Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 26. november 2019 kl. 08:30
i Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal

 

Bestyrelsesformand Jørn Tolstrup Rohde, 3C GROUPS A/S, Arkitekt Anders Warmdahl Mikkelsen, Arkitema Architects og Developer Claus Høgild, KPC, havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 12.

 

Bent Hansen og Karl Jensen, Skt. Klemens, havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 12.

 

Udviklingschef Morten Borup, Cervo Gruppen, havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 12.

 

 

Direktør Carsten Hyldborg Jensen havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 14.

 

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir deltog i mødet fra kl. 11.10, og deltog ikke i behandlingen af dagsordenens punkt 1 til og med 7 samt punkterne 9 og 12.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

Mødet hævet kl. 15.30.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Spulefelt Lumby, kommuneplantillæg nr. 58 og lokalplan nr. 11-783 til endelig vedtagelse
2 Prisfastsættelse af bolig- og erhvervsjord 2020
3 Salg af Staupudevej 2 til foreningsformål
B. Sager til afgørelse i udvalget
4 Tildeling af kvote til almene familieboliger, Gartnerbyen Bolbro
5 Projektgodkendelse til varmepumpe på Affaldsforbrændingen
6 Projektgodkendelse til overskudsvarme ved Meneta
7 Vedtagelse af vandløbsregulativer for tre grænsevandløb til Faaborg-Midtfyn Kommune
8 Prioritering af anlægsramme 2020 og budgetforlig på trafikområdet
9 Valg af næstformand for By- og Kulturudvalget
10 Kansas City, Munkebjergvej 140A. Forlængelse af afdragsfrihed og kommunal garanti
C. Sager til drøftelse/forberedelse
11 Kommuneplan 2020 - Drøftelse af arealudlæg til klimatilpasning
12 Kommuneplan 2020 – Plan for den kommende boligudbygning
13 Revision af udvalgets effektmål
14 Udbud af buskørsel i Odense
D. Orientering
15 Igangsætning af overdragelse af Torsdagskoncerter, H.C. Andersen Julemarkedet og Sankthans på Engen
16 Status på Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024
17 Aktuelle sager
18 Budgetindsats 2019 - Orientering om betydning af ændret modregningsordning for p-indtægter

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Spulefelt Lumby, kommuneplantillæg nr. 58 og lokalplan nr. 11-783 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.11.00-G01-36-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede den 26/9 2018 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og forslag til lokalplan nr. 11-783 for udvidelse af Lumby spulefelt med tilhørende miljørapport i 8 ugers offentlig høring.  

 

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 27/9 - 23/11 2018. Der er ikke indkommet høringssvar. Planerne kommer først til endelig vedtagelse et år efter høringen grundet koordinering med Miljøstyrelsens proces.

 

Det konkrete projekt, som realiserer planlægningen, kræver godkendelser ved Miljøstyrelsen. Godkendelsesproceduren er opdelt i 2 faser. Fase 1 er en testfase, hvor diger i eksisterende spulefelt forhøjes. Selve udvidelsen af spulefeltet bliver først behandlet i fase 2. Miljøstyrelsen har sendt materiale vedrørende det konkrete projekt i offentlig høring frem til den 22/11 2019.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Spulefeltet gør det muligt at fjerne materiale fra havbunden i sejlrenden. Dermed sikres et grundlag for arbejdspladser, som er afhængige af vandvejen.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender kommuneplantillæg nr. 58 og lokalplan nr. 11-783 for udvidelse af Lumby Spulefelt.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Kommuneplantillæg nr. 58 og lokalplan nr. 11-783 for Lumby spulefelt er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Lindø Port of Odense om at udvide Lumby spulefelt. Et spulefelt er et areal til deponi af havbundsmaterialer med vand, der pumpes ind på land for at holde sejlrenden fri.

 

Planerne giver mulighed for at udvide spulefeltet med cirka 14 hektar til en samlet størrelse på cirka 63 hektar. Planerne giver også mulighed for, at der i spulefeltet kan opbygges et bakkelandskab til deponi og for, at der kan ske sortering af materialerne fra havbunden.

 

Planområdets areal var ved en fejl angivet til 54 hektar i lokalplanforslagets redegørelse. Dette tilrettes i den endelige lokalplan.

 

Der er afholdt 8 ugers offentlig høring af planforslag og tilhørende miljørapport. Der kom ingen høringssvar i høringsperioden.

 

Forvaltningen fik dog en bemærkning fra Miljøstyrelsen, som påser de statslige interesser i kommuneplanen. Miljøstyrelsen fandt, at der manglede en konkret vurdering af planernes eventuelle konsekvenser for udpegning til potentielle økologiske forbindelser samt naturområder. Forvaltningen har svaret Miljøstyrelsen, at der er redegjort for forholdet i lokalplanen, og at vurderingen omkring naturnetværk tilføjes kommuneplantillægget. Miljøstyrelsen har herefter ikke haft yderligere bemærkninger.

 

Miljøvurdering af planerne

Der er foretaget miljøvurdering af planerne. Der er derfor i forbindelse med den endelige vedtagelse udarbejdet en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse skal redegøre for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og for, hvordan høringssvar, der er indkommet i den offentlige høring af planforslag og miljørapport, er taget i betragtning. Redegørelsen skal også beskrive, hvorfor alternativer er fravalgt, og hvordan der vil ske overvågning af de mulige miljømæssige konsekvenser ved planforslagene.

 

Da der ikke er modtaget høringssvar, tager den sammenfattende redegørelse alene afsæt i miljørapporten. Forvaltningen finder således heller ikke anledning til at ændre på miljørapportens konklusion om, at der ikke opstilles overvågningstiltag for at følge planens miljøpåvirkning. Der kan i forbindelse med den efterfølgende godkendelse af det konkrete projekt fastlægges overvågningstiltag.

 

Miljøvurdering af det konkrete projekt

Miljøstyrelsen er myndighed på det konkrete projekt for udvidelsen af spulefeltet. Forvaltningen har løbende søgt at koordinere planprocessen med miljøvurdering og Miljøstyrelsens godkendelse af det konkrete projekt, hvilket er årsag til, at planerne først kommer til endelig vedtagelse et år efter den offentlige høring.

 

Miljøstyrelsen har delt deres behandling af sagen i to faser. Godkendelse af udvidelsen af spulefeltet og genanvendelse af havbundsmaterialer, som plangrundlaget muliggør, ligger i fase 2.

 

Fase 1 er en testperiode, hvor kvaliteten af det vand, der udledes til Odense Kanal, skal undersøges. Digerne forhøjes for at kunne tilbageholde mere vand, ellers sker der ingen ændringer. I fase 1 indsamles data, som skal danne grundlag for, at Miljøstyrelsen kan vurdere, om forholdene for vandafledning i fase 2 kan godkendes, eller om der skal undersøges alternative løsninger.

 

Forvaltningen kan ikke udelukke, at en alternativ løsning i fase 2 kan være i uoverensstemmelse med det vedtagne plangrundlag. Den mulige konsekvens kan være, at planlægningen ikke realiseres fuldt ud. Det er imidlertid en forudsætning for Miljøstyrelsens godkendelse af fase 1, at der er et vedtaget plangrundlag for den forventede fase 2.

 

Miljøstyrelsen har sendt miljøkonsekvensrapport for fase 1 og 2 af det konkrete projekt samt udkast til godkendelser af fase 1 i offentlig høring fra den 20/9 - 22/11 2019.

By- og kulturforvaltningen vil inden den endelige behandling af kommuneplantillæg nr. 58 og lokalplan nr. 11-783 være orienteret om udfaldet af Miljøstyrelsens høring. Hvis det vurderes relevant, orienteres byrådet forud for endelig vedtagelse af plangrundlaget.

 

By- og Kulturforvaltningen har gennemgået Miljøstyrelsens høringsmateriale. Der fremsendes på den baggrund et høringssvar vedrørende tekniske forhold, som vurderes at være uden betydning for vedtagelse af plangrundlaget.

 

Odense Port of Lindø har oplyst, at der er et helt aktuelt behov for en betydelig oprensning af kanal og sejlrende. De forventer ikke, at der er andre muligheder end at deponere havbundsmaterialerne i spulefeltet. I det nuværende spulefelt vil det især være en udfordring at rumme de betydelige vandmængder, som en oprensning vil medføre.

 

Miljøstyrelsens godkendelse af fase 1 forventes at ske umiddelbart efter endelig vedtagelse af plangrundlaget. Fase 1 vil have en varighed på op til 4 år, og først herefter vil Miljøstyrelsen tage stilling til fase 2 og det konkrete projekt for udvidelsen af det samlede spulefelt.

 

Lovgrundlag

  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til planlovens kapitel 5.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til planlovens kapitel 4.
  • Sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold miljøvurderingsloven § 13, stk. 2

 

Handlemuligheder

  • Kommuneplantillæg nr. 58 og lokalplan nr. 11-783 for udvidelse af Lumby spulefelt vedtages endeligt med de foreslåede tilretninger.
  • Endelig vedtagelse af planerne udsættes til senere behandling, hvilket også vil udskyde Miljøstyrelsens godkendelse til det konkrete projekt.
  • Planerne vedtages ikke, hvilket vil medføre, at spulefeltet ikke kan udvides.

 

Procesdiagram

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Prisfastsættelse af bolig- og erhvervsjord 2020
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.06.02-G01-105-19
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen fremlægger i lighed med tidligere år forslag til salgspriser på bolig- og erhvervsjord gældende for 2020. Fremlæggelse af sagen sker for at få godkendt prisfastsættelse af arealer gældende for 2020. Samtidig informeres om status på byggemodne salgsklare arealer.

  

Salgspriserne på henholdsvis bolig- og erhvervsjord fastsættes på baggrund af en forsigtig vurdering af markedsprisen uanset, at en vurdering af markedsprisen kan være vanskelig, da Odense Kommune generelt er prisdannende, som den største udbyder.

 

Der er en løbende regulering af priserne på boligjord i forbindelse med nye udstykninger, og dermed løbende vurdering i forhold til markedsprisen. Priserne på de grunde, som i dag er til salg, vurderes at være markedsprisen.

 

Priserne på boligjord foreslås derfor fastsat uændret.

 

Boligområdet Bellinge Fælled etape 3, del 2, som vil være klar til salg fra foråret 2020, omfatter 60 parcelhusgrunde og en storparcel (ca. 20 boliger). Parcelhusgrundene foreslås fastsat til mindstepriser på 375.000 kr. + 810 kr./m² inkl. moms. Storparcellen foreslås udbudt til en mindstepris 680 kr./m² grundareal ekskl. moms.

 

Prisen på servicearealerne foreslås fastsat uændret.

 

Erhvervsarealerne med undtagelse af Seden Nord foreslås fastsat uændret. Mindsteprisen for arealerne i Seden Nord foreslås ændret fra 110 kr./m² til 150 kr./m² ekskl. moms.

 

Et lokalplanlagt erhvervsareal ved Nistedvej kan aktiveres. Arealet foreslås udbudt til salg til en mindstepris på 150 kr./m² grundareal ekskl. moms. Dette areal er ligeledes omfattet af hvilende kloakbidrag.

 

På baggrund heraf indstiller By- og Kulturforvaltningen, at salgspriserne på bolig -og erhvervsjord fastsættes, som foreslået. Samlet oversigt fremgår af sagsfremstillingen og vedhæftede bilag.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense 

Det differentierede udbud af bolig- og erhvervsjord i Odense Kommune understøtter, at flere borgere bosætter sig i Odense Kommune.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser 

Udbuddet af erhvervsjord i Odense Kommune findes i flere geografiske områder i byen med god infrastruktur - og flere erhvervsarealer findes i nær tilknytning til motorvejen. Det skaber mulighed for, at der etableres flere virksomheder i byen.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at salgspriser på bolig- og erhvervsjord fastsættes som foreslået i sagsfremstillingen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Parcelhusgrunde

Parcelhusgrundene foreslås prisfastsat uændret.

 

Der er pr. 1/11 2019 solgt 18 parcelhusgrunde. Den samlede beholdning er på 31 grunde.

 

Der kommer 60 nye grunde til salg i Bellinge, som forventes udbudt til salg fra foråret 2020. Mindstepriserne foreslås fastsat til 396.000 kr. + 810 kr./m² inkl. moms, hvilket svarer til en prisstigning på 25.000 kr. i forhold til grundene solgt i etape 3, del 1.

 

Nedenstående grunde er den salgsklare byggemodne beholdning, som prismæssigt har været afprøvet i et offentligt udbud, hvorefter de aktuelle priser vurderes som markedspris.

 

Oversigt over salgspriser på parcelhusgrunde:

Område

Solgt pr. 1/11 2019

Salgsklar byggemodnet beholdning pr. 1/11 2019

Mindstepriser inkl. moms.

Snedronningen, 5240 NØ

0

2

 701.000-750.000 kr.

Gyldenhøjen, 5260 S

1

1

640.875 kr.

Ejlstrupvej, 5200 V

0

1

260.000 kr.

Bellinge Fælled Etape 3, del 1, 5250 SV

15

27

892.000-980.120 kr.

Bellinge Fælled Etape 3, del 2, 5250 SV – udbydes til salg i foråret 2020.

 

(60)

886.050-1.037.520 kr.

 

 

 

 

Langkærgårdvej, 5270 N

1

0

 

Riddersporen, 5220 SØ

1

0

 

 

 

 

 

Samlet

18

31

 

 

Storparceller 

Storparceller til boligformål, som også betegnes som tæt/lav boligbebyggelse, sælges til opførelse af en sammenhængende bebyggelse og foreslås prisfastsat uændret.

 

Der er pr. 1/11 ikke solgt nogle storparceller i 2019. De resterende salgsklare byggemodne arealer er på ca. 174 boliger, men 2 parceller i Bellinge forventes solgt til opførelse af almene boliger i indeværende år svarende til ca. 84 boliger.

 

Samtidig med udbud af de 60 parcelhusgrunde i Bellinge Fælled Etape 3, del 2, vil storparcel i området ligeledes blive udbudt til salg. I lokalplanen er storparcellen udlagt til daginstitution eller storparcel til boligformål.

 

Idet Institutionsafdelingen har oplyst, at behovet for institution i området først forventes frem mod 2028, er det derfor aftalt, at grunden kan sælges til boligformål. Daginstitutionsarealet indarbejdes i lokalplanen for Bellinge Fælled etape 4.

 

Storparcellen i Bellinge Fælled etape 3, del 2, område C, foreslås udbudt til salg med en mindstepris på 680 kr./m² grundareal ekskl. moms, dette svarer til en prisstigning på 30 kr./m² i forhold til storparcellerne i etape 3, del 1.

 

Oversigt over salgspriser på storparceller: 

Område

Salgsklar byggemodnet beholdning

 

Mindstepris pr. m² grundareal (ekskl. moms)

Mindstepris ekskl. moms pr. etage-m² byggeret

Seden ved Bullerupvej, etape 2

Ca. 90 boliger

340 kr.

(1.360 kr.)

 

Bellinge Fælled etape 3, område T1 og T2

Ca. 84 boliger er reserveret til almen boligbebyggelse

650 kr.

(1.625 kr.)

 

Bellinge Fælled Etape 3, område C

Ca. 20. boliger

680 kr.

(1.700 kr.)

 

 

Servicearealer 

Servicearealerne foreslås fastsat uændret.

 

Der er ikke solgt servicearealer i 2019.

 

Nedenstående øvrige grunde er salgsklare og byggemodne, som prismæssigt har været afprøvet i et offentligt udbud, hvorefter de aktuelle priser vurderes som markedspris.

 

Område

Salgsklar byggemodnet beholdning

Mindstepris pr. m² grundareal (ekskl. moms)

Mindstepris pr. etage-m² byggeret (ekskl. moms)

Blækhatten, butiksareal

2.877 m²

685 kr.

 

Seden Syd, butiksareal

Ca. 3.800 m²

240 kr.

 

Villestofte, butiksareal

Ca. 16.000 m²

240 kr.

 

Kirkendrup

Ca. 8.500 m²

210 kr.

 

Væbnerhatten

Ca. 3.600 m²

240 kr.

 

Højby Syd

2.100 etage-m² byggeret

 

960 kr.

Blangstedgård

Ca. 1.400 etage-m² byggeret

 

840 kr.

Fraugde

Ca. 14.000 m²

210 kr.

 

 

Erhvervsarealer

Der er pr. 1/11 2019 solgt ca. 12,4 ha. erhvervsjord. Arealerne er primært solgt i Tietgenbyen og på Logistikvej i Højme. Den samlede salgsbare byggemodnede beholdning af erhvervsjord er på ca. 54 ha.

 

Erhvervsarealerne med undtagelse af Seden Nord foreslås fastsat uændret. Arealerne i Seden Nord foreslås ændret fra 110 kr./m² til 150 kr./m² ekskl. moms, idet området er omfattet af hvilende kloakbidrag på 10 kr./m², som er væsentligt lavere end det generelle kloakbidrag på ca. 65 kr./m².

 

Et lokalplanlagt erhvervsareal ved Nistedvej kan aktiveres. Arealet foreslås udbudt til salg til en mindstepris på 150 kr./m² grundareal ekskl. moms. Dette areal er ligeledes omfattet af hvilende kloakbidrag.

 

Lokalplan for 1. del af Tietgenbyen Nord forventes endeligt godkendt medio 2020. Herefter vil byggemodning af området blive igangsat.

