Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 26. marts 2019 kl. 08:30
i Slottet, Rosen, Indgang C

 

 

Michael Bruhn Frederiksen og Bo Jessen, Borgmesterforvaltningen, deltog vedrørende dagsordenens punkt 1. 

 

 

Advokat Jesper Hauschildt, Focus Advokater, direktør Niels Pedersen og økonomichef Mads Schou Pedersen, Miljø-Bo A/S, havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 13.

 

 

Michael Goth-Rindal, COWI, deltog vedrørende dagsordenens punkt 19.

 

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

 

Mødet hævet kl. 13.30.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Bystrategi 2019 til politisk høring i fagudvalg
2 Beslutning om etablering af træværksted på Bregnevej (Odense Værkstederne)
3 Baltic Pipe. Høring af landsplandirektiv med miljøvurdering og VVM-tilladelse med miljøkonsekvensrapport
4 Kommunegaranti ved finansiering af forbedringer i almen boligafdeling, Villestoftehegnet, finansieret med 50-årige indekslån
5 Justering af Kulturpolitikken
B. Sager til afgørelse i udvalget
6 Tietgenbyen Nord. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
7 Christians Park - Boliger ved Roesskovsvej i Bolbro. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
8 Paarupvej 19 - Nedrivning
9 Stegstedvej 74 - Nedrivning
10 Etagebyggeri ved Thrigefirkanten - Byggefelt A6 ved Skibhusvej
11 Etagebyggeri ved Thrigefirkanten - Byggefelt A3 ved Tolderlundsvej
C. Sager til drøftelse/forberedelse
12 Ønske om lokalplan for hotel i Vindegade
13 Drøftelse af ønske om etablering af seniorfællesskab på adressen Middelfartvej 180 E, Bolbro
D. Orientering
14 Orientering om Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2020-2023
15 Kulturpuljen 2019 - administrative afgørelser
16 Pårørendepolitik til godkendelse i byrådet
17 Orientering om rådmandshenvendelser 2018
18 Aktuelle sager
19 Bynet 2021 - Forslag fra rådgiver

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Bystrategi 2019 til politisk høring i fagudvalg
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.05-A00-1-17
RESUMÉ

Bystrategi 2019 med strategisk fortælling er byrådets overordnede vision for Odenses udvikling.

 

Bystrategi 2019 er blevet til i en proces med løbende bearbejdning og tilretning på baggrund af politiske drøftelser i såvel Økonomiudvalget som på byrådets kvartalsmøder.

 

Økonomiudvalget har besluttet på økonomiudvalgsmødet den 12/3 2019 at sende det endelige udkast til Bystrategi 2019 med strategisk fortælling til drøftelse i Ældre- og Handicapudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget og By- og Kulturudvalget.

 

Udvalgene drøfter det indhold i bystrategien, der er relevant inden for de respektive udvalgs fagområder, og deres kommentarer vil indgå i Økonomiudvalgets behandling af bystrategien på mødet den 24/4 2019.

 

By- og Kulturudvalget skal derudover beslutte, at høringsfasen samtidig fungerer som forhøring til revision af kommuneplanen. Dette skyldes, at By- og Kulturudvalget har kompetencen for kommuneplanen, og at det er bystrategien, der formelt igangsætter forhøringen til kommuneplanen.

 

Endeligt udkast til Bystrategi 2019 er vedhæftet i skærmvenligt format med gule markeringer, der viser tilføjelserne siden kvartalsmødet.

 

Effekt

Bystrategi 2019 bidrager til at sætte retning for de nye Odensemål, som byrådet aktuelt er i gang med tilpasningen af.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller i samarbejde med Borgmesterforvaltningen til respektive udvalg:

  1. Endeligt udkast til Bystrategi 2019 med strategisk fortælling inden for udvalgets fagområde drøftes.

By- og Kulturforvaltningen indstiller i samarbejde med Borgmesterforvaltningen til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

  1. Bystrategi 2019 fungerer som forhøring til revision af kommuneplanen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede indstillingens punkt 1 og anbefaler indstillingens punkt 2.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Bystrategi 2019 er byrådets overordnede vision for Odenses udvikling. Den strategiske fortælling koncentrerer og formidler visionen i kort form og fungerer som forord til bystrategien. Bystrategien fungerer samtidig som forhøring til den forestående revision af kommuneplanen.

 

Ifølge Økonomiudvalgets kompetencefordelingsplan har Økonomiudvalget indstillingsret til byrådet for bystrategien - der udgør Odense Kommunes planstrategi. Derfor skal fagudvalgene drøfte det indhold i bystrategien, der er relevant inden for de respektive udvalgs fagområder. Deres kommentarer vil derefter indgå i Økonomiudvalgets behandling af bystrategien.

 

Ifølge By- og Kulturudvalgets kompetencefordelingsplan er kompetencen til revision af kommuneplan uddelegeret til By- og Kulturudvalget med indstillingsret for byrådet. Derfor indstiller By- og Kulturforvaltningen til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender, at Bystrategi 2019 fungerer som forhøring til revision af kommuneplanen.

 

I den indledende proces for Bystrategi 2019 med strategisk fortælling er alle partier blevet interviewet. Den 16/8 2018 blev der afholdt en workshop på byrådets kvartalsmøde, hvor indhold og retning i bystrategien blev drøftet.

 

På økonomiudvalgsmødet den 3/10 2018 blev retning og væsentlige visioner drøftet, og på økonomiudvalgsmødet den 31/10 2018 blev første udkast for Bystrategi 2019 og den strategiske fortælling drøftet. I forlængelse heraf blev materialet bearbejdet yderligere, således at indholdet fik tydelig retning.

 

På byrådets efterfølgende kvartalsmøde den 19/11 2018 blev de overordnede temaer i bystrategien fastlagt og indholdet ligeledes drøftet i workshops. Her var der endvidere enighed om, at Økonomiudvalget var ansvarlig for den videre bearbejdning af Bystrategi 2019 frem mod byrådets kvartalsmøde den 28/1 2019.

 

På økonomiudvalgsmødet den 19/12 2018 blev det foreløbige udkast til Bystrategi 2019 drøftet med henblik på tilpasning inden byrådets kvartalsmøde den 28/1 2019.

 

Efter drøftelsen på byrådets kvartalsmøde den 28/1 2019 og Økonomiudvalgsmødet den 12/3 2019 er der udarbejdet et endeligt udkast til Bystrategi 2019. Foruden en række meget små justeringer er der foretaget følgende tilpasninger på baggrund af de to møder:

 

  • Ældres ensomhed og demens og børnenes demografiudvikling er skrevet ind i afsnittet ”Alle skal med i fællesskabet”.
  • Bedre sammenhæng mellem byens største uddannelsesområder og bymidten samt grøn vækst er skrevet ind i afsnittet ”Kreativitet og drivkraft”.
  • Der er indarbejdet pointer om at sikre god tilgængelighed for børn, ældre og mennesker med handicap, skabe gode mødesteder, gode ankomstpunkter og mere grønt i bymidten og at arbejde for at sikre mindre affald i parker og på pladser i afsnittet om ”Byudvikling med kvalitet".

 

  • I afsnittet ”Bæredygtig mobilitet” er der skrevet eksempler ind på, hvordan vilkårene for fodgængere og cyklister kan styrkes centralt i byen, og at bymidten skal indrettes, så det bliver let at bo i og bruge byen uden bil. Herudover er tilgængeligheden for mennesker med handicap præciseret, og der er indskrevet en ambition om på sigt at kunne servicere vores største erhvervsområder med kollektiv trafik.
  • I afsnittet om ”Verdens bedste robotby” er der ændret på rækkefølgen af underafsnittene, mens robotter i byens rum er skrevet ind, og afsnittet om bæredygtighed som tiltrækningsfaktor er udvidet.

 

Videre proces

Efter den politiske høring i fagudvalgene skal sagen behandles i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget vil samtidig behandle fagudvalgenes bemærkninger til bystrategien.

 

Økonomiudvalget skal desuden indstille til byrådet, at bystrategien vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger fra maj til juli 2019, og at bystrategiens høringsfase fungerer som forhøring til revision af kommuneplanen.

 

Formålet med høringsfasen er at skabe synlighed omkring Bystrategi 2019 og give borgere og interessegrupper mulighed for at tage del i byens udvikling. Der skal samtidig være mulighed for at komme med input og høringssvar til bystrategien samt til det forestående arbejde med revision af kommuneplanen.

 

ØKONOMI

Denne sag har ingen konsekvenser for kommunens kassebeholdning. Realiseringen af elementer af Bystrategi 2019 vil dog have afledte økonomiske konsekvenser og vil således kræve, at der efterfølgende prioriteres midler til gennemførelsen af de prioriterede retninger, som strategien udpeger.

 

 

2. Beslutning om etablering af træværksted på Bregnevej (Odense Værkstederne)
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.10-A00-3-15
RESUMÉ

I denne sag indstiller Ældre- og Handicapforvaltningen, at byrådet godkender den fremtidige placering af "Træværkstedet" på Bregnevej. Træværkstedet er en del af Odense Værkstederne, som både er beskyttet beskæftigelse og et aktivitets- og samværstilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

 

I april 2017 godkendte byrådet en samling af Odense Værkstederne på Rytterkasernen, herunder også placering af Træværkstedet på Rytterkasernen. Der blev samtidig godkendt en anlægsfinansiering på 26 mio. kr. Fra december 2018 er Odense Værkstedernes afdelinger - Camillagården, Skovgården og Kulturhuset – derfor blevet lagt sammen i nyrenoverede bygninger på Rytterkasernen i centrum af Odense.

 

Træværkstedet, som hidtil har været placeret på Camillagården, ønskes etableret på Bregnevej i stedet for på Rytterkasernen. Odense Værkstederne har i forvejen en værkstedsproduktion på Bregnevej. En samling af opgaverne på Bregnevej vil øge og målrette værkstedstilbuddet til brugerne af Odense Værkstederne. Den daglige drift vil samtidig have mulighed for mere effektivt at kunne tilrette tilbuddene og opgaverne.

 

En placering af Træværkstedet på Bregnevej kan holdes indenfor anlægsfinansieringen på 26 mio. kr. Der er i anlægsbevillingen på de 26 mio. kr. disponeret 1,5 mio. kr. til tilbygning, ombygning og etablering på Bregnevej. Der vil være en årlig forøgelse af driftsudgifterne på 37.002 kr. Denne merudgift afholdes af Ældre- og Handicapforvaltningen over servicerammen og finansieres indenfor eksisterende budget på Odense Værkstederne.

 

Under forudsætning af byrådets godkendelse forventes Træværkstedet klar til ibrugtagning januar 2020. 

 

Handicaprådets høringssvar er vedlagt som bilag.

 

Effekt

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

En etablering af træværkstedet på Bregnevej vil betyde, at Odense Værkstedernes produktion bliver samlet på Bregnevej og tilsvarende, vil aktivitets- og samværstilbuddene blive samlet på Rytterkasernen. Det forventes, at indsatserne på Rytterkasernen og Bregnevej herefter kan målrettes yderligere til gavn for borgerne og medarbejderne.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at byrådet godkender:

  1. Odense Værkstedernes træværksted etableres på Bregnevej og ikke på Rytterkasernen, som forudsat i byrådsbeslutning i april 2017.

Under forudsætning af, at indstillingspunkt 1 godkendes, indstiller Ældre- og Handicapforvaltningen og By-og Kulturforvaltningen til respektive udvalg, at byrådet godkender:

  1. Der flyttes 37.002 kr. årligt vedrørende forøgelse af driftsudgifterne til træværkstedet på Bregnevej fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget fra 2020 og fremefter.

  

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 2.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresumé og økonomiafsnit.

 

ØKONOMI

Etableringen af træværkstedet på Bregnevej for 1,5 mio. kr. kan holdes indenfor den oprindelige anlægsbevilling til etablering af Odense Værkstederne på 26 mio. kr.

 

Som følge af til- og ombygning på Bregnevej forventes der øgede driftsudgifter i By- og Kulturforvaltningen til blandt andet forbrugsafgifter og udvendig vedligehold for 37.002 kr. Denne udgift er ikke finansieret af Ældre- og Handicapforvaltningen i de overførte driftsmidler jf. byrådsbeslutningen fra april 2017. Der flyttes derfor 37.002 kr. årligt vedrørende forøgelse af driftsudgifterne til træværkstedet på Bregnevej fra Ældre- og Handicapudvalget til By- og Kulturudvalget fra 2020 og fremefter. 

 

Det skal bemærkes, at der er tale om en marginal arealudvidelse på 120 m2. I dagsordensagen fra april 2017 er arealreduktionen for samling af Odense Værkstederne opgjort til 44 %. Med denne arealudvidelse er den samlede arealreduktion for Odense Værkstederne 42 %.

 

Beskrivelse

Styringsområde

Udvalg

2019

2020

2021

2022

2023

Etablering af træværkstedet på Bregnevej

Service

By- og Kulturudvalget

 

37.002

36.006

37.002

37.002

Etablering af træværkstedet på Bregnevej

Service

Ældre- og Handicapudvalget

 

-37.002

-37.002

-37.002

-37.002

I alt

 

 

0

0

0

0

0

  

 

3. Baltic Pipe. Høring af landsplandirektiv med miljøvurdering og VVM-tilladelse med miljøkonsekvensrapport
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.01.01-P17-1-17
RESUMÉ

Baltic Pipe er en cirka 210 km gastransmissionsledning til distribution af gas fra Norge til Polen. Gasledningen forløber tværs over Fyn.

 

Erhvervsstyrelsen har den 15/2 2019 sendt forslag til landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Med landsplandirektivet reserveres arealer til gastransmissionsledningen og tilhørende anlæg. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen offentliggjorde samme dag et udkast til § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven med tilhørende miljøkonsekvensrapport. Projekter, som er miljøkonsekvensvurderet og omfattet af en § 25-tilladelse, er projekter med Væsentlige Virkninger på Miljøet (VVM). Offentlighedsfasen forløber frem til den 12/4 2019.  

 

Odense Kommune høres såvel som grundejer, som såkaldt berørt myndighed. Sidstnævnte er myndigheder, der skal give en efterfølgende tilladelse til projektet. 

 

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet et forslag til høringssvar.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender vedlagte høringssvar.

 

BESLUTNING

By- og Kulturforvaltningen oplyser, at forvaltningen har modtaget en henvendelse fra Birkum Beboer- og Forsamlingshusforening, hvori der gøres opmærksom på, at gasledningen dels vil komme til at gå meget tæt på Tingkærskolen, dels vil komme til at gå på tværs af et areal, hvor der ønskes etableret en omfartsvej ved Birkum. Forvaltningen anbefaler, at der indarbejdes en bemærkning i høringssvaret omkring de forhold, der nævnes i foreningens henvendelse.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen med ovennævnte tilføjelse.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Energinet står for projektet på landjorden i Danmark. Gasledningen går fra Nordsøen med en landbaseret transmissionsledning fra Jyllands vestkyst tværs hen over Fyn til Faxe på Sjælland, og derfra videre til Østersøen og Polen. Rørledningen skal transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas pr. år. Til sammenligning kan oplyses, at det samlede danske gasforbrug i 2016 har ligget på 2,6 milliarder kubikmeter.

