Referat
til
mødet i Odense Byråd
den 6. april 2016 kl. 17:00
i Byrådssalen


A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Orientering om ændring i udvalgsbesættelsen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.22.00-G01-1-16
RESUMÉ

Til orientering kan det oplyses, at udvalgsmedlemmerne Alex Ahrendtsen og Pernille Bendixen bytter plads i de stående udvalg, således at Alex Ahrendtsen med virkning fra den 6/4 2016 udtræder af By- og Kulturudvalget og indtræder i Børn- og Ungeudvalget, og Pernille Bendixen ligeledes fra den 6/4 2016 udtræder af Børn- og Ungeudvalget og indtræder i By- og Kulturudvalget.

 

Udvalgsskiftet er foretaget i henhold til styrelseslovens bestemmelser og sker således efter aftale med den samlede valggruppe COV.

 

BESLUTNING

Orientering givet.

 

SAGSFREMSTILLING

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

 

2. Boliger og service Promenadebyen/Toldbodgade. Lokalplan til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-1092-15
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 1-772 Promenadebyen/Toldboldgade, boliger og service, er udarbejdet for at muliggøre byggeri af etageboliger efter ønske fra privat grundejer.

 

Lokalplanen er opdelt i en byggeretsgivende del for arealet mellem den gamle Toldbodgade og den allerede etablerede del af Promenadebyen og en rammedel for arealet mellem den gamle Toldbodgade og nye Toldbodgade. For rammedelen skal udarbejdes ny lokalplan, inden denne kan bebygges. Dette nye lokalplanforslag, nr. 1-778 Toldboldgade, er udarbejdet og er i offentlig høring indtil den 12/4 2016.

 

På baggrund af den overordnede Byomdannelsesplan 2.0 for Odense Havn, der var i offentlig høring i forbindelse med kommuneplanforslaget, har By- og Kulturforvaltningen den 8/12 2015 orienteret By- og Kulturudvalget om 4 ugers fornyet høring af forslag til alternativ bebyggelsesplan. Bebyggelsesplanen sikrer mere variation og åbenhed i bebyggelsen og bedre sammenhæng mellem havn og City Campus i form af kig og forbindelser.

 

I høringsperioderne er der indgået 6 høringssvar, der primært omhandler bebyggelsens placering og omfang i forhold til eksisterende bebyggelse, sol- og skyggeforhold, P-pladser, vejforhold og vejadgang for den gamle Toldbodgade. Høringssvarene giver anledning til delvise ændringer i bebyggelsesplan og bygningshøjder samt justering af vejforløb for den gamle Toldbodgade.

 

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013-2015, kommuneplantillægget blev vedtaget af byrådet på mødet den 27/1 2016.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Lokalplanforslag nr. 1-772, Promenadebyen/Toldbodgade, vedtages endeligt.
  2. Høringssvar besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

I lokalplanforslagets høringsperiode og den fornyede høring er der indkommet høringssvar fra:

 

1. Hans Jørgensen & Søn v/kalkulationschef Martin Jepsen, Sivmosevænget 4, Odense S

2. Peder T. Jensen, Promenadebyen 12, 2. tv., Odense C

3. Dorte Birgitte Jensen, Promenadebyen 6, 5. tv., Odense C

4. Lis og Erik Granly, Promenadebyen 12, 7. tv., Odense C

5. Henrik Lægteskov-Carlsen, Promenadebyen 6, 3. tv., Odense C

6. Skovhusarkitekter, Vestre Allé 7, Århus (på vegne af Promenaden Odense A/S)

 

Indsigelserne vedrører primært bebyggelsens udformning, placering og omfang i forhold til eksisterende bebyggelse, sol- og skyggeforhold, P-pladser, vejforhold og vejadgang.

 

Indsigelser fra beboere i nabobebyggelsen går primært på, at beboerne frygter skyggegener i forhold til deres lejligheder. Den nye bebyggelse er udformet, så skyggegener reduceres mest muligt under de givne forudsætninger. Der vil dog forekomme væsentlige skyggegener i de mørke måneder af året - især i forhold til de nederste etager.

 

Se i øvrigt vedhæftede hvidbog vedrørende øvrige indsigelser.

 

By- og Kulturforvaltningen har igennem nogen tid været i dialog med eksisterende og kommende grundejere/grundejerrepræsentanter omkring etablering af den i lokalplanen forudsatte private fællesvej ”gl. Toldbodgade”. Parterne er endnu ikke enige.

 

Odense Kommune vil med henblik på tidsmæssigt at sikre muligheden for udbygningen af området iværksætte procedure efter privatvejslovens § 26, stk. 2, for at gennemtvinge vejudlægget m.m. Se anden sag på dagsordenen.

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

I lokalplanområdet bliver der en blanding af boliger og service. Der skabes rammer for nyt byliv i området, hvilket understøtter byfortætningen i Odense og udviklingen af byomdannelsesområdet Odense Havn til et tæt og varieret byområde.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

3. Forslag til ændring af udlæg/anlæg af "Gl. Toldbodgade" til privat fællesvej med ændret forløb ved tilslutning til Finlandgade jf. privatvejslovens § 33
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.00.00-G01-8-16
RESUMÉ

”Gl. Toldbodgade” har aktuelt status af privat vej og tilhører Odense Havn. Med henblik på fysisk og tidsmæssigt at sikre mulighed for realisering af de i lokalplanforslag nr. 1-772 (Promenadebyen – boliger) og nr. 1-778 (lokalpsykiatri og P-hus), skal vejens status ændres til privat fællesvej, så vejen kan anvendes som adgangsvej for grundejere på begge sider af vejen.

 

Vejens forløb/tilslutning til Finlandgade skal endvidere ændres, så overkørsel fra/til Finlandgade sker over arealet tilhørende Promenaden Odense A/S. Ændringen skal ske af færdselssikkerhedsmæssige årsager i forhold til de anvendelsesbestemmelser, lokalplanforslagene omfatter.

 

Områderne A, B og C markeret på vedhæftede kort er på baggrund af ønske fra grundejerne ved at blive lokalplanlagt, og område A og B ønskes bebygget, så snart lokalplanforslagene er vedtaget endeligt.

 

Se vedlagte kort/luftfoto.

 

Område A ejes af Promenaden Odense A/S – skal anvendes til boliger.

Område B ejes aktuelt af Odense Havn, men er ved betinget skøde forudsat udstykket og overdraget til Hans J. & Søn (lokalpsykiatri).

Område C ejes af Odense Havn og er udlejet til privat aktør. På sigt tiltænkt anvendt til P-hus.

”Gl. Toldbodgades” nuværende forløb er markeret med blå.

Med grøn er markeret ny privat fællesvej som forudsat i planlægningen/myndighedsbehandlingen.

Den nye vej skal tjene som adgangsvej til områderne A, B og C (Toldbodgade skal kobles vinkelret på Finlandgade for at sikre trafiksikkerheden – p.t. har svingende bilister problemer med at overskue den sydgående trafik på Finlandgade på grund af den skæve vinkel, krydset har, ligesom der skal sikres en vis afstand til krydset – Finlandgade/Toldbodgade).

 

Vejadgang til område A, B og C skal ske som vist på vedhæftede kort – markeret med grønt.

 

Hverken område A, B eller C kan udvikles (ej heller udstykkes), før den med grønt markerede vejadgang udlægs-/og anlægsmæssigt sikres som adgangsvej til de 3 områder.

 

Vejlovgivningen bygger på det princip, at en udstykker selv og for egen regning skaffer sig adgang til offentlig vej. Det forudsættes således, at udstykkeren – hvor et projekt indebærer dispositioner over andre udstykkeres eller tredjemænds ejendom – når til enighed med disse om gennemførelse af vejanlæggene.

 

De private parter/grundejere (Odense Havn og Promenaden Odense A/S) er endnu ikke kommet til enighed om det nye vejudlæg og anlæg. Odense Havn har på baggrund heraf skriftligt bedt Odense Kommune iværksætte politisk sag med henblik på at sikre vejudlægget.

 

By- og Kulturforvaltningen ønsker at sikre grundejerne mulighed for at bebygge de omhandlede arealer, så snart plangrundlaget (lokalplanforslagene) er endeligt vedtaget.

 

Såfremt der ikke - som lovgivningen ellers forudsætter og anført ovenfor - opnås privatretlig enighed om ovennævnte forhold, vil Odense Kommune jf. privatvejslovens § 39, jf. § 26, af hensyn til udbygningen af området i vejmæssig henseende kunne

  • foretage vejudlæg i relevant omfang,
  • tildele vejrettigheder til de udlagte vejarealer, og
  • bestemme, hvornår og hvordan de nye dele af vejen, herunder det nye udkørselssted til Finlandgade, skal anlægges og fordele udgifterne hertil mellem grundejerne.

 

Odense Kommune ønsker allerede nu at igangsætte processen, så det sikres - uanset om de involverede grundejere på et senere tidspunkt måtte opnå enighed om en mindelig løsning - at der ikke sker en forsinkelse af parternes planlagte udbygning af området.

 

Efter privatvejslovens § 33 kan der ikke træffes beslutning om vejudlæg eller tildeling af vejrettigheder efter § 26, stk. 2, før sagens parter er blevet gjort bekendt med den påtænkte beslutning og har fået en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Afgørelse kan først træffes, når denne frist er udløbet.

 

By- og Kulturforvaltningen ønsker med denne sag, at der træffes beslutning om at sende vejudlæg i høring hos sagens parter.

 

Odense Kommune håber naturligvis fortsat, at parterne selv kan finde en mindelig løsning på udlæg og anlæg af det forandrede forløb af Gl. Toldbodgade, idet det ikke er i kommunens interesse at skulle gennemtvinge såvel udlæg, etablering som fordelingen af omkostninger forbundet hermed. Af hensyn til at sikre parterne mulighed for realisering af projekterne ser kommunen sig imidlertid nødsaget hertil.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at vejudlæg som foreslået sendes i høring til de berørte parter, jf. privatvejslovens § 33.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

 Der henvises til sagsresuméet.

 

  

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Sagen medvirker til realisering af boligprojekter, hvorved udbuddet af boliger i Odense øges.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Opførelse af nyt byggeri har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor byggeriet gennemføres og efterfølgende, som centraliseret arbejdsplads for lokalpsykiatrien, Region Syddanmark.

 

ØKONOMI

Promenaden Odense A/S vil forventeligt påberåbe sig økonomisk godtgjort et dokumenteret tab ved afståelse af del af sin ejendom til den ny vej.

 

Det er aktuelt By- og Kulturforvaltningens vurdering, at Promenaden Odense A/S ikke vil være berettiget til erstatning.

 

Der vil blive redegjort nærmere herfor, i en eventuel senere sag vedrørende beslutning om vejudlæg, jf. privatvejslovens § 26, stk. 2.

 

4. Bellinge Fælled, etape 1 og 2. Byggemodning og fastsættelse af grundpriser
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.06.02-G01-2864-15
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at etape 2 i Bellinge Fælled byggemodnes. Området omfatter 34 parcelhusgrunde og storparceller til boligformål. I forbindelse med byggemodningen af etape 2 vil den sidste storparcel i Bellinge Fælled, etape 1, blive færdigbyggemodnet.  

 

Den samlede byggemodningsudgift er opgjort til 12.000.000 kr., heraf er 800.000 kr. frigivet i 2015 til forprojektering. Der ansøges derfor om frigivelse af 11.200.000 kr. på budgetområde 2.2, Byudvikling, Jordforsyning, med forbrug i 2016. Der er budgetmæssig dækning på budgetområdet.

 

Forslag til grundpriser:

 

  • Parcelhusgrundene foreslås prisfastsat til en byggeret pr. grund på 350.000 kr. inkl. moms samt en m²-pris på 625 kr. inkl. moms.
  • Storparcel B2 i etape 2 foreslås prisfastsat til en grundpris på 650 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal.
  • Storparcel B3 i etape 2 foreslås prisfastsat til 1.500 kr. ekskl. moms pr. m² byggemulighed.
  • Storparcel B2 i etape 1 foreslås prisfastsat til 715 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal.

 

For at fremme variationen af husenes udformning i parcelhusudstykningen og give den enkelte køber valgfrihed foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der i udbudsmaterialet indsættes vilkår om maks. én byggegrund pr. køber. Dette vilkår er alene gældende i forbindelse med det offentlige udbud.

 

Grundene forventes udbudt til salg medio 2016 med overtagelse efteråret 2016.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Salgspriserne for 34 parcelhusgrunde og storparceller fastsættes som foreslået.
  2. Parcelhusgrundene udbydes offentligt til salg med vilkår om maks. én grund pr. køber.

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Projektet godkendes.
  2. Fordelings- og stamveje klassificeres som privat fællesveje.
  3. På budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning, meddeles en anlægsbevilling på 11.200.000 kr. i 2016.
  4. Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning med 11.200.000 kr., jf. økonomiafsnittet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og 2 og godkender indstillingens punkt 3, 4, 5 og 6.

 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod indstillingens punkt 4.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Byggemodningen af Bellinge Fælled startede med 1. etape i foråret 2013, og størstedelen af etape 1 er nu bebygget. Der er 6 parcelhusgrunde tilbage til salg ud af de i alt 49 grunde i etape 1, ligesom den ene storparcel er færdigbebygget med 47 boliger. Den sidste storparcel i etape 1 vil samtidig blive færdigbyggemodnet, idet afvanding af parcellen har afventet byggemodning af etape 2. Byggemodning af etape 2 vil derfor sikre et kontinuerligt udbud og udbygning i Bellinge Fælled.

 

Byrådet godkendte på mødet den 24/6 2015 lokalplanen for Bellinge Fælled, Etape 2. Lokalplanen udlægger arealer til storparceller til boligformål svarende til 80-90 boliger og arealer til 34 parcelhusgrunde.

 

Projektbeskrivelse 

 

Plan over Bellinge Fælled, etape 2: 

 

 

Byggemodningen gennemføres som etape 1 med bæredygtige løsninger. Blandt andet afledes overfladevand som i etape 1 på overfladen i veje og grøfter (vadier) i stedet for traditionel overfladeafvanding i rør. Tagprofilet på vejen er i princippet vendt om, hvorved vejene ligger som et trug, som bruges til transport af overfladevandet. Området udlægges som 30 km zone.

 

De åbne render og grøfter anlægges af VandCenter Syd.

 

Fordelings- og stamveje klassificeres jf. lokalplanen som private fællesveje.