 

Nedenstående grunde er salgsklare byggemodne beholdning, som prismæssigt har været afprøvet i et offentligt udbud, hvorefter de aktuelle priser vurderes som markedspris. 

 

Område

Salgsklar byggemodnet beholdning

Mindstepris pr. m² grundareal (ekskl. moms)

Tietgenbyen

Ca. 29,5 ha.

170-210 kr.

Odense Syd – Teknikvej

Ca. 4,0 ha.

140-150 kr.

Seden Nord

Ca. 1,7 ha.

150 kr.

Hvilehøjvej

Ca. 1,2 ha.

170 kr.

Herluf Trolles Vej

Ca. 2,2 ha.

170 kr.

Højme – Logistikvej

Ca. 13,1 ha.

160-250 kr.

Energivej

Ca. 2 ha.

170 kr.

Nistedvej

Ca. 0,6 ha.

150 kr.

 

 

 

Samlet Beholdning

Ca. 54,3 ha.

 

  

Generelt for samtlige arealer

Prisfastsættelsen vil efter byrådets godkendelse blive annonceret, jf. bekendtgørelse af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

 

Salg af arealerne gennemføres uden forelæggelse for byrådet, jf. byrådets bemyndigelse til By- og Kulturudvalget til at træffe afgørelse om salg af byggegrunde til bolig- og

erhvervsformål, hvis:

  • Salgsprisen er fastsat af Odense Byråd.
  • Salget sker til formål, der er i overensstemmelse med det af byrådet vedtagne plangrundlag.

 

Salget sker i overensstemmelse med vilkår for salg af henholdsvis parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer, som er revideret i 2013.

 

Arealerne vil blive markedsført i relevante medier - både online og trykte medier. Ligeledes vil det også blive vurderet, om der måtte være behov for yderligere kampagner.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser, da grundsalget er indeholdt i budgettet.

 

Jordforsyningsområdet indgår under de konjunkturfølsomme anlægsområder. Budgetrammen for jordforsyning er flyttet til Økonomiudvalget/Borgmesterforvaltningen, men rammen administreres af By- og Kulturforvaltningen.

 

Hvert år i foråret udarbejder By- og Kulturforvaltningen produktionsplan for kommende budgetår med overslagsår.

 

 

3. Salg af Staupudevej 2 til foreningsformål
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 82.02.00-G01-20-18
RESUMÉ

Aasum Gamle Smedje er forudsat solgt pr. 31/12 2019.

 

En beboergruppe i Aasum har været initiativtager til at få overdraget ejendommen til gavn og brug for foreningslivet i Aasum. Beboergruppen har derfor stiftet Foreningen Aasum Gamle Smedje. Beboergruppen forudsætter, at ejendommen overdrages til 0 kr.

 

Markedsprisen på ejendommen er vurderet til 500.000 kr.

 

Vederlagsfri overdragelse af ejendommen til foreningen er lovlig i henhold til Kommunalfuldmagten, da bygningen tænkes anvendt som ramme for kunstneriske og kulturelle aktiviteter og for aktiviteter til gavn for fællesskabet.

 

Overdragelsen/handlen gennemføres i givet fald uden forudgående offentligt udbud i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, da kommunen lovligt kan undlade offentligt udbud ved salg til institutioner mv., som kommunen lovligt kan yde støtte til.

 

I købsaftalen vil der, da der er tale om et tilskud, være et vilkår om tilbagekøbsret og betalingspligt.

 

Tilsagn om tilskud forudsætter endvidere, at der i aftalen indarbejdes vilkår, der sikrer, at foreningen ikke efterfølgende kan sælge ejendommen med fortjeneste.

 

Effekt

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber 

Et salg af ejendommen til foreningen vil styrke sammenholdet i landsbyen Aasum.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Aasum Gamle Smedje overdrages til 0 kr. til brug for foreningsformål pr. 31/12 2019.
  2. Nettoprovenu ved salg flyttes fra By- og Kulturudvalget til kassen på 15.552 kr. fra 2020 og frem, i henhold til principperne for afledt drift.

  

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Ejendommen Staupudevej 2, som er den gamle Aasum smedje, har gennem mange år været udlejet. Da lejemålet ophørte blev ejendommen overdraget til "Køb og Salg" i By-og Kulturforvaltningen med henblik på salg.

 

 

En beboergruppe i Aasum har været initiativtager til at få overdraget ejendommen vederlagsfrit med henblik på, at danne rammen for kunstneriske og kulturelle aktiviteter og for aktiviteter til gavn for fællesskabet i lokalområdet.

 

Beboergruppen har stiftet Foreningen Aasum Gamle Smedje.

 

Foreningens formål er:  

  • At overtage, bevare og renovere smedjebygningen i overensstemmelse med fredningen som en del af det landsbymiljø der udgøres af kirken, rytterskolen, bystævnet og smedjen.
  • Bygningen tænkes anvendt som ramme for kunstneriske og kulturelle aktiviteter og for aktiviteter til gavn for fællesskabet.
  • Foreningen skal via aktiviteter i bygningen skaffe indtægter til drift og løbende vedligeholdelse af bygningerne. Samtidig vil foreningen søge at opnå støtte fra fonde, virksomheder mv. til bevaringsopgaver og mulige ændringer i bygningerne og af området omkring bygningerne, som kan understøtte mulighederne for de nævnte aktiviteter.

  

På baggrund af afholdte møder er der udarbejdet et udkast til en købsaftale, som er betinget af Odense Byråds godkendelse.

 

Ejendommen, der er fredet, har et samlet bygningsareal på 175 m2, og fremstår fuldstændig rå og uden vand og varme. Det er foreningens hensigt at få installeret vand og varme samt foretage renovering af ejendommen.

 

Ejendommen forudsættes overdraget for 0 kr., hvilket betyder, at der ydes tilskud til foreningen. Dette er lovligt i henhold til kommunalfuldmagten, idet foreningens formål varetager en bred almen interesse, idet bygningen forudsættes anvendt, som ramme for kunstneriske og kulturelle aktiviteter og for aktiviteter til gavn for fællesskabet.

 

Overdragelsen/handlen gennemføres i givet fald uden forudgående offentligt udbud i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, da kommunen lovligt kan undlade offentligt udbud ved salg til institutioner mv., som kommunen lovligt kan yde støtte til.

 

I købsaftalen vil der, da der er tale om et tilskud, være et vilkår om tilbagekøbsret og betalingspligt.

 

Tilbagekøbsretten vil træde i kraft, såfremt Foreningen Aasum Gamle Smedje ønsker at videresælge bygningen til 3. mand. Der er i købsaftalen stillet krav om tilbagekøb til samme pris, som Foreningen Aasum Gamle Smedjes købspris. Tilbagekøbsretten kan endvidere udløses, såfremt foreningen nedlægges, foreningens nuværende formål ændres, foreningen ikke vedligeholder bygningen, så dens nuværende stand forringes, eller der sker anden anvendelse af bygningen end beskrevet i foreningens vedtægter.

 

Betalingspligten vil kun blive aktuel, såfremt Odense Kommune ikke ønsker at gøre brug af sin forkøbsret, og Foreningen Aasum Gamle Smedje ved salg til 3. mand skulle opnå en højere pris end den betalte købesum. Foreningen Aasum Gamle Smedje vil blive forpligtet til, at udbetale differencen mellem købesummen og den "nye" salgspris.

 

I forbindelse med overdragelsen vil der ske en berigtigelse af de fysiske forhold omkring ejendommen, hvorfor en mindre del af vejarealet vil blive overført til ejendommen. Udgiften til arealoverførslen afholdes af "Køb og Salg" i Odense Kommune.

 

ØKONOMI

Ved salg af ejendommen afholder "Køb og Salg" i By- og Kulturforvaltningen udgiften på ca. 30.000 kr. til overførsel af del af vejareal til ejendommen.

 

Herudover har Bygningsdrift et årligt indtægtskrav på -11.718 kr. og Byggeri og Ejendom driftsudgifter for 27.277 kr. Det svarer til et nettoprovenu på 15.559 kr., som tilgår kassen 

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

4. Tildeling af kvote til almene familieboliger, Gartnerbyen Bolbro
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 03.00.01-P20-1-19
RESUMÉ

Folketinget vedtog i 2018 en ny lovgivning for udsatte boligområder, som foreskriver, at der skal udarbejdes udviklingsplaner for ”hårde” ghettoer. Odense Byråd har herefter indgået en aftale om ”Den sidste Vollsmose plan”.  

 

Aftalen beskriver, at Vollsmose skal have et nødvendigt ansigtsløft, og at bydelen skal gennemgribende forandres, så den ikke længere betegnes som en ghetto eller som et udsat boligområde. Planens gennemførsel forudsætter, at der bygges mange almene boliger i andre dele af byen i de kommende år, og at der tilføres flere private boliger i Vollsmose.

 

Fyns Almennyttige Boligselskab har indgået aftale om fremtidigt samarbejde i projektudvikling af Gartnerbyen i Bolbro på ca. 4.100 m2. Et område som allerede nu er ved at blive udbygget og i fremtiden er forberedt til 1.832 blandede boliger.

 

Udviklingsområdet skal de kommende år udvikles og styrkes som en blandet bydel, der skal danne rammen om det gode liv på tværs af alder, interesser og sociale grupper.  

 

Fyns Almennyttige Boligselskab ønsker at bygge 46 almene boliger som 1-, 2-, 3- og 4-værelses familieboliger.  

 

Det er en betingelse, at kommunen stiller garanti for realkreditlånene og bidrager med grundkapitaltilførsel.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Investeringsprojekterne har en positiv indvirkning på, at flere kommer i job eller uddannelse i den periode, projekterne gennemføres.  

 

Flere borgere er sunde og trives

Borgere i parallelsamfund skal gøres til medborgere, så flere får mulighed for at leve et godt og sundt liv og trives som en integreret del af det danske samfund.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Udnyttelse af ca. 4.100 m2 boligareal i Gartnerbyen til brug for opførelse af 46 almene familieboliger.
  2. Kommunal garanti for realkreditlån, der overstiger 60 % af ejendomsværdien.
  3. Tildeling af grundkapitaltilførsel på 7.028.542 kr. (rammebeløb 2019) afholdes inden for By- og Kulturudvalgets ramme afsat i budget 2019-2022.  

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Søren Freiesleben undlod at stemme.

 

SAGSFREMSTILLING

Den strategiske udviklingsplan ”Den sidste Vollsmose plan” sætter en ambitiøs retning for udviklingen af Vollsmose frem til 2030. Målsætningen er at fjerne og undgå parallelsamfund i bydelen.

 

I lovgivningen er der krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 % inden 2030 i de ”hårde” ghettoområder. Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt kriterierne i bekendtgørelse om afgrænsning af boligområder efter § 61 a, stk. 3 i lov om almene boliger m.v.

  

Udviklingsplanens indhold

Udviklingsplanen er et dynamisk værktøj, der kan tilpasse sig de ændrede forudsætninger, der måtte opstå undervejs samtidig med, at den holder udviklingen fast i den overordnede vision. Udviklingsplanen har både en strategisk og en økonomisk dimension, ligesom den indeholder en etapevis realisering af byudviklingen.

 

Som følge af regeringens ghettoplan skal der rives op til 1.000 boliger ned de kommende 10 år. Der forventes genhusning af omkring 2.500-3.000 beboere.

 

De første boliger rives ned i Fyrreparken i 2020.

 

Nedrivninger

Start

Slut

Antal boliger

Fyrreparken

1 kvartal 2020

1 kvartal 2023

26

Bøgeparken

4 kvartal 2021

2 kvartal 2026

287

Birkeparken

3 kvartal 2022

4 kvartal 2025

200

Granparken

1 kvartal 2024

2kvartal 2027

160

Lærkeparken

1 kvartal 2025

2 kvartal 2028

136

Egeparken

1 kvartal 2026

2 kvartal 2029

191

I alt

 

 

1.000

 

For kunne opføre 1.000 nye almene boliger er der udarbejdet en strategi i samarbejde med boligselskaberne Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og Civica. Strategien definerer Odense Kommunes tilgang af nye almene boliger i form af principper for placering, vurdering af boligstørrelser og økonomi.

 

Der er på By- og Kulturudvalgsmødet den 20/8 2019 bevilliget opførelse af de første 43 boliger i Bellinge Fælled til Civica. Heraf udgør grundkapitaltilførslen 9,6 mio. kr. af de afsatte 150 mio. kr. i grundkapitalindskud.

 

Erstatningsboliger 2019-2029

Bevilliget kvote

Kvote træk

Antal boliger

Gennemsnitsstørrelse

Bellinge Fælled

9,6

2021

43

104,9 m2

Thors Have, Højstrup

15,2

2020

100

89,1 m2

Gartnerbyen

7,0

2020

46

89,49 m2

Bevilling i alt

150,0 mio. kr.

 

1.000

 

Rest i alt tilbage

118,2 mio. kr.

 

801

 

 

Ved bevilling af Gartnerbyen vil rest-grundkapitaltilførslen herefter udgøre 118,2 mio. kr.

 

Placering for tildeling til nye almene boliger

Principperne for placering af boliger, der rives ned og erstattes, er besluttet i ”Aftalen om genhusning og erstatningsbyggeri” og sammenholdes med målsætningerne i Odense Kommunes ”Boligstrategi 2017” og de strategiske retninger i ”Bystrategi 2019”.

 

Koncentration af almene boliger i bydelen

Bydelen Bolbro har i dag en høj andel af almene boliger (opgjort i forhold til gennemsnittet i byen som helhed), og er en af de bydele med de laveste indkomster.

 

Placeringen udgør med det relativt lave antal nye almene boliger ikke en trussel mod ambitionen om at sikre blandende bydele, da Gartnerbyen tilføres en del flere private boliger, og derved vil ændre den socioøkonomiske sammenhæng i bydelen.

 

Egnet til opførelse af nye familieboliger

Gartnerbyen er fundet egnet på alle principperne til placering af nye almene boliger, med fokus på at:

  • Sikre blandede bydele.
  • Undgå for store koncentrationer af almene familieboliger.
  • Der er sammenhæng til private investeringer og den generelle byudvikling.
  • Der er sammenhæng til kommunens servicestruktur f.eks. daginstitutioner, skoler.
  • Byggeriet skal være af høj kvalitet og tilføre værdi til området.
  • Placeringen sker med øje for den målgruppe, der skal bo i boligerne.

 

Lokalplan 8-811 og 8-811 tillæg er gældende for opførelse af boliger, kontor-, service, hotel samt liberalt erhverv i området.

 

Området

Området ligger i Bolbro, ca. 1-2 km fra centrum. På arealet har der tidligere ligget salgslokaler for frugt og grønt for virksomheden GASA (Gartnernes Salgsforening).

 

De omkringliggende kvarterer er meget forskellige. Mod øst og syd findes mindre erhvervsvirksomheder. Vest for området er en blanding af boliger og erhverv. Mod nord ligger Langesøstien, og 500 meter nordvest for arealet ligger Odense Idrætscenter med en række forskellige sportsfaciliteter såsom fodboldstadion, isstadion, idrætshal og atletikstadion. Inden for lokalområdet ligger Åløkkeskolen, som kan opleve at få kapacitetsproblemer afhængig af antal børn, der flytter ind i området.

 

Områdets betjenes af flere buslinjer, og den fremtidige letbane vil køre tæt forbi bebyggelsen, hvilket sikrer let adgang til blandt andet Odense bymidte, Rosengårdcentret, SDU, Nyt OUH.

 

Odenses nye bydel Gartnerbyen skal danne rammen om det gode liv på tværs af alder, interesser og sociale grupper, hvor der sikres god tilgængelighed for børn, ældre og mennesker med handicap.

 

Miljøet skal være trygt og rigt på oplevelser, og skal lægge op til bevægelse samt udtrykke kvalitet i form af gode materialer, detaljer og grønne elementer.

 

Det samlede udviklingsareal omhandler ca. 13,3 ha blandet boligområde med både private og almene boliger samt forskellige serviceerhverv (f.eks. dagligvarebutikker og udvalgsbutikker). Tilsammen skaber det en mangfoldighed i området.

 

Nye familieboliger

Projektet omhandler 46 almene familieboliger, og det samlede areal udgør 4.117 m2 med et gennemsnitligt boligareal på 89,49 m2.

 

Byggeriet opføres bæredygtigt og med en gennemgående grøn struktur med boliger i høj kvalitet. Bebyggelsen opføres i 5 etager, og hjørnet mod nord opføres i 6 etager.

 

Der er lagt særlig vægt på at fastholde områdets historie som gartnerby med ønske om en grøn identitet med store træer, varieret beplantning, parker og opholdsarealer som en naturlig del af et nyt, tæt boligområde, der bindes sammen af interne stisystemer og en kvarterpark beliggende midt i området.

 

Alle boliger får adgang til elevator, parkeringspladser, egen altan/terrasse eller fælles grønt gårdmiljø.

 

Boligerne forventes opført i fire størrelser:

  • 1 stk. 1-værelses bolig på 58 m2, månedlig husleje ca. 4.500 kr.
  • 3 stk. 2-værelses boliger på 74 m2, månedlig husleje ca. 5.700 kr.
  • 27 stk. 3-værelses boliger på 90 m2, månedlig husleje ca. 6.950 kr.
  • 15 stk. 4-værelses boliger på 103 m2, månedlig husleje ca. 7.950, alle oplyst i 2019 priser.