 

By- og Kulturudvalget er første gang blevet orienteret om projektet på møde den 5/9 2017. Her blev blandt andet den forventede tidsplan for projektet forelagt.

 

Første offentlighedsfase for projektet forløb hen over årsskiftet 2017/18. Odense Kommune afgav på administrativt niveau et høringssvar den 22/1 2018, idet sagen af tidsmæssige årsager ikke kunne forelægges politisk. By- og Kulturudvalget blev orienteret om høringssvaret på mødet den 23/1 2018.

 

Forvaltningen udtrykte blandt andet bekymring for en del af tracéet, der på daværende tidspunkt var udlagt til at skulle krydse Odense Å ved Bellinge i et af kommunens mest sårbare naturområder. Derudover fremhævede forvaltningen en række forhold, som burde belyses nærmere i VVM-arbejdet, som for eksempel krydsning af diger, fredskov, støj, grundvands- og risikoforhold.

 

I offentlighedsfasen modtog Miljøstyrelsen, der er miljømyndighed for den landbaserede del af projektet, en lang række høringssvar. På baggrund af disse høringssvar blev projektet ændret, blandt andet af hensyn til Odense Kommunes bemærkninger. Miljøstyrelsen foretog en supplerende høring af det ændrede projekt. Til denne høring har forvaltningen den 29/6 2018 skriftligt bemærket, at der på baggrund af projekttilpasningerne ikke overordnet er bemærkninger til projektet. Der blev samtidig henvist til de tidligere bemærkninger om forhold, der bør belyses i miljøkonsekvensrapporten.

 

Der har været afholdt en række konstruktive dialogmøder mellem bygherren, Energinet og de fynske kommuner med det formål at sikre, at der tages relevante hensyn i forbindelse med etablering af gasledningen, som for eksempel i forbindelse med krydsning af Odense Å, krydsning af diger eller i forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger.

 

Erhvervsstyrelsen har den 15/2 2019 sendt forslag til landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Med landsplandirektivet reserveres arealer til gastransmissionsledningen og tilhørende anlæg. Landsplandirektivet udstedes som en bekendtgørelse og erstatter tillæg til kommuneplanen og eventuelle landzonetilladelser. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen offentliggjorde samme dag et udkast til § 25-tilladelse (VVM-tilladelse) efter miljøvurderingsloven med tilhørende miljøkonsekvensrapport. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektets dele på land, mens Energistyrelsen er myndighed for anlæggets dele på vand. Odense Kommune høres såvel som grundejer, som berørt myndighed.  

 

Lovgrundlag

  • Forslag til landsplandirektiv er udarbejdet i henhold til Planlovens §3, efter hvilken Erhvervsministeren kan varetage landsplansmæssige interesser.
  • Miljøvurdering af forslaget, miljøkonsekvensrapporten og udkast til VVM-tilladelse (§ 25-tilladelse) er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10/05/2017).  

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Forvaltningen forholder sig alene til de lokale miljøpåvirkninger, idet projektet er opført på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse. Konsekvenser for klimaet og den grønne omstilling er dermed et statsligt anliggende.

 

Sammenfattende har Energinet som projektejer og Miljøstyrelsen som miljømyndighed i det væsentligste indarbejdet Odense Kommunes bemærkninger og forslag til mulige foranstaltninger, der kunne forebygge eller minimere væsentlige virkninger på miljøet. Dette gøres enten som en del af selve projektet eller som bindende vilkår i VVM-tilladelsen. Væsentligst er der taget hensyn til Odense Å og Natura 2000-området.

 

Forvaltningen anbefaler dog, at:

  • Der fastsættes vilkår i VVM-tilladelsen om overvågning af, at projektet, som forventet, ikke vil skade naturen.
  • Der er en særlig opmærksom på den sidst registrerede bestand af Engblomme i Odense Kommune.
  • Der generelt bør foretages en vurdering af, om projektet eventuelt vil lægge begrænsninger på kommende projekter inden for forsyning, natur og miljø for eksempel i form af afstandskrav eller grundvandsniveau omkring ledningen.

 

Tracéet forløber umiddelbart ganske tæt på et af VandCenter Syds eksisterende vandværksboringer ved Brylle/Borreby og Højby Vandværk. Ifølge Dansk Standard, som er Danmarks standardiseringsorgan, anbefales en afstand på minimum 50 m til vandindvindinger. 

 

Der er taget hensyn til fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger samt Odense Ådal som landskabeligt element, ligesom der er opmærksomhed på at søge om tilladelse til at indvinde og udlede de store vandmængder, der skal benyttes til den sektionsvis trykprøvning. Der er tale om ganske betragtelige vandmængder, som ikke umiddelbart kan indvindes fra eksisterende boringer.

 

Anlægsgener i form af støj og vibrationer er tilstrækkeligt belyst, og der forventes ikke væsentlige gener i Odense Kommune. Der forventes desuden ikke miljøgener i driftsfasen i Odense Kommune.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Vælge at vedtage forslag til høringssvar.
  • Vælge at komme med ændringer til høringssvaret, som kan indarbejdes af forvaltningen, og afsendes senest 12/4 2019.

 

Den videre proces

Der er afholdt offentligt møde i Odense og Middelfart henholdsvis den 12/3 og 14/3 2019.

 

Når plangrundlaget, VVM-tilladelse og etableringstilladelser på havet er vedtaget, skal Energinet indhente de nødvendige særlovstilladelser, bl.a. hos kommunerne. Det forventes at ske i perioden juli 2019 til april 2020. Odense Kommune har, i øvrigt sammen med de øvrige fynske kommuner, modtaget en mere præcis tidsplan for, hvornår ansøgninger om nødvendige kommunale tilladelser kan foreligge. Baltic Pipe planlægges idriftsat i 2022.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

Det forudsættes således, at staten finansierer eventuelle anlægsudgifter som reetablering mv. i forbindelse med anlæggelsen.

 

I forhold til ressourceforbruget i administrationen ved deltagelse i møder og spørgsmål mv. kendes omfanget af dette ikke på nuværende tidspunkt.

 

 

4. Kommunegaranti ved finansiering af forbedringer i almen boligafdeling, Villestoftehegnet, finansieret med 50-årige indekslån
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.00-A26-5-18
RESUMÉ

Boligforeningen Kristiansdal har ansøgt om kommunal garanti (sikkerhedsstillelse) for et kreditforeningslån til forbedring i afdeling Villestoftehegnet, fordi afdelingen er belånt med et 50-årigt indekslån. Garantien er nødvendig for, at afdelingen kan opnå lånet. Garantisummen beløber sig til 6.889.000 kr.

 

Almene boliger opført i 1990'erne har i dag en alder, hvor der opstår et almindeligt behov for forbedringer - eksempelvis nye døre og vinduer. Sådanne forbedringer finansieres normalt med realkreditlån uden kommunal garanti. I 1990’erne blev almene boliger dog finansieret med 50-årige indekslån. Låntypen medfører, at afdelingerne har meget begrænset friværdi. Derfor kan der kun optages nye lån, hvis kommunen stiller garanti.

 

I Odense er der ca. 40 almene boligafdelinger med i alt ca. 2.200 boliger opført i 1990’erne med indekslån. Det svarer til ca. 8 % af det samlede antal almene boliger i byen. Der er primært tale om små og mellemstore afdelinger med velfungerende boliger, som er nemme at udleje.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den ansøgte kommunale garanti på 6.889.000 kr.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Aktuel ansøgning

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om garanti for optagelse af realkreditlån fra Boligforeningen Kristiansdals afdeling Villestoftehaven.

 

Afdelingen vil gerne have udskiftet døre og vinduer til en samlet pris på 6.889.000 kr., som lånefinansieres med et 30-årigt lån.

 

Byrådet har behandlet en tilsvarende sag den 9/11 2016, hvor kommunen også ydede garanti til fire afdelinger (Kristiansdal og Fyns Almennyttige Boligselskab) med 50-årige indekslån på grund af udskiftning af døre og vinduer.

 

Huslejen vil stige med 66 kr. pr. kvadratmeter om året, svarende til 434 kr. pr. måned for en lejlighed på 79 kvadratmeter. Stigningen modsvares delvist af dels lavere vedligeholdelsesudgifter, dels lavere varmeforbrug. Der er tale om 100 % garanti. Huslejestigningen vil medføre en mindre stigning i kommunens udgifter til boligstøtte.

 

Vedligeholdelseskonto

Hver enkelt afdeling sparer op til vedligeholdelse efter en vedligeholdelsesplan, som dækker 20 år. Dette gøres for at sikre, at beboerne betaler for det almindelige slid, der er på boligerne, mens man bor der. Der må ikke spares op til forbedringer, da forbedringer kun kommer de beboere til gode, som bor i boligen fremover. Forbedringer skal derfor lånefinansieres, og afdrages over de kommende års husleje.

 

Generelt om garanti for forbedringer

Odense Kommune har tidligere stillet garanti ved almindelige forbedringer, hvor der ikke har kunnet optages realkreditlån på grund af høj gæld. Det er tilfældet i afdelingerne langs Vollsmose Allé, hvor årsagen til den høje gæld er tidligere renoveringer, samt i afdelinger med indekslån.

 

Der vil sandsynligvis komme yderligere ansøgninger om garanti i afdelinger med lange indekslån end denne ansøgning. Det er vanskeligt at give et kvalificeret bud på omfanget, da det blandt andet afhænger af:

  • Forbedringsbehovet i den enkelte afdeling.
  • Lånebehovet i den enkelte sag.
  • Restgælden i den enkelte afdeling.
  • Tidsrammen for forbedringsarbejder.
      

Udskiftning af døre og vinduer og lignede forbedringer er en del af den almindelige løbende opgradering af boligerne. Hvis der ikke kan opnås garanti for finansiering af sådanne forbedringer, kan de kun gennemføres med lån fra boligorganisationen eller andre væsentlige dyrere låntyper som f.eks. banklån.

 

Boligorganisationer har begrænsede midler til rådighed til udlån til afdelinger, og alternative finansieringskilder vil medføre huslejestigninger. På den baggrund vurderer By- og Kulturforvaltningen, at en række afdelinger ikke vil kunne udskifte f.eks. vinduer og døre de næste 5-10 år, hvis der ikke stilles kommunal garanti for finansiering af arbejderne.

 

Fakta om indekslån

Indekslån med en maksimal løbetid på 50 år blev anvendt til finansiering af alment byggeri, der fik tilsagn om støtte i perioden fra 1/1 1990 til 31/12 1999. Indekslån er lån, hvor restgælden løbende reguleres i takt med inflationen. På grund af den lange løbetid og indeksregulering er afdelingernes gæld kun nedbragt i begrænset omfang, selv om der løbende er betalt af på lånet.

 

Det er staten, der fastlægger hvilken type lån, der skal anvendes til nyt alment byggeri. Siden 2000 har man anvendt nominallån (lån med fast rente) eller rentetilpasningslån, som også anvendes i private boliger.

 

Garantiens omfang

Kommunen skal yde sikkerhed for lån, der overstiger 60 % af kreditforeningens vurdering af afdelingen. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der ikke er risiko for, at garantien bliver effektueret.

 

Gælden i afdelingen vil efter lånoptagelsen være ca. 7.000 kr. pr. kvadratmeter bolig.

 

Lovhjemmel

Garanti kan gives med hjemmel i almenboliglovens § 98, hvorefter kommunen kan yde garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Nye døre og vinduer anses for at være omfattet af bestemmelsen.

 

ØKONOMI

Garantisummen beløber sig til 6.889.000 kr.

 

Garantier til alment byggeri påvirker ikke lånerammen, men Odense Kommune påtager sig en økonomisk risiko ved at yde garantien. Risikoen for, at garantien kommer i anvendelse, vurderes som absolut minimal.

 

 

5. Justering af Kulturpolitikken
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.00.00-P22-1-17
RESUMÉ

Den 30/10 2018 drøftede By- og Kulturudvalget en justering af Kulturpolitikken - Med odenseanerne i centrum, som er fra 2015. Udvalget ønskede en mindre justering med henblik på koordinering af politikken med By- og Kulturudvalgets effektmål om kunst- og kulturliv som storbygenerator. Udvalget ønskede derudover at fortsætte det grundlæggende spor fra Kulturpolitikken fra 2015.

 

På den baggrund fremlægger By- og Kulturforvaltningen forslag til justeret kulturpolitik.

Efter udvalgets ønske, er der ikke tilføjet noget nyt til kulturpolitikken. Indholdet er fokuseret og justeret med henblik på at øge den brugeroplevede-, den faglige- og den organisatoriske kvalitet af kulturpolitikken. Derudover er billedmaterialet opdateret.

 

By- og Kulturforvaltningen er opmærksom på de aktuelle politiske signaler om prioritering af den borgernære velfærd. Afhængig af, hvad disse politiske signaler resulterer i, kan det betyde en fornyet drøftelse af ambitionsniveauet for henholdsvis kulturpolitikken og det effektmål, der vedrører kunst og kulturliv som storbygenerator.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Kunst og kulturlivet i Odense skal styrke byens image og bidrage til, at flere ønsker at bosætte sig i Odense. Justeringen af kulturpolitikken skal give byens kulturinstitutioner og -aktører tydeligere rammer for deres arbejde med kunst og kultur i Odense. Det skal understøtte en fokuseret indsats for at skabe kunst- og kulturoplevelser af høj kvalitet, der er med til at fastholde og tiltrække nye odenseanere.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Kunst og kulturlivet i Odense skal styrke byens image og bidrage til vækst i form af virksomheder og turister - og derigennem, arbejdspladser. Kulturpolitikken understøtter fortsat udviklingen af et kunst- og kulturliv med national gennemslagskraft og international appel. Det skal tiltrække turister og dermed øge omsætningen for byen samt grundlaget for etablering af nye arbejdspladser både inden- og udenfor kunst- og kultursektoren.

 

Flere borgere er sunde og trives

Forskning viser, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelse af mening i tilværelsen. Kulturpolitikken har fortsat fokus på koblingen mellem kulturoplevelser og mental sundhed. Kulturpolitikken er med til at fremme kunst og kultur, der beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet samt bidrager til odenseanernes livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentialet til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Med justeringen af kulturpolitikken, får kulturinstitutionerne og -aktørerne et endnu stærkere mandat til at satse på kunst og kultur for børn og unge, samt til at bidrage med viden og konkrete tilbud til den åbne skole.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. Fælles oplevelser styrker de mellemmenneskelige relationer og følelsen af at høre til. Kulturpolitikken understøtter fortsat kunst og kultur, der skaber fællesskaber mellem mennesker og sammenhængskraft i byen.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender justeringen af kulturpolitikken.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Justering af Kulturpolitikken Med odenseanerne i centrum

Den 30/10 2018 drøftede By- og Kulturudvalget muligheden for at justere kulturpolitikken fra 2015 med henblik på at opdatere indholdet, så det afspejler det siddende udvalgs prioriteringer på kulturområdet. By- og Kulturudvalget besluttede på mødet en mindre justering af politikken herunder at fortsætte det grundlæggende spor, men samtidig sikre koordinering med By- og Kulturudvalgets effektmål:

 

Kunst- og kulturliv som storbygenerator

Odenses kunst- og kulturliv skal bevæge og berige os. Kunsten skal skabe kant og refleksion. Kunsten og kulturen skal være skabende, kvalitetsbevidst og inddragende, så Odense opleves som en levende kommune, hvor menneskelig værdi og øget livskvalitet er i centrum. Kunst og kultur skal styrke Odenses image og bidrage til vækst både i forhold til virksomheder, øget andel turister og flere borgere.

