Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 12. maj 2020 kl. 08:30
i Skype-møde

 

Stadsarkivar Johnny Wøllekær og arkivar Andreas Jakob Brabrand Skov, Stadsarkivet deltog via Skype vedrørende dagsordenens punkt 8.

 

 

Bestyrelsesformand Yvette Christoffersen og bestyrelsesmedlem Karsten Prinds og Kristian Bech Josefsen fra Skibhusforum, havde foretræde for udvalget via Skype vedrørende dagsordenens punkt 11.

 

 

Thea David, Fredensgade 6, og Annemette Hedegaard, Fredensgade 8, havde foretræde for udvalget via Skype vedrørende dagsordenens punkt 12.

 

 

Vicedirektør Signe Primdal Lyndrup, Bygningsstyrelsen, havde foretræde for udvalget via Skype vedrørende dagsordenens punkt 13.

 

 

 

Mødet hævet kl. 14.03.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Vedtagelse af ny arkitekturstrategi 2020 for Odense Kommune
2 Vedtagelse af Kommuneplan 2020 til offentlig høring i 8 uger
3 Tildeling af kvote til familieboliger Markhaven 86
4 Olympos Sports Academy - Overdragelse af areal
18 Digeprojekt i Seden Strandby
B. Sager til afgørelse i udvalget
5 Område ved Stadionvej 43A, idrætsefterskole i Bolbro. Forslag til kommuneplantillæg nr. 96 og lokalplan nr. 8-916 til offentlig høring
6 Boliger på Vinkelvej/Værkstedsvænget, Hjallese. Lokalplan nr. 5-897 til endelig vedtagelse
7 H.C. Andersen Haven - Vejnavn versus stednavn
8 Snublesten i Odense
9 Virksomhedsplan for Biblioteker og Borgerservice
10 Anmodning fra Fyns Militærhistoriske Museum om tilskud
11 Trafikale forhold på Skibhusvej
12 Principiel stillingtagen til udeservering på private arealer
19 Midlertidigt regulativ for udeservering - lempeligere vilkår
C. Sager til drøftelse/forberedelse
13 Kontorbebyggelse Lerchesgade 35, Nørrebro. Drøftelse efter forudgående høring
D. Orientering
14 Information til event-arrangører og booking af grønne arealer
15 Orientering om indgåede aftaler på kulturområdet 2020
16 Orientering om Den Fynske Opera
17 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Vedtagelse af ny arkitekturstrategi 2020 for Odense Kommune
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.11.00-P22-1-20
RESUMÉ

Odense Byråd besluttede den 26. september 2018, at arbejdet med kvalitet i byudviklingen skulle styrkes, herunder at der skulle udarbejdes en ny arkitekturstrategi.
Målet var at sikre kvalitet og god arkitektur i det videre arbejde med byens transformation. Målet er efterfølgende præciseret i Bystrategi 2019 som en ambition om at ” ... hvert eneste nye byggeri og anlæg skal bidrage til at gøre byen bedre”.


Arkitekturstrategien er udarbejdet ud fra en række politisk vedtagne principper for ”kvalitet i byudviklingen”, flere drøftelser i By- og Kulturudvalget, Arkitekturrådet og blandt lokale interessenter.


Med denne sag forelægges Odense Kommunes nye arkitekturstrategi til byrådets endelige vedtagelse.


Effekt

En storby i vækst

Den nye arkitekturstrategi vil understøtte en storby i vækst – en vækst der bygger på dialog om kvalitet med marked, aktører, interessenter og rådgivere.


Byudvikling med kvalitet

Den nye arkitekturstrategi vil understøtte, at byudviklingen vil foregå med kvalitet, herunder at den foregår så den lever op til de principper byrådet har vedtaget for kvalitet i byudviklingen.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Odense Kommunes nye Arkitekturstrategi.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Odense Byråd besluttede den 26. september 2018 følgende handlinger for arbejdet med ”kvalitet i byudviklingen”:

  • Bystrategien skulle omfatte kvalitet
  • Der skulle nedsættes et Arkitekturråd
  • Kvalitet skulle indarbejdes i Kommuneplan 2020
  • Der skulle udarbejdes en ny Arkitekturstrategi
  • Der skulle være fokus på at udmønte kvalitet fra strategi til udførsel i de konkrete projekter
  • Der skulle arbejdes med helhedsplaner
  • Og endeligt skulle ovenstående arbejde evalueres efter 2 år med henblik på vurdering af, om der skal ansættes en stadsarkitekt.


Baggrunden for sagen var et forslag om ansættelse af en stadsarkitekt i Odense Kommune.


Bystrategi 2019 blev vedtaget i oktober 2019 og Forslag til Kommuneplan 2020 forelægges på nærværende møde – begge berører og omhandler emnet kvalitet. Ligeledes er Arkitekturrådet nedsat og der arbejdes i dagligdagen med fokus på, at kvalitet omsættes til virkelighed gennem dialog og forhandling med bygherrer, ligesom der er opmærksomhed på arbejdet med helhedsplaner som redskab til at formulere visioner for kvalitet i særlige / strategisk vigtige områder.


By- og Kulturudvalget har i forbindelse med arbejdet omkring ”kvalitet i byudviklingen” arbejdet med en række bærende principper, der understøtter byudviklingen i Odense Kommune med kvalitet og omtanke.


Principperne er vedtaget af By- og Kulturudvalget og er indarbejdet som en del af det kommende forslag til Kommuneplan 2020, samt i den nye Arkitekturstrategi:

  • Vi skal fortætte Odense med omtanke, og byen skal udvikles med høj arkitektonisk kvalitet.
  • Vi skal styrke bokvaliteten i Odense og danne gode rammer om arbejdsliv og læring.
  • Vi skal bygge med respekt for eksisterende kvaliteter og Odenses kulturarv.
  • Vi skal understøtte Odenses grønne identitet.
  • Vi skal styrke livet mellem husene.
  • Vi skal udvikle Odense bæredygtigt.


Arkitekturstrategi

Arkitekturstrategien er blevet til ud fra drøftelser i dels Arkitekturrådet, dels på baggrund af politiske drøftelser i forbindelse med Kommuneplan 2020 og ikke mindst drøftelser med forskellige lokale interessenter. Ligeledes har By- og Kulturudvalget været orienteret undervejs, ligesom byrådet på sit Kvartalsmøde den 31. januar 2020 fik gennemgået det første udkast af Arkitekturstrategien.


Strategien er bygget op om de opstillede bærende principper og skal anvendes som et overordnet dialogredskab. Dette tydeliggøres især af direkte spørgsmål, der skal kvalificere det enkelte projekt og sikre, at det har kvalitet og bidrager til at gøre byen bedre.

Spørgsmål, der både kan anvendes i en dialog med kommende bygherrer, men også mellem borgere, forskellige aktører og ikke mindst politisk.


Arkitekturstrategien foreligger nu i sin endelige udformning, som byrådet skal forholde sig til.


Arkitekturstrategien skal ikke i formel høring, men forventes at være genstand for drøftelser og omdrejningspunkt for videre dialog i byen. Ligeledes er det tanken, at Arkitekturstrategien ved hver revision af Kommuneplanen skal have et service tjek, og eventuelt revideres ud fra den kontekst, der er aktuelt i byudviklingen.


ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

2. Vedtagelse af Kommuneplan 2020 til offentlig høring i 8 uger
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.03-P15-1-18
RESUMÉ

Forslag til Kommuneplan 2020 er en udmøntning af de dele af Bystrategi 2019, der har med den fysiske planlægning at gøre. Det er særligt, men ikke kun, Bystrategiens tema 3 ”Byudvikling med kvalitet” og tema 4 ”bæredygtig mobilitet” der har indflydelse på indholdet i forslag til Kommuneplan 2020.


Forslag til Kommuneplan 2020-32 fremlægges nu til byrådets godkendelse med henblik på en offentlig høring. Kommuneplanen er en plan for, hvordan arealerne i kommunen skal udnyttes i de næste 12 år. Normalt er der en revision af kommuneplanen i hver valgperiode.


Forslag til Kommuneplan 2020-32 har baggrund i:

  • Bystrategi 2019.
  • Den gældende Kommuneplan - Kommuneplan 2016-2028.
  • By- og Kulturudvalgets behandlinger af delelementer af kommuneplanen siden starten af 2019.
  • Idéer og bemærkninger fra foroffentlighedsfasen i sommeren 2019. Hvor der samtidig med at Bystrategi 2019 var i høring, blev indkaldt idéer og bemærkninger til kommuneplan 2020.
  • Krav i planloven.


Byrådet skal i denne sag også beslutte, hvordan de idéer og bemærkninger, der kom ind i foroffentlighedsfasen i sommeren 2019, skal besvares.


Effekt

Et sundere Odense

I forslag til Kommuneplan 2020-32 understøttes borgernes sundhed ved at kortlægge og bevare og reservere areal til:

  • Byens grønne rum.
  • Fritidsfaciliteter.
  • Stier, både de rekreative og dem til transport.
  • Mødesteder.
  • Gøre det muligt at stille krav til kvaliteten af de nye boliger der skal bygges.


En storby med blandede og fungerende bydele

I forslag til Kommuneplan 2020-32 understøttes dette mål ved at gøre det muligt at stille krav om op til 25 % almennyttige boliger. Desuden udlægges areal til fritid og erhverv flere steder i byen. Målet understøttes også ved at fortætnings-strategien fastholdes, samtidig med at de mindre lokalsamfund understøttes.


En storby i vækst

I forslag til Kommuneplan 2020-32 understøttes dette mål ved at udlægge arealer der dækker behovet for:

  • Boliger.
  • Erhverv.
  • Detailhandel.
  • Infrastruktur.


Byudvikling med kvalitet

I forslag til Kommuneplan 2020-32 understøttes dette mål ved at:

  • Stille krav til kvalitet i nye byggerier og lokalplaner.
  • Reservere plads til Danmarks grønneste storby (Grøn-blå struktur).
  • Reservere plads til at naturen kan udvikle sig i kortlægningen af Grønt Danmarkskort.
  • Reservere plads til nye parker, så flere borgere kan få mindre end 300 m til et grønt område.
  • Forbedre registreringerne af vores kulturarv, herunder fredede og bevaringsværdige bygninger og udlægge en bufferzone om Vikinge ringborgen Nonnebakken.


En klima- og miljøvenlig storby

I forslag til Kommuneplan 2020-32 understøttes dette mål ved at:

  • Stille krav til håndtering af regnvand og havvand i forbindelse med nye byggerier.
  • Stille krav om beskyttelse af drikkevand.
  • Udlægge zoner omkring kilder til forurening således, at der ikke bygges boliger de mest udsatte steder.
  • Stille krav om at nye P-pladser gøres klar til ladestandere.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvarene besvares, som foreslået i hvidbogen.
  2. Forslag til Kommuneplan 2020-32 sendes i offentlig høring i perioden juni, juli og august 2020.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingspunkt 1.


I relation til indstillingspunkt 2 fremsætter rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Claus Houden følgende ændringsforslag:

At den sydvestlige halvdel af matr.nr. 1i, Fraugde-Kærby By, Fraugde udlægges til erhvervsformål (EB) specifikt; større lager og transportvirksomheder, butikker med salg af pladskrævende varegrupper og motorvejsrelateret service som for eksempel restauranter, tankstationer og lignende. Det omtalte areal foreslås optages i forslag til Kommuneplan 2020 og således blive en del af det materiale, der sendes i høring, hvis byrådet beslutter at sende forslag til Kommuneplan 2020 i høring på mødet den 27. maj 2020.


Udvalgsmedlem Kristian Guldfeldt stemmer for ændringsforslaget.


Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Niclas Turan Kandemir, Maria Brumvig samt Søren Freiesleben stemmer imod, at ændringsforslaget medtages i forslag til Kommuneplan 2020.


Rådmand Jane Jeginds og udvalgsmedlem Claus Houdens ændringsforslag er dermed forkastet.


Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Niclas Turan Kandemir og Maria Brumvig fremsætter i stedet følgende ændringsforslag:

At rådmand Jane Jeginds og udvalgsmedlem Claus Houdens ændringsforslag belyses yderligere, og at der eventuelt kan igangsættes en udarbejdelse af et kommuneplantillæg.


Alle udvalgsmedlemmer med undtagelse af udvalgsmedlem Søren Freiesleben stemmer for dette ændringsforslag, som By- og Kulturforvaltningen anmodes om at følge op på.


Udvalgsmedlem Søren Freiesleben tilkendegiver, at Enhedslisten stemmer imod de 2 ændringsforslag af hensyn til naturen i det område, der er omfattet af ændringsforslagene.


By- og Kulturudvalget anbefaler herefter forvaltningens indstillingspunkt 2.


SAGSFREMSTILLING

Forslag til Kommuneplan 2020-32 er et af midlerne til at gøre byrådets drømme i Bystrategi 2019 til virkelighed.


Drømmen om kvalitet og menneskelig skala skabes gennem klare krav om god bokvalitet i nye byggerier. Drømmen om en grøn og levevenlig storby realiseres ved at fastholde grøn-blå struktur og lægge nye arealer ud til fremtidige parker, byrum og mødesteder.


Drømmen om at gå forrest i klimaindsatsen bliver en realitet ved at der stilles klare krav, om håndtering af vand, til dem der gerne vil bygge i Odense. Desuden skabes det bæredygtige transportvalg ved udlæg af trafik-knudepunkter, hvor det er nemt at skifte mellem bæredygtige transportformer.


Drømmen om lokalområdernes nærhed og engagement realiseres ved dels at lægge nye områder ud til boliger, både i de mindre lokalsamfund og i og omkring bymidten. Dels ved at der udlægges nye arealer til fritidsformål, hvor bliver er muligt at mødes i fremtiden.


Forslag til Kommuneplan 2020-32 er den fysiske planlægning, der kan understøtte skabelsen af fremtidens Odense med alt det bedste fra både fortid og nutid.


Byrådets valgmuligheder

Byrådet kan nu beslutte:

  • At sende vedlagte forslag til Kommuneplan 2020 i offentlig høring.
  • At bede By- og Kulturforvaltningen tilføje ændringer og sende Kommuneplan 2020 i offentlig høring. Alt afhængig af ændringernes karakter kan dette udsætte offentliggørelsen af forslag til Kommuneplan 2020-32 i større eller mindre grad.


Tidsplan

By- og Kulturudvalget har gennem 2019 og første del af 2020 drøftet og besluttet delelementer af det forslag til kommuneplan, der nu foreligger. Et forslag til Odense Kommunes kommuneplan 2020-2032, som kan sendes i offentlig høring i minimum 8 uger. Efter den offentlige høring skal de modtagne høringssvar behandles, og byrådet kan endeligt vedtage Kommuneplan 2020. Den vil så være den gældende kommuneplan for Odense Kommune 2020-2032.


Den offentlige høring i juni, juli og august 2020

Et forslag til kommuneplan skal i en lovpligtig offentlig høring i minimum 8 uger, som vil foregå i perioden juni, juli og august 2020.


By- og Kulturforvaltningen ville normalt have arrangeret forskellige aktiviteter og arrangementer i forbindelse med høringen. På grund af situationen med Covid-19 vil der alene være tale om digitale aktiviteter i juni måned, som fx brug af små film på kommunens hjemmeside og Facebook.


By- og Kulturforvaltningen afventer situationen og vil vurdere, om der kan planlægges for mere traditionelle aktiviteter, hvor vi møder folk direkte ved arrangementer og aktiviteter i august måned. Hvis det ikke viser sig muligt, så vil forvaltningen overveje at udvide høringsperioden.


Indhold i forslag til Kommuneplan 2020-2032

Nedenfor beskrives i korte træk det vigtigste indhold i forslag til Kommuneplan 2020-2032:


Temaer

Forslag til Kommuneplanen 2020-2032 er inddelt i 6 temaer. I hvert tema er der retningslinjer for kommunens administration af en lang række sagsområder. Der knytter sig et kort til langt de fleste retningslinjer.


Boligudvikling

I dette tema er der udarbejdet en såkaldt boligudbygningsplan med hovedvægt på fortætning, men hvor forstæderne og de mindre samfund også tilgodeses fx med muligheder for at bygge boliger udvalgte steder. Der er udlagt arealer til boliger både i den ”udvidede bymidte”, i byens kant og i udvalgte landsbyer. Det samlede boligbehov for de kommende år er på baggrund af de sidste års boligudbygning sat op til 890 boliger om året - i Kommuneplan 2016-2028 var det 833 boliger om året.


For at understøtte målet om en blandet by gives der i dette tema mulighed for at stille krav, om at 25 % af boligerne i en lokalplan skal være almene boliger.


Det er også under dette tema, at der er sket en opdatering og registrering af bevaringsværdige bygninger efter den såkaldte SAVE-metode. Det vil med den reviderede kommuneplan også blive nemmere at fremsøge de SAVE-registrerede bygninger på kort.


Erhverv og Detailhandel

Under dette tema er det vurderet, at der med Kommuneplan 2016-2028 allerede er udlagt nok traditionelle erhvervsarealer, hvorfor der ikke er udlagt nye arealer til dette formål. For at understøtte fremtidens erhverv er der udlagt en ny type erhvervsområde, et såkaldt e-handelsområde ved siden af Munkebjerg-kvarteret i SØ.


Turisme behandles også under dette tema, hvor der gives mulighed for udvikling af nye overnatningsmuligheder, herunder hoteller og udpegning af et nyt område til en campingplads ved Tarup Davinde.


Inden for detailhandelsområdet sker der mindre tilpasninger af bydelscentre og lokalcentre. Der samles fx to lokalcentre til et nyt bydelscenter Odense M. Desuden udlægges der nye områder til særligt pladskrævende varegrupper.


Grøn storby

For at understøtte målene om Danmarks grønneste storby fastholdes ”Grøn-blå struktur” fra Kommuneplan 2016-2028 i en ny og mere detaljeret form. Desuden indarbejdes det lovpligtige ”Grønt Danmarkskort” her i.

Der udpeges desuden arealer til fremtidens parker, så målet om, at alle Odenseanere har mindre end 300 m til grønt, kan blive opfyldt.

I forslag til Kommuneplan 2020-32 indføres der, som noget nyt krav om ”Biofaktor”, som grundlæggende er opsætning af en faktor for grønne elementer, der indarbejdes i et nyt byggeri eller i renovering af udearealer i eksisterende byggerier.


I dette afsnit er der også kortlagt og reserveret nye arealer til:

  • Idrætsfaciliteter og foreningsliv.
  • Udpegede aktivitets- og idrætscentre.
  • Stier og mødesteder.


Som understøtter formelle og uformelle fællesskaber i byen.

Endvidere er der udlagt en bufferzone om Vikinge ringborgen Nonnebakken.


Klimatilpasning

Forslag til Kommuneplan 2020-32 forholder sig til håndtering af ekstremt vejr samt hverdagsregn, som skal sikre at by- og boligområder ikke oversvømmes. Dette gøres blandt andet ved, at stille krav til bygherrer om hvilke vandmængder, der skal kunne håndteres på egen grund.


Desuden er der udlagt vandkorridorer, hvor de øgede regnmængder skal kunne flyde i fremtiden. I disse vandkorridorer vil der i fremtiden være begrænsede muligheder for at bygge anlæg, der vil hindre vandets frie løb.


Trafik og mobilitet

Den største udfordring i trafikplanlægningen i Odense de kommende år er, at der i takt med, at vi bliver flere indbyggere, samtidig sker en stigning i antallet af biler. Odense Kommune ønsker ikke at løse denne udfordring ved at planlægge nye eller udvide de eksisterende veje - ud over gældende vejbyggelinier og interessezoner - det er der ikke plads til i byen. I stedet vil Odense Kommune arbejde med at ændre borgernes transportvaner, så flere vælger at gå, cykle, benytte letbane, bus eller tog.


