssvaret anføres følgende:  

 

1) Uklare oplysninger

Det menes, at Odense Kommune på et møde den 27/1 2016 har givet uklare oplysninger, idet kommunen på mødet oplyste, at det er vejmyndigheden, herunder Fyns Politi, der har krævet tilslutningen til Finlandgade flyttet. Aktindsigt i sagen har imidlertid vist, at det retteligt er Odense Kommunes egen afdeling for Byrum og Mobilitet, der har ønsket vejens forløb ændret. Politiet er efter det oplyste blot blevet hørt omkring skiltningsforhold mv.

 

Odense Kommune bedes derfor forklare årsagen til, at der er givet sådanne uklare oplysninger på mødet den 27/1 2016.

 

Ad 1)

Odense Kommune, herunder Byrum- og Mobilitet, er vejmyndighed.

 

Det er vejmyndigheden, der har truffet beslutningen. Politiet er, som forudsat i myndighedsbehandlingen, blevet hørt og er enige i konklusionen om, at tilslutningen til Finlandgade skal flyttes som anvist i udlægget, jf. bilag 1, af hensyn til trafiksikkerheden.

 

 

2) Placering af indkørsler til Promenadebyens anden etape

Det er vanskeligt at gennemskue den præcise placering af indkørslerne til de kommende bygninger på matriklen, og der bedes om, at indkørslernes placering bliver præciseret.

 

Ad 2)

Overkørslerne i vejudlægget/skitseprojektet, jf. bilag 1, er placeret som angivet i lokalplan nr. 1-772, der muliggør byggeri på Promenaden Odense A/S' matrikel.

 

 

3) Indsnævring af vejbredden

Det konstateres, at Odense Kommune påtænker at indsnævre Gl. Toldbodgade fra en samlet total bredde på ca. 18 meter til 11,5 meter. Det vil medføre, at de eksisterende forhold, herunder også vandafledning og forsyningsledninger, kun i begrænset omfang kan genbruges. En indsnævring formodes derfor at blive mere bekostelig end en bibeholdelse af vejens nuværende dimensioner. Det forekommer ikke som et logisk skridt, og bevæggrundene for indsnævringen ønskes oplyst.

 

Ad 3)

Vejbredden/vejudlægget er fastlagt i overensstemmelse med lokalplan nr. 1-772 og 1-778, hvor der er taget udgangspunkt i Vejdirektoratets normer og regler herfor. Det er pålagt kommunen at sikre, at udlægget er i overensstemmelse med foreliggende planmæssige dispositioner, jf. privatvejsloven § 27, stk. 2, nr. 1.

 

Det er vurderet, at vandafledning og fremføring af forsyningsledninger kan foregå på hensigtsmæssig måde, jf. privatvejlovens § 27, stk. 2, nr. 7.

 

I øvrigt har Promenaden Odense A/S i høringssvaret til lokalplan nr. 1-772 ikke haft indsigelser til vejens bredde.

 

Tilslutningen til Finlandgade samt indsnævringen af vejen vil medføre anlægsudgifter for grundejerne, idet vejudlægget er en forudsætning for, at byggerierne kan realiseres.  

 

 

4) Tilslutning på Finlandgade

 

4a)

Der spørges til, hvorfor en vinkelret tilslutning på Finlandgade ikke foretages længere mod syd. En vinkelret tilslutning kan ske relativt langt mod syd på Finlandgade, hvilket vil genere private lodsejere i mindre grad og vil kunne spare en afståelse på omkring 1.000 byggeretskvadratmeter.

 

Ad 4a)  

Af hensyn til såvel trafiksikkerhed som trafikafviklingen kan tilslutningen til Finlandgade ikke rykkes længere mod syd. Gøres dette, er der risiko for tilbagestuvning af trafik ud i krydset Finlandgade/Toldbodgade. Ydermere øges risikoen for bagendekollisioner, fordi svingende trafikanter fra Toldbodgade ikke forventer, at der sker opbremsninger så tæt på et kryds. Endvidere sikrer denne placering, at der ikke opnås et 4-benet kryds ved Londongade.

 

For så vidt angår indsigelsen om afståelse af byggeretskvadratmeter, så har vejudlægget, herunder ændret tilslutning til Finlandgade, ingen indflydelse på Promenaden Odense A/S byggeret, der er fastlagt i lokalplan nr. 1-772 til i alt max 15.000 etagem2. Vejudlægget berører ikke byggefelterne.

 

4b)

Odense Kommune bedes forklare, hvorfor den private fællesvej Promenadebyen ikke også skal placeres vinkelret på Finlandgade.

 

Ad 4b)

Promenaden Odense A/S’ private fællesvej, Promenadebyen, er ikke relevant i forhold til denne sag, idet denne tilslutning er godkendt for flere år tilbage.

 

4c)

Der bedes redegjort for, hvorfor man ikke forsøgte at tage højde for det fremtidigt forventede færdselsbehov ved omlægningen/nedklassificeringen af Toldbodgade.

 

Ad 4c)

Den nuværende situation, herunder også udbygningen af Promenadebyen, har medført et ændret behov for færdsel. På tidspunktet for omlægningen/nedklassificeringen af Toldbodgade var det ikke tiltænkt, at matr. nr. 537a, Promenaden Odense A/S' matrikel, skulle vejbetjenes af Toldbodgade, hvilket fremgår af lokalplan nr. 1-653.

 

 

5) Mulighed for mindre indgribende foranstaltninger

Det er i høringsmaterialet ikke dokumenteret, at de trafikale problemer ikke kan afhjælpes ved mindre indgribende foranstaltninger.

 

Ad 5)

Vejen er udformet efter lokalplan nr. 1-772, der tager udgangspunkt i de gældende normer og regler fra Vejdirektoratet. Gøres vejen meget bred eller lige, er der risiko for, at hastigheden på vejen stiger, hvorved trafiksikkerheden falder. Politiet henstiller/anbefaler, at alle nye vejtilslutninger sker vinkelret af hensyn til trafiksikkerhed (oversigt). Hertil bemærkes, at holder man skråt, er der en tilbøjelighed til, at trafikanterne kører ud uden at kigge sig for.

 

Se tillige besvarelsen af pkt. 4a.

 

 

6) Størrelse af vejudlæg

 

6a)

Af høringsmaterialet fremgår det, at vejudlægget samlet angår 377 m2, hvoraf 35 m2 udgør vej. Der spørges til, om tallet på 35 m2 ikke er fejlagtigt, hvis kun dette areal, skal anvendes til vej.  

 

Ad 6a)

De 35 m2, der er anført i høringsmaterialet, er eksisterende vej.

 

6b)

Der bedes redegjort for, hvordan jordstykket syd for vejudlægget skal håndteres.

 

Ad 6b)

Promenaden Odense A/S har mulighed at begære overtagelse af arealet, jf. privatvejsloven § 38.

 

 

7. Nedklassificering i 2011

 

7) Der spørges i det hele til nedklassificeringen af Gl. Toldbodgade.

 

Ad 7)

Nedklassificeringen af Toldbodgade i 2008-2011 håndteres separat i den verserende klagesag, som Promenaden Odense A/S har indgivet til Vejdirektoratet.

 

7a)

I forbindelse med nedklassificeringen af Gl. Toldbodgade fik Odense Havn, ved aftale med Odense Kommune, udbetalt 800.000 kr. til ”ryddeliggørelse” af vejen. Odense Kommune bedes oplyse, hvad beløbet på 800.000 kr. skulle anvendes til, herunder om det reelt var hensigten, at Odense Havn helt skulle fjerne Gl. Toldbodgade.

 

Ad 7a)

Vejen var forudsat nedlagt med henblik på udvikling af matriklen, hvorefter Gl. Toldbodgade fik status af privatvej.

 

7b)

Der bedes redegjort for, om de forventelige fremtidige trafikforhold er taget i betragtning ved nedklassificeringsprocessen i 2011, og om det forud for et vejudlæg vil blive krævet, at Odense Havn sætter Gl. Toldbodgade i almindelig vedligeholdt stand for egen regning.

 

Ad 7b)

De forventelige fremtidige trafikforhold er taget i betragtning ved nedklassificeringsprocessen i forhold til daværende planlægning, herunder at matr. nr. 537a ikke skulle vejbetjenes af Gl. Toldbodgade.

 

Der er ikke hjemmel til, at Odense Kommune kræver, at Odense Havn sætter Gl. Toldbodgade i almindelig vedligeholdt stand for egen regning forud for et eventuelt vejudlæg.

 

 

8. Forholdet til opførelsen af lokalpsykiatrien

Man kunne foranlediges til at tro, at vejudlægget snarere sker for at tilgodese Odense Havn og deres kontraktuelle forpligtelser over for Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S snarere end grundet egentlige ”færdselssikkerhedsmæssige årsager”.

 

Ad 8)

Vejudlægget, herunder tildeling af vejrettigheder til Promenaden Odense A/S, foretages med henblik på fysisk og tidsmæssigt at sikre mulighed for realisering af lokalplan nr. 1-772 og 1-778, således at Gl. Toldbodgade kan anvendes som adgangsvej for grundejere på begge sider af vejen.

Udlægget er en forudsætning for udstykning og byggetilladelse. 

 

 

Anlæg

 

Udgangspunktet i vejlovgivningen er, at grundejerne skal opnå enighed om udlæg og anlæg af en privat fællesvej. I nærværende sag har det imidlertid ikke været muligt for grundejerne at indgå en aftale om at udlægge vejen, hvilket har nødvendiggjort udlægssagen.

 

Det forventes derfor heller ikke, at grundejerne vil indgå en privatretlig aftale omkring anlæg af vejen og fordelingen af udgifterne hertil.

 

Hvis parterne ikke kan opnå enighed herom, så kan kommunen bestemme, hvornår og hvordan vejen skal anlægges og fordele udgifterne til anlægget mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret, jf. privatvejsloven § 39 og lovens kap. 9.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Sagen medvirker til realisering af boligprojekter, hvorved udbuddet af boliger stiger.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Opførelse af nyt byggeri har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor byggeriet gennemføres og efterfølgende, som centraliseret arbejdsplads for lokalpsykiatrien, Region Syddanmark.  

 

ØKONOMI

Det er sandsynligt, at Promenaden Odense A/S vil påberåbe sig økonomisk godtgjort for tab ved afståelse af en del af sin ejendom til den nye vej og/eller kræve delvis overtagelse af arealet mod erstatning.

  

Det er fortsat By- og Kulturforvaltningens vurdering, at Promenaden Odense A/S ikke vil være berettiget til erstatning.  

 

Erstatningsspørgsmålet afgøres i givet fald af taksationskommissionen.

 

Sagens udgifter afholdes inden for By- og Kulturudvalgets samlede ramme.

 

Eventuelle udgifter til erstatning vil blive afholdt af budgetområde 2.4, Jordforsyning.

 

Udgifter til rådgivning, herunder landinspektør m.m. afholdes af budgetområde 2.4, Jordforsyning. 

 

 

8. Frikommuneforsøg - Kystbeskyttelsesloven - afkortelse af proces
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 04.18.00-P21-1-16
RESUMÉ

Odense Kommune ønsker at deltage i et frikommuneforsøg sammen med Slagelse Kommune, hvor Slagelse er netværkskommunen og ansøger ministeriet om, at forsøget igangsættes. Etablering af kystbeskyttelse for flere grundejere er en lang proces. Der er mange interessenter i form af borgere og myndigheder. Desuden er der mange muligheder for at klage undervejs. I den proces, der er beskrevet i Kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, kan der klages 3 gange. Med frikommuneforsøget ønsker Odense Kommune at blive fritaget for den første klagemulighed i processen efter Kystbeskyttelsesloven kapitel 1a.

 

INDSTILLING

By og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender frikommuneforsøget: Kystbeskyttelsesloven - afkortelse af processen for Kystbeskyttelsesloven.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

At etablere kystbeskyttelse for flere grundejere er en lang proces, dels på grund af de mange interessenter - borgere og myndigheder - og dels på grund af de mange muligheder for at klage undervejs. I den proces, der er beskrevet i kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, som er lovgivningen, der regulerer etablering af kystbeskyttelse, kan der klages 3 gange. Endvidere kan der klages, hvis der træffes afgørelser efter andre lovgivninger, f.eks. naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Alle kystbeskyttelsesanlæg skal desuden screenes efter VVM-bekendtgørelsen, hvilket også kan påklages.

 

I frikommuneforsøget ønsker Odense Kommune at blive fritaget for den første klagemulighed, der følger af processen i Kystbeskyttelseslovens kapitel 1a. En proces, kommunen er ansvarlig for, når der arbejdes for etablering af kystbeskyttelse. Processen indledes med, at der indhentes en udtalelse fra kystdirektoratet samt en udtalelse fra de grundejere, der tænkes inddraget i kystbeskyttelsesanlægget. Udtalelserne fremlægges for kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om at fremme eller afvise projektet. Denne afgørelse kan påklages. Det er denne klagegang. Odense Kommune ønsker at blive fritaget for i frikommuneforsøget.

 

Den videre proces er kort fortalt, at der udarbejdes et skitseprojekt med tilhørende partfordeling for økonomien. Skitseprojektet og økonomien sendes i høring hos de berørte grundejere, og der afholdes et offentligt møde. Herefter får grundejerne mulighed for at udtale sig, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at fremme eller afvise projektet. Denne fremme kan påklages, hvilket Odense Kommune ønsker at bibeholde. Herefter skal Kystdirektoratet ligeledes godkende projektet, og denne afgørelse kan også påklages.

 

Som det fremgår, er der rig mulighed for at klage i en sag om kystbeskyttelse. Odense Kommune vurderer, at kommunalbestyrelsens første fremme på baggrund af udtalelser fra grundejere og Kystdirektorat ikke er nødvendig for at sikre borgernes retssikkerhed, idet denne fremme blot er en tilladelse til at undersøge sagen nærmere i et skitseprojekt. Når sagen fremmes anden gang, er sagen fuldt oplyst, og borgerne kan klage på et oplyst grundlag.

 

Effekt

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Der skabes bedre mulighed for at få gennemført projekter i samarbejde med borgere omkring kystbeskyttelse.  

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

9. Kommuneplan 2016-2028. Endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.03-P15-2-15
RESUMÉ

Forslag til Kommuneplan 2016-2028 har været i offentlig høring i perioden 26/12 2015 til 22/2 2016. Hovedtemaerne i forslaget er byudvikling, kvalitet i byfortætningen og den attraktive grønne storby samt mobilitet og trafik.

 

Kommuneplanforslaget, rækkefølgeplanen samt høringssvar, bl.a. i forhold til planens mål for reduktion af biltrafikken, har været drøftet på By- og Kulturudvalgets møde den 10/05 2016.

 

Værktøjskassen "Kvalitet i byfortætning" blev drøftet på By- og Kulturudvalgets møde den 24/05 2016.

 

Byudvikling

Med kommuneplanforslaget følges der op på den hidtidige strategi om bæredygtig byudvikling. Byomdannelsesområder, dvs. områder, der overgår fra én anvendelse til en anden, i og nær bymidten og langs letbanens 1. etape, prioriteres højst. Byvækst, dvs. byggeri på "bar mark", i kanten af byen er nedprioriteret i denne plan. Det betyder bl.a., at byvækstområder i de selvstændige forstæder, og som endnu ikke er lokalplanlagte, i denne plan udskydes som perspektivområde til efterfølgende kommuneplanlægning. Områderne inddrages igen, når lokalplanlagte boligområder er ved at være udbygget. Mindre byomdannelse med en rummelighed på under 50 boliger kan forekomme i hele byzonen, herunder i de selvstændige forstæder. Boligudbygningen tages op i forbindelse med revision af kommuneplanen hvert 4. år.

 

Der ses imidlertid at være et behov for en årlig opfølgning på boligefterspørgslen og -behovet. For at sikre en sammenhæng til Odense Kommunes Produktionsplan og følge op på Bosætningsstrategiens tiltag anbefales det, at boligbehovet vurderes løbende med henblik på politisk forelæggelse én gang årligt. Her vurderes det, om der er udlagt tilstrækkeligt areal til at dække boligbehovet, herunder behovet for bestemte boligtyper. Der vedlægges et forslag i bilag 1.

 

Der er udlagt byudviklingsarealer svarende til et boligbehov på 10.000 boliger i den 12-årige planperiode. Heraf er ca. 6.100 allerede lokalplanlagte. Der reserveres en buffer – en ekstra pulje – til ikke kendte projekter, som byrådet vil fremme inden for de kommende 4 år. Bufferen er p.t. fastlagt til omkring 700 boliger. De resterende ca. 3.200 ikke lokalplanlagte boliger er udpeget efter ovennævnte principper, der er fastlagt i Planstrategien. Boligerne fordeles på forskellige boligtyper for at sikre variation i boligtilbuddene. Der udlægges alt i alt knap 4.000 boliger i den udvidede bymidte, 2.500 boliger omkring letbanestationerne, knap 1.800 boliger i den sammenhængende by i øvrigt og ca. 1.130 i de selvstændige forstæder. Sidstnævnte er, jf. ovenfor, alle lokalplanlagte.

 

Byomdannelsesplan for Odense Havn  

Byomdannelsesplanen for Odense Havn udgør en meget væsentlig del af kommuneplanforslaget. Der planlægges for ca. 2.500 boliger, hvoraf 2.000 kan realiseres i planperioden og 500 derefter.

Planen er vedlagt i bilag 2.

 

Kvalitet i byfortætning og den attraktive grønne storby

Odense skal være en tæt storby bygget på kvalitet, hvorfor forslaget opstiller en række kvalitetskriterier. Det er målet at bevare og styrke Odense som en tæt, attraktiv by, der er værd at besøge og god at bo i, men det er en udfordring at sikre borgerne livskvalitet i form af kvalitative boliger med eksempelvis støjfrie opholdsarealer og gode dagslysforhold. I byen er der ofte komplicerede ejer- og matrikelforhold, blandede anvendelser, varierende bygningshøjder, bevaringsværdige bygninger samt støj fra veje og erhverv, der gør udfordringen endnu større.

 

En kvalitativ tilgang er altafgørende for en god tæt by, herunder en fælles accept mellem bygherre og myndighed af de grundlæggende retningslinjer for blandt andet dagslys, opholdsarealer, respekt for nære omgivelser og for den historiske bymidte. Der er udarbejdet et administrationsgrundlag, der beskriver, hvilke kriterier der skal opfyldes for at sikre, at byfortætningen medfører attraktive boliger. Administrationsgrundlaget indeholder løsningsmuligheder og skal benyttes som vejledning til kommende bygherrer og som redskab i planlægning og byggesagsbehandling. Værktøjskassen er vedlagt i bilag 3.

  

Den attraktive grønne storby sikres bl.a. ved retningslinjer om, at der ved byomdannelse af et område for minimum 500 boliger skal etableres en kvarterpark som f.eks. på GASA.