 

På den baggrund fremlægger By- og Kulturforvaltningen forslag til justeret kulturpolitik.

 

Brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk kvalitet

På baggrund af By- og Kulturudvalgets ønske om at fastholde det grundlæggende spor fra kulturpolitikken fra 2015 er der indholdsmæssigt ikke tilføjet noget nyt til kulturpolitikken. De indholdsmæssige justeringer er udelukkende foretaget med henblik på at fokusere indholdet, så der skabes en klar sammenhæng mellem politik og effektmål, jf. ovenstående. Derudover er samtlige justeringer foretaget med det formål at øge den brugeroplevede-, den faglige- og den organisatoriske kvalitet.

 

Brugeroplevet kvalitet

Alle der modtager kulturmidler fra Odense Kommune, skal forholde sig til og understøtte kulturpolitikken. Derfor er der foretaget en række justeringer, som skal være med til at øge den brugeroplevede kvalitet af politikken. Sideantallet er reduceret fra 24 til 14 sider ved at fokusere indholdet i færre tekster, fjerne gentagelser samt afsnit og illustrationer, som har vist sig ikke at fungere hensigtsmæssigt i samtalen med brugerne. Indholdet er gjort mere konkret og derved nemmere at formidle. Der er forsøgt at skabe en mere klar sammenhæng mellem mål og indsatsområder, som skal gøre det nemmere at forstå de politiske mål samt, hvordan man som kulturinstitution og -aktør opfylder dem, så der bliver skabt den ønskede effekt for kulturmidlerne.

 

Faglig kvalitet

Kulturpolitikken danner rammen for By- og Kulturforvaltningens arbejde på kulturområdet i Odense. Derfor er der foretaget en række justeringer, som skal øge den faglige kvalitet i forvaltningens udmøntning af politikken. Der er skabt en klar sammenhæng mellem kulturpolitikken og By- og Kulturudvalgets ovenstående effektmål, som skal øge forvaltningens mulighed for at skabe den ønskede effekt af indsatserne på kulturområdet. Mål og indsatsområder er konkretiseret, så forvaltningens formidling af disse bliver mere klar.

 

I dialogen med kulturinstitutioner og ansøgere til kulturpuljerne slår forvaltningen op på side 13, hvor man nemt får overblik og kan krydse af i de indsatsområder, man leverer på. Kulturpolitikken er overordnet set skærpet, så den udstikker en klar retning, som forvaltningen kan prioritere og målrette indsatser ud fra.

 

Organisatorisk kvalitet 

Kulturpolitikken indgår som et vigtigt delelement i den samlede politisk besluttede udvikling af og retning for Odense. Kulturpolitikken er derfor fortsat formuleret, så den spiller tæt sammen med Fritidspolitikken og understøtter Bystrategien. Samtidig er beskrivelsen af kulturpolitikkens område opdateret, så den afspejler den aktuelle organisering af kulturområdet i Odense Kommune samt skærpet, så den tydeligt afgrænser den del af kulturområdet, som kulturpolitikken varetager.

 

Fremhævelsen af kompetencefordelingen på side 6, skal tydeliggøre ansvars- og opgavefordelingen mellem det politiske, det politikunderstøttende og det udførende niveau.

 

Endelig er billedmaterialet opdateret, så kulturpolitikken afspejler det aktuelle kunst- og kulturliv i Odense samt giver læseren et visuelt bud på, hvad kunst- og kulturliv som storbygenerator betyder. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

6. Tietgenbyen Nord. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-P16-244-17
RESUMÉ

Efterspørgslen på erhvervsarealer i Odense Kommune er stor og By- og Kulturforvaltningen er derfor i færd med at udarbejde lokalplan for et nyt erhvervsområde nord for Tietgenbyen. Forvaltningen foreslår med denne sag at ændre den gældende planlægning med henblik på at imødekomme ønsker til mulig placering af butikker med pladskrævende varegrupper, hvilket blandt andet omfatter bil- og bådforhandlere og tømmerhandler.

 

Der er en generel markedsinteresse for velbeliggende arealer med god synlighed fra virksomheder som eksempelvis bil- og bådforhandlere. Arealer med synlighed fra overordnede trafikforbindelser til de formål er ikke til stede i det østlige Odense.

 

Området er på den ene side orienteret mod Niels Bohrs Allé, hvor ovenstående butikker kan få en attraktiv og synlig placering. For at skabe et attraktivt forløb langs Niels Bohrs Allé er det ønskeligt at tiltrække virksomheder, som ønsker synlighed og gerne vil prioritere arkitektur og pæne omgivelser.

 

Kommuneplanen giver i dag ikke mulighed for butikker med pladskrævende varegrupper i området. Et kommuneplantillæg, der giver mulighed for butikker med pladskrævende varegrupper, vil være en ændring af Kommuneplan 2016-2028 af væsentlig karakter. Derfor skal forslaget om disse butikstyper i minimum 14 dages forudgående høring med indkaldelse af idéer, forslag og kommentarer til den forestående planlægning.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

En ændret detailhandelsstruktur ved Niels Bohrs Allé kan tiltrække virksomheder, der sælger pladskrævende varegrupper og ønsker en god synlighed fra en overordnet vej.

Det kan skabe flere arbejdspladser.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender igangsættelse af en forudgående høring på minimum 2 uger for ændring af kommuneplanens detailhandelsstruktur med henblik på at udlægge et område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper ved Niels Bohrs Allé.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Det kommende erhvervsområde bliver samlet på cirka 112 hektar og er beliggende nord for det eksisterende erhvervsområde Tietgenbyen.

 

I Tietgenbyen er der udlagt område til butikker med pladskrævende varegrupper. En del af udlægget er benyttet til Facebook. Det resterende areal er ikke markedsmæssigt interessant for virksomheder, som ønsker stor synlighed på grund af områdets placering og landskabelige bearbejdning.

 

Planområdet er for størsteparten allerede i kommuneplanen udlagt til industri, lettere industri og kontor- og serviceformål. Der har været konkrete henvendelser fra virksomheder, der ønsker en synlig placering og som handler med pladskrævende varegrupper, hvilket blandt andet omfatter bil- og bådforhandlere og tømmerhandler. For at disse butikker kan være i området, skal kommuneplanens udlæg af områder til pladskrævende butikker ændres. Areal udlagt til butikker med pladskrævende varer udelukker ikke, at området kan anvendes til andre typer af virksomheder.

 

Oversigtskort over samlet kommende erhvervsområde med gul markering af foreslået område for butikker med pladskrævende varegrupper 

 

Forudgående høring

Ændring af detailhandelsstrukturen er en ændring af kommuneplanens hovedstruktur, som efter planloven skal i forudgående offentlig høring med henblik på indkaldelse af idéer og bemærkninger. Forvaltningen vurderer, at høringsperioden ved den forudgående offentlige høring er 2 uger. På baggrund af den forudgående offentlige høring udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan. 

 

Hovedspørgsmål i den forudgående høring:

  • Er det ønskeligt, at der gives mulighed for pladskrævende butikker på hele strækningen ud mod Niels Bohrs Allé?
  • Hvilke typer af pladskrævende butikker er det ønskeligt, at der gives mulighed for?

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Beslutte at sende ændring af detailhandelsstrukturen i forudgående høring og igangsætte ny planlægning.
  • Beslutte at afvente at indarbejde ændringen af detailhandelsstrukturen, så det sker i forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2020-2032 for efterfølgende at udarbejde tillæg til lokalplan med henblik på at muliggøre butikker med særlig pladskrævende varegrupper.
  • Beslutte ikke at give mulighed for butikker med pladskrævende varegrupper.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Med områdets mulige anvendelse til butikker med pladskrævende varegrupper vil der være en potentiel ændret trafik til og fra området. Forvaltningen vurderer dog, at området er trafikalt egnet til formålet.

 

Forvaltningen vurderer, at planlægningen med fordel kan igangsættes nu, da det sikrer, at området så tidligt som muligt kan udnyttes til butikker med pladskrævende varegrupper. Samtidig kan det med fordel indarbejdes i den lokalplan for Tietgenbyen Nord, der er under udarbejdelse, så lokalplanen ikke senere skal ændres.

 

Yderligere vurderer forvaltningen, at butikker med særligt pladskrævende varegrupper bør begrænses til kun at omfatte virksomheder med særlige æstetiske behov såsom bilforhandlere og lignende uden væsentligt synligt udendørs lager og lignende.

 

Den videre proces

Efter den forudgående offentlige høring vil idéer og bemærkninger blive samlet i en hvidbog, hvor det vil fremgå, hvordan høringssvarene fra den forudgående høring vil blive indarbejdet i den kommende udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Hvidbogen vil indgå i den politiske behandling af planforslagene. 

 

Lovgrundlag

Indkaldelse af idéer til ændret planlægning sker i henhold til Planlovens kapitel 6. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Christians Park - Boliger ved Roesskovsvej i Bolbro. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-5-18
RESUMÉ

En privat bygherre ønsker at opføre cirka 130 boliger fordelt på 4 boligblokke med tilhørende opholds- og friarealer. De nye boliger ønskes opført i sammenhæng med eksisterende lignende boligbebyggelse opført af samme grundejer. Boligerne ønskes opført på Roesskovsvej 32 i Bolbro.  

 

Området er i kommuneplanen udlagt til friareal i form af kvarterpark. Boliger på denne placering vil, jævnfør planloven, kræve en væsentlig ændring af Kommuneplan 2016-2028 med henblik på at ændre området fra et friareal i form af kvarterpark til et boligområde.

 

Såfremt By- og Kulturudvalget vælger at gå videre med planlægning af boliger på arealet, skal der i henhold til planloven afholdes en forudgående høring på minimum 14 dage for at indhente idéer, kommentarer og forslag til en kommende ny planlægning for området.  

 

By- og Kulturforvaltningen gør opmærksom på, at sagen kan skabe præcedens.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Projektområdet ligger under 400 m til nærmeste planlagte letbanestation - Bolbro Station. Det vil potentielt set tiltrække flere indbyggere til Odense, som særligt prioriterer nærhed til offentlig transport.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der i henhold til planloven afholdes en forudgående høring på 14 dage med henblik på at ændre kommuneplanens rammer og igangsætte en ny planlægning for området.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Sagen har været taget op som drøftelsessag i By- og Kulturudvalget den 11/12 2018. Udvalget drøftede sagen og var positivt indstillet på, at forvaltningen gik videre med sagen. Christians Park består i dag af 3 boligblokke. Grundejer ønsker at opføre yderligere cirka 10.300 m2 fordelt på fire boligblokke i 2-4 etager. Disse ønskes udbygget længere mod jernbanen i samme boligblokstruktur som den eksisterende bebyggelse. Ved siden af området er der en større bilforhandler, et stort grønt område, eksisterende boliger og en institution.

 

Området fremstår i dag som et grønt areal med ringe rekreativ og naturmæssig værdi i form af en græsplæne med en boldbane samt kratbevoksning i kanten. Øst for den foreslåede bebyggelse ligger et lignende grønt område, der er en del af projektet "Dit Bolbro - områdefornyelse". Det er planen, at området skal udvikles til at være et aktivt rekreativt areal til bydelens brug.  

 

Planområdet er beliggende indenfor 400 m fra den kommende letbanestation Bolbro. I kommuneplanen foreslås arealer tæt på letbanestationer transformeret til kontor-, service og boligformål.

 

Boliger på dette sted er udfordret af en række miljømæssige forhold - blandt andet jordforurening, blød jordbund, håndtering af regnvand samt støj fra jernbanen. 

Grundejer har udført en række miljømæssige undersøgelser der indikerer, at det teknisk set kan lade sig gøre at opføre boliger med hensyn til jordforurening, jordbunds- og støjforhold. Undersøgelser omkring vandhåndtering og løsningsmuligheder pågår.

 

Gældende kommuneplan

Planområdet er i kommuneplanen udlagt til rekreativt område og udpeget til kvarterpark. En kvarterpark fungerer som fællesområde for et helt kvarter eller et byområde. Planområdet er også en del af den blå-grønne struktur i kommuneplanen, der skal sikre, at der planlægges for sammenhængende naturområder, landskaber og rekreativitet i hele kommunen. Planområdet er udpeget som et naturområde med potentiale for rekreative sammenhænge og biodiversitet. De potentielle naturområder er dog "malet med bred pensel", og ligger på dette sted således tværs hen over jernbanen.  

 

Da det konkrete planområde på Roesskovsvej 32 er udlagt til friareal i form af rekreativt område i kommuneplanen, er der tale om en væsentlig ændring af anvendelsen. Det kræver derfor flere ændringer i kommuneplanen i form af et tillæg:

  • Anvendelsen skal ændres fra friareal i form af rekreativt område til boligformål.
  • Planområdet skal optages i rækkefølgeplanen for boligudbygning under 1. prioritet (2016-2019), da arealet ikke er udpeget til boliger i kommuneplanen.
  • Boliger på dette område vil kræve et tillæg til kommuneplanen, som fjerner udpegningen som potentielt naturområde i det pågældende område.

 

Forudgående høring

Såfremt udvalget vælger at gå videre med planlægning af arealet, skal der i henhold til planloven afholdes en forudgående høring på minimum 14 dage med henblik på at ændre kommuneplanens rammer og igangsætte en ny planlægning for området.  

  

Hovedspørgsmål i den forudgående høring:

  • Er der idéer til udviklingen af byen på dette sted?
  • Er der idéer til udformningen af eventuel ny bebyggelse?
  • Er der særlige opmærksomhedspunkter? Eksempelvis stier i området, karakteristiske træer eller benyttelse af området i dag.

 

Kort over området, hvor der ønskes boliger, er vist nedenfor.  

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Beslutte at sende ændring af kommuneplanen i forudgående høring og igangsætte ny planlægning.
  • Beslutte ikke at igangsætte ny planlægning.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Planområdet er udpeget som potentielt naturområde samt flere andre grønne formål i kommuneplanen, i dag fremstår det primært som en græsplæne. I det aktuelle område er der peget på en spredningskorridor for dyr og planter hen over jernbanearealet, dette vurderer forvaltningen ikke er realistisk.

 

Kommuneplanen lægger vægt på, at den tætte by skal være grøn. Rekreative arealer er vigtige for at binde byen sammen. Derfor skal mængden og kvaliteten af de grønne områder og forbindelser styrkes. De grønne områder er generelt under pres, derfor er det vigtigt, at denne sag ikke danner præcedens.