Forslag til Kommuneplan 2020-32 har fokus på alle trafikarter og særlig på knudepunkterne mellem de forskellige mobilitetsformer. Her bindes byen sammen og gør det lettere for borgerne at komme rundt i Odense.


Konkret fastholdes den eksisterende trafikstruktur og de ”interessezone-udlæg”, som ikke er realiseret allerede, herunder linjeføring til letbanens etape 2. Og der stilles krav om, at nye P-pladser gøres klar til ladestandere.


Miljø og teknik

Forslag til Kommuneplan 2020-32 indeholder forskellige konsekvenszoner, der skal forhindre, at der bygges boliger, der udsættes for, for meget, støj, røg, møg, rystelser og vibrationer. I dette afsnit omtales også grøn energi, hvor der eksempelvis er retningslinjer om, at der ikke ønskes tekniske anlæg som solcelleanlæg inden for ”Grøn blå struktur”.


Rammer (- for lokalplanlægning)

”Rammerne” danner grundlag for at udarbejde lokalplaner – det er eksempelvis her, at særlige bestemmelser om bebyggelsesprocenter, højder, hvad anvendelsen skal være m.m. findes.

”Rammerne” vises som noget nyt i ca. 50 bydele, hvortil der er knyttet en lille beskrivelse.

Som indledning til dette afsnit beskrives normer for parkering og kvalitetskrav som gælder alle steder i byen, i såkaldte ”generelle rammer”. Det er eksempelvis her, at den direkte afsmitning af arbejdet med bygningskvalitet og udmøntning af Arkitekturstrategien findes. Det fremgår her, at nyt byggeri og nye anlæg skal opføres med respekt for byens eksisterende kvaliteter, og der bliver stillet krav til god kvalitet i alle nye byggerier.


Formalia

Forslag til Kommuneplan 2020-32 indeholder også følgende formalia:


Miljørapport

Her er redegjort for de påvirkninger på miljøet, som forslag til Kommuneplan 2020-32 måtte give anledning til.


Redegørelser

Planloven stiller krav om lang række af redegørelser, fx for kystnærhedszonen.


Hvidbog

Hvidbogen indeholder et lille resume af hver af de næsten 130 idéer, der kom ind i forbindelse med foroffentlighedsfasen i sommeren 2019. Desuden har forvaltningen, på baggrund af udmeldinger fra By- og Kulturudvalget, udarbejdet et forslag til svar til hver idé. Hvidbogen skal godkendes politisk i denne sag. Det fulde høringssvar er samlet i et særskilt bilag.


Verdensmål

Til hvert afsnit i forslag til Kommuneplan 2020 er der en lille beskrivelse af, hvilket verdensmål afsnittet understøtter.


Links

Link til: Forslag til Kommuneplan 2020-2032.


Link til: Miljørapporten.


Link til: Hvidbogen med svar og resuméer, samt de fulde høringssvar for foroffentlighedsfasen.


ØKONOMI

Der er ikke handlepligt på en kommuneplan, derfor har forslag til Kommuneplan 2020-32 ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

3. Tildeling af kvote til familieboliger Markhaven 86
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.00-G01-3-20
RESUMÉ

Denne sag handler om tildeling af grundkapital til opførelse af nye almene boliger.


Civica ønsker at opføre 56 almene boliger og et fælleshus på Markhaven 86 i Bullerup. Civica ønsker at opføre en 1/3 af boligerne som seniorboliger. Boligerne bliver fra 70 m2 til 110 m2 store. Boligerne er en del af de op til 1000 nye almene boliger, byrådet har besluttet at opføre frem mod 2029.


Det er en betingelse, at kommunen stiller garanti for realkreditlånene og bidrager med grundkapital, som er et rente- og afdragsfrit lån. Lånet må udgøre 8, 10 eller 12 % af den samlede udgift til opførelse af byggeriet, afhængigt af boligtypen og gennemsnitsstørrelsen på boligerne. I dette tilfælde udgør grundkapitalen op til 9,0 mio. kr.


By- og Kulturudvalget har kompetencen til at godkende tildeling af grundkapital.


Effekt

En storby med blandede og fungerende bydele

De nye almene boliger sikrer blandede boformer og borgere i Agedrup. De indgår også i de flyttekæder, der skal være med til at sikre en positiv udvikling i Vollsmose.


Byudvikling med kvalitet

De nye boliger er med til at skabe attraktive byrum og gode rammer for borgere i forskellige faser af deres liv.


En klima- og miljøvenlig storby

Boligerne opføres som bæredygtigt byggeri, der tager hensyn til miljø, økonomi og sociale forhold.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Kommunal garanti for realkreditlån, der overstiger 60 % af ejendomsværdien.

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Udnyttelse af cirka 5.120 m2 boligareal af Markhaven 86, matrikelnummer 17H til opførelse af 56 almene boliger fordelt med 36-38 familieboliger, 18-20 seniorboliger og fælleshus.
  2. Tildeling af grundkapital på op til cirka 9,0 mio. kr. (rammebeløb 2020) afholdes inden for By- og Kulturudvalgets ramme.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og godkender indstillingens punkt 2 og 3.


SAGSFREMSTILLING

Med budget 2019 besluttede byrådet at afsætte ekstra 10 mio. kr. til grundkapital om året til nye almene familieboliger frem til 2029. Kvoten skal sikre, at der bygges op mod 1.000 nye familieboliger med fokus på at sikre blandede bydele i Odense, med blandede ejerformer, socioøkonomiske baggrunde og varierende beboersammensætninger.


De nye almene boliger skal sammenholdes med kommunens servicestruktur, sådan at boligernes placering tænkes sammen med eksempelvis daginstitutioner, skoler, kollektiv trafik, mulighed for dagligvareindkøb og fritidsaktiviteter. Byggerierne skal have en høj kvalitet, så de er langtidsholdbare og tilfører værdi til deres område.


Hvis udvalget tildeler grundkapital til Markhaven, er der givet tilsagn til 245 ud af de 1.000 planlagte boliger.


Tildeling af kvote til familieboliger 2019-2029

Boligselskab

Antal boliger

Bellinge Fælled

Civica

43

Gartnerbyen

FAB

46

Thors Have, Højstrup

FAB

100

Markhaven

Civica

56

Bevilling i alt


1.000

Rest i alt tilbage


755


Om projektet

For uddybende beskrivelse af projektet og illustrationer henvises der til de to bilag.


Civica ønsker at opføre en boligafdeling bestående af et seniorbofællesskab med 18-20 boliger samt 36-38 ordinære familieboliger. Afdelingen vil også omfatte et fælleshus med gæsterum, som alle afdelingens beboere kan bruge.


Civica ønsker at tiltrække forskellige målgrupper til afdelingen. Boligerne bliver derfor opført med stor variation i størrelse og husleje: Fra 70 m2 til 110 m2, med en husleje på 5.600 kr. – 8.800 kr. pr. måned uden forbrug.

Afdelingen kommer til at bestå af tæt-lave rækkehuse, hvoraf flest muligt opføres i ét plan, for at undgå indvendige trapper. Rækkehusene udstyres med egen forhave og baghave.


Afdelingen er placeret på Markhaven 86 i Bullerup By, Agedrup. Placeringen er i udkanten af den selvstændige forstad i landlige omgivelser. Der er let adgang til Kertemindevej, Østre Ringvej og nettet af cykelstier, så man kan hurtigt komme ind til byen eller ud i naturen enten i bil eller på cykel. Der er ikke langt til bybusser (0,7 km) og regionalbusser (1,4 km). Der findes mange foreninger og fritidstilbud i området. Inden for cirka 2 km gang finder man bl.a. spejder, kirke, mindre svømmehal, boldklub, gymnastikforening, rideklub og forsamlingshus med åbne arrangementer.


Civica forventer, at byggeriet kan gå i gang i 2021, så boligerne er klar til indflytning i 2022. Der foreligger en godkendt lokalplan for placeringen. Projektet ønskes udført efter den delegerede bygherremodel (nøglefærdigt byggeri).


Inden byggeriet kan gå i gang, skal der foreligge en godkendt byggetilladelse, som detaljeret redegør for facadearkitektur, materialevalg, beplantning, parkering, regnvandshåndtering og friarealernes udformning.


Forvaltningen har vurderet, om Civicas projektforslag lever op til principperne for nye almene boliger. Principperne er beskrevet i Aftale om genhusning og erstatningsbyggeri, som er godkendt i byrådet den 22. maj 2019.


Forvaltningen har indhentet statistik for skoledistriktet, som er Agedrup. Byplan og Bystrategi har bidraget med kvalitative vurderinger af placeringen til baggrund for sagsfremstillingen. Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er også orienteret og har ikke indvendinger til forslaget.


Princip

Forvaltningens vurdering

Sikre blandede bydele i Odense


Aldersmæssigt minder Agedrup området om Bellinge, Sanderum og Stige. Der er relativt mange børn, voksne i alderen 40-64 samt seniorer i forhold til resten af Odense Kommune.


Gennemsnitsalderen er 1-2 år højere end i Odense Kommune.

En del af boligerne er forbeholdt seniorer. Det betyder, at der kommer en naturlig blanding i selve bebyggelsen, hvad angår alder.


Gennemsnitsindkomsten i Agedrup er høj i forhold til Odense Kommune (2017). Spændet i størrelsen på boliger og husleje forventes at tiltrække lejere med forskellige indtægtsniveauer.


Agedrup har en relativt meget lav andel af indvandrere og efterkommere - både fra vestlige og ikke-vestlige lande. På Agedrup Skole er 17 % af eleverne tosprogede. Gennemsnittet i Odense er 19 % (2017). Børn- Og Ungeforvaltningen vurderer, at dette tal kan stige de kommende år. Disse oplysninger er dog ikke nødvendigvis relevante, da antallet af indvandrere og efterkommere i almene boliger opført efter 2000 svarer til gennemsnittet i befolkningen.


Forvaltningen vurderer, at projektet vil bidrage til at sikre blandede bydele i Odense både, hvad angår indkomstniveau, alder og boform.


Undgå for store koncentrationer af almene familieboliger


Der er i øjeblikket 1,5 % almene boliger i Agedrup skoledistrikt, hvilket er blandt de laveste for alle skoledistrikter.


Forvaltningen vurderer, at 56 flere almene boliger vil bidrage positivt til at gøre Agedrup til en mere blandet bydel.


Sammenhæng til private investeringer og den generelle byudvikling


Placeringen på Markhaven befinder sig i 'de selvstændige forstæder' og er derfor ikke blandt de områder, hvor byudviklingsmodellen peger på, at byudviklingen skal forgå de kommende år (bymidten, den udvidede bymidte samt letbanekorridoren for etape 1 og 2). Dog vil en eventuel etablering af letbanens linje 2 være i relativt kort afstand til endestationen i Seden.


Nærheden til Kertemindevej betyder samtidig god forbindelse til bymidten med kollektiv transport og på cykel, hvilket tæller positivt i et bæredygtighedsperspektiv.


Forvaltningen vurderer, at placeringen ikke er den bedste i forhold til byudviklingsmodellen. Placeringen understøtter dog byrådets ønske om at sikre levedygtige forstæder, da flere borgere i bydelen er med til at skabe et stærkere grundlag for den kommunale servicestruktur.


Sammenhæng til kommunens servicestruktur, fx daginstitutioner, skoler mv.


Boligerne får cirka 1 km til indkøb, 1,5 km til skole, 1,3 km til børnehave, 1,5 km til skovlegeplads og 0,7 km til nærmeste busstop med hyppige afgange mod centrum. Agedrup har et bredt fritidstilbud, som omfatter spejder, dans, fodbold, teater og svømmehal med hold for alle aldre.


Agedrup Skole kan komme til at opleve udfordringer med kapacitet de kommende år. Dette gør sig gældende i flere af kommunens skoler. Dagtilbuddene i området mangler allerede pladser, hvilket også gør sig gældende i flere af kommunens anvisningsdistrikter.


Forvaltningen vurderer, at sammenhæng til kommunens servicestruktur overordnet er god, selvom man kunne ønske sig kortere afstand til grønne rekreative områder. Udfordringen med kapacitet i skole og dagtilbud er generel for Odense Kommune.


Byggeriet skal have høj kvalitet, sådan at de er langtidsholdbare og tilfører værdi til området.


Valg af materialer og den helt konkrete udformning behandles ved Civicas ansøgning til byggetilladelse og ”Skema B”, som er projektgodkendelsen.


I Civicas beskrivelse af projektet står, at byggeriet bliver bæredygtigt. Civica har opført DGNB-certificerede boliger i Årslev og har tre certificerede projekter på vej i Odense og Middelfart.


Forvaltningen kan reelt først vurdere på dette punkt ved ansøgning om byggetilladelse og Skema B.


Erstatningsboliger placeres med øje for den målgruppe, som forventes at flytte ind i de nybyggede almene boliger.


Forvaltningen vurderer, at placeringen er velegnet til børnefamilier, par, enlige og seniorer, der vægter det lokale fællesskab og de landlige omgivelser højt.


Der er lidt længere til reelle grønne rekreative områder og kollektiv transport, end man kunne ønske sig for målgruppen. Med bil eller cykel (evt. med el) er placeringen dog fint koblet op på infrastrukturen, så man hurtigt kan komme ind til byen eller ud i de store grønne områder, såsom Seden Skydebane (2,5 km). Dertil kommer, at der etableres et grønt fællesareal med LAR-anlæg ved afdelingen.


Forvaltningen anbefaler placeringen.



ØKONOMI

Odense Kommune har i perioden 2019-2028 et årligt budget til grundkapital til almene boliger på 25,6 mio. kr., hvoraf de 15,0 mio. kr./år i perioden er målrettet opførelse af op til 1.000 almene boliger.


Status på tildeling af kvote til nye almene boliger

I oktober 2020 forventes en ny lov om rammebeløb at træde i kraft. Den giver boligselskaberne mulighed for at bygge for et lidt højere rammebeløb ved mindre familieboliger. Det afspejler sig i grundkapitalen, der bliver tilsvarende større. Afhængig af, om den gamle eller den nye lovgivning bruges ved dette projekt, bliver grundkapitalen enten 8,8 mio. kr. eller 9,0 mio. kr.


Tildeling af kvote til familieboliger 2019-2029

Boligselskab

Bevilliget kvote

Kvote træk

Antal boliger

Gennemsnitsstørrelse

Bellinge Fælled

Civica

9,6 mio. kr.

2021

43

104,9 m2

Gartnerbyen

FAB

7,0 mio. kr.

2020

46

89,49 m2

Thors Have, Højstrup

FAB

15,2 mio. kr.

2020

100

89,1 m2

Markhaven

Civica

8,8 mio. kr./ 9,0 mio. kr.

2022

56

89,8 m2

Bevilling i alt


150,0 mio. kr.


1.000


Rest i alt tilbage


109,4 / 109,2 mio. kr.


755



Ved bevilling af Markhaven er der 109,4 eller 109,2 mio. kr. tilbage til grundkapital til nye almene boliger frem mod 2029.


Garanti for realkreditlån

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien.

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme, men en godkendelse indebærer, at kommunen påtager sig en økonomisk risiko.


By- og Kulturforvaltningen vurderer, at risikoen er minimal, da beliggenheden er god og boligerne vil være eftertragtede.


 

4. Olympos Sports Academy - Overdragelse af areal
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 82.02.00-G10-1-20
RESUMÉ

Denne sag handler om vederlagsfri overdragelse af arealet, hvor Olympos Sports Academy ønsker at opføre og drive en eliteidrætsefterskole.


Arealet er beliggende mellem stadion og atletikstadionet, og udgør knap 4.250 m2.


Olympos Sports Academy, der har fokus på springet fra talent til elite, ønsker at opføre en efterskole, som er bygget til og for unge talentfulde idrætsudøvere.


I Odense Kommune skal talentfulde udøvere have mulighed for at dygtiggøre og udvikle sig til højest mulige nationale og internationale niveau. Odense Kommune ønsker at understøtte og bidrage til udvikling af talentudviklingsmiljøer, der fremmer unge, talentfulde idrætsudøveres idrætslige, personlige, sociale udvikling og trivsel. Talentudviklingsmiljøer, som tager udgangspunkt i idrætsglade børn og unges behov og forudsætninger – og som tager samme børn og unges trivsel alvorligt.


Denne ambition afspejles blandt andet i Odense Kommunes "Talentudviklingsstrategi på Idrætsområdet", som er vedtaget på møde i By- og Kulturudvalget den 27. november 2018.


Odense Kommune ønsker at understøtte realisering af skolen, der i høj grad bidrager til ”Talentudviklingsstrategien på Idrætsområdet” og samtidig understøtter byudviklingen i Bolbro og området ved Odense Idrætspark.


By- og Kulturforvaltningen foreslår derfor at overdrage et areal på ca. 4.250 m2 til skolen for 0 kr.


Effekt

Børn- og unge bliver klar til fremtiden

Vederlagsfri overdragelse af grunden bidrager til realisering af skolen, hvis målsætning er: "..at bidrage til udviklingen af “Det hele menneske”, med sportsfaciliteter i optimale rammer, der understøtter "dual career". Med en unik beliggenhed i Odense Idrætspark ønsker vi at skabe en kultur, hvor medmenneskelighed og vilje skaber trivsel og performance, der med fokus på idræt og sundhed."


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at arealet overdrages til skolen til 0 kr. og på vilkår som beskrevet i sagsfremstillingen, idet By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til at færdigforhandle endelig aftale med skolen.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.


SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har sideløbende med arbejdet med lokalplansforslag for området været i dialog med Olympos Sports Academy vedrørende arealet til skolen.


Såvel Odense Kommune som skolen finder den nuværende placering centralt i Odense Idrætspark velegnet til formålet.


Arealet anvendes i dag til grønt område uden en egentlig aktiv anvendelse.


Arealet, der udgør ca. 4.250 m2, er ejet af Odense Kommune. Beliggenheden er markeret med rød på nedenstående kort.



Det er en lovgivningsmæssig forudsætning for skolen, at de kommer til at eje arealet, hvorpå deres bygning skal placeres. Ifølge Efterskoleloven, må efterskoler alene leje bygninger eller arealer i op til 10 år. Herefter skal de eje.


Odense Kommune ønsker at støtte op om projektet, og indstiller derfor, at arealet overdrages til skolen til 0 kr.


Efterskoleloven giver kommunen lovhjemmel til at overdrage arealet til skolen vederlagsfrit.


Vedtages lokalplansforslag 8-916, og tinglyses der deklaration på arealet som forudsat (beskrevet nedenfor), vurderes arealet at repræsentere en værdi på ca. 5 mio. kr., hvorefter gaven til skolen repræsenterer en værdi på 5 mio. kr.


De endelige vilkår for overdragelsen er ikke endeligt på plads.


Men der er enighed mellem skolen og By- og Kulturforvaltningen om hovedvilkår, som vil være:

  • Alle omkostninger vedrørende overdragelsen afholdes af skolen.
  • Der tinglyses deklaration om opretholdelse af skoledrift.
  • Måtte skolen ophører sin drift, vil der enten skulle ske tilbageskødning af arealet til Odense Kommune, alternativt betales markedspris for arealet.
  • Overdragelsen er betinget af projektets realisering.


Talentudviklingsstrategi på Idrætsområdet

Fællesnævneren i strategien er talentudvikling i idrætten i almindelighed og udvikling af lokale/regionale talentudviklingsmiljøer i særdeleshed.


Som en konsekvens heraf er strategiens primære målgruppe unge, talentfulde idrætsudøvere. I en tid, hvor relativt mange børn og unge tilsyneladende oplever tilværelsen som stressende, ligger det Odense Kommune specielt på sinde at arbejde for en sund, langsigtet og ansvarlig talentudvikling/eliteidræt, som har udøvernes idrætslige, personlige, sociale udvikling og trivsel som et helt centralt omdrejningspunkt.