 

Mobilitet og trafik 

I den tætte by kommer der flere borgere og dermed et større pres på byens trafikarealer. I planstrategien er der en målsætning om, at Odense skal blive en let tilgængelig storby bundet sammen med bæredygtig mobilitet. Det betyder, at det skal være lettere for flere at vælge at gå, at cykle, at benytte den kollektive trafik og at transportere sig smartere og mere hensigtsmæssigt, når det kommer til biltrafikken. Det er målet, at biltrafikken skal fastholdes på det nuværende niveau i 2028 samlet set for hele kommunen, dvs. nogle steder vil der ske et fald i biltrafikken, mens der andre steder vil ske en stigning, eller trafikken vil være uforandret.

 

Høringssvar 

Ved offentlighedsfasens udløb var der modtaget knap 90 indsigelser/kommentarer. Høringssvarene fordeler sig med omkring 1/3 på temaet byudvikling, 1/3 på havneomdannelsesplanen og den sidste 1/3 fordelt på de øvrige hovedtemaer, detailhandel samt ikke-kommuneplanrelevante emner.

 

Temaerne og indkomne høringssvar gennemgås overordnet i sagsfremstillingen. En mere detaljeret gennemgang af de enkelte høringssvar med By- og Kulturforvaltningens forslag til besvarelse ses i vedlagte hvidbog i bilag 4.

 

Nogle bemærkninger og indsigelser har ført til ændringer i det fremlagte forslag, hvilket ses i vedlagte hvidbog, hvor forslag, der er imødekommet, er markeret med en grøn farve. Sammenfattende er 7 høringssvar imødekommet, 14 høringssvar delvist imødekommet, mens der har været 29 høringssvar, som foreslås ikke imødekommet. Derudover er der en række høringssvar, som er taget til efterretning, eller som ikke specifikt har omhandlet kommuneplanlægning. Det drejer sig om 39. Det skal bemærkes, at "delvist imødekommet" kan betyde, at forslaget ikke kan imødekommes i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanen, da det vil kræve fornyet høring; men at det anbefales at igangsætte en opfølgende planlægning med tillæg til kommuneplanen.

Farvekoder i hvidbogen markerer tillige, hvordan høringssvarene foreslås behandlet.

 

Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget ændringer, der nødvendiggør en ny offentlig høring. Der er foretaget enkelte faktuelle rettelser.

 

Miljøvurdering i henhold til lov om planer og programmer 

Der er foretaget en miljøvurdering af kommuneplanforslaget og udarbejdet en sammenfattende redegørelse til vedtagelse sammen med kommuneplanen. Kommuneplanen kan ses via dette link. Den sammenfattende redegørelse ses i kommuneplanen under fanen "Miljørapport".

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til Kommuneplan 2016-2028 vedtages med de nævnte ændringer.
  2. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået i vedhæftede hvidbog.
  3. Sammenfattende redegørelse i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer godkendes.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen stiller følgende ændringsforslag:

 

At ambitionen fra den tidligere kommuneplan om at begrænse privatbilismens andel af den samlede trafikmængde med 25 % frem mod 2025 fastholdes.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen mener dog, at forslagets mål for andelen af privatbilisme frem mod 2028 er for uambitiøst, idet andelen af privatbilisme kun skal holdes på niveau med andelen i 2014. Den nugældende kommuneplan lægger en ambitiøs målsætning om at begrænse privatbilismens andel af den samlede trafikmængde med 25 % frem mod 2025. Dette er en rigtig og vigtig ambition, som foreslås fastholdt i kommuneplanen. En storby er kendetegnet ved færre biler, mere kollektiv trafik samt flere cyklister og gående, bl.a. af hensyn til miljø og klima. De konkrete initiativer skal indeholde forslag til styrkelse af den kollektive trafik, styrkelse af forholdene for cyklister og gående samt initiativer, der gør det mindre attraktivt at befordre sig i bil.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen stemmer for ændringsforslaget.

 

Rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Peter Rahbæk Juel, Lars Havelund, Brian Dybro og Pernille Bendixen stemmer imod.

 

Ændringsforslaget bortfalder hermed.

 

Udvalgsmedlem Brian Dybro fremsætter ændringsforslag om, at biltrafikken skal falde med 10 % frem til 2028.

 

I forslag til kommuneplan 2016-2028, afsnit 6.1, står der følgende:

”Biltrafikken fastholdes uændret på 2014. Det betyder at væksten i trafik på grund af flere indbyggere skal håndteres ved vækst i gang, cykel og kollektiv trafik. Dermed vil bilernes andel af det samlede turantal falde frem til 2020”.

 

Denne målsætning foreslås erstattet med følgende:

”Biltrafikken skal falde med 10 % frem til 2028 i forhold til 2014. Dette forudsætter smarte investeringer, så det bliver mere attraktivt at benytte gang, cykel og kollektiv trafik. Da der samtidig forventes en vækst i trafikken på grund af flere indbyggere vil bilernes andel af det samlede turantal falde fra 54 % i 2014 til 41 % i 2028.”

 

Udvalgsmedlemmerne Brian Dybro og Per Berga Rasmussen stemmer for ændringsforslaget.

 

Rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Peter Rahbæk Juel, Lars Havelund og Pernille Bendixen stemmer imod.

 

Ændringsforslaget bortfalder hermed.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen, med følgende tilføjelse:

 

I afsnit 6.1 under overskriften ”udfordringer for storbyens trafik” står der efter følgende afsnit ”Den kollektive trafik skal også forbedres, for at brugerne kan benytte den til mål i hele byen – også der hvor letbane og buslinjer ikke når ud med for eksempel brug af cykel. Der er behov for at kunne understøtte nemmere skift mellem forskellige transportmidler” tilføjes følgende:

 

”Det skal ske en forbedring og opprioritering af mulighederne for mobilitetsskift. Tilgængelighed med mobilitetsskift handler om, at det skal være nemt og attraktivt at skifte mellem forskellige transportformer som bil, cykle og kollektiv trafik.”

 

Som konsekvens af ovenstående forslag kan der være brug for konsekvensrettelser flere steder i forslaget til kommuneplan. Dette overlades til By- og Kulturforvaltningen. De præcise redskaber og tiltag, der er nødvendige for at gennemføre en opprioritering af mobilitetsskift overlades i første omgang til administrativ vurdering.

 

Økonomiudvalget:

 

Rådmand Brian Skov Nielsen stiller følgende ændringsforslag:

 

At ambitionen fra den tidligere kommuneplan om at begrænse privatbilismens andel af den samlede trafikmængde med 25 % frem mod 2025 fastholdes.

 

Ændringsforslaget forkastet med alle stemmer imod rådmændene Susanne Crawley Larsen og Brian Skov Nielsen.

 

Rådmand Brian Skov Nielsen fremsætter ændringsforslag om, at biltrafikken skal falde med 10 % frem til 2028:

 

I forslag til kommuneplan 2016-2028, afsnit 6.1, står der følgende:

”Biltrafikken fastholdes uændret på 2014. Det betyder, at væksten i trafik på grund af flere indbyggere skal håndteres ved vækst i gang, cykel og kollektiv trafik. Dermed vil bilernes andel af det samlede turantal falde frem til 2020”.

 

Denne målsætning foreslås erstattet med følgende:

”Biltrafikken skal falde med 10 % frem til 2028 i forhold til 2014. Dette forudsætter smarte investeringer, så det bliver mere attraktivt at benytte gang, cykel og kollektiv trafik. Da der samtidig forventes en vækst i trafikken på grund af flere indbyggere, vil bilernes andel af det samlede turantal falde fra 54 % i 2014 til 41 % i 2028.”

 

Ændringsforslaget forkastet med alle stemmer imod rådmændene Brian Skov Nielsen og Susanne Crawley Larsen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Per Berga Rasmussen fremsatte de samme ændringsforslag, som fremsat af rådmand Brian Skov Nielsen i Økonomiudvalget.

 

Ændringsforslagene forkastet med alle stemmer mod gruppe B, F og Ø.

 

Indstillingen godkendt.

 

Morten Kibæk og Brian Lauridsen deltog ikke i behandlingen af punkt 9 på grund af inhabilitet.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Offentlighedsfasen

I offentlighedsfasen har der været afholdt et Café Stiften møde med eksterne indlæg i samarbejde med Fyens Stiftstidende. Her mødte omkring 200 borgere op.

 

Der blev annonceret to borgermøder på Odense Havn om byomdannelsesplanen; men der måtte sættes et tredje i stand. Ca. 300 borgere deltog i disse møder.

 

Der er udsendt breve til berørte grundejere i perspektivområder, der indgår i den nuværende kommuneplans rækkefølgeplan.

 

Der har været afholdt 5 møder efter ønske fra grundejere. Endelig blev der afholdt et møde for byggeriets parter om kvaliteten i byfortætningen med et eksternt indlæg. Her deltog omkring 30 personer.

 

Nedenfor præsenteres de indkomne bemærkninger og By- og Kulturforvaltningens kommentarer med særlig vægt på de bemærkninger, der vil give anledning til ændringer i kommuneplanen. Der omtales i et vist omfang også forslag, der delvist kan imødekommes, eller som ikke kan imødekommes.  

  

Indledningsvis skal det bemærkes, at Region Syddanmark ser god overensstemmelse mellem Odense Kommunes arbejde med at udvikle byen til en oplevelsesrig, moderne og grøn storby og regionens udviklingsstrategi om visionen for det gode liv. Regionen ser frem til fortsat god dialog og samarbejde om udviklingen i Syddanmark.

 

Kerteminde Kommune gør indsigelse mod udlæg af et motorsportsanlæg ved Kærby Mose. Det skal bemærkes, at muligheden for at placere et motorsportsanlæg i Kærby Mose har foreligget i kommuneplanen siden 1988. Der er således ikke tale om en ny udpegning. Indsigelsen har ikke veto-virkning. Det bemærkes, at Birkende Borgerforening og Borgergruppe mod etablering af motocrossbane i Kærby Mose ligeledes er imod placeringen.

 

Byudvikling

 

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen er generelt positiv over for kommuneplanforslaget. Det er på et møde aftalt, at der fastsættes en retningslinje om rækkefølgeplanen, og at nye byområder skal etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse, så byudvikling sker indefra og ud. Dette er helt i overensstemmelse med planens intentioner.

 

Større byomdannelsesområder

GASA

GASA Group Denmark A/S ønsker mulighed for ikke alene at opføre byhuse/rækkehuse, men også lejlighedsbyggeri fra 2017 i stedet for fra 2020. Det skal bemærkes, at udviklingen af området i form af en helhedsplan igangsættes i indeværende år. I denne plan ses på den samlede udbygning af området. Dertil kommer, at det anbefales, at der vedtages en ny administrationspraksis, hvor By- og Kulturudvalget én gang årligt med start i 2017 tager stilling til, om der er udlagt tilstrækkeligt med areal til at dække boligbehovet, herunder behovet for bestemte boligtyper. Derfor foreslås ønsket om lejlighedsbyggeri med start i 2017 ikke imødekommet.

 

Grundejerne ønsker mulighed for privat og offentlig service, kontorerhverv samt detailhandel, hvilket foreslås delvist imødekommet. Der vurderes ikke at være grundlag for egentlig detailhandel i området, idet der allerede eksisterer en god butiksstruktur i nærheden, i Bolbro og ved Vesterbro. Såfremt den fremtidige bebyggelse og målgruppe fordrer understøttende funktioner eller service, kan dette vurderes nærmere.

 

Grundejerne ønsker en variation i byggeriet og en højere bebyggelsesprocent, hvilket tages til efterretning. Der skal, som nævnt, udarbejdes en helhedsplan, der skal danne grundlag for byomdannelsen. I dette arbejde forventes højder, bebyggelsesprocenter mv. at blive endeligt fastlagt.

 

GASA Group Denmark A/S ser gode muligheder for at etablere en kvarterpark og ser frem til en fortsat god og konstruktiv dialog.

 

Dalumvej

Årstiderne Arkitekter fremsender på vegne af grundejerne indsigelse mod planforslaget. Grundejerne ønsker at fremme byggemulighederne i forhold til den foreslåede rækkefølge, herunder udlæg af areal til perspektivområde.

 

Grundejernes ønske om, at en større del af området indgår i en første prioritering, foreslås ikke imødekommet, da en stor del af byomdannelsesområdet er støjramt af Fjernvarme Fyns kraftcentral. Dog anbefales det, at rækkefølgeplanen ændres for visse arealer ved Dalum Papirfabrik på særlige forudsætninger, bl.a. at støj fra kraftcentralen er ophørt, og at boliger i overvejende grad skal opføres som familieboliger. Det bemærkes, at boligudbygningen og -efterspørgslen anbefales taget op igen i efteråret 2017 med henblik på om nødvendigt at justere dele af rækkefølgeplanen.

 

Grundejerne fremsender forslag til fremtidig anvendelse, herunder med mulighed for etablering af erhverv og et lokalcenter. By- og Kulturforvaltningen vurderer ikke, at der er grundlag for detailhandel i området, idet bydelscentret i Dalum ligger umiddelbart nord for området. Øvrig anvendelse vil blive vurderet nærmere i den kommende helhedsplan.  

 

Gadeforeningen for Fruens Bøge Allé og Gurlis Allé fremsender høringssvar, hvor foreningen ønsker, at udarbejdelse af en helhedsplan for området også omfatter stisystemer og bevarelse af områdets natur og helt eller delvis friholdelse af området øst for Odense Å for bebyggelse. Desuden, at den mulige kommende bebyggelse bliver i form af tæt-lav bebyggelse. Foreningen ønsker, at beboerne inddrages.

 

Ønskerne foreslås delvist imødekommet, idet stisystemer og friarealer langs Odense Å med kvarterpark og grønt bælte langs åen vil indgå i den kommende helhedsplan, ligesom beboerne vil blive inddraget i forbindelse med den egentlige planlægning af området. Ønsket om, at området øst for Odense Å friholdes for bebyggelse, foreslås derimod ikke imødekommet.

 

Væksthusområder

Dansk Gartneri er tilfreds med, at de udpegede væksthusområder ved Stige, Bellinge, Fangel og Åsum forbeholdes til væksthusgartneri.

 

Perspektivområder

Der er indgået 5 høringssvar angående udpegede perspektivområder, dvs. områder, der ifølge forslaget først kan udbygges efter 2027.

 

Markhaven

En grundejer i Markhaven, Agedrup, gør indsigelse imod, at ejendommen udlægges som perspektivområde, mens Odense Kommune udarbejder lokalplan for en række naboejendomme, og at en stor del af ejendommen udlægges til grønt område. Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, idet ejendommen naturligt vil kunne indpasses i lokalplanens første etape. Det grønne område fastholdes som en del af en større sammenhængende grøn struktur/park i området. Ejendommen vil dermed, efter grundejerens ønske, indgå i det lokalplanarbejde, der allerede er igangsat.

 

"Stige Vest"

Flere grundejere ønsker at bibeholde ejendommene til byudvikling som i den gældende kommuneplan. Baggrunden er, at alle ejendomme er væksthuse af ældre dato, der er i drift, men med en gammeldags, ikke konkurrencedygtig driftsform. Vedligehold af ejendommene har været planlagt med henblik på nedrivning i perioden 2017-2021. Det bemærkes, at Stige Borgerforening støtter forslaget.

 

Ønskerne foreslås ikke imødekommet for nuværende. Perspektivområder i de selvstændige forstæder inddrages atter, når lokalplanlagte områder er ved at være udbygget. Dertil kommer, at det anbefales, at der vedtages en ny administrationspraksis, hvor By- og Kulturudvalget én gang årligt med start i 2017 tager stilling til, om der er udlagt tilstrækkeligt med areal til at dække boligbehovet, herunder behovet for bestemte boligtyper. By- og Kulturforvaltningen vil tillige undersøge muligheden for at aflyse lokalplaner, som ikke kommer i spil i planperioden, så planlægning af andre områder, f.eks. perspektivområderne, eventuelt kan fremmes.

 

Vollsmose

Boligforeningen CIVICA anfører til udbygning af Vollsmose, at det bør præciseres, at perspektivområdet alene omfatter yderligere boligudbygning og ikke erhvervsudvikling, og at udbygningen af Vollsmose ikke kan være afhængig af letbanens 2. etape. Udbygningen af Vollsmose bør planlægges sideløbende med planlægningen (og ikke projekteringen) af letbanens 2. etape.

 

Det skal fremhæves, at boligudbygning i Vollsmose er omtalt for første gang i en kommuneplan, netop i sammenhæng med letbanens 2. etape. Erhvervsbyggeri kan ske i overensstemmelse med gældende planlægning. Ønsket om, at boligudbygningen af Vollsmose kan ske parallelt med planlægningen af letbanens 2. etape, kan imødekommes. Der skal dog være tale om konkret VVM-planlægning, som gennemføres på det tidspunkt, hvor letbaneprojektet er besluttet og finansieret.

 

Øvrigt

Derudover er der indgået omkring 20 høringssvar fra grundejere om andre byudviklingsforhold.

 

Følgende grundejerforslag foreslås imødekommet:

  • Odense produktudviklingsselskab A/S, Karré 4 grunden, hvor der p.t. foretages VVM-screening for fire højhuse, medtages fortsat på kommuneplanens Højhuskort.
  • HF & VUC, ønske om en facadehøjde på 17 m i stedet for 15 m.

 

Følgende grundejerforslag foreslås delvist imødekommet:

  • CP Byg ApS, øget byggemulighed Kochsgade 90-94 og igangsætning af planlægningen.
  • VALAD EUROPA, planlægning for et nyt boligområde i Kochsgade på den tidligere cykelfabrik SCO kan igangsættes.
  • Barfoed Group – område mellem Munkebjergvej og Niels Bohrs Allé, hvor der er igangsat en dialog om ny lokalplan og udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen, hvor bestemmelser for omfang af bebyggelse, bygningshøjder og anvendelse tilpasses byggeønsker, beboerønsker samt kommunens planintentioner for området.
  • Barfoed Group – område Nyborgvej/Nansensgade/Gyldenløvesgade/Schacksgade, hvor byggeønske om ny randbebyggelse imødekommes samtidig med, at der ikke kommer yderligere bebyggelse i den indre karré.
  • Skjøde Ejendomme – plejecenter med ældreboliger, Blækhatten 27, hvor der er igangsat en planlægningsproces, hvor der skal udarbejdes tillæg til kommuneplanen.
  • Boligforeningen CIVICA – Rødegårdsvej 109-127, forhøjelse af eksisterende etageejendomme, der ikke har facade mod offentlig vej, kan tillades forhøjet med én etage, såfremt det kan ske på en arkitektforsvarlig måde, og såfremt friareal- og parkeringskrav kan overholdes.