 

Forvaltningen vurderer samlet set, at boliger på dette sted er muligt. Der skal dog i forbindelse med lokalplanlægningen sikres et særligt fokus på de grønne områder, så disse får en god sammenhæng med den tilstødende kvarterpark. Desuden vil boliger på dette sted kræve særlige tiltag i forbindelse med håndtering af regnvand, støj og vibrationer fra jernbanen, hvilket ligeledes vil blive håndteret i forbindelse med en eventuel kommende lokalplanlægning for området.  

 

Den videre proces

Efter den forudgående offentlige høring vil idéer og bemærkninger blive samlet i en hvidbog, hvor det vil fremgå, hvordan høringssvarene fra den forudgående høring vil blive indarbejdet i de kommende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Hvidbogen vil indgå i den politiske behandling af planforslagene.

 

Lovgrundlag

Indkaldelse af idéer til ændret planlægning sker i henhold til Planlovens kapitel 6.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Paarupvej 19 - Nedrivning
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 82.21.00-G01-3-19
RESUMÉ

Odense Kommune ejer ejendommen Paarupvej 19. Byggeri og Vedligehold har søgt om tilladelse til nedrivning af to bevaringsværdige bygninger på matriklen. Bygningerne har tidligere været anvendt til daginstitution, og er placeret i det østlige hjørne af matriklen mod Paarupvej. Bygningerne er optaget som bevaringsværdige i kommuneplan 2016-2028 med SAVE-kategori 4.

 

Der er foretaget lovpligtig høring om nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger.

 

I henhold til bygningsfredningsloven skal kommunen senest den 28/3 2019 offentliggøre, om der nedlægges forbud mod nedrivning. Byggeri og Vedligehold, Odense Kommune (ansøger) vil blive orienteret, så snart der er truffet afgørelse om, hvorvidt der skal nedlægges § 14 forbud jf. planloven eller ej.

 

By- og Kulturforvaltningen besluttede den 23/1 2018 jf. kompetencefordelingsplanen, at sager vedrørende nedrivning af bygninger mv., der er registreret i SAVE kategori 1-4, og som er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige, skal forelægges udvalget til endelig stillingtagen.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

By – og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der meddeles tilladelse til nedrivning af de to bevaringsværdige bygninger på Paarupvej 19.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Afdelingen Byggeri og Vedligehold i Odense Kommune har søgt om tilladelse til nedrivning af to bevaringsværdige bygninger på Paarupvej 19. Bygningerne er optaget som bevaringsværdige i kommuneplan 2016-2028 med en SAVE-kategori 4.

 

Bygningerne og skolen er opført i 1869, og ligger placeret på storparcellens østlige hjørne (matr.nr. 11C) mod Paarupvej, beliggende overfor Paarup kirke.

 

Bygningerne danner en retvinklet trekant, som er med til at skabe en gårdsplads på ejendommen. Bygningsfacaderne fremstår pudset og malet med en mindre dekoration i murværket, hvor facaden møder tagkonstruktionen. Taget er udført i skifer. Bygningerne (nr. 15 og 16 jf. situationsplan) er opført i 1869, og fremstår som værende en klassisk bebyggelse fra sin tid. Bygning 15, 16, 17 og 18 har en sammenhængskraft, da de samlet set får karakter af en gårdbebyggelse, da bygningerne afgrænser mod vejen og skaber et gårdrum til ophold.

 

Bygningerne er illustreret med lyserøde markeringer på nedenstående ortofoto, hvor selve ejendommen (matr.nr 11C) er afgrænset af en gul skellinje.

 

 

Nedenstående kort viser ejendommen i en større skala, hvor ejendommens placering på storparcellen er illustreret.

Området er jf. Kommuneplan 2016-2028, rammeområde 8.S2 – Paarupvej, udlagt til offentlige formål.

 

 

Oversigtsplan – kilde: Ansøgningsmaterialet. Bygningsnummer 15 og 16.

 

Luftfoto af de bevaringsværdige bygninger fra SDFE Skråfoto fra 28/3 2017. Bygningerne ses fra flere vinkler.

De to bygninger er markeret med røde pile.

 

 

 

Foto af de bevaringsværdige bygninger fra Google Streetview, juli 2018 – set fra Paarupvej, mod nord.

Bygning 16 jf. oversigtsplan

 

 

Set mod syd på Paarupvej, hvor gavlen af ovenstående bygninger ses til venstre på billedet.

Bygning 15 jf. oversigtsplan.

 

 

Der er ikke lokalplan for ejendommen Paarupvej 19.

 

Ansøger er bekendt med særreglerne, som er gældende ved nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

 

Den 13/2 2019 er sagen sendt i høring ved Kulturmiljørådet Fyn, Odense Bys Museer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Byforeningen Odense og internt i forvaltningen.

 

I henhold til lov om fredede og bevaringsværdige bygninger har forvaltningen den 14/2 2019 offentliggjort, at der er søgt om nedrivningstilladelse.

 

Fristen for eventuelle høringssvar, herunder bemærkninger og indsigelser var fastsat til den 14/3 2019.

 

Forvaltningen har modtaget eksterne høringssvar på ejers ønske om nedrivning.

 

Odense Bys Museer udtaler:

"Odense Kommune ønsker at rive en ældre skolebygning ved Paarup Skole ned. Den angives at være fra 1869. Har bevaringsværdien 4. Bygningens formelle bevaringsværdi er begrænset, og tilstanden siges at være ringe. Museet vil ikke modsætte sig nedrivning blot udtrykke ønske om at få adgang til at analysere den nærmere inden nedrivningen”

 

Forvaltningen vurderer ikke, at bygningernes stand og anvendelsesmuligheder taler for bevaring af bygningerne. Bygningerne er angrebet af skimmelsvamp, hvilket vil være bekosteligt at udbedre.

 

Hvis de bevaringsværdige bygninger skal sikres mod nedrivning, skal der nedlægges forbud i henhold til planlovens § 14, hvorefter forvaltningen skal udarbejde og offentliggøre et lokalplanforslag inden ét år. Et forbud skal tinglyses på ejendommen.

 

I henhold til reglerne i lov om fredede og bevaringsværdige bygninger skal kommunen i denne sag senest den 28/3 2019 offentliggøre, om der nedlægges forbud mod nedrivning.

 

Forvaltningen kan i øvrigt ikke modsætte sig nedrivningen af de øvrige bygninger på ejendommen, som ikke er bevaringsværdige, medmindre der ligeledes her nedlægges et forbud i henhold til planlovens § 14. Der gøres opmærksom på, at bygning 17 og 18 jf. situationsplanen ikke er bevaringsværdige, og dermed vil det kræve forbud, hvis bebyggelsesstrukturen med de fire bygninger skal bevares.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Stegstedvej 74 - Nedrivning
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 82.21.00-G01-2-19
RESUMÉ

Ejeren af Stegstedvej 74 har søgt om fornyelse af tilladelse til nedrivning af eksisterende hovedhus på ejendommen. Ejer ønsker at opføre et nyt hus, som arkitektonisk og stilmæssigt passer til de eksisterende bygninger og bebyggelsen i nærområdet.

 

Der blev den 9/9 2008 efter lovpligtig høring meddelt, at forvaltningen ikke ville nedlægge forbud mod nedrivning i henhold til Planlovens § 14. Dermed er der tidligere givet nedrivningstilladelse til samme hovedhus. Tilladelsen blev dog ikke udnyttet.

 

Bygningen er placeret parallelt med Stegstedvej i matriklens sydøstlige hjørne (matr.nr. 3a) og er optaget som bevaringsværdig i kommuneplan 2016-2028 med SAVE-kategori 4.

 

Der er foretaget lovpligtig høring om nedrivningen af den bevaringsværdige bygning, selvom der tilbage i 2008 er foretaget lignende høring. Den nye høring er foretaget, da nedrivningstilladelsen til projektet fra 2008 ikke blev udnyttet, og dermed sidenhen er bortfaldet.

 

I henhold til bygningsfredningsloven skal kommunen senest den 28/3 2019 offentliggøre, om der i denne omgang nedlægges § 14 forbud mod nedrivning.

 

By- og Kulturudvalget besluttede den 23/1 2018 jf. kompetencefordelingsplanen, at sager om nedrivning af bygninger mv., der er registreret i SAVE 1-4, som er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige, forelægges udvalget til beslutning.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der meddeles tilladelse til nedrivning af den bevaringsværdige bygning på Stegstedvej 74.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Ejeren af Stegstedvej 74 har søgt om nedrivningstilladelse til hovedhuset på ejendommen. Der er tale om en gård, der er opført i 1877 med bindingsværk og stråtag. Ejer ønsker at opføre et nyt hus, som arkitektonisk og stilmæssigt passer til de eksisterende bygninger og bebyggelsen i nærområdet.

 

Bygningen, som er placeret på grundens sydøstlige hjørne (matr.nr 3a) tættest på Stegstedvej, er optaget som bevaringsværdig i kommuneplan 2016-2028 med SAVE-kategori 4.

 

Hovedhuset, som fremstår med sort bindingsværk og stråtag (bygningen som ønskes nedrevet), udgør i samspil med de eksisterende ladebygninger på matriklen en klassisk trelænget gård med en gårdsplads mellem bebyggelsen. Det er kun hovedhuset, som er bevaringsværdigt.

 

Bygningen fremgår med lyserød markering på nedenstående ortofoto, hvor selve ejendommen (matrikel 3a) er afgrænset af en gul skellinje.

  

 

Nedenstående kort viser ejendommen i en større skala i det åbne land. Bygningen er markeret med en rød pil.

 

  

Luftfoto af den bevaringsværdige bygning fra SDFE Skråfoto fra 28/4 2017. Bygningen ses fra flere vinkler.

 

    

 

 

Foto af den bevaringsværdige bygning fra Google Street view fra maj 2009, set fra Stegstedvej. – Den bevaringsværdige bygning ligger tættest på vejen med staldbygningerne fra 1925 beliggende bagved.

 

 

Der er ikke lokalplan for ejendommen Stegstedvej 74.

 

Den 13/2 2019 har forvaltningen orienteret ejeren om særreglerne, som er gældende ved nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Den 13/2 2019 er sagen sendt i høring ved Kulturmiljørådet Fyn, Odense Bys Museer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Byforeningen Odense og internt i forvaltningen.

 

I henhold til lov om fredede og bevaringsværdige bygninger har forvaltningen den 14/2 2019 offentliggjort, at der er søgt om nedrivningstilladelse.

 

Der er foretaget lovpligtig høring om nedrivningen af den bevaringsværdige bygning, selvom der tilbage i 2008 er foretaget lignende høring. Den nye høring er foretaget, da nedrivningstilladelsen til projektet fra 2008 ikke blev udnyttet, og dermed sidenhen er bortfaldet.

 

Fristen for eventuelle høringssvar og bemærkninger var fastsat til den 14/3 2019.

 

Forvaltningen har ikke modtaget eksterne høringssvar på ejers ønske om nedrivning.

 

Bygningen fremstår med bindingsværk og stråtag, og indgår som en del af et anlæg, hvor staldlængerne dog er af nyere dato omkring (1920’erne). Bygningen er en typisk bindingsværksgård, der ikke gør meget væsen af sig. Bygningen har gennem tiden fået skiftet vinduer og døre, ligesom der i den ene gavl er kommet en balkon på. Forvaltningen vurderer, at bygningen er i middel stand. Der er i området opført flere parcelhuse, hvilket forvaltningen vurderer, svækker karakteren af det bebyggede miljø, som bygningen indgår i.

 

Hvis den bevaringsværdige bygning skal sikres mod nedrivning, skal der nedlægges forbud i henhold til planlovens § 14, hvorefter forvaltningen skal udarbejde og offentliggøre et lokalplanforslag inden ét år. Et forbud skal tinglyses på ejendommen.

 

I henhold til reglerne i lov om fredede og bevaringsværdige bygninger skal kommunen senest den 28/3 2019 offentliggøre, om der nedlægges forbud mod nedrivning.

 

Forvaltningen kan i øvrigt ikke modsætte sig nedrivningen af de øvrige bygninger på ejendommen, som ikke er bevaringsværdige, medmindre der ligeledes her nedlægges et forbud i henhold til planlovens § 14.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

10. Etagebyggeri ved Thrigefirkanten - Byggefelt A6 ved Skibhusvej
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-G01-5-19
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om opførelse af en ny bygning i byggefelt A6 ved Skibhusvej, som er en del af Thrigefirkanten.

 

Udvalget fik forelagt sagen til drøftelse den 5/2 2019.

 

Projektet kræver dispensation fra to bestemmelser i lokalplan 0-697, da projektet ikke efterlever bestemmelser om antal etager og byggefelt.

 

By- og Kulturudvalget besluttede den 23/1 2018 i forhold til kompetencefordelingsplanen, at sager om dispensationer fra lokalplaner med principiel betydning for byens udtryk, eller som kræver byrådets særlige tilladelse eller lignende, skal forelægges udvalget.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der dispenseres fra afsnit 6.1. og 6.4 i lokalplan 0-697 således, at:

  1. Byggefeltet ændres i forhold til det oprindelige byggefelt.
  2. Bygningerne opføres i op til 5 etager i stedet for 4½ etager.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om opførelse af en ny bygning i byggefelt A6 ved Skibhusvej, som er en del af Thrigefirkanten.

 

Udvalget fik forelagt sagen til drøftelse på udvalgsmøde den 5/2 2019.

 

Skibhusvej A6. Byggefelt A6-delområde A:

 

 

For nærmere beskrivelse af projektet henvises til udvalgssag nr. 16 på udvalgsmøde den 5/2 2019 samt vedhæftede bilag 1.

 

Ejendommen er omfattet af lokalplan 0-697, hvor det samlede projekt kræver dispensation fra følgende to bestemmelser:

 

Lokalplanens afsnit 6.1

”Ny bebyggelse må kun opføres indenfor de på kortbilag 2 markerede byggefelter. Undtaget herfra er enkelte småbygninger til cykelparkering, renovation eller lignende.”

 

Projektet ønskes udført med et tilrettet byggefelt for at få et mere harmonisk byggefelt, hvilket vil kræve dispensation fra lokalplanen.

 

Forvaltningen vurderer, at byggeriet i byggefelt A6 vil få bedre opholdsarealer med den foreslåede tilretning af byggefeltet.

 

Eftersom det bebyggede areal ikke udvides, vurderer forvaltningen desuden, at det ikke vil påvirke området negativt ved at rykke på byggefeltet.

 

 

Lokalplanens afsnit 6.4

”For de enkelte delområder gælder følgende:

 

Delområde A

Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 105 %.

 

Byggefelt

Maks. etageantal

Maks. bygningshøjde

- målt til tagkant

A1

5

22,0 meter

A2

15,5 meter

A3

15,5 meter

A4

5

23,5 meter

A5

2

10 meter

A6

14 meter"

 

Område A6 må kun opføres med en bebyggelse i 4½ etager og med en samlet højde på 14 m til tagkant. Projektet ønskes opført i varierende højde mellem 3½ og 5 etager. Opførelse af 5 etager er således mere end lokalplanen foreskriver, hvorfor antallet af etager kræver dispensation.