 

Prisfastsættelse og offentligt udbud 

Område B1 i etape 2 er udlagt til 34 parcelhusgrunde og kan opføres i 1-2 plan i henhold til lokalplanen. Grundene foreslås prisfastsat til en byggeret pr. grund på 350.000 kr. inkl. moms samt en m²-pris på 625 kr. inkl. moms. Grundstørrelserne varierer fra ca. 500 m² til 800 m², hvilket medfører grundpriser, som varierer fra 662.500 kr. til 850.000 kr.

 

Område B2 i etape 2 er udlagt til storparcel til boligformål og vil blive udbudt til salg som 2 parceller med grundarealer på ca. 12.100 m² og ca. 9.100 m². Bebyggelsesprocenten er fastsat til 50, og boligerne skal opføres i 2 plan i henhold til lokalplanen. Det vil være vanskeligt at udnytte bebyggelsesprocenten fuldt ud, medmindre parcellerne bebygges med boligstørrelser på ca. 160 m². I boligområdet skal der udlægges areal til minimum 1½ P-plads pr. bolig. Ved bebyggelse med mindre boliger vil det derfor være vanskeligt at øge antallet af boliger og P-pladser og samtidig udnytte bebyggelsesprocenten fuldt ud. Parcellerne foreslås prisfastsat til 650 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal.

 

Område B3 i etape 2 er udlagt til storparcel til boligformål og har en samlet byggemulighed på 1.350 m². Bebyggelsen skal opføres som klyngebebyggelse med 8 boliger i 1 etage i henhold til lokalplanen. Parcellen foreslås prisfastsat til 1.500 kr. ekskl. moms pr. m² byggemulighed.

 

Område B2 i etape 1 er udlagt til storparcel til boligformål og har et grundareal på ca. 5.300 m². Bebyggelsesprocenten er fastsat til 55, og boligerne må maks. opføres i 2½ etage i henhold til lokalplanen. Storparcellen foreslås prisfastsat til 715 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal. Plan er vedlagt som bilag.

 

Grundene forventes udbudt til salg medio 2016 med henblik på overtagelse i efteråret 2016. Salget vil ske til højestbydende blandt de indkomne tilbud. De grunde, som ikke bliver solgt ved udbudsfristens udløb, vil efterfølgende blive solgt til udbudsprisen efter "først til mølle"-princippet.

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Udbud af boligjord i Bellinge understøtter, at flere borgere bosætter sig i Odense. 

 

ØKONOMI

 

Beløb i 1.000 kr.

2016

Budget:

Budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning, Byggemodning

 

21.700

Ansøgning:

Byggemodning af Bellinge Fælled, etape 2

 

11.200

Restrådighedsbeløb

Budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning, Byggemodning

 

10.500

 

Projektet medfører ikke afledt drift. Veje og grønne områder overdrages til grundejerforeningen.

 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kassebeholdning og serviceudgiftsramme. 

 

 

5. Rammen til finansiering af øvrige projekter i Kvarterplanen - omprioritering og frigivelse af anlægsmidler
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.01.02-P20-34-16
RESUMÉ

På møder i november og december 2015 drøftede By- og Kulturudvalget mulige projekter under Kvarterplan by-havn i 2016. På baggrund af disse drøftelser foreslår By-og Kulturforvaltningen, at følgende projekter iværksættes i 2016:

 

  • Sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt, 500.000 kr.
  • Langesøstiens forlængelse, 13.500.000 kr.
  • OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt, 500.000 kr.
  • Skateranlæg, 1.000.000 kr.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forbrug af 15.500.000 kr. af anlægsrammen ”Øvrige projekter i Kvarterplanen” under budgetområde 2.4, Byudvikling – jf. økonomiafsnittet.
  2. Projektet sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt udføres i 2016.
  3. Projektet Langesøstiens forlængelse udføres i 2016 og 2017.
  4. Projektet OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt udføres i 2016.
  5. Projektet Skateranlæg udføres i 2016.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Byrådet vedtog som en del af Budget 2009 at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder implementering af Kvarterplan by-havn. Kvarterplan by-havn har som vision at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer.

  

Projekter

Sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt

Overslag 500.000 kr.

 

Stien indgår i det planlagte supercykelstinet i Odense, jf. forslag til Kommuneplan 2016-2028. Stien vil gå fra Byens Bro til Gammelsø. Herfra kan cyklister fortsætte til blandt andet Søhus og Stige via Kanalstien og Næsby og Tarup via Jægerhusstien.

 

Stien kommer til at ligge i den planlagte grønne kile i Citycampus. Arealerne, hvor den grønne kile anlægges, ejes p.t. af HF og VUC Fyn, Erhvervsakademiet Lillebælt, Budweg Caliper, Odense Kommune og Odense Havn. Det er de enkelte grundejeres opgave at anlægge og efterfølgende vedligeholde den grønne kile på deres areal. Dette vil ske, efterhånden som de enkelte arealer byudvikles. For Erhvervsakademiet Lillebælts vedkommende vil det ske her i 2016. Det er endnu usikkert, hvornår det vil ske på de øvrige arealer.

 

I lokalplanen for Erhvervsakademiet Lillebælts nye campus er der ikke krav om, at stien i den grønne kile skal have fast belægning. Der er heller ikke krav til stiens bredde eller krav om, at stien skal belyses. Odense Kommune ønsker at hæve stiens kvalitetsniveau til en bred sti med tryghedsskabende belysning og fast belægning, så der er plads til, at byens cyklister kan færdes sammen med de studerende i området, så stien kan sneryddes og glatførebekæmpes, og så den får en kvalitet svarende til en supercykelsti. Samtidig ønsker Odense Kommune, at stien får et sammenhængende udtryk, herunder en sammenhængende belægning, belysning og drift, selv om stien går over arealer med 4 til 5 forskellige ejere.

 

Projektet skal hæve stiens kvalitet fra det niveau, Odense Kommune kan kræve af de private bygherrer til en sti i det ovenfor beskrevne kvalitetsniveau.

Odense Kommune har været i dialog med VUC og Erhvervsakademiet Lillebælt, og begge ser positivt på, at Odense Kommune anlægger en supercykelsti på deres arealer. En nærmere dialog med VUC, Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense Havn og Budweg Caliper ønskes igangsat, og skriftlige aftaler vedrørende arealer, anlæg og drift ønskes indgået på baggrund af nærmere forundersøgelser og et forprojekt. Som en del af forprojektet vil der blive udarbejdet et anlægsoverslag, der kan anvendes i forbindelse med en efterfølgende politisk behandling af en anlægsbevilling. 

Langesøstiens forlængelse

Overslag 13.500.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 9/6 2015, at der skulle arbejdes videre med Langesøstiens forlængelse. Langesøstiens forlængelse går fra Rugårdsvej under Åløkke Allé og Næsbyvej til stien i den grønne kile. Der anlægges ramper op til Åløkke Allé og Næsbyvej. Stien anlægges i asfalt og med belysning, så den svarer til den eksisterende del af Langesøstien.

 

Langesøstiens forlængelse indgår i det planlagte supercykelstinet i Odense og vil være med til at binde byudviklingsområderne på Odense Havn og Citycampus sammen med den omgivende by. Stien forventes blandt andet at blive benyttet af beboere på havnen og i Odense V og NV, studerende og folk, der arbejder i Citycampus-området, besøgende til Havnebadet og Byens Ø, og cyklister, der ønsker at parkere ved Byens Bro eller Odense Banegård i forbindelse med skift til tog, letbane eller bus. Stien vil være med til at aflaste krydsene Åløkke Allé - Rugårdsvej og Åløkke Allé - Toldbodgade for trafik. Det er svært at udbygge disse kryds, og de forventes at blive hårdt belastet også i fremtiden.

 

På strækningen fra Rugårdsvej til Åløkke Allé forventer By- og Kulturforvaltningen at indgå en aftale med Banedanmark om at anlægge stien på Banedanmarks areal på gæsteprincippet. Det betyder, at Odense Kommune skal flytte stien, hvis Svendborgbanen en dag udvides. Det vil være mindre omkostningstungt end at købe arealet fra Banedanmark. På strækningen fra Åløkke Allé til Næsbyvej skal Odense Kommune erhverve arealer fra Odense Havn. Der indledes en dialog med Seniorhuset og Odense Marcipan.

 

Projektet er blevet dyrere end oprindeligt anslået, primært på grund af udgifterne til arealerhvervelse. 

 

OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt

Overslag 500.000 kr.

 

På baggrund af indførelsen af timemodellen, Odense Letbane og en opgradering af busdriften på hele Fyn forventes en stigning i passagerer til og fra Odense Banegård Center på 50 % frem mod 2030. For at imødekomme det markant stigende passagerflow og skabe øget tilgængelighed for alle, udvikles Odense Banegård Center med henblik på at skabe et af landets væsentligste trafikale knudepunkter, hvor omstigninger mellem kollektive og private trafikarter kan ske effektivt, sikkert og i omgivelser af høj kvalitet. By- og Kulturforvaltningen er ved at udarbejde en helhedsplan for Odense Banegård Center Nord. Helhedsplanen medvirker til at gentænke brugen og udformningen af arealerne nord for Odense Banegård Center. Beløbet anvendes til en række overordnede forundersøgelser og et forprojekt for området nord for Odense Banegård Center. OBC Nord er et nyt projekt på Kvarterplan by-havns anlægsramme.

 

Skateranlæg

Overslag 1.000.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget drøftede på mødet den 19/5 2015 mulighederne for bedre skaterforhold i Odense. Herfra var ønsket, at By- og Kulturforvaltningen arbejder videre med en løsning, som også kan være en udviklingsopgave for det private erhverv og i tæt samarbejde med brugerne af skateranlæg. Ønsket var at afsætte 1.000.000 kr. til en sådan etablering. Skateranlægget er et nyt projekt på Kvarterplan by-havns anlægsramme.

 

Investeringsplan

 

Såfremt ovenstående projekter besluttes, vil hidtidig og ny investeringsplan for Kvarterplan by-havn være:

 

Investeringsplan efter byrådsbeslutning den 20/5 2015

 

Projekter:

2016

 

Beløb i 1.000 kr.

2017

 

Beløb i 1.000 kr.

2018

 

Beløb i 1.000 kr.

I alt

 

Beløb i 1.000 kr.

Nordpladsen ved Byens Bro

10.000

 

 

10.000

Sti i grøn kile og på tidligere banelegeme

10.600

 

2.400

13.000

Nørregade / Gravene gågade

 

1.000

8.400

9.400

Overgade

 

 

1.000

1.000

Rugårdsvej / Kongensgade

 

 

13.100

13.100

Østre Stationsvej

 

 

5.500

5.500

I alt

20.600

1.000

30.400

52.000

 

Forslag til ny investeringsplan

 

Projekter:

2016

 

Beløb i 1.000 kr.

2017

 

Beløb i 1.000 kr.

2018

 

Beløb i 1.000 kr.

I alt

 

Beløb i 1.000 kr.

Nordpladsen ved Byens Bro

 

3.100

6.900

10.000

Langesøstiens forlængelse

8.500

5.000

 

13.500

Sti i grøn kile i Citycampus

500

2.500

500

3.500

OBC Nord – forundersøgelser og forprojekt

500

 

 

500

Skaterbane

1000

 

 

1000

Nørregade / Gravene gågade

 

500

8.900

9.400

Overgade

 

 

1.000

1.000

Rugårdsvej / Kongensgade

 

 

13.100

13.100

Østre Stationsvej

 

 

5.500

5.500

Overføres til 2017

10.100

 

 

10.100

Overført fra 2016

 

-10.100

 

-10.100

I alt

20.600

1.000

35.900

57.500

Manglende finansiering

 

 

5.500

5.500

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Sagen forventes at påvirke effektmålet positivt, idet sagens projekter understøtter udviklingen af en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet og en storby med tilbud til de unge.

 

Flere borgere er sunde og trives

Sagen forventes at påvirke effektmålet positivt, idet sagens projekter fremmer cykel- og gangtrafik og skaber bedre adgang til grønne områder. Flere undersøgelser dokumenterer, at god adgang til grønne områder øger sundheden - og i øvrigt også ejendomspriserne.

 

ØKONOMI

Oversigt over anlægsrammens økonomi

 

Anlægsrammen ”Øvrige projekter i Kvarterplanen” – beløb i 1.000 kr.

2016

2017

Budget:

Budgetområde 2.4 Byudvikling

- Afsat ved budgetvedtagelsen 2016

- Overføres til 2017

- Overført fra 2016

- Korrigeret budget

 

 

20.600

-10.100

 

10.500

 

 

1.000

 

10.100

11.100

Godkendelse i denne sag:

Sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt

Langesøstiens forlængelse

OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt

Skateranlæg

10.500

500

8.500

500

1000

5000

 

5.000

 

 

Restbudget på anlægsramme

0

6.100

 

Afledt drift

Projekterne Sti i grøn kile - forundersøgelser og forprojekt og OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt vil ikke medføre afledt drift.

 

Projektet Langesøstiens forlængelse forventes at medføre afledt drift på ca. 35.000 kr. årligt.

 

Projektet Skateranlæg forventes at medføre afledt drift. Da udformningen af skateranlægget endnu ikke er afklaret, vil afledt drift blive afklaret senere.

 

Afledt drift finansieres af rammen for afledt drift til ”Kvarterplan, nyanlæg m.m. Budget 2016” og vil blive behandlet i forbindelse med budgetopfølgningen 1/10 2016, jf. reglerne for afledt drift.

 

Sagen har ikke konsekvenser for Odense Kommunes serviceudgiftsramme. 

 

Odense Kommunes kassebeholdning påvirkes med +10.100.000 kr. i 2016 og -10.100.000 kr. i 2017.

 

 

6. Energiplan Fyn – bredt fremtidigt fynsk samarbejde på energiområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.00.00-G01-2-16
RESUMÉ

Energiplan Fyn – strategisk energiplanlægning

Omstillingen til et fossilfrit energisystem i 2050 kræver, at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. Energiplan Fyn er forankret i det fynske samarbejde Byregion Fyn, hvor der blandt andet også samarbejdes på tværs om digital infrastruktur og bæredygtig transport. Fokusområdet er udviklingen af et fynsk energi- og transportsystem baseret på vedvarende energi samt fremme af vækst og erhverv gennem udnyttelsen af særlige fynske styrker og potentialer.