 

Den samlede anlægssum forventes at udgøre 87.856.780 kr. svarende til 21.340 kr. pr. m2

og reguleres i henhold til almindelig prisfremskrivning frem til byggestart.

 

Byggeriet forventes at blive sat i gang medio 2020 og indflytningsklart i vinteren 2021.

 

Inden byggeriet kan gå i gang, skal der foreligge en godkendt byggetilladelse, som detaljeret redegør for facadearkitektur, materialevalg, beplantning, parkering, regnvandshåndtering og friarealernes udformning.

 

Byggeriet ønskes opført med afsæt i DGNB’s bæredygtige certificeringsordning, og skal opfylde flest mulige DGNB-kriterier inden for de sociale, økonomiske og miljømæssige fokusområder. Projektet udføres efter den delegerede bygherremodel (nøglefærdigt byggeri).

 

De nye boliger er som udgangspunkt tiltænkt ressourcestærke beboere fra eksisterende boligafdelinger i FAB, da de vil få fortrinsret med henblik på at sætte gang i en flyttekæde og skabe plads i de eksisterende afdelinger til brug for genhusning af beboere fra Vollsmose, hvis boliger rives ned.

 

Tidsplan for opførelse af nye familieboliger frem til boligerne er indflytningsklar

CIVICA

 

 

 

 

Boligafdeling

Antal boliger

Skema A

Skema B

Klar til indflytning

Bøgeparken

100

primo 2020

primo 2021

primo 2022

Bøgeparken

100

Ultimo 2020

ultimo 2021

ultimo 2022

Bøgeparken

87

2021

2022

2023

Granparken

80

2022

2023

2024

Granparken

80

2023

2024

2025

Lærkeparken

36

2023

2024

2025

Lærkeparken

100

2024

2025

2026

Egeparken

100

2025

2026

2027

Egeparken

91

2026

2027

2028

I alt

774

 

 

 

 

 

 

 

 

FAB

 

 

 

 

Boligafdeling

Antal boliger

Skema A

Skema B

Klar til indflytning

Fyrreparken

26

2020

2021

2022

Birkeparken

100

2021

2022

2023

Birkeparken

100

2022

2023

2024

I alt

226

 

 

 

  

ØKONOMI

I Odense Kommunens budget 2019-2022 blev der afsat 15 mio. kr. pr. år for realisering af opførelse af op til 1.000 boliger i kompensation over de kommende 10 år.

 

Grundkapitalen

For almene familieboliger med et boliggennemsnit

  • under 90 m2 udgør grundkapitalen 8 %
  • fra 90 m2 – 105 m2 udgør grundkapitalen 10 %
  • fra 105 m2 udgør grundkapitalen 12 %

af byggeriets grundkapital. Satserne er gældende til og med 2020.

 

De afsatte 150 mio. kr. i grundkapitalindskud rækker derfor til følgende:

 

Gennemsnit boligstørrelse, m2

Antal boliger

85

1.030

89

990

90

780

97

720

104

680

105

560

110

530

 

Bygges der nye almene boliger større en 89 m2 vil de 150 mio. kr., der er afsat række til færre boliger.

 

Dette er ved flere lejligheder påpeget overfor boligorganisationerne, og de er indforstået med, at tingene skal hænge økonomisk sammen på den lange bane.

 

Grundkapitaltilførslen udgør ca. 7,0 mio. kr., hvilket svarer til, at der kan bygges op til 46 boliger på 89,49 m2 i gennemsnit.

 

Grundkapitalen forventes udbetalt i 2020.

   

Ud over de afsatte midler i Odense Kommune er der via regeringens ghettoplan til renovering og nedrivning i udsatte boligområder afsat midler fra Landsbyggefonden, satspuljen og ubrugte midler på beskæftigelsesområdet.

 

Garanti for realkreditlån

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme, men en godkendelse indebærer, at kommunen påtager sig en økonomisk risiko.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at risikoen er minimal, da beliggenheden er ideel, og boligerne vil være yderst eftertragtede.

 

 

5. Projektgodkendelse til varmepumpe på Affaldsforbrændingen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 13.03.01-P20-2-19
RESUMÉ

Fjernvarme Fyn A/S har ved projektforslag den 17/9 2019 ansøgt om tilladelse til varmegenvinding af overskudsvarme fra Affaldsforbrændingsanlægget på Havnegade. Det er målet at nyttiggøre varmen fra komponentkøling og luftkøling på affaldsanlægget.

 

Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning i Odense Nord ApS fra den 18/9 2019 til den 16/10 2019. Der er ikke kommet kommentarer til projektforslaget i høringsperioden.

 

Kommunen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Investeringer i projektet forventes at være ca. 40 mio. kr. ekskl. moms. Der forventes et samfundsøkonomisk overskud på 105 mio. kr. i forhold til referencen uden varmegenvinding for en 20-årig periode.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektgodkendelsen til Fjernvarme Fyn A/S om "Varmegenvinding af overskudsvarme fra Affaldsforbrændingsanlægget på Havnegade".

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune har modtaget projektforslag om varmegenvinding af overskudsvarme fra Affaldsforbrændingsanlægget på Havnegade fra Fjernvarme Fyn A/S.

 

Odense Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker ændringer i varmeforsyningen, skal de indsende projektforslag, som kommunen skal godkende.

 

Odense Kommune har den 17/9 2019 modtaget projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om ”Varmegenvinding af overskudsvarme fra Affaldsforbrændingsanlægget på Havnegade". Projektforslaget er en del af den vedlagte projektgodkendelse.

 

Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning i Odense Nord ApS fra den 18/9 2019 til den 16/10 2019. Der er ikke kommet kommentarer til projektforslaget i høringsperioden. I henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges.

 

Anlægsudgiften for projektet er estimeret til 40 mio. kr. ekskl. moms. Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger for projektet, som viser et overskud på ca. 105 mio. kr. i forhold til 0-referencen for en 20-årig periode. Der er positiv selskabsøkonomi for Fjernvarme Fyn i projektforslaget på 76 mio. kr.

 

Lovgrundlag

 

Varmeforsyningsloven LBK nr. 64 af den 21/01/2019.

Projektbekendtgørelsen BEK 1792 27/12/2018.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr. 1225 af 25/10/2018.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

6. Projektgodkendelse til overskudsvarme ved Meneta
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 13.03.01-P20-3-19
RESUMÉ

Der skal tages stilling til, om projektgodkendelse til projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om varmegenvinding på Meneta Composite Materials ApS i Odense skal godkendes. Odense Kommune har modtaget ansøgning fra Fjernvarme Fyn A/S om varmegenvinding på Meneta Composite Materials ApS i Odense. Der forventes produceret 2450 MWh fjernvarme årligt.

 

Odense Kommune er myndighed for varmeforsyning efter varmeforsyningsloven. Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning. Der er ikke indkommet kommentarer i høringsperioden fra den 24/9 til den 22/10 2019.

 

Kommunen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Investeringer i projektet forventes at være 950.000 kr. Der er et samfundsøkonomisk overskud på 13.100.000 kr. i forhold til referencen uden varmegenvinding for en 20-årig periode.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektgodkendelsen til Fjernvarme Fyn A/S om "varmegenvinding på Meneta Composite Materials ApS i Odense".

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune har modtaget projektforslag om varmegenvinding på Meneta Composite Materials ApS i Odense fra Fjernvarme Fyn A/S. Projektet omhandler varmegenvinding fra en ny produktionslinje. Odense Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker ændringer i varmeforsyningen, skal de indsende projektforslag, som kommunen skal godkende.

 

Odense Kommune har pligt til at sikre, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder høring af projektforslaget og eventuel godkendelse. For at kunne meddele godkendelse skal der være foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Odense Kommune har den 10/8 2017 modtaget projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om varmegenvinding på Meneta Composite Materials ApS. Projektforslag er en del af den vedlagte projektgodkendelse.

 

Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning i Odense Nord ApS fra den 24/9 2019 til den 22/10 2019. Der er ikke kommet kommentarer til projektforslaget i høringsperioden. I henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges.

 

Anlægsudgiften for projektet er estimeret til 950.000 kr. ekskl. moms. Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger for projektet, som viser et overskud på ca. 13,1 mio. kr. i forhold til 0-referencen over en 20-årig periode.

  

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven LBK nr. 64 af 21/01/2019.

Projektbekendtgørelsen BEK 1792 27/12/2018.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr. 1225 af 25/10/2018.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Vedtagelse af vandløbsregulativer for tre grænsevandløb til Faaborg-Midtfyn Kommune
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 06.02.00-G00-5-19
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget skal i henhold til bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb vedtage vandløbsregulativer for de tre vandløb Ellekærrenden, Tuemosebækken og Årslev-Højby Skelrende. De tre vandløb er grænsevandløb, som løber på kommunegrænsen til Faaborg-Midtfyn Kommune, der er vandløbsmyndighed for strækningerne, og som står for revisionen af regulativerne.

 

Vandløbsregulativerne beskriver, hvordan et offentligt vandløb skal vedligeholdes og om vandløbets form og evne til at føre vand. Regulativerne skal betragtes som en uddybning af vandløbslovens almindelige bestemmelser og er retsgyldige dokumenter.

 

Regulativerne har været sendt i høring fra den 12/9 2019 til den 26/9 2019.

 

Der er indkommet 1 høringssvar til Ellekærrenden fra en bredejer i Odense Kommune. Høringssvaret omhandler, at bredejer gør opmærksom på, at de ikke ønsker, at der skal ske ændringer af deres ejendom. Forslag til regulativ vil ikke give anledning til ændringer på pågældende bredejers ejendom, hvorfor det indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i vandløbsregulativet.

 

Der er ikke indkommet høringssvar til vandløbsstrækningerne Tuemosebækken og Årslev-Højby Skelrende.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene. 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender vandløbsregulativernes særbestemmelser for grænsevandløbene:

  1. Ellekærrenden.
  2. Tuemosebækken.
  3. Årslev-Højby Skelrende.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Faaborg-Midtfyn Kommune er i gang med at revidere deres vandløbsregulativer. De er nu nået til de tre offentlige grænsevandløb til Odense Kommune: Ellekærrenden, Tuemosebækken og Årslev-Højby Skelrende, som de er myndighed for på vegne af begge kommuner.

 

Det er vandløbsmyndigheden, her Faaborg-Midtfyn Kommune, der udarbejder og opdaterer vandløbsregulativer for de offentlige vandløb. At et vandløb er "offentligt" betyder kun, at det er et af de vandløb, hvor kommunen står for vedligeholdelsen. Det er stadig de private bredejere, der ejer vandløbet.

 

Vandløbsregulativer indeholder beskrivelser af en række forhold ved de offentlige vandløb, så som hvordan og hvor ofte vandløbet skal vedligeholdes ved grødeskæring samt oplysninger om vandløbets form og evne til at føre vand. Regulativer kan betragtes som kontrakter mellem bredejerne og vandløbsmyndigheden, hvor de to parters pligter og rettigheder ved det pågældende vandløb beskrives.

 

Regulativer for offentlige vandløb omfatter både fællesbestemmelser og særbestemmelser. Fællesbestemmelserne indeholder de generelle overordnede bestemmelser for vedligeholdelse og administration, som er fælles for alle offentlige vandløb i den pågældende kommune. Særbestemmelserne indeholder specifikke bestemmelser og beskrivelser, der alene gælder for det enkelte vandløb, f.eks. hvor ofte og hvordan der skal ske grødeskæring.

 

Fællesbestemmelserne for de tre grænsevandløb Ellekærrenden, Tuemosebækken og Årslev-Højby Skelrende er tidligere godkendt af Faaborg-Midtfyn Kommunes Teknik- og Miljøudvalg samt af By- og Kulturudvalget på udvalgsmødet den 21/2 2017. Særbestemmelserne for de tre vandløb skal nu vedtages både af Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune, før de er gældende.

 

By- og Kulturudvalget skal derfor vedtage særbestemmelser for grænsevandløbene:

  • Ellekærrenden, bilag 4.
  • Tuemosebækken, bilag 5.
  • Årslev-Højby Skelrende, bilag 6.

 

Se eventuelt bilag 1 for en kort gennemgang af de enkelte vandløb og de ændringer, der er foretaget i forhold til de tidligere regulativer.

  

Regulativerne for vandløbene er videreført fra de tidligere regulativer, dog tager man hensyn til indmålte broer, drænudløb og spildevandsudløb. Se eventuelt bilag 2 for en kort præsentation af de forskellige regulativtyper. Der lægges i forslaget ikke op til ændringer i selve grødeskæringen – men der vil ske justeringer på lokale strækninger ud fra konkrete erfaringer fra tidligere års vedligeholdelse af Faaborg-Midtfyn Kommune.

 

Orientering om godkendelsesproces
Vandløbsregulativerne skal i henhold til bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb (bekendtgørelse nr. 1830 af 16/12 2015) vedtages med dato for ikrafttrædelse og offentliggøres. Regulativet kan tidligst træde i kraft efter klagefristen på 4 uger. Klages der over regulativet, vil regulativet tidligst træde i kraft, når klagemyndighedens afgørelse foreligger.

 

I henhold til loven er det tilstrækkeligt at offentliggøre vedtagelsen på kommunens hjemmeside. Det vil ske på både Faaborg-Midtfyn og Odense Kommunes hjemmeside. Faaborg-Midtfyn Kommune foreslår, at breve om vedtagelsen (bilag 3), ligesom høringen, sendes direkte med digital post til de berørte bredejere. Indkomne høringssvar er behandlet i disse breve.  

 

Hvis ikke Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune begge godkender et regulativ for et grænsevandløb, bliver det hjemsendt til fornyet behandling i den kommune, som har myndighedskompetencen, her Faaborg-Midtfyn Kommune, og det gamle regulativ forbliver gældende.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Prioritering af anlægsramme 2020 og budgetforlig på trafikområdet
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 05.00.00-P00-1-16
RESUMÉ

Med denne sag skal By- og Kulturudvalget prioritere midler fra Budget 2019 og 2020 samt Handlingsplanen for mobilitet og byrum 2017-2024's løbende ramme inden for trafikområdet. I denne sag fremsættes By- og Kulturforvaltningens forslag til prioritering inden for rammerne.

 

Samlet er der cirka 35,3 mio. kr., som By- og Kulturudvalget skal prioritere til udmøntning af konkrete projekter fra Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 i 2020.

 

Midlerne stammer fra:

  • Byrådet har i forbindelse med Budget 2019 afsat 5 mio. kr. i 2020 til cykelstier og sikre skoleveje samt i Budget 2020 afsat 5 mio. kr. til sikre skoleveje og cykelstier i 2020.
  • Byrådet har i forbindelse med Budget 2020 afsat 3 mio. kr. til Park + Ride + Bike ved Højstrup Station.
  • Den årlige anlægsramme for udmøntning af Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 udgør i 2020 ca. 22,3 mio. kr.

 

Forvaltningens forslag til prioritering tager afsæt i børns færdsel til skole samt forvaltningens kortlægning af steder, hvor der sker flest trafikulykker (sortpletanalyse) samt et missing link i cykelstinettet. Hertil foreslår forvaltningen, at der afsættes midler til hastighedsdæmpende tiltag i boligområder, fortsættelse af mobilitetsprojekter samt trafiksikkerhedskampagner.

 

Effekt

Sagen vil påvirke en række Odensemål, forvaltningen har udvalgt 3, som vurderes at være særligt vigtige, og disse er beskrevet herunder:

 

Flere indbyggere i Odense

Et Odense, hvor det er muligt at færdes sundt, trygt og nemt, vil kunne fremme bosætningen. Flere indbyggere vil medføre mere trængsel på vejnettet. Handlingsplanen understøtter netop, at flere ture skal foregå til fods, på cykel og med kollektiv trafik, så vejene bedre kan afvikle den stigende biltrafik.

 

Flere borgere er sunde og trives

Handlingsplanens cykel- og gangprojekter fremmer aktiv mobilitet, som er vigtige for at understøtte målene i Sundhedspolitikken om, at flere odenseanere skal være mere fysisk aktive.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Særligt handlingsplanens indsatser i forhold til skolevejsprojekter, som gør det mere trygt at gå og cykle til skole samt projekter med fokus på børns cykelvaner, har indflydelse på børns læring og udvikling.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Midlerne fra Budget 2019 og 2020 til sikre skoleveje og cykelstier, der i alt udgør 10.000.000 kr., prioriteres som beskrevet i sagen.
  2. Midlerne fra Budget 2020 til Park + Ride + Bike ved Højstrup Station på 3.000.000 kr. udmøntes til påbegyndelse af projektet.
  3. Der igangsættes indsatser efter Handlingsplanen for i alt 22.329.421 kr., som er nærmere beskrevet i sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Der afsættes hvert år anlægsmidler til at forbedre infrastrukturen i Odense Kommune. Dels råder By- og Kulturudvalget over en løbende anlægsramme til Handlingsplan for mobilitet og byrum, og dels kan byrådet afsætte ekstra anlægsmidler i forbindelse med budgetlægningen.

 

I Budget 2020 indeholder Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 udisponerede midler for ca. 22,3 mio. kr. Link til Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024.

 

Herudover har byrådet afsat følgende anlægsmidler i 2020:

  • 5 mio. kr. i 2020 til cykelstier og sikre skoleveje (Budget 2019).
  • 5 mio. kr. i 2020 til sikre skoleveje og cykelstier (Budget 2020).
  • 3 mio. kr. i 2020 til Park + Ride + Bike ved Højstrup Station (Budget 2020).