En (set med udøverøjne) sammenhængende og meningsfyldt tilværelse ser Odense Kommune som en grundlæggende forudsætning for at fastholde en talentudviklings-/eliteidrætslig satsning over tid. Specielt samspillet mellem uddannelse og idræt ser Odense Kommune som et betydningsfuldt element i en sund og ansvarlig udvikling af eliteidrætten i Odense. Odense Kommune ønsker derfor at styrke samspillet mellem uddannelse og eliteidræt/talentudvikling på alle niveauer: Folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.


Odense Kommune ønsker at støtte realisering af skolen, der i høj grad understøtter ”Talentudviklingsstrategien på Idrætsområdet”, og samtidig understøtter byudviklingen i Bolbro og området ved Odense Idrætspark.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


Der er ikke afledt drift i forhold til grønne områder, idet der skal ske genplantning af træer, der rives ned. Den asfalterede sti forbliver kommunens, idet den fungerer som brand og nødredning for hele Idrætsparkområdet. Dermed er der ikke afledt drift på denne del af arealet.


 

18. Digeprojekt i Seden Strandby
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 04.18.00-P15-2-15
RESUMÉ

Dette dagsordenpunkt omhandler endelig godkendelse af kystbeskyttelsesprojekt af Seden Strandby mod vest og nord.


Efter henvendelse fra Seden Strandby Digegruppe i 2015 besluttede By- og Kulturudvalget den 15. marts 2016 at igangsætte en proces efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, hvor kommunen indtræder til understøttelse af projektets mulige realisering.


Der foreligger nu et skitseprojekt (dispositionsforslag, bilag 2) med tilhørende økonomi (anlægsbudget, bilag 3) samt udgiftsfordeling (bidragsfordeling, bilag 4) blandt områdets grundejere. Projektet forelægges til godkendelse for så vidt angår udgiftsfordeling blandt grundejerne, oprettelse af digelag, finansiering af projektet samt afholdelse af åstedsforretning.


Endelig skal der træffes beslutning om, hvorvidt Odense Kommune skal påtage sig bygherrerollen for etableringen af diget.


Effekt

En storby med blandede og fungerende bydele

Formålet med digeprojektet er klimasikring af Seden Strandby, som beskyttelse mod oversvømmelse og dermed sikring af borgernes værdier samt herlighedsværdierne i området. Dette vil skabe tryghed i området og gøre Seden Strandby mere attraktiv som bosætningsområde.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til kystbeskyttelsesprojektet af Seden Strandby mod vest og nord.
  2. En samlet anlægsudgift på 9.250.841 kr. inkl. moms. Odense Kommune yder et tilskud hertil på 1,9 mio. kr.
  3. Udgiftsfordelingen blandt områdets grundejere, som er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.
  4. Der oprettes Seden Strandby Digelag, hvor alle berørte grundejere obligatorisk er medlemmer af, og forpligtes til at betale en årlig vedligeholdelsesudgift til diget, som i første driftsår fastsættes til 1.028 kr. inkl. moms.
  5. Finansieringen af projektet tilvejebringes ved, at der optages lån af digelaget med kommunal garantistillelse på ca. 7,14 mio. kr., og at kommunen midlertidigt afholder udgiften under anlægsfasen til lånet hjemtages.
  6. By- og Kulturforvaltningen bemyndigelse til at afholde en åstedsforretning med henblik på erhvervelse af de nødvendige rettigheder (rådighedsbegrænsninger) ved ekspropriation. By- og Kulturudvalget udpeger et medlem til at lede åstedsforretningen.
  7. Odense Kommune påtager sig ikke bygherrerollen for etableringen af diget.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender, at sagen kan behandles på mødet 12. maj 2020.


By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingspunkterne 1-6, og udpeger udvalgsmedlem Søren Freiesleben til at lede åstedsforretningen.


Vedrørende indstillingspunkt 7 fremsætter rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Claus Houden ændringsforslag om, at Odense Kommune påtager sig bygherrerollen for etableringen af diget mod et administrationsbidrag og under forudsætning af, at der foreligger klare aftaler, så kommunen ikke efterfølgende forpligtes af rådgiveransvar.


Udvalgsmedlem Kristian Guldfeldt stemmer for ændringsforslaget.


Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Niclas Turan Kandemir, Maria Brumvig og Søren Freiesleben stemmer imod ændringsforslaget, der dermed forkastes.


Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Claus Houden fremsætter herefter ændringsforslag om, at kommunen stiller sig til rådighed for at indtage en bestyrelsespost som lodsejer, såfremt det er ønsket af den stiftende generalforsamling.


Et enigt udvalg stemmer for dette ændringsforslag.


SAGSFREMSTILLING

Tilladelse efter kystbeskyttelsesloven

Etablering af kystsikring kræver tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Kompetencen til at give tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvor staten ikke er bygherre, er overgået til kommunerne den 1. september 2018.


Før der træffes afgørelse, skal kommunen foretage en afvejning af følgende hensyn:

  1. Behovet for kystbeskyttelse.
  2. Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, der omhandler kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse.
  3. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
  4. Rekreativ udnyttelse af kysten.
  5. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
  6. Andre forhold.


De enkelte hensyn skal indgå i afgørelsen på lige fod.


Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at der kan gives tilladelse til det ansøgte dige på baggrund i følgende:

  • Seden Strandby og de omkringliggende arealer er truet af oversvømmelse. Alene siden 2006 har området været ramt af alvorlige oversvømmelser 4 gange med konsekvenser for områdets boliger. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der er et behov for kystbeskyttelse.
  • Projektet er et kommunalt fællesprojekt omfattet af kapitel 1a efter kystbeskyttelsesloven. Der er i nedenstående redegjort nærmere for projektets økonomi samt overvejelserne bag fordelingen af udgifterne (bidragsfordelingen).
  • Diget er udformet med henblik på at være så lidt indgribende i den beskyttede natur som muligt. Det redegør naturvurderingen af digeprojektet for. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke sker forringende indgreb i de beskyttede naturværdier.
  • Med digeprojektet sikres, at der fortsat er adgang til og på stranden, som efter behov skal vedligeholdes med sandfodring. Dermed sikres en fortsat rekreativ udnyttelse af kysten. Som en sidegevinst til det ansøgte projekt, vil der med naturgenopretningsprojektet med dige nord om Seden Strandby ske en forøgelse af arealer med strandeng.
  • Diget hindrer ikke den nuværende adgang til kysten, og passager med trapper og slæbesteder over diget vil blive indarbejdet i projektet.


Andre myndighedsafgørelser

Kystbeskyttelsesprojekter er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lov om miljøvurdering (VVM). By- og Kulturforvaltningen skal derfor træffe afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en egentlig miljøvurdering (VVM). Forvaltningen har foreløbigt vurderet, at projektet ikke er omfattet af kravet om VVM. Dette vil blive behandlet i en efterfølgende separat afgørelse.


Projektet gennemføres i et område grænsende op til Natura 2000-område. Derfor skal projektet vurderes i forhold til kysthabitatbekendtgørelsen. Det vil sige, om projektet har en væsentlig virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Det skal samtidig vurderes med hensyn til dets virkning på arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.


Forvaltningen har screenet projektet og vurderet, at det ikke vil have en negativ indvirkning på Natura 2000-området. Der er derfor ikke behov for en konsekvensvurdering i henhold til kysthabitatbekendtgørelsen. Denne afgørelse vil blive integreret i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven.


Forvaltningen skal desuden vurdere projektet i forhold til planlovens bestemmelser, hvor projektet efterfølgende skal meddeles en landzonetilladelse.


Historik og lovgrundlag

I 2015 henvendte Seden Strandby Digegruppe sig til Odense Kommune med ønske om kommunens understøttelse af arbejdet for kystsikring af Seden Strandby. Ønsket var ledsaget af en underskriftsindsamling blandt de daværende 133 grundejere i området. 110 grundejere tilkendegav sig med deres underskrift for en nærmere undersøgelse af mulighederne for kystsikring.


By- og Kulturudvalget besluttede den 15. marts 2016 at igangsætte en proces efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, hvilket betyder, at forvaltningen indtræder i projektet til understøttelse af digets mulige realisering. By- og Kulturforvaltningen har nu sammen med digegruppen i Seden Strandby og med hjælp fra ekstern rådgiver (Sweco) fået udarbejdet et digeprojekt til kystsikring af Seden Strandby. Der har været løbende dialog med og orientering af beboerne i Seden Strandby.


Der foreligger nu et endeligt skitseprojekt for diget med tilhørende økonomi samt bidragsfordeling blandt de berørte grundejere i området. Materialet blev fremlagt på et informationsmøde den 4. december 2019, og har efterfølgende været i offentlig høring i 4 uger, som Kystbeskyttelsesloven foreskriver. Høringsmaterialet har været vedlagt en interessetilkendegivelsesblanket, hvor grundejerne uforpligtende har haft mulighed for at tilkendegive deres interesse for eller imod projektet. Ud af de i alt 135 berørte grundejere tilkendegav 65 grundejere sig for projektet og 21 i mod. Høringsperioden sluttede den 10. marts 2020. Der indkom 35 høringssvar.


De afgivne høringssvar fordeler sig på fire temaer:

  • Spørgsmål til digegruppens mandat i processen.
  • Modstand mod at alle skal bidrage, selvom ikke alle er truet.
  • Ønske om fællesløsning ved Gabet frem for lokal løsning.
  • Ønske om ændring af bidragsfordelingen.


Alle høringssvar samt Odense Kommunes bemærkninger hertil er samlet i en Hvidbog og fremgår af dagsordenpunktets bilag 1.


Det samlede projekt forelægges nu til politisk behandling med indstilling om godkendelse. Kommunen har i medfør af kystbeskyttelseslovens § 3 godkendelseskompetencen for projekter til kystsikring. Hvis projektet godkendes, vil der være en klageperiode på 4 uger.


Godkendelse af projektet omfatter en godkendelse af selve det fysiske dige, herunder projektets økonomi og bidragsfordelingen blandt de berørte grundejere. Nedenfor er redegjort for såvel anlægs- og driftsøkonomiens som bidragsfordelingens sammensætning.


Derudover skal der træffes afgørelse om oprettelse af et digelag, som de bidragspligtige grundejere forpligtes til at være medlem af. Der vil efterfølgende blive udarbejdet vedtægter for dette digelag.


Ydermere skal kommunen i henhold til kystbeskyttelseslovens § 9 træffe beslutning om, hvordan finansieringen til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal ske, herunder om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften. Det er, jf. kystbeskyttelseslovens § 13, kommunen, der fastsætter og indkræver bidragene fra de bidragspligtige ejendomme. Bidragene opkræves over ejendomsskatten, jf. de gældende regler for kommunal grundskyld og dækningsafgift.


Desuden rummer Kystbeskyttelseslovens § 6 en ekspropriationshjemmel til gennemførelse af nødvendig kystsikring. I den konkrete sag vil der være tale om rådighedsekspropriering, hvor rådigheden på de private grunde begrænses. Derfor anmodes byrådet om at give By- og Kulturforvaltningen bemyndigelse til at afholde en åstedsforretning med henblik på at erhverve de nødvendige rettigheder ved ekspropriation.


Slutteligt har Seden Strandby digegruppe anmodet om, at Odense Kommune indtræder som bygherre for diget, med henblik på efterfølgende overdragelse af diget til digelaget. Derfor indeholder denne sag også en indstilling til byrådet om, hvorvidt Odense Kommune skal påtage sig bygherrerollen for etablering af diget.


Beskrivelse af digeprojektet

Materialet for digeprojektet omfatter en projektbeskrivelse, et anlægsoverslag, en bidragsfordeling (både for udgiften til etablering og fremtidig drift), et oversigtskort og en naturvurderingsrapport.


Der er i projektbeskrivelsen lagt vægt på en fast stormflodssikring (fast anlæg i form af et dige) med en sikringskote på 2,4 m over havoverfladen. Det er den kote Kystdirektoratet anbefaler. Det betyder, at diget får en højde på 2,4 m over normalvandstanden i fjorden. Dige/murløsninger på de enkelte ejendomme mod fjorden får en højde på 0,7 - 1,5 m afhængig af grundenes højde mod fjorden.


Det samlede digeforløb ses på figuren nedenfor.


Projektet omfatter etablering af et dige med en samlet længde på 1279 m, som fordeler sig på jorddige (orange), jorddige med støttemur (orange og lyseblå), støttemur alene (lyseblå) og spunsvæg (lilla).


I store træk tager det planlagte digeforløb afsæt i at udskifte og forhøje eksisterende kystsikring samt at sikre en sammenhængende kystsikring både mod vest og nord. Se bilag 2.


Anlægsbudgettet og drift

Det samlede anlægsbudget er estimeret til 9.250.841 kr. inkl. moms. Ud over selve anlægget indeholder budgettet også øvrige omkostninger, som grundejerne skal bidrage til i form af en tinglysningsafgift, rådgivning, detailprojektering og udbud samt tilsyn i udførelsesfasen.


Det skal bemærkes, at den samlede anlægsøkonomi er blevet forøget med ca. kr. 500.000 i forhold til det oprindeligt udmeldte i marts måned 2020, grundet manglende påligning af moms på en del af anlægsudgifterne. Dette giver anledning til nogle beskedne udgiftsforøgelser for grundejerne.


Odense Kommune er som ejer af 2 km vejareal i Seden Strandby vurderet bidragspligtig ud fra en bidragsmodel, som der er nærmere redegjort for på mødet i By- og Kulturudvalget den 7. marts 2017. Med den anførte anlægsøkonomi udløser det et kommunalt grundejerbidrag på 148.000 kr., hvorved kommunen samtidig forpligtes på at bidrage til fremtidig vedligeholdelse af diget.


Odense Byråd har den 26. juni 2019 besluttet også at yde kommunal medfinansiering til anlæg af diget. Byrådet har besluttet at støtte digeprojektet i Seden Strandby med 1/3 af den samlede anlægsudgift, dog højst 1,9 mio. kr. Sammenlagt med det kommunale grundejerbidrag samt eksterne bidrag fra NEF og VandCenter Syd tilføres projektet en samlet medfinansiering på 2.260.500 kr. Dermed bliver den estimerede anlægsøkonomi på i alt 7.138.341 kr. inkl. moms til deling mellem grundejerne i Seden Strandby.


Anlægsbudgettet er baseret på konservative overslagspriser ud fra rådgivers erfaringsnøgletal. Det konkrete projekt indeholder mange forskellige og lokalt tilrettede løsninger, da anlægget skal udføres under meget restriktive og begrænsede fysiske forhold i private haver samt nær vandkanten og beskyttet natur. Disse poster medfører en vis usikkerhed i den samlede pris.


Hvis et senere udbud viser en væsentligt øget anlægsøkonomi, eller et betydeligt ændret projekt, vil det blive vurderet, om det vil medføre en fornyet høring og eventuel politisk behandling. Et øget anlægsbudget vil betyde, at grundejernes udgift vil stige, hvorimod den kommunale støtte på 1,9 mio. kr. ikke vil kunne blive øget. Giver udbuddet derimod en lavere anlægsøkonomi end estimeret, vurderes det ikke at udløse en fornyet høring.


Prisen for løbende drift og vedligehold er årligt sat til 2 % af anlægssummen, som et konservativt estimat. Hovedparten af den normale vedligeholdelse vil blive foretaget af grundejerne selv (græsslåning), mens den løbende vedligeholdelse med reparationer, pleje af græs, erosionssikring, potentiel sandfodring og andre løbende arbejder skal udføres af digelaget. Det kommende digelag skal lave en pleje- og vedligeholdelsesplan for diget og dertil en drifts- og vedligeholdelseskonto med tilhørende budget. Driften vil over år vise, om der kan skrues ned for driftsudgiften.


Med afsæt i 2 % af anlægssummen skal hver enkelt grundejer give et bidrag til drift og vedligeholdelse på 1.028 kr. pr år, idet vedligeholdelsesudgiften efter digegruppens ønske gøres solidarisk for samtlige grundejere. Odense Kommune indgår i denne udgift med to andele, da kommunen som vejejer indgår med to vejmatrikler.


Etablering af digelag og vedtægter herfor

Det følger af kystbeskyttelseslovens § 7, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om oprettelse af et digelag, som de bidragydende ejere skal være medlem af. Det følger endvidere af kystbeskyttelseslovens § 8, at kommunalbestyrelsen for digelagets regning får tinglyst medlemspligt af laget på de ejendomme, der hører til laget (det vil sige samtlige de bidragspligtige grundejere).


Kommunen skal for digelaget udfærdige en vedtægt, som skal indeholde regler for digelagets styrelse og udførelse af opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger. Der vil blive udarbejdet vedtægter for digelaget, der vil blive forelagt By- og Kulturudvalget til godkendelse.


Forvaltningen indstiller til at byrådet godkender, at der oprettes et digelag for Seden Strandby vestdige.


Kommunen skal for digelaget udfærdige en vedtægt, som skal indeholde regler for digelagets styrelse og udførelse af opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger. Der vil blive udarbejdet vedtægter for digelaget, der vil blive forelagt By- og Kulturudvalget til godkendelse.


Bidragsfordeling og finansiering

Det følger af kystbeskyttelseslovens § 9a, at kommunalbestyrelsen kan pålægge ejere af fast ejendom en bidragspligt, hvis ejeren opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen ved diget. Det er kommunalbestyrelsen, som skal fastlægge størrelsen på bidraget.


Det vurderes, at samtlige grundejere vil have enten direkte eller indirekte nytte af digeprojektet, og dermed skal være bidragspligtige til projektet. Dette med baggrund i, at samtlige grundejere i Seden Strandby vil have nytte af en sikret adgang til området under stormflod, bedre forsikringsforhold samt stabiliserede og stigende huspriser som følge af, at Seden Strandby bliver kendt for at være sikret i forhold til stormflod. Således indgår alle ejendomme, også de der har sokkelkoter (højden på gulvniveau i boligen) over 2,40 m. Det vil sige ligger over den højde, som diget sikrer til. Det tager nedenstående bidragsfordeling højde for.


Med disse forudsætninger er der efter digegruppens ønske udarbejdet en bidragsnøgle for fordeling af anlægsøkonomien, hvor 40 % af den samlede anlægssum dækkes solidarisk af samtlige grundejere i Seden Strandby uanset højden på boligens placering. Det solidariske bidrag udgør 20.712 kr. inkl. moms for samtlige 135 grundejere. De resterende 60 % af anlægssummen fordeles efter den enkelte boligs konkrete risiko, hvor bidragsfordelingen inddeles i 4 kategorier efter opmålt sokkelkote for de enkelte ejendomme.


Grundejerne bidrager efter, hvor højt den enkelte bolig ligger placeret i terrænet, og dermed afmålt efter nytte af sikringen af ens værdier mod oversvømmelse:


  • Beliggenhed under 2,00 m vægtes 4 parter = 57.851 kr. inkl. moms.
  • Beliggenhed mellem 2,01 m og 2,20 m vægtes 3 parter = 43.388 kr. inkl. moms.
  • Beliggenhed mellem 2,21 m og 2,40 m vægtes 2 parter = 28.926 kr. inkl. moms.
  • Beliggenhed over 2,41 m vægtes 1 part = 14.463 kr. inkl. moms.


Ovenstående bidrag er uden tillæg af det solidariske bidrag på 20.712 kr., som skal tillægges alle ovenstående beløb.


By- og Kulturforvaltningen vurderer, at bidragsfordelingen er simpel og forståelig, og at risikoen for oversvømmelse er balanceret i forhold til den faktiske nytte.


Finansiering af anlægsudgiften

I henhold til kystbeskyttelseslovens § 9 er det kommunalbestyrelsens opgave at fastlægge, hvordan finansieringen til kystsikring skal ske, herunder om der kan optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften.