 

Energiplan Fyn er realiseret med finansiering fra Energistyrelsen samt en række partnere, der tæller 9 fynske kommuner, Fjernvarme Fyn, NGF Nature Energy, Energi Fyn, FFV, Syddansk Universitet (SDU), Udvikling Fyn, Centrovice og Vattenfall (nu Fjernvarme Fyn, som ejer af Fynsværket). Gennem projektet er der etableret et stærkt partnerskab.

 

Med Energiplan Fyn er der skabt et fælles billede af vores nuværende og fremtidige situation samt et unikt dialog- og samarbejdsforum på tværs af de mange aktører omkring energisektorens fremtidige udvikling på Fyn. Billedet flugter godt med nationale mål og analyser af teknologisk og samfundsøkonomisk realistiske veje til en omstilling. Denne fælles vision og billede er samlet op i ”Energiplan Fyn Rammeplan”, som repræsenterer en bred konsensus mellem projektets partnere, dog uden at være en bindende plan.

 

I planen er en række anbefalinger og forslag til konkrete handlinger angivet samt en anbefaling til at fortsætte det samarbejde, som er opbygget gennem Energiplan Fyn. Det vurderes tilmed, at omstillingen rummer et stort vækstpotentiale, ikke kun for erhverv relateret til den egentlige energisektor, men også for affaldssektoren, landbruget, robot- og IT-branchen og en lang række øvrige følgevirksomheder.

 

Det videre arbejde forudsætter fortsat opbakning

Skal rammeplanen indfries, kræver det en bred opbakning fra forskellige nøgleaktører. Det vil sige en bred politisk opbakning i kommunerne og en fælles og koordineret indsats med samarbejder og handlinger på tværs af fynske kommuner samt energisektoren og videninstitutioner. Uanset om man vil realisere den fulde vision, anbefaler alle parterne bag rammeplanen et fortsat samarbejde med sigte på, at den uomgængelige udvikling af energisektoren i de kommende år koordineres og optimeres med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser på Fyn.

 

Samarbejdet skal sikre, at man undgår suboptimering, hvor der ikke tages hensyn til den overordnede samfundsøkonomi og samarbejdes om de bedst mulige løsninger. Det gælder såvel ressourcemæssigt som økonomisk for borgere, erhverv og samfundet. Ellers vil det kunne resultere i fejlinvesteringer, hvor det vil være forbrugerne, der kommer til at betale den ekstra regning.

 

Denne sag gælder udelukkende ønsket om at fortsætte samarbejdet. De finansielle forhold og samarbejdets organisatoriske forankring vil der blive truffet beslutning om senere.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender at godkende det ikke bindende samarbejde om Energiplan Fyn i henhold til Odense Kommunes hørringssvar.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen orienterede på mødet om, at Fjernvarme Fyn inden byrådsmødet kommer med præcisering af den udtalelse, der fremgår af sagsfremstillingen, således at det tydeligt fremgår, at Fjernvarme Fyn naturligvis følger de politikker, Odense Byråd har vedtaget.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Energiplan Fyn

Energiplan Fyn sammenfatter ud fra en række baggrundsrapporter og notater de væsentligste konklusioner om:

 

  • Hvordan fremtidens vedvarende energisystem kan og formentlig vil blive skruet sammen i hovedtræk.
  • Hvordan det fynske energisystem bedst indrettes med afsæt i særlige fynske muligheder, styrker og potentialer.
  • Hvordan der bedst ageres på både kort og lang sigt, herunder anbefalinger til handlinger på 9 indsatsområder, der er robuste og kan fremme den ønskede udvikling og minimere risikoen for fejlinvesteringer.
  • De centrale politiske spørgsmål, der med lokal, regional eller national adresse skal arbejdes med for effektivt at fremme en sammenhængende målrettet omstilling af energisektoren med minimering af de samlede omkostninger og fremme positive effekter for grøn vækst.

 

De 9 indsatsområder er:

 

1. Vindkraft på Fyn

2. El og varmeforsyning på små og mellemstore fynske værker

3. El og varmeforsyning ved Fynsværket og Fjernvarme Fyn

4. Individuel varmeforsyning på Fyn

5. Procesvarme i fynske virksomheder

6. Fynsk biomasse & biogas

7. Transport på Fyn

8. Affaldshåndtering på Fyn

9. Energibesparelser på Fyn

 

Energiplan Fyn arbejdet har vist, at der er store potentialer, både økonomisk og erhvervsmæssigt, i et helhedssyn på valg af energikilder og hvilke energiformer, der skal anvendes i forskellige sammenhænge. Odense Kommune har allerede fokus på størstedelen af de 9 indsatsområder.

 

Bred opbakning til vision og rammeplan

Den 22/6 2015 blev der holdt en konference med deltagelse af en række kommuner, forsyningsselskaber, Udvikling Fyn, Centrovice, SDU og KL. Den fælles Energiplan Fyn og fremtidige handlinger, samarbejde og organisering blev drøftet med bred opbakning hertil.

 

Senere samme år blev planen fremlagt på konferencen ”Fyns Fremtid 6” for blandt andet politikere og chefer fra Fyn samt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.

Her var ligeledes opbakning og ros til planens grundtanker og en opfordring fra ministeren til at fortsætte samarbejdet.

 

Også de tekniske udvalgsformænd og tekniske chefer på Fyn udtrykte opbakning og en positiv indstilling til det videre samarbejde. De tekniske udvalgsformænd ønskede desuden at følge og drøfte arbejdet 1-2 gange årligt.

 

Borgmesterforum Fyn behandlede Energiplan Fyn og forslaget til en samarbejdsmodel i december 2015. Ligesom i de andre fora blev Energiplan Fyn modtaget positivt med et ønske om, at kommuner og energiselskaber i høringsfasen tilkendegiver, om de kan tilslutte sig rammeplanens perspektiver og anbefalinger som fundament for et fremtidigt samarbejde.

Resultatet af høringsfasen vil blive forelagt Borgmesterforum Fyn.

 

Endelig havde kommunaldirektørerne i januar 2016 en forlænget drøftelse af mulighederne for et fælles fynsk samarbejde på energiområdet.  

 

Resultatet af høringsfasen vil blive forelagt Borgmesterforum Fyn.

 

Bemærkninger til Energiplan Fyn

I samarbejde med Fjernvarme Fyn og Odense Renovation indsendte By- og Kulturforvaltningen i november 2015 bemærkninger til udkastet til Energiplan Fyn. Bemærkningernes overordnede konklusion er, at den indeholder gode tanker om en fælles energiplanlægning for Fyn, og at man er positiv over for et fortsat samarbejde om energiplanlægning.

 

De afgivne bemærkninger vil blive inddraget i det videre samarbejde.

 

Det skal særligt fremhæves, at Fjernvarme Fyn bemærker følgende:

 

”Anbefalingerne i dette kapitel stemmer godt overens med Odense Kommunes Strategiske Energiplan, hvor der også ønskes at udbrede fjernvarmen mest muligt inden for en både privat og selskabsøkonomisk ramme. Kulfyringen af blok 7 på Fynsværket ønskes også udfaset, så man kan overgå til et bæredygtigt alternativ. Her peger rapporten på, at biomasse kan være et kortfristet alternativ og dermed en overgangsforsyning, hvis man vælger det.

 

Det anbefales i planen, at man afklarer fordele og ulemper samt politiske ønsker om omlægning af Fynsværket til biomasse på kort sigt fremfor at køre videre på kul, herunder etablering af by-pass til ren varmedrift. Hertil skal bemærkes, at Fjernvarme Fyn for nyligt i 2015 har gennemført tilsvarende analyser, og at det som resultat heraf er besluttet foreløbigt at fortsætte med kul som primært brændsel på Fynsværkets blok 7.

 

Fjernvarme Fyn tilkendegiver hermed, at en omlægning fra kul ikke er umiddelbart forestående, og at man ikke arbejder på en udfasning af denne brændselsform, selvom kommunen med sin strategiske energiplan har besluttet, at kul som brændsel skal være helt udfaset ved udgangen af 2029.

 

For bemærkningerne vedrørende affaldshåndtering skal det fremhæves, at Odense Renovation og By- og Kulturforvaltningen tilkendegiver, at man er langt i arbejdet med fremtidens affaldsløsninger for Odense Kommune. Dette arbejde forventes fremlagt for By- og Kulturudvalget i juni 2016 og er ikke er i strid med retningen i Energiplan Fyn, ej heller hindrer det en eventuel senere deltagelse i et fælleskommunalt sorteringsanlæg, som Energiplan Fyn peger på.

 

Det skal endvidere oplyses, at i forlængelse af arbejdet med Energiplan Fyn er alle affaldsselskaber på Fyn, Fjernvarme Fyn, NGF Nature Energy og Syddansk Universitet gået sammen i et projekt (SYFRE) om synergi i fynske ressourcestrategier på affaldsområdet. Projektet er økonomisk støttet af Miljøstyrelsen. Odense Kommune, og Odense Renovation deltager i projektet.

 

Grundpillerne i fremtidens energisystem

De væsentligste og mest omkostningseffektive vedvarende energiressourcer i Danmark er vind og biomasse. Et dansk vedvarende energisystem bør derfor bygges på disse. Potentialet for vindkraft er ca. 4-5 gange større end behovet. Biomasse-ressourcerne er også væsentlige, men dog begrænsede.

 

Grundpillerne i fremtidens energisystem:

 

  • Vindmøller bliver rygraden i vores fremtidige energisystem.
  • Biogas og biomasse vil spille en vigtig rolle som brændstof i transportsektoren og som ”backup” for vindenergien, når produktionen svinger.
  • Vindmølleenergi til eldrevne varmepumper i fjernvarmen og individuel opvarmning.
  • Transportsektoren overgår til el og biobrændsler.
  • ”Intelligent” og minimeret forbrug af el i boliger, institutioner og erhverv på de tidspunkter, hvor der er meget af den - og med omtanke.

 

Synergi gennem de fynske styrker og potentialer

En del af løsningen for fremtidens energisystem ligger i at sammentænke fynske styrker og potentialer. For det er både teknisk og økonomisk uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt kommune eller forsyningsselskab alene fokuserer på egen CO2 neutralitet eller på at blive selvforsynende med energi.

 

De særlige fynske styrker og potentialer:

 

  • Fyns udbredte fjernvarmeforsyning giver mulighed for hurtig omstilling fra fossile brændsler og for udnyttelse af virksomheders overskudsvarme. Samtidig kan varmelagre og ”hav”-varmepumper yde betydelige bidrag til integration af vind i energisystemet, og fjernvarmen giver et grundlag for at opretholde kraftvarmekapacitet til at sikre stabilitet i elnettet, når vinden ikke blæser.
  • Fyn har et af Danmarks mest forgrenede og bedst dækkende naturgasnet.
    Naturgassystemet giver mulighed for gasforsyning i industri- og transportsektoren og dermed en hurtigere udfasning af olie. Endvidere kan systemet anvendes til transport og lagring af grøn gas.
  • Fyn har gode ressourcer af både husdyrgødning og halm, og på sigt vurderes det attraktivt at få halmen gennem biogas, dels fordi den hermed understøtter økonomien i biogasanlæg på husdyrgødning, og dels fordi halmens anvendelse i biogas er mest attraktiv for landbruget, da den sikrer de bedste balancer for kulstof og næringssalt for markjorden. Alternativet er majs, som dyrkes på bekostning af andre fødevarer, da affald til biogas i dag er en mangelvare.
  • SDU er stærkt repræsenteret i det internationale energiforskningsmiljø. Grøn omstilling og udnyttelsen af det vækstpotentiale kan derfor styrkes ved et intensivt samarbejde mellem forsyningsselskaber og SDU omkring udviklings- og demonstrationsprojekter. Gennem initiativer og handling kan vi flytte energiøkonomi fra import af brændsler til investeringer i mere lokal energiudnyttelse. Denne omstilling er i gang på verdensplan, og Fyn kan vinde meget ved at gå foran.

 

Fremtidigt samarbejde i regi af Energiplan Fyn

Erfaringerne fra de to års samarbejde om Energiplan Fyn viser, at der i årene fremover vil være et stort behov for fortsat tæt dialog og koordinering omkring de udviklingsveje, der vælges.

 

Parterne bag Energiplan Fyn anbefaler en videreførelse af samarbejdet med det formål, at fastholde og udvikle den fælles vision for fremtidens energiforsyning og omsætte den til handlinger, der understøtter vækst på Fyn. Det skal ske ved at videreføre den fælles platform, som er oparbejdet i Energiplan Fyn mellem forsyningsselskaber, videninstitutioner, erhverv og kommuner.

 

Det hidtidige arbejde har været i regi af Byregion Fyn, og det fremtidige samarbejde kunne naturligt fortsat ligge i det regi.

 

EFFEKT

 

Sagen har hovedsageligt indflydelse på nedenstående effektmål fra byrådet:

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Her er det især med hensyn til punkterne fra miljøpolitikken om at ”Odense er en ambitiøs klimakommune” og ”Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar”. Men det kan også have indflydelse på ”Øget beskæftigelse”, ”Øget positiv synlighed i omverdenen” og flere andre punkter. Derudover ligger planen fint i tråd med kommunens strategiske energiplan.

 

Men omstillingen af energisystemet kan også have indflydelse på dette mål:

 

Flere borgere er sunde og trives – naturen er det bæredygtige livsgrundlag, da mindskede emissioner, støv og støj vil have en positiv effekt på folks sundhed.

 

 

ØKONOMI

Der ligger i godkendelsen af det videre arbejde med ”Energiplan Fyn Rammeplan” ikke en økonomisk forpligtelse for kommunen, idet planen ikke har bindende karakter for kommunerne, og afledt økonomi af eventuelle fremtidige projekter vil skulle godkendes særskilt.

 

En mulig forøget medfinansiering for partnerne af arbejdet i Energiplan Fyns regi har været drøftet, men er henskudt til senere drøftelse og beslutning i Borgmesterforum Fyn.

 

 

7. Organisering af det tværgående sundhedsområde - herunder nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.18.00-A00-3-15
RESUMÉ

Som en del af budgetvedtagelsen for 2016 og overslagsårene har byrådet bedt direktørgruppen om at udarbejde et forslag til ny organisering af den kommunale sundhedsopgave.