 

Samlet er der dermed cirka 35,3 mio. kr., som By- og Kulturudvalget skal prioritere til udmøntning af konkrete projekter i 2020 fra Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024.

 

I denne sag foreslår forvaltningen, hvordan de nævnte midler kan anvendes. Baggrunden for forvaltningens udpegning af projekterne fremgår nedenfor under hvert punkt.

 

Cykelstier og sikre skoleveje fra Budget 2019 og 2020

Forvaltningen indstiller, at de 10 mio. kr. fra Budget 2020 prioriteres til anlæg af følgende projekter:

  • Cykelsti på Stenløsevej, som indgår på listen i #44 Nye Cykelstier (5,5 mio. kr.).
  • 10 af de højest prioriterede projekter i #26 Færre farlige skoleveje (4,5 mio. kr.).

 

Projekterne uddybes nedenfor.

 

#44 Nye Cykelstier - cykelsti på resterende del af Stenløsevej mellem Vesterdalen og Brogårdsvej (5,5 mio. kr.)

Forvaltningen indstiller, at der etableres cykelsti på den resterende del af Stenløsevej. Der er cykelsti på det meste af Stenløsevej, men der mangler cykelsti på strækningen mellem Vesterdalen og Brogårdsvej.

 

Projektet indgår på listen over steder, hvor der mangler cykelstier i Odense, men er dog ikke prioriteret blandt de højeste ønsker. Årsagen til, at forvaltningen nu indstiller, at den manglende cykelstistrækning på Stenløsevej anlægges i 2020, er, at cykelstien med fordel kan koordineres med Fangel Bioenergis anlægsarbejde.

 

 


#26 Færre farlige skoleveje (4,5 mio. kr.)

I Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 er der udarbejdet en udførlig liste over skoleveje, hvor der er behov for trafiksikkerhedstiltag.

 

Forvaltningen indstiller, at der afsættes midler til at igangsætte 10 af de højest prioriterede projekter på listen. Projekterne er oplistet i prioriteret rækkefølge på baggrund af vurderinger af antallet af skolebørn, som tiltaget vil gavne, samt en trafikfaglig vurdering af behovet for at øge trafiksikkerheden på skolevejene de udpegede steder.

 

 

Skole

Konkret sted/strækning

Prisoverslag i kr.

Vestre Skole

Hævet flade og skoleblink i krydset Roersvej/Fælledvej

600.000

 

Paarup Skole

Sikker krydsning ved skolen

300.000

 

Sanderumskolen

Cykelbaner og hastighedssanering på Sanderumvej (fra Falen til Assensvej)

650.000

 

Sct. Hans Skole

Renovering af hævet flade i krydset Egebæksvej/Skibhusvej og etablering af cykellomme

125.000

 

Risingskolen

Bedre krydsning for cyklister fra Glentevej 57 til skolen ved Kiss and Ride

50.000

 

Holluf Pile Skole

Pudebump og bedre skiltning ved krydsning ved Hvilehøjvej og Telehøjen

150.000

 

Højmeskolen

Renovering af hævet flade ved krydsningen Højmevej og Højmevænget og etablering af skoleblink

325.000

 

Rosengårdskolen

Asfaltering og lys på sti gennem grønt område mellem Munkebjergvej og Kallerupvej ud for Stærmosegårdsvej

1.000.000

 

Højby Skole

Pudebump og bedre skiltning i forbindelse med krydsning af Knullen

500.000

 

Paarup Skole

Hastighedsdæmpning på Paarupvej og Stegstedvej mellem hallen og Middelfartvej

900.000

 

Sum

 

4.600.000

 

 

#16 Trafikale knudepunkter - Park + Ride + Bike ved Højstrup Station (3 mio. kr.)

I Handlingsplan for mobilitet og byrum er der udpeget 16 trafikale knudepunkter, hvoraf 4 allerede er etableret. Disse benyttes primært af indpendlere, som skifter fra bil til cykel på den resterende strækning til bymidten.

 

Indpendlere og besøgende skal motiveres til at parkere ved centrale parkeringspladser uden for bymidten og stige om til letbanen eller cykle det sidste stykke. Omstigning til cykel eller letbane er et hurtigt og sundt alternativ, som bidrager til at reducere trængslen i bymidten i myldretiden. Det skal derfor være nemt at foretage denne omstigning.

 

Der mangler et trafikalt knudepunkt i den nordvestlige del af Odense med mulighed for omstigning, og byrådet har derfor i forbindelse med Budget 2019 afsat 3 mio. kr. til etablering af et trafikalt knudepunkt i forbindelse med Odense Letbane ved letbanestationen i Højstrup.

 

På arealet ved Højstrup Station er der mulighed for at etablere 66 bil p-pladser og aflåst cykeloverdækning med plads til 50 cykler.

 

Området er i dag byggeplads for Odense Letbane, men når Odense Letbane er færdige med at benytte området som byggeplads, vil arbejdet med etablering af Park + Ride + Bike ved Højstrup Station blive påbegyndt. Projektet forventes anlagt i 2021.

 

Handlingsplanens anlægsramme i 2020

Med vedtagelsen af Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 besluttede byrådet, at handlingsplanen skal danne grundlag for prioritering af anlægsrammen inden for byrum og mobilitet. Den samlede anlægsramme er i 2020 på 22,3 mio. kr.

 

Med vedtagelsen af handlingsplanen blev det i september 2017 besluttet, at der årligt afsættes midler til 3 faste puljer:

  • 0,5 mio. kr. til små trafiksaneringer (skilte med videre).
  • 1 mio. kr. til signaljusteringer.
  • 0,5 mio. kr. til rådgivning og dataindsamling, som kan kvalificere beslutningsgrundlaget.

 

Baggrunden for disse tre puljer er, at der løbende opstår behov for mindre trafiksaneringer og signaljusteringer i forbindelse med byens ombygning. Herudover er der løbende behov for midler til kvalificering af kommende projekter og undersøgelser.

 

Den resterende anlægsramme udgør dermed 20.329.421 kr., som foreslås disponeret på følgende projekter:

 

#

Projekt

 

Prisoverslag i kr.

#4

Cykelglade børnehuse

 

300.000

#5

Skolebørn på 2 hjul

 

400.000

#7

Mobilitet på arbejdspladser og uddannelsessteder

 

300.000

 

#8

Mobilitetsinformation til borgere

 

200.000

#10

Trafiksikkerhedskampagne, når letbanen er i drift

 

300.000

#12

Odense Rundt

 

300.000

#15

Trafiksikkerhedskampagner

 

300.000

#16

Trafikale knudepunkter - Park + Bike Station ved Stadionvej

 

1.000.000

#27

Flere Supercykelstier - Første etape af Hjallesevej/Svendborgvej/Odensevej

 

5.000.000

#35

Hastighedszoner i boligområder - Område J

 

3.329.421

#36

Færre uheldsbelastede steder - Tagtækkervej/Rødegårdsvej/Børstenbindervej/Gørtlervej

 

5.500.000

#39

Fortove for fodgængere

 

300.000

#44

Cykelstier i Gartnerbyen

 

3.100.000

 

Sum

20.329.421

 

Med disse projekter har forvaltningen lagt op til, at der sættes midler af til både bløde og fysiske tiltag inden for mobilitet, trafiksikkerhed og fremkommelighed med øje for de projekter, som forvaltningen vurderer, at der er størst behov for.

 

Odense Kommune har desuden tilsagn om 40 % tilskud til projektet Cyklisternes By, som dækker over aktiviteterne under #4 Cykelglade børnehuse, #5 Skolebørn på 2 hjul og #7 Mobilitet på arbejdspladser og uddannelsessteder i en treårig periode, som blev påbegyndt 1/2 2019. Forvaltningen foreslår derfor, at der afsættes midler til fortsættelse af disse mobilitetsprojekter, som motiverer flere børn og voksne til at transportere sig sundere og mere bæredygtigt.

 

Nedenfor uddybes de enkelte projekter.

 

#4 Cykelglade børnehuse (egenfinansiering 0,3 mio. kr.)

Formålet med projektet er at øge andelen af børnefamilier, der går og cykler til og fra børnehusene. I projektet er der fokus på at lære børnene i børnehusene at cykle gennem cykelleg, og der laves cykellegkurser i børnehusene med personalet.

 

Herudover gennemføres kampagnen Rap i trafikken med fokus på børnenes transportvaner til og fra børnehuset. I efteråret gennemføres en trafiksikkerhedskampagne med fokus på børnenes synlighed i trafikken, hvor der deles reflekser og informationsmateriale ud.

 

Herudover er der udarbejdet en folder til forældre med gode råd til at cykle med børn og lære børn at cykle selv.

 

Indtil nu deltager 45 odenseanske børnehuse i projektet. Der er desuden indgået samarbejde med dagplejen i forhold til reflekskampagne og information til forældre.

Midlerne i 2020 skal videreføre og videreudvikle projektet.

 

#5 Skolebørn på 2 hjul (egenfinansiering 0,4 mio. kr.)

Formålet er at øge andelen af børn, der går eller cykler til og fra skole. Der tilknyttes en cykellegeinstruktør til at gennemføre cykellegkurser på alle skoler, så skolebørnenes cykelfærdigheder trænes.

 

Med projektet gennemføres følgende kampagner målrettet skolebørn og deres forældre: Skolestartskampagner, CykelScore, Cykelven for mellemtrinnet, Cyklistforbundets Alle Børn Cykler kampagne. Ligeledes samarbejdes der tæt med skolerne omkring trafik, færdselsundervisning og kampagner.

Midlerne i 2020 skal videreføre og videreudvikle projektet.

  

#7 Mobilitet på arbejdspladser og uddannelsessteder (egenfinansiering 0,3 mio. kr.)

Formålet med tiltaget er, at flere arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner sætter fokus på aktive og bæredygtige transportformer, så en højere andel af ture til og fra arbejde og uddannelse foretages til fods, på cykel, samkørende eller med kollektiv transport.

 

Odense Kommune har en ordning med certificering af arbejdspladser som Cyklisternes Arbejdsplads, hvor der p.t. er samarbejde med 32 arbejdspladser. Målet er at få flere arbejdspladser med samt indlede et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne med særligt fokus på ungdomsuddannelserne, så flere unge på ungdomsuddannelserne motiveres til at tage cyklen eller kollektiv transport oftere.

 

#8 Mobilitetsinformation til borgere (0,2 mio. kr.)

Forvaltningen planlægger i 2020 at gentage bæredygtige trafikdage i samarbejde med lokale foreninger og forhandlere.

Herudover planlægges at gentage Cykelglade Seniorer kampagnen i foråret 2020. Kampagnen skal motivere flere seniorer til at cykle mere, så både den fysiske og mentale sundhed forbedres.

 

Herudover fortsættes aktiviteter fra 2019 med information om Odense Rundt og fordelene ved at cykle i Odense ved deltagelse i Seniorhusets informationsdage, events på Havnekulturfestivalen med videre.

 

#10 Trafiksikkerhed, når letbanen er i drift (egenfinansiering 0,3 mio. kr.)

Odense får snart en ny letbane. Allerede når letbanen testkøres, vil trafikanter i Odense møde en helt ny trafikant, som det er vigtigt at være opmærksom på, når man færdes i byen. Derfor er der behov for en informationskampagne med fokus på, hvad øvrige trafikanter skal være særligt opmærksomme på, når de for eksempel krydser letbanens skinner. Der afsættes midler til udvikling af en kampagne i samarbejde med Odense Letbane, som medfinansierer kampagnen med 50 %.

 

#12 Odense Rundt (0,3 mio. kr.)

Odense Rundt hjælper odenseanere og besøgende i Odense med at finde rundt og bruge byen, mens den udvikles. I forbindelse med Budget 2020 er Odense Rundt nedlagt fra 2022. Midlerne her skal holde Odense Rundt i funktion, mens der fortsat graves i byen. De afsatte midler anvendes til at drifte Odense Rundt, så brugeroplevelsen forbliver den samme.

 

#15 Trafiksikkerhedskampagner (0,3 mio. kr.)

Over 90 % af alle uheld skyldes trafikantadfærd. Derfor er det vigtigt, at der løbende arbejdes med trafikanternes adfærd, så antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken reduceres.

 

Uopmærksomhed er en afgørende faktor i hver tredje dødsulykke på landsplan, og fart er den afgørende faktor i halvdelen af alle dødsulykker. Kommunen deltager derfor i udvalgte kampagner fra Rådet for Sikker Trafik med fokus på uopmærksomhed, sprit og fart.

 

#16 Trafikale knudepunkter - Park + Bike Station ved Stadionvej (1 mio. kr.)

I forbindelse med cykelstiprojektet på Stadionvej, hvor det bliver nemmere at komme til Langesøstien, kan man med fordel etablere et Park + Bike anlæg ved stadions cykelparkering.

 

Park + Bike er et skiftepunkt, hvor bilister kan parkere bilen og cykle det sidste stykke til arbejde. Cyklen er placeret i et aflåst skur, hvor brugerne har adgang med chip. En nøgleapp-løsning er på trapperne. Ordningen er gratis for brugerne.

 

Efter at Park + Bike pladsen ved Rugårdsvej/Åløkke Allé er blevet nedlagt for at skabe plads til nyt byggeri, mangler dette tilbud i den nordvestlige bydel. Stadionvej ved Idrætsparken, hvor der er et grønt område, er en mulig ny placering. Arealet bliver i forbindelse med større arrangementer brugt til cykelparkering, men det står ellers tomt. Arealet er ca. 5.500 m2, og et Park + Bike hus med plads til 54 cykler fylder godt 100 m2. Det er forvaltningens vurdering, at det er muligt for pendlere at parkere i området og cykle via Langesøstien det sidste stykke ind til centrum.

 

Park + Bike forventes anlagt samtidig med cykelstien på Stadionvej og dermed inden sommerferien 2020.

 

#27 Supercykelsti på Hjallesevej/Svendborgvej/Odensevej (5 mio. kr. i 2020)

Odense Kommune er i fuld gang med at udbygge nettet af Supercykelstier, der i særlig grad skal få flere til at cykle over længere strækninger, typisk 5 – 20 km i hver retning. Denne strækning går fra Benedikts Plads til Energivej og kobler dermed Supercykelstinettet op på Supercykelstien fra Højby. Den største del af investeringen ligger til nye cykelstier på Odensevej og Svendborgvej som erstatning for de eksisterende cykelbaner.

 

 

Strækningen indgår i Odense Kommunes planlagte Supercykelstinet, som fremgår af #27 i Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024. Strækningen er et missing link fra Lindved til centrum. Cykeltrafikken varierer på strækningen, men ved Ring 2/Hjallesevej var der 1.952 cyklister pr. døgn i 2015. Projektet medfører, at i alt 4.585 m enkeltrettede cykelstier udvides/forbedres.

 

Projektet er aktuelt nu, da By- og Kulturforvaltningen har fået tilsagn om 40 % tilskud fra Vejdirektoratets pulje for cykelfremme til dette Supercykelstiprojekt. Det samlede projekt for strækningen fra Benedikts Plads til Energivej koster 16,9 mio. kr., hvoraf Odense Kommunes egenfinansiering udgør 10 mio. kr. Forvaltningen indstiller, at By- og Kulturudvalget afsætter 5 mio. kr. fra anlægsrammen 2020. Forvaltningen påtænker at indstille en prioritering af yderligere 5 mio. kr. i forbindelse med budget 2021 til færdiggørelse af projektet, så det fulde tilskud fra Vejdirektoratet opnås.

 

#35 Hastighedszoner i boligområder - Område J (3,3 mio. kr.)

I de kommende år vil biltrafikken stige på de fleste trafikveje i Odense. Det kan betyde, at flere bilister vælger at benytte boligvejene i stedet. Det er derfor nødvendigt med fortsat fokus på at undgå smutvejskørsel på boligvejene ved hjælp af trafiksanering, så hastighederne i boligområderne reduceres. Det vil øge trafiksikkerheden i lokalområderne og vil få flere til at vælge gang og cykel på de korte ture. Desuden kan hastighedszonerne også skabe grønne byrum i form af f.eks. plantebede og træer, som understøtter målsætningen om Odense som Danmarks Grønneste Storby.

 

I arbejdet med etablering af hastighedszoner har forvaltningen foretaget en inddeling af byen i områder, da hastighedszonerne vil blive etableret område for område. Forvaltningen foreslår, at der afsættes midler til område J (se kort nedenfor). Gennemførelse af trafiksaneringer i område J vil koste 2,5 mio. kr., såfremt der udelukkende vælges en løsning med bump, skiltning og indsnævringer uden grønne tiltag. Forvaltningen indstiller, at der desuden afsættes midler til at etablere grønne tiltag (plantebede og træer) på udvalgte veje i området, og foreslår derfor, at der afsættes 3,3 mio. kr. til projektet.

 

 

 

#36 Færre uheldsbelastede steder - Bedre trafiksikkerhed og trafikafvikling ved Tagtækkervej/Rødegårdsvej/Børstenbindervej/Gørtlervej (5,5 mio. kr.)

På By- og Kulturudvalgsmødet den 20/8 2019 præsenterede forvaltningen mulige løsningsforslag til bedre trafiksikkerhed og trafikafvikling i området omkring Rødegårdsvej/Tagtækkervej. På mødet tilkendegav udvalget, at forvaltningen skulle arbejde videre med en løsning, der indebærer lukning af Tagtækkervej for gennemkørsel og etablering af et signalreguleret kryds ved Rødegårdsvej/Børstenbindervej.