Den 21. juni 2017 besluttede Odense Byråd, at Odense Kommune vil stille kommunal garanti for lån til digelag til etableringen af et dige til kystsikring af Seden Strandby. En kommunal garantistillelse medfører, at digelaget får adgang til at hjemtage lånet via KommuneKredit på samme favorable lånevilkår som Odense Kommune. Garantistillelsen påvirker ikke den kommunale låneramme, jf. lånebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 3.


Kystbeskyttelseslovens § 9 åbner dog også op for, at det er kommunen, der hjemtager lånet. Hjemtager kommunen lånet, vil det derimod påvirke den kommunale låneramme, idet kommuner ikke har låneadgang til diger efter lånebekendtgørelsen.


By- og Kulturforvaltningen indstiller, at finansieringen til digeprojektet tilvejebringes ved, at der optages et lån af digelaget med kommunal garantistillelse, og at kommunen midlertidigt afholder udgiften til projektet under anlægsfasen til lånet hjemtages af digelaget.


Den bidragspligtiges betaling

Det er ifølge kystbeskyttelsesloven kommunen, der hvert år fastsætter, hvilke bidrag de enkelte ejendomme skal give til digelaget. Ligeledes er det kommunen, der skal indkræve bidragene, fx over ejendomsskatten. Bidragene tillægges udpantningsret. Det betyder, at kommunen for bidragene har pante- og fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter.


Digeprojektets samlede finansieringsbehov på ca. 7,14 mio. kr. inkl. moms, finansieres med et fastforrentet lån med en løbetid på 25 år. Lånets rente ligger p.t. på ca. 1 %. Lånet betales af de berørte grundejere efter bidragsfordelingen, og dermed svarende til den respektive andel i det hjemtagne lån, hvilket giver følgende estimerede beløb pr. år for den enkelte grundejer:


  • Beliggenhed under 2,00 m vægtes 4 parter = ca. 3.567 kr. pr. år inkl. moms.
  • Beliggenhed mellem 2,01 m og 2,20 m vægtes 3 parter = ca. 2.910 kr. pr. år inkl. moms.
  • Beliggenhed mellem 2,21 m og 2,40 m vægtes 2 parter = ca. 2.254 kr. pr. år inkl. moms.
  • Beliggenhed over 2,41 m vægtes 1 part = ca. 1.597 kr. pr. år inkl. moms.


Ovenstående tal er det totale årlige bidrag, dog med forbehold for renten på tidspunktet for lånets hjemtagelse, som her er sat til 1 %. I beløbene indgår ikke udgift til forventet tinglysningsafgift på 1,5 % af det pantesikrede beløb plus 1.750 kr., som hver grundejer skal afholde.


Det skal bemærkes, at hver enkelt bidragspligtige grundejere frit kan vælge, om de vil benytte sig af den tilbudte finansiering med en afdragsordning over 25 år, eller om de vil indfri det bidragspligtige beløb på én gang. Benyttes afdragsordningen derimod vil bidragspligten blive tinglyst på den konkrete ejendom, hvilket for den enkelte vil udløse en forventet tinglysningsafgift på 1,5 % af det pantesikrede beløb plus 1.750 kr. Dette vil blive indregnet i ovenstående udgifter.


Ekspropriation

Udgangspunktet for gennemførelse af et digeprojekt efter Kystbeskyttelsesloven er, at projektet gennemføres i dialog og efter frivillig aftale med de berørte grundejere. Hvis der ikke kan laves en frivillig aftale med de berørte grundejere, kan kommunalbestyrelsen foretage ekspropriation med henblik på at kunne gennemføre en nødvendig kystsikring.


Selvom diget er til de berørte grundejers nytte, og der formentlig vil kunne opnås frivillig aftale med størstedelen af ejerne, vurderer forvaltningen, at sagen skal behandles efter ekspropriationsreglerne. Ikke mindst for at afklare spørgsmålet om erstatning, idet erstatningsfastsættelsen dermed kan prøves ved Taksationskommissionen.


By- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at der gives forvaltningen bemyndigelse til afholdelse af en åstedsforretning med henblik på at erhverve de nødvendige rettigheder ved ekspropriation. Det betyder helt konkret, at de grundejere, på hvis ejendom diget skal etableres, vil blive inviteret til en åstedsforretning. Her vil der blive anmodet om skriftlig accept af, at diget etableres på deres ejendom med de rådighedsindskrænkninger, som dette medfører på arealet.


Kan en sådan frivillig accept ikke opnås, vil de nødvendige rettigheder blive eksproprieret på ejendommen. Ekspropriation med henblik på overtagelse af privat ejendom kommer således ikke på tale.


Erstatning ved ekspropriation?

På linje med den almindelige erstatningsret skal der ved ekspropriation alene gives erstatning for dokumenterede tab, der er en påregnelig følge af ekspropriationen. Det betyder, at ejeren skal stilles økonomisk, som om der ikke var sket ekspropriation. Eventuelle økonomiske fordele skal fradrages, da ejeren ikke skal stilles økonomisk bedre ved ekspropriationen.


Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at de fordele, der opnås ved digeprojektet, er større end de tab, der er ved arealrestriktioner. Der tilbydes derfor ingen erstatning til de berørte lodsejere, det gælder såvel ved frivillig aftale som ved ekspropriation. Dette er efter Kystdirektoratets oplysninger almindelig praksis i sager efter kystbeskyttelsesloven.


Hvis der ikke kan træffes en aftale om erstatningsfastsættelsen, skal sagen indbringes for taksationskommissionen. Det betyder, at den enkelte grundejer har mulighed for at få fastsat erstatningen ved taksationskommissionen. Hvis erstatningsfastsættelsen indbringes for taksationskommissionen, har dette ikke opsættende virkning. Det vil sige, at projektet kan fortsætte, men at der skal udbetales erstatning i overensstemmelse med taksationskommissionens afgørelse. En eventuel erstatning vil skulle indeholdes i projektets økonomi.


Rådighedsbegrænsningerne efter frivillig aftale eller ekspropriation vil blive tinglyst på den enkelte ejendom.


Bygherrerolle

Jf. kapitel 1a i kystbeskyttelsesloven er det ansøger, i dette tilfælde digegruppen, der er projektejer og dermed bygherre for diget. Odense Kommunes rolle har været at facilitere og understøtte digegruppen med henblik på at få etableret kystsikring efter deres ønske, herunder at gennemføre den nødvendige myndighedsbehandling.


Digegruppen for Seden Strandby har anmodet om, at Odense Kommune kan påtage sig bygherrerolle i forbindelse med det konkrete udbud og anlægsprojektet, da der er tale om en væsentlig og kompliceret opgave, der kræver kompetencer, som et kommende digelag ikke råder over. Efter digets etablering overdrages ejer- og driftsansvar til digelaget, som vil blive beskrevet i vedtægterne for digelaget.


Forespørgslen fra digegruppen har været drøftet med kommunens afdeling for Drift og Anlæg, som vil kunne påtage sig opgaven mod opkrævning af et administrationsbidrag på 5 % af anlægsøkonomien. Det forventes at kunne rummes inden for den beregnede anlægsøkonomi.


Med henblik på sikker og professionel håndtering af bygherrerolle kan det være en fordel, at kommunen påtager sig bygherrerollen som anmodet af digegruppen. Det skal også ses i lyset af, at der er tale om et helt nyt anlæg, hvor projektejerskabet og udførelsen overdrages til en endnu ikke etableret juridisk enhed, digelaget.


Det, der taler imod, at kommunen påtager sig bygherrerolle er, at kommunen derved påtager sig et ansvar for etableringen af et anlæg på privat grund alene med det formål, at det efterfølgende skal overdrages til 3. mand. Kommunen kommer som bygherre også til at være den ansvarlige i forhold til de private grundejere i området, herunder dialog og kommunikation herom, en forpligtelse som rækker noget videre end, hvad der oprindeligt var tiltænkt, da kommunen gik ind i projektet som myndighed, jf. kystbeskyttelsesloven kap. 1a. Det vil kræve nogle klare aftaler, så kommunen ikke efterfølgende forpligtes af rådgiveransvar m.m. Afdeling for Drift og Anlæg vil desuden ressourcemæssigt skulle prioritere dette projekt i forhold til afdelingens øvrige projekter.


By- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at kommunen ikke skal påtage sig bygherrerollen.


ØKONOMI

Odense Kommune vil som vejejer (grundejer) blive forpligtet på en bidragspligt (engangsbetaling) på 148.000 kr. til digets etablering. Udgiften afholdes af Bæredygtighed og Mobilitets driftsbudget.


Som grundejer af to vejmatrikler skal Odense Kommune ligeledes bidrage til den løbende drift- og vedligeholdelse, som foretages af digelaget. Det giver en årlig udgift på 2.055 kr., som afholdes af Bæredygtighed og Mobilitets driftsbudget.


Odense Byråd har den 26. juni 2019 besluttet at støtte digeprojektet i Seden Strandby med 1/3 af den samlede anlægsudgift, dog højst 1,9 mio. kr.


En kommunal garantistillelse på ca. 7,14 mio. kr. giver digelaget adgang til at hjemtage lånet via KommuneKredit. Garantistillelsen påvirker ikke den kommunale låneramme, jf. lånebekendtgørelsen § 3, stk. 2, nr. 3.


Den resterende finansiering af anlægsarbejdet sker med grundejernes medfinansiering. Beboerne har følgende 2 finansieringsmuligheder:


Engangsbetaling:

De bidragspligtige grundejere vil blive pålignet en andel af den samlede anlægsøkonomi ud fra højden på den pågældendes sokkelkote fordelt på 4 niveauer (bidragsfordelingen). Dette giver en engangsbetaling fra ca. 35.175 kr. til ca. 78.563 kr. inkl. moms for den enkelte grundejer.


Afdragsordning via ejendomsskatten (lån over KommuneKredit):

De bidragspligtige grundejere kan vælge at lade sin andel i bidragsfordelingen finansiere via et fælles lån i KommuneKredit over 25 år, som opkræves af kommunen over ejendomsskatten. Dette giver en forventet årlig udgift pr. grundejer fra ca. 1.597 kr. til ca. 3.567 kr. inkl. moms for den enkelte grundejer, dog med tillæg af tinglysningsafgift på 1,5 % af det pantesikrede beløb plus 1.750 kr.


De løbende drift- og vedligeholdelsesudgifter finansieres med beboerbetaling samt bidrag fra Odense Kommune. Med 137 matrikelejere (2020) betyder det 1.028 kr. inkl. moms pr. år pr. grundejer.


 

B. Sager til afgørelse i udvalget

5. Område ved Stadionvej 43A, idrætsefterskole i Bolbro. Forslag til kommuneplantillæg nr. 96 og lokalplan nr. 8-916 til offentlig høring
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-21-19
RESUMÉ

Forslag til kommuneplantillæg nr. 96 og forslag til lokalplan nr. 8-916 for et område ved Stadionvej 43A, idrætsefterskole er udarbejdet for at muliggøre opførelse af ny bebyggelse til idrætsefterskole på et areal ved Odense Idrætspark.


By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 24. september 2019 at igangsætte 2 ugers forudgående høring med henblik på at ændre kommuneplanens rammer for at muliggøre etablering af en idrætsefterskole i Bolbro.


Der er i perioden indkommet 3 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på henvendelserne. By- og Kulturforvaltningen foreslår høringssvarene delvist imødekommet.


Sag om overdragelse af kommunalt areal til skolen vil blive forelagt By- og Kulturudvalget som selvstændig sag på indeværende dagsorden.


Effekt

Et sundere Odense

Planlægningen giver mulighed for at kombinere skole og idræt, hvor unge får mulighed for at fokusere på deres særlige interesse for sport og vil således have en positiv effekt på en sund og aktiv livsstil.


En storby i vækst

Planlægningen for en idrætsefterskole ved Odense Idrætspark giver mulighed for at integrere og skabe synergi mellem idrætsuddannelse og eksisterende idrætsfaciliteter og således have en positiv effekt på oplevelsen af Odense som uddannelsesby. En idrætsefterskole vil potentielt set tiltrække flere indbyggere til Odense, som kommer til Odense for at studere.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Høringssvarene besvares, som foreslået i hvidbogen.
  2. Forslag til lokalplan nr. 8-916 og kommuneplantillæg nr. 96 offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Private aktører ønsker at opføre en idrætsefterskole på arealer ved Odense Idrætspark, Stadionvej 43A i Bolbro. Der skal udarbejdes ny lokalplan for området for at muliggøre idrætsefterskole med plads til cirka 120 elever. Bygningen ønskes opført i 2-3 etager og skal indeholde undervisningslokaler, køkken/spisesal, lounge, personalefaciliteter, elevværelser og enkelte personaleboliger. Bygningen indrettes med mulighed for ophold på tag og trapper, ligesom der vil være mulighed for ophold på terræn i bygningens nærhed og andre arealer indenfor idrætsparkens område.


Forslag til lokalplan

Lokalplanområdet har et areal på cirka 4.250 m2 og ligger mellem idrætsanlæg og tribuner med fodboldstadion mod sydvest og atletikstadion mod nord. Mod øst ligger Stadionvej. På modsatte side af Stadionvej ligger etageboligbebyggelse i 3 etager.


Eksisterende bebyggelse og en større del af beplantningen indenfor lokalplanområdet forudsættes ryddet.


Lokalplanområdet er afgrænset med rødt.


Bebyggelsen

Ny bebyggelse skal opføres som et samlet volumen i 2-3 etager mellem eksisterende idrætsanlæg og langs områdets interne vej. Bebyggelsens hovedindgang skal orienteres mod Stadionvej.


Bebyggelsen skal opføres med stigende højde fra terrænniveau ved indgangspartiet ud mod forpladsen længere mod nordvest. Bygningen skal opføres med trappeanlæg og tagterrasser, som understreger den stigende højde. Mod nordvest, nærmest tribunen til atletikstadion, skal bygningen trappe ned igen.


Som tilpasning til det grønne udtryk i området skal bygningen opføres med facademateriale primært i træ, facadebeplantning og grønt beplantet tag.


Adgang og parkering

Vejadgang sker fra Stadionvej via et kommunalt vejareal på Odense Idrætsparks matrikel.


Der anlægges parkering til bebyggelsens daglige interne brug i bygningens nærhed. Ved større arrangementer afholdt af idrætsefterskolen benyttes eksisterende parkeringspladser på idrætsparkens øvrige område.


Grønt område og træer

Indenfor lokalplanområdet er der grøn beplantning i form af buske og flere store træer. Der vil med opførelse af ny bebyggelse skulle fjernes beplantning og fældes træer. Lokalplanen udpeger eksisterende træer, som skal bevares og sikrer, at der plantes enkelte træer på skolens forplads ud mod Stadionvej.


Hvor der ikke bygges og anlægges forplads, skal det grønne område fortsat fremstå med en grøn karakter og store træer. Med undtagelse af stier og fast underlag til eventuelle brandredningsarealer må der ikke udføres befæstede arealer i det grønne område og der skal sikres mulighed for niveaufri færdsel inden for arealerne. Område for ophold indenfor det grønne område skal udformes, så det opleves som en integreret del af det grønne område.


Støj fra idrætsparken

Med planlægningen for idrætsefterskolen accepterer forvaltningen, at aktiviteter fra idrætsparken støjer mere, end Odense Kommune normalt accepterer. Forvaltningen begrunder dette med, at de mest støjende aktiviteter fra idrætsparken alene er i form af store arrangementer og dermed kun foregår lejlighedsvis uden stor hyppighed.


Forslag til kommuneplantillæg

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2016-2028, da området er udlagt til rekreativt område, hvor der kun må opføres bebyggelse og anlæg til idrætsformål.


Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, der udskiller området i et nyt område med anvendelse til offentlig service for eksempel i form af efterskole, idrætsformål og rekreative formål.


By- og Kulturforvaltningen har i den forbindelse afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase i perioden 25. september 2019 - 10. oktober 2019 for at indhente idéer og forslag til den kommende planlægning. I løbet af høringsperioden indkom der tre høringssvar.


Høringssvar

De indkomne høringssvar omhandler følgende:


  • Anvendelse og lokation.
  • Parkering og adgangsforhold.
  • Bebyggelsens omfang.
  • Tilpasning til grønne rekreative arealer.


Høringssvarene er refereret i vedlagte hvidbog.


By- og Kulturforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

Forvaltningen foreslår høringssvarene delvist imødekommet.


Anvendelse og lokation

Forvaltningen vurderer, at den ændrede anvendelse er i tråd med den eksisterende anvendelse af området til idrætspark, da der med planlægningen skabes mulighed for synergi mellem skolens idrætsfaglige sigte og idrætsparkens aktiviteter.


Bygherre har afsøgt mulighederne for placering af en idrætsefterskole i Odense. Placeringen ved Odense Idrætspark er i overensstemmelse med bygherres planer og ønsker for efterskolens idrætsfaglige profil. Forvaltningen vurderer, at etablering af en idrætsefterskole indenfor idrætsparkens område kan bidrage til liv og aktivitet i idrætsparken og brug af idrætsparkens faciliteter. Således er der også mulighed for, at der kan ske en dobbeltudnyttelse af idrætsparkens faciliteter i perioder, hvor de ikke bruges i så høj grad i dag.


Parkering og adgangsforhold

Med lokalplanen sikres det, at vejadgang til lokalplanområdet sker fra Stadionvej, og at der anlægges parkering til bebyggelsens interne brug med adgang fra idrætsparkens interne vej.


I forbindelse med større arrangementer afholdt af idrætsefterskolen vil parkering foregå på Odense Idrætsparks matrikel, som, forvaltningen vurderer, har tilstrækkeligt med parkeringspladser til denne type arrangementer. Bygherre har oplyst, at der forventes arrangementer 4-6 gange årligt med cirka 500 besøgende pr. gang. Odense Idrætspark oplyser, at der i dialog med idrætsparkens brugere/aktører vil blive planlagt for, at der så vidt muligt ikke sker sammenfald mellem arrangementer i idrætsparken.


Bebyggelsens omfang

Med kommuneplantillægget vil den maksimale bebyggelsesprocent være 70 for området under ét og den maksimale bebyggelseshøjde 3 etager. Forvaltningen vurderer, at dette vil være i overensstemmelse med skalaen på de eksisterende bygninger og tribuneanlæg i området. Den ny bebyggelse vil ikke være højere end tribuneanlæggene, og på grund af terrænfald i området vil bebyggelsen set fra Stadionvej primært opleves som 2 etager.


Tilpasning til grønne rekreative arealer

For at sikre tilpasning til det grønne træbevoksede område ud til Stadionvej indeholder lokalplanen bestemmelser om, at bebyggelse skal opføres med facader i primært træ, facadebeplantning og grønt beplantet tag. Bygningen skal indpasses terrænet i området og i sin arkitektur understrege højdeforskellene. Bebyggelsens forplads mod Stadionvej skal indrettes med grøn beplantning.


Med opførelse af ny bebyggelse til idrætsefterskole vil der skulle fældes en del store træer i området. For at sikre et fortsat grønt udtryk i området, udpeger lokalplanen eksisterende træer, som skal bevares og sikrer, at der plantes enkelte nye træer på bebyggelsens forplads ud mod Stadionvej. Bygherre har givet udtryk for, at de gerne vil genplante træer andetsteds. Odense Idrætspark er i dialog med bygherre om genplantning i idrætsparken.


By- og Kulturforvaltningens vurdering af planforslagene

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der med planlægningen for en idrætsefterskole indenfor Odense Idrætspark skabes god mulighed for synergier mellem skole og idrætspark, herunder mulighed for dobbeltudnyttelse af idrætsparkens faciliteter. Med planlægningen sikres det, at bebyggelsens omfang og udformning er i overensstemmelse med skala og højder på eksisterende bebyggelse og terræn.


Lokalplanen sikrer parkering til bebyggelsens daglige interne brug. I forbindelse med større arrangementer afholdt af idrætsefterskolen vil parkering foregå på øvrige områder indenfor Odense Idrætsparks matrikel, som, forvaltningen vurderer, har tilstrækkeligt med parkeringspladser til denne type arrangementer.