 

Følgende grundejerforslag foreslås ikke imødekommet:

  • Rødegårdsvej 81b – etageejendom med boliger i stedet for garager. Afslag begrundes primært i, at bebyggelsesprocenten er for høj, at bebyggelsen vil skygge på opholdsarealer ved eksisterende boliger, og at der ikke kan skabes tilstrækkeligt med opholdsarealer.
  • Storms Pakhus, Seebladsgade 21 – indretning af ungdomsboliger. Afslag begrundes i, at det ikke umiddelbart vurderes muligt, da disse vil blive ensidigt belyst, og da det vil være svært at etablere de nødvendige udenomsfaciliteter i form af parkering og friarealer. Der er tale om et erhvervsområde, hvor der kan være problemer i forhold til virksomhedsstøj. Hvis det imidlertid kan påvises, at disse forhold kan løses på en god måde, anbefales det at genoverveje forslaget om indretning af ungdomsboliger i Storms Pakhus.
  • Brian Lauridsen, Nørrebjergvej 64, Tietgenbyen – omdannelse af kontor- og serviceerhvervsområde til boligbyggeri. Afslag begrundes i, at det af miljømæssige årsager ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere boliger tættere på industrivirksomhederne i Tietgenbyen.
  • Ejendomsselskabet Jagtvej 42 ApS, Grønløkkevej 16 – omdannelse af erhvervslejemål til boliger. Afslag begrundes i, at ejendommen ligger i et stort erhvervsområde, der ikke er udpeget til omdannelsesområde, men forbeholdes til erhverv.
  • Jimmy Andersen, Albanigade 15 – boligbyggeri i baggården til ejendommen. Afslag begrundes i, at forslaget bryder med gældende lokalplan om at friholde karréernes midte for yderligere bebyggelse, og konkret vil ny bebyggelse kaste skygge på private opholdsarealer og medføre indbliksgener i forhold til den eksisterende bebyggelse.
  • Fraugde Kærby beboerforening – ønske om tilbageførsel til landzone, alternativt udlæg til rekreativt område, af et område af Tietgenbyen i umiddelbar nærhed af landsbyen. Afslag begrundes i, at Tietgenbyen har været udlagt til erhvervsområde igennem en årrække. Tietgenbyen og de planlagte områder til udvidelse har stor betydning for Odense Kommunes mulighed for at tilbyde attraktive erhvervsområder tæt ved motorvejen.
  • Følgende forslag til nye byvækstområder:
    Finn Thomsen, Mindelundsvej 112, 5240 Odense SØ – landzone.
    Edith og Carl Emil A. Pedersen, Fangelvej 12, 5260 Odense S – landzone.
    Anders Drud, Søbakkevej 21 b, 5210 Odense NV, areal nord for Korup - landzone.
    Living Development på vegne af Lindved 1 ApS – landzone.
    Poul Falck, Kalørvej 140 A, 5200 Odense V – byvækst i Ejlstrup.

    Afslag begrundes i, at der i kommuneplanforslaget er en række områder, der tidligere var en del af kommuneplanen, og som nu er blevet udpeget som perspektivområder, der ikke vil kunne udnyttes til boliger i planperioden. Der er således ikke i øjeblikket behov for udlæg af yderligere områder til boliger. Desuden begrundes afslag i en række planlægningsmæssige forhold og andre hensyn.

 

Kvalitet i byudviklingen og den attraktive grønne storby

Flere af foreningerne Friluftsrådet Fyn Nord, Fynske Idrætsforbund, DGI Fyn, Samvirkende Idrætsklubber i Odense (SIKO) roser forslaget for, at det er let tilgængeligt og på en overskuelig måde fører læseren frem til relevante interesseområder.

 

Der er fokus på Stige Ø, Elmelund skoven, vandre-/cykelstier med god skiltning og belysning, klimahåndtering, og ikke mindst fremhæves det, at Odense Kommune bør gøre plads til gode frilufts-/fritidsaktiviteter, når målet er flere beboere centralt i byen.

 

Der anbefales et stærkt fokus på at skabe bedre vilkår for aktiviteter dér, hvor man bor og færdes. Dette ses, ifølge SIKO, desværre ikke i planerne for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og City Campus. På havnen kommer et havnebad, men derudover indtænkes ikke idrætsfaciliteter – ikke engang en videreførelse af de bestående tilbud af selvorganiseret eller kommerciel art. Foreningerne deltager alle gerne i de kommende planer for storbyen Odense.

 

Odense Kommune er opmærksom på dette behov, idet der allerede i dag er flere borgere pr. fritidsfacilitet i den udvidede bymidte end i forstæderne. Derfor tages der også løbende stilling til, hvordan dette behov kan imødekommes, f.eks. er der bevilget penge til etablering af en skaterbane, som kan bidrage til at aktivisere nogle af byens rum samt en løberute på havnen. I forlængelse af Byomdannelsesplanen for Odense Havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden, jf. også nedenfor.

 

Odense Kommune har traditionelt et godt samarbejde med byens foreningsliv om udvikling af faciliteter og aktiviteter i lokalområderne og ser derfor fortsat gerne foreningernes bidrag til storbytransformationen.
 

Det Kongelige Teater Balletskolen Odense foreslår på vegne af "Videns- og Kulturstrøget", som repræsenterer en række kulturhistoriske institutioner langs Jernbanegade, at der skabes to offentlige pladser, hvor der kan skabes videns- og kulturoplevelser med borgerne i Odense. Dette forslag indgår i overvejelser i By- og Kulturforvaltningen. Såfremt projektet fremmes, vil "Videns- og Kulturstrøget" blive inddraget som ønsket.

 

En borger ønsker en spændende og varieret bykerne med kringelkroge, forskellige oplevelser, rekreative pladser og opholdssteder til andet end handel og cafébesøg, ligesom en borger foreslår, at der bør være områder med få regler og mange muligheder, hvor "anderledes tænkende" kan bosætte sig.

 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har en række forslag til tilføjelser/ændringer, som delvist kan imødekommes, men som også retter sig mod driften af og tilsynet med grønne områder, naturarealer og fredede områder. Sådanne forhold reguleres ikke via kommuneplanen. DN tilbyder sin deltagelse og viden i en række projekter. Odense Kommune vil, som hidtil, gerne tage imod dette tilbud og inddrage DN i arbejdet med planer og projekter i det omfang, det er relevant for begge parter.

 

Der er indgået enkelte kommentarer om, at tegningerne af den fremtidige by med grønne facader, og at letbanen kører på et grønt tæppe, ser spændende ud og forhåbentlig også bliver sådan. Tillige bemærkninger om kvaliteten ved vejtræer, og vigtigheden af gode faciliteter i byrum og grønne områder, herunder gode park- og toiletfaciliteter.

 

Samlet giver bemærkningerne ikke anledning til ændring af kommuneplanen bortset fra enkelte faktuelle rettelser påpeget af Friluftsrådet og Fynske Idrætsforbund.

 

Mobilitet og trafik

 

Kommuneplanens mål for biltrafikken

Enhedslisten i Odense er overordnet set meget tilfreds med kommuneplanforslaget, der bygger videre på ambitionen om at blive en grøn og bæredygtig storby. Enhedslisten mener dog, at forslagets mål om at fastholde biltrafikmængden på det samme niveau i 2028 som i 2014 er for uambitiøst. Den nugældende kommuneplans mål om en reduktion på 25 % frem mod 2025 bør fastholdes. De konkrete initiativer bør styrke mere bæredygtige transportformer, bl.a. af hensyn til miljø og klima.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at de oprindelige mål om 25 % reduktion af biltrafikken ikke har været mulige at indfri inden for rammen af et planforslag, som også tilgodeser bilister. Den nye målsætning, som prioriterer målene for det samlede trafikarbejde mellem trafikarterne, er dannet ud fra de gældende strategier og politisk vedtagne delplaner for fodgængere, cykeltrafik og kollektiv trafik. En fastholdelse af de oprindelige mål for biltrafikken vil forudsætte en del nye tiltag, som fremmer alternative transportformer. Kommuneplanens mål følges af mere konkrete initiativer i den kommende Handlingsplan for trafik og mobilitet samt Parkeringsstrategi.

 

For at fremme vilkårene for biler med alternative drivmidler anbefaler By- og Kulturforvaltningen, at et indkommet forslag om, at der etableres ladestationer til el- og hybridbiler delvist imødekommes ved, at der på nye parkeringsarealer til boliger og uddannelsesinstitutioner skal ske forberedelse til fremføring af trækrør til stik til el-/hybridbiler.

 

Tilgængelighed og fremkommelighed

Enkelte borgere og Fynsk Erhverv påpeger, at det rent infrastrukturelt er vigtigt at sikre tilgængelighed og fremkommelighed, ringveje og indfaldsveje skal tilpasses. Særligt fremhæver Fynsk Erhverv, at der i forbindelse med bytransformationen bør sikres parkeringsforhold, specifikt til detailhandelen, men også til andre erhverv.

 

Enkelte påpeger følgerne af at flytte trafikken fra Thomas B. Thriges Gade til andre trafikveje, f.eks. Ring 2, Frederiksgade. Åløkkekvarterets Grundejerforening anfører således, at trafikmængden er steget i den vestlige del af Odense, ligesom der opleves farlige situationer for cyklister i Frederiksgade. Der fremsættes forslag til, hvordan trafikken og generne herfra kan begrænses. Forslagene, der i overvejende grad ikke omhandler kommuneplanlægning, men konkret regulering af trafikken på vejarealet, giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. For så vidt angår Frederiksgade har By- og Kulturudvalget besluttet på mødet den 26/4 2016, at der skal etableres signalanlæg for busser i Frederiksgade, som sikrer, at kun én bus passerer ad gangen, samt besluttet at flytte tre busruter. Trafikvejene er netop udpeget i kommuneplanen til at kunne sikre, at den fornødne vejkapacitet er tilstede med henblik på at kunne afvikle trafikken og sikre tilgængeligheden. Det vurderes desuden, om vejkapaciteten kan optimeres via Smart City eller tekniske løsninger indenfor eksisterende vejarealer.

 

Kollektiv trafik og cykelstier

Odense Banegård Center

DSB bemærker, at de i dialogen med Odense Kommune om udvikling af ”bagsiden” ved Odense Banegård Center ønsker, at der findes fælles løsninger, som tilgodeser både cykel- og bilparkering, adgangsforhold til stationen samt planerne om etablering af en busterminal på DSB-arealet. By- og Kulturforvaltningen indgår positivt i dette arbejde.

 

Fynsk Erhverv og en borger bemærker, at der med en forventet fordobling af togtrafikken er en særlig udfordring i forhold til tilgængeligheden til Odense Banegård Center. Der foreslås alternative knudepunkter til aflastning af banegårdcenteret, og Fynsk Erhverv foreslår, at det bør overvejes at tænke et nyt fynsk banegårdcenter ind i planlægningen af det fremtidige vækstområde i tilknytning til Campus/SDU mfl.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at forslaget ikke imødekommes, idet Odense Banegård Center ud fra de nuværende præmisser er ideelt placeret i Odenses tyngdepunkt, og at placeringen understøttes yderligere af fortætningen omkring bymidten og langs letbanens 1. etape, uanset, at der ganske rigtigt er udfordringer i forhold til tilgængelighed til og parkering ved Odense Banegård Center. I regi af Byregion Fyn er der aktuelt en samlet infrastrukturstrategi på vej til politisk behandling. Dette kan eventuelt få konsekvenser for planstrategi og kommuneplanens hovedstruktur.

 

Letbanen som en ringbane 

Det foreslås, bl.a. af Fynsk Erhverv, at muligheden for at etablere letbanen som en ring bør genovervejes, hvortil bemærkes, at Svendborgbanen sammen med letbanens 1. etape vil danne en ring. Forslag om en ringbane kan ikke imødekommes. Letbanens etape 2 og principperne for linjeføringen er tidligere belyst i forundersøgelser for letbanen og danner grundlag for den nuværende principielle linjeføring i kommuneplanforslaget. Principperne kan kun ændres med en ny planstrategi med tilhørende revision af kommuneplanens hovedstruktur.

 

Øvrigt

Der fremsættes forslag om at prioritere kollektiv trafik og gode cykelstier uden huller og brosten, belyste cykelstier og overdækket cykelparkering.

 

Kerteminde Kommune anfører, at det er positivt, at der planlægges for supercykelstier på tværs af kommunerne.

 

Følgende forslag om cykelstier foreslås imødekommet:

  • Erik Vind, Sanderumgaard Gods - en fremtidig stiforbindelse flyttes til et forløb langs eksisterende alléer ved førstkommende revision af kommuneplanen.

 

Detailhandel

Efter ønske fra Erhvervsstyrelsen indarbejdes supplerende redegørelsestekst med oplysningen om, at der ikke med forslaget til kommuneplanen på nuværende tidspunkt vil ske yderligere udvidelse af Tarup bydelscenter. Der er indarbejdet en mulighed for, at Tarup Center kan udvides med 2.175 m2. Redegørelsesteksten skal alene øge forståelsen, der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.

 

Fynsk Erhverv er enig i vigtigheden af at styrke bymidten, og at bymidten og aflastningscenter SØ i gensidig synergi skal udvikle sig som regionens handelsmæssige kraftcenter. Der bør være fokus på ikke at begrænse detailhandelen af frygt for indbyrdes (geografisk) konkurrence, da e-handelen er i konstant vækst. Det bemærkes hertil, at der ikke er evidens for, at fravær af regulering via planlægningen af butiksstrukturen ændrer styrkeforholdet mellem internethandel og fysiske butikker. Uanset internethandelens andel ser Odense Kommune ud til at øge sin samlede andel af den regionale detailhandel.

 

Byomdannelsesplan for Odense Havn

Der er modtaget omkring 30 høringssvar fra grundejere, brugere/repræsentanter for de "midlertidige aktiviteter" og borgere samt en indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

 

Byudvikling

Indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) gør indsigelse, idet foreningen protesterer imod byggeri ved Gammelsø i et område, der udgør en del af den Grøn-blå struktur. DN henviser til kommuneplanen, ifølge hvilken denne struktur ”i sit udgangspunkt” skal friholdes for anlæg mv. Foreningen argumenterer med, at Odense, samtidig med, at man vil være "Danmarks grønneste storby", fjerner en væsentlig bynær del af den Grøn-blå struktur og det eneste større område, der kan bruges til varierede tilbud til de mange nye beboere på havnen. Det er, ifølge foreningen, unikt for en storby at have et sådant område tæt på vand, skov og bymidte.

 

Indsigelsen, der ikke har veto-virkning, foreslås ikke imødekommet. Det er målet, at Odense Havn skal være en varieret bydel, der kan tilbyde boliger til mange forskellige målgrupper. Det nye boligområde ved Gammelsø tilfører området en attraktiv boligtype, som ikke findes andre steder på havnen. De landskabelige og rekreative kvaliteter kan kombineres med boligbebyggelsen og derved supplere havnens øvrige byrum og promenader, hvilket vil blive vurderet i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning for området.

 

Grundejer 

Fyens Stillads CO A/S, Tolderlundsvej 36, anfører, at planforslaget er en alvorlig begrænsning for virksomhedens udviklingsmuligheder, da ejendommen med planforslaget overgår til perspektivområde, der først kan omdannes til boligbebyggelse efter 2027. Ejeren ønsker at fraflytte sin ejendom, men forventer ikke at kunne sælge den i nær fremtid med de ændrede planer. Firmaet undrer sig over, at Odense Kommune i den kommende planperiode på 12 år i stedet foretrækker at udvikle arealer mod vest ved Gammelsø.

 

Forslaget foreslås ikke imødekommet. Fyens Stillads CO A/S er blot én af flere virksomheder i Havnegadekvarteret. Områderne øst for Havnegade - Havnegadekvarteret - er prioriteret sidst i planperioden for at afpasse udbygningen realistisk i forhold til eksisterende virksomheders tidshorisont. Som tidligere bemærket anbefaler By- og Kulturforvaltningen, at boligudbygningen og -efterspørgslen tages op igen i efteråret 2017 med henblik på om nødvendigt at justere dele af rækkefølgeplanen.

 

Bebyggelse i øvrigt

Flere beboere har bemærket, at der nu bygges for tæt og højt, hvilket tager udsigten for nuværende beboere, ligesom det er bemærket, at der bygges for tæt på og for højt op til den bevaringsværdige bygning Havnegade 16. By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at nybyggeriet med facade mod pakhuset Havnegade 16 ikke er et problem. Bebyggelsen bliver 4 etager høj. Havnens bebyggelse i dette område er netop kendetegnet ved spring i skala, således at bebyggelsen har stærkt varierende omfang og højde. Omvendt ses et enkelt forslag til langt flere højhuse på havnen end i byomdannelsesplanen, hvilket ikke kan imødekommes. Der er i planen udlagt konkrete områder til højhuse, forslag til Søkvarter og et H.C. Andersen tivoli, hvilket ikke kan imødekommes.

 

Fynsk Erhverv ser, at byomdannelsesplanen åbner særdeles spændende muligheder for bolig og erhverv og skaber et attraktivt miljø tæt på centrum. Der gøres imidlertid opmærksom på, at der er planlagt rigtig mange boliger, hvorfor det er vigtigt, at der ikke opstår utilsigtet indbyrdes konkurrence om de mange boliger/lejligheder med risiko for, at områder vil stå halvtomme og ubebyggede og miste attraktivitet.

 

Hertil skal bemærkes, at rækkefølgen for boligudbygningen på havnen følger et princip om, at havnen skal udbygges "indefra og ud". Derfor er der i rækkefølgeplanen fastsat en opdeling i 1.-3. prioritetsområde og et perspektivområde, som er gældende for perioden 2016-2028. Det betyder, at f.eks. Promenadebyen, Stenfiskerkajen, Domicilbyen og Havnepladsen skal færdiggøres først. Det forventes at blive i perioden 2016-2019. Hensigten hermed er netop, at de områder, der allerede er lokalplanlagt og/eller med påbegyndt byggeri, skal færdiggøres i planperioden. Det bemærkes, at boligudbygningen og -efterspørgslen tages op igen i efteråret 2017 med henblik på om nødvendigt at justere dele af rækkefølgeplanen.

 

Midlertidige og fremtidige aktiviteter

Der er indgået en række høringssvar om muligheden for mere permanent at benytte flere af de havnearealer, der ikke er bebygget. Nordatlantisk Hus ønsker at kunne benytte et græsareal, der er beliggende umiddelbart op til huset, og som anses for at være af vital betydning for husets udviklingsmuligheder, bl.a. i samarbejde med Frigg Lauget, der arbejder med originale færøbåde, arbejdende værksteder, udstillinger, udeservering mv. Nordatlantisk Hus håber at kunne disponere over arealet, gerne permanent, alternativt i en 5-7-årig periode. Vikingeskibslauget Frigg fremsætter samme ønske.