 

Med denne sag indstiller forvaltningen, at By- og Kulturudvalget afsætter 5,5 mio. kr. til:

  • Lukning af Tagtækkervej for ind- og udkørsel ved krydset ved Rødegårdsvej. Der vil være ind- og udkørsel tilladt for cyklister.
  • Etablering af et signalreguleret kryds ved Rødegårdsvej/Børstenbindervej.
  • Etablering af svingbaner i krydset ved Gørtlervej/Børstenbindervej.
  • Etablering af cykelsti i den vestlige side af Gørtlervej, da der i dag kun er enkeltrettet cykelsti i den højre side.
  • Forbedre trafikafviklingen og trafiksikkerheden i krydset Gørtlervej/Tagtækkervej.

 

 

#39 Fortove for fodgængere (0,3 mio. kr.)

Projektet #39 Fortove for fodgængere omhandler i denne sag udelukkende tiltag til at friholde fortovsarealer fra vareudstilling med videre. By- og Kulturudvalget har vedtaget et nyt administrationsgrundlag for udeservering i bymidten. For at håndhæve det nye administrationsgrundlag for udeservering vil der være en større administrativ opgave i 2020 i forhold til sagsbehandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser samt dialog med restauratører og butikker i forbindelse med gennemførelse af de nye regler, da mange skal ansøge på ny.

 

Forvaltningen indstiller derfor, at der i 2020 afsættes 300.000 kr. til dette, da det er vigtigt at komme godt fra start med projektet.

 

#44 Nye cykelstier - tilslutning til eksisterende cykelstier fra Gartnerbyen (3,1 mio. kr.)

Med udviklingen af Gartnerbyen er Odense Kommune forpligtet til at etablere stier på tilstødende kommunale arealer. Cykelstierne kobler Gartnerbyen til Langesøstien og Middelfartvej.  

Stiprojekterne er dermed med til at understøtte den bæredygtige by og passer med udviklingen af Langesøstiens forlængelse. By- og Kulturudvalget afsatte 1 mio. kr. til den første forbindelse. Forvaltningen har siden vurderet, at de tre forbindelser med fordel kunne etableres i samme omgang. Stiforbindelserne står derfor færdige, og forvaltningen foreslår, at den resterende finansiering findes i handlingsplanens midler i 2020. Samlet set vil koblingen af Gartnerbyen til Middelfartvej og Langesøstien koste 4,1 mio. kr., hvilket betyder, at der resterer et finansieringsbehov på 3,1 mio. kr.

 

 

 

I forbindelse med projekter beskrevet i denne sag kan det blive nødvendigt med mindre arealerhvervelser. Udgifter til dette afholdes af de enkelte projekter.

 

ØKONOMI

By- og Kulturforvaltningen forventer, at et par af projekterne i denne sag ender med at blive overført fra 2020 til 2021, da der erfaringsmæssigt dukker hindringer op i forbindelse med anlæg af projekter i en tæt by.

 

By- og Kulturforvaltningen skønner, at der samlet overføres ca. 10 mio. kr. fra 2020 til 2021. Dette vil ske ved anlægsopfølgninger i 2020. Tilsvarende er der fra 2019 til 2020 overflyttet midler, bl.a. i forbindelse med Langesøstiens forlængelse og cykelstierne på Stadionvej.

 

Afledt drift udgør 705.381 kr. årligt i 2020 og årene fremover for de projekter, der gennemføres i 2020:

  • Afledt årlig drift for projekterne under Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 udgør 490.255 kr. og finansieres af den afsatte afledte drift ”Trafikprojekter 2020".
  • Afledt årlig drift for Park + Ride + Bike ved Højstrup Station udgør 25.000 kr. og finansieres af den afsatte afledte drift i Budget 2020.
  • Afledt årlig drift for cykelsti på Stenløsevej udgør 110.000 kr. og finansieres af den afsatte afledte drift i Budget 2020.
  • Afledt årlig drift for skolevejsprojekter (#26 projekter) udgør 80.126 kr. og finansieres af den afsatte afledte drift i Budget 2020.

 

 

9. Valg af næstformand for By- og Kulturudvalget
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.01.00-A30-1-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget skal jf. § 3, stk. 2 i udvalgets forretningsorden på sit første møde i udvalgets funktionsperiode ved flertalsvalg vælge en næstformand. På By- og Kulturudvalgets møde den 23/1 2018 blev Kristian Guldfeldt valgt som næstformand.

 

På byrådets møde den 13/11 2019 anmodede Kristian Guldfeldt om fritagelse for sine kommunale hverv pr. 13/11 2019, hvilket blev godkendt af byrådet. Fraværsperioden forventes at vare til og med den 16/2 2020 med mulighed for eventuel forlængelse uden yderligere forlæggelse for byrådet.

 

Det bevirker, at By- og Kulturudvalget skal vælge ny næstformand for fraværsperioden.

 

Næstformanden skal fungere som mødeleder, når rådmanden er forhindret i at deltage i et møde.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget vælger næstformand for perioden indtil den 16/2 2020 eller den dato fraværsperioden eventuelt forlænges til.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget valgte udvalgsmedlem Tommy Hummelmose som næstformand i Kristian Guldfeldts orlovsperiode.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

10. Kansas City, Munkebjergvej 140A. Forlængelse af afdragsfrihed og kommunal garanti
B. Sager til afgørelse i udvalget
Lukket - 18.00.00-G01-20-17

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

11. Kommuneplan 2020 - Drøftelse af arealudlæg til klimatilpasning
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.02.03-P15-1-18
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget skal i dette dagsordenspunkt drøfte retningslinjer og kortlægning for temaet Klimatilpasning. Der vil være en præsentation på mødet, som understøtter dette dagsordenspunkt.

 

Temaet "Klimatilpasning i Kommuneplan 2020-2032" har været drøftet i By- og Kulturudvalget ad to omgange. En drøftelsessag den 5/3 2019 og en beslutningssag den 4/6 2019 omhandlende ambitionsniveauet for klimatilpasning i Odense Kommune.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de retningslinjer og tilhørende kortlægning, som præsenteres på mødet.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Klimaet forandrer sig, og i Bystrategi 2019 har Odense Byråd beskrevet, at Odense vil gå forrest i klimaindsatsen.

 

Det vil Odense Kommune blandt andet ved at:

  • Samarbejde med grundejere om løsninger.
  • Tilbageholde mere vand i ådale og naturområder uden for byen.
  • Indrette byens gader, pladser og grønne områder, så de både bidrager til vandhåndtering, rekreativ udnyttelse og fungerer som sociale mødesteder.

 

Ved at tænke løsninger af klimatilpasning sammen med andre funktioner understøtter kommuneplanen ikke bare Bystrategi 2019. Planen understøtter også Odenses mål om, at blive Danmarks grønneste storby. Ikke mindst understøtter kommuneplanen flere af FNs verdensmål, særligt nr. 11 og flere af Odense Kommunes egne effektmål. Odense Kommune arbejder på en politik for verdensmål.

 

Nu skal By- og Kulturudvalget drøfte de konkrete rammer for fremtidens planlægning.

 

Baggrund

Temaet Klimatilpasning i Kommuneplan 2020-2032 har været drøftet i By- og Kulturudvalget ad to omgange.

 

Drøftelsessag den 5/3 2019

Den 5/3 2019 præsenterede forvaltningen de nye krav fra Planloven til emnet og gennemgik de udfordringer omkring håndtering af vand, som borgere i Odense oplever.

 

By- og Kulturudvalget gav ved dette møde udtryk for, at klimatilpasning skal ske som flerfunktionelle løsninger. Løsninger, hvor et anlæg til håndtering af ekstrem nedbør eller havvand samtidig skal kunne understøtte:

  • Fritids- og kulturlivet.
  • Danmarks grønneste storby.
  • Praktiske funktioner til parkering og lignende.

 

Der blev også bakket op om at arbejde med klimatilpasning, når Odense Kommune i øvrigt har anlægsprojekter af forskellig karakter.

 

Ikke mindst var der opbakning til at stille krav til, at en bygherre skal klimatilpasse ved nye projekter. Der var et ønske om, at forvaltningen skulle give et realistisk bud på, hvad de krav kunne være.

 

Beslutningssag den 4/6 2019

Den 4/6 2019 godkendte By- og Kulturudvalget, at der i Kommuneplan 2020:

  • Stilles krav om, at nye projekter skal kunne håndtere en havvandsstand på 250 cm over normalen.
  • Stilles krav om, at nye projekter skal kunne håndtere 90 mm nedbør indenfor egen grund.
  • Reserveres areal til klimatilpasning af det eksisterende Odense, hvor løsningen kan have flere funktioner.

 

Lovgivning

Som beskrevet i dagsordenspunktet den 4/6 2019, så kom der i januar 2018 en række ændringer til planloven. Kommunerne skal angive risici for oversvømmelse (nedbør og havvand) og erosion og kommunerne skal angive afværgeforanstaltninger.

 

”Afværgeforanstaltninger” i en kommuneplan kan eksempelvis være:

  • At friholde et udsat område for byggeri.
  • At stille krav om en specifik kote i et område. Det vil sige at stille krav til den højde, som husets sokkel eller gulv placeres i.
  • At udpege arealer til håndtering af regnvand som led i klimatilpasning.

 

Retningslinjer for afværgeforanstaltninger kan formuleres overordnet eller mere detaljeret med angivelse af typen af løsning, der skal etableres.

 

Planlovens mindste krav er at udpege områder i risiko for oversvømmelse og erosion og friholde dem for følsomt byggeri (f.eks. boliger).

 

Som drøftet under tidligere dagsordenspunkter vil denne form for afværgeforanstaltning give væsentlige begrænsninger for udviklingen af Odense som by.

 

Fakta

Vejret i fremtiden forventes generelt set at blive mere ekstremt og allerede nu, ses de første konsekvenser.

 

Højvandshændelse

Odense har været ramt af to højvandshændelser i januar 2019, hvor vandstanden var omkring 150-160 cm over normal vandstand. 153 cm over normal vandstand anses som en hændelse, der sker hvert 20. år. 168 cm over normal vandstand som en hændelse, der sker en gang hvert 100 år.

 

Ekstrem nedbør

Marts 2019 blev den vådeste i mange år med ca. 100 mm nedbør, hvor der normalt falder 40 mm. September 2019 blev endnu en rekord med ca. 120 mm nedbør, hvor der normalt kun falder 60 mm i Odense. Også i oktober måned blev der sat nedbørsrekord.

 

Stigende grundvand

I projekter i centrale dele af Odense står grundvandet allerede højere end forventet. Det forventes, at grundvandet stiger med op mod en meter mange steder i Odense over de kommende år.

 

Erosion

Odense har begrænset kyststrækning og som følge heraf også begrænsede problemer med erosion. Forvaltningen kan konstatere lidt erosion på den østlige side af Stige Ø, hvilket skal have opmærksomhed grundet det forurenede materiale, som ligger under jorddækningen.

 

Temperatur

Mere ekstreme temperaturer er en anden side af klimaforandringerne.

April 2019 blev blandt de tørreste med et tørkeindeks på 9, som normalt kun er 3,5 i april. Selvom sommeren 2019 ikke kunne måle sig med 2018, så opnåede Danmark alligevel et tørkeindeks på mere end 8 i både maj, juni og juli, hvor normalen er 6-7 i juli og august. I oktober oplevede Danmark omvendt den tidligste kolde nat siden 1947.  

 

*Alle tal vedrørende tørke er jf. DMIs vejrarkiv.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget skal drøfte:

  • De fremlagte retningslinjer og kortlægning.

 

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen har taget som udgangspunkt, at der var behov for en totalrevision af temaet Klimatilpasning i den gældende Kommuneplan 2016. Dette på baggrund af Odense Byråds vision om at gå forrest, på baggrund af de nye krav i planloven fra januar 2018 og ikke mindst på baggrund af de væsentlige terrænmæssige ændringer, der sker i den udvidede bymidte som følge af Odenses transformation.

 

Forvaltningens fokus i de fremlagte forslag til retningslinjer er:

  • At tænke i løsninger fremfor begrænsninger i udnyttelsen af arealer.
  • At give de bedst mulige vilkår for, at klimatilpasning bliver indtænkt som en del af den samlede løsning, hvad enten det er en privat bygherre eller Odense Kommune, som ønsker at gennemføre et bygge- eller anlægsprojekt.
  • At simplificere krav, således at der ikke skal gennemføres avancerede beregninger forud for ethvert bygge- eller anlægsprojekt i Odense.
  • At sikre areal til, at Odense Kommune i fremtiden kan indgå i partnerskaber med grundejere og forsyning om gode klimatilpasningsløsninger for såvel fremtidens som nutidens Odense.

 

ØKONOMI

Kommuneplan 2020 har ingen handlepligt og vil ikke direkte medføre udgifter for Odense Kommune og dennes kassebeholdning.

 

Som grundejer vil Odense Kommune skulle leve op til samme krav som andre grundejere. Det vil sige, at Odense Kommune ved anlæg af nye fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner og offentlige ledningsanlæg skal arbejde for kommuneplanens virke. Forslag til retningslinjerne vurderes at kunne implementeres uden væsentlige meromkostninger i de fleste bygge- og anlægsprojekter.

 

I projekter med meget høje bebyggelsesprocenter kan der forekomme væsentlige meromkostninger. Sådanne projekter vil samtidig have svært ved at leve op til krav til opholds- og friarealer.

 

Fremtidige partnerskaber med grundejere og forsyning i de områder, der er udpeget til tværfunktionelle klimatilpasningsløsninger eller til vandkorridorer, vil kræve, at der prioriteres midler hertil.

 

Dette skal der tages stilling til for det enkelte projekt, eller der skal udarbejdes en samlet handleplan for dette område og med allokerede midler hertil - tilsvarende, som det er praksis på andre emner f.eks. "Handlingsplan for mobilitet og byrum" eller "Handlingsplan for Danmarks Grønneste Storby".

 

 

12. Kommuneplan 2020 – Plan for den kommende boligudbygning
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.02.03-P15-1-18
RESUMÉ

I denne fjerde drøftelse af boligudbygningen i den nye Kommuneplan 2020-2032 skal By- og Kulturudvalget drøfte forvaltningens forslag til, hvor den kommende boligudbygning skal foregå.

 

Boligbehovet blev på mødet den 8/10 2019 fastlagt til 890 boliger pr. år i de kommende 12 år.

 

På baggrund af de principper for boligudbygningen, som udvalget besluttede den 25/6 2019, foreslår forvaltningen med denne sag steder, hvor udbygningen konkret kan ske.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

By- og Kulturudvalget fastlagde på mødet den 25/6 2019 principperne for boligudbygning i den nye kommuneplan:

 

Odense Kommune ønsker at prioritere:

  • Plads til det antal boliger, der forventes og en rækkefølgeplan for boligudbygningen.
  • Bæredygtighed i boligudbygningen.
  • Nye boliger i den udvidede bymidte, nær letbanen og i eksisterende byomdannelsesområder.
  • Nye boliger i de selvstændige forstæder, der understøtter eksisterende offentlige og private servicetilbud som for eksempel butikker og skoler.

 

Odense Kommune ønsker ikke at prioritere:

  • Nye boliger i de grønne kiler.
  • Nye boliger, der udsættes for støj, rystelser og lugt som for eksempel tæt på virksomheder, jernbaner og stærkt befærdede veje.
  • Nye boliger i områder, der ofte forventes at blive oversvømmet.

 

Disse typer boliger vil Odense Kommune have:

  • Der skal sikres plads til nye boliger i alle prisklasser.
  • Der skal sikres plads til nye boliger indenfor alle boligtyper, lejligheder, rækkehuse og parcelhuse.
  • Der skal sikres plads til nye boliger indenfor alle ejerformer; privat, andel, udlejning hos private- og almene boligselskaber.
  • Der skal sikres plads til 1.000 nye almene boliger til erstatning for nedrevne boliger i Vollsmose.

 

Principperne for boligudbygning tager udgangspunkt i blandt andet understøttelse af den eksisterende service i de selvstændige forstæder. By- og Kulturudvalget bemærkede også på mødet den 25/6 2019, at man ikke ønskede, at boligudbygningen skulle omfatte kommunens 26 landsbyer.

 

By- og Kulturudvalget drøftede efterfølgende på mødet den 8/10 2019, hvilket ”boligbehov”, der skal fastlægges i den nye kommuneplan. Betegnelsen ”boligbehov” kommer her fra planlovens trinmodel. Det betyder her ”det forventede antal boliger”, der vil blive bygget i kommunen i den kommende planperiode på 12 år.  

 

Det blev fastlagt pr. år til: 

  • 200 tæt-lav (rækkehuse).
  • 500 lejligheder.
  • 100 parcelhuse.
  • 90 diverse boliger.
  • I alt 890 boliger.

 

På dette møde blev udvalget ligeledes orienteret om, at der i for-offentlighedsfasen var kommet 70 forslag til nye boligområder. Disse forslag er til denne behandling screenet og sammenholdt med såvel principperne for byudviklingsmodellen og det fastsatte ”boligbehov”.

 

 

Tabellen viser, at der på 12½ år:

  • Er planlagt 1.056 flere lejligheder end boligbehovet på 7.375 lejligheder.
  • Mangler 327 parcelhuse for at dække behovet på 1.250 parcelhuse.
  • Mangler 285 rækkehuse for at dække behovet på 2.500 rækkehuse.