Forvaltningen vurderer, at opførelsen af ny bebyggelse til idrætsefterskole vil mindske oplevelsen af området mod Stadionvej som overvejende grønt, da flere træer skal fældes. Forvaltningen vurderer dog, at der med etablering af ny bebyggelse i lav højde nærmest Stadionvej og det grønne område og med træ som primært facademateriale skabes en arkitektonisk integreret overgang mellem det grønne område og idrætsparkens øvrige idrætsanlæg. Samtidig sikrer bestemmelser om bevaring af træer og beplantning, at området omkring bygningen i størst muligt omfang fortsat opleves grønt.


Miljøvurdering af planerne

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at lokalplan og kommuneplantillæg ikke medfører væsentlige indvirkninger på det omkringliggende miljø. Det betyder, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).


Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til planlovens kapitel 5.
  • Forslag til kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til planlovens kapitel 4.
  • Screening for miljøvurdering er gennemført i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).


Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Vælge at vedtage planforslagene og fremlægge dem i offentlig høring i minimum 8 uger.
  • Vælge at komme med ændringer til planforslagene, som kan indarbejdes af forvaltningen, hvorefter planforslagene sendes i høring. Alternativt kan planforslagene med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Vælge ikke at vedtage planforslagene til offentliggørelse, hvorved der ikke skabes mulighed for etablering af en idrætsefterskole på dette sted.


Den videre proces



ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

6. Boliger på Vinkelvej/Værkstedsvænget, Hjallese. Lokalplan nr. 5-897 til endelig vedtagelse
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-22-19
RESUMÉ

Denne sag handler om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 5-897 Boliger Vinkelvej/Værkstedsvænget, Hjallese.


Planforslaget har ikke været politisk behandlet tidligere, da det overholder kommuneplanens rammer, og derfor har været sendt i offentlig høring administrativt.


Planforslaget til boliger ved Vinkelvej/Værkstedsvænget har været i offentlig høring fra den 24. januar til den 20. marts 2020. Der er modtaget fire høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.


By- og Kulturforvaltningen har vurderet høringssvarene og foreslår på den baggrund, at høringssvarene ikke bør give anledning til ændringer.


De indkomne høringssvar omhandler primært opmærksomhedspunkter fra relevante myndigheder og bekymring fra en nabo i forhold til indkigsgener og støj.


Effekt

En storby med blandede og velfungerende bydele

Med lokalplanen sikres boliger i direkte tilknytning til Hjallese Station.

Odense Kommune ønsker flere boliger tæt på bus, tog og letbanetransport. Sagen medvirker til realisering af boligprojekter, hvorved udbuddet af boliger i tilknytning til offentlige transportmidler stiger.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller udvalget godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Lokalplan nr. 5-897 Boliger ved Vinkelvej/Værkstedsvænget vedtages endeligt med de forslåede ændringer.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at opføre cirka 65 nye boliger. Det er en blanding af etageboliger og rækkehuse. Lokalplanområdet ligger syd for Hjallese Station.


Kommuneplan

Planforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.



Høringssvar

De indkomne høringssvar omhandler primært følgende:


Støj og jernbanedrift

Støjtiltag

Banedanmark gør opmærksom på, at der skal laves tiltag, hvis grænseværdier for støj overskrides. Banedanmark gør opmærksom på, at der skal gives tilladelse ved byggeri og øvrigt gravearbejde.

Høringssvar foreslås imødekommet.


Krav til drift af jernbane

Banedanmark gør opmærksom på, at lys, facadebeklædning og bygninger mv. ikke må udgøre en gene for driften af jernbanen.

Høringssvar foreslås imødekommet.


Anden planlægning

Lokalplanen giver ikke anledning til høringssvar fra Vejdirektoratet. Direktoratet bemærker, at lokalplanområdet ikke er omfattet af den fremadrettede prioritering af støjbekæmpelse i forbindelse med udbygning af motorvejen syd om Odense.


Skiltning

Beredskab Fyn foreslår tilføjelse i bestemmelse 8.3 Skiltning.

Der må opsættes skiltning i medfør af gældende lovgivning (jævnfør bygningsreglement 2018).

Høringssvar 3A foreslås imødekommet. Lokalplanforslaget foreslås ændret, så det tilføjes under afsnit 8.3.


Gener ved støj

En borger er bekymret for støjgener fra parkeringsplads og sti og foreslår opsætning af lydhegn.

Høringssvaret foreslås ikke imødekommet. Stiadgang til beboere i planområdet forventes ikke at give anledning til støj, der overskrider de tilladte grænser for støj. Forvaltningen har vurderet at støj fra sti og parkeringsplads ikke kommer til at give væsentlig støj, da de alene benyttes af beboere ind til området. Der er derfor ikke grundlag for et decideret lydhegn.


Gener ved indblik i have

En borger er bekymret for indbliksgener i haven.

Høringssvaret foreslås delvist imødekommet. Lokalplanforslaget foreslås ændret med en tilføjelse i afsnit om kantzone:

9.6 Kantzone

”Kantzoner, som vist på kortbilag 2, skal bearbejdes særligt ind mod nabobebyggelsen. Der skal være minimum 1 m fra vejen til naboskel. I kantzoner skal der etableres enten et levende "grønt hegn" såsom trærække, stakit med beplantning, hæk, bede eller lignende, for at undgå indbliksgener.


Sætningsskader og udvidelse af grund

En borger er bekymret for sætningsskader på huset og foreslår en udvidelse af deres grund.

Høringssvar foreslås ikke imødekommet. Der er ved realisering af lokalplanen tale om normalt anlægsarbejde, hvor den enkelte ejendomsejer selv er forpligtet til at sikre sig mod sætningsskader.


Lovgrundlag

  • Lokalplan nr. 5-897 Boliger Vinkelvej/Værkstedsvænget, Hjallese er udarbejdet i henhold til planlovens kapitel 5.


Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan vælge at:

  • Lokalplan nr. 5-897 Boliger Vinkelvej/Værkstedsvænget, Hjallese vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Der kan foreslås ændringer til lokalplanen, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter et nyt lokalplanforslag sendes i høring. Alternativt kan lokalplanen med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Lokalplanen vedtages ikke.


ØKONOMI

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

7. H.C. Andersen Haven - Vejnavn versus stednavn
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 05.01.01-G01-5-20
RESUMÉ

I januar 2020 har forvaltningen meddelt, at vejnavnet ”H.C. Andersen Haven” er gældende som adressegivende vejadgang efter adresseloven for vejanlægget ovenpå museet Det Ny H.C. Andersens Hus.


Forvaltningen er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at navnet, ”H.C. Andersen Haven”, også har en tilknytning til parkanlægget syd for domkirken og på øen i Odense Å, som oftest bliver kaldt Eventyrhaven. I tidligere byrådsbeslutninger fra 1942 og 1944 omtales parkanlægget som H.C. Andersen Haven. Dette navn er derfor blevet betegnet som det ”officielle” navn for parken.


Sagen forelægges udvalget til beslutning om, hvorvidt vejanlægget i det nyskabte haveareal ovenpå Det Ny H.C. Andersens Hus fortsat skal have vejnavnet ”H.C. Andersen Haven” med den konsekvens, at brugen af navnet H.C. Andersen Haven i sammenhæng med Eventyrhaven udfases.

Effekt

En storby i vækst og Byudvikling med kvalitet

Når mennesker bevæger sig fra A til B, er det blevet helt almindeligt at finde den bedste rute med hjælp af GPS-navigation, der er integreret i diverse ”apps”, herunder Rejseplanen, Odense Rundt eller GoogleMaps.


I disse programmer anvendes stednavne ligeværdigt med adresser. For at undgå misinformation, er det derfor vigtigt, at adressemyndigheden sørger for entydige vejnavne og stednavne. En adresse er identiteten for én ejendom.


H.C. Andersens Hus bidrager til transformationen af Odense til en storby, og det vil være naturligt at anvende vejnavnet H.C. Andersen Haven i den forbindelse.


INDSTILLING

By- og kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at det nye vejnavn ”H.C. Andersen Haven” for vejanlægget i det nyskabte haveareal ovenpå Det Ny H.C. Andersens Hus (museet) fastholdes. Som konsekvens heraf fastlægges Eventyrhavens navn som gældende for parkanlægget syd for domkirken og på øen i Odense Å – og det såkaldte officielle navn (H.C. Andersen Haven) udfases for denne lokation.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.


SAGSFREMSTILLING

Projektorganisationen for ”Det Ny H.C. Andersens Hus” har ønsket at få navngivet vejanlægget i det nyskabte parkareal ovenpå museet, Det Ny H.C. Andersens hus, med vejnavnet ”H.C. Andersen Haven”. På baggrund heraf har forvaltningen i januar 2020 vedtaget, at dette vejnavn er gældende som adressegivende vejadgang efter adresseloven for vejanlægget ovenpå museet.


Odense Bys Museer, som udgør en del af projektorganisationen for Det Ny H.C. Andersens Hus, har efterfølgende gjort forvaltningen opmærksom på, at navnet ”H.C. Andersen Haven” også har en tilknytning til parkanlægget syd for domkirken og på øen i Odense Å, som i daglig tale oftest bliver kaldt Eventyrhaven. Navnet ”H.C. Andersen Haven” er således blevet betragtet som det officielle navn for parkanlægget, da man i forbindelse med behandlingen af to byrådssager den 7. november 1942 og den 19. juni 1944 anvendte navnet ”H.C. Andersen Haven”. Byrådssagerne vedrørte bevillingen til parkanlægget. Byrådets beslutninger handlede derfor om planlægning og økonomi, og dermed ikke om selve navnet for parkanlægget.


Problemstilling

Odense Bys Museer har bedt om en afklaring af problemstillingen i forhold til det samme navns anvendelse for to forskellige og vigtige lokaliteter i Odense. Det Ny H.C. Andersens Hus ønsker således, at anvendelsen af de nye adresser ved det nye museum med vejnavnet H.C. Andersen Haven bliver understøttet af udvalget.


Hvis det nye vejnavn, ”H.C. Andersen Haven”, for vejanlægget i det nyskabte haveareal ovenpå det nye museum fastholdes, bør navnet nedlægges og ikke længere anvendes i officiel sammenhæng i forbindelse med Eventyrhaven.


Hvis vejnavnet H.C. Andersen Haven ændres til fordel for, at navnet kan bevares og bruges i sammenhæng med Eventyrhaven, vil det have betydning for museets fremstilling af det kommende anlæg, Det Ny H.C. Andersens Hus. Et andet vejnavn end H.C. Andersen Haven vil skabe risiko for, at det kan besværliggøre navigation for turister og leverandører i Odense indre by.


Forvaltningen følger ved alle sager vedrørende navngivning af veje, parker osv. følgende to præmisser som afgørende for en problemfri navigation og færdsel i kommunen:


  • Odense Kommune ønsker ikke enslydende navne på forskellige lokaliteter.


  • Odense Kommune ønsker ikke forskellige navne på samme lokalitet.


Regelgrundlag

Et vejnavn oprettes i henhold til bestemmelserne i adresseloven. Vejnavnet ”H.C. Andersen Haven” med tilhørende adresser er oprettet i Dansk Adresseregister DAR.


Navngivning af stednavne er ikke reguleret i lovgivningen. Der findes ingen lovbestemt procedure for oprettelse eller aflysning af stednavne.


Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering SDFE har oprettet databasen Danske Stednavne. Stednavnet Eventyrhaven er oprettet i databasen, Danske Stednavne. Stednavnet H.C. Andersen Haven er derimod endnu ikke oprettet i databasen, Danske Stednavne.


Høring

Sagen har været sendt i høring hos Projektorganisationen for Det Ny H.C. Andersens Hus, Visit Odense og Stadsarkivet, som alle har fremsendt høringssvar i sagen. Høringssvarene kan sammenfattes til følgende forhold:


  • Det er vigtigt at adressen for Det Ny H.C. Andersens Hus er logisk og entydig og hænger sammen med det nye museum, hvilket vejnavnet H.C Andersen Haven vil sikre.


  • Der er ikke noget problem forbundet med at kalde haven bag domkirken for Eventyrhaven.


  • ”Eventyrhaven” bliver i folkemunde oftere brugt end ”H.C. Andersen haven”.


Forvaltningens bemærkninger og vurdering af sagen

Forvaltningen vurderer ikke, at regelgrundlaget for fastsættelsen af vej- og stednavne udgør en udfordring i forhold til en løsning på problemstillingen.


Høringssvarene fra Projektorganisationen for Det Ny H.C. Andersens Hus, Visit Odense og Stadsarkivet understøtter forvaltningens indstillingsforslag 1 om, at udfase stednavnet H.C. Andersen Haven for parkanlægget syd for domkirken og på øen i Odense Å, så navnet udelukkende kan anvendes som vejnavn ved det nye museum.

Forvaltningen vurderer ikke, at H.C. Andersen Haven formelt og juridisk er vedtaget som et officielt stednavn for Eventyrhaven. Byrådets beslutninger i 1942 og 1944 handlede om planlægning og økonomi og ikke om selve navnet for parkanlægget. Navnets officielle karakter kan ikke underbygges med en byrådsbeslutning om selve navnet.


Der vises ingen navne for parkanlægget syd for domkirken og på øen i Odense Å på historiske kort fra 1870 - 1992, i forvaltningens GIS-data (KortInfo).


Forvaltningen vurderer, at den stærke forankring af stednavnet Eventyrhaven i folkemunde vejer tungere end oprindelige intentioner og dokumenter.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

8. Snublesten i Odense
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 05.14.10-P19-1-19
RESUMÉ

Den 21. januar 2020 drøftede udvalget en ansøgning om etablering af en såkaldt snublesten til minde om Axel Metz. Ansøger er sønnen Steen Metz.


Udvalget udsatte sagen, idet udvalget ønskede at få en vurdering fra Historiens Hus, om etablering af snublesten kan have en relevans for formidlingen af Odenses historie.


Stadsarkivet, som er en del af Historiens Hus, har foretaget en vurdering af, hvem og hvor mange personer et projekt med snublesten kan omfatte, samt om der allerede er opsat mindesmærker for disse personer i Odense.


Sammenfattende er det Stadsarkivets anbefaling, at den konkrete ansøgning imødekommes. Desuden anbefales det, at der af hensyn til den historiske formidling etableres flere snublesten og etableringen følges op af et supplerende undervisnings- og formidlingsmateriale. Til at understøtte processen foreslås der etableret en lokal snublestensgruppe i Odense. Der henvises til sagsfremstillingen, der indeholder en nærmere redegørelse for anbefalingen.


Effekt

En storby i vækst

Etablering af flere snublesten med tilhørende formidling kan bidrage til en spændende historiefortælling og dermed være interessant for skolebørn, borgere i alle aldre samt måske genere flere turister. Odense bliver en del af et internationalt unikt projekt, udført af kunstneren Gunter Demnig, der har til formål at mindes nazismens ofre.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Der nedlægges en snublesten til minde om Axel Metz.
  2. Forvaltningen i samarbejde med Stadsarkivet undersøger muligheder og vilkår for etablering af flere snublesten i Odense.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender forvaltningens indstilling.


Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Claus Houden, Anders W. Berthelsen, Niclas Turan Kandemir og Maria Brumvig foreslår som yderligere indstillingspunkt, at snublesten alene nedlægges såfremt grundejer ud for stenens nedlæggelse afgiver sin accept, og fremtidige ejere kan bede om, at stenen fjernes.


Alle udvalgsmedlemmer med undtagelse af udvalgsmedlem Søren Freiesleben stemmer for det yderligere indstillingspunkt, der dermed godkendes.


Udvalgsmedlem Søren Freiesleben stemmer imod det yderligere indstillingspunkt.


SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har modtaget en ansøgning om tilladelse til at nedlægge en snublesten i Odense. Ansøgningen er den første af sin art i kommunen, og forvaltningen bad derfor By- og Kulturudvalget om at drøfte, hvorvidt forvaltningen skal imødekomme denne ansøgning om et historisk, religiøst og kunstnerisk mindesmærke på offentligt vejareal.


Udvalget drøftede sagen den 21. januar 2020 og ønskede, at Historiens Hus skulle foretage en vurdering af projektets relevans for Odenses historiske formidling. Der skulle desuden gives et bud på en afgrænsning af ”nazismens ofre” både antalsmæssigt og i et historisk perspektiv med særligt fokus på Odense.


Stadsarkivets anbefalinger

Stadsarkivet har undersøgt projektet bag snublestenene og har oplyst, at projektet er at betragte som et unikt, globalt kunstprojekt, lavet af den tyske kunstner Gunter Demnig, og med 75.000 sten nedlagt i over 25 lande. Stadsarkivet vurderer, at der maksimalt kan blive tale om 48 snublesten i Odense. Stadsarkivets nærmere begrundelse og overvejelser kan ses i bilag 1. De mulige placeringer kan se på bilag 4.


Stadsarkivet kan anbefale, at der bliver lagt en snublesten for Axel Metz, men formidlingen vil utvivlsomt stå betydeligt stærkere, hvis man ikke nøjes med en, men giver plads til flere – fx mellem 5 og 10 snublesten. Desuden er det Stadsarkivets vurdering, at hvis Odense vil have det fulde udbytte af snublesten-kunstværket, bør man overveje at få lagt flere sten. I givet fald anbefaler Stadsarkivet desuden, at stenene bliver nedlagt på samme tid, da kunstneren, Gunter Demnig, er på farten året rundt. Der kan således gå flere år, før han eventuelt kan vende tilbage til Odense. Familien til Axel Metz ønsker dog af hensyn til sønnens alder at få nedlagt en snublesten i indeværende år, hvorfor udvalget bedes tage stilling til dette nu.


Snublestensprojektet er en græsrodsbevægelse, hvor enhver borger har mulighed for at foreslå en snublesten. I mange lande er der blevet etableret lokale snublestensgrupper. Stadsarkivet anbefaler, at der i Odense bliver etableret en lokal gruppe med det formål at udvælge de ovennævnte 5-10 snublesten, der giver en bred dækning af odenseanske ofre for nazismen. Stadsarkivet påtager sig gerne ansvaret for etablering af en lokal gruppe.


Fra et formidlingsmæssigt perspektiv anbefaler Stadsarkivet, at udvælgelsen tager udgangspunkt i dels geografiske forhold (fx bruges til byvandringer og lignende) og dels om de forskellige ”offerkategorier”: Jøder, clearingofre, kommunister, politifolk og modstandsfolk/illegale.


Endelig anbefaler stadsarkivet, at der tilvejebringes midler til et supplerende undervisnings- og formidlingsmateriale, herunder fx et digitalt snublestenskort for de odenseanske ofre for nazismen. På den måde bliver alle mindet, også selv om ikke alle får en fysisk sten. Kortet vil samtidig kunne bruges i skolernes undervisning.


Godkendelsesproces

Udvalget drøftede på mødet den 21. januar 2020, hvorvidt en gennemførelse af projektet skulle være forbundet med en godkendelse fra ejerne af de ejendomme, hvor snublestene skal lægges ved. Forvaltningen vurderer dog, at såfremt der bliver tale om flere snublesten, så vil den samlede formidlingsmæssige værdi være så stærk, at enkelte personers individuelle interesser må vige. Selve nedlæggelsen af stenen kræver en gravetilladelse.


ØKONOMI

Snublestensprojektet bygger på, at enkeltindivider, grupper, foreninger står ”fadder” til en sten. Hver sten koster ca. 1.000 kr. Hertil kommer formentlig udgifterne til kunstnerens rejse og ophold i Odense. Uanset hvilken løsningsmodel man vælger, anbefaler stadsarkivet, at de økonomiske midler til nedlæggelse af snublestenene og formidlingen forsøges tilvejebragt ved hjælp af lokale fondsmidler. Stadsarkivet bistår den lokale snublestensgruppe med dette arbejde.