 

Økonomiudvalget fik den 25/11 2015 præsenteret tre scenarier for den fremtidige organisering. På den bagrund bad Økonomiudvalget om at få forelagt et konkret forslag baseret på ét af de fremlagte scenarier. Den fremlagte model bygger på en udvidet matrixorganisering med etablering af et rådgivende § 17, stk. 4-udvalg, styrkelse af den ledelsesmæssige organisering og indførelse af en operationel strategi for kapacitetsudnyttelse. Modellen er drøftet i Økonomiudvalget den 3/2 2016 og er efterfølgende blevet kommenteret af chefgrupperne i forvaltningerne.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender forslag til ny organisering af sundhedsområdet, jf. sagsfremstillingen, herunder at:

  1. Der etableres et § 17, stk. 4-udvalg med ansvar for rådgivning af Økonomiudvalget om status på og behovet for udvikling af den samlede sundhedsopgave i Odense Kommune. § 17, stk. 4-udvalget betegnes "Sundhedsudvalget".
  2. Sundhedsudvalget kan efter behov også rådgive de stående udvalg om tværgående sundhedsopgaver.
  3. Sundhedsudvalget sammensættes af rådmændene for Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget samt fire øvrige byrådsmedlemmer. Det ene af disse fire øvrige byrådsmedlemmer skal være medlem af By- og Kulturudvalget.
  4. Der ydes et årligt vederlag på 20.000 kr. fra 2016 for varetagelse af formandsrollen for Sundhedsudvalget. I henhold til reglerne herom tages vederlaget fra den samlede pulje, der er til fordeling mellem medlemmerne af de stående udvalg.
  5. Den samlede sundhedsopgave styres gennem en strategisk operationel plan, der sikrer politisk og strategisk retning samt beskriver ressourceforbruget for det samlede sundhedsområde.
  6. Den til enhver tid siddende adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen fungerer som rådgivende/koordinerende direktør for det samlede sundhedsområde og som formand for den sundhedsstrategiske chefgruppe.
  7. Der udpeges en tværgående sundhedsstrategisk chefgruppe, der udgøres af den rådgivende/koordinerende direktør for det samlede sundhedsområde og en niveau 2 chef fra hver forvaltning samt sundhedschefen. Den tværgående sundhedsstrategiske chefgruppe varetager på vegne af stadsdirektøren og med understøttelse af sundhedssekretariatet sekretariatsbetjeningen af Sundhedsudvalget.

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

  1. De af gruppe ABFØ indstillede byrådsmedlemmer Cæcilie Crawley og Brian Dybro, og de af gruppe COV indstillede byrådsmedlemmer Claus Houden og Christel Gall udpeges til Sundhedsudvalget.
  2. Byrådet udpeger formanden for Sundhedsudvalget blandt de fire byrådsmedlemmer af Sundhedsudvalget, der ikke er rådmænd.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

Brian Dybro udpeget som formand for Sundhedsudvalget.

 

SAGSFREMSTILLING

Den kommunale sundhedsopgave er under forandring. Siden kommunerne med strukturreformen i 2007 fik et større ansvar for forebyggelse og genoptræning og for indgåelse af de fireårige sundhedsaftaler med regionerne, har kommunerne gradvist fået mere omfattende og mere komplekse opgaver på sundhedsområdet. For at kunne imødegå den fremtidige sundhedsopgave i Odense Kommune skal en ny organisering understøtte følgende:

 

  • Udvidelse og øget specialisering af kommunal sundhedskapacitet
    Opgavefordelingen på sundhedsområdet vil udvikle sig i de kommende år og vil betyde et øget behov for flere og mere specialiserede kommunale sundhedsindsatser, blandt andet de funktioner, der ligger umiddelbart før og efter sygehusbehandling. 
  • Professionel sundhedsfremme og forebyggelse
    Der vil være behov for et øget fokus på langsigtet sundhedsfremme og forebyggelse, særligt i forhold til mindskelse af ulighed i sundhed samt på børne- og ungeområdet. 
  • Samarbejde med almen praksis om gatekeeping
    Den alment praktiserende læge vil være en vigtig samarbejdspartner i opbygningen af det nære sundhedsvæsen.
  • Bedre resultater af indsatser for langtidssygemeldte mv.
    Behovet for styrkelse af indsatserne over for langtidssygemeldte, ledige og andre udsatte borgergrupper er central i forhold til at sikre balance i den samlede kommunale økonomi. 
  • Nytænkning og omstilling af indsatser
    Kravet til omstillingsparathed og innovation forventes at vokse i de kommende år, hvilket stiller krav til en smidig og fleksibel organisering af sundhedsområdet.
     
  • Styrket interessevaretagelse
    Samspillet med regionale og nationale aktører om f.eks. finansiering og økonomiske incitamenter vil være centrale fremover og skal understøttes organisatorisk. Her har Odense Kommune som en af landets største kommuner en særlig opgave i at være med til at definere den kommunale position i debatten. 

 

Forslag til ny organisering

Ansvaret for driften af kommunens sundhedstilbud er i dag placeret i hver sit udvalg, mens ansvaret for den tværgående sundhedsopgave er placeret i Økonomiudvalget. Den opdeling har i praksis vist sig at vanskeliggøre en samlet strategisk udmøntning af den samlede sundhedsopgave. Løsningen af den fremtidige sundhedsopgave kalder på en øget politisk prioritering og administrativt fokus, både på de enkelte udvalgs områder og på det samlede tværgående sundhedsområde.   

Styrkelsen af den politiske og administrative organisering af sundhedsopgaven skal sikre:

  • Styrket politisk ejerskab til området.
  • Tættere sammenhæng mellem strategiske udviklingsinitiativer og driften.
  • Bedre samlet overblik over kommunens sundhedsindsatser med henblik på at skabe synergi og sikre koordineret udnyttelse af kommunens samlede kapacitet.
  • Styrke den samlede strategiske udvikling og styring af sundhedsopgaven.

Det foreslås, at det sker igennem en række tiltag:

 

Der etableres et § 17, stk. 4-udvalg (Sundhedsudvalget) med ansvar for rådgivning af Økonomiudvalget om behovet for udvikling af den samlede sundhedsopgave. Det vil sige den opgaveløsning inden for forebyggelse, genoptræning, rehabilitering, omsorg og pleje, som går på tværs af de stående udvalgs ressortområder og de opgaver, der løses inden for hver af de stående udvalgs områder.

  • Sundhedsudvalget foreslås sammensat af rådmændene for Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget samt fire øvrige byrådsmedlemmer med to fra henholdsvis gruppe ABFØ og to fra gruppe COV. Det ene af de fire byrådsmedlemmer skal være medlem af By- og Kulturudvalget. Formanden for Sundhedsudvalget udpeges af byrådet blandt disse fire øvrige byrådsmedlemmer.
  • Etableringen af et Sundhedsudvalg indebærer ikke en indskrænkning af de stående udvalgs kompetencer til at udvikle politik og forvalte inden for eget ressort, men en forpligtelse til at gøre dette under hensyntagen til den rådgivning, det tværgående § 17, stk. 4-udvalg har givet Økonomiudvalget.
  • Den til enhver tid siddende adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen fungerer som rådgivende/koordinerende direktør for det samlede sundhedsområde. Den rådgivende/koordinerende direktør leder på vegne af direktørgruppen den sundhedsstrategiske chefgruppe, som på vegne af stadsdirektøren og med understøttelse af sundhedssekretariatet varetager sekretariatsbetjeningen af det nye tværgående § 17, stk. 4-udvalg.
  • Der etableres en sundhedsstrategisk chefgruppe, hvor den rådgivende/koordinerende direktør er formand, og som sammen med den rådgivende/koordinerende direktør blandt andet har ansvar for formulering og vedligeholdelse af en operationel strategi for det samlede sundhedsområde.
  • Den samlede direktørgruppe har to årlige seminarer med sundhedsstrategisk chefgruppe, hvor der gøres status på den operationelle strategi, og hvor næste ”rul” på den operationelle strategi forberedes.
  • Sundhedsstrategisk chefgruppe tager initiativ til og står for udredning og analyser, hvis arbejds- og ansvarsfordelingen mellem forvaltningerne bliver en barriere for optimering af borgerforløb eller for optimal anvendelse af ressourcer og kapacitet i øvrigt.
  • Sundhedschefen og Sundhedssekretariatet i Borgmesterforvaltningen sekretariatsbetjener Sundhedsudvalget, den rådgivende/koordinerende direktør og den sundhedsstrategiske chefgruppe. Alle udviklingsprojekter forankres og styres i driften under en ansvarlig direktør og chef. 

Den politiske organisering og opgaver 

Med etableringen af et § 17, stk. 4-udvalg etableres der et forum, hvor blandt andet rådmændene fra de enkelte udvalgsområder via rådgivning til Økonomiudvalget får mulighed for at koordinere planlægning og økonomiske dispositioner. Dermed kan kommunen både optimere anvendelsen af de økonomiske ressourcer og de faglige kompetencer samt fremstå som én velkoordineret enhed i relation til samarbejdspartnere i realiseringen af de sundhedspolitiske mål. 

 

Der ydes et årligt vederlag på 20.000 kr. fra 2016 for varetagelse af formandsrollen for Sundhedsudvalget. Vederlaget skal tages fra den samlede pulje, der er til fordeling mellem medlemmerne af de stående udvalg, der ikke er rådmænd, og som i Odense Kommune højst kan udgøre 185 % af borgmestervederlaget. Den samlede pulje, som er til fordeling, udnyttes fuldt ud i dag, og skal der ydes vederlag til (byråds)medlemmer af § 17, stk. 4-udvalget, skal det udvalgsvederlag, der p.t. ydes til medlemmerne af de stående udvalg, derfor tilsvarende nedsættes. 

 

Udvalget skal rådgive Økonomiudvalg om varetagelsen af den samlede kommunale sundhedsopgave. Udvalget understøttes i dette af den rådgivende/koordinerende direktør og sundhedsstrategisk chefgruppe og sundhedssekretariatet. Det omfatter rådgivning vedrørende:

  • Formulering af overordnede mål for den kommunale sundhedspolitik, herunder formulering af effektmål, der løbende skal følges op på.
  • Indgåelse af sundhedsaftale med Region Syddanmark og de øvrige kommuner i regionen.
  • Udarbejdelse af udkast til en samlet operationel strategi for sundhedsområdet, som knytter de sundhedspolitiske mål til konkret kapacitetsudvikling og kapacitetsudnyttelse på tværs af de enkelte forvaltninger.
  • Identifikation af behov for udvikling af indsatser og tilgange dér, hvor det viser sig, at organisering og arbejdsdeling imellem forskellige dele af den kommunale forvaltning bliver en barriere for gode og sammenhængende borgerforløb og for mere optimal ressourceudnyttelse.
  • Udmøntning af tværgående sundhedspuljer, herunder økonomiaftalemidler og forebyggelsespuljen.

Skulle der være behov herfor, har Sundhedsudvalget mulighed for ad hoc at rådgive de stående udvalg.

Samspil imellem § 17, stk. 4-udvalget og de stående udvalg

For at det nye udvalg kan løse den opgave, er det centralt, at de drøftelser og de konklusioner, der drages i udvalgets arbejde, tillægges vægt, når de samme sager behandles i Økonomiudvalget eller i et af de øvrige stående udvalg; naturligvis sådan, at udvalgets udtalelser alene er rådgivende, og at Økonomiudvalget i overensstemmelse med kommunestyrelsesloven er ansvarlig for forvaltningen af de områder, der er henlagt under Økonomiudvalget.

For at sikre en samlet indsats på tværs af det samlede sundhedsområde med inddragelse af Økonomiudvalget og de stående udvalg, udarbejdes et nyt fælles styringsredskab, en operationel strategi, der skal sætte fælles retning på tværs af udvalgene (se næste afsnit).

Mulighederne for at høste synergieffekt og sundhedsmæssige effekter af en reorganisering hænger uløseligt sammen med udviklingen af en kultur i samspillet imellem § 17, stk. 4-udvalget, Økonomiudvalget og de stående udvalg, hvor overvejelser og beslutninger truffet det ene sted tillægges tilstrækkelig vægt og betydning det andet sted. Det er derfor afgørende for implementering af den nye model for den politiske styring af området, at det lykkes at skabe en kultur, hvor beslutninger med betydning for sundhedsområdet træffes ud fra et samlet blik på den kommunale sundhedsopgave.  

En operationel strategi for den kommunale sundhedsopgave

For at sikre en samlet indsats på tværs af de faglige forvaltninger på sundhedsområdet udvikles der et nyt styringsredskab, en såkaldt operationel strategi. Den operationelle strategi skal ikke kun sikre, at kommunen er i stand til at løse den opgave, man står over for i dag, men retter sig også imod at etablere de nødvendige kapacitets- og kompetencemæssige forudsætninger for opgaveløsningen i et flerårigt perspektiv. Heri indgår ikke mindst etablering af de nødvendige samarbejdsrelationer på tværs af den kommunale organisation såvel som udadtil i forhold til andre sundhedsaktører, civilsamfundet mv. Det operationelle element betyder, at strategien skal sikre den nødvendige sammenhæng imellem på den ene side mere udviklingsorienterede tiltag og initiativer og på den anden side de driftsopgaver, der er placeret under de enkelte fagudvalg.  

Den operationelle strategi skal indeholde et antal effektmål for den samlede sundhedsindsats og give retning for, hvordan kommunen alene eller i samarbejde med andre vil sikre, at effekterne nås gennem en konkret operationalisering af effektmålene. Ambitionen er, at man på både det politiske og det administrative niveau i højere grad end i dag vurderer kapacitetsspørgsmål i lyset af den samlede sundhedsopgave. 

Den operationelle strategi formuleres igennem en fastlagt kadence henover foråret og forelægges til vedtagelse i Økonomiudvalget og byrådet hvert år i juni måned. Den operationelle strategi indgår derefter som en del af drøftelsen om budgetforslaget for de kommende år Den operationelle strategi indeholder fremfor alt en samlet og koordineret kapacitetsplan og kan som følge heraf beskrive behov for overflytning af opgaver og finansiering imellem udvalgsområder og behov for at opjustere nogle aktiviteter og nedjustere andre. 

Den rådgivende/koordinerende direktør og den samlede sundhedsstrategiske chefgruppe har hovedsansvaret for at udarbejde den operationelle strategi og understøttes af sundhedssekretariatet i dette arbejde. Den operationelle strategi for sundhedsopgaven vil indeholde 3 sammenhængende delstrategier. Én for den langsigtede sundhedsfremme og forebyggelsesopgave, én for rehabiliteringsopgaven for voksne og én for den kommunale indsats, der sigter imod at forebygge sygehusindlæggelser og sikrer en fagligt og økonomisk forsvarlig indsats for borgere, der er udskrevet fra sygehus. Hver af disse delstrategier udvikles i et tæt samspil imellem den ansvarlige chef på området og relevante ledere og nøglemedarbejdere i de enkelte forvaltninger.   