 

Det skal bemærkes, at Odense Havn allerede har lavet aftale med Frigg Lauget om, at de må benytte græsarealet i en periode til deres færø-joller. I de kommende år tænkes området derfor anvendt til formål, der har nær tilknytning til Nordatlantisk Hus. Byomdannelsesplanen lægger op til, at der skal etableres en mængde opholds- og aktivitetsmuligheder på øen. Ved et ønske om at sikre et fremtidigt brug af arealet er det nødvendigt at købe arealet af Odense Havn.

 

Repræsentanter for flere "midlertidige aktiviteter", bl.a. på Byens Ø, har indsendt høringssvar, hvor der udtrykkes stor tilfredshed med mulighederne for at kunne afvikle aktiviteterne midlertidigt; men da opbakningen til aktiviteterne er stor, ønskes der tillige mulighed for at sikre aktiviteterne permanent. Der foreslås tillige en række nye aktiviteter. Der er modtaget svar fra følgende aktiviteter: Padelsport/padelbane på Byens Ø, Putter Team Odense, Fjordens Dag og Grejbank Fyn, Odense Dragebådsklub, Odense Kajakpolo og Kano- og kajakklubben Odin samt projekthuset Coworking Odense.

 

Aftenskolernes Samråd i Odense anbefaler, at der etableres et eventhus, der kan benyttes af aftenskolerne og de mange andre organiserede og selvorganiserede vækstlag, ligesom NyOdense sender bemærkninger på vegne af lokale og borgere fra andre kommuner om, at havnen skal være "lidt skæv", kreativ, med plads til kunstnere, street food miljø mv.

 

Alle disse aktiviteter hilses meget velkommen, idet de medvirker til at fastholde interessen for havnen med fokus på, at byen har mulighed for at udvikle et helt unikt bykvarter i Odense på lang sigt. Der er ikke en sammenhængende plan for Fritids- og Friluftsfaciliteter i byomdannelsesplanen; men der er indtænkt enkelte byrum, hvor der kan skabes bevægelsesfaciliteter.

 

I forlængelse af Byomdannelsesplanen for Odense Havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden. Derudover skal der ses på mulighederne for at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder eller nye udfoldelsesmuligheder.

 

Denne proces skal afdække, i hvilket omfang nogle aktiviteter fortsat kan placeres på Byens Ø eller skal søges integreret i andre områder, f.eks. i området ved Gammelsø. Dette gælder tillige fællesfaciliteter til forskellige former for idræt/bevægelse, som der efterspørges.

 

Mobilitet og trafik 

Kanalvejens grundejerforening og en række borgere har fokus på biltrafikken, sammenhængende stisystemer og offentligt tilgængelige kajkanaler. Grundejerforeningen sender et forslag om genetablering af Pramdragerstien langs Odense Kanal, hvilket tages til efterretning. En række borgere kommenterer på manglende parkeringsmuligheder, der forudses forværret med den kommende boligudbygning, og når havnebadet tages i brug. Odense Kommune vil udarbejde en parkeringsstrategi, ligesom havneomdannelsesplanen vil sikre, at parkering vil foregå i konstruktion eller P-kælder, når området er fuldt udbygget.

 

De indkomne bemærkninger er taget til efterretning, men giver ikke anledning til at foretage ændringer i kommuneplanforslaget.

 

Effekt

Formålet med at skabe en bæredygtig moderne storby, miljømæssigt, socialt og økonomisk, med udgangspunkt i kvalitet, det grønne samt bæredygtig mobilitet er at skabe en attraktiv by, der kan udgøre rammerne for flere borgere, virksomheder, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Med byudviklingen gives der grundlag for øget vækst, der tillige kan give grundlag for at fremme en stigning i indkomsten, flere i uddannelse og job. Attraktive byrum, grønne områder er gode mødesteder, der kan fremme lokale fællesskaber, og kan tillige, bl.a. sammen med gode gang- og cykelstier, fremme bevægelse og sundhed. Sagen vurderes derfor at have konsekvenser for en række af byrådets effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

10. Erhverv Agerhatten 25. Lokalplan til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.00-P16-1127-15
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 4-781 Agerhatten 25, erhvervsområde, er udarbejdet efter ønske fra en eksisterende virksomhed, OBH-Gruppen, om udvidelse, opstilling af to husstandsvindmøller og mulighed for etablering af solceller.

 

Lokalplanens formål er at sikre, at ny bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelse i området, og at der ved placering af husstandsvindmøller tages særlige hensyn til forebyggelse af gener fra støj, skygge- og blinkeeffekt i forhold til omgivelser og den omkringliggende bebyggelse.

 

Lokalplanforslaget har været i 8 ugers høring. Der er indkommet et høringssvar omhandlende problemer med støj, skygger og flimmer ved opsætning af vindmøller.

 

Høringssvaret giver ikke anledning til at ændre lokalplanen.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Lokalplanforslag nr. 4-781 Agerhatten 25, erhvervsområde, vedtages endeligt.
  2. Høringssvar besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

I høringsperioden er der indkommet et høringssvar fra Inger Heidelberg Busk, Nørrebjerg Runddel 220, Over Holluf, Odense SØ. Indsiger bor på den anden side af Ring 3, ca. 110 m fra lokalplanområdet. Indsiger mener, at der generelt ikke bør opsættes husstandsvindmøller i bymæssig bebyggelse. De rækkehuse, der er beliggende yderst mod Ring 3, hvor indsiger bor, er bygget med havedør og terrasser mod vejen og dermed erhvervsområdet. Indsiger påpeger, at beboerne allerede i dag er plaget af støj fra Ring 3, belastet af skygge og lysgener fra biler i rundkørslen ved Ørbækvej samt generet af virksomhedens reklamebannere/flag. Med opsætning af de to husstandsvindmøller frygtes yderligere gener.

 

Bemærkningerne foreslås ikke imødekommet med følgende begrundelser:

 

Ad opstilling af husstandsvindmøller i byzone

Indsiger er imod opstilling af husstandsvindmøller i byzone og mener, at det vil påføre områdets beboere gener.

 

Vurdering

Som det fremgår af Forslag til Kommuneplan 2016-2028, vil Odense Kommune gerne understøtte en udbygning med husstandsvindmøller. For at styrke produktionen af grøn energi giver kommuneplanen mulighed for at opstille husstandsvindmøller i byzonen. Nye husstandsvindmøller må dog ikke være til gene for de nærmeste naboer, støjnormerne skal overholdes, og der skal holdes en afstand på minimum 100 m til boligområder.

 

Det område, der i lokalplanen er udlagt til opstilling af husstandsvindmøller, er udlagt med en minimumsafstand på 100 m til boliger og i en afstand af ca. 160 m til de rækkehuse, hvor indsiger bor. Afstanden til boliger skal netop forhindre, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast. For at mindske generende reflekser af sollyset fra møllerne fastsætter lokalplanen bestemmelse om, at møllevingerne skal være antirefleksbehandlet. Inden opstilling af vindmøller skal bygherre fremsende dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde vindmøllebekendtgørelsens krav til støjgrænser ved boliger. Ved indsigers bolig må den samlede støjbelastning fra vindmøller ikke overstige 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

 

Det vurderes, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen med hensyn til opstilling af husstandsvindmøller i byzone, og at lokalplanen sikrer de miljømæssige hensyn til naboer.

 

Ad reklamebannere/flag

Indsiger påpeger gener fra virksomhedens eksisterende reklamebannere/flag, der "smælder i vinden".

 

Vurdering

På virksomhedens ejendom er der i dag opsat 4 flagstænger. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, uanset hvilke bestemmelser der fastsættes i ny lokalplan. Den hidtil gældende lokalplan nr. 4-629 regulerer ikke forholdet omkring opsætning af flagstænger. Nærværende lokalplan fastsætter bestemmelse om, at der maks. må opstilles tre flagstænger pr. 2.500 m2 etageareal. Flagstængernes højde må ikke overstige 12 m og skal placeres i grupper.

 

Det vurderes at være rimeligt, at der i nærværende erhvervsområde med en beliggenhed ved større vejnet (Ring 3) og en afstand på mindst 100 m til nærmeste boliger i boligområde ved Nørrebjerg Runddel kan placeres flagstænger og reklameres for den pågældende virksomhed.

 

Gener fra Ring 3

Indsiger påpeger, at rækkehusene, hvor indsiger bor, er plaget af støj fra Ring 3.

 

Vurdering

Gener fra vejen, herunder gener fra trafikstøj, kan ikke håndteres i lokalplanen, men hører under generel håndtering af trafikstøj i Odense Kommune.

  

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Lokalplanen understøtter erhvervslivet ved at give mulighed for udvidelse af en eksisterende virksomhed, som samtidig kan afføde flere arbejdspladser i Odense Kommune.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

11. Boliger og service Munke Mose Allé 9. Lokalplan til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.00-P16-1095-15
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 0-777 Boliger og service, Munke Mose Allé 9, er udarbejdet som en bevarende lokalplan for den tidligere Teknisk Skole. Det betyder, at bebyggelsen ikke må nedrives eller væsentligt ombygges, uden at der tages behørigt hensyn til bevaringsværdien.

 

Med lokalplanen gives der mulighed for, at det samlede bygningsanlæg kan anvendes til boliger og offentligt og privat serviceformål, herunder også hotelformål.

 

Lokalplanforslaget har været i 8 ugers offentlig høring.

 

Der er indkommet 1 høringssvar fra én af de to grundejere, Syddansk Erhvervsskole, som har fremsendt ændringsforslag til lokalplanens bestemmelser om krav til sol- og lysindfald i boligerne, krav til etablering af parkeringspladser samt til bestemmelserne om fælles gårdmiljø.

 

Høringssvaret har givet anledning til ændring/præcisering af bestemmelsen om fælles gårdmiljø.

 

Ønsket om ændring af lokalplanens krav til sol- og lysindfald i boligerne og kravet til etablering af parkeringspladser foreslås ikke imødekommet.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Lokalplanforslag nr. 0-777 Munke Mose Allé 9, boliger/service, vedtages endeligt.
  2. Høringssvar besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

I høringssvaret anbefaler Syddansk Erhvervsskole overordnet lokalplanforslaget i den foreliggende udgave, men fremsætter dog ændringsforslag om følgende tre forhold i lokalplanen: Kravet til sol- og lysindfald i boligerne, kravet til etablering af parkeringspladser og kravet til fælles gårdmiljø. 

 

Sol og lysindfald i boligerne

Lokalplanens anvendelsesbestemmelse 3.1, sidste sætning, ønskes ændret fra: "Alle boliger skal som udgangspunkt have lysindtag fra minimum to sider" til: "Alle boliger bør som udgangspunkt have lysindtag fra minimum to sider." 

 

Begrundelsen for ændringsforslaget er, at en ombygning af Syddansk Erhvervsskoles bygninger til lejligheder med lysindfald fra to sider vil resultere i få meget store lejligheder, hvilket ses som en mindre attraktiv vare på det odenseanske boligmarked og dermed for en eventuel investor. Der ønskes med ændringsforslaget givet mulighed for at indrette et økonomisk bæredygtigt antal lejligheder i bygningen.

 

Ad Sol og lysindfald i boligerne

Bemærkningen foreslås ikke imødekommet.

Bestemmelsen er medtaget i lokalplanen for at sikre, at byomdannelse af eksisterende erhvervsbebyggelse til boligformål sker med størst mulig kvalitet i den kommende boligbebyggelse. Det gøres blandt andet ved, at der i lokalplanen stilles krav om god kvalitet i den enkelte bolig og i de opholdsarealer og byrum, der omgiver boligen. I den sammenhæng er krav til dagslysindtag i boligen væsentlig.

 

Kommuneplan 2016-2028 har således blandt andet fastsat følgende rammebestemmelser for etagebebyggelser: "Alle boliger skal som udgangspunkt have lysindtag fra minimum to sider, og bebyggelsen skal så vidt muligt indrettes, så der er direkte solindfald i boligernes opholdsrum hen over dagen." Lokalplanen har i anvendelsesbestemmelsen medtaget begge bestemmelser for at sikre størst mulig boligkvalitet i den enkelte bolig.

 

Det skal hertil bemærkes, at formuleringerne som udgangspunkt og så vidt muligt giver en vis fleksibilitet i udmøntningen af bestemmelsen i forhold til en konkret byggeansøgning, idet den enkelte boligs orientering i forhold til verdenshjørnerne kan have stor betydning for, om der kan opnås gode lys- og solindfald i boligen. Endelig giver lokalplanen også mulighed for indretning af en del eller hele bebyggelsen til hotel og kontor- og serviceformål, hvor dagslyskravet ikke er gældende.

 

Om boligernes størrelse bemærkes, at der i de bevaringsværdige bygninger vil kunne etableres boliger af en skønsmæssig størrelse på mellem 115 m2 og 180 m2 med mulighed for stor variation i lejlighedsindretning gennem udnyttelse af den store loftshøjde til f.eks. dobbelthøje rum og lejligheder i to plan samt ved udnyttelse af lysindfaldet fra de høje vinduespartier. Da adgangen til boligerne kan etableres via de eksisterende interne trapper og nyetablerede elevatorer i bygningerne, sikres det tillige, at bygningernes ydre bevares så tæt på den originale karakter som muligt.

 

Det vurderes desuden at være i overensstemmelse med kommuneplanens strategi for byfortætningen, at der i lokalplanlægningen for bymidten gives mulighed for at etablere unikke familieboliger af en vis størrelse og i høj kvalitet. Lejligheder af denne karakter vil være et nyt tiltag i bymidten og vurderes også at kunne appellere til børnefamilier, som ønsker at rykke fra parcelhuset til en mere bymæssig kontekst.

 

Etablering af parkeringspladser

Lokalplanens bestemmelse 2.2, sidste linje, ønskes ændret fra "P - Areal til etablering af underliggende p-kælder" til: P - Areal til etablering af eventuel underliggende p-kælder".

Lokalplanens bestemmelse 5.2, første afsnit, ønskes ændret fra: "Parkering for køretøjer skal etableres i parkeringskælder inden for lokalplanens område P som vist på kortbilag 2" til "Parkering for køretøjer kan eventuelt etableres i parkeringskælder inden for lokalplanens område P som vist på kortbilag 2".

Lokalplanens bestemmelse 5.3, sidste sætning, ønskes ændret fra: "Der skal etableres mindst 50 p-pladser til den samlede bebyggelse" til: "Der skal etableres mindst 50 p-pladser i tilknytning til den samlede bebyggelse".

 

Endelig foreslås det, for at forbedre muligheder for at opfylde P-kravene i lokalplanen, at de midlertidige P-pladser, der er etableret på offentligt vejareal mellem bygningerne A2 og A3 mod Munke Mose Allé, gøres permanente.

 

Ad Etablering af parkeringspladser

Bemærkningen foreslås ikke imødekommet.

Bestemmelsen om, at bilparkering overvejende skal etableres som kælderparkering, er medtaget for at sikre etablering af tilstrækkelige opholds- og friarealer til de kommende boliger, da ejendommen ikke har et særligt stort grundareal i forhold til det bebyggede areal. Det skal tilføjes, at handicapparkering kan etableres på terræn, og en mindre del af det øvrige parkeringskrav kan ligeledes opfyldes ved etablering af 5-10 parkeringspladser på terræn i lokalplanområdets kantzone mellem vejskel og bygning A4 og A5 i område F2.

 

Arealet syd for bygning A2 og A3 mod Munke Mose Allé er vejareal og ligger udenfor planområdet, men har, før de midlertidige P-pladser blev etableret, haft karakter af et areal, der hører til bygningerne.

 

 

På arealet vil der kunne etableres et mindre antal permanente P-pladser, hvis Odense Kommune nedlægger vejarealet, og det tillægges ejendommen. Men samlet set vil der ikke kunne etableres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser på terræn her og i lokalplanområdet til at kunne opfylde lokalplanens krav til etablering af mindst 50 P-pladser.

 

Fælles gårdmiljø

Idet det anføres, at der i lokalplanens redegørelse flere steder omtales kravet til et fælles gårdmiljø i karréens midte, anbefaler Syddansk Erhvervsskole at gøre dette krav endnu tydeligere for at imødegå enhver tvivl om hensigten med at binde de to ejendomme sammen til et samlet hele, selvom ejendommene skulle blive solgt til to forskellige ejendomsudviklere eller investorer.

 

Ad Fælles gårdmiljø

Bemærkningen foreslås imødekommet, og lokalplanens bestemmelser i pkt. 9.1 og 9.2 tilføjes en formulering om, at arealerne udlægges til fælles opholdsarealer/gårdhave og fælles adgangs/friarealer.

 

Andet

Endelig foreslår Syddansk Erhvervsskole, at Odense Kommune tilkendegiver en positiv indstilling til en anmodning om at fortsætte etableringen af lyskasser/redningsåbninger ved vinduerne i parterreetagen mod parken, herudover at disse kan uddybes, med henblik på at kunne anvendes til mindre udeareal i tilknytning til lokaler i parterreetagen.

    

Ad Andet

Foreslås ikke imødekommet.

Lokalplanområdet ligger i Odense Ådal og har således grundgrænse og bebyggelse op til et område, der er omfattet af flere beskyttede naturtyper samt fredning af Odense Ådal. Det omhandlede areal, hvor der ønskes etableret lyskasser, ligger udenfor lokalplanområdet og i det fredede område. Lokalplanen kan således ikke regulere forholdet. Hvis bygherre ønsker at gå videre med spørgsmålet, må det tages op som en konkret ansøgning om køb af et kommunalt friareal til sammenlægning med ejendommen mv. i forbindelse med en konkret byggeansøgning.  

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Med lokalplanen sikres et vigtigt kulturmiljø i Odense, idet bygningerne siden opførelse for mere end hundrede år siden har udgjort en vigtig del af Odenses historie hvad angår arkitektur, bymiljø og uddannelse.

 

Når bebyggelsen ombygges til attraktive kvalitetsboliger og eventuelt til hotelformål, vil det tiltrække nye beboere til området, forstærke kvarteret som boligområde og give nyt liv i bygningerne året rundet og over hele døgnet.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Ombygningen af det samlede kompleks vil give arbejde til flere af byens entreprenører og håndværkervirksomheder.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

12. Effekt- og Økonomiopfølgning pr. 1/6 2016 for Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-16-16
RESUMÉ

Borgmesterforvaltningen fremsender her den samlede Effekt- og Økonomiopfølgning pr. 1/6 for Odense Kommune til byrådets godkendelse.

 

Den samlede Effekt- og Økonomiopfølgning vedrører udelukkende byrådets otte effektmål og den samlede økonomi. Sagen er sammenskrevet af Borgmesterforvaltningen på baggrund af udvalgsdagsordenerne. En status over udvalgenes effektmål er vedlagt som bilag.