Sagen har derfor ikke umiddelbart nogen økonomiske konsekvenser for By- og Kulturforvaltningen. Langsigtede økonomiske konsekvenser for eksempelvis i forbindelse med fremtidige gravetilladelser i nærheden af snublestenene er det dog vanskeligt at gisne om, men forventes at være minimale. Tilladelserne vil indeholde vilkår om, at vedligeholdelse og ansvar ikke påhviler Odense Kommune.


 

9. Virksomhedsplan for Biblioteker og Borgerservice
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 21.00.00-P24-2-19
RESUMÉ

Med denne sag skal udvalget godkende virksomhedsplan for Odense Biblioteker og Borgerservice (herefter OBB) "Det gør vi" for 2020. Planen indeholder organisationens strategiske fokus, pejlemærker samt eksempler på aktiviteter inden for de enkelte pejlemærker. Biblioteksområdet er under stadig forandring i retning af et frit tilgængeligt og åbent mødested for borgerne og deres fællesskaber og i forhold til en løbende integration mellem digitale og fysiske tilbud.


OBB er en del af afdelingen Fritid og Kultur og indgår i det strategiske udviklingsarbejde på tværs af By- og Kulturforvaltningen.


Virksomhedsplanen for 2020 understøtter OBB's stærke udviklingsspor og skal danne grundlag for en konstruktiv politisk dialog om den fremtidige udvikling af virksomheden for bibliotekerne og borgerservice i Odense Kommune. Formålet er udover at beskrive de overordnede mål, visioner og missioner samt kerneopgaven for OBB for By- og Kulturudvalget og for borgerne - at sikre et samlet overblik, retning og styring for organisationen og medarbejderne.


Effekt

Børn og unge bliver klar til fremtiden
Bibliotekets aktiviteter understøtter folks mentale sundhed og trivsel via kulturel aktivitet, læring og frivillighed.

Gennem en række direkte og indirekte læringsorienterede og målrettede læseaktiviteter med fokus på dialog og fælles læseoplevelser, styrkes arbejdet med børns (læse) kompetencer. Disse aktiviteter tilbydes både børnene og i samarbejde med kommunens skoler, institutioner og fagprofessionelle. Der er dokumentation for, at unge studerende, der benytter biblioteket, opnår generelt højere karakterer og står således bedre i forhold til uddannelses- og jobmuligheder.


Flere funktionsdygtige ældre og handicappede
Bibliotekets virksomhed og aktiviteter opererer i stigende omfang med direkte involvering af brugerne selv, både i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer og aktiviteter. Også frivillige inddrages i stigende omfang.
Der er etableret mange læsekredse, herunder læsekredse for demensramte borgere, der har samme formål, og desuden at bidrage til mental sundhed. Odense Biblioteker og Borgerservice er tovholder for et treårigt europæisk udviklingsprogram, der har til formål at opkvalificere kulturformidlernes kompetencer til at betjene demensramte borgere bedre.


En storby med blandede og fungerende bydele
Odense Biblioteker og Borgerservice er tilstede i flere bydele med lokalbiblioteker, der tilbyder en række faciliteter og arrangementer mv.
Odense Biblioteker og Borgerservice gennemfører desuden en række større events herunder ude i byrummet, der understøtter by- og kulturlivet: Magiske Dage Odense, Det Store Bogshow, Det Store Børnebogsshow.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender virksomhedsplanen for Odense Biblioteker og Borgerservice 2020.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.


SAGSFREMSTILLING

Bibliotekets strategi 2016-2020 har til nu dannet rammen for en opdateret og moderne biblioteksprofil med fokus på i endnu højere grad at være et borger- og brugerorienteret sted med ressourcer, der har bidraget til at understøtte folks "livsprojekter" og fællesskaber. I løbet af 2020 vil OBB udarbejde en ny strategi. Den vil for første gang også omfatte Borgerserviceområdet.


Pejlemærker og aktiviteter udfoldes via Virksomhedsplanen 2020, der omfatter hele organisationen: Det Digitale Bibliotek og de "fysiske" biblioteker. Borgernes Hus rummer Hovedbiblioteksfunktionerne for Børn, Voksne, Musik samt Borgerservice/Borgerrådgivning og Frivillig Center Odense (ikke-kommunal).


Borgernes Hus fremstår nu som et samlet tilbud for borgere, brugere og frivillige foreninger i samspil med de enkelte institutioner og deres medarbejdere. Seks lokalbiblioteker dækker en række bydele, hvor der også gennemføres en række aktiviteter og arrangementer. Lokalhistorisk Bibliotek er beliggende i Historiens Hus og driver en fælles læsesal med Stadsarkivet.


Særlige indsatser og målgrupper i 2020 og frem vil være børn og læsning under overskriften "læselyst" og "digital transformation" også med fokus på børn. En tredje indsats vil styrke bibliotekets rolle som studiested for byens mange studerende, der i stigende omfang bruger bibliotekets faciliteter. Det er således en ambition i sig selv at tiltrække flere besøgende især inden for de nævnte målgrupper.


Et andet særligt fokusområde for 2020-21 vil være at gennemføre udmeldte besparelser på 3 mio. kr. til "Omprioritering til velfærd" samt at centralisere de administrative funktioner fra bibliotek og borgerservice til By- og Kulturforvaltningen på Odense Slot.


I lyset af den midlertidige nedlukning af Borgerservice og alle biblioteksafdelingerne i Odense har det ikke været muligt at give borgerne fysisk adgang til biblioteksafdelingerne siden 13. marts 2020. Det har imidlertid givet biblioteket anledning til at sætte stærkere fokus på de digitale muligheder for formidling af læsning og lytning af litteratur samt streaming af film samt øget adgang til de digitale informationslicenser mv.


I Borgerservice er der i nedlukningsperioden desuden etableret et nødberedskab, der kan udstede pas, kørekort og indrejsetilladelser i nødvendige og akutte tilfælde. De nævnte indsatser indarbejdes i Virksomhedsplanen 2020, idet det vil sætte sit præg på hele driftsåret 2020 og dermed virksomhedsplanen.


Odense Bibliotekerne fungerer som Centralbibliotek for den fynske region (minus Middelfart) udpeget af Kulturministeren for perioden 2016-2019. Centralbiblioteksopgaven er beskrevet og styres via en særlig statslig rammeaftale, der varetages og reguleres direkte mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Odense Kommune/centralbiblioteket via årlige handleplaner med fokuserede indsatser.


2020 er et overgangsår, hvor den eksisterende rammeaftale er forlænget samtidig med, at der forhandles en ny aftale på plads mellem Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne. Den geografiske struktur og antallet af centralbiblioteker vil være uændret i den kommende periode 2021-2024, mens opgaverne vil blive nyformuleret og omprioriteret, og der vil ske en ny fordeling af økonomien. Det lovmæssige grundlag er uændret.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

10. Anmodning fra Fyns Militærhistoriske Museum om tilskud
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 20.00.00-G01-167-16
RESUMÉ

Denne sag handler om, at Fyns Militærhistoriske Museum har rettet henvendelse til Odense Kommune, idet museet ønsker at modtage et fast årligt tilskud på 50.000 kr.


I 2015 bevilgede By-og Kulturudvalget et midlertidigt 3-årigt huslejetilskud til museets lejemål i Dannebrogsgade. Da museet i 2018 flyttede fra Dannebrogsgade til Sdr. Boulevard ophørte dette tilskud. I 2019 ophørte desuden museets årlige tilskud på 40.000 kr. fra Forsvaret.


Ifølge museets henvendelse til forvaltningen har ovenstående betydet, at museets økonomi er udfordret, og det nu er vanskeligt at sikre driftsøkonomien, da museet endnu ikke er klar til at åbne for offentligheden og dermed skabe en indtægt fra for eksempel billetsalg. Dette forhold er yderligere forværret af situationen med Covid-19, som medfører yderligere udskydelse af renovering og åbning for publikum og dermed generering af entréindtægter.


Odense Byråd besluttede den 27. september 2017 at overdrage Sdr. Boulevard 21 (tidligere Totalforsvarsregion Syd) pr. 1. december 2018 til Fyns Militærhistoriske Museum. Det vil sige, museet selv ejer bygningerne og ikke betaler husleje. Museet bekoster selv renovering og drift af bygningerne.


Forvaltningen indstiller til, at der meddeles afslag på anmodningen, idet der ikke er afsat midler til det på budgettet.


Såfremt museet ikke opnår aftale om driftstilskud på 50.000 kr. årligt, vil museet ikke være i stand til at betale blandt andet forbrug, alarm og forsikring. Det vil på længere sigt betyde lukning af museet.


Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for Odensemålene.

INDSTILLING

By-og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Der meddeles afslag på Fyns Militærhistoriske Museums anmodning om et fast årligt tilskud på 50.000 kr., idet der ikke er afsat midler hertil i udvalgets budget.
  2. Fristen for at rejse finansiering til renovering samt tilbyde aktiviteter og åbne for offentligheden forlænges fra den 1. december 2020 til senest den 1. december 2022.
  3. Fyns Militærhistoriske Museum skal den 1. december 2020 og den 1. december 2021 afleverer status på renovering og aktiviteter til forvaltningen.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget


Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Claus Houden fremsætter følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:

Fyns Militærhistoriske Museums anmodning om et fast årligt tilskud på 50.000 kr. (2020-niveau) imødekommes og udmøntes via en 3-årig aktivitetsaftale. Tilskuddet finansieres af provenu opnået ved momsudligning i forbindelse med indgåelse af nye flerårige aftaler om torsdagskoncerter, julemarked og sankthans og afholdes på budgetområde 2.3.


Alle udvalgsmedlemmer med undtagelse af udvalgsmedlem Søren Freiesleben stemmer for ændringsforslaget, der dermed godkendes.


Udvalgsmedlem Søren Freiesleben stemmer for forvaltningens indstillingspunkt 1.


By- og Kulturudvalget godkender indstillingspunkterne 2 og 3.


SAGSFREMSTILLING

Fyn Militærhistoriske Museum har overfor forvaltningen redegjort for museets økonomi og status på projektet med at renovere og skabe faciliteter i bygningen på Sdr. Boulevard. Museets budget for henholdsvis 2020 0g 2021 viser et driftsunderskud på i gennemsnit 55.000 kr. årligt. Såfremt museet ikke opnår aftale om driftstilskud, vil museet ikke være i stand til at betale forbrug, alarm og forsikring. Det vil på længere sigt betyde lukning af museet.


Hovedparten af museets driftsudgifter vedrører faste udgifter til ejendomsdrift. Byrådets beslutning den 27. september 2018 indebar en præmis om, at museet senest den 1. december 2020 skulle rejse finansiering til renovering af bygningerne. Dette kan museet ikke indfri og retter på den baggrund henvendelse om fast tilskud.


Status er, at museet skulle have åbnet stueetagen 9. april 2020. Dette er dog på grund af Covid-19 udskudt, indtil det igen er muligt at åbne. Dette er i overensstemmelse med planerne for projektet og indebærer, at der i foråret indrettes bibliotek, reception og skolestue, ligesom der åbnes en midlertidig udstilling om Fyn under besættelsen i de øvrige nyrenoverede lokaler. Disse opgaver er dog også påvirkede af Covid-19. Der er i bygningen etableret ny el og vvs, som er forberedt til at føres op til de øvrige etager. Disse renoveres i takt med, at der rejses eksterne midler til det. Der skal blandt andet rejses fondsmidler til en elevator, som skal sikre logistikken og adgangen til de øvrige etager samt sikre bedre adgang for handicappede. Museet er nu i gang med at kontakte fonde med dette formål.


Museet beskriver selv, at flytningen har medført et indtægtstab i form af manglende entréindtægter og solgte skolepakker. Det er forvaltningens vurdering, at aktiviteter til skoler på nuværende tidspunkt allerede burde være i gang, jf. det oprindelige projekt, som lå til grund for byrådets oprindelige beslutning. Dette er dog kun i gang i meget begrænset omfang, og opstart heraf forventes forsinket på grund af Covid-19.


Museet har i marts 2020 ansøgt om, og fået et tilskud på kr. 40.000 fra Åben Skole-puljen til udvikling af skolepakker i 2020.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

11. Trafikale forhold på Skibhusvej
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 05.00.00-G01-143-19
RESUMÉ

På udvalgsmødet den 29. oktober 2019 bestilte udvalget en trafikal vurdering af Skibhusvej. Anledningen var et færdselsuheld, hvor føreren af en personbil med høj hastighed kørte ind i en forretning. Vurderingen skulle indeholde mulige tiltag for at sikre stedet fremadrettet.


I denne sag præsenterer forvaltningen en analyse af Skibhusvej samt muligheder for trafikale tiltag. Generelt set er Skibhusvej en velfungerende vej, hvor forvaltningen ikke vurderer, at kommunens anlægsmidler bør prioriteres. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages yderligere tiltag på Skibhusvej for nuværende.


Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for Odensemålene.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der ikke foretages ændringer på Skibhusvej.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget kan ikke godkende indstillingen.


Udvalget anmoder forvaltningen om at belyse, hvad det kræver af ændringer og økonomi for at ændre gaden til at have et større fokus på at være en handelsgade i forhold til den kommende opdatering af trafik- og mobilitetsplan.


Desuden bedes forvaltningen undersøge mulighederne for at sænke hastigheden til 30 km/t.


SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har lavet en trafikal vurdering af Skibhusvej. Vurderingen tager udgangspunkt i trafiktællinger, kortlægning af uheld, en trafikvandring med beboere og hastighedsmålinger. Vurderingen omfatter en gennemgang af vejens funktion, eksisterende tiltag og mulige fremadrettede tiltag.


Skibhusvejs funktioner

Skibhusvej er på grund af sine flere funktioner en særlig vej i Odense. Funktionerne er søgt tilgodeset i måden, som vejen er indrettet på.


Skibhusvej er en af Odenses trafikveje, hvilket vil sige, at det er en af de veje, som er indrettet til at afvikle større trafikmængder. Konkret leder Skibhusvej trafik til og fra centrum. Trafikvejene planlægges til at håndtere størstedelen af trafikken herunder også tunge køretøjer. Herudover er det vigtigt at sikre såvel fremkommeligheden som trafiksikkerheden. Trafikvejene er vigtige adgangsveje for beredskabskøretøjer – brandvæsen, politi og ambulancer. Trafikvejene er ligeledes vigtige veje i planlægningen af trafikken i byen. Dette blandt andet for at fredeligholde boligvejene.


Skibhusvej er en handelsgade, hvor der ligger mange mindre forretninger langs vejen. FynBus har en rute, der kører i begge retninger på Skibhusvej, og der er flere busstoppesteder på strækningen.


Skibhusområdet er et ældre boligområde uden sammenhængende stisystemer. Det betyder, at de bløde trafikanter bliver nødt til at benytte de eksisterende arealer. Fodgængerne skal være på fortovene, men cyklerne skal være på vejen sammen med øvrige trafikanter.


Nuværende indretning af Skibhusvej

Skibhusvej er på nuværende tidspunkt hastighedsdæmpet på strækningen fra Buchwaldsgade til Helenevej, hvor der er anlagt hævede flader og en anbefalet hastighed på 45 km/t.


På strækningen fra Thomas B. Thriges Gade til Annasholmsgade er der cykelstier på begge sider af vejen. Cykelstien på den vestlige side af vejen ophører på en ca. 50 meter lang strækning nord for krydset ved Buchwaldsgade, dette af pladsmæssige årsager.


På strækningen mellem Annasholmsgade til Thorkildsgade kører cyklister på vejen. Fra Thorkildsgade til Helenevej er der parkeringsbaner i begge sider af vejen. Fra Helenevej og ud af byen er der cykelsti eller cykelbaner på begge sider af vejen.


Der er mulighed for parkering langs vejen på de dele af strækningen, hvor pladsen muliggør dette. På store dele af strækningen er der træer langs vejen. Der er anlagt fortov på begge sider af vejen på hele strækningen.


Forvaltningen har en fast tællestation på strækningen. Den tæller løbende trafikanter på strækningen. Herudover registrerer den hastigheden, der bliver kørt med. Den faste tællestation er placeret på strækningen mellem kirken og Victoriagade, hvor der er cykelstier.


Forvaltningen har herudover foretaget en ny tælling midt på strækningen mellem Thorkildsgade og Baumgartensvej, hvor der ikke er cykelstier. Den viser en gennemsnitshastighed på 37 km/t - 15 % af trafikanterne kører over 44,3 km/t. Tællingen viser også, at der er enkelte trafikanter, der kører stærkt, dette primært om aftenen/natten. Skibhusvej er en trafikvej, hvorfor der kan være tale om udrykningskøretøjer. Målingen underbygger ikke, at der generelt er et hastighedsproblem på Skibhusvej. Forvaltningen vurderer derfor, at målingerne ikke giver anledning til bekymring. Skibhusvej indbyder ikke til høj fart og hastigheden ligger lavere end andre steder i byen. Bump anlægges primært der, hvor der vurderes at være et hastighedsproblem.


Trafikvandring

I januar 2020 deltog forvaltningen i en ”Trafikvandring” med repræsentanter fra Skibhusforum og borgerrepræsentanter fra området. Målet var at få beboernes oplevelser af trafikken på Skibhusvej. Strækningen fra Buchwaldsgade til Egebæksvej ved Skt. Hans Skole blev gennemgået. Undervejs blev der gjort stop ved udvalgte steder, hvor der blev oplevet, at der var udfordringer. Her blev der lyttet til deres perspektiver og oplevelser, og de oplevede problematikker blev drøftet på stedet. Eksempler på oplevede problematikker: Belysning ved fodgængerfelt, oversigtsforhold fra sideveje, hastighed på strækningen, ønske om cykelsti, ønske om fodgængerfelt, parkering, bump og skiltning.


Der er efterfølgende fulgt op på de oplevede problematikker. Belysningen er vurderet tilstrækkelig af forvaltningen. Det vil kræve fældning af et træ for at forbedre belysningen, hvilket er uheldigt i forhold til Odense som Danmarks grønneste storby. For at forbedre oversigtsforholdene fra sidevejene vil det flere steder kræve nedlæggelse af parkeringspladser eller beplantning.


Mulige fremtidige ændringer

Forvaltningen holder løbende øje med trafiksituationen i kommunen. Dels modtager forvaltningen rigtig mange observationer fra borgerne, dels bliver der løbende lavet analyser af ulykkesbilledet i byen og dels gennemføres der en del trafiktællinger og hastighedsmålinger. Denne viden ligger til grund for den årlige prioritering af anlægsmidler i Handlingsplanen for Mobilitet og Byrum. Ud fra ulykkesbilledet og hastighedsmålingen på Skibhusvej er der ingen særskilt grund til at prioritere Skibhusvej over andre mulige trafikprojekter i kommunen.


Ønsker man alligevel at iværksætte tiltag er der følgende muligheder:


Skibhusvej forbliver uændret, men der iværksættes tiltag med henblik på at parallelle veje i højere grad benyttes som cykelforbindelser

I Skibhuskvarteret er der i høj grad mulighed for, at parallelvejene i højere grad benyttes som cykelforbindelser til/fra centrum. Det vil ikke for alle være den korteste og mest direkte rute, men vil for mange være mere tryg og sikker. Dette er et princip, som går igen i anbefalede skoleveje, hvor det ikke nødvendigvis er den korteste, men sikreste rute der vælges.


Der vil i den forbindelse være et stort behov for kommunikation og eventuelt kampagnemateriale. Der vil være behov for afmærkning og skiltning i området.