 

Hertil kommer, at de udpegede nye områder i Vollsmose til henholdsvis 300 nye lejligheder og 300 rækkehuse. Disse kan ikke bruges til udflyttere fra Vollsmose. Derfor skal der også findes nye områder til ekstra 300 rækkehuse uden for Vollsmose.

 

I runde tal er der behov for at udlægge nye områder til:

  • ca. 330 parcelhuse.
  • ca. 600 rækkehusgrunde.

 

Behovet for lejligheder er som nævnt dækket med et overskud på mere end 1.000 lejligheder.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget har følgende handlemuligheder:

  • Udvalget kan følge forvaltningens anbefalinger.
  • Udvalget kan bede forvaltningen om at foretage ændringer eller undersøgelse af nye områder til boligudbygningen.

 

Forvaltningens vurdering

Opdatering af boligudbygningsplanen har været et fast emne ved hver kommuneplanrevision siden 1986.

 

Den gældende boligudbygningsplan består af både byomdannelsesområder og byvækstområder.

 

I byomdannelsesområder bliver eksisterende arealanvendelse ændret til nye formål, som for eksempel når gamle industriområder bliver omdannet til nye boligområder eller blandede områder med boliger, kontorvirksomheder og handel. Gartnerbyen er eksempel på et byomdannelsesområde.

 

I byvækstområder bygges der nyt på arealer, hvor der ikke tidligere har været bygget. Markhaven i Bullerup er for eksempel et byvækstområde.

 

Forvaltningen anbefaler ved denne revision, at boligudbygning suppleres med følgende områder:

 

Nye byomdannelsesområder

  • Nørrebro ca. 660 boliger (baggrund: plan vedtaget af byrådet).
  • Vollsmose ca. 600 boliger (baggrund: tidligere perspektivområde, der er omfattet af ny plan vedtaget af byrådet).
  • Havnegade ca. 270 boliger (tidligere perspektivområde, der er omfattet af havnens byomdannelsesplan).

 

Nye byvækstområder

Det har været et kriterie at finde nye områder til nye lave boliger, som ikke ligger i Bellinge eller nær Vollsmose.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i By- og Kulturudvalgets principper fundet 4 nye byvækstområder nær de selvstændige forstæder: 

  • Skt. Klemens Ø – ca. 300 boliger.
  • Korup Ø – ca. 300 boliger.
  • Næsbyhoved-Broby V – ca. 300 boliger.
  • Højby SV – ca. 50 boliger.

 

H.C. Andersen Airport skal udvides. Planlægning for udvidelsen er netop sat i gang af Nordfyns Kommune. Den ventes afsluttet i medio 2020. Byvækstområdet ved Næsbyhoved-Broby kan måske blive berørt af nye støjzoner fra lufthavnen. Det kan betyde, at området ikke kan udnyttes til boliger. Sker det, skal de planlagte boliger i Næsbyhoved-Broby placeres i andre forstæder.

 

Skoleafdelingen vurderer, at der vil være plads til børnene fra de foreslåede nye byvækstområder på de lokale skoler.

 

Herudover foreslår forvaltningen, at de tidligere perspektivområder i udkanten af byen og i de selvstændige forstæder ændres til byvækstområder, jævnfør byrådets beslutning fra 20/6 2018.

 

Det er områderne: 

  • Villestofte NV.
  • Korup NV.
  • Stige V og Stige N.
  • Bellinge N (Bellinge Fælled fjerde etape).
  • Markhaven anden etape (Bullerup).

 

Perspektivområder fra KP2016, som fastholdes

Perspektivområderne skal udbygges helt eller delvist med boliger, efter boligudbygningsplanens (rækkefølgeplanens) områder er udbygget.

 

Følgende perspektivområder fastholdes til mulig fremtidig delvis boligudbygning:

  • Byens Ø.
  • Gamle Sygehus - OUH (dele af).
  • Sukkerkogeriet (dele af).

 

Følgende perspektivområder fra KP2016 udgår

  • Højstrup vest (baggrund: området anvendes på ubestemt tid til militære formål).
  • Tidligere amtsgård (baggrund: der er ingen aktuelle planer om at flytte den kommunale administration fra Ørbækvej 100).

 

Vurdering af grundejernes ønsker til nye boligprojekter

Forvaltningen præsenterede på mødet den 8/10 2019 ønsker fra grundejere til nye boligudbygning. 43 af ansøgningerne om boligudbygning vurderes til i væsentlig grad at stride mod udvalgets principper for ny boligudbygning. De pågældende arealer ligger enten i den nye grøn-blåstruktur, miljøbelastede steder eller i det åbne land langt fra de selvstændige forstæders butikker, skoler, børnehaver og fritidstilbud.

 

Forvaltningen anbefaler at imødekomme de forholdsvis få ansøgninger, der ligger indenfor de foreslåede nye byomdannelsesområder og byvækstområder, samt de enkelte ansøgninger der i høj grad opfylder By- og Kulturudvalgets principper for boligudbygning.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning, idet den fysiske planlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering.

 

 

13. Revision af udvalgets effektmål
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.00.00-A00-1015-19
RESUMÉ

Alle kommunens politiske udvalg skal revidere sine udvalgsmål med henblik på at sikre sammenhængen med Bystrategi, FN's Verdensmål og de nye Odensemål. I denne sag præsenteres By- og Kulturforvaltningens forslag til målformulering, indikatorer og ambitionsniveauer. Forslaget tager udgangspunkt i, at udvalgets effektstyring bliver mere gennemskuelig, overskuelig og anvendelig.

 

Forvaltningen foreslår, at målformuleringen skærpes endnu mere for at sætte fokus på klima, miljø og mindre vedligeholdelsesefterslæb, da disse områder er en stor del af forvaltningens kerneopgaver, og fordi især klima og miljø vejer tungt i både Odensemål, Bystrategien og i verdensmålene.

 

Antallet af indikatorer kan med fordel reduceres for at skabe mere overskuelighed, og det foreslås, at der i højere grad måles på det, som forvaltningen har direkte indflydelse på, og som borgere, virksomheder og miljøet umiddelbart mærker effekt af. Ambitionen er, at forvaltningen kan oversætte nemmere mellem drift og mål, og dermed har mulighed for konkret at kunne bedrive effektledelse.

 

Ambitionsniveauerne justeres i forslaget i forhold til omprioritering til velfærd i forbindelse med budget 2020.

 

Desuden foreslår forvaltningen, at den årlige borgerundersøgelse, hvor voksne odenseanere en gang årligt tilkendegiver deres oplevelser af forvaltningens services og kerneopgaver, foreslår forvaltningen, udkommer som en rapport med de vigtigste tendenser til udvalget og ikke som en del af udvalgets effektmål.

 

Det er forvaltningens vurdering, at dette vil bidrage til en bedre dialog og perspektivering af byens oplevede retning i forhold til By- og Kulturforvaltningens kerneopgave.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter og giver input til forvaltningens forslag til revidering af udvalgets effektmål, indikatorer og ambitionsniveauer, som beskrevet i figur 2

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Alle kommunens politiske udvalg skal revidere sine udvalgsmål med henblik på at sikre sammenhængen med Bystrategi, Verdensmål og de nye Odensemål. Denne proces skal afsluttes med udvalgenes formelle godkendelse af udvalgsmål, indikatorer og ambitionsniveauer senest med udgangen af december 2019, så byrådet får minimum to år til at vurdere udviklingen og effekten af deres arbejde. Det betyder konkret, at udvalget skal gennemføre en proces med drøftelse, revidering og formel godkendelse i udvalget på mødet den 10/12 2019.

 

Indledning

Formålet med revideringen er at sikre at udvalgenes mål understøtter de nye Odensemål, FN’s verdensmål og bystrategien. Dertil er der en anledning til at revidere By- og Kulturudvalgets mål og ambitioner i forhold til den seneste effektopfølgning den 29/10 2019 og omprioriteringen til velfærd. Endelig er det en mulighed for at evaluere værdien af effektindikatorerne i et effektledelsesperspektiv, som de har været anvendt indtil nu.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler udvalget at lægge følgende kriterier til grund, når effektmål, indikatorer og ambitionsniveauer revideres:

  1. Gennemskuelighed – indikatorerne skal være lette at forstå.
  2. Overskuelighed – det samlede antal af indikatorer skal mindskes, men kan øges på udvalgte områder.
  3. Anvendelighed – indikatorerne skal anvendes i praksis af udvalget og forvaltningen.

 

Opgaven er derfor en balancegang mellem at sammensætte en portefølje af mål, indikatorer og ambitionsniveauer, som understøtter kommunens fælles mål og ambitioner, og som samtidig er realistisk, ambitiøs og vil blive anvendt i praksis af udvalget og forvaltningen til at kunne bedrive effektledelse.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at udvalget først evaluerer og sammensætter sin mål-portefølje, så den understøtter kommunens fælles mål, dernæst reviderer sin portefølje af indikatorer og endelig fastsætter ambitionsniveauer, så de understøtter formålet.

 

Udvalget kan med udgangspunkt i forvaltningens oplæg drøfte følgende spørgsmål: 

  1. Hvilke ændringer i udvalgets nuværende 6 effektmål bør ske, for at de bedst muligt understøtter henholdsvis:
    1. De nye Odensemål?
    2. FN’s verdensmål?
    3. Bystrategien?
  2. Hvilke ændringer i indikatorer bør ske, for at indikatorporteføljen bliver mere 1) gennemskuelig, 2) overskuelig og 3) anvendelig?
  3. Hvilke indikatorer er vigtigst for hvert af udvalgets effektmål?
  4. Hvad er et ambitiøst men realistisk ambitionsniveau for disse indikatorer ultimo 2023 i lyset af den seneste effektopfølgning og omprioritering?

 

I nærværende drøftelsessag drøfter udvalget sammensætningen af porteføljen. På udvalgsmødet den 10/12 2019 beslutter udvalget endeligt sin portefølje af mål, indikatorer og ambitioner.

 

Evaluering og sammensætning af effektmål

Forvaltningens nuværende seks effektmål er blevet til på baggrund af et omfattende forarbejde og dialog med forvaltningens mange fagligheder i forbindelse med det nuværende udvalgs konstituering efter kommunalvalget.

 

Den grundlæggende sammenhæng mellem forvaltningens kerneopgaver og udvalgets ambitioner er forsøgt styrket i dette forslag.

 

I forbindelse med denne revision af målene anbefaler forvaltningen, at:

  • Målformuleringen skærpes endnu mere for at sætte fokus på klima, miljø og mindre vedligeholdelsesefterslæb, da disse områder er en stor del af forvaltningens kerneopgaver, og fordi især klima og miljø vejer tungt i både Odensemål, Bystrategien og i verdensmålene.
  • Antallet af indikatorer reduceres for at skabe mere overskuelighed.
  • Der i højere grad måles på det, som forvaltningen har direkte indflydelse på, og som borgere, virksomheder og miljøet umiddelbart mærker effekt af.
  • Ambitionsniveauerne justeres i forhold til omprioritering til velfærd i budget 2020.
  • Den årlige borgerundersøgelse, hvor voksne odenseanere tilkendegiver deres oplevelser af forvaltningens services og kerneopgaver, udkommer som en rapport med de vigtigste tendenser til udvalget og ikke som en del af udvalgets effektmål.

 

Figur 1 

 

Nye målformuleringer

Herunder beskrives forslag til nye målformuleringer og begrundelsen herfor. Næste afsnit beskriver et forslag til indikatorer til de foreslåede mål. Forvaltningen foreslår, at målformuleringen skærpes endnu mere for at sætte fokus på klima, miljø og mindre forsømt vedligehold, da disse områder er en stor del af forvaltningens kerneopgaver, og fordi især klima og miljø vejer tungt i både Odensemål, Bystrategien og i verdensmålene.

 

Mål 1: Byudvikling med omtanke

Forvaltningen foreslår, at det nuværende mål ”Udvikle hele Odense med bæredygtighed og kvalitet” erstattes med målet ”Byudvikling med omtanke”. Målet har fokus på miljø, forstået ved det nære miljø, som borgerne oplever ved byens grønne områder samt fokus på forebyggelse af forurening af land, vand og luft. Målet understøtter henholdsvis Odensemålet og det bystrategiske tema ”Byudvikling med kvalitet”.

 

Mål 2: Kultur og fællesskaber

De eksisterende effektmål ”Understøtte aktive fællesskaber og sammenhængskraften i storbyen samt ”Kunst- og kulturlivet som storbygenerator” foreslår forvaltningen, at udvalget erstatter med et fælles mål: ”Kultur og fællesskaber”. Det sker delvist som konsekvens af omprioritering til velfærd i budget 2020. De to områder lægger op til et bredere kulturbegreb, som omfatter events som musik og udstillinger sammen med sport og foreningsliv og den ”bydels-kultur”, som binder de enkelte bydele sammen. Målet understøtter Odensemålet ”Byudvikling med kvalitet” samt det bystrategiske tema "Alle skal med i fællesskabet".

 

Mål 3: Bæredygtige transportformer

Målet ”Bæredygtige transportformer" foreslås at erstatte det eksisterende mål ”Øget fremkommelighed”. I dag har udvalget et mål om at øge de bæredygtige transportformer, nemlig kollektiv transport, cykel og gåture og samtidig mindske ikke-bæredygtig transport, nemlig bilture.

 

Hvis man ønsker at rykke flere til bæredygtig transport, vil man typisk se på, hvor attraktiv de forskellige transportformer er. Hvis man eksempelvis vil øge passagerantallet i den kollektive trafik, kan man prioritere busser med busbaner og busprioritering i signalanlæg. Dette vil ofte være på bekostning af fremkommeligheden for de øvrige transportformer. Derved vil et mål om øget fremkommelighed på kort sigt kollidere med målet om mere bæredygtig transport. På lang sigt kan netop flere cyklister og flere passagerer i den kollektive transport dog medføre mere plads og bedre fremkommelighed til de tilbageværende biler.

 

Målet understøtter Odensemålet ”Byudvikling med kvalitet” samt det bystrategiske tema "Bæredygtig mobilitet".

 

Mål 4: Klimavenlige kommunale rammer

Dette mål kommer fra den del af det eksisterende mål ”Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter”, som omhandler CO2-udledning fra varme og el i kommunale bygninger. Med et særskilt klimamål styrkes klimafokusset i udvalgets portefølje af mål. Målet understøtter Odensemålet "En klima- og miljøvenlig storby".

 

Mål 5: Mindre vedligeholdelsesefterslæb

”Mindre vedligeholdelsesefterslæb” foreslås ligesom klimamålet udskilt fra det eksisterende mål ”Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter”. På den måde vil dette mål også få større vægt i den samlede portefølje af mål. Vedligeholdelsesefterslæbet viser, hvor mange penge der mangler i budgettet for at undgå store fremtidige udgifter til kommunens ”kapitalapparat”, som udgøres af kommunale bygninger, veje og anden infrastruktur. Så længe tallet er i minus tæres der så at sige på hovedstolen af værdien af bygninger og infrastruktur, hvilket kan synliggøres med et særskilt mål. Målet udskilles, fordi det repræsenterer meget store værdier i kommunen og skaber rammen om velfærd, kultur og fritid, som borgerne hver dag er brugere af.

 

Målet understøtter Odensemålene "Børn og unge bliver klar til fremtiden" og "Flere funktionsdygtige ældre og handicappede" samt det bystrategiske tema "Bæredygtig mobilitet".

 

Mål 6: Understøttelse af god udvikling for borgere, virksomheder og miljø

Det nye mål ”Understøttelse af god udvikling for borgere og virksomheder” erstatter det eksisterende mål ”Iværksættere og virksomheder vækster i Odense”. Målet ændres som følge af omprioriteringer til velfærd og udtrykker i højere grad, hvor By- og Kulturforvaltningen direkte gør en positiv forskel for borgere og virksomheder og er dermed en skærpelse af forvaltningens kerneopgave for den fremtidige erhvervsindsats. I første omgang udvikles et mål om sagsbehandlingen i Byggesag set fra et borger- og virksomhedsperspektiv. Samtidig udvikler forvaltningen en måling, som er rettet mod den service, som forvaltningens erhvervsindsats yder.

 

Målet understøtter Odensemålet "En storby i vækst" samt det bystrategiske tema "Byudvikling med kvalitet".

 

Indikatorer og forvaltningens indflydelse på effekten

Byrådet har adopteret indikatorerne til Odensemålene ”En klima- og miljøvenlig storby” og mål 7: ”Byudvikling med kvalitet”, fra By- og Kulturudvalget. Det drejer sig om indikatorerne ”Forbrug på kommunens bygninger”, ”Andel borgere som har en positiv oplevelse af byen” (borgerundersøgelsen), ”Luftkvalitet” og ”Andel husstande med mindre end 300 m til grønne områder”. Forvaltningen anbefaler, at udvalget beholder disse indikatorer og sætter samme ambitionsniveau, som der er sat for Odensemålene.

 

Sammensætningen af indikatorer er ændret, så der i højere grad måles på forhold, som er vigtige for den effekt, som udvalget ønsker at opnå, og som forvaltningen samtidig har stor indflydelse på. Dermed øges koblingen mellem indsats og den oplevede effekt for borgere og virksomheder. Der er også taget højde for tilgængeligheden og kvaliteten af de data, som indikatorerne bygger på, så der i højere grad kan stoles på, at målingerne afspejler virkeligheden.