Den administrative organisering

Ligesom den politiske forankring ønskes styrket, stilles der forslag om en styrkelse af den administrative og ledelsesmæssige forankring af opgaven. 

Den til enhver tid siddende adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen bliver rådgivende/koordinerende direktør for området og er formand for den sundhedsstrategiske chefgruppe. Den sundhedsstrategiske chefgruppe udgøres af den rådgivende/koordinerende direktør for sundhedsopgaven og en niveau 2 chef fra hver forvaltning samt sundhedschefen. Derudover vil den rådgivende/koordinerende direktør have ansvar for i samarbejde med de enkelte forvaltningsdirektører at implementere den operationelle strategi på tværs af kommunens forvaltninger. Særlig opmærksomhed skal derfor rettes mod udviklingen af en arbejdsform i direktørgruppen, der på den ene side gør det muligt for den rådgivende/koordinerende direktør at agere handlekraftigt på direktørgruppens vegne, og på den anden side sikrer den enkelte direktørs muligheder for at agere og disponere inden for eget ansvarsområde. 

For at kunne varetage det koordinerende ansvar støttes den fagligt ansvarlige niveau 2-chef i den enkelte forvaltning af et netværk med niveau 3-chefer og andre faglige nøglepersoner på tværs af de kommunale forvaltninger. Netværkene har to opgaver. Den ene er med afsæt i den borgervendte praksis at bidrage til den operationelle strategi for sundhedsopgaven, herunder både faglig og organisatorisk nytænkning og innovation. Den anden opgave er at bidrage til, at den operationelle strategi formidles og implementeres i den kommunale organisation. Netværkene skal have et særligt fokus på opgaver, som ikke løses optimalt, og hvor ansvars- og opgavefordelingen imellem de enkelte forvaltninger kan blive en barriere. 

Det er afgørende for effekten af den nye administrative organisering af sundhedsopgaven, at de pågældende niveau 2 chefer har mulighed for at prioritere den nye opgave, der vil have et betydeligt omfang. Den enkelte forvaltning skal tage stilling til, om der er behov for at fritage disse chefer fra andre ansvarsområder, så de kan dedikere mere tid og ledelseskraft til denne opgave, eller om der er behov for ansættelse af yderligere niveau 2-chefer. 

Den mere konkrete administrative organisering i forvaltningerne tilrettelægges af Direktørgruppen. Opnåelse af de potentialer, der knytter sig til den nye organisering, afhænger af, at den implementeres hele vejen igennem den kommunale organisation, og at der skabes opbakning til denne tilgang til den tværgående opgave. Den kommunikations- og forandringsledelsesopgave, der knytter sig til implementering af modellen, må derfor ikke undervurderes.   

Sundhedschef og sundhedssekretariat

Sundhedschefen og Sundhedssekretariatet varetager sekretariatsbetjeningen af § 17 stk. 4-udvalget, den rådgivende/koordinerende direktør og den sundhedsstrategiske chefgruppe, samt understøtter disse i varetagelse af samarbejdet med nabokommuner og regionen i relevante fora. Derudover vil sundhedschefen og sundhedssekretariatet bistå den sundhedsstrategiske chefgruppe med udarbejdelsen af udkast til den operationelle strategi for sundhedsområdet.  

Sundhedschefen og sundhedssekretariatet kommer med den nye organisering til at have tydeligere fokus på at bistå de enkelte forvaltninger med implementering af den operationelle strategi for sundhedsområdet.  

Det nærmere samspil mellem den enkelte forvaltning og sundhedssekretariatet vil indgå i direktørgruppens tilrettelæggelse af den mere konkrete administrative organisering.   
 

EFFEKT

 

Den foreslåede organisering på sundhedsområdet vil i takt med implementeringen styrke realiseringen af byrådets effektmål, særligt:  

 

Flere kommer i uddannelse og job

Den operationelle delstrategi vedrørende rehabilitering af voksne borgere skal blandt andet beskrive, hvordan et styrket sundhedsfokus kan bidrage til, at flere borgere uden for, eller på eller på kanten af arbejdsmarkedet, kommer i uddannelse eller job.

  

Flere borgere er sunde og trives

Den operationelle delstrategi vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse kan f.eks. bidrage med forslag til, hvordan byrummet kan understøtte, at borgere bliver mere fysisk aktive.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Den operationelle delstrategi vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse vil kunne bidrage med et mestringsperspektiv, der understøtter de allerede eksisterende aktiviteter på børne- og ungeområdet.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Den operationelle delstrategi vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse vil beskrive gevinsterne ved samspil og samskabelse med civilsamfundet, og dets evne til at skabe betydende fællesskaber for de borgere, der har få sociale relationer.

 

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Den operationelle delstrategi vedrørende indsatser før og efter sygehusbehandling vil blandt andet bidrage til at beskrive, hvordan ældre og handicappede borgere bedst muligt understøttes i at leve meningsfulde og selvstændige liv.

 

 

ØKONOMI

Der ydes et årligt vederlag på 20.000 kr. fra 2016 for varetagelse af formandsrollen for Sundhedsudvalget. I henhold til reglerne herom tages vederlaget fra den samlede pulje, der er til fordeling mellem medlemmerne af de stående udvalg. Dette har den konsekvens, at udvalgsvederlaget for hver af de 24 byrådsmedlemmer, der ikke er rådmænd, reduceres med 69,45 kr. pr. måned (marts 2016-priser).

 

I forbindelse med en styrkelse af sundhedsområdet vil hver forvaltning skulle vurdere, om de nye opgaver kræver en organisatorisk tilpasning, herunder eventuel ansættelse af yderligere niveau 2-chefer.

 

 

 

 

 

8. Årsberetning 2015
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-K07-1-16
RESUMÉ

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede årsberetning for 2015 til byrådets godkendelse. Årsberetningen 2015 består af effektregnskabet, det økonomiske regnskab samt organisationsregnskabet.

 

Formålet med årsberetningen er at give et overblik over resultatet af kommunens aktiviteter og økonomiske stilling i 2015.

 

Fremtidssikre, skabe råderum og udvikle så effektfuld velfærd som muligt er nogle af de nøgleord, der satte rammerne for året 2015.

 

Odense Byråd har håndteret de store økonomiske udfordringer i kriseårene. Det er grunden til, at vi i dag fortsat er en ansvarlig kommune, som sikrer en økonomi med balance mellem indtægter og udgifter.

 

Der er grundlæggende tre måder, hvorved der kan skabes råderum i Odense Kommune:

- Øgede indtægter

- Færre udgifter til serviceområderne

- Færre udgifter til overførselsindkomster.

 

I de seneste år er der investeret i vækst og udvikling med det formål at øge indtægterne, så der kan investeres i velfærd. Disse vækstfremmende indsatser forventes at give øgede kommunale indtægter, men indtil da har det været færre udgifter til service, der har været i spil.

 

Effektregnskabet viser en spirende udvikling på de fleste områder. Odense kan iagttage en positiv udvikling på syv af byrådets otte overordnede effektmål i 2015, men der er fortsat et arbejde at gøre.

 

Af organisationsregnskabet fremgår bl.a., at Odense Kommune i 2015 har fortsat den systematiske indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, og 11.000 medarbejdere arbejder nu på en arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads.

 

Det økonomiske regnskab viser et meget tilfredsstillende resultat, som vidner om god økonomistyring helt ud i de enkelte afdelinger og institutioner.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i overensstemmelse med udvalgenes anbefalinger til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den samlede årsberetning for 2015, herunder:

 

1. På driftsområder med overførselsadgang:

1.1 Merforbrug på 41.744.086 kr. overføres til 2016.

1.2 Mindreforbrug på 20.837.760 kr. tilgår kassen.

 

2. På driftområder uden overførselsadgang:

2.1 Merforbrug på 10.482.292 kr. vedrørende budgetgarantien og øvrige overførsler overføres til 2016 til reservationspuljen på områder med overførselsadgang under Økonomiudvalget.

2.2 Merforbrug på 6.932.070 kr. vedrørende beskæftigelsestilskud 2015 overføres til 2016 til reservationspuljen på områder med overførselsadgang under Økonomiudvalget.

2.3 Mindreforbrug på 7.912.424 kr. tilgår kassen.

 

3. Projekter med ekstern finansiering:

3.1 Merforbrug på 11.266.697 kr. overføres til 2016, heraf overføres 315.487 kr. til områder med overførselsadgang.

3.2 Mindreforbrug på 19.336.970 kr. overføres til 2016.

 

4. På anlægsområdet:

4.1 Mindreforbrug på 16.053.919 kr. overføres til 2016.

4.2 Merforbrug på 2.883.830 kr. finansieres via kassebeholdningen.

4.3 Mindreforbrug på 582.445 kr. tilgår kassen.

4.4 Mindreforbrug på 3.787.615 kr. overføres til 2016 og konverteres til drift.

4.5 Merforbrug på 1.362.782 kr. overføres til 2016.

 

5. De finansielle områder inkl. balanceforskydninger:

5.1 Mindreforbrug på 31.075.319 kr. overføres til 2016.

5.2 Mindreforbrug på 2.540.976 kr. tilgår kassen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Odenses forvandling fortsatte i 2015

 

Odense fastholdt i 2015 fokus på byudvikling og vækst og fortsatte samtidig indsatsen for at udbrede nye velfærdsløsninger med mere effekt.

 

Flere års målrettet fokus på ny velfærd betød i 2015 en tendens henimod, at flere ældre blev mere selvhjulpne, og at flere unge fik et bedre udgangspunkt for fremtiden. I en tid med pressede budgetter har opskriften på ældre- og handicapområdet blandt andet været at sætte samarbejdet med borgerne i højsædet og tage mere udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov. Rehabilitering vil fortsat være i centrum på ældre- og handicapområdet i 2016 og i årene fremover, herunder et omfattende arbejde med at sikre bedre tværfaglige og helhedsorienterede indsatser, der skal sikre ældre, handicappede og psykisk sårbare borgere en højnet livskvalitet og muligheden for at leve så selvstændigt og uafhængigt som muligt.

 

På børne- og ungeområdet har der i 2015 været fokus på efteruddannelse til medarbejderne, så de i endnu højere grad tager udgangspunkt i børnenes potentialer, og fra børnene er helt små får dem til at føle sig som vigtige deltagere i den børnegruppe, de er en del af. Det har stor betydning for deres trivsel og for, hvor meget de lærer. I skolesammenhæng er der desuden blevet gennemført en række intensive læringsforløb for odenseanske skoleelever, for eksempel med Basecamp. Arbejdet med at løfte læring og kvalitet vil også i 2016 have særlig prioritet. Blandt andet vil skolerne i Odense få datapakker med skolens nationale testresultater, afgangsprøveresultater, elevfremmøde og resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen, så de i endnu højere grad kan målrette deres indsatser og lære af hinanden.

 

Samtidig fortsatte Odense i 2015 sin udvikling mod at blive en moderne storby som vejen til vækst, flere arbejdspladser og indbyggere, så der også i fremtiden er råd til at skabe rammer for et godt liv til alle. Odense Letbane begyndte for alvor at sætte sit præg på bybilledet, i første omgang med forarbejder og ledningsomlægninger, der har betydet ændringer i trafikken. Generne er søgt minimeret gennem inddragelse og dialog med naboerne til letbanestrækningen. En meningsmåling fra analyseinstituttet Megafon fra november 2015 viste, at 58 procent af borgerne i Odense synes, at det er positivt eller meget positivt, at byen skal bygge en letbane. 27 procent synes, at det er negativt eller meget negativt.

 

Forarbejderne vil stå på indtil 2018, mens selve arbejdet med at bygge stoppesteder og banelegme starter i 2017. Letbanen skal efter planen stå klar i 2020.

 

En by med endnu mere sammenhæng  

Odense centrum blev også mere sammenhængende i 2015 takket være Byens Bro, som blev indviet i maj. Broen over jernbanen skal binde bykernen og Odense Havn bedre sammen for cyklister og fodgængere. Det skal give endnu mere liv og udvikling i det attraktive havneområde, som blandt andet huser Odense Havnebad og en række virksomheder og kulturinstitutioner. Det fulgte efter lukningen af Thomas B. Thriges gade i 2014, der i en menneskealder havde skåret Odense centrum over i to.

 

Netop omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade tog for alvor form i 2015, hvor arbejdet på P-kælderen i den nordlige ende gik i gang. Samtidig underskrev fire investorer købskontrakter på i alt ti byggefelter og der indkom tilbud på køb af den hotelgrund, som også indgår i planen for den nye bydel. Interessen fra investorerne betød også, at der indløb yderligere tre ansøgninger om at blive prækvalificeret til at byde på en række af de resterende byggefelter.

 

Også i de kommende år lanceres der tiltag til at styrke Odenses sammenhængskraft, herunder gennem videreudvikling af campusområdet omkring Syddansk Universitet, Syddansk Forskerpark og det nye OUH og sikre, at området bliver endnu tættere forbundet med bykernen.

 

Den samlede byudvikling af Odense fortsætter som beskrevet i kommunens nye Planstrategi. Ud over den fysiske realisering af strategien i Kommuneplanen 2016-2018 bliver der også arbejdet videre med de konkrete handlinger, såsom ny bosætningsstrategi og boligstrategi. 

 

Events skaber endnu mere liv og stemning i Odense

2015 blev også et år, hvor Odenses investeringer i events for alvor blev omsat i flere besøgende og mere omsætning for Odenses erhvervsdrivende. Alene HC Andersen Festival, Karrusel, JBK Horseshow, Tinderbox, Phono Festival, Spis Festival, NBA 3X og Odense Film Festival skabte en ekstraomsætning i Odense på 50,6 millioner kroner og næsten 42.000 ekstra overnatninger. Tinderbox tegnede sig for de fleste overnatninger, mens HCA Festivals skabte masser af liv i bymidten.

 

Eksponeringen af Odense efter de mange events viser, at over 42 millioner mennesker potentielt har enten set, læst eller hørt positivt om én af de otte events. Og her er det særligt Tinderbox, der er højdespringeren.