 

Uanset, at antallet af etager overstiger lokalplanens bestemmelser herom, vil projektet overholde den maksimale bygningshøjde målt til tagkant, som lokalplanen foreskriver, det vil sige 14 m til tagkant.

 

I område A6 må tagetagen udføres med 45° taghældning og 4½ etager. Det giver en højde på 18,3 m til tagryg. Eftersom bygningen ønskes opført med 5 etager med fladt tag, vil højden blive 17,2 m, hvilket således er under, hvad lokalplanen giver mulighed for.

 

Forvaltningen vurderer, at det samlede byggeri passer fint ind i området, specielt når maks. højde til tagkant er overholdt, og da maks. bygningshøjde holder sig under den højde, en bygning med 45° tag har. Forvaltningen vurderer også, at da byggeriet ved Skibhusvej er varierende i højde, så det er tilpasset nabohuset.

 

Illustration af tagkant og tagryg: 

 

 

Øvrige forhold 

Naboorientering

Forvaltningen har foretaget en naboorientering af de nærmeste naboer i forhold til byggefelt A6.

 

Forvaltningen har modtaget bemærkninger fra 3 personer til projektet i byggefelt A6, som hovedsageligt vedrørte følgende forhold:

  • Indbliksgener – direkte udsyn til deres haver.
  • Skyggegener.
  • Øget trafik.
  • Gener i byggeperioden.

 

Ansøger har oplyst følgende efter de har fået kopi af indsigelserne:

”Med hensyn til skyggevirkninger i nabobygningens vestvendte gårdhave henviser vi til de udarbejdede skyggediagrammer i høringsmaterialet. Analysen viser tydeligt at der i perioden fra jævndøgn i Marts til jævndøgn i September kun i meget begrænset eller ingen grad vil falde i på naboens grund. I morgentimerne samt i vinterhalvåret vil naboejendommen skygge for deres egen gårdhave uanset om der opføres en bygning ved siden af denne.

 

Men hensyn til eventuelle indbliksgener fra de påtænkte altaner til naboens gårdhave har vi følgende overvejelser:

Alle altaner er monteret på de vestvendte facader hvilket giver en primær ”orientering” af disse mod vest. Det vil selvfølgelig være muligt at kigge mod nord fra altanerne men bygningskroppen / orienteringen vil i høj grad sikre at man ikke kan kigge ind i lejlighederne. Med afsæt i ovenstående betragtning har vi bevidst valgt ikke at montere altaner på den nordvendte facader der vender direkte mod naboens gårdrum / have.

 

Vi er bevidste om at man fra altanerne i nogen grad vil kunne få indkig til de omkringliggende gårdhaver men dette fænomen er ikke ukendt i karrébebyggelser der ”lukker” sig omkring et fælles indre. Som der fremgår at nedenstående luftfoto har Skibhusvej 58 altaner på såvel vest- som sydvendte facader og Skibhusvej 56 har tagaltan der alle har indsigt til den vestvendte gårdrum.”

 

Ved detailprojekteringen arbejdes der videre med mindste indbliksgener ved byggefelt A6 mod Skibhusvej 54.

 

Kvalitet i Byfortætning

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at kommuneplanens krav om ”Kvalitet i Byfortætning” er indarbejdet i ansøgers projekt. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Etagebyggeri ved Thrigefirkanten - Byggefelt A3 ved Tolderlundsvej
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-G01-4-19
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om opførelse af en ny bygning i byggefelt A3 ved Tolderlundsvej, som er en del af Thrigefirkanten.

 

Bygningen ønskes opført med mansardtag.

 

Udvalget fik forelagt sagen til drøftelse den 5/2 2019.

 

Projektet kræver dispensation fra tre bestemmelser i lokalplan 0-697, da projektet ikke efterlever bestemmelser om antal etager, tagform og byggefelt.

 

By- og Kulturudvalget besluttede den 23/1 2018 i forhold til kompetencefordelingsplanen, at sager om dispensationer fra lokalplaner med principiel betydning for byens udtryk, eller som kræver byrådets særlige tilladelse eller lignende, skal forelægges udvalget.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der dispenseres fra afsnit 6.1, 6.4 og 7.5 i lokalplan 0-697 således, at:

  1. Byggefeltet følger eksisterende fortov.
  2. Bygningen opføres i 4 etager plus en tagetage.
  3. Bygningen opføres med et mansardtag.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ansøgning om opførelse af en ny bygning i byggefelt A3 ved Tolderlundsvej, som er en del af Thrigefirkanten.

 

Udvalget fik forelagt sagen til drøftelse på udvalgsmøde den 5/2 2019.

 

Tolderlundsvej / Buchwaldsgade. Byggefelt A3-delområde A:

 

                

 

For nærmere beskrivelse af projektet henvises til udvalgssag nr. 16 på udvalgsmøde den 5/2 2019 samt vedhæftede bilag 1.

 

Ejendommen er omfattet af lokalplan 0-697, hvor det samlede projekt kræver dispensation fra følgende tre bestemmelser:

 

Lokalplanens afsnit 6.1

”Ny bebyggelse må kun opføres indenfor de på kortbilag 2 markerede byggefelter. Undtaget herfra er enkelte småbygninger til cykelparkering, renovation eller lignende.”

 

Byggefeltet i lokalplanen er placeret med en del af byggefeltet i fortovsarealet. Projektet ønskes udført med et tilrettet byggefelt, der følger eksisterende fortov, hvilket kræver dispensation fra lokalplanen.

 

Forvaltningen vurderer, at byggeriet i byggefelt A3 vil blive placeret bedre med den foreslåede placering, da det følger fortovslinjen.

 

Eftersom det bebyggede areal ikke udvides, vurderer forvaltningen desuden, at det ikke vil påvirke området negativt ved at rykke på byggefeltet.

 

Lokalplanens afsnit 6.4

 ”For de enkelte delområder gælder følgende:

 

Delområde A

Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 105 %.

 

Byggefelt

Maks. etageantal

Maks. bygningshøjde

- målt til tagkant

A1

5

22,0 meter

A2

15,5 meter

A3

15,5 meter

A4

5

23,5 meter

A5

2

10 meter

A6

14 meter"

 

Område A3 må alene opføres med en bebyggelse i 3½ etager og med en samlet højde på 15,5 m til tagkant. Projektet ønskes opført i 4 etager plus en tagetage, hvilket er mere, end lokalplanen foreskriver, hvorfor antallet af etager kræver dispensation.

 

Uanset, at antallet af etager overstiger lokalplanens bestemmelser herom, vil projektet overholde den maksimale bygningshøjde målt til tagkant, som lokalplanen foreskriver, det vil sige 15,5 m til tagkant.

 

I område A3 må tagetagen udføres med 45° taghældning og 3½ etager. Det giver en højde på 21,5 m til tagryg. Eftersom bygningen ønskes opført med 4 etager plus en tagetage med et mansardtag, vil højden blive 17,5 m, hvilket således er langt under, hvad lokalplanen giver mulighed for.

 

Forvaltningen vurderer, at det industrielle udtryk skal være udgangspunkt for bebyggelsens arkitektur, da bygningen ligger i Thrigefirkanten og i forlængelse af en af de karakteristiske fabriksbygninger. Forvaltningen vurderer desuden, at bygningen tilpasses udmærket, da den holder sig under tagkant på nabobygningen.

 

Lokalplanens afsnit 7.5:

”Tage skal fremstå som flade tage og om muligt etableres med beplantning som ”grønne tage”. For byggefelt A5 gælder dog bestemmelsen omkring tagudformning i afsnit 8.20. I byggefelt A3 og A6 kan bebyggelsen alternativt etableres med symmetrisk sadeltag, hvor tagets vinkel med det rette plan skal være mellem 30 og 45”.

 

Område A3 skal ifølge lokalplanen udføres med fladt tag eller med saddeltag med en vinkel mellem 30° og 45°. Projektet ønskes opført med et mansardtag, hvilket kræver dispensation fra lokalplanen.

 

Udvalget drøftede denne løsning på udvalgsmødet den 5/2 2019.

 

Forvaltningen vurderer, at tagetagens form passer ind i nabobebyggelsen, som er en karakteristisk fabriksbygning.

 

Øvrige forhold 

Naboorientering

Forvaltningen har foretaget en naboorientering af de nærmeste naboer i forhold til byggefelt A3.

 

Forvaltningen har modtaget 9 indsigelser til projektet i byggefelt A3, som hovedsageligt vedrørte følgende forhold:

  • Bygningen er for høj og markant.
  • Skyggegener.
  • Negativ indflydelse på værdien af de omkringliggende lejligheder.
  • Øget trafik.

 

Ansøger har fremsendt følgende bemærkninger til indsigelserne:

”De ønskede 4 etager overstiger ikke tagkanthøjden på de 15,5 meter. Ligeledes er den valgte tagkonstruktion lavere end den i lokalplanen tilladte tagkonstruktion med 45° hældning. Skyggegenerne fra den planlagte bygning vil som det fremgår at skyggestudierne være væsentlig mindre end den i lokalplanen tilladelige bygning.”

 

Forvaltningen har desuden gennemgået skyggediagrammerne, og vurderer ikke, at det ændrede byggefelt eller tagudformningen på byggefelt A3 påvirker området væsentligt mere end, hvad tilfældet vil være ved at følge lokalplanen.

 

Kvalitet i Byfortætning

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at kommuneplanens krav om ”Kvalitet i Byfortætning” er indarbejdet i ansøgers projekt. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

12. Ønske om lokalplan for hotel i Vindegade
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 02.01.00-G01-75-18
RESUMÉ

En investor ønsker at udvikle et projekt i Vindegade overfor Odense Teater og indkørslen til Odense Slot. Projektet omfatter 3 ejendomme. Ejer ønsker at nedrive disse ejendomme og i stedet opføre et hotel for en hotelkæde, der beskrives som værende centralt beliggende hoteller i økonomiklassen med en god standard.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen. 

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Ejer har arbejdet med ejendommene i et par år. Først med et projekt, hvor der var flere side- og baghuse, og hvor facaderne mod Vindegade i mindre grad var tilpasset gadens traditionelle udtryk. Det var i første omgang vurderingen, at projektet kunne opføres som en byggesag med Skilte- og facadelokalplanen som grundlag, men i sidste ende vurderede forvaltningen, at projektet var lokalplanpligtigt.

 

Sagen forelægges nu By- og Kulturudvalget, da forvaltningen ønsker, at få udvalgets holdning til projektet, inden lokalplanen udarbejdes. Kravene til et nyt byggeris udstrækning og udtryk er særligt vigtigt i dette område, der er beliggende umiddelbart op til Odense Teater og Odense Slot. Som udgangspunkt kan en eventuel lokalplan behandles administrativt efter kompetencefordelingsplanen.

 

Udvalget bedes derfor drøfte:

  1. Projektet med henblik på udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg til stedet.
  2. Om lokalplanen skal gennemføres administrativt.

 

Under forvaltningens forhandlinger med ejer blev muligheden for at bygge et hotel aktuelt, og en hotelkæde gik ind i projektet.

 

Projektet omfatter derfor nu et hotel med 154 værelser og morgenmadsrestaurant. Det indeholder i alt 4.520 m2. Hotellet tilbyder ikke mødefaciliteter eller lignende. Hotellet består af en randbebyggelse mod Vindegade og et baghus.

 

Projektet vil medføre nedrivning af de eksisterende ejendomme. De eksisterende bygninger er fra slutningen af 1800-tallet og i varierende stand. To af bygningerne har middel bevaringsværdi, mens den laveste bygning nærmest Odense Slot har lav bevaringsværdi.

 

Af hensyn til tilpasningen til Vindegade skal forhusene også i fremtiden udadtil fremstå som tre ejendomme med hver sin indgang.

 

Det kommende forhus mod vest - nærmest Jernbanegade - fremstår i 3½ etager ligesom bebyggelsen, det støder op til. Herefter øges bebyggelsen til 4½ etager i de to følgende forhuse mod øst.

 

Bebyggelsen skal have saddeltage mod Vindegade - ligeledes af hensyn til tilpasning til omgivelserne. Projektet fremstår derfor som tre selvstændige facader i tegl med saddeltag og kviste, hvor teglfarve, tagmateriale og udformning af vinduer, døre og kviste differentieres fra facade til facade, men alle holder sig indenfor et traditionelt udtryk.

 

Projektet indeholder et baghus i 3½ etager. Baghuset skal nærmere belyses ved udarbejdelse af lokalplanen - eksempelvis i forhold til skygge- og eventuelle indbliksgener overfor naboer. Nærmeste nabo er kommunens ejendom i Vindegade 18/Slotsgade 5.

 

Kommuneplanens parkeringskrav til et hotel i bymidten er ½ parkeringsplads pr. værelse. Vurderes det enten i lokalplan eller byggesag, at et givent byggeri kaster et bestemt antal p-pladser af sig, skal disse pladser etableres på egen grund. Hvis det af en eller anden årsag ikke kan lade sig gøre, kan man i stedet indbetale til parkeringsfonden eller etablere pladserne på anden mands grund - enten via køb eller leje. Det er dog ikke muligt at leje eller købe sig ind på allerede etablerede pladser - for eksempel en p-kælder - medmindre, der kan påvises en overskudskapacitet på det givne areal. Uanset hvad skal der etableres de parkeringspladser, som byggeriet kaster af sig.

 

Projektet har i nuværende form kun 14 parkeringspladser, så bygherre skal aflevere en redegørelse for, hvor stort hotellets behov er, og hvordan det kan løses på eller udenfor grunden.

 

Udtalelse fra Odense Bys Museer

Odense Bys Museer har tidligere udtalt sig om nedrivning af ejendommene og opførelse af nye. Museet mener, at en istandsættelse af bygningerne vil være en fordel for både byrummets karakter og kulturmiljøets værdi.

 

Hvis bygningerne skal nedrives, finder museet, at det er et rigtigt greb at opføre tre nye bygninger med hver sin karakter. Museet finder dog, at ingen af ejendommene bør overskride gesimshøjden på hjørneejendommen ved Vindegade/Jernbanegade (3½ etager).

 

Den nuværende Vindegade 20 er kun i 2 etager og museet mener, at den møder såvel nabobygningen som slottet på en meget fin måde. Den væsentlige bevaringsværdi, der skal sikres med projektet, er ifølge museet gade- og pladsstrukturen i den middelalderlige bykerne. Museet anfører, at gaderummenes forløb, karakter og stil skal bevares - ligesom gaderummenes dimensioner, bredder og højden af de omkransende bygninger skal bevares.

 

Museet bemærker, at der tidligere lå 5 og ikke kun 3 matrikler på strækningen, og ejendommene havde dermed kortere facader end de nuværende.