Der anlægges bump på Skibhusvej som supplement til de hævede flader

Der er ikke noget hastighedsmæssigt argument for at anlægge bump på Skibhusvej. Der skal alene være tale om bump ud fra en tryghedsvinkel. Yderligere bump vil ikke sikre mod uheld eller vanvidsbilister. Da FynBus kører på strækningen, skal man være opmærksom på, at bump nedsætter komforten og arbejdsmiljøet for chaufførerne. Der løber boligveje langs Skibhusvej, hvor man risikerer at flytte noget trafik hen ved anlæggelse af bump. Eventuelle bump kan indgå i revideringen af Handlingsplanen for Mobilitet og Byrum til efteråret.


Der er ikke plads nok på Skibhusvej til både parkering, fortov, cykelsti, vejtræer og kørebaner. En gennemgribende replanlægning af vejen vil derfor være bundet meget op på geometrien mellem bygningerne. Der er eksempelvis ikke plads til at lave cykelsti langs hele vejen. Skibhusvejs status som trafikvej gør, at forvaltningen ikke anbefale en ensretning eller anden restriktion på fremkommeligheden på vejen.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

12. Principiel stillingtagen til udeservering på private arealer
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-G01-18-19
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen får flere klager over støj fra udeservering.


Udvalget bedes derfor tage stilling til, om forvaltningen mere aktivt skal begrænse mulighederne for udeservering på de private arealer eller opretholde den hidtidige praksis. Udvalget har tidligere taget stilling til udeservering på de offentlige vejarealer.


Effekt

En storby i vækst

Det kan ikke afvises, at det opleves negativt af erhvervslivet, hvis der kommer en mere restriktiv politik omkring udeservering på private arealer. De tilbagemeldinger forvaltningen modtager fra erhvervslivet er, at muligheden for udeservering har en stor positiv indflydelse på deres indtjening.


Byudvikling med kvalitet

Forvaltningen oplever, at flere og flere borgere klager over støjgener fra både udeservering og arrangementer samlet. Flere af dem giver udtryk for, at belastningen fra støj er stigende, det gælder dog særligt de boliger og kontorerhverv, der både har udeservering eller arrangementer på gadesiden samt fra gårdsiden. Forvaltningen bør derfor arbejde for, at flest mulige oplever, at de stadig har gode rammer for deres hverdag samt for at leve det liv, de ønsker.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender den hidtidige praksis, der er beskrevet nedenfor i handlemulighed nr. 5.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget


Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Claus Houden fremsætter ændringsforslag om, at forvaltningen fremadrettet anvender handlemulighederne 1-4.


Alle udvalgsmedlemmer med undtagelse af udvalgsmedlem Søren Freiesleben stemmer for ændringsforslaget, der dermed godkendes. Udvalgsmedlem Søren Freiesleben stemmer for forvaltningens indstilling.


SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen får et stigende antal klager over støj, herunder også fra udeservering. Det være sig både på offentligt vejareal og private fællesveje, men også på private arealer.


Forvaltningen er opmærksom på, at det kan være svært som boligejer at forstå, at der kan komme udeservering lige op og ned ad egen have med de ulemper, som kan være forbundet hermed i form af støj.


Forvaltningen vil derfor gerne have en politisk stillingtagen til, hvordan man fremover ønsker, at forvaltningen skal håndtere udeservering på private arealer. Udvalget har den 11. december 2018 og 9. april 2019 taget stilling til udeservering på de offentlige vejarealer.


Praksis i udeserveringssager i dag

Forvaltningen forsøger i videst muligt omfang via dialog omkring udeserveringstilladelserne at få tilrettet udeserveringen, omfang, møbler m.m. på en sådan måde, at denne kan få en tilladelse på samme vis som ved vejarealerne, jf. udvalget tidligere behandling heraf.


Støjklager håndteres ved håndhævelse af restaurationsregulativet, der beskriver, hvordan man bortskaffer affald, begrænser støj og lugtgener mv. ved en restauration. Dette kan føre til begrænsning i restaurationens udfoldelsesmuligheder herunder tidligere lukketid for udeservering – eksempelvis kl. 22.


Handlemuligheder

Forvaltningen har sammen med bevillingsnævnets sekretariat i Borgmesterforvaltningen udarbejdet vedhæftede notat, der belyser hvilke muligheder, som forvaltningerne har i forhold til udeservering på de private arealer, herunder også for at begrænse de situationer, hvor udeserveringen har støjmæssige uheldige konsekvenser for beboelsesområder.


De i notatet beskrevne handlemuligheder nævnes kort her:

  1. Udvalget kan anmode bevillingsnævnet om at tage forholdene vedrørende støj fra udeservering og/eller tætte beboelse med i overvejelserne, når restaurationsplanen revideres næste gang. Restaurationsplanen har sit fundament i restaurationslovens bestemmelser og er vejledende for bevillingsnævnet i Odense Kommune i forbindelse med de konkrete afgørelser om nye eller ændringer af alkoholbevillinger. Der er dog ikke nogen direkte sammenhæng mellem alkoholbevillingen og udeservering, da der kan være udeservering uden alkoholbevilling.
  2. Udvalget kan bede forvaltningen om at være mere tilbageholden med at give udeserveringstilladelser, hvis der vurderes at være en planmæssige begrundelse herfor. I den forbindelse kan udvalget om nødvendigt vælge at udstede forbud efter planlovens § 14 med henblik på ny lokalplanlægning. Som det fremgår af vedhæftede notat, kan forvaltningen kun sige nej til en ansøgning om udeservering, hvis der er tale om en ny udeservering, og denne er i strid med en gældende lokalplan, eller ikke kan rummes inden for den helhedsvurdering, som skal foretages i forbindelse med ændringen af arealanvendelsen.
  3. Udvalget kan bede forvaltningen om i konkrete områder at udforme lokalplanlægningen således, at nye udeserveringsområder ikke kan opstå. Planloven giver dog ikke mulighed for at begrænse eksisterende lovlig anvendelse. Eksisterende lovlig udeservering kan således ikke påvirkes af en lokalplanlægning.
  4. Udvalget kan bede forvaltningen om at udarbejde et mere restriktivt restaurationsregulativ, eksempelvis at der ikke gives tilladelse til udeserveringer i baggårde omgivet af boliger, og håndhæve dette.
  5. Udvalget kan tilkendegive, at de er tilfredse med forvaltningens nuværende dialogbaserede tilgang, selv om dette bevirker, at enkelte borgere følger sig negativ påvirket af støj fra udeservering.


Det er aftalt med bevillingsnævnets sekretariat, at samarbejdet udvides. Fremadrettet afholder By- og Kulturforvaltningen og sekretariatet for bevillingsnævnet således møder efter behov, med henblik på at drøfte indkomne klagesager, herunder sager om støjgener fra udeservering.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

19. Midlertidigt regulativ for udeservering - lempeligere vilkår
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 05.14.08-P19-16-20
RESUMÉ

Grundet sagens hastende karakter er den sendt pr. mail til udvalgets medlemmer og indgik derfor ikke i den oprindelige dagsorden.


Folketinget har besluttet, at restauranter, caféer og værtshuse kan genåbne 18. maj 2020. Afstandskrav på aktuelt 1 m vil være gældende, så restauratørerne kan i mange tilfælde ikke have samme antal gæster som normalt.


For at understøtte restauranter og caféer i en krisetid ønsker By- og Kulturforvaltningen midlertidigt at ændre vilkår for udeservering. Forvaltningen vil derfor udarbejde et midlertidigt regulativ, der giver restauratører mulighed for at anvende ledige nabo- og genboarealer til udeservering uden først at søge om tilladelse til dette. Det kan eksempelvis være arealer foran et tomt lejemål, arealer foran butikker efter butikkens lukketid og arealer ved restauranter, caféer og barer, der har valgt ikke at åbne endnu.


Regulativet beskriver på hvilke vilkår arealerne kan lånes, blandt andet krav af hensyn til fremkommelighed, trafiksikkerhed, brandsikkerhed og øvrige erhvervsdrivende. Regulativet beskriver også principper for hvordan arealerne fordeles, hvis der er flere, der er interesseret i at låne samme areal.


Regulativet kan ændres med 1 dags varsel, hvis der kommer nye anvisninger fra sundhedsmyndigheder og politi, eller det i øvrigt viser sig hensigtsmæssigt.


Forvaltningen arbejder sammen med borgmesterforvaltningen med forskellige anvendelsesmuligheder for en række af de kommunale pladser, herunder muligheden for fællesspisning, kulturevents eller lignende, hvorfor disse pladser ikke kan udlånes til enkeltrestauratører for nuværende.


Effekt

Flere odenseanerne i job og på vej til job og En storby i vækst

Ved at give restauratører plads til flere gæster ved deres udeservering er det muligt for restauratørerne af få en større omsætning, og at holde flere medarbejdere beskæftiget. Bymidten opleves mere levende denne sommer. Flere restauratører vil måske klare sig gennem krisen, så der også er et attraktivt restaurations- og caféliv i Odense efter krisen.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Forvaltningen bemyndiges til at udarbejde et midlertidigt regulativ, der på en række vilkår giver restauratørerne mulighed for at anvende ledige nabo- og genboarealer til udeservering. Regulativet gælder på offentlig vej og på kommunale arealer i Odense Kommune.
  2. Forvaltningen bemyndiges til med dags varsel at ændre på vilkår i regulativet, såfremt der kommer nye anvisninger fra sundhedsmyndigheder og politi, eller det i øvrigt er hensigtsmæssigt.
  3. Regulativet ophører 31. august 2020, med mindre By- og Kulturudvalget beslutter, at regulativet forlænges.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender, at sagen kan behandles på mødet 12. maj 2020.


By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.


SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen godkendte 5. marts 2019 nye standardvilkår for udeservering. I disse vilkår åbnes der op for, at restauratører midlertidigt kan låne arealer, der er reserveret til naboers og genboers fremtidige udeservering.


På grund af de gældende afstandskrav kan mange restauratører ikke have plads til det samme antal gæster som normalt. I resten af sommeren 2020 ønsker forvaltningen derfor at lempe på reglerne for udeservering ved at give mulighed for at restauratører kan låne flere ledige arealer, med det formål at få mere plads til udeservering.


Ved at udarbejde et midlertidigt regulativ kan forvaltningen give restauratørerne mulighed for dette, uden at restauratørerne har behov for at få en individuel tilladelse efter vejlovens §80. Det vil spare restauratørerne for ventetid. Det vil samtidig spare forvaltningen for en stor pukkel af sagsbehandling, da der så ikke i hvert enkelt tilfælde skal udarbejdes udkast til tilladelser, partshøres naboer, udarbejdes individuelle afgørelser med videre. Regulativet vil gælde for offentlige vejarealer og på kommunale arealer i hele Odense Kommune. Regulativet vil ikke gælde på private arealer.


Lån af arealer kan ske på en række vilkår, der vil fremgå af regulativet. Vilkårene opstilles af hensyn til blandt andet fremkommelighed, trafiksikkerhed, brandsikkerhed og øvrige erhvervsdrivende. Vilkårene inkluderer blandt andet (listen er ikke udtømmende):


  • Alt udstyr skal være hurtigt flytbart af 1 person uden brug af redskaber af hensyn til brandsikkerhed m.v.
  • Udstyr må ikke fastgøres i belægningen, og der må ikke opstå behov for retablering af belægninger eller ske skade på byudstyr, beplantning med videre.
  • Der må ikke placeres udstyr til udeservering på beredskabsveje.
  • Udstyr til udeservering kan tidligst stilles frem kl. 11, foran åbne butikker m.v. dog tidligst 15 minutter efter butikkernes lukketid. Udstyret fjernes fra arealet, når udeserveringen lukker.
  • Arealer udlagt til stadepladser kan som udgangspunkt ikke lånes til udeservering.
  • Arealer, hvor der er givet tilladelse til arrangementer, kan ikke lånes de dage, hvor der er arrangementer, eller der gøres klar til arrangementer.
  • Arealer, der bruges til andre formål, kan som udgangspunkt ikke lånes til udeservering.
  • Politi og beredskab kan nedlægge veto mod lån af et areal.
  • Hvis naboer, genboer eller øvrige interessenter har indvendinger mod, at arealet lånes, vil kommunen vurdere, om muligheden for at låne det pågældende areal bortfalder. Dette kan ske med dags varsel.
  • Hvis et tomt erhvervslejemål bliver udlejet, bortfalder muligheden for at låne det pågældende areal med dags varsel.


Flere restauratører kan være interesserede i det samme areal. Regulativet vil derfor opstille principper for, hvordan arealer fordeles, når der er flere interesserede. Som udgangspunkt vil grænsen blive trukket ud fra afstanden fra restaurantens døre, men der kan være særtilfælde, der vil blive beskrevet i regulativet.


Det vil desværre ikke være muligt for alle restauratører at udvide deres udeservering, og udvidelserne vil blive ulige fordelt afhængigt af de stedlige forhold. Nogle restauratører kan derfor opleve en øget konkurrence fra andre restauratører, uden selv at have mulighed for at øge deres areal til udeservering.


Det midlertidige regulativ vil blive fulgt op af dagligt tilsyn, og regulativet vil efter behov blive justeret, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. Som følge af den midlertidige udvidelse af arealer til udeservering kan andre end restauratører opleve, at de vil få mindre plads. Det kan eksempelvis være arrangører af events og spontane aktiviteter, folk der ønsker at opholde sig i bymidten uden at sidde ved en udeservering og synshandicappede og dårligt gående, der kommer til at færdes tættere på cyklister. Beboere vil kunne opleve øget støj fra udeservering.


Regulativet udarbejdes i henhold til Bekendtgørelse nr. 1475 af 03/12/2015, § 1, stk. 2 og 3. Regulativet træder i kraft, når det er godkendt af politi og beredskab. Regulativet vil blive kommunikeret via Odense Kommunes hjemmeside, via digital post og via personlig henvendelse til erhvervsdrivende i bymidten. Forvaltningen vil være i løbende dialog med Cityforeningen og andre relevanter interessenter.


ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

13. Kontorbebyggelse Lerchesgade 35, Nørrebro. Drøftelse efter forudgående høring
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.01.00-P15-19-19
RESUMÉ

Denne sag handler om Bygningsstyrelsens ønske om etablering af et statsligt kontorbyggeri på Lerchesgade 35, Nørrebro. By- og Kulturudvalget skal drøfte rammerne for den videre planlægning.


Den 26. juni 2019 vedtog byrådet en ambitiøs udviklingsplan for Nørrebro. Udviklingsplanen blev udarbejdet i tæt dialog med grundejerne i området. Udviklingsplanens fokus på området har givet flere grundejere interesse i at investere i området. Bygningsstyrelsen har som den første grundejer anmodet om lokalplan og kommuneplantillæg for at kunne realisere ønsket om et statsligt kontorbyggeri.


På den baggrund besluttede By- og Kulturudvalget den 3. marts 2020 at igangsætte en 14 dages forudgående høring for ændring af kommuneplanen. Udvalget tog i forbindelse med behandling af sagen ikke stilling til det samlede projektønske, da den konkrete bearbejdning af byggeriet først vil ske i forbindelse med en lokalplanlægning.


Der er kommet 9 høringssvar, som er samlet i en hvidbog. Ét høringssvar er primært positivt, mens der i de øvrige 8 høringssvar gøres indsigelse imod planlægningen.


Forvaltningen har også forholdt projektet for Arkitekturrådet, som forholder sig kritisk til den ønskede bebyggelse. Det fremhæves, at Arkitekturstrategiens ambitioner om byudvikling med kvalitet og omtanke ikke nødvendigvis bliver indfriet med projektet.


Hovedemnet i forhold til det ønskede byggeri er, at det er for stort til den grund, som det ønskes placeret på og i forhold til de omgivelser, som det skal indpasses i. Generelt er der modstand mod, at gældende planlægning ikke følges og der er fokus på, at der er principper i Udviklingsplan for Nørrebro (vedtaget i 2019), der bliver brudt.


INDSTILLING


By- og Kulturforvaltningen indstiller at udvalget drøfter, rammerne for den videre planlægning for kontorbyggeri på Lerchesgade 35.


BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.


SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturudvalget skal på baggrund af indkomne bemærkninger og Arkitekturrådets anbefalinger til Bygningsstyrelsens ønske til et kontorbyggeri på Lerchesgade 35 drøfte rammerne for den videre planlægning.


Baggrund - forudgående høring

Hovedspørgsmålet i den forudgående høring var, om der var idéer, forslag og bemærkninger til omfang, højde og udformning af et fremtidigt kontorbyggeri på Lerchesgade 35.


Volumenstudiet, som er grundlag for den forudgående høring, rummer en bebyggelsesprocent på op imod 280 og en bebyggelse i op til 7 etager. Bygningshøjden er op til 36 m, hvilket svarer til 10 etager i et byggeri med normal etagehøjde. Kommuneplanens krav til opholdsareal på terræn vil ikke være opfyldt.


Der er indkommet høringssvar fra erhvervsdrivende i naboejendommen, Skibhusforum, Byforeningen samt seks enkelte borgere, hvoraf tre bor i umiddelbar nærhed af planområdet. Se vedlagte hvidbog.


De indkomne høringssvar omhandler følgende:

  • Gældende planlægning - herunder betydningen for Nørrebro-kvarteret.
  • Byggeriets indpasning i omgivelserne.
  • Bylivet - i Nørrebro og særligt Lerchesgade.
  • Sammenhængen mellem by og havn.
  • Udadvendt byggeri – aktive facader og forbindelser.
  • Bygningsstruktur – karréstruktur og mulighed for ikonbyggeri.
  • Gener for naboer – støj ved virksomheder og skygge ved naboer.
  • Trafikbelastning.
  • Den videre proces.


Forvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

For forvaltningens vurdering af de enkelte høringssvar og henvises der til vedlagte hvidbog.


De to væsentligste emner i høringssvarene drejer sig om forholdet til gældende planlægning og byggeriets indpasning og skala.


Gældende planlægning

I otte høringssvar udtrykkes der modstand mod ønsket om at overskride gældende planlægning. I tre høringssvar udtrykkes der ønsker om ikke at ændre kommuneplanen, mens seks høringssvar tager afsæt i, at Udviklingsplan for Nørrebro, som er vedtaget indenfor det sidste år, bør følges.


Forvaltningens præmis for planlægning for udvikling i Nørrebroområdet baserer sig på principperne i Udviklingsplan for Nørrebro.


Det forvaltningens vurdering, at det kan blive en betydelig udfordring at fastholde den præmis for kommende planlægning i Nørrebro, da andre grundejere i området med stor sandsynlighed vil forvente at kunne få mulighed for at bygge i samme skala, som Bygningsstyrelsen ønsker.

Byggeriets indpasning

Alle høringssvar vedrører indpasningen af byggeriet. I et enkelt høringssvar gives der udtryk for, at der med den ønskede tæthed kan skabes et smukt og velfungerende byggeri og et spændende byområde. I dette høringssvar gives der udtryk for, at byggeriet med den rette udformning kan blive et ikonbyggeri for byen.


I de øvrige høringssvar gives der udtryk for, at byggeriet vil være en stor og voldsom bygning (som blandt andet benævnes kolos og klods), som vil skille sig ud fra omgivelserne og ødelægge de omkringliggende områder med sit udtryk, vind- og skyggegener med mere.


Forvaltningens vurdering er, at der er tale om et stort byggeri, som vil blive meget dominerende, og som er for stort til stedet og til det grundstykke, det ønskes placeret på. Med den ønskede størrelse på byggeriet vil det ikke være muligt at tilpasse bygningen til områdets skala, hverken som skalaen er i dag eller som skitseret i Udviklingsplan for Nørrebro.


Hvis etagehøjden reduceres til, hvad er sædvanligt for nyt kontorbyggeri, vil projektets højde reduceres og nærme sig Udviklingsplan for Nørrebro i skalaen mod vejene. Det vil dog fortsat være et stort og dominerende byggeri, der ikke har gårdrum på terræn.