 

Fortsat fokus på vækst og arbejdspladser

2015 var året, hvor Odenses erhvervsliv endnu engang tiltrak sig opmærksomhed på grund af sin innovationskraft. Det skete, da Odense blev tildelt Dansk Erhvervsfremmes pris som årets Iværksætterkommune - en pris, som Odense også tidligere har vundet.

 

I 2015 fik Odense blandt andet prisen for at nytænke måden, virksomheder og kommunen arbejder sammen på inden for robotteknologi og kommunens engagement i etableringen af 11 forskellige iværksættermiljøer i byen. Et eksempel er den nye robot-rugekasse, Odense Robotics Startup Hub i Teknologisk Instituts lokaler i Forskerparken.

 

Startup Hub giver unge iværksættere mulighed for at teste deres robotter og projekter og få sparring og kontakt til et bredt netværk af private virksomheder og kommunen. Foruden Teknologisk Institut står Odense Kommune og branchefællesskabet Odense Robotics til rådighed for de unge iværksættere.

 

Der er plads til fem robotvirksomheder ad gangen i robothallen, og målet er, at der skal leveres 10-12 levedygtige robotvirksomheder i 2018. CP Robotics og Nordbo Systems er de første virksomheder, der ved årsskiftet flyttede ind med deres laptops og robot-udstyr i Odense Robotics StartUp Hub.

 

Også indvielsen af Videnbyen i Cortex Park var med til at sætte Odense på landkortet som iværksætterkommune. Videnbyen blev officielt indviet i september og er et unikt samarbejde mellem Odenses videregående uddannelser og Forskerparken for at skabe en ny, fælles platform for studerende, forskere, iværksættere og virksomheder. Alle er de på jagt efter den gode idé. Det er her, at erhvervslivet skal finde vej til den nyeste forskning og fremtidens talenter. 

 

Status på effektmål

 

Byrådets otte effektmål sætter retningen for, hvilke effekter der skabes for borgerne, virksomhederne og byen. I effektregnskabet præsenteres udviklingen i de politiske effektmål og de tilhørende indikatorer mellem det pågældende år og året før.

 

Effektregnskabet for 2015 viser en positiv udvikling på de fleste områder, men også at der fortsat er et arbejde at gøre. Odense står bag en positiv udvikling på syv af byrådets otte overordnede effektmål i 2015, hvor udviklingen i to af målene – på henholdsvis folkeskoleområdet og ældreområdet – tilmed indfrier byrådets meget visionære og høje ambitionsniveauer.

 

Eftersom Odense Byråd har vedtaget meget høje ambitionsniveauer, der rækker ud over prognoser og fremskrivninger, som bl.a. Finansministeriet arbejder ud fra, er det ikke overraskende, at ikke alle ambitionsniveauer er indfriet. Ikke desto mindre ønsker byrådet at holde fast i den ambitiøse tilgang, men vil naturligvis også skele til den faktiske udvikling. Linjen er således lagt, men der er også lagt op til en dynamisk proces, hvor ambitionsniveauerne løbende kan justeres og tilrettes efter den faktiske udvikling.

  

 

1 Ambitionsniveauet er fastsat for den 1/1 2015. Danmarks Statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 1½ års forsinkelse, hvorfor vi endnu ikke ved, hvorvidt ambitionsniveauet for 1/1 2015 nås.

2 Kilde: Danmarks Statistik.

3 Arbejdsduelige borgere defineres som alle borgere i arbejdsstyrken samt studerende uden studiejob.

4 Tallet angiver andelen af borgere, der har svaret, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber.

 

Effektregnskab 2015

Lidt flere arbejdspladser samt flere borgere i job og uddannelse

Væksten i Danmark er i fremgang. Selvom dansk økonomi er yderst afhængig af den internationale økonomiske udvikling og derfor i vidt omfang følger bevægelserne i udlandet, har væksten siden den finansielle krise været svagere end i sammenlignelige lande. Det er et billede, som også genfindes i Odense.

 

I Odense var der fra 2012 til 2013 en lille stigning i antallet af private arbejdspladser, som nåede 59.769 i 2013, der er den senest opgjorte periode fra Danmarks Statistik. I de kommende år forventes en fortsat positiv udvikling i antallet af private arbejdspladser, blandt andet som følge af massive investeringer i byens udvikling og indsatserne under Odense Kommunes vækstpolitik. Her er den meget ambitiøse målsætning, at der frem mod 2020 skal skabes 10.000 flere private arbejdspladser i Odense.

 

Der blev samtidig flere arbejdsduelige borgere, idet der har været en mindre stigning i andelen af arbejdsduelige borgere fra 2014 til 2015 (fra 75,5 pct. til 76,4 pct.). Antallet af borgere på offentlig forsørgelse faldt samlet set i 2015 sammenlignet med 2014. Der ses blandt andet et fald i ledigheden for gruppen af A-dagpengemodtagere og et fald i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

 

En tilsvarende udvikling genfindes i andelen af borgere i job og uddannelse, som i 2015 steg til 73,1 pct. sammenlignet med 2014. Det skyldes blandt andet, at kommunen har prioriteret en styrket virksomhedsrettet indsats, og at kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1/1 2014, styrkede den uddannelsesindrettede indsats for unge på uddannelseshjælp. En del af forklaringen ligger dog også i, at Odense generelt har en stigende andel af studerende.

 

Kommunens indtægt målt på beskatningsgrundlag pr. indbygger steg med 0,9 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningen er mindre end resten af landet i gennemsnit. Men stigningen er samtidig et udtryk for en positiv udvikling i befolkningstilvæksten, hvor Odense har tiltrukket flere studerende. Studerende med et lavt indkomstgrundlag bidrager ikke her og nu positivt til beskatningsgrundlaget, men er en god investering, fordi studerende – hvis Odense formår at fastholde dem – vil bidrage til at øge beskatningsgrundlaget. Den samlede befolkningstilvækst var 1.492 personer i 2015 svarende til, at indbyggertallet steg med 0,8 pct.

 

På de odenseanske folkeskoler ses en mindre fremgang i elevernes resultater for 2015

De odenseanske folkeskoler har på flere parametre været i en positiv udvikling i 2015. Andelen af elever i folkeskolen, som får henholdsvis høje og lave karakterer ved 9. klasses afgangsprøve, har været i en positiv udvikling fra 2014 til 2015. 35,3 pct. af afgangseleverne har i 2015 fået højere karakterer mod 33,8 pct. i 2014. Samtidig får færre afgangselever lavere karakterer, idet 12,5 pct. af afgangseleverne i 2015 får lavere karakterer, hvilket er en fremgang på næsten 2 pct.-point, idet andelen i 2014 var 14,4 pct. Derudover er der en lille stigning i karaktergennemsnittet i Odense i forhold til de bundne prøvefag, hvor Odense Kommune dog fortsat ligger lidt under landsgennemsnittet.

 

Under den generelle positive udvikling gemmer der sig en knap så positiv udvikling i elevernes resultater i dansk og matematik (jf. Kvalitetsrapporten for Skolerne i Odense Kommune). I 2015 ligger Odense Kommune på alle klassetrin under landsgennemsnittet, selvom Odense har gjort fremskridt i forhold til året før. Det betyder, at Odense i relation til den nationale målsætning om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne stadig har, som resten af Danmark i øvrigt, et godt stykke vej, inden målet er fuldt indfriet.

 

Flere borgere er sunde, og færre ældre har brug for hjælp

Også på ældreområdet har Odense skabt betydelige resultater. Andelen af borgere over 65 år, der modtager hjemmepleje eller er på plejecenter, faldt i 2015, og det endte dermed på 16,4 pct. mod 17,6 pct. året før. Odense Kommunes stærke fokus på rehabilitering, som styrker borgernes evne til at klare hverdagen selv og træne sig op til et bedre funktionsniveau, har i 2015 vist sig at bære frugt.  

 

Flere borgere i Odense er sunde. Det ses blandt andet på stigningen i middellevetiden. I 2013 og 2014 var den henholdsvis 78,9 år og 79,3 år. Middellevetiden er god til at indfange de hel-bredsmæssige konsekvenser relateret til de fire KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Det er dokumenteret, at rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost er årsag til 40 pct. af alle dødsfald.

 

Også uddannelsesniveauet har stor indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand. Her var der en positiv udvikling at spore, idet andelen af odenseanere, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, steg til 90.7 pct. mod 89 pct. året forinden. Dermed fastholdt Odense igen i 2015 en positiv trend på området fra de tidligere år.

 

Status på organisationsregnskabet

 

Odense Kommune fastholder fokus på et godt arbejdsmiljø

 

Odense Kommune fortsatte i 2015 den systematiske indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, og 11.000 medarbejdere arbejder nu på en arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads.

Arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet tager udgangspunkt i Arbejdsmiljøstrategien for 2015-2017 og den tilhørende indsatsplan for 2015.  

 

Sygefraværet faldt ikke som planlagt i 2015

Odense Kommune vil være en attraktiv og ansvarlig arbejdsplads, som sikrer et godt arbejdsmiljø med et lavt sygefravær. Derfor bliver der fortsat arbejdet målrettet med at sænke sygefraværet i kommunen. Det organisatoriske regnskab for 2015 viser en stigning i det samlede sygefravær på 0,2 dage i forhold til 2014. Det kan henføres til en stigning i sygefraværet i Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen, mens fraværet omvendt blev reduceret i Borgmesterforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Sygefraværet var på 13,1 dag i gennemsnit pr. medarbejder. Måltallet var på 11,1 i perioden 2014-2017. Der er sket en reduktion i sygefraværet i perioden 2011-2014 på 0,9 dag pr. medarbejder. Odense Kommune arbejder konkret med at nedbringe sygefraværet eksempelvis igennem tæt opfølgning og samtaler med syge medarbejdere, så medarbejderne hurtigere kan vende tilbage til arbejde.

 

Stressbehandling og coaching er blevet mere anvendt i Odense Kommune

En anden væsentlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe antallet af sygedage i 2015 var forebyggelse og behandling af stress. Antallet af henvisninger til stressbehandling og coaching er markant øget i 2015. Sammenholdt med 2014 viser tallene, at færre medarbejdere er sygemeldt, når de får første samtale, og flere medarbejdere er helt raskmeldt efter afsluttet forløb. Jo tidligere et samtaleforløb bliver igangsat, jo større chance er der for enten at forebygge en sygemelding eller medvirke til, at en medarbejder hurtigere kommer tilbage i job igen.

 

Stigning i arbejdsulykker

Antallet af arbejdsulykker med fravær er steget med 8 % fra 2014 til 2015. Målet er, at det samlede antal af arbejdsulykker skal reduceres med 20% frem til 2017.

En af årsagerne til stigningen i antallet af arbejdsulykker med fravær er, at flere arbejdspladser er blevet arbejdsmiljøcertificeret, og dermed er registreringsniveauet blevet forbedret.

 

Status på økonomi

Odense har også i 2015 været udfordret af den økonomiske situation og har på den baggrund skullet fortsætte sit arbejde med at udvikle så effektfuld velfærd som muligt til den økonomiske virkelighed for at sikre en sund økonomi med balance mellem indtægter og udgifter.

 

I nedenstående tabel gives der et overblik over kommunens nøgletal.

 

Økonomiske nøgletal

Mio. kr

Regnskab 2015

Målsætning

Resulat af ordinær drift

442,5

250-300 mio. kr.

Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler

131,9

Balance i perioden

Skattefinansieret gæld

1029,5

Faldende i perioden

Kassebeholdning ultimo

436,4

Min. 150 mio. kr.

 

Odense Kommunes indtægter var i 2015 i alt 11.614,4 mio. kr. Heraf 7.717,1 mio. kr. fra skatteindtægter og 3.879,2 mio. kr. fra tilskud og udligning. Kommunen brugte samtidig i alt 11.171,8 mio. kr. på drift i 2014, og Odense overholdt dermed sin andel af den kommunale serviceramme. Det forventes ligeledes, at kommunerne under et overholder servicerammen, hvorfor der ikke forventes at komme en økonomisk sanktion.

 

Resultatet af ordinær drift blev et overskud på 442,5 mio. kr. Sammen med frigivelsen af deponerede midler var Odense Kommune således, som budgetteret, i stand til at finansiere sine anlægsinvesteringer, udvikling af ny velfærd og byudvikling. Anlægsudgifter beløb sig samlet set til 734,0 mio. kr. i 2015.

 

Den skattefinansierede gæld steg marginalt i perioden fra 1.027,8 mio. kr. i 2014 til 1.029,5 mio. kr. i 2015. Dette skyldes, at der i 2015 er afdraget ca. 1,9 mio. kr. mindre på gælden end oprindeligt forudsat på grund af sammenlægning af et antal lån, hvor den vægtede løbetid på det nye lån har medført en mindre justering i forhold til lånets oprindelige afdragsprofil. Samlet set er gælden siden 2010 nedbragt med ca. 100 mio. kr.

 

Årsresultatet betød, at Odense Kommunes kassebeholdning faldt fra 495,2 mio. kr. i 2014 til 436,4 mio. kr. i 2015, hvilket dog fortsat lever op til den opstillede målsætning for kassebeholdningen på minimum 150 mio. kr. Der er ved regnskabsaflæggelsen foretaget en kursregulering på minus 7,2 mio. kr. vedrørende kommunens beholdning af værdipapirer, som er bogført direkte på kassen.

 

Dermed levede Odense Kommune i høj grad op til 3 af de 4 målsætninger for de økonomiske nøgletal, mens den negative udvikling i gælden skyldes planlagte tekniske forhold.

 

Regnskabsresultatet må såldes samlet set karakteriseres som meget tilfredsstillende og afspejler en økonomistyring, hvor der er fokus på en sund økonomi med balance mellem indtægter og udgifter.

 

Udvalgsrammerne

 

Regnskabsresultatet viser et tilfredsstillende resultat, som vidner om god økonomistyring helt ud i de enkelte afdelinger og institutioner. Der konstateres et marginalt merforbrug på driften på 22,3 mio. kr. ud af et samlet budget på 11,2 mia. kr. Dette merforbrug skal dog ses i lyset af budgetoverførsler fra 2015 til 2016 på driften på i alt 77,1 mio. kr., hvilket betyder, at der ses et mindreforbrug på 54,8 mio. kr., når der korrigeres herfor.

 

Note: "GRØN" signalerer, at området er positivt ved regnskabsafslutningen, "GUL" signalerer, at der er udfordringer på området og "RØD" signalerer, at der er store udfordringer på området.