 

Opfølgning på byrådets effektmål

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen pr. 1/6 2016 er den første sag lavet på baggrund af den nye skabelon for Effekt- og Økonomiopfølgning. Den nye skabelon er udarbejdet i bestræbelsen på at opnå en mere enkel, overskuelig og meningsfuld opfølgning. Til forskel fra 2015, hvor Effekt- og Økonomiopfølgningen præsenterede en status på udvalgte indsatser under effektmålene, præsenterer denne Effekt- og Økonomiopfølgning status på indikatorerne for effektmålene.

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen giver en status på udviklingen i byrådets otte effektmål.

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen pr. 1/6 viser en positiv udvikling i seks af byrådets effektmål, mens der ikke er nye tal for de sidste to effektmål.

 

 

Opfølgning på økonomi

 

 

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender Effekt- og Økonomiopfølgning pr. 1/6 2016, herunder:

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling på områder med overførselsadgang på 943.994 kr. i 2016 og frem, der overføres fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget til forøget afledt drift på bo- og dagtilbuddet Grevenlundsvej.

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling på områder med overførselsadgang på 2.346.981 kr. i 2016 fra Økonomiudvalget til Ældre- og Handicapudvalget svarende til det overførte mindreforbrug vedrørende Velfærdsteknologi fra 2015.

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling på områder med overførselsadgang på 100.000 kr. i 2016 og frem fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget som følge af ændringer i de administrative opgaver i forbindelse med omlægning af lægekørsel. 

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Effekt- og Økonomiopfølgningen skal give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede områder. Dette gøres ved at have fokus på udviklingen i de politiske effektmål, økonomi og udfordringer for udvalgene og kommunen som helhed. I Odense Kommune udgør Effekt- og Økonomiopfølgning pr. 1/6 også halvårsregnskabet, som indberettes til centrale myndigheder. Der vil ske en opfølgning på anlægsområdet parallelt med opfølgningerne på driften.

 

Opfølgning på byrådets effektmål

I dette afsnit gives en status på, hvordan det går med byrådets otte effektmål frem til den 1/6 2016.

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen pr. 1/6 2016 giver en status på udviklingen i indikatorerne for byrådets otte effektmål.

 

Hvor samlesagen følger op på byrådets otte effektmål, følger udvalgssagerne op på udviklingen i de respektive udvalgsmål. Udvalgsdagsordenerne er anvendt til at kvalificere analysen af udviklingen i byrådets otte effektmål.

 

Nedenfor præsenteres status på udviklingen i effektmålenes indikatorer for sidste opfølgning (ultimo 2015) samt den seneste opfølgning (1/6). Der angives en tendenspil ved de mål, hvor der er sammenlignelige tal for både ultimo 2015 og 1/6 2016. Yderligere præsenteres byrådets ambitionsniveauer for effektmålene.

 

Symbolforklaring

Fælles for status på alle effektmål: En opadgående grøn tendenspil viser en ønskværdig udvikling i indikatoren. En gul nedadgående tendenspil viser en udvikling i indikatoren, der ikke er ønskværdig. En blå ligeud tendenspil viser, at der ikke har været en udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste år.

   

 

 

1 Danmarks Statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 1,5 års forsinkelse. Desuden har Danmarks Statistik præciseret opgørelsesmetoden, og tallet adskiller sig derfor fra det i Årsberetningen 2015. 

 

 

 

 

 

 

 2 Tallet angiver andelen af borgere, der har svaret, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber.  

 

Opfølgning på økonomi

Effekt- og Økonomiopfølgningen er udarbejdet ud fra en overordnet vurdering på hele bevillingsniveauet. Der arbejdes dog med forskellige udfordringer under bevillingsniveauet (Rammestyring). I Effekt- og Økonomiopfølgningen signalerer udvalgene, hvilke udfordringer der arbejdes med.

 

driftsområder med overførselsadgang forventes der et merforbrug på 14,2 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,2% af den samlede ramme. Der er i dette forventede merforbrug taget højde for kompenserende tiltag.

 

  • Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 33,3 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på 24,4 mio. kr. på områder, der er disponeret, men først forventes brugt i 2017. Det drejer sig blandt andet om implementereringsbudget vedrørende effektanalysen Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området og effektiviseringskrav under Sammenhængende Borgerforløb fra Integrated Care. Herudover forventes der også et mindreforbrug 12,1 mio. kr. på øvrige stabe i Borgmesterforvaltningen, som skyldes et forventet mindreforbrug på elevområdet og på trepartsmidler. Mindreforbruget vedrørende trepartsmidler skal ses i sammenhæng med analysen af trepartsmidler, som indgår i Økonomiudvalgets budgetbidrag.

 

  • By- og Kulturudvalget forventer et mindreforbrug på 5,4 mio. kr., dette kan primært henføres til et mindreforbrug ved vintertjenesten på 13,4 mio. kr. under forudsætning af, at vinteren for 2. halvår af 2016 svarer til en normalvinter og et merforbrug på 8,0 mio. kr. vedrørende visiteret borgerkørsel i Mobil i Odense og vandafledningsbidrag til VandCenter Syd. Udfordringen vedrørende vandafledningsbidrag bliver håndteret i By- og Kulturudvalgets Effekt- og Økonomiopfølgning.

 

  • Beskæftigelses- og Socialudvalget forventer et merforbrug på 47,7 mio. kr. Dette kan henføres til egne udfordringer i Beskæftigelses- og Socialudvalget, blandt andet et efterslæb vedrørende det tidligere Beskæftigelsescenter. Beløbet var særligt højt i 2016, hvilket primært skyldes CFU. Herudover er der også udefra kommende udfordringer, som primært kan henføres til stigende udgifter til flygtninge, lægeerklæringer og stigende sagstal i Ungerådgivningen. Såfremt der ikke handles, vil denne udfordring vokse væsentligt ind i 2017 og frem. Der vil derfor iværksættes tiltag, der gradvis vil skabe balance i udvalgets økonomi. Disse tiltag vil kun i begrænset omfang kunne reducere det forventede merforbrug i 2016 og således først have helårseffekt i 2017 og frem.

 

  • Børn- og Ungeudvalget forventer et merforbrug på 5,2 mio. kr., der kan henføres til merforbrug inden for Dagtilbuds- og Skoleområdet og mindreforbrug på Musik- og Ungdomskoleområdet samt Familie og Velfærd.

 

  • Ældre- og Handicapudvalget forventer at have en økonomi i balance ved årets udgang, hvis der iværksættes kompenserende tiltag. Ældre- og Handicapudvalget vil, hvis der ikke laves kompenserende tiltag, forvente et merforbrug på 25,8 mio. kr., det skyldes primært forventet merforbrug vedrørende udekørende grupper, den mellemkommunale refusion og bevilling af hjemmehjælp. Det forventede merforbrug vedrørende de udekørende grupper skyldes hovedsageligt, at der i forbindelse med den nye organisering i Ældre- og Handicapforvaltningen i 2015 er sket en stigning i den tid, der bliver brugt på kørsel. Det forventede merforbrug er strukturelt betinget, og forvaltningen vil i 2017 lave en tilpasning af de udekørende grupper. Herudover er der et forventet merforbrug ved den mellemkommunale refusion, det skyldes, at borgere frit kan vælge at flytte til et plejecenter i en anden kommune. Kommunen, hvor borgeren hører til, er forpligtet til at finansiere udgifter herved. Merforbruget er steget siden 2015 og der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil udarbejde en model for kunne styre området bedre. Der er også et forventet merforbrug vedrørende bevillinger til hjemmehjælp. Det skyldes, at forvaltningen har bevillget flere timer til hjemmehjælp. 

 

 - = merforbrug + = mindreforbrug

 

 På driftsområder uden overførselsadgang forventes der et samlet mindreforbrug på 4,6 mio. kr.  Når der tages højde for, at reservationspuljen for 2016 vedrørende beskæftigelsesområdet forventes nedskrevet med 66,4 mio. kr. Reservationspuljen for 2016 vedrørene beskæftigelsesområdet vil herefter være 2,7 mio. kr. i reservationspuljen vedrørende 2016.

 

  • Økonomiudvalget har et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Dette mindreforbrug kan primært henføres til et mindreforbrug på forsikringsområdet under forudsætning af, at der i lighed med de foregående år ikke udbetales større éngangsbeløb vedrørende arbejdsskadeerstatninger.

 

  • Beskæftigelses- og Socialudvalget forventer et merforbrug på flere af de store ydelsesområder. For 2016 skønnes der, på baggrund af de seneste prognoser for beskæftigelsesområdet, et træk på 66,4 mio. kr. Reservationspuljen for 2016 udgør primo året 69,0 mio. kr. På baggrund af forventninger i denne sag  forventes reservationspuljen for 2016 at være 2,7 mio. kr. ultimo året. Der er i denne forventning ikke taget højde for efterregulering  og midtvejsregulering af beskæftigelsetilskuddet. Reservationspuljen vedrørende 2016 vil som vanligt blive overført til 2017 i forbindelse med regnskab 2016.

 

  • Økonomiudvalget - Reservationspulje 2016. Jf. budgetmodellen blev der ved sidste budgetlægning lagt 69,0 mio. kr. i reservationspuljen vedrørende 2016. Med denne sag forventes puljen nedskrevet med 66,4 mio. kr., der vil herefter være 2,7 mio. kr. i reservationspuljen vedrørende 2016.

 

 - = merforbrug + = mindreforbrug

 

Opfølgning vedrørende reservationspuljen på beskæftigelsesområdet. Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på beskæftigelsesområdet for 2015 på 97,0 mio. kr., det endelige beløb vil først være kendt i august, når beskæftigelsestilskuddet for 2015 efterreguleres.

 

På baggrund af forventninger i denne sag forventes reservationspuljen for 2016 at være 2,7 mio. kr. ultimo året. Der er i denne forventning ikke taget højde for efterregulering  og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016.

 

I forbindelse med sagen Evaluering af Integrated Care - herunder omprioritering af økonomi, der blev behandlet på byrådsmødet den 25/5 2016, blev det besluttet, at der skulle være et budgetværn vedrørende beskæftigelsesområdet. Der er derved et budgetværn på 13,2 mio. kr. til håndtering af udfordringer vedrørende reservationspuljen for 2015.

 

 

  - = merforbrug + = mindreforbrug

 

projekter med ekstern finansiering forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr.

 

  • Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 4,5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til mindreforbrug vedrørende det boligstrategiske område. Disse midler har været opsparet over en årrække. Dette mindreforbrug forventes at blive fordelt ligeligt i 2017, 2018, 2019 og 2020, så midlerne matcher de forventede udgifter i projektet.

 

  • Beskæftigelses- og Socialudvalget forventer et merforbrug på 5,8 mio. kr. Dette skyldes forskydninger i indtægter og udgifter mellem årene. Set over årene er der balance vedrørende projekter med ekstern finansiering.

 

  • By- og Kulturudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget forventer balance inden for projekter med ekstern finansiering.

 

 - = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

området vedrørende ældreboliger og støttet byggeri forventes der balance.

 

 

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

På det finansielle område eksklusive ældreboliger forventes der p.t. balance på renter, optag og afdrag af lån samt balanceforskydninger.

 

Det er p.t. forventningen, at Odense Kommunes nettorenter vil blive realiseret på niveau med det korrigerede budget for 2016. Det endelige resultat afhænger af udviklingen på de finansielle markeder. Såfremt de danske renter hen over efteråret genoptager en gradvist opadgående trend, vil det medføre, at kursværdien af kommunens obligationsbeholdning falder, hvilket dermed kan sætte afkastet af kommunens overskudslikviditet under pres.

 

  - = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

Budgettilpasninger

 

Afledte udgifter på Grevenlundsvej

Den 1/7 2015 blev et nyt højspecialiseret bo- og dagtilbud for udviklingshæmmede på Grevenlundsvej taget i brug. Som følge af en række udfordringer op til åbningen blev det på byrådsmødet den 9/9 2015 besluttet at drive Grevenlundsvej efter Serviceloven i stedet for efter Almenboligloven. Det betyder, at der vil være en øget udgift til drift af bygningerne på cirka 1 mio. kr. Den afledte drift vil delvist blive finansieret ved bevillingen til afledt drift på budget 2015-2018 ”Nyt botilbud for sindslidende” på 448.337 kr. i 2016 og frem. Restbeløbet er opgjort til 943.994 kr., der overføres fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget.

 

Stabene vedrørende velfærdsteknologi og velfærdsudvikling

Til budget 2016 blev det besluttet, at indsatserne med de tværgående stabe skal fokuseres, således at ressourcerne omprioriteres. Som konsekvens heraf besluttede byrådet på mødet den 11/11 2015, at stabene flyttes tættere på driften. Det betød blandt andet, at driftsbudgettet 2016 og frem blev overført til de respektive forvaltninger. Dog blev det overførte mindreforbrug fra 2015 vedrørende velfærdsteknologi ikke overført til Ældre- og Handicapudvalget. Der vil derfor i denne sag blive indstillet til, at der overføres et driftsbudget på 2,3 mio. i 2016 til Ældre- og Handicapudvalget fra Økonomiudvalget svarende til det overførte mindreforbrug fra 2015.

 

Tilsvarende vil der i sagen ”Anlægsopfølgning 1/6 2016” blive taget initiativ til, at de to anlægsbevillinger til velfærdsteknologiområdet ligeledes flyttes til Ældre- og Handicapudvalget. Konkret er det de to projekter "velfærdsteknologi" med et budget i 2016 på 0,75 mio. kr.  og projektet "investering velfærdsteknologi" med et budget i 2016 på 4,0 mio. kr., der overflyttes til Ældre- og Handicapudvalget. Der er ikke afsat budget efter 2016.

 

Lægekørsel

Som det fremgår af indstillingspunktet, overføres 100.000 kr. fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget som følge af ændringer i de administrative opgaver i forbindelse med omlægning af lægekørsel. By- og Kulturforvaltningen har således overtaget bestillingen af lægekørsel fra Kontaktcentret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i april måned 2015 i forbindelse med en byrådsbeslutning om etablering af mobil Odense. I den forbindelse er der enighed mellem de to forvaltninger om at overføre 100.000 kr. årligt fra 2016 til finansiering af opgaven.

 

Effekt

Effekt- og Økonomiopfølgning pr. 1/6 2016 præsenterer en status på udviklingen i byrådets effektmål og dertil hørende indikatorer. Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål, men viser, at udviklingen i 6 ud af 8 af byrådets effektmål er positiv. Der er ikke kommet nye data for de sidste to af byrådets effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag vil påvirke udvalgenes serviceramme for 2016 med:

 

-=lavere serviceramme, + = højere serviceramme

 

Denne sag har ikke konsekvenser for Odense kommunes kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

13. Anlægsopfølgning pr. 1/6 2016 for Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-S00-343-16
RESUMÉ

Byrådet vil i 2016 få to anlægsopfølgninger. Dette er den første, og den anden vil være pr. 1/10 2016. Dertil vil der eventuelt komme en anlægsperiodiseringssag i august i forbindelse med budgetforslag 2017.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer for anlægsprojekterne: 1) Økonomi, 2) Fremdrift og 3) Periodisering.

 

Økonomi er et udtryk for, om projektet forventes at holde det samlede budget. Der er tale om et flerårigt perspektiv.

 

Fremdrift beskriver, om det enkelte anlægsprojekt har den ønskede fremdrift.

 

Periodisering viser, om det enkelte projekt har udfordringer i forhold til at få udgifterne til at følge den budgetlagte periodisering. Her er der tale om ét-årige perspektiver.

 

I hver anlægsopfølgning gives der et overblik over anlægsprojekter med en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2016 samt de øvrige projekter med de største udfordringer. Dertil laves der en samlet opfølgning på projekterne på  jordforsyning samt salg af ejendomme. I bilag 1 er der endvidere en oversigt over samtlige anlægsprojekter i 2016.

 

Det samlede overblik pr. 1/6 2016

 

Note: ”Grøn” signalerer, at området forventes at være i balance ved regnskabsaflæggelse, ”Gul” signalerer, at der er udfordringer på området, og ”rød” signalerer, at der er store udfordringer på området. De præcise definitioner for trafiklysene er beskrevet i bilaget: ”Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen”.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Den samlede anlægsopfølgning for projekter i Odense Kommune pr. 1/6 2016. 
  2. Der overføres 183.219.354 kr. i forventet mindreforbrug i 2016 til forbrug i 2017 med 182.919.354 kr. og forbrug i 2019 med 300.000 kr. De enkelte projekter fremgår af bilag 1. 
  3. De fremlagte anlægsregnskaber. 
  4. Mindreforbrug vedrørende afsluttet anlægsregnskab "Borgerinddragelse om fremtidens velfærd" i 2016 under Økonomiudvalget på 113.822 kr. tilføres kassen. Frafalden bevilling på 100.000 kr. på anlægsprojektet i overslagsårene tilføres kassen. 
  5. De fremlagte anlægsregnskaber under By- og Kulturudvalget har et samlet mindreforbrug på 211.018 kr., der er tilgået kassen i tidligere regnskabsår. 
  6. Overførsel af to anlægsprojekter vedrørende velfærdsteknologi på henholdsvis 750.675 kr. og 4.000.000 kr. i 2016 fra Økonomiudvalget til Ældre- og Handicapudvalget. 
  7. Anlægsbevilling i 2017 under By- og Kulturudvalget til anlæggelse af Campusvej på netto 5,0 mio. kr. fremrykkes til 2016 og udskilles i selvstændig bevilling "Ny vej fra Munkebjergvej til SDU" (er p.t. under anlægsbevillingen Munkebjergvejs forlængelse). 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Anlægsprojekter i 2016 over 15 mio. kr.

Nedenfor gives et overblik over de anlægsprojekter, som har en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2016.

 

 

Økonomi: Anlægsbevillingerne forventes generelt overholdt.

 

Fremdrift: Der er udfordringer på fremdriften på tre af projekterne over 15 mio.kr.

 

Periodisering:

Der forventes en forskydning i gennemførelsen af anlægsprojekterne:

  • Energy Lean 2016 på 10,0 mio. kr., som svarer til overførslen fra den tilsvarende bevilling i 2015.
  • Munkebjergvejs forlængelse, 10,5 mio. kr., som skyldes forskydning i gennemførelse af anlægsarbejder på den indre del af Munkebjergvej.
  • Implementering af kvarterplan by/havn, 8,5 mio. kr. på grund af forskydning af gennemførelsestakten.
  • Hverdagens fundament, broer, veje og infrastruktur, 4,0 mio. kr.
  • Fra Gade Til By med 48,4 mio.kr. Her er tale om betalingsforskydninger, hvor projektet stadig har den planlagte fremdrift.  

 

Anlægsprojekter under 15 mio. kr.

Nedenfor gives der en oversigt over udvalgte projekter blandt de øvrige anlægsprojekter, herunder dem med de største udfordringer i 2016. I bilag 1 findes en oversigt over samtlige projekter.