  

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at istandsættelse af de eksisterende bygninger ikke er en mulighed for bygherren, hvis et hotelprojekt skal gennemføres. Især den lange, lave bygning, der har lav bevaringsværdi, vil ikke kunne anvendes tilfredsstillende. Forvaltningen vurderer, at det er naturligt, at en ny bebyggelse kommer op i en større højde end to etager, samt at bebyggelsen har opnået et udtryk, der passer til omgivelserne i Vindegade.

 

Gældende kommuneplanramme giver mulighed for 3½ etager med mulighed for at øge til 4½ etager, hvis det er nødvendigt for at tilpasse sig omgivelserne. Forvaltningen vurderer, at 4½ etager godt kan accepteres, da det ikke er ualmindeligt, at bygninger på strækningen mellem Nørregade og Klostervej er i 4½ etager. Bebyggelsens facadematerialer og -farver samt øvrige detaljer skal nærmere vurderes i en lokalplanproces.

 

Forvaltningen er betænkelig ved bagbygningens størrelse i et i forvejen relativt presset gårdmiljø og ønsker flere forhold omkring baghuset belyst - herunder skyggeforhold.

 

Forvaltningen vurderer, at parkeringsbehovet ved denne type hotel kan være mindre end kommuneplanens krav, men det skal nærmere påvises med en redegørelse.

 

Gældende kommuneplanramme giver mulighed for at højst 40 % af grunden må bebygges, hvilket skal øges, hvis projektet skal gennemføres.

 

Administrativ lokalplan og kommuneplantillæg

Forvaltningen vurderer, at lokalplanen og kommuneplantillæg administrativt kan sendes i offentlig høring, da der kan svares følgende på nedenstående kriterier, jævnfør kommunens kompetencefordelingsplan:

 

  1. For at et lokalplanforslag kan vedtages administrativt til offentlig høring, skal lokalplanforslaget være i overensstemmelse med kommuneplanen eller ledsaget af et kommuneplantillæg, der ikke forudsætter forudgående offentlig høring.

Der skal laves et kommuneplantillæg, men det kræver ikke forudgående offentlig høring, da det kun omhandler mindre justeringer af de eksisterende rammebestemmelser.

  1. En lokalplan kan ikke vedtages administrativt til offentlig høring, hvis der er særlige interessekonflikter, politisk fokus, der er tale om store projekter, der kan være store påvirkninger af naboer og så videre selv om planen lever op til første punkt.

 

Der kan være politisk fokus på placeringen i middelaldergadestrukturen og som nabo til fredede og bevaringsværdige områder og bygninger. Naboer kan også have interesse. Ved tidligere nabohøring var det dog projektets sidebygninger, der medførte kommentarer fra naboer. Projektet er nu uden sidebygninger.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Drøftelse af ønske om etablering af seniorfællesskab på adressen Middelfartvej 180 E, Bolbro
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.02.00-P16-7-18
RESUMÉ

Ejeren af ejendommen Middelfartvej 180E i Bolbro (tidligere Odense Seminarium) vil fremlægge sine tanker om og ønsker til seniorbofællesskab.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

D. Orientering

14. Orientering om Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2020-2023
D. Orientering
Åbent - 00.30.00-S00-9-19
RESUMÉ

I denne sag orienterer By- og Kulturforvaltningen om rammeudmeldingens betydning for udvalget og om forløbet af udvalgets bidrag til budget 2020.

 

Udvalgets sædvanlige bidrag til budget 2020

Den 20/2 2019 godkendte Økonomiudvalget rammeudmeldingen, som forklarer forløbet af budget 2020. Den beskriver, hvilke bidrag udvalgene skal levere i forbindelse med Odense Kommunes budget. Og den fortæller, hvad udvalgenes budget er for det kommende år.

 

Det fremgår af rammeudmeldingen:

  • At udvalget skal beskrive, hvordan effektiviseringsstrategien realiseres til budget 2020 (uddybes i afsnittet vedr. effektiviseringsstrategi).  
  • At udvalget skal udarbejde budgettal og bemærkninger til budget 2020.
  • At udvalget skal udarbejde forslag til anlægsønsker til budget 2020.
  • At udvalget skal udarbejde revideret budget for de konjunkturfølsomme anlægsområder (Jordforsyningsområdet).

 

Derudover er der en række forhold, som kan/vil påvirke udvalgets budget 2020. Disse forhold bliver uddybet i de følgende afsnit.

 

Effektiviseringsstrategi

Til budget 2019 blev det besluttet, at der fra 2020 skal arbejdes med en strategi, der skaber effektiviseringer på 0,5 % årligt.

 

Formålet med strategien er, at Odense Kommune fremadrettet skal arbejde mere målrettet med effektiviseringer.

 

Effektiviseringerne skal bidrage til:

  • At frigøre økonomi til nye og eksisterende politiske prioriteringer.
  • At håndtere regeringens Moderniserings- og Effektiviseringsprogram.
  • At sikre økonomien generelt. 

 

Strategien betyder, at udvalget skal effektivisere for 6,1 mio. kr. i 2020.

 

Tabellen viser de enkelte udvalgs effektiviseringskrav:

 

 

Kommunal udligning (udligningsreform)

Udligningsreformen blev i foråret 2018 udskudt til efter folketingsvalget, som senest skal være afholdt i juni 2019. Vurderingen er, at en kommende udligningsreform ikke vil få konsekvenser for budget 2020.

 

Det ekstraordinære finansieringstilskud fra staten til kommunerne forventes heller ikke at blive ændret eller ophører. Tilskuddet hjælper blandt andet kommunerne til at undgå yderligere besparelser.   

 

Velfærdsprocent         

Til budget 2020 vil Odense igen forsøge at få en skattestigning (den såkaldte velfærdsprocent). Hvis Odense får lov til at hæve skatten, vil det betyde ekstra skatteindtægter svarende til anslået ca. 60 mio. kr. 

 

Den demografiske udvikling

Odense Kommune har i de seneste år haft en positiv udvikling i befolkningen. Det er positivt, at Odense bliver valgt til, men det betyder også, at der er stigende efterspørgsel på de traditionelle velfærdsområder - børneområdet og ældreområdet. Det udfordrer Odense Kommunes økonomi, da kommunen ikke bliver reguleret som følge af denne udvikling.

 

Byrådet har haft den første drøftelse af den demografiske udvikling på byrådets kvartalsmøde i november 2018. Dette vil blive fulgt op med en drøftelse af den fremadrettede håndtering af udfordringen på byrådets 2. kvartalsmøde i maj 2019.

 

Proces for udvalgets bidrag til budget 2020

Processen med udarbejdelse af udvalgets budgetbidrag er, som følger (se også bilag).

 

 

 

Ekstraordinære tiltag til budget 2020

Økonomiudvalget besluttede den 20/2 2019 at omprioritere 200 mio. kr. i kommunens økonomi årligt fra 2020 for at sikre børne- og ældreområdet for denne budgetperiode.

 

Det betyder, at Økonomiudvalget har givet 3 ekstra bestillinger til brug for deres budgetforslag:

 

A) Der skal omprioriteres 60 mio. kr. fra administration til velfærd.

Direktørgruppen skal fremlægge et samlet forslag til udmøntningen af de 60 mio. kr. på byrådets kvartalsmøde i maj og dernæst for Økonomiudvalget, hvorefter forslaget udvalgsbehandles.

 

Alle forvaltninger har administration, og derfor skal alle bidrage. Fordelingen af administrationsbesparelsen på udvalg skal derfor tage sit udgangspunkt i nedenstående, som også afspejler, at den direkte borgerkontakt med de ledige, børn, unge, ældre og mennesker med handicap skånes videst muligt:

 

 

De 60 mio. kr. placeres midlertidigt i en pulje under Økonomiudvalget. Puljen vil senere blive fordelt til investeringer i velfærd og effektiviseringer.

 

B) Velfærdsområderne skal derudover tilføres 140 mio. kr. fra 2020 og frem, så flere børn og ældre kan forvente minimum samme velfærd som i dag. Direktørgruppen får til opgave at fremlægge forslag til områder, hvor omprioriteringen skal ske. Forslaget skal fremlægges på økonomiudvalgsmødet den 3/4 2019. Herefter skal udvalgene arbejde med specifikke forslag til omprioriteringen i deres budgetbidrag til juni.

 

C) Flere børn og ældre kræver rettidig omhu for at sikre kvaliteten på områderne i de kommende år. Der er flere, der har brug for vores hjælp, så det er afgørende allerede fra 2020 at tilvejebringe omprioriteringer for 200 mio. kr. pr. år, så udfordringen er løst i denne budgetperiode. 

 

Det giver også mulighed for i en kort årrække at have et råderum til investeringer i at fremtidssikre velfærden.

 

Økonomiudvalget skal derfor i sit budgetforslag i september 2019 udarbejde en model for, hvordan en sådan investeringspulje kan udmøntes, herunder håndtering af forslag fra velfærds taskforcen.

 

I 2023 er der således igen behov for, at Odense Byråd forholder sig til behovet for at tilvejebringe yderligere midler til at håndtere den demografiske udvikling.

 

By- og Kulturudvalget skal i den kommende tid arbejde med effektiviseringsforslag, som kan opfylde reduktionerne i budget 2020.

 

Opsummering af reduktioner i udvalgets budget 2020:

 

På møde den 5/3 2019 blev By- og Kulturudvalgets årsberetning for 2018 behandlet. I årsberetningen signalerede forvaltningen udfordringer, som i yderste konsekvens også rækker ind i budget 2020, såfremt udfordringerne ikke løses i indeværende budgetår. Det drejer sig om manglende indtægter på Administrationsbidrag, merforbrug på Drift og Anlægs administration, afskaffelse af Administrationsbidrag på erhvervsaffald, projekt "Vores bygninger", projekt "Energy Lean" samt eksternt finansieret museumsprojekt.

 

I årsberetningen blev der også signaleret udfordringer på Kollektiv Trafik og Symfoniorkesteret. Disse områder følges tæt i forhold til den plan, der er lagt for områderne.

 

Det betyder, at der på nuværende tidspunkt samlet set er en ubalance på driftsområdet i 2019 på 32-40 mio. kr. Forvaltningen arbejder med at få skabt balance mellem budget og forbrug, men det kan påvirke budget 2020 i forhold til periodiseringen af den fulde økonomiske effekt. 

 

 

15. Kulturpuljen 2019 - administrative afgørelser
D. Orientering
Åbent - 20.00.00-G01-181-18
RESUMÉ

Som supplement til de faste kulturbevillinger på budgetområde 2.3 - Fritid og Kultur, afsætter By- og Kulturudvalget hvert år et beløb til frie midler, hvorfra der kan søges tilskud til offentligt tilgængelige kulturaktiviteter. De frie midler administreres gennem Kulturpuljen, som har en årlig ansøgningsfrist den 15/9 for ansøgninger på over 25.000 kr., som behandles politisk.

 

Ansøgninger på under 25.000 kr. behandles løbende af forvaltningen.

 

Alle ansøgninger vurderes ud fra puljens kriterier samt indsatsområderne i Kulturpolitikken:

  • Synlighed indadtil og udadtil
  • Udvikling i samarbejde
  • Urban stemning
  • #VildOdense

 

Puljens korte svartid på gennemsnitligt 10 dage og forvaltningens lettilgængelige rådgivningstilbud Kulturkontakten betyder, at Odense Kommune, gennem Kulturpuljen, bidrager til at gøre det nemt, hurtigt og smidigt at komme fra idé til handling, hvis man har en god idé til en kunst- og kulturoplevelse i Odense.

 

Kulturpuljen 2019 udgør i alt 2.223.380 kr., hvoraf byrådet i forbindelse med Budget 2019 har besluttet at omprioritere 100.000 kr. fra Kulturpuljen til Jam Days i 2019.

 

På By- og Kulturudvalgets møde den 11/12 2018 besluttede udvalget bevillinger på i alt 1.509.100 kr., hvilket forventes at belaste Kulturpuljen med 1.440.000 kr. På grund af tilbageløbsmidler i Kulturpuljen 2018, er der overført 142.000 kr. fra Kulturpuljen 2018 til Kulturpuljen 2019. Der resterer herefter 825.000 kr. til administrative bevillinger i løbet af 2019.

 

Nedenstående afgørelser fra Kulturpuljen 2019 udgør i alt 204.000 kr., og belaster budgettet med 189.000 kr. Der resterer herefter 636.000 kr. til uddeling i resten af 2019.

 

I det følgende orienteres om forvaltningens bevillinger og afslag til ansøgninger under 25.000 kr. for perioden november 2018 til og med februar 2019.

 

Resterende ansøgninger fra Kulturpuljen 2018:

1. Den Røvsmalle Biograf har ansøgt kulturpuljen om 4.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til filmprojektet "Filmvisning i Den Røvsmalle Biograf", som afholdes i perioden 20/1-17/3 2019 i Den Røvsmalle Biograf, Momentum. Formålet med arrangementerne er at vise nichefilm for på den måde at give nye bud på, hvordan man kan præsentere kunstprodukter. Projektets samlede budget er 6.500 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområde Urban stemning.

 

2. Sten Ørting har ansøgt kulturpuljen om 21.250 kr. til festivalen "JulSpor 2018 - nyt aftryk på julen", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at det falder udenfor puljens formål at yde tilskud til arrangementer, hvor kunst- og kulturindholdet ikke udgør den bærende del. Derudover kan der udelukkende søges om tilskud fra Kulturpuljen og ikke den fulde finansiering af projektet, som det er tilfældet ved denne ansøgning.

 

3. Dansk Saarc Kultur Forening har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget 10.000 kr. til dans/performanceprojektet "Sydasiatisk Nytårs Event i Odense", som afholdes den 1/1 2019 i Odense Golden Palace, Wichmandsgade 10, 5000 Odense C. Formålet med arrangementet er gennem dans, musik og performance at fremvise sydasiatisk kultur i Odense. Projektets samlede budget er 157.500 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Udvikling i samarbejde og #VildOdense, herunder fremhæves samarbejdet med de indiske, pakistanske, nepalesiske, tamilske og afghanske samfund i Odense.

 

4. Teatergruppen Blot har ansøgt kulturpuljen om 15.500 kr. og er bevilget det fulde beløb til teaterprojektet "De der taler med fjender", som afholdes den 4/1 2019 på Teater Momentum. Formålet med arrangementet er at bryde tabuer, starte dialoger om de svære ting og fremme vækstlagsteater. Projektets samlede budget er 25.546 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområde Udvikling i samarbejde, herunder fremhæves samarbejdet med Teater Momentum og 1748.

 

Ansøgninger til Kulturpuljen 2019:

1. H.C. Andersen Paraden/Torben Iversen har ansøgt kulturpuljen om 10.000 kr. til crossoverprojektet "Den eventyrlige sommerskole", men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at projektet falder uden for Kulturpuljens kriterier. Projektets fokus er integration gennem kultur, og formålet er at give børn med baggrund i arabiske lande en oplevelse gennem teaterproduktion. Det vurderes, at den offentligt tilgængelige del af projektet er meget lille, og derfor kan Kulturpuljen ikke yde tilskud. Det anbefales, at projektet bliver tilbudt som et forløb til børn i skoletiden, hvorved det er muligt at søge puljen for Kunst og Kultur i den åbne skole.