 

Dette bidrager igen til, at forvaltningen kan arbejde endnu bedre med effektledelsestilgangen, som i dag er grundtanken for kerneopgaven. Ambitionen med den foreslåede tilpasning er således, at forvaltningen kan oversætte nemmere mellem drift og mål, og dermed har mulighed for konkret at kunne bedrive effektledelse, hvilket betyder, at der styres efter målene.

 

Mål 1: Byudvikling med omtanke

Der er prioriteret de vigtigste miljømæssige indikatorer for land, luft og vand. Indikatoren ”Andel husstande med mindre end 300 m til grønne områder” er også en indikator i handleplanen for ”Danmarks grønneste storby”, og bevares derfor som måling. Indikatoren for luftkvalitet (NOx og PM partikler) er også et Odensemål og vigtigt for sundhed og miljø.

 

På indikatoren for grundvandets kvalitet sker der generelt store udsving fra år til år, som ikke nødvendigvis har noget med Odense Kommunes indsats at gøre – det kan f.eks. være år med mange ledningsarbejder på vandrørene. I stedet foreslås etableret en ny indikator for, hvor stort et areal Odense Kommune har grundvandssikret ved f.eks. skovrejsning. Det er en forebyggende indikator, der siger noget om den fremtidige effekt for grundvandet, og er tæt koblet til forvaltningens indsatser, som forvaltningen dermed har mulighed for at bedrive effektledelse på.

 

Der udvikles tillige en indikator for kvalitetsaspektet som supplement til det miljømæssige perspektiv.

 

Mål 2: Kultur og fællesskaber

Generelt er der brug for en ”modernisering” af målingen på kulturområdet. Forvaltningen udvikler en ny indikator. Indikatoren ”Antal aktive under 25 år” bevares.

 

Mål 3: Bæredygtige transportformer

Bæredygtige transportformer måles ved to indikatorer, som er indbyrdes afhængige, nemlig andelen som anvender henholdsvis de bæredygtige transportformer og bil.

 

Mål 4: Klimavenlige kommunale rammer

Odense er på tiende år klimakommune i regi af Naturfredningsforeningen, hvor forvaltningen leverer et årligt CO2-regnskab. Dette regnskab er mere omfattende end den nuværende indikator og omfatter ud over CO2 fra bygninger også transport fra bl.a. ældreplejen, kollektiv trafik og Odense Renovation samt tekniske anlæg såsom gadebelysning. Når dataindsamlingen for CO2-regnskabet er modnet, kan udvalget tage denne mere omfattende indikator i brug.

 

Mål 5: Mindre vedligeholdelsesefterslæb

Vedligeholdelsesefterslæbet er vigtigt, fordi det omhandler hele kommunens fysiske kapitalapparat af bygninger og infrastruktur. Forvaltningen foreslår, at der laves indikatorer fordelt på kategori/formål, så udvalget nemmere kan følge positive og negative effekter ved bl.a. omprioriteringer på området.

 

Mål 6: Understøttelse af god udvikling for borgere, virksomheder og miljø

Indikatoren måler på andelen af byggesager, som overholder KL’s servicemål. Der er fem sagstyper: Simple Konstruktioner (byg), Enfamilieshuse (byg), Industri og lagerbygninger (byg), Etagebyggeri, Erhverv (byg), Etagebyggeri, Boliger (byg). Udvalget præsenteres for forskellige scenarier. Der udvikles endvidere en indikator for erhvervsservicen.

 

Fastsættelse af ambitionsniveauer

Mål 1: Byudvikling med omtanke

I handleplanen for ”Danmarks grønneste storby” er ambitionen, at: ”Alle odenseanere skal have maks. 300 meter til et grønt område fra deres bolig via veje og stier”. Ambitionen for målet er en udmøntning af ambitionen i handleplanen, og at alle odenseanere skal have maks. 300 meter til et grønt område.

 

Mål 2: Kultur og fællesskaber

Ambitionerne for kulturområdet fastholdes, indtil nye indikatorer er udviklet. For Unge aktive under 25 år er ambitionen hævet med 500 fra ambitionen i 2021.

 

Mål 3: Bæredygtige transportformer

De nuværende ambitioner på de to transportformer (bæredygtig og bil) fastholdes fra niveauet i 2021.

 

Mål 5: Mindre vedligeholdelsesefterslæb

På vedligeholdelsesefterslæbet har udvalget mulighed for at vælge en af tre modeller for fastsættelse af ambitionsniveauet:

  1. Fortsættelse.
  2. Langsom genopretning.
  3. Hurtig genopretning.

 

Det nuværende budget rækker hverken til en hurtig eller langsom genopretning. Ved at vælge en ambition om en hurtig genopretning kan udvalget illustrere konsekvenserne ved den nuværende underfinansiering ved, at ambitionen ikke nås, så længe der ikke er prioriteret de nødvendige midler. På udvalgets møde fremlægges forskellige scenarier med forudsætninger og konsekvenser.

 

Mål 6: Understøttelse af god udvikling for borgere, virksomheder og miljø

Ambitionen er en væsentlig forbedring af servicemålene for byggesager. Udvalget præsenteres for forskellige scenarier.

 

Konklusion

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at udvalget:

  1. Ændrer formuleringer af effektmål som vist i tabellen.
  2. Reducerer antallet af indikatorer pr. effektmål, som vist i tabellen.
  3. Tilpasser ambitionsniveauerne i forhold til Odensemål og omprioriteringer.
  4. Dropper ambitionsniveauer for borgerundersøgelsen, og i stedet får en uddybende rapport årligt med de vigtigste tendenser i borgernes holdninger og adfærd.

 

Figur 2: Forslag til nye målformuleringer, indikatorer og ambitionsniveauer:

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

14. Udbud af buskørsel i Odense
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Lukket - 13.05.16-A00-2-19

 

D. Orientering

15. Igangsætning af overdragelse af Torsdagskoncerter, H.C. Andersen Julemarkedet og Sankthans på Engen
D. Orientering
Åbent - 20.00.00-Ø40-4-19
RESUMÉ

Byrådet har den 30/10 2019 besluttet, at opgaverne med at gennemføre H.C. Andersen Julemarkedet, Sankthans på Engen og Torsdagskoncerterne skal overdrages til ekstern aktør i 2020. By- og Kulturforvaltningen igangsætter nu i samarbejde med Borgmesterforvaltningen et åbent ansøgningsforløb, som skal munde ud i indgåelse af en 3-årig aftale om tilskud til en eller flere eksterne aktører. Ansøgningsfristen fastsættes til 2/1 2020.

 

By- og Kulturudvalget har afsat i alt 1.000.000 kr. (2020-niveau) til fremtidig ekstern varetagelse af opgaverne. Herudover fremgår det af budgetforliget 2020, at forligspartierne er enige om at prioritere økonomi til eventuelle overgangsordninger via vækstmidler under Økonomiudvalget. Størrelsen på eventuelle vækstmidler bliver vurderet i forbindelse med gennemgangen af den samlede mængde af indkomne ansøgninger. Vækstmidlerne tildeles i form af overgangsordninger med henblik på at skabe varige løsninger. Ansøgere skal derfor forvente, at eventuelle vækstmidler ophører efter en periode.

 

By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen vurderer i fællesskab de indkomne ansøgninger og forelægger i samarbejde en fælles indstilling til valg af tilskudsmodtagere og finansiering til henholdsvis By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget ultimo februar / primo marts.

 

Det bliver muligt for private aktører og frivillige foreninger at ansøge om tilskud til produktion af én eller flere af de tre nævnte aktiviteter.

 

Baggrund

I Odense Byråds budgetforlig 2020 fremgår det, at forligspartierne ønsker at sikre bedst mulige vilkår for videreførelse af de mange traditionsrige events og er derfor enige om at prioritere økonomi til eventuelle overgangsordninger.

 

De traditionsrige events, som ønskes drevet af ekstern aktør, er:

 

H.C. Andersen Julemarkedet, som har eksisteret i Odense i over 15 år. H.C. Andersen Julemarkedet besøges årligt af over 50.000 gæster fra ind- og udland, der får en kunst- og kulturoplevelse med fokus på tiden i 1800-tallet. Eventen beskæftiger private iværksættere, lokale frivillige, musikere, teaterfolk, lokale virksomheder, byens handelsliv og kulturinstitutioner. I det kommunale budget er der i 2019 afsat 1.525.824 kr. til H.C. Andersen Julemarkedet. Derudover forventes der i 2019 at indgå indtægter for ca. 335.000 kr. i form af udlejning af boder, eksterne sponsorater m.m.

 

Torsdagskoncerter og Sankthans på Engen

Torsdagskoncerterne har eksisteret i Odense i over 30 år og besøges årligt af over 20.000 gæster fra Fyn og resten af Danmark. Gæsterne oplever musik fra både professionelle kunstnere og vækstlagskunstnere. Torsdagskoncerterne er en event, med en meget stor diversitet i målgruppe. Koncerterne beskæftiger professionelle og vækstlagsmusikere, lokale virksomheder, lokale frivillige og foreninger samt byens kulturinstitutioner.

 

Sankthans på Engen har eksisteret i Odense siden 1950'erne og besøges årligt af over 20.000 gæster fra Fyn. Gæsterne oplever en midsommerfest, som skaber fællesskab på tværs af kultur, indkomst, social status etc. Eventen beskæftiger lokale virksomheder, professionelle og vækstlagsmusikere, performere og teaterfolk samt frivillige lokale og foreninger. I 2019 var de samlede udgifter for den kunstneriske og kulturelle del samt teknik ca. 140.000 kr. Hertil kommer udgifter til bål og brandberedskab, som fremover ikke afholdes af kommunen.

 

I det kommunale budget er der i 2019 afsat 867.840 kr. til Torsdagskoncerter og Sankthans på Engen. Derudover er der i 2019 tilgået 410.000 kr. i eksterne sponsorater.

 

Processen

Processen for overdragelse af de traditionsrige events sker på følgende måde.

 

Den 29/11 2019:

Ansøgningskriterier, økonomisk ramme, ansøgningsproces etc. offentliggøres på odense.dk. Derudover orienteres de institutioner, foreninger og virksomheder, som på forhånd har vist interesse for opgaverne.

 

Den 2/1 2020:

Ansøgningsfrist udløber.

 

Den 2/1-17/1 2020:

By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen vurderer i fællesskab de indkomne ansøgninger, herunder behovet for eventuelt i en overgangsperiode at yde støtte fra vækstmidlerne.

 

Den 18/2 2020:

Der forelægges en fælles sag for henholdsvis By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget med indstilling om godkendelse af kandidater og finansiering til de enkelte events.

 

Ved vurdering af ansøgninger tages højde for kompleksiteten i de enkelte arrangementer. Ansøgere kan foreslå justerede koncepter og alternative placeringer for arrangementerne. Yderligere tages der højde for, at hvert arrangement er unikt og ikke nødvendigvis kan varetages af den samme eksterne aktør.

 

Ansøgninger skal som minimum opfylde følgende

  • Tilskuddet skal gå til lovligt kommunale formål.
  • At eventen foregår i Odense Kommune.
  • Lokalitet for Torsdagskoncerterne og Sankthans skal kunne rumme minimum 5.000 gæster pr. gang.
  • Lokalitet for H.C. Andersen Julemarkedet skal kunne rumme minimum 30.000 gæster i alt pr. weekend.
  • Der må i al væsentlighed ikke tages entré.
  • Indeholde en fyldestgørende projektbeskrivelse og udviklingsplan, fyldestgørende budget, dokumenteret erfaring med produktion af større events samt argumentation for, hvorledes eventen lever op til Odense Kommunes Kulturpolitik.
  • Ansøgningen skal redegøre for hele den 3-årige aftaleperiode. Særligt i forhold til at redegøre for, at eventen er økonomisk bæredygtig over tid.

 

Ansøgningerne vurderes ud fra følgende kriterier

  • Dokumenteret erfaring med produktion af større events skal vise, i hvor høj grad aktøren er i stand til at gennemføre og drive et økonomisk bæredygtigt arrangement. Herunder i hvor stor grad det anskueliggøres, at det konkrete event er økonomisk bæredygtig, og i hvilken grad ansøger kan sandsynliggøre, at det konkrete event er realiserbart.
  • I hvilken grad kunst- og kulturoplevelsen vurderes at være attraktiv og tilgængelig for det odenseanske publikum. Projektbeskrivelse og udviklingsplan vurderes med fokus på relevans og værdi for byens borgere og de fire indsatsområder i Odense Kommunes kulturpolitik (Ledelse og samarbejde, Et skabende kunst- og kulturliv, #VildOdense, Synlighed og urbanitet). Herunder antal koncerter/åbningsdage, venues, målgruppe samt tidspunkt for afholdelse.
  • Hvor stor den kommunale andel er i det samlede budget. Herunder i hvilken grad ansøger kan påvise finansiering fra andre kilder end Odense Kommune. F.eks. via egenfinansiering og medfinansiering fra samarbejdspartnere, sponsorater, entréindtægter fra delarrangementer og tilskud fra stat og fonde.

 

By- og Kulturforvaltningen vil i tillæg til en aftale om økonomisk støtte søge at indgå aftale om materiel støtte i form af brugsret til hytter. Hvis en ansøger ønsker at gøre brug af hytterne, vil det være forbundet med økonomiske omkostninger, som ansøger selv skal finansiere. Her er tale om udgifter til opmagasinering, vedligehold og op- og nedtagning samt transport.

 

 

16. Status på Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024
D. Orientering
Åbent - 05.00.00-P00-1-16
RESUMÉ

Baggrund

Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 blev vedtaget af byrådet i juni 2017. Handlingsplanen danner grundlag for den årlige økonomiske prioritering af anlægsrammen inden for mobilitetsområdet i By- og Kulturforvaltningen.

 

Den 27/11 2018 prioriterede By- og Kulturudvalget udmøntningen af 10 mio. kr. fra budgetforlig i 2017 og 2018 til cykelstier og sikre skoleveje i 2019 og den samlede anlægsramme på 15,58 mio. kr. til udvalgte projekter i Handlingsplan for mobilitet og byrum i 2019.

 

Det er nu tid til en status på projekterne samt en status på nøgletal inden for trafik- og mobilitetsområdet.

 

Status på indikatorer og nøgletal inden for mobilitet

Som en del af årshjulet for Handlingsplan for mobilitet og byrum indgår en årlig præsentation af benchmark inden for mobilitet og byrum.

 

I forbindelse med temadrøftelsen om trafik og mobilitet i Kommuneplan 2020-2032 blev By- og Kulturudvalget præsenteret for væsentlige nøgletal i forhold til indikatorer og udvikling i bilejerskab og turfordeling.

 

Forvaltningen følger udviklingen i trafikken, og i forhold til By- og Kulturudvalgets indikatorer går det i den forkerte retning.

 

Nøgletallene viser helt overordnet at:

  • Odense oplever et stærkt stigende bilejerskab, som medfører, at især cykelturene og ture med kollektiv trafik falder markant.
  • Bilejerskabet er steget med 11,6 % de seneste 10 år.
  • Odenseanernes ture fordeler sig på 55 % af turene i bil, 21 % på cykel, 20 % til fods og 4 % med kollektiv trafik.
  • Odenseanerne kører mere i bil og mindre på cykel i forhold til tidligere år.
  • Andelen af cykelture er de seneste år faldet fra 26 % af alle odenseanernes ture til 21 %. Samtidig ses en stigning i bilture, som nu udgør 55 % af odenseanernes ture.
  • Pendlerture på cykel er ligeledes faldende. Andelen af odenseanernes cykelture til arbejde/uddannelse udgør 34 %. Særligt andelen af cykelture til uddannelse er faldende.
  • Sammenligner man med Aarhus og Aalborg er der sket en større stigning i andelen af bilture i Odense de seneste år. Og andelen af bilture i Odense er højere end andelen af bilture i både Aalborg og Aarhus. For første år er der en større andel af ture i bil i Odense end i Aalborg.

 

 

Data vedrørende transportvaner er fra DTU Transport, og data vedrørende bilejerskab er fra Danmarks Statistik. DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system.

 

Børns transportvaner

  • 67 % af børnene i børnehusene køres i bil, 20 % kommer på cykel, og 12 % kommer til fods. Der er stor variation mellem børnehusene. I enkelte børnehuse er det ned til 34 % af børnene, der kommer i bil, mens det andre steder er op til 97 %.
  • 91 % af de børn, der ankommer til børnehusene på cykel, benytter cykelhjelm.
  • 61 % af skolebørnene i Odense går eller cykler til skole (2018-data, da der kun laves undersøgelser hvert andet år). Andelen af børn, som går og cykler til skole, varierer væsentligt fra skole til skole – fra 42 til 77 %.
  • 9 ud af 10 børn op til 7. klasse benytter cykelhjelm, mens andelen falder hvert år herefter.

 

Udvikling indenfor trafiksikkerhed

Odense Kommune arbejder fokuseret med at nedbringe antallet af uheld, som sker på kommunens veje. Det langsigtede mål er, at ingen dør eller kvæstes på kommunens veje. Indtil 2020 er det målet, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal falde med mindst 50 % fra basisåret 2010. Denne målsætning følger Færdselssikkerhedskommissionens mål.