 

Driftsområder med overførselsadgang

I den samlede årsberetning for 2015 vises trafiklys for overholdelse af udvalgsrammerne. For at styrke overblikket over udvalgenes udfordringer og kommunens samlede økonomi afrapporteres der i samlesagen på, om udvalgene har overholdt deres budgetrammer med overførselsadgang.

 

Nedenstående tabel illustrerer udvalgenes overholdelse af udvalgsrammerne med overførselsadgang.

 

 

Baggrunden for afvigelser på de områder, hvor status er ”GUL” er kort beskrevet nedenfor:

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets merforbrug for 2015 kan primært henføres til Center for Familie og Unge, hvor såvel øget fokus på forebyggelse samt tilbud til børn og unge med særlige behov har udfordret økonomien.

 

By- og Kulturudvalgets merforbrug kan primært henledes til merudgifter på Mobil i Odense vedrørende visiteret borgerkørsel og projekt "Vores bygninger". Der er iværksat omprioriteringer, der skal sikre budgetoverholdelse fremadrettet, og det vil løbende blive vurderet, om der er behov for yderligere kompenserende besparelser inden for forvaltningens øvrige område.

 

Økonomiudvalgets mindreforbrug kan primært henføres til Forretningsudvikling, der grundet organisatoriske ændringer har afventet den strategiske retning og dermed udvist generel tilbageholdenhed.

 

Driftsområder uden overførselsadgang

Samlet er der på området et merforbrug på 9,5 mio. kr. fordelt med et merforbrug på 17,4 mio. kr., der  kan henføres til Beskæftigelses- og Socialudvalget samt et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. til områder under By- og Kulturudvalget samt et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. for områder under Økonomiudvalget.

 

Specifikt i forhold til merforbruget under Beskæftigelses- og Socialudvalget på 17,4 mio. kr. kan det primært henføres til budgetgarantien (-10,5 mio. kr.) og beskæftigelsestilskuddet (-6,9 mio. kr.). Udfordringerne på området er dog større, end regnskabsresultatet umiddelbart indikerer, da der i forbindelse med de økonomiske opfølgninger er flyttet budget fra reservationspuljen under Økonomiudvalget til området. Saldoen for reservationspuljerne blev opbrugt og overtrukket allerede ved effekt- og økonomiopfølgningen i oktober måned, hvor saldoen udgjorde et minus på 22,1 mio. kr. Merforbruget er overført til 2016. Dertil kommer ovenstående resultat for året med et merforbrug på 17,4 mio. kr. samt den forventede efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2015, der foretages i august 2016, på minus 58,6 mio. kr.

 

Den samlede udvikling på beskæftigelsesområdet i 2015 forventes at påvirke budgettet i 2016 negativt med i alt 98 mio. kr.

 

Økonomiudvalgets mindreforbrug kan primært henføres til Forsikringer, Barselsudligningsfonden samt en regnskabsforbedring på Den kommunale medfinansiering. Den kommunale medfinansiering viste ved regnskabsafslutningen et merforbrug på 2,8 mio. kr. mod et forventet merforbrug på 16,9 mio. kr. ved 1/10 sagen. Ved gennemgang af data konstateres det, at afregningen for 4. kvartal er markant lavere end forventet på baggrund af 2014 og 2015 aktivitet. Efter henvendelse til OUH kan det konstateres, at deres aktivitet ikke har været faldende i 4. kvartal, men at implementeringen af nyt IT system til håndtering af patientjournalerne har forsinket aktivitetsregistreringerne. Ved efterregulering, efter regnskabsafslutning, blev Odense Kommune opkrævet 9,8 mio. kr. (til sammenligning var reguleringen 6,4 mio. kr. i 2014, mens den i 2013 var under 0,1 mio. kr.). Der forventes fortsat en regulering i august, således at den endelige afregning svarer til forventningerne i 1/10 sagen.

 

Projekter med ekstern finansiering og anlægsområdet

Status for begge områder er vurderet i status til ”GRØN" der signalerer, at området er positivt ved regnskabsafslutningen.

For nærmere uddybning henvises derfor til vedhæftede bilag ”Specifikation af indstillingspunkterne i sagen”.

 

Opfølgning på det finansielle område inkl. balanceforskydninger

Der er på området et samlet mindreforbrug på 33,6 mio. kr., heraf forventes overført 31,1 mio. kr. til 2016.

 

Mindreforbruget er hovedsageligt begrundet i, at indskud af grundkapital i Landsbyggefonden i forbindelse med opførelse af almene boliger alene udviser et mindreforbrug på 31,1 mio. kr. og vedrører projekter, hvortil der er givet tilsagn, men hvor boligorganisationerne endnu ikke har anmodet om udbetaling af deres grundkapitalindskud.

 

ØKONOMI

Servicerammen

 

Udvalgenes servicerammer for 2016 forbedres samlet set med 22,4 mio. kr. som følge af overførsel af merforbrug inden for servicerammen, der overføres til 2016.

 

Servicerammen pr. udvalg ændres med følgende:

 

1.000 kr.

2016

Beskæftigelses- og Socialudvalget

11.689

By- og Kulturudvalget

17.577

Børn- og Ungeudvalget

-4.419

Ældre- og Handicapudvalget

6.289

Økonomiudvalget

-8.718

Samlet

22.418

- = forværring af servicerammen, + = forbedring af servicerammen

 

Kassebeholdningen ændres med følgende:

 

 

Note: Der er ved regnskabsaflæggelsen foretaget en kursregulering på minus 7,2 mio. kr. vedrørende kommunens beholdning af værdipapirer, som er bogført direkte på kassen.

EFFEKT

Odense Kommunes samlede årsberetning for 2015 præsenterer udviklingen i de politiske effektmål og dertil hørende indikatorer mellem det pågældende år og året før. Sagen som sådan har således ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

Derimod har det underliggende udvalgsarbejde, som den samlede årsberetning repræsenterer, indvirkning på byrådets otte effektmål. Udvalgsarbejdet med politiske effektmål, herunder de specifikke indsatser i forvaltningerne, har på hver deres måde konsekvenser for de otte overordnede effektmål.   

 

 

9. Afsluttede anlægsregnskaber 2015
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.04-K07-1-16
RESUMÉ

I henhold til ”Principper for økonomistyring i Odense Kommune” skal der efter afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab.

 

Der forelægges 26 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2015 med en samlet anlægsbevilling på 437.349.276 kr.

 

Regnskaberne udviser et samlet mindreforbrug på 3.386.950 kr. Det samlede mindreforbrug er sammensat af både mer- og mindreforbrug på de enkelte bevillinger. Det samlede finansieringsbehov bliver på 2.301.363 kr., som skal finansieres af kassen og medtages i den samlede årsberetning. Finansieringsbehov opstår på grund af at mindreforbruget fra projekter vedrørende Odense Brandvæsen på 1.787.615 kr. overgår til et ekstraordinært driftstilskud til Beredskab Fyn, og at der fra Ældre- og Handicapforvaltningen løbende er tilført kassen 3.900.698 kr. fra anlægsprojekterne under Ældre- og Handicapforvaltningen.

Efter udvalgsmødet i Ældre- og Handicapudvalget den 1/3 2016 er det konstateret, at talgrundlaget for to af de projekter, der var en del af de afsluttede anlægsregnskaber under Ældre- og Handicapudvalget, ikke er retvisende. Konkret betyder det, at der i forhold til projekterne Bjørnemosen og Ærtebjerghaven er sket korrektioner.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender anlægsregnskaberne.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor gives en oversigt over samtlige anlægsprojekter, som er afsluttet i 2015.

 

Oversigt over afsluttede anlægsprojekter i kr.

 

Projekt

Bevilling

Forbrug

Afvigelse

Odense Letbane

165.103.635

165.104.817

-1.182

Odense Brandvæsen, køretøjer

4.067.212

2.283.429

1.783.783

Radiokommunikationsudstyr

2.618.297

2.611.314

6.983

Beredskab ved ekstremt vejrlig

1.322.690

1.325.841

-3.151

Miljøhandlingsplanen

39.010.795

38.427.168

583.627

Energy Lean - etape 2

47.243.000

47.243.695

-695

Ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger 2015

5.408.889

5.408.889

0

Ramme til opretningsarbejder ved kommunale bygninger 2015

6.603.400

6.603.400

0

Nedrivning 2015

969.400

969.400

0

PCB-renovering 2015

4.831.842

4.831.842

0

Energibesparende foranstaltninger 2015

2.853.930

2.853.930

0

Sædekildegårdsvej 4, ombygning af lokaler

1.625.000

1.517.131

107.869

Filosoffen byrum og bygninger

6.500.000

7.403.022

-903.022

Kildemosevej 8-10, ombygning - pensionistservice og ledighedsydelse

417.000

416.896

104

Vejregulering 2015

4.166.683

4.166.683

0

Byens udstyr 2015

304.451

304.451

0

Trafiksikkerhedsplan 2015

10.650.833

10.650.833

0

Bløde trafikanter 2015

539.270

539.270

0

Udskiftning af udtjent inventar samt etablering af sansehaver til gavn for borgere, der bor på plejecenter eller botilbud

3.000.000

2.982.219

17.781

Etablering af ungemiljøer

16.000.000

15.930.930

69.070

Hjalleseskolen

11.900.000

11.900.227

-227

Munkehatten – boligdel

Munkehatten – servicedel

Munkehatten i alt

 

68.802.479

31.148.441

 

 

68.215.137

32.041.338

 

587.342

-892.897

-305.555

Ærtebjerghaven 41 - skimmelsvampsanering

1.700.435

1.701.085

-650

Nøglebokse

561.594

577.265

-15.671

Tilskud til servicearealer

·         Nørrevind

·         Sdr. Boulevard

·         Rødegårdsvej

·         Sprogøvej

·         Rytterkasernen

·         Æblegrenen

·         Bjørnemosen

·         Tornhuset

0

-1.487.886

1.487.886

Hvenekilden (Tilskud til servicearealer)

0

-560.000

560.000

Samlet

437.349.276

433.962.326

3.386.950

-=merforbrug +=mindreforbrug

Ændringer i forhold til "Anlægsregnskab 2015 for Ældre- og Handicapudvalget": Bjørnemosen udgår som et selvstændigt projekt, da denne indgår i "Tilskud til servicearealer". Ærtebjerghavens bevilling er korrigeret.

 

Odense Brandvæsen: Mindreforbruget på 1,8 mio. kr. fra projekter tilhørende Odense Brandvæsen overgår, efter beslutning i tidligere sag i Odense Byråd ”Etablering af Beredskab Fyn, herunder vedtægter og økonomiske principper for sammenlægningen”, til en ekstraordinær driftsbevilling vedrørende tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral for Beredskab Fyn.

 

Filosoffen, byrum og bygninger: Merudgiften på 903.022 kr. kan primært henføres til udgifter til indgåede forlig med naboer efter skader i forbindelse med pilotering, advokatomkostninger samt merudgifter til køkkeninventar.

  

Tilskud til servicearealer: Der er på området en merindtægt på 2,1 mio. kr., der kan henføres til tidligere anlægsprojekter, hvortil der nu er hjemtaget tilskud til servicearealer.


EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Merforbruget fra afsluttede anlæg under By- og Kulturudvalget lyder samlet på 709.120 kr. Mindreforbruget fra Ældre- og Handicapudvalget er på 1.726.010 kr., men grundet løbende overførsler til kassen på 3.900.698 kr. opstår der et finansieringsbehov på 2.174.688 kr. Mindreforbruget fra alle projekter under Økonomiudvalget udgør 2.370.060 kr. Af disse overgår 1.787.615 kr., efter beslutning i tidligere sag i Odense Byråd ”Etablering af Beredskab Fyn, herunder vedtægter og økonomiske principper for sammenlægningen”, til en ekstraordinær driftsbevilling vedrørende tilbygning til hovedsæde og omlægning af vagtcentral for Beredskab Fyn. Af den tidligere sag fremgår det, at Odense Kommunes anlægstilskud udgør samlet 2,9 mio. kr., hvorfor de resterende 1,1 mio. kr. afholdes inden for Økonomiudvalgets driftsrammer i 2016. Mindreforbruget fra de øvrige projekter under Økonomiudvalget er på 582.445 kr.

Det samlede finansieringsbehov bliver et merforbrug på 2.301.363 kr., som skal finansieres af kassen og medtages i den samlede årsberetning. Regnestykket fremgår af nedenstående tabel.

Finansieringsbehov fra kassen

 

 

Beløb

Mindreforbrug fra alle afsluttede anlægsregnskaber

3.386.950

Ældre- og Handicapforvaltningen, løbende overførsler til kassen

-3.900.698

Driftsbevilling til Beredskab Fyn

-1.787.615

Finansieringsbehov fra kassen

-2.301.363


Sagen vedrører Økonomiudvalgets driftsramme og påvirker derfor kommunens serviceramme, hvilket er medtaget i sagen "Årsberetning 2015" andetsteds på dagsordenen.

 

 

10. Justering af etisk investeringsprofil ved Odense Kommunes kapitalplejeaftaler
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.16-Ø00-2-16
RESUMÉ

Byrådet har med vedtagelsen af Budget 2015 den 8/10 2014 godkendt en Økonomisk Strategi for Odense Kommune. Odense Kommunes Økonomiske Strategi indeholder bl.a. retningslinjer og risikoprofil for likviditet anbragt i kapitalplejeaftaler, herunder etiske retningslinjer for kommunens investerede midler.

 

Borgmesterforvaltningen foretager løbende vurdering af muligheder og behov for justering af Odense Kommunes investeringsrammer for kapitalplejeaftaler på baggrund af løbende dialog med kommunens samarbejdspartnere og andre relevante aktører.

 

Klimaforandringsproblematikker relateret til afbrænding af fossile brændsler er et tema over hele verden. Mange byer, herunder Odense, har allerede igangsat deres egne indsatser for lokalt at reducere udslippet af CO2. I Odense Kommune har vi bl.a. som målsætning, at vores energiforsyning i 2030 skal være omstillet fra brug af fossile brændsler til bæredygtige energikilder. Det vil derfor være et naturligt skridt, at Odense Kommunes investeringsprofil også understøtter den igangværende grønne omstilling.