 

 

Det skal her bemærkes, at forskellen mellem fremdrift og periodisering er, at fremdriften er en subjektiv vurdering fra projektlederen vedrørende projektets faktiske fremdrift, hvor periodisering er afgjort af, hvor meget årets forventede forbrug afviger fra det budgetlagte. I sidstnævnte bliver trafiklyset rød ved en afvigelse over 10 % og mindst 0,5 mio. kr. Se bilaget "Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen" for en uddybning.

 

Økonomi:

Samlet set forventes økonomien at holde.

 

Dog skal det anføres, at det omkring bevillingerne under By- og Kulturudvalget til Odins Bro, CA Arena og Byens Bro stadig er uvist, i hvilket omfang budgettet kan overholdes, da der stadig er enkelte udeståender, herunder afklaring af juridiske forhold. Det foreslås derfor, at der under By- og Kulturudvalget reserveres midler på Trafik- og Mobilitetsplanen samt på byfornyelsesområdet til at imødegå de uafklarede merudgifter.

 

Fremdrift:

Der er for den overvejende del af projekterne den ønskede fremdrift, men der er en række projekter, der giver udfordringer, herunder projekter under By- og Kulturudvalget på cyklistområdet, samt projekterne vedrørende nøglebokse og sydvest-radialen. Se desuden bilag 1 for en samlet oversigt med alle anlægsprojekter.

 

Periodisering:

Der forventes også overførsler på projekter under 15 mio. kr. 

De væsentligste afvigelser kan henføres til:

  • Nøglebokse, der afventer evaluering af forsøg med nøgleboks, 8,6 mio. kr.
  • Supercykelsti, etape 1 og 2, cykelhandlingsplan og cyklisternes by, i alt 18,9 mio. kr.
  • Renovering af plejecentre, 14,0 mio. kr.
  • Vejreguleringer, Trafiksikkerhedsplan og Bløde trafikanter, 6,4 mio. kr.
  • Sydvest-radialen, busfremkommelighed, 3,0 mio. kr.
  • Frederiksminde, genopbygning af spejderhytte, 4,6 mio. kr.
  • Øvrige projekter i kvarterplanen, 12,9 mio. kr. 

 

Jordforsyning samt køb og salg af ejendomme

Der søges samlet set om overførsel af netto 5,9 mio. kr. i mindreudgifter, der er sammensat af mindreindtægter på salg af parkeringspladser på havnenpå 5,4 mio. kr. modsvaret af merindtægter på salg af jorde til ubestemte formål samt forskydning i gennemførelsen af byggemodninger på 11,3 mio. kr.

 

Afslutning af anlæg pr. juni 2016

I henhold til ”Principper for økonomistyring i Odense Kommune” skal der efter afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab. Dette skal ske to gange årligt.

 

Der fremlægges 3 afsluttede anlægsregnskaber. Regnskaberne udviser et samlet mindreforbrug på 0,3 mio. kr.

 

Nedenfor vises en oversigt over afsluttede anlægsprojekter pr. 1/6 2016. Efter tabellen gives bemærkninger til enkelte anlægsprojekter med væsentlige afvigelser.

 

Oversigt over afsluttede anlæg (beløb vist i kr.)

 

Mindreforbruget på projektet under Økonomiudvalget skyldes, at der ikke har været disponeret med bevillingen fra 2016. Udisponeret bevilling på årligt 0,1 mio. kr. fra 2017 og fremefter kan derfor yderligere tilføres kassen.

 

Stabene vedrørende velfærdsteknologi og velfærdsudvikling

Til budget 2016 blev det besluttet, at indsatserne med de tværgående stabe skal fokuseres, således at ressourcerne omprioriteres. Som konsekvens heraf besluttede Odense Byråd på mødet den 11/11 2015, at stabene flyttes tættere på driften. Det betød blanndt andet, at driftsbudgettet 2016 og frem blev overført til de respektive forvaltninger. Dog blev det overførte mindreforbrug fra 2015 vedrørende velfærdsteknologi ikke overført til Ældre- og Handicapforvaltningen. Det er derfor i sagen "Effekt- og økonomiopfølgning pr. 1/6" indstillet, at der overføres et driftsbudget på 2,3 mio. i 2016 til Ældre- og Handicapudvalget fra Økonomiudvalget svarende til det overførte mindreforbrug fra 2015.

 

På anlægsområdet ønskes to anlægsbevillinger til velfærdsteknologiområdet ligeledes flyttet til Ældre- og Handicapudvalget. Konkret er det de to projekter "Velfærdsteknologi" med et budget i 2016 på 0,75 mio. kr.  og projektet "Investering velfærdsteknologi" med et budget i 2016 på 4,0 mio. kr., der overflyttes til Ældre- og Handicapudvalget. Der er ikke afsat budget efter 2016.

 

Effekt

Sagen er en opfølgning på kommunens samlede anlægsportefølje i 2016, og har derfor ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen påvirker ikke udvalgenes servicerammer.

 

Sagen påvirker kassebeholdningen positivt i 2016, da overførslerne midlertidigt tilføres kassen.

 

Kassebeholdningen i 1.000 kr.

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

 

14. Fordeling af ekstraordinært integrationstilskud
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-16-15
RESUMÉ

I forbindelse med topartsaftalen mellem regeringen og KL om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge blev det besluttet at hæve det ekstraordinære integrationstilskud med 200 mio. kr. i 2016. Der nu udmeldt en fordeling af disse midler til kommunerne. Derfor skal byrådet i denne sag tage stilling til, hvordan Odense Kommune skal udmønte sin andel på 5,4 mio. kr. af det ekstraordinære integrationstilskud.

 

Odense Kommune har tidligere fået 9,7 mio. kr. i integrationstilskud i 2016, og i lighed med tilskuddene for 2015 og 2016 er de ekstra 5,4 mio. kr. et éngangstilskud for indeværende år.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget har ansvaret for integration, mens Børn- og Ungeudvalget har ansvaret for skole og dagtilbud mv. til flygtningene under 18 år. Ældre- og Handicapudvalget har udgifter til hjemmehjælp og hjælpemidler.

 

På baggrund af Økonomiudvalgets strategiske dag den 13/4 2016 efterspurgte Økonomiudvalget en fordeling af det ekstraordinære integrationstilskud på i alt 5,4 mio. kr., der bedre afspejlede de faktiske udgifter. Derfor har Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen arbejdet sammen om at finde en ny fordelingsnøgle til de 5,4 mio. kr. De tre forvaltninger anbefaler, at midler bliver fordelt med 3,2 mio. kr. til Børn- og Ungeudvalget, 2,1 mio. kr. til Beskæftigelses- og Socialudvalget og 0,0 mio. kr. til Ældre- og Handicapudvalget, da de kun har en meget lille del af de samlede udgifter. Denne fordelingsnøgle er lavet på baggrund af alle serviceudgifter forbundet med flygtninge og famliesammenførte flygtninge. Dette er valgt for at give et mere retvisende billede af de faktiske udgifter på området. Odense Kommune har ikke nogen demografireguleringsmodel, og derfor vil en ny borger (flygtning eller ej), der flytter til kommunen, skulle håndteres inden for udvalgenes egne rammer. Flere af de udgifter, der er opgjort i denne sag, vil være gældende for alle tilflyttere til Odense Kommune (flygtning eller ej). De samlede serviceudgifter er opgjort til 44,3 mio. kr.

 

Tidligere er der blevet brugt en fordelingsnøgle, der afspejlede antallet af voksne og børn på landsplan. Denne fordeling byggede på et skøn fra KL om, at der ud af de 20.000 nye flygtninge og familiesammenførte vil være 12.000 voksne. Det medførte, at Beskæftigelses- og Socialudvalget fik 60% af midlerne, og Børn- og Ungeudvalget fik 40% af midlerne.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen til Økonomiudvalget, at byrådet godkender en budgetneutral tillægsbevilling på henholdsvis 3.222.567 kr. i 2016 til Børn- og Ungeudvalget og 2.141.433 kr. til Beskæftigelses- og Socialudvalget til områder med overførselsadgang. Den budgetneutrale tillægsbevilling finansieres af en merindtægt på indtægtssiden under Tilskud og Udligning på 5.364.000 kr. i 2016.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

 

Effekt

Denne sag kan påvirke flere af byrådets otte effektmål. Dette skyldes, at de penge, der udmøntes i denne sag, skal gå til at sikre en vellykket integration af de mange nye flygtninge, der er kommet til Odense den seneste tid. En vellykket integration vil således understøtte og sikre følgende effektmål: Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige, Flere kommer i uddannelse og job, Flere borgere er sunde og trives, Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber.

 

ØKONOMI

Odense Kommune modtager et ekstraordinært éngangstilskud i 2016 til modtagelse af flygtninge på yderligere 5,4 mio. kr.

 

(1.000 kr.)

2016

Beskæftigelses- og Socialudvalget

2.129

Børn- og Ungeudvalget

3.204

Ekstraordinært integrationstilskud (indtægtssiden)

-5.364

I alt

0

 

Udvalgenes servicerammer i 2016 opskrives tilsvarende.

 

Det skal understreges, at der er tale om éngangsmidler, og at udvalgene derfor ved f.eks. ansættelser, der giver merudgifter ud over 2016, selv skal finde budget hertil fra 2017 og frem.

 

Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdningen.

 

 

15. Afsluttende revisionsberetning og endelig godkendelse af regnskab 2015
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-K07-2-15
RESUMÉ

Kommunens revisor EY har nu gennemgået regnskab 2015 og som vanligt fremsendt to revisionsberetninger: en revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2015 og en revisionsberetning vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv.

 

Byrådet skal godkende de to revisionsberetninger og hermed endeligt godkende regnskab 2015.

 

Revisionen klarlægger, om udvalgte forretningsområder administreres i overensstemmelse med politiske beslutninger, gældende love m.m. 

 

  • Den afsluttende revision af årsregnskab 2015 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.  
  • Ved revisionen af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, har revisionen afgivet bemærkning omkring sagsrevision i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

    Revisionen har endvidere uddybende kommentarer til forretningsgange og ledelsestilsyn i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens områder vedrørende beskæftigelseslovgivningen.

    Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har iværksat en række tiltag for at imødekomme revisionsbemærkningen samt uddybende kommentarer. Der redegøres nærmere for disse tiltag i sagsfremstillingen.

 

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender: 

  1. Revisionsberetning nr. 21 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv., jf. bilag.
  2. Revisionsberetning nr. 22 vedrørende revision af årsregnskabet 2015, jf. bilag.
  3. Det endelige årsregnskab 2015, jf. bilag.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Revisionen har som vanligt udarbejdet to revisionsberetninger i forbindelse med regnskab 2015: 

  • Revisionsberetning nr. 21 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv. 

    Revisionen af de sociale udgifter for 2015, der er omfattet af statsrefusion, har givet anledning til følgende revisionsbemærkning:

    Manglende behandling af advis vedrørende feriepenge, lønindkomster mv. for flere ydelsesområder
    Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i 2015 ikke foretaget den nødvendige løbende kontrol og eventuel reduktion i udbetaling for flere ydelsesområder i forbindelse med advis om borgernes ændringer i deres økonomiske forhold, eksempelvis udbetaling af feriepenge, lønindkomst mv. Det betyder, at der ikke løbende er foretaget modregning i borgernes sociale ydelser for de feriepenge, lønindkomster mv., borgerne har fået udbetalt.

    Det er revisors vurdering, at kommunen bør sikre, at advis om ændringer af borgernes økonomiske forhold behandles løbende, så eventuelle feriepenge, lønindkomster mv. kan fratrækkes i hjælpen fra kommunen i den indeværende måned eller straks derefter.

    Forvaltningen har udfærdiget en handleplan med henblik på at imødegå ovenstående bemærkning.

    Der vil blive fulgt op på forholdet i forbindelse med revisionen for 2016.

    Beskæftigelses- og Socialforvaltningen tager revisionsbemærkningen til efterretning med følgende kommentar:
    Vedrørende manglende behandling af advis for feriepenge, lønindkomst mv. har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen igangsat handlinger til håndtering af advis. Forvaltningen har allerede i 2015 fortaget handlinger for at imødegå ophobning af advis. Prioriteringen af ressourcer til opgaven fortsætter uændret, indtil behandling af advis er i løbende drift. Herefter tilpasses ressourcer til det løbende indtag af nye advis. Forvaltningen prioriterer de nye advis, således disse bliver korrekt periodiseret regnskabsteknisk. Dernæst prioriteres advis fra 2015. Forvaltningen forventer at være i normal drift ved udgangen af 2016. Berigtigelser vedrørende regnskab 2015 vil ske i dialog med revisor.

    På Beskæftigelse- og Socialforvaltningens områder vedrørende beskæftigelseslovgivningen har revisor følgende uddybende kommentarer til forretningsgange og ledelsestilsyn:

    Beskæftigelse- og Socialforvaltningen har fra januar til november ikke gennemført ledelsestilsyn i henhold til forvaltningens beskrevne retningslinjer, hvor det fremgår, at der skal gennemføres månedlige tilsyn med undtagelse af månederne juli og august.

    Det er revisors vurdering, at det ikke er tilfredsstillende, at forvaltningen ikke løbende har foretaget ledelsestilsyn som beskrevet i de interne retningslinjer. Det er derfor revisors anbefaling, at ledelsestilsynet tilrettelægges, således at det bliver udført kontinuerligt hen over hele året som beskrevet i forretningsgangen, og at der løbende sker en tilpasning i administrationen, således at konstaterede fejl og mangler minimeres. Revisor støtter således op om, at forvaltningens oplysninger om, at de i 2016 har genoptaget brugen af det lederbårene kontinuerlige faglige ledelsessyn, der systematisk er udrullet i hele forvaltningen. Revisor støtter endvidere op om de øvrige initiativer, der er igangsat, herunder undervisningsforløb for medarbejderne i brugen af FASIT samt undervisningsforløbene for myndighedssagsbehandlerne om generelle forvaltningsretslige emner, for at styrke fagligheden på de specifikke områder og dermed styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.

    Arbejdsgange for områderne på frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområder er efter revisors vurdering godt beskrevet. Revisor har i forbindelse med sagsgennemgangen bemærket, at det i en række sager ikke tydeligt ses, at arbejdsgangene er anvendt i sagsbehandlingen. Det er på den baggrund revisors anbefaling, at der i kommunens ledelsestilsyn sættes fokus på dette forhold. Revisor støtter således op om, at der fremadrettet er en ledelsesmæssig godkendelse på brugen af frikommuneforsøgene på det individuelle kontaktforløb.

    Det er videre revisors vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at have arbejdsgange, der ikke er opdaterede eller ikke længere er gældende, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt, at de er i forskellige administrative systemer, da dette kan medføre risiko fejl i sagsbehandlingen. Det er således revisors anbefaling, at forvaltningen bør sætte fokus på at få skabt et mere samlet overblik over gældende forretningsgange, herunder sikre, at de er tilgængelige og benyttes i sagsbehandlingen. 

    Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har følgende bemærkning:
    Vedrørende forretningsgangen omkring det faglige ledelsestilsyn har forvaltningen genetableret et kontinuerligt fagligt og ledelsesbåret ledelsestilsyn fra 2016. I den forbindelse arbejdes der løbende med udviklingen af procedure for tilsynet, således at arbejdet kontinuerligt dels bidrager til de interne kontroller og dels til udviklingen af driften i form af en til stadighed styrket kvalitet i sagsbehandlingen.
  • I revisionsberetning nr. 22 vedrørende revision af årsregnskabet er der ingen bemærkninger. 

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Som det fremgår af sagsfremstillingen og revisionsberetningen, er der ikke løbende foretaget modregning i borgernes sociale ydelser for feriepenge, lønindkomst mv., som borgerne har fået udbetalt.

 

Det betyder, at der er udbetalt for meget i sociale ydelser i 2015. Da sagsbehandlingen har været uhensigtsmæssig, vil der som konsekvens heraf ikke kunne hjemtages refusion på disse sager, hvorfor der skal ske en berigtigelse.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil i samarbejde med revisionen beregne det konkrete beløb, alternativt vil der blive udarbejdet model for berigtigelse i det omfang, det ikke er teknisk muligt at udtrække den præcise refusion, som er hjemtaget for meget vedrørende 2015.

 

Det vil samtidig blive undersøgt, hvilke muligheder kommunen har i forhold til at opkræve borgeren i forhold til for meget udbetalt i sociale ydelser.

Denne sag har økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder forbruget på ”reservationspuljen” under Økonomiudvalget. Alt afhængig af det samlede træk på ”reservationspuljen" vil det også kunne have konsekvenser for kommunens kassebeholdning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

16. HCA Airport s.m.b.a. - kommunal garanti
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-25-16
RESUMÉ

HCA Airport s.m.b.a. har fremsendt anmodning om kommunal garanti for låneoptagelse i 2016 på op til 7,7 mio. kr. for at sikre selskabet den fornødne likviditet til at gennemføre investeringsprogrammet i 2016.

 

For at kunne sikre optimale lånevilkår for selskabet anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der i lighed med tidligere stilles kommunal garanti for lånet svarende til Odense Kommunes ejerandel på 87,07%.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender kommunal garanti for HCA Airport s.m.b.a.’s låneoptagelse i 2016 på op til 6.704.390 kr.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens anbefaling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Bestyrelsen i HCA Airport har på mødet den 27/4 2016 blandt andet drøftet og godkendt selskabets investeringsoversigt for 2016. Lufthavnens nødvendige investeringer forventes i 2016 at udgøre ca. 10,3 mio. kr. til blandt andet renovering af bygninger og spildevandsafløb samt reparation af belægninger og belysning på baneanlæg.

 

For at kunne gennemføre de nødvendige investeringer har HCA Airport behov for at optage lån, idet selskabet er nødt til at reservere en del af sine egne likvide midler som kapitalberedskab i tilfælde af pludseligt nedbrud i de tekniske installationer på baneanlægget, der er en forudsætning for, at der må lande og lette fly i lufthavnen.

 

På den baggrund har HCA Airports bestyrelse besluttet at anmode ejerne Odense og Nordfyns Kommuner om kommunal garanti for lån på op til 7,7 mio. kr. i 2016 til finansiering af investeringerne.

 

Odense Kommune kan efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis lovligt stille kommunal garanti for HCA Airports lån, såfremt selskabet betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår, og såfremt lånet følger Lånebekendtgørelsens regler for kommunal låntagning. For at sikre optimale lånevilkår for selskabet anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der i lighed med tidligere stilles kommunal garanti for lånet svarende til Odense Kommunes ejerandel i selskabet på 87,07 %.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

HCA Airport er som regional lufthavn en vigtig del af infrastrukturen i og omkring Odense Kommune. Lufthavnens investeringer bidrager til at sikre øget trafik i lufthavnen og udnyttelse af lufthavnens bygninger og arealer, og lufthavnen fungerer på den måde understøttende for udviklingen af erhvervslivet og turismen. Den positive opmærksomhed og synlighed omkring HCA Airport og aktiviteterne i lufthavnen er dermed et væsentligt parameter for at skabe vækst i Odense.