Uheldsudviklingen i Odense følger målsætningen:

 

 

Nøgletal indenfor trafiksikkerhed: 

  • I 2018 har politiet registreret 885 uheld. I langt størstedelen af tilfældene er der udelukkende sket materiel skade.
  • Der registreres fortsat for mange uheld med personskade. Antallet er dog faldene (70 personskadeuheld er registreret af Fyns Politi i 2018).
  • 50 % af alle registrerede uheld er sket i kryds.
  • Det er fortsat de unge mellem 16 og 26 år, som er overrepræsenterede i uheldsbilledet. Særligt skiller de 18-21-årige sig ud.
  • Der registreres generelt meget få skolevejsuheld i Odense. I den seneste 5 års periode er der således registreret i alt 61 skolevejsuheld. I 2018 er der registreret 8 skolevejsuheld. Ud af de 61 skolevejsuheld er 7 med personskade.
  • I 2018 er der registreret 67 uheld på en lokalitet med vejarbejde. Der er registreret personskade i 6 % af tilfældene.  
  • Uheld med spiritus er stagneret. I 2018 er der registreret 53 uheld, hvori en af parterne var spirituspåvirket.

 

Bilejerskabet stiger i Odense Kommune, hvilket betyder, at der kommer flere biler på vejnettet. Det medfører flere potentielle konflikter og dermed flere uheld.

  

Status på projekterne i 2019

Nedenfor præsenteres den overordnede fremdrift i de projekter, som By- og Kulturudvalget prioriterede 25,58 mio. kr. til i november 2018. Ud for hvert projekt er angivet beløbet, som blev afsat til gennemførelse af projektet i 2019.

 

Handlingsplanens projekter er bygget op efter det svenske firetrinsprincip, hvor fokus først og fremmest er på at ændre transportadfærd og udnytte den eksisterende vejkapacitet mest optimalt. Kun som nødløsning udvides, ombygges eller etableres ny infrastruktur. Status for projekterne er struktureret efter firetrinsmodellen med en kort beskrivelse af trinets fokus.

 

Status på projekter under trin 1: Påvirkning af behovet for trafik og valget af transportmiddel

For at påvirke behovet for trafik og valget af transportmiddel er der dialog med borgere og indpendlere om, hvordan de kommer fra A til B. Desuden planlægges kampagner målrettet specifikke målgrupper.

 

Odense Kommune søgte i efteråret 2017 den nationale cykelpulje og fik tilsagn om 40 % tilskud til projektet Cyklisternes By, som dækker over aktiviteterne under #4 Aktive småbørnsfamilier, #5 Skolebørn på 2 hjul og #7 Mobilitet på arbejdspladser og uddannelsessteder i en treårig periode. Beløbene i sagen vedrørende disse projekter er Odense Kommunes egenfinansiering på 60 %. Oveni disse beløb kommer tilskuddet på 40 % af projektbudgettet fra Vejdirektoratets nationale pulje for cykelfremme.

 

#4 Cykelglade børnehuse (0,3 mio. kr.)

Formålet med projektet Cykelglade børnehuse er at øge andelen af børnefamilier, der går og cykler til børnehusene. Projektet er udbredt til næsten dobbelt så mange børnehuse i forhold til pilotprojektet i 2018.

 

45 odenseanske børnehuse deltager i projektet Cykelglade børnehuse. Ud over cykelleg og Rap i trafikken kampagnen i børnehusene er der som noget nyt udviklet en aktivitetsmappe til alle Cykelglade børnehuse med idéer til at sætte fokus på trafik og trafiksikkerhed som en del af det pædagogiske daglige arbejde.

 

I år er der desuden udviklet en reflekskampagne, hvor alle børn primo november 2019 fik udleveret en Cykel Anton refleks sammen med en forældrefolder med information om reflekser, lys på cyklen, pangfarver og korrekt brug af cykelhjelm.

 

Der er i år foretaget en kortlægning af børns transportmiddel til børnehusene i halvdelen af alle odenseanske børnehuse. Resultaterne viser, at 67 % af børnene køres i bil til børnehusene. Der er stor variation mellem børnehusene, og data vil blive brugt til dialog i børnehusene om, hvordan andelen af gående og cyklende børn kan øges.

 

Som noget nyt er der i år indledt et samarbejde med dagplejen, så informationsfolderen om gode cykelvaner og reflekskampagnen også er distribueret til de 1.500 børn, som går i dagpleje.

 

#5 Skolebørn på 2 hjul (0,4 mio. kr.)

Formålet med projektet er at øge andelen af skolebørn, som går og cykler i skole. Dette gøres blandt andet med tilbud om cykelleg som en del af undervisningen.

 

CykelScore er i foråret 2019 udbredt til 3 nye skoler (Vestre Skole, Odense Friskole og Søhusskolen). CykelScore nu udbredt på 28 skoler i Odense. Leverandøren af CykelScore har i efteråret 2019 meddelt Odense Kommune, at de påtænker at opsige samarbejdet. Forvaltningen undersøger derfor mulighederne for projektets fremtid.

 

Skolestartskampagne er gennemført på alle folkeskoler i august og på interesserede privatskoler for 0.-3. klasser samt for forårs SFO-elever i marts måned.

 

Alle Børn Cykler kampagnen er gennemført i 238 klasser med deltagelse af 5.167 elever fordelt på 34 skoler.

 

Kampagnerne tænkes sammen med trafiksikkerhedstiltag (#26) på skolerne og i samarbejde med færdselskontaktlærerne på skolerne.

 

#7 Mobilitet på arbejdspladser og uddannelsessteder (0,2 mio. kr.)

Der er indgået samarbejde med 34 arbejdspladser i Odense, der er certificerede som Cyklisternes Arbejdsplads. Det er 8 nye i forhold til sidste år.

Folderen "Kom rundt i Odense" er genoptrykt og nu uddelt i mere end 12.000 eksemplarer (i både dansk og engelsk udgave).

 

Herudover er der indgået samarbejde med SDU og UCL, hvor der afholdes studiestartsevents.

 

På baggrund af data om unges overrepræsentation i personskadeulykker har forvaltningen i år sat fokus på de unges brug af cykelhjelm med Rådet for Sikker Trafiks kampagne Hjælp en hjelmløs på SDU og medfinansiering af en cykelhjelmskampagne fra studerende til studerende på UCL.

 

I maj måned støttede Odense Kommune igen op om Cyklistforbundets kampagne Vi Cykler til Arbejde. 290 cykelhold på odenseanske arbejdspladser med 2.960 ansatte deltog i årets Vi Cykler til Arbejde kampagne. I uge 44-47 gennemførte Cyklisternes By kampagnen Vi Cykler STADIG til Arbejde på de arbejdspladser, som er certificerede som cyklisternes arbejdsplads.

 

#8 Mobilitetsinformation for borgere (0,1 mio. kr.)

Den 15/6 2019 arrangerede forvaltningen en markedsdag på Flakhaven under temaet bæredygtig trafikdag. På dagen fremviste fem lokale autohuse et udvalg af el-, brint- og hybridbiler, og lokale cykelhandlere viste et udvalg af cykler. Desuden deltog FynBus, Elbilforeningen, FDM og Cyklistforbundet med stande. Samtidig var der arrangeret cykelleg for de mindste.

 

I 2018 foreslog en pensioneret cyklist, at kommunen udviklede en seniorcykelkampagne i stil med Vi Cykler Til Arbejde blot for seniorer. By- og Kulturudvalget afsatte på den baggrund midler til, at forvaltningen kunne udvikle og gennemføre en seniorcykelkampagne. Konceptet for kampagnen blev Cykelglade Seniorer, som blev gennemført i september 2019 med en kombination af 27 guidede cykelture og en seniorudgave af Vi Cykler Til Arbejde med registrering af daglige cykelture.

  

#13 Lokale hastighedsbegrænsninger (1,1 mio. kr.)

Projektet har fokus på reduktion af hastighederne i overgangen fra land til by, og dermed på at øge trafiksikkerheden. By- og Kulturudvalget afsatte 1,1 mio. kr. til hastighedsdæmpning på Åsumvej, da trafiktællinger viste, at hastigheden på strækningen er for høj i forhold til den tilladte hastighed. Den skiltede hastighed er sat ned til 50 km/t, og der er etableret cykelbaner.

 

Projektet er anlagt i oktober 2019. Projektet vil blive evalueret i 2020 for at finde ud af, om den ønskede effekt er nået.

 

Da projektet på Åsumvej blev billigere end forventet, har forvaltningen arbejdet videre med to af de øvrige projekter på #13 Lokale hastighedsbegrænsninger: Lettebækvej og Sanderumvej (vest for Falen). Begge steder bliver der ultimo 2019 etableret bump og reduceret hastighed til 40 km/t.

 

Status på projekter under trin 2: Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur

 

En mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur har fokus på fremkommeligheden. Dette kan ske ved at skabe et bedre flow i trafikken uden at investere i anlæg og udvidelse af infrastrukturen, men f.eks. ved at ændre på prioriteringen af udvalgte trafikantgrupper. Fremkommeligheden kan være for fodgængere, cyklister, bilister eller buspassagerer.

 

 

#21 Varelevering i bymidten (0,25 mio. kr.)

Forvaltningen har i 2018 og 2019 arbejdet med at finde en løsning på udfordringerne i gågadenettet med kampen om pladsen til varelevering, beredskabsveje, udeservering og vareudstilling samtidig med, at gågaderne gerne skal fremstå attraktive at færdes og opholde sig i.

 

Med administrationsgrundlaget for udeservering og skitsering af beredskabsveje på plads har forvaltningen fået udarbejdet en ny plan for varelevering i gågadenettet. Planens primære fokus er at få etableret vareleveringslommer uden for gågadenettet, som kan anvendes uden for den tilladte tidsperiode for varelevering i selve gågadenettet. Disse vareleveringslommer vil blive etableret på Klaregade, Skt. Knuds Kirkestræde og Klingenberg.

 

Skilte og afmærkning etableres november 2019. I tillæg til dette vil der blive etableret cykelgade med kørsel tilladt på Mageløs vest for Holsedore, på Klaregade fra Mageløs til Filosoffen og på Skt. Knuds Kirkestræde. I krydset Mageløs/Klaregade etableres fodgængerfelter.

 

Status på projekter under trin 3: Forbedringer af den eksisterende infrastruktur

 

Projekterne under trin 3 har fokus på at dele af den eksisterende infrastruktur forbedres, så fremkommeligheden øges, eller stedet bliver mere sikkert for trafikanterne.

 

#26 Ingen farlige skoleveje (2,0 mio. kr.)

I projektet har der været fokus på mindre fysiske ændringer ved skolerne, som sikrer, at flere børn kan gå eller cykle sikkert i skole. Der har som en del af projektet været tæt dialog med skolerne om børnenes transportvaner og mulighederne for forbedring af trafiksikkerheden ved og til skolerne.

 

  

Hjalleseskolen – Solbærvej

Vejens udformning foran skolen er ændret, så ensretningen af trafikken bliver tydeligere. Projektet er udført i samarbejde med VandCenter Syd, så der i forbindelse med de 3 nye indsnævringer vil blive etableret regnvandsbede. Der er etableret heller, så cyklister ledes bagom hellen samt yderligere 3 bump, så hastigheden sænkes på Solbærvej og foran skolen. Forvaltningen forventer, at projektet er anlagt i november 2019.

 

Kochsgade – 40 km/t zone

På Kochsgade er den eksisterende 40 km/t zone udvidet, så den er gældende helt fra rundkørslen ved Døckerslundsvej til Plumsgade. Derudover er der etableret to pudebump og en helle.

 

Svendborgvej ved Højby Friskole

Den eksisterende krydsningshelle på Svendborgvej er blevet flyttet ca. 50 meter, så den nu er placeret på det sted, hvor skolebørn naturligt krydser Svendborgvej ved Hestehøjvej. Belægningen omkring krydset ændres til rød asfalt for at synliggøre de krydsende fodgængere og cyklister yderligere. Der installeres desuden variable hastighedstavler på hver side af krydset, så hastigheden kan sænkes, når der færdes skolebørn til og fra skole.

Forvaltningen forventer, at projektet er anlagt i november 2019.

 

Højby Skole

Der er etableret 2 stk. 30 km/t bump på Højbyvej ved krydsningen til Klaus Berntsens Vej, så hastigheden reduceres yderligere.

 

Kroggårdsskolen - hastighedsdæmpning på Smedebakken

Der er etableret 30 km/t zone foran skolen på Smedebakken fra Hegnet til Brinken. Der er etableret pudebump og delheller.

 

Skt. Klemensskolen

Der er etableret 2 - 1 vej på Dahlsvej, som er skolevej for børn fra Volderslev som går i skole på Skt. Klemensskolen, og børn fra Skt. Klemens, som går på Rudolf Steiner Skolen i Lindved.

Projektet forventes færdigt i november 2019.

 

Herudover er kampagnen "Børn på vej" fra Rådet for Sikker Trafik gennemført august 2019.

 

#28 Bedre busfremkommelighed (0,83 mio. kr.)

I 2019 blev der afsat midler til at forbedre busstoppested i Hans Mules Gade ved HCA-hotellet for at øge busfremkommeligheden og øge trafiksikkerheden for cyklister. Projektet er endnu ikke anlagt, da forvaltningen er i dialog med Fyns Politi om den konkrete udformning. Forvaltningen forventer, at projektet er anlagt i 2020.

 

#36 Færre uheldsbelastede steder - krydset Rødegårdsvej/Tagtækkervej

By- og Kulturudvalget afsatte 1 mio. kr. til projektering af det samlede projekt, interessentinvolvering samt mindre anlægsarbejder i 2019. Som en del af dette arbejde er der blevet etableret et blåt cykelfelt ved Tagtækkervej/Rødegårdsvej. I efteråret 2019 er der etableret cykelgade i den sydlige del af Rødegårdsvej fra Stærmosegårdsvej og til det grønne område før tunnellen under Niels Bohrs Alle.

 

Herudover har forvaltningen været i dialog med interessenter og fået foretaget en trafik- og detailhandelsanalyse. By- og Kulturudvalget blev på udvalgsmødet den 20/8 2019 præsenteret for analysen og forskellige løsningsforslag, og udvalget havde en drøftelse af mulighederne i området med henblik på afklaring af forvaltningens videre arbejde.

 

I punktet vedrørende prioritering af anlægsrammen for trafikområdet vil forvaltningen indstille, at der afsættes 5,5 mio. kr. til gennemførelse af det samlede projekt.  

 

Status på projekter i trin 4: Nyanlæg

Projekterne i trin 4 er nye anlægsprojekter, som vil gøre Odense mere attraktiv at bo og opholde sig i.

 

#44 Nye Cykelstier (9,7 mio. kr.)

Stadionvej mellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej (8,7 mio. kr.)

I forbindelse med, at udvalget afsatte midler til cykelstier på Stadionvej, blev forvaltningen bedt om at vurdere, hvorvidt der skal etableres enkeltrettede cykelstier i begge sider af vejen, eller om der skal etableres en dobbeltrettet cykelsti i den vestlige side af vejen. På udvalgsmødet den 4/6 2019 besluttede By- og Kulturudvalget, at der skal etableres enkeltrettede cykelstier i begge sider mellem Thomas Overskous Vej og Christmas Møllers Vej. Imellem Christmas Møllers Vej og Rugårdsvej etableres cykelbaner i begge sider af vejen.

 

Projektet forventes færdigt inden sommerferien 2020.

 

Gartnerbyen (1 mio. kr.)

Med udviklingen af Gartnerbyen er Odense Kommune forpligtet til at etablere stier på tilstødende kommunale arealer. Cykelstierne kobler Gartnerbyen til Langesøstien og Middelfartvej.

 

Stiprojekterne er dermed med til at understøtte den bæredygtige by og passer med udviklingen af Langesøstiens forlængelse.

 

By- og Kulturudvalget afsatte 1 mio. kr. til den første forbindelse. Forvaltningen har siden vurderet, at de tre forbindelser med fordel kunne etableres i samme omgang. Stiforbindelserne står derfor færdige, og forvaltningen foreslår, at den resterende finansiering findes i handlingsplanens midler i 2020. Samlet set vil koblingen af Gartnerbyen til Middelfartvej og Langesøstien koste 4,1 mio. kr., hvilket betyder, at der resterer et finansieringsbehov på 3,1 mio. kr.

 

Tunnel under Åløkke Allé (5,2 mio. kr.)

I forbindelse med forvaltningens projekt med at forlænge Langesøstien, så cyklister fremover kan cykle på stien fra Korup til havnen, afsatte By- og Kulturudvalget yderligere 5,2 mio. kr. til finansiering af en tunnel under Åløkke Allé på den strækning, hvor Langesøstien skal krydse Åløkke Allé.

 

Projektet er færdigprojekteret og klar til at gå i udbud og forventes anlagt fra foråret 2020. I forbindelse med arbejdet med selve tunnellen er det nødvendigt at lukke Åløkke Allé for al trafik i tre uger, hvilket bliver i sommerferien af hensyn til trafikafviklingen. Det samlede projekt forventes færdigt i efterår 2020.

 

 

17. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-7-19
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

 

  • TEKNIK & MILJØ ´20 – KL’s politiske konference på teknik- og miljøområdet. Forvaltningen sørger for fælles tilmelding.
  • Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på Danmarks Naturfredningsforenings anmodning om genoptagelse af sag om ophævelse af fredskovspligten i Åløkkeskoven

 

 

18. Budgetindsats 2019 - Orientering om betydning af ændret modregningsordning for p-indtægter
D. Orientering
Lukket - 05.09.00-S00-1-19