Arkitekturrådets anbefalinger

Arkitekturrådet er kommet med anbefalinger til det kommende byggeri. Rådets samlede holdning er, at det ønskede projekt ikke er tilpasset området, og at der bør stilles krav til byggeriet.


Arkitekturrådet bemærker, at projektets skala i forhold til omgivelserne er uacceptabel, og at planområdet vil være overbebygget. Rådet anbefaler, at byggeriet i langt højere grad forholder sig til karakteren i de omkringliggende gader og at der sikres gode opholdsarealer på terræn fremfor på etagerne.


Arkitekturrådet peger på, at Udviklingsplan for Nørrebro bør respekteres. Arkitekturrådet har fokus på, at bebyggelsens tæthed og højde bør tilpasses planen, at der skal være offentlighed i stueetagen mod Lerchesgade, at det nye Nørrebro er nøglen til at binde bymidten og havnen sammen, og at det nye byggeri bør understøtte ambitionen om at styrke den klassiske bystruktur med bebyggelse i facadelinjen.


Det er Arkitekturrådets holdning, at projektet ikke bidrager positivt til byens arkitektur og bybygning, og at det ikke vil understøtte ambitionerne i Arkitekturstrategien. Arkitekturrådet anbefaler, at bygherre besvarer de specifikke spørgsmål i Arkitekturstrategien og på den måde redegør for bebyggelsens forhold til og værdi for byen.


Forvaltningens vurdering af byggeriet

Byrådet og By- og Kulturudvalget har arbejdet med en arkitekturstrategi, som er på vej til endelig vedtagelse. Essensen er, at ethvert nyt byggeri skal bidrage til at gøre byen bedre. Hvilket for hvert nyt projekt skal afklares gennem række spørgsmål, som er formuleret i strategien.


Forvaltningen vurderer, at det vil være vanskeligt at svare positivt på væsentlige spørgsmål som for eksempel:

  • Hvordan bidrager dit projekt til at gøre byen bedre?
  • Hvordan forholder projektet sig til omgivelserne i forhold til skala og tæthed, eksisterende bebyggelse, byrum og det grønne?
  • Hvad er der særligt ved dit projekt, der kan bidrage til god arkitektonisk kvalitet i området?
  • Hvordan bidrager projektet til mere varierede grønne oplevelser i Odense?
  • Hvordan sikrer projektet rekreative grønne arealer med plads til ophold og aktiviteter til brugerne?
  • Hvordan understøttes biodiversitet?
  • Hvordan understøttes gaderum, forbindelser og byrum?
  • Hvordan bidrager projektet til at skabe et spændende og varieret bymiljø?


Forvaltningens vurdering er, at bebyggelsen vil komme til at fremstå meget dominerende i området.


Den ønskede bebyggelse vil være i stor kontrast til sine omgivelser - også efter fremtidige omdannelser i Nørrebro, såfremt udviklingsplanen for Nørrebro lægges til grund. Byggeriet vil med det ønskede omfang og højde fremstå ude af skala i bybilledet og sløre sammenhængen mellem blandt andet byen og havnen.


Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter følgende muligheder for tilpasning af rammerne for den videre planlægning.


Forvaltningens vurdering og anbefaling

Tilpasning

Fordele

Konsekvens

Omfanget af den ønskede bebyggelse er for stort.


Det kan afhjælpes af en reduktion i etagearealet - svarende til det, der er skitseret i Udviklingsplan for Nørrebro.


Reduktion i etageareal


= Der fastlægges en lavere bebyggelsesprocent og etageantal.



Et mindre etageareal vil give en bedre forudsætning for indpasning af byggeriet i omgivelserne.

Etagearealet kan blive reduceret i en grad, hvor det ikke længere er interessant for Bygningsstyrelsen at opføre et statsligt kontorknudepunkt.

Grunden er for lille til den ønskede bebyggelse.


Det kan afhjælpes enten ved tilkøb af areal til det aktuelle område eller anden placering af byggeriet, der bedre kan rumme ønskerne til byggeriets skala.


Større grundstørrelse


=Planområdet ændres og der fastlægges en lavere bebyggelsesprocent.


Der vil være mere plads til bebyggelsen og dermed bedre forudsætning for indpasning af byggeriet.

Planlægningsarbejdet skal starte forfra.


Bygningsstyrelsen ønsker ikke flere/andre adresser og har oplyst, at det ikke er muligt at tilkøbe naboareal. Konsekvensen kan være, at der ikke opføres et statslige kontorknudepunkt.


Bebyggelsen er for høj.


Det kan afhjælpes ved, at der ikke gives mulighed for øget etagehøjder og dermed trækonstruktion.


Traditionel etagehøjde


= Der fastlægges en maksimal bygningshøjde.


Bebyggelsens højde reduceres betragteligt, og byggeriet vil dermed være bedre indpasset.

Det vil ikke være muligt at bygge i trækonstruktion (bæredygtigt), hvilket er Bygningsstyrelsens hovedambition.


Der vil fortsat være tale om et stort byggeri med samme fodaftryk og mangel på opholdsarealer på terræn, hvis der ikke samtidig reduceres i byggeriets etageareal eller bygges på en større grund.


Der er i høringssvar og anbefalinger konkrete idéer og forslag til udformning af bebyggelsen, som kan indgå i den videre planlægning uden indvirkning på de bygningsmæssige rammer. Der er dog også bemærkninger til bygningsvolumen- og struktur, som vil påvirke de bygningsmæssige rammer (øget højde og etageantal), hvis de imødekommes, uden at der samtidig skabes et bedre grundlag for indpasning af bebyggelsen (jævnfør ovenstående).


Scenarier

Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter følgende scenarier for den videre planlægning.

  • Standse planlægningen og afvente et nyt projekt for Lerchesgade 35, som indpasser sig stedet.
  • Fortsætte planlægningen med tilpasninger, jævnfør forvaltningens vurdering af byggeriet.
  • Fortsætte planlægningen for et byggeri med det ønskede omfang (31.000 m2 og op til 36 m højt).


Den videre proces

I tilfælde af, at udvalget ønsker, at planlægningen skal fortsætte, vil forvaltningen arbejde videre med dette i dialog med Bygningsstyrelsen. Sagen fremlægges i så fald for udvalget igen, når der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.


Det er forvaltningens vurdering - med afsæt i byggeriets karakter, placering og omfang - at der skal udarbejdes en lokalplan, der er konkret og detaljeret i forhold til byggeriet. Dette for at opfylde de lovgivningsmæssige krav til lokalplanen og for at offentligheden har mulighed for at danne sig et indtryk af det kommende byggeri.


Bygningsstyrelsen har oplyst, at den ikke arbejder videre med bebyggelsens udformning og udtryk, før de har gennemført en udbudsproces. I forbindelse med udbuddet kan der også ske ændringer i Bygningsstyrelsens ønske til bebyggelsen.


Det betyder, at planforslagene først kan færdiggøres, når Bygningsstyrelsen har gennemført udbuddet. Det må samtidig forventes, at Bygningsstyrelsen i udbudsprocessen bliver mere specifik i styrelsens forventning til, hvad lokalplanen skal give mulighed for.


Såfremt udvalget beslutter, at der skal lokalplanlægges for byggeriet i den skala, Bygningsstyrelsen ønsker, kan det blive relevant at se på, hvorvidt der bør ske en revision eller tilpasning af Udviklingsplan for Nørrebro.


ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.


 

D. Orientering

14. Information til event-arrangører og booking af grønne arealer
D. Orientering
Åbent - 20.15.00-A00-6-20
RESUMÉ

Flytning og aflysning af udendørs arrangementer som følge af Covid-19.


Denne sag giver dels en status på, hvordan eventområdet er påvirket af Covid-19 og dels en status på, hvordan By- og Kulturforvaltningen håndterer samarbejdet med arrangørerne.


Mange events er påvirket af Covid-19 og for nogle betyder det, at de enten er nødt til at aflyse deres event eller flytte den til en anden dato.


Store udendørs events i Odense, har efter statsministerens udmelding den 6. april 2020 om forbud mod større forsamlinger, valgt at aflyse deres events i 2020. Det drejer sig blandt andet om HCA Festivals, Tinderbox og Det Fynske Dyrskue. For andre er der stadig en usikkerhed i forhold til, om de kan afvikle planlagte events i efteråret.


Ligesom der er usikkerhed hos arrangører, som overvejer at flytte sommerarrangementer til efteråret. Arrangørernes usikkerhed går primært på, hvor mange personer, myndighederne giver tilladelse til at forsamle.


Da mange store events har valgt at aflyse frem for at rykke til efteråret, vil der hen over sommeren ikke være en ekstra belastning af de grønne arealer som først forudset. Forvaltningens vurdering er for nuværende, at efterspørgslen på grønne arealer i efteråret 2020 godt kan imødekommes, men der kan opstå behov for at foretage en prioritering mellem events.


Hvis der mod forventning skulle opstå et stort pres på de grønne arealer, vil der med baggrund i By- og Kulturudvalgets løbende drøftelser af konsekvenserne på fritid- og kulturlivet som følge af Covid-19, ske en vægtning af arrangørernes ønsker for ordentlige forhold for publikum og arrangører samt for at sikre arealerne for events i 2021. I værste fald kan konsekvensen heraf blive, at retablering af arealer og hvileperioden for grønne arealer rykkes til foråret 2021, hvilket kan begrænse muligheden for events i forsommeren 2021.


En undtagelse

Odense Sommerrevy og DHL kan muligvis fremsætte et ønske om brug af Engen i Fruens Bøge inden for samme periode. Dog har Odense Sommerrevy lavet en foreløbig reservering af arealet, og det vil derfor være dem, som har 1. prioritet.


Orientering til arrangører

By- og Kulturforvaltningen forholder sig løbende til de konsekvenser udmeldingerne fra regeringen måtte have i arbejdet med events. Det fører til løbende kommunikationen med arrangører, som ønsker sparring og vejledning i forhold til deres event.


Det er imidlertid ikke alle arrangører, som selv kontakter forvaltningen.


Derfor har forvaltningen iværksat følgende:

  • Der udsendes en fælles mail til alle arrangører, som har booket arealer i 2020, hvori der gøres opmærksom på, at de gerne må melde tilbage i forhold til status i 2020, så vi har et overblik over, hvilke arealer der er ledige i efteråret.
  • Yderligere gøres der i mailen opmærksom på, at alle flere-årlige events er blevet noteret i booking-kalenderen for 2021, og at der opfordres til, at arrangørerne melder tilbage så hurtigt, det er muligt, om de ønsker at fastholde eller ønsker en alternativ dato og/areal.
  • Endelig gennemføres online orientering til kultur- og eventbranchen.


 

15. Orientering om indgåede aftaler på kulturområdet 2020
D. Orientering
Åbent - 20.00.00-Ø40-2-20
RESUMÉ

Denne sag handler om hvilke flerårige aftaler om tilskud, der er indgået mellem Odense Kommune og kulturaktører i 2020.


I Odense Kommunes budget er der afsat midler, der giver By- og Kulturudvalget mulighed for at beslutte at yde tilskud til kulturtilbud, der understøtter Odense Kommunes kulturpolitik.


Den følgende orientering indledes med en oversigt over indgåede aftaler på kulturområdet i 2020. Dernæst følger en præsentation af tre tilskudstyper for at tydeliggøre, hvordan tilskuddene på hver deres måde er koblet til kulturpolitikken samt, hvilken grad af politisk behandling de tre typer hver især kræver.


Aftaler, der er indgået på kulturområdet i 2020


Aftaler om driftstilskud

Der er indgået en aftale om driftstilskud med den selvejende institution Odense ZOO.

Aftalen indeholder en række fokusområder for udvikling samt en række aktivitetsmål, som blandt andet skal sikre, at institutionen arbejder aktivt for at fastholde sin position som den største attraktion på Fyn og som en af de bedste zoologiske haver i Danmark.


Driftsaftalen forventes fornyet ved aftalens udløb uden yderligere politisk behandling medmindre, der træffes politisk beslutning om andet.

Det årlige driftstilskud udgør 3.134.180 kr. (2020-niveau). Aftalen løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.


Der er indgået en driftsaftale med den selvejende institution TipToe BigBand.

Aftalen indeholder en række fokusområder for udvikling samt aktivitetsmål, som blandt andet skal sikre at institutionen præsenterer musik for et bredt publikum i Odense Kommune på højt professionelt niveau og arbejder på at forny den store orkesterlyd med kreative musikalske samarbejder, der rækker ud over bigband-traditionen.


Driftsaftalen forventes fornyet ved aftalens udløb uden yderligere politisk behandling medmindre, der træffes politisk beslutning om andet.

Det årlige tilskud udgør 1.076.740 kr. (2020-niveau). Aftalen løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.


Der er indgået en driftsaftale med den selvejende institution Odense Filmværksted.

Aftalen indeholder en række fokusområder for udvikling samt aktivitetsmål, som blandt andet skal sikre at institutionen udvikler og danner kritiske kulturbrugere af digitale visuelle fortællinger blandt Odense Kommunes borgere – særligt børn og unge samt arbejde med at fastholde filmtalenterne på Fyn ved at sikre gode samarbejdsmuligheder med branchen gennem fx FilmFyn.


Driftsaftalen forventes fornyet ved aftalens udløb uden yderligere politisk behandling medmindre, der træffes politisk beslutning om andet.

Det årlige tilskud udgør 1.793.490 kr. (2020-niveau). Aftalen løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.


Aftaler om aktivitetstilskud

Der er indgået en aftale om aktivitetstilskud med sekretariatet for Fjordens Dag.

Aftalen indeholder aktiviteter, som skal sikre, at institutionen årligt gennemfører Fjordens Dag i samarbejde med andre kommuner på Fyn med fokus på, hvorledes kulturen og naturen omkring Odense Fjord kan formidles og gøres vedkommende og relevant for borgerne.


Indgåelse af en ny aftale om aktivitetstilskud efter aftalens ophør, kræver forudgående behandling og politisk beslutning i By- og Kulturudvalget.

Det årlige tilskud udgør 100.000 kr. (2020-niveau). Aftalen løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.


Der er indgået en aftale om aktivitetstilskud med Den Erhvervsdrivende Fond Odense Live Fonden om arrangementet Torsdagskoncerter.

Aftalen indeholder aktiviteter, som skal sikre, at fonden årligt gennemfører Torsdagskoncerter.


Indgåelse af en ny aftale om aktivitetstilskud efter aftalens ophør, kræver forudgående behandling og politisk beslutning i By- og Kulturudvalget.

Det årlige tilskud udgør 450.000 kr. (2020-niveau). Aftalen løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.


Der er indgået en aftale om aktivitetstilskud med virksomheden NLPRO om arrangementet Sankt Hans på Engen.

Aftalen indeholder aktiviteter, som skal sikre, at virksomheden årligt gennemfører Sankt Hans på Engen.


Indgåelse af en ny aftale om aktivitetstilskud efter aftalens ophør, kræver forudgående behandling og politisk beslutning i By- og Kulturudvalget.

Det årlige tilskud udgør 250.000 kr. i 2020 og 150.000 kr. i 2021 og 2022 (2020-niveau). Aftalen løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.


De tre tilskudstyper

  • Tilskud bevilget gennem kulturpuljen og musikpuljen.
  • Aktivitetstilskud rammesat af en aftale om aktivitetstilskud.
  • Driftstilskud rammesat af en aftale om driftstilskud.


Kulturpuljen og musikpuljen

Kulturpuljen: Tildeling af tilskud under 25.000 kr. sker løbende gennem hele året og behandles administrativt af By- og Kulturforvaltningen. Tilskud på over 25.000 kr. kan søges én gang årligt ved ansøgningsfristen den 15. september og behandles i By- og Kulturudvalget.


Musikpuljen: Alle tilskud fra musikpuljen behandles af Odense Musikudvalg. Tilskud til musikarrangementer kan søges den 5. januar, den 15. marts, den 5. juni, den 15. august og den 15. oktober. Tilskud til honorarstøtte, koncertrækker og musikfestivaler kan søges den 15. august til det kommende år.


Det er ikke muligt at søge tilskud til det samme projekt to gange indenfor den samme projektperiode. Der er heller ingen garanti for, at ansøgere, der tidligere har opnået tilskud fra puljerne, får tilskud igen til andre projekter. Disse kriterier sikrer, at midlerne i kulturpuljen og musikpuljen ikke er bundet til de samme ansøgere og projekter år efter år. Puljerne giver derimod Odense Kommune mulighed for løbende at yde tilskud til mange forskellige typer af nye projekter, hvilket bidrager til et varieret kulturliv i Odense, der byder på det nyeste indenfor kunst og kultur.


For at få tilskud fra puljerne skal projekterne leve op til kulturpolitikken. Det betyder, at puljerne giver mulighed for en høj grad af løbende implementering af kulturpolitikken. For kulturpuljen gælder det, at By- og Kulturudvalget holdes løbende orienteret om bevillinger og afslag på ansøgninger under 25.000 kr., og afgør alle bevillinger og afslag på ansøgninger over 25.000 kr.


Aftaler om aktivitetstilskud

Der er mulighed for, at Odense Kommune kan indgå en aftale om aktivitetstilskud med specifikke kulturtilbud, som er særligt kulturpolitisk relevante i en given periode. Indgåelse af en aftale om aktivitetstilskud kræver en forudgående behandling og politisk beslutning i By- og Kulturudvalget. Aftaler om aktivitetstilskud indgås for en et- til treårig periode og ophører derefter uden varsel medmindre, der træffes politisk beslutning om andet.


Aftalen sikrer på den ene side tilskudsmodtager en vis arbejdsro, og giver mulighed for en mere langsigtet planlægning og indsats omkring et kulturtilbud. På den anden side binder aftaler om aktivitetstilskud kulturmidler til et bestemt kulturtilbud for en længere periode, hvorfor indgåelse af en sådan aftale er udtryk for en politisk prioritering af dette kulturtilbud i en given periode.


Aftaler om aktivitetstilskud skal leve op til kulturpolitikken, hvorfor By- og Kulturudvalget med beslutning om indgåelse af en sådan aftale sikrer implementering af kulturpolitikken.


Aftaler om driftstilskud

Den højeste form for aftale, Odense Kommune kan indgå med et kulturtilbud, er en aftale om driftstilskud. Odense Kommune indgår aftaler om driftstilskud med selvejende kulturinstitutioner, som vurderes værende af afgørende betydning for Odenses kunst- og kulturliv.


En aftale om driftstilskud gælder typisk for en treårig periode og forventes, i modsætning til aftaler om aktivitetstilskud, fornyet ved aftalens udløb uden yderligere politisk behandling medmindre, der træffes politisk beslutning om andet.


Aftaler om driftstilskud er af afgørende betydning for byens bærende kulturinstitutioner, idet de er med til at skabe økonomisk stabilitet og forudsigelighed, hvilket er forudsætningen for den langsigtede indsats og udvikling i institutionerne. Aftaler om driftstilskud binder kulturmidler for en længerevarende periode, der oftest strækker sig over flere vedtagne kulturpolitikker, hvorfor By- og Kulturudvalgets beslutning om indgåelse af en aftale om driftstilskud er udtryk for en markant politisk prioritering af Odense Kommunes kulturmidler til et kulturtilbud, der er af signifikant betydning for byen.


 

16. Orientering om Den Fynske Opera
D. Orientering
Åbent - 20.01.10-G01-1-20
RESUMÉ

Den socialdemokratiske gruppe har anmodet om at blive orienteret om de aktuelle forhold på Den Fynske Opera.


Der vil på mødet være en mundtlig orientering.


 

17. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-17-19
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.


  • Aktuel status på Covid-19.
  • Henvendelse af 10. maj 2020 fra Odense Sportscentrum, der er udsendt til udvalget.



 

Underskriftsblad

Jane Marie Jegind
Claus Houden
Kristian Guldfeldt
Anders W. Berthelsen
Maria Brumvig
Niclas Turan Kandemir
Søren Freiesleben