 

ØKONOMI

HCA Airports investeringer er ikke omfattet af den automatiske låneadgang på forsyningsområdet, og kommunegarantien vil derfor som udgangspunkt belaste kommunens låneramme. Da Odense Kommune som udgangspunkt ikke budgetterer med ledig låneramme, blev der i forbindelse med vedtagelsen af Odense Kommunes budget for 2015 indarbejdet forudsætning om årlig deponering fra kassen på op til 7 mio. kr. fra og med 2015 vedrørende HCA Airport for at understøtte udviklingen i lufthavnen. Den aktuelle garanti fra Odense Kommune på op til ca. 6,7 mio.kr. i 2016 er inden for den nuværende bevilgede garantiramme på 7 mio. kr., og sagen har derfor ingen konsekvenser for kassen.

 

En årlig garantiprovision på 0,30 % af restgælden vurderes i det konkrete tilfælde at svare til et vederlag på markedsmæssige vilkår. Tilretning af de økonomiske konsekvenser heraf i Odense Kommunes budget foretages efter sædvanlig praksis i forbindelse med årlig budgettilpasning, og når det konkrete lån er optaget.

 

Denne sag har dermed ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

17. Beredskab Fyn - Godkendelse af den risikobaserede dimensionering
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-73-16
RESUMÉ

Med etableringen af Beredskab Fyn har det været nødvendigt for Beredskab Fyn at udarbejde en samlet risikobaseret dimensionering for hele beredskabets område. En risikobaseret dimensionering er en plan, der skal sikre, at det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats ved ulykker og katastrofer.

 

På baggrund af et omfattende datamateriale og efter input fra såvel interne som eksterne beredskabsfolk har Beredskab Fyn udarbejdet en dimensioneringsplan, der får følgende konsekvenser for beredskabet i Odense Kommune:

 

  • Slukningsområdet fra begge stationer udvides og forbedrer responstiderne i de omkringliggende yderområder. Dette giver bedre ressourceudnyttelse og større effektivitet.
  • Redningsbåden udgår og dækkes i fremtiden af station Otterup.
  • Der udgår en slangetender.

 

 Den udarbejdede dimensioneringsplan er ligeledes første skridt mod en harmonisering af serviceniveauet på tværs af kommunerne - dog med udgangpunkt i lokale risici.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den risikobaserede dimensionering for Beredskab Fyn.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Det følger af Beredskabsloven, at byrådet skal udarbejde en plan for kommunens beredskab, og at denne plan skal godkendes af byrådet i et møde. Formålet med det kommunale redningsberedskab er således at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Som en del af planen udarbejdes der en risikobaseret dimensionering, der er en beskrivelse af serviceniveauet for det afhjælpende og forebyggende redningsberedskab. I tilfælde af væsentlige ændringer i beredskabet set i forhold til den eksisterende dimensionering skal der udarbejdes en ny plan.

 

Sammenlægningen af de 9 beredskaber i Beredskab Fyn betragtes som en væsentlig ændring af beredskabet, og Beredskab Fyn har derfor udarbejdet en samlet risikobaseret dimensionering, der nu sendes til godkendelse i hvert enkelt byråd. Forudsat at samtlige kommuner godkender den risikobaserede dimensionering, vil den træde i kraft den 1/9 2016.

 

Med henblik på at sikre en fyldestgørende analyse af de dimensionerende forhold i de 9 kommuner er arbejdet med den risikobaserede dimensionering foregået i en arbejdsgruppe under Beredskab Fyn og har indbefattet en bred involvering af medarbejdere fra Beredskab Fyn, Falck Danmark A/S og fra alle 9 kommuner. Arbejdet og analyserne bygger på et meget omfattende datagrundlag hentet i diverse kommunale og statslige databaser. Planen har endvidere været sendt i høring hos Fyns Politi og internt hos medarbejderne i Beredskab Fyn.

 

Endelig har den risikobaserede dimensionering været til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen, som har fundet, at Beredskab Fyn med den planlagte dimensionering vil kunne iværksætte en forsvarlig førsteindsats og overholde de fastsatte responstider for brand- og redningskøretøjer. Beredskabsstyrelsen har dog bemærket, at Beredskab Fyn skal have særligt fokus på, hvorvidt reduceringen af antallet af indsatsledere vil udfordre insatslederens muligheder for en rettidig ankomst til skadesstedet. Beredskab Fyn har hertil oplyst, at Beredskabsstyrelsens bemærkninger er rettet mod enkelte af Beredskab Fyns yderområder og derfor ikke har betydning for Odense Kommune.

  

Det foreslåede serviceniveau har udspring i de hidtidige risikobaserede dimensioneringer, dog med ændringer som følge af en bedre ressourceudnyttelse og større effektivitet. Sigtet med oplægget er gradvist at harmonisere serviceniveauet - dog med udgangspunkt i lokale risici.

 

Den samlede risikobaserede dimensionering har forskellige konsekvenser for serviceniveauet i de enkelte kommuner. For Odense Kommunes vedkommende medfører den ændrede dimensionering enkelte ændringer i serviceniveauet:

 

  • Slukningsområdet fra begge stationer udvides og forbedrer responstiderne i de omkringliggende yderområder. Dette giver bedre ressourceudnyttelse og større effektivitet.
  • Redningsbåden udgår og dækkes i fremtiden af station Otterup.
  • Der udgår en slangetender.

 

Beredskab Fyn forventer ikke, at responstiden i Odense Kommune påvirkes af ovenstående ændringer.

 

Samlet set er det Borgmesterforvaltningens vurdering, at den risikobaserede dimensionering er udtryk for en hensigtsmæssig prioritering af beredskabets ressourcer, og Borgmesterforvaltningen indstiller derfor, at byrådet godkender Beredskab Fyns oplæg til en samlet risikobaseret dimensionering.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsevenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

18. Vollsmose - boligsocial helhedsplan 2016-2020
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-501-15
RESUMÉ

I samarbejde mellem beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune (med Vollsmose Sekretariatet som tovholder) er der udarbejdet en boligsocial helhedsplan for Vollsmose for perioden 2016-2020. Den kommende helhedsplan fortsætter i det spor, der begyndte i 2012 med byrådets godkendelse af den nuværende boligsociale helhedsplan, som knytter sig til Odense Kommunes otte politiske mål for bydelen:

 

  • Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til en bydel i Odense
  • Styrket civilsamfund
  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde
  • Højere indtægtsniveau
  • Mindre kriminalitet
  • Større tryghed
  • Mere blandet beboersammensætning

 

Siden 2012 har Vollsmose Sekretariatet og bestyrelsen arbejdet med visionen om, at Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Vollsmose Sekretariatets strategiske fokus har tre ben: byudvikling, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling. Det strategiske fokus understøtter byrådets otte mål for Vollsmose fra 2012. De otte mål er i god sammenhæng med byrådets senere besluttede "Effektblomst".

 

Den kommende boligsociale helhedsplan bygger i høj grad videre på lokale erfaringer og det arbejde, der har været i gang siden 2012. Vollsmoses boligsociale aktiviteter forventes fortsat forankret ved Vollsmose Sekretariatet, som er et offentligt privat partnerskab mellem Civica, Fyns almennyttige Boligselskab (FAB) og Odense Kommune med en bestyrelse som øverste organ.

 

Den kommende boligsociale helhedsplan løber i perioden 1/7 2016 til 30/9 2020. Helhedsplanen kan ses som en overordnet ramme for de kommende års boligsociale arbejde i Vollsmose. En ramme, der indeholder fire indsatsområder og en række underliggende aktiviteter, som er beskrevet i den vedhæftede helhedsplan. De fire indsatsområder er: tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar.

 

Indsatsområderne er defineret af Landsbyggefonden og er fastlagt på baggrund af den daværende regerings boligforlig fra 2014. De forskellige aktiviteter er beskrevet ud fra det aktuelle behov i området, og i helhedsplanens periode vil aktiviteter kunne ændres, så helhedsplanen hele tiden arbejder fokuseret med de mest relevante aktiviteter for de pågældende målgrupper.

 

Helhedsplanens samlede økonomiske ramme for perioden er 46.589.000 kr. Heraf finansierer Landsbyggefonden 34.933.000 kr. (75%), boligorganisationerne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab 5.828.000 kr. (12,5%) og Odense Kommune 5.828.000 kr. (12,5%).

 

I april 2016 er den boligsociale helhedsplan godkendt i Vollsmose Sekretariatets bestyrelse, i organisationsbestyrelserne i Civica og FAB og forhåndsgodkendt i Landsbyggefonden. I maj 2016 har helhedsplanen været til afstemning i de ni boligafdelinger i Vollsmose og blev godkendt i alle afdelinger.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at byrådet godkender:

 

  1. Den boligsociale helhedsplan for Vollsmose 2016-2020. 
  2. Den kommunale medfinansiering beløber sig til 5.828.000 kr. i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020 fordelt med 685.647 kr. i 2016, 1.371.294 kr. i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 samt 1.028.471 kr. i 2020. Den kommunale medfinansiering vedrører driftsområder med overførselsadgang, og midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler inden for Økonomiudvalgets ramme. 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Morten Kibæk, Bo Libergren og Alex Ahrendtsen stemmer imod indstillingen og ønsker at overføre den kommunale medfinansiering til folkeskolen. 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Steen Møller og udvalgsmedlemmerne Ulla Chambless og Tim Vermund stemmer for indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Anette Thysen og Claus Houden stemmer imod indstillingen og ønsker at overføre den kommunale medfinansiering til folkeskolen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod indstillingen og ønsker at overføre den kommunale medfinansiering til folkeskolen. 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Gruppe O og V stemmer imod og ønsker at overføre den kommunale medfinansiering til folkeskolen.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund for den boligsociale helhedsplan

Almene boligafdelinger, som har udfordringer af økonomisk, social eller anden karakter, kan ansøge Landsbyggefonden om økonomiske midler ved at indsende en boligsocial helhedsplan, der beskriver afdelingens eller områdets udfordringer, og hvordan de søges løst.
 

I den seneste boligaftale fra 2014, indgået mellem den tidligere SR regering og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, var der blandt andet enighed om at fastsætte en årlig ramme på 465.000.000 kr. i 2015-2018 til boligsociale indsatser rundt om i landet og i den forbindelse at prioritere indsatser, der øger tryghed og trivsel, bryder den negative sociale arv og sikrer entydig ledelse.

 

På baggrund af boligaftalen har Landsbyggefonden udarbejdet et regulativ og en vejledning om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger. Heraf fremgår det, at indsatser i de boligsociale helhedsplaner skal holde sig indenfor fire indsatsområder:

  1. Tryghed og trivsel
  2. Kriminalpræventiv indsats
  3. Uddannelse og beskæftigelse
  4. Forebyggelse og forældreansvar

 

Den overordnede ramme for den kommende boligsociale helhedsplan i Vollsmose er dels sat af de otte politiske mål for Vollsmose defineret af Odense Byråd i 2012 og de fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har defineret for kommende boligsociale helhedsplaner. Af de otte politiske mål har Vollsmose Sekretariatets bestyrelse udpeget fire mål, der i særlig høj grad vil være fokus på de kommende år i det boligsociale arbejde: Flere i arbejde, højere uddannelsesniveau, styrket civilsamfund og større tryghed.

 

Den boligsociale helhedsplan kan ses som en ramme, der er fyldt ud med konkrete aktiviteter. Aktiviteterne er beskrevet på baggrund af tidligere erfaringer fra Vollsmose og input fra Odense Kommune, beboerne og andre lokale aktører indhentet i løbet af efteråret og vinteren 2015/16. Herudover er aktiviteterne udviklet med udgangspunkt i nationalt anerkendte boligsociale indsatser, der har dokumenteret effekt.

 

Vollsmose Sekretariatets tilgang til opgaveløsningen i den kommende helhedsplan vil være den samme som i den nuværende helhedsplan:

  • De enkelte indsatser tilrettelægges som et ekstraordinært supplement til almensystemet og understøtter dermed eksisterende indsatser frem for at etablere parallelle tilbud.
  • Der arbejdes med hjælp til selvhjælp med stor respekt for beboernes egne ressourcer, og med forvaltningerne arbejdes der for, at udsatheden nedbrydes, og borgerne bliver stadig mere deltagende i samfundets fællesskaber.
  • Via en løbende sparring og koordinering med boligorganisationer og kommune lokalt, frivillige foreninger og andre myndigheder sikres en professionel og effektiv opgaveløsning, der først og fremmest skal komme de svageste beboere til gode.

 

Med det afsæt vil Vollsmose Sekretariatet fra 2016 til 2020 på mange måder fortsætte i et velkendt spor – en slags "etape 2" af et langt sejt træk, der blandt andet skal udvikle Vollsmose fra at være et særligt udsat boligområde til at være en bydel i Odense. Den boligsociale helhedsplan, der her fremlægges, skal således opfattes som den overordnede strategiske ramme for fremtidens boligsociale arbejde i Vollsmose – i praksis vil Vollsmose Sekretariatet løse de boligsociale opgaver med fleksibilitet og med udgangspunkt i aktuelle behov hos den enkelte beboer og samarbejdsparterne.  

 

Indhold i den boligsociale helhedsplan

Til forskel fra tidligere helhedsplaner er der nu krav fra Landsbyggefonden om, at helhedsplanen beskrives i en række kernedokumenter, som består af: 

  • En strategisk samarbejdsaftale (aftale mellem kommunen og Civica/FAB, som fastlægger de overordnede mål for arbejdet i Vollsmose)
  • Fire delaftaler (delaftalerne fastlægger de nærmere arbejdsopgaver og mål for det daglige arbejde)
  • En boligsocial beredskabsplan (for krisekommunikation, som kan bruges i akut opståede situationer med uro og stor pressebevågenhed)
  • Et budget (som år for år angiver, hvorledes de afsatte midler anvendes)

 

Til hver delaftale er der beskrevet et formål og en række delformål/succeskriterier på overordnet plan. Til hver enkelt aktivitet er der specifikt beskrevet indhold og praksis, formål, målgruppe, succeskriterier og datakilde for aktiviteten, organisering, ansvar og rollefordeling samt forankring. Formål og succeskriterier for indsatsområdet samt aktiviteterne i den pågældende delaftale er skitseret nedenfor. Det udførlige indhold i alle dokumenter fremgår af den til sagen vedhæftede helhedsplan.

 

Delaftale: Tryghed og trivsel

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og Trivsel er primært:

  • Styrket civilsamfund
  • Større tryghed

Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose
  • Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose
  • Fald i omfang af hærværk
  • Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Vollsmoses lokale medier
  • Naboskabsfrivillige
  • Miljøambassadører
  • Unge bydelsambassadører
  • Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement
  • Økonomisk rådgivning 

 

Delaftale: Kriminalpræventiv indsats 

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er primært:

  • Styrket civilsamfund
  • Øget tryghed

Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Beboerne skal i stigende grad være trygge i egen bydel
  • Lavere kriminalitet
  • Færre dømte for lovovertrædelser

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Tryghedsvandringer
  • Tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer
  • Samarbejde om udarbejdelse af specifikke forebyggelsesplaner

 

 

Delaftale: Uddannelse og beskæftigelse

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er primært:

  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde

Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Flere unge starter på en uddannelse efter 9. eller 10. klasse
  • Flere unge gennemfører ungdomsuddannelse
  • Flere unge kommer i beskæftigelse
  • Flere voksne kommer i beskæftigelse
  • Færre unge modtager uddannelseshjælp
  • Færre voksne modtager kontanthjælp

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Fritids- og studiejobrådgivning til unge i folkeskolen og under ungdomsuddannelse
  • Økonomisk ungerådgivning
  • Erhvervsmentor for unge
  • Brobyggermentor for unge
  • Beskæftigelsesmentor voksne i Vollsmose 

 

Delaftale: Forebyggelse og forældreansvar

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar er primært:

  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde
  • Styrket civilsamfund

Til de tre hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud
  • Styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen
  • Færre børn- og ungesager
  • Højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Trivsel i skolen
  • Familierådgivning om forældrerollen (familier med små børn fra 0-6 år)
  • Familierådgivning om forældrerollen (familier med skolebørn fra 6-15 år)
  • Uddannelsesorienteret familierådgivning (familier med store børn fra 7. klasse til godt i gang med ungdomsuddannelse)

 

Aktiviteterne er fastlagt i samarbejde med de relevante forvaltninger, beboerne og andre relevante aktører. De relevante forvaltninger forpligter sig gennem delaftalerne til at indgå i samarbejde med Vollsmose Sekretariatet om at bidrage til indfrielsen af formål og fastsatte mål for de beskrevne aktiviteter.  

 

Vollsmose Sekretariatet har det daglige ansvar for gennemførelsen af helhedsplanen og er forpligtet til en gang årligt til Landsbyggefonden at indberette en række data, der giver status på administrationen og fremdriften i helhedsplanen. Landsbyggefonden vil også foretage et 1-års eftersyn af helhedsplanen for at sikre, at planen fungerer effektivt og målrettet. Landsbyggefonden sikrer endvidere, at der på landsplan løbende sker en erfaringsudveksling og koordinering af den boligsociale indsats.

 

Organisering af indsatsen

Vollsmose Sekretariatet, som har eksisteret siden 2012, er et offentligt-privat partnerskab mellem Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB. Sekretariatet refererer til en bestyrelse med repræsentanter fra Civica, FAB, beboerne, UCL, DanMark Ejendomme og Odense Kommune.

 

Odense Kommunes Vollsmose indsats er forankret i Vollsmose Sekretariatets bestyrelse, hvor kommunen er repræsenteret ved direktørerne for By- og Kulturforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt chefen for Bystrategisk Stab, Borgmesterforvaltningen.

  

Siden 2012 har sekretariatet og bestyrelsen arbejdet med en vision og et strategisk fokus. En vision om, at Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i, og et strategisk fokus, som består af tre områder:

 

  1. Byudvikling - social byudvikling og fysisk byudvikling
  2. Erhvervsudvikling - vækst i Vollsmose og beskæftigelse & iværksætteri
  3. Boligsocial udvikling - social udvikling, familier & unge, civilsamfund & lokalt engagement

 

Det strategiske fokus understøtter byrådets otte mål for Vollsmose fra 2012 og byrådets senere godkendte effektblomst. Helhedsplanen, som er beskrevet i denne sag, omhandler det område i strategien, der har med boligsocial udvikling at gøre.

 

 

I kommende helhedsplaner er det et krav fra Landsbyggefonden, at der oprettes en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelse af helhedsplanen, så en entydig ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats samt sikre, at boligorganisation, kommune og andre relevante aktører arbejder mod de samme mål. Organiseringen i Vollsmose med en bestyrelse har inspireret Landsbyggefonden til, at der fremadrettet skal etableres en bestyrelse i forbindelse med alle boligsociale helhedsplaner rundt om i landet.