 

For at opfylde Odense Kommunes forpligtelser som ansvarlig investor i forhold til klimarelaterede spørgsmål foreslås det i første omgang at fokusere på at ekskludere virksomheder, der er involveret i udvinding af de mest CO2-holdige fossile brændstoffer – kul og tjæresand – fra Odense Kommunes investeringer. I takt med, at bankerne udbyder nye investeringsløsninger, som imødekommer investorernes ønsker om fossilfri investeringer, vil det efterfølgende blive muligt for Odense Kommune at foretage en yderligere skærpelse i retning af en mere grøn investeringsprofil.

 

Med det fremlagte forslag til justering af den etiske investeringsprofil implementeres nuværende praksis om at undgå investeringer i tobaksvirksomheder formelt i Odense Kommunes investeringsrammer.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender forslag til ny etisk investeringsprofil for Odense Kommunes investeringer via kapitalplejeaftaler, jf. formuleringen i sagsfremstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Som led i den løbende styring og optimering af Odense Kommunes samlede likviditet, der omfatter deponerede midler og kommunens gennemsnitlige kassebeholdning, har Odense Kommune pt. 1,5 mia. kr. placeret i kapitalplejeaftaler i henhold til investeringsrammerne i Odense Kommunes økonomiske strategi.

 

Lov om kommuners styrelse fastsætter de overordnede rammer for kommunernes likviditetsanbringelser. Byrådet har som tillæg hertil med vedtagelsen af Budget 2015 den 8/10 2014 godkendt en Økonomisk Strategi for Odense Kommune. Odense Kommunes økonomiske strategi indeholder bl.a. retningslinjer og risikoprofil for likviditet anbragt i kapitalplejeaftaler, herunder etiske retningslinjer ved investeringerne. Den seneste justering af investeringsrammerne er godkendt af byrådet på mødet den 12/9 2012. Der er herudover foretaget mindre justeringer i efteråret 2014 i forbindelse med godkendelsen af den økonomiske strategi.

 

Borgmesterforvaltningen foretager løbende vurdering af muligheder og behov for justering af Odense Kommunes retningslinjer og risikoprofil for kapitalplejeaftaler på baggrund af løbende dialog med kommunens samarbejdspartnere og andre relevante aktører, herunder ERFA-samarbejder med andre større kommuner.

 

Odense Kommune ønsker at få den bedst mulige rente og sikkerhed for den likviditet, kommunen ligger inde med, indtil pengene skal anvendes til de formål, som byrådet har besluttet, f.eks. de store igangværende byomdannelsesprojekter. Derfor investerer Odense Kommune ligesom de fleste andre kommuner i en blanding af obligationer og aktier for at maksimere renten og sprede risikoen. En portefølje med udelukkende obligationer har større risiko end en portefølje med både aktier og obligationer. Odense Kommune køber dermed ikke aktier for at spekulere – men for at reducere den samlede risiko. Samme porteføljebetragtning anvendes også af Nationalbanken og er beskrevet i Nationalbankens årsberetninger for 2013 og 2014.

 

Kommuner må ifølge lovgivningen ikke investere direkte i enkelte selskaber. Derfor skal alle Odense Kommunes investeringer i andet end danske stats- og realkreditobligationer foretages gennem pengeinstitutternes investeringsforeninger, der typisk spreder sine investeringer ud over en lang række selskaber. Odense Kommune er derfor som udgangspunkt overladt til investeringsforeningernes valg af etiske retningslinjer.

 

Ansvarlige investeringer

Alle danske investeringsforeninger har vedtaget og implementeret principper for ansvarlige investeringer, som bevirker, at investeringsforeningernes porteføljer screenes for overholdelse af anerkendte normer mv. Denne normbaserede screening er blevet branchestandard og er baseret på følgende initiativer og retningslinjer:

 

  • FN’s global Compact
  • OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber
  • FN’s menneskerettighedserklæring
  • ILO’s arbejdsmarkedskonventioner
  • Rio-erklæringen om miljø og udvikling
  • FN’s konvention mod korruption

 

Foruden den normbaserede screening findes der et mindre antal investeringsforeninger, som foruden ovennævnte udelukker selskaber, hvor mere end 5% af deres omsætning stammer fra tobak, alkohol, spil, pornografi eller våben. Tolerancetærsklen på 5% levner mulighed for, at f.eks. supermarkedskæder, hvor en andel af omsætningen stammer fra salg af tobaksprodukter, ikke også ekskluderes. Odense Kommunes investeringer foretages, så vidt det er muligt, i denne type investeringsforening, dog fortsat under hensyntagen til opdeling på flere investeringsforeninger for at sprede risikoen.

 

Muligheder for at undgå investeringer i fossile brændsler

Klimaforandringsproblematikker relateret til afbrænding af fossile brændsler er en global udfordring og et aktuelt tema over hele verden. Mange byer, herunder Odense, har allerede igangsat deres egne indsatser for lokalt at reducere udslippet af CO2. I Odense Kommune har vi bl.a. som målsætning, at vores energiforsyning i 2030 skal være omstillet fra brug af fossile brændsler til bæredygtige energikilder. Det vil derfor være et naturligt skridt, at Odense Kommunes investeringsprofil også understøtter den igangværende grønne omstilling.

 

Der eksisterer pt. ikke på det danske marked fossilfri investeringsforeninger, men flere danske kommuner er begyndt at efterspørge sådanne investeringsforeninger. Odense Kommune har været i kontakt med andre større kommuner. Det er på den baggrund indtrykket, at der pt. ikke i praksis foreligger gangbare løsninger for en dansk kommune for at implementere en investeringspolitik med aktier og erhvervsobligationer uden investeringer i fossile brændsler.

 

Såfremt der udelukkende investeres i danske stats- og realkreditobligationer, vil man automatisk kunne undgå investeringer i selskaber, der producerer fossile brændstoffer. En sådan beslutning vil imidlertid have en væsentlig negativ effekt på rente og risikospredning, jf. ovenfor. Som følge heraf kan en sådan strategi ikke anbefales. Beregnet på Odense Kommunes nuværende portefølje på ca. 1,5 mia. kr. vurderes rentetab at være på ca. 20 mio. kr. årligt (2016 niveau). Samtidig vil der være større risiko for betydelige kurstab, da der ikke længere opnås effekt af, at aktiekurser og obligationskurser ofte bevæger sig imod hinanden.

 

Forskellige kapitalforvaltere har givet udtryk for, at hvis efterspørgslen efter fossilfri investeringer bliver ved med at vokse, vil bankerne udbyde sådanne investeringsforeninger på længere sigt. Selskaber, der producerer fossile brændsler, fylder allerede mindre i investeringsforeningernes porteføljer i dag, end tilfældet var for nogle år siden. Dette sker ud fra en almindelig kommerciel vurdering af de pågældende selskabers forretningsmodel og potentiale. Selskaber, der ikke vurderes at have viljen eller reel mulighed for at ændre deres forretningsmodel væk fra f.eks. kul til mere bæredygtige energikilder eller helt andre forretningsområder, fravælges dermed allerede i nogen udstrækning af investeringsforeningerne.

 

Forslag til justering af Odense Kommunes etiske retningslinjer ved investeringer

For at opfylde Odense Kommunes forpligtelser som ansvarlig investor i forhold til klimarelaterede spørgsmål anbefales det i første omgang at fokusere på at ekskludere virksomheder, der er involveret i udvinding af de mest CO2-holdige fossile brændstoffer – kul og tjæresand – fra Odense Kommunes investeringer.

 

Odense Kommune har i efteråret 2013 meddelt kommunens kapitalforvaltere, at Odense Kommune ønsker at undgå investering i tobaksvirksomheder. Med det fremlagte forslag til justering af den etiske investeringsprofil implementeres dette nu formelt i kommunens etiske retningslinjer for kapitalplejeaftaler og i overensstemmelse med allerede eksisterende praksis.

 

På den baggrund anbefales nedenstående forslag til nye etiske retningslinjer. Ændring i forhold til nuværende er fremhævet med kursiv:

 

Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der overtræder normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption. Der investeres endvidere ikke i selskaber, der er involveret i produktion af tobak, atomvåben eller våben, der er forbudt i henhold til internationale konventioner.

Der anlægges en grøn investeringsprofil i forbindelse med investeringerne, som understøtter omstilling fra brug af fossile brændsler til bæredygtige energikilder, hvilket udelukker investering i selskaber med produktion af og primære indtægter fra termisk kul og tjæresand.

 

Ovenstående vurderes at kunne implementeres på kort sigt og uden væsentlige konsekvenser for rente og risiko, og dermed uden økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

I takt med, at bankerne udbyder nye investeringsløsninger, som imødekommer investorernes ønsker om fossilfri investeringer, vil det efterfølgende blive muligt for Odense Kommune at foretage en yderligere skærpelse i retning af en mere grøn investeringsprofil.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder ingen betydning for kassebeholdningen og serviceudgiftsrammen.

 

 

11. Ændring af styrelsesvedtægten for Odense Kommune, 2. behandling
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-86-16
RESUMÉ

Ændringer af styrelsesvedtægten skal undergives 2 byrådsbehandlinger. Byrådet behandlede ændringen første gang på mødet den 2/3 2016, hvor den blev godkendt.

 

Under henvisning til ovenstående genfremsender Borgmesterforvaltningen indstilling om ændring af styrelsesvedtægten således, at det i § 16 i tilføjes, at Ældre- og Handicapudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af personalekantinerne.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at styrelsesvedtægten for Odense Kommune ændres som beskrevet i sagsresuméet.

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for ét eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

 

12. Vederlæggelse af stedfortrædere i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget)
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 81.14.10-A00-1-15
RESUMÉ

Borgmesterforvaltningen er blevet opmærksom på, at der med virkning fra den 1/11 2013 blev indført en bestemmelse i den såkaldte vederlagsbekendtgørelse om vederlæggelse af stedfortrædere i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget).

 

Et byrådsmedlem, der som stedfortræder møder til et møde i Børn og unge-udvalget, får efter bestemmelsen ret til forholdsmæssigt vederlag (på 136,94 kr. i Odense Kommune) uanset længden af det forventede forfald. Byrådet får med bestemmelsen endvidere mulighed for at beslutte, at vederlaget pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end den almindelige diætsats for møder i op til fire timer. Diætsatsen udgør aktuelt 410 kr. og forhøjes årligt med 5 kr.

 

Der skal med denne sag tages stilling til, om de byrådsmedlemmer, der møder som stedfortrædere til et møde i Børn og unge-udvalget, som minimum skal vederlægges med den almindelige diættakst på pt. 410 kr. (2016-takst) for møder i op til fire timer. Der skal endvidere tages stilling til, om dette skal ske med virkning tilbage fra f.eks. den 1/1 2016. 

 

Det bemærkes, at de byrådsmedlemmer, der har været mødt som stedfortrædere til et møde i Børn og unge-udvalget i perioden fra den 1/11 2013 og frem til den 1/1 2016, har fået underretning om, at de har ret til et forholdsmæssigt vederlag for den pågældende periode, og at Borgmesterforvaltningen vil sørge for, at vederlaget bliver udbetalt.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

  1. De byrådsmedlemmer, der møder som stedfortrædere til et møde i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget), vederlægges med den almindelige diættakst for møder i op til fire timer (410 kr. i 2016-takst).
  2. De byrådsmedlemmer, der har været mødt som stedfortrædere til et møde i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) vederlægges med den almindelige diættakst for møder i op til fire timer (410 kr. i 2016-takst) med virkning tilbage fra den 1/1 2016.

 

 

 

 

 

 

BESLUTNING

Godkendt.

 

SAGSFREMSTILLING

Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) består ifølge § 19 i lov om social service af to medlemmer, der vælges af byrådet blandt dets medlemmer, en byretsdommer, der udpeges af Domstolsstyrelsen samt af to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Statsforvaltningen. Efter samme regler udpeges tillige for hvert medlem en stedfortræder, der møder til et møde, når medlemmet er forhindret i at deltage.

 

De medlemmer, der er udpeget af byrådet, er henholdsvis formand og næstformand for tvangsfjernelsesudvalget og modtager aktuelt henholdsvis 124.955,57 kr. og 49.982,28 kr. årligt for hvervet.

 

Med virkning fra den 1/11 2013 blev der i den såkaldte vederlagsbekendtgørelse indført en ny særskilt bestemmelse om vederlæggelse af stedfortrædere i tvangsfjernelsesudvalget.

 

Et byrådsmedlem, der som stedfortræder møder i tvangsfjernelsesudvalget, får efter bestemmelsen ret til forholdsmæssigt vederlag uanset længden af det forventede forfald.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det fastsatte udvalgsvederlag ved indkaldelse til enkeltstående møder i Børn og unge-udvalget skal forstås som det almindelige udvalgsvederlag, hvilket vil sige det vederlag, som ydes til næstformanden, jf. ovenfor.

 

I de helt almindelige tilfælde, hvor en stedfortræder møder til et enkelt møde i tvangsfjermelsesudvalget, skal stedfortræderen efter de nye regler vederlægges med 49.982,28/365 dage = 136,94 kr. pr. møde.

 

Byrådet får med den nye bestemmelse imidlertid mulighed for at beslutte, at vederlaget pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end den almindelige diætsats for møder i op til fire timer. Diætsatsen udgør aktuelt 410 kr. og forhøjes årligt med 5 kr.

 

Henset til mødernes karakter i tvangsfjernelsesudvalget og behovet for, at stedfortræderne kan træde til med kort varsel, indstiller Borgmesterforvaltningen, at byrådet godkender, at vederlaget til stedfortræderne ikke kan udgøre mindre end den almindelige diætsats for møder i op til fire timer svarende aktuelt til 410 kr.

 

Det bemærkes, at de byrådsmedlemmer, der har været mødt som stedfortrædere til et møde i tvangsfjernelsesudvalget i perioden fra den 1/11 2013 og frem til den 1/1 2016, har fået underretning om, at de har ret til et forholdsmæssigt vederlag for den pågældende periode, ligesom de er blevet underrettet om, at Borgmesterforvaltningen vil sørge for, at vederlaget bliver udbetalt.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen medfører en forventet årlig merudgift på ca. 4.100 kr., idet der herved tages udgangspunkt i antal stedfortræderindkaldelser i 2015, hvor der blev indkaldt stedfortrædere ti gange.

 

Hertil kommer en merudgift på i alt 2.597,32 kr. fordelt til de byrådsmedlemmer, der blev indkaldt som stedfortrædere i Børn og unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget) i perioden fra den 1/11 2013 til den 1/1 2016.

 

Udgiften afholdes inden for Borgmesterforvaltningens ramme og påvirker dermed ikke servicerammen og kassen.