 

2. Repair Cafe Odense har ansøgt kulturpuljen om 7.100 kr. til kulturprojektet "Repair Cafe Odense at Byens ø", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at det ligger udenfor Kulturpuljens formål at yde tilskud til events, der ikke indeholder kunst og kultur.

 

3. Keep it Simple har ansøgt kulturpuljen om 20.000 kr. til teaterprojektet "Hedwig and the Angry Inch", men er meddelt afslag. Ansøgningen blev pr. 11/12 2018 behandlet og meddelt afslag af By- og Kulturudvalget. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at den opdaterede ansøgning ikke har ændret sig i så væsentlig grad, at det giver grundlag for en bevilling. Forvaltningen fastholder derfor afslaget.

 

4. IKV har ansøgt kulturpuljen om 20.000 kr. til film- og litteratur/fortællefestivalen "Guldægget 2019", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der ved gennemgang af det vedhæftede budget ikke vurderes at være et tilskudsbehov fra Odense Kommunes kulturpulje.

 

5. Empyreum Akademias Frivilligafsnit har ansøgt kulturpuljen om 11.000 kr. til litteratur/fortælleprojektet "Litteraturens Dag 2019", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at Kulturpuljen jf. puljens kriterier ikke yder tilskud til foredrag.

 

6. Studentergruppen i UKK (Organisationen for Unge Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidler) har ansøgt kulturpuljen om 20.150 kr. til billedkunst/udstilling- og kulturprojektet "Studenter Symposium - Platforme, projekter og udstillingssteder", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at Odense Kommunes Kulturpulje ikke yder tilskud til undervisnings-, møde- og foredragsvirksomhed.

 

7. Kunstbygningen Filosoffen og Ungdomsskolen UngOdense har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til billedkunst/udstilling- og crossoverprojektet "Art Expo", men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at Kulturpuljen ikke kan yde tilskud til projekter/aktiviteter, der normalt kan henføres til en kommunal forvaltning.

 

8. Mazen Haj Kassem har ansøgt kulturpuljen om 35.000 kr. og er bevilget 5.000 kr. til "Syriske film dage festival", som afholdes i perioden 8/5-10/5 2019 i Cafe Biografen Odense. Formålet med festivalen er at vise diversiteten i Syrisk kultur gennem nye, aktuelle film lavet af syrere. Projektets samlede budget er 25.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområde Urban stemning.

 

9. Teater Apart har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget 20.000 kr. til crossoverprojektet "TRE", som afholdes i perioden 1/6-31/8 2019 i Odense Centrum. Formålet med arrangementerne er at synliggøre teateret for folk, som ikke nødvendigvis bliver konfronteret med kultur i deres hverdag og derved skabe en interesse for scenekunst. Projektets samlede budget er 48.200 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Synlighed, Udvikling i samarbejde og Urban stemning, herunder fremhæves samarbejdet med Teater Momentum, Fjordagerscenen, DATS.

 

10. Odense Fortællekreds har ansøgt kulturpuljen om 21.000 kr. og er bevilget 14.000 kr. til "Fortællingens dag 2019 - historier vil fortælles", som afholdes den 24/1 2019 i Hans Tausens Kirke. Formålet med arrangementet er at markere den mundtlige fortællings muligheder uanset baggrund, etnicitet og boglige færdigheder. Til arrangementet får mennesker i alle aldre mulighed for at opleve historiefortælling i et fællesskab, som er udviklende og lindrende. Projektets samlede budget er 29.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområde Udvikling i samarbejde.

 

11. Teatergruppen SJAKAL har ansøgt kulturpuljen om 7.500 kr. og er bevilget det fulde beløb til vækstslagsforestillingen med arbejdstitel "Climate change is not boring", som afholdes i perioden 9/5-11/5 2019 på Teater Momentum. SJAKAL er en nystartet lokal vækstlagsteatergruppe, der ønsker at kaste et nyt blik på menneskets samspil med naturen og udfordre og udvide folks syn på naturbegrebet og sætte spørgsmålstegn ved det. Projektets samlede budget er 17.500 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder #VildOdense og Udvikling i samarbejde, herunder fremhæves samarbejdet med MGK-Fyn, 17:48 og fynske efterskoler, hvor der planlægges efterfølgende turne.

 

12. TEATER UbeStemt har ansøgt kulturpuljen om 24.570 kr. og er bevilget 10.000 kr. til 3 opførelser af ungdomsforestillingen "DU ER DEN", som afholdes i perioden 10/6-13/6 2019 på Teater Momentum. TEATER UbeStemt er et københavnsk vækstlagsteater, der med forestillingen vil sætte spørgsmålstegn ved menneskets passivitet over for verdens katastrofer, og inspirere unge til at tage fremtiden i egen hånd og være aktive i den proces, det er at udvikle samfundet i en bedre retning. Projektets samlede budget er 497.379 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder #VildOdense og Synlighed.

 

13. Performanceteatret Moribund har ansøgt kulturpuljen om 18.000 kr. til crossoverprojektet "Choreography on the Face (performance lecture og workshop)", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til kriterierne for Kulturpuljen ikke ydes tilskud til undervisnings-, møde- og foredragsvirksomhed.

 

14. DJ & Producer Academy Denmark har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget 24.500 kr. til mini-festivalen "Chill i Haven", som afholdes på to lørdage i perioden 6/7-27/7 2019 i Munke Mose. Bevillingen er øremærket nycirkusartister og street art-artister. Formålet er at skabe en begivenhed, der samler byens borgere og gæster, lokale foreninger, kulturaktører med bred vifte af kunstarter, så der er noget for alle, særligt med henblik på at skabe et attraktivt kulturtilbud i sommerferieperioden. Projektets samlede budget er 205.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Urban stemning, Udvikling i samarbejde og Synlighed.

 

15. Teatergruppen Gardenparty har ansøgt kulturpuljen om 20.300 kr. til crossoverprojektet "Correction", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til kriterierne for Kulturpuljen ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er omfattet af driftsaftale mellem sted/arrangør og Odense Kommune. Idet forestillingen er en co-produktion mellem ansøger og Teater Momentum vurderes den ansøgte aktivitet at være omfattet af Teater Momentums driftsaftale med Odense Kommune.

 

16. Historiens Hus har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til billedkunst/udstilling- og kulturprojektet "Fra Fyens Forum til kulturhus", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til Kulturpuljens kriterier ikke ydes tilskud til aktiviteter, der normalt kan henføres til en kommunal forvaltning.

 

17. SVALHOLM DANS har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget 15.000 kr. til dans/performanceprojektet "Circuit – en refleksion over aldring", som afholdes i perioden 1/3-31/3 2019 på Teater Momentum. Formålet med projektet er at sætte fokus på aldring og på ældre mennesker som inspirationskilde, værdi og ressource i samfundet og give aldring en kunstnerisk stemme. Projektets samlede budget er 177.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder #VildOdense og Udvikling i samarbejde, herunder fremhæves samarbejdet med kommunale afdelinger indenfor sundhed og omsorg.

 

18. Marie Keiser-Nielsen har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til danseprojektet "AUNT WHO + COCK AND A FEATHER", som afholdes i perioden 13/8-16/8 2019 på Teater Momentum. Formålet med projektet er at give publikum en oplevelse af moderne dans, som noget tilgængeligt og humoristisk og derved give odenseanerne mod og lyst til mere dans. Projektets samlede budget er 86.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Udvikling i samarbejde og #VildOdense, herunder fremhæves samarbejdet med Teater Momentum, Dance All Year Long (Taneli Törmä) og Dynamo.

 

19. Rasmus Schriver har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til idræt- og fritidsprojektet "Ride The Bike", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at det jf. kriterierne for kulturpuljen ligger uden for puljens formål at yde tilskud til idrætsarrangementer.

 

20. Den Røvsmalle Biograf har ansøgt kulturpuljen om 8.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til filmprojektet "The Boarding School - Sister Academy", som afholdes den 26/5 2019 på Kunstakademiet. Formålet med filmvisningen er at udfolde arbejdet i det tværæstetiske felt. Projektets samlede budget er 15.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Urban stemning og Udvikling i samarbejde, herunder fremhæves samarbejdet med Kunstakademiet og Momentum.

 

21. Carsten Michael Pedersen har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til kunstprojektet "Dansk kultur - Traktortræk", men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at forvaltningen har valgt at prioriterer projekter, der i højere grad lever op til Odense Kommunes Kulturpolitik.

 

22. Teater Prisme s.m.b.a har ansøgt kulturpuljen om 20.791 kr. til teaterprojektet "Hvad Kan Jeg Blive?", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at Kulturpuljen ikke yder tilskud til projekter, der normalt kan henføres til en kommunal forvaltning. Det ansøgte projekt betragtes som værende en del af Vollsmose Kulturhus forventede aktiviteter.

 

23. Henrik Christensen har ansøgt kulturpuljen om 15.000 kr. til projektet "MAGI PÅ MASKINEN 2019 - Trylleri & Talk", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at forvaltningen har valgt at prioritere projekter, der i højere grad understøtter Odense Kommunes Kulturpolitik.

 

24. Besættelsesmuseum Fyn har ansøgt kulturpuljen om 8.000 kr. til kulturprojektet "Bogmesse v/ Besættelsesmuseum Fyn", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at det jf. kulturpuljens kriterier ligger udenfor puljens formål at yde tilskud til foredrag.

 

25. Detour Urban Dance Festival har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til dans/performancefestivalen "Detour Urban Dance Festival", som afholdes i perioden 12/12-13/12 2019 på Ny Vestergade 18, 5000 Odense C. Formålet med festivalen er at præsentere urban dans, vise diversiteten i danseformen og medvirke til at professionalisere danseområdet for i sidste ende at øge publikums interesse og bidrage til udviklingen af kunstformen, som kun er spirende i Odense. Projektets samlede budget er 495.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Synlighed, Udvikling i samarbejde og Urban stemning, herunder fremhæves samarbejdet med Teater Momentum, Planum dans, Dance with Reason KBH.

 

26. Tyrkisk Islamisk Kulturforening har ansøgt kulturpuljen om 7.300 kr. og er bevilget 7.000 kr. i underskudsgaranti til dans/poesi og musik event, som afholdes den 21/3 2019 på SDU. Formålet med festivalen er at udbrede kendskabet til den originale tyrkiske kultur omkring dans, poesi og musik. Projektets samlede budget er 18.100 kr.

  

27. No Title har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. og er bevilget det fulde beløb til billedkunst/udstilling- og kulturprojektet "Byens træ", som opføres i perioden 30/5-10/6 2019 på gavlen af Christiansgade 20, 5000 Odense C. Formålet med gavlmaleriet er at skabe et mere levende og inspirerende byrum til glæde for Odenses beboere og de gæster og turister, som besøger byen. Projektets samlede budget er 99.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Urban stemning og #VildOdense.

28. Teater Gyda har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til crossoverprojektet "”At leve er at rejse” - The travellers", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til Kulturpuljens kriterier ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftaler med kulturinstitutioner. Det vurderes i den forbindelse, at den ansøgte forestilling, som skabes til og opføres på HCA Festivals, er en type aktivitet, som kan forventes at være omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftale med HCA Festivals.

29. Netværk for Nazisme- og Holocauststudier har ansøgt kulturpuljen om 3.850 kr. til film- og kulturprojektet "Arrangement om de tjekkiske Hitler-flygtninge i Odense 1939-45", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at Kulturpuljen jf. puljens kriterier ikke yder tilskud til foredrag.

30. DYNAMO Workspace har ansøgt kulturpuljen om 21.000 kr. og er bevilget 10.000 kr. til kulturprojektet "FASTELARM", som afholdes den 3/3 2019 på Finlandkaj 6. Formålet med arrangementet er at bringe en mindre etableret scenekunstgenre kendetegnet med stor folkelig appel til byen, og kombinerer det med et arrangement, der i stor grad og på årlig basis henvender sig til børnefamilier. Projektets samlede budget er 91.900 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Synlighed og #VildOdense.

31. Gadeforeningen Vintapperstræde har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til dans/performance- og teaterprojektet "Elverhøj i Vintapperstræde", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der i henhold til Kulturpuljens kriterier ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftaler med kulturinstitutioner. Det vurderes i den forbindelse, at den ansøgte forestilling, som skabes til og opføres på HCA Festivals, er en type aktivitet, som kan forventes at være omfattet af Odense Kommunes faste tilskudsaftale med HCA Festivals.

32. Kunsthal ULYS har ansøgt kulturpuljen om 12.000 kr. og er bevilget 8.000 kr. til kunstprojektet "Barnet Nymand", som afholdes i perioden 5/4-5/5 2019 i Odense. Formålet med udstillingen er at undersøge om kunst skal være unikt for at være kunst. Projektets samlede budget er 16.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområde Urban stemning.

 

 

16. Pårørendepolitik til godkendelse i byrådet
D. Orientering
Åbent - 00.01.10-P22-1-18
RESUMÉ

I denne sag orienteres By- og Kulturudvalget om Odense Kommunes Pårørendepolitik - I samarbejde med de pårørende (se bilag).

 

Byrådet har besluttet den 21/3 2018, at der skal laves en politik for pårørende. Beslutningen er truffet i anerkendelse af, at pårørende har en stor betydning, og selv er i risiko for at blive belastet af deres rolle som pårørende. Målet er, at politikken skal være medvirkende til at skabe en mere omsorgsfuld og understøttende ramme for en stor gruppe mennesker i Odense Kommune. Det er Ældre- og Handicapudvalget, der har haft ansvaret for at udforme politikken. Politikken er tværgående for hele Odense Kommune.  

 

I forbindelse med udarbejdelsen af politikken har der været gennemført 20 interviews med pårørende. Der har været afholdt to workshops i september 2018 med inddragelse af cirka 150 borgere, pårørende, repræsentanter fra civilsamfundet, politikere og embedsmænd. Derefter har en referencegruppe bestående af cirka 10 pårørende og repræsentanter fra civilsamfundet været med i tilblivelsen af politikken.

 

Center for Civilsamfund har spillet en aktiv rolle gennem hele forløbet bl.a. ved at udføre interviews, inddrage relevante civilsamfundsaktører til workshops og opsamle pointer fra referencegruppen.

 

Politikken har fire temaer: Bekymring, Sorg og glæde, Information og vejledning, En tryg hverdag samt Den gode kommunikation. Udkast til pårørendepolitikken har været i høring i januar 2019. De indkomne høringssvar er herefter - for de flestes vedkommende - blevet indarbejdet i politikken.

 

Pårørendepolitikken skal endeligt godkendes i byrådet den 10/4 2019.

 

Økonomi

Byrådet har i forbindelse med aftalen om budget 2019 afsat 3,0 mio. kr. i 2019 og frem til pårørendepolitikken. Midlerne er placeret under Ældre- og Handicapudvalget, og skal understøtte det fremadrettede arbejde med pårørendepolitikken i Odense Kommune.