 

Sammenhæng mellem boligsociale og fysiske helhedsplaner

Boligsociale helhedsplaner og fysiske helhedsplaner er finansieret på forskellig vis, og der ansøges om planerne på forskellig vis til Landsbyggefonden. Men i praksis er samspillet mellem de to typer helhedsplaner af stor betydning. Det er afgørende for udviklingen i udsatte boligområder, at kommune og boligorganisationer tænker i helhedsorienterede løsninger. De problemer, der kendetegner udsatte boligområder, er komplekse, og ofte går socioøkonomiske, sundhedsmæssige og fysiske udfordringer hånd i hånd. Det er derfor vigtigt, at de boligsociale indsatser tænkes i sammenhæng med områdets fysiske indretning og den overordnede byplanlægning, som det sker i Vollsmose i kraft af det samlede strategiske fokus på byudvikling, erhversvudvikling og boligsocial udvikling.

 

  

EFFEKT

 

Vurdering af sagens påvirkning af byrådets otte effektmål: 

 

Formålet med den boligsociale helhedsplan er at understøtte Vollsmoses udvikling i retning af højere uddannelsesniveau, flere i arbejde, større tryghed og styrket civilsamfund. Det formål og de aktiviteter, som iværksættes for at opnå formålet, understøtter en række af byrådets otte effektmål:

  • Borgernes indkomst skal stige
  • Flere kommer i uddannelse og job
  • Børn lærer mere og er mere kompetente
  • Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

 

Ligeledes understøtter den boligsociale helhedsplan en række af de otte mål som byrådet vedtog specifikt for Vollsmose i 2012:

  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde
  • Større tryghed
  • Styrket civilsamfund
  • Lavere kriminalitet som et underlæggende tema for alle boligsociale aktiviteter
  • Højere indtægtsniveau (dette mål arbejdes der specifikt med i strategien for erhvervsudvikling, og det indgår derfor ikke som specifikt mål i strategien for boligsocial udvikling).

 

ØKONOMI

Den samlede udgift til helhedsplanen er på 46.589.000 kr. i perioden 1/7 2016 til 30/9 2020. Landsbyggefonden finansierer 75%, og den lokale medfinansiering på 25% deles mellem boligorganisationerne Civica og FAB (12,5%) og Odense Kommune (12,5%).

 

Helhedsplanen træder officielt i kraft den 1/10 2016 og varer til den 30/9 2020. Perioden juli, august og september 2016 er en overgangsperiode, som er indlagt for at sikre tilstrækkelig tid til beslutningsprocessen både lokalt og i Landsbyggefonden. Finansieringen er for den samlede periode og er således for fire år og tre måneder. I overgansperioden kører indsatser og aktiviteter fortsat, dog med mindre kapacitet.

 

Finansiering

 

Landsbyggefonden

34.933.000 kr.

Boligorganisationerne (Civica og FAB)

  5.828.000 kr.

Odense Kommune

  5.828.000 kr.

I alt i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020

46.589.000 kr.

 

Odense Kommunes andel er samlet på 5.828.000 kr. i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020. Den kommunale medfinansiering vedrører driftsområder med overførselsadgang, og midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler inden for Økonomiudvalgets ramme.

 

2016 Odense Kommune

   685.647 kr.

2017 Odense Kommune

1.371.294 kr.

2018 Odense Kommune

1.371.294 kr.

2019 Odense Kommune

1.371.294 kr.

2020 Odense Kommune

1.028.471 kr.

I alt i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020

5.828.000 kr.

 

 

Udgifter

 

Helhedsplanens samlede udgifter på 46.589.000 kr. i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020 fordeler sig på følgende budgetposter:

 

Tværgående administrationsudgifter

  2.178.000 kr.

Tryghed og trivsel

18.366.000 kr.

Kriminalpræventiv indsats

 1.894.000 kr.

Uddannelse og beskæftigelse

12.959.000 kr.

Forebyggelse og forældreansvar

10.918.000 kr.

Naboskabsundersøgelser

    274.000 kr.

I alt i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020

46.589.000 kr.

 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kassebeholdningen og samlede serviceramme.

 

 

19. Besvarelse af henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende tildeling af midler fra forstadspuljen til Fyns Motor Sport
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-53-15
RESUMÉ

Statsforvaltningen, Tilsynet, har ved brev af 9/5 2016 anmodet byrådet om at afgive en supplerende udtalelse i sagen vedrørende udbetaling af midler fra Forstadspuljen 2013 til Fyns Motorsport.

 

Byrådet skal med denne sag tage stilling til det udkast til svar, der fremgår af sagsfremstillingen.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet besvarer henvendelsen fra Statsforvaltningen, Tilsynet, i overensstemmelse med det svarudkast, der fremgår af sagsfremstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

På mødet den 25/11 2015 godkendte byrådet en besvarelse til Statsforvaltningen, Tilsynet, vedrørende udbetaling af midler fra Forstadspuljen 2013 til Fyns Motor Sport.

 

Udtalelsen, der er vedlagt som bilag til sagen, blev fremsendt til Statsforvaltningen, Tilsynet, den 1/12 2015.

 

Statsforvaltningen, Tilsynet, har ved brev af 9/5 2016 anmodet byrådet om at afgive en supplerende udtalelse i sagen. Brevet er vedlagt som bilag til sagen.

 

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet besvarer Statsforvaltningen, Tilsynet, således:

 

"Statsforvaltingen, Tilsynet, har ved brev af 9/5 2016 anmodet Odense Byråd om at afgive en supplerende udtalelse til den redegørelse, der blev fremsendt den 1/12 2015 vedrørende tildeling af midler fra Forstadspuljen 2013 til foreningen Fyns Motor Sport til foretagelse af en indledende VVM-undersøgelse.

 

Statsforvaltningen, Tilsynet, anmoder byrådet om at kommentere de bemærkninger, der er fremkommet fra en gruppe borgere ved brev af 7/3 2016, ligesom byrådet anmodes om at komme ind på følgende:

 

  1. Om ansøgningen fra Fyns Motor Sport opfyldte ét eller flere af de dagældende overordnede kriterier for tildeling af midler fra Forstadspuljen, og i så fald hvilke. 
  2. Om ansøgningen fra Fyns Motor Sport opfyldte ét eller flere af de dagældende mere specifikke kriterier for tildeling af midler fra Forstadspuljen, og i så fald hvilke. 
  3. Om Økonomiudvalget på mødet den 23/1 2013 tog stilling til arbejdsgruppens indstilling om at give afslag på ansøgningen fra Fyns Motor Sport med den begrundelse, at projektet ikke opfyldte kriterierne for tildeling af midler fra Forstadspuljen. 
  4. Om de tildelte midler fra Forstadspuljen og det afsatte beløb på budgettet for 2016 kommer private erhvervsdrivende til gode, f.eks. i form af reducerede anlægsudgifter.  
  5. Hvorledes udlejningen af motorsportsbanen vil foregå, herunder i hvilket omfang de private investorer forventes at få fortjeneste af udlejningen. 

Nedenfor følger en redegørelse, hvori der dels gives en besvarelse på de ovennævnte spørgsmål fra Statsforvaltningen, Tilsynet, dels kommenteres på de bemærkninger, der er fremkommet ved ovennævnte borgerhenvendelse.  

 

Besvarelse af spørgsmål fra Statsforvaltningen, Tilsynet

Ad 1. Om ansøgningen fra Fyns Motor Sport opfyldte ét eller flere af de dagældende overordnede kriterier for tildeling af midler fra Forstadspuljen, og i så fald hvilke.

Indledningsvis skal det bemærkes, at de overordnede kriterier ikke nødvendigvis udgør en udtømmende liste over kriterier, der kan lægges vægt på ved prioriteringer af ansøgninger til Forstadspuljen, ligesom der ikke er tale om, at alle de overordnede kriterier skal være opfyldt. Der henvises i den forbindelse til den tidligere fremsendte redegørelse.

 

Ansøgningen fra Fyns Motor Sport opfyldte det overordnede kriterie "Projekter, der udvikler og understøtter eksisterende tiltag i lokalområdet". I det dagældende tematillæg til Kommuneplanen, "Ferie, Fritid og Friluftsliv", fra 2012 var et område ved Kærby Mose udpeget som mulig placering til et motorsportsanlæg. Der er i forvejen placeret et støjende fritidsanlæg i området ved Kærby Mose i form af en skydebane. I tematillægget bliver der peget på "en placering ved skydebanen i Kærby Mose, hvor placeringen af støjhensyn tillige er egnet til flere motorsportsbaner, hvis det nødvendige arealbehov kan opfyldes." Muligheden for at etablere støjende fritidsanlæg inden for rammeområdet har ligget i kommunenplanen siden 1988.

 

Ad 2. Om ansøgningen fra Fyns Motor Sport opfyldte ét eller flere af de dagældende mere specifikke kriterier for tildeling af midler fra forstadspuljen, og i så fald hvilke.

Ansøgningen fra Fyns Motor Sport opfyldte det mere specifikke kriterie "Projektudvikling (fx forundersøgelse)", idet den ønskede VVM-undersøgelse udarbejdes med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere et motorsportscenter.

 

Ad 3. Om Økonomiudvalget på mødet den 23/1 2013 tog stilling til arbejdsgruppens indstilling om at give afslag på ansøgningen fra Fyns Motor Sport med den begrundelse, at projektet ikke opfyldte kriterierne for tildeling af midler fra forstadspuljen.

Som det fremgår af den tidligere fremsendte redegørelse, blev ansøgningerne til forstadspuljen 2013 behandlet på to møder i Økonomiudvalget. Den første behandling af ansøgningerne fandt sted på et møde den 23/1 2013. Her var der alene tale om en drøftelsessag som forberedelse til beslutningssagen den 6/2 2013. Det fremgår af indstillingen i sagen, at drøftelsen skulle indeholde en stillingtagen til prioriteringen af de indkomne ansøgninger i 2013. Forvaltningens forslag til prioritering af de indkomne ansøgninger var vedlagt som bilag til sagen.

 

Den anden behandling af ansøgningerne fandt sted på et møde den 6/2 2013. På dette møde blev der truffet beslutning om at yde tilskud til blandt andet Fyns Motor Sport.

 

Ad 4. Om de tildelte midler fra forstadspuljen og det afsatte beløb på budgettet for 2016 kommer private erhvervsdrivende til gode, f.eks. i form af reducerede anlægsudgifter.

Som det fremgår af den tidligere fremsendte redegørelse, er det Odense Kommunes opfattelse, at der med bevilling af midler fra forstadspuljen til en VVM-undersøgelse ikke er tale om, at der ydes støtte til erhvervsmæssig virksomhed og dermed støtte til private erhvervsdrivende. Der henvises således til den tidligere fremsendte redegørelse. Det bemærkes supplerende, at der er tale om en VVM-undersøgelse vedrørende et areal, som Odense Kommune ejer, men som indgår i det aftalekompleks, der aktuelt forhandles om med Fyns Motor Sport, jf. umiddelbart nedenfor. Der er på den baggrund således heller ikke tale om, at der med midlerne fra forstadspuljen ydes støtte til private erhvervsdrivende.

 

Det er korrekt, at der på budgettet for 2016 er afsat midler til et motorsportsanlæg i Kærby Mose. Dette er udtryk for en principiel beslutning, der hviler på et politisk ønske om at få et motorsportsanlæg i Odense. Udmøntningen af denne beslutning foregår aktuelt på forvaltningsniveau, hvor der pågår indledende forhandlinger med Fyns Motor Sport i forhold til Odense Kommunes eventuelle støtte til projektet. Odense Kommune vil i forbindelse med en eventuel støtte til projektet sikre sig, at midler fra Odense Kommune øremærkes til lovlige kommunale formål, således at der ikke sker støtte til private erhvervsdrivende. Når der foreligger et endeligt aftalekompleks, vil dette blive fremsendt til Statsforvaltningen, Tilsynet.

 

Ad 5. Hvorledes udlejningen af banen vil foregå, herunder i hvilket omfang de private investorer forventes at få fortjeneste af udlejningen.

Som nævnt umiddelbart ovenfor under pkt. 4 arbejdes der aktuelt på et aftalekompleks vedrørende Odense Kommunes eventuelle støtte til projektet. Odense Kommune vil i den forbindelse sikre, at den ydelse, der svares for en eventuel udlejning af banen til kommercielle formål, vil have en værdi, der udgør markedsprisen. Odense Kommune vil samtidig sikre, at den indtægt, Fyns Motor Sport måtte have ved en eventuel udlejning af banen, anvendes til foreningens formål. Det sikres herved, at der ikke sker støtte til privat erhvervsvirksomhed, men alene støtte til foreningens formål, som Odense Kommune lovligt vil kunne yde støtte til, jf. den tidligere fremsendte redegørelse. Som nævnt ovenfor under pkt. 4 vil det samlede aftalekompleks blive fremsendt til Statsforvaltningen, Tilsynet, når det foreligger. 

 

Bemærkninger til brev af 7/3 2016 fra en gruppe borgere

Det anføres i brevet af 7/3 2016, at der ikke i forhold til udbetaling af midler til Fyns Motor Sport kan være tale om at understøtte lokale initiativer og dermed forbedre livskvaliteten og sammenholdet i lokalområdet, idet Fyns Motor Sport slet ikke er hjemmehørende i lokalområdet, men derimod i den anden del af Odense Kommune. Det anføres samtidig, at der ikke er samarbejde med lokale institutioner, da den ungdomsskole/forening, der er nævnt i ansøgningen fra Fyns Motorsport, er hjemmehørende i Odense By.

 

Jf. ovenfor under pkt. 1, er de oplistede kriterier ikke nødvendigvis udtryk for en udtømmende liste over kriterier, der kan lægges vægt på ved prioriteringen af ansøgninger til Forstadspuljen, ligesom der ikke er tale om, at alle de overordnede kriterier skal være opfyldt. Det overordnede kriterie vedrørende lokal forankring er således ét blandt flere kriterier.

 

I forhold til det anførte vedrørende samarbejdet med ungdomsskolerne bemærkes det, at ungdomsskolerne i Odense er organiseret i enheder, der dækker et større geografisk område i kommunen, hvorunder de mere lokale fritids- og ungdomsklubber hører. I sin ansøgning om midler fra Forstadspuljen vedlagde Fyns Motor Sport støtteerklæringer til projektet fra de daværende Korsløkke, Rising og Dalum Ungdomsskoler. Herunder hører blandt andet Fraugde fritidsklub og Fraugde Ungdomsklub, der efter Odense Kommunes opfattelse kan betegnes som lokale klubber i området. Tilsvarende kunne den daværende Radbyskole betegnes som en skole i lokalområdet.

 

Det anføres endvidere i brevet af 7/3 2016, at i og med, at ansøgningen fra Fyns Motor Sport en gang tidligere er blevet afvist af Økonomiudvalget for ikke at opfylde de vedtagne kriterier for forstadspuljen, giver begrundelsen for tildelingen, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 6/2 2013, ikke mulighed for at dispensere, blot fordi der er et politisk ønske om at imødekomme en forenings ønske om at undersøge nogle muligheder for at opføre et aktivitetsanlæg.

 

Det bemærkes hertil, at Økonomiudvalget ikke har afvist ansøgningen fra Fyns Motor Sport. Som det fremgår af den tidligere fremsendte redegørelse, blev ansøgningerne til forstadspuljen 2013 behandlet på to møder i Økonomiudvalget. Den første behandling af ansøgningerne fandt sted på et møde den 23/1 2013. Her var der alene tale om en drøftelsessag, hvor prioriteringen af ansøgningerne, herunder forvaltningens forslag til prioritering af ansøgninger, blev drøftet. Den anden behandling af ansøgningerne fandt sted på et møde den 6/2 2013. På dette møde blev tilskuddet til blandt andet Fyns Motor Sport besluttet.

 

Det anføres endelig i brevet af 7/3 2016, at hvis der vitterligt var tale om for mange ansøgninger til for få midler, er det fuldstændig uforståeligt, at man har valgt at tage en ansøgning ind, som åbenlyst ikke opfylder kriterierne.

 

Odense Kommune kan i den forbindelse henvise til det ovenfor anførte under pkt. 1 og 2, hvoraf det fremgår, at ansøgningen fra Fyns Motor Sport, efter Odense Kommunes opfattelse, opfylder såvel et overordnet som et specifikt kriterie."

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

20. Odense Havns årsrapport 2015
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 24.00.00-G01-78-16
RESUMÉ

Årsregnskabet for Odense Havn skal i henhold til havneloven udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne i årsregnskabsloven.

 

Havnebestyrelsen fremsender Odense Havns årsrapport for 2015 til byrådets godkendelse.

 

Årsrapporten for 2015 vedlægges.

 

INDSTILLING

Havnebestyrelsen indstiller, at byrådet godkender regnskabet for Odense Havn for 2015.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

 Resultatopgørelse for 2015 i 1.000 kr.

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdningen og samlede serviceramme.

 

 

21. Underskriftskompetence, jf. den kommunale styrelseslovs § 32
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.15.00-A26-1-16
RESUMÉ

Ifølge kommunestyrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af borgmesteren, én af rådmændene eller én af viceborgmestrene. I alle tilfælde skal der underskrives sammen med en person, der er bemyndiget hertil af byrådet.

 

Den, der skal underskrive sammen med borgmesteren, én af rådmændene eller én af viceborgmestrene, skal være personligt udpeget af byrådet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at beføjelsen tildeles indehaveren af en bestemt stilling, f.eks. "stadsdirektøren" eller "adm. direktør".

 

Som følge af ændringer i direktørgruppen fremsender Borgmesterforvaltningen derfor en revideret liste over embedsmænd med indstilling om, at byrådet godkender disse som medunderskrivere på de dokumenter, der er nævnt i kommunestyrelseslovens § 32.

 

En liste over personer, der er bemyndiget til at underskrive dokumenter, jf. kommunestyrelseslovens § 32, fremsendes til Tinglysningsretten.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at følgende embedsmænd skal være bemyndiget som medunderskrivere på de dokumenter, der er nævnt i § 32:

 

  • Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen
  • Chef for Økonomi & Effekt Sarah Gaarde
  • Kontorchef for Budget & Finans Poul Aggerholm
  • Adm. direktør Anne Velling
  • Adm. direktør Gitte Djane Bols Østergaard
  • Adm. direktør René Junker
  • Adm. direktør Poul Løgstrup Anthoniussen

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Afbud fra Brian Dybro. I stedet mødte Kasper Westh. Byrådet traf dog beslutning om, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder ikke var tilstede, jf. styrelsesvedtægtens § 22 og kommunestyrelseslovens § 15, hvorfor hverken Kasper Westh eller Brian Dybro deltog i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

22. Skiftespor til letbanens linje 2
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 00.01.00-A00-4000-15

 

BILAG