 

Effekt

Målet for pårørendepolitikken er at bidrage til at støtte de pårørende i deres hverdag og skabe en mere omsorgsfuld og understøttende ramme for pårørende i Odense. Pårørendepolitikken forventes at have en positiv effekt for følgende odensemål: Flere borgere er sunde og trives, Flere funktionsdygtige ældre og handicappede og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber.

 

 

17. Orientering om rådmandshenvendelser 2018
D. Orientering
Åbent - 85.00.00-K07-1-19
RESUMÉ

I denne sag orienterer By- og Kulturforvaltningen om antallet af rådmandshenvendelser, som rådmanden modtog i 2018.

 

Det drejede sig om i alt 847 rådmandshenvendelser, hvilket svarer til mere end 70 henvendelser om måneden med august som højdespringer med 91 henvendelser. Færrest modtog rådmanden i juli, hvor der kom 28 henvendelser.

 

338 af henvendelserne var rettet mod Byudvikling, mens Erhverv og Bæredygtighed, Fritid og Kultur og Drift og Anlæg var mere jævnt fordelt med henholdsvis 166, 145 og 130 henvendelser i 2018. Slutteligt var 68 henvendelser rettet mod staben.

 

I bilaget ses fordelingen af rådmandshenvendelser på måneder og afdelinger.

 

 

18. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-13-18
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

 

  • Sag vedrørende Nordbirkvej 4.
  • Motorvejsafkørsel / Trafiksituationen i Højme.

 

 

19. Bynet 2021 - Forslag fra rådgiver
D. Orientering
Åbent - 13.05.16-A00-28-17
RESUMÉ

I budget 2017 blev det vedtaget, at antallet af bussernes køreplantimer reduceres, når letbanen går i drift. Det betyder, at der fra 2019 til 2021 sker en reduktion i budgettet fra 133 mio. kr. til 96 mio. kr. På grund af letbanens varslede forsinkelse er der dog i rammeudmeldingen for Budget 2020 tilført 17,9 mio. kr. til busbudgettet i 2020.

 

Reduktionen skal findes ved at fjerne timer i køreplanen for bybusser. Det gøres for eksempel ved at skære ned på antal ruter og afgange og rette andre ruter ud eller korte dem af.

 

På den baggrund vedtog By- og Kulturudvalget i september 2017 syv planlægningsprincipper, der skulle guide arbejdet. Principperne kan ses nedenfor.

 

COWI vandt udbuddet om at blive rådgiver på opgaven, og har siden januar 2018 afviklet fire workshops med en projektgruppe, der består af Odense Kommune, Odense Letbane og FynBus. Dertil har der været afholdt møder med interessenter, lavet en markedsanalyse og en offentlig høring. Hele tidsplanen findes nedenfor.

 

Det store forarbejde har resulteret i én anbefaling til et samlet rutenet: Bynet 2021.

 

Bynet 2021

Det anbefalede bynet består af letbanen og ni busruter: Én stambusrute, én ringrute, fire busruter, der kører på tværs af byen gennem centrum, og tre ruter, der lader passagererne stige om til letbanen i stedet for at køre helt ind til centrum.

 

Det samlede net kan ses i link til Remix og i bilaget ”Anbefaling af Bynet 2021”.

 

Bynet 2021 tager udgangspunkt i et såkaldt ”stamnet”, som består af letbanen og en stambusrute, som følger den planlagte rute for letbanens etape 2. Stamnettet bliver suppleret af fire ruter, der kører fra én forstad til en anden tværs gennem centrum. Dermed vil Odense centrum også i fremtiden være knudepunkt for den kollektive trafik.

 

Dertil består nettet af tre ruter, der lader passagerer stige om til letbanen, samt en ringrute, der betjener den sydlige del af ring 2. Ringruten bliver koblet på ”enderne” af busruten mellem Korup og Tornbjerg / Fraugde. Med ringruten bliver det let at komme til letbanen ved både Tarup og Rosengårdcentret, og det bliver muligt at køre på tværs af byen uden at skulle gennem centrum. Ringruten betjener også OUH og Syddansk Erhvervsskole. Se ruten i link til Remix.

 

Cityruten og havneruten indgår ikke Bynet 2021. I stedet er ruternes vigtigste stop arbejdet ind i ruten ”radialrute 4”. Dermed bliver de vigtigste punkter, såsom Seniorhuset og lægehuset ved Klingenberg, fortsat betjent. Se link til ruten i Remix.

 

Bynet 2021 udsnit fra Remix

 

Med Bynet 2021 bliver 14 af letbanens stationer betjent af bus, og flere af disse vil være store knudepunkter i det samlede net. Det gælder især for Odense Banegård Center, Hjallese, Korsløkke, Tarup og stationerne langs Ørbækvej, men også for Højstrup, Benedikts Plads og Vestre Stationsvej.

 

Det anbefalede busnet har en økonomi, der er indenfor rammen på 96 mio. kr. årligt, som er sat af til busdrift efter letbanens åbning. I forhold til en indkøringsfase vil der dog være en vis usikkerhed omkring den faktiske udgifts- og indtægtsudvikling for busserne. Det er i den forbindelse vigtigt at holde for øje at Trafikmodellen, som bliver brugt til at beregne passagertal og indtægter for nettet, er det bedste værktøj til rådighed, men at den stadig indeholder usikkerheder. Disse usikkerheder kan betyde, at indtægterne kan blive anderledes end beregnet, hvilket kan få betydning for tilskuddet til busdriften samlet set.

 

Det skal i den forbindelse nævnes, at det af rammeudmeldingen for budget 2020, fremgår at:

”By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Borgmesterforvaltningen igangsat arbejdet med nærmere fastlæggelse af det styringsmæssige setup i letbanens to første driftsår, hvorefter letbanens driftsorganisation som vedtaget skal tages op til fornyet politisk beslutning. Det er p.t. forventningen, at der forelægges indstilling for byrådet via By- og Kulturudvalget i 1. halvår 2019."

 

COWI har brugt Odenses Trafikmodel til at udregne konsekvenser både i forhold til service, passagertal og økonomi. Trafikmodellen er det bedste værktøj, vi har til denne type beregninger, men indeholder naturligvis usikkerheder. Ifølge Trafikmodellens beregninger vil selvfinansieringsgraden for Bynet 2021 lande på 50 % imod 37 % i dag. Det er optimistiske tal, og COWI har derfor efter aftale med Odense Kommune indarbejdet et forsigtighedsprincip i udkastet til den endelige anbefaling. Forsigtighedsprincippet går ud på at justere forventningerne til selvfinansieringsgraden ned til omtrent 45 %. 

 

Beskrivelse af ruterne

Stambusruten

Stambusruten kører fra Bullerup via Seden og Vollsmose til Odense centrum og videre mod Odense Zoo, Sanderum og Bellinge. Stambusruten har to versioner: Én, der fortsætter til Agedrup og én, der ender i Bullerup. Den kører 4 gange i timen i spidstimerne (6-9 og 13-17), 3 gange i dagtimerne og 2 gange i timen om aftenen og i weekenden.

 

Radialruter

Radialruterne kører fra forstad til forstad gennem centrum. Ruterne kører hver halve time om dagen og 1 gang i timen om aftenen. I weekenden er der 1 afgang i timen i tidsrummet fra kl. 9-21/23 Radialrute 2, 3 og 4 kører dog kun hver anden time søndag aften.

 

  • Radialrute 1 kører mellem Skibhus over OBC, OUH, Dalum, Hjallese St. og Højby.
  • Radialrute 2 kører mellem Seden over Vollsmose til Hjallese og Sankt Klemens.
  • Radialrute 3 kører mellem Stige, Søhus og Næsby til Korsløkke St. og Herluf Trolle.
  • Radialrute 4 kører mellem Kirkendrup, Tarup, Seniorhuset, Odense Havn og Klingenberg.

 

Ringruten

Ringruten kører i tre versioner mellem vest og øst ad Ring 2. Ruterne kører mellem Morud og Fraugde og mellem Store Ubberud/Ejlstrup og Blangstedgård/Tornbjerg. Den fælles strækning for ruterne er mellem Korup, Tarup og Rosengårdcentret. Her er der mulighed for at stige om til letbanen. Fordi ruterne kører ad Ring 2 er OUH også betjent. På den fælles strækning er der 2 afgange i timen både hverdag og weekend. I de tre versioner er der 1-2 afgange i timen i hverdage og 1 afgang i timen i weekenden.

 

Tilbringerruter

Tilbringerruterne er ruter, der forbinder områder med letbanen, så passagererne får mulighed for at stige om til letbanen. Ruterne understøtter letbanen og afhjælper trængslen i midtbyen, fordi bussen ikke kører helt til OBC.

  • Tværruten kører mellem Højme, Hjallese St., Korsløkke St. og Vollsmose. Tværruten kører 2 gange i timen i spidstimerne (6-9 og 13-17) og 1 gang i timen i dag- og aftentimerne. I weekenden er der 1 afgang hver anden time.
  • Bolbro-ruten kører mellem Bolbro og Højstrup og 1 gang i timen mellem Bolbro og Snestrup/Tarup. Ruten har 4 afgange i timen i spidstimerne (6-9 og 13-17), 2 gange i timen i dag og aftentimerne og 1 gang i timen i de sene aftentimer. Om lørdagen er der 2 afgange i timen 9-17 og 1 afgang i timen 17-23. Om søndagen er der 1 afgang i timen 10-23.
  • Myldretidsruten forbinder Tietgenbyen og dens erhverv med letbanen ved Rosengårdcentret. Ruten kører mod Tietgenbyen om morgenen og mod letbanen om eftermiddagen. Der er 6 afgange om morgenen og 6 afgange om eftermiddagen.

 

Tidslinje for arbejdet med Bynet 2021

September 2017 By- og Kulturudvalget vedtager de syv planlægningsprincipper.

Oktober 2017 Budget 2017.

Januar 2018 Workshop 1: Opstart.

Juni 2018 Workshop 2: Udvikling af scenarier.

September 2018 Workshop 3: Godkende scenarier.

September 2018 By- og Kulturudvalget drøfter de tre scenarier.

Oktober 2018 Offentlig høring af to scenarier.

December 2018 By- og Kulturudvalget orienteres om høringssvar.

Januar 2019 Workshop 4: Endeligt busnet.

Marts 2019 By- og Kulturudvalget orienteres om anbefaling og rådgivers rapport.

Marts - april 2019 Offentlig høring og møder med borgere og andre interessenter.

Maj 2019 By- og Kulturudvalget drøfter anbefaling og høringssvar.

Juni 2019 By- og Kulturudvalget tager endelig beslutning om Bynet 2021.

Juni 2019 - --> FynBus og Odense Kommune planlægger nettet i detaljer.

 

Baggrund

 

Planlægningsprincipper

I september vedtog By- og Kulturudvalget 7 planlægningsprincipper, som skulle bruges i arbejdet med designet af det nye busnet.

 

De 7 principper er: 

  1. Det skal tilstræbes, at så mange som muligt har under 400 meter til et busstoppested, men busserne skal som hovedregel ikke køre på de mindre lokalveje.
  2. De nuværende byområder og korridorer fastholdes så vidt muligt i det nye rutenet.
  3. Frekvensen skal tilpasses passagergrundlaget, således at højeste frekvens tilfalder ruter med flest passagerer.
  4. Der kan indtænkes afkortede busruter i rutenettet.
  5. Teletaxaordninger indtænkes i rutenettet for områder i Odense Kommune med begrænset passagergrundlag til en bus.
  6. Rådgiver skal undersøge, om letbanen giver anledning til at gå bort fra stjernestrukturen i opbygningen af rutenettet.
  7. Udvikling omkring førerløse busser tænkes med ind i planlægningen, afstemt med det teknologiske stade.

 

På baggrund af analyser, møder, workshops, inspiration fra andre byer og de syv principper blev der i oktober 2018 sendt to forslag til fremtidige scenarier i offentlig høring:

 

I stambusscenariet udgør letbane og stambusser rygraden i det kollektive net. Stambusser er højfrekvente ruter på de tungeste strækninger set i forhold til antallet af passagerer. Stambusserne suppleres af almindelige ruter med lavere frekvens, der betjener lokale områder, hvor efterspørgslen er mindre.

 

Stambusscenariet

 

I tilbringerscenariet afkortes alle de ruter, der har mulighed for at møde letbanen for at udnytte letbanens høje frekvens og prioritet i lyskryds bedst muligt. Letbanen ses som rygraden i det kollektive trafiksystem, hvor dette scenarie har til formål at give så god tilgængelighed til og fra letbanen som muligt ved at lade busserne fungere som tilbringer til letbanen.

 

Tilbringerscenariet

 

COWI har stillet seks parametre op, som er brugt til at sammenligne servicen for de to scenarier:

 

  1. Dækningsgrad – hvor mange bliver betjent af bus?
  2. Frekvens – hvem får mest busbetjening?
  3. Rejsetid og tilgængelighed – hvor hurtigt kan man komme frem?
  4. Sammenhæng med rejsestrømme – er det nemt at komme fra A til B?
  5. Enkelthed – er det nemt at forstå nettet?
  6. Skift og knudepunkter – er der gode knudepunkter i nettet?

 

Begge scenarier scorede højt på alle parametre, men stambusscenariet er lidt bedre, når vi ser på frekvens, rejsestrømme og enkelthed. Scenarierne er lige gode, når vi ser på dækningsgrad og knudepunkter, mens tilbringerscenariet er lidt bedre på rejsetid.

 

COWI har også beregnet de anslåede passagertal for de to scenarier ved at bruge Odense Trafikmodel. Her kan vi se, at stambusscenariet samlet set giver flest passagerer i den kollektive trafik.

 

På den baggrund er det COWIs vurdering, at stambusscenariet er mest interessant. Det har dog en udfordring i, at den ene stambusrute kører parallelt med letbanen.

 

På projektgruppens fjerde og sidste workshop blev de to scenariers konsekvenser gennemgået både i forhold til service, passagertal og økonomi. På den baggrund blev der arbejdet videre med scenarierne i grupper. Der var enighed i grupperne om at fortsætte med stambusscenariet, men koblet med en ringrute syd om Odense centrum, som forbinder Tarup med OUH og Rosengårdcentret. På den måde reduceres parallelkørslen med letbanen, så de to former for transport understøtter hinanden i stedet for at konkurrere.

 

Rådgivers vurdering og en mere detaljeret beskrivelse af de to scenarier kan ses i bilaget ”konsekvensvurdering af scenarier”.

 

Processen fremad

Under den offentlige høring 27/3 til 10/4 2019 holdes der et møde med de lokale ungdomsuddannelser samt et borgermøde på Seniorhuset, hvor flere relevante målgrupper inviteres.

 

Odense Fælleselevråd har fået en gennemgang af processen, og er blevet opfordret til at sende et samlet høringssvar. Materialet sendes også til flere aktører og målgrupper, herunder City Foreningen og folkeskolerne. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag.

 

Den 21/5 2019 drøfter udvalget det anbefalede net, og om de indkomne høringssvar giver anledning til væsentlige ændringer. Den 25/6 2019 træffer udvalget endelig afgørelse om det fremtidige rutenet.